L a n d i n s p e k t ø r e n s M e d d e 1 e 1 s e s b 1 a dDen danske Landinspektørforeningen • Lindevangs Allé 4 • 2000 Frederiksberg telefon 38 86 10 70

fax: 38 86 02 52Hjemmeside: www.ddl.org e-mail: ddl@ddl.org

Redaktion og annonceekspedition sam m e sted_______________________ Redaktør: Landinspektør Kjeld Lohmann Schøler

ISSN 1335-0436 46. årgang nr. 9 3.9.2004

Indholdsfortegnelseside170 Meddelelsesbladet 2004

Udsendelse til medlemmer

Sekretariatets telefontider

Personalia

171 Faglig kalender

172 Indbyedelse til Reception

Fra ALFIndgangen til selvstændighed

173 N etværksm øde for AC-m edlem m er i M idt-Vestjylland

174 Fra PALFHusk tilm elding til erfaringsudvekslingssem inar

Fra medlemmerTil landinspektører i Øst- og M idtjylland

175 Fra Kort & MatrikelstyrelsenPas på - koten ændres

176 Mannerheim og what do ?

179 Nu ruller Akademikerkampagnen

180 Nyt fra Danica Pension

Sm idig pension for privat praktiserende landinspektører

182 AnnoncerStillinger tilbydes

- De blå sider -

41 Ministerielle skrivelser m.m.N aturklagenævnet

42 Vejdirektoratet

2004 side 170 Landinspektørens Meddelelsesblad

M e d d e le ls e s b la d e t 2 0 0 4 U d s e n d e ls e r t il m e d le m m e r

Nr. DeadlineUdkommer

senest1 23/12 15/1

2 23/1 16/2

3 25/2 15/3

4 25/3 15/4

5 26/4 15/5

6 25/5 15/6

7 25/6 15/78 (gf-nr.) 1/7 (ann.optages) 20/8

9 25/8 15/9

11 25/10 15/11

12 25/11 15/12

Stillingsannoncer

Ekspedition: Den danske LandinspektørforeningLindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg Telefon 38 8610 70 Telefax 38 86 02 52 bs@ddl.org

Pris: 25. kr. pr. spaltemm. + moms Minimumspris 650 kr. + moms.

Den 9. august 2004Landinspektørens Meddelelsesblad, 46. årgang nr.8.

Den 4. august 2004PLF's skrivelse vedr. efterlysning af Schoeller-Hammer tegnepapir. Udsendt til landinspektørfirmaerne.

Den 19. august 2004PLF's skrivelse vedr. Den nye Landbrugslov. Udsendt til firmaerne.

Den 30. august 2004PLF's skrivelse vedr. Landaftale for elanlæg på land­brugsjord. Udsendt til landinspektørkontorerne.

Den 31. august 2004PLF's skrivelse vedr. Landbrugslovens § 10. Udsendt til landinspektørkontorerne.

S e k r e ta r ia te ts te le fo n tid e r

Mandag - torsdag kl. 09.00 -16.00fredag kl. 10.00 -14.00

PersonaliaA n s æ tte ls e rDen 1. maj 2004 er landinspektør Jakob Kirkegaard ansat i Silkeborg kommune.

Den 1. august 2004 er landinspektør Jesper Lundstrøm ansat i Svendborg kommune.

Den 1. august 2004 er landinspektør Joan Schou Ber- entzen ansat i Rinkjøbing Amt.

Den 1. august 2004 er landinspektør Claus Kæmpe An­dersen ansat hos Kamstrup A/S, Skanderborg.

Den 1. august 2004 er landinspektør Malene Thomsen ansat ved Brønderslev kommune.

Den 15. august 2004 er landinspektør Martin Nyvang ansat hos landinspektør Erik Juhl Christensen, Maribo.

Den 1. september 2004 er landinspektør Henrik Præst ansat hos Landinspektørerne Syd I/S.

Den 1. september 2004 er landinspektør Martin Sørensen ansat hos Landinspektørfirmaet Gottlieb & Hjorth, Hørs­holm

Den 1. september 2004 er landinspektør Rasmus Elmann Berentzen ansat i Bramminge kommune.

Den 1. september 2004 er landinspektør Kristian Holm Vester ansat ved Århus Kommunale Værker.

B e s k ik k e ls eDen 12. august 2004 landinspektør Morten Lundsgaard

Den 20. august 2004landinspektør Anette Filtenborg Schøler

3.9.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 171

Faglig kalender

D a n s k e a k t i v i t e t e r : N o r d i s k e a k t i v i t e t e r

21. september 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg fyraftensmøde Ejerlejlighrdslovens nye opdelingsregler på Glostrup Park hotel.

28. september 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg fyraftensmøde Ejerlejlighrdslovens nye opdelingsregler i Varna Palæet, Århus.

4. oktober 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Landbrugsloven på Østergaards Hotel, Herning

7. oktober 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Landbrugsloven på Hotel Prindsen, Roskilde.

28. - 29. oktober 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Lokalplanjura i Torvehallerne, Vejle.

2. november 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Vejrettigheder på Hotel Hvide Hus, Aalborg.

10. november 2004afholder Den danske Landinspektørforenings efterud­dannelsesudvalg kurset Den daglige vedligeholdelse a f matrikelkort på Kursuscenter Middelfart.

4 .-6 . februar 2005afholder foreningen fagligt møde på Hotel Nyborg Strand.

18. - 20. oktober 2004afholdes Nordisk GIS konference i Sverige.

I n t e r n a t i o n a l e a k t i v i t e t e r :

F IG F é d é ra tio n I n te r n a tio n a le d e s G é o m é tre s

1 .-2 . oktober 2004afholder CLGE General Assembly i Slovakiet, Bratislava.

3. - 7. oktober 2004afholdes 3r ̂FIG Regional Conference Surveying the Future - Contributions to Economic, Environmental and Social Development, Jakarta, Indonesia.

11. -13. november 2004afholder FIG Commission 6: INGEO 2004, FIG Regional Central and European Conference on Engineering Surveying, Bratislava, Slovakiet.

8 .-9 . april 2005afholder CLGE General Assembly i Sverige, Kiruna.

1 6 .-2 1 . april 2005afholder FIG Working Week and 28. General Assembly, Cairo.

15. - 20. oktober 2006afholdes 23. FIG kongres and 29. FIG - General Assembly, Miinchen, Tyskland.

2. - 6. juli 2007afholder FIG Working Week og 30. FIG - General Assembly i Hong Kong.

14. -19. juni 2008afholder FIG Working Week og 31. FIG - General Assembly i Stockholm, Sverige.

2009afholder FIG Working Week og 32. FIG General Assembly i Israel.

3.9.2004

2004 side 172 Landinspektørens Meddelelsesblad

In d b y d e ls e til R e c e p tio n

Kontorchef, Landinspektør, HD. Olaf Lilledal Hansen fylder 60 år den 25 september 2004.

Olaf Lilledal Hansen har i mange år været det uundværlige bindeled mellem firmaerne og Landinspektørforeningens sekretariat.

I den anledning indbyder Praktiserende Landinspektørers Forening firmaerne, medlemmer, gode venner og samarbejdspartnere til reception fredag den 24 september mellem kl. 14.00 og 17.00 i Landinspektørernes hus, Lindevangs Alle 4, 2000 Frederiksberg.

Henning Elmstrøm Kjeld Lohmann SchølerFormand Sekretariatschef

Fra ALFIndgangen til selvstændighed

Torsdag den 11. november 2004 kl. 16-19

K u r s u s f o r m å lFormålet med kurset er at give dig en orientering om alle praktiske forhold, som skal tages hånd om ved etablering af selvstændig virksomhed, og således klæde dig på inden opstart af virksomhed samt give svar på de mange spørgsmål, der opstår efter etablering. Kurset giver dig også mulighed for at møde andre, som befinder sig i samme situation som dig selv.

K u r s u s in d h o ldDer vil blive gennemgået følgende praktiske forhold:

• Navn• Budget• Sagkyndig bistand• Selskabsform• Skatteforhold• Administration• Personale• Forsikring• Social sikring• Regler for markedsføring• Opfindelser og patentrettigheder

Herefter vil der være tid til, at du kan få svar på dine spørgsmål.

D e lta g e r eAnsatte med ønske om opstart af selvstændig virksom­hed og nyetablerede selvstændige medlemmer af Jord­brugsakademikerne, Danske Skov- og Landskabsinge­niører, Den Danske Dyrlægeforening, Den danske Landinspektørforening, Dansk Farmaceutforening og Ansatte Arkitekters Råd. Deltagerantallet er begrænset til 20.

U n d e r v is e r \Kontorchef Keld Olsen, Den Danske Dyrlægeforening.

P ris300,- kroner. Prisen omfatter almindelige kursusomkostninger og forplejning.

