kvalitetsrapport på skoleområdet – undervisningsdel og sfo ... · vision 2012 ... ”håndbog...

Kvalitetsrapport på skoleområdet –

undervisningsdel og SFO

skoleåret 2011-2012

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune

Side 2/162

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ........................................................................................................................... 2 Indledning .......................................................................................................................................... 4 Formål ................................................................................................................................................ 4 Sammenfattende vurdering på kommunalt plan ........................................................................... 4

Det faglige niveau ........................................................................................................................... 4 Styrker ved skolerne i Billund Kommune ....................................................................................... 6 Områder hvor der er behov for forbedringer ................................................................................... 6 Særskilt vurdering af de kommunale indsatsområder ..................................................................... 6 Konklusioner på kommunalt plan ................................................................................................. 12 Særskilt vurdering af den specialpædagogiske bistand ................................................................. 13 Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog ..................................................... 14

Konklusioner og en sammenfattende vurdering på skoleplan .................................................... 15 Sammenfattende vurdering og konklusioner på Enggårdskolen ................................................... 16 Sammenfattende vurdering og konklusioner Filskov Skole ......................................................... 18 Sammenfattende vurdering og konklusioner Hejnsvig Skole ....................................................... 20 Sammenfattende vurdering og konklusioner Sdr. Omme Skole ................................................... 23 Sammenfattende vurdering og konklusioner Stenderup Skole ..................................................... 26 Sammenfattende vurdering og konklusioner Søndermarkskolen ................................................. 29 Sammenfattende vurdering og konklusioner Søndre Skole .......................................................... 30 Sammenfattende vurdering og konklusioner Vestre Skole ........................................................... 34 Sammenfattende vurdering og konklusioner Vorbasse Skole ...................................................... 37

Rammebetingelser ........................................................................................................................... 41 Mål og rammer fastsat af Byrådet og kommunalt besluttede indsatsområder .............................. 41

Vision 2012 ............................................................................................................................... 41 Udviklingsplaner ....................................................................................................................... 41 Helhedsskole ............................................................................................................................. 41 Kommende skolebørn ............................................................................................................... 42 Styringsgrundlag ....................................................................................................................... 42 Ressourcetildelingsmodel ......................................................................................................... 42 LP-modellen .............................................................................................................................. 43

Klassetrin, spor og elevtal ............................................................................................................. 43 Udgift pr. elev ............................................................................................................................... 43 Ressourcer til specialpædagogisk bistand ..................................................................................... 44 Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog............................................................ 44 Antal elever pr. lærer..................................................................................................................... 44 Elevernes fravær............................................................................................................................ 44 Antal elever pr. computer .............................................................................................................. 45 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev ...................................................................................... 45 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning ........................................................ 45 Planlagte undervisningstimer fordelt på fag og klassetrin ............................................................ 45 Ledelsesmæssige dispositioner ..................................................................................................... 48

Planlagte timer gennemført ....................................................................................................... 48 Lærere med liniefagsuddannelse i faget .................................................................................... 48 Lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik ............................................................... 49 Lærere i dansk som andetsprog ................................................................................................. 49 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere .............................................................. 49

Antal børn henvist til undervisning i specialklasser ..................................................................... 50


Side 3/162

Pædagogiske processer ................................................................................................................... 51 Pædagogiske processer Enggårdskolen......................................................................................... 53 Pædagogiske processer Filskov Skole .......................................................................................... 66 Pædagogiske processer Hejnsvig Skole ........................................................................................ 75 Pædagogiske processer Sdr. Omme Skole .................................................................................... 87 Pædagogiske processer Stenderup Skole ...................................................................................... 99 Pædagogiske processer Søndermarkskolen................................................................................. 111 Pædagogiske processer Søndre Skole ......................................................................................... 119 Pædagogiske processer Vestre Skole .......................................................................................... 132 Pædagogiske processer Vorbasse Skole ...................................................................................... 143

Resultater ....................................................................................................................................... 157 Folkeskolens afgangsprøver ........................................................................................................ 157 Nationale test ............................................................................................................................... 158 Kommunale test .......................................................................................................................... 159 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ........................................................................... 159 Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler og elever der modtager dansk som andetsprog og elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til elever set under ét ............................................................................................... 161 Klager over Billund Kommune til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning ............... 161 Klager til Byrådet ........................................................................................................................ 161

Opfølgning på eventuelle handlingsplaner fra det foregående år (2010-2011) ....................... 162 Opfølgning på kvalitetsrapporten ............................................................................................... 162


Side 4/162

Indledning Denne kvalitetsrapport er udarbejdet i hht. lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010. Via rapporten skal Byrådet tage stilling til status for kommunens skolevæsen. I Billund Kommune skal det kommunale tilsyn ligge inden for rammerne af Vision 2012 og den sammenhængende børnepolitik. Tilsynet skal medvirke til at opfylde kommunale mål og værdier og den nationale lovgivning herunder Folkeskolelovens formålsparagraf. Rapporten er udarbejdet ud fra: ”Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet – un-dervisningsdel og SFO skoleåret 2011–2012”. Håndbogen skal i tilfælde af væsentlige ændringer i forhold til tidligere udgaver forelægges Børne- og kulturudvalget til godkendelse. ”Håndbogen for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet – undervisningsdel og SFO skoleåret 2011-2012” indeholder ikke væsentlige ændringer i forhold til tidligere, hvorfor den er forelagt på et skolele-dermøde den 29. marts 2012, hvor skolelederne tilsluttede sig håndbogen. Af håndbogen fremgår, hvilke dele skolerne har bidraget med data til, og hvilke dele Børne- og Kulturforvaltningen har bidraget med. Rapporten er opdelt med en fællesdel for alle skolerne i Billund Kommune og en del, hvor skolerne er beskrevet hver for sig i forhold til de pædagogiske processer, de enkelte skolers sammenfattende vurdering af det faglige niveau og konklusioner på skoleplan.

Formål Formålet med Billund Kommunes tilsyn med skolerne er at sikre, at Byrådet og skolerne lever op til kravene i folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelse. Af bekendtgørelsen § 1 fremgår:

§ 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) § 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebringel-se af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen.

Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens § 40 a, stk. 2.

Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen.

Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Billund Kommune lægger stor vægt på at udforme tilsynet via kvalitetsrapporten på en sådan måde, at det giver mening både for Byrådet og for skolerne. Dette er ved:

• at dokumentere givne forhold • at kvalitetsrapporten bliver et dialogværktøj mellem interessenterne • at skabe mulighed for læring og understøtte udviklingen bl.a. gennem en dialogsamtale mel-

lem børne- og kulturdirektøren, den pædagogisk administrative konsulent og skolens ledelse

Sammenfattende vurdering på kommunalt plan

Det faglige niveau Afgangskarakterer Den sammenfattende vurdering af det faglige niveau på Billund Kommunes skoler er, at skolerne ligger over landsgennemsnittet i skoleårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Der foreligger ved udar-bejdelsen af kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/12 ikke et landsgennemsnit. Afgangsprøvekarak-


Side 5/162

tererne i 2011/12 viser en forholdsvis stor spredning skolerne imellem. For yderligere oplysning henvises til tabel 10a og tabel 10c. Læsetest Siden skoleåret 2008/09 bliver alle 2. klasserne læsetestet gennem den standardiserede prøve OS120. Prøven gennemføres i maj måned. Resultatet gennem 4 års testning viser en tydelig frem-gang af antallet af sikre og hurtige læsere og dermed en faldende andel af usikre læsere. Der kan konstateres en mindre, forklarlig nedgang i andelen af sikre læsere fra 2011 til 2012.

Fakta: A1+B1-læsere læser meget hurtigt og sikkert (med en sikkerhedsprocent på mindst 90). Resultatet er uproblematisk. C1-læsere læser langsomt og sikkert (med en sikkerhedsprocent på mindst 90). For meget lang-somme læsere kan resultatet være opmærksomhedskrævende. Ø-læsere læser langsomt og usikkert (med en sikkerhedsprocent under 90). Resultatet er opmærk-somhedskrævende. Nationale test De nationale test tages i nedenstående fag og klasser. De nationale test er en del af den løbende eva-luering.

2.kl 3.kl 4.kl 6.kl 7.kl 8.kl

Dansk- læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Biologi x Fysik/kemi x Geografi x


Side 6/162

Landsgennemsnittet for resultatet fra de nationale test for skoleåret 2011/12 foreligger først efter efterårsferien 2012, hvorfor vurderingen er foretaget ud fra 2010/11 resultaterne.

Resultatet af de nationale test er fortrolige. Resultatet viser en spredning i resultatet skolerne imel-lem i de enkelte fag. I forhold til landsgennemsnittet for skoleåret 2010/11 er skolerne placeret over landsgennemsnittet på det naturfaglige område. For læsnings vedkommende er det overordnede billede, at skolerne ligger omkring landsgennemsnittet.

Styrker ved skolerne i Billund Kommune • Skolerne lægger stor vægt på inklusion og arbejder ud fra en anerkendende tilgang. • Flere skoler arbejder med fleksible læringsmiljøer og holddannelse. • Skolerne arbejder teambaseret og faseopdelt. • Skolerne er optaget af elevernes faglige læring. • Skolerne arbejder på en fortsat udvikling af helhedsskolen ud fra mål og evalueringer. • Skolerne har opstillet mål, handleplan og evalueringsform vedr. mål- og indholdsbeskrivel-

ser for skolefritidsordningen. • Skolerne har fokus på arbejdet med elevens alsidige personlige udvikling. • Skolerne er bevidste om, at trivsel er væsentlig for elevernes faglige læring og udvikling. • Skolerne har en strategi for arbejdet med it og medier som et understøttende redskab i ele-

vernes læring og læreprocesser.

Områder hvor der er behov for forbedringer • Der bør kontinuerligt holdes fokus på, at undervisningen i de enkelte fag på enkelte skoler

varetages af lærere, der har linjefag1 eller tilsvarende kompetencer til at undervise i faget.2 • Løbende udskiftning af IT-udstyr, hvorved der er et tidssvarende udstyr tilgængeligt for ele-

verne. • Nogle skoler har fokus på den internationale dimension; dog bør dette område generelt styr-

kes. • Skolebestyrelsens evaluering af mål- og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordningen

Særskilt vurdering af de kommunale indsatsområder I forhold til kommunens indsatsområder er den sammenfattende vurdering, at skolerne er meget opmærksomme på indsatsområderne:

• Helhedsskolen • Mål- og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordningen • Inklusion • IT og medier

I forhold til tidligere års kvalitetsrapporter er der med denne rapport ikke længere et særskilt, kom-munalt fokus på LP-modellen og på læsning. LP-modellen er en fuldt integreret pædagogisk analy-

1 I forhold til linjefagsuddannede lærere fremgår det ikke af kvalitetsrapporten, hvornår linjefaget blev taget og det fremgår således heller ikke, om der er sket en opdatering eller opkvalificering af en evt. ældre linjefagsuddannelse. 2 Der henvises til beretningen juni 2012 fra ’rådet for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen’ del 1, der beskri-ver betydningen af ledelsen fokus på lærernes kompetencer og færdigheder samt motivation og engagement.


Side 7/162

semodel, som anvendes af skolerne i hverdagen og som anvendes i samarbejdet med PPR. Selv om læsning ikke længere er et særskilt kommunalt indsatsområde, er der et fortsat fokus på området; herunder faglig læsning. Helhedsskolen: Historikken bag indførelsen af helhedsskolen: Byrådet besluttede at indføre helhedsskole i Billund Kommune fra skoleåret 2007/08. Børne- og Kulturudvalget har godkendt nogle fællesnævnere for helhedsskolen i Billund Kommu-ne:

• at der skal være sammenhæng mellem undervisningsdelen og SFO-delen ved at lærere, bør-nehaveklasseledere og pædagoger i en vis udstrækning samarbejder

• at pædagoger deltager med såvel enelektioner som støttelektioner i undervisningen. Omfan-get heraf og fordelingen af pædagoglektionerne over ugen fastsættes af den enkelte skole

I forbindelse med indførelsen af helhedsskolen udarbejdede BUPL, Sydjylland og DLF i Billund Kommune i august 2008 et fælles notat om værdien af et tæt samarbejde mellem lærere og pæda-goger. Af notatet fremgår, at målet med samarbejdet er at sikre:

• børn et miljø og en hverdag, som understøtter læring og progression i undervisningen samt udvikle sociale kompetencer, som styrker det enkelte barns selvværd

• at det enkelte barn føler sig set og respekteret, samt indgår i forpligtende relationer, hvor det oplever glæde ved at lære og ved at gå i skole

• at alle sanser, intelligenser og forskellige læringsstile stimuleres og udvikles. • at oplevelse, leg og undervisning kombineres og varieres • at arbejdet i skolen foregår i et tæt samarbejde mellem skolens ansatte og forældrene

Formålet med helhedsskolen er at skabe:

• en sammenhængende dag for børnene i skolen og SFO • øget fokus på det faglige, sundhed, det kreative og bevægelse ud fra et anerkendende grund-

lag • tid til fordybelse • plads til større rummelighed

Skoleåret 2011-12: D. 24. september 2008 besluttede Børne- og kulturudvalget, at målene og resultatet af evalueringen skulle indgå i kvalitetsrapporten. Den enkelte skoles mål for helhedsskolen fremgår andetsteds i denne kvalitetsrapport.3 Nogle skoler har valgt de kommunalt opstillede mål, andre har valgt at uddybe de kommunalt op-stillede mål. En enkelt skole har ikke opstillet konkrete mål og har som følge heraf ikke kunnet fo-retage en evaluering. Skolen arbejder imidlertid kontinuerligt med en videreudvikling af helheds-skolen. De øvrige skoler har evalueret målene. Generelt viser evalueringen, at der er skabt sam-menhæng og helhed i børnenes dag, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger er styrket yderli-gere og at der udarbejdes fælles fokuspunkter lærere og pædagoger imellem. Der er stor optagethed af børns trivsel og læring; ligesom der er stor optagethed af at udnytte personalets forskellige kom-petencer i indskolingsteamene. 3 Der henvises til afsnittet om de pædagogiske processer.


Side 8/162

På én af skolerne har skolebestyrelsen fastlagt principper for helhedsskolen. Den samlede vurdering: Skolerne opfatter helhedsskolen som fuldt implementeret og samtidigt et område, som er under kontinuerlig udvikling:

- det ligeværdige samarbejde mellem lærere, skolepædagoger og børnehaveklasseledere er under konstant udvikling, således at personalets forskellige kompetencer kan understøtte og kvalificere elevernes læreprocesser

- flere skoler er optaget af skabe bedre sammenhæng mellem fritidsdelen og skoledelen. Dette udmøntes eksempelvis gennem ændringer i personalebemandingen og gennem fælles ind-satsområder skole og SFO

- en skole vil fremadrettet arbejde på at videreføre de gode erfaringer fra helhedsskolen til mellemtrinnet – det drejer sig primært om holddannelse og relationsarbejdet

- en skole er optaget af at ændre pædagog-samarbejdet mellem børnehave og skole, idet sko-len fremadrettet vil arbejde med aldersblandede grupper i indskolingen

Den samlede vurdering er,

- at helhedsskolen nu siden indførelsen i august 2007 opfattes som fuldt implementeret - at det velfungerende lærer-pædagog-samarbejde understøtter / kvalificerer elevernes lære-

processer - at der kontinuerligt arbejdes med en videre udvikling om helhedsskolen, så ny lovgivning

og nye tiltag bliver en del af helhedsskolen -

Mål- og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Historikken bag indsatsområdet. Af bekendtgørelse nr. 550 af 18. juni 2009 fremgår, at der skal opstilles mål- og indholdsbeskrivel-ser for skolefritidsordningen. Loven er gældende fra 1. august 2009. Af loven fremgår bl.a., at mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen

• tilbyder lektiestøtte • gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov • inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i

samarbejde med idrætsforeninger eller lignende

Ved de udvidede skolefritidsordninger på Filskov Skole og Stenderup Skole skal mål- og indholds-beskrivelsen angive, på hvilken måde skolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige be-hov. På et dialogmøde d. 2. september 2009 mellem Børne- og kulturudvalget og skolebestyrelserne blev det blev drøftet, i hvor høj grad kommunalbestyrelsen skulle delegere ansvaret til skolebestyrelsen. Byrådet besluttede efterfølgende d. 15. december 2009, at

• bekendtgørelsen tydeliggør de mål og det indhold, der skal arbejdes med, hvorfor en over-ordnet ramme ikke er påkrævet

• at der arbejdes med de i bekendtgørelsen angivne temaer • at der fastsættes en særskilt beskrivelse for den enkelte skolefritidsordning • at varetagelsen af den særskilte beskrivelse og evalueringen heraf delegeres fuldt ud til den

enkelte skolebestyrelse • at beslutningen indskrives i styrelsesvedtægten


Side 9/162

• at mål- og indholdsbeskrivelser samt evaluering heraf medtages i kvalitetsrapporten Børne- og kulturudvalget besluttede d. 3. december 2008, at børnene skulle overflyttes fra børneha-verne d. 1. april som kommende skolebørn i SFO ved grundskolerne. Den 1. april 2010 var over-flytningen en realitet ved alle grundskoler. Med denne beslutning fik skolefritidsordningerne en ny opgave i forhold til sammen med daginstitutionen at skabe en god overgang for børnene. Skoleåret 2011-12: Skolebestyrelserne har ved halvdelen af skolerne fastsat principper for mål- og indholdsbeskrivel-serne for SFO. Der er opstillet mål- og handleplaner for alle skolefritidsordninger. De gennemgående temaer er lektiecafé, børn der har det svært i legen samt bevægelse og sundhed. Dertil kommer specifikke temaer som fokus på børns sprogtilegnelse og tidlige skriftsprog. Relationsdannelse (sprog og sam-vær) er et andet tema som flere skolefritidsordninger arbejder med. Der er foretaget evalueringer i samtlige skolefritidsordninger. Den samlede vurdering Den samlede vurdering er, at der arbejdes seriøst og målrettet med indsatsområderne og at disse er evalueret. Flere af skolefritidsordningerne har fokus på idræt og bevægelse. Eksempelvis er 4 sko-lefritidsordninger blevet certificeret som idræts-SFO´er. Mål- og indholdsbeskrivelserne har bevirket, at der bliver arbejdet målrettet og fokuseret med de udvalgte temaer. Dette har betydet, at SFO´erne har udvidet aktiviteterne med tydeligt fokus på bevægelse og udeaktiviteter samtidig med at der er respekt for, at SFO-tid er tid til fritidsaktiviteter og ikke skoletid. Flere skolefritidsordninger er kendetegnet ved at arbejde med konstruktive fællesskaber, fælles kul-tur og fælles sprog. Det fremgår ikke tydeligt af den enkelte skoles indsendte materiale, hvorvidt skolebestyrelsen er inddraget i evalueringen af de opstillede temaer og mål. Ifølge Byrådets beslutning d. 15. december 2009 fremgår, at ”varetagelsen af den særskilte beskrivelse og evalueringen heraf delegeres fuldt ud til den enkelte skolebestyrelse”. Af materialet fremgår, at for nogle skoler er såvel skolebestyrelse som personale og børn inddraget i evalueringen. For andre skolers vedkommende foretages evalueringen udelukkende af personalet. Skolebestyrelsens inddragelse i evalueringen bør fremadrettet være et opmærksomhedsfelt. Inklusion Historikken bag indsatsområdet Med afsæt i en gennemgribende analyse4 af hele specialundervisningsområdet i efteråret 2010, blev det af Byrådet d. 14. december 2010 besluttet at omlægge specialundervisningen hen imod en høje-re grad af inklusion med opstart august 2012:

• Omlægningen betyder, at der ikke længere visiteres til specialklasser for elever med gene-relle indlæringsvanskeligheder. Undervisningen foretages fremover af distriktsskolen.

• De elever, der allerede er indskrevet i specialklasser for elever med generelle indlærings-vanskeligheder (på Søndre Skole) får mulighed for at færdiggøre deres folkeskoleforløb i en specialklasse. Dog skal specialklasserne i højere grad være en del af almenområdet på Søn-dre Skole.

4 Afrapportering vedr. specialundervisning Billund Kommune, september 2010


Side 10/162

• Ressourcen til varetagelse af specialundervisningen tilgår fremover skolerne. • Der er afsat en pulje til støtte af elever, der måtte have behov for specialundervisning ud

over 8 ugentlige lektioner. • Der er afsat en pulje til elever, der har behov for praktisk medhjælp

Baggrunden for rapporten var, at det er væsentligt at have overvejelser om kvaliteten i den pædago-giske indsats samt overvejelser over ressourceforbruget. Samtidigt er det væsentligt at fastholde, at folkeskolen grundlæggende er for alle elever jf. Salamanchaerklæringen fra 1994. Af rapporten fremgår bl.a.” Den afgørende og (grundlæggende) pædagogiske forandring i det spe-cialpædagogiske felt er en forskydning fra en individfokuseret forståelse til en relationel problem-forståelse. Det indebærer en forståelse af, at barnet ikke har vanskeligheder, men er i vanskelighe-der. Fællesskabets måder at være fællesskab på og dets dominerende fortællinger om det tilpassede barn antages også at udgøre en del af problemet for barnet. Derfor er det også her – på det relati-onelle niveau – der skal skabes løsninger. Et sådant perspektivskifte får som konsekvens, at det ikke er barnet, der skal integreres i det eksi-sterende fællesskab, men at der sættes en bevægelse i gang, som vil skabe nye betingelser for bar-nets mulighed for at være en del af fællesskabet. (Susan Tetler 2009).” Derved bliver inklusion – i praksis – et spørgsmål om varetagelse af relationer og om etablering af udviklingsmuligheder for alle børn. Inklusion defineres i Billund Kommune som ”Inklusion er at skabe udviklende fællesskaber – og det er en fælles opgave”. Det blev efterfølgende den 8. februar 2011 politisk besluttet, at ’Inklusion’ er et 3-årigt indsatsom-råde fra august 2011 for skolerne. Skoleåret 2011/12 Skoleåret 2011/112 er det første år med dette 3-årige indsatsområde. Tre skoler har ikke arbejdet med indsatsområdet, idet de har været optaget af at få skabt en god og ordentlig nedlukning5. De øvrige skoler er gået i gang med indsatsområdet. Afsættet for arbejdet er forskelligt: Nogle skoler er i gang med at begrebsafklare, andre skoler har arbejdet ud fra en inkluderende tænkning i flere år og fortsætter dette arbejde. To skoler deltager i et projekt ”Skoler i en anerkendende kontekst.” Et projekt i samarbejde med PPR i Billund Kommune, PPR i Silkeborg Kommune og udvalgte skoler fra begge kommuner. Alle skoler arbejder med AKT og med en kvalificering / omlægning af specialundervisningen, såle-des at elevernes læring i højere grad understøttes i et lærende fællesskab sammen med andre. Information af forældre om den politisk besluttede omlægning af specialundervisningen samt ind-dragelse af forældre fylder meget på skolerne. Flere skoler arbejder med holddannelse og fleksible læringsmiljøer. Skolerne har sat sig mål for arbejdet. Der er foretaget løbende evalueringer nogle steder – en samlet konkluderende evaluering er ikke foretaget på skolerne.

5 Yderligere oplysninger herom læses under afsnittet ”Konklusioner på kommunalt plan> Et fælles skolevæsen”


Side 11/162

Den samlede vurdering Der er sket flere store omlægninger:

- centrale midler til specialundervisning er blevet tildelt skolerne efter en objektiv nøgletals-fordeling

- der er indført en ny ressourcetildelingsmodel med ikrafttræden august 2012 - der er indgået en ny arbejdstidsaftale baseret på øget undervisningstid til lærerne

Desuden er der i skoleåret 2011/12 arbejdet med en inklusionspolitik, der angiver rammen og ret-ningen for arbejdet. Denne er klar i det tidlige efterår 2012. Ovennævnte faktorer har betydet usikkerhed såvel på indhold som på ressourcer. Denne usikkerhed til trods er den sammenfattende vurdering, at skolerne har taget opgaven på sig og arbejdet seriøst med indsatsområdet. IT og medier Historikken bag indsatsområdet I foråret 2009 blev der gennemført en omfattende ’Skole-IT-Performance’ undersøgelse på grund-skolerne. Formålet hermed var at få analyseret såvel elev- som lærertilfredshed, kompleksitet samt økonomi på området. Undersøgelsen viste bl.a., at der var behov for udarbejdelse af en vision og målsætning med en tilhørende handleplan. Arbejdet hermed blev igangsat som en selvstændig del af udarbejdelse af en digitaliseringsstrategi for hele børne- og kulturområdet. Af digitaliseringsstra-tegien 2010 fremgår bl.a. at skolerne skal udarbejde en målsætning med tilhørende handleplan. Af kvalitetsrapporten 2010/11fremgår at ”Fremadrettet skal den enkelte skole udarbejde en it-målsætning og handleplan, der skal sikre, at it bliver en integreret del af undervisningen.” På denne baggrund er der blevet sat fokus på området. Skoleåret 2011/12 To skoler har i dette skoleår fået etableret et LEGO Education Innovation Studio til understøttelse af elevernes læring primært i de naturvidenskabelige fag. De øvrige skoler har inden sommerferien 2012 fået et lignende lokale, som er klar til ibrugtagning i skoleåret 2012/13. Oprettelsen af disse lokaler har medført kompetenceudvikling af relevante lærere og dannelsen af netværk omkring bru-gen af og mulighederne i disse lokaler. Erfaringerne er endnu for sparsomme til, at de kan danne baggrund for en samlet vurdering. Stort set alle skoler har opstillet specifikke mål for IT og flere skoler har udarbejdet en handleplan. Generelt udtrykker skolerne, at IT ses som et middel til at understøtte elevernes læring og lærepro-cesser og som et middel til undervisningsdifferentiering. Flere skoler udtrykker, at det er en stor udfordring af løfte opgaven. Alene at have et tidssvarende udstyr i form af nye computere, interak-tive tavler, tablets osv. er en økonomisk udfordring. Den samlede vurdering Hele IT-området herunder IT i skolerne er i hastig udvikling gennem udvikling af nye devises, gen-nem nye teknologiske muligheder, gennem nye læringsmuligheder etc.. Dertil kommer, at der er indgået en aftale6 mellem KL og regeringen om, at senest i 2014 skal alle skolernes infrastruktur være opdateret. Den samlede vurdering er, at skolerne arbejder seriøst med IT og medie-området.

6 KL: EFFEKTIV & INNOVATIV, digitalisering af den kommunale sektor 2011-2015


Side 12/162

Konklusioner på kommunalt plan Et fælles kommunalt skolevæsen. Med afsæt i ”Visionen bag reformen på børneområdet i Billund Kommune” blev der ved indgåelse af budgetforlig 2011 besluttet flere strukturelle ændringer på skoleområdet: Det blev besluttet, at Filskov Skole og Stenderup Skole pr. august 2012 rummer 0.-6. klasse og at 7 klasserne fra disse to skoler skal gå på Søndre Skole. Som udslag af denne strukturelle ændring er Filskov Skole efterfølgende blevet nedlagt og der er dannet en friskole, Filskov Friskole og børne-have. Det blev endvidere besluttet at Enggårdskolen og Søndermarkskolen bliver nedlagt for at indgå i en ny fælles skole, BillundSkolen pr. august 2012. Endvidere blev det i foråret 2010 besluttet, at 10. Klasse Skolen lukker for at blive en afdeling af Søndre Skole fra august 2011. Det blev desuden besluttet, at der i 10. klasse skulle være fokus på 20-20-modellen7, hvorfor der er udarbejdet en model for nye 20-20-linjer. Disse strukturelle ændringer har sammen med ændringer på ledelsesniveauet betydet, at der på flere skoler er blevet brugt megen opmærksomhed og mange ressourcer på at lukke skolerne ansvarligt og ordentligt ned. Derved har de berørte skoler haft et særligt fokus i forhold til de øvrige skoler. Med afsæt i det ændrede antal skoler arbejdes der fortsat målrettet og konstruktivt for det fælles skolevæsen. Der er nedsat flere fælles kommunale udvalg: forretningsudvalg, læsevejledernetværk, AKT-netværk samt kursusudvalg. Desuden har der været nedsat et udvalg til udarbejdelsen af en naturfagsstrategi 2012-2016 til politisk godkendelse i efteråret 2012. LEGO-fonden og Billund Kommune har en fælles vision om, at Billund bliver Børnenes Hovedstad – et Billund for, om og med børn. Billund Kommune og LEGO-fonden har oprettet Capital og Children Company, som er et offentligt – privat samarbejde, der fremadrettet skal stå for virkelig-gørelsen af de mange visioner og projekter vedrørende Børnenes Hovedstad. Dette samarbejde har medført, at lærere, pædagoger og ledere i samarbejde med forvaltningen har udarbejdet et pædago-gisk grundlag for Børnenes Hovedstad. Dette grundlag er ved kvalitetsrapportens afslutning sendt i høring og skal efterfølgende godkendes af Byrådet. Arbejdet med Børnenes Hovedstad har også betydet, at det enkelte distrikt bestående af en skole og en børnehave har skullet vælge mindst ét indsatsområde relaterende til det pædagogiske grundlag På lederniveau har der været afholdt et 2 dags seminar med deltagelse af skolernes og daginstitutio-nernes samlede ledelse, børne- og kulturdirektøren samt de pædagogisk administrative konsulenter. Temaet var ’Kommunikation – intern og eksternt’. Efter godkendelse af Kvalitetsrapporten 2010-11 er det blevet afholdt en dialogsamtale på den en-kelte skole med deltagelse af skolens samlede ledelsesteam samt børne- og kulturdirektøren og den pædagogisk administrative konsulent på skoleområdet.

7 20-20-modellen: Eleverne i 10. klasse går 20 uger i folkeskolens 10. klasse og efterfølgende 20 uger på en erhvervs-skole, hvor eleven skal sikres mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve.


Side 13/162

Ungdomsuddannelse og overgangen til ungdomsuddannelse Billund Kommune har sammen med 16 andre kommuner deltaget i KL´s projekt: ”Ungdomsuddan-nelse til Alle”. Målet er, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 har gennemført en ungdomsuddan-nelse. For at kunne nå dette mål er det nødvendigt, at flere unge går i gang med en kompetencegi-vende ungdomsuddannelse og endnu vigtigere at de unge fastholdes i en ungdomsuddannelse, så de gennemfører den. Af tabel 11ses, at der er variation i, hvor de unge fra de forskellige folkeskoler i Billund Kommune går hen efter 9. klasse. Af tabel 11 opgjort juni 2012 fremgår, at der er en procentvis stigning i søgningen til 10. klasse ( 41,6 %) i forhold til søgningen opgjort marts 2011 (37,2 %). Af tabel 11 opgjort juni 2012 fremgår endvidere, at der er en procentvis stigning i søgningen til de gymnasiale uddannelser (40,9 %) i forhold til søgningen opgjort marts 2011 (38,0 %). At tabel 11 fremgår, at der er sket et procentvist fald fra 23 % pr. marts 2011 til 16,5 % i juni 2012. Af kvalitetsrapporten 2010/11 fremgår, at der er behov for at se på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse for at fokusere på den gensidige forpligtelse og det gensidige ansvar for at leve op til 95 % målsætningen. Dette har betydet, at der er udarbejdet en samarbejdsramme for overgangen til ungdomsuddannelserne med det formål at tydeliggøre dette gensidige ansvar og denne gensidige forpligtelse til at løfte målsætningen om at nå at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 har gennemført en ungdomsuddannelse. Rammen tager afsæt i ’Den sammenhængende Børnepoli-tik’ og er udarbejdet i et samarbejdet mellem forvaltning, skoleledere, UU Billund og ledere af ungdomsuddannelserne. Digitalisering og udarbejdelse af vision og mål for skolernes it. Driften af skole-IT er siden januar den 1. januar 2011 blevet varetaget af Varde Kommunes skole-IT-afdelingen. Der er indgået en 3-årig aftale, og der er foretaget en evaluering i foråret 2011. Eva-lueringen pegede på de problemfelter, der opleves på skolerne. Evalueringen giver svar på hvor og hvilke tekniske vanskeligheder, der opleves. Evalueringen giver også anledning til, at der bliver afholdt møde med den enkelte skoles ledelsesteam, it-vejleder(e), IT-chefen fra Varde Kommune og den pædagogisk administrative konsulent på skoleområdet. Formålet med disse evalueringsmø-der er dels en drøftelse af de problemstillinger, der opleves på skolen, dels af drøftelse af mulige løsninger og dels en drøftelse af den pædagogisk-didaktiske del i relation til tilrettelæggelsen af undervisning med IT. Evalueringsmøderne afholdes september 2012, hvorfor der ikke kan gives en sammenfattende vurdering.

Særskilt vurdering af den specialpædagogiske bistand I Billund Kommune prioriteres børn med behov for særlig indsats højt, og der iværksættes i stor udstrækning en tidlig og foregribende indsats. Skolerne anvender derfor generelt en stor del af res-sourcerne i indskolingen. Skolerne har et kompetencecenter med lærere med særlig uddannelse el-ler særlige kompetencer i undervisning af børn med behov for særlig indsats. Disse lærere varetager undervisningen af den berørte elevgruppe. Kun i mindre omfang anvendes de regionale undervisningstilbud. I skoleåret 2011/12 er det kun elever med vidtgående tale-høre-vanskeligheder, der undervises i et regionalt tilbud. Den specialpædagogiske bistand omfatter jf. ”Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand” en række forskellige organisationsformer. Den specialpædagogiske bistand i Billund Kommune er organiseret på følgende måder:


Side 14/162

• eleven bliver i stor udstrækning støttet i klassen nogle timer. Ved denne organisationsform bevarer eleven sin tilknytning til klassen og deltager i den almindelige undervisning

• den specialpædagogiske bistand foregår på hold parallelt med den almindelige undervis-ningstid. I sådanne tilfælde bevarer eleven sin tilknytning til klassen, men modtager særligt tilrettelagt undervisning i det pågældende fag parallelt med den almindelige undervisning. Endvidere kan den specialpædagogiske bistand tage form af undervisning i både en almin-delig klasse og en specialklasse. En sådan organisering betyder, at eleven enten har et til-hørsforhold til sin almindelige klasse eller til sin specialklasse

• undervisning i en specialklasse. Herved ophører elevens tilhørsforhold til en almindelig klasse, og al undervisning gives i specialklassen. Specialklasserne er placeret på 1 af kom-munens skoler og er under udfasning

• der ydes personlig assistance ved fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i diverse praktiske situationer

Inden for det specialpædagogiske område er der i Billund Kommune desuden:

• Specialundervisningscentret, der er centerklassetilbuddet for elever i den skolepligtige alder med svære generelle indlæringsvanskeligheder som deres primære vanskelighed og elever, der samtidig kan have fysiske funktionsnedsættelser

• G-klassen, der er et særligt autisme-rettet undervisningstilbud i Billund kommune. Tilbud-det er en del af den almindelige folkeskole.

Dertil kommer ’Esserne’, der er et tilbud til elever, som af forskellige årsager ikke opfylder deres undervisningspligt. Tilbuddet omfatter elever i 7., 8. eller 9. klasse. ”Esserne” er organisatorisk tilknyttet Ungdomsskolen og er normeret til 6 elever. Ophold i Esserne er max 2 år. Skoleåret 2011-12 Skolerne arbejder seriøst med området og der sker en fortsat udvikling af metoder og måder for at varetage opgaven bedst muligt under hensyntagen til behov og ressourcer. Der er gjort gode erfa-ringer med undervisningsassistenter. Skolens kompetencecenter er under stadig udvikling. En skole har et stærkt fokus på at kombinere elevplan og handleplan for elever i vanskeligheder.

Særskilt vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Børne- og Kulturudvalget besluttede den 11. april 2007, at modtageklasserne skulle samles på én skole. Efter en nærmere analyse og gennemgang blev modtageklasserne pr. 1. august 2008 samlet og placeret på Vestre Skole, som har linjefagsuddannede lærere i dansk som andetsprog. I skoleåret 2011/12 er der startet 2 modtagehold op på Vestre Skole. Der er desuden siden decem-ber 2012 startet nye hold op 2 gange. Undervisningen gives primært som undervisning på holdet og efterfølgende med støtte i klassen eller som kursusforløb på tværs af årgange og klasser. Undervis-ningen tilrettelægges, så der er et samarbejde mellem modtageelevens undervisningsforløb og nor-malklassens forløb. Der har i skoleåret 2011/12 været en stigning i antallet af fremmedsprogede elever, der har forskel-lige sproglige forudsætninger og har store forskelle i deres hidtidige skolegang. Eleverne undervi-ses på holdene, indtil det vurderes, at de kan være en del af almenundervisningen. På Søndre Skole og på Enggårdskolen er der ligeledes et antal elever med andet modersmål end dansk. Disse elever undervises primært på hold eller i klassen.


Side 15/162

Den sammenfattende vurdering er, at skolerne arbejder målrettet med undervisningen i dansk som andetsprog og hele tiden tilrettet undervisningstilbuddet efter elevernes behov og forudsætninger.

Konklusioner og en sammenfattende vurdering på skoleplan Skolerne har hver især udarbejdet en sammenfattende vurdering af det faglige niveau og konklusio-ner på skoleplan. Disse findes i det efterfølgende. De tilgængelige oplysninger fra og om skolerne vurderes at være fyldestgørende.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Sammenfattende vurdering og konklusioner Enggårdskolen

Side 16/162

Sammenfattende vurdering og konklusioner på Enggårdskolen Sammenfattende vurdering af det faglige niveau

Styrkeområder

Vi har fortsat haft fokus på at styrke det selvstyrende teamarbejde. Alt personale er tilknyttet ét år-gangsteam og i udskolingen ét klyngeteam. Her tilrettelægges al undervisning og aktiviteter. I år har vi haft holddannelse som tema. Hvert team har tilrettelagt perioder med holddannelse på tværs af årgange og klasser.

Udskolingsteamet har ”slettet” klasselærer begrebet og indført en kontaktlærerordning, således at alle udskolingslærere har ansvaret for en gruppe elever i stedet. Det har virket så godt, at alle har haft et stort ønske om at tage det med ind i BillundSkolen, -både elever og lærere.

Udskolingens arbejde med kontaktlærerordning smittede af på de andre faser. Der er på 2 klynge-møde efterår og forår blevet arbejdet med relationscirklen for at sikre at alle elever har tætte og go-de relationer til mindst en voksen på skolen.

