landbrug, gartneri og skovbrug fiskeri og akvakultur … 50 60 70 80 90 1992 1994 1996 1998 2000...

Erhvervslivets sektorer

Landbrug, gartneri og skovbrug

Fiskeri og akvakultur

Industri

Byggeri og anlæg

Transport

Handel

Turisme

Microsoft Word − 11 Erhvervslivets sektorer.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.


382 Statistisk Årbog 2014

Landbrug, gartneri og skovbrug

EU's landbrugspolitik og statistikken

Danmark fastlægger sammen med de øvrige medlemslande EU's landbrugspoli-

tik, der udgør de overordnede rammer for dansk landbrug. Den fælles land-

brugspolitik har direkte og indirekte indflydelse på de danske landmænds ind-

komstforhold og beslutningsadfærd og dermed de krav, som EU stiller til land-

brugsstatistikken.

Faldende andel af samfundsøkonomien

Landbruget udgør en fortsat faldende andel af samfundsøkonomien, idet andre

sektorer er vokset. Samtidig med, at landbrugets beskæftigelsesmæssige og sam-

fundsøkonomiske betydning er faldet, er erhvervets produktion dog steget i både

omfang og værdi. Landbrugseksporten udgør fortsat en ganske stor andel af den

samlede danske eksport med svinekød som det vigtigste produkt.

Strukturen i dansk landbrug – færre, men større bedrifter

Strukturudviklingen i dansk landbrug har igennem mange år været præget af et

fald i antallet af bedrifter år for år. I 2012 var der ca. 39.900 bedrifter over 5 ha i

Danmark, hvilket næsten er en halvering på 20 år. Gennemsnitsstørrelsen på en

bedrift er nu 66 hektar, langt over gennemsnittet i EU.

Ikke desto mindre er der fortsat mange mindre bedrifter i Danmark. Bedrifter på

under 30,0 ha udgør faktisk over halvdelen af alle bedrifter, nemlig 54 pct., hvor

denne andel for 20 år siden var 57 pct. Mellemstore bedrifter på mellem 30,0 og

74,9 ha udgør 20 pct. mod 33 pct. i 1992. Endelig udgør de største bedrifter på

mindst 75,0 ha 26 pct. af alle bedrifter mod kun 11 pct. i 1992.

Figur 1 Bedrifter fordelt efter arealstørrelse

www.statistikbanken.dk/bdf og bdf07

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012

Tusinde bedrifter

0 - 30,0 ha

30,0-74,9 ha

75,0 ha +



Statistisk Årbog 2014 383

Landbrugets arealanvendelse

Dansk landbrug er kendetegnet ved en bred sammensætning af forskellige akti-

viteter, der næsten alle har som mål at producere fødevarer. Sammensætningen

afspejles naturligt i anvendelsen af landbrugsarealet, der fordeler sig på produk-

tion af vegetabilske fødevarer og produktion af foder til husdyr, som siden ender

som animalske fødevarer. Korn er klart den vigtigste afgrøde med 57 pct. af det

samlede areal.

Figur 2 Landbrugets arealanvendelse

www.statistikbanken.dk/afg og afg07

Ovenfor er vist fordelingen af landbrugsarealet på forskellige afgrøder. Gruppen

andet består af industrifrø, frø til udsæd, gartneriprodukter og øvrige arealer,

mens græs og grønfoder både omfatter arealer i omdriften og arealer uden for

omdriften, herunder brak.

Mere end halvdelen af landbrugsarealet bliver anvendt til produktion af korn,

mens mellem 20 pct. og 30 pct. anvendes til produktion af grovfoder til husdyr.

Der er over perioden et stort fald for bælgsæd og rodfrugter og omtrent tilsva-

rende stigning i græs og grønfoder, hvilket primært skyldes, at foderroer er ble-

vet erstattet af majs til ensilage.

Der er også en dyrkning i væksthuse, primært blomster, prydplanter, forskellige

grøntsager samt champignon. Det samlede væksthusareal er på ca. 500 hektar.

Vegetabilsk produktion

Den vegetabilske produktion er i sagens natur tæt knyttet til arealanvendelsen.

Som nævnt anvendes hovedparten af arealet til kornproduktion, hvor de primæ-

re kornarter er hvede og byg. Korn tegner sig derfor også for størstedelen af pro-

duktionen, mens afgrøder til grovfoder til kvæg tegner sig for den næst vigtigste

aktivitet.

Produktionen kan deles op i tre grupper: Produkter, som anvendes til fødevarer,

enten direkte eller efter industriel forarbejdning; produkter, som anvendes til fo-

der til husdyr; samt en tredje gruppe, der omfatter blomster og planter og andre

non-food afgrøder.

0

20

40

60

80

100

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012

Pct.

Korn

Græs og grønfoder

Bælgsæd og rodfrugter

Andet




Gruppen af fødevarer, der kan anvendes direkte, omfatter spisekartofler, frugt,

bær og grøntsager dyrket på friland og i væksthuse, mens kartofler til melpro-

duktion, sukkerroer samt dele af produktionen af korn og industrifrø forarbej-

des, inden de anvendes som levnedsmidler. Den vegetabilske produktion udgør

et naturligt grundlag for den animalske produktion i landbruget, idet den er den

primære forsyningskilde til husdyrenes foderforbrug.

Ud over korn, hvor en stor del af produktionen anvendes til svinefoder, dyrkes

en lang række græs- og grønfoderafgrøder, som primært anvendes til kvægfoder.

I figur 3 er vist de seneste års udvikling i det samlede høstudbytte for den vege-

tabilske produktion, dog undtaget frugt, grøntsager og andre gartneriprodukter.

Husdyrbrug og animalsk produktion

Figur 4 viser udviklingen i landbrugets husdyrhold i form af specialiseringen af

de to vigtigste husdyrgrene: Kvæg og svin. Siden 1960’erne er det alsidige land-

brug med både planteavl og flere slags husdyr i høj grad erstattet af specialisere-

de bedrifter. Cirka 60 pct. har nu hverken kvæg eller svin, mens kun 2 pct. af

bedrifterne har både kvæg og svin – mod over 70 pct. i 1968.

Figur 4 Specialiseringsgrad

www.statistikbanken.dk/komb og komb07

Svinekødsproduktionen den økonomisk mest betydende

Antallet af husdyrbrug er blevet reduceret kraftigt gennem mange år. Det bety-

der dog ikke, at bestandene er reduceret. Svinebestanden er således steget fra 10

mio. stk. i 1980 til nu 12 mio., og den gennemsnitlige besætningsstørrelse er i

samme periode steget fra knap 150 til omkring 2.900. Samtidig med denne stig-

ning er effektiviteten i svinebrugene øget, og disse forhold medfører tilsammen,

at produktionen af svin er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion.

I figur 5 vises den samlede produktion af svinekød, hvoraf den største del ek-

sporteres, det har gjort Danmark til en af verdens største eksportører af svine-

kød.

0

20

40

60

80

100

1968 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Pct.

Både kvæg og svin

Med kvæg, uden svin

Med svin, uden kvæg

Uden kvæg og svin

Figur 3

Høstudbytter

* Foreløbige tal www.statistikbanken.dk/hst6

Figur 5

Produktion af svinekød

www.statistikbanken.dk/ani5

8

10

12

14

16

18

20

01 03 05 07 09 11 13*

Mia. foderenheder

I alt

Korn

1.600

1.800

2.000

2.200

01 03 05 07 09 11 13

Mio. kg

Produktion




Mælkeproduktionen

Den økonomisk næststørste produktionsgren i landbruget er mælkeproduktio-

nen. Den producerede mængde mælk har siden midt i 1980'erne været fastlagt

ved en EU-landekvote, som igennem årene kun er ændret lidt.

I den samme periode er bestanden af malkekøer reduceret med over en tredje-

del, men den store stigning i den gennemsnitlige mælkeydelse betyder, at den

samme produktion på 5,1 mia. kg kan opretholdes. I de senere år har en del af

denne mælkeproduktion været økologisk og udgør 10 pct. af den samlede indve-

jede mælk på mejerierne.

Figur 6 Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko

Anm.: Danmarks Statistik beregner mælkeydelsen på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælkeydelse. Kontrolforeningen beregner ydelsen for den periodiske ydelseskontrol, der dækker ca. 90 pct. af den samlede malkekobestand.

Tabel 363

Økonomien i landbrugssektoren

Landbrugssektorens økonomiske resultat beskrives ved opstilling af branche-

regnskabet for sektoren. Brancheregnskabet kan kort beskrives som en opgørel-

se af landbrugssektorens produktionsværdi minus de medgåede produktions-

omkostninger.

I brancheregnskabet opereres med tre indkomstbegreber: Bruttoværditilvækst i

producentpriser, bruttoværditilvækst i basispriser og bruttofaktorindkomst. For-

skellen på de tre indkomstbegreber ligger i behandlingen af de driftstilskud, som

landbrugssektoren modtager, og de skatter og afgifter, som landbrugssektoren

betaler.

Bruttofaktorindkomsten har, som det fremgår af figur 7, varieret kraftigt de se-

neste ti år. Hovedårsagen til de store udsving er prisen på svinekød, som er

landbrugets vigtigste produkt og eksportvare. Det forbedrede resultat i 2012 er

dog også stærkt påvirket af en prisstigning på mælk.

Forskellen mellem værditilvæksten i hhv. producent- og basispriser skyldes EU's

landbrugspolitik, hvor der fra 1993 skete en omlægning fra prisstøtte til direkte

areal- og husdyrstøtte. Fra 2005 er det meste af støtten indirekte støtte, og der

er nu kun en lille forskel mellem opgørelsen i hhv. producent- og basispriser.

6.500

7.000

7.500

8.000

8.500

9.000

9.500

1996-1997

1997-1998

1998-1999

1999-2000

2000-2001

2001-2002

2002-2003

2003-2004

2004-2005

2005-2006

2006-2007

2007-2008

2008-2009

2009-2010

2010-2011

2011-2012

2012-2013

Kg mælk

Mælkeydelse ifølge Kontrolforeningen

Mælkeydelse ifølge Danmarks Statistik




Blandt EU-landene er det Frankrig, Italien og Spanien, som med hver fra 15 til

20 pct. står for den største del af landbrugets samlede bruttofaktorindkomst i

EU. Danmark repræsenterer knap 2 pct. af BFI på EU-plan, mens arbejdskraft-

forbruget til at frembringe den kun var 0,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke i

landbruget. Ud af EU’s tilskud til landbruget fra garantifonden på knap 400 mia.

kr. gik ca. 2 pct. til Danmark.

Figur 7 Bruttoværditilvækst i producent- og basispriser samt bruttofaktorindkomst

www.statistikbanken.dk/lbfi1

Investeringer, gæld og renter

Landbrugets bruttoinvesteringer var i 2012 på 7,8 mia. kr. og dermed 0,5 mia.

kr. større end det foregående år. Godt halvdelen blev anvendt på nye maskiner

og inventar og resten på bygninger og grundforbedringer. Afskrivningerne blev

opgjort til 10,2 mia. kr.

Der var således i 2012 – ligesom de tre forrige år - en negativ nettoinvestering i

landbrugserhvervet. Den generelt negative nettoinvestering har sammenhæng

med strukturudviklingen.

Landbrugets gæld er opgjort til 352 mia. kr. ultimo 2012 og hvilket er en stigning

i forhold til sidste år. Renteudgifterne beløb sig i 2012 til 11 mia. kr., et fald i

forhold til det foregående år, og set over en længere årrække er der ligeledes tale

om færre renteudgifter.

6 pct. af alle bedrifter økologiske

Det økologiske landbrug i Danmark udgør en øget andel sammenlignet med for

ti år siden. De økologiske bedrifter udgjorde omkring 6 pct. af alle bedrifter i

2012, mens det fuldt ud omlagte økologiske areal udgjorde ca. 6 pct. af det sam-

lede landbrugsareal. I 2000, udgjorde de økologiske bedrifter ca. 6 pct. af alle

bedrifter, og det økologiske areal godt 5 pct. af det samlede landbrugsareal.

10

12

14

16

18

20

22

24

26

28

30

32

34

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011* 2012*

Mia. kr.

Bruttoværditilvæksti producentpriser

Bruttoværditilvæksti basispriser

Bruttofaktorindkomst




Skovtællinger

Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæs-

sige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne. Den første

skovstatistik blev udarbejdet omkring år 1800, og siden 1881 er der udarbejdet i

alt ni skovtællinger. De belyser, hvordan skovene har udviklet sig med hensyn til

areal, træarts- og aldersklassefordeling mv.

Figur 8 Skovarealet fordelt efter løv- og nåletræ

www.statistikbanken.dk/skov11

Skovloven

I henhold til Skovloven fra 2004 skal miljøministeren sikre, at der indsamles

landsdækkende statistik på skovområdet. I 2000 gennemførte Danmarks Stati-

stik en skovtælling med opgørelsesdato 1. januar 2000. Ved denne tælling blev

der indhentet oplysninger om planlægning af skovdriften og om foryngelses- og

etableringsmetoder for den seneste tiårsperiode.

For 2006-12 har Skov & Landskab (Københavns Universitet) opgjort

skovarealet på grundlag af en stikprøve baseret på konkrete målinger på et stort

antal prøveflader. Forskellene i metode mellem opgørelserne fra 2006 og de

tidligere skovtællinger gør, at sammenligninger mellem disse i mange tilfælde

skal tolkes med varsomhed. I figur 8 er vist den langsigtede udvikling i det skov-

bevoksede areal fra 1881 til 2012. I denne periode skete en fordobling af det dan-

ske skovareal – først og fremmest gennem en forøgelse af arealet bevokset med

nåletræ.

For den fremtidige udvikling er der opstillet en målsætning i Naturbeskyttelses-

loven fra 1997 om en yderligere fordobling af det danske skovareal i løbet af en

periode svarende til en trægeneration (ca. 100 år).

Skovens produktion

Skovens produktion af træ måles ved den årlige hugststatistik. Hugsten har gen-

nem en længere årrække været domineret af produktionen af nåletræ. Over halv-

delen af den samlede hugst har siden 2009 været til energiformål.

Stormfaldene i 1999 og senest i 2005 afspejler sig tydeligt for nåletræets ved-

kommende. Der har i mange år været nedgang i produktionen af løvtræ, mens de

nyeste tal indikerer en lille stigning.

0

50

100

150

200

250

300

1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2011

Tusinde ha Løvtræ

0

50

100

150

200

250

300

1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2011

Tusinde haNåletræ

Figur 9

Hugsten


0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

96 00 04 08 12

Tusinde m³

Nåletræ

Løvtræ




Fiskeri og akvakultur

EU's fælles fiskeripolitik

EU's fælles fiskeripolitik danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme

består bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressour-

cer gennem en regulering af fangsterne ved kvotering.

