lars)bo)hansen)30281002) …i+ballerup+-+udkast.pdf · geografi)indstillingsopgave)1) hold)...

Geografi indstillingsopgave 1 Hold Line Købmand 30281023 Afleveret d.17.12.2010 GE-‐28-‐1 Katrine Larsen Mosbæk 30101211 Lars Bo Hansen 30281002

Side 1 af 20

Geografi – Indstillingsopgave 1

Et dansk natur område

1513 I Ballerup NV

17. december 2010

Hold Ge 28-‐1

Underviser – Martin Hermansen

Antal anslag: 28.831

Svarende til 11 normalsider

Lars Bo Hansen 30281002

Katrine Larsen Mosbæk 30101211

Line Købmand Petersen 30281023


Side 2 af 20

Indledning

Formålet med denne opgave har været at beskrive et dansk naturområde. Vi har taget udgangspunkt i 4-‐cm

kortet 1513 I Ballerup NV.

Vi vil først komme med en generel beskrivelse af landskabet. Vi vil komme med vores bud på en

regionalisering, en indfarvning af højdeintervaller og terrænprofil. Vi vil derefter argumentere for at disse

inddelinger er forskellige landskabstyper. Til slut vil vi præsentere et undervisningsforløb om det

pågældende emne.

Generel beskrivelse af landskabet

Når man kigger på kortet, kan man se at forskellige landskabstyper præger området. Dog er landskabet

generelt præget af søer, åer, vandløb, mose-‐ og vådområder. Der er moser med tørveskær, bl.a. Porsemose

i den sydlige del af kortet. Heraf er den største sø Søndersø, der ligger syd for Lille-‐Værløse i den

nordøstlige del af kortet. Signaturforklaringen på kortet fortæller os, at der flere steder sker dræning. Dette

er bl.a. i nærheden af Vårsøgård øst for Stenløse, i området omkring stadion i Ballerup og på en stor del af

jernbanestrækningen.

Mellem 5-‐ og 10 % af området er dækket af henholdsvis nåle -‐ og løvskov. En stor del af kortet er dækket af

landbrugsjord. Der ligger to større byer -‐ Ballerup og Lille-‐Værløse, en lille by -‐ Stenløse og ellers en del

landsbyer i området -‐ fx Smørumovre og Hove. Der går en jernbane gennem landskabet, den går fra den

nordvestlige del af kortet til den øst sydøstlige del af kortet. Området har mange bronzealdergravhøje, fx.

Kong Svends Høj (45m), Maglehøj (36 m) og Tjørnehøj (42 m), der alle er placeret på høje bakketoppe i

landskabet.

Det generelle kurveforløb er roligt. Den generelle tæthed er stor/middel-‐stor, dog er der områder med

ringe tæthed, fx. nord for Måløv og øst for Margretelund. Slyngningsgraden er generelt middel -‐ ringe.

Paralleliteten er generelt middel, dog har området omkring fx Veksø en god parallelitet. Der ses også

områder med ringe parallelitet, dette er fx området nord for Lavtrupgård. Det højeste kotepunkt i området

er 49 m og er øst for Ganløse. Det laveste kotepunkt er 2 m og strækker sig over Værebro Å i den vestlige

del af området. Vi kan finde højdevariationen ved at trække de to højder fra hinanden. Vi får derved en

højdevariation på 47 m og det viser at der er en stor højdeforskel i området.

Vi har valgt, at resten af analysen tager udgangspunkt i en del af kortet, den sydlige del. Dette kan ses på

billederne med indfarvning af højdeintervaller og regionalisering.


Side 3 af 20

Indfarvning af højdeintervaller

Billede 1

Når man ser på det indfarvede kort er det tydeligt at der er niveauforskelle i området. Det grå på kortet er

de højeste områder, farverne nedefter er blå, grøn, gul, orange, rød, lilla og de laveste områder er brune.

Man ser tydeligt at områderne nord for henholdsvis Ledøje, Lille Smørum og Smørumnedre er de højest

liggende områder. Det ses, at det ikke er én stor forhøjning, men flere små, afgrænset af lavere liggende

områder, nogle steder i form af åer, bl.a. Grønsø Å. Der er også mindre forhøjninger omkring Edelgave,

Gyngehøj og Nybølle. Også Skelhøj i den nordvestlige del af vores udsnit er en forhøjning. Denne høj ligger i

et område, der ellers er præget af et lavere liggende område.

