//// Kultur for alleKultur for alle – også ikke–brugeren– også ikke–brugeren

//// Lidt om mig og specialetLidt om mig og specialet

● Cand.mag i Dansk og Filosofi + Kulturformidling

● Speciale: Oplevelseskapital i udkantsdanmark – men er kulturen forbeholdt de få? Fokus på de såkaldte kulturelle ikke–brugere. Design af vedkommende events. Ligger på Kforums hjemmeside.

● Kultur er for alle – det handler om, hvordan man formidler

● Blogger om emnet: ”Er kulturen forbeholdt de få?”, kommunikationskursus og pressearbejde for booomerang.dk

//// DispositionDisposition

● Hvem er ikke–brugeren?

● Kulturpolitisk udblik

● Oplevelsessamfundet som ramme for kulturforbruget

● Oplevelseskapital

● Eventen som en effektiv kommunikationsform + eksempler: kulturfestivalen Lys over Lolland – hvad er det, der ligger til grund for succesen?

//// Hvem er ikke–brugeren?Hvem er ikke–brugeren?

● Kulturministeriets strategi Kultur for alle (2009) deler befolkningen op i tre grupper.

● Ikke–brugerne som den tredjedel af befolkningen, som aldrig gør brug af kulturelle tilbud – de er typisk unge, ny–danskere og socialt udsatte.

● Når jeg taler om ikke–brugere, taler jeg dog ikke ”kun” om denne gruppe, men medregner også den tredjedel af befolkningen, som ifølge rapporten ”bruger kulturtilbud en gang imellem, måske en gang om året”.

● 2/3 af befolkningen bruger reelt ikke kulturen – legitimeringsproblem?

// // Kulturpolitisk udblikKulturpolitisk udblik

● Kulturministeriet – siden 1961: give alle adgang til gode kulturoplevelser uanset bopæl og social baggrund.

● Midtvejsrapport i udredningsarbejdet om fremtidens museumslandskab (oktober 2010): museernes brugere er langt fra er fuldt repræsentative for befolkningen, hvad angår køn, alder og uddannelse.

● Det som om 1960'ernes formidlingssrategi – “trappetrinsteorien” – stadig lever mange steder: motivere til nye skridt op ad den kulturelle kompetencestige med hensyn til forståelse og interesse for den professionelle kunst

//// OplevelsessamfundetOplevelsessamfundet

● En ramme det giver mening at forstå kulturforbruget inden for

● Oplevelsessamfundet:

Knaphedssamfundet → overflodssamfundet

● Overlevelse er sikret og oplysning er blevet tilgængelig for alle → oplevelser er blevet et stadigt stigende behov

● Vi har tid, penge og lyst til at opsøge spændende oplevelser. Kombineret med, at kulturinstitutionerne i langt højere grad er imødekommende

// // OplevelseskapitalOplevelseskapital

● At have oplevelseskapital: lysten og evnen til at opsøge gode oplevelser

● Hvad angår det at møde kultur, gælder det for mange, at en god oplevelse kun er mulig, hvis tilgængeligheden ikke afgøres af forhåndskendskab og altså den gængse klassiske dannelse.

● Kulturforbrug og evnen til at opleve kunstværket er ifølge Bourdieu afhængig af den kulturelle kapital, hvis erhvervelse er betinget af sociale og kulturelle vilkår. Det er altså besiddelsen af den kulturelle kapital, der gør kunstværker tilgængelige.

● Det er et meget smalt og ekskluderende kulturbegreb, Bourdieu opererer med her – dannelsesprojektet er ikke slået igennem, så det er oplagt for os formidlere at se på, hvordan vi kan imødekomme vores brugere.

// // Karen Grøn & TrapholtKaren Grøn & Trapholt

● Karen Grøn – formidlingschef og konstituerede direktør på Museet Trapholt (Trekantsområdet – området omkring Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle).

● Interviewundersøgelser, som begyndte i 2006. Undersøgelserne viste bl.a., at omkring halvdelen af museets besøgende finder den traditionelle beskuerrolle uinteressant, og derfor har Trapholt udviklet en gæsteorienteret praksis, der tager udgangspunkt i de besøgendes ønsker og behov.

● Gæsterne falder overordnet set i fire karakteristiske museumsbrugertyper: ”kultiverede”, ”scannerne”, ”undersøgerne” og ”hyggerne”, hvor omkring 50% af museets besøgende hører til i de sidste to kategorier, som også er dem, der finder den traditionelle beskuerrolle uinteressant.

