Fra Studenterrådet / nOVeMBer 2010

I DETTE NUMMER

TemaStudenterdemokrati

Universitetsvalg 2010Studenterrådets spidskandi-dater til Københavns Univer-sitets bestyrelse har skrevet et åbent brev til universitetsbe-folkningen

Studenterhuset genåbnetEfter større ombygning af Studenterhuset har vores fotografer taget billeder af festligheder i huset, og vi har forhørt manden bagved om projektet. s.15

Korstog for bedre uddanelsespolitik: Malte Nyfoss Mathiassens rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel. s. 17

Og meget mereBlandt andet kan du få ideer til hvad du skal lave i vinter-månederne og høre nærmere om universitetsvalget

2

Indhold

UdtalelseProdekan for undervisning på humaniora, Hanne Løngreen, om universitetsdemokratiet s. 4

Tema artikelAllan Grønne Pedersen om studenterdemokratiets historie s. 6

Universitetsvalg 2010Studenterrådets spidskandidater til Københavns Universitets besty-relse har skrevet et åbent brev til universitetsbefolkningen s. 8

Det aktive fagrådAnders Martin Lauritsen om det aktive fagråds betydning for studiet og de studerende s. 10

Nyt fra Studenterrådet & Dan-ske Studerendes FællesrådEa, som er formand for SR og Louise, som er repræsentant for det regionale netværk i DSF informerer om de kommende SU-forringelser s. 12

KalenderHer kan du få ideer til hvad du skal lave i vintermånederne og høre nærmere om universitetsval-get s. 13

Studenterhuset genåbnetEfter større ombygning af Stu-denterhuset har vores fotografer taget billeder af festligheder i huset, og vi har forhørt manden bagved om projektet. s.15

Korstog for bedre uddan-nelsespolitik: Malte Nyfoss Mathiassens rapport fra European Student Unions bestyrelsesmøde i Israel. s. 17

Debatindlæg: Rasmus Jarlov (K) og Jonas Dahl (SF) om medindflydelse på uni-versitetet. s. 19

UDGIVES AF Studenter-rådet. Fiolstræde 10, 1171 København

rEDAKTION Rasmus Riis, stud.mag. litteraturvidenskab.

Kasper Steenberg, stud.mag. pædagogik.

Anna Hesselager, stud.mag. kunsthistorie.

OPLAG 5.000 eksemplarer

KONTAKT kudos.sr@gmail.com

DESIGN Matilde Digmann

TrYK Tryk 16

For spørgsmål, bidrag el-ler annoncering - kontakt venligst redaktionen:kudos.sr@gmail.com

3

Demokratiet hører til blandt det mest dyrebare vi ejer – så langt rækker enigheden, lige meget hvem man spørger. Men netop her hører den op, for iboende demokratiet er en basal uenighed om hvordan det opfattes. Fra styreformen blev anvendt første gang i de antikke græske bystat og frem til i dag har tolkningerne været uendeligt forskellige, som de nødvendigvis må være, når det netop er ”styret af folk” der jo, som vi ved, er forskel-lige. Derfor kan demokrati ikke skrives med stort D: der findes ikke én form som alle er enige om er den rigtige, og derfor er et hvilket som helst demokrati i konstant forandring.Dette gælder også demokratiet i vores samfund, KU, som ig-ennem de seneste år har foran-dret sig radikalt. Her er sket en bevægelse fra noget lokalt, noget nært, styret af dem, der var i berøring med det, til noget som bliver styret udefra, af landets lovgivere. Der kan ikke skabes fuld enighed om den ene form som værende mere

demokratisk end den anden: for de, der tildeler pengene, skatteydernes – de demokratisk valgte - repræsentanter, skal selvsagt bestemme over deres anvendelse? Men det må være os, der hver dag beskæftiger os med universitetet fra alle leder og kanter, der har bedst for-stand på hvordan det indrettes, os som styres, skal vel vælge styret?Begge argumenter har gyl-dighed: dette er netop hvad der gør demokratiet så forbandet vanskeligt. På redaktionen har vi en holdning til at en svæk-kelse af det interne og nære demokrati er en svækkelse af både universitetets funktion og af det princip, som vi mener, er det mest demokratiske. Held-igvis er det sådan, at demokra-tiet ikke giver mulighed for at udråbe sin mening til at være den for enhver og til enhver tid gældende: derfor er vores formål i dette nummer at fremlægge vores syn på sagen, at forsøge at beskrive nær-demokratiet som vi ser det.

TEKST Redaktionen

Demokrati - her eller der?

LEDER

Kudostema: Studenter-demokrati

NOVEmbEr 2010

4

Ind imellem møder jeg lektorer og professorer, som finder det naturligt, at studerende er angste for dem. Det være sig, når der åbnes for spørgsmål i undervisningen, når den studer-ende skal have vejledning – ja i mange af de interaktioner, som dagligt finder sted på univer-sitetet. Også i sammenhænge, hvor studerende er repræsen-teret i råd og nævn, oplever jeg, at studerende føler at deres taleposition er anderledes end de øvrige repræsentanters. Jeg må medgive at angsten er mere fremtrædende på nogle uni-versiteter end andre. På trods af forskellen på universiteterne har alle universiteter studenter-demokrati. Hvorfor kan stu-derende så opleve at det kilder i maven, når der skal svares på en professors spørgsmål? Ja, hvorfor opleves der asymmetri?

Et er at have et formelt stu-denterdemokrati, hvor stu-derende har indflydelse på en lang række sager, på baggrund af demokratiske valg, noget andet er at tage de studerendes ressourcer alvorlige. Vi kan sagtens i en universitetsdemok-ratisk model give studerende paritetisk indflydelse, der sikrer, at de beslutninger, der bliver truffet, repræsenterer en fælles

holdning i universitetsbefolk-ningen i råd og nævn. Noget andet er at inddrage de studer-ende i universitetets hverdag, i undervisningen og i udviklin-gen af studiemiljøet m.v.