T id o g s te dTorsdag den 11. november 2004 kl. 16-19 i Den Danske Dyrlægeforening, Rosenlunds Allé 8,2720 Vanløse.

T ilm e ld in gVia kalenderen på www.jordbrugsakademikerne.dk eller telefon 20 21 28 00. Opgiv navn, betalingsadresse, e-mailadresse og tilknyttet organisation ved tilmeldingen. Max. 20 deltagere.

S id s te t i lm e ld in g s f r is tMandag den 11. oktober 2004. Tilmeldingen er bindende.

3.9.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 173

Netværksmøde for AC-medlemmer i Midt-Vestjylland

Det er ikke altid lige nemt at tiltrække og fastholde akademikere i Vestjylland - og det er ikke altid lige nemt at komme til Vestjylland som akademiker. Derfor har en håndfuld aktive akademikere besluttet at forsøge at etablere et socialt og fagligt netværk for akademikere på tværs af de traditionelle faggrænser.

Temaet for det første arrangement er:Personlig branding gør den gode suveræn

Foredragsholder bliver Peter Horn, forfatter til bogen "Personlig branding - skab dit eget varemærke".

Personlig branding er stadig vigtigere - og forudsætningen for at overskride grænsen mellem god og suveræn. Personer, der brander sig in- og eksternt, har større gennemslagskraft og flere muligheder for at indfri karrieremæssige og personlige ambitioner.

T id o g s te d :Onsdag 29. september kl. 17-21 på Novem, Novem Park, Holstebro.

P ris :Kr. 100,- til forplejning, der betales ved mødet.

T ilm e ld in g (kun for medlemmer af AC- organisationer):Via Kalenderen på www.jordbrugsakademikerne.dk, direkte link: http://www.jordbrugsakademikerne.dk/ ShowPage.t?pageID=986.

B a g g ru n d fo r in itia t iv e t :I efteråret 2003 afholdt EURA A/S en stor konference i Viborg, som forsøgte at bearbejde og beskrive de problemstillinger, som opstår, når mindre virksomheder får behov for at ansætte medarbejdere med en lang videregående uddannelse. Disse medarbejdere har ofte en anden personlig og kompetencemæssig profil end størstedelen af virksomhedens og regionens arbejdskraft. Konferencen belyste situationen både set fra arbejdsgiver og arbejdstagerside.

Fra nytilflyttede akademikere lød der et mindre "nødråb" om, at der manglede socialt og fagligt netværk. Lone Nystrup, som var ansvarlig for konferencen, Per Gorm Nielsen og undertegnede Mette Vedel, som alle er akademikere og både personligt og professionelt kender til problemstillingen blev enige om, at vi ville forsøge, om vi kunne gøre noget ved det her.

Vi samlede derfor en lille selvbestaltet gruppe bestående af

• Lone Nystrup• Per Gorm Nielsen

•Ejler Kærvang• Susan Mousing• Britt Ravnborg Winkler• Mette Vedel

som alle er medlemmer af hver sin AC-organisation. Vi har i løbet af foråret taget initiativ til af planlægge og forberede et forløb, som kan føre frem til afklaring af, om og hvordan et tværfagligt AC netværk kan realiseres.

Som første skridt har vi besluttet at gennemføre tre aftenarrangementer i løbet af efterår/vinter 2004/5. Såfremt der er opbakning til disse møder, vil vi tage skridt til at etablere en form for forening eller lignende, som kan varetage de regionale aktiviteter på længere sigt.

Den faglige del af mødet er naturligvis vigtig, men du kender det godt - pauserne giver ofte endnu større udbytte. Vi håber, at deltagerne også vil bruge pauserne til at drøfte, om der er brug for et tværfagligt AC- Netværk i Midt- og Vestjylland, og hvad vi kan bruge det til.

O m P e te r H o rnI sin forelæsning vil ledelsesrådgiveren Peter Horn, der har fået udgivet bogen »Personlig branding - skab dit eget varemærke« på Børsens Forlag, fortælle om fremgangsmåden for personlig branding:

- Vurdér potentialet i dig selv, dit job og din branche- Find metoden til at optimere dine personlige

egenskaber i omverdenen- Læg en klar markedsføringsplan- Lav en tidsplan for gennemførelse- Sæt kriterier for evaluering- Gentag aktiviteten igen og igen

Forelæsningen består af en introduktion og indføring i emnet samt en dialogdel, hvor deltagerne kan få gode råd om, hvorledes de kan gøre sig synlige in- og eksternt - og vinde tilhængere for deres synspunkter og visioner.

Peter Horn har i øvrigt brugt de råd, han selv giver i »Personlig branding«. Siden hans bog kom på markedet i foråret er den blevet anmeldt eller omtalt i tv, radio, dagblade og en lang række magasiner og fagblade. Omtalen, der løber op i et millionbeløb, har betydet, at Peter Horn nu både i ind- og udland er blevet en meget efterspurgt forelæser - og at personal branding fra næste år vil indgå i en ny masteruddannelse på et dansk universitet.

Læs mere om personlig branding på www.personalbranding.dk.

3.9.2004

2004 side 174 Landinspektørens Meddelelsesblad

Fra PALF

Har du husket at tilmelde dig PALF's erfaringsudvekslingsseminar den 30.-31. oktober 2004.

Sidste tilmeldingsfrist 8. oktober på email: sts@vektor.as

Bestyrelsen

Fra medlemmerTil landinspektører i Øst- og Midtjylland

Som nyuddannet landinspektør blev jeg i 1985 ansat ved Kort & Matrikelstyrelsens Sønderjyske Afdeling. I Sønderjylland har man en faglig og social forening: Foreningen af Landinspektører i Sønderjylland, som laver faglige arrangementer, møder og sociale udflugter. Ved at mødes i foreningssammenhæng, får man kendskab til andre kolleger og deres arbejdsområder.

Jeg savnede disse arrangementer og det faglige og sociale netværk og tog derfor initiativ til at lave en lignende forening i Øst- og Midtjyllands-området.

Foreningens navn er: D en faglige foren ing for L and insp ektører i Ø st- og M idtjylland.

Foreningen blev startet af en kreds af interesserede landinspektører ved en stiftende generalforsamling afholdt d. 11. august 2004. Kontingentet er på 200 kr. pr. år - indbetaling i år 2004 dækker resten af år 2004 og år 2005.

Erfaringen fra den sønderjyske forening er, at en sådan tværfaglig forening i høj grad vil medvirke til at forbedre samarbejdet mellem landinspektørerne i foreningen og tillige skabe et socialt netværk.

Foreningens bestyrelse vil indtil næste ordinære generalforsamling være: Niels K. Hansen,Vejdirektoratet i Skanderborg, Per Roed, praktiserende i Skanderborg, Kirsten Friis-Kristensen, teknisk konsulent i Vejdirektoratet i Skanderborg, og Axel Nørr, teknisk konsulent i Vejdirektoratet i Skanderborg og en bestyrelsespost er vakant.

Foreningen har oprettet en e-mailadresse, lspoem@yahoo.dk. som man kan skrive til med navn og postadresse (og e-mail adresse) for at få tilsendt et girokort. Foreningen ønsker at udsende vedtægter og

nyhedsbreve elektronisk, hvorfor man anmodes om at opgive en e-mail adresse. Vi håber at få oprettet en hjemmeside senere. Kontingent kan også via netbank indbetales til foreningens konto hos Sparekassen KronjyIland - reg.nr. 9365 konto 0002500868.

Foreningen starter med at holde to arrangementer i løbet efteråret 2004.

Første arrangement bliver søndag d. 3. oktober 2004, hvor vi skal høre om genskabelsen af Årslev Engsø ved Århus og om den jordfordeling, der blev foretaget i forbindelse med anlæg af søen. Vi mødes klokken13,00 på p-pladsen som ligger på Søskovvej lige syd for Århus Å og ved Engsøen, hvor landinspektør Morten Hartvigsen og biolog Henning Hermansen vil fortælle om jordfordeling og genskabelse af søen. Vi skal gå to- fire kilometer langs søen, så solidt fodtøj anbefales.

Se http: / / www.naturinfo.dk/aarslevengsoe/ grafik/folder.pdf hvor også p-pladsen er vist.

Andet arrangement forventes afholdt i november 2004. Formentlig med en orientering om den nye landbrugslov og de væsentligste ændringer i den i forhold til den gamle. Herom senere.

I år 2005 er det meningen at afholde 4-5 lignende arrangementer samt en sommerudflugt med ledsager. Ved nogle af arrangementerne vil det også være muligt at tage en kollega eller anden ledsager med.

For yderligere oplysninger kan jeg træffes på tlf. 8644 2828 efter arbejdstid.

Niels K. Hansen, landinspektør år g. 1985

3.9.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 175

Fra Kort & Matrikelstyrelsen

Pas på - koten ændresDet nye højdesystem DVR90 tages i brug den 1. januar 2005

Højdefikspunkter får ny kote

Alle amter, de fleste statsinstitutioner og hovedparten af Danmarks kommuner skifter den 1. januar 2005 højdesystem fra det gamle DNN til det nye DVR90.

