lærermateriale 5 6 klasse lars ole

Ej blot til lyst er støttet af A.P. Møller Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Ej blot til lystLærermateriale 5. -- 6. klasse til Borgerscenens “Lars Ole 5.c”Forår 2016

© AARHUS TEATER

S. 2 AARHUS TEATER LÆRING – EJ BLOT TIL LYST

Hvad er Ej blot til lyst på Aarhus Teater? Kort og godt

”Formålet med Ej blot til lyst er dobbelt. For Aarhus Teaters ved-kommende at sikre at teatret altid er i kontakt med kommende generati-oner af publikummer. For folkesko-lens vedkommende at udnytte det særlige potentiale, som arbejdet med teater og drama indeholder som didaktisk værktøj i danskunder-visningen. Ved at seks engagerede folkeskoler og Aarhus Teater nu sam-arbejder i så omfattende et projekt, er jeg sikker på, at vi sammen vil kunne få et udbytte, som vi hver især ikke kunne have skabt. ”

Morten Daugbjerg, Pressechef og leder af Aarhus Teater Læring

Ej blot til lyst har til formål at afprøve og undersøge effekten af teateræstetiske læreprocesser i folkeskolens danskundervisning. Projektet strækker sig over tre år med begyndelse i efteråret 2015 og ledes af Aarhus Teater.I projektperioden vil 2.250 elever i folkeskolens indskoling, mellemtrin og udskoling og 450 dansklærere have deltaget i Ej blot til lyst.

Ej blot til lyst realiseres i et forpligtende partnerskab med seks folkeskoler i Aarhus og Odder:

• Samsøgades Skole • Vorrevangskolen • Skjoldhøjskolen• Engdalskolen • Tranbjergskolen • Skovbakkeskolen (Odder)

Læreruddannelsen i Aarhus indgår som danskfaglig sparringspartner, og Aarhus Universitet er ansvarlig for følgeforskning og udarbejdelse af afslutten-de rapport.

Projektets styregruppe består af:

• Martin Loft, skoleleder Samsøgades Skole• Kirsten Sestoft, dansklærer Skjoldhøjskolen• Lisbet Hastrup Clausen, lektor i dansk, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA University College• Ida Krøgholt, ph.d, lektor Institut for Kommunikation og Kultur – Dramaturgi • Ina Rathmann, cand.pæd. psyk og pædagogisk konsulent i Teach• Henning Kærsgaard, direktør Aarhus Teater

Teamet i Ej blot til lyst består af:

• Rikke Mandrella, projektleder, lærer og teaterpædagog• Stine Guldborg, lærer og teaterpædagog• Jette Riise, lærer og teaterpædagog • Morten Daugbjerg, pressechef og leder af Aarhus Teater Læring

Budgettet for Ej blot til lyst er på 3 mio. kr. Projektet støttes af:A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 2.15 mio. kr. Resten finansieres af Aarhus Teater.

Layout, Carsten NielsenFotos fra workshops, Mikkel CantzlerFotos fra filmen Lars Ole, 5.c, Erik NygaardTak til Nils Malmros


Indhold

”Aarhus Teater ønsker med Ej blot til lyst at udvikle et forum, hvor vi både imødekommer (dansk)undervisningens kompetenceområder OG teatrets særkende som kunstnerisk arena. Vi vil inddrage lærere og elever i et dialogisk medspil, for lige dér åbner det kunstneriske værk sit potentiale.”

Trine Holm Thomsen, teaterdirektør

1. Ej blot til lyst – hvad skal vi sammen? ........................................................ 4

2. Æstetiske læreprocesser i danskundervisningen ........................................ 6

3. Det teateræstetiske mesterlæreforløb – Lars Ole 5.c ................................. 10

3.1 Kronologisk oversigt over både lærer- og elevforløb .............................. 10

3.2 Formål, læringsmål og tegn på læring ..................................................... 12

3.3 Feedback på visninger med ”Krop og drama” – plakat ........................... 13

3.4 Mens du iagttager elevforløbet – en guideline ......................................... 14

3.5 Lærerens evalueringer ............................................................................... 15

3.6 Elevforløbet med plads til lærernoter ...................................................... 16

3.7 FØR teateroplevelsen ............................................................................... 22

3.8 EFTER teateroplevelsen ............................................................................ 24

4. Øvelsesbeskrivelser: .................................................................................. 26

4.1 Oversigt over øvelser i alfabetisk rækkefølge ........................................... 26

4.2 Uddybende beskrivelser af øvelser i alfabetisk rækkefølge ...................... 26

5. Ekstra: ....................................................................................................... 32

5.1 Læringstaksonomi for lærere (til kopiering) ............................................... 32

5.2 Læringstaksonomi for elever (til kopiering) ............................................... 33

5.3 Teaterspørgsmål (kopier og klip ud) .......................................................... 34

5.4 Feedback på visninger med ”Krop og drama” (til kopiering) ................... 36

5.5 Teaterplakaten ”Min Teateroplevelse” (til kopiering) ............................... 37

6. Citater fra partnerskolerne ...................................................................... 38

7. Litteraturliste ............................................................................................. 40

8.Dinerefleksioner ..................................................................................... 41


Vi skal i gang med vores partnerskab og du spiller hovedrollen!

Dine elever skal undervises tre gange af teaterpædagogerne - to gange i klas-sen og en gang på teatret. 14 lektioner i alt. De skal se en forestilling, på rundtur i teaterhusets kældre, scener og skjulte rum, opleve vores teaterplakater og trailere og forberede teater-lektier af flere omgange hjemme i klassen. Og så skal de bruge kroppen, sanserne, stemmen, impulsen. De skal sætte sig selv på og i spil. Lære af og gennem scenekunsten - i sansemættede rum, hvor sensitivitet, åbenhed og indlevelse i fiktive figurer og fortællinger står helt centralt.

Men hvad skal du som lærer sammen med os teaterpædagoger? Du skal på lærerkursus en hel dag på teatret – før elevforløbet går i gang. Hér skitserer vi hele undervisningsforløbet, vi afprøver de teaterpædagogiske øvel-ser på gulvet, holder oplæg om teater-æstetik og gennemgår samt diskuterer de konkrete undervisningsmaterialer. Men ikke kun det. For vores fælles undersøgelse går ud på, hvad scene-

kunsten og dens æstetiske lærepro-cesser kan i din danskundervisning fremover. Og på hvordan den sanselige og kropslige tilgang kan forankres i dit læringsrum.

Netop derfor får du en aktiv og cen-tral rolle under hele elevforløbet: Som indsamler af data, viden og ople-velser. Du spiller så at sige hovedrollen i hele forløbet: Hvilke tiltag og øvelser oplever du som værdifulde, didaktiske redskaber i forhold til danskfagets færdigheds- og vidensmål og elevernes alsidige udvikling? Hvordan vil du bruge dem fremover. Hvornår? Og hvordan ændrer teaterpædag-gernes undervisning læringsrummet, dine elever, deres måde at lære på og deres tilgang til læring? Både teaterpædagogerne og Aarhus Universitets forskningsteam samler evaluerende op med dig. Der vil være samtaler kort efter 3. undervisnings-gang med teaterpædagogerne. Forskningsteamet fokuserer derefter på det længere perspektiv. De vil bl.a. høre mere om, hvor og hvornår du bruger øvelserne og teaterpæda-

gogernes udleverede materialer - om hvilke spor forløbet har sat sig i din danskundervisning.

Dét er vores partnerskab i Ej blot til lyst. Hér i 2015-16 med færdigheds- og vidensmålet:” Krop og drama.”

Et partnerskab som samtidig udgør et eksempel på et lokalt forankret samarbejde i Den åbne skole, hvor bevægelse, metodisk variation og livsduelig robusthed står i højsædet.

Det er Aarhus Teaters håb, at vores partnerskab udfolder sit fulde po-tentiale – at undersøgelsen bliver et fælles anliggende og ansvar, og at begge parter går berigede ud af forløbet om 3 år.

Vi glæder os til samarbejdet! Velkommen i teatret!

Morten Daugbjerg, Stine Guldborg, Jette Riise og Rikke Mandrella, ATL – Aarhus Teater Læring, marts 2016

1: Ej blot til lyst - hvad skal vi sammen?Ssssshhh…Velkommen.Gårindisalen,finderminplads,ogsåsidderviderifællesskabsammenmedalledeandre.Lyset går. Stilhed i mørket. Og så … pludselig ... Følg med, oplev, undersøg, se, hør, grin, græd. Wauu! Den måde skuespilleren bevæger sig på – så du dét blik og dén grimasse? Høje grin fra de andre publikumspladser. Det er helt ligesom at være på der selv. Dén lyd gjorde mig forskrækket. Bare han klarer den. Sikke en smuk farve lyset har. Hey,hvordangjordededét?Hanmindermigomminmorfar.Hunsyngerheltstilleogfint–detkilderimaven.Suverænmåde at få dukken levende på. Vildt, at de bare med lys og gaffatape skaber en helt anden verden i min fantasi. Det her … det sker lige nu. Dén dans var SÅ cool. De replikker sad lige i skabet! Musikken får mig helt frem på stole-sædet. Lige dér genkendte jeg noget fra mit eget liv. Noget vigtigt. Bare jeg kunne fortælle historier, ligesom ham dér. Hvad har de deromme bag ved lågerne – vildt nysgerrig! Nu slutter forestillingen. Jeg trækker vejret dybt. Og rummet skifter karakter. Lyset tændes, de bukker – vi klapper. Sammen og alene på publikumspladserne. Og så. Ja, hvad så? Videre? Eller længere ind i teatrets rum? For hvad fandt og opdagede vi dér?

Kære lærer i 5.-6. klasse


”For mig er det mest centrale forsk-ningsspørgsmål:

Hvordan og med hvilket resultat opnår lærerne kompetencer i at rammesætte, stimulere og kvali-ficere den sanselige og kropslige tilgang til læsning, fremstilling og kommunikation i danskfa-get?”

Ida Krøgholt, lektor i dramaturgi, in-stitut for Æstetik og Kommunikati-on, Aarhus Universitet, forsknings-leder og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst.

”Teatret som uformelt læringsmiljø:Et forløb ude i det uformelle lærings-miljø på Aarhus Teater – giver elever-ne sanselige oplevelser og mulighe-den for at huske og dermed lære de formelle færdigheder på en mere kvalificeret måde. Et besøg ude i det uformelle læringsmiljø skal for ele-verne have en tydelig sammenhæng med den daglige undervisning. En tydelig sammenhæng mellem skole-viden og det uformelle læringsmiljøs engagerende virkemidler vil styrke elevernes faglige udbytte.” Martin Appel Loft, Skoleleder på Samsøgade Skole og medlem af styregruppen på Ej blot til lyst.

