Kujataamiu Nutaaq

Uk./Årg. 25 nr. 1 Qaqortoq, den 19. januar 2012

PermagreenGrønland A/S

- Tømrerarbejde- Glarmester- Låseservice- Tæppeland- Maler arbejde- Transport

Tlf. 64 20 94 - Fax 64 22 94Mobil 49 44 09 - Låseservice 49 26 27Mestervej B-1328 - 3920 Qaqortoq

KA AUTO ApSTlf. 64 24 08 - Fax 64 24 28 - Mobil 53 24 18

- Service og reparation af alle bilmærker

TØMRER- & SNEDKERMESTERCarl J. Olesen • Box 81 • 3920 Qaqortoq

Tlf.: / Fax 64 11 30 • Mobil 49 34 01 • Mail: carlj@greennet.gl

Alt i tømrer- og snedkerarbejde udføresLinoleum / vinyl • Køkkener / bordplader / vaske

Betonarbejder • Gulvslibning • HtH køkkenerMini-låseservice 5 stift - & 6 stiftcylinder

Qaqortoq VVS ApSv/ Johnny Petersen

-Rørarbejde-Blikkenslagerarbejde-Vand, Varme, Sanitet-Smedearbejde-Diverse

49 23 94 svarer altid

Boks 25 • 3920 QaqortoqTlf. 64 26 94 • Johnny 49 23 94

E-mail: qaqvvs@greennet.gl

Kommune Kujallermut allakkat ammasutAammaasiit taamaalioqqipput!Leif Ellebæk Motzfeldt-imitNaluneqanngitsutut piffinni arlariinni Kommune Kujallermisulisut assigiingitsut nassuiaaniartaraluarpakka, kommunip,utoqqalinersiaqarnermut inatsit kukkusumik nassuiartaraaatorlugulu, tassunga tunngatillugu utoqqalinersiaqalertussatnutaat pillugit.

Allakkat ammasut allattarsimavakka, taakkulu aamma kuja-taamiumiitarput, taakkulu Kujataamiumi tamanut saqqum-miunneqartinnagit kommunimut nassiutereernikuusarput.Uangalu aamma kommunimut allagaqartarnikuuvunga tama-nut saqqummiunneqarnikuungitsunik. Uangalu –annermik -marloriarlunga akissuteqarfigineqarnikuuvunga imaluunniitqisuariarfigineqarlunga:

Ilaatigut ukiut marluk matuma siornatigut allakkatigut, akis-sullu immikkoortoqarfimmi ”imaqanngitsumiit” , ilaatigutmaj 2011, taamanikkut isumaginninnermi pisortaasimasu-miit Kujataamiukkut allagaqarnermigut, tassanilu uppernar-sarpaa, aamma nammineq utoqqalinersiaqarnermi inatsisip §9, paasisimanagu.

Aammalumi kommunip iluani inupaalorujussui ilanngutsin-niartagaagaluakka, akinerluuniit ajorput. Inatsisinulluunniittungasortaanut minnerpaamillunniit misissusallugit piffis-saqarfigisimanagit. Saaffiginnissutikka annerusumik minne-rusumilluuniit soqutigineqarsimanatik. Ajornartorsiummipivijusorsiortumik tiguneqanngilaq.

Kommunillu sullissinissamik inatsisip aalajangersagaimalinnagit ingerlanera aammalu sullissinissamik ileqqoris-saarnissaq malinneqannginnera, tamanna inooqataaffigisin-naavara. Ajornepaavorli – isumaga malillugu - utoqqaliner-sialippassuit arlaleriaqalutik pissartik pineq ajoraat.Imminullu aperivunga: Qassit sianiginnaarneqarpat, uangailisimanngisannik?

Kisiannilu pakatsinarpoq, uanga inatsisinut oqaaseqaatinulluinnersuusillunga aammalu silatusaarnissamut innersuusil-lunga kommunimi sulisut nassuiaaffiginiaraluaraangakkit ,maleruagassat qanoq ittuunersut, susoqarneq ajormat. Taavaingerlaqqillunga apereqqissaanga, soorlu siornatigut aammaaperisarsimasunga akissutisinangalu: Naak Kommunip aqut-sisui politikerillu? Politikerit suliat ataasiakkaat suliaris-

sanngilaat, kisiannili soqutigisariaqaraluarpaat, allaffissortutinatsisit peqqussutaat eqqortumik atorneraat.

Nalunngisama ilaat, taannalu sinnerlugu isumaginninnermutmaalaartarfimmut maalaartitara, allagarsivoq, januar 2012aallarnerfigalugu utoqqalinersiaqarunnaasasoq. ”Quianartuali” uaniippoq, utoqqalinersiaqanngisaanarsima-voq, piffissamili, allagarsiffimmini, qinnuteqarnikuusimana-ni. Qinnuteqassamaarsimavoq maannakkullu qinnuteqarluni.Itigartitaaneralu nalunaarutigineqareerluni. Kukkusumiktunngavilimmik.

Ataasinngornermi nalunngisara allak sianerpoq. Taannaaugust 2011-miit utoqqalinersiuteqalersimavoq – kisiannilusiornatigut pisarsimanani. Maanakullu – sapaatit akunner-passuarni kingusinaarluni – allagarsivoq, oqariartuuteqartu-nik, januar 2011 aallarnerfigalugu utoqqalinersiutinik pisa-runnaassasoq, pissutigalugu 2010-mi aningaasarsiaqarpalla-arsimaqigami. Soqutaangilluinnaraluartoq, kisianni kommu-nip paasisimanngilaa!

Ajornartorsiummut patsisigineqarporooq, kommunip “qara-saasiai” suliassat tamakkorpiaat suliarisinnaangimmagit.Uppernarsaamik suli pinngilanga, tamanna ilumoornersoq.Kisiannilu tamanna soqutaangilluinnarpoq. Tassami kommu-ni qasseriarujussuarluni oqarfigineqartaraluarluni, ajortoqar-toq, taava saaffiginnissut pimoorullugu suliarisariaqarpaaajornartosiullu aaqqillugu – “atortorissaarutit” atunngikkalu-arlugit.

Robottitut issiaanartoqarsinnaangilaq utoqqaallu allaffigalu-git, oqarlunilu “illit utoqqalinersiutinik pissanngilatit”.Inatsisitigut tunngavik ajorpat. Taava kommunip suliat ataa-siakkaarlugit suliarisariaqarpai – minnerpaamillu isornaatsu-mik naammagittaalliutit oqaaseqaatillu takkuttartut suliara-lugit.

Qujanartumillu – paasisakka malillugit – nutaamik isuma-ginninnermi pisortaqalersimavoq, naatsorsuutigisanutaaqqiisinnaasumik, innuttaasut piumasaanut aammalu min-nerunngitsumik isumaginninnermut inatsisinut tunngasut.

