kulturforskelle og integration #rebild2017
TRANSCRIPT
v/ Integrationsinfo, Henrik Kokborg
De helt særlige udfordringer i arbejdet med småbørn fra en anden etnisk kultur
• Undervisning (ca. 5.000 fagfolk årligt)
• Udvikling af metoder
• Rådgivning
• Frivillig nødhjælp
• Rejser
Integrationsinfo
Integrationsinfo har en specialiseret faglig viden, om den gruppe af de ikkevestlige borgere, vi som fagfolk har udfordringer i at arbejde med.
Derfor er undervisningens formål ikke give et generelt billede af vores medborgere, med ikkevestlig baggrund, men en dybdegående viden om de familier, der har svært ved at klare - og integrere sig i det danske samfund.
Hvorfor er det så vigtig at tale om kultur og religionsforskelle?
”For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end ham, men dog først og fremmest forstå det, han forstår.
Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståelse ham slet ikke”.(Søren Kirkegaard 1859)
Mod dårlig ryg
De store kulturforskelle
• Familiekultur
• Ære og skam
• Opdragelse
• Social kontrol
• Religion
Den danske kerne- familiekultur:
• Kernefamilie kulturen er præget af en stærk jeg-identitet.
• Kvinden og manden er statusmæssig ens.
• Det er den enkelte familiemedlem, der er i centrum
• Det er den enkeltes ret til at vælge, til at have selvstændige meninger, men det er også den enkeltes eget problem, når noget går galt.
• I familien, er vi selv mere eller mindre ansvarlige i forhold til de handlinger, vi foretager os, og søskende bliver ikke klandret for hinandens fejl.
• Kollektivistisk familiekultur er kendetegnet ved en meget stærk vi- identitet.
• Den er hierarkisk opbygget med alder og køn i fokus, og hvor hver person har sin rolle i familien.
• Manden er højt placeret i hierarkiet og står primært for de opgaver, der er uden for hjemmet.
• Kvinden er lavere placeret i hierarkiet og står for opgaverne i hjemmet herunder madlavningen.
• Ydermere er den kollektivistiske storfamilie meget forbundet, og alle betydelige beslutninger vedrørende et familiemedlem går igennem dette familiehierarki.
Den kollektivistiske familiekultur:
Man står sammen mod omverdenen og beskytter hinande n. Harmonien er vigtig, og man undgår konfrontationer med folk uden for familien.
Familiens ære afgør dens status.
• Status er essentiel for familiens ”overlevelse”.
• En høj status familie har mere magt og anseelse, har lettere ved at få ting igennem, har lettere ved at tiltrække gode ægtefælder til deres børn osv.
• Ære anses for mandigt: Mænd har ære, kvinder har skam.
• Kvindernes fremtoning og opførsel er afgørende for familiens status.
• Mændenes ansvar er at forsvare familiens position.
• Bestemte uddannelser højner familiens status.
• Ærestab fører ofte til social udstødelse fra minoritetssamfundet
Det er vigtigt, hvor mange der kender til vanæren, og derfor eroplevelsen mange steder, at familierne holder korte ne meget tæt tilkroppen og er meget påpasselige med at udstille de problemer, de må have.
Social kontrol blandt flygtninge og indvandrere
Der er flere forskellige former for social kontrol blandt nydanskere.
Kulturel social kontrol
• Er noget, der ligger i luften.• Har sit udspring i kultur, kollektivistisk familie struktur, ære og skam.• Er kendetegnet af, at være meget kulturel forskellig og den forandres over tid i takt med at samfundet forandrer sig.
Religiøs social kontrol:
• Er meget italesat. • Har sit udspring i religiøse love og anvisninger, som udspringer af koranen,
hadith og sunna og er dermed statisk.• Opererer ofte ud fra de strengeste fortolkninger.• Mange ekstremistiske grupper presser på.• De unge går forrest.• Overtager langsomt den kulturelle sociale kontrol.
Religiøs social blandt børnene
Landet over oplever fagfolk en stigende religiøs social kontrol blandt børnehavebørn og skolebørn.