”Jeg er optaget af, hvorvidt dette spændende projekt rækker længere end til kompetenceudvikling hos læ-rerne. Jeg håber, at projektet skaber forandringer helt ind i praksis, så børnene i fremtiden mærker æstetik og kreative processer på måder, som skaber nye og bedre mulighed for læring og udvikling”

Ina Rathmann, Pædagogisk konsu-lent i Teach og medlem af Styre-gruppen på Ej blot til lyst


2: Æstetiske læreprocesser i danskundervisningen

Gå ind i teksten. Vær teksten. Gør teksten. ”Vi er optaget af at finde teater-pædagogiske metoder og tilgange, hvor vi lærer af scenekunsten. På sce-nen lever nærværet, formudtrykket og sanseligheden. Her bliver flade tekster til universer, vi bevæger os ind i – sammen. Med krop, stemme og indlevelse, med lys, lyd og digitale billeder.

Vi ønsker at fremme elevernes sen-sitivitet og indlevelsesevne, deres mod og glæde ved at udtrykke sig æstetisk – med teatrets formsprog. Det giver mening ind i danskunder-visningen. Om det så er med ud-gangspunkt i kompetenceområdet Læsning, Fremstilling, Fortolkning eller Kommunikation.”

Stine Guldborg, Jette Riise og Rikke Mandrella, teaterpædagoger på Aarhus Teater.

Her følger et bud på en fælles forståelsesramme, når det gælder æstetik og æstetiske læreprocesser. Hvad er æstetik og hvordan definerer vi en æstetisk læreproces? Såvel modeller som citater foldes ud på lærerkurset d. 29. marts af lektor Lisbet Hastrup Clausen og Bente Kasper Madsen fra læreruddannelsen VIA University College.

HVAD ER ÆSTETIK?Æstetik er menneskeskabt, kulturelt kodet, tilsigtet symbolsk form, der opleves gennem sanserne og taler til følelserne. Et æstetisk udtryk er helhedsorienteret, en symbolsk fortolkning af os selv og verden, der rummer en kommunikationshensigt.

DET ÆSTETISKE SOM UDTRYK FOR OPLEVELSEOplevelse indebærer en helhedspræget, symbolsk formidlet erkendelsesform, som formuleres gennem formarbejde – her gennem den teateræstetiske formgivning.

Hvad er en æstetisk læreproces? ”En æstetisk læreproces er en lærings-måde, hvorved man via æstetisk medie-ring omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden.”

Austring og Sørensen in ”Æstetik og læring”

Hohr og Pedersen in ”Perspektiver på æstetiske læreprocesser”

Analyse

Oplevelse

Følelse

En måde at erkende på


UDVIKLING AF ELEVERNES ÆSTETISKE KOMPETENCEUdviklingen af kreativitet og tilegnelsen af teaterformsproglige kompetencer foregår i en proces, der tager udgangspunkt i en impuls og finder sit udtryk i en legende atmo-sfære med inddragelsen af fantasi, sansning, mediekendskab (f.eks. at se professionel scenekunst) og håndværksmæssig kompetence (f.eks. de færdigheder der er udviklet gennem elevforløbet).

Danskfagets formål Stk. 1Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Stk. 2Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litte-ratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation.

DE TEATERÆSTETISKE GRUNDELEMENTERFIGUR: Den fiktive figur deltageren skaber og fremstiller gennem agering. Virkemidler: Krop, stemme, indlevelse. RUM: Det fiktive rum og kontekst hvori rollefiguren agerer. Rummet materialiserer sig både gennem figurens handlinger og scenografien. FORLØB: Sammenhængen i figurens handlinger, lys, lyd, rekvisit og scenografi. Forløbet indebærer et eller flere problemer og udspiller sig over fiktiv tid.


HVAD BETYDER ÆSTETISKE LÆREPROCESSER FOR BØRNS LÆRING?

Børnene ...1) får redskaber til at kommunikere, dele og skabe forståelse for deres oplevelser af verden.

2) får lystfulde oplevelser. At udtrykke sig gennem drama, musik eller billedkunst er lystfuldt og kan være en positiv og meningsfuld oplevelse i sig selv. 3) udvikler kreativitet og innovation. Det er en kreativ proces at få en idé og omforme en sansning eller en observation til et kreativt udtryk.

4) lærer sig forskellige formsprog, som de kan afkode og udtrykke sig selv igennem. At se teater eller billedkunst, at læse litteratur eller høre eller spille musik giver et æstetisk beredskab. 5) får mulighed for at lære på en kreativ måde, der styrker deres læring også i de øvrige skolefag. Æstetiske læreprocesser har en dokumenteret betydning for børns læring i andre fag og i livet.

Sørensen, Merete in:”Er æstetik en løftestang for læring?”

Sanser Medie

Leg

Impuls

Håndværk

Leg Leg

Leg

Fantasi


GRUNDMODEL FOR PLANLÆGNING AF ÆSTETISKE LÆREPROCESSER: Denne progression genfinder du i vores tre mesterlæreforløb med dine elever (se side 16 -21)


1.Impuls

Empirisk læring

4.Udveksling

Æstetisklæring

5.Fordybelse

6.Præsen-tation

7.Evaluering

Diskursivlæring

2.Optakt

3.Eksperi-

ment

Her indsamles eller skabes indtryk af en art, der kan motivere deltagerne til at udtrykke sig

Midtvejs fremlægges skitserne internt i gruppen til gensidig inspiration

Her skabes efterhånden de færdige produkter i en fokuseret medieringsproces

Produktet præsenteres for og kommunikerer med et eksternt publikum

Til sidst udtrykker deltagerne sig æstetiskog/eller diskursivt om proces og produkt

Her skabes et fælles fokus, en stemthed, som udgangspunkt for den skabende proces

I denne fase øves der og laves skitser og foreløbigt formudtryk


Nils Malmros deltager i prøverne til Borgerscenens ”Lars Ole 5.c”


Teater-oplevelse

Spørgeskema fra forsknings-

teamet

Forsknings-teamet

evaluerermed lærerne

Øvelser EFTER teater-

oplevelsen. Læreren

underviser

ØvelserFØR

teater-oplevelsen.

Læreren underviser

Imple-mentering i fremtidig

dansk-undervisning

3. gang i klassen,

4 lektioner, Håndværk,

tekst og elevens livsverden

1. gang i klassen,

4 lektioner, Håndværket

2. gang på teatret, 6 lektioner, Håndværket på teksten

Teater-pædagogerne

evaluerer med lærere og

skoleledere

Læreren evaluerer

med eleverne

Læreren forberedereleverne

på forløbet

læreremed 5. - 6. kl.Lærerkursus

Læreren reflekterer over iagttagelser og afprøver øvelser


3: Det teateræstetiskemesterlæreforløbLARS OLE 5.C 5. - 6. KLASSE

3.1: Kronologisk overblik over både lærer- og elevforløbet: Vores partnerskab handler både om teaterpædagogernes undervisning med eleverne og vores samarbejde med dig som lærer og aktiv partner i vores fælles undersøgelse. For overblikkets skyld ser du her de forskellige tiltag i kronologisk rækkefølge. Forud for det initierende lærerkursus bedes du gennemlæse dette lærermateriale.


Teater-oplevelse

Spørgeskema fra forsknings-

teamet

Forsknings-teamet

evaluerermed lærerne

Øvelser EFTER teater-

oplevelsen. Læreren

underviser

ØvelserFØR

teater-oplevelsen.

Læreren underviser

Imple-mentering i fremtidig

dansk-undervisning

3. gang i klassen,

4 lektioner, Håndværk,

tekst og elevens livsverden

1. gang i klassen,

4 lektioner, Håndværket

2. gang på teatret, 6 lektioner, Håndværket på teksten

Teater-pædagogerne

evaluerer med lærere og

skoleledere

Læreren evaluerer

med eleverne

Læreren forberedereleverne

på forløbet

læreremed 5. - 6. kl.Lærerkursus




3.2: Formål, læringsmål og tegn på læring

- At fremme lærernes evne til at inddrage teateræstetiske metoder i danskundervisningen - At fremme lærerens evne til at inddrage den professionelle scenekunst og elevernes teateroplevelser i danskundervisningen

(se læringstaksonomi for lærere side 32)

FORMÅL MED MESTERLÆREFORLØBET – FOR LÆREREN

LÆRINGSMÅL I ELEVHØJDE- Jeg kan fortælle historier med kroppen og stemmen sammen med andre- Jeg kan dramatisere filmens/forestillingens figurer, temaer, rum og forløb - Jeg kan aflæse og give feedback på andres brug af krop og stemme - Jeg kender til dele af scenekunstens virkemidler

LÆRINGSMÅL – FOR ELEVEN (ud fra færdigheds- og vidensmålene under Krop og drama) 1. Eleven kan i fællesskab skabe små fortællinger med brug af krop og stemme 2. Eleven kan dramatisere filmens/forestillingens figurer, temaer, rum og forløb 3. Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler ift. at udtrykke figur, tema, rum og forløb4. Eleven har viden om scenekunstens virkemidler

TEGN PÅ LÆRINGJf. 1: I undertekstøvelsen og replikbrusebadet: Eleven varierer stemmeføringen med hensyn til styrke, pause og undertekst Jf. 1: I gruppearbejder som billedimpro, Gæt et forløb og en-til-tiøvelsen: Eleven tilpasser sin stemme, gestik og mimik ift. de andre elevers udtryk og deres fælles fortællingJf. 2: I karakterarbejdet, gruppearbejder og visninger: Eleven benytter gestik og mimik, der relaterer sig til forestillingens/fil-mens figurer, temaer, rum og forløb Jf. 3: I gruppearbejde, efter minivisninger og efter den professionelle teaterforestilling: Eleven giver faglig relevant feedback på både klassekammeraters og skuespillernes brug af kropssprog og stemme Jf. 4: I samtalen ud fra ”Teaterkortene” og samtalen om undervisningsplakaten ”Min teateroplevelse”: Eleven benytter de tea-terfaglige begreber korrekt (f.eks.: replik, rekvisit, lys, lyd, scenografi)

(se læringstaksonomi for elever side 33)


Du får udleveret nedenstående plakat til ophængning i klasseværelset. Formålet med feedback-kriterierne er at sikre, at følgende vidensmål integreres i undervisningen: ”Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler i forhold til at udtrykke figur, tema, rum og forløb”. Eleven opnår og demonstrer sin faglige viden gennem sin egen og andres feedback på visninger med krop og dra-ma. Samtidig bliver eleverne mere bevidste om publikums rolle og arbejdsindsatsens betydning for visningens se-/ og troværdig-hed. De små tekstbokse er hjælp til dig som lærer – måder hvorpå du kan udbygge samtalen om de forskellige feedbackpunkter. Du finder også Feedback-plakaten til kopiering bagerst i dette hæfte.

3.3: Feedback på visninger med ”Krop og drama” (plakat)

Feedback på visninger med

Krop og drama

Umiddelbar respons: Hvad så du?

Hvad hørte du?

Figur og relation:

Hvordan brugte de krop og stemme til at

udtrykke figur og relation?

Måde at

arbejde på: Hvor gjorde

de sig umage?

Hvor samarbejdede de?

Publikum: Var de opmærksomme på publikum? Var vi et godt publikum?


Hvad hørte du?