Studerende har så mange res-sourcer, som kan berige univer-sitetet på uddannelsesområdet. Om det drejer sig om nye studerende, der for første gang træder ind over universitetets tærskel eller om studerende, der er langt i deres studier – og så alle dem midt imellem – så kan alle bidrage med indsigter og nye perspektiver. Det er ikke mindst de studerende selv, som kan fortælle om undervisningen og om de undervisningsformer universitetet tilbyder, er de mest optimale i forhold til deres læring. Den gode uddannelse kan kun sikres, hvis studerende ses som partnere.

Jeg er sikker på, at hvis univer-sitetet vil trække på studerende ikke blot i de formaliserede råd og nævn, som skal sørge for det formelle demokratiet, men også vil se studerende som aktive ressourcer på universitetet som helhed, så vil det berige univer-siteternes udvikling og i sidste ende samfundets.

TEKST Hanne Løngreen

Studerende er selvfølgelige og ressource-stærke partnere.

HannE LøngREEnPRoDEkan foR uDDannELsEDEt HumanistiskE fakuLtEtkøbEnHavns univERsitEtHannEL@Hum.ku.Dk

NOVEmbEr 2010

s. 5

JA holder fast på medlemmernes faglighed inden for natur, miljø, videnskab og teknik.

JA fokuserer på at vise omverdenen, at disse kompetencer er uundværlige

i samfundsdebatten.

Derfor er JA dit naturlige valg - både som fagligt netværk og fagforening

JAs medlemmer er studerende, bachelorer og kandi-

dater inden for jordbrugsvidenskab, naturforvaltning,

miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning,

byplanlægning, bioteknologi og fødevarer med

funktioner som administration, forskning, undervis-

ning, rådgivning og ledelse.

Se alle JAs tilbud og kontante fordele på www.ja.dk

Jeg kan godt lide at være medlem af en fagforening, hvor jeg oplever, at foreningen og dens medlemmer arbejder for et højt vidensniveau og en høj faglighed.”METTE JESSEN, JA-MEDLEM

6

studenterdemokratiet har his-torisk set været svært at opnå – og det er nu svært at forhindre, at det forsvinder imellem vores hænder. Her får du et kort overblik over stu-denterdemokratiets vanskeligheder og, i al fald nogle gange, overvin-delsen af dem, siden studenterrådet blev stiftet i 1912.

Et demokrati er fattigt hvis ikke man kan agere i det via et talerør til magthaverne. Det samme gælder naturligvis på universite-tet, hvor de studerende udgør en del af universitetsbefolkningen. At vi i dag har den indflydelse vi har, kan vi takke mange genera-tioner for. Først i rækken står stud.jur. Erik Svarre, der i 1909 blev den første, der luftede tanken om at etablere et studenterråd. Et forslag der mødte megen velvilje fra den daværende ledelse og således var både den ansvar-lige minister, rektor og en lang række professorer mødt op til et stormøde omkring indledende drøftelser i februar 1910. Blandt de konkrete lokale problemer påpegede de studerende man-glende toiletter, ”cyklestald” , frokoststue og et sidste problem som stud.jur. Aage Park for-

mulerede således: ”tror De, en dame kan tage en studenterhue på, når hun ikke har et spejl at kigge i? Der findes intet spejl på hele universitetet.” Disse problemer skulle ifølge de studerende løses ved samtidig at løse et andet af universitets problemer: den manglende føling fra institution-ens side med de studerende. Der var enighed om, at et studen-terråd skulle oprettes og både en frokoststue og opsætning af spejle noteredes som de første sejre. Lidt længere skulle der gå inden lærerforsamlingen i 1911 godkendte, at et organ med studentervalgte, kunne indgå i forhandlinger med ledelsen om udvalgte sager. 28. marts 1912 valgtes det første Studenterråd og en nu snart 100-årig æra med studenterindflydelse på Køben-havns Universitet var begyndt. De studerende blev dog fort-sat kun hørt, når ledelsen mente at det var en god idé, og først i slutningen af 1950’erne og starten af 60’erne begyndte de at kræve reel indflydelse. Et af de første konkrete tilfælde var da de medicinstuderende i ’57 krævede en ny studieordning. Dette faldt ikke i god jord, og denne leder fra Aktuelt var me-

TEKST Allan Grønne Pedersen

Medindflydelsetur/retur

aRtikEL

Kudostema: Studenter-demokrati

NOVEmbEr 2010

6

7

sere og studerende. Dette krav blev hurtigt imødekommet, men da studienævnene kun havde rådgivende status blev det hurtigt fulgt op af et krav om 50 % repræsentation for stu-derende i alle universitetets sty-rende organer. I begyndelsen af protesterne forholdt Studenter-rådet sig passivt, men fusione-redes hurtigt med aktivisterne og ændrede sig fra en lukket bureaukratisk organisation til en åben organisation med plads til alle interesserede. Det endelige forslag til en ny styrelseslov indeholdt mindre medbestemmelse end håbet, og en storstilet besættelse af universitet fulgte – uden dog at påvirke lovforslagets vedta-gelse. Grundet de forringede muligheder for de studerendes organisering opfordrede Stu-denterrådet i 1970 til boykot af valget, og efterfølgende gav en urafstemning massiv opbakning til en konfrontatorisk linje. I 1992 var der igen prote-ster blandt de studerende da Styrelsesloven blev afløst af Universitetsloven. Denne lov overgav mere magt til valgte enkeltpersoner (rektor, insti-tutledere osv.). En udvikling

de studerende kæmpede hårdt mod, da denne struktur mar-kant forringede mulighederne for at yde indflydelse på driften af universitetet. I ’03 blev demokratiet yder-ligere svækket, da disse magt-fulde enkeltpersoner gik fra at være valgt til at være ansatte og det gamle konsistorium erstat-tedes med en selvsupplerende bestyrelse med eksternt flertal. Disse personer har beføjelser til at overtrumfe studienævnet. Den samme problematik ses i de Akademiske Råd. På den måde har universitetsdemokra-tiets udvikling taget en alvorlig drejning over de seneste få år. Fra hele vejen op gennem historien at have draget flere ind, er vi nu gået over til at universitetet skal styres af folk, der ikke har sin daglige gang her. Det var næppe det Mogens Fog havde tænkt sig, da han lukkede de studerende ind på bestyrelsesgangene.