Områderne omkring Bredmose Rende og Værebro Å er nogle af de lavest liggende områder. Hvis man

følger de brune og lilla områder kan man se, at lavningerne glider gennem landskabet og snor sig rundt om

nogle af forhøjningerne. Det er i disse lavninger, at mange af åerne og diverse vådområder ligger.


Side 4 af 20

Terrænprofil

Fig. 1

Fig. 2

Disse terrænprofiler er produceret ud fra oplysninger fra 4-‐cm kort 1513 I Ballerup NV. Der er vist på

billedet, hvor udsnittet er foretaget. I den første er målene korrekte, men det er svært at danne sig et

billede af landskabet. I figur 2 er længde målene alle delt med 10, så man bedre kan få en ide om, hvordan

landskabet ser ud. Denne terrænprofil er altså ikke et korrekt billede af, hvordan landskabet ser ud.

Det ses på terrænprofilen at der er forholdsvis stor højdevariation i landskabet. Man ser det lavtliggende

område omkring Veksø Mose, der strækker sig helt til Sørup Rende. De store forhøjninger træder tydeligt

frem i profilen.

Regionalisering


Side 5 af 20

Billede 2 – inddeling af terrænet i fysiske regioner

A1

Områderne omkring Kong Svends Høj, Elmehøj og Syvhøjene har et generelt roligt kurveforløb. Områderne

har en stor tæthed og en slyngningsgrad der er middel -‐ ringe. Området omkring Kong Svends Høj har den

ringeste slyngningsgrad af de 3 områder. Fælles for A1 er at deres længde af kurverne er ringe, da

længderne løber rundt i ring. Paralleliteten er middel god, og de forløber sig forholdsvis parallelt, men med

variation.

Det højeste punkt er Kong Svends Høj, som er 45 m. og det laveste punkt er ved Stormose, som er 23 m.

Billede 3 er taget på Kong Svends Høj og længere ude kan vi se Elmehøj

B1

B1 er i området af Skelhøj og her er det generelle kurveforløb roligt og med en tæthed der er middel-‐stor.

Slyngningsgraden er middel -‐ ringe. Paralleliteten er middel da den nogle af stederne er parallel og andre

steder ikke er så parallelle.

Det højeste punkt er Skelhøj som er 33 m og det laveste punkter lige under Veksø station og er 23 m.

B2

B2 ligger bl.a. i områderne af Lille -‐ Herringløse, Edelgave og Maglehøj. Det generelle kurveforløb er roligt,

dog med steder hvor det er ved at gå fra roligt til uroligt. Tætheden og slyngningsgraden er begge middel.

Områderne B2 har en paralleliteten der er ringe. Der er kun få steder, hvor det nærmer sig en parallelitet.


Side 6 af 20

Det højeste punkt er Gyngehøj, som er 38 m og det laveste punkt er ved Arrishøj, som er 19 m.

Billede 4 er taget på Kong Svends Høj og vi kan se ud mod Maglehøj. Dette er en del af området B2.

C1

C1 ligger i området af Hove. Dette område ligger generelt lavere end B1 og B2. C1s kurveforløb er roligt og

med en tæthed der er middel til ringe. Slyngningsgraden er middel og paralleliteten er middel til god. Det

højeste punkt er Buehøj og er 23 m og det laveste punkt er ved Lundevejgård og er 18 m.

D1

D1 er området af Katrinebjerg Hovmark. Det generelle kurveforløb for D1 er roligt. Tætheden og

slyngningsgraden er begge middel -‐ ringe. D1 har en parallelitet der er ringe, det er ikke nogle områder

omkring hedesletten der forløber sig parallelt.

Det højeste punkt er omkring Øbakkegård og Pantegård og er 22 m og det laveste punkt er i området af

Nybølle Å og er 11 m. Området er jævnt fladt. Der er blot en højdeforskel på 11 m i disse områder.