Rum og forløb:Hvor var vi?

Var der en klar start,

midte, slutning?

Hvordan viste de det med krop

og stemme?

Elevernes umiddelbarerespons uden tolkning og vurdering - vær så konkret, beskrivende og detaljeret som muligt.

Hvilken stemning var der?

Reagerede de på hinanden?

Var stemmen høj/lav, lys/mørk, tyde-lig/utydelig, kantet/flydende?Hvordan brugte de pauser, betoning og styrke? Hvilken undertekst kunne vi høre i stemmen?

Bakkede vi op? Var vi opmærksomme? Var vi stille?

Hvordan var de placeret i forhold til publikum? Åbnede de op? Var der øjenkontakt? Talte de højt og tydeligt?

Hvordan skabte de kropslige billeder? Blikretning, kropssprog, mimik, afstand/tæt på, alene/sammen, niveauer: oppe/midt i/nede.

Hvordan skabte de figurer med kroppen: Hvilken kropsdel styrer, hvilke følelser? Hvilken fysisk til stand?

At kunne lytte til og bruge sin krop til at udtrykke sig med er en færdighed – ligesom læsning og skrivning

Når eleverne gør sig umage bliver deres visninger se-/ og troværdige.

Var de tydelige med deres krop, gestik, mimik og stemme? Hvordan?


3.4: Mens du iagttager elevforløbet – en guideline1. Hvordan støtter teaterpædagogerne op omkring elevernes æstetiske læringsproces? (Instruktioner med krop og stemme, fremhævelse af enkeltelever som tegn på læring, brug af feedback-plakat, iscenesættelse af rummet, tydelige mål mm.) 2. Ser du tegn på læring ift. de konkrete læringsmål? (se under ”Tegn på læring”) 3. Ser du tegn på andet i læringsfællesskabet - mellem eleverne? (Stemningen, samarbejde, koncentration, gensidig lydhørhed, inklusion af flere elever?) 4. Ser du tegn på andet hos den enkelte elev? (Elevens lyst til læring? Elevens engagement i tekst og tema? Overskridelse af egne grænser?)5. Påhvilkenmådeopleverdu,atforløbetkvalificererelevernes teateroplevelse og deres relation til Aarhus Teater?

Mesterlære: Dit kompetenceløft gennem aktiv iagttagelse og refleksion

Du spiller som lærer hovedrollen i Ej blot til lyst!

Teaterpædagogernes undervisning af dine elever er afsættet til din læring om teateræstetiske lærings-forløb.


3.5: Lærerens evalueringer

Din evaluering er helt central for Ej blot til lyst

EVALUERING MED TEATERPÆDAGOGERNE Formål: At samle refleksioner over praksis og de teaterpædagogiske metoders værdi, forankring og anvendelighed i din frem-tidige danskundervisning.

Lærerforberedelse: Gennemlæs dine iagttagelsesnoter og besvar det spørgeskema, du får udleveret af teaterpædagogen. Skemaet skal bruges som udgangspunkt for dialog under evalueringen med dine kolleger, din skoleleder og teaterpædago-gerne. Dernæst mailes det til: [email protected]

Tid og sted: I en 5. og 6. lektion på din skole sammen med din skoleleder og de kolleger, der er tilmeldt samme forløb. Datoen er meldt ud på forventningsmøderne.

EVALUERING MED FORSKNINGSTEAMETForskningsteamet fra Aarhus Universitet møder dig og dine kolleger nogle dage efter at, hele forløbet er afsluttet. Du vil få besked herom fra din skoles kontaktperson i projektet.

Forskningsteamet fokuserer både på teaterpædagogernes forløb med dig og dine elever, mødet med den professionelle scenekunst og på et udviklingsperspektiv - forankringen i din fremtidige undervisningspraksis:

• Har du tænkt over, hvordan du kan bruge øvelser og materialer fremover? • I hvilke danskfaglige sammenhænge? • Hvilke spor har forløbet sat sig i dine tanker om din danskundervisning fremover? • Hvad kan inddragelsen af den professionelle scenekunst i undervisningen?

EVALUERING MED DINE ELEVERNE Din evaluering af forløbet med eleverne skal både forholde sig til brugen af teater som metode og læringsmålene.

1. Klassens evaluering af metoden – inspirationsspørgsmål til plenumsamtale: • Hvordan var måden at lære på anderledes, end det I plejer i danskundervisningen?• Hvordan var det at lære med krop og stemme? Med små teatervisninger og feedback? • Levede du dig mere ind i tekstens personer, temaer og forløb? Hvorfor/hvorfor ikke? • Hvad krævede det af dig? Hvad gav det dig?• Hvad fungerede særligt godt? • Lagde du mærke til noget nyt hos dig selv eller hos de andre?

2. Elevens evaluering af egen læring Involver dine elever i deres egen læring ved at bede dem evaluere sig selv ift. de fastsatte læringsmål i elevhøjde. Brug takso-nomien på s. 33.

Den viden og dataindsamling, du som lærer får hér, er både vigtig for dit videre arbejde med metoden i danskundervisningen og vigtig for vores partnerskab og fælles undersøgelse. Du får mulighed for at dele denne viden med forskningsteamet til evalueringen med dem.


3.6: Elevforløb I det følgende får du en oversigt over det planlagte, teaterpædagogiske elevforløb. Vi har for overblikkets skyld valgt at skrive i stikord og overskrifter. Selve beskrivelserne af øvelserne finder du i alfabetisk rækkefølge bagerst i dette hæfte.

FASER I EN ÆSTE-TISK LÆREPROCES

ØVELSE

IMPULS FORBEREDELSE I KLASSEN- Eleverne har set og diskuteret præsentationstrailer om Aarhus Teater - Eleverne har diskuteret og eksemplificeret forløbets læringsmål (se s. 12) - Eleverne har diskuteret Feedbackplakaten (se s. 13 og 32)- Eleverne har enkeltvist forholdt sig til læringstaksonomien (se s. 33)- Eleverne har set filmen om Lars Ole 5.c (se Filmstriben eller lån på biblioteket)- Eleverne har gruppevist foretaget 3 nedslag i filmen, som de har skitseret.- Elevernes skitser hænger i klassen

TEATERPÆDAGOGENS OPSTART I KLASSEN- Læringsmål i elevhøjde og Feedbackplakaten - Overblik over forløbet inkl. præsentation teaterforestillingen ”Lars Ole 5.c”

OPTAKT OPVARMNING – icebreaker, koncentration og kropsbevidsthed- Håndtryk i rundkreds - Energiklap og Zip, Zap, Spoing - Navneleg - Billie Billie Bob - Undertekstøvelsen (styrke, pause, betoning og undertekst)

RUM, RELATION, TEMPO OG FOKUSTømmerflåde:- Ikke tippe- Temposkift 1-10- En stopper, alle stopper

EKSPERIMENT KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE- Hils på hinanden med forskellige kropsdele- Kropsdel der styrer- Gå som.. - Fysisk tilstand - Følelsesbarometer

BILLEDARBEJDE- Billed-impro

UDVEKSLING MINIVISNING 1 – at fortælle historier med sit kropssprog - Pause-play: Introduktion i plenum (blikretning, afstand, alene/sammen, niveauer, mimik, gestik)- En-til-ti billeder - Eleverne giver faglig feedback ud fra feedbackplakat

MINIVISNING 2 – at fortælle historier med sit kropssprog- Gæt et forløb i to grupper + publikums rolle - Eleverne giver faglig feedback ud fra feedbackplakat

FORDYBELSE GRUPPEARBEJDE OM VISNINGSOPGAVE- Visningsopgave – Genfortællingsbilleder- Eleverne giver faglig feedback ud fra feedbackplakat

PRÆSENTATION ENDELIG VISNING – Genfortællingsbilleder- Klassens endelige visning med soundscape og scenografi

EVALUERING EVALUERING- Linjeøvelser- Forberedelsesopgaver til 2. gang

1. GANG I KLASSEN – HÅNDVÆRKET (4 LEKTIONER)


Lærerens noter


FASER I EN ÆSTE-TISK LÆREPROCES

ØVELSE

IMPULS FORBEREDELSE I KLASSEN- Hvilke øvelser har du som lærer afprøvet i din øvrige danskundervisning?

PÅ TEATRET- Vi mødes under dragen ved hovedindgangen - Rundvisning på Aarhus Teater - Iscenesat undervisningslokale - Læringsmål skitseres og forestillingen ”Lars Ole 5.c” præsenteres yderligere

OPTAKT OPVARMNING – icebreaker, koncentration og kropsbevidsthed- Håndtryk i rundkreds - Navneleg- Energiklap og Zip, Zap, Spoing - Billie Billie Bob – ud fra filmens scener- Undertekst-øvelsen – ud fra filmens replikker (Styrke, pause, betoning og undertekst)


EKSPERIMENT ÅBNING AF TEKSTEN/FILMEN - Interaktiv iscenesættelse af forestillingens grundkonflikter- Replikbrusebad (Styrke, pause, betoning og undertekst)

KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE – ud fra filmen- Gå som… - Kropsdel der styrer - Fysisk tilstand - Følelsesbarometer - Tømmerflåde i tekstens/filmens landskaber

UDVEKSLING MINIVISNING – at fortælle historier med sit kropssprog - Billed-impro – ud fra udvalgte scener fra filmen

FORDYBELSE GRUPPEARBEJDE OM VISNINGSOPGAVE- Visningsopgave – ”Lars Ole 5.c”, dengang og nu- Eleverne giver faglig feedback ud fra feedbackplakat

PRÆSENTATION ENDELIG VISNING – ”Lars Ole 5.c”, dengang og nu- Klassens endelige visning med soundscape, lys og scenografi

EVALUERING EVALUERING - Linjeøvelser ift. læringsmål - Forberedelsesopgaver til 3. gang

2. GANG PÅ TEATRET – HÅNDVÆRKET PÅ TEKST (6 LEKTIONER)


Lærerens noter


3. GANG I KLASSEN – HÅNDVÆRKET, TEKSTEN OG ELEVERNES LIVSVERDEN (4 LEKTIONER)

FASER I EN ÆSTETISK LÆREPROCES

ØVELSE

IMPULS FORBEREDELSE- Eleverne har skrevet en kort, selvbiografisk fortælling ud fra forestillingsrelevante temaer samt en replik- Hvilke øvelser har du som lærer afprøvet i din øvrige danskundervisning?