• Retter hinandens adfærd ud fra religiøse normer.
• Er meget opmærksom på hvad, som er halal og haram.
• Vil måske ikke lege med ”urene” børn.
• Drengene føler sig hævet over pigerne.
• Øgede krav til halal mad.
Dansk børneopdragelse
• Drenge og piger opdrages ens.
• Opdragelsens formål er at træne selvstændigheden.
• Refleksion er en vigtig del af opdragelsen.• Som helt små opdrages børn med vejledning
og kontrol.
• I trit med at de udvikler fornuft og ansvarlighed, gives børnene mere og mere frihed til at forvalte deres eget liv.
• Forældrene har høje forventninger til at børnene udvikler deres egen identitet.
• Og når de er 18 år er de ”færdiguddannede”
Traditionel dansk børneopdragelse
0 år.
5 år.
10 år.
15 år.
18 år og voksen
Personlig frihed
Mellemøstlig børneopdragelse
• Er en meget autoritær opdragelse.
• Opdragelsens formål er at gøre barnet afhængigt af familiekollektivet.
• Piger og drenge opdrages bevidst forskelligt.
• Først fødte dreng er vigtigt for familien.
• Ofte tales der ikke med børnene, men i stedet taler man til børnene. Derved bliver refleksion ikke en naturlig del af opdragelsen.
• Når børn bliver irettesat, vil den voksne tale formanende til barnet og den voksne forventer at barnet sænker sit blik og samtykker.
• I den kollektivistiske opdragelse bliver børnene ikke opdraget til at debattere, diskutere, tale i dialogform eller sætte spørgsmålstegn ved ting det ikke forstår.
• Formålet med irettesættelse er at opnå lydighed fra barnet
Traditionel mellemøstlig drengeopdragelse
0 år.
5 år.
10 år.
15 år.
Voksen
Personlig frihed
• Født ind i en fast rolle som forsørger, patriark og forsvarer af familiens ære.
• Opdrages til at hans ”verden” ligger uden for hjemmet.
• Bliver i de første år opdraget af sin mor og søstre.
• Fra ca. 10 års alderen overtages en stor del af opdragelsen af faderen og brødre.
• Han bliver opdraget til, at familiensinteresser er vigtigere end hendesegne.
• Han bliver opdraget til ikke at tage beslutninger, der kan skadefamilien.
Traditionel mellemøstlig pigeopdragelse
0 år.
5 år.
10 år.
15 år.
Voksen
Personlig frihed• Bliver opdraget til at være en dydig, ærbar underdanig hustru og mor.
• Bliver opdraget til at værne om sit rygte og sin mødom.
• Bliver opdraget til, at hun helst skal opholde sig i hjemmet.
• Hun bliver opdraget til, at familiensinteresser er vigtigere end hendesegne.
• Hun bliver opdraget til ikke at tage beslutninger, der kan skadefamilien.
Koranskoler som opdrager
• Mellem 1/3 og 1/4 del af muslimske børn går i koranskole.
• De fleste starter, på koranskole, mellem 4 og 7 års alderen.
• Undervisningen foregår kønsopdelt.
• Forgår i weekenden ca. 2 x 7 timer.
• Her lære de om koranen og sharialovgivningen.
• De lærer, hvordan de skal opføre sig islamiske korrekte.
• De lærer, at frygte Gud og at være angste for at blive straffet, hvis de sætter spørgsmålstegn ved de islamiske love og regler.
Undersøgelser peger på, at det er de to første år af et barns liv, som er de vigtigste, og at det er på dette tidspunkt, at et barn er mest modtageligt for læring.
Modtager barnet ingen eller kun en smule læring, bliver det dermed sværere at lære barnet noget senere hen i livet.
Børn som ikke får lært at lære, før de fylder to år , kommer aldrig på niveau med deres jævnaldrende.
Et femårigt barn af ikke-vestlige forældre har i gennemsnit udviklet mindre empati , er dårligere til at samarbejde og har sværere ved at udtrykke sine følelser end et treårigt barn af danske forældre.