Kommunernes Landsforening, Kommunalteknisk Chefforening og Kort & Matrikelstyrelsen anbefaler at al dataudveksling pr. 1. januar 2005 foregår i DVR90.

For at formindske risikoen er skiftet koordineret, så alle skifter samtidig. Alligevel vil der i perioden fra nu og de næste par år være risiko for fejltagelser. Ethvert arbejde med højdenet, kloaker, vandløbskoter, byggearbejder med mere skal derfor foretages med størst mulig opmærksomhed på de nye forhold. Information og sikkerhed for hvilket højdesystem der arbejdes i er absolut nødvendige. Det kan ikke forventes, at alle brugere af højdeinformation har samme viden som landinspektørbranchen om de forskellige systemer.

Land inspektørens ro lleI forbindelse med skiftet af højdesystem har de praktiserende landinspektører en væsentligrådgivningsfunktion i forhold til deres

samarbejdspartnere. Landinspektørerne har derfor et ganske særligt ansvar for, at skiftet kommer til at foregå så fejlfrit som muligt og uden omkostninger forårsaget af fejlagtige oplysninger om koter.

Som hjælp hertil har KMS i samarbejde med blandt andet PLF udarbejdet brochuren "Pas på - koten ændres". Landinspektørfirmaerne opfordres til at downloade brochuren fra www.kms.dk/System2000 eller www.plf.dk og udlevere den til samarbejdspartnere såvel offentlige som private. Brochuren har bygherrer , entreprenører mv. som målgruppe.

Brochuren udsendes i løbet af september måned i et mindre antal til landinspektørforretningerne til kom- unernes tekniske forvaltninger og til amtsforeningerne i Da nsk Byggeri.

M ere in form ationKMS har forsøgt at informere så meget som muligt om skiftet og har samlet information på hjemmesiden. Her kan blandt andet også findes forskellen mellem DVR90 og DNN for de enkelte kommuner, se www.kms.dk/ System2000.

Status for om læ g n in g til nyt hø jd esystem i kom m unerneBeslutning om fælles omlægning til DVR90 er allerede truffet i kommunerne i Ringkøbing Amt, Sønderjyllands Amt og Århus Amt.

Der arbejdes på en fælles beslutning for omlægning for kommunerne i Fyns Amt, Københavns Amt, Nordjyllands Amt og Ribe Amt.

Sigvard Stampe Villadsen KMS, Referencenetområdet

3.9.2004

2004 side 176 Landinspektørens Meddelelsesblad

M annerheim og w hat do ?

Personlige indtryk fra Ombudsmandsmødet (7 /7), den Nordiske Landmålerkongres i Jarpenpaa (Tråskånda) 8 /7 -1 0 /7 , - og en kort tur ti] Set. Petersborg (12 /7 -14 /7 ).

1. del

Finland er arealmæssigt 8 gange større end Danmark, og med en befolkning på godt 5 mill. indb.. Lidt under den danske. Plads at bevæge sig på....

Finnerne havde henlagt den 20. Nordiske kongres til jarpenpaa, en middelstor provinsby 20 minutters togkørsel nord for Helsingfors. En relativ ny by, fra begyndelsen af 50'erne. Selvstændig kommune i 1967, i dag med 37000 indb.. Men ikke en helt almindelig omegn, idet to store finske kunstnere har sat deres tydelige præg på byen, dels Jean Sebelius (1865-1957), hvis hjem Ainola (opkaldt efter hans kone Aino) ligger umiddelbart syd for Jarpenpaa, og maleren Pekka Haionen (1865-1933), der levede i et storslået, flot træhus på et lille næs ved søen Tuusulanjårvi.

times buskørsel NV for Jårvenpåå. Til Mannerheims jagthytte.

Henning Elmstrøm,Kjeld Schøler og Lars Birk Jensen foran Pekka Helonens kunstnerbolig.

Forud for kongressen blev ombudsmandsmødet afholdt (7 /7 ). Det er et forum, hvor de nordiske ombudsmænd beretter om og sammenholder forholdene i de nordiske lande på professionens område. Nyttig udveksling af informationer. Herudover planlægges og koordineres kommende events i nordisk regi, herunder bl.a. det næste Nordiske møde i Danmark 2008. Den fungerende ombudsmand i Danmark er DdL-fmd. Stig Enemark og sekretariatschef Kjeld Lohman Schøler er viceombudsmand. Ombudsmandsrapporterne kan læses i Mannkåytto nr. 2a.

Samtidig holder redaktørerne for de nordiske tidsskrifter møde, hvor indholdet af næste nordiske hæfte konkretiseres. 1 2005 er det Danmarks tur, og den faglige disposition er klar. Det nordiske hæfte bliver LANDinspektøren 2005_2, som udkommer den 15. maj næste år.

Ombudsmandsmødet er andet end arbejde. Og finnerne har god forståelse herfor. Om aftenen blev hele selskabet transporteret til Marskin Maja ved byen Loppi, ca. en

Marskin Maja. Mannerheims jagthytte. I dag museum.

Lad det være slået fast med det samme, at det er meget svært for os danskere at forholde os til en ikke specielt prangende bjælkehytte, langt, langt ude i en tæt nåleskov. Et nationalt klenodie omgivet af tydelig ærbødighed og respekt.

Det er i det hele taget håbløst for os danskere at forholde sig til en uhyre turbulent, nyere finsk historie. Man skal i den grad holde tungen lige i munden i et forsøg på at forstå, hvad der egentlig skete i Finland i perioden 1900- 1950. Det er uomtvisteligt, at baron Carl Gustav Emil Mannerheim (1867-1951), øverstkommanderende for den finske hær gennem fire krige, spillede en helt central rolle og er én af de mest signifikante personligheder i nyere finsk historie.

Bjælkehytten har de fleste ældre finner givetvis besøgt. Her er indrettet et lille museum og hytten står intakt, som den blev opført i juni 1945. Men allerede her starter den systematiske forvirring, for det var slet ikke på dette sted jagthytten blev opført.

Oprindelig blev hytten opført 1942 af finske soldater 200 km inde i det nuværende Rusland ved søen Lieksajårvi. En hærdivisions gave i anledning af Mannerheims 75 års fødselsdag. Men hvorfor så i Rusland? Jo, på det tidspunkt var finnerne med tyskernes hjælp nemlig godt i gang med at tilbageerobre de kæmpemæssige arealer, som russerne tilranede sig i den voldsomme Vinterkrig 1939-40. Mannerheim havde dog kun tid til at besøge hytten ved Lieksajårvi en enkelt gang. I 1944 var der tegn på, at en fremtidig grænsedragning mellem Finland og Rusland ingenlunde ville blive en simpel sag, og finnerne fandt det fornuftigt at pakke hytten ned. Efter krigens afslutning blev den genopført på det nuværende sted, - langt inde i Finland.

Mikko Uimonen og museets stedets forpagter - og museeums«direktør«. Det var her Mannerheim-dillen startede.

3.9.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 3.9.2004 2004 side 41

Ministerielle skrivelser m.m.

Om parter i landzonesager

har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelse ref. "Naturklagenævnet orienterer" nr. 282, maj 2003

Det kan ofte være svært at afgøre, om naboer eller andre omboende skal anses som parter i en sag hvor kommunen, tidligere amtet, træffer afgørelse om, hvorvidt et ansøgt byggeri kan tillades.

Med den nye bestemmelse om naboorientering i planlovens § 35, stk. 5 er problemet blevet mindre, men ikke løst. For det første kan andre end naboer i snæver forstand (fælles skel) være parter. For det andet har parter krav på ikke blot at blive orienteret om ansøgninger. De skal have tilsendt alt væsentligt materiale i sagen, de skal gives lejlighed til at udtale sig og de kan få partsaktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven. Endvidere kan parter efter omstændighederne begære en sag genoptaget.

For Naturklagenævnet vil spørgsmålet typisk foreligge på den måde, at en omboende klager - kredsen af klageberettigede efter planloven er temmelig bred- med påstand om, at han eller hun skulle have været behandlet som part under sagen. Hvis det ved en fejl ikke er sket, må nævnet reagere enten med en ophævelse af tilladelsen og hjemvisning af sagen til fornyet afgørelse eller med en konstatering af, at fejlen må anses for udbedret med den sagsbehandling, som sker i Naturklagenævnet på grundlag af klagen og evt. yderligere indlæg fra parternes side.

Efter forvaltningsloven er parter den eller de personer som har »en væsentlig individuel interssse i sagens afgørelse«. Det er næsten umuligt at præcisere generelt, hvornår en interesse er væsentlig og det kan være svært konkret at afvise naboer og andres stærke engagement i de nære omgivelser, landskab og bebyggelse mv., som uvæsentligt. Vægten forskydes derfor i nogen grad til kriteriets 2. led, om interessen også er »individuel«.