Akuersaarnartumik isigissagaani, imaasimassaaq, isummer-figisariaqanngimmat, utoqqalinersiuteqalersussaat, kukkusu-mik tunngavilimmik pisinnaangitsut, nul kroninik jullisioqqullugu imaluuniit kingoqqullugu pissanersut!!!“utoqqalinersiutillit ukiuannut” iserluarisi.

Akisussaalluni aaqqissuisoq / Ansvarshavende redaktør:Ib BenjaminsenIlioqqarneqarnera naqiterneqarneralu / Tryk og layout:Q-offset v/Ib Benjaminsen

Tunniussiffissaq kingulleq:Sidste frist for indlevering:

26. januar 2012Normu tulleq saqqummeqqissaaq:Næste nummer udkommer igen:

2. februar 2012

kujataamluNuta

Naqiterisoq / Udgives af:

Q-offsetBox 378 • 3920 Qaqortoq

Tlf. 64 29 69 • Mob. 49 44 60e-mail: qoffset@greennet.gl

Af Kristian Poulsen, ”Pablo”Under sin nytårstale forsøgte formanden for naalakkersuisutKuupik Kleist at manipulere os. Æren for at producenterne afvore produkter til udlandet har opnået bedre priser i 2011ville han meget gerne have tilfalder naalakkersuisut. Selv omde hele tiden påstår, at naalakkersuisut ikke driver handel ogvil ikke komme til at drive handel. For det er jo således, at de opgaver der er forbundet med salgaf vore pågældende produkter til udlandet, ikke så megetsom røres af Naalakkersuisut. Men at man har opnået bedre resultater, skyldes ikke aleneproducenterne og sælgerne, for fiskeriprodukterne blev jodyrere i de lande vi sælger dem til, som naalakkersuisutoverhovedet hverken kan gøre fra eller til. Endvidere er det således, at når produktpriserne falder, såkan naalakkersuisut heller ikke gøre noget som helst.

Men når det sker meddeler de meget hur-tigt at det kunne naalakkersuisut ikke gørenoget som helst ved. Ligedes kan vore

fiskere ikke gøre noget som helst ved at produktpriserne fal-der eller stiger.

Det er dejligt at vore fiskeriprodukter til udlandet har fåethøjere priser. Men de herved opnåede indtægtforøgelser villeikke komme til at falde tilbage til fiskerne – selv om tonen ihans tale skulle få os til at tro det. De, der får gavn af det, er udelukkende producenter af voreeksportprodukter og sælgerne. Det er meget tvivlsomt om fiskerne får bare en smule af dissemerindtægter. For det er også således, at eksportproduktio-nen og markedsføringen af disse produkter ikke kun bedrivesaf det offentliges virksomheder, men også i høj grad af pri-vate virksomheder.

Formand for naalakkersuisut Kuupik Kleist, du skuffer mig.Jeg har aldrig troet, at du er så naiv!

Naatsorsuuserivik ikiuna, v/pipaluk Lund StidsenPostboks 40, 3920 Qaqortoq, Tlf.: 64 10 82, mobil: 58 63 82Suliarisinnaasat/arbejdsopgaver jeg kan udføre:• Finans- borføring/afstemning• Kreditor-/debitor- borføring/styring• Faktuering• Budgetopfølgning

Forsøg på manipulation

All.: Kristian Poulsen, ”Pablo”Naalakkersuisut siulittaasuata Kuupik Kleistip ukiortaamioqalugiarnermini uukapaateriaraluaqaatigut. TassamiNunatsinnit nunanut allanut tunisassiortut 2011-mi tunisam-innik akigissaarnerutitsisimanerat naalakkersuisunut ataqqi-naatissanngorteriaraluarpaa. Naak tamatigut oqalullutik naalakkersuisut niuernermikingerlataqarnaviaratillu ingerlatsinngitsut. Tassami avammuttunisassiat pineqartut tunineqarnerannut atatillugu suliassatnaalakkersuisunit sumininnguamilluunniit attorneqartussa-anngimmata. Pitsaanerusumilli angusaqarnermut nioqqutissiortuinnaat

tuniniaasuinnaallu pisuunngillat, tassami nunani tunitsi-vigisartakkatsinni aalisakkanit tunisassiat akitsoriarput –aamma naalakkersuisut sumininnguamilluunniit qanoq

iliuuseqarfigisinnaanngisaannik. Soorluttaaq tunisassiavut nunani allani akikilligaangatatamanna aamma naalakkersuisunit sumininnguamilluunniitqanoq iliuuseqarfigineqarsinnaasanngitsoq. Taamaalisoqaraangalli pilertoqisumik oqaatigisarpaat taamapisoqarnera namminneq soorunami soriarsinnaanngilluinna-ritsik. Soorluttaaq nioqqutissiat akitsortarnerat akikillisarne-ralluunniit aamma Nunatta aalisartuisa soriarsinnaanngil-luinnartaraat.

Qujanarpoq nunanut allanut aalisakkanit tunisassiavut aki-gissaarnerulermata. Kisianni tamatumuuna isertitat amerle-riaataat aalisartunut iluaqutaannavianngillat – naak oqalu-giaataa taama nipeqartinniarneqaraluartoq. Iluaquserneqartussammi tassatuaapput Nunatsinnit avammuttunisassiortut tuniniaasullu. Isertitaanerusut tamakkuilannguinik aalisartut pissarsitinneqarumaarnersut qularnar-torujussuuvoq. Tassami aalisagaatitsinnik nunanut allanut nioqqutissiorneqtuniniaanerlu taamaallaat pisortat ingerlatsiviinit ingerlanne-qarani aamma namminersortunit ingerlanneqarmat.

Naalakkersuisut siulittaasuat Kuupik Kleist pakatsisipparma.Tassami isumaqarsimanngisaannaraluarpunga taama uunga-annaq isigitigisutit!

Uukapaatitseriaraluarneq

Kujataani Asaasoq ApSSydgrønlands Rengøring ApS

Postboks 527, 3920 QaqortoqFax 64 19 41 • Mobil 49 31 32

Asaaqqissaarneq, Sullissilluarneq- Nuannisarneq Ipiitsoq

Proffessionel Rengøring, God Service- En ren fornøjelse

Atasinnaasusia aamma akiisa allattorneratLeif Ellebæk Motzfeldt-imitUlloq sanaffia … ulloq atasinnaaffia… Sioqqullugu pitsaas-susaa … Akiginissaanut ulloq kingulleq… oqariaatsit tamat-ta nalunngilagut. Tassami atuisartut amerlanerit. Ilaatigutakiginissaanut ulloq kingulleq pingaartittartorujussuuaataamma niuvertarfimmut ”pisarinninniarnermut” sportitutatortarlugu. Allat immaqa qanoq sivisutigisumik atasinnaa-nerata ullua maluginiartarpaat, kisiannilu pinerit tamaasasuqutigerujussuartarnagu. Apeqqutaalluni nioqqutissaq suu-nersoq. Allat apeqqutaatinneq ajorpaat imaluunniit malugini-arneq ajorlugu.