Oplever med øjnene(”passiv”)

Oplever ved at røre/pille (interaktiv)

Værkorienteret (indhold)

Den kultiverede Undersøgeren

Orienteret mod det sociale samvær(museet som ramme)

Scanneren Hyggeren

Kulturel kapital

50%

Formidlere + bibliotekarer

Interaktiv – opleverved involvering

Passiv – oplever med øjnene

// // OpsummeringOpsummering

I dag:I dag:● Oplevelsessamfundet● Kultur for alle ● Oplevelseskapital● Imødekomme habitus

FørFør● Knaphedssamfundet● Dannelsesprojekt● Kulturel kapital● Forsøge at opdrage

● En af de kommunikationsformer, der står stærkt i oplevelesssamfundet er eventen – bl.a. fordi den betoner det sociale aspekt

● National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark fra 2009 fremgår, at 48 % af museumsbrugerne – og dermed kulturbrugere generelt – går på museum med familie, venner eller bekendte, hvilket skal sammenlignes med, at kun 9 % af brugerne kommer alene på muserne (s. 47).

● Christian Have: de permanente museumsudstillinger formentlig ikke vil overleve i fremtiden. Ikke fordi de mangler kvalitet eller kreativitet, men fordi publikums krav om specielle oplevelser er drastisk stigende helt uafhængigt af, hvad der bliver tilbudt. Kravet fra den kulturelle forbruger er helt enkelt: Unikke oplevelser – tak!

// // Eventen og dens styrkerEventen og dens styrker

// // EksemplerEksempler

● Lys over Lolland – populær traditionsevent. 10 dage i sensommeren. Programmet for festivalen består af en stor kunstudstilling, koncerter, filmpremierer og overraskende events. 2010 – 12. gang – ca. 10.000 besøgende. Rammen for dette års festival var Højbygaard Papirfabrik i Holeby – særligt åbnet til lejligheden. Mange af kunstnerne havde forholdt sig til ”papir” som tema.

● UnikUnik – eneste gang den gamle papirfabrik bliver åbnet

● HistoriskHistorisk – det er en begivenhed, man efterfølgende vil referere til, da ”alle var der”. ”Var du der det år, de åbnede papirfabrikken?”

● IdentitetsskabendeIdentitetsskabende – ”jeg var til Lys over Lolland med min familie” (demonstration af ens personlighedsprofil)

● ForudsigeligForudsigelig – man kender festivalen: kunst og spændende koncerter

● UforudsigeligUforudsigelig – ”hvad har de fundet på i år?”

● StjernekvalitetStjernekvalitet – koncerter med kendte musikere

● Involverer publikumInvolverer publikum – café, butik og egen historie sat i spil

● Tumult: SUGAR BABY – Man vælger selv centrum i periferien! land art–

performances i roemarker på Lolland.

● Lolland Produktionsskole

● Brugerinddragelse og det at imødekomme habitus: aktiv deltagelse

● “Et godt indblik i, hvordan det må have været for polakkerne at grave roer op

med håndkraft førhen”, ”det er en fed oplevelse”.

● Tumult, Wooloo: New life Horbelev – brugerinddragelse

● Et socialt eksperiment i landsbyen Horbelev på Nordøstfalster. Kontakt til anpartsselskabet Nordøstfalsters Fremtidsforening – oprettet for at skabe nyt liv i den lille landsby, der er presset af økonomisk og social nedtur. Wooloo besluttede i fællesskab med byens indbyggere at rejse en skulptur i Horbelev. Til gengæld for borgernes indsats investerede Wooloo sit bygningsbudget i foreningen.

● De deltagende husstande i Horbelev standsede midt i august deres TV–forbrug og mødtes med Wooloo og byggede en skulptur ved hjælp af gamle paller, aflagte brædder, og hvad de deltagende ellers kunne finde i lader og garager.

● De deltagendes fjernsyn blev installeret i selve værket, hvor man den følgende uge døgnet rundt kunne se portrætter af borgerne og deres stillingtagen til den kollektivitet og forandring, som Wooloo havde forsøgt at skabe.

● Som event har kunstnergruppen Wooloos projekt New life Horbelev været i stand til effektivt at iscenesætte en inkluderende kunstnerisk oplevelse, som engagerede en stor gruppe af børn, unge og ældre i tilblivelsen af værket

● Gennem dialog og inddragelse skabte de tilslutning til det kunstneriske tiltag, som blev en succes. Projektet havde relevans for borgerne, idet det netop kunne skabe et nyt liv i landsbyen.

// // Opsummering og afrundingOpsummering og afrunding

● Kend målgruppen: hvad er en oplevelse for de enkelte grupper?

● Imødekomme habitus – i dag ser man i høj grad denkelte som en allerede kompetent kulturbruger ved at møde den enkelte, hvor vedkommende er (præferencer, kapitalformer og habitus). Fagfolk som f.eks. Karen Grøn på Trapholt er med til at revidere og nytænke tilgangen til kulturformidling.

● De tre events henvender sig til oplevelseskapitalen. De betoner det sociale og involverer publikum. Kræver ikke forhåndskendskab.