D2

D2 er området omkring Hove Å og Ammetoft mose. Hove Ås generelle kurveforløb er roligt. Hove Å har en

tæthed og en parallelitet som er middel -‐ ringe. Slyngningsgraden er ringe, og den forløber sig med en

meget jævn og ensartede slyngning.

Det højeste punkt er ved Hovemølle og er 19 m. og det laveste punkt er i midten af området Hove og er


Side 7 af 20

der, hvor vandet i åen løber, det er 9 m.

Billede 5 er taget af Hove Å

D3

D3 er i området omkring Veksø Mose og det samme terræn forsætter længere nord for området omkring

Gundsømagle. Her forløber det generelle kurveforløb er roligt. Tætheden af området D3 er ringe og der er

ikke meget variation i tætheden. Området har en slyngningsgrad og en parallelitet som er middel -‐ ringe.

Det højeste punkt er ved Dunden og er 13 m. og det laveste punkt er 4 m. Det er næsten hele området som

er 4 m.

Billede 6 er taget i området omkring Gundsømagle


Side 8 af 20

Jonstrup og Måløv

Dette er de landskabsformer man kan finde på det udsnit af kortet vi har valgt at sætte fokus på. En anden

landskabsform der træder frem andre steder på 4-‐cm kortet er dødisrelief. Det er meget fremtrædende

omkring blandt andet Jonstrup og Måløv. Vi kalder dette område for E1. Landskabet er præget af et roligt til

uroligt kurveforløb. Tætheden er middel til stor og slyngningsgraden er middel. Paralleliteten er ringe. Det

højeste punkt er i området 48 m og det laveste er 12 m.

Kurveforløb Tæthed Slyngningsgrad Parallelitet Højeste

pkt.

Laveste

pkt.

Højdeforskel

A1 Roligt Stor Middel -‐ ringe Middel -‐ god 45 m 15 m 30 m

B1 Roligt Middel-‐stor Middel -‐ ringe Middel 33 m 23 m 10 m

B2 Roligt Middel Middel Ringe 38 m 19 m 19 m

C1 Roligt Ringe Middel Middel -‐ god 33 m 15 m 18 m

D1 Roligt Middel -‐ ringe Middel -‐ ringe Ringe 18 m 11 m 7 m

D2 Roligt Middel -‐ ringe Ringe Middel -‐ ringe 18 m 9 m 9 m

D3 Roligt Ringe Middel -‐ ringe Middel -‐ ringe 13 m 4 m 9 m

E1 Roligt -‐

uroligt

Middel-‐stor Middel Ringe 48 m 12 m 36 m

Fig. 3

Jordbundsprøve

Til at lave vores målingerne har vi brugt en PH-‐måler (Olsens enke). Ud fra de jordbundsprøver vi har taget

har vi fundet ud af, at PH-‐værdi er omkring de 8 i store dele af området. Det kan lokalt svinge til en PH-‐

værdi på 7, men generelt for området er PH-‐værdien på 8. Det, at jorden har en PH-‐værdi betyder, at den

er neutral. I en jord der er neutral, kan næsten alt gro.

Hove Å Gundsømagle Smørumovre 7 7 7

Fig. 4


Side 9 af 20

Hove Å

Billede 7

Gundsømagle

Billede 8

Smørumovre

Billede 9

Landskabsformer

Vi vil i det følgende forsøge at bestemme, hvilke landskabstyper der er tale om i de forskellige områder.

Dette vil vi gøre på baggrund af de foregående analyser.


Side 10 af 20

A1 Randmoræner

Vi er ud fra de forskellige analyseredskaber nået frem til, at område A1 er højtliggende i forhold til resten af

landskabet. De tre forhøjninger nord for henholdsvis Ledøje, Lille Smørum og Smørumnedre er

“gennemskåret” af lavere liggende områder. Dette kunne tyde på, at de tre forhøjninger er en

randmoræne, der er “gennemskåret” af gletsjerporte. Vi har endvidere snakket med en specialist fra

området, som har fortalt, at dette område er en randmoræne. Vi vil i det følgende forklare omkring

dannelsen af randmoræne og gletsjerporte.