Ilaanikkooriarluni immaqa ingattarpallaarsorinartarpoq.Kisianni ataatsimut isigalugu eqqaamasariaqarparput, male-ruagassat qanoq sivisutigisumik atasinnaanerinut atuisutillersorniarnerinut isumaqarmata. Taamaammat tupinnarsin-naavoq, ”tamatta niuvertarfipput”, 100%-mik kalaallinikpigineqartoq” – Brugseni, ulluinnarni pikassaatarmagu.

Iffiukkanik tuniniaaneq allanillu iffiorfimmiit tuniniakkanut.Nalunngilara, niuvertarfiup iluani aamma iffiaqarmat qeri-titsivinni allanilu iluamik poortorluarfimasunik. Kisianniluiffiukkat igalaamerngup tunuaniittut ilisivimiitullu? ”iffior-tup iffialiai mamaarnerpaasarput” aap apeqqutaalluinnarpoq.

Iffiukkanik iffiorfimminngaaniit nioqqutinut ulloq akigiffis-saa kingulleq pinngitsoorsinnaavara. Taassumammi qular-naarnavianngilaa, iffiugaq nutaajusoq. ”sioqqullugu pitsaa-nerussaaq” taana nammineq paasiniarsinnaavara, immaqaallaat kingusinaarsimagaluarlunga.

Nioqqutissallu taakkorpiaat, taakku iffiukkat, ”ulloq sanaf-fia” amigaatigisaqaara. Ulluaanaangitsoq, nalunaaqutaq qas-sinut sananeqarsimanera ilanngullugu. Taamaasillungaqulakkeersinnagakku iffiugaq nutaajusoq. Iffiortulluuniimmiupperinavianngilaa, iffiukkani nutaajussasoq, tiimerpassuituninngasimassappat – aap, ulloq unnuarlu, poortorneqaraniniuvertarfimmiisimassappat?

Soorunami iffiugaq pisiaritinnagu tigummialaarsinnaanis-saanut, attualaarsinnaanissaanut , toortarnissaanut, kuninnis-saanullu piumasaqarsinnaavugut, tassani nalilerniassagatsi-gu iffiugaq nutaajunersoq imaluunniit ippassarnisaanersoq.Imaluunniit suli pisoqaanerunersoq. Kisianni taama pissusi-lersorneq eqqiluisaarnermut tulluanngilaq.

Illuatungiliullugu pakatsineq annertooq atortariaqartarpar-put, isumaqarluta angerlarluta iffiugaq nutaaq mamartorlunerissallugu, paasillugulu, paneriartulersimasoq, aseqquala-nissaralualu , issusuungorsimalluni, mattutsikkiartulerneraluaallartsissimasoq.

Asasara Brugseni aamma asasara iffiortoq, pitsaanerusinnaa-voq. Soorunami aamma Pisiffimmukarsinnaagaluarpunga ??

Tuniniaaneq aallartereerakku: Juullinngitsiarnerani pisiniar-punga agaffimmi maskinamik. Brugsenimi naammattoor-pakka maskiinanik assigiingitsunik ilioraasimasut, ilaatiguttikikkuminaatsut. Ujagara nassaarinngilara, aammalumi

amigaateqarpaseqaaq. Kingusinnerulaartukkut ”nalinginnaa-sumik” inissiisarfik tikippara nioqqutissallu tikikkuminarne-rusumiipput. Pisiariniagaagaluaralu nassaarinngilara.

Niuvertarfimmiit aniartorlunga, (piaarinaatsoornikkut) pisia-rinijagara takuara (Pisiffimmukannginninni). Tassaniluaamma pingaarutilimmik paasissutissamik amigaateqarpoq.Aallaviusumik akuleruffigissanngilara, niuvertarfiup iluaninioqqutissat sumut iliorarneqarnissaat. Piffinni assigiingitsu-ni pingasuni (minnerpaamik – iggavimmi atortut allat imma-qa aamma allamiipput?) nioqqutissat iggavimmi atortut,taakkunani ataasiinaq akuerineqarsinnaasoq (naak tamakkii-suungikkaluartoq), uannut paasinarpoq tukattut kajumin-nanngitsutut aammalu piserusussutsinnut.

Iggavimmi atortut inissimasarfiani, siornatigut fjernsynit,støvsugerit, mikroovnit, cd-t aammalu pinngussat inisisima-sarfiani immuit (!) pallit marluk inissinneqarsimapput,immunnik sulianik immikkoortoqarfimmiit ungasissumut,tamatumali ataatsimut isiginninneq pitsaanerulersinngilaa.

Kisianni akinut nalunaarsuisarnermut akulerussinnaavunga.Killeqanngitsumik uumigeqaara, niuverniartutut takusunna-angikkukku, pisiassaq qanoq akeqarnersoq. Tamanna akuli-kitsumik pisarpoq. Aamma tassani taama pisoqarpoq. Taavaapersuisariaqartariaqalerpunga.

Matumuuna ilisimatitsissutigissavarput INI-mi sulisut pikkorissarnerat pissutigaluguallaffik ulluni ukunani matoqqasussaam-mat:

Ataasinngorneq ulloq 23-01-2012Marlunngorneq ulloq 24-01-2012Pingasunngorneq ulloq 25-01-2012

Pisariaqavissillugu 701000-mut sianerlunisaaffiginnittoqarsinnaavoq.

Vi skal hermed meddele, at INIs kontorholder lukket i disse dage, da personaletholder kursus:

Mandag den 23-01-2012Tirsdag den 24-01-2012Onsdag den 25-01-2012.

Ved hastesager, kan man henvende sigved at ringe til 701000.

Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta Med venlig hilsen

A/S Inissiaatileqatigiiffik INI A/S Boligselskabet INI

Vedr:

D. 20 december 2011 kl. 19.00 var forældrene til de to dag-institutioner i Narsaq til møde og vil fremkomme med føl-gende udtalelse. Vi kræver at udvalget og kommunalbesty-relsen laver en ændring, selvom vi ved at valgte ikke vil hørevores forslag.

Vi synes det ikke er passende at kommunens økonomiskekrise at dette skal anses som det eneste sted at hente penge,især når borgerne fattes penge. Såfremt man styrer på dennemåde, vil udflytningen begynde at accelerere. Vores kommu-ne er i forvejen den dyreste at leve i. Hvis den skal bliveendnu dyrere er det nærliggende at tænke sig om at flytte tilet andet land eller kommune. Hvis man skal tænke på leve-omkostningerne er det ikke ligefrem attraktivt for dygtigefolk at flytte til vores kommune.