Det tætte relationsarbejde har resulteret i, at alle elever bliver fulgt tættere og har haft bedre mulig-hed for at få hjælp til både faglig og socialt. Ligeledes har det styrket samarbejdet mellem skole og hjem.

Vi har i dette skoleår oplevet flere elever med særlige behov end tidligere. Dette har medført, at vi har brugt flere ressourcer på vores AKT-arbejde. AKT-holdet har været med i klasserne, hvor ud-fordringerne har været største. De har arbejdet med eleverne, givet lærere/pædagogerne supervision og faglig sparring, deltaget på forældremøder og skole/hjem-samtaler.

Vi har alle skulle tage et spring indenfor IT. Alle teams har i august 2011 besluttet hvordan de ville tage IT-springet. Nogle har valgt at bruge mobiltelefon, andre filmmediet og andre at lave hjemme-sider o. lign. Det har været meget forskelligartet, men lærerigt. En lærer og en leder har deltaget i BETT-konferencen i London i januar, for at finde nye vej og få ny ideer med hjem

Vi har haft samme fokus på læsning som hidtil. Alle elever læser de sidste 20 min. hver dag. I en-kelte klasser har læse niveauet ikke været så god, som vi kunne tænke os. Her har vi lavet en ekstra indsats og lærerne har brugt læsevejlederne til at få sparring og få nye måde at undervise på. Alle, -i sær faglærere, har haft ansvar for, at den faglige læsning er blevet en integreret del af undervisnin-gen.

Vi har i skoleåret 2011/12 skullet vænnet os til tanke om at blive nedlagt. Det har været vigtigt, at alle fik sagt ordentlig farvel til det eksisterende og være klar til at tage godt imod det nye.

Vi har arbejdet på to plan. Et plan med medarbejderne, som skulle være klar til at indgå i nye arbej-desrelationer og være med til at sætte sit præg på den nye skole. Hvis man som medarbejder har lyst og mod på en sammenlægning er det meget lettere at give eleverne mod på nye klasser, kam-merater og lærere. Vi har haft det som et punkt på vores dagsordner for at sikre en god kommunika-tion og åbenhed i forhold til de frustrationer, der naturligt måtte komme. Vi har arbejdet meget med den positive kommunikation.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Sammenfattende vurdering og konklusioner Enggårdskolen

Side 17/162

Et andet plan var arbejdet med eleverne. Gøre dem klar til sammenlægningen. Planlægge gensidige besøg med eleverne fra Sdr. markskolen og lade eleverne lære hinanden lidt at kende. Gøre det mere håndgribeligt, besøgt hinandens skoler, tale meget om den forestående klassedeling. Høre om bekymringer og berolige. Vi har brugt mange af vores klassemøder til at forbedre eleverne til den nye skole.

Konklusioner på skoleplan.

Den samlede konklusion er, at vi, trods den kommende nedlægning, har arbejdet uforandret og med samme høje faglige niveau som tidligere. Vi har ikke været ”gået i stå” men været i forsat udvikling og fundet på nye veje. Vi har arbejdet for, at alle elever og personale skulle være klar til ”skole-skift.”

Vi har haft fokus på vores indsatsområder og arbejdet ud fra vores værdier på samme måde som hidtil.

Vi har været en skole i udvikling og trivsel.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Sammenfattende vurdering og konklusioner Filskov Skole

Side 18/162

Sammenfattende vurdering og konklusioner Filskov Skole Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Den specialpædagogiske bistand. Skolen har ikke specialklasserække. For beskrivelse af bistanden i kompetencecenterregi se bilag 3, pkt. 5. Vurdering: Skolen har arbejdet efter ovenstående principper i 8 år med evalueringer og tilretninger undervejs. Det er skolens indtryk, at et fleksibelt samarbejde mellem kompetencecentret og de øvrige ressour-cer til støttetimer til såvel klasser som enkeltelever er en styrke i forhold til en optimal udnyttelse af de aktuelle ressourcer samt generering af mere fælles viden på området. I skoleåret har skolen endvidere konstateret, at ny viden fra en uddannet læsevejleder, som samtidig er specialundervisningskoordinator, stadig giver sig udslag i, at elever med svære læsevanskelighe-der, har gjort gode fremskridt i læsning. Udover det har skolen ud fra Billund Kommunes læsepoli-tik udarbejdet egen læsepolitik til brug for prøvetagning og vurdering af såvel enkeltelever som det enkelte klassetrin. Undervisning i dansk som andet sprog. Ikke aktuel. Vurdering af elevens alsidige personlige udvikling. Med udgangspunkt i Folkeskolens Formål og de kommunale mål er udarbejdet Filskov Skoles værdigrundlag.:”Filskov Skole sigter mod at etablere og udvikle et varmt og menneskeligt læ-rings- og pasningsmiljø, som tilgodeser udviklingen og undervisningen af det hele barn, både fy-sisk, psykisk og socialt. Endvidere sigter Filskov Skole mod at skabe mulighed for at børne-ne/eleverne udvikler sig til selvstændige, tolerante og sociale mennesker, som tager hensyn til hin-anden, og som har mod, fantasi, selvværd og viden.” Skolens UMV. LP-kortlægningen i 2010 udviste positive udslag på trivselsområdet i forhold til samme undersøgel-se i skoleåret 2007-08. Skoleåret 2011-12 har generelt været præget af en homogen og rolig elev-gruppe, som har haft meget få behov for adfærdsmæssige justeringer i hverdagen. Skolen foretog i 2010 UVM vedrørende det fysiske arbejdsmiljø for elever. Undersøgelsen viste generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø hos eleverne, Dog bemærkninger om skolens gene-relle mangel på gruppelokaler samt mere fleksible klasseværelser. Fraværsoplysninger. Fraværsoplysningerne for skoleåret har kun i et enkelt tilfælde givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner i form af kontakt til hjemmet med efterfølgende sagsmøder. Eleven er fraflyttet skolen pr. 1. april 2012. Der er ikke foretaget ledelsesmæssige dispositioner i forhold til øvrige elevers fraværsmønster.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Sammenfattende vurdering og konklusioner Filskov Skole

Side 19/162

Konklusioner på skoleplan. Filskov Skole har i skoleåret 2011-12 særligt haft fokus på flg. områder:

1. LP-modellen. Implementering af LP-modellen i praksis.

2. Arbejdet i 1 Storteam med 1 teamkoordinator: Herunder: a. Fokus på holddannelse og samlæsning. b. Fokus på musiske aktiviteter. c. Den anerkendende tilgang. d. Udarbejdelse af klasseregler. e. Udvikling af årsplaner med såvel faglige som sociale mål for både klassen og enkeltelever.

f. I lyset af skolelukningen pr. 1. august 2012 fokus på fastholdelse af medarbejdere og kvalitet i undervisningen.

3. Videreudvikling af Helhedsskole 0. - 2. kl.

Se beskrivelse under bilag 9.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Sammenfattende vurdering og konklusioner Hejnsvig Skole

Side 20/162

Sammenfattende vurdering og konklusioner Hejnsvig Skole Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Resultater m.v. Årets opnåede resultater på Hejnsvig Skole er tilfredsstillende, både set i forhold til vilkår og elev-grundlag. Der er afholdt læsetest på 1.-5. årgang med efterfølgende klasselæsekonference. Her er resultaterne vurderet, der er aftalt opfølgning og aftalt særlige tiltag, såsom indstilling til pædagogisk forum, læse-/stavehold, kompenserende IT. Det vurderes, at det er mulighed at kunne forbedre årets resultat fra de kommunale læseprøver på 2. årgang. Ved den opfølgende klasselæsekonference blev det vurderet, at flere elevers læseudvikling vil kunne styrkes yderligere, og der er aftalt særligt læsekursus med udgangspunkt i elevernes indi-viduelle udviklingsmuligheder på årgangen. Resultaterne af de nationale test er svingende fra under landsgennemsnit til omkring landsgennem-snit. Der sættes nu fokus på, at eleverne får mulighed for at blive mere trygge ved testsituationen, da det er flere læreres overbevisning, at resultaterne til dels afspejler, at eleverne endnu ikke er vant til arbejdsmåden. Dette års afgangsprøve for 9. klasse er betydeligt bedre end resultatet året før. Der er positiv udvik-ling både for matematik, engelsk og dansk, læsning og skriftlig. Det er bemærkelsesværdigt, at re-sultatet af den obligatoriske projektopgave er et gennemsnit på 9,2. Der arbejdes i overbygningen engageret og aktivt på at forbedre elevernes evne til læring ved fordybelse. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Det faglige niveau er tilfredsstillende. Vurderingen er foretaget ud fra viden om elevgrundlag, prak-sis, rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater, og elementerne indgår i en helhed og danner grundlag for både beskrivelser og vurdering. Styrkeområder

- Faseopdeling styrker medarbejdernes undervisningskompetencer, styrker det selvstyrende teamsamarbejde og styrker arbejdet med elevernes trivsel og læring.

- Her er et bemærkelsesværdigt fokus på den enkeltes trivsel og læring. - Personalet, alle faggrupper, er udviklingsorienteret, kompetent og forandringsparat. Det ta-

ger ansvar både for skolen, undervisningen, skolens elever og hinanden, og de har i fælles-skab formået at løfte de mange og store opgaver, som den lange periode uden skoleleder har betydet for skolen.

- Her ses mangfoldighed som en styrke både i klasselokalerne og på lærerværelset. - Arbejdet med samdrift mellem børnehave og skole samt etablering af Børnenes Univers

Hejnsvig har været præget af skolelederskift, men alle ser nu frem til alt det nye, der venter forude. Alle udtrykker begejstring for projektet.


Side 21/162

Udviklingspunkter

- Udvikling af fælles visioner og læringssyn for Børnenes Univers Hejnsvig, børnehave og skole, med henblik på at skabe sammenhæng både for institution og omverden, for børn, elever, unge, forældre og for personale

- Udarbejdelse af vision, mål og strategi for arbejdet med inklusion med henblik på at give arbejdet retning og sammenhæng

- Udvikling af en mere systematisk evalueringskultur med henblik på at arbejde evidensbase-ret, hvor der er fokus på både indsats, proces og læringsresultater

- Fortsat udvikling af kerneydelse ved kompetenceudvikling, videndeling, vejledning af res-sourcepersoner, fokus på IT i undervisningen, den internationale dimension og synlig ledel-se.

Helhedsskolen Et forpligtende og konstruktivt samarbejde mellem lærere og pædagoger, mellem skole og SFO er fuldt implementeret på skolen. Der er nu en fælles forståelse af mål og indhold, og der er et fælles sprog om børn, trivsel og læring. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger betyder også, at skolen kan være tydelig i og arbejde målrettet med skole/hjem-samarbejdet. De gode erfaringer fra indsko-lingen vil være udgangspunkt for videreudvikling af mellemtrinnet. Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO (skolefritidsordningen) Der har i skoleåret været fokus på krop og bevægelse, da SFOen i skoleåret 2010-11 blev certifice-ret DGI-institution, hvilket betyder, at der nu er mere fokus på bevægelsesaktiviteter. Herudover er der sat ikke ubetydelige ressourcer ind på at arbejde med de børn, der er giver udtryk for at have det svært. Der er således et tæt samarbejde med børn, forældre og andre faggrupper. Inklusion Der arbejdes professionelt, aktivt og ansvarsbevidst med området, og lærere og pædagoger har et bemærkelsesværdigt fokus på den enkelte elevs trivsel. Dette afspejles i et tæt samarbejde med an-dre faggrupper på de tværfaglige møder og i et særligt fokus på støtte til enkeltelever og udvikling af positive relationer. Arbejdet vil kunne støttes af et øget fokus på skriftliggørelse. Skole-IT Der er et øget fokus på og en stigende efterspørgsel efter digitale læremidler, idet der er en stigende interesse for at udvikle digitale kompetencer både hos lærere og elever. I overbygningen integreres elevernes egne medier som værktøjer i undervisningen, på mellemtrinnet arbejdes der blandt andet med præsentationsprogrammer – og i indskolingen anvendes Skole-IT, både når det handler om fællesoplevelser og om værkstedsarbejde. IT i undervisningen er implementeret, men der er stadig udviklingspunkter i flere fag. Specialpædagogisk bistand Da det er vigtigt, at eleverne får en god skolestart på alle områder, anvendes en del ressourcer i ind-skolingen. Elever, der har svært ved at profitere af klasseundervisning, tilbydes faglig støtte, pri-mært til læsning. Elever, der har behov for særlig støtte til udvikling af sociale og personlige kom-petencer, tilbydes enten særlige forløb enten individuelt eller på små hold eller støtte i klasseunder-visningen ved ressourcelærere/-pædagoger. Eleverne ses i kontekst, og der er nu sat fokus på aktør-perspektivet, så eleverne også bliver hørt og deres fortællinger indgår som et væsentligt element såvel i arbejdet mellem voksne som i selve undervisningen.


Side 22/162

Elevfravær Generelt er fraværet registreret som lovligt. Ulovligt fravær er fordelt på 2 årgange på i alt 18 ele-ver. Der anes en stigning i ekstraordinær frihed, især på 0. og 1. årgang. Elevernes alsidige personlige udvikling På Hejnsvig Skole er elevernes alsidige personlige udvikling omdrejningspunktet for vort arbejde med elevernes lyst til at lære mere, elevernes mulighed for at lære på forskellige måder og elever-nes mulighed for at lære sammen med andre. I undervisningen arbejdes der med læringsstile, co-operativ learning, undersøgende og legende tilgange til læring. Der er en øget bevidsthed om, hvor stor betydning evnen til fordybelse har for læring især for de ældste elever – det arbejdes der med i teamet i overbygningen.

I sidste undervisningsmiljøvurdering, foretaget i foråret 2011, gav eleverne udtryk for, at de har et ønske om forbedringer i det fysiske miljø. Flere af ønskerne er efterkommet – og flere efterkommes forhåbentlig i forbindelse med byggeri af børnehave og hal.

Konklusioner på skoleplan Skoleåret 2011-12 har været et anderledes skoleår på Hejnsvig Skole, da det har været præget af en langstrakt proces for lederskifte. Opsamling og igangsætning af nødvendige initiativer er påbegyndt med henblik på at genetablere et sundt økonomisk fundament. Medarbejderne tager ansvar og arbejder målrettet og konstruktivt med opgaver på alle niveauer, fra arbejdet med hver enkelt elev, arbejdet i klasserne, i de selvstyrende team til skoleopgaver. Der er stort fokus på både elevers og ansattes trivsel og læring, og der er en fælles forståelse af, at alt kan ses og udvikles i sammenhæng og kontekst. Her er positiv energi og alle er optagede af alt det nye, der venter forude i projektet med Børnenes Univers Hejnsvig og samdrift mellem børnehave og skole.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Sammenfattende vurdering og konklusioner Sdr. Omme Skole

Side 23/162

Sammenfattende vurdering og konklusioner Sdr. Omme Skole Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Teamsamarbejdet Skolen har gennem en længere årrække arbejdet i afdelingsteam (indskoling, mellemgruppe og overbygning). Lærerne arbejder i selvstyrende teams omkring afdelingen. Som udgangspunkt er der lærerskift, når eleverne rykker til en ny afdeling. Normalundervisningen Vi følger helhedsskolens timetal på 28 ugentlige lektioner i 0. – 6. årgang. Det vil sige, at vi som minimum har vejledende timetal i alle fag. Eleverne i 0. – 3. klasse har desuden timer omkring kost og bevægelse med fokus på læring via bevægelse og gode kostvaner. I 7. – 9. årgang følger vi vejledende timetal. I de årgange, hvor vi har klassestørrelser med over 25 elever, tildeles minimum 10 deletimer pr. årgang. I 8. årgang, hvor der har været hhv. 25 og 27 elever, er eleverne blevet undervist på hold i 17 ugentlige lektioner. I skemalægningen tilstræber vi at parallellægge timer på årgangen i fagene efter ønske fra faglærer-ne. Herved gives mulighed for holddannelse. Den specialpædagogiske indsats I skoleåret 2011/12 har vi anvendt flg. ressourcer til specialpædagogisk indsats: Specialundervisning og læseløftet i 0. – 3. årgang: 16 ugentlige lektioner. Vedrørende læseløftet udvælges eleverne efter screening i slutningen af 1. og starten af 2. klasse. De elever, som ligger på et niveau, hvor de kan have glæde af det, tilbydes et læseløft bestående af 25 minutters eneundervisning 3-4 gange om ugen. Læseresultaterne viser altid gode fremskridt. Øvrig specialundervisning foregår ved, at lærerne deltager på klassen eller via holddannelse. Specialundervisning 4. – 6. årgang – samt 7. – 9. årgang. 21 lektioner Skolen tilstræber, at timer i dansk og matematik parallellægges. Specialundervisningslæreren er tilknyttet årgangen og bliver ressourcelærer i disse timer, så elever kan undervises på hold. Hvor det er hensigtsmæssigt, foregår støtten på klassen. To af ugelektionerne anvendes til lektiehjælp. Enkelte elever i 7. – 9. årgang har fortsat mulighed for specialundervisning, men støtten til eleverne i overbygningen gives primær i kraft af kompenserende hjælpemidler. Vi har desuden i dette skoleår haft to undervisningsassistenter på deltid. Deres funktion har været at støtte op omkring elever med særlige indlæringsvanskeligheder – således at læreren har kunnet fo-kusere sin indsats på hele klassen. Motorik Der har desuden været en ugentlig time i motorisk træning. Her primært med screening af elever i 0. årgang med efterfølgende træning på hold. Enkelte ældre elever har også haft motorisk træning. Elever i specialklasser Vi har ikke elever i specialklasser.


Side 24/162

Elever, der har modtaget tosprogsundervisning Ingen aktuelle elever på dette område. Digitalisering af undervisningen Skolen har i skoleåret 2011/12 interaktive tavler i 4., 5., 6., 7., 8. og 9. årgang. Der har løbende været muligt at købe bærbare computere i 3. årgang, men vi må konstatere, at computernes levetid er for kort i forhold til at kunne holde elevernes skoletid ud. Vurdering af elevernes alsidige personlige udvikling Via årsplaner og teamsamtaler følges der løbende op på, hvordan elevernes alsidige personlige ud-vikling tilgodeses. Undervisningsmiljøvurdering Skolens undervisningsmiljøvurdering er revideret i foråret 2012. Der har været fokuseret på eleverne fysiske miljø, hvor eleverne især har givet udtryk for, at luft-cirkulationen i lokalerne er meget dårligt – og at der er store temperatursvingninger. Vi har desuden udarbejdet skema til at tage temperaturen på elevernes oplevelse af det sociale miljø i klasserne. Konklusionerne er efterfølgende drøftet på klasseniveau. Konklusioner på skoleplan Det har været et travlt år, da skolen har forholdt sig til mange indsatsområder, som beskrevet oven-for. Sdr. Omme Skole har påbegyndt arbejdet med implementeringen af inklusionsstrategien. Der ligger et stort arbejde forude, og processen er kommet godt fra start. Skolen har desuden haft indsatsområder vedrørende Helhedsskolen, LP-modellen og sundheds-fremme. Områder, som vi nu anser for at være tæt på at være implementeret. Desuden har vi arbejdet med læsning – her med fokus på faglig læsning. Herom kan læses detaljeret i Sdr. Omme Skoles udviklingsplan 2012. Sdr. Omme Skole har desuden i dette skoleår igen været i gang med at revidere det pædagogiske fundament i forbindelse med skolerenovering. Der har været afholdt en pædagogisk aften for hele personalet. Der har været nedsat en projektgruppe, som i samarbejde med den administrative styre-gruppe har beskrevet de ideelle bygninger til fremtidens skole i Sdr. Omme. Personalet på Sdr. Omme Skole yder en stor indsats i det daglige arbejde – og der tages et stort an-svar – både individuelt og i teams. Det indebærer, at der bliver taget hånd om mange af de problemstillinger, der opstår i løbet af et skoleår omkring eleverne, så de føler sig anerkendte og trygge. Vi oplever, at relationen mellem elever og de voksne på skolen er rigtig god, hvilket indebærer, at vi har en skole, hvor samarbejdet fungerer fint mellem skole, elever og forældre.


Side 25/162

Skolen samarbejder med eksterne samarbejdsparter i blandt andet Pædagogisk Forum og i Distrikts-team samarbejdet. Der har i denne forbindelse været et stigende antal møder omkring elever, hvor der har været behov for særlig opmærksomhed. På undervisningsområdet har vi haft et personalefravær på 2,55 % incl. omsorgsdage mv. samt et barselsorlov i foråret 2012. Renset tallene for barselsorlov er det gennemsnitlige personalefravær på undervisningsområdet på 1,77 %. Ser vi udelukkende på sygefravær er vi nede på et fravær på 1,16 %. Tallene indikeret, at vi har en høj grad af medarbejdertilfredshed samt en høj arbejdsmoral.

Kvalitetsrapport 20110/12 Billund Kommune Sammenfattende vurdering og konklusioner Stenderup Skole

Side 26/162

Sammenfattende vurdering og konklusioner Stenderup Skole Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrkeområder Som en institution med både skole og børnehave er der gode muligheder for at skabe sammenhæng og gode overgange i børnenes liv. Det sikres gennem et velfungerende samarbejde mellem persona-let i børnehaveafdelingen og skoleafdelingen og en koordineret indsats i forhold til pædagogisk udvikling. Personalet er udviklingsorienteret og parate til at påtage sig nye opgaver. Det ses blandt andet i for-bindelse med indførelsen af linjetilbud i børnehaven og aldersblandet undervisning i indskolingen. Det pædagogiske personale har i det forløbne år lagt kræfter i udviklingen af dette nye tiltag, som er sat i værk fra starten af skoleåret 2012-13. Uddannelsesmæssigt matcher skolens lærerstab det behov der er, og det kan lade sig gøre at lave en fagfordeling med høj linjefagsdækning. Skolen råder pt. ikke over en færdiguddannet læsevejleder og skolebibliotekar, men såvel læsevejleder som skolebibliotekar har i skoleåret 2011-12 gennem-ført et modul hver af disse uddannelser og skal efter planen forsætte i 2012-13. It-området har igennem flere år været prioriteret højt og med de investeringer, der senest er foreta-get, er skolen veludstyret med tidssvarende udstyr – både hvad angår pc´er, interaktive tavler og andet hardware. Ligeledes er softwaresiden prioriteret, således at der er adgang til undervisnings-programmer ud over den kommunalt sammensatte grundpakke. Med etableringen af Lego Education lokale og nye udeundervisningsfaciliteter samt et forholdsvis nyt og veludstyret naturfagslokale er rammerne om naturfagsundervisningen blevet styrket væsent-ligt og må nu betegnes som værende særdeles gode. Udeundervisningsfaciliteter er under opbygning og består af et hus indeholdende opbevaringsrum til udeundervisningsmaterialer samt en overdækket plads med bænke-borde til en klasse. Huset er bygget ved skolens bålplads og skal danne ramme om udeundervisning i såvel naturfag som andre fag. Området er klar til ibrugtagning i løbet af august 2012. Der er et velfungerende skole-hjem samarbejde og opbakningen fra forældre og byens borgere er stor. Således har forældre stået for opførelsen af udeundervisningshuset. Her, som i mange andre sammenhænge, giver forældre gerne en hjælpende hånd til gavn for skolen og de børn, der går her. Helhedsskolen Den grundlæggende samarbejdsstruktur er forsat to selvstyrende team. Ligeledes er målene for ar-bejdet i helhedsskolen fastholdt, men indhold og struktur er under stadig udvikling. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger ligeledes. Med indførelsen af aldersblandet undervisning sigtes i end-nu højere grad mod at lærere og pædagoger kan bidrage til at støtte elevernes læreprocesser med hver deres faglighed ligesom der er øget fokus på undervisningsdifferentiering og holddannelse. Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO Som landsbyordning med en tilhørende børnehave er vi lovmæssigt kun forpligtet på, at lave mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Dog har vi siden 2004 udarbejdet læreplaner for børnehavedelen. I 2009, da lovforslaget kom med mål og indholdsbeskrivelse på SFO området, traf vi den beslutning, at fortsætte arbejdet med læreplaner for børnehavedelen. Med de to kvalitetsværktøjer er vores øn-ske, at skabe en sammenhæng fra dagtilbud til skole og fritidstilbud. Med indførelse af børnehavens nye linje Sprogsprutten, med øget fokus på børnenes sprogtilegnelse og deres tidlige skriftsprog, tror vi på, at vi er med til at gøre børnene mere robuste til skolestart. Med de to aldersblandede


Side 27/162

klasser i indskolingen bliver der nu en endnu bedre mulighed for at skabe sammenhæng til mål og indholdsbeskrivelsen for SFO. Temaet lektiehjælp vil være indsatområdet i mål og indholdsbeskrivelse i skoleåret 2012-13, hvor vi vil vægte at udvise interesse for det børnene arbejder med i skoletiden og overføre det til pæda-gogiske aktiviteter i SFO. I dette skoleår deltager 3 SFO personaler i kursusforløbet, som er tilbudt i forbindelse med den nye undervisningslokale i Lego Education. Derudover deltager 2 personaler i samarbejdet med Micro-soft med etableringer af netværksgrupper. Inklusion Stenderup Skole har i en årrække arbejdet på at skabe et inkluderende læringsmiljø og der er ved-holdende arbejdet med at fjerne evt. hindringer for deltagelse og læring for elever med særlige be-hov. Det er hidtil i vid udstrækning lykkedes i kraft af de iværksatte tiltag og skolen inkluderer ele-ver med meget forskelligartede behov. Tiltagene er blandt andet kompetenceudvikling af personale, brug af undervisningsassistenter, en målrettet AKT-indsats, brug af hjælpemidler, brug af LP-model som analyseredskab og involvering af forældre. Vedr. kompetenceudvikling har alle lærere og pædagoger i skoledelen nu deltaget i klasseledelses-kursus, to medarbejdere har gennemgået AKT-uddannelse og en medarbejder afslutter Marte Meo terapeut uddannelse i kommende skoleår. Med inklusion som kommunalt udpeget indsatsområde forsættes arbejdet med at skabe en skole, hvor alle elever er inkluderet i et udviklende fællesskab. Der er fremadrettet forsat fokus på kompe-tenceudvikling og på hvordan undervisningen kan organiseres, så alle lærer mest muligt. I forbin-delse med indførelse af ny indskolingsmodel er der særlig fokus på inklusionsmulighederne. IT og medier Skolen er nået langt i retning af at opfylde de opstillede målsætninger på it-området og der er gjort, hvad der muligt for lokalt at sikre et driftsikkert it-system. Der er gennemført selvevalueringsforløb og udarbejdet handleplan for området. Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi gives i form af rådgivning til forældre og personale, hjælpemidler, timer til praktisk medhjælp, timer til læseundervisning samt støtte og holdundervisning til elever i faglige vanskeligheder. Dertil anvendes ressourcer til AKT-indsats og medhjælpertimer til forebyggende og foregribende indsats samt til støtte af elever med særlige be-hov. Der er i skoleåret 2011-12 anvendt 16 timer ugentligt til faglig specialundervisning og 6 timer ugentlig til AKT-indsats. Derudover er der anvendt timer til undervisningsassistenter i klasser, hvor elever har haft et støttebehov, som har kunnet imødekommes ved denne indsats. Med færre midler til rådighed som følge af besparelseskrav er der i skoleåret 2011-12 tildelt mar-kant færre timer til faglig specialundervisning. Elevernes alsidige personlige udvikling Elevernes alsidige udvikling indgår i elevplanen med udgangspunkt i Fælles Mål, Faghæfte 47, Elevernes alsidige udvikling. Der er på skolen fokus på elevernes alsidige udvikling i forhold til de tre hovedområder: Lyst til at lære mere, Mange måder at lære på og At lære sammen med andre. Faglig indlæring og trivsel er hinandens forudsætninger hvilket understøttes af værdiregelsæt, triv-selshandleplan og antimobbestrategi som kan ses på www.stenderupskole.dk


Side 28/162

Undervisningsmiljø Seneste undervisningsmiljøundersøgelse er gennemført i 2010. Eleverne udtrykte i denne generelt tilfredshed med undervisning, lærere, kammerater og skolens rammer og undersøgelsen gav således ikke anledning til at iværksætte særlig foranstaltninger. Ny undervisningsmiljøundersøgelse gen-nemføres i 2013. LP-kortlægningundersøgelse gennemførtes i 2010/11. Som beskrevet i sidste års kvalitetsrapport lå elevernes besvarelser generelt over landsgennemsnittet og for flere områder markant over. Fravær Elevfraværet vurderes generelt at være på et acceptabelt niveau. Ekstraordinær frihed forekommer for en del familiers vedkommende, når der planlægges ferierejser udenfor skolernes ferier. Ulovligt fravær forekommer ikke. Konklusioner på skoleplan Stenderup Skole og Børnehave er på flere områder nået langt i forhold til at forbedre rammerne om børnenes pasning og undervisning. Inklusionsindsatsen er hidtil lykkedes godt, men aldersblandet undervisning og øget brug af holddannelse skal medvirke til yderligere at fremme inklusion af ele-ver med særlige behov og i det hele taget medvirke til at skabe en pædagogisk og økonomisk bære-dygtig institution. Besparelseskrav samtidig med krav om øget inklusion giver dog en betydelig udfordring i forhold til at få inklusionsindsatsen til at lykkes. Rammerne om pasning og undervisning er generelt gode og med etablering af Lego Education lo-kale og udeundervisningsfaciliteter er rammerne om naturfagsundervisningen forbedret væsentligt. It-området er prioriteret højt og der arbejdes vedvarende på at skabe bedre udbytte af it i skolen. Medarbejderne er kompetente og engagerede og den aldersmæssige og faglige sammensætning er god. Der arbejdes ud fra anerkendende tilgang og der lægges i arbejdet med børnene stor vægt på såvel den alsidige udvikling som elevernes faglige udbytte af undervisningen. Undervisningsunder-søgelse blandt børnene og trivselsundersøgelser blandt personalet bekræfter, at der på skolen er et godt lærings- og samarbejdsmiljø. Test- og prøveresultater viser et tilfredsstillende fagligt niveau og understøtter blandt andet en forsættelse af de iværksatte tiltag på læseområdet.


Sammenfattende vurdering og konklusioner Søndermarkskolen

Side 29/162

Sammenfattende vurdering og konklusioner Søndermarkskolen Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Skolehverdagen i skoleåret 2011/12 har været præget af sammenlægningsprocessen mellem Eng-gårdskolen og Søndermarkskolen. Et skoleår med mange ændringer at tage stilling til såvel fysiske som psykiske, og det har fyldt meget hos ledelse, personale, elever og forældre. Der har således været en række ting i forhold til den nye BillundSkolen, der skulle tages stilling til bl.a. klassedan-nelse, teamdannelse, lokaleplacering, materialeindkøb og flytning. Det har været et skoleår, hvor vi overordnet set har skullet rumme både en nedlukning og Sønder-markskolen og forberede åbningen af BillundSkolen. I en proces med mange ubekendte faktorer som kan give anledning til megen frustration og stresset arbejdsmiljø, har der dog været en bred enighed om at holde fokus ved skolens primære opgaver. Det har været vigtigt for såvel personale, elever som forældre at personalet kunne møde forberedt til en hverdag, for at køre en undervisning med kvalitet. Det har derfor været et skoleår, hvor den ’al-mindelig’ skolehverdag har fyldt mest. Trods de mange udfordringer, har vores bevidste fokus på undervisning og trivsel, endnu engang givet flotte resultater på såvel læsetest som afgangsprøver. Det konstruktive samarbejde med LEGO og Microsoft er fortsat og samarbejdsrelationerne på den nye BillundSkolen er ligeledes etableret. For 4. år har SFO modtaget førskolebørn pr. 1. april. Det er som tidligere år en positiv start på bør-nenes skoleliv. I skoleåret 2011/12 har vi modtaget alle kommende skolebørn i Jokeren (skolefri-tidsordningen), hvilket har været en stor udfordring både pladsmæssigt og personalemæssigt. Mål- og indholdsbeskrivelserne blev evalueret i juni 2012.


Sammenfattende vurdering og konklusioner Søndre Skole

Side 30/162

Sammenfattende vurdering og konklusioner Søndre Skole Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Sammenfattende vurdering af det faglige niveau, herunder styrkeområder og områder med behov for forbedringer Søndre Skole ændrede sig pr. 1.8.2012, da skolen fik tillagt den kommunale 10. Klasse Skole. 10. årgang er en frivillig ordning for de elever, som vælger den, så det har været én af skolens ud-viklingsområder at skulle indfase årgangen i skolens struktur og organisering. Det har bl.a. betydet nyt personale, kendskab til andre arbejdsmetoder, ændringer i ledelses- og administrativt team og større og udvidet samarbejde omkring de ældste elever. Dette samarbejde fortsættes det kommende skoleår. Samarbejdet gælder udvidet samarbejde mel-lem udskolingen og 10. klasse, tanker om erfaringsudveksling og har bl.a. bevirket, at nogle af læ-rerne fra 10. klasse i det kommende skoleår underviser i 7.- 9. årgang og nogle af Søndre Skoles ”gamle” lærere tilknyttes 10. klasse i enkelte fagområder. Koordinator for 10. klasse har hele skole-året været en naturlig del af forretningsudvalget sammen med de andre afdelingers koordinatorer. For Søndre Skole ses fusionen absolut som en gevinst, især med skolens beliggenhed midt i Cam-pus-området. Søndre Skoles sammensætning af både normalklasser, specialklasser, specialundervisningscenter og andre særlige tilbud er stadig et kendemærke for skolen, selv om specialklasser grundet den kom-munale inklusionsstrategi er på vej til at udfases. Skolen kan karakteriseres som en rummelig og inkluderende skole. Skolen har generelt en stor klassekvotient, den gennemsnitlige klassekvotient er i grundskolen 22,7 elev. Skolen har i det forløbe år oplevet at have ventelister til enkelte årgange. Rummeligheden og forskelligheden er et af skolens store styrkeområder. Der er ekstra fokus på dette område: hvordan kan vi få flere elever integreret og inkluderet og hvordan udnytter vi det pæ-dagogiske personales forskelligartede kompetencer bedst muligt. Med 10. Klasse-skolens personale har skolen udvidet disse kompetencer på udskolingsområdet. Vikarsætning i afdelingsteamet og udlægning af en vis del af budgettet til afdelingen fortsættes der med. De gode resultater, som er nævnt i tidligere kvalitetsrapporter, er stadig gældende. Elevernes faglige niveau gennem hele skoleforløbet vurderes som liggende på normalområdet, og på enkelte fagområder (bl.a. det naturvidenskabelige) til at ligge over. Der arbejdes afdelingsopdelt og de faglige test, som klasseteamene jævnligt tager, giver et billede af en elevflok, som fordeler sig jævnt over hele karakterskalaen. Dette afspejles også i de nationale test. Der ses en tydelig tendens til, at det faglige niveau langsomt er på vej opad på næsten alle fagområ-der. Skolens udskoling er karakteriseret ved ro, faglighed og store klassekvotienter. De netop afsluttede afgangsprøver viser, at eleverne har fået resultater over landsgennemsnittet på flere fagområder. På grund af skolens mange tilbud for elever med særlige behov, er der forholdsvis mange elever, som går til afgangsprøve med tilladte fravigelser. Skolen har tidligere haft en stor del af skolens ældste elever, som forlod skolen i 9. årgang for at indskrives på en efterskole. Der ses her en nedgang. Skolen vurderer elevernes personlige og alsidige udvikling i de indførte elevplaner. Elevplanerne



Side 31/162

viser en skole med elever, hvis udvikling følger landsgennemsnittet med tendens til stigninger. Der henvises her til skemaerne nr. 1, 2, 3 og 4 i bilag 3. Elevernes undervisningsmiljøundersøgelse fra 2010 viste, at eleverne som udgangspunkt havde det godt på Søndre Skole, havde et godt forhold til personalet, havde det godt indbyrdes, følte at de lærte noget, men at der selvfølgelig også er punkter, som kan og skal forbedres. Skolens elevråd er aktive og vil gerne samarbejde omkring forbedringerne. Skolen har ganske få tosprogede elever, som tilgodeses med ugentlige enkeltlektioner i dansk i sko-lens kompetencecenter. Eleverne indskrives i skolens normalklasser på deres klassetrin og følger undervisningen der i størstedelen af deres lektioner. Skolen har lavet en forebyggende indsats i ind-skolingen gennem støtte på hold og har tilbudt elever i udskolingen ekstra hjælp, især i afgangsklas-serne. Hjælpen i udskolingen har karakter af lektiehjælp. Skolens specialpædagogiske bistand gives på flere niveauer på grund af skolens kompleksitet. Skolens kompetencecenter varetager støttefunktioner i alle normalklasser. Lærerne i kompetence-centeret er tilknyttet hver sin afdeling, og undervisningen er organiseret som holddeling, kursusform med træning af specifikke fagområder og færdigheder og støtte på klasserne. Dette anses som det, der bedst muligt tilgodeser eleverne. Der er et struktureret samarbejde mellem klasselærere, faglæ-rere og lærere i kompetence-centeret og et tæt skole/hjem-samarbejde. Alle elever får udarbejdet en handleplan, som udarbejdes i samråd med PPR. Handleplanen indgår som en del af elevplanen. Der er i skoleåret arbejdet med en ændret struktur og organisering af kompetencecenteret. Denne æn-drede organisering indføres fra skoleåret 2012/13. Da de kommunale specialklasser er på vej til at udfases, er der i indeværende skoleår ikke visiteret nye elever til disse klasser. Der er visiteret elever til skolens specialundervisningscenter. Denne visitering følger den procedure, som tidligere er blevet beskrevet. I de stadigt eksisterende specialklasser er lærere og pædagoger organiseret som selvstyrende team. Eleverne har handleplaner/elevplaner og vurderes hvert år. Der arbejdes mere og mere på, at elever integreres i relevante fagområder i normalklasserne. Lærere og pædagoger deltager i skolens almin-delige samarbejdsfora ved siden af deres eget. Tilfredsheden med udviklingen i elevernes sociale og faglige niveau er stadig meget stor både hos forældre, PPR og lærere. Både forældre, elever og personale i specialafdelingen er stadig påvirket af de politiske udmeldin-ger, som betyder en udfasning af specialklasserne. Kommunalt besluttede indsatsområder: Helhedsskole (Se bilag 3 skema 9): samarbejdet mellem lærere og pædagoger i SFO er bedret. Det har givet og vil give et godt udgangspunkt for samarbejde om børnene og for fælles pædagogiske debatter og tiltag. Dog er der stadig en problematik vedrørende mødetidspunkterne, selv om der også her er løsnet op for andre muligheder. I dette skoleår har der været arbejdet på at ændre i de tilknyttede helhedspædagogers arbejdsindhold, så det mere målrettes deres fagligheder. Denne ord-ning påbegyndes i skoleåret 2012/13. Inklusion: Skolen har i flere fora og gennem flere år arbejdet med inklusion og har i sin udviklings-plan også dette område fremover som et vigtigt udviklingsområde. Skolens ledelse deltog i de fleste klasseforældremøder op til skoleårets start og orienterede forældrekredsen om det kommunale ind-satsområde. Inklusion har været på dagsordenen på afdelingsmøder, på forretningsudvalgsmøder og i ledelsens møder gennem hele skoleåret. Der er stort fokus på området, da skolen med sin elev-



Side 32/162

masse har flere elever, som skal integreres. Der sker integration og inklusion mellem alle skolens afdelinger, når det skønnes rigtigst for den enkelte elev. Ligeledes arbejdes der med inklusion i SFO-en. Skolen bruger inklusionspædagoger til mange sociale processer. Der samarbejdes tæt med hjemmet, når et barn inkluderes. Der er succes med at få det berørte hjem til på et forældremøde at fortælle om barnet og de anderledes behov, som barnet har. Skolen har flere klasser og årgange, hvor der er elever med særlige behov. Skolens ledelse er meget opmærksom på undervisnings- og arbejdsmiljøet i disse klasser. Der samarbejdes meget med PPR. Skolen ser inklusion som en nød-vendighed, men også som en meget stor arbejdsopgave, som er ressourcetung. Mål og indholdsbeskrivelse i SFO: SFO-en har gennem flere år arbejdet med mål og indholdsbe-skrivelse. Denne blev færdiggjort for 1,5 år siden. SFO-personalet har været aktive i arbejdet, og det er blevet præsenteret i skolebestyrelsen og på forældremøder for indskolingens forældrekreds. SFO-en evaluerer årligt målene gennem SMTTE-modelen. Der arbejdes hvert år ud fra særskilte fokus-punkter. F.eks. er SFO-en idrætscertificeret og der arbejdes meget med sundhed, sund mad, relatio-ner og inklusion. IT og medier: skolens IT-område føles ikke tidssvarende. Maskinparken er ret gammel, og der bru-ges meget tid på reparationer. Opkoblingerne er ofte mangelfulde og der skal jævnligt ventes på servicering. Der har gennem årene været forskellige løsningsmuligheder, men ingen har indtil nu været tilfredsstillende. Eleverne oplever lang ventetid, når der skal etableres netforbindelse. Skolen ville gerne kunne tilbyde eleverne meget bedre forhold, men har indtil nu ikke kunnet afse de store summer, som vi forudser, disse forbedringer kommer til at koste. Flere elever tager derfor selv deres egne pc-er med. Skolens egne valgte emner som indsatsområder: Læsning: skolens to læsevejledere har udfærdiget skolens egen læsepolitik. Den er udarbejdet med baggrund i den kommunale læsepolitik. Det indebærer bl.a. årlige klassekonferencer i 0. – 6. årgang ud fra læseprøver. I disse klassekonferencer deltager klasselæreren/dansklæreren, læsevejlederen og en repræsentant fra ledelsen. Der evalueres på klasseplan og aftales fremtidige strategier både på klasseplan og på skoleplan. Klassekonferencerne er et meget brugbart redskab i den fremtidige stra-tegi og udvikling på området. Internationalisering: Skolen har deltaget i tre internationale projekter. Et projekt med en undervis-ningsassistent fra Rumænien, et projekt med 5 andre europæiske lande om science og miljø. Der har været lærer, ledelse og elevbesøg i to lande (Belgien og Ungarn) og der har været genbesøg på Søn-dre Skole i april 2012. Eleverne er indkvarteret i private hjem, og får derigennem et godt kendskab til andre kulturer. Samarbejdet foregår med udgangspunkt engelsk sprog og har stået på i 1,5 år og fortsætter i 1,5 år mere. Et andet projekt, som netop er godkendt efter et forberedende besøg, er vedrørende elever med sær-lige behov og deres muligheder for uddannelse. Dette samarbejde kommer til at foregå mellem en skole i Skotland, to skoler i Sverige og Søndre Skole i samarbejde med PPR Billund. Samarbejdet er planlagt til at vare i 2,5 år. Ændret struktur i overbygningen: Da skolen er blevet udvidet med 10. klasse og en større overbyg-ning med udvidelsen fra Stenderup skoledistrikt og hele Filskov skoledistrikt, har der været samar-bejdet om indhold, struktur, organisering og overlevering. Der har været arbejdet både på lærer-, på forældre-, på skolebestyrelses- og på lederplan. Det er skolens store håb og forventning at de nye elever og forældre så hurtigt som muligt føler sig som en naturlig del af Søndre Skole.