allan grønne Pedersen læser vete-rinærmedicin på 10. semester.

get sigende for hvordan univer-sitetsdemokratiet var udformet på det tidspunkt: ”Det er fortræf-feligt, at de studerende i de senere år har fået en voksende indfly-delse […] men […] de medicinske fakulteter […] har det afgørende ord med hensyn til fastsættelsen af studieordninger, ellers er vi jo ude i det reneanarki”. Utilfredsheden og ønsket om en højere grad af medindflydelse ulmede altså videre blandt de studerende i det kommende årti.I ’66 skete der noget, som skulle komme til at forandre universi-tetsdemokratiet varigt. Mogens Fog blev valgt som rektor for KU og som en af hans første handlinger, blev de studerende inviteret med i stort set alle uni-versitetets besluttende organer – dog uden stemmeret. Der skulle dog ikke gå længe inden forandringens vinde fra det omgivende samfund også fandt ind i universitets gange. Som en udløber af protester fra de psykologistuderende blev store dele af universitet besat og undervisning boykottet. Alt sammen for at understrege kra-vet om studienævn med ligelig repræsentation blandt undervi-

foto moDsattE siDE:Rektor Erik Skinhøj trak i t-shirten med påskriften ”Bekæmp det borgerlige univer-sitet” da Københavns Univer-sitet i 1979 fejrede 500 års ju-bilæum. Ganske vist havde han kæder og kappe på tidligere, og smoking senere, men han viste da kampånd en del af dagen. (Foto: Søren Rud / Alfa foto)foto DEnnE siDE: Københavns Universitet bliver, i protest mod den nye styrelses-lov, besat i 1970. (Foto: Lars Hansen)

8

I 2012 skal Københavns Univer-sitet have en ny strategi. Med strategien lægger Københavns Universitet linjerne for universi-tetets udvikling henover de kom-mende fire år. Den nye strategi er de studerendes mulighed, vores mulighed, for at sætte en ny dagsorden – og sikre uddannelse i verdensklasse på KU.

KU’s bestyrelse skal i hele 2011 arbejde med strategien. Som Studenterrådets spidskandidater til KU’s bestyrelse vil vi, hvis vi bliver valgt ind, arbejde for, at alle studerende inddrages i pro-cessen. Du skal som studerende have mulighed for gennem hele processen at give din mening til kende. Både direkte til rektoratet og gennem dit fagråd, dit fakul-tetsråd og dit Studenterråd.

Uddannelserne er meget forskel-lige på KU, og derfor er det vig-

TEKST Louise & Laura

I 2011 skal de studerende tage universite-tet tilbage

københavns universitet har to hovedopgaver: vi skal lave uddan-nelse og forskning. i lang tid har forskningen været i centrum for universitetets økonomiske priorite-ringer. men nu vil vi have uddan-nelse i fokus.

tigt, at strategien ikke detailre-gulerer de enkelte uddannelser. Vi har mange idéer til, hvordan KU overordnet kan forbedre kvaliteten af vores uddannelser, og dem vil vi gerne diskutere og videreudvikle med dig.

Vi ønsker, at faglig respons skal være et must på alle uddan-nelser fra dag et. Det betyder, at når du afleverer en opgave eller når du holder et oplæg, skal du have feedback på din præsta-tion.

Vi vil have, at alle studerende får den fornødne vejledning gennem deres studie. Det indebærer både vejledning på konkrete opgaver, og at alle studerende tilbydes karrierevej-ledning og mentorordninger.

Vi mener, at studiemiljøet er en vigtig forudsætning for, at vi

som studerende trives på vores studie, og det giver en vigtig mulighed for at vende den faglige viden i mere uformelle arenaer. Derfor skal strategien fremme muligheden for studen-teraktiviteter.

Vi vil have timer nok til, at vores uddannelser reelt kan kal-des uddannelser. Nogle steder har studerende helt ned til fire timers undervisning om ugen. Det er for lidt uanset, hvad man læser.

Vi håber, du vil debattere og udvikle flere idéer til KU’s stra-tegi sammen med os i 2011, og at du vil stemme på Studenter-rådet til KU’s bestyrelse.

mange hilsner Louise Lipczak Hansen (biologi–biotek-nologi) & Laura toftegaard Pedersen (folkesundhedsvidenskab)

TRYK AF SPECIALER, PH.D.-KOMPENDER OG KONFERENCE-MATERIALERStår du og mangler et sted at trykke dit speciale, ph.d. kompendium eller konferencematerialer? Så er Tryk 16 et oplagt valg for dine trykopgaver. Vi har specialiseret sig i trykning af kampagne og konferencematerialer for Studenter- og Elevbevægels-ens organisationer, opreklameringsmaterialer til studenterinitiativer, blade og magasiner samt visitkort og kompendier til ansatte og undervisning på Københavns Universitet. Vi har kapacitet til at løse alle typer af opgaver så kontakt os endelig og vi skræddersyr et tilbud til din specifikke opgave.

TRYK 16 I DE STUDERENDES TJENESTESom en del af Studenterrådet v. Københavns Universitet er Tryk 16 sat i verden for de studerendes skyld. Vi ser det som vores fornemste opgave at servicere studenterbårne initiativer af politisk, social, kulturel såvel som faglig art på Københavns Universitet. Uanset om du skal have trykt plakater til opreklamering af faglig konference, flyers om et stormøde på dit institut eller postkort til den studenterrevy, tør vi godt garantere, at du hos os får den bedste service og særdeles konkurrencedygtige priser.

TRYK 16

Vil du deltage i redaktionen på Kudos?...Og få indflydelse på hvordan bladet skal forme sig, bade med hen-syn til indhold og layout? Er der et emne som du mener er for vigtigt til ikke at blive taget op, og som du vil skrive om i en artikel? Vil du delt-age i arbejdet med magasinet som freelancefotograf? Har du måske en klummeskribent i maven? Eller har du generelt ris eller ros, forslag, de-batindlæg eller noget helt, helt andet som vi bare SKAL høre?

Skriv til Kudos’ redaktion på kudos.sr@gmail.com, hvis der er noget af dette, som ligger lige til dig!