Randmoræne er dannet ved, at isen er gledet frem over underlaget og har skubbet dette. Hvis der har

været permafrost, er underlaget brudt op i flager. Hvis underlaget ikke har været frosset til, var den blød

nok til at blive skubbet op i bunker af sedimenter. Der hvor isen har skubbet sedimenterne fra til

randmorænen kaldes en inderlavning. Foran randmorænen er smeltevandssletter, der er dannet da isen

smeltede. Dette vil vi komme mere ind på i et senere afsnit.

Randmoræne består oftest af grove materialer, da smeltevandet har ført de finere materialer med og

aflejret det på smeltevandssletterne.

Gletsjerporte, der er meget markante pga. det markante farveforskel på det indfarvede kort – billede 1 er

“udmundinger” af tunneldale. Her har tunneldalene “brudt” randmorænen for at komme af med

afsmeltningen.

Fig. 5

B1 Moræneflade

Område B1har generelt et roligt kurveforløb, en middel-‐stor tæthed og højdevariationen er ringe. Vi

antager ud fra analyserne, at dette område er en moræneflade.


Side 11 af 20

Morænelandskabet/bundmorænelandskabet blev dannet under isen, mens denne var i

bevægelse. Landskabet var derfor dannet før isen smeltede.

Morænelandskab, som vi kan se det i dag, inden for kort 1513 I Ballerup NV, er dannet under

frontalafsmeltning fra Wiechselistidens seneste fremstød, De Ungbaltiske Isfremstød. De Ungbaltiske

Isfremstød har aflejret ler, grus og sten fra Østersøen. Grunden til de store mængder af ler er, at der i

Østersøen ikke var den store dynamik i havet og de store ‘jordkorn’ blev derfor samlet her og bundfældet.

Da isen stødte frem gennem Østersøen, blev der ‘opsamlet’ en masse ler og under frontalsmeltningen blev

dette aflejret i bl.a. dele af området, som kort 1513 I Ballerup NV dækker.

Landskabet er moderat kuperet, hvorfor der er tale om frontalsmeltning og ikke arealsmeltning. Der er

altså ikke efterladt dødis ved tilbagesmeltningen. Havde det været arealsmeltning ville vi se dødisrelief i

stedet. Af vores jordbundsprøver fremgår det, at jorden er rig på ler, som underbygger morænelandskabet

og endvidere kan vi se det af Per Smeds landskabskort, blad 4.

B2 Moræneflade

Områderne der er betegnet B2 minder om område B1, dog er landskabsformerne lidt større. Dette viser sig

ved at paralleliteten og tætheden er ringere, og slyngningsgraden er større. Denne er moræneflade på

samme måde som foregående.

C1 Moræneflade

Området C1 minder igen om området B2, det er dog mere lavtliggende end områderne i B2. Højeste punkt i

C1 er 23 m, hvor højeste punkt i B2 er 38 m. Der er i C2 ringere tæthed og større parallelitet end i B2.

Selvom der er forskel på de to områder, mener vi stadig, at de minder meget om hinanden. Vi mener derfor

at C1 også er moræneflade.

D1 Hedeslette

Vi har ud fra vores analyse af højdeforskelle fra dette område set, at højdeforskellen blot svinger med 11 m,

hvilket er en meget lille forskel. Vi kan derudover se, at terrænet er meget fladt.

Vi antager at området ligger foran en gletsjerport og da derved har løbet smeltevand ud over området, som

efter vandet er løbet, er blevet til en hedeslette.

En hedeslette er som oftest meget flad og med en højdeforskel der ikke har særlig store svingninger. Vi kan

også ud fra vores analyse af indfarvning af højdeintervaller konkludere, at D1 er hedeslette.

Hedesletter er blevet dannet ved, at smeltevandsfloder har trukket en masse aflejringer med sig. Disse

aflejringer bestod af sten, sand, grus og ler. Aflejringerne er med tiden blevet mere sammenhængende og


Side 12 af 20

er derved blevet til hedesletter. En stor del af hedesletten i vores område består af ler. Det er ikke normalt,

at en hedeslette har en jord, der er næringsrig. Under De Ungbaltiske Isfremstød blev der trukket en masse

ler med isen, som har aflejret sig i området af kortet og det er derfor, at jorden er så næringsrig, selvom det

er en hedeslette. Hvis vi bevæger os en lille smule længere væk fra kortet, ville man kunne finde en

hedeslette, som har et indhold med meget mere grus og sand bl.a. Hove grusgrav.