Side 33/162

Skolens ændrede indhold, struktur og organisering som følge af centralisering af de kommunale specielle undervisningstilbud: udfasningen af specialklasser for elever med generelle indlærings-vanskeligheder har haft indvirkning på skolens arbejde både med inklusion og med overflytning af personale mellem afdelingerne. Der har været afholdt flere forældresamtaler og –møder, hvor for-ældrene har haft brug for mere information og nærmere orientering om, hvordan skolen arbejder ud fra de nye retningslinjer. Skolen arbejder meget målrettet hen imod, at alle de elever, som kan drage nytte af inklusion i den almindelige undervisning, skal tilbydes dette. Ligesom der meget målrettet arbejdes for, at klasser og afdelinger finder samarbejdsprojekter, som alle elever kvalitativt kan del-tage i. Indsatsområderne er beskrevet under de pædagogiske processer. Konklusioner på skoleplan Søndre Skole er en to/fire-sporet folkeskole, som favner bredt inden for folkeskolens område. Skolen indeholder

• normalklasser fra 0. klasse – 10. klasse • en fælleskommunal taleklasse på 0.-1. klasse; derefter går eleverne tilbage til deres respekti-

ve hjemskoler • en fælleskommunal specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

fra 0. klasse til 10./11.årgang • en specialklasse for elever inden for autismespektrumsforstyrrelser • et specialundervisnings-center for elever med multiple indlæringsvanskeligheder på 0. –

10./11. årgang. Skolen er med baggrund i ovenstående karakteriseret ved, at der er en stor rummelighed og stor tradition for og vilje til inklusion, både i normalklasser og i de specielle undervisningstilbud. Skolens bygningsmasse er for størstedelens vedkommende blevet renoveret inden for de seneste år, men der er områder, som endnu mangler. Her kan nævnes faglokalerne, herunder skolebiblioteket. Der er et savn efter både flere grupperum, så eleverne ikke kun skal arbejde på gangarealer og større mødesteder. Skolen har ingen muligheder for at samle mere en enkelt afdelings elever ad gangen. Skal vi samle alle elever, må vi leje os ind i Magion eller andre steder. Det samme gælder, hvis vi skal samle forældrekredsen. Skolens personalefaciliteter er ikke tidssvarende. Selve personalerummet er for småt, og der mang-ler arbejdspladser og mødefaciliteter. Uden for skoletiden kan møder afholdes i klasselokaler, men i undervisningstiden er alle lokaler i brug. Skolens IT-område, både maskinel og opkoblinger opleves som mangelfulde. Der er behov for me-get større opmærksomhed på dette område, dette gælder både soft- og hardware. Skolens arbejde med emner i kvalitetsrapporten Ledelsen er rådgivet af pædagogisk råd og afdelingsteamene ved udarbejdelsen af arbejdet med bilag 3:skema 1, 2, 3 og 13. Skolens ledelsesteam (afdelingsleder for SFO, for specialafdelinger, viceskoleleder og skoleleder) har i samarbejde færdiggjort kvalitetsrapporten. Skolebestyrelsen har deltaget sammen med ledelsen om indhold til kvalitetsrapporten.


Sammenfattende vurdering og konklusioner Vestre Skole

Side 34/162

Sammenfattende vurdering og konklusioner Vestre Skole Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Skolens gennemsnitlige karakterniveau ved afgangsprøverne lå på 7,1, hvilket er en fremgang fra året før på 0,4. Udsvinget er positivt, men årgange er forskellige og ikke umiddelbart sammenligne-lige. Den gennemsnitlige karakter er god, specielt når man ser på skoledistriktets sammensætning. I de nationale test er skolen i alle årgange bortset fra to over landsgennemsnittet for fag og årgange. Det er tilfredsstillende og der bliver taget ekstra tiltag i forhold til en enkelt årgang. I vurderingen skal indgå en redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på oplysninger om rammebe-tingelser, pædagogiske processer og resultater og om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Vurdering af elevens alsidige personlige udvikling I forbindelse med skolens omlægning til fleksibelt læringsmiljø, har det hele vejen i processen væ-ret centralt at styrke elevens alsidige personlige udvikling. Eleverne lærer at vælge for sig selv un-der hensyntagen til eget og fællesskabets behov. Vi ser hos de ældste elever en øget ansvarlighed for at bidrage til fællesskabet, men samtidig ser vi også en større ansvarlighed for egen læring. Det er helt centralt i et fleksibelt læringsmiljø at kunne vælge fx hold, opgaver og samarbejdspartnere, som gavner egen læring. I hele skoleforløbet er det af stor betydning, at eleverne oplever at kunne mestre både den praktiske hverdag på skolen, og de opgaver som skolen stiller dem over for. I ind-skolingen er der sket i udvikling i retning af, at flere elever, når de kommer i skole, er uvante med selv at tage ansvar for de praktiske områder, som tøj, madpakker og tasker. Derfor er det nødven-digt at bruge mere tid på den del af skoledagen. Tid som går fra andre mere fagligt læringsrelaterede områder. Vores generelle konklusion er, at skolen har en god vægtning mellem det faglige fundament og den personlige udvikling. Det er for os ingen tvivl om, at den alsidige personlige udvikling understøtter den faglige læring i høj grad, og at det derfor er basalt at disse to områder går hånd i hånd. Elevevalueringer fra Kompasset viser, at eleverne i høj grad er tilfredse med en skoledag, hvor de selv har indflydelse og har mulighed for at tage ansvar. De føler sig kompetente og giver udtryk for at være bevidste om vigtigheden af at kunne forvalte dette ansvar. Fravær Skolens gennemsnitlige fravær pr er elever ligger på omkring 4 skoledage om året, hvilket vi anser for at være tilfredsstillende. Det dækker over store forskelle, som ikke primært relaterer sig til fra-vær på grund af sygdom. En lille gruppe af elever har et meget stort fravær, som vi i har haft AKT-lærerne til at forsøge at få ned. Vores elever med tosproglig baggrund har generelt et større fravær end resten af eleverne, specielt i de første år efter deres ankomst til Danmark, men for nogle famili-er er det vedvarende. I forbindelse med ferie er det vurderingen, at der er flere familier, som lægger ferien uden for skole-ferien, lige som vi også ser en del elever, som er af sted på lange rejser over flere uger. En udvikling som næppe står til at ændre. Konklusioner på skoleplan Vestre Skole har arbejdet intensivt med at udvikle et fleksibelt undervisningsmiljø, som det også fremgår af resten af rapporten, og vi forventer at hele skolen er omlagt fra skoleåret 2013/14. Det er vigtigt for os at være forankret i viden om, hvad der virker undervisningsmæssigt. Vi har derfor i



Side 35/162

hele processen været optagede af både dansk og udenlandsk forskning, som belyser god undervis-ningspraksis. Samtidig har vi i forhold til udskolingen indført en evalueringspraksis, som i de kommende år skal være bærende på hele skolen. Ved at anvende forskellige evalueringsformer kan vi se på mange forskellige aspekter af kvalitet, og det at justere praksis bliver en naturlig del af ar-bejdet. Der er i disse år et udtalt behov for at se på hvordan vi anvender resurser i forhold til elever med særlige behov. I forbindelse med at flere elever inkluderes i den almindelige folkeskole, er det nød-vendigt at finde nye veje. Elever som inkluderes med individuel støtte er meget omkostningskræ-vende, hvis støtten har et omfang ud over få timer. Vi har derfor i skoleåret udviklet nye principper for organiseringen af støtteområdet, som også skal kunne give eleverne en bedre forankring i det fleksible skolemiljø, samtidig med at vi også kan understøtte deres individuelle læring bedre. Fra næste skoleår vil projektet, som vi kalder ”Pitstop”, fungere i indskolingen, hvor behovet er størst. Det er så muligt at udvide ordningen til også at dække mellemtrinnet. Det er af stor vigtighed at de forskellige udviklingsprojekter er en del af den samme overordnede plan for fleksible undervisningsmiljøer med fokus på holddeling og projektarbejde. Det er derfor nødvendigt i de kommende år at sikre en større sammenhæng mellem støtte, specialundervisning og AKT. Inklusion I forhold til at lave et inkluderende undervisningsmiljø, er det vores opfattelse, at alle gør et stort arbejde for at skabe gode rammer for inklusion. Der er stor opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel. Samtidig er der pres på de sociale rammer i en del klasser og inklusionen af elever med sær-lige behov er en vanskelig proces, hvor der er behov for mere viden og efteruddannelse for at opga-ven kan varetages bedre. Som institution har Vestre Skole i de senere år været i gang med mange store forandringer, som grundlæggende har krævet meget energi og entusiasme fra alle ansatte. Vi forventer ikke, at der kommer et år med ro til implementering og uden forandringer. Derfor er det for os vigtigst, at vi baserer skolens virke på fælles værdier, som kommer til at være forankringen for os alle, mens for-andringerne løbende gør os i stand til at leve op til de forventninger der er til en moderne folkesko-le. Helhedsskolen Helhedsskolen er af stor betydning for vores nye indskoling. Samarbejdet mellem lærer og pædagog styrkes gennem det daglige samarbejde. Eleverne oplever en større sammenhæng i hverdagen og tiden til den faglige undervisning kan bruges fuldt ud. Netop arbejdet omkring lektiefri skole, som første træder i kraft fra skoleåret 2012/2013, er baseret på de muligheder helhedsskolen giver. Konklusionen er, at vi helt klart har stor glæde af helhedsskolen, som understøtter vores læringssyn på bedste vis. Samtidig er der også en erkendelse af, at skolens stramme økonomi er presset i en sådan grad, at vi tydeligt mærker de bindinger, som helhedsskolen giver i forhold til timetallet. Mål - og indholdsbeskrivelser i SFO Som beskrevet i mål - og indholdsbeskrivelsen i SFO er der fokus på de to hovedområder aktiv fri-tid og anerkendelse. Der har i det forløbne år været arbejdet med at omstrukturere både indholdet i hverdagen og tilgangen til eleverne. Gennem kurser og møder har SFO fået lagt en kurs som allere-de nu afspejler sig i øget tilfredshed hos forældre og elever. For at understøtte elevernes fysiske aktiviteter i hverdagen har SFO investeret i nye legepladsredskaber og fx en bålhytte, som anvendes flittigt.



Side 36/162

Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Vi har i øjeblikket 85 elever med dansk som andetsprog. Det er primært elever, som er kommet i løbet af de sidste få år. Eleverne kommer fra 14 forskellige nationer. Flest fra Østeuropa og Mel-lemøsten. Fælles for dem er, at de ikke tidligere har boet i Danmark. Vi kan derfor ikke vurdere deres faglige niveau med nationale test, dertil er deres dansk for dårligt. Vi tester eleverne i forhold til deres individuelle niveau, og da de har vidt forskellige baggrunde og muligheder for udvikling, er det hver enkelt elevs forudsætninger og behov, som vi dækker bedst muligt. En del af de elever vi modtager fra Mellemøsten, er så prægede af deres oplevelser i hjemlandet, at de har svært ved at trives de første måneder her i landet. Generelt oplever vi det som vanskeligt at sikre eleverne en god skolegang, hvor de både trives og går i gang med læring. Der til er resurserne for få og deres individuelle forhold for vanskelige. Det samme gælder en del af de Østeuropæiske elever, hvis forældre ofte har levet adskilt i flere år, før de samles her. Eleverne har ofte et stort savn og familierne har her i landet ofte arbejde med for-skudt arbejdstid og måske kun én forældre i arbejde. Under de forhold kommer livet til at handle alt andet end skole. Helt generelt har disse elever et for stort fravær fra skolen, som også er med til at vanskeliggøre deres indlæring trivsel. Specialpædagogisk bistand Skolens specialpædagogiske bistand er tilrettelagt med fokus på den enkelte elevs behov. Det bety-der, at der både er individuelle hold, klassestøtte og mindre hold i specialundervisning. Vi har i år fortsat arbejdet med at integrere AKT og specialpædagogik, dette foregår primært omkring den en-kelte elev. I mellemtrin og i udskolingen oplever vi, at elever med et behov for ekstra støtte mister lysten til at modtage denne. Derfor ser vi samarbejdet med AKT, som en mulighed for at møde disse elevers behov på nye måder. Skolens arbejde med læseløft er et bærende element for de mindste elever med problemer med at få automatiseret læsningen. Læseløft viser meget lovende resultater og har stor opbakning fra forældre og elever. IT. Samarbejdet med Varde-IT foregår i en positiv atmosfære, henvendelser til afdelingen, bliver altid positivt modtaget, og der gøres et stort arbejde for at udbedre fejlene. Desværre har der siden opstarten vist sig et betydeligt antal fejl, og det virker som om leverandøren af styresystemet til Varde-It ikke har noget stort overblik over deres eget system, og hver gang der rettes fejl, så opstår der nye. Vi har oplevet lange behandlingstider og manglende tilbagemeldinger, som igen er med til at fru-strere brugerne. Vi kunne ønske os at der blev arbejdet med svar tider og med kommunikation. Vore IT vejledere oplever at deres arbejdsbyrde har været væsentligt forøget.


Sammenfattende vurdering og konklusioner Vorbasse Skole

Side 37/162

Sammenfattende vurdering og konklusioner Vorbasse Skole Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. Styrkeområder: Vi har på Vorbasse Skole fokus på, hvordan den enkelte elev lærer bedst muligt. Til dette arbejde bruges teorien om de mange intelligenser og metoden læringsstile. Vi uddanner løbende nye medarbejdere i brugen af MI og læringsstile, således alle medarbejdere har forudsætningerne for, at kunne arbejde ud fra teorien og metoden. Vorbasse skole er en meget rummelig skole, der er rigtig mange børn med specielle behov der er inkluderet i normalundervisningen. Vi har på Vorbasse Skole fokus på positiv tilgang til det enkelte individ. For at styrke dette, arbej-des der med anerkendende pædagogik, cooperative learning og klasseledelse. Vi har gennem en årrække arbejdet teambaseret. Siden skoleåret 2005/06 har alle arbejdet i selvsty-rende teams. Skolens udvikling bygger på en årelang tradition, som en skole der gerne vil udvikle sig. Forbedringer i skoleår 2011/12 Vi har etableret et akt tilbud, hvor der er tre akt vejledere, som kan dække 28 undervisningslektio-ner om ugen. De tre vejledere har deltaget i et kommunalt uddannelsesforløb, udarbejdet af PPR i Billund kommune. De er færdige med uddannelse, og har fået etableret en velfungerende akt en-hed. Det pædagogisk udvalg, samt personalet på Vorbasse Skole har gennem de sidste to skoleår, arbej-det på at skabe en ny model, – både hvad angår indhold og struktur for børnenes skolegang i Vor-basse. En model der kan være med til at gøre en fantastisk skole endnu bedre. Projektet tager højde for børnenes forskellige måder at lære på, men på Vorbasse Skole sker dette i respekt for fællesskabets værdier. Indhold og struktur i projektet matcher til fulde KL`s seneste skolepolitiske udspil: ”Nysyn” samt regeringens rejseholds anbefalinger. Projektets implementeres i forskellige faser. Der blev indført flekstid, holddeling på tværs af klasser og årgange, samt madordning i samarbejde med Vorbasse fritidscenter for 6.-9. klasse. På længere sigt er det visionen, at projektet udvikler sig til at omfatte hele skolen inkl. Sfo konkreti-seret i en samlet åbningstid fra 6.30-17.00 med et solidt pædagogisk indhold. Kommunalt besluttede indsatsområder.



Side 38/162

Helhedsskolen: Vi har arbejdet med Helhedsskolen i Vorbasse siden 2000. Helhedsskolen er under konstant udvik-ling. Vi har gennem de seneste år oplevet, at de faglige grænser mellem lærer og pædagog er blevet usynlige, de arbejder i ligeværdigt forhold. Pædagogerne har fået større indflydelse på indholdet i undervisning, men de kompetencer de bidrager med. Dette kommer naturligvis eleverne til gode, således at det ikke kun er faglig undervisning. Det er vigtigt, at der er fokus på elevernes trivsel og deres sociale kompetencer, her har pædagogerne nogle kompetencer som skal udnyttes. Inklusion: Skolen har haft fokus på at udvikle et anerkendende og rummeligt undervisningsmiljø, hvor det har handlet om at sikre:

• at elever med særlige behov bevarer tilliden til egne evner • at elever med særlige behov og deres forældre giver udtryk for at de trives i skolen • at flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og færre elever visiteres til andet tilbud • at der er en tro på, at det virker! • at lærere har accept og forståelse for, at elever har forskellige forudsætninger for læring og

udvikling. Det er primært sket ved:

• at kvalificere og udvide et specialtilbud, så elever med særlige behov kan undervises i al-menklassen suppleret med støtte

• at skabe mulighed for at støtte elever med særlige behov gennem holddannelse og differen-tieret undervisning, så eleverne kan undervises i almenklassen med støtte

• målrettet at anvende tidlige læsetest og bruge læseudviklingsskema (LUS) i tilrettelæggel-sen af undervisningstilbuddet

• at give hyppig feedback, så forældre kan støtte deres barn • at understøtte, at elever med særlige behov også deltager i klassens og skolens sociale ar-

rangementer, og har mindst en god ven i klassen, samt giver udtryk for, at det er sjovt at gå i skole, og at de har lyst til at læse

• at IT - programmer inddrages, såvel i undervisningen, som gennem tilbud til elever om læ-se- og skriveprogrammer til deres hjemmecomputer

• at tilbyde læsekurser målrettet den enkelte elev • at tilbyde lektiecafé • at skabe dokumentation for, hvad der virker

It og medier: Opfyldelse af målsætningerne i folkeskoleloven i forhold til it og medier er en stor pædagogisk ud-fordring for Vorbasse skole. Nye teknologier, krav til større net-etikette samt sammensmeltningen af de digitale medier, hvor tekst, billeder, lyd, video bruges i flæng i præsentationer og i kommuni-kationsøjemed, stiller store krav til lærerne om tilpasning af undervisningen til de unges hverdag. Der er derfor behov for kontinuerligvidereuddannelse, netværksdannelse, styrkelse af it-vejlederne samt lederengagement for at opfylde målene. Vi har i den grad brug for midler til investering i:

• Interaktive tavler i alle klasser • Klasse sæt af laptop



Side 39/162

• Laptop til underviserne • Kompetence udvikling

Den specialpædagogiske bistand Vi har mange elever, der har behov for specialpædagogisk bistand. Vi har desværre ikke altid mu-lighed for, at give det perfekte tilbud til alle eleverne. Det er for os et problem, at den personlige støtte gives som en del af normeringen. Vi har derfor en lukket ramme, som skal fordeles mellem de elever der har et behov. Når vi har mange elever med behov, bliver der en mindre del til den enkelte elev. Undervisning i dansk som andet sprog Vi har ingen elever i denne gruppe Vurdering af elevens alsidige personlige udvikling På Vorbasse skole modtager forældrene sammen med elevplanen en beskrivelse af den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Eleverne beskrives enkeltvis af alle klassens lærere. Denne be-skrivelse har høj prioritet i skole – hjem samarbejdet og er bl.a. udgangspunkt for samtalen med forældrene. Skolens undervisningsmiljøvurdering: Vi har brugt Dansk center for undervisningsmiljøs it baserede undersøgelse ”termometret”. Under-søgelsen er lavet i foråret 2012. Grunden til vi vælger ”termometret”, er at vi tidligere har brugt den, og har vurderet, at det er en meget uddybende undersøgelse. Der er krav om en undersøgelse hvert tredje år. Vi har på Vorbasse skole besluttet, at undervisningsmiljøet fra og med indeværende skole-år skal undersøges hvert år. Dette giver et bedre sammenligningsgrundlag år for år og effekten af indsatser kan måles og evalueres hurtigere. Vi har fået nogle meget positive resultater, vi øger dog fokus på følgende områder:

• Mobning og konflikter • Rammerne (undervisningsmiljøet i klyngerne og grupperummene) • Elevernes helbred og velbefindende

Elevfravær Skolebestyrelsen på Vorbasse skole behandler hvert år på august bestyrelsesmødet elevfraværet for det netop afsluttede skoleår. Vi har gennem en årrække oplevet en jævn stigning i ekstra ordinær frihed til ferier udenfor skolens normale ferie. Vi glæder os dog over at der i skoleåret 2011/12 er sket et fald på 4,2 % i forhold til skoleåret 2010/11. Skolebestyrelsen har besluttet, at der i skoleåret 2011/12 skal iværksættes en indsats vedr. elevernes sygefravær.



Side 40/162

Vi har oplevet en stigning fra 1553 sygedage i skoleåret 06/07 til 2303 sygedag i 10/11. Stigningen har været jævn fordelt over de 5 skoleår. En meget stor stigning som skolen ønsker at få gjort noget ved. Vi kan glæde os over et fald, de vi i skoleåret 2011/12 har fået fraværet ned på 1732 sygedage. Konklusion på skoleplan Den samlede konklusion på de indsamlede data i rapporten, viser at Vorbasse skole er en rigtig god skole, hvor der er fokus på den pædagogiske retning som skolen og kommunen ønsker. Der arbej-des målrettet mod de opstillede målsætninger. I skolens principper for vikardækning, er der beskrevet, at det kun er eleverne i 7.-9. klasse der kan få fri, hvis det ikke er muligt, at give en kvalificeret vikar. Dette mål er nået, når vi har en gennem-førelses procent på 99 % af alle planlagte timer. Skoleåret søges planlagt, således at alle fag dækkes af linjefagsuddannede lærere, eller lærere med tilsvarende kompetencer. Vi har i skoleåret 2011/12 haft et problem med linjefagsuddannede Kri-stendoms og historie lærere. En del af disse timer er læst af ikke linjefagsuddannede lærere. Historie og kristendom læses ofte af klassens dansklærer. Vi har dog en samlet dækning på 95 %. Vi forsøger via efteruddannelse, at fylde de faglige huller vi har i det samlede lærerkollegium. Vi er meget bevidste om, at de ressourcer vi bruger på uddannelse, kommer skolen og eleverne til gode. Samlet set er Vorbasse skole under konstant udvikling, med et meget engageret lærerkollegium og bestyrelse samt 320 glade og tilfredse elever.


Side 41/162

Rammebetingelser

Mål og rammer fastsat af Byrådet og kommunalt besluttede indsatsom-råder

Vision 2012 Som overordnet ramme for arbejdet på skoleområdet har Byrådet vedtaget vision 2012. Visionerne revideres helt eller delvist i hver byrådsperiode. Visionsdokumentet indeholder et særskilt afsnit om børn og unge (skole mv.) med følgende hovedpunkter:

• børnene får en god opvækst med værdier, der giver forudsætning for at udvikle sig i skolen med andre børn og unge

• byrådet udmelder forpligtende holdninger til samspillet mellem forældre og skole – som ramme for forældre-nes og skolernes aktive dialog om ansvarsdelingen for opdragelse, udvikling og livskvalitet

• barnet udvikler egne evner og kompetencer – i et fællesskab med andre børn – drenge og pigers forskellige ud-viklingsbehov inddrages

• der er helhed i børns opvækst i alle de kommunale institutioner og tilbud forstået som: fælles billede af ”det hele menneske” fælles holdninger / børnesyn / faglig tilgang på tværs af personalegrupperne elever møder et engageret personale, der kan fastholde deres interesse og glæde for folkesko-

len • alle unge i Billund Kommune er klædt på til at gennemføre deres uddannelsesplan • skolerne i Billund Kommune ligger godt placeret i de sammenlignelige landsdækkende evalueringer på de fag-

lige områder • de unge kender og praktiserer værdierne og normerne for ordentlig samvær, såvel mellem mennesker som in-

divider som i forhold til det store fællesskab • der er målrettede, fleksible rammer for unges aktiviteter, der udvikles med ungdomskulturen • sundhedspolitikken (kost og bevægelse mv.) indgår i arbejdet med børn og unge

Udviklingsplaner Skolens kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan skal spille sammen og supplere hinanden med de oplysninger, de hver især indeholder. I kvalitetsrapporten beskrives, hvordan arbejdet med indsatserne er foregået og en kort beskrivelse af indholdet. Kvalitetsrapporten er dermed evalueringen af det forgangne skoleår. I udviklingsplanen findes en beskrivelse af kommende indsatsområder, herunder målsætning, hand-leplan og evalueringsform. Ud over de kommunalt besluttede indsatsområder, vælger skolerne selv yderligere indsatsområder. Udviklingsplanen er dermed det fremadrettede perspektiv på baggrund af det foregående års evaluering af indsatsområder.

Helhedsskole Byrådet valgt at indføre helhedsskole i Billund Kommune fra skoleåret 2007/08. I den sammen-hæng har Børne- og Kulturudvalget formuleret politiske fællesnævnere for helhedsskole i Billund Kommune. Formålet med helhedsskolen er at skabe: • en sammenhængende dag for børnene i skolen og SFO • øget fokus på det faglige, sundhed, det kreative og bevægelse ud fra et anerkendende grundlag


Side 42/162

• tid til fordybelse • plads til større rummelighed En af fællesnævnerne er: • at der skal være sammenhæng mellem undervisningsdelen og SFO-delen ved at lærere, børne-

haveklasseledere og pædagoger i en vis udstrækning samarbejder. Pædagoger deltager med så-vel enelektioner som støttelektioner i undervisningen. Omfanget heraf og fordelingen af pæda-goglektionerne over ugen fastsættes af den enkelte skole8.

Kommende skolebørn Børne- og kulturudvalget besluttede d 3. december 2008, at børnene skulle overflyttes fra børneha-verne d. 1. april til SFO som kommende skolebørn ved grundskolerne.

Styringsgrundlag

Byrådet har vedtaget et politisk, organisatorisk og økonomisk styringsgrundlag for Billund Kom-mune. Via styringsgrundlaget er besluttet, at skolerne styres ved mål- og rammestyring. Heri indgår lønsumstyring og overførselsadgang. Lønsumstyring indebærer, at ressourcerne tildeles som kroner og ikke som timer, og at der er mulighed for at anvende lønmidler til andre driftsområder og om-vendt. Overførselsadgang betyder, at der kan overføres overskud af nettobudgettet i det enkelte år. Opsparede midler kan frit anvendes i det efterfølgende regnskabsår, men der skal ved overførslen redegøres for, hvordan overskuddet tænkes anvendt. Underskud overføres fuldt ud. Underskud skal være nedbragt senest ved udgangen af 3. budgetår.

Ressourcetildelingsmodel Skolerne tildeles ressourcer efter en række principper, men det er op til den enkelte skole at afgøre, hvordan de faktisk ønsker at anvende de tildelte midler med udgangspunkt i det fastsatte antal un-dervisningslektioner for helhedsskolen og UVM’s minimumstimetal på de øvrige årgange. Ressourcetildelingen tager udgangspunkt i 28 lektioner pr. uge i 0. -7. klasse og 33 lektioner pr. uge i 8. kl. og 31 lektioner i 9. klasse. I 0. – 6. kl. lægges den ”korte” undervisningsdag om fredagen. Ved beregning af normeringen forudsættes gennemsnitligt 690 nettoundervisningstimer pr. år pr. lærer. Det er op til skoleledelsen inden for Folkeskolelovens rammer at afgøre, hvor mange klasser der oprettes på en årgang, men der tildeles som udgangspunkt en klasseressource for hver 28 elever på en årgang. Driftsbeløb til undervisningsmidler og administration er udmøntet til hver enkelt skole på grundlag af nøgletal pr. elev. Budgettet for skoleåret 2011/12 er dannet på grundlag af følgende model: Beregningsgrundlaget er 118 elever på de ”kommunale linjer” pr. 6/9 2011. Antal elever er ganget med en kommunalt fastsat timenorm på 140 nettotimer. Til det beregnede timetal er lagt bl.a. 2,89 % til vikartimer, kompensation for ”den 6. ferieuge” og ledelsestid. Det samlede timetal udlø-ser 11,21 lærerstillinger i 2011/12. Materiale- og aktivitetsudgifter samt befordring er elevtalsafhængig. 8 Billund Kommune har fået forlænget kommunens igangværende forsøg med udvidet lærer- pædagogsamarbejde.


Side 43/162

LP-modellen Skolelederforum har besluttet at arbejde med LP-modellen (Læringsmiljø- og Pædagogiske analyse) på alle folkeskolerne i Billund Kommune. Det overordnede mål med modellen er, at der i skolerne etableres gode læringsmiljøer og gunstige betingelser for både faglig og social læring hos alle ele-ver.9 LP-modellen er fuldt implementeret på alle skoler.

Klassetrin, spor og elevtal Pr. 1. januar 2012 var der 26.222 borgere i Billund Kommune. Billund Kommune har en skolestruktur med 10 skoler, hvoraf de 2 skoler har elever fra 0. til 7. klasse, 7 skoler med elever fra 0. til 9. klasse og en fælleskommunal 10. klasse skole. På Søndre Skole findes kommunens specialklasser samt et specialundervisningscenter. Tabel 1: Klassetrin, spor og elevtal

Enggård-skolen

Filskov Skole

Vorbasse Skole

Sønder-markskolen

Søndre Skole

Stenderup Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole

B-1 Klassetrin 0 - 9. kl. 0 - 7. kl. 0 - 9. kl. 0 - 9. kl. 0 - 10. kl. 0 - 7. kl. 0 - 9. kl. 0 - 9. kl. 0 - 9. kl.B-2 Spor pr. klassetrin (overvejende) 2 1 1-2 2 2 1 1-2 1-2 3-4B-3 Elevtal pr. 5/9: a) i normalklasser (0-9. årg.) 416 126 314 475 455 144 336 302 731 b) i 10. klasse 118 c) i specialklasser 49 d) i specialundervisningscentret 37 e) Antal elever der undervises i dansk som andetsprog 1 17 f) Andel af skolens elever, som er tilmeldt SFO (0-3. årg) 80,30% 69,60% 60,60% 72,70% 61,80% 64,30% 73,30% 68,30% 58,70%

Oplysning om "antal elever der undervises i dansk som andet sprog", er skaffet via UNI-C. Tabel 2: Elevtal pr. normalklasse i 0. - 9. klasse pr. 5/9 2011

Enggård-skolen

Filskov Skole

Vorbasse Skole

Sønder-mark-skolen

Søndre Skole

Stende-rup Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole I alt

Antal elever 416 126 314 475 455 144 336 302 731 3.299 Antal klasser 20 8 14 21 20 8 18 17 35 161 Gennemsnitlig klassekvotient 20,8 15,8 22,4 22,6 22,8 18,0 18,7 17,8 20,9 20,5 Det samlede elevtal fra 0. til 10. klasse pr. 5. september 2011 var 3.503 inkl. elever i specialklasser og specialundervisningscentret.

Udgift pr. elev Det fremgår af ECO-nøgletal for 2011, at Billund Kommunes samlede udgift vedr. 6-16 årige udgør 65.890 kr. pr. elev. Til sammenligning kan oplyses, at landsgennemsnittet er på 69.785 kr. I beregningen er medregnet udgifter til folkeskolen, PPR, befordring, kommunale og regionale spe-cialskoler, statsbidrag vedr. private skoler og efterskoler, UU, SFO og andre pasningstilbud.

9 Kilde: ”Arbejdet med LP-modellen. Beskrivelse af analysemodellen og strategier for implementering i skolen”, Tho-mas Nordahl, 2007.


Side 44/162

Udgiftsniveauet og beregningsmetoden er sammenlignelig med oplysningerne i Billund Kommunes kvalitetsrapport fra 2010/11.I tidligere kvalitetsrapporter blev en anden opgørelsesmetode anvendt. Men de daværende oplysninger ajourføres ikke længere af Indenrigs- og Socialministeriet.

Ressourcer til specialpædagogisk bistand Den samlede ressource afsat på området udgør 18.011.200kr. (2011 priser). Beløbet dækker også undervisning i regionale tilbud (§ 20,3). Elever hjemmehørende i andre kommuner er ikke medreg-net. I 2010 blev det besluttet at nedlægge en del af de centrale puljer på specialområdet. I stedet blev det samlede puljebeløb fordelt til skolerne efter objektive kriterier (elevtal i normalklasserne), hvor de fra 1/1 2011 indgår som en integreret del af den almindelige ressourcetildelingsmodel på skoleom-rådet. De udlagte puljer udgjorde 4.745.100 kr. i 2010-niveau, og dette beløb er ikke medregnet i beløbet ovenfor.

Ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog For Billund Kommune under ét er der brugt et årligt beløb på ca. 640.000 kr. Ressourcetildelingen på området sker ud fra følgende principper: • 82.120 kr. (2012-priser) pr. tosproget elev med flygtningestatus, der har været i Danmark under

3 år. Undervisningen foregår på Vestre Skole, hvor der i skoleåret 2011/12 gennemsnitligt har været 3 elever.

• Undervisningen af tosprogede elever, der ikke har flygtningestatus varetages og finansieres af distriktsskolen, dog tildeles Enggårdskolen, Søndre Skole og Vestre Skole timer til lektiestøtte til tosprogede elever. Det samlede beløb til lektiehjælp for de tre skoler udgør ca. 399.557 kr. (2012-priser).

Antal elever pr. lærer Tabel 3: Antal elever pr. lærer (normalklasser)

Enggård-skolen

Filskov Skole

Vorbasse Skole

Sønder-markskolen

Søndre Skole

Stenderup Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole

Elever pr. lærer 11,8 12,0 13,6 12,8 9,9 12,4 12,4 12,0 13,0

Oplysning er skaffet via UNI-C. Tallet vedr. Søndre Skole er ikke retvisende, fordi lærerantallet desuden omfatter lærere i specialklasser.