TRYK AF SPECIALER, PH.D.-KOMPENDER OG KONFERENCE-MATERIALERStår du og mangler et sted at trykke dit speciale, ph.d. kompendium eller konferencematerialer? Så er Tryk 16 et oplagt valg for dine trykopgaver. Vi har specialiseret sig i trykning af kampagne og konferencematerialer for Studenter- og Elevbevægels-ens organisationer, opreklameringsmaterialer til studenterinitiativer, blade og magasiner samt visitkort og kompendier til ansatte og undervisning på Københavns Universitet. Vi har kapacitet til at løse alle typer af opgaver så kontakt os endelig og vi skræddersyr et tilbud til din specifikke opgave.

TRYK 16 I DE STUDERENDES TJENESTESom en del af Studenterrådet v. Københavns Universitet er Tryk 16 sat i verden for de studerendes skyld. Vi ser det som vores fornemste opgave at servicere studenterbårne initiativer af politisk, social, kulturel såvel som faglig art på Københavns Universitet. Uanset om du skal have trykt plakater til opreklamering af faglig konference, flyers om et stormøde på dit institut eller postkort til den studenterrevy, tør vi godt garantere, at du hos os får den bedste service og særdeles konkurrencedygtige priser.

TRYK 16

i artiklen skitseres hvad man som fagråd kan gøre for at styrke det faglige miljø på studiet. ”Fagrådsåret 2009/2010 er nu slut, og vi kan se tilbage på et år hvor fagrådet virkelig har gjort sig bemærket. Jeg tror ikke jeg vil fornærme nogen ved at sige, at fagrådsåret 2009/2010 (og året før!) var det/de år, hvor Det Teo-logiske Fagråd kom på ”fakul-tetets landkort” og også ”uni-versitetets landkort”. For ikke bare på fakultetet har vi gjort os bemærket, men også blandt andet hos Studenterrådet, hvor de misunder vores arbejdsiver, og hvor vi i flere sammenhænge bliver brugt som forbillede for andre fagråd. At høre spørgs-målene: ”Kan I virkelig holde møder HVER uge?” og ”Hvor finder I alle de frivillige, vi er KUN 2 i fagrådet” varmer, og gør mig stolt over at kunne sige, at jeg er formand for fagrådet på Det Teologiske Fakultet”. Sådan skrev jeg i min formandsberet-ning ved Det Teologiske Fagråds generalforsamling i oktober. Og ja, jeg er stolt. For 2 år siden blev jeg valgt som Det Teologiske Fagråds formand. Et hverv som jeg tog, og stadig tager, meget seriøst. De foregående år havde været

fine i fagråds-henseende, men fagrådet havde ikke været særlig aktivt. Fagrådet var der, og en gang imellem, når det virkelig gjaldt, så kom der ”et lille pip” derfra. Dette skulle der altså laves om på, og den opgave ville jeg utrolig gerne stå i spidsen for.At sidde i et fagråd er frivilligt, og derfor kan man ikke forvente en masse. Det gør vi heller ikke i Det Teologiske Fagråd. Det vi forventer, er at man, når man har tid og lyst, er med til at bidrage til fagrådets arbejde. Og med denne forventning til hinanden, har vi de seneste to år formået at skabe et af universitetets mest aktive fagråd. Dette på trods af fakultetets lille størrelse.

Fingeren på den teolo-gisk-universitære pulsDet Teologiske Fagråd beskæfti-ger sig med utrolig mange ting. Alt lige fra faglige fredage, til studieordningen for det teologi-ske studium er på vores dags-ordener. For ca. 2 år siden var den teo-logiske uddannelse genstand for heftig diskussion i diverse medier. Én af grundene til dette var, at dekanen for Det Teolo-giske Fakultet ved Aarhus Uni-versitet kom med nogle forslag

TEKST Anders Martin Lauritsen

Det aktive fagråd

aRtikEL

Kudostema

NOVEmbEr 2010

10

11

humanistisk uddannelse end en egentlig teologisk, hvis pro-pædeutikken ændredes. Det Teologiske Fagråd deltog også i denne debat, og støttede fuldt og fast op om vores dekan. ”De teologiske sprog; latin, græsk og hebraisk er så nødvendige og fundamentale for det teologiske studium, at de hverken skal ændres eller fjernes”.Debatten endte med at der hverken blev ændret i propæ-deutikken eller i det teologiske studiums sprog. Derimod er det faldende optag væk, og frafal-det er samtidig stærkt faldende. Hele denne sag viser, at hvis der gøres noget med det samme, så kan man med ihærdighed og stor arbejdsiver være med til at skabe sin egen hverdag på universitetet. Og i lige netop denne sag endte det med, at der faktisk ikke skete nogle ændrin-ger; og at vi dermed fik det som vi ville have det.Det Teologiske Fagråd er endda gået et skridt videre fra den-gang. I et forslag til Det Teolo-giske Studienævn foreslår vi, at sprogene styrkes igennem en anden eksamensform. Sprogene er teologiens fundament, og uden disse kan man ikke forstå teologien fuldt ud.

Fagrådet i det daglige Men udover at indvirke på den

faglige del af vores studie, ar-bejder fagrådet også for et bedre studiemiljøet. Det Teologiske Fagråd mødes hver tirsdag i frokostpausen til møder. Her diskuteres alt mellem himmel og jord. I øjeblikket er den store sag arbejdet omkring udflyt-ningen til Amager; KUA3-projektet.