D2 Tunneldal

Det er utroligt tydeligt ud fra vores indfarvning af højdeintervaller at se, at D2 er en tunneldal. Vi kan også

se det ud fra, at der ligger en å i tunneldalen. Det er typisk for tunneldale, at der efter en istid findes en å,

der er dog mange af disse åer, som gennemgår en dræning og der er derved ikke længere en å, som løber

igennem.

Tunneldale er en af de mest karakteristiske landskabsformer i området. Dannelse af tunneldalen har været

meget omdiskuteret. Man mener at de dannes ved, at isen havde sådan et tungt pres, at den nederst i isen

smeltede pga. trykket. Den smeltede is strømmede i tunneler under isen og trak bl.a. sten, ler og sand med

sig gennem tunneldalene.

Når det under istiden igen blev vinter og strømningerne blev mindre, (da noget af den smeltede is frøs),

trykkede isen langsomt tunneldalen sammen og udfyldte hulet hvor vandet før løb.

Når det igen blev vinter og der kom endnu et stort pres under isen, blev der dannet nye tunneldale, ved

siden af dem, der var for året før. Sådan gik det år efter år.

Da istiden sluttede og isen smeltede tilbage, var flere af tunneldalene blevet til en stor og bred tunneldal.

Man mener dog ikke, at denne proces alene har kunnet udgrave så store tunneler. Man antager derfor, at

tunnelerne under isen delvist har været fyldt op af dødis fra sidste frostperiode. Flere mener dog også, at

mange af dalene har eksisteret på forhånd og bare er blevet yderligere eroderet af vandstrømmende.

Tunneldalene har pga. strømpresset kunne løbe uafhængig af terrænhældning, modsat ådale.


Side 13 af 20

Fig. 6

D3 Marint forland

Ud fra vores analyse af højdeforskelle kan vi se at området ligger utroligt lavt. Det generelle højdeniveau i

området er 4 m og er derved lavt. Vi kan ikke ud fra en geomorfologisk analyse sige, at det er marint

forland, men vi kan dog ud fra historisk baseret viden sige, at der er marint forland. Vi ved, at der i Danmark

har været perioder med høj vandtilstand og vi går derved ud fra at vandet fra Roskilde Fjord må have løbet i

dette område.

Vi ved endvidere, fra en områdespecialist, at man under vikingetiden kunne sejle fra Roskilde og ind til

Smørum og vi antager derved at Litorinahavet har ligget i dette område.

Marint forland er stenalderens tidligere havbund. Det er blevet dannet under havet. Det marine forland,

som er på vores kort, har førhen været en del af hedesletten, som findes længere ned på kortet.

E1 Jonstrup og Måløv

Vi har valgt at medtage området omkring Jonstrup og Måløv i vores analyse, da landskabet er meget

anderledes fra det der er på vores kortudsnit. Området bærer præg af mange vandhuller, eller som en

gammel talemåde siger “Hver mand sin sø”. Udover dette er landskabet småkuperet. Det generelle

kurveforløb er til forskel fra stort set resten af området roligt -‐ uroligt. Ud fra denne viden mener vi, at

dette er dødislandskab/dødisrelief.


Side 14 af 20

Dødisrelieffet viser sig også i små områder på vores udsnit af kortet. Det er fx Balsmose sø, Hove gadekær

og en sø i Smørumovre. Se følgende billeder.

Billede 10

Dødisrelief dannes når isen smelter tilbage og derefter er glaciale stykker, som bliver liggende og trykker sig

ned i jorden.

Dødislandskab kendetegnes ved, at hver mand har sin egen sø. Et dødislandskab domineres af stejle

issøbakker og tæt liggende dødishuller. Dødishuller, opstår ved at begravede isklodser smelter og

jordoverfladen synker ind.

Issøbakker (også kaldes fladbakker), er opstået ved at regn og smeltevand har aflejret sig i søer og på

dødisen overflade. Fladbakkerne i Smørum og omegn, består af grus og sand, som blev trukket med under

De Ungbaltiske Isfremstød. De store issøbakker består som oftest af ler.