Fiskerflåden

Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som

fiskerfartøj. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en til-

ladelse fra NaturErhvervsstyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt

fiskeri.

I nedenstående figur er gengivet udviklingen for erhvervsfiskerfartøjer på seks

meters længde eller derover.

Figur 10 Den danske fiskerflåde

Tabel 370

Saltvandsfiskeriet

Danske fiskeres samlede udbytte fra saltvandsfiskeriet har mængdemæssigt væ-

ret faldende i perioden 2003-2013. Fra 1,0 mio. tons i 2003 til 670.000 tons i

2013. Værdien af fangsten i 2013 er med 3,0 mia. kr. ca. 10 pct. højere end i

2003, målt i årets priser. Statistik over den danske fiskerflåde, fiskeressourcer og

fiskeriet, landingerne og markedet for fisk samt akvakulturen udarbejdes i Na-

turErhvervsstyrelsen.

Figur 11 Saltvandsfiskeriet – danske fiskeres samlede udbytte i mængde og værdi

Tabel 371

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Antal fiskefartøjer

60.00065.00070.00075.00080.00085.00090.00095.000

100.000105.000110.000

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Brutto tonnage (BT)

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013*

Tusinde tons

2.000

2.200

2.400

2.600

2.800

3.000

3.200

3.400

3.600

3.800

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013*

Mio. kr.




Industri

Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende

Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centra-

le tal fra nationalregnskabet. Industrien har haft en faldende betydning i øko-

nomien de sidste 40 år, uanset om den måles som andel af den samlede beskæf-

tigelse, produktion eller bruttoværditilvækst. I de seneste år er der dog en lille

stigning i industriens andele af produktion og bruttoværditilvækst.

Industrien udgør 11 pct. af samlede beskæftigelse

Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra

23 pct. i 1973 til 11 pct. i 2013. Andelen af bruttoværditilvæksten er også faldet i

samme periode, men knap så markant fra 18 pct. til 12 pct. Endelig er også ande-

len af produktionen faldet fra 29 pct. i 1973 til 20 pct. i 2013.

Figur 12 Industriens andele af de samlede erhverv

Anm.: Råstofindvinding er ikke inkluderet. www.statistikbanken.dk/nat18n

Indeks for industriproduktion afspejler konjunkturerne

Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste

priser og korrigeres for normale sæsonudsving. Belyst ved industriens produkti-

onsindeks har der været en markant konjunkturbevægelse i perioden 2003 til

2013.

I perioden 2003-2004 var industriproduktionen nogenlunde stabil på grund af

den internationale afmatning efter kollapset af IT-boblen i 2000. Derefter fulgte

en periode frem til 2007 med en forholdsvis kraftig vækst i industriproduktio-

nen.

Finanskrisen betød fald i industriproduktionen, som siden er stabiliseret

I efteråret 2008 indtraf den internationale finanskrise, som ledte til et fald i in-

dustriproduktionen på mere end 20 pct. frem til udgangen af 2009. I løbet af

2010 rettede industriproduktionen sig noget, fulgt af en stabilisering i 2011-2013

på et niveau, som ligger ca. 10 pct. lavere end i 2003.

10

12

14

16

18

20

22

24

26

28

30

1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013

Pct.

Produktion

Samlet antal beskæftigede

Bruttoværditilvækst




Figur 13 Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier

www.statistikbanken.dk/prod01

Industriens eksportandel er stor

Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2013 udgjorde

eksportomsætningen 63 pct. af den samlede industriomsætning. Industriens

eksportandel svinger meget fra branche til branche. Den laveste eksportandel

findes i træ- og papirindustri, trykkerier med 27 pct. Den højeste eksportandel

har medicinalindustri med 91 pct. Herefter følger elektronikindustrien og ma-

skinindustrien med hhv. 85 og 82 pct.

Figur 14 Industriens eksportandel fordelt efter branche. 2013

Industriens brancheprofil i 2013

Siden 2003 er industriens samlede omsætning (i årets priser) for virksomheder

med mindst ti beskæftigede steget fra 527 mia. kr. til 692 mia. kr. i 2013, inkl.

råstofindvinding. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien udgjorde 24 pct. af

industriens samlede omsætning i 2013 og stod dermed for den største del af in-

dustriens omsætning. Herefter fulgte maskinindustri med 17 pct., kemisk indu-

stri og olieraffinaderier mv. med 12 pct. samt råstofindvinding og møbler og

anden industri mv., begge med 8 pct. af den samlede omsætning.

75

80

85

90

95

100

105

110

115

120

125

130

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Indeks, 2010=100

0 20 40 60 80 100

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

Tekstil- og læderindustri

Træ- og papirindustri, trykkerier

Kemisk industri og olieraffinaderier mv.

Medicinalindustri

Plast-, glas- og betonindustri

Metalindustri

Elektronikindustri

Fremst. af elektrisk udstyr

Maskinindustri

Transportmiddelindustri

Møbler og anden industri mv.

Industri i alt

Pct.




Vindmølleproduktionen har stigende betydning

Sammenlignet med 2003 er føde-, drikke- og tobaksvareindustri uændret den

dominerende hovedbranche i dansk industri. To hovedbrancher er dog steget

markant i relativ betydning. Den ene er maskinindustrien, hvor især vindmølle-

industrien har bidraget til den store vækst. Den anden er kemisk industri og

olieraffinaderier mv., her hænger stigningen blandt andet sammen med prisud-

viklingen. Brancher der har fået mindre betydning er bl.a. transportmiddelindu-

stri og tekstil- og læderindustri.

Figur 15 Industriens omsætning fordelt efter branche

www.statistikbanken.dk/oms4

Koncentration på industrivirksomheder

Industriens tre største virksomheder bidrog med 14,8 pct. til industriens samle-

de omsætning, mens de ti største virksomheder bidrog med 32,3 pct. Koncentra-

tionsgraden, dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning, der kommer fra

et begrænset antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche.

En af de brancher, hvor omsætningen er koncentreret på ganske få store virk-

somheder, er medicinalindustrien, hvor de tre største virksomheder i 2013 bi-

drog med 81,7 pct. af den samlede omsætning. Indvinding af olie og gas, meje-

rier og legetøj og anden fremstillingsvirksomhed er andre store brancher med

høje koncentrationsgrader. Brancher, der er kendetegnet ved en meget lille kon-

centration hos store virksomheder, er eksempelvis fremstilling af andre maski-

ner, hvor de ti største virksomheder stod for 23,2 pct., samt metalvareindustri,

hvor de ti største virksomheder stod for 25,8 pct. af den samlede omsætning i

2013.

Industriproduktionen fordelt på varer

Produktionen af industriprodukter kan inddeles i overordnede varegrupper. De

ti mest producerede af disse varegrupper i Danmark i 2013 fremgår af figur 5. Rå

mineralolier og produkter heraf udgjorde 15 pct. af industriens omsætning,

mens kraftmaskiner og motorer (omfatter bl.a. vindmøller) udgjorde 8,5 pct.

0 5 10 15 20 25 30

Råstofindvinding

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

Tekstil- og læderindustri

Træ- og papirindustri, trykkerier

Kemisk industri og olieraffinaderier mv.

Medicinalindustri

Plast-, glas- og betonindustri

Metalindustri

Elektronikindustri

Fremst. af elektrisk udstyr

Maskinindustri

Transportmiddelindustri

Møbler og anden industri mv. 2013

2003

Pct.




Figur 16 De ti største industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg. 2013

www.statistikbanken.dk/varer3

Tabel 374

Byggeri og anlæg

Boligbyggeriet toppede i 1970’erne

Ændrede familiemønstre og øget velstand resulterede i slutningen af 1960’erne

og 1970’erne i en kraftig efterspørgsel efter boliger. Antallet af fuldførte boliger

kulminerede i årene 1969-74 og toppede i 1973 med over 55.000 fuldførte boli-

ger. Den økonomiske vækst i midten af 2000’erne betød også en markant stig-

ning i antallet af fuldførte boliger fra 2003 til 2007, hvor det toppede med

32.000 fuldførte boliger. Det var især parcelhusbyggeriet, der stod for stignin-

gen.

Figur 17 Fuldførte boliger

www.statistikbanken.dk/bygv03

0 5 10 15

Specialmaskiner til forskellige industrier

Mejeriprodukter og æg

Foderstoffer

Metalvarer, i.a.n.

Maskiner og udstyr til industrien, i.a.n.

Kød og kødvarer

Medicinske og farmaceutiske produkter

Diverse forarbejdede varer, i.a.n.

Kraftmaskiner og motorer

Rå mineralolier og produkter heraf

Pct

0

10

20

30

40

50

60

1953 1958 1963 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013

Tusinde




Krisen fra 2008 har resulteret i en kraftig opbremsning i boligbyggeriet, der i

2013 ligger på lidt over 14.000 fuldførte boliger, hvilket er under halvdelen af

boligbyggeriet i 2007, hvor det toppede, inden den økonomiske krise satte ind. I

2012 og 2013 har antallet af fuldførte etageboliger været markant højere end

antallet af fuldførte parcelhuse. Det skyldes især en kraftig stigning i det støttede

boligbyggeri.

Flest kvadratmetre til erhvervsformål siden 1980

Nedgangen i boligbyggeriet fra midten af 1970’erne slår også igennem, når byg-

geriet opgøres i fuldført samlet etageareal. Frem til 1980 blev der fuldført flere

kvadratmetre om året til beboelse end til erhvervsformål. Men siden 1980 er

billedet vendt, således at der derefter er blevet fuldført flere kvadratmeter hvert

år til erhvervsformål end til beboelse – med 2007 som en undtagelse. Den kraf-

tige opbremsning i økonomien siden 2008 har resulteret i markante fald i såvel

erhvervsbyggeriet som i antal kvadratmeter til beboelse, dog stadig med flest

kvadratmeter til erhvervsbyggeriet. For erhvervsbyggeriets vedkommende er de

mest iøjefaldende fald siden 2008 sket indenfor driftsbygninger til landbrug,

o.lign og bygninger til kontor, handel og lager.

Figur 18 Fuldført byggeri, samlet etageareal


Bygningsbestanden vokser

1. januar 2013 udgjorde det samlede bygningsareal 727,5 mio. m² – heraf findes

51 pct. i bygninger til helårsbeboelse, 40 pct. i erhvervsbygninger og 10 pct. i

bygninger til kultur- og fritidsformål.

Det samlede antal bygninger til helårsbeboelse er siden 1981 steget 13,5 pct., og

hvor der er sket en fordobling af antallet af række-, kæde- og dobbelthuse. Der er

sket et fald på 9,0 pct. i antallet af erhvervsbygninger. Faldet skyldes udelukken-

de et stort fald i antallet af driftsbygninger til landbrug o.lign.

Bygge- og anlægsvirksomheds andel i samfundsøkonomien

Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomi (målt ved andel af

bruttoværditilvæksten) har været markant faldende siden starten af 1970’ere.

Siden starten af 1990’erne har sektorens andel af den samlede bruttoværditil-

vækst ligget ret stabilt på lidt over 5 pct., men er siden 2010 faldet til lidt under 5

0

2

4

6

8

10

12

14

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Samlet etageareal i mio. kvadratmeter

I alt

Erhverv

Beboelse




pct. I 2013 er andelen faldet til 4,7 pct. Bygge- og anlægssektorens andel af den

samlede beskæftigelse har siden slutningen af 1960’erne tilsvarende udgjort en

stadig mindre andel af den samlede beskæftigelse i landet. Siden beskæftigelses-

andelen toppede i 1970 med 9,5 pct. af den samlede beskæftigelse, er andelen i

2013 faldet til 5,8 pct.

Byggebeskæftigelsen er faldet

Fra 2004 til 2007 var der en stigning i beskæftigelsen inden for byggeriet. I

2008 vendte denne udvikling imidlertid. Fra 2008 til 2009 faldt beskæftigelsen

således fra 181.000 beskæftigede til 159.000 - et fald på 22.000 ansatte svarende

til et fald på 13 pct. på kun et år. Fra 2009 til 2010 faldt beskæftigelsen inden for

bygge- og anlægssektoren yderligere til 143.000, hvilket svarer til et fald på 10

pct. De seneste år har byggebeskæftigelsen været stabil med et fald i 2012 på 1,1

pct. og et fald i 2013 på 0,6 pct.

Fordeling af byggebeskæftigelse

I 2013 var 33.000 beskæftiget med nybygning og tilbygning, svarende til 23 pct.

af den samlede byggebeskæftigelse; 55.000 var beskæftiget med reparationsar-

bejde, svarende til 38 pct., og 18.000 eller 13 pct. var beskæftiget med anlægsar-

bejde. Derudover var knap 4.000 beskæftiget med andet arbejde, såsom trans-

port, lagerarbejde, salg af varer mv. i 2013, hvilket svarer til 3 pct. af den samle-

de byggebeskæftigelse, mens i alt 23.000 udførte kontorarbejde, svarende til 16

pct.

Figur 19 Beskæftigelse i bygge- og anlæg fordelt efter aktivitet

Anm.: Årstallene er et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise tællinger, hvor beskæftigelsen opgøres midt i kvartalet.

www.statistikbanken.dk/bygTransport

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Ikke på arbejde (sygdom mv.)

Kontor arbejde

Andet arbejde

Anlægsarbejde

Reparation og ombygning

Nybyggeri og tilbygning

Tusinde personer




Transport

Tre ud af fire motorkøretøjer er personbiler

Der var 2.935.000 motorkøretøjer i Danmark 1. januar 2014. Heraf er 78 pct.

personbiler, 14 pct. varebiler, 7 pct. motorcykler og knallert-45, og resten er bus-

ser og lastbiler. Væksten på 85.900 eller 3 pct. i bestanden af motorkøretøjer fra

2010 til 2014 fremkommer ved, at der er blevet 158.000 flere personbiler og

motorcykler, mens antallet af busser, vare- og lastbiler, sættevognstrækkere og

knallert-45 er faldet med 71.000. I det seneste år er bestanden af varebiler faldet

med 60.000.

Flere biler til rådighed

I 2014 var der 404 personbiler pr. 1.000 indbyggere. Den største bilrådighed

finder man i Vestjylland med 447 personbiler pr. 1.000 indbyggere, mens Kø-

benhavn By ligger lavest med 255 personbiler pr. 1.000 indbyggere.