OPTAKT OPVARMNING – icebreaker, koncentration og kropsbevidsthed- Håndtryk i rundkreds - Energiklap og Zip, Zap, Spoing - Navneleg - Billie Billie Bob – ud fra filmens scener - Undertekst-øvelsen – ud fra filmens replikker (Styrke, pause, betoning og undertekst)


EKSPERIMENT TEMATISK BILLEDARBEJDE UD FRA ELEVERNES LIVSVERDEN- En-til billeder - Pause-play øvelsen

UDVEKSLING TEMATISK ÅBNING AF ELEVERNES LIVSVERDEN- Linjeøvelse - Frugtsalat- Replikbrusebad ud fra den tillærte replik (styrke, pause, betoning og undertekst)

FORDYBELSE GRUPPEARBEJDE OM VISNINGSOPGAVE - Visningsopgave – Lars Ole 2016- Eleverne giver faglig feedback

PRÆSENTATION ENDELIG VISNING – Lars Ole 2016- Den endelige visning med soundscape, scenografi og lys

EVALUERING ENDELIG ELEVEVALUERING- Nåede vi læringsmålene?- Nåede vi andet?- Vi klæder eleverne på til teateroplevelsen- Lærerens undervisning FØR og EFTER teaterforestillingen


Lærerens noter


Ejerskab via genkendelseDu skal nu have din klasse med i teatret. Eleverne er allerede klædt godt på til teaterturen, idet de i hele forløbet har været i medskabende dialog med vær-ket, ”Lars Ole 5.c”. Og den genkendel-se og det ejerskab fremmer forhåbent-ligt deres glæde ved teateroplevelsen: Når skuespillerne pludselig siger de replikker, gør de bevægelser, benytter de rekvisitter og spiller op af den musik, grundfortælling og scenografi, som eleverne selv har eksperimenteret med tidligere, så kan genkendelsen skabe en følelse af indforståethed. Dette giver mulighed for en særlig relation til og opmærksomhed overfor forestillin-gens iscenesættelse og skuespillernes

3.7: FØR teateroplevelsen – læreren underviser

Vi skal i teatret! Elevpublikummets møde med den professionelle scenekunst

I Ej blot til lyst er formålet med teateroplevelsen tvedelt: • Teateroplevelsen anses som en værdi i sig selv. Elevpublikummet oplever forhåbentligt en særlig glæde ved at gen- kendeogindlevesigifiktionenognydersamtidigopmærksomtiscenesættelsenafselvsamme:lyset,lyden,kostumerne,scenografien,karaktererneogderessamspil.

• I Ej blot til lyst er teateroplevelsen også tænkt som mediekendskab: her møder elevpublikummet mediet – scenekunsten og skuespillerne, der som en art æstetiske rollemodeller, kan styrke elevernes eget arbejde med det æstetiske formsprog.

håndværk herunder brug af krop og stemme – som netop er dele af elever-nes læringsmål.

I det følgende kan du frit vælge mellem øvelser og opgaver - også ift. rækkeføl-gen. Det er en god idé at forberede ele-verne så tæt på teaterturen som muligt.

Klasserummet er stemt: Afspil soundscape fra elevforløbet

Teaterplakaten ”Min teateroplevelse” – plenumsamtale: Hæng plakaten op eller download den og soundscape fra: www.aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler/ej-blot-til-lyst

Gå nu sammen på opdagelse i ”Min Te-ateroplevelse.” Du kan bruge nedenstå-ende teaterspørgsmål til at ’åbne’ plaka-ten. Vælg frit mellem dem – afhængig af tidsforbrug og målgruppe:

TEATERSPØRGSMÅL Formål: at fremme elevens viden om scenekunstens virkemidler

At gå i teatret: • Hvor mange har før været i teatret i klassen?• Hvad kommer du i tanke om, når du hører ordet teater?• Kan nogen fortælle, om den bedste teateroplevelse, de har haft? • Hvad er forskellen på at gå i teatret og biografen?

Teatersalen: • Hvordan ser der ud i en teatersal? • Hvorfor sidder publikum ofte i mørke, når de ser teater?

Publikum: • Hvor sidder publikum i forhold til scenen? • Hvordan er man et godt publikum? • Oplever alle i publikummet det samme?

Iscenesættelsen: Forestillingens iscenesættelse henviser til teatrets virkemidler og måde at skabe fiktionskontrakt med sit publikum:

• Beskriv scenografien på scenen? Hvilken historie fortæller den? Hvilken stemning skaber den?• Er der rekvisitter på scenen? Hvilke? Hvilken historie fortæller de? • Hvor kommer lyset fra? Hvilken historie fortæller det? • Hvor kommer lyden fra? Hvilken historie fortæller den? • Beskriv kostumerne på plakaten. Hvilken historie fortæller de?• Hvad er forskellen på en skuespiller og en karakter? • Hvilke redskaber bruger skuespilleren for at skabe en karakter? • Hvad er en replik og hvad er undertekst?• Hvad betyder det, at teatret skaber en fiktionskontrakt med sit publikum?• Tal om, hvor I selv har arbejdet med scenografi, rekvisitter, replikker, scene, lyd, lys og publikums rolle i forløbet med teaterpædagogen.

minteateroplevelse

!!!

wAUUwde spiller

godtså du det

blik og den grimasse

lige dér genkendte jeg noget

fra mit eget liv

bare jeg kunne fortælle

historien ligesom ham der

hey hvordan gjorde

de detsikke en smuk farve

lyset har

de replikker sad lige i skabet

SCENOGRAFI

SKUESPILLER

SCENE

REKVISIT

REPLIK

LYS

SAL

LYD

KOSTUME


”For danskfaget mener jeg, at teatrets verden har noget ganske særligt at tilbyde. F.eks. kan littera-turen i teatrets verden blive både sanselig- og kropsliggjort. Eleverne har, i mødet med teatrets verden, mulighed for at tilegne sig og træne de formelle kompetencemål.”

Kirsten Sestoft, dansklærer på Skjoldhøjskolen, Aarhus og medlem af Styregruppen på Ej blot til lyst

HVAD SKAL VI SE? Forestillingsplakaten Lars Ole 5.c - plenumsamtale: Hæng forestillingsplakaten op på tavlen eller download den fra www.aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler/ej-blot-til-lyst

• Hvad ser I? Hvilke farver? Stemning? • Titlen: Hvilke associationer får I?• Hvad tror I, I vil lægge særligt mærke til efter at have eksperimenteret med filmens/forestillingens figurer, temaer, rum og forløb? • Hvad tænker I om, at det er skoleelever fra 5. - 7. klasse, der står på scenen – at det er deres fortællinger om livet i 2016?

Trailer til Lars Ole 5.c: Vis forestillingstrailer til ”Lars Ole 5.c” Link: www.aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler/ej-blot-til-lyst

Elevforventninger: Hver elev får 1-2 minutter til at fær- diggøre sætningen: Når jeg skal ind på og se ”Lars Ole 5.c”, tror jeg, jeg kommer til at opleve…..

BILLEDE FRA NILS MALMROS’ ”LARS OLE, 5.C” BILLEDE FRA NILS MALMROS’ ”LARS OLE, 5.C” BILLEDE FRA NILS MALMROS’ ”LARS OLE, 5.C”

BILLEDE FRA NILS MALMROS’ ”LARS OLE, 5.C”


IMPULS: ERINDRINGSØVELSE

Formål: at fremme elevernes motivation til at udtrykke sig om deres teateroplevelse.

EKSPERIMENT: ELEVERNES TEATEROPLEVELSE SÆTTES I SPIL

• Bodystorm = brainstorm med kroppen Formål: at fremme elevens evne til at give et kropsligt udtryk for sin umiddelbare oplevelse af en teaterforestilling, en tekst, et emne.

• Tømmerflåde i forestillingens landskaber Formål: At fremme elevens indlevelsesevne ved at vække hans/hendes sanser og medskabende fantasi ift. forestillingens rum og stemning.

• Karaktermøder Formål: at fremme elevens evne til at udtrykke en karakter/figur med kroppen.

• Pause-play-øvelsen ift. elevernes teateroplevelse Formål: at fremme elevens evne til at tilpasse kropssproget efter forestillingens figurer, rum og forløb

OPTAKT: OPVARMNING

• Håndtryk i rundkreds Formål: at fremme elevens koncentration og sensitivitet over for kropslige impulser og samarbejde.

• Energiklap + Zip, Zap, Spoing Formål: at fremme elevens koncentration og parathed over for impuls og kropsligt samarbejde.

• Undertekstøvelsen - ud fra forestillingens replikker Formål: at fremme elevens evne til at variere sin stemmeføring og sit kropssprog.

• Billie Billie Bob - inspireret af teateroplevelsen Formål: At fremme elevens parathed, kropslige samarbejde og fælles koncentration.

3.8: EFTER teateroplevelsen – læreren underviser

Vi har været i teatret!

Nu har eleverne oplevet de professionelles bud på ”Lars Ole 5.c”. Hvordan gestaltede og fortolkede skuespillerne deres karakterer? Hvor blev jeg overrasket? Hvad rørte mig? Hvad med lyset? Ly-den? Hvilken betydning havde det, at det var skoleelever og ikke professionelle skuespillere, der stod på scenen og at det var deres egne livsfortællinger?

Ved at sprog- og kropsliggøre elevernes kunstoplevelse og ved at lade elevpublikummet gå på opdagelse i deres egne og andres reaktioner og registreringer opstår muligheden for et dyberegående møde mellem scenekunsten og elevpublikummet. Teaterople-velsen får jeg-forankring.

I det følgende kan du frit vælge mellem øvelser og opgaver - også ift. rækkefølgen. Det er en god idé at efterbearbejde teaterople-velsen kort efter teaterturen.

KLASSERUMMET ER STEMT Afspil soundscape fra linketwww.aarhusteater.dk/saerligt-for/skoler/ej-blot-til-lyst

Du kan begynde med en erindringsøvelse, der gør elevernes teateroplevelse nærværende. Dernæst skal kroppen i spil og endelig er der teaterspørgsmålene, som fremmer elevernes sprog om og refleksion over deres teateroplevelse. Følgende øvelser er beskrevet bagerst i hæftet:

Ejgod Hansen, Louise: Teateroplevelser. Hvad oplever børn, når de ser teater? Scenekunstnetværket Region Midtjylland (2011)


TEATERSPØRGSMÅL Gå yderligere på opdagelse i jeres tea-teroplevelser. Men sæt nu ord på. Bed eleverne være præcise i deres beskrivel-ser og kropslige gestaltninger.

Følgende teaterspørgsmål kan stilles i plenum til klassen eller du kan kopiere dem som kort (se s. 34) og dele dem ud til makkerpar, smågrupper eller hele klassen (bemærk at der flere spørgsmål blandt kortene).

Formål: at fremme elevens viden om scenekunstens virkemidler

• Jeg husker tydeligt det øjeblik i forestillingen, hvor… (Beskriv situationen detaljeret – alt hvad du så, hørte og følte) • Dét var en god måde at udtrykke karakteren på (Beskriv hvordan skuespilleren brugte f.eks. sin krop, stemme, tempo, måde at sige replikken på) • Dér lagde jeg særligt mærke til lyset (En særlig farve eller temposkift? Beskriv situationen med så mange detaljer som muligt)

• Dét kostume husker jeg tydeligt (Beskriv det med så mange detaljer som muligt)

• Beskriv scenografien: Hvad så jeg på scenen? Hvilke farver og former? Hvordan skabte det rum og stemning?