Elevernes fravær Tabel 4: Elevernes fravær i 2011/12. Antal dage i gennemsnit pr. elev (elevtal pr. 5/9-11)

Enggård-skolen

Filskov Skole

Vorbasse Skole

Sønder-markskolen

Søndre Skole

Stenderup Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole

Sygdom 2206,00 546,00 1771,00 2788,00 4011,00 726,00 1565,00 1352,00 2307,00Ulovligt fravær 104,00 38,00 278,00 51,00 688,00 15,00 31,00 86,00 111,00Andet fravær 1126,00 219,00 731,00 1249,00 1780,00 290,00 736,00 639,00 909,00Fravær i alt i gennemsnit pr. elev 8,26 6,37 8,85 8,61 10,42 7,16 6,94 6,88 4,55

I tallene vedr. Søndre Skole er specialklasser og 10. klasse medregnet.Oplysninger skaffet via udtræk fra KMD-Elev og manuelt indtastet i skemaet ovenfor.


Side 45/162

Antal elever pr. computer Tabel 5: Antal elever pr. computer (under 5 år gamle) med internetopkobling

Enggård-skolen

Filskov Skole

Vorbasse Skole

Sønder-markskolen

Søndre Skole

Stenderup Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole

Elever pr. computer 3,1 4,5 4,1 2,8 5,0 1,8 2,0 4,4 3,7

Oplysninger skaffet hos de respektive skoler.

Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Tabel 6: Udgift til undervisningsmidler pr. elev

Enggård-skolen

Filskov Skole

Vorbasse Skole

Sønder-markskolen

Søndre Skole

Stenderup Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole

Udgift pr. elev til unv.midler 1.348 kr. 1.739 kr. 1.865 kr. ikke oplyst 1.500 kr. 2.038 kr. 2.067 kr. 1.520 kr. 2.119 kr.

Oplysninger skaffet hos de respektive skoler. Der tages forbehold for forskelle skolerne imellem m.h.t. hvilke udgiftstyper, der er medregnet.

Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Tabel 7: Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning

Enggård-skolen

Filskov Skole

Vorbasse Skole

Sønder-markskolen

Søndre Skole

Stenderup Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole

Andel af lærernes arbejdstid, der an-vendes til underv. udtrykt i procent 34,3 30,4 33,3 35,1 33,9 33,0 34,7 33,5 35,1

Oplysning er skaffet via UNI-C.

Planlagte undervisningstimer fordelt på fag og klassetrin

Forklaring på de anvendte forkortelser for fagene:DAN DanskENG EngelskTYS TyskFRA FranskKRI KristendomskundskabREL ReligionHIS HistorieSAM SamfundsfagIDR IdrætMUS MusikBIL BilledkunstMAT MatematikFK Fysik/kemiGEO GeografiBIO BiologiNT Natur og teknikTIL TilvalgsfagKLA Klassens tidHSH Håndarbejde/sløjd/hjemkundskabBVH Børnehaveklasse


Side 46/162

Tabel 8a: EnggårdskolenKlassetrin/fag DAN ENG TY FRA KRI REL HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO NT TIL KLA HSH BHV

0 8401 360 0 0 0 30 0 0 60 60 60 180 0 0 0 60 0 30 02 330 0 0 0 60 0 0 60 60 60 180 0 0 0 60 0 30 03 300 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 30 04 180 60 0 0 30 60 0 90 60 30 150 0 0 0 60 0 30 905 180 90 0 0 30 60 0 90 30 30 150 0 0 0 30 0 30 1206 180 90 0 0 60 60 0 90 30 0 120 0 0 0 60 0 30 1207 180 90 90 0 0 60 0 60 0 0 120 60 60 60 0 30 30 08 180 90 120 0 30 60 60 60 0 0 120 60 60 30 0 60 30 09 180 90 120 0 30 30 60 60 0 0 120 90 30 60 0 60 30 0

Samlet 0.-7. kl. 1.710 390 90 0 240 0 270 0 510 300 240 1050 60 60 60 330 30 210 330 840Samlet 8.-9. kl. 360 180 240 0 60 0 90 120 120 0 0 240 150 90 90 0 120 60 0 0 Tabel 8b: Filskov Skole

Klassetrin/fag DAN ENG TY FRA KRI REL HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO NT TIL KLA HSH BHV0 8401 390 0 0 0 60 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 30 02 390 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 30 03 270 60 0 0 30 30 0 90 60 60 150 0 0 0 60 0 30 04 180 90 0 0 30 60 0 90 60 60 120 0 0 0 60 0 30 605 180 90 0 0 30 60 0 90 30 30 120 0 0 0 60 0 30 1206 180 90 0 0 60 60 0 90 30 0 120 0 0 0 60 0 30 1207 180 90 90 0 0 60 0 90 0 0 120 60 30 60 0 0 30 60

Samlet 0.-7. kl. 1.770 420 90 0 240 0 270 0 570 300 270 930 60 30 60 330 0 210 360 840 Tabel 8c: Vorbasse Skole

Klassetrin/fag DAN ENG TY FRA KRI REL HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO NT TIL KLA HSH BHV0 12001 360 0 0 0 60 0 0 90 30 30 150 0 0 0 30 0 90 02 360 0 0 0 30 0 0 90 60 60 150 0 0 0 30 0 60 03 270 60 0 0 30 30 0 90 60 60 150 0 0 0 60 0 30 04 210 60 0 0 30 60 0 90 60 60 120 0 0 0 60 0 30 605 210 90 0 0 30 60 0 60 60 60 120 0 0 0 60 0 30 606 180 90 60 0 30 60 0 60 60 0 120 0 0 0 90 0 30 607 180 90 60 0 0 60 0 60 0 0 120 60 30 30 0 0 30 608 180 90 90 0 30 30 60 60 0 0 120 60 60 60 0 30 30 09 180 90 90 0 30 30 60 60 0 0 120 60 60 60 0 30 30 0

Samlet 0.-7. kl. 1.770 390 120 0 210 0 270 0 540 330 270 930 60 30 30 330 0 300 240 1200Samlet 8.-9. kl. 360 180 180 0 60 0 60 120 120 0 0 240 120 120 120 0 60 60 0 0 Tabel 8d: Søndermarkskolen


Samlet 0.-7. kl. 1.665 420 90 0 240 0 270 0 600 300 270 930 60 30 60 360 0 195 390 840Samlet 8.-9. kl. 360 180 240 0 60 0 90 120 120 0 0 240 150 90 90 0 120 60 0 0


Side 47/162

Tabel 8e: Søndre SkoleKlassetrin/fag DAN ENG TY FRA KRI REL HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO NT TIL KLA HSH BHV

0 8401 450 0 0 0 60 0 0 60 30 30 150 0 0 0 30 0 30 02 420 0 0 0 30 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 30 03 300 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 30 04 210 60 0 0 30 60 0 90 60 60 120 0 0 0 60 0 30 605 180 90 0 0 30 60 0 90 30 30 120 0 0 0 60 0 30 1206 180 90 0 0 60 60 0 90 30 0 120 0 0 0 60 0 30 1207 180 90 90 0 0 60 0 60 0 0 120 60 30 60 0 0 30 1208 180 90 120 0 30 60 60 60 0 0 120 60 60 60 0 0 30 609 180 90 120 0 30 30 60 60 0 0 120 90 30 30 0 0 30 60


10. klasse 150 90 120 0 0 0 0 60 30 0 30 150 90 60 60 0 0 30 30I flere årgange findes "Ikke fagdelt undervisning", som i denne oversigt er tillagt forskellige fag efter skolens oplysning. Tabel 8f: Stenderup Skole

Klassetrin/fag DAN ENG TY FRA KRI REL HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO NT TIL KLA HSH BHV0 8401 330 0 0 0 60 0 0 60 30 60 180 0 0 0 60 0 60 02 330 0 0 0 30 0 0 60 60 60 180 0 0 0 60 0 60 03 300 60 0 0 30 30 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 30 04 180 60 0 0 30 60 0 120 60 60 120 0 0 0 60 0 30 605 180 90 0 0 30 60 0 90 30 30 120 0 0 0 60 0 30 1206 180 90 0 0 60 60 0 60 30 30 120 0 0 0 60 0 30 1207 180 90 90 0 0 60 0 60 0 0 120 60 30 60 0 0 30 60

Samlet 0.-7. kl. 1.680 390 90 0 240 0 270 0 510 270 300 990 60 30 60 360 0 270 360 840 Tabel 8g: Sdr. Omme Skole


Samlet 0.-7. kl. 1.680 390 90 0 240 0 270 0 660 270 240 990 60 30 60 330 0 210 390 840Samlet 8.-9. kl. 360 180 240 0 60 0 90 120 120 0 0 240 150 90 90 0 120 60 0 0 Tabel 8h: Hejnsvig Skole


Samlet 0.-7. kl. 1.770 390 90 0 240 0 300 0 510 300 240 960 60 30 60 330 0 210 390 840Samlet 8.-9. kl. 360 180 240 0 60 0 90 120 120 0 0 240 150 120 90 0 120 60 0 01. og 2. klassetrin har hver 60 årlige timers "Ikke fagdelt undervisning", som i denne oversigt er tillagt faget dansk.


Side 48/162

Tabel 8i: Vestre SkoleKlassetrin/fag DAN ENG TY FRA KRI REL HIS SAM IDR MUS BIL MAT FK GEO BIO NT TIL KLA HSH BHV

0 8401 330 0 0 0 60 0 0 60 60 60 150 0 0 0 30 0 90 02 330 0 0 0 60 0 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 60 03 270 60 0 0 30 60 0 60 60 60 150 0 0 0 60 0 30 04 210 60 0 0 30 60 0 60 60 60 120 0 0 0 90 0 30 605 180 90 0 0 30 30 0 60 60 30 120 0 0 0 60 0 30 1506 210 90 0 0 60 90 0 60 0 0 120 0 0 0 60 0 30 1207 180 90 90 0 0 60 0 60 0 0 120 60 30 60 0 60 60 08 180 90 90 0 30 60 60 60 0 0 120 60 60 30 0 60 60 09 180 90 120 0 30 30 60 60 0 0 120 90 30 60 0 60 60 0


Oplysninger er skaffet via UNI-C

Ledelsesmæssige dispositioner Tabel 9: Ledelsesmæssige dispositioner

Redegørelse for om Enggårdskolen Ingen Filskov Skole Ingen Vorbasse Skole Ingen Søndermarkskolen Ingen Søndre Skole Ingen Stenderup Skole Ingen Sdr. Omme Skole Ingen Hejnsvig Skole Ingen Vestre Skole Ingen

Planlagte timer gennemført Tabel 9a: Planlagte timer gennemført

I hvilket omfang planlagte Enggårdskolen 100,00% Filskov Skole 99,35% Vorbasse Skole 99,60% Søndermarkskolen Ikke oplyst Søndre Skole 99,90% Stenderup Skole 99,90% Sdr. Omme Skole 99,50% Hejnsvig Skole 99,60% Vestre Skole 98,00%

Lærere med liniefagsuddannelse i faget Tabel 9b: Lærere med liniefagsuddannelse i faget

I hvilket omfang Enggårdskolen 91,40% Filskov Skole 98,00% Vorbasse Skole 95,00% Søndermarkskolen Ikke oplyst Søndre Skole 100,00% fagene fysik, bh.kl., musik, tysk, billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde og sløjd.

90,00% i fagene engelsk og biologi. 60,00% i fagene matematik, historie, idræt og geografi. 35,00% i faget kristendom.

Stenderup Skole 92,50% Sdr. Omme Skole 92,50% Hejnsvig Skole 97,00% Vestre Skole 72,99%


Side 49/162

Lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik Tabel 9c: Lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik

I hvilket omfang i specialpædagogik eller Enggårdskolen 100,00% Filskov Skole Skolen råder ikke over lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik Vorbasse Skole 100,00% Søndermarkskolen Ikke oplyst Søndre Skole 16 underviser i specielle undervisningstilbud, 12 har liniefag eller diplomuddannelse inden for området, og 2 er under specialuddannelse Stenderup Skole Skolen råder ikke over lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik Sdr. Omme Skole 100,00% Hejnsvig Skole 85,70% Vestre Skole Specialundervisningslærerne har alle anden videregående kompetencegivende uddannelse

Lærere i dansk som andetsprog Tabel 9d: Lærere i dansk som andetsprog

I hvilket omfang Enggårdskolen Skolen har ikke undervisning i dansk som andetsprog. Filskov Skole Skolen har ikke undervisning i dansk som andetsprog. Vorbasse Skole 100,00% Søndermarkskolen Skolen har ikke undervisning i dansk som andetsprog. Søndre Skole Skolens ekstra undervisning af to-sprogede elever foregår i kompetencecentret. Her er to lærere med dansk som andetsprog. Stenderup Skole Skolen har ikke undervisning i dansk som andetsprog. Sdr. Omme Skole Skolen har ikke undervisning i dansk som andetsprog. Hejnsvig Skole Skolen har ikke undervisning i dansk som andetsprog. Vestre Skole 100,00%

Efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere Tabel 9e: Efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere

I hvilket omfang der er Enggårdskolen 1,675 timer og 185,500 kr. Filskov Skole 700 timer og 65.000 kr. Vorbasse Skole 506 timer og 122.000 kr. Søndermarkskolen Ikke oplyst Søndre Skole 215.000 kr. Stenderup Skole 332 timer og 1. modul af bibliotekaruddannelse (SVU) Sdr. Omme Skole 633 timer og 80.000 kr. Hejnsvig Skole 639 timer og 83.600 kr. Vestre Skole 135.000 kr.


Side 50/162

Antal børn henvist til undervisning i specialklasser Antal børn i kommunen henvist til a) Specialklasser eller ”specialskole” indenfor kommunens eget skolevæsen

Pr. 5/9-11 er eleverne fordelt sådan: • 49 på Søndre Skole (specialklasser) • 37 på Søndre Skole (Specialundervisningscentret)

b) Specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsener

Pr. 5/9-11 er eleverne fordelt sådan: • 2 i Varde Kommune • 1 i Vejen Kommune • 1 i Ålborg Kommune

Opgørelsen omfatter kun kommunale specialskoler, idet udgift vedr. elever i specialklasser ved folkeskoler i andre kommuner ikke er konteret særskilt.

c) Regionernes undervisningstilbud

Pr. 5/9-11 er eleverne fordelt sådan: • 1 på Fredericia-døveskolen • 1 på Kildebjerget


Side 51/162

Pædagogiske processer I det efterfølgende har de enkelte skoler i skemaform beskrevet pædagogiske processer indenfor:

• Elevplaner • Evaluering og elevernes inddragelse • Tilrettelæggelse af holddannelse • Tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet • Den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi • Den specialpædagogiske bistand i specialklasser • Undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser • Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi • Arbejdet med helhedsskolen • Arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO • Arbejdet med inklusion • Arbejdet med IT og medier • Skolens eget/egne indsatsområder

Elevplan Af beskrivelserne af pædagogiske processer fremgår, at skolebestyrelsen ved 4 skoler har formule-ret principper for elevplanen. Elevplanen indeholder på alle skoler en beskrivelse af elevens faglige og sociale kompetencer. Den udleveres minimum 1 gang årligt i forbindelse med en skole-hjem-samtale. Skolelederne har hver især givet en sammenfattende vurdering af arbejdet med elevplan. Der er mange fælles træk i disse vurderinger:

- elevplanen er en naturlig del af arbejdet og opleves fuldt implementeret - elevplanen er et godt redskab til den løbende evaluering og til fastsættelse af nye mål - elevplanen bruges aktivt - elevplanen er udbytterig i dialogen med forældrene

Evaluering og elevernes inddragelse Vedr. evaluering og elevernes inddragelse har en skolebestyrelse udarbejdet princippet for arbejdet hermed. Der anvendes flere forskellige evalueringsmetoder på den enkelte skole. Skolelederne har hver især givet en sammenfattende vurdering af arbejdet med evaluering og elev-inddragelse. Der er flere fælles træk i disse vurderinger:

- det er væsentligt at bruge tid på dialog med eleverne i forbindelse med elevplanen – både med hensyn til selve evalueringen og i forhold til at fastlægge nye mål

- elevinddragelse skal give mening og være relevant

Holddannelse Der anvendes flere forskellige pædagogisk funderede kriterier for anvendelse af holddannelse. Vedr. tilrettelæggelse og anvendelse af holddannelse har én skolebestyrelse udarbejdet principper. Skolelederne har hver især givet en sammenfattende vurdering af arbejdet med holddannelse. Fæl-les for vurderingerne er, at der anvendes ressourcer på holddannelsen, at der vedvarende udvikles nye måder at holddanne / undervisningsdifferentiere på. Holddannelsen udmøntes forskelligt: fra at være et bærende princip i organisering, til at være parallellagt, til at være på tværs af klasser og år-gange.


Side 52/162

Skole-hjem-samarbejdet På alle skoler undtagen to har skolebestyrelsen udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet. Der afvikles typisk 2 samtaler pr. år. Dertil kommer samtaler efter behov. I den nye arbejdstidsafta-le ligger tiden til samtalen i omregningsfaktoren, så den angivne tid (fra 40 til 85 minutter) er udtryk for et minimum. Den nye arbejdstidsaftale lægger op til samtaler herudover efter behov. Specialpædagogisk bistand i specialklasser Én skole har specialklasser. Med beslutning om udfasning af specialklasser har skoleåret været præget af omlægning, idet der fra august 2012 ikke længere visiteres elever til specialklasserne. Der er et struktureret samarbejde i teamene. Alle elever i specialklasserne har handleplaner og retestes hvert år.


Pædagogiske processer Enggårdskolen

Side 53/162

Pædagogiske processer Enggårdskolen Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med elevplaner?

x

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: Elevplanen skal bidrage til: at styrke dialogen mellem elev, forældre og skole. at indgå og fastholde aftaler mellem elev, forældre og skole. undervisningsdifferentiering. faglig, personlig og social udvikling af eleven. at bevidstgøre eleven om egen læring. et aktivt og fremadrettet arbejde. Handleplan: Elevplanen skal være: en kort og præcis beskrivelse med udgangspunkt i trinmål og slutmål. 0.-2. klasse: Alle fag skal evalueres mindst én gang årligt. Forår og/eller efterår. Der sættes få mål med efterfølgende hand-leplan. Der tages udgangspunkt i trinmål. Der laves sociale mål og dannelsesmål. Bruges ved elevsamtaler. Omdrejningspunkt ved skole/hjem-samtaler. Overleveres ved lærerskift. 3.-6. klasse: Alle fag skal evalueres mindst én gang årligt. Forår og/eller efterår. Der sættes et passende antal mål med efterfølgende handleplan. Der tages udgangspunkt i trinmål. Der laves sociale mål og dannelsesmål. Opfølgningen af de nationale test skal indgå i elevplanerne. Bruges ved elevsamtaler. Omdrejningspunkt ved skole/hjem-samtaler. Overleveres ved lærerskift. 7.-9. klasse: Alle fag skal evalueres mindst én gang årligt. Forår og/eller efterår (dog kan man efter lærerskift i 7.- 8. klasse nøjes med evaluering om foråret). Der sættes et passende antal mål med efterfølgende handleplan. Der tages udgangspunkt i trinmål. Der laves sociale mål og dannelsesmål. Opfølgningen af de nationale test skal indgå i elevplanerne. Udtalelse fra idræt indgår to gange årligt. Bruges ved elevsamtaler. Omdrejningspunkt ved skole/hjem-samtaler. Overleveres ved lærerskift.



Side 54/162

Hvad indgår i elevplanen? (sæt kryds)

Elevernes faglige kompetencer Elevernes personlige og sociale kompetencer

Indskoling x X Mellemtrin x X Udskoling x X Evt. bemærkninger: Indeholder elevplanen … JA NEJ … en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? x … resultater af den løbende evaluering? x … beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (under-visningsdifferentiering, holddannelse osv.)?

x

… beslutninger, der træffes for at følge op på resultaterne af lokale og nationale test i de udvalgte fag på bestemte klassetrin?

x x

… aftaler om, hvordan eleven og forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål for næste periode?

x

JA NEJ Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? x Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? x Følger elevplanen eleven ved skoleskift? x x Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen: Elevplanerne er efterhånden en helt naturlig del af vores arbejde. Alle benytter det, som et godt redskab til evaluering og opfølgning af den enkelte elevs faglige og sociale udvikling. Elevplanen er også et godt redskab til et udbytterigt skole/hjemsamarbejde



Side 55/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres

x

Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning

Sæt kryds hvis meto-den an-vendes

Frekvens (hvor ofte anvendes metoden?)

Sæt kryds hvis metoden anvendes


Sæt kryds hvis me-toden anvendes


Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Skriftlig lærerrespons på elevers opgaver og produktioner

x x x x x x x

Lærerrespons på elevers mundtlige præstationer

x x x x x x

Elevportfolio – arbejdsportfolio / hverdagsportfolio

x x x x

Elevportfolio – præsentationsport-folio

x x x x x x

Logbog for den enkelte elev Logbog for klassen (klasselogbog) x x x x Selvvurderingsark – kan-kan næ-sten og smileys

x x x x x x

Observation v/læreren eller pæda-gog

x x x x x x

Spørgeskema til elever x x x Multiple-choice-test Lærerproducerede prøver x x x x x x x Prøver integreret i skolebogssyste-mer

x x x x x x

Målcirkler/målskiver til elevbrug – markering af målopfyldelse

Samtale med elever x x x x x x Udtalelser i forbindelse med skrift-lige opgaver

x x x

Interviews af elever Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

x x x x x x

Andre evalueringsmetoder (be-skriv)

Skolelederens vurdering af evaluering og elevinddragelse: Udover den skriftlige og synlige evaluering af elevarbejde, bruger vi altid samtalen med eleverne. Det er vig-tigt i relationsarbejdet, at der altid er en personlig kontakt med eleverne. Det er også i samtalen, at målene bliver evalueret og nye bliver sat.



Side 56/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse?

x

Hvis ja, beskriv principper/procedurer: Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier:

Indskoling Mellemtrin Overbygning

Sæt kryds hvis kriteriet anvendes

Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangs-punkt i kriteri-et?)


Frekvens (hvor ofte holddeles med udgangspunkt i kriteriet?)

Sæt kryds hvis krite-riet an-vendes


Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Fagligt niveau x x x x x x x Interesser x x x x x x Køn x x x x x x x Motivation og engagement x x x x x x Alder x x Klassetrin x x x x x x Modenhed x x x x Socialpædagogiske for-hold

x x x x x x

Sociale fællesskaber x x x x x x Læringsstile x x x x x x x x Evt. andre holddelingskri-terier

Evt. andre holddelingskri-terier

Skolelederens vurdering af tilrettelæggelsen af holddannelsen: Vi har i dette skoleår arbejdet meget med holddannelse. Vi har prioriteret, at så mange lektioner, som det har været muligt, på samme årgang og i klyngerne, skulle være parallelle for at styrke holddannelsen. Der har været holddannelse på tværs af klasser og årgange.



Side 57/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? x Beskriv kort principper/procedurer Mål: At give barnet optimale betingelser for at udvikle sig alsidigt. Det betyder, at forældre og skole: gør brug af hinandens viden om barnet. skaber forståelse for fællesskabets betydning. udvikler fællesskabet. udvikler tryghed, tillid og forståelse for hinanden. afklarer forventninger om undervisningens indhold og det sociale og pædagogiske miljø. deltager aktivt i samarbejdet og er tro over for indgåede aftaler. afklarer og respekterer skolens, hjemmets og fælles ansvarsområder. afklarer rammer for en åben og konstruktiv dialog. afstemmer hinandens forventninger til, hvornår og hvordan der kommunikeres mellem forældre og personale. Handleplan: et passende antal skole/hjem-samtaler. et passende antal sammenkomster mellem skole og hjem (forældremøder/sociale arrangementer), hvoraf en af sammenkomsterne skal være et forældremøde i forbindelse med skoleårets start. skolefest. forældrerådsmøder. åbent hus hver dag. jævnlige informationer på Forældreintra. Skoleintra eller kontaktbog bruges til meddelelser og forespørgsler. gensidig kontakt ved akutte problemer. dagsordner og referater til forældremøder. elevplan mindst 1 gang årligt. afstemme forventninger til gensidig kontakt ved første forældremøde hvert skoleår. hvert team sætter de afstemte forventninger på klassens opslagstavle. nye forældre introduceres til Forældreintra og opfordres til at bruge det. tilstræbe at åbne Skoleintra en gang hver arbejdsdag. der kvitteres for modtagelse af mails. Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? Alle har enten

klasseforældreråd eller trivsels-grupper

Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 0 Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?10 2 Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling Mindst to Mellemtrin Mindst to Udskoling Mindst to 10 Det er alene møder med fagligt-pædagogisk indhold, der skal medtænkes i spørgsmålet.



Side 58/162

Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling Ligger i faktoren Mellemtrin Ligger i faktoren Udskoling Ligger i faktoren Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand?

x

Beskriv principper/procedurer: Fase 1: 0., 1., 2., 3. klasse

Der ydes faglig specialpædagogisk bistand til alle årgange. Specialundervisningen foregår som individuel støtte, holddeling eller som støtte i klassen. Tidlig læsehjælp ligger i dansk- eller pædagogtimer

Fase 2: 4., 5., 6. klasse

Specialundervisningen foregår som individuel støtte, holddeling eller som støtte i klassen. Der tilbydes lektiehjælp for 4.-9. klasse 3 gange om ugen.

Fase 3: 7., 8., 9. klasse

Der ydes faglig specialpædagogisk bistand til alle årgange. Specialundervisningen foregår som individuel støtte, holddeling eller som støtte i klassen. Der tilbydes lektiehjælp for 4.-9. klasse 3 gange om ugen.

Specialundervisningslærerne har timerne som puljer. Specialundervisningslærerne kan efter aftale deltage i teammøder. AKT-ARBEJDE Social træning af enkelte elever med særlige behov MÅLGRUPPEN Børn i vanskeligheder (socialt, følelsesmæssigt og sprogligt), som har en adfærd, der fortæller os, at samspillet ikke er i orden. PROCEDURE

• Henvendelse fra en lærer/pædagog/leder vedrørende elever/klasser i vanskeligheder.

• Observation i klassen, hvor der kigges på relationerne børnene imellem og mellem voksen/barn. Spar-ring med lærerteamet omkring klassen.

o Klassearbejde, hvor der iværksættes og gennemføres forskellige forløb med børn, forældre og

lærerteam omkring klassens trivsel.

Social træning:

Vejledning af de voksne, observati-on og støtte i klas-

serne. Desuden AKT-

undervisning på hold.



Side 59/162

ORGANISERING AF UNDERVISNING UDENFOR KLASSEN

• Intervention A: Børn i store vanskeligheder tilbydes tid ude af klassen på et lille hold, hvor der arbejdes med faglig, personlig, sproglig og social udvikling. De øvrige timer/dage er eleven i klassen (evt. med støtte).

Når barnet er ude af klassen, medfører det et tæt samarbejde med forældrene. Det vil sige, at vi kommer i hjemmet ca. hver 4. uge, hvor der sammen med barn/forældre evalueres og udarbejdes mål og handleplaner for den kommende periode. Sideløbende er der et tæt samarbejde med teamet omkring klassen.

• Intervention B: Som ovenstående. Barnet har alle timer i AKT-tilbuddet.

RESSOURCER 2011/12 Der er afsat 50 lektioner ugentligt samt 129 timer til samarbejdet med familierne. Disse timer er fordelt på tre lærere. Herudover har vi ansat en fuldtidspædagog, som har timer både i undervisningen og SFO. Ovenstående ressourceforbrug er taget ud af skolens eget budget. Der er i løbet af skoleåret tilført ressourcer fra PPR, hvilket har gjort, at yderligere en lærer og 2 pædagoger har undervisning i AKT-tilbuddet. IND-/UDSLUSNING • En elev bringes i forslag (klassens lærere, forældre, ledelse m.fl.). • Vi besøger klassen og observerer. • De implicerede parter mødes (forældre, lærere, ledelse, lærere fra AKT-gruppen og evt. psykolog). Pro-

blemstillingen belyses fra alle sider. • Forældrene siger til eller fra hurtigst muligt. • Det afklares, hvem der skal deltage i samarbejdet omkring barnet. • Tidshorisonten for deltagelse aftales i hvert enkelt tilfælde - helst en varighed på mindst 4 måneder. • Senest 3 uger inden aftaleperiodens udløb mødes de implicerede parter og evaluerer. Skal ”kontrakten”

forlænges? SAMARBEJDSPERIODEN • Der er en meget tæt kontakt mellem skole og hjem. • Der fastsættes et langsigtet mål og delmål undervejs. • Der aftales handleplaner og konsekvenser ude og hjemme. • Der aftales tidspunkter for hjemmebesøg, hvor vi evaluerer og aftaler nye delmål. • Barnet skal deltage i samtalen ved hjemmebesøg. • Barnet skal være udhvilet og have en god madpakke med i skole.



Side 60/162

Den specialpædagogiske bistand (forebyggende og foregribende indsats) organiseres så…

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke … ressourcerne anvendes til forebyg-gende indsats i forhold til klasserne på skolen.

x

… ressourcerne anvendes til foregriben-de indsats i forhold til udvalgte elever med særlige behov, der ikke er indstillet til PPR.

x

Den specialpædagogiske bistand (indgribende indsats) organiseres så… I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke … eleverne får specialpædagogisk bi-stand uden for klassens skema.

x

… den specialpædagogiske bistand pri-mært gives på skolens kompetencecen-ter.

x

… den specialpædagogiske bistand pri-mært gives som støtte i normalklassen.

x

… indhold og mål for den specialpæda-gogiske bistand koordineres med mål og indhold for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mellem speciallæreren og faglærer(e).

x

… der er udarbejdet en individuel un-dervisningsplan for den enkelte elev med specifikke mål for den specialpædagogi-ske bistand.

x

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Enggårdskolen har ingen specialpædagogisk bistand i specialklasser. Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Enggårdskolen har ingen undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser. Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi Enggårdskolen har ikke supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetenceregi.



Side 61/162

Redegørelse for arbejdet med Helhedsskolen JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med Helhedsskolen? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med Helhedsskolen?

x

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: Arbejdet med helhedsskolen startede på Enggårdskolen og i den gamle Billund Kommune i 1999. Helhedsskolen omfatter derfor for os i dag både undervisningsdelen og fritidsdelen. Skolens værdiord - Livsglæde, Udvikling, Faglighed, Forskellighed og Ansvarlighed - (se hjemmesiden) gælder derfor for hele skolen (såvel undervisning som fritid). I arbejdet med tilblivelsen af disse værdier og samværsregler er der bl.a. sat fokus på Folkeskolens formålspara-graf 1 og skolens ønske om at skabe helhed og sammenhæng i børns udvikling og vækst gennem hele skolefor-løbet. Skolens værdisætning og samværsregler afspejler, at vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang. Vi arbejder med anerkendende kommunikation. Skolen er inddelt i tre faser. Faserne er inddelt i såvel årgangs- som fagteam. Indskolingsteamene består af både pædagoger og lærere. Der er jævnligt møder i de enkelte team. Undervisning og SFO deler fysiske rammer. Dette giver bl.a. mulighed for bedre kommunikation mellem lærere og pædagoger. Pædagogerne har 2 enetimer i hver klasse og op til 5 dobbelttimer i hver klasse (0.-2. klasse). AKT-teamet består af fire lærere og tre pædagoger. AKT-teamet varetager AKT-opgaver i både SFO og under-visningen. De kommende 1.-klasselærere har så vidt muligt timer i børnehaveklassen. (gælder ikke i år pga. skolesammen-lægning) Eleverne starter i børnehaveklassen i én klasse med vekslende hold gennem hele 0. klasse. Klassedannelsen er udskudt til slutningen af 0. klasse med det formål:

• at sammensætte to velfungerende klasser • at børnene i resten af deres skoletid oplever et sammenhold på tværs af klasserne • at opbygge et godt grundlag for et tæt samarbejde mellem de kommende to klasser.

5. årgang adopterer børnehaveklassen, og de har i år haft et tæt og struktureret samarbejde. 4. årgang har fra 1. april haft samarbejde med boblerne (førskolebørn). Der arbejdes i hele skoleforløbet med mange måder at lære på, bl.a. gennem bevidsthed om læringsstile og frem-stilling af undervisningsmaterialer, der tilgodeser den enkelte elevs læringsstil. Der arbejdes med elevernes personlige udvikling på mange forskellige måder: I indskolingen lærer eleverne taktil rygmassage. Der afholdes ugentlige klassemøder på alle årgange. Der deltager to voksne på møderne.



Side 62/162

Mål for helhedsskolen Beskriv kort skolens opstillede mål: At børn, unge og voksne har mod på og lyst til at udvikle sig alsidigt under de bedst mulige fysiske, psykiske og æstetiske rammer. Evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort resultatet af evalueringen af de opstillede mål, primært i forhold til lærer-pædagog-samarbejdet: Pædagoger og lærere har et tæt samarbejde i indskolingen. Arbejdet foregår i team omkring den enkelte årgang. Indsatsområder er fælles for undervisningen og SFO-tiden. Der indgår såvel pædagoger som lærere i det team, der har specielt fokus på børn i vanskelig-heder. Redegørelse for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for mål- og indholdsbeskrivel-sen?

x

Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af mål- og ind-holdsbeskrivelsen?

x

Skolens arbejde med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort hvordan, skolefritidsordningen arbejder med hvilke temaer: Temaerne er uændrede i forhold til tidligere. Den overordnede pædagogiske ramme for aktiviteter i SFO: * Vi arbejder med anerkendende tilgang i alle relationer. * Vi respekterer børnenes tid i SFO som fritid og prioriterer tryghed, engagement og fællesskab. * De voksne er i alle sammenhænge gode rollemodeller, og børnene opmuntres til at være gode rollemodeller

for hinanden på tværs af alder og køn. Der er udarbejdet mål og indholdsbeskrivelse under følgende overskrifter:

• Personlig udvikling • Fællesskab • Sprog • Krop, bevægelse og sundhed • Natur og friluftsliv • Kulturelle aktiviteter • Leg • Børn med særlige vanskeligheder og forudsætninger • Lektier • Samspil mellem pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og skole-hjem-samarbejdet



Side 63/162

• Overgang fra børnehave til skole – Førskolebørn • Dokumentation • Evaluering

Evalueringsmetoder for at evaluere de opstillede mål Beskriv kort hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der hav været inddraget i evalueringen: Ved tilrettelæggelsen af aktiviteter året igennem tager vi udgangspunkt i de nævnte temaer, så vi kommer ”hele vejen rundt”. 3-4 gange om året holder vi en temauge med særligt fokus på et emne inden for et eller flere af temaerne. I dette skoleår har vi haft ekstra fokus på bevægelse. Vi har brugt hallen alle eftermiddage og der har dagligt været bevægelsesaktiviteter for alle ude på legepladsen, sportspladsen/skoven eller i hallen. I år har vi også, som noget ganske særligt, arbejdet med overgangen fra Enggårdskolen til BillundSkolen. Vi har planlagt mange aktiviteter sammen med Søndermarkskolens SFO og har gensidigt besøgt hinanden Evaluering af mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort evalueringens resultatet: Evalueringen på to personalemøder viste, at der kun var behov for små justeringer på indholdssiden: Et par em-ner blev slettet og erstattet af nogle nye, så der igen er sammenhæng mellem ”det vi siger, vi gør – og det vi rent faktisk gør”. Redegørelse for arbejdet med inklusion JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inklusion? X Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af inklusion? X Mål for arbejdet med inklusion Beskriv de opstillede mål for arbejdet med inklusion: Vi har i dette skoleår arbejdet meget med medarbejdernes inklusionskompetencer.. Der har været vores mål at give medarbejderne kompetencer, der står mål med opgaven.

• Vi har bl.a. udarbejdet en funktionsbeskrivelse af vores AKT-medarbejder. • Deltaget i et ”drengeprojekt” sammen med skoler fra Silkeborg Kommune • Udannet to Martemeo- terapeuter • Mange lærere og pædagoger har deltaget i kurser om bl.a. martemeo, klasseledelse og cooperative

learning



Side 64/162

Evaluering af de opstillede mål Beskriv hvorledes de opstillede mål konkret evalueres: hvornår og med inddragelse af hvem: Vi har haft jævnlige møde med AKT-teamet, hvor vi har evalueret opgaver og lavet nye strategier for yderligere inklusion af elever. Ledelsen og AKT-teamet har deltaget i årgangs-teammøder, for at analysere og evaluere på de inklusionsopgaver der har været, bl.a. ved hjælp af LP-modellen Redegørelse for arbejdet med IT og medier JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inddragelse af it i undervis-ningen

X

Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af it i undervisnin-gen?

X

Skolens målsætning Beskriv kort skolens målsætning vedr. it og medier i undervisningen:

• At hvert team tager et IT-spring i forhold til de kompetencer, teamet har på nuværende tidspunkt. • At fokusere på moderne medier, som et middel til undervisningsdifferentiering • At uddanne udvalgte elever, således at de bliver i stand til at hjælpe lærere og andre elever med IT-

relaterede udfordringer. Skolens handleplan Beskriv kort skolens handleplan for it og medier i undervisningen:

• Pædagogisk dag med John Kleesner, for at kommer godt i gang med ”IT-springet” • De enkelte team afvikler mindst en uges undervisning, hvor moderne medier er i fokus med henblik

på at øge undervisningsdifferentiering. • IT-superkidz • Deltage i Microsoft pædagogiske netværk

Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål i forhold til skolens målsætning; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen:

• De enkelte team beskriver før deres medieuge, hvilke kompetencer de ønsker at have fokus på og arbejde med.

• Der evalueres under og kort tid efter medieugen, og teamet afleverer en beskrivelse af hvilke kompetencer der er opnået, og hvor næste udviklingstrin er.



Side 65/162

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

X

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Miljøbevidsthed Vi har også i dette skoleår arbejdet med Projekt Grønt Flag. ”Grønt flag-udvalget” har igen tilrettelagt undervisningstimer/dage/uger for alle elverne på skolen, således at vi bevarer status som Grøn Flag skole. Arbejdet har resulteret i at vi på skolen er blevet mere bevidste om energibesparelse, som tydeligt kan aflæses på vores forbrug. Vi har hen over året bl.a. arbejdet på følgende måder:

• ”Miljøråd”, som havde til opgave at være sparringspartner for kolleger, finde materiale, links, film osv. Stod for den overordnede planlægning af emneuge/ dage og undervisningslektioner.