Istidslandskab

Istiden har generelt haft en stor indflydelse på det danske landskab. Det er specielt den sidste istid der har

præget landskabet. Denne istid kaldes for Wiechselistiden og var fra ca. 70.000 -‐ 15.000 år før nu. Der var i

løbet af denne tid mange isfremstød. Isen har i de varme perioder smeltet tilbage og i de kolde perioder

igen stødt frem. De sidste fremstød, som hedder De Ungbaltiske Isfremstød, er dem der har haft størst


Side 15 af 20

betydning for det område vi har valgt at fokusere på, som ses på kort 1513 I Ballerup NV.

Undervisningsforløb

I vores undervisningsforløb har vi valgt at tage udgangspunkt i en 8.klasse på Boesagerskolen, som ligger i

centrum af Smørum by. Vi ved også at denne skole som den eneste i Smørum, har interaktive whiteboards i

næsten alle klasseværelserne.

Geografisk betyder det, at skolen ligger inden for vores 4-‐cm kort som hedder 1513 I Ballerup NV og at

eleverne kan cykle ud til udvalgte lokaliteter, der er på kortet. Vi kan dermed lave en ekskursion med få

udgifter. Vi er af den overbevisning, at eleverne bedre kan forholde sig til det vi taler om i undervisningen,

hvis de kan komme ud at se det med egne øjne og igennem egne erfaringer forholder sig til det.

Vi har opsat følgende mål for forløbet og udvalgt nogle eksemplariske lokaliteter, som eleverne skal opleve.

Vi mener, at det er mest optimalt at anvende dette undervisningsforløb tidligt efterår eller sent forår, da

man skal bruge meget tid udenfor og det kan blive surt, hvis det er for koldt. Det er også her, at de fleste er

gladest for at cykle og det vil medføre, at ekskursionen vil blive endnu bedre. Udover dette vil vi heller ikke

risikere at der er sne, da det så kan være svært at se landskabets former.

Overordnede mål og tanker fra vores side

• Eleverne får kendskab til istidslandskaber og det lokale landskabs dannelse.

• Eleverne skal lære at læse kort og få en forståelse for landskabets relief, ved at se på et kort. De

skal gerne kunne konstruere mentale billeder af landskabets udseende og forløb, udelukkende ved

at kigge på et kort.

Mål fra faghæftet Geografi

• give eksempler på is, vands og vinds erosions-‐, transport-‐ og aflejringsformer og deres betydning

for landskabers udformning

• kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive

landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne-‐ og dødislandskaber

• anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske

spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plante-‐ vækst, levevilkår, handel,

bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning


Side 16 af 20

• (foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser,

stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykvartering og bosætningsmønstre

informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner)

• kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til

brug ved formidling

Undervisningsplan

1. + 2.lektion

• Gennemgang + par arbejde vedr. Wiechselistiden via interactive whiteboard

• Gruppearbejde om de forskellige landskaber præget af istiden

3. + 4.lektion

• Arbejde med 4-‐cm kort

• Par arbejde -‐ hvad er der på kortet?

• Plenum -‐ begreber som kotepunkt, målestok osv.

• Par arbejde -‐ hvad kan vi NU se?

5. + 6. lektion

• Farvelægning af højdekurver

• Sammensætning af enkelt kort

• Snak om istidens indflydelse på kortet

Ekskursion 7. + 8. + 9. + 10. + 11. lektion

12. + 13. lektion

• Fremlæggelser af gruppearbejde fra lektion 1 + 2 med inspiration fra ekskursion

Uddybning af forløbet

1. + 2. lektion

Vi vil vise eleverne en animation af isfremstødene(http://www.akira.ruc.dk/~malo/index2.html), men uden

at forklare dem, hvad det er. Eleverne skal nu parvis sidde og komme med bud på, hvad det er de ser og

hvilken betydning det har for landskabets udformning. Vi samler op i plenum om det eleverne er nået frem

til.

Underviseren vil nu vha. slideshows og modeller, hjælpe eleverne til at få en forståelse for hvordan istiden

har præget det danske landskab. Modeller på hvordan isen har ligget i nærområdet anvendes også, da


Side 17 af 20

eleverne har større mulighed for at få en forståelse for det isen har skabt, da de kender landskabsformerne

i området.