Foruden dette arrangerer fagrådet også teologisk faglige arrangementer. Bl.a. noget vi kalder faglig fredag. Faglig fredag er et teologisk arrangement der afholdes som optakt til fredagsbaren. Her indbydes én eller flere oplægs-holdere til at holde foredrag om et teologisk relevant emne, med efterfølgende debat. Vi har haft faglige fredage om bl.a. Maria Magdalene, Jesus & Josefine og emnet: ”Gud, sex og mad”. D. 3. december inviterer fagrå-det igen til faglig fredag over temaet: ”Israel-Palæstina – Den evige konflikt?”. Her vil lektor i det nye testamente Geert Hall-bäck komme med en indføring i konflikten, inden ordet tages af hhv. Otto Rühl, formand for Dansk-Israelsk Selskab, og Fatih El-Abed fra Dansk-Palæstinen-sisk Venskabsforening. Fagrådet glæder sig til dette arrange-ment, hvor andre end teologi-studerende selvfølgelig også er velkomne.

til ændringer i studiets udform-ning. Som studiet er i dag, så tager en bachelor 1 år længere end andre BA-uddannelser, idet der tillægges et års propædeu-tik, dvs. sprogundervisning, i latin og græsk. Latin er sproget kirken brugte i Middelalde-ren, og derfor er der utrolig megen teologisk litteratur, på dette sprog. Græsk er en del af uddannelsen fordi det er Det Nye Testamentes originalsprog. Samt fordi der er en del teologi-ske og filosofiske grundtekster på græsk.Dekanen fra Aarhus ville omlægge dette. Han mente at det egentlig ikke var så vigtigt med de forskellige sprog, for i realiteten kunne et af disse sagtens skiftes ud med fx tysk. Disse udtalelser skabte furore. De kom i en tid, hvor det teologiske studium var i knibe pga. faldende optag og stigende frafald. Fortalerne for omlæg-ningen, med Aarhus-dekanen i spidsen, talte for omlægningen med den begrundelse, at det kunne fjerne alt det negative omkring teologi. Modstanderne, med dekanen fra Det Teologiske Fakultet i København i spidsen, talte imod med den begrun-delse, at det ville komme til at udhule det teologiske studium, samt at det teologiske studium ville bevæge sig tættere på en

foto moDsattE siDE:Anders Martin Lauritsener stud.theol og fagrådsfor-mand.

foto DEnnE siDE:fagrådet på teologi holder hygge i gården.

Du kan læse mere om Det Teologiske Fagråd på Face-booksiden: ”Det Teologiske Fagråd”

12

Siden Folketingets åbnings-dag har den samlede elev- og studenterbevægelse været i en venteposition. Ikke forstået på den måde at alt er gået i stå, men man har tydeligt kunne mærke den utålmodige trippen og frus-trationen over ikke at vide, om det er i dag, i morgen eller om 14 dage SU-reformen kommer.På baggrund af de udmeldinger Statsministeren og De Konserva-tive er kommet med, tyder det på, at man vil forsøge at bruge SU’en som et styringsredskab til at få os som studerende hurtigere igennem studierne.Vi studerende er vores ansvar bevidste. Vi ved godt, at vi skal ud og bidrage til samfundet efter endt uddannelse. Men hvis vi i Danmark skal have skabt et videnssamfund, kræver det, at vi studerende får uddannelse i ver-densklasse. Dét kræver, at vi har økonomisk tryghed og fleksibi-litet til at kunne fordybe sig, tage relevant studiearbejde og prak-tikophold eller tage et semester i udlandet. Alt sammen for at vi dygtiggør os, får nye inputs og bliver dimittender – og måske senere forskere – i verdensklasse. I elev- og studenterbevægelsen forbereder vi os på den kom-mende SU-reform. Den 25. okto-ber var der Ungdomsstormøde i Unge ta’r Ansvar København. Her var fokus på den kommende SU-reform og omkring 100 elever

og studerende diskuterede, hvad der skal gøres, når de mulige SU-nedskæringer bliver udmeldt.På mødet besluttede deltagerne at der skal afholdes demonstra-tion foran Undervisningsminis-teriet den dag, SU-forligskreds-en mødes første gang. Vi kender endnu ikke datoen, men vi holder dig opdateret på Studen-terrådets facebookside www.facebook.com/studenterraadet Har du lyst til at være aktiv for bevarelsen af SU, så sign up på Studenterrådets hjemmeside www.studenterraad.dk. Du finder sign-up funktionen i højre side.

nedskæringer igen igenDet er ikke SU det hele. Dels står vi foran et valg og dels er det sæson for budgetlægning. Og med forårets Genopretning-spakke og efterårets Finanslov 2011, er der desværre god grund til at frygte nedskæringer på KU. Der er allerede kommet melding om, at tandlægerne skal spare en tredjedel af deres samlede omkostninger og Stu-denterrådet frygter, at vi kom-mer til at se lignende historier andre steder på KU.

Med venlig hilsenEa busch-Petersen, formand for studenterrådet & Louise Lipczak, unge ta’r ansvar københavn.

NYT fra Studenterrådet & DSF

Vi venter ikke bare på enSU-reform

foto: Philip Davali

13

November, december & januar25. november 2010 kl. 17:00, Fiolstræde 10ValglaunchStudenterrådet afholder valglaunch, hvor aktive i valgkampen kan få sat ansigter på hinanden og få skudt valgkampen i gang på en hyggelig måde.

6. december kl. 9-17 i Tivo-lis Congress Center HotelProjektcamp om Den gode uddannelse. Alle er velkomne til denne pro-jektcamp hvor vi sammen sætter vi fokus på Den gode uddannelse.

14. december 2010 kl. 11:30, Fiolstræde 10ValgeftermiddagStudenterrådet vil gerne takke alle der har bidraget til valgkampen. Vi hører valgresultatet og fejrer valgkampen med glögg og æbleskiver.

7. januar 2011 kl. 21-04, LIFEEfterjulefest på LIFE

5. februar 2011Studenterrådets BootcampHvis du er aktiv studerende er dette dagen hvor du kan få ny inspiration til dit arbejde. Se mere på Studen-terrådets hjemmeside når vi kommer tættere på datoen.