• En lyd fra forestillingen jeg ikke glemmer. Hvordan påvirkede den mig? (Hvor kom lyden fra? En skuespiller, indspillet eller live lydeffekt?) • Dén rekvisit lagde jeg særligt mærke til (Hvad blev den brugt til – hvad skulle den vise?)• Den replik glemmer jeg ikke (Sig den højt, som du husker den Beskriv hvordan den blev sagt og hvad den betyder for dig).

• Dét mindede mig om noget vigtigt i mit eget liv (Beskriv detaljeret hvad det var på scenen, der fik dig til at tænke på dit liv)

• Hvordan sad vi som publikum i forhold til scenen og skuespillerne? Tæt på /langt fra? Hvordan påvirkede det dig?

FOTO: ANDERS LADEGAARDBILLEDE FRA NILS MALMROS’ ”LARS OLE, 5.C”


4: Øvelsesbeskrivelser4.1: Oversigt over øvelser i alfabetisk rækkefølge

• Billed-impro

• Billie Bille Bob

• Bodystorm

• Energiklap + Zip, Zap, Spoing

• En-til-ti billeder

• Erindringsøvelse

• Frugtsalat

• Gæt et forløb

• Håndtryk i rundkreds

• Karakterarbejdeitømmerflåde

• Karaktermøder

• Linjeøvelse

• Navneleg

• Pause – Play

• Pause-Play ift. elevernes teateroplevelse

• Replikbrusebad

• Tømmerflåde–rum,relation,fokus og tempo

• Tømmerflådeitekstenslandskaber

• Undertekstøvelsen

• Visningsopgave – Genfortællings- billeder

• Visningsopgave – ”Lars Ole 5.c”, dengang og nu

• Visningsopgave– Lars Ole 2016

4.2: Uddybende beskrivelser af øvelser i alfabetisk rækkefølge BILLED–IMPRO: Del eleverne i grupper á 3-4. Første elevstarter med at sige f.eks.: ”Jeg er enpostkasse” og stiller sig som en postkasse.Den næste elev vælger f.eks. ”Jeg erEt brev, der lægges i postkassen.” Den næste elev; ”Jeg ermormoren, der lægger brevet i postkas-sen.” etc. Når alle er i billedet, udråber denelev, der stillede sig ind i billedet først,hvem det er, der skal blive. Den elev, der bliver i billedet, fortsætter med at gestalte sin genstand og siger f.eks.: ”Jeg er brevet”, hvorefter legen skabes på ny med nye kropsbilleder. Husk atspringe hurtigt ind, så billedet etableres,og husk at vælge det første, du kommer itanke om. Alt er muligt. I første omganger sætningen ”Jeg er ...” det eneste, dermå siges, men øvelsen kan udbygges vedat sætte lyd og bevægelse på (eks. Post-kassen der åbnes,mormoren der smånynner osv).Øvelsen kan også benyttes ift. klassenstekst. Alle ting, figurer, følelser og stem-ninger, der improviseres frem, skal da hentes fra teksten.

Formål: at fremme elevens evne til atvariere sit kropssprog og samarbejde.

BILLIE BILLIE BOBEleverne står i en rundkreds. Én elev skal ind i midten. Eleven i midten skal nu pege vilkårligt på én af eleverne i rundkredsen. Eleven i midten har 3 forskellige overskrif-ter, som han/hun kan vælge at pege med. Eks. Enlig mor i Høje Taastrup, Friheds-gudinden eller Kat i tørretumbler se ek-sempler nedenfor. Eleven, som der bliver peget på, forvandler sig til hovedperso-

nen i billedet. De elever som står hhv. på højre og venstre side af den udpegede elev, udgør en ligeså stor del af bille-det. Der er både lyd og bevægelse på billedet. Det gælder altså om, at reagerer hurtigt og samarbejde. Eleven i midten af rundkredsen skal pege, sige overskriften og tælle ned fra 5-4-3-2-1. Forvandlingen skal altså ske på ca. 5 sek. Hvis én af de 3 elever ikke når at forvandle sig, skal den pågældende elev bytte plads med eleven inde i kredsen. Udover de 3 overskrifter har eleven i midten mulighed for at sige overskriften Billie Billie Bob. Dén elev, der bliver peget på, skal nå at sige ”Bob” inden eleven i midten gør det. Hvis han/hun ikke når det, så skal der byttes plads. Når klassen er blevet fortrolige med de 3 foreslåede overskrifter kan I selv finde på flere overskrifter. I kan også bruge øvel-sen i forlængelse af jeres teateroplevelse. Overskrifterne skal her være inspireret af forestillingen. Eksempler på overskrifter.

Enlig mor i Høje Taastrup: Eleven, som der bliver peget på, forvandler sig til en storrygende mor, som står og rører i en gryde. De elever som står hhv. på højre og venstre side af moderen, sætter sig ned, tager fat om moderens ben og spiller grædende børn.

Frihedsgudinden: Eleven, som der bliver peget på, forvandler sig til en statue af Frihedsgudinden. Eleverne, som står på hhv. højre og venstre side af Frihedsgud-inden, forvandler sig til turister, som ivrigt tager fotos af statuen.

Kat i tørretumbler: Eleven som der bliver peget på, forvandler sig til en jamrende kat, som kører rundt. De elever som står på hhv. højre og venstre side af katten udgør tørretumleren, som kører rundt med katten.

Formål: At fremme elevens parathed, kropslige samarbejde og fælles koncen-tration.


BODYSTORM = BRAINSTORM MED KROPPENI rundkreds: Eleverne skal enkeltvis væl-ge en særlig detalje fra teaterforestillin-gen: en replik, en gestus eller en bevæ-gelse, som de har bidt mærke i. Noget der har gjort indtryk. Og udtrykke dette med en bevægelse og en lyd/sætning. Derefter efterligner de øvrige elever i kor. (F.eks.: ”Rose: ”nogle gange tænker jeg, du helst vil være fri for mig!”, mens eleven holder armene ud fra sig selv – alle i rundkredsen gentager). Det er ok, at replikken ikke er helt korrekt, det vigtigste er, hvordan eleven husker den. Hvis eleven ikke kan huske noget, er det legalt at kopiere andres.

Formål: at fremme elevens evne til at give et kropsligt udtryk for sin umiddel-bare oplevelse af en teaterforestilling, en tekst, et emne.

ENERGIKLAP + ZIP, ZAP, SPOING1: Eleverne står i rundkreds. Bed eleverne stille sig godt til rette påbegge ben, bøj lidt i knæene. Nu sen-der underviseren tydeligt og præcist etklap rundt. Husk at man skal modtageklappet, før det må sendes videre, ogkroppen er ligeså vigtigt som klappet,dvs. man vender sig mod afsenderen af klappet og modtageren. Hold rytmen,brug kroppen og hold øjenkontakt.Gentag gerne uden at stoppe op, indtilder er etableret et flow.

2: Nu sættes der en lyd på klappet: ”Zip” sendes rundt med samme tyde-lighed som før. Når ”Zip” har været hele rundkredsen rundt etableres nu et klap + lyden ”Zap”, der skifter retningen og sender klappet tilbage til afsenderen. Nu kan man altså skifte retning, hvis man modsvarer ”Zip” med et ”Zap”. I skal koncentrere jer, huske at være tyde-lige og ikke bryde med rytme/flow.

3: Nu udbygges legen – ”Spoing”: Ønsker man at sende klappet over til en anden elev i kredsen, etablerer man først øjenkontakt og sender derefter klappet over med at ”Spoing”. Dernæst kan modtageren sende klappet videre med et ”Zip”, sende klappet tilbage med et ”Zap” eller sende til en ny elev på den anden side af kredsen med et ”Spoing.”

Formål: at fremme elevens koncen-tration og parathed overfor impuls og kropsligt samarbejde.

EN-TIL-TI-BILLEDER Eleverne samles i den ene ende af rummet. De får nu en overskrift til et still billede, de skal lave sammen i tavs forhandling - uden at aftale noget eller tænke for længe over det. Underviseren tæller ned fra 10 og vender sig mod gruppen, der nu står i et ’frys’. Eleverne skal forsøge at placere sig i forhold til hinanden, som et samlet billede. På et ”Spil” fra underviseren går alle i gang med at spille med bevægelser og stem-me. Det er ok at tale i munden på hin-anden, men forsøg at lytte til de andres bud. Fokus er at reagere spontant ud fra sin kropslige position og på hinanden – ikke at underholde. Eksempler på overskrifter: Svømmehal, Zoologisk have, én stor garnnøgle, i køen i Netto, i cirkus, til begravelse, på safari, en hyggelig juleaften. Lykkeligt og romantisk bryllup. Kæmpe drenge-slagsmål i frikvarter. Pigefødselsdag etc. Du kan vinkle overskriften ift. klassens aktuelle tekst. Variation: du kan vinkle overskriften ift. klassens aktuelle tekst.

Formål: at fremme elevens evne til at variere sit kropssprog, samarbejde og improvisere.

ERINDRINGSØVELSENLæs følgende stille og roligt op for ele-verne. Husk pauser mellem afsnittene: ”Sid på din stol med lukkede øjne og forestil dig, at du går ind på teatret. Du kommer ind i lokalet, finder din plads, du lægger mærke til andre publikummer og til teaterrummet. Forestillingen går i gang. Tænk så langt hen i forestillingen, som du når på de 3 minutter, øvelsen varer. Gør dig umage med at huske så mange detaljer som muligt: Hvad så du? Hvad hørte du? Hvad gjorde du og de andre i rummet?” (Læs fælgende op med pauser indimel-lem):

”Læg nu mærke til scenografien – sce-nens rum – hvilke former og farver var der brugt? Hvilken følelse gav det dig? Så du lyset? Var det skarpt eller blødt. Skiftede det farve eller tempo? Husker du musik eller lydeffekter? Hvor-dan påvirkede det stemningen? Hvordan så skuespillerne ud? Hvordan virkede de på dig? Hvilket kostume havde de på? Hvilke bevægelser brugte de for at vise deres ka-rakter? Hvordan sagde de deres replikker?

Tænk på en situation i forestillingen, der gjorde særligt indtryk på dig. Hvad så og hørte du? Hvad følte du? Kunne du mærke det i kroppen? Gå på opdagel-se i dette øjeblik. Husk nu hen til slutningen. Hvad skete der. Hvad gjorde publikum? Hvad følte du?”

Formål: at fremme elevernes motivation til at udtrykke sig om deres teaterople-velse

FRUGTSALATEleverne står i en rundkreds. Én elev står inde midt i kredsen. Eleven inde i kredsen siger eksempelvis ”Alle dem, der ligesom Lars Ole har prøvet at være holdt ude fra fællesskab, bytter plads.” De elever, som kan nikke genkendende til dette, bytter plads. Eleven, som har sagt sætningen, skal, imens de andre bytter plads, hurtigt finde sig en plads i rundkredsen. Det gælder altså om, ikke at stå tilbage inde i kredsen. Dén elev, som bliver ladt tilbage finder på et nyt udsagn, som er relateret til filmen.

Formål: At fremme elevens aktive stillingtagen til filmens/forestillingens temaer og sætte disse i relation til egen livsverden.