Eleverne bliver nu fordelt i grupper og hver gruppe skal undersøge et af følgende: randmoræne,

moræneflade/bundmoræne, tunneldal, hedeslette/smeltevandslette, marint forland og dødislandskab. De

må bruge biblioteket, internettet og hvad de ellers mener, er relevant. Det er meningen, at de skal have et

produkt klar til lektion 10+11. Dette produkt kan være en planche, en folder, power point eller andet, som

skal være en del af fremlæggelsen. De skal i dette produkt inddrage observationer og erfaringer fra

ekskursionen. Denne opgave kræver, at de arbejder med det hjemme. Dette mener vi godt, at vi kan

forlange af dem, da de går i 8.klasse og de her skal vise mere selvstændighed, desuden er det over flere

uger.

3. + 4. lektion

Denne lektion vil starte med, at alle eleverne i grupper får udleveret 4 cm -‐ kortet 1513 I Ballerup NV. De får

10-‐15 min til sammen at sidde og kigge på kortet og se hvad der er af information på kortet. De skal

opfordres til at bruge signaturforklaringen, da den er nemmest at gå til. Herefter vil kortet komme op på

det interactive whiteboard og der kan diskuteres, hvad de er kommet frem til og ydermere forklare om

kotepunkter, højdekurver, ækvidistance og målestok. Det er ikke meningen, at eleverne skal få en fuld

forståelse for alle begreberne, men at de får en indsigt i, hvad man kan finde af informationer på kortet.

Eleverne skal nu ‘læse’ kortet, dvs. de skal bruge de redskaber de netop har fået, til at finde en bakke og

finde frem til hvor høj denne er. Eleverne forsøger at ‘læse’ kortet, så de har en fornemmelse af, hvor der

er skov, bakker, dale, byer, veje, marker, åer mm.

5. + 6. lektion

For at eleverne bedre kan få en fornemmelse af terrænet, skal de lave en øvelse, hvor de farvelægger et

udsnit af 4 cm kortet bestående af 4 km2. Det udsnit de får er forstørret og højdekurverne er tegnet op med


Side 18 af 20

sort, så de bliver mere tydelige.

Billede 11

Eleverne får hver et udsnit og farvelægger nu højdeintervaller, dvs. en ny farve for hver højdekurve.

Eleverne vil med denne øvelse få en mulighed for, at lære at nærlæse et kort og blive bevidste om,

hvor/hvornår det går op og ned. Når eleverne er færdige vil det forhåbentlig tydeligt fremstå for dem,

hvordan landskabet er formet. Når alle eleverne er færdige sammensættes alle deres udsnit og 4 cm-‐kortet

skulle nu gerne fremtræde med indfarvning af højdekurve, dog lidt større end originalen. Det er selvfølgelig

vigtigt at de samme højdekurver blive farvelagt med de samme farver, så det er noget man som underviser,

skal have forberedt godt.

Der kan nu snakkes om hvilken betydning det har, at man har farvet kortet. Hvilke landskabsformer træder

frem i landskabet? Kan vi anvende nogle af de tidligere anvendte begreber og landskabsformer?

Der introduceres til den efterfølgende ekskursion.

Ekskursion 7. + 8. + 9. + 10. + 11. lektion

For at eleverne får mulighed for, at få en større forståelse for landskabsformerne har vi valgt at lægge en

ekskursion i forløbet.

Udstyr til ekskursion

• Spade -‐ til jordbundsprøver

• Olsens Enke -‐ til at måle PH med


Side 19 af 20

• Glas -‐ til jordbundsprøver

• Kamera -‐ eleverne har også mobiler de kan tage billeder med

Plan for turen

8.15 Mødes på skolen

8.30 Afgang fra skolen

8.45 Første stop er Kong Svends Høj

Her skal der snakkes om lokalt landskabsdannelse og randmoræner. Det kan være oplæg fra

læreren eller eleverne.

9.45 Derefter kører vi gennem Smørumovre og ud mod Edelgave.

10.15 På marken mellem Smørumovre og Edelgave tager vi nogle jordbundsprøver. Alle grupperne

skal hver især måle jordens PH-‐værdi.