• Små foredrag i klasserne/klyngerne hen over året. • Hvert klassetrin skulle vælge mindst et ud af 10 temaer at arbejde med. De 10 temaer er: Vand, natur,

affald, økologisk produktion, energi, hverdagens kemi, klimaforandringer, transport, bæredygtighed, forbrug.

• Arbejde med at blive bevidste om at spare på strøm, varme, vand osv. • Miljøbevidsthed har været det overordnede emne i klyngeugen. Vi har igen i år fået tildelt Det Grønne Flag

Faglig læsning. Vi har arbejdet med vores mål for læsning. I dette skoleår har vi især haft fokus på faglig læsning. Mål: At lærere/pædagoger

• Bliver bevidste om, at udviklingen af elevernes læsekompetencer ikke kun er en sag for dansklæreren • Får et kendskab til, hvad det indebærer at undervise i faglig læsning/læse for at lære • Får introduceret og afprøvet metoder til før-,under- og efterlæsning, der kan anvendes i den daglige un-

dervisning for at støtte elevernes læseforståelse, og dermed det faglige udbytte • Får indsigt i deres fags teksttyper og hvilke udfordringer, det giver eleven

At klasserne

• Undervises direkte i mindst 3 metoder til styrkelse af deres læsning i fagene og at eleverne oplever en overførselsværdi i undervisningen

Handleplan:

• Temadag ved Hanne Brixtofte Petersen • Arbejde med metoderne i klasserne • Support ved læsevejlederne • Evaluering med SH og læsevejlederne efterår og forår • Opfølgning med temaeftermiddag i dec.


Pædagogiske processer Filskov Skole

Side 66/162

Pædagogiske processer Filskov Skole Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med elevplaner?

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: I forbindelse med 2 årlige elevevalueringer (heraf 1 med udlevering af elevplaner) har eleven en opfølgnings-samtale med klasselæreren. Hvad indgår i elevplanen? (sæt kryds)


Indskoling x x Mellemtrin x x Udskoling x x Evt. bemærkninger: Indeholder elevplanen … JA NEJ … en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? x … resultater af den løbende evaluering? x … beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (under-visningsdifferentiering, holddannelse osv.)?

x


x


x

JA NEJ Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? x Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? x Følger elevplanen eleven ved skoleskift? x Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen: Arbejdet har på tilfredsstillende måde sikret den fornødne løbende evaluering mellem hjem og skole af såvel elevens faglige standpunkt som elevens sociale udvikling.



Side 67/162


x

Beskriv strategi/principper: Hvilke evalueringsmetoder anvendes på elevniveau? Evalueringsmetode Indskoling Mellemtrin Overbygning







Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere


x x x x x


x x x x x x



Logbog for den enkelte elev Logbog for klassen (klasselogbog) Selvvurderingsark – kan-kan næ-sten og smileys

Observation v/lærer eller pædagog Spørgeskema til elever Multiple-choice-test x x x x x x Lærerproducerede prøver x x x x x x Prøver integreret i bogssystemer x x x x x x Målcirkler/målskiver til elevbrug – markering af målopfyldelse

Samtale med elever x x x x x x Udtalelser ifm. skriftlige opgaver Interviews af elever Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

x x x x x x

Andre evalueringsmetoder-beskriv Andre evalueringsmetoder-beskriv

Skolelederens vurdering af evaluering og elevinddragelse: Det vurderes, at ovenstående indsats har fungeret tilfredsstillende i samarbejdet med elever og forældre.



Side 68/162


x

Hvis ja, beskriv principper/procedurer: Se afsnittet vedr. ”Specialpædagogisk bistand i kompetencecenterregi” under pkt. 5. Holddannelse anvendes med udgangspunkt i følgende pædagogisk funderede kriterier:








Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Fagligt niveau x x x x x X Interesser Køn Motivation og engagement Alder Klassetrin Modenhed Socialpædagogiske for-hold

x x x x x X

Sociale fællesskaber x x x x x x Læringsstile Evt. andre holddelingskri-terier


Skolelederens vurdering af tilrettelæggelsen af holddannelsen: Tilrettelæggelsen af holddannelsen vurderes til at fungere tilfredsstillende.



Side 69/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? x Beskriv kort principper/procedurer Se herunder. Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? 8 Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 0 Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?11 1-4 Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling 35 min. Mellemtrin 35 min. Udskoling 35 min. Udskoling 35 min. Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand?

x

Beskriv principper/procedurer: Som hovedprincip parallellægges dansk og mat. timer i 3.-7. kl.trin. Dette giver mulighed for at lave flydende holddannelse i disse fag på ovennævnte klassetrin. Kompetencecentret for specialundervisning visiterer min. 2 gang om året elever til flydende holddannelse, men tager dog også elever ind og ud af holddannelsen efter be-hov. Skolen tilbyder endvidere læsestøtte til 1. og 2. klasse med 3 lektioner ugentligt. Derudover indgår almindelige støttetimer i klasserne i holddannelsen.

11 Det er alene møder med fagligt-pædagogisk indhold, der skal medtænkes i spørgsmålet.



Side 70/162



x


x


x


x


x


x


x

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Filskov Skole har ikke specialklasser. Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Filskov Skole har ikke undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser. Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi Filskov Skole har ikke supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetenceregi.



Side 71/162

Redegørelse for arbejdet med Helhedsskolen JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med Helhedsskolen? Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med Helhedsskolen?

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: 0.-2. kl. tildeles 5 lektioner ugentligt med pæd. Heraf 2 lektioner med ”alene-lektioner” med pædagogen. I lekti-oner sammen med læreren samarbejdes om såvel det faglige som det sociale i klassen. I ”alene-lektionerne” har pædagogen fokus på bevægelse, de kreative fag, klassens sociale samspil samt opsamling fra den øvrige fælles undervisning. Mål for helhedsskolen Beskriv kort skolens opstillede mål:

1. Via førskolegruppen at lette overgange fra børnehave til skole for det enkelte barn. 2. At drage nytte af, at flere samarbejdende fagpersoner ser på barnet i såvel skolehverdagen som i

Fritidsordningen. 3. At videreudvikle samarbejdet mellem og pædagog. 4. At videreudvikle samarbejdet mellem skole og Fritidsordning.

Evalueringsmetode vedr. evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Evalueringen er foretaget med udgangspunkt i de ovenfor opstillede mål for helhedsskolen. Selve evalueringen er sammenskrevet ud fra møder afholdt mellem de implicerede lærere, pædagoger og skole-leder, hvor også den enkelte elevs faglige og sociale forhold er blevet vurderet. Evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort resultatet af evalueringen af de opstillede mål, primært i forhold til lærer-pædagog-samarbejdet: Evalueringen foretaget i 2012 viste flg: Ad 1: Generelt kan iagttages en god og gnidningsløs overgang for det enkelt barn fra børnehave til skole. Ad 2: Såvel lærere som pædagoger har siden helhedsskolens start udviklet tættere og mere kvalitative samar- bejdsformer og således i stigende grad taget dele af hinandens faglige kompetencer med i egen praksis i forbindelse med såvel den praktiske håndtering af børnene som den faglige teoretiske behandling af aktu elle problemstillinger. Ad 3: Indeholdt i formuleringen fra pkt. 2: Ad 4: Samarbejdet mellem skole og Fritidsordning har haft fokus på gensidig information om det enkelte barn. Indsatsområdet har givet gode resultater også i forhold til en mere tilfredsstillende forældrekontakt.



Side 72/162

Redegørelse for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for mål- og indholdsbeskrivel-sen?

x


x

Skolens arbejde med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort hvordan, skolefritidsordningen arbejder med hvilke temaer: Mål: Citat: ”Målet med arbejdet i SFO er, ud over at dække et pasningsbehov, at udvikle børnenes sociale kompeten-cer og være med til at give det enkelte barn en indholdsrig og meningsfuld fritid”. Berørte temaer: Overgange: Arbejdes med overgange mellem dagpleje og Børnehave foregår ved månedlige besøg i Børnehaven fra dagple-jerne i distriktet. Arbejdet med overgangen mellem børnehave og skole foregår i tidsrummet april – juni, hvor kommende skole-børn arbejder sammen med børnehaveklassen og børnehaveklasseleder. Samarbejde med forældre og skole: Samarbejdet vedrørende det enkelte barn foregår mellem den enkelte forældre og fritidsordningen via personlig kontakt ved f.eks. afhentning. Skolepædagogerne, som også arbejder i fritidsordningen, er krumtappen i samarbejdet mellem fritidsordningen og skoledelen. Der afholdes jævnlige teammøder, hvor aktuelle og overordnede problemstillinger tages op. Aktiviteter: Der lægges særligt vægt på at igangsætte bevægelsesaktiviteter for børnene om eftermiddagen. 1 gang ugentligt er fritidsordningen i hallen. I sommerhalvåret svømmer børnene 2 gange ugentligt. Der er mulighed for at børnene på eget initiativ kan lave lektier. Evalueringsmetoder for at evaluere de opstillede mål Beskriv kort hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Evaluering foregår løbende på børnemøder, samtaler med forældrene, ved SFO-personalets gruppe- møder samt ved skolebestyrelsesmøder. Evaluering af mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort evalueringens resultatet: Evalueringen viste, at temaerne i praksis fungerede godt i hverdagen. Endvidere vurderedes samarbejdet mellem personalegrupperne og med forældrene som tilfredsstillende.



Side 73/162

Redegørelse for arbejdet med inklusion JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inklusion? x Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af inklusion? x Mål for arbejdet med inklusion Beskriv de opstillede mål for arbejdet med inklusion: Da Filskov Skole nedlægges pr. 1. aug. – 2012 er dette arbejde ikke foretaget. Evaluering af de opstillede mål Beskriv hvorledes de opstillede mål konkret evalueres: hvornår og med inddragelse af hvem: Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål og hvilke tiltag evalueringen evt. har givet anledning til: Redegørelse for arbejdet med IT og medier JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inddragelse af it i undervis-ningen

x


x

Skolens målsætning Beskriv kort skolens målsætning vedr. it og medier i undervisningen: Da Filskov Skole nedlægges pr. 1. august- 2012 er dette arbejde ikke foretaget. Skolens handleplan Beskriv kort skolens handleplan for it og medier i undervisningen: Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål i forhold til skolens målsætning; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen:



Side 74/162

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde:Kvalitativt sidste skoleår som folkeskole JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Filskov skole har set i lyset af nedlæggelse pr. 1/8-2012 haft en kvalitativ gennemførelse af det sidste skoleår såvel i Børnehaven som i skolen som overordnet indsatsområde. I efteråret 2011 vedtoges, at vi i begge afdelinger til det sidste ville have fokus på kvaliteten af pasningen i Bør-nehaven og det faglige niveau i skolen. Dette mål vurderes til at være gennemført tilfredsstillende.


Pædagogiske processer Hejnsvig Skole

Side 75/162

Pædagogiske processer Hejnsvig Skole Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med elevplaner?

x

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: Hvad indgår i elevplanen? (sæt kryds)


Indskoling x x Mellemtrin x x Udskoling x x Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: Der er udarbejdet retningslinjer for elevplaner, og elevplanerne er nu et aktive værktøjer i skole/hjem-samarbejdet og i arbejdet med progression i elevernes læring. Elevplanerne udarbejdes én gang årligt i tilknyt-ning til efterårets skole/hjem-samtaler. Indeholder elevplanen … JA NEJ … en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? x … resultater af den løbende evaluering? x … beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (under-visningsdifferentiering, holddannelse osv.)?

x


x x


x

JA NEJ Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? x Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? x x Følger elevplanen eleven ved skoleskift? x Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen: Elevplanerne er fuldt implementeret og bliver brugt aktivt i både skole/hjem-samarbejdet og i det pædagogiske arbejde med undervisningsdifferentiering, læring og trivsel, herunder i det tværfaglige arbejde med andre faggrupper. Evaluering af retningslinjer og udviklingsmuligheder sker årligt.



Side 76/162


x

Beskriv strategi/principper:








Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere


x x x


x x x x x x


x x


Logbog for den enkelte elev x x x Logbog for klassen (klasselogbog) Selvvurderingsark – kan-kan næ-sten og smileys

x x

Observation v/lærer eller pædagog x x Spørgeskema til elever x x x Multiple-choice-test Lærerproducerede prøver x x x Prøver integreret i bogssystemer x x x Målcirkler/målskiver til elevbrug – markering af målopfyldelse

x x

Samtale med elever x x x x x Udtalelser ifm. skriftlige opgaver x x Interviews af elever x x Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

x x x

Andre evalueringsmetoder-beskriv x x x Andre evalueringsmetoder-beskriv Skolelederens vurdering af evaluering og elevinddragelse: Der er udarbejdet en plan for test vedr. læse- og stave-udvikling, hvor der testes på alle årgange 1.-5. årgang, hertil kommer den obligatoriske sprogvurdering på 0. årgang. Der er årlige klasselæsekonferencer for 1.-5. årgang med deltagelse af dansklærer, læsevejleder, koor. specialunder-visningslærer og skoleleder. I den øvrige undervisning er evaluering et værktøj, som anvendes, hvor den enkelte lærer vurderer, at der er behov. Der anvendes såvel summative som formative evalueringsformer, og hidtidige erfaringer med evaluering vil indgå i udvik-ling af en mere systematisk evalueringskultur. Evaluering er generelt et udviklingsområde på Hejnsvig Skole.



Side 77/162


x









Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Fagligt niveau x x x Interesser x x Køn x Motivation og engagement x x x Alder Klassetrin x x x Modenhed x Socialpædagogiske for-hold

x

Sociale fællesskaber x x x Læringsstile x Evt. andre holddelingskri-terier


Skolelederens vurdering af tilrettelæggelsen af holddannelsen: Der er udarbejdet udviklingsplan for holddannelse på Hejnsvig Skole. I skoleåret 2011-12 er der arbejdet med holddannelse i den daglige undervisning og i perioder med læsebånd i indskolingen. På mellemtrinnet har der været kursusforløb, hvor der har været holddannelse på 4. årgang, og i overbygningen har der været et tværfagligt kursus-forløb på tværs af årgange, holddannelse på 7. årgang samt en projektuge. Elevernes og lærernes evaluering indgår nu i den videre udvikling. Skemalægningsprincipper understøtter så vidt muligt holddannelser. Det vurderes, at fleksibel holddannelse er en organiseringsform, som giver bedre muligheder for og sætter fokus på undervisnings-differentiering.



Side 78/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? x Beskriv kort principper/procedurer Der er formuleret vision, værdier og mål. Handlinger: Forældreinformation, forældredag, forældremøder, arrangementer, samarbejde om den enkelte elev, klasseforældreråd Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? alle Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 0 Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?12 2-4 Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling Indgår i forberedelsestiden Mellemtrin Indgår i forberedelsestiden Udskoling Indgår i forberedelsestiden Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand?

x

Beskriv principper/procedurer: Der er formuleret vision, værdier og mål. Handling: procedure, organisering, inddragelse af forældre



x


x




Side 79/162


x


x


x


x


x

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Hejnsvig Skole har ingen specialpædagogisk bistand i specialklasser. Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Hejnsvig Skole har ingen undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser. Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Tilbyder skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompeten-cecenterregi? (hvis nej, gå til afsnittet ”Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres/børnehaveklasselederes indsats)”

x

Hvis ja, har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggel-sen af undervisning i dansk som andetsprog?

x

Beskriv principper/procedurer:



Side 80/162

Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres så…

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke … denne primært gives som støtte i klassen.

x

… denne primært foregår i sko-lens kompetencecenter parallelt med klassens undervisning.

x

… denne primært placeres uden for klassens skema.

x

… denne primært gives i form af kursusforløb på tværs af klas-ser/årgange.

x

… indhold og mål for undervis-ningen i dansk som andetsprog koordineres med indhold og mål for normalklassens undervisning og udarbejdes i samarbejde mel-lem lærer i dansk som andetsprog og faglærer(e).

x

… der er udarbejdet individuelle undervisningsplaner med speci-fikke mål for elevernes udvikling i dansk som andetsprog

x


x

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: Der er en skolepædagog tilknyttet hver årgang fra 0. – 2. klasse. Antallet af lektioner er udvidet i dette skoleår. Derudover deler flere årgange nu funktionen som primærvoksne for eleverne, så skolepædagogen også har en gruppe elever, hvor hun er primærvoksen. Derudover er der et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i såvel klyngeteam som årgangsteam. Dette medfører, at vi ser barnet fra endnu flere vinkler, og alle de steder, hvor barnet færdes på skolen, bidrager med fortællinger om det enkelte barn. Mål for helhedsskolen Beskriv kort skolens opstillede mål:

- At skabe helhed for det enkelte barn - At der skabes et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger, som bidrager til en pædago-

gik, der medfører, at alle børn kan rummes på Hejnsvig skole. - At der er fokus på overgangene for det enkelte barn. F.eks. mellem børnehave og Stjerner og mel-

lem Stjerner og 0. klasse, og fra 0. klasse til 1. klasse o.s.v. - At vi aftaler forskellige fokuspunkter, som vi arbejder med - At vi ser muligheder frem for begrænsninger



Side 81/162

Evalueringsmetode vedr. evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort hvilken evalueringsmetode, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen:

- Vi afholder hvert år både klyngemøder og midtvejsmøde, hvor både pædagoger og lærere deltager. På disse møder har vi drøftet de forskellige fokuspunkter, og evalueret på, om vi er nået i mål.

- Vi evaluerer på overgangene, og de indsatser, vi har sat i værk. - Klyngens pædagoger og lærere samt SFO-leder er inddraget i evalueringen

Evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort resultatet af evalueringen af de opstillede mål, primært i forhold til lærer-pædagog-samarbejdet: Vi oplever stadig en udvikling af samarbejdet, og at det er til fordel for børn og voksne. Der er helhed mellem undervisning og fritid, og lærere og pædagoger arbejder sammen om flere opgaver f.eks. elevplaner, årsplaner, klassens sociale trivsel m.m.

- Vi har i dette skoleår haft succes med holddannelse i både 0. og 1. klasse, og det ruller videre i 2. klasse i kommende skoleår.

- Ved hjælp af Helhedsskolen er vi blevet endnu bedre til at se det hele barn. Vi er forskellige fag-grupper der observerer det enkelte barn, og på teammøderne kan vi sammen reflektere over det, vi ser, og sammen aftale nye tiltag, vi ønsker at give det enkelte barn.

- Vi har fået endnu mere fokus på, hvor vigtige relationer er i arbejdet med at øge børns trivsel i sko-len

- Der har primært været fokus på udvikling af 0.-2. årgang Redegørelse for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for mål- og indholdsbeskrivel-sen?

x


x

Skolens arbejde med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort hvordan, skolefritidsordningen arbejder med hvilke temaer: Der er tidligere udarbejdet mål- og indholdsbeskrivelser for alle temaer Vores fokus det seneste skoleår har været på det videre arbejde efter certificering til DGI institution og dermed mere bevægelse i SFO. Derudover har vi arbejdet med forskellige modeller for lektiecafe. Desuden har vi øget fokus på de børn, der har det svært i dagligdagen, og som har brug for at blive set og mødt af en voksen og til tider har brug for hjælp til at få de basale behov dækket. F.eks. morgenmad, madpakkehjælp m.m. Evalueringsmetoder for at evaluere de opstillede mål Beskriv kort hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der hav været inddraget i evalueringen: Vi har på alle personalemøder drøftet periodens fokuspunkt, og samtidig har vi evalueret på periodens daglige bevægelsesaktiviteter. Ved personalemøderne bruger vi også en del tid på de børn, der har det svært, og som er udfordret i det daglige. Dette medfører, at der aftales forskellige strategier for, hvem der sørger for det enkelte barn, og hvilke handle-muligheder der er, når børn fortæller og viser, at de har det svært for tiden.



Side 82/162

Evaluering af mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort evalueringens resultat: Vi har fået øget fokus på de børn, der til tider bevægede sig udenfor de voksnes synsfelt. Vi er blevet bedre til at sikre os, at alle børn bliver mødt og set i Hejnsvig SFO, også dem som kommer i vores SFO fra andre skoler i kommunen. Vi vil gerne arbejde videre med at udarbejde en lektiecafe, som giver plads til, at børn kan få hjælp til at klare skolegangen, også i de tilfælde hvor mor og far ikke magter opgaven. Redegørelse for arbejdet med inklusion JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inklusion? x Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af inklusion? x Mål for arbejdet med inklusion Beskriv de opstillede mål for arbejdet med inklusion: I skoleåret 2011/12 er der arbejdet med inklusion ud fra de kommunalt beskrevne rammer og mål:

- udviklende fællesskaber - børn som ansvarlige aktører - styrkelse af den specialpædagogiske indsats.

I forbindelse med etablering af Børnenes Univers Hejnsvig fra skoleåret 2012 vil der blive arbejdet med inklusi-on, både som værdi og som vision. Evaluering af de opstillede mål Beskriv hvorledes de opstillede mål konkret evalueres: hvornår og med inddragelse af hvem: De opstillede mål for området inklusion har ikke været evalueret i skoleåret 2011/12. I forbindelse med etable-ring af Børnenes Univers Hejnsvig fra skoleåret 2012, hvor der vil blive udarbejdet egne mål for arbejdet med inklusion, vil evalueringsformen blive beskrevet. Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål og hvilke tiltag evalueringen evt. har givet anledning til: Der arbejdes engageret og professionelt med inklusion på Hejnsvig Skole. Der er arbejdet med følgende tiltag inden for dette område: - støtte til enkelt elever i undervisningen - tæt samarbejde med andre professionelle faggrupper, fx på tværfaglige møder, teammøder med VISO - videreudvikling/opfølgning på LP med ”Drenge og skoler i anerkendende kontekst” med fokus på aktørper- spektivet - fokus på klasseledelse - holddannelse - videreudvikling af AKT-funktion/kompetencecenter med henblik på at frigøre ressourcer til sparring af de enkelte lærerteams



Side 83/162

Redegørelse for arbejdet med IT og medier JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inddragelse af it i undervis-ningen

x


x

Skolens målsætning Beskriv kort skolens målsætning vedr. it og medier i undervisningen: Skolens pædagogiske målsætning er, at alle elever og det pædagogiske personale lærer at bruge it og medier, med henblik på at det kan understøtte den enkelte elevs læring og alsidige personlige udvikling. Der anvendes derfor it og medier fra 0. – 9. klasse. Det er skolens målsætning, at alle elever skal have adgang til en computer, og at der er interaktive tavler i alle undervisningslokaler Skolens handleplan Beskriv kort skolens handleplan for it og medier i undervisningen: Kurser, der kvalificerer det pædagogiske personale i anvendelsen af it og medier i undervisningen, herunder anvendelsen af (LEIS) – lokalet. Indkøb af undervisningsmaterialer, baseret på it teknologi. Udarbejdelse af læseplan for integration af it jfr. Fælles Mål. Indkøb af PCere og interaktive tavler, jf. ovenstående. Pædagogisk dag i august 2011 i fremtidsværkstedet. Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål i forhold til skolens målsætning; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Evalueringen af de opstillede mål foregår på møde i september m.h.t. hardware og anvendelsen af it og medier på skolen. De opstillede mål fastholdes, da området er endnu ikke fuldt ud integreret i undervisningen i henhold til Fælles Mål. It og medier bliver et indsatsområde i det kommende skoleår i arbejdet med det fælles fundament i Børnenes Univers Hejnsvig.



Side 84/162

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Samdrevne insti-tutioner - Børnenes Univers Hejnsvig JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Vision:

- Sammenhæng og helhed i børnenes liv og læring - Faglig og økonomisk bæredygtighed.

Målsætning på kort sigt:

- Ministeriel godkendelse - Etablering af fælles ledelse, fælles bestyrelse og fælles MED-udvalg - Udarbejdelse af fælles værdigrundlag - Fælles vision og målsætning med inddragelse af bestyrelse og personale.

Arbejdet med indsatsområdet har været præget af lang periode, 6 måneder, uden skoleleder på Hejnsvig Skole. Der er indhentet dispensation ved udfordringsretten til samdrift mellem skole og børnehave i perioden 1. august 2012 indtil 31. december 2013. Der er med ansættelse af ny skoleleder pr. 1. maj 2012 etableret fælles ledelse pr. 1. august. Der er afholdt valg til Fællesbestyrelse i maj med tiltrædelse pr. 1. august 2012, og fælles MED-udvalg tiltræder november 2012. Arbejdet med at formulere fælles vision er igangsat i juni 2012 med inddragelse af bestyrelse, personale og samarbejdspartnere i lokalsamfundet. Visioner, fælles værdigrundlag og målsætning bliver formuleret i det kommende skoleår. Der er i det kommunale budget bevilget midler til bygning af helhedsløsning for børnehave, skole og hal i 2013/14. Der er løbende evaluering af og med de deltagende parter: gameplan, dialog, iagttagelse.



Side 85/162

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Videreudvik-ling/opfølgning på LP med ”Drenge og skoler i anerkendende kontekst” JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Vision Vores pædagogiske arbejde bygger på LP-tankegangen Målsætning – kort sigt Deltagelse i projektet ”Drenge og skoler i anerkendende kontekst” Målsætning – lang sigt At viden og erfaring fra deltagelse i udviklingsprojektet videreudvikler skolen ift. elever, som skolen ikke i til-strækkelig grad pt. tilgodeser. Alle trives i skolen og har lyst til at lære og videreuddanne sig. 8 lærere og pædagoger har deltaget i kurset ”Drenge og skoler i anerkendende kontekst”. Med udgangspunkt i den løbende evaluering af kurset har der været dialog om udvikling af kurset med henblik på at optimere kursi-sternes læring og kompetencer. Følgende tiltag er igangsat:

- yderligere fokus på inddragelse af aktørperspektivet, fx PUMA‐interviews - yderligere fokus på beskrivelser af det hele barn med inddragelse af betydningsfulde voksne og børn

omkring det enkelte barn, fx kompetence‐blomst - fokus på rettethed mod læring/undervisning 3.‐9. årgang - fokus på kontekstens betydning for hver enkelt elevs trivsel og læring.

Evaluering Udviklingsområdet er løbende evalueret gennem dialog. Det vurderes, at kurset er et interessant supplement til arbejdet med LP-modellen, der er implementeret som et aktivt pædagogisk værktøj i det daglige arbejde med både fællesskaber og enkeltelevers trivsel og læring.



Side 86/162

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Den internationa-le dimension JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Vision At skabe forståelse for andre kulturers mangfoldighed Målsætning – kort sigt At bevidstgøre kollegiet om, at den internationale dimension vedrører alle fag. Inddragelse af den internationale dimension i et eller flere fag på flere årgange. Målsætning – lang sigt Den internationale dimension indgår naturligt i undervisningen, fx ved anvendelse af internet for at øve frem-medsprog og for at skabe relationer rundt om i verden. Deltagelse i projekter fx Comenius/IU Tiltag

- En lærer har deltaget i kursus på UIC Esbjerg om samarbejdspartnere i Europa og Norden og E-twinning.

- Personale og skolebestyrelse er blevet præsenteret for - begrundelser for samarbejde med andre skoler - mulighed for samarbejdspartnere - mulighed for at søge støtte til projekter - mulighed for at søge støtte til kurser - ledelsesstøtte til igangsætning af uv-forløb og kontakt til samarbejdspartnere

Evaluering Lærerne giver udtryk for interesse for området, men oplever også mulighederne, som begrænsede af ressourcer. Der er behov for yderligere ledelsesstøtte, organisatorisk læring og kompetenceudvikling for at komme videre. Der udarbejdes ny udviklingsplan gældende for skoleåret 2012-13.


Pædagogiske processer Sdr. Omme Skole

Side 87/162

Pædagogiske processer Sdr. Omme Skole Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med elevplaner?

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: Elevplanen udvikles i team, den er kortfattet og med nødvendig opfølgning.. Eleven inddrages i udfærdigelsen. Elevplanen indgår i forældresamtalen. Hjemmet kvitterer for modtagelsen. Kontoret opbevarer den originale elevplan i aflåst skab. Elevplanen omfatter udelukkende oplysninger, der har betydning for lærernes, elevernes og forældrenes arbej-de omkring status og opfølgning med henblik på at forbedre effekten af undervisningen. Hvad indgår i elevplanen? (sæt kryds)


Indskoling X X Mellemtrin X X Udskoling X X Evt. bemærkninger: Desuden egne korte formuleringer. Elevplanen udarbejdes på intranettet, hvor hver afdeling har udviklet skabelon. Indeholder elevplanen … JA NEJ … en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? X … resultater af den løbende evaluering? X … beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (under-visningsdifferentiering, holddannelse osv.)?

X


X


X

JA NEJ Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? X Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? X i nogle

klasser

Følger elevplanen eleven ved skoleskift? X Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen: Elevplanen er indarbejdet som et naturligt evalueringsredskab. De enkelte afdelingsteams har udarbejdet skabeloner for hver afdeling til elevplanen. Da elevplanen udarbejdes på intranet, er det et dynamisk arbejdsredskab.



Side 88/162


X








Ugent-

ligt

Måned-

ligt

Sjældne-

re Ugent-

lit

Måned-

lit

Sjældne-

Ugent-

lit

Måned-

ligt

Sjældne-

re

Skriftlig lærerrespons på ele-vers opgaver og produktioner

X X x X X

Lærerrespons på elevers mundt-lige præstationer

X X X X


Elevportfolio – præsenta-tionsportfolio

X

Logbog for den enkelte elev X Logbog for klassen (klasselog-bog)

Selvvurderingsark – kan-kan næsten og smileys

X X X X

Observation v/lærer eller pæda-gog

X X

Spørgeskema til elever X X X X Multiple-choice-test X x X Lærerproducerede prøver X X X X X Prøver integreret i bogsystemer X X X X Målcirkler/målskiver til elev-brug – markering af målopfyl-delse

Samtale med elever X X X X X Udtalelser ifm. skriftlige opga-ver

X X X X X

Interviews af elever X X Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

X X X X X

Andre evalueringsmetoder-beskriv

X X X X

Andre evalueringsmetoder-beskriv

X



Side 89/162

Skolelederens vurdering af evaluering og elevinddragelse: Skolen har planlagte dage med elevsamtaler. Her opstilles mål for den enkelte elev mv. Skolen har en høj grad af elevinddragelse i den løbende evaluering af skolen. Redegørelse for tilrettelæggelse af holddannelse JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper/procedurer for arbejdet med holddannelse?

X




Frekvens (hvor ofte holddeles med ud-gangspunkt i kriteriet?)





Ugentligt

Måned-

ligt

Sjældne-

re Ugentligt

Måned-

lit

Sjældne-

Ugentligt

Måned-

ligt

Sjældne-

Fagligt niveau X X X x X Interesser X X X X X Køn X X X X X Motivation og engagement X X X Alder Klassetrin X X X Modenhed X Socialpædagogiske for-hold

X X X

Sociale fællesskaber X X X Læringsstile X X Evt. andre holddelingskri-terier


Skolelederens vurdering af tilrettelæggelsen af holddannelsen: I forbindelse med skemalægningen bliver det prioriteret at lægge mange parallellagte timer, så lærerne har mulighed for at organisere holddannelse på tværs af klasser. I forbindelse med tildeling af ressourcetimer gives der mulighed for at organisere holddannelsestimer i klassen ud fra ovenstående pædagogisk funderede kriterier.



Side 90/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? X Beskriv kort principper/procedurer Samarbejdet mellem skole og hjem sker gennem en åben og fordomsfri dialog, for at tilvejebringe de forudsæt-ninger, der fremmer elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til elevernes alsidige personlige udvikling. Dialogen mellem skole og hjem er præcis og målrettet. Dialogen drejer sig om såvel det enkelte barn som folke-skolens centrale opgaver. Samarbejdet bærer præg af, at såvel skolen som forældrene har et medansvar for barnets undervisning. Det sker gennem samtaler om det enkelte barn, på klasseforældremøder og løbende efter behov. Forældrene møder også skolen ved arrangementer for eleverne og gennem skolebestyrelsesarbejdet. Det er et princip, at kommunikationen mellem skole og hjem digitaliseres. Forældreintraen anvendes som et samarbejdsredskab mellem skole og hjem – blandt andet vedrørende: Information – orientering om lektier – udveksling af elevplan – planlægning af forældresamtaler. Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? Alle Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? Ingen Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?13 2 Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 Der har i dette skoleår været lavet forsøg med forældresamtale-café i stedet for indkaldte samtaler. Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling Med indførelsen af den nye læreraftale fra august 2009 ligger det i lærernes professio-

nelle råderum at fastlægge forældresamtaler. Dette sker i henhold til skolens princip-per, men minuttælleriet eksisterer ikke mere lige på dette område

Mellemtrin Udskoling




Side 91/162

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand?

X




X


X


X Læseløftet


X I perioder

X I perioder


X Enkelte elever har støtte på hele skoledagen i klassen

X


X Hold/kurser


X

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Sdr. Omme Skole har ingen specialpædagogisk bistand i specialklasser. Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Sdr. Omme Skole har ingen undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser.



Side 92/162

Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi Sdr. Omme Skole har ingen undervisning i dansk som andetsprog som andetsprog i kompetence-centerregi modtageklasser. Redegørelse for arbejdet med Helhedsskolen JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med Helhedsskolen? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med Helhedsskolen?

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: Helhedsskolen: Fokus på kost og bevægelse. 0. – 2. klasse har 1 time 4 dage om ugen med kost og bevægelse. Forud for indførelse af helhedsskolen havde vi en pædagogisk dag med drøftelser. Herefter udvalgsarbejde med målsætninger samt drøftelse af fordeling af arbejdsopgaver mellem lærere og pædagoger. Mål for helhedsskolen Beskriv kort skolens opstillede mål for skoleåret 2011/12 Skolens målsætninger i skoleåret 2011/12

• Fortsætte udviklingen i retning af en skoledag, hvor eleverne får et mere individuelt tilrettelagt under-visningstilbud gennem en øget fleksibilitet

• at optimere samarbejdet og afklare rollefordeling mellem lærere og pædagoger • at arbejde for en fortsat anerkendende pædagogisk indfaldsvinkel til alle skolens elever • at holde fokus på brugen af læringsstile samt læring gennem bevægelse • at få drøftet hvorvidt vi kan fastholde flere elever i skolefritidsordningen

Handleplaner for 2011/12

a. Den enkelte årgang beskriver det konkrete samarbejde vedrørende skole/hjem-samtaler, formøder, plan-lægning)

b. Rollefordelingen beskrives. c. Mål – og indholdsbeskrivelsen for Skolefritidsordningen evalueres.

Evalueringsmetode vedr. evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Evalueringen er foregået med udgangspunkt i LP-modellen. Evalueringen er foretaget i indskolingsafdelingen, på PR-møde samt i skolebestyrelsen.



Side 93/162

Evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort resultatet af evalueringen af de opstillede mål, primært i forhold til lærer-pædagog-samarbejdet: Evaluering

a. Den enkelte årgang beskriver det konkrete samarbejde vedrørende skole/hjem-samtaler, formø-der, planlægning)

Lærerne har forældresamtalerne, mens pædagogerne deltager på formøder op til samtalerne. b. Rollefordelingen beskrives.

Læreren er ansvarlig for den daglige undervisning og for den primære kontakt til barnet og hjemmet. Pædagogen giver støtte til elever med indlæringsvanskeligheder. Pædagogen støtter elever, der inkluderes såvel fagligt som socialt. Pædagogen deltager ved holddeling. Samarbejdet giver en større nuance i synet på det enkelte barn, da lærere og pædagoger oplever børnene i for-skellige sammenhænge. Lærere og pædagoger deltager på blokdage og i projektuger. Pædagogen yder omsorg og træder til i særlige akutte situationer. Redegørelse for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for mål- og indholdsbeskrivel-sen?

X


Skolens arbejde med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort hvordan, skolefritidsordningen arbejder med hvilke temaer:

1. Mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem:

2. Omfang af – og vurdering omkring lektiestøtte. 3. I hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen gør en målrettet indsats i forhold

til børn med særlige behov og forudsætninger. 4. I hvilket omfang og på hvilken måde skolefritidsordningen inddrager krop, bevægelse og sundhed i

hverdagen og i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lign. 5. Overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik

på at sikre børnene medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. 6. Sammenhæng i overgang fra daginstitution til skolefritidsordning.

Evalueringsmetoder for at evaluere de opstillede mål Beskriv kort hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der hav været inddraget i evalueringen: Der er ikke anvendt en særlig evalueringsmetode. Evalueringen er foretaget på personalemøde, i ledelsesteamet og i skolebestyrelsen.



Side 94/162

Evaluering af mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort evalueringens resultatet: Mål og indholdsbeskrivelsen blev evalueret første gang i foråret 2011. I foråret 2012 er der foretaget en evalue-ring og revidering af mål- og indholdsbeskrivelsen. Her er der foretaget enkelte ændringer primært redaktionelle. Evalueringen er foretaget af SFO-personalet, og den skriftlige evaluering er drøftet på skolebestyrelsesmøde 04. juni 2012. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er inde i en fortsat udvikling. Skolepædagogen deltager i formøderne omkring børnene forud for forældresamtalerne. (skole/hjem) Der er ændret på proceduren vedr. overgang fra børnehave til skole, således at der nu bruges timer på at en SFO-pædagog kommer i Børnehaven ca. 4 gange i løbet af marts. Pædagogen følger skolegruppen i deres vante omgi-velser for at lære og få indblik i børnenes forskelligheder, børnene bliver ligeledes fortrolige med en ny voksen. Børnehavepædagogens tilstedeværelse i Fritteren er kortet ned til 5-6 dage. Tilsammen er det medvirkende til at give børnene tryghed og få fod på alt det nye i opstartstiden. Efteråret 2012 skal en SFO-pædagog på kursus i ”Fra specialpædagogik tilaAlmenpædagogik”, hvor der bl.a. arbejdes med LP-modellen. Vi har i dette efterår / vinter afprøvet en struktureret planlægning med nogle aktivitetstilbud. Der har været sat faste voksne på hallen, på tur dag og spillerum ugen igennem. Det har været en god oplevelse og børnene har valgt til og fra efter lyst. Vi har ansat en person, der i sin fritid er spejder, for at give turene en anden indfaldsvinkel. Vedkommende har lavet forskellige oplevelser sammen med børnene På tur dagen. F.eks. ture i spejderskoven, lave mad over bål, sidde i sneen og lave varm kakao, udfordre balancen på ”broen” over vand osv. Den generelle konklusion er, at samarbejdet og udbyttet af samarbejdet mellem personalegrupperne er øget. Redegørelse for arbejdet med inklusion JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inklusion? X Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af inklusion? Mål for arbejdet med inklusion Beskriv de opstillede mål for arbejdet med inklusion i skoleåret 2011/12

a) Overordnet drøftelse af, hvordan vi definerer inklusion. b) Overordnet drøftelse af, hvad vi forstår ved inkluderende fællesskaber. c) Overordnet drøftelse af, hvad vi forstår ved et udviklende fællesskab. d) Drøftelse af efteruddannelsesforløb. e) Fastlæggelse af, hvordan vi tilrettelægger skoledagen for elever, som har særlige indlæringsmæssige

vanskeligheder. f) Der skal evalueres på erfaringer med undervisningsassistenters bidrag. Denne evaluering foregår med

relevante lærerteams samt i Pædagogisk Forum. 1.1.4.5.2 Skoleåret 2012/13

a) Iværksættelse af efteruddannelsestilbud b) Inklusion af eventuelt nye elever påbegyndes.