Desuden er du velkommen til møderne i Studenterrå-dets bestyrelse. Se dato-erne på dem og Sr’s øvrige arrangementer på www.studenterraad.dk/kalender

UniVALG 2010

Kalender

Fra den 2. december klokken 10.00 er der afstemning på hele KU til bestyrelsen, akademiske råd og studienævn. Afstemnin-gen foregår elektronisk over KUnet (KUnet/Selvbetjening/Valg/Afstemning) eller på valgsekretariatet, Frue Plads 4, imellem klokken 10 og klokken 15. Valgene er en vigtig del af studenterdemokratiet, fordi det er her de studerende, som ikke selv deltager aktivt i det studenterpolitiske arbejde har

mulighed for at give legitimitet til de studerende, som fungerer som deres repræsentanter i studienævn, akademiske råd og hovedbestyrelsen. Derfor er det også vigtigt at du husker at stemme, for jo mere opbakning de aktive i arbejdet har fra deres bagland, jo stærkere vil de stå når de skal tale din sag her!For at gøre det nemmere for dig vil studenterrådet i valg-perioden stå rundt omkring på fakulteterne i valgboder, hvor der vil være mulighed for at stemme på den repræsentant du ønsker. Her vil der også være mulighed for at få en kop kaffe og eventuelt en snak om valget, hvis du er interesseret. Valgene på Københavns Uni-versitet kan siges at være en hævdvunden tradition, da det allerede blev skrevet ind i pavens tilladelse til at oprette universitetet fra 1475, at det skulle styres af en ”selvvalgt øvrighed”: selvfølgelig har val-gene forandret sig en del siden 1479, hvor de blev afholdt først. For yderligere spørgsmål om valget kan du kontakte Preben Liljendahl på valgsekretariatet på telefon 35 32 28 09 eller via e-mail til KU-valg@adm.ku.dk. Du kan også besøge KU’s hjemmeside eller www.studen-teraad.ku.dk.

STUDENTERHUSETS ARRANGEMENTER

25. november kl. 20Simon Finn (UK) + Kloster + Of The Wand & The Moon

26. november kl. 21Irie Friday: DJ Pharfar & Youngblood Soundsystem

1. december kl. 19International Café & poetry slam

10. december kl. 21Dirty Christmas: Reverend Shine Snake Oil Co. (US/DK)

14

Dokumentation består af litteraturliste og tydelige og præcise teksthenvisninger til de kilder, du benytter i opgaven. Du skal citere og teksthenvise korrekt. Når du citerer direkte skal du bruge citationstegn og kilde-henvisning. Når du parafraserer dvs. omformulerer en anden forfatters tekst med egne ord og sætninger, skal du kildehenvise. Lær hvordan med stopplagiat.nu!

Husk reglerne om copyrigHt! Hvor lidt eller hvor meget må du citere uden at krænke en forfatters ophavsret? Er det nok at kildehenvise til et billede, du har fundet på nettet og bruger i din opgave eller skal du spørge ophavsmanden om lov? Publikatio-nen ”Ophavsret for begyndere – en bog for ikke juri-ster” af Morten Rosenmeier forklarer på en let forståelig måde om reglerne. Den kan downloades fra Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejdes (UBVA) hjem-meside. se de omtalte tutorials med mere! På KUBIS studievane hjemmeside www.kubis.ku.dk/studievaner finder du en oversigt over og links til de omtalte og andre tutorials. En god tjekliste til evaluering af informationer ud fra kriterierne om troværdighed, objektivitet, nøjagtighed og relevans finder du på websitet Information Literacy Training www.ilt.life.ku.dk.Hvis du vil teste din viden inden for videnskabelig sprogbrug, se Skrivekonsulenternes hjemmeside Den indeholder blandt andet også gode links for opgaveskri-vere. www.studieportal.hum.ku.dk/studievejledning/skrivekonsulenter/

vær kildekritisk! Det er vigtigt, at du forholder dig kritisk til den infor-mation og den litteratur du bruger til opgaven. Er den troværdig, objektiv, nøjagtig, relevant? Har du fat i de centrale kilder på dit felt eller har du dine informationer fra en vilkårlig internetside? Vær på den sikre side: brug Bibliotekets kvalitetssikrede websites som udgangs-punkt for søgning af akademisk og saglig litteratur. Tjek også pensumlister og kursuslitteratur.

Webtutorialen Internet detective er en god guide med indlagte øvelser undervejs til at lære at gennemskue og evaluere en websides lødighed eller mangel på samme. Internetvejviseren Intute har links til fagligt vurderede internetressourcer inden for de akademiske områder og indeholder gode tutorials inden for de enkelte fag.

undgå plagiering, Ha’ dokumentationen i orden! Webtutorialen ”Stop plagiat nu” er et must for enhver studerende at gennemgå for at undgå at ryge i pla-gieringsfælden. Den giver dig grundlæggende viden om dokumentation, citering, parafrasering, reference-standarder og referencehåndtering og der er indlagte øvelser i den.

KUbIS Biblioteks- og InformationsService

STYr på kilderne - er det godt eller skrot?

INFOMEDIA Få adgang til fuldtekstsartikler fra de store lands-dækkende aviser, magasiner, blade, telegrambu-reauer og selv små lokalsprøjter. Infomedia er en af de baser man kan blive afhængig af og som vi bl.a. elsker fordi den er relevant for både studielivet og til privat brug. Søg både om aktuelt stof indenfor dit fag eller tjek koncertanmeldelser, boganmeldel-ser og følg aktuelle debatter på tværs af aviserne.Husk at brug adgangen til Infomedia gennem KU-net, REX eller fra dit biblioteks hjemmeside. Hvis du bare googler den kan det give problemer, da det er en betalingsbase.

b

15

Den 30. oktober slog Studenter-huset dørene op for et renov-eret hus og gennemtænkt, nyt koncept. For at fejre dette blev der holdt en kæmpe fest, som du kan se nogle af billederne fra på den modsatte side. For Kristian Skjøth Madsen, som er cafébestyrer og manden bag genåbningen er åbningen kul-minationen på et langt, sejt træk for at få det kæmpestore projekt med en gennemgribende renovering af hele huset gjort færdigt. At han til åbningsfesten var en glad, men også en smule træt, mand, er til at forstå: ”For mig er det her rekord: jeg har arbejdet mange timer i træk før, men aldrig så meget som 21.

nemlig stadig alt indmaden, altså udsmykning og andet tilbehør, som vi bestemt regner med, at det er de studerende selv, der skal stå for”. Det kan man jo vælge at se om en invita-tion.Det er nu ikke fordi huset er gået på kompromis: billige øl, kaffe og mad er stadig til at få her. Det er nu engang centralt hvis man vil være de studer-endes sted. En anden central ting for de studerende er den ”faglige profil”, som studenter-huset ønsker at tegne af sig selv: der er blevet indrettet lokaler til møder og studiepladser, og på kalenderen kan man se mange af de faglige arrangementer som Studenterhuset kommer til at afholde: fra debat om EU med en fredagsøl i hånden, til de internationale caféaftener. Det faglige tegner ikke profilen alene, og tager man endnu et kig på Kalenderen vil man kunne se, at der er aftegnet et utal af forskellige koncerter med de forskelligste bands. Alt i alt skulle det nye Studenterhus nok være et besøg værd.