Hvis det påtænkte byggeri m.m. kun vil berøre én bestemt nabo, er interessen selvsagt af individuel karakter og pågældende bør normalt, hvis ikke der er tale om noget helt uvæsentligt, betragtes som part. Hvis byggeriet vil berøre »en videre ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v.«, som vanskeligt lader sig identificere på forhånd, kan partshøring undlades efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 5. Individualitetskriteriet har navnlig betydning som afgrænsningsfaktor i tilfælde hvor det ønskede byggeri er omgivet af et større antal ejendomme og beboelser, som alle vil blive berørt mere eller mindre af de ændringer i udsigtsforhold, trafik og støj m.v. som byggeriet vil medføre.

Naturklagenævnet har truffet en principiel afgørelse om hvorvidt ejeren af en af de omgivende ejendomme i en sådan situation skulle anses som part i en sag om

landzonetilladelse til opførelse af et énfamiliehus.

Sagen drejede sig om genoptagelse af en landzonesag, hvor der IV2 og Vi år tidligere var givet tilladelse til opførelse af et nye énfamiliehus til erstatning for et ældre hus, der var nedbrændt. Huset blev flyttet til en anden placering på grunden og navnlig således, at det kom væsentligt højere op i terrænet. Naturklagenævnet havde efter klage fra en nabo stadfæstet tilladelsen. Nu klagede en anden nabo med påstand bl.a. om at han var part i sagen og skulle have været hørt under den tidligere sag.

Naturklagenævnet lagde til grund, at sagen kun kunne genoptages til realitetsbehandling, hvis klageren som påstået var part i sagen.

Nævnet udtalte bl.a.:

»Inden for en afstand af 100-150 m fra det nyopførte hus ligger der 6 helårshuse og 4 sommerhuse, herunder klagerens sommerhus, der ligger godt 100 m sydøst for det nyopførte helårshus. Efter at klageren i 2000 har købt engarealet på 11.000 m2 vest for sommerhuset, grænser en lille del af klagers ejendom op til den omhandlede ejendom, dog med en vej imellem. Det bemærkes, at de ikke var naboer, da den første afgørelse blev truffet i 1999.

Selve naboskabet - i betydningen tilgrænsende grundstykke - er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at konstituere en partsinteresse i forvaltningslovens forstand. Afgørende er, hvor bolig-/opholdsarealerne er placeret.

Den tilgrænsende grund, som klageren ejer, udgør ikke en selvstændig ejendom, og der er efter det oplyste ingen aktuelle planer om udstykning og salg.

Det må herefter lægges til grund, at den særlige partsinteresse i givet fald må være baseret på afstanden på godt 100 m fra klagerens sommerhus til det nye hus, med de heraf følgende mulige indbliks- og udsynsgener. Ser man bort fra de konkrete topografiske forhold, beplantningen mv., vil en eventuel partsstatus for klageren betyde, at alle ejere af beboelser inden for en afstand på 100-150 m skal betragtes som parter i tilsvarende sager om landzonetilladelse til opførelse af et nyt hus.

Påvirkningens intensitet, dvs. interessens væsentlighed, bør konkret vurderes i forhold til, at der har ligget et helårshus på ejendommen indtil 1995, hvor det nedbrændte. Efter en mangeårig praksis meddeles der

3.9.2004

2004 side 42 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider

normalt tilladelse til genopførelse af et nedbrændt hus, når tilladelse søges inden rimelig tid efter branden, og der ikke foreligger særlige omstændigheder, der klart taler imod en tilladelse. Da der blev ansøgt om tilladelse til at genopføre huset i 1998, dvs. ca. 3 år efter at det tidligere hus var nedbrændt, må det betragtes som rimelig tid. Den daværende ejer af ejendommen har således haft en form for retskrav på, at der kunne opføres et nyt hus på ejendommen med nogenlunde samme placering som det brændte hus. Dette måtte ejerne af de omliggende ejendomme derfor tåle. Det gamle hus lå i øvrigt tættere på klagerens ejendom.

Selv om det nye hus er placeret højere oppe på grunden, finder Naturklagenævnet det ikke godtgjort, at klageren vil blive berørt væsentligt anderledes end de øvrige ejere af huse i nærheden.

Samlet set er det Naturklagenævnets vurdering, at klageren i denne sag ikke kan betragtes som parter i forvaltningslovens forstand«.

(Afgørelse af 11. februar 2003, j.nr. 03-31/700-0004).

Om afholdelse af udgifter til vejbelysning på privat fællesvej

har Vejdirektoratet i brev af 7. juni 2004 truffet følgende afgørelse (j.nr. A01-D0303-73).

Ved e-mail af 3.maj 2004 har De anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse over gadebelysningen på den private fællesvej B.

De har oplyst følgende:

"B er et vænge i Odense Kommune, der har status som privat fællesvej. Området er udstykket den 1. maj 2001. Kommunen har oplyst, at grundejerne selv skal betale for gadebelysningen. Kan det være rigtigt?

Der står i lokalplanen (4-558), at belysningen kun må udføres som lav vej- parkbelysning, og at belysning af veje og stier og andre færdselsarealer skal udføres som parkbelysning med lyspunkthøjde på max. 3,5 meter.

Kommunen oplyser, at den kun betaler til vænger, der er udstykket før 1. januar 2002, hvilket lyder lidt mærkeligt.......Den oplyser også, at kommunen kun vil betale, hvisdet er en bestemt type gadelamper ... Kan kommunen det? " De finder, at det er forskelsbehandling.

Vejdirektoratet har indhentet en udtalelse af 18. maj 2004 fra Odense Kommune.

Heraf fremgår bl.a., at Odense Kommune efter 1. november 2002 ikke overtager driften og vedligeholdelsen af gadebelysningen på private fællesveje. Efter at Odense Kommune i en årrække havde betalt for drift og vedligeholdelse af vejbelysningen på de fleste private fællesveje i kommunen, opstod der i forbindelse med elselskabernes kabellægning i efteråret 2001 tvivl om, hvorvidt kommunen lovligt kunne afholde udgifterne til de ny vejbelysningsanlæg samt fortsat drive og vedligeholde dem.

Vejdirektoratet udtalte i et brev af 28. november 2001, at privatvejslovens § 45 giver kommunen hjemmel til at opkræve disse udgifter hos grundejerne, men at

bestemmelserne i privatvejsloven ikke giver svar på, om kommunen kan afholde disse udgifter. En besvarelse af dette spørgsmål måtte efter Vejdirektoratets opfattelse bero på en fortolkning af reglerne om kommunalfuldmagten, og henhørte således under Tilsynsrådet for Fyns Amt.

Ved brev af 31. maj 2002 oplyste Tilsynsrådet, at en undladelse af at afkræve grundejerne betaling for belysningsarbejder måtte karakteriseres som ulovhjemlet.

Derfor har Odense Kommune, som vejmyndighed, besluttet pr. 1. november 2002 at standse overtagelsen af vejbelysningen på de private fællesveje i forbindelse med nye byggemodninger.

Vejdirektoratet skal herefter udtale følgende:

Vejdirektoratet kan i forbindelse med generelle forespørgsler alene udtale sig om forståelsen af vejlovgivningen, herunder privatvejsloven.

Vejdirektoratet kan således ikke udtale sig om anden lovgivning, herunder planloven eller om kommunalretlige spørgsmål, herunder om rækkevidden af kommunalfuldmagten. Sidstnævnte spørgsmål henhører under tilsynene med kommunerne og amtskommunerne og i sidste instans under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Vejdirektoratet kan oplyse, at i henhold til privatvejslovens § 45 kan vejmyndigheden, det vil sige kommunen, bestemme, at private fællesveje og arealer, herunder gårdarealer, der benyttes som offentligt tilgængelige færdselsveje, skal holdes belyst af ejerne af de tilgrænsende ejendomme eller af vedkommende arealer. Vejmyndigheden kan endvidere bestemme,

3.9.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider 2004 side 43at belysningen skal udføres ved vejmyndighedens foranstaltning, men for grundejernes regning.

Det er Vejdirektoratets opfattelse, at denne bestemmelse også giver hjemmel til at stille nærmere krav om, hvordan vejbelysningen skal udføres, herunder hvilke lamper, der skal anvendes og om lyspunkthøjden.

Vejdirektoratet er bekendt med, at Tilsynsrådet for Fyns Amt som ovenfor nævnt i sin udtalelse af 31. maj 2002 om, hvorvidt det er lovligt for en kommune at afholde udgifterne til vejbelysning på private fællesveje, har udtalt, "at tilsynsrådet finder, at undladelse af at afkræve nogle grundejere betaling for belysningsarbejder må karakteriseres som ulovhjemlet."