Side 95/162

Evaluering af de opstillede mål Beskriv hvorledes de opstillede mål konkret evalueres: hvornår og med inddragelse af hvem: Der er sket en løbende evaluering i årets løb, efterhånden som vi har arbejdet os gennem mål- og handleplaner. PR, ledelse, relevante lærerteams samt skolebestyrelsen har været involveret. Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål og hvilke tiltag evalueringen evt. har givet anledning til: Vi har foretaget en definition af, hvad vi forstår ved inklusion og ved inkluderende fællesskaber. Omkring efteruddannelse er vi nået frem til flg.: Via drøftelserne omkring inklusion har personalet givet udtryk for, at der vil være behov for en del efteruddan-nelse. Det kunne f.eks. være øget kendskab til klasseledelse, Cooperativ Learning, anerkendelse, positiv psyko-logi, aktionslæring samt trivsels – og inklusionsfremmende miljøer. Som følge af det fortsatte arbejde med kom-petenceudvikling på området har vi tilmeldt lærere til en række kurser i skoleåret 2012/13. Vi må i lighed med tidligere år konstatere, at for få kurser bliver oprettet. Omkring hvordan vi tilrettelægger en god skoledag for elever, som har særlige indlæringsmæssige vanskelighe-der, er vi nået frem til flg. Vi skal have gjort erfaringer med øget holddannelse, niveaudeling og inddeling efter læringsstile. Vi skal arbejde med, hvordan man skaber og udvikler en tydelig struktur og organisering i hverdagen. Vi skal have gjort erfaringer med at tilrettelægge anderledes undervisningsforløb for elever med særlige indlæ-ringsmæssige behov. Vi har endvidere evalueret på erfaringer med undervisningsassistenter i undervisningen. Da evalueringen skal være kort henvises der til skolens udviklingsplan 2012, hvori der vil være en uddybende evaluering af området. Redegørelse for arbejdet med IT og medier JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inddragelse af it i undervis-ningen

X Der er udar-bejdet it-læse- og handleplan


Skolens målsætning Beskriv kort skolens målsætning vedr. it og medier i undervisningen: Undervisningen i it på Sdr. Omme Skole fører til:

• At anvendelsen af it bliver integreret i undervisningen. • At eleverne skal være i stand til at anvende it. • At eleverne gennem undervisning om og brug af it i undervisningen kan anvende informationsteknolo-

giens begreber og metoder samt have kendskab til problemløsning ved hjælp at it. • At eleverne skal have viden om, hvordan anvendelsen af it påvirker samfundsmæssige forhold, såsom

sociale, arbejdsmæssige og organisatoriske forhold. Undervisningen medvirker til at give eleverne baggrund for at tage ansvar for egen anvendelse af it og kunne tage stilling til andres anvendelse af it. Undervisning og arbejde med it sker i en progression fra betjeningskompetence over begrebskompetence til forståelseskompetence.



Side 96/162

Skolens handleplan Beskriv kort skolens handleplan for it og medier i undervisningen: Med henblik på at fastholde og udvikle personalets it-kompetencer har skolen flg. mål og delmål:

• Tilbud om centralt udbudte kurser og erfaringsudveksling • Vidensdeling internt på skolen • Afholdelse af korte kurser internt på skolen • Pædagogisk udviklingscenter og it-vejledere udbyder relevante kurser internt på skolen.

Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål i forhold til skolens målsætning; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: IT- læse- og handleplanen er vedtaget i december 2011 og er derfor ikke evalueret endnu. Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde:LP-modellen JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Målsætninger for 2011/12

• At det pædagogiske personale udvikler og fastholder kompetencer i at kortlægge og analysere lærings-miljøet gennem arbejdet med metodikken i LP-modellen.

• At det pædagogiske personale forstår og håndterer pædagogiske udfordringer, der er relaterede til ele-ver, grupper og hele klasser med fokus på relationen i interaktionen mellem eleven og omgivelserne

• At arbejdet med LP-modellen automatiseres og bliver et naturligt redskab i det daglige arbejde • At skolen oplever forbedringer i oplevelsen af elevernes motivation og udbytte af undervisningen

1.3.2 Handleplaner for 2011/12 • Nyt personale gennemgår et kursus ved PPR med henblik på at stifte bekendtskab med arbejdsmetoder-

ne. • Der er 1-2 tovholdere i hver afdeling. Tovholderne er ansvarlige for processens gennemførelse i afde-

lingerne. • Der sker en kompetencedeling under arbejdet med LP-modellen i afdelingerne omkring tovholderfunk-

tionen • LP-arbejdet bliver en del af lærerteamsamarbejdet i afdelingerne. • Der foretages en LP-analyse forud for, at man konsulterer Pædagogisk Forum eller AKT-funktionen og

forud for indstilling til PPR. Evaluering af handleplaner:

• Nyt personale gennemgår et kursus ved PPR med henblik på at stifte bekendtskab med arbejds-metoderne.

En nyansat lærer har deltaget på et tre timers introkursus. • Der er 1-2 tovholdere i hver afdeling. Tovholderne er ansvarlige for processens gennemførelse i

afdelingerne. Kriteriet er opfyldt.



Side 97/162

• Der sker en kompetencedeling under arbejdet med LP-modellen i afdelingerne omkring tovhol-derfunktionen

Det er udelukkende i overbygningen, man har påbegyndt denne kompetenceudvikling, så her skal ske en fortsat indsats. • LP-arbejdet bliver en del af lærerteamsamarbejdet i afdelingerne. Det er vores oplevelse, at vi endnu ikke er nået hertil. Enkelte steder er teamet begyndt at arbejde i ad hoc grupper afhængig af problemstillingen. • Der foretages en LP-analyse forud for, at man konsulterer Pædagogisk Forum eller AKT-

funktionen og forud for indstilling til PPR. Det er oplevelsen, at det ikke gøres i tilstrækkeligt grad. Efter evaluering i PF har vi besluttet, at vi fremover vil forsøge at udarbejde LP-analysen som en del af mødet.

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde:Sundhedsfremme JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområ-det?

Ikke princip-per, men ud-viklingsplan

Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for arbejdet med indsatsområdet?

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Målsætninger vedrørende sundhedsfremme

• At implementere Billund Kommunes overordnede politik for ”Mad, Måltider og Bevægelse”. • At skolen udgør et sundhedsfremmende miljø, der giver eleverne forudsætninger, så de kan handle for

at fremme egen og andres sundhed. Dette forsøges opnået via flg. mål: • At eleverne fortsat rører sig mindst 30 minutter i løbet af skoledagen • At eleverne får frisk luft hver dag. • At der er fokus på sunde fødevarer

1.4.2 Handleplaner vedrørende sundhedsfremme • Skolens bod og madordning skal enten tilrettes til de officielle kostråd eller lukkes. • Det enkelte team indtænker og beskriver, hvordan man arbejder med mad, måltider og bevægelse i

samværet med elever og i den daglige undervisning • Det defineres, hvornår der er tale om særlige lejligheder, hvor der kan afviges fra de officielle kostråd. • Der indføres faste spisetider i skoledagen, hvor der er en voksen til stede, mens eleverne spiser deres

madpakke. 1.4.3 Succeskriterier

• At vi har en fortsat oplevelse af, at eleverne i stigende grad vælger sundere fødevarer. • At vi har en fortsat oplevelse af, at eleverne er aktive i løbet af skoledagen.

Evaluering af handleplaner

• Skolens bod og madordning skal enten tilrettes til de officielle kostråd eller lukkes. Madordningen indeholder sunde varer. Via aftale med Sdr. Omme Idrætscenter får vi leveret sunde sand-wich og frugtbægre til boden.



Side 98/162

• Det enkelte team indtænker og beskriver, hvordan man arbejder med mad, måltider og bevægel-se i samværet med elever og i den daglige undervisning

Der har været fulgt op på dette ved den årlige teamsamtale. Tilbagemeldingerne har været noget forskellige. • Det defineres, hvornår der er tale om særlige lejligheder, hvor der kan afviges fra de officielle

kostråd. Skolen har i efteråret 2011 vedtaget politik på området. I politikken er ”særlige lejligheder defineret som:

- Skolefester/Fritterfester hvor eleverne kan købe sodavand og snacks. - 9. årgangs sidste skoledag, hvor 9. årgang omdeler flødekarameller. - 9. årgangs dimissionsfest - Særlige lejligheder, hvor en medarbejder kan føle behov for at give eleverne en erkendtlighed.

F.eks. hvis medarbejderen har modtaget en gave i anledning af en mærkedag. - Årstidens traditioner – fastelavnsboller - æbleskiver - Ture ud af huset (eleverne har lommepenge med til eget forbrug) - Forældre opfordres til at sende sunde ting med børnene, hvis der skal deles ud på fødselsdage.

Den nødvendige konsekvens af Billund Kommunes overordnede politik er, at Hvis en klasse ønsker at have en social regelmæssig ordning, hvor der medbringes fødevarer hjemmefra, skal det leve op til de officielle kostråd. Dvs. frugtordning frem for kageordning.

• Der indføres faste spisetider i skoledagen, hvor der er en voksen til stede, mens eleverne spiser

deres madpakke Der er fastsat 10 minutter efter 4. lektion, hvor eleverne er på klassen og kan spise madpakken/mad fra bo-den sammen med læreren. Der er generelt positive tilbagemeldinger på denne ordning.

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Faglig læsning Læseindsats / faglig læsning JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? Godkendt

handleplan

Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Overordnede mål for faglig læsning:

• Eleverne i alle fag læser fagets tekster. • Eleverne ved, at formålet med læsning er at lære • Elevernes læsning styrkes ved at arbejde eksplicit med læseforståelsesstrategier i meningsfulde kontek-

ster. • Eleverne lærer forskellige læseteknikker. • Eleverne udvikler og fastholder engagement og motivation.

Hertil er opstillet en række fokuspunkter. Hele teksten kan findes på skolens hjemmeside. For at få målsætningen implementeret, arbejdes der videre med terminologien omkring Faglig Læsning i afde-lingsteams. Dansklærerne formidler her deres viden om faglig læsning til faglærerne, så det sikres, at Faglig Læsning bringes til anvendelse i alle fag. Mellemgruppen har i skoleåret 2011/12 haft læsebånd med faglig læsning. I øvrigt startede vi skoleåret med en pædagogisk dag med fokus på faglig læsning.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Pædagogiske processer Stenderup Skole

Side 99/162

Pædagogiske processer Stenderup Skole Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med elevplaner?

x

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: Elevplanerne udarbejdes inden skole-hjem samtaler i foråret. Der afholdes klassekonferencer, hvor planerne gennemgås inden de sendes til forældrene. Elevplansværktøjet i SkoleIntra benyttes. Hvad indgår i elevplanen? (sæt kryds)


Indskoling x x Mellemtrin x x Udskoling Evt. bemærkninger: Indeholder elevplanen … JA NEJ … en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? x … resultater af den løbende evaluering? x … beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (under-visningsdifferentiering, holddannelse osv.)?

x x


x x


x x

JA NEJ Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? x Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? x Følger elevplanen eleven ved skoleskift? x Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen: Elevplanen udarbejdes af lærerteam og danner udgangspunkt for drøftelse forud for skole-hjem samtaler. Lige-ledes tages der udgangspunkt i elevplanen ved den ene af de årlige skole-hjem samtaler. På den måde bidrager planen til at kvalificere drøftelsen af, hvordan der bedst muligt kan støttes op om undervisningen af eleven fra både skolens og forældrenes side. I arbejdet med elevplanen er det drøftet, hvordan der i højere grad kan arbejdes med målsætningsdelen af elevplanen. Alle elevplaner indeholder gode statusbeskrivelser, mens det er drøftet, om der kan forbedringer i forhold til opstilling af læringsmål.


Side 100/162


x








Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere


x x x x


x x x x x



x

Logbog for den enkelte elev Logbog for klassen (klasselogbog) x x Selvvurderingsark – kan-kan næ-sten og smileys

x x

Observation v/lærer eller pædagog x x x x Spørgeskema til elever x x Multiple-choice-test x x Lærerproducerede prøver x x x x Prøver integreret i bogssystemer x x Målcirkler/målskiver til elevbrug – markering af målopfyldelse

Samtale med elever x x x x Udtalelser ifm. skriftlige opgaver Interviews af elever Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

x x x x


Skolelederens vurdering af evaluering og elevinddragelse: Det vurderes at de nævnte evalueringsmetoder anvendes i et omfang så der er tilstrækkelig og brugbar viden om den enkelte elevs standpunkt og potentiale. Ligeledes vurderes at eleverne i et vist omfang indrages i for-bindelse med optilling af nye læringsmål.


Side 101/162


x









Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Fagligt niveau x x Interesser x Køn x Motivation og engagement x Alder x x Klassetrin x Modenhed Socialpædagogiske for-hold

x

Sociale fællesskaber x x Læringsstile Evt. andre holddelingskri-terier


Skolelederens vurdering af tilrettelæggelsen af holddannelsen: Holddannelse anvendes ikke meget. Dette ændres imidlertid i forbindelse med indførelse af ny struktur i sko-leåret 2012-2013, hvor der i højere grad vil blive arbejdet målrettet med anvendelse af holddannelse ud fra forskellige kriterier. I første omgang i indskolingen, hvor der indføres aldersblandet undervisning, men også på mellemtrinnet, hvor dansk- og matematikundervisning i kommende skoleår i videst muligt omfang er paral-lellagt med henblik på at skabe gode muligheder for holddannelse på tværs af klassetrin.


Side 102/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? x Beskriv kort principper/procedurer Der er ikke ændret på principper/procedurer i forhold til foregående skoleår. Principper kan ses på: www.stenderupskole.dk I skoleåret 2010/11 blev skole-hjemsamtalerne i foråret afholdt som cafésamtaler over de samme to dage for alle skolens elever. Alle skolens lærere var til stede og forældrene harvde dermed mulighed for at tale med flere af deres børns lærere, end det ellers har været tilfældet. Denne form blev evalueret ved en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene mhp. at der i medarbejdergrup-pen og bestyrelsen kunne træffes beslutning vedr. fremtidig form for afvikling af samtalerne. Resultatet heraf blev at cafésamtaleformen forsattes i skoleåret 2011-12 og det er indtrykket at der er stor tilfredshed hermed. Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? 8 Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 0 Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?14 2 Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling Indgår i lærernes omregningsfaktor Mellemtrin Indgår i lærernes omregningsfaktor Udskoling Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand?

x

Beskriv principper/procedurer: Pædagogisk Forum (Kompetencecenteret) er center for samarbejdet med PPR og varetager konkrete elevers særlige undervisningsbehov og koordineringen af specialundervisningen. I dette forum indgår skolens specialundervisningskoordinator/læsevejleder, en AKT-pædagog, skolelederen og deltagere fra PPR som faste deltagere. Derudover ad hoc repræsentation fra involverede lærerteam. Der er ikke sket ændringer i forholdt til principper og procedurer. Principperne kan ses på: www.stenderupskole.dk 14 Det er alene møder med fagligt-pædagogisk indhold, der skal medtænkes i spørgsmålet.


Side 103/162



x


x


x


x


x


x


x

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Stenderup skole har ingen specialpædagogisk bistand i specialklasser. Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Stenderup Skole har ingen undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser. Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi Stenderup Skole har ingen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterre-gi.


Side 104/162


x

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: • Lærere og pædagoger er organiseret i selvstyrende team. Et indskolingsteam og et team omkring 4. – 7.

klasse. Fra skoleåret 2012-13 ændres dette til et indskolingsteam 0. – 2. årgang og et team omkring 3. – 6 klasse.

• Der er forsat et struktureret samarbejde mellem skoleleder og teamkoordinatorer. Der gennemføres teamudviklingssamtaler.

• I indskolingsteamet er der et tæt samarbejde med børnehave/SFO. SFO og indskolingsklasser har fælles lokaler. Mhp. på at lette overgangen fra børnehave til skole er førskolegruppen i SFO-lokalet på skolen en dag om ugen. Fra 1. april er førskolebørnene i SFO-lokalet alle dage i ugen.

• Der er brobygningsforløb til børneklassen, som blandt andet indbefatter at børnehaveklasselederen og børnehavepædagogerne bytter børn et antal gange i foråret inden skolestart.

• Lærertimer i børnehaveklassen er læst af den lærer som var tænkt som kommende klasselærer i 1. klas-se. Da vi overgår til aldersblandet undervisning i 2012-13 mister dette tiltag fremover betydning.

• Skolepædagogtimer tilført til helhedsskolen læses af én skolepædagog. • I 1. og 2. klasse har skolepædagogen haft alenetimer som ”klassens tid” • Skolepædagogen har et antal ressourcetimer, som vi har valgt at tilføre indskolingsteamet derudover.

Skolepædagogen benytter disse til løsning af AKT-opgaver. Skolepædagog har gennemført AKT-uddannelse.

• Skolepædagogen er fast deltager i indskolingsteamet. • Pædagogmedhjælpere i SFO har i skoletiden opgaver som praktisk medhjælp for elever med behov her-

for samt undervisningsassistentopgaver. Mål for helhedsskolen Beskriv kort skolens opstillede mål: • At eleverne oplever helhed og sammenhæng i skoledagen og motiveres til aktiv deltagelse i egen læring • At eleverne oplever et trygt læringsmiljø, forstået som et læringsmiljø præget af omsorg, nærvær, anerken-

delse og respekt for børnenes forskellighed • At eleverne oplever at der tages udgangspunkt i deres styrkesider og succesoplevelser bidrager til styrket

selvværd • At eleverne oplever at leg og praktiske aktiviteter indgår som en væsentlig del af undervisningsforløbene • At eleverne arbejder sammen på tværs af fag og klasser i en del af skoletiden • At eleverne oplever at der er tid til fordybelse og eksperimenterende arbejde • At lærere og pædagoger oplever at de med hver deres faglighed kan bidrage til at støtte og kvalificere elever-

nes læreprocesser Evalueringsmetode vedr. evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort hvilken evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: De opstillede mål har indgået i arbejdet med udformning af ny indskolingsmodel og det er således på pædagogi-ske dage drøftet hvordan disse opfyldes nu og hvordan de fremover kan opfyldes bedst muligt. Der er enighed om at de opstillede mål fastholdes.


Side 105/162

Evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort resultatet af evalueringen af de opstillede mål, primært i forhold til lærer-pædagog-samarbejdet: Der er enighed om at der hidtil har været et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger. Måden hvorpå der arbejdes med at opfylde de opstillede mål for helhedsskolen vil imidlertid ændres på en del punkter i det kommende år som følge af indførelsen af aldersblandede klasser. Blandt andet vil børnehaveklasseleder, skolepædagog og lærere få nye roller og brobygningsforløbet vil blive anderledes. Den nye model der er udar-bejdet lægger op til en udbygning af samarbejdet mellem lærere og pædagoger, således at de forsat oplever at de med hver deres faglighed kan bidrage til at støtte og kvalificere elevernes læreprocesser. Redegørelse for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for mål- og indholdsbeskrivel-sen?

x


x

Skolens arbejde med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort hvordan, skolefritidsordningen arbejder med hvilke temaer: Krop, bevægelse og sundhed i hverdagen Regnbuen har nu været certificeret i ét år som Idræt, leg og bevægelse SFO og står til at blive recertificeret til år 2 i løbet af september/oktober. I året der er gået, har det pædagogiske personale fastholdt arbejdet med DGI `s 3 måneders planer for fysiske aktiviteter samt den udarbejdede bevægelsespolitik. Hver tirsdag og torsdag er der for alle børn aktiviteter af ca. en times varighed. Børnene ved på forhånd hvilke lege eller fysiske aktiviteter der er bestemt. 3 måneders planerne er synlige for børnene i SFO og på aktivitetskalenderen på skolens hjemmeside. Derudover har der hver fredag i hele efteråret, foråret og sommeren været arrangeret fisketure til en lokal fiskesø som ligger i gå-afstand. Børnene har der haft mulighed for at fiske eller lege på området, der giver gode mulig-heder for at være aktiv. 3 - 4 gange om året inviteres forældrene til ”aktiv forældre-kaffe” hvor de er med til at være fysisk aktive, før der hygges med kage og kaffe. Personalet udarbejder 3 måneders planer ved deres teammøder ud fra indkomne forslag fra børnene. Personalet har på skift ansvaret for de to dages aktiviteter. I vinterhalvåret gør SFO brug af Teglgaardshallen, hvor der sammen med børnene bliver aftalt forskellige temaer eller aktiviteter. I samarbejdet med DGI, forvaltningen og Gyttegård Golfklub er der indkøbt en aktivitetstrailer med forskelligt udstyr, der kan understøtte idræt, leg og bevægelse. Traileren kan lånes af dagtilbud og fritidstilbud. Vi ser frem til, at gøre brug af traileren i løbet af næste SFO år. Medindflydelse For at sikre medindflydelse for alle børn i SFO´en bliver der holdt børnemøder hver 3 uge. Ved børnemødet bliver der snakket trivsel, forslag til aktiviteter og indkøb af nye ting. Børnemødet varer ca. 20 min., hvor perso-nalet er bevidste om, at mødet har en form, hvor hele målgruppen kan være deltagende. Der er fokus på at give plads til de børn, der skal øve sig på at være deltagende i det store fællesskab. Eller modsat at øve sig på, at give plads til andre og lytte. I SFO hænger der en planche, hvor børnene selv skriver deres forslag til aktiviteter, trivsel, indkøb og forslag til hvad der skal spises på den ugentlige maddag.


Side 106/162

Lektiehjælp I skoleåret 2011-2012 har der været fokus på at udarbejde og implementere en ny struktur for indskolingen. Fra det dette skoleår er indskolingen delt i to aldersblandede klasser Ørne og Falke. Udviklingsarbejdet har været med til, at skabe en større sammenhæng imellem skole og fritidsdel. Vi tror på, at den nye struktur i større udstrækning vil fremme muligheden for, at fortsætte tema- og emnearbejde i børnenes SFO tid. Konkret har der været et brobygningsforløb før sommerferien, hvor SFO personalet og indskolingslærerne har haft til opgave, at sikre, at alle børn kender deres tilhørsforhold, og kan italesætte, hvor de hører til, og derved er trygge ved at begynde i deres nye gruppe efter ferien. Børn med særlige behov Børnehaven og indskolingen har i dette skoleår haft børn, hvis problematikker har givet anledning til at tilrette-lægge aktiviteter og læringsmiljøer så de i størst muligt omfang også har haft mulighed for at være deltagende i fællesskabet. Der har været sat ekstra tid af til overlevering fra børnehave til indskolingen og SFO for at videre-give arbejdsmetoder. I hverdagen er personalet bevidst om at italesætte, at alle børn har brug for at øve sig på forskellige ting. Med denne tilgang tror vi på, at vi er med til at gøre inklusion til en positiv oplevelse og at bør-nenes forståelse og accept af mangfoldighed styrkes. Evalueringsmetoder for at evaluere de opstillede mål Beskriv kort hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der hav været inddraget i evalueringen: I institutionen har vi valgt at bruge evalueringsredskabet Tegn på Læring, som er udviklet af Danmarks Evalue-ringsinstitut EVA. Redskabet anvendes til at sætte fokus både på børnenes læring og på det pædagogiske arbejde i praksis. Målet med redskabet er ikke at vurdere enkelte børn, men løbende at vurdere det pædagogiske arbejde i forhold til børnenes generelle trivsel, læring og udvikling. Evalueringsredskabet lægger op til, at forud for arbejdet med et tema eller en aktivitet, skal personalet opsætte evalueringsspørgsmål. Til dokumentation anvender vi børnenes produkter, foto, iagttagelser, og børnenes egne små tekster. Evalueringsarbejdet bliver varetaget af SFO teamet. I skoleåret 2011-2012 er evalueringsmetoden anvendt på temaet: Idræt, leg og bevægelse. I skoleåret 2012-2013 vil vi evaluere på indskolingens nye struktur med aldersblandet hold med fokus på teamet lektiehjælp. Evaluering af mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort evalueringens resultatet: Som nævnt under evalueringsmetoder har vi valgt, at evaluere på temaet: Idræt, leg og bevægelse da det har været prioriteret som indsatsområde. Personalet har evalueret på følgende evalueringsspørgsmål: Er alle børn fysiske aktive ved de planlagte aktiviteter tirsdag og torsdag? De planlagte aktiviteter sikrer, at alle børn har forudsætninger for at være tiltagende. DGI`s inspiration til aktivi-teter har givet personalet ideer og lyst til at bringe legen i centrum. De oplever, at konceptet med små og sjove lege motiverer børnene til, at være deltagende på hver deres niveau og alle er fysisk aktive.

Viser børnene begejstring, lyst og glæde ved aktiviteterne? Tidligere hvor de fysiske aktiviteter ofte var fodbold, rundbold eller en anden form for holdsport, kunne nogle børn give udtryk for, at det var de ikke gode til. I dag er aktiviteterne mere et mix af leg, idræt og bevægelse, og


Side 107/162

derved oplever personalet, at det enkelte barn får en god oplevelse, som er med til at skabe begejstring, lyst og glæde, og at modstand derfor ikke bliver til en udfordring. Er der et godt samarbejde mellem børnene på tværs af alder og køn? I Regnbuens SFO har børnene altid været i én aldersblandet gruppe. Vi har gode erfaringer med at børnene leger, hygger og samarbejder på tværs af alder. Nogle af de fysiske aktiviteter og lege har måske i nogen udstrækning været med til at styrke samarbejde på tværs af køn. Specielt i forhold til de børn der i forvejen er skeptiske overfor det, at samarbejde med det mod-satte køn.

Er børnene blevet bedre til at respektere regler i ”regellege”? Som pædagogisk redskab har ”regellege” flere forskellige formål. Børn med behov for struktur og overskuelighed har det rigtig godt med faste og kendte regler, da reglerne er ens for alle. Børn der har det svært med at tabe, eller kan se en ændring af regler kan blive til deres fordel, har en anden udfordring. Derfor er ”regellege” et godt pædagogisk redskab til at øve begge beskrevne udfordringer. I forhold til evalueringsspørgsmålet ser vi en forbedring men øvelse gør mestre.

Efterspørger børnene fysiske aktiviteter? Efter et år med større fokus på bevægelse og planlagte dage med idræt, leg og bevægelse er der respons fra børnene. De har mange forslag til aktiviteter ved børnemøderne og på den ophængte planche i fællesrummet. Udover de planlagte dage, spørger de til om det er muligt, at lave nogle lege. Vi ser også, at de på eget initiativ sætter lege og aktiviteter i gang

Redegørelse for arbejdet med inklusion JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inklusion? x Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af inklusion? x Mål for arbejdet med inklusion Beskriv de opstillede mål for arbejdet med inklusion: På Stenderup Skole arbejdes ud fra de kommunalt fastsatte målsætninger vedr. inklusion. Lokalt er det besluttet at afholde pædagogisk dag blandt andet mhp. en begrebsafklaring, således at der fremover kan tales og handles ud fra en fælles forståelse af begrebet inklusion. I den forbindelse vil der blive opstillet nye mål for arbejdet med inklusion. Hidtil er der I arbejdet med at indføre en ny struktur på skolen lagt vægt på at udforme en model, som kan give de bedste muligheder for at undervisningsdifferentiere og tage hensyn til børnenes forskellighed, ligesom der fremover i stort omfang vil blive gjort brug af muligheden for at lave holddannelse. Derudover er der i arbejdet med inklusion lagt vægt på kompetenceudvikling af medarbejdere. Det har været et mål:

- at alle pædagoger og lærere har gennemgået kursus i klasseledelse - at AKT-lærer og AKT-pædagog har gennemført AKT-uddannelse - at AKT-pædagog gennemfører Marte Meo terapeutuddannelse - i kommende skoleår er fire medarbejdere tilmeldt kurset: ”Specialpædagogik og sammenhæng til

almenpædagik


Side 108/162

Evaluering af de opstillede mål Beskriv hvorledes de opstillede mål konkret evalueres: hvornår og med inddragelse af hvem: Evalueringsaktiviteter er endnu ikke besluttet. Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål og hvilke tiltag evalueringen evt. har givet anledning til: Uddannelsesaktiviteter er gennemført. Redegørelse for arbejdet med IT og medier JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inddragelse af it i undervis-ningen

x


x

Skolens målsætning Beskriv kort skolens målsætning vedr. it og medier i undervisningen: Målsætning:

- IT anvendes i alle fag mhp. at give eleverne størst muligt udbytte af undervisningen - Lærernes it-kompetencer udvikles løbende i takt med at nye behov opstår som følge af den teknolo-

giske udvikling - Skolen råder over tidssvarende it-udstyr - Alle forældre i børnehave og skole benytter ForældreIntra

Skolens handleplan Beskriv kort skolens handleplan for it og medier i undervisningen:

- Med udgangspunkt i Fælles Mål for fagene og faghæfte 48: It- og mediekompetencer i folkeskolen udarbejdes plan som beskriver hvornår og hvordan it kan inddrages i undervisningen. Denne udarbejdes af lærerteam og er endnu ikke færdiggjort.

- Der er udarbejdet oversigt over hvilke programmer og online digitale læringsressourcer skolen har råderet over

- Der er tegnet tillægsabonnement på skoleaftalen, således at alle elever kan downloade diverse un-dervisningsprogrammer hjemme

- Skolebiblioteket administrerer udlån af fotoapparater, videokamera, tablets, håndscannere mv. - Der arbejdes målrettet med brug af it som kompenserende hjælpemiddel for læsesvage elever i for-

bindelse med læsning og skrivning af digitale tekster - It-vejlederopgaverne er fordelt på to personer. Én som tager sig af tekniske spørgsmål og én som

varetager pædagogisk it-vejledning - It-vejleder tilbyder med mellemrum spot-kurser til kolleger - Pædagogisk it-vejleder er i kommende skoleår tilmeldt Microsoft Skolenetværk - LærIT er til rådighed som læringsressource for personalet - Der kommunikeres med forældre via ForældreIntra.


Side 109/162

- Elever kan benytte ElevIntra - Elever kan medbringe eget udstyr og benytte skolens trådløse netværk

Status vedr. hardware: Der er interaktive tavler i alle klasselokaler samt musik og naturfagslokalet og Lego Edu-cation lokalet. Der rådes over dokumentkameraer, som kan tilsluttes interaktive tavler. I bibliotek forefindes projektor og lydanlæg, som kan benyttes i undervisning og ved fællessamlinger. Der er indkøbt nye pc´er således at ingen bærbare eller stationære maskiner er over 5 år gamle ved udgangen af skoleåret 2011-12. Der er indkøbt 5 stk. tablets til udlån til elever og medarbejdere mhp . afprøvning af muligheder i undervisningssammenhæng. Der er adgang til trådløst netværk overalt på skolen (- to lokaler i gl. skolebygning). Der er forefindes 5 lærerar-bejdspladser med pc til rådighed. Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål i forhold til skolens målsætning; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Der er i foregående skoleår gennemført en selvevaluering, hvor evalueringsmaterialet ”Bedre udbytte af it i sko-len”, udarbejdet af Danmarks Evalueringsintitut, er anvendt. Resultatet at evalueringsarbejdet er anvendt i for-bindelse med udarbejdelse af den ovenfor skitserede handleplan. Der er ikke foretaget yderligere evaluering indenfor it-området på skoleniveau. Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Organisering som en 6. klasses skole med afsæt i visionen om Børnenes Univers JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Indsatsområde: Hvordan skal Stenderup Skole og Børnehave være organiseret i 2012 om 6. kl. skole og med afsæt i visionen om Børnenes Univers? Arbejdet med indsatsområdet er tilrettelagt af lederteam og pædagogisk udvalg og har forløbet over hele skole-året. Det har indbefattet afholdelse af pædagogiske dage, besøg hos skoler i andre kommuner, temamøder med bestyrelse, informationsmøder med forældre, udarbejdelse af informationsmateriale mv. Målsætning:

- Indføre linjetilbud i børnehaven - (Indføre rullende skolestart) - Indføre aldersintegrerede klasser i 0. – 2. klasse

Linjetilbud i børnehave: ”Sprogsprutten” Øget fokus på børns sprogtilegnelse og tidlige skriftsproglige udvikling indføres som linje for at sikre: - børnene fortrolighed med skriftsproget og styrke deres bevidsthed om sprog - børnene positive forventninger til dét at kunne læse ved at give dem gode læseoplevelser - at børnene bliver klar over, at skrift har betydning og det at læse og skrive er nyttigt og meningsfuldt - sammenhæng i skriftsprogstilegnelse imellem børnehave, skole og SFO


Side 110/162

Aldersintegrerede klasser i 0. – 2. årgang Aldersintegrerede klasser og holddannelse i indskolingen skal sikre:

- øget fokus på undervisningsdifferentiering og hensyntagen til børnenes forskellighed - en styrket indsats i forhold til børns sprog, læsning og udvikling af sociale kompetencer - øget samarbejde mellem pædagoger og lærere om det enkelte barn - skiftende holddannelse med udgangspunkt i forskellige kriterier afhængig af undervisnings- og læ-

ringsmål - at der skabes rammer som giver øget mulighed for at elever kan lære af hinanden - bedre mulighed for inklusion af elever med særlige behov - at de tildelte ressourcer udnyttes optimalt

Evalueringsaktiviteter: Som evalueringsaktiviteter vil der blive gennemført tilfredshedsundersøgelser blandt børnehave- og indskolings-forældrene i løbet af skoleåret 2012-13. Processen med at indføre de nævnte ændringer vil blive evalueret i for-bindelse med teamudviklingssamtaler mellem lærerteam og leder og i forbindelse med MUS i både børnehave- og skoledel.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Pædagogiske processer Søndermarkskolen

Side 111/162

Pædagogiske processer Søndermarkskolen Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med elevplaner?

(x)

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: Der er på skolen blevet udarbejdet en skabeloner til brug ved lærernes udfyldelse af elevplaner. Skabelonen er lavet i SkoleIntraen således, at det pædagogiske personale kan bruge klasselog m.v. i udarbejdelsen af elevpla-nen. Der udarbejdes en årlig elevplan. Der arbejdes i de enkelte teams med elevplanudarbejdelsen. Elevplanerne anvendes ved skole-hjem samtalen i foråret. Planerne fremsendes elektronisk til forældrene før samtalerne, således at de danner baggrund for en forberedt samtale for alle parter. Der bliver løbende evalueret på planerne for herigennem, at finde den/de planer der tilgodeser eleverne på skolen bedst og som fungerer bedst som kommunikationsmiddel mellem lærer/lærer, lærer/elev og lærer/hjem. Elevplanerne skal virke som et brugbart arbejdsredskab for den enkelte lærer/team. Hvad indgår i elevplanen? (sæt kryds)


Indskoling X x Mellemtrin X x Udskoling X x Evt. bemærkninger: Indeholder elevplanen … JA NEJ … en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? x … resultater af den løbende evaluering? x … beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (under-visningsdifferentiering, holddannelse osv.)?

x


x


x

JA NEJ Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? x Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? x Følger elevplanen eleven ved skoleskift? x Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen:


Side 112/162


x








Ugentligt

Månedligt

Sjældnere U

gentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere


x x x


x x x


x x x


x x x

Logbog for den enkelte elev x x x Logbog for klassen (klasselogbog) x x x Selvvurderingsark – kan-kan næ-sten og smileys

x x x

Observation v/læreren eller pæda-gog

x x x

Spørgeskema til elever x x x Multiple-choice-test x x x Lærerproducerede prøver x x Prøver integreret i skolebogssyste-mer

x x


x

Samtale med elever x x x Udtalelser i forbindelse med skrift-lige opgaver

x x

Interviews af elever x x Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

x x x

Andre evalueringsmetoder (be-skriv) ”Elevplaner”

x x x

Andre evalueringsmetoder (be-skriv) ”Nationale tests”

x x x

Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen:


Side 113/162


x









Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Fagligt niveau x x x Interesser x x x Køn x x x Motivation og engagement x x x Alder x x x Klassetrin x x x Modenhed x x x Socialpædagogiske for-hold

x x x

Sociale fællesskaber x x x Læringsstile x x x Evt. andre holddelingskri-terier

x x x


x x x

Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen:


Side 114/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? x Beskriv kort principper/procedurer

BHV. KL.

1. ÅRG.

2.

ÅRG.

3. ÅRG.

4. ÅRG.

5.

ÅRG.

6.

ÅRG.

7.

ÅRG.

8.

ÅRG.

9. ÅRG.

1. Foræl-dre-møde

bh.kl.leder/pæd (2) + skolebestyr

2 lære-re

2 lære-re

2 lærere + sprog-lærer

2 lærere

2 lære-re

2 læ-rere + tysk-læ-rer + UU

2 læ-rere + na-tur-fagslæ.

2 læ-rere

2 lærere + UU

2. Foræl-dre-møde

bh.kl.leder/pæd (2) (afvik. som soc. arr.)

2 lære-re

2 lære-re

2 lærere

2 lærere

2 lære-re

1 klas-selærer + gæ-ste-læ-rer

2 læ-rere

1 kl. læ-rer

1. Sk./hj. samta-le

bh.kl.leder

hjem-mebe-søg 2 lære-re

2 lære-re

2 lærere

2 lærere

Dan + eng. Lærer

Dan + mat. læ-rer

Dan + mat. læ-rer

Dan + mat. læ-rer

Alle klassens lærer

2. Sk./hj. samta-le

bh.kl. leder + pæd.