Figur 21 Bestand af personbiler pr. tusinde indbyggere. 1. januar 2014

www.statistikbanken.dk/folk1 og bil707

Færre lokomotiver, flere togsæt og flere siddepladser

Mens antallet af lokomotiver er faldet med 32 pct. siden 2003, er antallet af tog-

sæt steget med 29 pct. Primo 2013 var der 691 togsæt i brug, som havde 134.700

siddepladser. Det er 32 pct. flere end for ti år siden. 29 pct. af pladserne er i S-

tog. 85 pct. af godstransporten med tog i 2012 var transitkørsel. Al kørsel blev

foretaget med udenlandske godsvogne, idet de danske jernbanevirksomheder

ikke længere ejer godsvogne mod 1.378 i 2003.

64 pct. af danske lastskibes bruttotonnage er i containerskibe

1. januar 2014 var der 1.772 danske skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst

20 BT. Det er et lille fald på 9 skibe i forhold til året før. 31 pct. af skibene var

fiskerfartøjer og 30 pct. lastskibe. Den samlede bruttotonnage var på 12,5 mio.

BT, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til året før. Containerskibenes brut-

totonnage var primo 2014 på 7,4 mio. BT, mod 4,3 mio. BT i 2004. I 2014 svare-

de det til 64 pct. af de danske lastskibes samlede bruttotonnage.

0 100 200 300 400 500

Nordjylland

Vestjylland

Østjylland

Sydjylland

Fyn

Bornholm

Vest- og Sydsjælland

Østsjælland

Nordsjælland

Københavns Omegn

København By

Antal

Figur 20

Bestanden af

personbiler

www.statistikbanken.dk/bil10

1.800

1.900

2.000

2.100

2.200

2.300

04 06 08 10 12 14

Tusinde




Figur 22 Danske skibe fordelt efter anvendelse. 1. januar 2014

www.statistikbanken.dk/skib11

Den danskflagede handelsflåde er den 17. største i verden

Den danske handelsflåde opgøres som last- og passagerskibe på mindst 100 BT.

Den var 1. januar 2014 på 479 skibe med tilsammen 12,0 mio. BT. Den danskfla-

gede handelsflåde havde 1,1 pct. af den samlede verdenstonnage i juli 2013. Det

var den 7. største handelsflåde i EU og den 17. største i verden.

49 mia. km tilbagelægges på danske veje

Danske køretøjer kørte mere end 49 mia. km på danske veje i 2012, når cykel- og

knallertkørsel medregnes. Fra 2002 til 2012 har der været en tilvækst i trafikken

på 10 pct. Motorkøretøjerne alene har i samme periode haft en tilvækst på 11

pct., mens bestanden af biler er vokset med 17 pct. 71 pct. af det samlede trafik-

arbejde med motorkøretøjer blev udført af personbiler. Cykeltrafikken er steget

med 1 pct. over de seneste 10 år.

Limfjordstunnellen mest trafikerede strækning udenfor Storkøbenhavn

På de fem mest befærdede motorveje, som alle er indfaldsveje til København,

kørte der mellem 75.000 og 107.000 biler i døgnet i 2012. Udenfor Storkøben-

havn var Limfjordstunnellen den mest trafikerede med 67.000 daglige bilpassa-

ger. De mindst trafikerede motorveje var på Lolland, ved Herning og motorveje-

ne i Vendsyssel, hvor der kørte mellem 7.000 og 12.000 biler i døgnet. Store-

bæltsbroen blev i 2012 passeret af 30.000 biler i døgnet svarende til en gennem-

snitlig årlig stigning på 3 pct. siden åbningen af broen. Øresundsbroen blev pas-

seret af 19.000 biler i døgnet svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 6

pct. siden broens åbning.

Vi transporterer os 39 km om dagen

Gennemsnitligt tilbagelagde hver dansker 14.000 km i løbet af 2012, svarende til

39 km om dagen, det samme som året før. Udviklingen dækker over et uændret

forbrug af motorkøretøjer, som står for langt hovedparten af persontransporten.

Der var dog stigende brug af cykler og knallerter samt tog.

Vi kører mest i bil

Den største del af persontransportarbejdet udføres med personbil eller varebil

(78 pct.), mens 8 pct. foregår med bus og 9 pct. med tog. Andelen af transport

med cykel/knallert er 4 pct.

Tankskibe

Containerskibe

Tørlastskibe i øvrigt

Passagerskibe/færger

Fiskerfartøjer

Andre skibe

Antal skibe Bruttotonnage, BT




Figur 23 Persontransportarbejdet fordelt efter transportmidler

www.statistikbanken.dk/pkm1

Vi rejser mere med S-tog

Der har været en tydelig vækst i den landsdækkende persontransport med tog i

de seneste år. I 2012 var der gennemsnitligt 192.000 togrejser om dagen i den

landsdækkende trafik, heraf 107.000 øst for Storebælt, 61.000 vest for Storebælt

og 25.000 over Storebælt. Der var 31.000 rejser over Øresund, der var 295.000

rejser med S-tog, hvilket var en stigning på 7 pct. i forhold til året før, og Metro-

en havde 149.000 rejser pr. dag, hvilket var næsten uændret i forhold til året før.

Fortsat vækst i udenrigsruterne

Antal passagerer med indenrigsfly faldt 20 pct. i 2012 i forhold til året før. Luk-

ningen af flyselskabet Cimber Air var stærkt medvirkende til den udvikling. An-

tallet af afrejsende passagerer med internationale rutefly har været støt stigende

siden 1990 bortset fra en midlertidig opbremsning i 2002 og 2003. Der var også

et fald i passagertallet i 2009. I 2012 var der en stigning i antallet af afrejsende

passagerer på 5 pct. i forhold til året før. Mere end fire ud af fem afrejsende fly-

passagerer fra danske lufthavne rejser med udenrigsrutefly.

National godstransport sker mest med lastbil – den internationale med

skib

I den nationale godstransport, dvs. transport med både på- og aflæsningssted i

Danmark, blev der pålæsset 179 mio. tons i 2012 mod 183 mio. tons i 2011. Last-

bilen – uanset nationalitet – er langt det mest anvendte transportmiddel med 94

pct. af den samlede godsmængde; 5 pct. blev transporteret med fragtskib og un-

der 1 pct. med tog.

Figur 24 Godsmængder – national og international trafik. 2012

www.statistikbanken.dk/uvg1, nvg1, ivg41, bane1, bane401, skib41 og flyv41

Bil, 78 pct.

Bus, 8 pct.

Tog, 9 pct.

Cykel, 4 pct.

Andet, 1 pct.

2012Bil, 77 pct.

Bus, 9 pct.

Tog, 7 pct.

Cykel, 5 pct.

Andet, 2 pct.

1992

Udenlandske lastbiler

Danske lastbiler

Tog

Skib

Fly

National International




I den internationale trafik, dvs. ved transport mellem Danmark og udlandet, er

skibstransport derimod den dominerende transportmåde. I 2012 fragtedes 73

mio. ton gods i international trafik mod 75 mio. tons i 2011. 67 pct. af godset i

2012 gik med fragtskib, 9 pct. med danske lastbiler og 22 pct. med udenlandske

lastbiler. Resten kørte hovedsageligt med tog.

Stigning i national godstransport med dansk lastbil

Det samlede nationale transportarbejde med lastbil steg fra 12,0 mia. tonkm i

2011 til 12,3 mia. tonkm i 2012. Både vognmandskørsel, dvs. kørsel for fremmed

regning og firmakørsel havde en fremgang på 0,1 mia. tonkm. Hovedparten af

transportarbejdet med lastbil foregår ved vognmandskørsel med en andel på 84

pct. i 2012.

International godstransport med dansk lastbil foregår i vognmandskørsel

International vejgodstransport med danske lastbiler foregår overvejende i

vognmandskørsel. Fra 2004 til 2012 faldt det internationale transportarbejde

med danske lastbiler med 65 pct. til 4,4 mia. tonkm. Fra 2011 til 2012 steg trans-

portarbejdet dog 7 pct.

Danske lastbilers markedsandel steg en smule

De udenlandske lastbiler dækkede 78 pct. af det samlede transportarbejde med

lastbil mellem Danmark og udlandet i 2012, mod 79 pct. i 2011 og 40 pct. i 2000.

Tyske og polske lastbiler med hhv. 34 pct. og 24 pct. af de udenlandske lastbilers

transportarbejde i 2012 var dominerende. Udviklingen skyldes bl.a. udflytning af

danske firmaer til udlandet og udvidelsen af EU i 2004.

Faldende skibsgodsmængde fra 2011 til 2012

Godstransporten over danske havne med fragtskib eller færge i 2012 var på 77

mio. tons. Det var et fald fra 81 mio. ton gods i 2011. Den søværts godstransport

over danske havne varierer i stort omfang med udlosningen af kul fra udlandet.

85 pct. af skibsgodset var udenrigsgods. 16 pct. af godset var i indenrigstrafik

mellem danske havne eller mellem søen og dansk havn.

Søtransporterne koncentreres omkring de største havne, idet 49 pct. af godsom-

sætningen ligger på de seks største havne. Over 60 pct. af godset er enten fast

bulk, især sten, sand og grus samt kul, eller flydende bulk såsom råolie og mine-

ralske olieprodukter. En fjerdedel af godset er færgegods, især lastbilgods.

Fald i containere fra 2011 til 2012

Mængden af containere med fragtskibe faldt fra 2011 til 2012. I 2012 ekspedere-

de danske havne 456.000 containere (2011: 465.000), svarende til 763.000 20-

fods enheder (TEU) (2011: 782.000), hovedparten i Aarhus Havn, som håndte-

rede 53 pct. af containerne.

Figur 25

Transportarbejde ved

international last-

bilkørsel

www.statistikbanken.dk/ivg4 og ivg41

Figur 26

Containeromsætning

på de fem største

havne

Anm.: TEU, containerenhed på 20 fod www.statistikbanken.dk/skib49

0

2

4

6

8

10

12

14

02 04 06 08 10 12

Mia. tonkm

Import

Eksport

400

500

600

700

800

900

02 04 06 08 10 12

Tusinde TEU




Handel

Detailomsætningen faldt en smule i 2013

Udviklingen i den samlede detailhandel stabiliserede sig i løbet af 2009 efter en

brat nedtur i 2008. Siden 2010 har indekset været jævnt faldende, dog med et

mindre fald i 2013 end tidligere. Indekset var i december 2013 0,5 pct. lavere

end i december 2012.

Detailhandlens omsætning opdeles i tre varegrupper: Fødevarer og andre dag-

ligvarer, beklædning mv. og andre forbrugsvarer (bl.a. udstyr til bolig og fri-

tid). Fødevarer og andre dagligvarer og andre forbrugsvarer udgør begge om-

kring 45 pct. af den samlede detailomsætning, mens beklædning mv. står for de

resterende omkring 10 pct. Sammenlignes hele året 2013 med 2012 var der et

samlet fald på 1 pct. Salget af fødevarer og andre dagligvarer var uændret,

mens der i varegruppen beklædning mv. var et fald på 3,4 pct. Salget af andre

forbrugsvarer var i 2013 1,2 pct. lavere end i 2012. Alle tal er renset for normale

sæsonudsving og prisudvikling.

Figur 27 Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen

www.statistikbanken.dk/deta21x

Turisme

Fremgang i overnatninger i 2013

I 2013 var der tilsammen 44,6 mio. overnatninger på hoteller o.l., campingplad-

ser, vandrerhjem, lystbådehavne og i feriehuse. Det er 142.000 flere overnatnin-

ger end året før. Hoteller o.l. oplevede en vækst på 2 pct., ligesom camping hav-

de en fremgang på 1 pct. Antallet af overnatninger på vandrerhjem forblev næ-

sten uændret sammenlignet med i 2012, mens lystbådehavnene havde 8 pct.

flere overnatninger. Feriehuse udlejet igennem danske udlejningsbureauer gik

ned med 3 pct. sammenlignet med året før.

85

90

95

100

105

110

115

120

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Indeks, 2010 gns. = 100

Fødevarer og andre dagligvarer

Detailhandel i alt

Beklædning mv.

Andre forbrugsvarer




Figur 28 Overnatninger fordelt efter kategori

Anm.: På grund af ændret besætningsstørrelse er der databrud for lystbådehavne mellem 2006 og 2007.

www.statistikbanken.dk/turist

Danskernes ferie- og forretningsrejser

I 2012 var Spanien endnu engang det mest populære feriemål i udlandet, da 15

pct. af alle ferierejser med mindst fire overnatninger gik hertil. Fly var det fore-

trukne transportmiddel til udlandet, idet 64 pct. af de lange rejser til udlandet

foregik med fly. Omvendt foretrak danskerne bilen i 79 pct. af tilfældene på lan-

ge rejser i Danmark.

På 43 pct. af de lange rejser med mindst fire overnatninger i Danmark var ind-

kvarteringsformen familie/venner, 24 pct. var i eget feriehus og 17 pct. var i lejet

sommerhus. Også camping var en populær ferieform i Danmark med 10 pct. af

lange rejser. På lange rejser til udlandet havde 54 pct. valgt hotel o.l. som ind-

kvarteringsform, mens 18 pct. boede hos familie/venner.

Figur 29 Danskernes udgifter på ferierejser. 2012

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Feriehuse

Lystbådehavne

Vandrerhjem

Camping

Hoteller og Feriecentre

Mio. overnatninger

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

15-24 år 25-44 år 45-64 år 65 år + Gennemsnit

Korte rejser i DK Korte rejser udland Lange rejser DK Lange rejser udland

DKK per rejse




Tabel 348 Landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse. 2012

Under 10,0 ha

10,0-19,9 ha

20,0-29,9 ha

30,0-49,9 ha

50,0-99,9 ha

100,0 ha + I alt

antal bedrifter

Hele landet 10 532 7 752 3 220 4 894 5 516 8 015 39 929

Region Hovedstaden 723 1 031 178 233 246 285 2 696 Region Sjælland 1 916 1 165 567 977 960 1 294 6 879 Region Syddanmark 2 731 1 775 652 1 278 1 711 2 590 10 737 Region Midtjylland 3 139 2 638 1 008 1 452 1 565 2 356 12 158 Region Nordjylland 2 022 1 143 814 954 1 035 1 492 7 460

København og Nordsjælland 617 971 178 188 148 186 2 287 Landsdel Bornholm 106 60 1 44 98 99 408 Landsdel Fyn 901 635 172 576 540 539 3 365 Landsdel Sydjylland 1 830 1 140 480 702 1 171 2 050 7 373 Landsdel Østjylland 1 494 1 222 473 732 692 1 004 5 618 Landsdel Vestjylland 1 645 1 417 535 720 873 1 351 6 541

Anm.: Landbrugs- og gartneritællingen omfatter bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en land-brugsproduktion, som mindst svarer hertil. Som følge af afrunding stemmer summer ikke nødvendigvis overens med enkelttallene.