Denne udtalelse har af Kommunernes Landsforening været forelagt for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der i en udtalelse af 16. december 2003 har oplyst, "at kommuner kan varetage trafikmæssige, herunder trafiksikkerhedsmæssige formål. En kommune kan ikke anvende sine økonomiske midler til - ved privatretlige dispositioner eller på anden måde - udelukkende at opnå formål, der er omfattet af reguleringslovgivningen. En kommune kan således ikke anvende kommunalfuldmag tsreglerne som et alternativ til reguleringslovgivningen.

Efter ministeriets opfattelse indebærer dette, at en kommune ikke vil kunne afholde udgifter til belysning af private fællesveje udelukkende med det formål at varetage trafikmæssige formål, idet sådanne formål kan varetages med hjemmel i privatvejsloven."

Af udtalelsen fremgår endvidere, "at det efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse må antages, at en kommune lovligt vil kunne betale for udgifterne til

driften af belysningen på private fællesveje, såfremt kommunen herved varetager en saglig kommunal interesse. En sådan kommunal interesse må eksempelvis antages at foreligge, hvis kommunen af arkitektoniske årsager ønsker en særlig udformning eller opsætning af de pågældende belysningsarmaturer. En kommune må endvidere antages at kunne betale for driften af belysningen på private fællesveje, hvis belysningen etableres af hensyn til trafikanternes almindelige tryghedsfølelse samt af kriminalpræventive årsager. Endvidere vil kommunen i et vist omfang kunne henvise til sin forpligtelse til en forsvarlig økonomisk forvaltning. Endelig vil kommunen - i tilknytning til ovennævnte formål - kunne inddrage trafikmæssige, herunder trafiksikkerhedsmæssige formål i vurderingen af, om der foreligger en saglig kommunal interesse."

V ej direktoratet forstår dette således, at kommunerne ikke kan afholde udgifter til vejbelysning, der udelukkende er krævet anlagt af færdselsmæssige grunde, men kan afholde disse udgifter (helt eller delvist), hvis kravet om vejbelysning (også) er stillet for at varetage andre saglige hensyn, som det tilkommer kommunerne at varetage.

Spørgsmålet, om Odense Kommune i det konkrete tilfælde har tilsidesat almindelige kommunalretlige regler ved ikke at overtage udgifterne til vejbelysningen på B-vej, herunder om der foreligger tilfælde af usaglig forskelsbehandling henhører under Statsamtsmanden for Sønderjyllands Amt, der efter 1. januar 2004 fører tilsyn med bl.a. kommunerne i Fyns Amt.

Vejdirektoratet har sendt kopi af dette brev samt af Indenrigs- og Sundhedsministeriets ovennævnte udtalelse til Odense Kommune.

Om fortolkning af § 91, stk. 3, i lov om offentlige veje - råden over nedlagte vejarealer, hvis nedlæggelse er forudsat i lokalplan

har Vejdirektoratet i brev af 8. juni 2004 truffet følgende afgørelse ( j. nr. 209-D0312-1.)

I e-mail af 29. marts 2004 har Frederikssund Kom mune... stillet to spørgsmål om fortolkning af § 91, stk. 3, i lov om offentlige veje om afhændelse af nedlagte vejarealer.

Spørgsmålene er følgende:

Spørgsmål 1:

I omtalte § 91, stk. 3 er det anført: »Når hel eller delvis nedlæggelse af vejen er forudsat i en lokalplan, kan vejbestyrelsen, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, frit råde over vejarealet. Det samme gælder, når en grundejer ikke ønsker at overtage vejarealet for det fastsatte beløb«.

A: I den af byrådet den 12. marts 2002 vedtagne lokalplan nr. 90 er det i § 5 stk. 3 anført: »Det umatrikulerede vejareal indenfor lokalplanområdet fra V-vej til B-vej nedlægges som vej/sti. Kørende adgang til den nord for beliggende parcel (matr. nr. 165 c) opretholdes over lokalplanområdet, som vist på kortbilag nr. 2, og med en overkørselsbredde på 5 m til denne parcel«.

B: Fakta er at ejeren af matr. nr. 165 c har fået tilbudt arealet ud for sin ejendom men ikke ønskede at købe dette. Arealet blev derfor solgt til ejeren af det areal hvor der er etableret butikker og boliger.

Betyder A reelt ikke at vejbestyrelsen frit kan råde over vejarealet og ikke skal tilbyde det til de tilgrænsende

3.9.2004

2004 side 44 Landinspektørens Meddelelsesblad - De blå sider

grundejere?

Betyder B reelt ikke at vejbestyrelsen frit kan råde over vejarealet og ikke skal tilbyde det til de tilgrænsende grundejere?

Spørgsmål 2:

Såfremt § 91 stk. 3, i lov om offentlige veje ikke kan anvendes, hvad gør Frederikssund Kommune så? Vej-/stiarealet er solgt, og derfor kan kommunen ikke iværksætte en procedure, hvor arealet tilbydes de tilgrænsende grundejere.

Vejdirektoratet kan herefter oplyse følgende:

Vedr. spørgsmål 1A:

Den nævnte § 91, stk. 3, fik sin nuværende formulering ved en lovændring i 1993.

Formålet med at give vejbestyrelserne mulighed for frit at råde over vejarealer, når hel eller delvis nedlæggelse af vejen er forudsat i en lokalplan, er at undgå, at gennemførelse af lokalplanen besværliggøres ved, at arealet først skal afhændes til ejeren af de tilgrænsende ejendomme og efterfølgende generhverves om fornødent ved ekspropriation for at anvende arealet i overensstemmelse med lokalplanen.

Det er således en forudsætning for, at kommunen frit kan råde over vejarealerne, at der i lokalplanen er taget stilling til, hvad de tidligere vejarealer fremover skal anvendes til, og at vejbestyrelsens råden sker med henblik på lokalplanens gennemføres.

Om disse betingelser er til stede i det foreliggende tilfælde, kan Vejdirektoratet ikke udtale sig om, da dette bl.a. må bero på en fortolkning af lokalplanen.

Vedr. spørgsmål IB :

Det er Vejdirektoratets opfattelse, at lovens § 91, stk. 3,2. pkt., om kommunens frie råden over vejarealerne, hvis en grundejer ikke ønsker at overtage et vejareal til den fastsatte pris, må ses i sammenhæng med bestemmelsens stk. 2, hvorefter overtagelsesbeløbets størrelse i mangel af mindelig overenskomst fastsættes efter reglerne i §§ 51-58 i lov om offentlige veje, det vil sige af taksationsmyndighederne.

Det er således ikke tilstrækkeligt, for at kommunen frit kan råde over vej-arealerne, at ejeren har afslået at overtage vejarealet til en af vejbestyrelsen fastsat pris.

Det må forudsættes, at ejeren har afslået at overtage arealet til et af taksationsmyndighederne fastsat overtagelsesbeløb eller har afslået at overtage arealet, uanset pris.

Vejdirektoratet bekendt har ejeren af matr. nr. 165 c kun afslået at overtage vejarealet til det af kommunen fastsatte beløb, men ikke helt afvist at overtage arealet.

§ 91, stk. 3, 2. pkt., i lov om offentlige veje kan derfor ikke anvendes i det foreliggende tilfælde.

s

Lov om offentlige veje tager ikke stilling til, hvordan kommunen eventuelt kan lovliggøre et salg af arealer af nedlagte veje, der ikke er sket i overensstemmelse med lovens § 91.

Umiddelbart er det Vejdirektoratets opfattelse, at kommunen bør søge at generhverve arealerne, men om dette vil være muligt, kan Vejdirektoratet ikke tage stilling til.

Afslutningsvis bemærkes det, at vejbestyrelsen frit kan råde over de nedlagte vejarealer, blot en af betingelserne i lovens § 91, stk. 3, er opfyldt.

3.9.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 177

Uden bevidst at træde nogen over tæerne, kan det roligt fastslås, at danskernes Sønderjyllands-/Slesvigs-Holsten »kompleks« og 1864-1920 forløbet har karakter af en ganske banal ugebladsnovelle i forhold til den finsk­russiske grænsehistorie. Dette blev senere understreget på turen ned over det Karelske næs til Set. Petersborg.

Men hvem var denne Mannerheim? - Stig, til ære for dig:

Der er skrevet et hav af bøger om den finske personlighed, og her er kun en meget kort version. Født 1867 i det sydvestlige Finland (som jo var under Zarens overherredømme), opvokset i Askainen og Helsinki. Startede sin militære karriere som 15-årig på kadet-skolen i Hamina. 1887 optaget på Nicholas Kavaleri-skolen i Set. Petersborg og fem år senere gift med Anastasia Arapova, datter af en stenrig russisk general. Tjeneste i Polen, og senere officer i Zarens dragon regiment. Under 1. verdenskrig udstationeret først i Polen (hvor zar-styrkerne kæmpede mod Østrig-Ungarn) og senere som øverstbefalende for zarens kavaleri ved fronten i Rumænien.