2 lære-re

2 lære-re

2 lærere

2 lærere

Dan + mat. lærer

Dan + eng. læ-rer

Dan + tysk læ-rer

Dan + eng læ-rer

Socialt arran-ge-ment

bh.kl. leder/pæd + kommende kl.læ.

2 lære-re

2 lære-re

2 lærere

2 lærere

2 lære-re

2 læ-rere

2 læ-rere

2 læ-rere

2 lærere

For-ældre-råd

1 kl. lærer 1 kl. lærer

1 kl. lærer

1 kl. lærer

1 kl.lærer 1 kl. lærer

1 kl. læ-rer

1 kl. læ-rer

1 kl. læ-rer

1 kl. lærer

Til forældremøde på 6. årg. deltagerSSP. Emnet er alkohol. Til forældremøder på 6. og 9. årg. deltager UU på årgangsmøderne. Til sk/hj-samtaler i 1. klasse planlægges den første samtale som hjemmebesøg.. Til sk/hj-samtaler på 9. årg. afvikles der kun 1 samtale som afvikles i jan/feb måned, med deltagelse af alle

klassens lærere. Til sk/hj-samtaler på 1.- 2. årg. deltager pædagogerne i en samtale pr. årgang. Årgangene vælger selv mellem 2 forældremøder + 1 socialt arrangement eller 1 forældremøde + 2 socia-

le arrangementer.


Side 115/162

For 7.-8. årg. afholdes åbent-hus arrangement for mindre fag (eng, tys, fys, geo, bio, his, samf. og kri). samtaler.

Alle årgange:Ved lærerskift og andre særlige forhold kan deltagerantallet udvides efter behov og aftales med ledel-sen. Tidsplaceringer optages i årsplanen efter aftale med ledelsen. Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? Allle Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? Ingen Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?15 2 Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 – dog kun en samtale i 9. årgang Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling Indgår i lærernes omregningsfaktor Mellemtrin Indgår i lærernes omregningsfaktor Udskoling Indgår i lærernes omregningsfaktor Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand?

x

Beskriv principper/procedurer: Skolens Kompetencecenter varetager undervisningen af elever med særlige behov: elever med faglige indlæringsvanskeligheder elever med adfærd, kontakt og trivselsproblemer Formålet er at hjælpe de elever, der har brug for en særlig støtte eller hensyntagen, personligt, fagligt, socialt eller emotionelt. Kompetencecenterteamet består af lærere og pædagoger med særlig faglighed inden for området, idet det tilstræ-bes, at undervisningen varetages af lærere med særlige faglige og personlige kvalifikationer Teamets opgave er primært at rådgive, undervise, vejlede og supervisere kolleger Undervisningen tager udgangspunkt i elevens kompetencer og potentialer, idet opgaven er at give det enkelte barn udfordringer svarende til nærmeste udviklingszone Test i matematik og dansk anvendes som udgangspunkt for holddeling og undervisningsdifferentiering (herunder lektie som metode) Der udarbejdes en individuel undervisnings- og udviklingsplan for alle elever, der modtager undervisning i Kompetencecenteret Undervisningen er karakteriseret ved nærhed, mindste indgreb, helhed, effektivitet og empati Undervisningen foregår primært i klassen/ på årgangen samt kursusforløb Undervisningen kan være forebyggende, foregribende eller indgribende



Side 116/162

For elever i Kompetencecenteret er der et udvidet samarbejde mellem elev – forældre og skole I Kompetencecenteret oprettes lektiecafe Tilbuddet er en del af kompetencecenteret Familieklassen er en del af kompetencecenteret Tonseholdet er en del af kompetencecentret



x


x


x


x


x


x


x

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Søndermarkskolen har ingen specialpædagogisk bistand i specialklasser. Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Søndermarkskolen har ingen undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser. Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi Søndermarkskolen har ingen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetenceregi.


Side 117/162


x

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: Mål for helhedsskolen Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: Formålet med helhedsskolen er at skabe: En sammenhængende dag for børnene i skolen og SFO. Øget fokus på det faglige, sundhed, det kreative og bevægelse ud fra et anerkendende grundlag. Tid til fordybelse. Plads til større rummelighed Søndermarkskolen har gennem en årrække arbejdet med helhedsskoletankegangen og har gennem samarbejdet mellem lærere og pædagoger opnået gode resultater i forhold til formålet. Helhedsskolen består i skoleåret 11/12 af 28 ugentlige lektioner i alle klasser 0-6. klasse. Lærer/pædagog samarbejdet i undervisningen placeres efter ønske fra lærerne eller pædagogerne. Samarbejdet kan være både fagligt eller om børnenes trivsel, skolehjemsamarbejde og overgangen til SFO. I skoleåret 11/12 har pædagogerne hver en fast ugedag på 4 lektioner 1. lektion ugentlig samles til en pulje som lærerne kan søge ind til efter behov. I børnehaveklassen er der 5 lektioner. Pædagogerne er tilstede i begge frikvarter 4 dage ugentligt. Beskriv kort skolens opstillede mål: Målene er at indgå i social træning i klassen, sætte lege i gang i frikvarter, løse konflikter, observere enkelte elever eller grupper, indgå i den daglige undervisning, samt emneuger ol. , være bindeled mellem SFO og skole, samt forældre. Evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort resultatet af evalueringen af de opstillede mål, primært i forhold til lærer-pædagog-samarbejdet: Skoleåret 11/12 er forløbet efter hensigten. Puljen som der kan søges ind til fortsætter, da det giver mulighed for at koncentrere en indsats i forhold til en elev eller en elevgruppe. I børnehaveklassen er det således, at der også her afsættes en pulje (en lektion ugentligt)som kan bruges til særlig indsats eller i temauger.


Side 118/162


x


x

Temaer i mål- og indholdsbeskrivelsen Beskriv skolefritidsordningens temaer i mål- og indholdsbeskrivelsen: Temaerne i mål- og indholdsbeskrivelsen tager udgangspunkt temaerne i børnehavernes pædagogiske lærerpla-ner og børnehaveklassens obligatoriske temaer og den første fagopdelte undervisning i indskolingen. I SFO hedder temaerne: Krop og bevægelse, Kreativitet, Natur og udeliv, Sprog og udtryksformer, Sociale kom-petencer og Personlig udvikling. Skolens arbejde med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort hvordan og i hvilket omfang skolefritidsordningen arbejder med temaerne: For hvert tema er der opsat pædagogiske mål og metoder. For at sikre, at målene opfyldes arbejder personalet i teams med følgende hovedoverskrifter: Team sprog og udtryksformer, Team Kreativitet, Team natur, leg og sport. Temaerne social og personlig udvikling er indarbejdet i de mål der er sat i de tre teams. Herudover har vi et team, som arbejder med lektielæsning og et som laver særlige aktiviteter for 3. klasserne. SFO laver en årsplan, hvor hvert team planlægger aktiviteter og der planlægges ligeledes fælles projekter på tværs af teams. Hvert team laver en projektbeskrivelse for hver aktivitet. Evaluering af mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort, hvorledes mål- og indholdsbeskrivelserne evalueres og hvad evalueringen viste: Mål og indholdsbeskrivelsen evalueres i marts/april med materialet EVA´s ”Tegn på læring” Evalueringen viste for skoleåret 10/11 at der er blevet planlagt og udført flere aktiviteter og at udbuddet af akti-viteter er så alsidigt at vi rammer stort set alle børnenes interesseområder. Evalueringen af teamsamarbejdet viste at der stadig er behov for at have fokus på vores mål, samt arbejdet på tværs af teamene.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Pædagogiske processer Søndre Skole

Side 119/162

Pædagogiske processer Søndre Skole Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med elevplaner?

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: Elevplanerne er netbaserede, der bruges skabeloner fra lærer-intrasystemet med nogle justeringer på enkelte årgang. Ledelsen kan se alle elevplaner og kan bruge dem i teamsamtalerne. Det er et krav, at elevplanen ud-arbejdes én gang årligt, men i adskillige klasser udarbejdes de to gange. Teamene arbejder med elevplaner gennem lærer-intra med klasselærere som koordinator. Forældre og elever får elevplanen udleveret før sko-le/hjem-samtaler. I specialafdelingen udarbejdes derudover statusbeskrivelser i forbindelse med de årlige revisitationssamtaler. Hvad indgår i elevplanen? (sæt kryds)


Indskoling X X Mellemtrin X X Udskoling X X Evt. bemærkninger: Indeholder elevplanen … JA NEJ … en beskrivelse af elevens aktuelle faglige niveau? X … resultater af den løbende evaluering? X … beslutninger, der træffes for at følge op på evalueringens resultater (under-visningsdifferentiering, holddannelse osv.)?

X


X


X

JA NEJ Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? X Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? X Følger elevplanen eleven ved skoleskift? X Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen: Arbejdet med elevplaner har kvalificeret samarbejdet mellem lærere og elev og mellem lærere og hjemmet. Der arbejdes fremover på, at elevplanen efter aftale med hjemmet følger barnet ved skoleskift og ved modta-gelse af nye elever.


Side 120/162


x








Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere


X X X X X X X


X X X X X X



X X X

Logbog for den enkelte elev X X X X X X Logbog for klassen (klasselogbog) X X X X X X Selvvurderingsark – kan-kan næ-sten og smileys

X X

Observation v/læ. eller pædagog X X X X X X Spørgeskema til elever X X X X Multiple-choice-test Lærerproducerede prøver X X X X X X Prøver integreret i skolebogssyste-mer

X X X X X X


X X

Samtale med elever X X X X X X Udtalelser i forbindelse med skrift-lige opgaver

X X X X X X X X

Interviews af elever Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

X X X X X X

Andre evalueringsmetoder (be-skriv) Nationale og kommunale test

X X X X X X

Andre evalueringsmetoder (be-skriv) Tegneiagttagelse, motoriske test, læsemåleren

X X X X

Skolelederens vurdering af evaluering og elevinddragelse: Både elever og lærere oplever de mange forskelligartede muligheder for evaluering som et godt og brugbart redskab til evaluere elevernes resultater og derudfra sætte nye mål. Det er samtidig et godt redskab til de pædagogiske debatter i teamet og ved teamsamtaler.


Side 121/162


X









Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Fagligt niveau X X X X X X X Interesser X X X X X X X X X Køn X X X X X X X Motivation og engagement X X X X X X Alder X X X X X X X X Klassetrin X X X X X X X Modenhed X X X X X X Socialpædagogiske for-hold

X X X X X X X X

Sociale fællesskaber X X X X X X X X X Læringsstile X X X X X X Evt. andre holddelingskri-terier


Skolelederens vurdering af tilrettelæggelsen af holddannelsen: Årgangsteamene har arbejdet med holddannelse på tværs af årgangene. Det har ikke været en nem opgave, men er en nødvendig model, både fordi vi på den måde kan tilgodese flest mulig elever, men også fordi vi på den måde kan bruge personaleressourcerne mest konstruktivt og økonomisk. Holddannelse vil også fremover være et fokusområde.


Side 122/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? X Beskriv kort principper/procedurer Klasseforældreråd i alle klasser. Klassearrangementer 1 – 2 gange årligt. Elever genre med ved skole/hjem-samtalerne. På mellemtrinet forsøges med et fælles for hele afdelingen arrangeret forældremøde. Ledelsen deltager så vidt muligt i årets første klasseforældremøde med informationer om skolen og nye tiltag og indsatsområder. I specialafdelingerne er dannet et forældreråd fælles for alle elever og klassetrin. Alle klasser har et tilknyttet medlem fra skolebestyrelsen. Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? Alle Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? Ingen Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?16 1 - 3 Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling Indeholdt i læreraftalen Mellemtrin Indeholdt i læreraftalen Udskoling Indeholdt i læreraftalen Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand?

X

Beskriv principper/procedurer: Skolen har en koordinator, som samarbejder tæt med ledelsen. Der holdes månedlige møder i pædagogisk forum med deltagelse af skolens ledelse, læsevejledere, repræsentant fra specialklasser, repræsentanter fra kompetence-centeret og PPR. Her visiteres de til PPR indstillede elever og ressourcerne fordeles. Koordinator orienterer klasse- og faglærere. Kompetencecenter fordeler ressourcerne to til tre gange årligt til de elever, som har behov for faglig støtte og har jævnlig kontakt med hjemmet også. Der udfærdiges handle/elevplaner og elevevalueringer.



Side 123/162



X


X


X


x


X


X


x

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasserne?

x

Beskriv principper/procedurer: På grund af den politiske udfasning af specialklasser fremover er der ikke visiteret elever til specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er visiteret elever til følgende specielle undervisningstilbud: taleklassen, klassen for elever med autismespektrumsforstyrrelser og klasserne i specialundervisningscenteret. Til disse tilbud visiterer PPR og rådgiver afdelingsleder og personale inden modtagelse af et barn. PPR giver faglig sparring gennem hele forløbet. Afdelingsleder fordeler sammen med koordinator og PPR eleven til den enkelte klasse. Eleverne er klasseopdelt efter vanskeligheder og alder. Der er et struktureret samarbejde i teamene. Specialtilbuddene har helhedsskole. Eleverne har handleplaner og retestes hvert år. Enkelte elever integreres i enkelte fagområder i normalklasserne. Lærere og pædagoger deltager i skolens almindelige samarbejdsfora ved siden af deres eget.


Side 124/162

Hvilke(n) specialklasse(r) har skolen? taleklasse, G-klassen (autismespektrumsforstyrrelser) specialundervisningscenter(multiple indlæringsvanskelig-heder), specialklasserække (generelle indlæringsvanskeligheder)

Den specialpædagogiske bistand organiseres så… I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke … hele fagrækken tilgodeses. X … eleverne i perioder kan deltage i undervisningen i normalklassen.

X

… specialklassen deltager i samarbej-de med andre klasser på skolen.

x

… der lægges vægt på forældresamar-bejdet.

X

… der er en kontinuitet mellem skole-delen og fritidsdelen.

X

… der foretages løbende evalueringer af barnets standpunkt i forhold til den individuelle undervisningsplan.

x

Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Søndre Skole har ingen undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser. Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Tilbyder skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompeten-cecenterregi? (hvis nej, gå til afsnittet ”Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres/børnehaveklasselederes indsats)”

X


x

Beskriv principper/procedurer: Eleverne får ugentlige lektioner i kompetencecenteret. Lektionerne kan ligge både i og uden for elevens alminde-lige undervisning, organiseres efter behov. Lektionsantal er afhængig af elevens behov og skolens ressourcer. I dette skoleår har der været arbejdet ekstra på små hold med to-sprogede elever i udskolingen op til afgangsprøverne, med stort positivt udbytte. Ligeledes har der været afsat ugentlige ekstralektioner til elever i indskolingen som en forebyggende indsats.


Side 125/162

Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres så…

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke … denne primært gives som støtte i klassen.

X


X


X


X


X


X

Redegørelse for arbejdet med Helhedsskolen JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med Helhedsskolen? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med Helhedsskolen?

x

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: SFO-ledelse og skoleledelse har sammen med lærere og pædagoger lavet målsætning og evaluering. Pæd. råd og skolebestyrelse og MED har været inddraget i udformningen på skolens model. Den enkelte pædagog og de involverede lærere på den enkelte klasse har fælles teammøder. Hver pædagog har en hel årgang. Det opleves problematisk med mødestrukturen ved to forskellige fagpersonalers arbejdstid, men det klares i det daglige ved personalets imødekommenhed. Mål for helhedsskolen Beskriv kort skolens opstillede mål: Skolen følger målsætning for Billund Kommunes udarbejdede målsætning.


Side 126/162

Evalueringsmetode vedr. evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort hvilken evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Skolen har benyttet sig af SMTTE-modellen. Indskoling og SFO og ledelse har været inddraget. Evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort resultatet af evalueringen af de opstillede mål, primært i forhold til lærer-pædagog-samarbejdet: De opstillede mål for helhedsskolen er evalueret og målene er nået for skoleåret. Specifikt er der fokuseret på teamsamarbejde. Redegørelse for arbejdet mål- og indholdsbeskrivelser i SFO JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for mål- og indholdsbeskrivel-sen?

X


x

Skolens arbejde med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort hvordan, skolefritidsordningen arbejder med hvilke temaer: SFO-en har udarbejdet mål og indholdsbeskrivelse, som er forelagt skolebestyrelsen. Der er læringsmål i forhold til de fastlagte temaer: barnets alsidige og personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier Der arbejdes bl.a. med: Sund mad: eftermiddagsmad laves sammen med børnene Bevægelse: SFO-en er idrætscertificeret , der svømmes ugentligt og der er mange udeaktiviteter Sociale kompetencer gennem inklusion og rummelighed: både i små grupper og i større sammenhænge organise-res børnene, så de lærer at tage hensyn til hinandens forskellighed Evalueringsmetoder for at evaluere de opstillede mål Beskriv kort hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Der evalueres efter SMTTE-metoden og personalet i SFO deltager alle sammen. Evalueringen har været forelagt skolebestyrelsen og pædagogisk råd.


Side 127/162

Evaluering af mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort evalueringens resultat: Der er tilfredshed blandt personale og forældre med SFO-ens arbejde med området sundhed og bevægelse. Der-for arbejdes der videre ud fra nuværende praksis og med nye aktiviteter. Inklusion og rummelighed: grundet Søndre Skoles specielle undervisningstilbud er der en større grad af inklusi-on i alle børnegrupper. Dette giver store udfordringer, som også kræver større opmærksomhed og andre metoder og indsatser. I nogle tilfælde har det givet anledning til ændret praksis. Det er meget nødvendigt at tage ud-gangspunkt i både det enkelte barn og i en given børnegruppe. Det har også givet anledning til at ændre i perso-nalesammensætning. Redegørelse for arbejdet med inklusion JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inklusion? X Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af inklusion? x Mål for arbejdet med inklusion Beskriv de opstillede mål for arbejdet med inklusion:

• At alle på skolen føler sig som en værdig part i fællesskabet • At alle på skolen indgår i udviklende fællesskaber • At marginalisering minimeres mest muligt • At alle ser sig set og påskønnet

Inklusion er et kommunalt indsatsområde, som skolen arbejder med på følgende måde: årgangsteamsamarbejde, anden struktur for støtte og samarbejde i indskoling og mellemtrin m. bl.a. ressource-pædagoger, samarbejde og overleveringer fra specielle undervisningstilbud og grundskolen, G-klassen flyttes organisatorisk til udskolingen, afdelingerne arbejder struktureret med hinanden, lærere/pædaoger følger børnene, fokus på holddannelse, udarbejde mål og procedurer for integration, respekt for forældrerollen. Evaluering af de opstillede mål Beskriv hvorledes de opstillede mål konkret evalueres: hvornår og med inddragelse af hvem: Der bruges SMTTE-model og der evalueres slut skoleår 2012 i afdelingsteam , i forretningsudvalget og i ledel-sen. Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål og hvilke tiltag evalueringen evt. har givet anledning til: Inklusion er ressourcekrævende og en meget stor opgave, som har givet store udfordringer både blandt børnene, i personalet, i ledelsen og hos forældrekredsen. Der er forståelse for området men også stor bekymring for om udfordringer og ressourcetildeling svarer til hin-anden Der er ændret praksis i forhold til støttetildeling, til lærere og pædagogers tilhørsforhold til den enkelte afdeling og til overleveringsprocedurer. Ligeledes ændringer i praksis i samarbejdet på årgangene og i teamene. Der ses et større behov for ressourcepersoner og støtte fra både kolleger, ledelse og f.eks. PPR.


Side 128/162


X


x

Skolens målsætning Beskriv kort skolens målsætning vedr. it og medier i undervisningen:

Årgang Minimumsmål 0. Eleverne skal have kendskab til at logge på og logge af computeren. Starte programmer op. Indskoling Brug af elevintra. Kendskab til chat i lukkede fora og de etiske spilleregler i forbindelse med

dette. Kendskab til tekstbehandling. Eleverne trænes i at:

• Hente, gemme, rette og slette en tekst. • Ændre skrifttype og skriftstørrelse. • Layout (herunder dekorativ skrift, ombryde og kombinere tekst/billede). • Udskrivning af tekst. • Kombinationer af tekst og billede.

Benytte simple regneark og databaser (herunder anvendelse af fagspecifikke regneark/databaser, indsætte, tekst, formler og tal, og aflæsning af grafisk afbildninger)

Mellemtrin Etik og rettigheder i forbindelse med brug af digitalt materiale. Kendskab til og brug af Smartboard og projektor. Introduktion til OCR. Digital film- og lydoptagelse, editering og redigering. Kvalificeret søgning på Internettet. Brug af spil, multimedier, fagspecifikke programmer, elektroniske opslagsværker og scanner. Bred anvendelse af e-mail/chat i informationsindsamling, brevveksling m.m. Brug af regneark til beregninger, grafisk afbildninger og simuleringer. Erfaring med digital komposition og samspil (herunder kendskab til DTP).

Udskoling Kendskab til opsætning af hjemmeside. Fremstilling af multimedier (herunder opsætning af lyd og levende billeder) Brug af præsentationsprogrammer. Web 2.0

IT-undervisningen i specialafdelingen tager afsæt i ovenstående. Skolens handleplan Beskriv kort skolens handleplan for it og medier i undervisningen: Der er ikke krav til, hvilke programmer der skal anvendes for at opnå de beskrevne færdigheder, men det anbefa-les at benytte de programmer, der er installeret på skolens pc-ere. Klassens lærere aftaler fordelingen af opgaverne fra årets start, og der laves en skriftlig aftale. For alle afdelinger gælder, at der arbejdes videre med alle de tidligere indlærte kompetencer og minimumskrav. Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål i forhold til skolens målsætning; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Det enkelte klasseteam laver en årlig evaluering af klassens progression ud fra den skriftlige aftale om opgaver-nes fordeling. Den enkelte elevs it-kundskaber kommenteres ved alle overdragelsesmøder. Skolens status på IT-området er slet ikke tilfredsstillende. Dette gælder både hard- og software. Der opleves ofte meget uhensigtsmæssige arbejdsgange, som give ventetider. Emnet er et stadigt utilfredspunkt på mange møder.


Side 129/162

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Læsning JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Skoleåret 2009/10 uddannelse af to læsevejledere. Udarbejdelse af procedurer og arbejdsopgaver for læsevejle-derne. Afsættelse af tidsfastsættelse for arbejdet. Samarbejde med læsekonsulenten. Fokus på læsning i alle fag. Kursus i faglig læsning, udarbejdelse af skolens egen læsepolitik, som præsenteres på klasseforældremøder. Læsestunder på mellemtrinet. Læsestunder og -kurser i indskolingen. Sproglig op-mærksomhed i børnehaveklassen. Fokus på læsning i overbygningen. Tidlig indsats for to-sprogede børn i ind-skolingen. Pamflet vedr. anbefalinger for læsning udarbejdet af lærer i specialklasserne. Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Internationalise-ring JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Visionen for Grindsted Søndre Skoles internationale samarbejde :at alle involverede på skolen har en stærk mellemfolkelige forståelse på tværs af landegrænser : at det internationale samarbejde styrker al undervisning Mål for det internationale samarbejde At skolen følger undervisningsministeriets fælles mål At eleverne opnår færdigheder:

• Holdninger - nysgerrighed og åbenhed. • Viden - om sociale grupper og viden om de generelle processer, der kendetegner interaktion på

det individuelle og det samtalemæssige plan. • Færdigheder i at fortolke og relatere - evne til at fortolke en begivenhed fra en anden kultur og

relatere til begivenheder fra en anden kultur. • Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion - evne til at tilegne sig ny viden om en

kultur og kulturelle praksisformer samt benytte den i en videre interaktion. • Kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse - evne til at vurdere kulturelle og samfundsmæs-

sige forhold kritisk og på basis af eksplicitte kriterier Søndre Skole har deltaget i tre internationale projekter. Nedenfor er SMTTE-model for det ene projekt. Det andet projekt, som er nævnt i den sammenfattende vurdering (elever med særlige undervisnings-behov) påbegyndes i praksis i skoleåret 2012/13 efter et forberedende besøg i foråret 2012 i Skotland. Derudover har skolen haft en Comeniusassistent fra Rumænien tilknyttet engelskundervisningen og i andre fag i skoleåret 2011/12.


Side 130/162

SMTTE for internationalt samarbejde med CLIL- projekt 2011-2013 Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering UVM’s fæl-lesmål for folke-skolen beskriver krav om inddra-gelse af den internationale dimension i alle fag.

Søndre Skoles elever skal kunne forstå og begå sig i andre kulturer på en måde, så de ikke mister dele af deres egen kultur. De skal lære at udvise respekt og betragte andre som værende lige så fornuftige som de selv. Og de skal ikke mindst kunne benytte forskelli-ge IT-værktøjer til kommunikation over landegræn-ser.

Lærere bruger e-Twinning.org Målene for det internationale samarbejde fast-sættes i elevplaner Udvekslingsbesøg eller digital kom-munikation over landegrænser, hvor elever viser pro-dukter udarbejdet ud fra projektet metodik.

Søge om midler til projekter via Comme-nius. Udveksling af under-visningsmetoder Daglig undervisning efter CLIL-metodikken. Videndeling og inspira-tion til alle ansatte. Skolens presseansvar-lige informeres om internationale aktivite-ter. Involvering af områ-dets virksomheder på de tiltag skolen har foretaget om den in-ternationale dimension Klassearbejde på rele-vante klassetrin

Evalueres efter projek-tets udløb i november 2014

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Værdier og mål-sætning, herunder værdiregelsæt JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Skolen har i alle fora arbejdet med at evaluerer og se på værdier for skolens virke. Dette er sket i skolebestyrelsen, i pædagogisk råd, i elevrådet og i ledelsesteamet. Der er arbejdet ud fra de nuværende værdier, og samtidig er der set på de ændrede forhold som skolen har fået, de udfordringer som vi kan forudse og på samfundets ændringer i forhold til de tidligere udarbejdede værdier. Alle fora har udarbejdet skriftlige udsagn, som er blevet sammenholdt og som i efteråret 2012 skal til udtalelse og godkendelse i de relevante fora på skolen. Ved juletid 2012 skulle der helst ligge et nyt revideret værdiregelsæt, som passer til skolens ændrede struktur og indhold og til det samfund, som vores elever skal læres op til at deltage i.


Side 131/162

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Skolens ændrede indhold og struktur JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Søndre Skole har fusioneret med 10. klasse skolen, har fået tillagt overbygningen fra 7. årgang fra Stenderup Skole og har fået tillagt hele Filskov Skoledistrikt. Der har været arbejdet med indsatsområdet ud fra følgende mål:

• at få elever, medarbejdere og forældre til at opleve sig som en samlet organisation med fælles værdier og mål

• at få overgangen fra Filskov og Stenderup og 10. Klasse skolen til at blive succesfuld • at få samarbejdet mellem nye og gamle personaler til at lykkes hurtigt • at få Søndre Skole til at bibeholde kvaliteten i undervisningen • at få Søndre Skole til at fremstå o vise sig mere tydeligt som en velfungerende arbejdsplads og skole,

fagligt, socialt og økonomisk Ledelsen forestår evaluering gennem SMTTE-modellen i ledelsesteamet på en temadag i efteråret 2012, herefter i skolebestyrelsen, i MED-udvalgt og i forretningsudvalget. Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Økonomisk ba-lance JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres: Skolen har gennem en årrække haft store udfordringer, som både har krævet både bygningsmæssige og persona-lemæssige ressourcer. Dette har afstedkommet, at skolens økonomi ikke udviser et tilfredsstillende resultat. Målsætningen er, at skolen i løbet af de kommende to skoleår skal minimere sit underskud, så der kan udvises et overskud. Skolens ledelsesteam er meget opmærksom på området og der holdes månedlige opfølgninger, ligesom skolebe-styrelsen informeres jævnligt om udviklingen. Der søges rådgivning i økonomisk forvaltning. Der evalueres i ledelsesteam, i MED og i skolebestyrelsen før kommende skoleårs planlægning.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Pædagogiske processer Vestre Skole

Side 132/162

Pædagogiske processer Vestre Skole Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med elevplaner?

X

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner: Elevplaner er den beskrivelse, som kontinuerligt følger eleven fra skolestart. Den er central for samarbejdet mellem skole og hjem og mindst en gang årligt udgangspunkt for en skole-/hjemsamtale om elevens stand-punkt og udvikling. I teamsamarbejdet er elevplanerne et værktøj, som sikrer, at alle lærer, som møder eleverne, er vidende om deres læring. Hvad indgår i elevplanen? (sæt kryds)



X


X


X

JA NEJ Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? X Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? X Følger elevplanen eleven ved skoleskift? X Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen:


Side 133/162


X








Ugentligt

Månedligt

Sjældnere U

gentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere


X x X


x x x


X x X


X x X

Logbog for den enkelte elev x x X Logbog for klassen (klasselogbog) X Selvvurderingsark – kan-kan næ-sten og smileys

X x X

Observation v/lærer eller pædagog x X X Spørgeskema til elever X X X Multiple-choice-test X X X Lærerproducerede prøver X X X Prøver integreret i bogssystemer X X Målcirkler/målskiver til elevbrug – markering af målopfyldelse

X

Samtale med elever x X X Udtalelser ifm. skriftlige opgaver x X X Interviews af elever x X X Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

x x X


Skolelederens vurdering af evaluering og elevinddragelse: Der anvendes i dag mange forskellige metoder til evaluering af undervisning og trivsel. Der er stor opmærk-somhed på vigtigheden af at målsætte og evaluere elevernes læring og trivsel.


Side 134/162


x









Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Fagligt niveau X x x x Interesser X x x x Køn X x x x Motivation og engagement X x x X Alder X x x Klassetrin X x Modenhed X Socialpædagogiske for-hold

X x x X

Sociale fællesskaber X x x X Læringsstile X x x X Evt. andre holddelingskri-terier


Skolelederens vurdering af tilrettelæggelsen af holddannelsen: Da holddeling er et bærende princip for skolens virke i udskoling og indskoling, og fra næste skoleår også på mellemtrinnet, anvender vi mange forskellige kriterier og principper. Det er vores erfaring at netop holddeling kan være et virksomt redskab i forhold til inklusion af elever med særlige behov. Samtidig kan holddeling understøtte differentieringen i undervisningen.


Side 135/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? x Beskriv kort principper/procedurer Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? alle Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?17 2 Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2 Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling Tjenestetiden indregner dette Mellemtrin Tjenestetiden indregner dette Udskoling Tjenestetiden indregner dette Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand?

x




x


x



Side 136/162


X


X


X


X


x

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Vestre Skole har ingen specialpædagogisk bistand i specialklasser. Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolen modtageklasser? (hvis nej, gå til afsnittet ”Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi”)

x

Hvis ja, har skolen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af ba-sis- / modtageklasseundervisningen

x

Beskriv principper/procedurer: Skolen modtager i disse år mange fremmedsprogede elever fra fx Mellemøsten og Østeuropa. Eleverne kommer med forskellige forudsætninger både sprogligt, men også hvad angår deres hidtidige skolegang. Vi starter ca. to gange om hold for elever, som er tilflyttede fra udlandet. I sammenligning med de sidste år er området vokset og behovet for at fortsætte undervisning af de tosprogede også efter to år i Danmark er stigende. Vi følger den en-kelte elev nøje og kan se, at deres tilegnelse af sproget et vidt forskellige. Derfor er det meget varierende, hvilket behov den enkelte har. Efter to år overgår eleven typisk til alm. specialpædagogisk bistand. Basisundervisningen organiseres så…

I høj grad I nogen grad I mindre grad

Slet ikke

… undervisningen i dansk som andet-sprog inddrages i hele fagrækken på elevernes alderstrin.

x

… eleverne udover modtageklasseun-dervisningen deltager i undervisning i eller sammen med alderssvarende nor-malklasser.

X


Side 137/162

… eleverne oftest udsluses efter ca. 2 år til almenundervisning eller uddannelse.

X

… der er udarbejdet individuelle under-visningsplaner med specifikke mål for elevernes udvikling inden for dansk som andetsprog i modtageklasse.

X

Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Tilbyder skolen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompeten-cecenterregi? (hvis nej, gå til afsnittet ”Redegørelse for modersmålsstøtten i tokulturelle klasser (de tosprogede læreres/børnehaveklasselederes indsats)”

x


x


Undervisningen i dansk som andetsprog organiseres så… I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

… denne primært gives som støtte i klassen.

x


x


x


x


x


x


Side 138/162


x

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: Som udgangspunkt har 0. klasse 4 ugentlige timer hvor børnehaveklassen bliver undervist af en lærer, som for-ventes at have klassen i første klasse. I Børnehaveklassen er der yderlige 5 pædagogtimer om ugen sammen med børnehaveklasselæren. I 1. og 2. klasse har eleverne 2 lektioner ugentlig sammen med en pædagog og en lærer og 2 lektioner med pæ-dagogen alene. Pædagoger og lærer planlægger i fællesskab lektionernes indhold, så der både er fokus på leg og læring. Både pædagoger og lærere arbejder i årgangsteamet hvor der bl.a. foregår

• Fælles planlægning • Drøftelse af elever • Pædagogisk udvikling • LP-arbejde

Mål for helhedsskolen Beskriv kort skolens opstillede mål: En sammenhængende dag med tid til fordybelse for børnene i skolen og SFO. Fokus på det faglige, sundhed, det kreative og bevægelse ud fra et anerkendende grundlag. Plads til større rummelighed. Fokus på samarbejde mellem pædagoger og lærere. Evalueringsmetode vedr. evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort hvilken evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Der arbejdes med løbende evaluering i de enkelte team. Den pædagogiske praksis er et fast punkt på personalemøderne. Forældrene evaluerer skriftligt via forældreintra. Efter indførelse af helhedsskolen er nødvendigheden af samarbejdet mellem lærere og pædagoger blevet tydelig. Der arbejdes fortsat på at udvikle en god og fremsynet samarbejdsmodel. Evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort resultatet af evalueringen af de opstillede mål, primært i forhold til lærer-pædagog-samarbejdet:


Side 139/162

Redegørelse for arbejdet mål- og indholdsbeskrivelser i SFO JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for mål- og indholdsbeskrivel-sen?


Skolens arbejde med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort hvordan, skolefritidsordningen arbejder med hvilke temaer: Vi har igen det sidste år arbejdet med værdier, fællesskabet og anerkendende pædagogik, hvilket er helt i tråd med vores målsætning. Vores værdiarbejde er trukket mere hen imod vores arbejde med mål og indholdsbeskrivelsen.

Vi arbejder meget med mål og indholdsbeskrivelse i forhold til børnene og forældresamarbejdet, det har vi kom-bineret med anerkendende pædagogik i hverdagen. Vi har fortsat arbejdet med sprog og den måde vi er sammen med børnene i hverdagen og måden vi løser konflikter på. Konflikthåndtering fylder meget i hverdagen både i skole- og SFO delen. Forældresamarbejdet og den daglige kontakt med forældrene er et tema vi har startet op og forsætter med løben-de. Vi har oplevet meget positiv respons på forældresamarbejdet. Vi har ændret afkrydsning og hjemsendelses procedure og samtidig ansat en ”receptionist” til at varetage af-krydsning og den elektroniske og daglige kontakt omkring afhentning, ferie, fridage osv. Kontakten omkring det pædagogiske arbejde og den daglige ”snak over hækken” samtale, vægter vi højt og varetages af alle. Det pædagogiske er dog de pædagogfaglige omkring barnet.

Vi har også fysisk arbejdet med fællesskabet og ændret struktur for bedre at skabe fællesskab i forhold til de 3 afdelinger, vi har. Vi arbejder på tværs af afdelinger og har perioder med ”bytte” funktioner, så personale besø-ger alle afdelinger. Der er ændret på personalefordelingen, så man ikke forbliver i samme afdeling altid. Vores samarbejde i personalegruppen arbejdes der fortsat med, vi tager det løbende op har set en god udvikling gennem det sidste år. En del af personale turen sidste år var socialt samvær og planlagte samarbejdsøvelser. Evalueringsmetoder for at evaluere de opstillede mål Beskriv kort hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der hav været inddraget i evalueringen: Vi arbejder løbende med temaerne i vores mål- og indholdsbeskrivelse. Vores mål og indholdsbeskrivelse har vi gennemgået og fået enighed i, hvordan og hvorfor vi gør som vi gør. Temaerne i vores mål og indholdsbeskrivelse er:

• Forældresamarbejdet • Børn med særlige behov og forudsætninger • Krop og bevægelse • Sundhed • Udeliv • Lektielæsning

Vi har i praksis løbende forbedret SFOén i forhold til vores mål og indholdsbeskrivelsen bl.a. har vi arbejdet meget med krop og bevægelse i kombination med udeliv i dagligdagen, ved faste udelegedage, rollespil, svøm-mehal, gymnastikhal, faste båldage osv. Sundheden har været også været et område vi har ændret meget på, 2 fra personalet har været på hygiejne kursus, vi har forbedret og tilpasset vores køkken, der er daglig gratis frugt/eftermiddagsmad til alle børn, alt mad er sundt og nærende og vi laver speciel til glutenalergikere og mad uden svinekød.