Nye tal offentliggøres maj 2014

www.statistikbanken.dk/bdf07

Tabel 349 Landbrugsbedrifter fordelt efter brugstype og landsdel. 2012

Agerbrug Gartneri Perma- nente

beplant-ninger

Kvæg mv.

Svin og

fjerkræ

Blandet planteavl

Blandet husdyrhold og pelsdyr

Plante- avl og

husdyrhold

Alle brugs- typer

antal bedrifter

Hele landet 17 870 674 294 11 900 2 936 702 1 683 3 872 39 930

Region Hovedstaden 1 383 60 18 927 54 18 41 195 2 695 Region Sjælland 4 090 138 94 1 417 266 253 103 517 6 879 Region Syddanmark 4 331 274 133 3 553 923 171 404 948 10 737 Region Midtjylland 5 372 150 37 3 503 1 018 184 555 1 341 12 159 Region Nordjylland 2 694 51 12 2 500 675 76 580 872 7 460

København og Nordsjælland 1 191 57 17 802 9 16 33 163 2 287 Landsdel Bornholm 192 3 1 126 45 2 8 31 408 Landsdel Fyn 1 561 203 117 729 284 97 98 275 3 365 Landsdel Sydjylland 2 770 71 16 2 824 639 75 306 673 7 373 Landsdel Østjylland 2 441 94 27 1 630 453 40 137 796 5 618 Landsdel Vestjylland 2 930 56 10 1 873 565 143 418 545 6 541



Tabel 350 Landbrugsbedrifters forpagtning. 2012

Arealstørrelse

Under 10,0 ha

10,0-19,9 ha

20,0-29,9 ha

30,0-49,9 ha

50,0-99,9 ha

100,0 ha +

I alt

antal bedrifter

Bedrifter uden forpagtning 8 638 5 538 1 834 2 346 1 097 723 25 018 Bedrifter med forpagtning 1 894 2 214 2 005 2 548 2 130 7 531 22 367 ha

Forpagtet areal 7 958 12 974 11 855 38 502 42 937 543 767 746 198 Gns. forpagtet areal pr. bedrift 4,2 5,9 5,9 15,1 20,2 72,2 33,4



Microsoft Word − Tabel348.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.



Tabel 351 Kapitelstakster for byg og hvede

Byg Hvede

2012 2013 2012 2013

kr. pr. 100 kg

Gennemsnit for hele landet 158,83 130,85 160,08 129,56

Kapitelstakstområder: Sjælland med omliggende øer 157,53 135,32 153,51 125,61 Lolland-Falster med omliggende øer 157,51 141,51 149,18 124,67 Bornholm 151,42 114,59 155,85 118,39 Fyn med omliggende øer 160,03 130,84 163,73 132,17 Sønderjylland 158,54 129,08 162,82 132,29 Østjylland 158,94 128,12 162,14 131,07 Vestjylland 160,76 128,82 166,98 132,92 Nordjylland 159,90 126,66 164,69 132,20

Anm.: Kapitelstaksterne for byg og hvede udtrykker den gennemsnitlige pris for 100 kg tørt og renset byg eller hvede, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere i perioden juli til udgangen af decem-ber det pågældende år. Taksterne bruges ved regulering af leje af jord.

Nye tal offentliggøres februar 2015

www.statistikbanken.dk/kapit1

Tabel 352 Husdyr og produktion på økologiske bedrifter

2011 2012

antal

Økologiske husdyr 1 691 964 1 767 106 Kvæg 169 784 183 262 Svin 171 229 232 051 Fjerkræ 1 337 031 1 337 966 Andre dyr 13 920 13 827

Økologiske bedrifter med mælkeproduktion 417 409 mio. kg

Mælkeproduktion 474 479 pct.

Andel af samlet produktion 10 10

antal

Økologiske bedrifter med ægproduktion 143 . . . mio. kg

Ægproduktion 9 11 pct.

Andel af samlet produktion 16 18

Nye tal offentliggøres september 2014

www.statistikbanken.dk/oeko2, ani7 og ani8




Tabel 353 Økologiske landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse

2011 2012

Økologiske bedrifter Procent af alle bedrifter Økologiske bedrifter Procent af alle bedrifter

antal bedrifter pct. antal bedrifter pct.

I alt 2 670 6,6 2 680 6,7 Under 10,0 ha 729 8,2 790 8,8 10,0-19,9 ha 455 6,0 445 5,7 20,0-29,9 ha 238 5,8 245 7,6 30,0-49,9 ha 296 6,3 287 5,9 50,0-99,9 ha 326 5,8 326 5,9 100,0 ha + 557 6,9 587 7,3 Uoplyst areal 69 . . . ● . . .

Kilde: NaturErhvervstyrelsen


www.statistikbanken.dk/2460

Tabel 354 Økologiske landbrugsbedrifters arealanvendelse. 2012

Økologiske bedrifter Alle bedrifter Økologiske bedrifter Alle bedrifter Økologisk areal i pct. af samlet areal

ha pct.

Samlet dyrket areal 160 982 2 644 787 100,0 100,0 6,1 Korn 51 258 1 495 177 31,8 56,5 3,4 Bælgsæd 2 173 6 252 1,3 0,2 34,8 Rodfrugter 1 366 89 077 0,8 3,4 1,5 Industrifrø 324 127 472 0,2 4,8 0,3 Frø til udsæd 3 285 75 529 2,0 2,9 4,3 Græs og grønfoder 98 196 769 828 61,0 29,1 12,8 Gartneri 2 462 19 060 1,5 0,7 12,9 Braklægning 178 5 018 0,1 0,2 3,5 Andre afgrøder 1 740 57 374 1,1 2,2 3,0

Kilde: NaturErhvervstyrelsen


www.statistikbanken.dk/oeko1 og afg1




Tabel 355 Detailomsætning af økologiske fødevarer

2011 2012

tusinde kr.

Omsætning i alt 5 464 421 5 488 067 Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager 806 215 765 852 Heraf: Rugbrød 61 014 45 259 Mel 113 962 113 077 Gryn, cornflakes, müesli o.l. 210 180 211 862 Kød, pålæg, indmad 369 923 359 970 Heraf: Okse- og kalvekød 138 765 127 256 Svinekød 48 824 51 058 Pålæg af kød og fjerkræ 120 872 124 247 Fisk og skaldyr 5 668 5 470 Mælk, ost, æg 1 927 087 1 883 249 Heraf: Letmælk 158 876 143 924 Minimælk 412 552 368 154 Skummetmælk 290 081 263 170 Ost 210 663 233 466 Æg 330 443 358 014 Fedtstoffer, madolier 273 471 305 207 Heraf: Smør, blandingsprodukter 192 834 226 520 Frugt 427 532 452 798 Heraf: Citrusfrugter, friske 83 319 91 743 Bananer, friske 78 345 73 287 Æbler, friske 53 464 54 472 Tørret frugt, frugtpålæg 81 307 92 845 Grøntsager 771 348 824 868 Heraf: Tomater, friske 83 591 73 375 Gulerødder, friske 167 915 142 238 Kartofler, friske 54 433 46 977 Løg, friske 31 565 32 852 Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. 223 934 223 782 Heraf: Sukker 32 769 34 997 Sirup, honning, kagepynt 35 499 31 687 Syltetøj, marmelade o.l. 49 096 43 612 Krydderier, suppeterninger o.l. 242 472 209 245 Heraf: Krydderier 70 124 62 154 Babymad (konserves) 60 752 55 371 Kaffe, te, kakao o.l. 190 366 211 448 Juice, frugtsaft o.l. 141 638 141 710

Vin, cider, øl o.l. 84 766 104 467


www.statistikbanken.dk/oeko3




Tabel 356 Det dyrkede areals anvendelse

2011 2012 2013

ha

Samlet dyrket areal 2 639 944 2 644 631 2 625 915 Korn 1 490 606 1 495 177 1 431 677 Bælgsæd 7 109 6 252 7 219 Rodfrugter 84 462 89 077 83 793 Industrifrø 153 113 127 472 177 557 Frø til udsæd 66 122 75 529 79 345 Græs og grønfoder i omdriften 566 426 569 415 565 352 Gartneriprodukter 19 852 19 060 18 814 Græs uden for omdriften 43 906 36 782 35 651 Øvrige arealer 191 019 205 431 208 341 Braklagt areal med tilskud 4 367 5 018 6 257

pct.

Samlet dyrket areal 100,0 100,0 100,0 Korn 56,5 56,5 54,5 Bælgsæd 0,3 0,2 0,3 Rodfrugter 3,2 3,4 3,2 Industrifrø 5,8 4,8 6,8 Frø til udsæd 2,5 2,9 3,0 Græs og grønfoder i omdriften 21,5 21,5 21,5 Gartneriprodukter 0,8 0,7 0,7 Øvrige arealer 1,7 1,4 1,4 Græs uden for omdriften 7,2 7,8 7,9 Braklagt areal med tilskud 0,2 0,2 0,2


www.statistikbanken.dk/afg07

Tabel 357 Landbrugets råvareanvendelse

2010/2011 2011/2012 2012/2013

mio. foderenheder

Foderforbrug i alt 15 389 15 341 15 765 Kraftfoder Korn i alt (inkl. klid mv.) 7 011 6 518 6 688 Oliekager, -mel og -skrå 2 741 2 481 2 654 Andre vegetabilske foderstoffer 281 338 326 Fiskemel, -ensilage og -affald 212 204 186 Mælk og mælkeprodukter 111 42 44

Grovfoder 5 033 5 758 5 867 Rodfrugter (rod) 320 378 385 Græs og grønfoder 4 510 5 171 5 264 Halm 203 209 218

Forsyning med handelsgødning i rene næringsstoffer tusinde tons

Kvælstof 197 187 . . . Fosfor 11 13 . . . Kalium 45 43 . . .

Forsyning med bekæmpelsesmidler tons

I alt (i virksomme stoffer) 4 327 5 715 . . . Mod ukrudt 3 589 4 471 . . . Mod svampe 549 809 . . . Mod insekter 30 70 . . . Vækstregulerende midler 158 366 . . .

Nye tal offentliggøres december 2014

www.statistikbanken.dk/foder1, pest1 og kvael2




Tabel 358 Høstudbytte

2012 2013* 2012 2013* 2012 2013*

tusinde tons foderenhed hkg pr. ha

Samlet høstudbytte ● ● 17 167 10 172 ● ●

Korn (kerne) i alt 9 460 9 116 9 330 8 977 63 64 Vinterhvede 4 371 3 990 4 476 4 087 75 74 Vårhvede 154 149 158 152 50 52 Rug 384 535 384 535 60 61 Triticale 115 76 115 76 52 57 Vinterbyg 649 682 620 651 64 63 Vårbyg 3 410 3 297 3 257 3 149 55 57 Havre og blandsæd 303 313 240 249 52 49

Raps i alt 485 686 826 1 169 38 39 Vinterraps 481 683 820 1 163 38 39 Vårraps 3 4 6 6 21 21

Bælgsæd 27 24 29 26 39 33

Halm i alt, der er bjærget 3 670 . . . 687 . . . 35 . . . Heraf kornhalm, der er bjærget 3 543 . . . 655 . . . 35 . . . Rodfrugter i alt 4 579 . . . 1 021 . . . 539 . . . Læggekartofler under kontrol 175 . . . 33 . . . 302 . . . Kartofler til melproduktion 977 . . . 265 . . . 490 . . . Spisekartofler 513 . . . 101 . . . 372 . . . Sukkerroer til fabrik 2 649 . . . 573 . . . 650 . . . Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder 266 . . . 48 . . . 561 . . .

Græs og grønfoder i alt 27 259 . . . 5 275 . . . ● ● Lucerne 281 . . . 38 . . . 518 . . . Majs til ensilering 6 250 . . . 1 656 . . . 339 . . . Korn til ensilering 1 032 . . . 288 . . . 201 . . . Græs og kløver i omdriften 15 783 . . . 2 682 . . . 495 . . . Græs uden for omdriften 3 474 . . . 553 . . . 161 . . . Efterslæt efter korn og helsæd 438 . . . 58 . . . 52 . . .


www.statistikbanken.dk/hst6

Tabel 359 Anvendelse af korn

2010 2011 2012*

tusinde tons

Høstudbytte efter svind 8 485 8 530 9 177 Import 722 605 663 Primo lager 7 753 6 628 5 979 Til rådighed 16 960 15 763 15 819 Eksport 2 425 2 038 1 832 Udsæd 281 283 282 Industriforbrug 707 757 711 Ultimo lager 6 628 5 979 6 460 Anvendt til foder 6 919 6 706 6 533

Nye tal offentliggøres juni 2014

www.statistikbanken.dk/korn




Tabel 360 Landbrugets husdyrhold

Juni 1970

Juni 1980

Juni 1990

Maj 2000

Juni 2012

Heste 45 413 49 596 38 215 39 737 68 467

Kvæg i alt 2 842 271 2 960 926 2 239 097 1 867 937 1 606 826 Køer 1 152 681 1 104 468 839 988 760 310 684 382 Heraf malkekøer . . . 1 039 623 753 114 635 519 587 189 Heraf ammekøer . . . 64 845 86 874 124 791 97 193

Svin i alt 8 360 575 9 956 800 9 497 219 11 921 573 12 330 879 Søer i alt 998 874 1 070 927 903 820 1 083 192 1 010 516 Slagtesvin . . . 2 449 211 2 425 004 3 363 118 3 233 476

Får 69 610 55 748 158 563 145 492 153 691

Fjerkræ i alt 17 847 000 14 243 000 15 498 332 20 981 657 18 990 746 Heraf høner 6 330 000 4 563 000 4 326 935 3 680 647 3 957 673 Heraf slagtekyllinger 7 809 000 7 533 000 9 802 327 16 046 632 12 576 489

Kalkuner 504 000 382 000 212 975 545 751 435 326

Ænder 638 000 802 000 494 711 296 039 102 969

Gæs 180 000 82 000 42 800 6 826 4 462

Anm: Tabellen viser antallet af dyr på én bestemt dag i året, – tællingsdagen. Tællingsdagen er enten i foråret eller sommeren.


www.statistikbanken.dk/hdyr07

Tabel 361 Landbrugets husdyrhold fordelt efter regioner. Juni 2012

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Hele landet

Heste 7 372 12 681 13 913 21 119 13 382 68 467

Kvæg i alt 31 717 83 326 594 750 506 409 390 624 1 606 826 Heraf køer 13 460 33 610 260 167 213 528 163 617 684 382 Heraf malkekøer 8 872 23 472 232 138 183 963 138 743 587 189 Heraf ammekøer 4 587 10 138 28 029 29 565 24 874 97 193

Svin i alt 276 168 1 240 380 3 695 003 4 343 851 2 775 477 12 330 879 Heraf søer 21 344 107 623 297 260 353 772 230 517 1 010 516 Heraf slagtesvin 75 741 313 691 1 009 595 1 120 191 714 257 3 233 476

Får i alt 18 619 30 864 42 749 51 149 10 309 153 691

Høns i alt 254 893 1 085 991 8 252 447 4 571 294 4 826 121 18 990 746

Heraf høner 48 332 555 910 1 983 768 973 375 396 289 3 957 673 Heraf slagtekyllinger 204 620 3 277 5 326 109 2 947 765 4 094 718 12 576 489

Kalkuner . . . . 63 423 41 826 103 684 435 326

Ænder . . . . 32 140 65 383 9 102 969

Gæs . . . . 2 683 1 010 343 4 462

Anm: Tabellen viser antallet af dyr på tællingsdagen, 15. juni 2012. Nye tal offentliggøres maj 2014

www.statistikbanken.dk/hdyr07




Tabel 362 Pelsdyrhold

2011 2012 2013

Antal farme1 stk.