Men det har jo været nødven-digt, når vi først er færdige 5 minutter før vi åbner.”Studenterhuset blev lukket for ombygningen i sommeren, da de gamle lokaler i et godt stykke tid havde været godt og grundigt nedslidte. Inden da havde der været en lang forhandlingsperiode om at få de nødvendige midler hjem, for Kristian gik med ambitiøse planer: ”Studenterhuset vil gå fra at være et lille ikke særlig velanset spillested, hvor folk bare drikker sig i hegnet, til at være på højde med de mere luk-suriøse studenterhuse i Århus og Aalborg” sagde han i som-meren 2009 til Politikens sektion ibyen.dk.Og man kan have svært ved at argumentere imod, at han har nået sit mål, når man ser de nye lokaler – også når man aldrig har set Studenterhusene i de andre universitetsbyer. De nye lokaler er lyse og flotte, og selv den underlige lugt der til tider kunne kendetegne de gamle lokaler er forsvundet. Herligt. Også selvom arbejdet, ifølge Kristian, endnu ikke er helt færdigt: ”Men det sidste er det ikke mig der står får: vi mangler

TEKST Rasmus Riis

Længe ventet genåbning

Studenterhuseter tilbage

NOVEmbEr 2010

16

FOTOS Bjarke Lindemann Jepsen

En europæisk studenterorganisa-tion der arbejder på tværs af 38 lande for at forbedre de studerendes forhold? En sådan eksisterer rent faktisk. Malte Nyfos drog lørdag den 30. oktober sammen med tre andre danske studerende til det halvårlige bestyrelsesmøde i den europæiske studenterorganisation Esu (European student union). Det er en stor begivenhed og læsemængden til mødet mellem medlemmerne fra de 38 europæiske (og wanne-be-europæiske) lande, svarer til en lille bibel.

når verden er større end studenterpoli-tik...Er det godt at den er for vor fod? Finanskrise, EU-direktiver, Bolognaprocesser er i første omgang usynlige, men påvirker langt ned i vores studie – og kaffeordninger. Vi spejler os i de andre lande og især vores nabo-ers demokrati og velstand står for skud og mål, når Newsweek og andre medier (reduktion-istisk) kårer Danmark eller Finland som det lykkeligste folk eller bedste land at leve i. Det er de myter vi manøvrerer rundt i ude i verden. Hvor tit hører man ikke; at vi skal skære

i SU’en, fordi den danske SU er verdens højeste. At sam-menligningen i selv indeholder argumentation for udfladning og ensliggørelse. At vi er ranket på 1.-plads burde gøre os stolte og ligeså pralende som druk-rekorderne, der i kontrast kan kritiseres for at føre til kortere og dårligere liv. Imens engelske studerende in-dtager gaderne for at bekæmpe tredobling af brugerbetaling, kæmper vi på eget territorium for at fastholde vores gode og gratis uddannelse. Lighederne og interessefællesskabet er slående. Men kendsgerningen er, at europæiske studerende ikke handler sammen, fordi de ikke ser og forstår hinanden. Men det rykker sgu, når 11 mio. studerende står bag erklæringer og studenterprotester i Frank-rig, Italien, Ukraine, Belgien, Østrig, England og Ukraine, der handler om fælles front mod konkrete afskygninger af større brugerbetaling og underfinan-siering af universiteterne.

european student union Findes Faktisk Anna fra Letland fortalte hvad en medstuderende til en ide-

TEKST Malte Nyfos

rapport fra European Student Unions besty-relsesmøde i Israel

aRtikEL

Korstog for bedre uddannelsespoli-tik

NOVEmbEr 2010

17

18

med en latent og allested-snærværende konflikt ser man dog også studerende i deres rette sammenhæng og vi følte os fordret til at undersøge, om konflikten knægter studerendes grundlæggende rettigheder; som retten til at bevæge sig og organisere sig frit.Det var bevægende og mildest talt beskæmmende at bevæge sig ind i Palæstina og ind på Al-Quds arabiske universitet, som Israel ikke anerkender som læringsinstitution, da Al-Quds betyder Jerusalem på arabisk. Vi kunne læse rapporter fra Right to Education og Education International, og blev ved egen rejse bekræftet i, at det er svært at lave studenterpolitik i Palæs-tina og at studerende her ikke nyder de samme rettigheder, som vi finder basale. Vi arbejder derfor videre med partnerska-bsprojekter med Al-Quds og Birzeit University og søger efter nye kræfter for at få adresseret og omtalt dette problem, som det til ESU-mødet forventeligt viste sig meget svært at skabe enighed om.

Bologna-processen og eu’s 2020-strategiESU har overvåget Bologna-processen og EU's 2020-strat-egy og opnået stor indflydelse på førstnævnte. Det er dog et

problem, at EU-strategien er lukket og alene agter en di-versificering af finansiering til universiteterne. Flotte ord for højere betaling for det private erhvervsliv og studerende. Derfor planlægger ESU at lave en aktionsdag, hvor de studer-ende kræver indflydelse på dagsordenen. Selvom uddan-nelsespolitikken er det enkelte medlems suveræne ret mod-virker EU her vores gratis og uafhængige uddannelse.

at tage noget med HjemEn gammel sten og et par flasker vodka rigere stod vi 8. november i Københavns Lufthavn efter en ukrainsk mellemlanding. Mødet med de gæstfrie israelske værter, im-ødekommende palæstinensere og utallige andre samtaler var en nyopdagelse af en for os åben verden. Desuden blev det mødet hvor Aserbajdsjan blev fuldgyldige medlemmer og vi stillede os selv spørgsmålet; hvor sætter man en relevant grænse for, hvem og hvad der udgør de centrale arenaer for danske studerendes interesser?