Dette er første del af den korte version. Mannerheims første mange leveår i Zarens tjeneste har finnerne selvsagt ikke noget særligt forhold til, og hans egentlige entré på den finske scene sker i en bemærkelsesværdig sen alder - 50 år. For at komme videre i Mannerheim- biografien skal man kende en række historiske detaljer i Finland forud for 1917-revolutionen i Rusland.

I midten af 1800-tallet var det finske aristokrati og embedsmændene svensk-orienteret. Man talte svensk. Landdagen var underlagt Zarens generalguvernører. En national bevægelse rejste sig og allerede i 1863 blev det finske sprog ligestillet med svensk ligesom en række vidtgående reformer blev listet gennem Landdagen. Zaren blev irriteret, og de følgende årtier begyndte en intensiv russificeringspolitik, som kulminerede i 1899, da lovgivningsmyndigheden simpelthen blev flyttet fra Landdagen til de russiske myndigheder. Forfatningsrettigheder satte Zaren en tyk streg over, og der indførtes censur og indskrænkning af forsamlingsfrihed. Den særskilte finske hær blev opløst. Børn i skolerne skulle undervises på russisk. Et sviende nederlag i den russiske-japanske krig i 1905 fik dog Zaren på andre tanker i en kort periode. Han lod finnerne vedtage en ny forfatning og der indførtes et étkammersystem med aim. valgret. Men allerede i 1908 blev den finske regering atter underlagt russisk administration og russificeringen forsatte med øget kraft frem til 1917.

I 1918 gjorde Finlands yderligtgående socialister oprør mod den borgerlige regering (som var trådt til umiddelbart efter marts-revolutionen i Rusland) hjulpet

af en relativ stor hær af revolutionære russiske soldater (knapl00.000 mand)..

Dét var for meget for den professionelle soldat, general baron Mannerheim. Født og opvokset i Finland. Han organiserede en regeringshær og med hjælp fra tyskerne blev oprøret hurtigt slået ned og en blodig udrensning fulgte. Sikke en entré i sit hjemland!

Denne sidste version er nok lovlig kort. Der var rent faktisk tale om en borgerkrig. Mannerheim var blevet slemt såret i Rumænien, og umiddelbart efter revolutionen i marts 1917 var Rusland ikke et passende sted for en zar-tro general.. En farefuld rejse via Odessa og Set. Petersborg bragte den 50-årige Mannerheim hjem til Helsinki december 1917, lige tidsnok til at opleve den finske uafhængighedserklæring 6/12-1917. Kampen mellem de »røde« og »hvide« styrker var voldsom, men kort. Efter store slag ved Wiborg og Hame i april 1918, kunne den »hvide general« Mannerheim i maj 1918 ride ind i Helsinki i triumftog - som sejrherre i den finske uafhængighedskrig. Han havde reddet Finland ud af revolutionens klør.

Mannerheim overtog midlertidigt statschefposten og fik efter et kort monarkistisk mellemspil den finske republik udråbt i 1919 og ved freden med Sovjetunionen i 1920 fastlagdes den velkendte finske østgrænse. Få kilometer uden for Set. Petersborg. Det karelske Næs var atter blevet »rigtig« finsk.

Ved valget til parlamentet i 1919 blev Mannerheim mod forventning ikke præsident, men tabte til K.J. Stålberg. I forbitrelse herover forlod han helt den finske, offentlige scene i 12 år og rejste meget af tiden i stedet verden rundt som storjæger (Asien, Indien, Afrika, Europa).

En begyndende undren melder sig. Mannerheim har finsk, national heltestatus, men indtil videreviser biografien 35 år i zarens tjeneste, en meget kort fremtoning i den finske uafhængighedskrig og så forsvinder han igen. Han er i 1931 64 år gammel. Hvorfor denne ærbødighed og bukken? Der må være noget andet og mere - og det er der!

Man bliver forpustet af den finske nationalhistorie op gennem trediverne. Det er ikke for sarte sjæle, - men tilbage til Mannerheim. Han blev i 1931 udnævnt til forsvarsminister og i 1933 til øverstbefalende for den

finske hær.

I. Man bliver forpustet af denv j finske nationalhistorie op

|gl gennem trediverne. Det er ikke■ for sarte sjæle, - men tilbage tilH Mannerheim. Han blev i 1931■ udnævnt til forsvarsminister og■ i 1933 til øverstbefalende for den■ finske hær. Militærstrategi varH hans speciale og han rejste en del■ rundt i Europa i 30'erne for at

tage pulsen på den politisk-militære situation. Derfor kom den russiske invasion den 30/11-1939 nok ikke som den store overraskelse for ham. Sovjetunionen ville have de store arealer, man havde mistet ved fredsforhandlingerne i 1920 tilbage. Vinterkrigen var

3.9.2004

2004 side 178 Landinspektørens Meddelelsesblad

begyndt, men varede kun i 105 dage. Mannerheim var den store indpisker og fik samlet et ellers politisk splittet Finland til modstand mod den sovjetiske overmagt. Finnerne kæmpede heroisk, men overmagten var simpelthen for stor. Russerne mistede en kvart million soldater. Finnerne omkring 70.000. Resterne af den legendariske »Mannerheim-linie« på det Karelske næs blev besigtiget på turen til Set. Petersborg.

Mannerheim måtte den 13. marts 1940 anmode Sovjetunionen om våbenhvile. Betingelserne blev ingenlunde optimale for finnerne, nærmest ydmygende. Det Karelske næs måtte afstås og Vi mill. finske indbyggere flygtede vestover. Wiborg, en lang række mindre finske byer og et område på størrelse på Danmark blev lagt mere eller mindre øde. Også den oprindelige finske østgrænse blev trykket længere ind i Finland. Den strategisk vigtigt beliggende havn i Hango, (hvor ombudsmandsmødet blev afholdt i 2003) blev tvangsudlejet til russerne i 30 år. En dybt traumatisk situation for finnerne.

I forståelig bitterhed blev nazisterne hidkaldt.

Hitlers styrker angreb Sovjetunionen i juni 1941, og Finland forsøgte at forholde sig neutral. Men da russiske fly tæppebombede dele af Sydfinland, flød bægeret over. Vinterkrigens fejltagelser skulle rettes. Mannerheim dirigerede de finske og tyske tropper mod øst og allerede i december 1941 stod den finsk-tyske alliance lige uden for Leningrad (Set. Petersborg). Det tabte land var vundet tilbage. Klogeligt nok afstod Mannerheim fra at angribe storbyen og ødelæggelse af Murmansk-jernbanen.

Det er i hvert fald den finske version, fra de finske historiebøger. Ved besøget i Set. Petersborg fortalte den russiske guide noget andet, om de gennemgribende og systematiske ødelæggelser af bygningsværker og kunstskatte fra Zarens tid. Men hvor finnerne stod i det spil skal lades være usagt.

Mannerheim var populær som aldrig før i Finland. Siden 1943 har hans fødselsdag været national flagdag, og han blev også beæret af et besøg af rigskansler Adolf Hitler himself. Historiebøgerne siger kort og knapt: The Commander-in-Chief (Mannerheim) met his guest with cold civility.

I 1944 indledte Sovjetunionen et massivt angreb på det Karelske næs og Finlands østgrænse. Igen måtte Mannerheim påtage sig rollen som nationens indpisker. Voldsomme kampe endte med en finsk-tysk sejr i juli 44, og våbenstilstandsforhandlinger blev indledt med Mannerheim for bordenden. Han var i september blevet ny præsident i Finland.

Nazisterne var i slutningen af 1944 på tilbagetog de fleste steder i Europa, og Mannerheim måtte igennem endnu en kort krigsperiode i Lapland december 1944- april 1945. Denne gang for at få jaget tyskerne på porten. Den endelige fred blev sluttet i Paris 1947 og i 1948 blev indgået en venskabs- og bistandskontrakt med Sovjetunionen, der blev grundlag for den specielle finske

neutralitetspolitik indtil jerntæppets fald.

Mannerheim tilbragte de sidste 3 år på et Sanatorium i Schweiz, hvor han døde den 28/1-1951. Ved hans begravelse i Helsinki få dage senere stod 100.000 finner langs den 2 km lange rute fra domkirken til kirkegården. Ikke siden er set et så overvældende opbud af mennesker på gaderne i Helsinki.

Ikke ét eneste ord mere om Mannerheim. Og dog.

Mannerheims bjælkehytte, Marskin Maja, har sin egen hjemmeside www.marskinmaja.fi med et link til en udførlig og (om end lidt nationalistisk) beskrivelse af Mannerheim på www.marskinmaja.net. Finlands krige 1939-1945 er også indgående omtalt. Hjemmesiden er uhyre professionel (3 sproget) bl.a. med en række originale, dramatiske krigsfotos. Se den.