Mink 1 355 1 474 . . . Ræve 9 . . . . . . Chinchilla 35 19 . . .

Antal pelsdyr

Mink 2 754 423 2 947 943 . . . Ræve 2 254 . . . . . . Chinchilla 11 402 4 729 . . .

Produktion af skind tusinde skind

Mink 15 000 15 800 17 200 Ræve . . . . . . . . . Chinchilla 34 35 35

Gennemsnitspris kr. pr. skind

Mink 495 604 . . . Ræve . . . . . . . . . Chinchilla 300 377 352

Værdi af skind mio. kr.

Salgsværdi i alt 7 428 9 548 12

Mink 7 418 9 535 . . . Ræve . . . . . . . . . Chinchilla 10 13 12

Værdi af besætningsforskydningerne 79 125 . . .

1 Farme, som samtidig har flere af de anførte pelsdyrarter, er medregnet i det anførte antal farme for hver af disse arter.

Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening


www.statistikbanken.dk/pels1 og pels2




Tabel 363 Produktion og eksport af animalske landbrugsprodukter

Produktion Eksport

2011 2012 2011 2012

Naturmælk tusinde tons

Mælk 4 880 5 009 . . . . . . kg

Mælkeydelse pr. malkeko 8 464 8 600 ● ●

pct.

Gennemsnitlig fedtprocent 4,28 4,28 ● ●

Gennemsnitlig proteinprocent 3,46 3,48 ● ●

Mejeriprodukter mio. kg

Smør 37 39 52 . . . Ost 278 303 . . . . . Sødmælks- og flødepulver 114 106 100 . . . Skummetmælkspulver 36 40 21 . . .

Æg1 (ekskl. rugeæg) 66 67 38 . . .

Kød2 (inkl. spiselige biprodukter)

Okse- og kalvekød 145 138 119 . . .

Svinekød 2 008 1 902 2 018 . . .

Fjerkrækød 215 177 142 . . . Hestekød 1 1 0 . . . Fåre- og lammekød 2 2 1 . . .

Kød i alt 2 371 2 220 2 280 . . . Heraf: Spiselige biprodukter 86 82 89 . . .

Vildtkød 3 3 0 . . .

Spiseligt okse- og svinefedt 84 80 36 . . .

Anm.: I produktionstallene for mælk, æg og kød er medregnet producenternes forbrug af egen produktion til konsum og til salg direkte til forbrugere, og for mælk er endvidere medregnet forbruget til foder.

1 Producentforbrug og direkte salg til forbrugere af æg, er fra 2009 nedsat fra 16,0 mio. kg årligt til 8,0 mio.

kg. 2 Inkl. eksporten af levende dyr til slagtning.

Nye tal offentliggøres april 2014

www.statistikbanken.dk/08 og 13




Tabel 364 Landbrugets regnskabsresultater. 2012

Heltid Deltid Alle bedrifter

Konventionelt landbrug

Økologisk landbrug

Gartneri Konventionelt landbrug

Økologisk landbrug

Gartneri

antal bedrifter

Antal bedrifter 10 981 637 817 18 792 906 377 32 510 Stikprøve 1 269 191 226 243 55 28 2 012 1.000 kr. pr. bedrift

Bruttoudbytte i alt 6 398 5 313 6 251 451 386 297 2 697 Planteproduktion, landbrug 1 745 1 468 235 317 252 29 814 Planteproduktion, gartneri 11 13 5 542 0 3 163 145 Kvæg 1 347 2 738 2 41 39 0 534 Svin 2 123 371 2 14 10 0 733 Fjerkræ 204 257 31 2 1 0 76 Pelsdyr 679 0 0 12 0 0 236 Andre husdyr 6 15 3 5 9 0 5 Produkttilknyttede tilskud 7 3 0 1 1 0 3 Andre indtægter 276 448 436 60 71 104 151

Driftsomkostninger 5 059 4 549 5 584 425 386 246 2 198 Udsæd 110 133 864 19 24 30 74 Energi 233 212 640 22 22 16 113 Gødning, indkøbt 141 14 102 36 3 9 71 Kemikalier 111 - 79 19 - 11 50 Foderstoffer 2 346 1 984 21 64 74 0 871 Dyrlæge og medicin 98 75 0 3 3 0 36 Vedligeholdelse 309 343 258 52 43 37 149 Maskinstation 218 354 49 35 52 7 103 Forsikringer 70 63 78 18 15 13 38 Varer og tjenester i øvrigt 403 392 1 313 72 72 75 222 Afskrivninger 550 547 450 71 68 35 251 Lønnet arbejdskraft 423 389 1 694 3 1 10 195 Grønne afgifter 19 18 27 2 2 1 9 Ejendomsskat 30 26 9 9 8 2 16

Resultat af primær drift 1 338 763 667 25 -1 50 499

Finansieringsomkostninger 930 1 018 414 101 121 69 407 Nettorenteudgifter 883 991 388 99 118 68 388 Øvrige finansieringsomkostninger 47 28 27 2 3 1 19

Generelle driftstilskud 422 524 125 86 93 16 208

Driftsresultat 830 269 378 10 -29 -3 300 1. kvartil -427 -609 -562 -217 -209 -139 -315 4. kvartil 2 655 1 286 1 609 277 186 135 1 378

Investeringer 1 712 1 279 523 203 136 54 738

Balance, ultimo Aktiver 42 647 43 713 16 508 9 743 9 530 7 184 21 657 Gæld 22 781 22 372 7 531 3 570 3 988 2 767 10 529 Hensatte forpligtigelser 3 628 3 455 1 655 1 257 1 318 484 2 104 Forpagtningsværdi 7 100 11 059 2 325 731 1 027 139 3 126 Egenkapital 9 139 6 827 4 997 4 185 3 198 3 794 5 898

Nøgletal Brugerfamiliens vederlag 429 473 424 138 144 143 250 Overskudsgrad, pct. 20,8 15,3 5,9 -5,9 -13,4 -25,7 17 Afkastningsgrad, pct. 3,6 2,2 2,9 -0,4 -0,8 -1,7 2,6 Soliditetsgrad, pct. 35,9 31,5 46,9 60,4 53,1 60,7 43,2

Anm.: Tallene er baseret på regnskabsresultater fra bedrifter med mindst 10 ha eller en tilsvarende produktion.

Nye tal offentliggøres oktober 2014

www.statistikbanken.dk/jord1




Tabel 365 Landbrugets bruttofaktorindkomst

2010 2011 2012*

mio. kr.

A. Bruttoproduktion i alt (B+C+D+E) 71 116 77 077 86 452

B. Landbrugets salgsprodukter i alt 64 908 74 565 82 066

Vegetabilske salgsprodukter i alt 23 110 26 987 29 412 Korn i alt 9 467 12 340 14 104 Heraf: Hvede 5 280 6 791 7 198 Byg 3 421 4 648 5 849

Industriafgrøder 2 339 2 148 2 199 Foderafgrøder og halm 4 801 5 085 5 345

Grøntsager og prydplanter i alt 4 867 5 304 5 342 Heraf: Potteplanter 1 999 1 996 2 060

Kartofler 869 1 092 1 216 Frugt og bær 275 347 346 Frø til udsæd 492 671 861

Animalske salgsprodukter i alt 41 798 47 578 52 653 Kød og levende dyr i alt 23 435 26 513 28 879 Heraf: Kvæg 2 400 2 909 3 134 Svin 19 382 21 691 23 752 Fjerkræ 1 453 1 678 1 752

Produkter fra husdyr i alt 18 363 21 065 23 774 Heraf: Naturmælk 12 172 12 894 13 190 Pelsskind 5 506 7 443 9 755

C. Værdi af landbrugsmæssige tjenester i alt 2 604 2 492 2 504

D. Værdi af sekundære aktiviteter 1 110 1 060 1 122

E. Forskydninger hos producenter i alt 2 493 -1 040 760 Lagerforskydninger for korn 2 610 -846 689 Besætningsforskydninger -116 -194 71

F. Forbrug i produktionen i alt 52 718 58 117 60 396 Udsæd 2 227 2 706 2 550 Energi 3 243 3 568 3 690 Gødningsstoffer 1 695 2 331 2 407 Bekæmpelsesmidler 1 660 1 713 1 753 Dyrlæge og medicin 1 310 1 271 1 271

Foderstoffer i alt 21 412 25 021 26 784 Enkeltfoderstoffer 12 854 15 287 16 385 Blandingsfoderstoffer 8 558 9 734 10 399

Reparation og vedligeholdelse 4 465 4 726 4 748 Landbrugsmæssige tjenester 3 656 3 798 3 817 Indirekte bankomkostninger 2 889 2 928 2 674 Direkte bank- og kreditomkostninger 2 741 2 650 3 050 Tjenesteydelser fra andre erhverv 7 420 7 405 7 652

G. Bruttoværditilvækst i producentpriser (A-F) 18 398 18 960 26 056 H. Produkttilknyttede driftstilskud 301 252 93 I. Produkttilknyttede skatter og afgifter 64 71 38 J. Bruttoværditilvækst i basispriser (G+H-I) 18 636 19 212 26 112 K. Generelle driftstilskud 7 313 7 435 7 493 L. Generelle skatter og afgifter 1 208 792 823 M. Bruttofaktorindkomst (J+K-L) 24 741 25 855 32 782

Anm.: Ved landbrug forstås den udvidede landbrugssektor, dvs. omfattende landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl.


www.statistikbanken.dk/lbfi1




Tabel 366 Landbrugets bruttoinvesteringer

2010 2011 2012*

Bruttoinvesteringer i årets priser mio. kr. i løbende priser

Bruttoinvesteringer i alt 7 395 7 282 7 832 Driftsbygninger mv. 3 199 2 813 2 907 Maskiner og inventar 4 055 4 329 4 731 Plantager og grundforbedring 142 139 194

Bruttoinvesteringer i 2005-priser Bruttoinvesteringer i alt 7 395 7 154 7 527 Driftsbygninger mv. 3 199 2 767 2 799 Maskiner og inventar 4 055 4 259 4 557 Plantager og grundforbedring 142 128 171

Bruttoinvesteringer i årets priser indeks 2010 = 100

Bruttoinvesteringer i alt 68 67 72 Driftsbygninger mv. 67 59 61 Maskiner og inventar 68 72 79 Plantager og grundforbedring 98 96 134

Bruttoinvesteringer i 2005-priser Bruttoinvesteringer i alt 64 62 65 Driftsbygninger mv. 61 53 54 Maskiner og inventar 66 70 74 Plantager og grundforbedring 89 81 108


www.statistikbanken.dk/jb1

Tabel 367 Landbrugets renteudgifter og gæld

2010 2011 2012*

mio. kr.

Renteudgifter i alt 11 129 11 382 10 984 Realkreditlån 6 750 6 863 6 111 Pengeinstitut 3 532 3 734 3 985 Andet 847 785 887

Gæld i alt 355 109 343 071 352 195 Realkreditinstitut 261 324 253 668 257 919 Pengeinstitut 69 646 64 732 68 164 Anden gæld 24 139 24 671 26 112


www.statistikbanken.dk/jb3




Tabel 368 Skovareal fordelt efter bevoksnings- og ejerforhold. 2011

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Landsdel Fyn

Landsdel Sydjylland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Hele landet

ha

Skovareal i alt 45 135 93 527 33 468 102 442 210 707 115 149 600 427

Hjælpearealer 371 621 833 2 442 3 381 418 8 066

Skovbevokset areal i alt 44 764 92 906 32 635 100 000 207 326 114 731 592 361

Midlertidig ubevokset 457 1 601 973 2 558 3 881 1 434 10 904

Løvtræ i alt 28 677 67 390 22 130 42 472 73 593 43 602 277 864

Bøg 9 283 25 358 7 007 12 381 15 904 9 337 79 270 Eg 5 473 12 063 4 202 11 680 19 973 8 380 61 772 Ask 2 371 6 638 2 258 2 962 4 158 1 300 19 686 Ær (Ahorn) 1 832 8 175 3 044 2 358 4 320 2 361 22 092 Birk 3 860 3 739 2 404 6 362 12 825 10 296 39 486 Andre løvtræarter 5 857 11 416 3 216 6 729 16 413 11 928 55 559

Nåletræ i alt 15 551 23 681 9 387 54 242 128 776 69 294 300 931

Rødgran 9 204 9 667 2 825 17 454 44 724 9 269 93 142 Sitkagran 819 1 306 1 125 6 926 12 321 14 096 36 593 Ædelgranarter 281 1 343 532 2 101 7 249 6 166 17 672 Fyrrearter 1 982 1 812 342 14 408 28 266 24 043 70 852 Nordmannsgran 1 402 5 392 2 405 4 032 9 557 5 986 28 774 Nobilis 206 1 104 1 097 1 856 6 447 2 720 13 430 Andre nåletræarter 1 657 3 058 1 060 7 465 20 212 7 015 40 468

Ukendt1 79 234 145 727 1 076 401 2 662

Anm.: Baseret på oplysninger fra Københavns Universitet, Skov og Landskab, som siden 2002 har stået for skovtællinger.