Man skulle ellers tro, at den sydligste og varmeste kommu-ne skulle være den billigste i leveomkostninger, men nej denligger over på den anden skala, den er dyrest.

Derfor mener vi at kommunalbestyrelsen, inden de henterpengene, burde have arbejdet mere seriøst. Mange borgerekan med det samme pege på hvor man politisk kan spare veddels ændring af medarbejderorganiseringen dels ændring afborgerservicet så de er i harmoni med de andre byer.Desværre har kommunalbestyrelsen sprunget hvor gærdet erlavest hvor de bare har hentet pengene, vi vil vurdere dettesom uhensigtsmæssigt.

Daginstitutionspriserne steg i 2010, i 2011 steg det igen og i2012 steg det igen endnu mere. Det er svært at se hvorfor dethele tiden stiger, idet besparelserne er gennemført flere ste-der, disse har ikke engang påvirket stigningerne.

Vi ved godt at priserne bliver fastsat i forbindelse med bud-getter, men vi ved ikke hvordan regnskaberne ser ud vedårets udgang. Derfor kræver vi at se regnskaberne 2010 og2011 sat i forhold til budgetterne. Endvidere kræver vi atman fremover fremlægger regnskab i forhold til budget til

forældrene.Vi mener at 2012 budgettet. Derforkræver vi at der skal laves en ny ogrealistisk budget. Vi kan f.eks. nævne,i forbindelse med ansættelser, at manbudgetterer med uddannede pædago-

ger, men man har i mange år ansat timelønnede ikke uddan-nede medarbejdere. At man ikke kan skaffe uddannedepædagoger giver dobbelt bagslag, for det første vedrører detbørnenes pasning, for det andet, forældrene betaler foruddannede pædagoger som skal passe børnene men de bliverpasset at ikke uddannede SIK timelønnede billigste arbejds-kraft.

Vi kræver at man kommer tilbage til én måneds betalingsfriperiode, såfremt barnet ikke kan være på daginstitutionenunder forældrenes ferie. Vi ved alle sammen at det sundestnår barn og forældre er mere sammen. Dette sker ikke fordiforældre betaler dobbelt, betaling for daginstitution og dagli-dagsforbrug som madvarer, bleer m.m.

Vi kræver at priserne fastsættes uden at skele til indkomster-ne. Vi ved at folk med mellemindkomst og opefter ikke fårnogen tilskud og betaler mere for alt. Derfor mener vi løfteri flok hvis der er ens pris.

Vi kræver at daginstitutionerne skal have deres egen pris.Hvis det sker, vil det stedlige forældre og offentlige ejedeinstitutioner ville opnå en bedre styring.

I den forbindelse vil vi gerne have vurderet, privatisering afdaginstitutionerne eller man starter privat med støtte frakommunen.

Således har forældrene til børn i daginstitutionerne i Narsaqdenne besked og vi håber at man lytter til vores bestræbelserså vi kan nå dem, da disse efter vores mening er det mest ret-færdige løsninger, ikke at man ved at have daginstitutioner-nes høj, for at fylde kommunekassen.

Med venlig hilsenForældrene til Naarsarmiutaq og Viivi i Narsaq

OLIECOMPAGNIET ApSTelefon 64 21 80 • Fax 64 26 72

ÅbningstiderMandag - Fredag 08.00 - 16.00Lørdag 09.00 - 13.00

Søndag lukket i vinterperiodenUdbringning sker i alle hverdage mellem 08.00 - 17.00

Bestilling til udbringning samme dag skal ske inden kl. 14.00

Derefter betjening via automat

Autoriseret Yamaha forhandler

Protest mod løbende stigninger idaginstitutioner – incl. Forslag.

EqqartuuteriikkatAll.: Kristian Poulsen, ”Pablo” Ukiorpassuarni pissaanillit taakkulu atorfilittaasa oqaatigi-sarpaat inuiaqatigiinni socialistiskiusuni pitsaassuseq uuttor-tarneqartartoq meeqqat utoqqaallu isumagineqarnerisa pitsa-assusiannut naleqqiullugu. Massakkumut meeqqat atugaatpitsanngorsarniarlugit suliniuterpassuanngortunik atugaqar-pugut, taakkuli taagussanngilakka. Iliuutsit tamakku ilaqutariinnut pissakinnerusunut taakkuluqitornaannut pitsaasunik pitsaanerujartuinnartunillu kingu-neqassappata soorunami tamakku tikilluaqqunaqaat.Utoqqalinersiallilli, ukiuni suliffigisinnaasaminni imminnutinuiaqatigiinnilu sullissereerlutik atugaat nuannaarutissa-anngilluinnarput.

Utoqqalinersiallit oqaloqatigisartakkama akulikilliartuinnar-tumik oqaatigisalerpaat utoqqalinersiutitik perlernaveeqqu-taannanngorsimasut, tassa nerisassat ”nioqqutissiallu” allataamma utoqqalinersialinnut neqeroorutaasut akitsoriartuin-narmata. Aammami akitsuinerpassuit ukiuni kingullerpaannimalugisimaqisavut aningaasat nalikilliartuinnavinnerannikkinguneqarput isertitakinnerpaanut iluarsiissutitaqanngitsu-nik. Tamatumuuna utoqqaat atugaat ajorseriartinneqartorujus-suupput. Naalakkersuisooqatigiinni amerlanerussuteqartutoqartaraluarpummi namminneq parteertik socialistiskiusoq. Ukiunili kingullerpaani taamaallaat takujualerpavut sukka-nerpaamik amerlanerpaanillu iluanaaruteqarniarluni iliuu-saasartut utoqqaat atugaannik ajorseriartitsingaartut.Ikinngutima danskiusup tupigisorujussuuvaa uagut utoqqali-nersiutaannallit utoqqalinersiavut taama ikitsigitillugit qanoqililluta inuuniartarnersugut, aammami taamaallaat ataasiak-kaartunik killilinnillu suliassaqartaratta. Ima sakkortutigisu-nik oqaluppoq: ”Ilami inuttut naleqanngitsutut isigineqarne-ruvusi, pisortammi ilissinnut tunniutissallugit aalajanger-tagaat qaangilaarlugit isertitaqarsimagussi taava pillarneqas-saassi. Taamatummi periaaseqarnerup akileraaruserneqartussa-anngitsunik suliaqarusunneq tunngavissittarmagu”.