En kold øl efter badstuen og en dukkert. På bænken Erik Lohnfeldt (tv), Finland og Leiv Bjarte Mjøs, Norge og stående Paul van de Molen, Holland

Men så endelig tilbage til nutiden og Maskin Maja. Udover selve museet forefindes en god og intim restaurant i tilknytning hertil, samt selvfølgelig en badstue, - eller rettere to. Kvinder skal jo også i bad.

Søens vand var blikstille og koldt. Som det skal være. Det blev en sen, sen hjemkomst til hotellet.

Søren Punelia. Underskøn i aftensolen.

Asger S. Kristensen(fortsættelse følger i næste nummer)

3.9.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 179

N u r u l l e r A k a d e m i k e r k a m p a g n e n

af freelandejournalist M arianne Bom

Akademikerkampagnen tager nu for alvor fart. Kampagnens hjemmeside www. akademiker kampagne n.dk. er nu oppe at køre og i løbet af næste uge markeres det med en annoncekampagne i diverse medier efterfulgt af udgivelse af brochurer om kampagnen i løbet af september.

Det er samtidigt startskuddet til de første af en lang række møder rundt omkring i landet, hvor arbejdsgivere informeres om de muligheder, som åbner sig, når man ansætter en akademiker. Her får deltagerne også viden om de muligheder, som findes for, at højtuddannede og mindre virksomheder kan se hinanden an i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

N e tv æ rk s k a m p a g n eAkademikerkampagnen er landsdækkende og har som mål at få mindst 1.000 akademikere i arbejde i små og mellemstore virksomheder.

Baggrunden for kampagnen er den høje ledighed blandt akademikere, særlig blandt dimittender, og det faktum, at danske små og mellemstore virksomheder sakker bagud i forhold til konkurrenterne i landene omkring os, når det gælder ansættelse af højtuddannede.

Det er tale om en netværkskampagne, hvor alle involverede organisationer bidrager med det bedste de kan, centralt og ude i landet.

Kampagnen lever først og fremmest derude, hvor de konkrete virksomheder og akademikerne findes:

På møder med virksomhederne, på kurser for akademikere og ved arrangementer på de højere læreanstalter. Målet er at påvirke holdninger hos både de mindre virksomheder og højtuddannede, der traditionelt ikke kender hinanden. De opfordres til at se hinanden an, f.eks. ved at udarbejde midlertidige konkrete projekter i virksomheden for den højtuddannede. Det kan være

Kfcmpagnen

opgaver inden for projektstyring, markedsanalyse, salg og kommunikation. Det kan ske ved ordinær ansættelse, under praktikophold eller i form af løntilskudsjob for ledige.

E t a f s e k s in i tia t iv e r

Kampagnen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. Styregruppen bag kampagnen består af repræsentanter for Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Jurist og Økonomforbund, Ingeniørforeningen i Danmark,

Dansk Magisterforening, Civiløkonomerne, Arbejds­markedsstyrelsen og regionscheferne fra de 3 A F / LVU- regioner.

Beskæftigelsesministeriet har i alt sat 65 mio. kr. af til seks initiativer, der skal bringe den høje ledighed blandt akademikere ned: Øget brug af andre aktører i aktiveringen, flere ph.d.-stillinger, kampagne for ansættelse i små og mellemstore virksomheder, introkurser for ledige til det private erhvervsliv, flere statslige jobtræningspladser som springbræt til det private og en informationskampagne målrettet iværksættere..

Du kan læse mere om kampagnen på www.ak aciemikerkampagnen.dk eller på www.bm.dk/ akademikerledighed/ default.asp. Du er naturligvis velkommen til at kontakte kampagnesekretariatet for flere oplysninger:

Akademikerkampagnen 62 28 20 20mail@akademikerkampagnen.dkwww.akademikerkampagnen.dk

3.9.2004

2004 side 180 Landinspektørens Meddelelsesblad

N y t f r a D a n i c a P e n s i o n

Smidig pension for privat praktiserende landinspektører

Efter en meget langstrakt behandling i Folketinget får selvstændigt erhvervsdrivende nu større frihed til at spare op til pension. For at opnå fuld fradragsret efter de hidtil gældende regler skulle private ratepensioner og livrenter altid tegnes med en indskudsperiode på mindst 10 år ligesom de årlige indbetalinger skulle være lige store. Blev indbetalingerne nedsat i løbet af indbetalingsperioden skulle fradragsretten omregnes i forhold til de faktisk betalte præmier og bidrag, og for meget fratrukket beløb efterbeskattes med et præmietillæg.

Det har bevirket, at mange selvstændige - som jo ofte har meget svingende indtægter - ikke har turdet binde an med et fast beløb i mange år, men i stedet har benyttet sig af det årlige "opfyldningsfradrag" på kr. 40.100 (2004). Dette er nu ændret med virkning for indkomståret 2004. De selvstændige kan fra år til år bestemme, om de vil benytte sig af muligheden og med hvor stort et beløb.

H v o ri b e s tå r æ n d r in g e r n e i f r a d r a g s re t te nI korte træk går de nye regler ud på, at selvstændige kan få fuldt fradrag for pensionsindbetalinger på op til 30 pct. af årets overskud opgjort efter nærmere regler.

Det betyder, at de selvstændige har mulighed for at vælge imellem to opfyldningsfradrag. Det normale på 40.100 (2004) eller 30 % reglen.

Alle andre regler er uændrede.

P r iv a te o r d n in g e rOrdninger, der oprettes efter fradragsreglerne for selvstændige erhvervsdrivende, er private ordninger. Det er derfor den selvstændiges indkomstår, der er afgørende for, hvornår der er fradragsret.

H vordan beregnes overskuddet

Overskuddet i virksomheden beregnes efter særlige regler.

Udgangspunktet findes i Virksomhedsskattelovens § 22b. Opgørelsen finder i grove træk sted således:

• Skattepligtig in dk om st før fradrag for henlæg­gelse til konjunkturudligning

• T illagt renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld

• Fratrukket rente- og udbytteindtægter samt kursgevinster på samme

I overskuddet indgår ikke:

• Indkomst ved afståelse af goodwill• Andre immaterielle aktiver

• Patentret• Forfatterrettigheder• Vare og mønsterbeskyttelse• Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

Husk: Det er revisorens ansvar at beregne overskuddet.

R e g le rn e o m e f te r b e s k a tn in gDer er ikke ændret på reglerne om efterbeskatning.

Det betyder, at den selvstændig kan ikke standse indbetalingerne til en pensionsordning oprettet før2 0 0 4 - før 10 års periodens udløb, uden at der sker omberegning af fradraget.

Selvstændige kan indbetale op til 30 % af virksomhedens overskud og få fuldt fradrag i indkomståret uden at binde sig for en indbetalingsperiode på 10 år.

Reglen gælder altså for indskud, og hvor der er aftalt en indbetalingsperiode på under 10 år.

De 30 % betragtes altså som en ny form for opfyldnings­fradrag, dvs. hvis der er aftalt 10 års præmiebetaling, kan de 30 % bruges på en anden ordning, eller som supplerende indskud på den bestående.

Hvis de beregnede 3 0 % er mindre end opfyldnings­fradraget på 4 0 .1 0 0 , kan dette bruges i stedet.

S e lv s tæ n d ig e m e d fo r s k u d t r e g n s k a b s å r

Hvis de for eksempel afslutter indkomståret 2 003 den 1 . juli 2 0 0 4 kan de ikke anvende 30 % af overskuddet efter de nye regler.

Vigtigt: Vær opmærksom på, at indbetalingen i modsætning til "Ophørspension" skal være forfalden i indkomståret

3 0 % re g le n

Selvstændige kan indbetale op til 30 % af virksomhedens overskud og få fuldt fradrag i indkomståret uden at binde sig for en indbetalingsperiode på 1.0 år.

Reglen gælder altså for indskud, og hvor der er aftalt en indbetalingsperiode på under 10 år.

De 3 0 % betragtes altså som en ny form for opfyldnings­fradrag, dvs. hvis der er aftalt 10 års præmiebetaling, kan de 30 % bruges på en anden ordning, eller som supplerende indskud på den bestående.

Hvis de beregnede 3 0 % er mindre end opfyldnings­fradraget på 4 0 .1 0 0 , kan dette bruges i stedet.