1 Opstår når der på en prøveflade på et træbevokset areal ikke er målt træer eller registreret nogen træart.

Nye tal offentliggøres november 2015





Tabel 369 Hugst i skove og plantager. 2012

Øerne Jylland I alt 0-99,9 ha 100-999,9 ha 1.000 ha +

tusinde m3

Løv- og nåletræ i alt 912,4 2 198,7 3 111,1 1 214,0 932,9 964,1 Gavntræ 410,2 873,2 1 283,3 440,8 423,4 419,1 Brænde 209,6 294,5 504,1 240,3 143,0 120,7 Energitræ 292,5 1 031,1 1 323,6 532,8 366,4 424,3

Løvtræ i alt 461,8 489,0 950,8 386,9 304,0 259,8 Gavntræ i alt 137,3 79,3 216,6 62,5 81,4 72,6 Finér- og savværkskævler 96,3 48,3 144,6 44,8 55,8 44,0 Industrikævler 31,6 15,5 47,1 13,8 7,9 25,3 Andet gavntræ 9,4 15,5 24,9 3,9 17,7 3,3 Brænde 195,8 199,3 395,1 159,5 126,9 108,7 Energitræ 128,7 210,4 339,1 164,9 95,7 78,5

Bøg i alt 129,5 104,2 233,7 68,1 76,5 89,1 Gavntræ i alt 52,1 25,4 77,5 15,2 25,0 37,4 Finér- og savværkskævler 35,8 18,7 54,4 13,4 18,6 22,5 Industrikævler 12,3 5,4 17,7 0,6 3,6 13,5 Andet gavntræ 4,0 1,3 5,3 1,1 2,8 1,4 Brænde 77,4 78,8 156,2 53,0 51,6 51,7

Eg i alt 33,3 14,4 47,7 14,0 14,2 19,4 Gavntræ i alt 17,1 4,4 21,5 5,0 6,3 10,2 Finér- og savværkskævler 10,9 2,8 13,7 3,6 5,1 5,0 Industrikævler 5,5 1,3 6,8 1,2 0,9 4,7 Andet gavntræ 0,7 0,3 1,0 0,2 0,4 0,4 Brænde 16,2 10,0 26,2 9,0 7,9 9,2

Andet løvtræ i alt 170,2 160,1 330,3 139,8 117,6 72,9 Gavntræ i alt 68,1 49,5 117,6 42,4 50,1 25,1 Finér- og savværkskævler 49,7 26,9 76,5 27,8 32,2 16,5 Industrikævler 13,8 8,7 22,5 12,0 3,4 7,1 Andet gavntræ 4,6 13,9 18,6 2,6 14,5 1,5 Brænde 102,1 110,5 212,7 97,5 67,4 47,8

Nåletræ i alt 450,6 1 709,7 2 160,3 827,1 628,9 704,3 Gavntræ i alt 272,9 793,9 1 066,7 378,3 342,0 346,5 Uafkortet tømmer (inkl. pæle mv.) 19,1 129,8 148,8 61,1 47,6 40,1 Korttømmer 144,7 417,3 562,0 178,5 156,1 227,4 Industritræ 103,7 228,9 332,6 128,2 127,9 76,5 Andet gavntræ 5,4 18,0 23,4 10,5 10,5 2,4 Brænde 13,8 95,2 109,0 80,9 16,1 12,0 Energitræ 163,8 820,7 984,5 367,9 270,7 345,9

Nye tal offentliggøres november 2014





Tabel 370 Fiskerfartøjer

Bruttotonnage-grupper 2012 2013

31. december Antal BT Antal BT

I alt 2 744 65 176 2 662 65 386 Under 10 ton 2 168 4 980 2 106 4 807 10-49,9 ton 376 8 413 361 8 068 50-199,9 ton 136 12 718 131 12 224 Over 200 ton 64 39 064 64 40 287

Nye tal offentliggøres marts 2015

www.statistikbanken.dk/fisk1

Tabel 371 Saltvandsfiskeriet

2012 2013*

Mængde Værdi Mængde Værdi

tons tusinde tons tusinde

Danske fiskeres samlede udbytte 495 512 2 915 900 661 891 3 024 677

Heraf landet i Danmark i alt 389 533 2 204 441 541 925 2 278 336 Hovedstaden 15 595 131 523 13 595 108 764 Midtjylland 159 515 635 625 226 874 735 926 Nordjylland 182 874 1 213 767 268 585 1 216 415 Sjælland 10 985 89 880 12 426 85 003

Syddanmark 20 565 133 646 20 444 132 228

Danske fiskeres landinger i udenlandske havne i alt 105 979 711 459 119 967 746 341 EU-lande 77 953 453 218 81 380 441 144 Ikke EU-lande 28 026 258 241 38 586 305 196

Fordeling efter fangststed Skagerak 21 518 409 742 43 681 430 208 Kattegat 20 305 154 767 10 495 132 863 Nordsøen 343 825 1 732 765 493 651 1 886 327 Østersøen 61 046 324 268 68 328 301 054 Andre farvande 48 818 294 357 45 737 274 224

Fordeling efter fangstart Torsk 24 822 369 139 17 745 290 096 Torskefisk i øvrigt 9 965 131 292 11 163 141 945 Rødspætte 27 348 398 995 29 113 374 345 Tunge 20 356 207 162 20 861 201 181 Fladfisk i øvrigt 717 57 815 720 47 916 Sild 6 275 134 018 7 532 125 248 Makrel 125 275 647 422 141 028 528 139

Industrifisk 36 233 265 199 33 260 272 508 Dybvandsrejer 216 940 455 633 369 897 776 932 Jomfruhummer 51 765 548 881 55 752 537 888 Blåmusling 4 733 169 870 5 650 171 298 Krebs- og bløddyr i øvrigt 3 528 214 731 2 873 187 951 Fisk i øvrigt 39 430 47 774 37 491 51 344

Kilde: Fiskeridirektoratet


www.fd.dk




Tabel 372 Industriens omsætning. 2013

Branche

Samlet omsætning

Omsætningsandele

De tre største

De ti største

mio. kr. pct.

Råstofindvinding og industri 692 230 14,8 32,3

Råstofindvinding 52 849 68,1 93,0 Indvinding af olie og gas 48 079 74,9 99,9 Indvinding af grus og sten 2 493 49,1 85,2 Service til råstofindvinding 2 278 68,2 100,0 Industri 639 380 16,0 32,7 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 164 838 36,6 51,3 Slagterier 45 059 63,3 87,6 Fiskeindustri 13 577 29,4 58,7 Mejerier 36 341 90,6 96,7 Bagerier, brødfabrikker, mv. 9 766 29,8 72,0 Anden fødevareindustri 46 207 31,5 53,6 Drikkevareindustri 12 567 76,7 97,4 Tobaksindustri 1 320 94,1 100,0

Tekstil- og læderindustri 7 714 26,3 47,7 Tekstilindustri 5 316 33,6 58,0 Beklædnings-, læder- og fodtøjsindustri 2 398 42,9 74,8 Træ- og papirindustri, trykkerier 25 420 11,4 31,3 Træindustri 9 830 27,0 53,9 Papirindustri 8 359 34,5 66,6 Trykkerier 7 232 20,8 42,3 Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 86 341 64,9 85,8 Medicinalindustri 42 116 81,7 96,8

Plast-, glas- og betonindustri 40 128 15,9 31,4 Plast- og gummiindustri 21 779 28,0 46,3 Glasindustri og keramisk industri 2 210 51,4 83,9 Betonindustri og teglværker 16 138 20,7 47,4

Metalindustri 46 297 12,6 25,3 Fremstilling af metal 8 614 36,7 78,2 Metalvareindustri 37 683 14,3 25,8 Elektronikindustri 25 952 32,3 57,0 Fremst. af computere og kommunikationsudstyr 8 363 46,8 62,5 Fremst. af andet elektronisk udstyr 17 589 42,5 69,2

Fremst. af elektrisk udstyr 17 380 35,8 59,5 Fremst. af elektriske motorer mv. 8 508 65,3 80,6 Fremst. af ledninger og kabler 4 195 72,2 95,0 Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. 4 677 29,5 61,1

Maskinindustri 120 813 46,7 59,4 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 80 028 70,4 87,9 Fremst. af andre maskiner 40 785 11,6 23,2 Transportmiddelindustri 10 354 22,6 49,4 Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 6 851 25,2 55,5 Fremst. af skibe og andre transportmidler 3 504 54,7 83,4 Møbler og anden industri mv. 52 028 47,3 61,7 Møbelindustri 13 364 37,3 56,3 Fremstilling af medicinske instrumenter 5 192 59,5 79,7 Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 23 217 93,8 97,3 Reparation og installation af maskiner og udstyr 10 255 27,2 51,1


www.statistikbanken.dk/oms4




Tabel 373 Produktionsindeks for industrien

2012 2013

2010 = 100

Råstofindvinding og industri 103,0 102,8 Råstofindvinding 87,5 72,4 Industri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 107,0 110,4 Industri 106,6 110,0 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 95,0 97,4 Slagterier 102,5 102,0 Fiskeindustri 93,1 100,0 Mejerier 95,2 100,9 Bagerier, brødfabrikker mv. 106,2 114,8 Anden fødevareindustri 92,4 91,0 Drikkevareindustri 99,7 99,5 Tobaksindustri 33,7 41,7 Tekstil- og læderindustri 88,3 85,9 Træ- og papirindustri, trykkerier 90,7 83,9 Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 106,1 109,3 Medicinalindustri 127,0 134,4 Plast-, glas- og betonindustri 97,8 100,0 Plast- og gummiindustri 91,1 91,8 Glasindustri og keramisk industri 87,7 98,0 Betonindustri og teglværker 111,8 115,3 Metalindustri 103,8 101,6 Elektronikindustri 115,1 100,3 Fremst. af elektrisk udstyr 102,3 87,8 Maskinindustri 114,6 123,8 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 115,8 132,2 Fremst. af andre maskiner 113,0 113,2 Transportmiddelindustri 83,5 79,8 Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 102,5 97,6 Fremst. af skibe og andre transportmidler 51,8 50,0 Møbel og anden industri mv. 109,0 129,1 Energiforsyning 89,0 102,5 Råstofindvinding, industri og energiforsyning 101,9 102,8 Investeringsgodeindustri 109,8 115,4 Investeringsgodeindustri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 110,9 116,7 Mellemproduktindustri 104,1 102,3 Fremstilling af varige forbrugsgoder 87,0 83,6 Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder 110,1 116,1 Fremstilling af energiprodukter og energiforsyning 85,3 79,2


www.statistikbanken.dk/prod01




Tabel 374 De mest solgte dansk fremstillede varer

2012 2013

mio. kr.

Produktion i alt 595 902 602 426

Generatorer til vindmøller 34 136 43 552 Råolie 45 194 39 213 Gasolier med svovlindhold max 0,001 vægtprocent, uden indhold af biodiesel 25 880 17 871 Dyrefoder til husdyr 10 880 12 595 Lægemidler (undtagen med antibiotika, insulin, hormoner eller vitaminer), i doseret stand 12 218 11 700 Lægemidler med hormoner, i doseret stand 10 315 9 044 Lægemidler med insulin, i doseret stand 9 415 8 828 Naturgas 8 891 8 740 Jern- og stålkonstruktioner 6 877 7 529 Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt, glukose eller stivelse, i.a.n. 2 441 6 951 Gasolier med svovlindhold max 0,001 vægtprocent, med indhold af biodiesel - 6 919 Fersk/kølet svinekød (undtagen forende, kam, brystflæsk og stykker deraf), udbenet 6 873 6 772 Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer 6 481 6 651 Frosset svinekød (undtagen forende, kam og brystflæsk og stykker deraf), udbenet 6 171 6 560 Brændselsolie, svovlindhold max 0,1 vægtprocent 6 320 6 318 Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g/l, oktantal 95-98 5 010 5 803 Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g/l, oktantal <95 6 513 5 783 Varer af jern og stål 5 617 5 428 Sodavand, mineralvand og vand tilsat kulsyre, med sukker, sødemidler og/eller smag 4 289 4 522 Skinke og stykker deraf, ikke udbenet, fersk/kølet 4 036 4 021 Kød af hornkvæg, udbenet, fersk/kølet 3 773 3 955 Jern- og stålkonstruktioner, hovedsagelig af plader 3 690 3 939 Høreapparater 4 051 3 797 Diverse varer af plast 3 471 3 389 Kanyler, katedre, nåle og lignende (undtagen sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle) 3 244 3 055

Anm.: Varer kan være undtaget fra tabellen af diskretionsmæssige årsager. Nye tal offentliggøres marts 2015

www.statistikbanken.dk/varer1




Tabel 375 Byggevirksomhed

Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i

2012 2013 2012 2013 2012 2013

tusinde m2

Byggeri i hele landet, målt i etageareal 5 302 4 721 4 442 3 036 5 876 5 052 Heraf til- og ombygninger 516 190 470 236 196 511

Beboelsesbygninger 1 706 1 346 1 678 986 2 135 1 887

Fritliggende enfamiliehuse1 980 935 906 688 1 161 988 Række-, kæde- og dobbelthuse 224 129 278 114 279 238 Etageboligbebyggelse 394 227 377 141 503 497 Øvrige bygninger 108 55 116 44 191 163

Produktions- og administrationsbygninger mv. 2 487 2 306 1 861 1 223 2 559 2 092 Landbrug mv. 1 076 1 211 767 525 1 049 1 006 Fabrikker, værksteder mv. 337 275 298 162 299 252 El-, gas-, vand- & varmeværker 62 116 35 68 44 36 Transport-, kommunikations- og garageanlæg 113 39 97 36 107 77 Administration, handel, liberale erhverv 789 532 570 373 932 600 Hoteller og servicevirksomheder i øvrigt 37 61 33 34 41 45 Øvrige bygninger 73 72 62 26 88 76

Bygninger til kulturelle formål samt institutioner 398 369 285 277 394 343 Heraf: Bygninger til undervisning og forskning 239 160 173 148 243 227 Hospitaler, sygehjem mv. 83 84 38 50 39 39

Bygninger i øvrigt 711 700 618 549 789 731 Heraf: Sommerhuse 143 140 129 101 178 169 Geografisk fordeling Hele landet 5 302 4 721 4 442 3 036 5 876 5 052 Region Hovedstaden 993 783 745 573 1 013 854 Region Sjælland 530 422 457 253 632 564 Region Syddanmark 1 463 1 329 1 206 896 1 474 1 234 Region Midtjylland 1 445 1 464 1 340 894 1 871 1 453 Region Nordjylland 872 723 694 420 887 946

Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser.