BILLEDE FRA NILS MALMROS’ ”LARS OLE, 5.C”


GÆT ET FORLØB Klassen deles i to hold; det ene hold bli-ver i klassen og skal være publikum, det andet hold tager underviseren med uden for døren. Her får de at vide, at når de kommer ind igen, skal de spille en scene for de andre med en klar start, midte og slutning. Eleverne skal arbej-de sammen og gøre sig umage i deres brug af kroppen. Slutteligt skal publikum gætte, hvad de har vist. Hvis publikum ikke kan gætte det, prøves der én gang til. Gentages indtil scenen står klar og tydelig. Dernæst bytter holdene roller og en ny gruppe går udenfor døren.

Gruppe 1:Totempæl: Eleverne får en oplysning om, at de er indianere og at der er varmt. Der skal graves et hul – og kun ét hul. Det skal gøres i fællesskab. Det er vigtigt at værne om det rum, som er skabt. Dernæst skal eleverne rejse en totempæl – en meget lang totempæl. Den er desuden meget tung. Der skal skovles og klappes jord rundt om totempælen, når den står i hullet. Til slut skal der hakkes ansigter til stammen. Så snart eleverne kan høre un-derviseren sige ”værsgo”, så går scenen i gang. De må ikke tale sammen hverken inden, under og efter scenen. De må aflæse hinandens tydelige kropssprog. Publikum kommer med feedback på, hvad de har oplevet.

Gruppe 2:Klippeafsats: Det er blæsevejr. Eleverne står på en klippeafsats. Der er 5 meter til en anden klippeafsats, som de skal over på for at kunne komme videre. På den klippeafsats, hvor de befinder sig, er der et stort tykt træ. De skal nu væl-te/fælde træet og bruge det som bro mellem klippeafsatserne. De har alle et ansvar for, at alle kommer sikkert over på den anden side. De skal hjælpe hin-anden og der må kun gå én elev over ad gangen. Husk – det er blæsevejr! Så snart de kan høre underviseren sige ”værsgo”, så går scenen i gang. De må ikke tale sammen hverken inden, under og efter scenen. De må aflæse hinan-dens tydelige kropssprog. Publikum kommer med feedback på, hvad de har oplevet.Mens gruppen er uden for klassen, diskuteres hvad det gode publikum er.

Formål: at fremme elevens viden om kroppens virkemidler og evne til at va-riere sit kropssprog. At fremme elevens evne til med kroppen at udtrykke forløb, rum og figur.

HÅNDTRYK I RUNDKREDS Eleverne står i en rundkreds. Alle tager hinanden i hænderne, og lukker øjnene. Tag en dyb indånding helt ned til store-tåen, og ånd ud igen. Gentag. Prøv om at lade være med at tænke på alt muligt andet, men vær lige her og mærk jeres krop. Vi er lige her, lige nu sammen. Træk vejret dybt. Underviser sender nu et håndtryk rundt. Lad håndtrykket vandre hele vejen rundt i cirklen, og lad det ende hos underviser igen. Afsluttes med et ”Tak, nu må I godt åbne øjnene igen”.

Formål: at fremme elevens koncentra-tion og sensitivitet overfor kropslige impulser og samarbejde.

KARAKTERARBEJDE I TØMMERFLÅDE 1: Hilse med forskellige kropsdele.Eleverne går rundt på tømmerflåden. De skal nu prøve at hilse på hinanden med forskellige kropsdele. Albue møder albue, næse møder næse, knæ møder knæ. Udvid evt. med: mave møder rum-pe, pande møder fod etc.

2: Kropsdel der styrer. Nu skal eleverne arbejde med styren-de kropsdele. Hvordan vil det f.eks. se ud, hvis næsen var den styrende kropsdel? Næsen bestemmer hvilken retning eleverne går i, næsen bestem-mer hvilken side de drejer til. Hvordan føles det? Hvad gør det ved resten af kroppen? Går man måske hurtigere eller langsommere? Nu er det knæene, der er styrende kropsdel. Hvordan ser det ud? Hvad gør det ved din gang rundt på tømmerflåden? Mærk efter impulsen. Er det sjovt at gå med knæene som sty-rende kropsdel. Er det underligt? Nu er det maven, rumpen, brystet, ørerne etc. Husk hele tiden tømmerflåden.

3: Gå som ...Bed eleverne gå som f.eks. en for-nem konge, dernæst f.eks. som en hip hopper (en superhelt, et lille barn, en gammel dame) Leg med at skifte

mellem karaktertyperne, så eleverne mærker skiftet, impulsen og følelsen i kroppen. Hvilken kropsdel styrer nu? Lad dem først arbejde alene med fokus på kroppens impuls og udtryk. Bed dernæst typerne om at hilse på hinan-den – med f.eks. et håndtegn, et buk, et officielt håndtryk, en krammer – og evt. sætte stemme på. De må gerne kopiere gode bevægelser fra hinanden. Bed eleverne skrue op for udtrykket, så det er meget overdrevent og skrue ned, så det næsten kun er en tanke/bitte små bevægelser.

4: Fysisk tilstand: Prøv nu at gå, som om du har gele i knæ-ene. Hvad gør det ved din gang? Prøv også at gå: som om du har fluer i hove-det, på glasskår, i en klistret grød, med et bræt i ryggen, på isen, i blødt græs, som en gammel dame etc. Skru op og ned for udtrykket. Mærk efter hvilke impulser og bevægelser den fysiske tilstand skaber. 5: Følelsesbarometer: Eleverne går i tømmerflåde. Når under-viser siger en grundfølelse, skal elever-ne prøve at integrere denne følelse i deres krop. Hvordan går man f.eks., hvis man er bange? Hvilken kropsdel styrer nu? Hvad gør det ved deres gang? Deres blik? Mærk godt efter. Bed dem kigge rundt på deres klassekammerater og lade sig inspirere. Skru op og ned i styrke – f.eks. med følelsen ”vred”, skruet helt ned på 2: lad kun små bitte tegn vise vreden. Måske er det øjenbry-nene, der rynker sig sammen? Måske stamper man lidt i gulvet? Hvad hvis vi skruer op på 8? Skift til følelsen ”glad”. Hvordan føles det? Hvordan hilser man på hinanden i denne følelse? Du kan bruge ovenstående øvelser ift. personkarakteristik i klassens tekster.

Formål: at fremme elevens evne til at udtrykke tekstens/forestillingens figurer med kroppen.


KARAKTERMØDERLad alle elever gå i tømmerflåde. Lære-ren vælger en karakter fra forestillingen. Spørg eleverne: Hvordan går karakte-ren, hvilken kropsdel styrer? Hvilken fysisk tilstand ville passe til karakteren? Hvilke følelser og med hvilken styrke? Lad karakteren sige en sætning/replik ud i luften (stadig uden kontakt til de andre). Vær præcise og gør jer umage. Lad dernæst eleverne hilse kort på hinanden i karakter. Leg med at skifte mellem 2-3 karakte-rer og mærk efter, hvordan kroppen ændrer sig.

Formål: at fremme elevens evne til at udtrykke en karakter/figur med kroppen.

LINJEØVELSE Denne øvelse kan underviseren bruge i situationer, hvor der skal evalueres, eller hvor alle elever aktivt skal tage stilling til forskellige tematikker og dilemmaer. Eleverne bliver præsenteret for en ima-ginær linje på gulvet. Linjen er delt op i 6 punkter: fra 1 til 6. Eleverne har nu mulighed for at placere sig på linjen, alt efter i hvilken grad de er enige i det ud-sagn, som underviseren kommer med. Hvis eleven placerer sig på nr. 6, så er man i høj grad enig i udsagnet. Stiller eleven sig på nr. 1 er eleven meget lidt enig i udsagnet. F.eks.” Lars Ole køber sig til at få venner”, ” Det er i orden at eleverne får en lussing af læreren, hvis de ikke opfører sig ordentligt” osv.

Formål: at fremme elevens evne til at forholde sig aktivt og kritisk til et udsagn.

NAVNELEG Elever og underviser stiller sig i en rund-kreds. Underviseren går ét skridt frem, siger sit navn, laver en gestus og træder tilbage i rundkredsen hvorefter resten gentager. Turen går videre til den næste elev i rundkredsen. Forsøg at skabe et flow, hvor rytmen ikke brydes, og eleven ikke stopper op og tænker over, hvilken bevægelse han/hun vil lave. Når alle har været igennem kan legen udbygges med en lyd til navn og bevægelse. Skal eleverne udfordres kan flow og rytme skærpes.

Formål: at fremme elevens lyst til at bruge krop og stemme.

PAUSE-PLAY Som lærerstyret plenumøvelse:

1) Underviseren udvælger to elever, som skal op foran resten af klassen. Underviseren modellerer to skulptu- rer ud af eleverne ved at tage fat fysisk og placere arme, ben, hoved, afstand: tæt på/langt fra osv.

Eksempel: Begge elever står med frem-strakte arme mod hinanden. Underviser spørger publikum: Hvad ser vi? Hvordan står kroppene, hvilke følelser viser de? Hvad tror I, de ville gøre, hvis vi nu sag-de, at det her var en film, der var sat på pause? Hvad ville de mon sige? Hvilken relation ser vi? Veninder? Familie? Kan vi give billedet en overskrift? Lad os prøve at se, hvad der sker, hvis nu vi trykker ”Play”. De to elever skal nu improvisere ud fra den impuls kropsstillingen giver dem. ”Play” må maks. vare i 30 sekun-der, så eleverne ’lykkes’ med øvelsen. Man må gerne sætte replikker på. Der afsluttes med et ”TAK!” Gentag øvelsen med to nye elever.

Andre eks.: a) En elev står med fremstrakte arme, den anden står med ryggen til med korslagte arme. b) En elev er på vej væk med knyttede næver, den anden tager sig til håret.2) Bed nu en ny elev komme op og modellere 2 kroppe ud fra en over skrift – fx: ”uvenner”, ”afsked”, ”til- givelse”. Når skulpturen er færdig- modelleret trykkes på ”Play” og der spilles i ca. 30 sek. ”TAK!” Som selvstændigt gruppearbejde: Inddel eleverne i gruppe á 3-4. Grupper-ne vælger deres første skulptør. Under-viseren udsiger en overskrift, der handler om relationerne mellem de modellerede figurer. Der må ikke tales i grupperne – kun skulptøren kan bruge ord til at rette skulpturen til. Når skulpturen er klar udsiges ”Play” – enten i den enkelte gruppe eller i plenum, så alle kan se det. ”TAK!” Dernæst er det en ny overskrift og ny skulptur i grupperne. Eksempler på overskrifter: a) Bedste veninderb) En skælder den anden ud – Den an den er træt af det/ligeglad/ked af det. c) En siger undskyld til den anden – Den anden tager imod undskyldningen d) En siger undskyld til den anden – Den anden tager IKKE imod undskyldningen.Overskriften kan også være inspireret af klassens aktuelle tekst.