Malte Nyfos læser statskundskab på 3. semester og er medlem af interna-tional gruppe i Danske studerendes fællesråd.

workshop for nyligt havde foreslået; ”man kunne skabe en interesseorganisation på europæisk plan og have nogle at sparre og arbejde sammen med”. Nu eksisterer organi-sationen godt nok allerede, men udsagnet siger en del om det problem og dilemma organisationen står i. Dels er formålet med ESU ikke at være kendt men nærmere anerkendt forhandlingspartner og lobbyist overfor magtfulde EU-organer (what happens in Brussel, stays in Brussel…), og dels skal ESU understøtte de nationale universiteter og studenterbev-ægelser med argumenter og komparative analyser, som fx Danske Studerendes Fælles-råd kan bruge til vidensbank og aktivisme. Alligevel er det måske ikke godt nok, men det tager tid at få banket en slagfær-dig og professionel organisation sammen, hvor det desuden er svært at få retning på projektet, når dets forudsætning er vores forskellighed.

israel og palæstinaEU og Bologna-landene strik-ker en politik og lovgivning sammen, der påvirker de studerende. Det er hvad ESU handler om for os og den proces vi kræver medindflydelse på. Når man befinder sig i et land

foto foRRigE siDE: Fællesbillede af DSF og folk fra Al-Quds ara-biske universitet.

foto DEnnE siDE: Billedet er taget på en fodboldbane, hvor de studerende havde lavet en sitdown-demonstra-tion, så muren I bag-grunden blev bygget udenom.

19

Ved valgene på de danske univer-siteter stemmer i gennemsnit kun en femtedel af de studerende. Vi må spørge os selv, hvorfor det er tilfældet. Er universiteterne blevet for bureaukratiske og uigennem-sigtige? Har de studerende mistet overblik over deres egen rolle, og tror de ikke på at deres afgivne stemme høres? Mange studeren-de vil gerne have indflydelse, og den lave stemmeprocent kan være udtryk for opgivenhed over for bureaukratiet. Det skal der gøres op med. Universitetsloven fra 2007 har kun forværret situationen. Loven har skabt en topstyring og et hierar-ki, hvor de studerende har mini-mal indflydelse. Universitetet er de studerendes arbejdsplads, og når man tilbringer årevis på en arbejdsplads, ønsker man medbe-stemmelse i sin dagligdag. I SF’s universitetsudspil lægger vi vægt på åbenhed og den frie debat. Der skal være en ligelig fordeling af interne og eksterne medlemmer i universiteternes bestyrelser, og der er brug for en afbureaukratisering. Valgene er en vigtig demokratisk instans, og det skulle gerne være

Det er først og fremmest op til de studerende selv at sikre jeres indflydelse. Danske universi-teter har en usædvanlig demokratisk struktur, hvor studerende har store muligheder for at få indflydelse. Hvis de studerende engagerer sig og søger indflydelse, har de alle muligheder. Det gælder om at være aktiv, komme med kon-struktive forslag og møde op til alle de møder, man bliver inviteret til. Hvis de studerende har gode argumenter og kæmper for dem, kan I vinde utroligt mange sejre. Som gammel studenterpolitiker og mange-

årigt studienævnsmedlem, tør jeg godt sige, at ingen kan være specielt imponeret over de lave stemmeprocenter og det generelt lave enga-gement i studenterpolitik, som har hersket de sidste årtier. Problemet er efter min opfattelse, at studenterorganisationerne ikke har kant nok. Studenterbevægelsen er for konsensuspræget og mangler en intern debat, som kan skabe engagement og nytænkning. Studenterorgani-sationerne har slået sig sammen i de studeren-des råd og kopierer alt for ofte professorernes holdninger. Det betyder, at studenterorganisa-tionerne bliver anonyme og fremstår kønsløse. Hvert eneste styrelsesvalg er en mulighed for ildsjæle, der vil markere sig og gøre en forskel. Jeg håber, I får en livlig debat, hvor nogen vil gå imod strømmen og konsensus. Studenter-demokratiet har brug for, at nogen råber op og sparker gang i tingene. Held og lykke med valget!

de studerendes mulighed for at blive hørt angående deres studieliv. Det nyt-ter jo ikke noget at afhol-de valg, hvis vælgernes repræsentanter reelt ikke har

noget at skulle have sagt. Når vi siger, at de stu-derende er fremtiden, og at flere skal tage en uddannelse, skal det også afspejles i universitetspo-litikken. Derfor skal de studerende i langt højere grad have mulighed for at præge deres hverdag. Det er forståeligt, som situationen er i dag med universitetsloven fra 2007, at de studerende kan miste interessen for valgene. Der er brug for en højere grad af demokrati på univer-siteterne. Det vil forny de studerendes interesse og engagement i den insti-tution, hvor de bruger størstedelen af deres tid og energi. I fremtiden vil vi forhåbentlig se et uni-versitetssystem, hvor de studerende får langt mere indflydelse, og hvor afbu-reaukratisering, åbenhed og medbestemmelse er grundpillerne.

Rasmus Jarlov er uddannelsesordfø-rer for det konservative folkeparti& Jonas Dahl er universitetsordfører for socialistisk folkeparti

SPørGETID om medindflydelse på universitetet

rASmUS Jarlov JONAS Dahl

Hvor meget indflydelse skal studerende have på deres universitet? Kudos har spurgt universitetsordfører Jonas Dahl fra SF og uddannelsesordfører Rasmus Jarlov fra De Konservative. Her er deres svar.

Sæt din viden på spil og vind 3.000 kr.

Nu starter årets store Bezzerwizzer-quiz på SAXO.comDeltag hver dag og øg dine chancer for at vinde et gavekort på 3.000 kr. til SAXO.com.Jo flere rigtige svar, jo flere lodder i quizzen.

Deltag på: www.saxo.com/

bwquiz

Starter

15. november

Nye spørgsmål

hver dag

www.saxo.com

Bøger på nettet!