1 Omfatter stuehuse og parcelhuse.






Tabel 376 Boligbyggeri

Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i

2012 2013 2012 2013 2012 2013

antal boliger

Hele landet i alt 12 615 9 285 12 967 6 779 16 660 13 952 Heraf: Til- og ombygninger 1 128 640 1 047 721 548 1 220

Bygnings art

Fritliggende enfamiliehuse1 3 701 3 528 3 518 2 673 4 103 3 434 Række-, kæde- og dobbelthuse 1 954 1 089 2 489 990 2 510 2 145 Etageboligbebyggelse 4 644 3 069 4 722 1 957 6 577 5 561 Kollegier 204 138 282 89 637 318 Døgninstitutioner 981 408 1 060 360 1 675 1 483 Øvrige bygninger 1 130 1 049 895 706 1 158 1 006

Bygherreforhold Private bygherrer 9 848 8 260 9 792 5 934 12 010 9 929 Boligforeninger 1 865 548 2 298 452 3 285 2 602 Stat og kommune 891 469 864 386 1 243 1 361

Geografisk fordeling Region Hovedstaden 4 334 2 532 3 766 1 503 4 064 3 187 Region Sjælland 1 159 939 1 183 623 1 598 1 500 Region Syddanmark 2 253 1 961 2 618 1 673 3 208 2 895 Region Midtjylland 3 216 2 913 3 930 2 337 5 990 4 628 Region Nordjylland 1 653 940 1 470 643 1 800 1 742

Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser.

1 Omfatter stuehuse og parcelhuse.


www.statistikbanken.dk/bygv33 og bygv03




Tabel 377 Bygningsbestand. 2013

Antal bygninger

Bygningens varmeform Bygning- ernes bebyg- gede areal3

Bygning- ernes

samlede areal4

1. januar

Fjern- varme

Central- varme

Anden

opvarmning2

Ingen el. uoplyst varmein- stallation

tusinde m2

Bygningsbestanden i alt1 2 575 454 300 291 217 426 53 886 155 885 509 890 727 489 Bygningernes hovedsagelige anvendelse Bygninger til beboelse i alt Heraf:

1 549 928 203 959 134 219 27 344 1 902 218 634 367 425

Parcelhuse 1 093 360 81 178 88 557 19 202 880 140 823 189 818 Række-, kæde- og dobbelthuse 238 148 26 091 10 682 2 820 130 29 649 39 724 Etageboligbebyggelse 90 147 90 837 10 938 1 106 174 26 402 103 055 Bygninger til erhverv i alt Heraf:

663 304 61 910 69 474 7 945 150 313 241 519 289 642

Avls- og driftsbygninger 452 701 1 197 12 385 1 249 121 663 128 608 136 494 Fabrikker, værksteder o.l. 67 875 11 846 30 406 2 766 10 862 49 204 55 879 Bygninger til administration (heru. off. adm.), handel, lib. erhverv 75 673 41 040 21 513 2 411 8 463 46 171 73 427

Øvrige bygninger i alt Heraf:

310 949 34 422 13 733 18 598 2 913 49 737 69 666

Bygninger til kulturelle formål 11 403 3 464 1 330 558 347 3 641 5 699 Bygninger til undervisning og forskning 18 769 18 364 6 217 414 410 15 266 25 406 Bygninger til hospitaler o.lign 2 335 4 117 1 139 43 31 1 982 5 330 Sommerhuse 221 197 196 836 15 729 357 16 236 17 117 Regioner Region Hovedstaden 424 942 92 708 53 404 10 035 9 579 80 656 165 726 Region Sjælland 464 422 25 200 42 377 13 981 23 511 79 545 105 069 Region Syddanmark 652 849 69 386 51 831 11 543 46 448 137 314 179 208 Region Midtjylland 659 626 77 274 47 105 11 634 46 742 138 251 182 754 Region Nordjylland 373 615 35 724 22 709 6 694 29 605 74 123 94 732

1 Inkl. bygninger med uoplyst enhedsanvendelse, men ekskl. garager, carporte og udhuse. 2 Herunder

ovne, elpaneler m.m. 3 Areal af stueetagen. 4 Arealet af samtlige etager, inkl. kælder og tageetage.


www.statistikbanken.dk/bygb11

Tabel 378 Bygningernes samlede areal

1986 1990 2000 2010 2013

mio. m2

I alt 566,4 598,8 648,3 716,4 727,5

Bygninger til beboelse 293,8 305,4 326,9 359,4 367,4 Heraf: Parcelhuse 146,8 152,1 166,9 184,7 189,8 Række-, kæde- og dobbelthuse 22,9 27,1 31,7 38,7 39,7 Etageboligbebyggelse 85,8 87,9 92,5 101,3 103,1

Bygninger til erhverv 222,9 240,5 261,2 287,5 289,6 Heraf: Avls- og driftsbygninger til landbrug 121,7 126,3 130,7 137,6 136,5 Fabrikker og værksteder 41,7 46,3 52,2 55,9 55,9 Kontor, handel, lager og administration 43,5 50,0 57,9 70,8 73,4

Øvrige bygninger 49,7 52,8 60,2 69,6 69,7 Heraf: Kulturelle formål og institutioner 32,9 34,8 38,9 43,2 42,0 Sommerhuse 11,4 12,0 13,4 16,4 17,1


www.statistikbanken.dk/bygb3 og bygb33




Tabel 379 Gennemsnitligt areal af fuldførte boliger

1990 1995 2000 2005 2010 2013

m2 pr. bolig

Helårsbeboelse i alt1 83 103 124 120 150 130 Stuehuse 217 223 230 241 266 262 Parcelhuse 137 159 173 177 204 200 Række-, kæde- og dobbelthuse 79 83 91 96 115 110 Etageboligbebyggelse 73 79 100 93 103 100

antal boliger

Fuldført boligbyggeri i alt 27 237 13 503 16 334 27 386 11 852 13 952 Stuehuse til landbrugsejendomme 245 251 250 317 402 243 Parcelhuse 3 147 3 106 5 080 7 322 4 061 3 191 Række-, kæde- og dobbelthuse 12 431 2 444 3 715 6 871 1 496 2 145 Etageboligbebyggelse 9 417 6 266 4 877 9 509 3 454 5 561 Kollegier 833 306 391 945 279 318 Øvrige boliger 1 164 1 130 2 021 2 422 2 160 2 494

1 Opgørelsen omfatter kun nybyggede boliger. Nye tal offentliggøres februar 2014

www.statistikbanken.dk/bygv3 og bygv33

Tabel 380 Beskæftigede ved bygge og anlæg

Gns. 2012

Gns. 2013

Bygge og anlæg 144 602 144 117 Byggeentreprenører 22 643 22 030 Anlægsentreprenører 15 477 15 001 El-installation mv. 23 895 24 347 Vvs- og blikkenslagerforretninger 16 004 15 295 Tømrer- og bygningsvirksomhed mv. 30 880 30 840 Maler- og glarmestervirksomhed mv. 12 592 12 616 Murere 10 238 10 211 Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed mv. 12 873 13 780

Anm.: I tabellen indgår også virksomheder med bygge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche uden for bygge- og anlægssektoren.


www.statistikbanken.dk/byg1




Tabel 381 Vare- og lastbiler mv.

2013 2014

Bestand (primo) antal

Varebiler i alt 417 016 402 352 Under 2.001 kg 90 949 95 840 2.001-3.000 kg 214 104 198 357 3.001-3.500 kg 111 963 108 155

Lastbiler i alt 29 952 29 215 3.501-6.000 kg 2 165 2 061 Over 6.000 kg 27 787 27 154

Sættevognstrækkere 12 589 12 858

Påhængsvogne over 2.000 kg 46 594 49 002

Sættevogne 35 831 36 903


www.statistikbanken.dk/bil707 og bil909

Tabel 382 Personbiler, busser og motorcykler mv.

2013 2014

Bestand (primo året) antal

Personbiler i alt 2 233 610 2 278 121 Heraf i husholdninger 2 060 311 2 104 443 Heraf i erhverv 173 299 173 678

Benzindrevne 1 614 071 1 623 238 Dieseldrevne 618 268 653 290

Alder: 0-3 år 571 592 639 429 4-7 år 583 199 543 273 8-11 år 375 981 421 166 12-15 år 402 360 358 855 16-19 år 193 367 208 535 over 19 år 129 729 141 221

Gennemsnitsalder i år 9,3 9,2

Busser i alt 13 483 13 270 Rutebusser 5 976 6 177 Turistbusser 7 507 7 093

Campingvogne 142 667 141 418 Motorcykler 149 665 150 360 Knallert-45 49 578 47 716


www.statistikbanken.dk/bil8 og bil10




Tabel 383 De 20 mest solgte personbilmærker. 2013

Antal Andel i pct. Placering i 2012

Nyregistreringer i alt 180 644 100,00

1 Volkswagen 23 775 13,16 (1) 2 Ford 15 234 8,43 (4) 3 Toyota 14 415 7,98 (2) 4 Peugeot 14 130 7,82 (3) 5 Skoda 13 620 7,54 (7) 6 Citroën 12 439 6,89 (5) 7 Renault 11 754 6,51 (9) 8 Kia 10 938 6,06 (6) 9 Hyundai 8 037 4,45 (8) 10 Opel 6 296 3,49 (10) 11 Audi 6 019 3,33 (14) 12 Nissan 5 940 3,29 (15) 13 Fiat 5 849 3,24 (11) 14 Suzuki 5 485 3,04 (12) 15 Seat 4 895 2,71 (16) 16 Chevrolet 4 835 2,68 (13) 17 Mercedes-Benz 4 179 2,31 (17) 18 BMW 3 943 2,18 (18) 19 Mazda 3 189 1,77 (19) 20 Volvo 1 703 0,94 NY Øvrige 3 969 2,20



Tabel 384 De 20 mest udbredte personbilmærker. 2014

Antal Andel i pct.

Bestand (primo) 2 278 121 100,00

1 Volkswagen 258 141 11,33 2 Peugeot 229 952 10,09 3 Toyota 209 391 9,19 4 Ford 180 224 7,91 5 Citroën 159 491 7,00 6 Opel 148 191 6,50 7 Skoda 114 563 5,03 8 Suzuki 107 483 4,72 9 Fiat 91 088 4,00 10 Hyundai 85 534 3,75 11 Renault 75 276 3,30 12 Audi 73 536 3,23 13 Mazda 72 285 3,17 14 Kia 65 188 2,86 15 Volvo 59 460 2,61 16 Mercedes-Benz 52 204 2,29 17 Nissan 47 804 2,10 18 BMW 45 033 1,98 19 Chevrolet 41 853 1,84 20 Seat 36 593 1,61 Øvrige 124 831 5,48






Tabel 385 Skibe over 20 BT

1. januar 2013 2014

antal

Danske skibe i alt 1 781 1 772 Tankskibe 175 179 Containerskibe 99 102 Tørlastskibe i øvrigt 275 258 Passagerskibe/færger 111 110 Fiskerfartøjer 564 548 Andre skibe 557 575

tusinde BT

Skibstonnage i alt 11 604 12 475 Tankskibe 3 436 3 496 Containerskibe 6 624 7 401 Tørlastskibe i øvrigt 643 631 Passagerskibe/færger 440 480 Fiskerfartøjer 112 118 Andre skibe 350 351



Tabel 386 Flybestand

2012 2013

1. januar Fly Pladser Fly Pladser

antal

Danske fly i alt 1 111 ● 1 069 ●

Flytyper Jet, 3-4 motorer 14 1 827 16 1 860 Jet, 2 motorer 156 12 760 154 12 285 Turbo-propel, 4 motorer 5 255 3 152 Turbo-propel, 2 motorer 50 1 688 49 1 663 Propel, 2 motorer 55 322 53 308 Propel, 1 motor 701 2 329 668 2 182 Helikoptere 130 676 126 661

Pladser ● 19 857 ● 19 111 1-2 pladser 226 382 222 367 3-5 pladser 594 2 264 568 2 162 6-9 pladser 88 641 83 593 10-99 pladser 143 4 908 138 4 715 100 pladser + 60 11 662 58 11 274

Kilde: Trafikstyrelsen


www.statistikbanken.dk/flyv11




Tabel 387 Trafik på veje, jernbaner, havne og lufthavne

2010 2011 2012

mio. køretøjkm

Vejtrafik i alt 47 925 48 959 49 097 Personbiler 33 746 34 830 35 325 Motorcykler 444 446 446 Varebiler 8 373 7 969 7 659 Lastbiler 1 092 1 078 1 010 Sættevogntrækkere 987 1 045 974 Rutebusser 369 377 380 Turistbusser mv. 216 201 183 Cykler/knallerter 2 620 2 940 3 050 Knallert 45 78 74 70

mio. togkm

Banetrafik i alt 83,0 84,8 83,3 S-tog 14,5 15,2 15,5 Metro 4,8 4,7 4,7 Passagertog på Banedanmarks net 50,3 50,9 49,9 Godstog på Banedanmarks net 3,7 4,4 3,7 Privatbanerne 9,6 9,7 9,5

tusinde anløb

Skibstrafik i alt 520 514 513 Passagerskibe og færger 499 492 491 Fragtskibe 21 21 22

tusinde operationer

Flytrafik i alt 344 357 330 Indenrigsfly (rute og charter) 98 99 71 Udenrigsfly (rute og charter) 246 258 259


www.statistikbanken.dk/vej20, bane31, skib221 og flyv21




Tabel 388 Persontransport

2011 2012

mio. personkm

Persontransport i Danmark 78 630 78 891 Bil 60 886 61 284 Motorcykel 468 468 Bus 6 737 6 450 Cykel/knallert 2 940 3 050 Knallert 45 74 70 S-tog og Metro 1 485 1 558 Tog i øvrigt 5 405 5 468 Færge 176 176 Fly 459 367

tusinde passagerer

Indenrigsfærger i alt 9 348 9 249 Heraf: Kattegat-ruterne 2 045 2 122

Udenrigsfærger i alt 22 395 21 928 Heraf: Danmark-Sverige 11 054 10 510 Danmark-Tyskland 7 792 7 807 Danmark-Norge 3 372 3 443

Rute- og charterfly i alt 14 044 14 162 Rutefly, indenrigs 2 234 1 784 Rutefly, udenrigs 10 401 10 989 Charterfly 1 409 1 389


www.statistikbanken.dk/pkm1, bane21, skib31, skib32 og flyv32




Tabel 389 Godstransport med danske lastbiler over 6 ton totalvægt

2011 2012

mio. ton

National godstransport i alt 169,4 167,2 Vognmandskørsel 136,4 134,7 Firmakørsel 33,0 32,5

mio. tonkm

National godstransport i alt 12 025 12 292 Vognmandskørsel 10 193 10 340 Firmakørsel 1 832 1 952

mio. ton

International godstransport i alt 8,6 9,2 Fra Danmark 3,7 3,8 Til Danmark 2,7 2,7 Tredjelandskørsel 0,7 0,9 Cabotagekørsel 1,5 1,7

mio. tonkm

International godstransport i alt 4 095 4 387 Fra Danmark 1 790 1 878 Til Danmark 1 387 1 454 Tredjelandskørsel 547 665 Cabotagekørsel 371 389

Anm.: Tredjelandskørsel er godskørsel, hvor på- og aflæsning sker i hver sit udland, og cabotagekørsel er kørsel, hvor på- og aflæsning sker i samme udland.


www.statistikbanken.dk/nvg1 og ivg41

Tabel 390 Godstransport med tog, skib og fly

2011 2012

tusinde ton

Godsmængde med tog 9 260 7 971 National 912 826 Til Danmark 989 783 Fra Danmark 402 303 I transit 6 956 6 059

mio. tonkm

Godstransportarbejde med tog 2 614 2 278 National 196 167 Til Danmark 159 123 Fra Danmark 56 45 I transit 2 203 1 943

tusinde ton

Godsmængde med fragtskib 61 253 58 231 National 10 978 9 199 Til Danmark 30 359 30 066 Fra Danmark 19 916 18 965

Godsmængde med færge 19 576 18 975 National 3 658 2 938 International 15 918 16 037

Godsmængde med fly 156 167 National 3 3 International 153 164


www.statistikbanken.dk/bane1, skib41 og flyv41




Tabel 391 Biltrafik på danske Europaveje, udvalgte veje og broer mv.