Formål: at fremme elevens viden om kroppens virkemidler ved at afkode og forme kroppe. Samt at fremme elevens evne til at lytte til kroppens impuls og variere eget kropssprog.

BILLEDE FRA NIELS MALMROS’ ”LARS OLE 5.C”


PAUSE-PLAY-ØVELSEN IFT. ELEVER-NES TEATEROPLEVELSE: Inddel eleverne i grupper á 3-4. Giv dem 2-3 minutter til:

1) At vælge en scene fra stykket, som de husker klart. 2) At stille sig i et fælles frys, der viser scenen. Husk dem på, at de kan benytte blikretning, afstand/nærhed og stå sammen/alene, som vigtige markører på deres relationer. Alle behøver ikke spille en karakter, men kan være en ting, en tanke, en følelse. Lad dem evt. se hinandens statuer og gætte på scenen.

Du kan udvide øvelsen ved at lade karaktererne spille scenen ud fra deres frys, men kun i ca. 30 sek., så øvelsen ikke ’går død’.

Formål: at fremme elevens viden om kroppens virkemidler ved at afkode og forme kroppe. Samt at fremme elevens evne til at lytte til kroppens impuls og variere eget kropssprog.

REPLIKBRUSEBAD: Klip korte og stemningsfulde replikker/sætninger ud fra klassens tekst og lad eleverne trække en hver og øve den. Lad nu eleverne gå rundt mellem hin-anden i klasserummet og sige replikken med følelse/undertekst og forskellige volumen. Eleverne kan lege med:

a) Afstanden til den anden elev (tæt på/ langt væk)

b) Forskellige følelser/undertekster/ intentioner: glad, vred, sorg, overra- skelse, sige replikken som en hem- melighed, som om du lige havde vundet i lotto, som om du vil overtale den anden mm. Det er vigtigt, at eleverne har øjenkontakt inden de siger deres replik.

Øvelsen kan bruges til ’at åbne’ klassens tekster.

Formål: At fremme elevens evne til at va-riere sin stemmeføring og sit kropssprog

TØMMERFLÅDE - RUM, RELATION, TEMPO 1:Etableringaftømmerflåde, neutral krop: Eleverne skal forestille sig, at de går på en tømmerflåde. En tøm- merflåde skal hele tiden være i balance – hvis alle står i den ene side, så tipper tømmerflåden, så derfor; Bed eleverne gå rundt i rummet, søge de tomme flader og fylde dem ud. De skal ikke gå ikke efter de andre, men gå deres helt egen vej, hele tiden med fokus på, at tøm- merflåden ikke tipper. Det er en fælles opgave – en vigtig opgave – tømmerflåden skal holdes i balance. Alt imens de går rundt på tømmerflå- den, skal de forsøge at gå med kroppen så neutralt som muligt. Dvs. armene hænger ned langs siden, hænderne tages op af lom- merne, når de træder frem bruger de hele foden, ikke kun hælene, ikke kun tåspidserne. Bed dem forestille sig, at de har en tråd, der går hele vejen fra hovedet ned langs ryggen. Den hiver vi lige i, så I alle går med ret ryg og ansigtet kigger lige ud. Kommer der tanker i deres hoved, så lad dem registrere dem, og lad dem passere. Husk hele tiden tømmerflåden. Kunsten er, at eleverne fornemmer hinanden tilstrækkeligt til ikke at støde sammen. 2: Tempo + En stopper – alle stopper: Mens eleverne går rundt, skal de nu - uden at stoppe op - prøve at lægge mærke til, om de alle går i samme tem-po? Bed dem prøve at finde ind til et tempo, hvor de går ligeså hurtigt eller langsomt som deres klassekammerater på tømmerflåden. Find ind til et fælles tempo. Fornem hinanden. Søg stadig de tomme flader, og gå stadig i neutral kropsholdning. Nu tilføjes den regel, der hedder: når én stopper, stopper alle. Når én igen går, går alle. Når én løber, løber alle. Når én igen går, går alle. Variation: Fælles standsning, fælles start: Du kan udfordre eleverne ved bede den stoppe på samme tid og dernæst gå i gang på samme tid. Vær opmærksomme, fornem hinanden, tag ansvar for tømmerflåden.

3: Temposkift 1-10. Bed eleverne finde ind til et fælles tempo igen, hvor ingen stopper eller løber. De skal gå rundt på tømmerflåden i et fælles tempo. Start med at sige, at de går i et fælles tempo 5, og prøv så at skrue op og ned for det tempo. Tempo 1 er så langsomt de kan gå uden at stoppe op – slowmotion. Tempo 10 er så hurtigt, de kan gå uden at løbe. Husk hele tiden at tømmerflåden ikke må tippe, og husk de skal befinde sig på nøjagtig samme tempo alle sammen. Bed eleverne om at lave så glidende en overgang som muligt, hop ikke fra 1-10, men gør det, som en bil der glidende stiger/falder i fart.

Formål: At fremme elevens fornem-melse for rummet, de andre og fælles tempo samt at samarbejde.

TØMMERFLÅDE I TEKSTENS LANDSKABER: Eleverne går i tømmerflåde og guides af underviseren igennem forestillingens steder, rum, miljøer og stemninger, som de skal mærke og bevæge sig i: Hvor-dan ser der f.eks. ud hjemme hos Jelle? Hvordan er miljøet? Lugter her af noget særligt? Hvilken stemning er der blandt børnene til festen? Hvordan er stemningen i skolegården? Er der nogen eller noget du særligt lægger mærke til? Hvordan er stemningen, da Jan og Lars Ole bryder ind på Papirfabrikken? Er her koldt, uhyggeligt eller rart at være? Er der andre personer til stede? Hvad gør de? Hvad får du lyst til at gøre dér? Bed eleverne undersøge stedet. Dernæst guider du eleverne hen til en af filmens/forestillingens andre rum og miljøer. Øvelsen kræver, at underviseren selv klart husker filmens/forestillingens præsenterede steder og kan beskrive dem i detaljer.

Formål: At fremme elevens indlevelsesev-ne ved at vække dennes sanser og med-skabende fantasi ift. filmens rum/ miljø og stemning.


UNDERTEKSTØVELSENEleverne og læreren står i en rundkreds. Læreren har fundet en enkelt replik fra forestillingen. Eks: ” Snart bliver alt godt igen, far”. Alle i rundkredsen skal, én for én, gå ind i midten af kredsen og sige re-plikken med forskellige undertekster. Ele-ven vælger selv, hvilken undertekst han/hun vil spille på. Et par eksempler kunne være: vred, trist, sur, genert, ensom, gam-mel, klodset, udmattet, forelsket, venlig, glad, cool og magtfuld. Prøv at bytte undertekster, så eleverne får mulighed for at afprøve forskellige stemninger.

Formål: At fremme elevens evne til at va-riere sin stemmeføring og sit kropssprog.

VISNINGSOPGAVE – GENFORTÆLLINGSBILLEDERGruppevis laves der 3 nedslag i filmen Lars Ole 5.c. En tydelig start, midte og slutning. Eleverne laver nu 3 stillbilleder ud fra ned-slagene i filmen. Vær tydelig med gestik, mimik, afstand, niveau og blikretning, så karaktererne og deres gensidige relati-oner tydeliggøres. Overgangen mellem stillbillederne foregår i slowmotion. Øvelsen kan bruges til at åbne tekster/ universer eller bearbejde dem tematisk. Gruppevis givereleverne hinanden faglig feedback med udgangspunkt i feedback-plakaten Til sidst præsenteres visningen med soundscape.

Formål: At fremme elevernes evne til at udtrykke filmens temaer med krop og stemme samt at give feedback på deres æstetiske visninger.

VISNINGSOPGAVE – LARS OLE 5.C DENGANG OG NUEleverne inddeles i 4-5 grupper. Hver gruppe vælger et nedslag i filmen som de omsætter til et stillbillede. Med slow-motion som overgang skaber gruppen nu et stillbillede på, hvordan selvsamme situation kunne se ud anno 2016. Herefter sætter eleverne bevægelse og lyd på i ca. 10- 20 sekunder. Frys i slutbilledet. Ele-verne gør sig umage og giver hinanden faglig feedback indbyrdes i grupperne.

Vær opmærksom på kropssprog, stemme, gestik, mimik, niveau, afstand og blikret-ning, så karakterernes og deres gensidige relationer tydeliggøres.Til sidst præsenteres visningen med soundscape, lys samt scenografiske effekter.

Formål: At fremme elevernes evne til at udtrykke filmens figurer, rum, forløb og sætte temaet ift. til eget liv samt at give hinanden feedback på deres æstetiske visninger.

VISNINGSOPGAVE – LARS OLE 2016Klassen inddeles i grupper på 4-5 perso-ner. Hver enkelt elev har forberedt et lille stykke tekst, som er tematisk genken-deligt ift. filmen ( f.eks. at have følt sig udenfor fællesskabet eller at have været forelsket).Dertil har eleverne færdiggjort en J̀eg-sætning` (f.eks.: Jeg følte mig forel-

sket da…..) Eleverne skal nu i grupperne iscenesætte et stillbillede ud fra hver enkelt elevs situation. Alt fra situationen skal indgå dvs. tydelige karakterer, miljø, rum og stemning. Eleverne kan modellere hinanden og arbejde med kropssprog, gestik, mimik, niveau, afstand, blikretning, så situationen tydeliggøres. Eleverne giver hinanden feedback undervejs i arbejdet og fungerer som instruktører for hinanden. I hvert stillbillede træder den enkelte elev ud af billedet og siger sin jeg-sætning som en replik. Vær opmærk-som på brugen af stemmen herunder betoning, styrke, tempo og pauser.Til sidst præsenteres visningen med soundscape og lys.

Formål: At fremme elevernes evne til at udtrykke filmens tema med krop og stemme og sætte det i forhold til eget liv samt at give hinanden feedback på deres æstetiske visninger.



5.1: LÆRINGSTAKSONOMI FOR LÆRERE (TIL KOPIERING)

Læringsmål/Kompetenceløft

Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3

At fremme lærerens evne til at inddrage

teateræstetiske metoder i dansk-undervisningen

Jeg kan beskrive og forklare

teateræstetiske metoder i min

læringsmålstyrede dansk-

undervisning

Jeg kan anvende og lede



undervisning

Jeg kan begrunde, vurdere og justere



undervisning

At fremme læ-rerens evne til at inddrage

scenekunsten og elevernes

teateroplevelse i danskunder-

visningen

Jeg kan beskrive forskellige lærings-fremmende tiltag og øvelser FØR

og EFTER teater-forestillingen, der inddrager elevernes

teateroplevelse

Jeg kan anvende forskellige lærings-fremmende tiltag og øvelser FØR


teateroplevelse

Jeg kan begrunde, vurdere og justere forskellige lærings-fremmende tiltag og øvelser FØR


teateroplevelse

For lærere: Taksonomien skitseres på lærerkurset og indgå i den endelige evaluering med teaterpædagoger, lærerkolleger og skoleledelse.