Ukiuni kingullerni amerlatsittuni qinikkat ”akisussaaffillit”utoaqqaat utoqqalinersiuteqaraluartulluunniit kajumissaar-tarpaat inuiaqatigiinnik isumassueqataaneq tunngavigalugusuliassarsiortaqqullugit, tassami aamma utoqqaat akileraaru-titigut isertitanik amerlisaaqataasariaqarmata inuiaqatigiinnikikkunnut tamanut iluaqutaasussanik. Sulimi amerlaqaaguttaamaaliorusukkaluartugut, naak tamatuma ingerlaannartu-mik pillaatit makku kingunerisarai: ”Inatsit malillugu akis-sarsivallaarsimagutta” utoqqalinersiat aamma ineqarnermuttapiissutit ataatsikkut ikilineqarnerat imaluunniit utoqqali-nersiat ikilineqarnerat aamma tapiissutit piivinneqarnerat,tassa ”akissarsivallaarsimanerup” ukiunik marlunnik qaan-giunneratigut. Utoqqalinersiat pillugit nunatsinni inatsit nunami maani inat-siserpassuit allat assigalugit danskinit atorfilinnit, jantelovipajussusianit sunnigaasorujussuarnit isumaliutigisaallunilu,allagaallunilu ilusilersugaavoq. Tamannami malugilluarneqarsinnaavoq inatsit tassungalunassuiaatit (oqaaseqaatit) paasiniaqqissaarlugit atuaraanni.Sooq utoqqaat ukiut suliffigisinnaasatik tamakkerlugit sule-reersimasut pillaatissinneqassappat, naak inuiaqatigiit ataat-simoorlutik aningaasiviannut ilapittuutissanik isertitaqartar-

nermikkut inuiaqatigiinnut isumassueqataagaluarlutik?Taamatummi aningaasatigut pillaanerit inatsisimmi kanngut-saalliuutaasumi ajussutsimik tunngaveqarluni aalajangersaa-nerit ”akissarsivallaarsimaneraanerat” tunngavigiinnarlugu. Aningaasat utoqqalinersiat saniatigut isertinneqartartut suli-sitsisunik ataasiakkaanik isumaqatigiissuteqareernikkut aat-saat pissarsiarineqartarput. Tassami isertinneqarnerisa nalaani (pillaassutit ukiunik mar-lunnik sioqqullugit) isertitat taakku isumaqatigiissutinikmalinnilluinnarluni isertitaasarput. Utoqqalinersialli ineqarnermullu tapiissutit ikilisinnerisigutineqarnermulluunniit tapiissutit piivinnerisigut pisortanioqartussat utoqqaat sulisitsisuminnut sulisitsisorigallakka-minnulluunniit isumaqatigiissutaat akuerinngilluinnarpaat. Taamaaliornermikkut utoqqaat sulisitsisunut ataasiakkaanutukiunik marlunnik sioqqutsillutik isumaqatigiissutaat ukiutmarluk qaangiukkaangata mangiarlugit aallartittarpaat. Pingaartorsiornerni qinikkat pisortallu oqartussaasui taak-korpiaat oqaluttarput isumaqatigiissutinut taakkuninnga-luunniit isumaqatiginninniarnernut akuliuttaratik. Suullitamarmik eqqisseriaraangata isumaqatigiissutit malillugitakissarsiat ukiunik marlunnik kingumoortumik ”iluarsiivigi-sarlugit”! Taamaaliornermikkut isumaqatigiissutit malillugit akissarsi-arisakkavut inussiaatit akissarsiaannut ikililertarpaat –imami ikitsigilertarput allaat inuuniarnitsinnut amigarluinna-lertarlutik. Tassami naalakkersuisut Inatsisartullu isumaat naapertorlu-git sulineq utoqqalinersialinnut akilersinnaanngilluinnas-saaq, aamen!

IA-p oqartarnermisut socialistiskiunera suli upperisariaqar-parput, naak ukiuni kingullerni pingasuni meeqqat eqqaa-sanngikkaanni socialismigooq taanna misigisimanngilluin-naraluarlutigu. IA massakkut sukataartariaqalerpoq utoqqalinersiutinikaqqissuussinermik jantelovip ajussusianik takutitsiviunngit-sumik suliaqarnermigut, tassami utoqqaat inuiaqatigiinnikisumassueqataarusunnerat ataqqinerungaartariaqalerpaat.Immaqami utoqqarpassuaqarpoq utoqqalinersiamik saniati-gut sulisanngitsunik. Immaqa tamakku ilarpassui akileraaruteqanngitsunik suliaq-artarnermikkut pinerluttuliornermut pinngitsaalisaasalerput.Tamatumunngalu kikkut qutsavigisinnaavaat? Taamaallaatnaalakkersuisut. Utoqqalinersiaqarnermik aaqqissuussineq taama inuppala-anngitsigisoq 2012-imi upernaakkumiit Inatsisartunitallanngortinneqartariaqarpoq.

NB: Aamma takuuk David Holmip 2011-mi Kalaaleq nr. 12-imi allagaa ima qulequtalik: Utoqqaq sugaanuna!

Ukiuni kingullerni tusartualerparput kommunit ilaasaisertitakilliartuinnarnerat, aningaasartuuteqarnerujar-tuinnarnerat, innuttaasut inuuniarnerminni aningaasar-tuutaasa annertusiartuinnarnerat il.il.Peqqutaasut suusut tamatta ilisimagunaraluarlugu qanoqiliuuseqartoqanngilaq, ilame oqaaserpassuit iluarsiiumasutamerlagaluaqaat; susoqanngilarli – aaliangiisoqanngilaq.

Kommuunini isorliusini najugaqartugut tamanna malugeqa-arput – ilaanaqaarput.

Assigiissaarinissaq eqqartorneqaleraangat tuaviinnaq aker-

liusut takkussulertarput – soorlu Sermersuupaamma Qeqqata kommunii. Kommunit isertitar-tunerpaat akileraaruteqarnikkulli minnerpaamikakiliiffiusartut.

Nunatta innui qanoq iliorpat?: akunnattumik isertitallit, ilin-niagaqarsimasut, meerallit (paasillugu 300.000 – 400.000 kr-ik isertitallit) Nuummut nuukkumapput! tassani akileraarutitminnerummata, meeqqerivinni akigititaasut minnerummata,innaallagissamut akigitaasoq minnerummat - ilaalu ilanngul-lugit.

Politikerivut – Inatsisartuni ilaasortavut, qanoq iliorpat?–Naamerluinnaq isummerumanngillat; pingaartumik uagutmaani Kommuni Kujallermit Inatsisartunut qinikkavut.Ilami immaqa tamanna tupigineqartariaqannginnerpa?; taak-kumi tamarmik Nuummut nuunnikuupput, tassani akileraa-ruteqannginnerummat.