11.30 Så går turen til Ledøje, hvor vi tager et stop ved Lillesø. Her kan vi spise

frokost. Herefter snakkes der om dødisrelief, da vi spiser frokost ved et dødishul. Der

skal også snakkes om tunneldale og smeltevandsslette da vi kommer til at se det, når vi

cykler hjem til skolen.

12.10 Vi cykler hjemad og tager nogle korte stop på vejen. Der stoppes mellem Ammetoftbakke og

Lille-‐Smørum, hvor vi her vil kunne se tunneldale og smeltevandssletter.

13.20 Vi er hjemme igen på skolen.

12. + 13. lektion

Vi vil i disse lektioner samle op på, hvad vi oplevede på ekskursion. Derudover vil vi snakke om de

jordbundsprøver eleverne foretog på ekskursionen. Der vil være ca. 10 min. til hver gruppe til at fremlægge

den opgave de fik stillet i første lektion og løbende arbejdet på. Vi vil til slut samle op på forløbet om

istidslandskaber. Er der nogen løse ender? Har eleverne fået noget ud af det?

Sammenfatning

Landskabet på 4-‐cm kort 1513 I Ballerup NV er meget varieret. Det ses tydeligt ved en analyse af

kurvebilledet og specielt ved en terrænprofil og indfarvning af højdeintervaller. Området er som resten af

Danmark meget præget af istiden. Det er de sidste isfremstød i Weichselistiden, de ungbaltiske isfremstød,

der har præget landskabet i Ballerupområdet. Der er en stor variation i landskabet, her ses både


Side 20 af 20

tunneldale, hedeslette, moræneflade, randmoræne, marint forland og ikke mindst dødislandskab.

Smørum og omegn har utrolig mange ting at byde på. De har mange rekreative områder for både børn og

voksne. Golfbanen i Smørum er et af de rekreative steder i området, som giver størst økonomisk udbytte.

Mange tager til Smørum og spiller golf. Man behøver ikke at være medlem i Smørum golfklub for at spille

og der er derved mange, som kommer langvejs fra for at spille golf. Derudover har klubben udviklet sig

meget de sidste 10 år og har utrolig gode golf faciliteter.

Der findes mange planteskoler og gartnerier i området. Der er bl.a. en planteskole i Pederstup hvor mange

fra Ballerup og Smørum køber blomster, planter, træer ovs. Mellem Pederstrup ligger der et stort gartneri,

som distribuerer en masse varer rundt til andre steder i Danmark. Det er bl.a. agurker og pelargonier. I Lille

-‐ Smørum er der endnu et stort gartneri som bl.a. laver roser (Gunnars Planter). Han er også en af

hovedsponserne for den lokale fodboldklub LSF. Derudover findes der mange store som små landbrug i

området. Edelgave er et af de størte landbrug, der er i området af vores kort. Vi vil klart mene, at man har

forstået at udnytte områderne på bedste hvis. Området består af en meget næringsrig jord, hvor man

virkelig har forstået at udnyttet området til landbrug.

Nogle af de mest eftertragtede aktiviteter i området for børn og unge er:

• Rideskolen i udkanten af Ledøje

• Fodbold klubberne: Ledøje Smørum fodbold og Stenløse Boldklub

• Smørum gymnastik som forgår i en af de nyeste gymnastik haller i Danmark

I de tæt bebyggede områder, hvor der ikke ligger huse eller lejligheder, er der bygget grønne områder og

legepladser.

Litteraturliste

Andersen, Torben et. al.(2006): Geografihåndbogen, 4. udgave, 2. oplag, Systime A/S

Christensen, Leif (1992): Naturgrundlag, Menneske og Miljø, 1. udgave, 1. oplag, Forlaget MERCATOR

Clausen, Ole B. et .al.(2007): Geografi. Fag og undervisning, 3. udgave, 2. oplag, Geografforlaget

Tomas Westh Nørrekjær (2010): Naturgeografi C, 2. udgave, 2. oplag 2010

lars)bo)hansen)30281002) …i+ballerup+-+udkast.pdf · geografi)indstillingsopgave)1) hold)...

Documents