Børns tidlige udvikling og læring, som er udgivet af et forskerhold fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Ramböll omhandlende 13.000 børn
Store forskelle mellem vestlige og ikke-vestlige børn
tre-femårsalderen.
Elever med ikke-vestlig baggrund er bagud allerede i indskolingen
Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed oktober 2016
Eleverne med ikke-vestlig baggrund i 2. klasse opnår resultater på niveau med resultaterne for eleverne medetnisk dansk baggrund i 1. klasse.
Der er i undersøgelsen taget højde for en lang række baggrundsfaktorer, såsom forældres uddannelse, indkomst og civilstand, antal søskende og søskenderækkefølge samt forekomsten af psykisk sygdom og andre risikofaktorer i familien.
Myten om pigerne
Forskellen er stor og har betydning.
0 år
5 år.
10 år.
15 år.
Traumer blandt flygtninge
30 – 45% af de syriske flygtninge er traumatiserede.
63 % af torturoverleverne opfyldte kriterierne for PTSD.
Dansk Flygtninge Hjælp 2015
Hvad udløser traumer?
• Krig, herunder deltagelse i kampsituationer
• Forfølgelse • Fængsling• Tortur • Vidne til tortur• Voldtægt og andre fysiske
overgreb• Naturkatastrofer
Omfattende sociale følgevirkninger
• Konstant træthed
• Hjælpeløshed / afmagt overfor daglige problemer
• Selvdestruktiv og impulsiv adfærd
• Fjendtlighed
• Somatisering
• Social tilbagetrækning, isolation
• Et skadet forhold til omgivelser og netværk
• Følelsen af at være under konstant trussel
• Problemer med at styre, følelsesregulere og forstå egne børn
• Problemer med at lære dansk
At vokse op med traumer omkring sig
Traumer i hjemmet:• Usikkerhed og vold• Tab af forældreroller• Bliver bevidst inddraget i traumatiske
oplevelser via TV og fortællinger• Drengene bliver opdraget på gaden uden
forælder indblanding
Traumer i nærområdet:• Børnene finder sammen med andre fra
traumehjem• Ingen ”sunde” voksne • De ældre børn ”opdrager” de yngre• Oplever voldeligt hierarki
Kollektivistisk familiekultur
Familiens ære
Kulturel/religiøs social kontrol
Børneopdragelse
Familier, der kan være svære at integrere.
Barriere ved forældrene
• Utilstrækkelige sprogkundskaber
• Manglende systemforståelse
• Manglende forståelse
• Manglende tillid
• Ringe forventningsafstemning
• Manglende overskud og ressourcer
• Sygdom
• Religiøs overbevisning
• Manglende vilje
To ud af fem kvinder fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse
De laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2015 var at finde hos kvindelige indvandrere fra Libanon med 22,3 pct., Somalia med 23,8 pct. og Irak med 27,1 pct.
Barriere ved fagpersonalet
• Manglende fælles interkulturelle kompetencer på tværs af faggrupper.
• Berøringsangst.
• Offergørelse.
• Fordomme.
• Manglende fokus på mændenes rolle.
• Kommunikations metoder.
• Det faglige sprog.
•Manglende viden om psykiske lidelser og deres indvirkning.
Skal i højere grad lære forældrene vigtigheden af, at de får lært deres børn at lære, i de to første år af barnets liv.
Jordemoderen og sundhedsplejersken skal klædes bedre på, så de kan afmystificere dagtilbuddene og forklare vigtigheden af at børnene kommer i vuggestue og børnehave.
Jordemoder og sundhedsplejersken – en vigtig brik i det forbyggende arbejde.
Lidt små fif.
• Spørg til ind til familien
• Find autoriteten frem.
• Drop berøringsangsten- stil krav!
• Drop coaching som metode.
• Brug et simpelt sprog i samtalen.
• Stil kontrol spørgsmål.
• Fortæl positivt om Danmark.
• Inddrag egne erfaringer i samtalen.
• Vær personlig, men ikke privat.
• Bliv ikke provokeret over f.eks. manden, som taler på hans kones vegne.