Utoqqatsissutipalaat qimattariaqalerpavut. Soorlu assi-giimmik akeqartitsinermik atorunnaarsitsinerup eqqun-neqarnera assigisaallu. Aaliangernerit taamaattuteqqunneqaramik tamarmik oqaasertalerneqarput:Ukiut arlaqanngitsut qaangiuppat nalileqqissavagut,ajorpata iluarsissavavut!

Maanna piffissanngungaarpoq - iluarsisariaqalerpavut!Ilami piaarnerpaamik.

Kalaallit Nunaanni innuttaasugut 56.000-iinnaavugut assi-giimmillu periarfissaqartitaallutalu atuagassaqartitaasariaqa-lerpugut.

Nuna tamakkerlugu akileraarut assigiissinneqartariaq-arpoq assersuutigalugu 43 – 44%-imut. Taakkulu kommunitinnuttaqassusiat naapertorlugu agguaanneqartariaqarput.Sullinneqarnermi akigititat assigiilersinneqartariaqar-put (soorlu eqaaveqarnermi, meeqqerivimmiititaqarnermiilarpassuilu ilanngullugit).

Isummerneq tamanna sinnganermik, assigiinngisitsiner-mik, aaliangigassanik eqiterisitsinermik kissaateqarnermik,assigisaannilluunniit pissuteqanngilaq.Pissuteqarporli naligiinnerusumik atugassaqartitsiuma-nermik.

Qanortoq isummat taakku tusaaneqarlutillu atugassari-titaalerlit!

Kaj Egede

Nunatsinni nammaqatigiinneq nungujartuinnarpoq

Isikkorikkusukkuit taava ikiorsinnaavatsigit.Isarussat, kontaktlinsit, seqinersiutit pinnersaatillu

Vil du se godt ud, så kan vi hjælpe dig.Briller, kontaktlinser, solbriller og smykker.

KUJATAANIISARUSSAT

BRILLER & KONTAKTLINSERGULD & SØLV - URE

TLF. 64 15 12 - FAX 64 15 39

AmmarsarfiitAtaas. - tall.Mandag - fredag

ArfininngorneqLørddag

Åbningstider

10.00 - 17.00

10.00 - 13.00

- elteknik for fremtiden- Siunissami innaallagisserineq

El-installationerIndustri-installationerServiceSkibs-installationerData-installationerKommunikationAntenneanlægElevatorerBelysningsteknik

SikringsanlægPatient- og nødkaldBrandalarm anlægMaskinelektroTermograferingHvidevarerStorkøkkenerDøgnvagtEl butik

Arssarnerit A/SJaraatooq B-13053920 QaqortoqTlf: 642030Fax: 642033www.arssarnerit.glqaqortoq@arssarnerit.com

Qaqortoq afd.Søren tlf. 494525Ejnar tlf. 493550

Nanortalik afd.Keld tlf. 490230

Holdbarhed og Prismærkningaf Leif Ellebæk MotzfeldtFremstillet den … Mindst holdbar til … Bedst før … Sidstesalgsdato … Vi kender begreberne alle sammen. De fleste afos forbrugere i alt fald. Nogen går meget højt op i det medsidste salgsdato og har ligefrem gjort det til en sport at”fange” butikken. Andre lægger måske nok mærke til hold-barhedsdatoen, men tager det ikke i alle tilfælde så tungt.Lidt afhængigt af varens art. Andre er ligeglade eller sletikke opmærksomme herpå.

Undertiden kan det måske være lidt for meget af det gode.Men alt i alt må vi huske på, at reglerne for angivelse af hold-barhed har en vis mening og er til primært for beskyttelse afforbrugerne. Derfor kan det også undre, at ”vores allesam-mens butik”, ”100 % ejet af det grønlandske folk” – Brugsen,tager så lemfældigt på det i tilfælde, som forekommer dag-ligt.

Salg af brød og i et vist omfang andre bagerivarer. Jeg vedgodt, hvad der står på brødet, der ligger i fryserne eller godtindpakket på hylderne ude i butikken. Men hvad med detbrød, der ligger i de åbne glasmontrer eller på hylderne bagbagerdisken? ”Bagerbrød smager nu bedst”. Ja, men detkommer sandelig an på.

Jeg kan på disse brød, der sælges ”i løs vægt”, om jeg så måsige, udmærket undvære en sidste salgsdato. For den er abso-lut ingen garanti for, at brødet er friskt. Og tidspunktet for”bedst før” skal jeg nok selv finde ud af, selv om det såmåske er for sent.

Men netop på denne varegruppe, disse brød, savner jeg hårdtet tidspunkt for ”fremstillet den”. Og ikke blot datoen, menogså meget gerne klokkeslættet. For så kan jeg sikre mig, atbrødet er friskt. Bageren selv kan vel ikke en gang tro på, atnetop hans brød er friskt efter at have tilbragt adskillige timer– ja, et døgn eller mere uindpakket i butikken?

Vi kunne naturligvis også inden købet forlange at holde brø-det, føle og trykke på det og snuse til det for med lugtesan-sen at afgøre, om brødet er friskt eller daggammelt. Ellerendnu ældre. Men den metode synes ikke at være så hygiej-

nisk.I stedet må vi leve med den enorme skuffelse, der følgermed, når man tror, man vel hjemkommen skal sætte tænder-ne i et nyt og velsmagende friskt brød, for så at konstatere, attørheden mere eller mindre har indfundet sig, og sprødheden,der skulle være i skorpen er erstattet af et tykkere lag, hvorhårdheden er begyndt at gøre sig gældende.

Det kan gøres meget bedre, kære Brugs og kære Bager. Jegkunne naturligvis også prøve at gå i Pisiffik??

Og når jeg nu er i gang i afdelingen for markedsføring: Jegskulle kort tid efter jul handle en vare inden for gruppen køk-kenmaskiner. Jeg fandt i Brugsen en opstilling med en rækkeforskellige maskiner, som delvist var lidt svær at komme til.Jeg fandt ikke, hvad jeg søgte, og i øvrigt manglede dernoget væsentligt. Jeg fandt kort tid efter også det ”normale”sted for den afdeling med varerne anbragt mere tilgængeligepå hylder. Men fandt ikke det, jeg var kommet efter.

Da jeg var på vej ud af butikken, fik jeg (lidt tilfældigt) imid-lertid øje på det, jeg søgte (inden jeg gik i Pisiffik). Men ogsåher manglede der en væsentlig oplysning.

Jeg skal som udgangspunkt ikke blande mig i, hvordan oghvor varerne opstilles i butikken. Men med hele 3 forskelli-ge placeringer (mindst – andet køkkengrej er vel et helt fjer-de sted?) af varegruppen køkkenmaskiner, hvoraf kun denene var acceptabel (om end ukomplet), så virkede det på migualmindeligt sjusket og lidet tiltalende og slet ikke fremmen-de på min købelyst.