2011 2012

Europavejstrækninger gns. antal biler pr. døgn

E20 Øresundsbroen 19 146 18 536 Amagermotorvejen, ved Kalveboderne 88 207 91 663 Øresundsmotorvejen, vest for Englandsvej 59 300 60 027 Sjællandsbroen, København 44 502 . . . Vestmotorvejen, øst for Ringsted 44 146 43 744 Storebæltsbroen 29 427 29 555 Fynske Motorvej, nord for Nyborg 28 465 29 677 Fynske Motorvej, syd for Odense 51 942 54 688 Den Ny Lillebæltsbro 61 727 61 345 Fynske Motorvej, ved Taulov 34 827 34 373 Esbjerg-Kolding, ved Holsted 18 999 18 936 Gammelby Ringvej i Esbjerg 11 000 . . . E45 Landegrænsen, Kruså 16 253 16 757 Sydjyske Motorvej, vest for Haderslev 49 989 48 918 E20/45 Sydjyske Motorvej, nord for Kolding 64 283 66 300 E45 Vejlefjordsbroen 66 171 66 212 Midtjyske Motorvej, ved Horsens 44 729 43 730 Midtjyske Motorvej, ved Stilling 51 467 51 193 Nordjyske Motorvej, ved Randers 37 454 37 770 Nordjyske Motorvej, syd for Aalborg 41 769 38 810 Limfjordstunnelen 65 827 67 443 Frederikshavnsmotorvejen, ved Vodskov 18 182 19 185 Frederikshavnmotorvejen, ved Sæby 9 136 9 578 Nord for Sæby 14 783 14 588 E39 Hirtshalsmotorvejen, mellem <9> og <10> 23 161 22 891 Hirtshalsmotorvejen, ved Hjørring 7 144 7 247 E47/55 Flynderborgvej i Helsingør 6 514 5 934 Helsingørmotorvejen, ved Nærum 75 544 75 536 Motorring 3, ved Husum 61 999 62 230 E20/47/55 Køge Bugt Motorvejen, ved Hundige 104 885 106 732 Køge Bugt Motorvejen, ved Ølby 95 710 97 944 E47/55 Sydmotorvejen, ved Tappernøje 23 256 22 912 Sydmotorvejen, syd for Algestrup 37 275 36 784 Farøbroerne, nord for Farø 21 340 21 842 Guldborgsundtunnelen 11 056 12 638 E47 Sydmotorvejen, syd for Rødby 6 133 7 738 E55 Ørslev-Gedser 14 529 14 618

Andre veje og broer 8 Alssundbroen 23 246 24 624 9 Svendborgmotorvejen, nord for <11>, Årslev 24 589 25 710 9 Svendborgsundbroen 16 303 16 261 9 Frederik IX's Bro 23 779 20 853 15 Herningmotorvejen, øst for Kløverbladet 18 155 18 823 15 Herningmotorvejen, vest for <40> 20 102 20 946 18 Midtjyske Motorvej, syd for <15>, Herning 18 427 19 209 21/23 Holbækmotorvejen, vest for Ring 3 68 313 84 082 21/23 Holbækmotorvejen, øst for Roskilde 51 528 57 129 O4 Motorring 4, ved Herstedvester 59 235 58 580 55 Limfjordsbroen 28 477 28 562 153 Storstrømsbroen 4 688 . . . 53 Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund 19 456 19 164 16 Bispeengbuen 41 501 . . . 16 Hillerødmotorvejen, Fiskebækbroen 49 989 48 918 Knippelsbro, København 22 923 . . . Langebro, København 46 535 . . .

Kilde: Vejdirektoratet


www.statistikbanken.dk/vej22




Tabel 392 Observerede skibspassager gennem Sundet og Bælterne

2011 2012

observationer

Øresund nord 30 792 31 297 Nordgående 14 399 14 491 Sydgående 16 393 16 806

Øresund syd 32 095 31 144 Nordgående 15 013 14 443 Sydgående 17 082 16 701

Store Bælt nord 23 630 23 251 Nordgående 12 989 12 940 Sydgående 10 641 10 311

Store Bælt syd 19 922 19 571 Nordgående 11 020 11 024 Sydgående 8 902 8 547

Lille Bælt nord 6 478 6 412 Nordgående 3 252 3 232 Sydgående 3 226 3 180

Lille Bælt syd 6 455 6 133 Nordgående 3 176 3 003 Sydgående 3 279 3 130

Kilde: Søfartsstyrelsen

Nye tal offentliggøres december 2014





Tabel 393 Værdiindeks for detailomsætning

2011 2012 2013

2010 = 100

Detailhandel, i alt 100 100 99

Supermarkeder og varehuse 101 103 103

Købmænd og døgnkiosker 100 97 91

Supermarkeder 97 94 90

Discountforretninger 108 118 124

Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger 97 97 96

Special butikker med fødevarer 98 96 96

Frugt- og grøntforretninger 82 74 60

Slagter- og viktualieforretninger 101 102 106

Fiskeforretninger 92 88 93

Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer 97 91 88

Detailhandel med drikkevarer 104 107 107

Tobaksforretninger 91 91 86

Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger 112 111 125

Servicestationer 103 102 97

Detailhandel med forbrugerelektronik 98 98 92

Detailhandel med computere, ydre enheder og software 103 105 97

Radio- og tv-forretninger 94 93 88

Detailhandel med tekstiler og husholdningsartikler 98 97 95

Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 71 69 69

Farve- og tapetforretninger 95 93 92

Byggemarkeder og værktøjsmagasiner 103 102 98

Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning 90 86 75

Detailhandel med elektriske husholdningsapparater 107 122 124

Møbelforretninger 99 97 95

Boligtekstilforretninger 100 103 100

Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv. 102 96 92

Forhandlere af musikinstrumenter 91 85 84

Apoteker 97 93 88

Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje 103 104 107

Blomsterforretninger, Planteforhandlere og havecentre 82 72 72

Dyrehandel 101 105 106

Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer 102 94 93

Optikere 102 102 103

Fotoforretninger 83 78 72

Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 105 106 103

Detailhandel med andre varer i.a.n. 86 81 74

Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter 100 99 94

Detailhandel med bøger 98 95 86

Detailhandel med musik- og videooptagelser 84 63 42

Forhandlere af sports- og campingudstyr 101 105 102

Cykel- og knallertforretninger 111 121 115

Detailhandel med spil og legetøj 101 95 93

Detailhandel med beklædning og fodtøj 98 97 94

Tøjforretninger 99 98 95

Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger 91 88 88

Skotøjsforretninger 96 95 91

Lædervareforretninger 115 118 109

Internethandel, postordre mv. 100 100 101

Detailhandel fra postordreforretninger 100 94 96


www.statistikbanken.dk/deta11




Tabel 394 Ferierejser

4 + overnatninger 1-3 overnatninger

Danmark Udlandet

2011 2012 2011 2012 2011 2012

Rejser i alt 3 009 771 3 128 991 4 539 134 4 493 309 20 409 523 18 863 544

Overnatninger pr. rejse 7,3 7,8 9,5 9,7 1,6 1,6

Transportmiddel pct.

Fly 1 1 66 64 3 4 Bil 77 79 24 26 73 71 Bus 3 4 5 5 4 5 Tog 15 15 2 3 13 15 Skib 2 1 2 1 1 1 Andet 2 1 1 1 6 5

Indkvarteringsform Hotel 3 4 54 54 7 8 Feriecenter 1 1 4 2 1 1 Camping 10 10 6 6 2 1 Vandrerhjem 1 1 2 1 0 . . . Lejet feriehus 18 17 6 7 3 3 Eget feriehus 21 24 4 5 13 13 Lystbåd . . . . . . 1 1 . . . . . . Familie/venner 43 43 17 18 73 73 Andet 3 2 6 7 1 1

Destinationer Danmark 100 100 ● ● 92 92 Frankrig ● ● 8 6 . . . . . . Grækenland ● ● 6 5 . . . . . . Italien ● ● 9 8 . . . . . . Norge ● ● 5 4 1 . . . Spanien ● ● 16 15 . . . . . . Storbritannien ● ● 3 4 1 1 Sverige ● ● 7 8 3 2 Tyskland ● ● 7 8 3 3 Europa i øvrigt ● ● 12 23 0 . . . Andre lande ● ● 27 21 0 . . .

Anm.: Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100. Nye tal offentliggøres juli 2014





Tabel 395 Forretningsrejser

Danmark Udlandet

2011 2012 2011 2012

Rejser 1 237 538 960 234 1 780 848 1 783 291

Overnatninger pr. rejse 3,0 2,0 4,3 4,3

Transportmiddel pct.

Fly 8 16 84 80 Bil 72 65 11 16 Bus 2 2 2 2 Tog 17 17 2 1 Skib . . . 1 1 1 Båd . . . . . . . . . . . . Cykel . . . . . . . . . . . . Andet 1 1 . . . . . .

Destinationer

Danmark 100 100 ● ● Norge ● ● 12 8 Storbritannien ● ● 8 14 Sverige ● ● 10 13 Tyskland ● ● 18 19 Frankrig ● ● 3 3 Spanien ● ● 2 2 Grækenland ● ● . . . 2 Europa i øvrigt ● ● 32 20 Andre lande ● ● 15 20

Anm.: Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100. Nye tal offentliggøres juli 2014


Tabel 396 Danskernes rejseintensitet

2012K1 2012K2 2012K3 2012K4

tusinde

Befolkning 15 år + 4 625 4 620 4 624 4 637

pct.

Pct. af befolkningen med lange ferierejser

1 ferierejse 22 30 32 22 2 ferierejser 5 7 7 4 3 ferierejser 1 0 2 1 I alt med lange ferierejser 28 38 41 26 Ingen lange ferierejser 72 62 59 74

tusinde

Antal personer med ferierejser 1 284 1 745 1 897 1 228 Antal ferierejser 1 225 1 701 3 214 1 485

rejser

Rejser pr. rejsende 0,95 0,97 1,69 1,15 Rejser pr. person i befolkningen 0,26 0,37 0,69 0,32

Anm.: Tabellen er opgjort på baggrund af alle ferierejser med mindst fire overnatninger. Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100.

Nye tal offentliggøres juli 2014





Tabel 397 Overnatninger. 2013

Hoteller o.l.

Camping- pladser

Vandrer- hjem

Lystbåde-

havne1 Sommer-

huse2

I alt

tusinde personnætter

Hele landet 16 547 10 811 1 115 1 049 15 499 45 022

Region Hovedstaden 7 525 976 532 151 . . 9 185 Region Sjælland 1 209 1 338 121 173 . . 2 842 Region Syddanmark 3 690 4 067 239 422 . . 8 418 Region Midtjylland 1 915 2 373 126 189 . . 4 602 Region Nordjylland 2 208 2 057 97 114 . . 4 476 Landsdel Byen København 6 051 . . 377 39 . . 6 467 Landsdel Københavns omegn 517 . . 29 8 . . 554 Landsdel Nordsjælland 594 . . 85 64 . . 742 Landsdel Bornholm 364 . . 41 40 . . 445 Landsdel Østsjælland 157 . . 42 9 . . 207 Landsdel Vest- og Sydsjælland 1 052 . . 80 165 . . 1 297 Landsdel Fyn 918 . . 61 283 . . 1 262 Landsdel Sydjylland 2 771 . . 179 140 . . 3 090 Landsdel Østjylland 1 349 . . 75 169 . . 1 593 Landsdel Vestjylland 566 . . 51 20 . . 636 Landsdel Nordjylland 2 208 . . 97 114 . . 2 419

Nationalitet

Danmark 9 529 8 310 732 545 3 982 23 098 Sverige 1 307 194 53 88 259 1 901 Norge 1 341 288 52 28 752 2 462 Tyskland 650 1 497 61 328 9 883 12 420 Storbritannien 603 30 32 7 0 671 Nederlandene 282 256 15 34 326 913 Øvrige Europa 1 664 218 133 13 . . 2 028 USA 438 3 11 1 . . 453 Andre lande 733 15 27 5 297 1 077

Anm.: Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. Sommerhuse, der udlejes gennem danske udlejningsbureauer.

1 Statistikken dækker månederne maj-september. 2 Statistikken for sommerhuse 2013 er endnu ikke udkommet. Tallene vist er de foreløbige månedstal for 2013, hvorfor korrektioner kan forekomme. De foreløbige tal for sommerhuse er ikke fordelt geografisk.


www.statistikbanken.dk/hotel1, camp1, vandrer, lyst1 og ferieh3

Tabel 398 Hoteller, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne. 2013

Hoteller o.l.

Hotel-

senge1 Hotel-

værelser1 Camping-

pladser1 Camping-

enheder1 Vandrer- hjem

Lystbåde- havne

Både- pladser

Hele landet 593 130 285 51 403 412 90 320 92 279 50 490

Region Hovedstaden 182 45 747 21 289 42 8 495 16 51 12 734 Region Sjælland 63 11 633 4 148 65 12 274 16 77 10 105 Region Syddanmark 142 31 392 11 209 133 30 735 27 73 14 131 Region Midtjylland 111 17 732 7 748 99 20 031 18 45 8 590 Region Nordjylland 95 23 781 7 009 75 19 192 15 33 4 930

1 ”Hele landet” og summerne af regionerne stemmer ikke nødvendigvis, da regionerne kan have deres maksimale kapacitet på forskellige tidspunkter. Kapaciteten er det maksimale antal åbne enheder i løbet af året i det pågældende område.


www.statistikbanken.dk/hotel4 og camp3


landbrug, gartneri og skovbrug fiskeri og akvakultur … 50 60 70 80 90 1992 1994 1996 1998 2000...

Documents