3.9.2004

Landinspektørens Meddelelsesblad 2004 side 181

Eksempel 1 År Overskud kr. Mulighed for indbetaling uden binding i2004 1.000.000 300.0002005 500.000 150.0002006 1.500.000 450.0002007 100.000 30.000 eller opfyldningsfradraget

Eksempel 2 År Overskud kr. Indskud kr.2004 400.000 > 150.000

Beregning af fradrag i eksempel 2

Eksempel 3

Beregning af fradrag i eksempel 3

1/10 fradrag kr. Opfyldningsfradrag kr.15.000 40.100

30 % regel kr. Muligt fradrag kr.120.000 15.000/

40.100/120.000

1/10 fradraget er 15.000 kr.Her kan vælges 1/10 fradrag eller opfyldning til 40.100 kr. eller op til 120.000 kr.(dvs. de 30 % er en maksimum grænse, der kan vælges mindre).Det resterende beløb 135.000,109.900 eller 30.000 kr. skal fradrages med 1/10 = 15.000 kr. om året med mulighed for at fylde op efter ovenstående regler

År Indbetalt kr. Overskud kr. 1/10 fradrag kr. Maksimalt fradrag 30 %2004 1.500.000 1.000.000 150.000 300.0002005 1.500.000 150.000 450.0002006 2.500.000 150.000 750.000

12004 kan der vælges mellem 1/10 fradrag på 150.000 kr., eller et fradrag på op til 300.000 kr. efter 30 % reglen. Det er derfor muligt at vælge et fradrag på for eksempel 200.000 kr.

Eksempel 4Ordning oprettet før de nye regler trådte i kraft.Præmiebetalingen er aftalt med 500.000 kr. i 6 år. Efter gamle regler skal den samlede indbetaling på 3.000.000 kr. fordeles over 10 år. Der kan ikke fradrages mere end der erindbetalt til ordningen på fradragstidspunktet.

År Overskud kr. Indbetalt kr. 1/10 fradrag kr. 30 % regel ]2002 Gamle regler 500.000 300.000 0 300.0002003 Gamle regler 500.000 300.000 0 300.0002004 1.500.000 500.000 300.000 450.000 450.0002005 2.000.000 500.000 300.000 600.000 600.0002006 3.000.000 500.000 300.000 900.000 850.0002007 3.000.000 500.000 300.000 900.000 500.000

F o r m e g e t in d b e ta ltDet præcise overskud fra selvstændig virksomhed kendes jo typisk først efter indkomstårets afslutning. Da de 30 procent er et maksimum, vil der imidlertid være fradrag for hele indskuddet i indkomståret, når blot dette ikke overstiger 30 procent af overskuddet. Viser det sig at der er indbetalt mere end 30 procent af overskuddet, kan der omvendt foretages fradrag for de første 30 procent i indskudsåret, mens det resterende beløb vil kunne fradrages i de følgende indkomstår.

S to r fo rd e lMed de nye regler - der er gældende for fradrag i indkomståret 2004 og følgende år - behøver selvstændige erhvervsdrivende således ikke at binde sig til at indbetale et fast beløb hvert år. Ligesom den erhvervsdrivende har mulighed for helt at undlade at foretage indskud i dårlige år. Ophører virksomheden medfører dette - i modsætning til tidligere - heller ikke efterbeskatning af pensionsbetalingerne.

H a r d u b r u g fo r a t v id e m e re :

P å D d L s h je m m e s id e w w w .d d l .o r g

■ Pension og forsikring• Danica exstranet• Tast din kode• Pensionsrådgiver m.m.

Her finder du din lokale pensionsrådgiver der gerne vil hjælpe dig med det videreforløb.

Du kan også ringe til chef rådgiv er Hans Ussing på 45 20 25 58, som kan hjælpe dig eller sende dig videre til din lokale pensionsrådgiver.

Artiklen vil også kunne læses og printes på Danicas extranet.

3.9.2004

2004 side 182 Landinspektørens Meddelelsesblad

Annoncer - stillinger tilbydes

Medlemmernes opmærksomhed henledes på nedenstående bestemmelser i § 3 i foreningen kollegiale vedtægter:

§3 Et medlem må ikke som landinspektør modtage nogen stilling (hel- eller deltidsansættelse) offent­lig eller privat, forinden ansættelsesvilkårene er godkendt af bestyrelsen for henholdsvis Ansatte eller Privatansatte Landinspektørers Forening.

I henhold hertil har bestyrelserne vedtaget følgende regler om stillingskontrol:

For stillinger inden for ALF's område:

Orientering om indholdet af de tilbudte vilkår- og godkendelse af samme - sker ved den lokale tillidsrepræsentant. Hvis en sådan ikke er valgt, sker godkendelse ved sekretariatet.

Inden accept af enhver stilling inden for ALF's område, skal godkendelse af de tilbudte vilkår indhentes.

For det offentlige områdes vedkommende er det hyppigst tillægsforholdene, der kommer på tale. Godkendelse sker ved den lokale tillidsrepræsentant, og dennes navn er anført under annoncen. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, sker godkendelse ved sekretariatet.

For det private områdes vedkommende er det primært lønkravet og kontraktudformningen, som foreningen kan bistå med. Godkendelse sker ved sekretariatet.

For medlemmets egen skyld er det vigtigt, at disse regler overholdes. ALF kan således alt for sjældent afhjælpe problemer, hvis stillingen er tiltrådt inden henvendelsen!

For stillinger inden for PALF's område:

1) For stillinger, der annonceres (optages) i Meddelel­sesbladet uden særlig mærkning, kan vilkårene anses for godkendt, og forudgående tilladelse til at acceptere sådanne stillinger er således fornøden.

2) Derimod må stillinger, som annonceres med 1 ellerY kun accepteres efter forudgående godkendelse.

3) Stillinger, som ikke har været annonceret (optaget) i Meddelelsesbladet, må kun accepteres efter forud indhentet godkendelse.

En 1 betyder, at foreningen ikke på det foreliggende grundlag har kunnet afgøre, om de ansættelsesvilkår, der tilbydes, er i overensstemmelse med foreningens krav, og en Y betyder, at foreningen ikke kan acceptere de tilbudte ansættelsesvilkår eller, at der i øvrigt består uoverensstemmelser mellem foreningen og vedkommende ansættelsesmyndighed (arbejdsgiver).

Regler for stillingsopslag på DdL's hjemmeside www.ddl.org og i Meddelelsesbladet.

Straks efter at stillingsannoncen er modtaget i sekretariatet eller på aftalt dato lægges stillingsannoncen ud på DdL's hjemmeside og forbliver der til ansøgningsfristen er udløbet. Der vil også være henvisning fra PLF's hjemmeside. (www.plf.dk) Med mindre ansøgningsfristen måtte være udløbet, optages annoncen endvidere i de følgende nummer af Meddel-Meddelelsesbladet.

Annonceprisen baseres på spaltemm. prisen for optagelse af stillingsannonce i Meddelelsesbladet.

Priser på Stillingsannonce og udsendelsesplan for 2004 findes på side 170.

3.9.2004

Landinspektørens M eddelelsesblad 2004 side 183

Erfaren landinspektør søges

Vi søger en erfaren landinspektør til vores virksomhed i København. Vi driver en alsidig landinspektørforretning med anvendelse af de nyeste opmålings- og beregningssystemer mv.

Vi forventer, at vores nye medarbejder vil deltage aktivt i vores bestræbelser på at videreføre og -udvikle såvel vores opgaver som ledende landinspektør ved anlæg og drift af trafikanlæg mv som alle vores øvrige opgaver.

Vi ønsker, at vores nye medarbejder kan arbejde selvstændigt og yde god kundepleje på et forretningsmæssigt grundlag, og vi ser meget gerne, at vores samarbejde udvikler sig til kompagniskab inden for en overskuelig tidshorisont.

Er du interesseret, så ring og tag en snak med en af os.

Ledig Landinspektør ?Der kunne måske være en fremtid hos os. Vi sælger GPS maskinstyringer, opmålingsudstyr (Leica) og andet udstyr til Entreprenører. Vi kunne bruge en yngre landinspektør som udfarende konsulent, fortrinsvis i området Sydjylland og Fyn. Forhør nærmere/send ansøgning.Munch & Pedersen A/S, Hørupvej 24,9632 Møldrup Tlf. 86 69 16 00 / 401915 26 Frank Pedersen

9677

LandinspektørerneErik Ove Boe, Leif Kristriansen,Søren Kjerside Hansen og Søren Overgaard-Larsen Vesterbrogade 35,4. sal, 1620 København V Telefon 33 21 21 76. www.lsp-vesterbrogade35.dk

9678

3.9.2004

få ) POST)------(BMagasinpostDANMARK

Afsender:Den danske Landinspektørforening -----------------------------Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg

2004 side 184 Landinspektørens Meddelelsesblad

MindstelønA L F h a r p r. 1 . ja n u a r 2 0 0 4 fa s tsa t m in d ste lø n n e n fo r p r iv a t-a n sa t- te m e d le m m e r a f A L F til:

3 1 .0 0 0 k r . p r . m å n e d

in cl. e g e t b id ra g o g a rb e jd e rg iv e rs p e n sio n sb id ra g .

R e g u le r in g e n e r e x c l. e v e n tu e lle a n cie n n itte tss tig n in g e r .

3.9.2004