At der midt i det ene område med køkkenmaskiner, hvor dertillige er fjernsyn, støvsugere, mikroovne, cd-ere og legetøj,også stod placeret 2 paller med mælk(!), langt væk fra meje-riprodukterne i øvrigt, gjorde ikke helhedsindtrykket bedre.

Men jeg kan blande mig i den manglende prismærkning. Detirriterer mig grænseløst, når man som kunde ikke kan se,hvad en given vare koster. Og det sker tit. Og det skete altsåogså her. Så kan man prøve at spørge sig for. Det gjorde jegda også, men den medarbejder, jeg spurgte forstod ikke enbrik af, hvad jeg mente og ville.

Det ville da også unægtelig være nemmere for alle parter,hvis prismærkningen var i orden og levede op til markedsfø-ringslovens krav!!

ILINNIARNERTUUNNGORNIARFIK AMMASOQDet Åbne GU indbyder alle til foredrag

onsdag d. 25. januar kl. 19.30 på GU:RAPPENS RØDDER

Rapperens hårde ord er en gammel opfindelse. Ordene, der flyver somkugler gennem luften, har rødder helt tilbage i de gamle afrikanske myter.

Kom og hør Mette Kirkegaard fortælle om RAP.Der er gratis adgang. I pausen kan man købe kaffe og kage.

Iserneq akeqanngilaq. Unitsiarnermi kaffi kaagillu akiginiarneqassapput.

Pillugu:Meeqqeriviit akitsortuarneran-nut akerlerinnissut – siunner-suutitallit.Narsami meeqqerivinni marluusuni 20. december 2011 nal19:00 angajoqqaat naapinneranni angajoqqaat imaattunik oqari-artuuteqarusupput, ataatsimiititaliaq aammalu kommunalbesty-relsi allannguuteqartitsinissaa piumasaralugu; naak nalunngik-kaluaripput qinikkat tusaajumassanngikkaluaraat siunnersuuti-giniakkagut allannguisinnaanginnermi siunnerfigisarunarmas-suk.Isumaqarpugut tulluartuunngitsoq innuttaasut kommunip anin-gaasarliornerani aningaasanik aallerfissatuartut isigineqarnissa-at, ingammik inuit aningaasarlioreernerat eqqarsaatigigaanni.Taamatummi ingerlatsiniaraanni kommunerput inuerukkiartor-toq inuerukkiartornerannut sukasaataaginnassammat.Kommunerpummi nunatsinni inuuniarnikkut akisunerpaareer-poq, sulilu akisuneroqqitsinniarnera innuttaanit eqqarsalersitsi-sarpoq kommuninut allanut nunanulluuniit allanut nuunnissam-ut. Aamma pikkorissunik atorfinitsitiniarnermut orniginarsaata-anngivippoq inuuniarnerup akisunera eqqarsaatigigeeraanni. Isumaqarnassagaluarpoq kommunerput kujallersaasoq inuuffik-kuminarnerpaami kiannerpaasumilu inissisimasoq inuuniarnik-kut akikinnermik inissisimatitsissasoq, kisianni naamik illua-tungaaniippoq akisunerpaajulluni.Taamaattumik innuttaasunit aningaasanik aallinnginnermi isu-maqarpugut kommunalbestyrelsi sulilluarnerusimasariaqartoq.Tassami innuttaasut amerlangaartut ingerlaannaq tikkuar-torsinnaavaat suut sipaarfiusinnaagaluartut politikkikkutaammalu sulisoqarnikkut aaqqissuusaaneq allannguiffigi-neratigut, ilaatigullumi illoqarfinni kiffartuussinerup illoq-arfinnut allanut naapertuuttunngorsarneranut.Ajoraluartumilli kommunalbestyrelsi ajornannginaariniarsima-voq innuttanit aningaasanik aalliinnarneq qinersimammagu,tamannalu pitsaanngitsuusutut nalilerumavarput. 2010-mi meeqqeriviit qaffapput, 2011-mi suli qaffaqqillutikmaannalu 2012-mi aamma qaffangaatsiarlutik.Qaffattaqattaarnera sumit aallaaveqarnersoq takujuminaappoq,tassami aningaasartuutikillisaanerit assigiinngitsut inger-lanneqartarnikuupput, taakkuluunniit sunniuteqanngillat.Missingersuutit (budget) aallaaviulluni akit aalajangersarneqar-tartut ilisimavarput, taamaattorli ilisimaneq ajorparput naatsor-suutit (regnskab) ukiup naanerani qanoq isikkoqartarnersut.Taamaattumik piumasarissavarput ukioq 2010 aamma 2011naatsortit qanoq isikkoqarnersut missingersuutinut sanil-liullugit. Aammattaaq piumasarissavarput siunissami naat-sorsuutit missingersuutinut sanilliullugit angajoqqaanutsaqqummiunneqartalissasut.Isumaqarpugut missingersuut 2012-moortoq piviusorsiunngit-soq qaffasinaagaanera pissutigalugu. Taamaattumik piumasara-arput nutaamik piviusorsortumik missingersuutiliortoqassa-soq. Soorlu taasinnaavarput atorfeqartitsinermut tunngatillugunalunngilarput missingersuusiortartut perorsaasut ilinniarsima-sut sulisuusasut, taamaattorli ukiorpassuarni akissarsiakinne-rungaartut tiimimmusiallit ilinniarsimanngitsut sulisorineqartar-put. Perorsaasunik ilinniarsimasunik naammattumik pissarsisin-naannginneq atuisunut marloriaatinngorluni tuttarpoq, siuller-mik meeqqat paaqqutarineqarneranut tunngasoq, aappassaanikangajoqqaat akilertarpaat perorsaasut ilinniarsimasut meeqqa-mik paasinissaat kisiannili sulisuusarlutik ilinniarsimanngitsut