For elever: Taksonomien benyttes i lærerens forberedelse af forløbet sammen med eleverne og i klassens endelige evaluering af elevforløbet.

Læringstaksonomierne for såvel lærere som elever er tænkt ind som et dynamisk evalueringsredskab ift. elevers og læreres løbende læring.


5.2: LÆRINGSTAKSONOMI FOR ELEVER (TIL KOPIERING)

Læringsmål Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3

Jeg kan fortælle historier med

kroppen og stem-men sammen med

andre

Jeg kan efterligne de andre elevers

udtryk med kroppen

Jeg kan tilpasse mit kropssprog efter de andre

elever i gruppen

Jeg kan udviklemit kropssprog sammen med

de andre elever i gruppen

Jeg kan dramati-sere filmens/

forestillingens figurer, temaer, rum og forløb

Jeg kan efterligne de andre elevers

brug af kropssprog

og stemme ift. filmens/

forestillingens figurer, temaer,

miljøer og forløb

Jeg kan demonstrere

filmens/forestillingens figurer, temaer,

miljøer og forløbmed kropssprog

og stemme

Jeg kan udvikle og justere

mit kropssprog og stemme efter

filmens/forestillingens figurer, miljøer

og forløb

Jeg kan aflæse og give feedback på

andreskropssprog og stemme

Jegkanaflæse andres

kropssprog og brug af

stemme

Jeg kan give konkrete

eksempler på andres brug af

kropssprog og stemme

Jeg kan udvikle og justere

andres brug af kropssprog og stemme

Jeg kender til dele af teatrets

virkemidler

Jeg kan nævne nogle af teatrets

virkemidler

Jeg kan give eksempler

på hvad teatrets virkemidler kan

Jeg kan analysere

og vurdere teatrets brug af virkemidler


5.3: TEATERSPØRGSMÅL (KOPIER OG KLIP UD)

Gå på opdagelse i jeres teateroplevelser. Bed eleverne være præcise i deres beskrivelser og kropslige gestaltninger.Følgende teaterspørgsmål kan stilles i plenum til klassen eller du kan kopiere dem som kort og dele dem ud til makkerpar, smågrupper eller hele klassen. Det er en god idé at printe kortene på tykt papir.

Formål: at fremme elevens viden om scenekunstens virkemidler

Jeg husker tydeligt det øjeblik i forestillingen, hvor …

(Beskriv detaljeret alt hvad du så, hørte og følte)

Hvad så, hørte, følte og tænkte jeg, lige da jeg trådte ind i scenerummet?


Dét overraskede mig

(Beskriv eller vis det med kroppen)

Dét kostume husker jeg tydeligt

(Beskriv det med så mange detaljer som muligt)

Dét var en god måde at udtrykke karakteren på

(Beskriv hvordan skuespilleren brugte f.eks. sin krop, stemme, tempo, måde at sige replikken på)

Dér lagde jeg særligt mærke til lyset

(En særlig farve eller temposkift? Beskriv situationenmed så mange detaljer som muligt)

Dér grinede jeg


Beskriv scenografien

( Hvad så jeg på scenen? Hvilke farver og former? Hvordan skabte det rum og stemning? )


Dén rekvisit lagde jeg særligt mærke til

(Hvad blev den brugt til – hvad skulle den vise?)

Hvordan sad vi som publikum i forhold til scenen og skuespillerne?

(Tæt på/langt fra? Hvordan påvirkede det dig?)

Den konflikt mellem karaktererne gjorde

indtryk på mig

Dét mindede mig om noget vigtigt i mit eget liv

(Beskriv detaljeret hvad det var på scenen, der fik dig til at tænke på dit liv)

Dét var en god måde at vise, at nu har karakteren udviklet sig

Den replik glemmer jeg ikke

(Sig den højt, som du husker den. Beskriv hvordan den blev sagt og hvad den betyder for dig).

En lyd fra forestillingen jeg ikke glemmer. Hvordan påvirkede den mig?

(Hvor kom lyden fra? En skuespiller, indspillet eller live lydeffekt?)

Dét var en god måde at vise, at nu er vi et andet sted

(Beskriv hvordan de i stykket brugte f.eks. lys, lyd, billede, karakter eller dele af scenen til at skifte sted)

Dér lagde jeg mærke til de andre publikummer

(Beskriv hvad der skete – hvad følte du?)

Dét var en god måde at vise, at nu har forholdet mellem karaktererne udviklet sig


5.4: FEEDBACK PÅ VISNINGER MED ”KROP OG DRAMA” (TIL KOPIERING)

Feedback på visninger med

Krop og drama


Hvad hørte du?

Figur og relation:

Hvordan brugte de krop og stemme til at

udtrykke figur og relation?

Måde at

arbejde på: Hvor gjorde

de sig umage?

Hvor samarbejdede de?

Publikum: Var de opmærksomme på publikum? Var vi et godt publikum?


Hvad hørte du?

Rum og forløb:Hvor var vi?

Var der en klar start,

midte, slutning?

Hvordan viste de det med krop

og stemme?


minteateroplevelse

!!!

wAUUwde spiller

godtså du det

blik og den grimasse

lige dér genkendte jeg noget

fra mit eget liv

bare jeg kunne fortælle

historien ligesom ham der

hey hvordan gjorde

de detsikke en smuk farve

lyset har

de replikker sad lige i skabet

SCENOGRAFI

SKUESPILLER

SCENE

REKVISIT

REPLIK

LYS

SAL

LYD

KOSTUME

5.5: TEATERPLAKATEN ”MIN TEATEROPLEVELSE” (TIL KOPIERING)


LÆRERNE:

Tina Elmbæk, lærer på 3. årgang, Engdalskolen:• Jeg vil bruge det på hver 2. - 3. tekst, jeg inddrager i klassen fremover.• Mine elever var i teatret med et helt andet ejerskab. Det var deres forestilling.

Anne Højgaard, lærer på 3. årgang, Engdalskolen:• Når vi nu efterfølgende spiller musikken fra elevforløbet til små visninger i forbindelse med tekstarbejde intensiverer det elevernes læring – både ift. dem, der er på gulvet og publikum, der ser på. De får øje på det tekstnære, æstetiske udtryk.• Vi bruger plakaterne til at arbejde systematisk med de teateræstetiske tilgange.

Sidsel Raskmark, lærer på 3. årgang, Engdalskolen:• Pludselig bliver de tosprogede og de elever, der normalt er tilbageholdende i klassens faglige fællesskab, aktive og sprudlende i tekstarbejdet.

Birgit Larsen, lærer på 3. årgang, Vorrevangskolen:• Jeg føler mig meget klædt på til at lave et forløb, hvor jeg inddrager det, vi har arbejdet med.• Lyset og lyden under visningerne var fantastisk. Pludselig var der ro over elevernes præstation og deres stemmer var klare og tydelige, selv dem der har svært ved at tale højt til daglig.

Anna Wurtz, lærer på 4. årgang, Skjoldhøjskolen:• Eleverne blev mere og mere aktive og konkrete i deres feedback, når de skulle aflæse klassekammeraternes kropsprog. • Jeg synes, at der er tydelig forskel på elevernes kompetencer før og efter forløbet. • Jeg vil fremover bruge det i litteraturarbejdet. Det bliver fast skrevet ind i årsplanen, som en del af analysearbejdet. • Det er alletiders at modtage musik, plakater og lærermateriale. Det er nemt at gå til.

Lotte B. Jensen, lærer på 3. årgang, Skjoldhøjskolen:• Der er en tydelig progression i den teateræstetiske læreproces - tydeligt beskrevet i materialet.

Nicolai Holm, lærer på 2. årgang, Samsøgades Skole:• I det her forløb bliver 2 + 2 = 5 eller 7! Udover de danskfaglige mål, så rummer forløbet meget mere: historien, forestillingen og undervisningen forstærker hinanden.

Marlene Barkholt, lærer på 2. årgang, Samsøgades Skole:• Lærer-i-rolle; det at sætte sig selv i spil er grænseoverskridende for mig. Jeg var glad for, at jeg havde prøvet nogle af øvelserne på lærerkurset i forvejen.

6: Citater fra partnerskolerne


ELEVERNE:

Elever fra 3.b, Engdalskolen: • Man føler virkelig, at man får billeder ind i kroppen. • Da jeg gik med isklumpen, var det som om, det var et frosset hjerte, hvor minderne smeltede væk. • Det var som is, der kom ud af sig selv.

Elev fra 4.b, Engdalskolen: • Jeg troede ikke, at overskriften ”Krop og drama” dækkede over så meget.

Elever fra 2. klasse, Samsøgades Skole: • Det er virkelig teaterfuldt, det der med lys og lyd! • Jeg syntes, det var sjovt at optræde for mine klassekammerater, men det var endnu sjovere at se dem optræde.

Elev fra 3. kl. Vorrevangskolen: • Næste gang vi skal arbejde med krop og drama, vil jeg forsøge at samarbejde mere. Man kan ikke lave en visning, hvis man ikke kan samarbejde.

Elever fra 8.d, Skovbakkeskolen, Odder• Der har været meget mere bevægelse end i vores normale hverdag. • Det var sjovt, at teaterpædagogerne spillede en situation, hvor vi pludselig var en del af handlingen. Når de levede sig ind i deres rolle gjorde vi det også.• Jeg elskede flyscenen. Jeg fik lyst til at være med og levede mig ind i min rolle. • I forhold til en normal onsdag koncentrerede jeg mig maks!• Jeg er meget mere opmærksom på mit kropssprog. • Første gang var det mere mit ansigt, jeg brugte. Nu er jeg mere i kroppen.

Elever fra 8.a, Skovbakkeskolen, Odder• Man kom ind i historien og kom ind i det selv. Teaterpædagogerne spillede helt vildt godt. Man blev ikke utryg. Det gjorde det virkeligt. • Jeg har overskredet nogle grænser. Vi er alle på samme niveau, for det er jo nyt for alle. Så tør man godt. • Jeg har gjort mig mere umage. Første gang skulle man lige over en grænse. • Jeg har fået meget mere kontrol over at lave billeder med kroppen. Nu får jeg ideer til at byde ind. • Man bliver et meget bedre publikum. Man kigger mere opmærksomt på skuespillerne og scenen. • Jeg blev skubbet lidt, men ikke for meget. Jeg lykkedes med det.


7: LitteraturlisteAustring, Bennyé D. og Merete Sørensen (2006): Æstetik og læring. Grundbog om æstetiske læreprocesser, Hans Reitzels Forlag

Ejgod Hansen, Louise (2011): Teateroplevelser. Hvad oplever børn, når de ser teater? Scenekunstnetværket Region Midtjylland

Hohr Hansjörg og Pedersen Kristian, 2004: Perspektiver på æstetiske læreprocesser, Dansklærerforeningen

Sørensen, Merete in: ”Er æstetik en løftestang for læring?”, Asterisk, marts 2015

Tonsberg, Signe (2015): Er æstetik en løftestang for læring? IN ASTERISK, marts 2015



8: Dine refleksioner

lærermateriale 5 6 klasse lars ole

Documents