Side 140/162

Evaluering af mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort evalueringens resultatet: Vi evaluerer på vores mål og indholdsbeskrivelse løbende mundtligt til personalemøder og arbejder med en skriftlig evaluering i efteråret. Redegørelse for arbejdet med inklusion JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inklusion? x Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af inklusion? x Mål for arbejdet med inklusion Beskriv de opstillede mål for arbejdet med inklusion: Det er skolens mål at inkludere alle elever, så de læringsmæssigt og trivselsmæssigt, når så langt som muligt. Alle elever skal føle sig som en vigtig del af et forpligtigende fællesskab i forhold til de forudsætninger, de har at bidrage med. Alle i fællesskabet føler et medansvar for at inkludere, respektere og værdsætte hvert enkelt barn. Evaluering af de opstillede mål Den trivselsmæssige del af målene for inklusion, evalueres løbende over året, via samtaler med elever og foræl-dre og i forskellige spørgeskemaundersøgelser. For det enkelte barn med særlige behov er der udarbejdet hand-leplaner, som også beskriver dette område. I et samarbejde mellem ledelsen, PPR og AKT-gruppen er der opmærksomhed på det enkelte barns behov og en løbende evaluering af den samlede inklusionsindsats på skolen. Hvert andet år måler skolen elevernes trivsel, samlet set og ud fra disse undersøgelser, vurderer vi indsatsens retning og karakter. Evaluering Evalueringen har bekræftet, at holddannelse og fleksible læringsmiljøer er helt centrale for inklusionen. Eleverne har bedre mulighed for at føle sig mødt på sit eget niveau trivselsmæssigt og læringsmæssigt. Behovet for at give elever med ekstra vanskelige vilkår en god skoledag har afstedkommet en fuldstændig omlægning af de støtte-ordninger, som har eksisteret i indskolingen. Hvor der nu fx er lavet et hold for elever med behov for at starte dagen i en lille gruppe, hvor der kan snakkes om, hvad skoledagen i dag skal byde på, hvor der er morgenmad og ekstra opmærksomhed på den enkelte. Der er også på dette hold mulighed for social træning. Efter denne start på dagen, er det hensigten, at alle elever på holdet et klar til at deltage i klassens eller holdets aktiviteter resten af dagen med eller uden en støttepædagog. I udskolingen er det erfaringen, at færre elever deltager i specialundervisningen, fordi de kan deltage på hold, hvor der tages udgangspunkt i deres individuelle behov. Det er dog vigtigt at bemærke, at holdstørrelser er nødt til at have samme størrelse som en gennemsnitlig klasse. Dette for at holde den økonomiske ramme. Det er dog muligt at lade specialundervisningslæreren deltage i holdundervisning, hvorved holdstørrelsen kan mindskes.


Side 141/162


x


x

Skolens målsætning Beskriv kort skolens målsætning vedr. it og medier i undervisningen: Den enkelte elev har kendskab til og kan anvende IT i henhold til den beskrevne handleplan Skolens handleplan Beskriv kort skolens handleplan for it og medier i undervisningen: Skolens handleplan beskriver for hvert enkelt klassetrin og for hvert enkelt fag hvilke områder der skal arbejdes med. Handleplanen indeholder ligeledes en ansvarsfordeling for de forskellige områder. Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål i forhold til skolens målsætning; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: Fleksible læ-ringsmiljøer og holddannelse JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Fleksible læringsmiljøer og holddannelse Skolens eget indsatsområde har siden 2010 været indførelse af fleksible læringsmiljøer med fokus på holddan-nelse og med både fagligt og socialt sigte. Status er, at skolen i skoleåret 2011/2012 har overført de gode erfaringer fra udskolingen til et udviklingsarbejde for indskolingen, som i skoleåret 2012/2013 søsætter ”Raketten”. Raketten fungerer med vandrette hold i både faglige og sociale sammenhænge. Fælles for begge afdelinger er et læringsmiljø, som giver mulighed for at anvende holddannelse både lodret og vandret på årgangene. Der er faste rammer for projektarbejde i begge afdelinger, sådan at eleverne også kan fordybe sig i et emne i længere tid og i højere grad selv være med til at skabe indholdet i deres eller deres grup-pes arbejde. Afledt af denne udvikling er lærerne nu fast tilknyttet en afdeling, hvor alle deres timer læses. Teamsamarbejdet er udbygget og ansvaret for den enkelte elev bliver nu i højere grad varetaget af alle, som møder eleven i løbet af skoledagen.


Side 142/162

I indskolingsområdet har vi i udviklingsprocessen oplevet værdien af, at lærere og pædagoger deltager sammen i processen og vi forventer helt klart, at denne værdi vil kunne overføres til det daglige arbejde og åbne for en større anerkendelse af hinandens kompetencer. Samtidig har vi fokus på anvendelsen af forskellige evalueringsværktøjer, som kan give os et mangefacetteret billede af, om noget skal ændres eller rettes til. Evalueringen understøtter på den led hele udviklingsprocessen, så vi hurtigt kan reagere, hvis noget udvikler sig i en uønsket retning. Videreudviklingen af udskolingsordningen ”Kompasset” har i sidste skoleår blandt andet betydet, at vi i højere grad har kunnet udnytte det øgede kendskab til fx en hel årgangs danskundervisning hos den enkelte lærer. Det er en stor fordel, når der af forskellige årsager, er brug for at ændre et fagteam. Eleverne oplever ikke så stor en forandring idet linjen i undervisningen er den samme uanset, hvilken lærer fra fagteamet, som kommer. Fra næste skoleår påtænker vi derfor at sætte faglærere på et årgangsteam i stedet for, som nu, på en klasse. Blandt eleverne er der ind imellem behov for at kunne ændre deres tilhørsforhold til en klasse eller et hold af faglige eller sociale grunde. Det er et område, vi har arbejdet forsigtigt i. Da den slags sociale skift er sårbare for både eleven og klassen. De gode erfaringer er, at et skifte i Kompasset ikke længere er så stor en omvæltning, og at vi derfor i højere grad kan gøre brug af klasse/holdskifte, når det er en god ide. Dog er det også klart at mulig-hederne for at skifte kan give et for stort pres på, at det er den eneste rigtige løsning. Deraf vores forsigtighed med at åbne for meget for muligheden, det er oftest en god ide at blive og kæmpe. Vi har i skoleåret 2011/12 i alle teams diskuteret lektiers værdi i læringsprocessen. Det har vi gjort ud fra tilgæn-gelige undersøgelser i Danmark og udlandet og ud fra de traditioner, som er på skolen. Det har afstedkommet, at vi fra næste skoleår, har afskaffet lektier i indskolingen fra 0. til 3. klasse. I stedet vil skoledagen tre gange om ugen blive afsluttet med en øvelseslektion, hvor eleverne kan færdiggøre deres arbejde eller træne fx læsning og matematik.

Kvalitetsrapport 2011/12 Billund Kommune Pædagogiske processer Vorbasse Skole

Side 143/162

Pædagogiske processer Vorbasse Skole Redegørelse for arbejdet med elevplaner JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med elevplaner? X Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med elevplaner?

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams og lærere) arbejder med elevplaner:

Som et led i kravet om den løbende evaluering af elevernes udbytte af deres skolegang. Skal eleverne på Vor-basse Skole hvert år have en skriftlig elevplan. Elevplanen skal omfatte alle aspekter af elevens udbytte af undervisningen. Det vil sige både elevens faglige niveau og sociale, personlige og lærings kompetencer. Elevplanen skal med udgangspunkt i Fælles Mål for fagene indeholde oplysninger om, hvordan elevens udbyt-te af undervisningen er blevet vurderet og evalueret igennem året. Ligeledes skal det fremgå, hvad må-let/målene er for den kommende tids undervisning. Elevplanen er et dynamisk redskab, som er tilgængelig på lærerintra. Elevplanen laves hvert år i fagene dansk og matematik. I de resterende fag laves elevplanen på de årgange, hvor der er trinmål i fagene. Ligeledes beskrives hvert år elevens sociale og personlige udvikling.

FAG/ÅRGANG 0. årg.

1. årg.

2. årg.

3. årg.

4. årg.

5. årg.

6. årg.

7. årg.

8. årg.

9. årg.

Sociale/personlige kompetencer

x x x x x x x x x x

Dansk x x x X x x x x x Matematik x x x X x x x x x Natur/Teknik x X x Engelsk X x x Kristendom x x x Historie X x x x Samfundsfag x Tysk x x Billedkunst x x Idræt x x x x Musik x X x Fysik/Kemi x x Biologi x x Geografi x x Hjemkundskab x Håndarbejde X Sløjd x

Standpunktskarakterer gives på et separat ark 2 gange årligt i alle fag på 8. og 9 årgang – Den sidste karakter umiddelbart før de skriftlige prøver.


Side 144/162

Hvad indgår i elevplanen? (sæt kryds)



X


X


X

JA NEJ Udleveres elevplanen til forældrene hvert skoleår? X Udleveres elevplanen til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen? X Følger elevplanen eleven ved skoleskift? X Skolelederens vurdering af arbejdet med elevplanen: Elevplanen er et rigtigt godt værktøj til at evaluere den enkelte elev og følge op på de aftaler som indgås mel-lem skole og hjem. Vi vil dog gerne udvikle elevplanerne til at blive et mere dynamisk redskab, således elev-planen opdateres flere gange om året. Redegørelse for tilrettelæggelse af evaluering og elevernes inddragelse JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres

x

Beskriv strategi/principper:


Side 145/162








Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere


X X X X X X


X X X X X X



X X X X

Logbog for den enkelte elev X X X X Logbog for klassen (klasselogbog) X X X X Selvvurderingsark – kan-kan næ-sten og smileys

X X X X

Observation v/lærer eller pædagog X X X X X X Spørgeskema til elever X X X X X X Multiple-choice-test X X X X X X Lærerproducerede prøver X X X X X X Prøver integreret i bogssystemer X X X X X X Målcirkler/målskiver til elevbrug – markering af målopfyldelse

X X

Samtale med elever X X X X X X Udtalelser ifm. skriftlige opgaver X X X X Interviews af elever X X Faglige tests fra Dansk-Psykologisk Forlag

X X X X X X

Andre evalueringsmetoder-beskriv X X X X Andre evalueringsmetoder-beskriv X X X X

Skolelederens vurdering af evaluering og elevinddragelse: Der sker en løbende evaluering af elevernes arbejde på Vorbasse skole. Vi forsøger at inddrage elverne i be-slutningsprocesserne hvor det give mening. Eleverne i udskolingen udtrykker stor glæde for deres mulighed for at have indflydelse på planlægningen af deres skoledag i forbindelse med flekstiden.


Side 146/162


x









Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Ugentligt

Månedligt

Sjældnere

Fagligt niveau X X X X X X Interesser X x X X X X Køn X X X X X X Motivation og engagement X X X X Alder X X Klassetrin X X X X X X Modenhed X X X X Socialpædagogiske for-hold

X X X X

Sociale fællesskaber X X X X Læringsstile X X X X Evt. andre holddelingskri-terier

X


X

Skolelederens vurdering af tilrettelæggelsen af holddannelsen: Langt de fleste af timerne er parallellagte på årgangene: 1.-2. klasse 3.-5. klasse 6.-7. klasse 8.-9. klasse Dette har givet gode muligheder for holddeling, og underviserne bruger det meget.


Side 147/162

Redegørelse for tilrettelæggelse af skole-hjem-samarbejdet JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat principper/procedurer for skole-hjem-samarbejdet? X Beskriv kort principper/procedurer Mål: Optimal trivsel blandt skolens elever, personale og forældre. Et læringsmiljø der giver skolens personale og elever mulighed for faglig og personlig udvikling. At alle elever går videre til ungdomsuddannelser. Princip: At det grundlæggende for skole/-hjemsamarbejdet er skolens værdigrundlag, som respekteres af elever, forældre og personale. At det gode skole/-hjemsamarbejde er når eleven oplever et engageret samarbejde mellem personale og forældre, således der er fælles ansvar for elevens udvikling. At skolen er åben alle dage for besøg, At skolen har årlige arrangementer som styrker skole/-hjemsamarbejdet. At der i klasserne vælges kontaktforældre for at styrke trivslen i klassen. At der på skoleårets første forældremøde foretages forventningsafstemning mellem forældre og personale om minimum følgende: Kommunikationen mellem skole og hjem Forventninger til forældre og elever af klassens undervisere Omfanget af skole/-hjemsamtaler og forældremøder Omfanget af personalets deltagelse i sociale arrangementer. Aftaler vedrørende klassens sociale aktiviteter Håndtering af elever hvis de mistrives i skolen. Håndtering af elevers tilskadekomst eller sygdom. Evaluering: Forældrene underrettes om elevernes udbytte af undervisningen ved regelmæssige kontakter mellem skole og hjem. Elevplaner udarbejdes mindst én gang årligt og udgives i forbindelse med skole-/hjemsamtale, og den er ud-gangspunkt for aftaler om den enkelte elev. Elevens uddannelsesplan er en del af elevplanen. Endvidere udleve-res resultaterne af de nationale test. I 8. og 9. klasse orienteres elev og forældre om elevens standpunkt to gange pr. år i form af karakterer i prøvefa-gene samt udtalelse i faget idræt i 9 klasse. Elevernes undervisningsmiljø undersøges en gang årligt med fokus på elevernes trivsel. Hvor mange klasser på skolen har et klasseråd/klasseforældreråd? 100 % Hvor mange klasser på skolen har ikke et klasseråd/klasseforældreråd? 0 % Hvor mange årlige møder afholdes typisk i klasseråd/klasseforældreråd?18 2-4 møder Antal skole-hjem samtaler pr. år Indskoling 2 Mellemtrin 2 Udskoling 2


Side 148/162

Årligt afsat lærertid til skole-hjem-samtaler pr. elev Indskoling Den tid som er nødvendig Mellemtrin Den tid som er nødvendig Udskoling Den tid som er nødvendig Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i kompetencecenterregi JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen vedtaget principper/procedurer for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand?

X

Beskriv principper/procedurer: Se bilag



X


X


X


X


X


X


X


Side 149/162

Problem i klassen

Faglig Social/ følelsesmæssig Motorisk Kombination

Klasselæreren skriver i samråd med klasseteamet et ”bekymringsbrev” til skolelederen. I brevet skal selve problemet beskrives, gerne med eksempler, men af hensyn til den bedst mulige specialpædagogiske indsats skal beskrivelsen tegne et bredt billede af barnets situation. Har man prøvet at løse problemet beskrives kort hvordan.

Specialcenteret: Skoleleder, skolepsykolog, spec.uv. koordinator. Fast møde hver 14. dag. Skolelederen udfærdiger dagsorden. Specialcenteret drøfter ”bekymringsbrevene” igennem og beslutter, hvad der skal iværksættes. Ved uenighed træffer skolelederen beslutningen. Spec. uv. koordinatoren laver skriftligt referat, og der gives mundtlig tilbagemelding til lærerne.

1

2

3


Side 150/162

Indstilling til psykologisk un-dersøgelse

Henvisning til tale-/høre pæda-gog

” Hjælpen ” Der tages en fag-lig prøve Da/ mat/ eng

Der laves en mo-torisk screening

AKT-plan Se bilag

Skolepsyk: Skriftlig udtalelse med forslag til spec. pæd. bi-stand eller med spec. pæd. vej-ledning

Undersøgelse og evt. undervisn. Skriftlig udtalel-se.

Skriftlig redegø-relse vedr. observation til elev- eller klassemap-pe.

Der udarbejdes læringsmål. Vejledn. Eller undervisning iværksættes. Skriftlig udtalelse ved underv`s op-hør

Der udarbejdes læringsmål. Motorisk træning iværksættes. Skriftlig udtalelse ved underv.´s ophør eller en gang årligt.

4

5

6 Specialcenteret drøfter, hvad der femover skal ske omkring de enkelte elever. Der inviteres evt. relevante deltagere. Spec.uv. koordinatoren laver skriftligt referat.


Side 151/162

Redegørelse for den specialpædagogiske bistand i specialklasser Vorbasse Skole har ingen specialpædagogisk bistand i specialklasser. Redegørelse for undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser Vorbasse Skole har ingen undervisning i dansk som andetsprog i modtageklasser. Redegørelse for den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetencecenterregi Vorbasse Skole har ingen supplerende undervisning i dansk som andetsprog i kompetenceregi. Redegørelse for arbejdet med Helhedsskolen JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med Helhedsskolen? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med Helhedsskolen?

x

Beskriv kort, hvordan skolen (ledelse, teams, lærere og pædagoger) arbejder med Helhedsskolen: SAMARBEJDE MELLEM UNDERVISNINGSDELEN OG SFO For at skabe sammenhæng og helhed i børnenes dag er der sammenhæng mellem undervisningsdelen og SFO-delen ved at lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger i en vis udstrækning samarbejder.

• Pædagoger arbejder både i SFO og undervisningsdelen • Pædagogerne arbejder i SFO i ugerne op til skolestart • Pædagoger deltager på faglærermøder på relevante årgange • Pædagogerne er i SFO kontaktperson på de børn, de er pædagog for i undervisningsdelen. • Pædagogerne deltager i opfølgningssamtaler med nye børn, hvis de går i Sfo • Pædagogerne varetager 2 timer i klasserne, som er klassens tid • Pædagogerne har haft en stor rolle i forbindelse med modtagelse af førskolebørn 1. april 2010. Pædago-

gerne har været nøglepersoner hvor det tidligere har været børnehaveklasselederne. Samarbejdet mellem lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger – og samarbejdet mellem SFO og undervis-ningsdelen skal bygge på ligeværdighed. Mål for helhedsskolen Beskriv kort skolens opstillede mål: Der er ikke opstillet konkrete mål Evalueringsmetode vedr. evaluering af mål for helhedsskolen Beskriv kort hvilken evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Der er ikke opstillet konkrete mål, derfor er der ikke valgt evalueringsmetode.


Side 152/162


x


x

Skolens arbejde med temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort hvordan, skolefritidsordningen arbejder med hvilke temaer: Beskriv skolefritidsordningens temaer i mål- og indholdsbeskrivelsen: En meningsfuld fritid! Stort fokus på bevægelse og sundhed. Legen giver børnene mulighed for at øve sig på virkeligheden, og kan indeholde utrolig mange elementer. F.eks. får barnet lejlighed til at styrke sin sociale forståelse og bearbejde oplevelser og erfaringer. I legen kan man afprøve forskellige roller, afprøve grænser, undersøge og bruge sin fantasi. Den kan give barnet en bevidsthed om egne tilstande og følelser. Samtidig er legen vigtig for at give den enkelte selvtillid, skabe fællesskabsfølelse, men den giver samtidig også den enkelte plads til at være sig selv. For at opnå ovennævnte mål vil SFO: Inddrage så meget indendørs plads som muligt til legen. Lade de små rum blive brugt til leg og uden for meget voksenopsyn I indretningen tage højde for, at der bliver lavet kroge og hjørner, så legen kan foregå nogenlunde ugenert Respekterer barnets leg og barnets valg af legekammerater. Børn kan og skal ikke lege med alle Lade legen foregå på børnenes præmisser Inddrage lokal områder Samarbejde med foreninger/klubber Bruge naturen – skoven – spejderhuset – drivhuset – hallen – svømmehallen - legepladser – Bruge materialer fra DGI Bruge materialer fra DBU Være særlig opmærksomme på børn, der har svært ved at være med i en leg. At kreativiteten, fantasien og spontaniteten styrkes At barnet selv må bestemme hvad det vil lave At barnet får mulighed for at deltage i fysiske aktiviteter Mad- og måltidspolitik Sociale kompetencer At styrke barnets ansvarlighed overfor institutionens ting At støtte barnet i at være selvhjulpen At hjælpe barnet til indlevelse i andre – empati - At hjælpe barnet til konstruktiv konfliktløsning


Side 153/162

Evalueringsmetoder for at evaluere de opstillede mål Beskriv kort hvilke evalueringsmetoder, der er anvendt for at evaluere målene; herunder hvem der hav været inddraget i evalueringen: For at nå ovennævnte mål vil SFO: Introducere forskellige materialer og deres muligheder for børnene, både med billeder og video. Lade børnene få frie hænder til at vælge leg eller aktiviteter, billeder m.m. Deltaget i det lokalebyggemarked, hvor børnene skulle dyste om hvem der hurtigst kunne bygge et legehus, Vorbasse vandt over Hejnsvig, børnene fik som præmie et legehus leveret på SFO´adresse, super seje børn. De var bare så gode til samarbejdet. Når vi oplever situationer med manglende empati gå i dialog med børnene omkring hvad vi ser. Respektere at, når børnene bliver involveret i en konflikt, er det deres konflikt og det bedste er, at de selv kom-mer frem med løsningsforslag. Det giver dem en større tilfredsstillelse, og det er nemmere for dem at komme videre bagefter, fordi de selv har bestemt, hvad der skal ske. Optræde som mæglere og være neutrale. Den voksne skal give begge børn mulighed for at komme med deres version af sagen og ikke være dommer. Vi bruger fri for mobberi og trin for trin. Som voksne være bevidste om, at det ikke er godt, at vi rydder op for børnene, selv om det nogen gange er hurti-gere. Her bruger vi billeder og tekst, så børnene kan se hvor tingene skal stå/være. Bevidstgør børnene om, at det er ansvarligt at fortælle når noget går i stykker, enten det er en selv eller andre der er skyld i det. Lade børnene være med til at bestemme, hvilke ting vi skal lave og have i SFO, og dermed give dem et medan-svar. Vi holder børnemøder 1 gang/mdr. Hvor børnene inddrages og har medindflydelse på/i aktiviteter, indret-ning, muligheder inde og ude. Vi har i år gennemført en kortlægning af børnenes miljø, her har vi brugt ”termometeret”. Evaluering af mål- og indholdsbeskrivelserne Beskriv kort evalueringens resultatet: Vi har lavet børne-interviews ud fra ovennævnte og lavet skriftligt beskrivelse af resultaterne fra termometeret, herefter vil vi i samarbejde med børnene finde ud af om der er ting/steder der skal ændres og hvordan vi kan gøre det, samt hvornår. I det store hele er vi tilfredse, men vi kan altid blive bedre. 90% af vores børn er glade for at gå i sfo – glade for de voksne – alle har mindst 1 eller flere gode venner – meget tilfredse med aktiviteterne – børnene føler sig sun-de og raske m.fl. det viste termometeret. Vi har ført statistik over børnenes motionsvaner – om de cykler/går i skole – hvilke idræts grene de deltager i. Vi har fået et større samarbejde med den lokale boldklub og lavet arrangementer med dem, hvor der også kom et par idræts folk fra DGI. ”Kom ud af pomfritten – brug bolden” Vi skal recertificeres ved DGI den 5. oktober sammen med Hejnsvig i Vorbasse fritidscenter, så vi fortsat er en idræts-leg og bevægelses SFO. Vi har fået mere samarbejde med Hejnsvig og det er godt for børn og bestemt også personalet. Vi bevæger os meget mere end tidligere. Vi gør brug af den indkøbte idræts trailer, som står i Hejnsvig. En af vores børn: ”Det er bare super sej og fedt, kan vi ikke have den altid, der er så mange gode ting i”.


Side 154/162

Redegørelse for arbejdet med inklusion JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for inklusion? x Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for evaluering af inklusion? x Mål for arbejdet med inklusion Beskriv de opstillede mål for arbejdet med inklusion: • At elever med særlige behov opnår den højest mulige faglighed og inklusion i almenundervisningen. • At elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæg-gelse og organisering af undervisningen. • At der er en tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. • At der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Vorbasse skole har valgt at udvikle en AKT - funktion. AKT - funktionen varetages af ressourcepersoner med en særlig viden inden for AKT, lærere og en pædagog med supplerende uddannelse. Dette sker med henblik på at sikre: • at elevernes mulighed for at gå i skole med et godt resultat øges • at AKT - funktionen varetages så tæt på klassen som muligt, • at skolen har gjort en målrettet indsats for at løse problemer inden en evt. indstilling til PPR, • at en AKT - lærer efter behov deltager på team- og lærermøder med henblik på vidensdeling og erfaringsudveksling, • at AKT-funktionen efterspørges og at lærere oplever at adgangen til faglig sparring og konsultation lettes Evaluering af de opstillede mål Beskriv hvorledes de opstillede mål konkret evalueres: hvornår og med inddragelse af hvem: Inklusion indsatsens evalueres med elever og medarbejdere gennem samtale på klassen og på pædagogiske råds. møder. Som værktøj til evalueringen bruges smtte modellen. Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål og hvilke tiltag evalueringen evt. har givet anledning til: Vi har endnu ikke evalueret de opstillede mål.


Side 155/162


x


x

Skolens målsætning Beskriv kort skolens målsætning vedr. it og medier i undervisningen: Eleverne vokser op i en verden der er præget af digitale teknikker i mange afskygninger. På Vorbasse skole udvikler vi derfor løbende metoder til hvordan elever og lærere mest hensigtsmæssigt kan benytte it og de øvrige digitale medier i den daglige undervisning. Det er derfor Vorbasse skoles målsætning at eleverne mestrer de digitale teknikker, lever op til de lovgivningsmæssige krav, og at it er fuldt integreret i undervisningen, så vore unge kan klare sig godt i frem-tidens samfund. Skolens handleplan Beskriv kort skolens handleplan for it og medier i undervisningen: Når eleverne forlader Vorbasse skole, skal de ikke kun have de traditionelle faglige færdigheder med i bagagen. De skal også have en række digitale færdigheder, som gør dem i stand til at manøvrere kritisk og kreativt i den moderne it- og medieverden. Eleverne skal med andre ord have en digital dannelse, sådan som Faghæfte 48 beskriver det. På Vorbasse skole vil vi være sikre på, at de kommer hele paletten rundt med hensyn til digitale kompetencer, vi gør derfor forsøg med Junior PC-kørekortet. Det er en oplagt mulighed, fordi det dækker hele faghæfte 48. Junior PC-kørekort er nemlig opbygget sådan, at de krav, der stilles for at opnå kørekortet, er fuldstændig syn-kroniseret med de mål, som Faghæfte 48 sætter. Junior PC-kørekortet fokuserer især på færdigheder med hensyn til informationssøgning, formidling samt vi-densdeling og samarbejde. Evaluering Beskriv kort evalueringen af de opstillede mål i forhold til skolens målsætning; herunder hvem der har været inddraget i evalueringen: Vi har ikke evalueret de opstillede mål.


Side 156/162

Redegørelse for arbejdet med skolens eget indsatsområde: JA NEJ Pædagogiske processer (§ 8 i bek.) Har skolebestyrelsen fastsat lokale principper for arbejdet med indsatsområdet? x Hvis nej, har skolebestyrelsen planer om at fastsætte lokale principper for ar-bejdet med indsatsområdet?

x

Beskriv kort, hvordan skolen arbejder med indsatsområdet, hvilke mål, der er opstillet og hvorledes disse evalueres:

• Elevplanen er implementeret og der videreudvikles på elevplanen. • Evalueringskulturen er videreudviklet og implementeret på skolen • Vorbasse skole er en teambaseret skole, teamene er under konstant udvikling.. • Udvikling af fremtidens skole i Vorbasse, Bl.a. ud fra KLs Nysyn og Regeringens 360 graders eftersyn. • Skolens udskoling har været gennem en forandring, hvor der har været arbejdet med flekstid og holdde-

ling . Udviklingen fortsætter det kommende skoleår hvor 6. klasse tages med i ordningen. • Ændring af team strukturen, således skolen arbejder i 2 team.

- Team 1 fra 0. kl. - 5. kl. - Team 2 er fra 6. kl. - 9. kl.

• Der er implementeret forældre intranet på skolen, og alle forældrene er brugere. • Medarbejdernes trivsel, hvordan kan antallet af sygedage nedsættes.


Side 157/162

Resultater

Folkeskolens afgangsprøver Tabel 10a: Karaktergennemsnit folkeskolens afgangsprøver - 9. klasse, skoleåret 2011/12

Bundne prøvefag 9. kl. 2012Enggård-

skolenVorbasse

Skole

Sønder-mark-skolen

Søndre Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole

Dansk læsning 6,6 6,0 7,1 7,0 6,7 6,3 6,2Dansk mundtlig 6,8 8,6 10,2 8,5 6,8 6,2 7,6Dansk orden 5,6 4,2 5,0 7,5 4,8 5,8 5,0Dansk retskrivning 6,9 6,6 7,9 7,7 6,9 6,4 5,8Dansk skriftlig fremstilling 6,1 7,2 6,7 6,6 6,4 6,8 5,8Engelsk mundtlig 6,4 7,7 8,6 7,6 6,7 6,4 5,9Fysik/kemi praktisk/mundtlig 5,7 6,4 6,1 7,5 5,2 5,2 6,4Matematik problemløsning 6,8 6,2 7,4 7,2 5,3 6,0 5,8Matematik matematiske færdigheder 6,8 7,4 8,0 8,3 6,7 7,0 6,4 Tabel 10b: Karaktergennemsnit folkeskolens 10. klasse-prøver, skoleåret 2011/12

Bundne prøvefag, FSA10.

KlasseDansk læsning 4,5Dansk mundtligDansk orden 4,0Dansk retskrivning 2,0Dansk skriftlig fremstilling 4,0Engelsk mundtlig 3,1Fysik/kemi praktisk/mundtligMatematik problemløsning 1,8Matematik matematiske færdigheder 2,6

Obligat. prøvefag og tilbudsfag, FS10Dansk mundtlig 5,9Dansk skriftlig fremstilling 5,5Engelsk mundtlig 7,0Engelsk skriftligFysik/kemi mundtlig 6,4Matematik mundtlig 5,9Matematik skriftlig 5,9Tysk mundtlig 5,5Tysk skriftlig 4,3

I følgende 3 fag FSA: Dansk mundtlig og fysik/kemi praktisk/mundtlig samt FS10: Engelsk skriftlig har ingen elever taget prøven.


Side 158/162

Sammenligningstabellerne 10c og 10d nedenfor beskriver karaktererne fra det tidligere skoleår 2010/11, som desuden omfattergennemsnitskarakterer for folkeskolerne i henholdsvis Billund Kommune og Danmark. UVM har endnu ikke beregnet tilsvarendegennemsnitskarakterer vedr. skoleåret 2011/12.

Tabel 10c: Karaktergennemsnit i 9. klasse. FSA, skoleåret 2010/11

Bundne prøvefag 9. kl. 2011Enggård-

skolenVorbasse

Skole

Sønder-mark-skolen

Søndre Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole

Gennem-snit i

Billund K.

Folke-skoler i

DanmarkDansk læsning 5,4 7,0 7,4 6,0 5,0 5,4 6,3 6,1 6,0Dansk mundtlig 7,5 6,6 7,7 7,5 6,5 6,9 7,8 7,3 7,3Dansk orden 5,9 6,6 6,3 4,9 5,6 5,2 4,7 5,4 5,7Dansk retskrivning 5,7 7,2 7,0 5,4 5,3 5,0 6,8 6,1 6,2Dansk skriftlig fremstilling 6,2 7,3 6,8 5,8 6,1 5,3 7,1 6,4 6,3Engelsk mundtlig 6,8 6,7 7,5 7,0 6,1 5,3 6,9 6,7 7,2Fysik/kemi praktisk/mundtlig 7,7 7,1 7,0 6,6 5,2 5,6 6,0 6,3 6,0Matematik problemløsning 6,2 5,7 6,0 6,5 4,7 4,8 7,3 6,1 5,9Matematik matematiske færdigheder 6,6 6,2 7,7 7,5 6,2 6,2 8,2 7,2 6,6 Tabel 10d: Karaktergennemsnit i 10. klasse. FSA og FS10, skoleåret 2010/11

Bundne prøvefag, FSA

10. Klasse Skolen

Folke-skoler i

DanmarkDansk læsning 2,8 3,1Dansk mundtlig 4,0 5,0Dansk orden 5,5 3,6Dansk retskrivning 3,0 2,7Dansk skriftlig fremstilling 3,8 3,3Engelsk mundtlig 3,9 4,5Fysik/kemi praktisk/mundtlig 4,7 4,7Matematik problemløsning 2,3 2,2Matematik matematiske færdigheder 3,6 3,2

Obligat. prøvefag og tilbudsfag, FS10Dansk mundtlig 5,8 6,6Dansk skriftlig fremstilling 5,4 5,2Engelsk mundtlig 6,7 6,3Engelsk skriftlig 5,7 5,3Fysik/kemi mundtlig 5,6 5,3Matematik mundtlig 5,7 5,2Matematik skriftlig 5,3 4,3Tysk mundtlig 4,7 5,2Tysk skriftlig 4,8 4,8

Oplysninger aflæst på UVM's hjemmeside og indtastet i tabellerne ovenfor.

Nationale test Resultatet af kommunale test må kun offentliggøres for det samlede skolevæsen, da resultaterne for de enkelte skoler i Billund Kommune er omfattet af tavshedspligt. Der henvises til nærende kvalitetsrapports afsnit ’Sammenfattende vurdering på kommunalt plan’ > ’Det faglige niveau’.


Side 159/162

Kommunale test Der er fra kommunalt hold ikke stillet krav om en samlet opgørelse over læseresultater.

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Tabel 11: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser m.m. efter 2011/12 - opgjort juni 2012

Valgt uddannelseEnggård-

skolenVorbasse

Skole

Sønder-mark-skolen

Søndre Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole

10. Klasse

Kommu-nale

skoler10. klassse kommunal 11 6 5 12 12 8 16 1 7110. klasse privatskoler 010. klasse efterskoler 11 11 15 13 18 12 13 9310. klasse i alt 22 17 20 25 30 20 29 1 164Stx 4 10 15 11 7 10 12 27 96HF 15 15Hhx 1 1 5 1 6 20 34Htx 3 1 1 3 3 2 3 16Gymnasiale uddannelser i alt 8 11 17 19 11 12 21 62 161Eud udd. teknisk linie 1 1 4 2 4 20 32Sundhed, omsorg og pædagogik 1 9 10Eud merkantil 1 3 15 19EGU 1 3 4Erhvervsfaglige uddannelser i alt 1 1 1 4 6 5 47 65Produktionsskole 1 1 2Arbejde 0Uddannelsesophold i udlandet 1 1Ikke valgt 0Sygdom/fritagelse for udd. pligten 1 1Øvrige i alt 2 1 1 4Totalt antal elever 30 29 38 45 47 39 55 111 394

Omfatter alle elever, som forlader 9. klasse ved de 7 folkeskoler samt 10. klasse (del af Søndre Skole) ved udgangen af skoleåret 2011/12.

Oplysninger indhentet hos UU.


Side 160/162

Tabel 11 a: Indeholder samme opl. som tabel 11, men her vist som procentuelle andele af elevantallet.

Valgt uddannelseEnggård-

skolenVorbasse

Skole

Sønder-mark-skolen

Søndre Skole

Sdr. Omme Skole

Hejnsvig Skole

Vestre Skole

10. Klasse

Kommu-nale

skoler10. klassse kommunal 36,7 20,7 13,2 26,7 25,5 20,5 29,1 0,9 18,010. klasse privatskoler 0,010. klasse efterskoler 36,7 37,9 39,5 28,9 38,3 30,8 23,6 23,610. klasse i alt 73,4 58,6 52,7 55,6 63,8 51,3 52,7 0,9 41,6Stx 13,3 34,5 39,5 24,4 14,9 25,6 21,8 24,3 24,4HF 13,5 3,8Hhx 3,3 2,6 11,1 2,1 10,9 18,0 8,6Htx 10,0 3,4 2,6 6,7 6,4 5,1 5,5 4,1Gymnasiale uddannelser i alt 26,6 37,9 44,7 42,2 23,4 30,7 38,2 55,9 40,9Eud udd. teknisk linie 3,4 2,6 8,5 5,1 7,3 18,0 8,1Sundhed, omsorg og pædagogik 1,8 8,1 2,5Eud merkantil 2,2 7,7 13,5 4,8EGU 2,6 2,7 1,0Erhvervsfaglige uddannelser i alt 3,4 2,6 2,2 8,5 15,4 9,1 42,3 16,5Produktionsskole 2,1 2,6 0,5

Arbejde 0,0Uddannelsesophold i udlandet 2,1 0,3Ikke valgt 0,0Sygdom/fritagelse for udd. pligten 0,9 0,3Øvrige i alt 4,3 2,6 0,9 1,0Totalt antal elever 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0


Side 161/162

Hvordan elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklas-ser eller specialskoler og elever der modtager dansk som andetsprog og elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til elever set under ét Tabel 12: Beskrivelse af hvordan følgende elevgrupper klarer sig i forhold til eleverne set under ét:

a) Elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler. b) Elever der modtager dansk som andetsprog. Enggårdskolen Ingen elever i de 2 kategorier Filskov Skole Ingen elever i de 2 kategorier Vorbasse Skole Ingen elever i de 2 kategorier Søndermarkskolen Ingen elever i de 2 kategorier Søndre Skole Ad a: Nogle af eleverne får et ekstra år på Søndre Skole, altså et 11. skoleår, hvis dette skønnes bedst. Dette aftales i samråd

med forældre, PPR og UU. Alle elever i vores specialklasser og i specialundervisningscentret går videre til enten specifikke efterskoler, ungdomsuddannelser med støtte, voksenskoler eller andre relevante skoleophold. Alle efter rådgivning og visitation fra PPR og UU. Flere elever end tidligere deltager i enkelte fagområder i folkeskolens afgangsprøver.Ad b: Alle elever gik op til afgangsprøve, enkelte med ekstra tid tillagt. Prøvekaraktererne blev bedre end forventet.

Stenderup Skole Ingen elever i de 2 kategorier Sdr. Omme Skole Ingen elever i de 2 kategorier Hejnsvig Skole Ingen elever i de 2 kategorier Vestre Skole Ad b: Beskrevet i kvalitetsrapportens afsnit om Vestre Skoles sammenfattende vurdering og konklusion.

Klager over Billund Kommune til Klagenævnet for vidtgående special-undervisning Der har i skoleåret 2011-2012 ikke været klager, der er endt i Klagenævnet for vidtgående special-undervisning. Ved afslutning af kvalitetsrapporten 2010/11 var der to uafsluttede klager. Disse er efterfølgende løst gennem dialog mellem forvaltningen og de berørte parter.

Klager til Byrådet Byrådet har modtaget én klage over Billund Kommunes Skolevæsen i skoleåret 2011-2012. Klagen er løst gennem dialog mellem forvaltning og berørt part.


Side 162/162

Opfølgning på eventuelle handlingsplaner fra det foregående år (2010-2011) Ikke aktuelt, da der ikke er udarbejdet handlingsplaner for skoleåret 2010/11.

Opfølgning på kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten skal være udarbejdet den 31. december 2012, og Byrådet skal inden 31. marts 2013 jf. brev af 1. september 2008 fra Undervisningsministeriet vedtage evt. nødvendige handlepla-ner. Når Byrådet har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke offentliggøres. Børne- og Kulturdirektøren finder, at rapporten ikke giver anledning til, at der udarbejdes hand-lingsplaner. Efter vedtagelsen i Byrådets skal rapporten offentliggøres på Internettet sammen med Byrådets be-slutning samt udtalelserne fra skolebestyrelserne. Disse kan evt. integreres i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten anvendes i dialogen mellem skolerne og Børne- og Kulturforvaltningen og mel-lem skolebestyrelserne og Børne- og Kulturudvalget. Målet er via dialog at skabe mulighed for læ-ring og understøtte udviklingen på skoleområdet i Billund Kommune.

kvalitetsrapport på skoleområdet – undervisningsdel og sfo ... · vision 2012 ... ”håndbog...

Documents