SIK isumaqatigiissutaani akikinnerpaamik tiimimmusiaqarlutiksulisut.Piumasaraarput qaammat ataaseq akiliinngiffeqarneq uterfi-gineqassasoq, meeraq angajoqqaat sulinngiffeqarnerannimeeqqerivimmiisimanngippat. Tassami tamatta nalunngilarputpeqqinnartuusoq meeraq angajoqqaarlu ataatsimoornerugunik.Tamanna pinngitsoortarpoq angajoqqaat marloqiusamik akiler-suisaramik, tassa meeqqerivimmut aki aammalu ulluinnarniatukkat soorlu nerisaqarneq, nangit allallu. Piumasaraarput isertitat apeqqutaatinnagu meeqqerivimmiakit aalajangersartalernissaat. Tassami nalunngilarput akin-nattumik isertitalinniit qummut sutigut tamatigut akiliuteqarne-roreerput aammalu pisortanit tapisineq ajorlutik. Taamaattumikisumaqarpugut nammaqatigiinnerussasoq aki ataasiitinneqarpattamanut.Piumasaraarputtaaq meeqqeriviit immikkut tamarmik akeqa-lernissaat, taamaalinikkut piffimmi angajoqqaat oqartussaaqa-taanerat kiisalu pisortat ingerlataanni ingerlatsilluarniarneqanguneqassammat.Tassunga tunngatillugu ilanngullugu nalilersoqquvarput meeq-qeriviit namminersortunngorsarnissaat imaluunniit nam-minersorluniluunniit aallartitsisoqarnissaanit kommunitapersiinissaa.Taama angajoqqaat Narsami meeqqerivimmiittuutitallit ataatsi-miinnerannit oqariartuuteqarluta neriuutigaarput tusaaniarneq-arluarluta anguniakkagut angujumaarlutigit, taakkuummatamiisummagut malillugu tamanut naappertuilluarnerpaamik aaqqi-issutissat, imaanngitsoq kommunip karsia immerniaannarlugumeeqqerivimmiisitsineq akisutinniarneqassasoq.Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta

Narsami Narsarmiutami Viivi-milu angajoqqaat

QaqortoqVVS-Service ApSBoks 59 • 3920 Qaqortoq

Alt i vand, varme og sanitetsamt oliefyrservice

Fali. . . . 49 41 11

Telefon. 64 20 77

Fax. . . 64 26 77

Værksted: Masarsuk B-762

De fordømteAf.: Kristian Poulsen, ”Pablo”I lang tid har magthavere ogdisses embedsmænd påstået, at kvaliteten i et såkaldt sociali-stisk samfund måles i kvaliteten af den omsorg, der visessamfundets børn og ældre. Vi har nu efterhånden fået en helmasse tiltag, som jeg her ikke skal opremse, hvad børns vil-kår angår. Såfremt disse tiltag medfører bedre og kontinuer-ligt bedre vilkår for de mindre bemidlede familier og deresbørn, er de selvfølgelig mere end velkomne. Men hvad angåralderspensionisters vilkår, vilkår hos de folk, der har arbejdetfor sig og for samfundet i et helt arbejdsliv, er fuldstændig”til hundene”. Flere og flere alderspensionister, som jeg taler med, melderoftere og oftere, at deres alderspension efterhånden kun er,hvad der skal til for at holde hungeren ude, når man betæn-ker alle de fødevareprisstigninger og andre prisstigninger påforskellige ”produkter”, der udbydes også til de ældre for-brugere. Alle disse forhøjelser, som vi har kunnet mærke i de allerse-neste år er også med til at forhøje inflationen, uden kompen-sation for de laveste indkomster. Herved forværres vilkårenefor de ældre meget, meget mærkbart. Den førende koali-tionspartner i vores regering påstår ellers, at dette parti ersocialistisk. I de seneste tre år har vi ellers kun set ultraliberale tiltag tilstor forringelse af de ældres vilkår. En af mine danske ven-ner undrede sig meget over, hvordan vi grønlandske ældreklarer os igennem, når vi får så lidt i alderspension og kunkan tage begrænsede ad hoc arbejdsopgaver. Han brugte såstærke begreber som: ”Jamen, I er jo nærmest betragtet somværdiløse individer, der skal straffes, hvis I har tjent en

smule mere end det, som de offentlige beslutter sig til at ydejer. Det giver jo også grobund for såkaldt sort arbejde”.

I de seneste efterhånden mange år, har de ”ansvarlige” poli-tikere opfordret den ældre del af befolkningen til at tagearbejde selv om man får sin aldersrente og derved vise etsamfundssind i og med, at de ældre også er med til at øgeskatteprovenuet til gavn for alle i dette samfund. Og det er en hel del af os, der stadig er med på, selv om detautomatisk medfører straffeekspeditioner i form af reduce-ring af aldersrentebeløbet og boligsikringen, eller også heltbortfald af samme boligsikring og reducering af alderspen-sionen i samme tidsrum, to år efter man har tjent ”for megetefter loven”. Loven om alderspensionen her i landet er somså mange andre love i dette land gennemtænkt, skrevet ogkonstrueret af danske embedsmænd, der åbenlyst er befængtmed jantelovens nedrighed. Hvad man får rigelig oplevelseaf, når man nærlæser både loven og forklaringerne (bemærk-ningerne) dertil. Hvorfor skal de ældre, der har gennemlivetet helt arbejdsliv straffes i deres alderdom, medens de viserdet rette samfundssind ved at tjene mere til fællesskabetsfælles kasse? Disse økonomiske straffeekspeditioner falder jo først to årefter, man eventuelt har tjent ”for meget” i forhold til lovensfuldstændig uanstændige, ja, helt nedrige bestemmelser. Depenge, der er indtjent ved arbejde ved siden af alderspensio-nen, er jo tjent efter nogle aftaler man indgår med den enkel-te arbejdsgiver. Det plejer således at være overenskomst-mæssige for to år siden. Men ved at reducere aldrespensionen og boligsikringen, ellerved at lade boligsikrikringen bortfale helt, anerkender deoffentlige system ikke de overenskomster, de ældre indgårmed deres respektive og midlertidige arbejdsgivere. For pådenne måde udhuler de overenskomster de enkelte arbejdsta-gere af de ældre har indgået med deres arbejdsgivere to årtidligere. I højtidelige anledninger påstår de samme politikere og myn-digheder, at de ikke blander sig i overenskomsterne eller iforhandlingen af dem. Men når gemytterne så er faldet til roigen ”regulerer” de vore overenskomstmæssige lønningermed tilbagevirkende kraft på to år! Det er faktisk at reducere vores overenskomstmæssige løn-ninger til slavelønninnger, som så bliver så lave, at det med-fører en meget stor forringelse af vore levevilkår. Efter naa-lakkersuisuts og Inatsisartuts opfattelse skal det overhovetikke kunne betale sig at arbejde for en alderspensionist,amen!

Vi er tvunget til at tro, at IA stadigvæk er et socialistisk parti,for de siger det er, selv om vi ikke har set så forfærdeligmeget til denne socialisme i de sidste tre år, undtagen i bør-neområdet. Nu må IA sætte sig igennem og lave en alderspensionsord-ning, der er fri for jantelovens nedrighed, men tager hensyntil de ældres vilje til samfundssind. Måske er der ikke så mange af de ældre, der tager arbejdeved siden af pensionen. Måske er der en hel del, der er tvun-get ud i kriminalitet i form af sort arbejde. Og hvem kan de så takke for det? Kun naalakkersuisut. Deter på tide, at Inatsisartut ændrer denne inhumane alderspen-sionsordning allerede her til foråret 2012.