'~ Tidsskrift udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 l December 2005

WWF

Levende

Beskyt havet omkring os

I Danmark er der ingen mennesker, der lever mere end max. 50 km fra havet. All igevel bliver den

havnatur, der gemmer sig under bølgerne ofte over-

set. Det er paradoksalt, at et land omringet af vand lukker øjnene for, at også naturen i det blå dyb skal

beskyttes. En ny undersøgelse fra WWF Verdens-

naturfonden viser, at beskyttelsen af den sårbare havnatur er helt utilstrækkelig i

Danmark. De såkaldte "beskyttede

områder" til havs er udpeget tilfæl-digt, og de er a lt for dårligt

beskyttede.

Forhåbentlig vil de danske myndig-

heder snart få øjnene op for, at

havet også har krav på beskyttelse. Vi gør vores i WWF for at sætte

havet· på dagsordenen. Havet er ikke blot, hvad man ser på en gåtur langs

standen. Det er store naturarealer på

havbunden på lavt vand og på dybt vand samt a lt det

liv, der findes i vandmasserne. Det er her, noget af det sidste af Danmarks vi lde natur udfoldes.

Mennesker har altid levet af havet - i Danmark og

i resten af verden. Og i dette nummer af Levende

Natur kan du opleve havets natur fra mange sider-

lige fra det undersøiske landskab i Kattegat til hvalhajer i Filippinerne.

Det er opløftende, når vi i vores arbejde med havets natur oplever positive resu ltater som i den lille kystby Donsol i Filippinerne, hvor mennesker

samles om at passe på de lokale hvalhajer. Her har man satset på unik turisme med levende hva lhajer

som levevej i stedet for at sælge produkter fra døde

hajer. Det har givet befolkningen et fællesskab omkring hvalhajerne, der tumler sig i havet ved

DonsoL

WWF arbejder for, at vi også i Danmark vælger den langsigtede løsning for havet omkring os.

l

Vi kan ikke være bekendt, hvis vi efterlader et hav

så blankt og kede ligt som bunden af et badekar ti l de kommende generationer, når det kunne være et

hav fuld af enestående natur. Det budskab frem-

hævede jeg over for dansk fisker i ved en konference for ny! i g, hvor jeg samtidig understre-gede, hvordan WWF arbejder for at hjælpe dansk

fiskeri på vej i en mere bæredygtig retning. Hvis fiskeriet brugte mere skånsomme redskaber, så kunne vi undgå, at fiskernes trawl var med til at

ødelægge noget af den helt særlige natur, der gem-mer s ig under havets overflade.

Fødevareministeren har ikke gjort vores arbejde nemmere med den nyligt vedtagne reform affiske-riet i Danmark, som forærer de s idste fisk kv it og

frit til fiskerne, uden at der følger klare krav om

miljø- og naturhensyn med gaven. Den nye reform er et hasardspilmed de danske farvande, som

Danmark ikke har råd til.

Dette ændrer dog intet ved, at vi i WWF vil

fortsætte arbejdet for at fremme fiskeri , der ikke skaber alvorlige problemer med bifangst og udsmid. Og det kan stadig lade s ig gøre . Samtidig

arbejder vi for, at havnaturen i Danmark beskyttes.

De s idste mange års foru rening og udnyttelse af havet har sat kedelige spor på havbunden.

Hvis vi skal undgå, at dyr og planter bliver mast af

trawl og forurenet af olie, så må der komme en bedre lovgivning fra offentlig s ide. Vi insisterer på,

at de danske myndigheder husker på, at der også er

liv, der skal beskyttes under havet. Der er ingen tvivl om, at vi kan gøre det bedre for

havet omkring os.

Kim Carstensen, generalsekretær

WWF- World Wide Fund for Nature - er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljø-

problemer. WWF er repræsenteret over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdel ing. Formålet med WWF's

arbejde er at bevare naturens mangfoldighed, at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at

bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer og energi. ~ WWF

Grå revhaj med sugefisk Foto: O WWF l Catherine Ho11oway

Levende Natur Nr. 4- December 2005 Tidsskrift for Internationa l naturbevarelse

Udgivet af WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F, 2200 København N Telefon 35 36 36 35 Fax 35 24 78 68 www.wwf.dk e-mail: wwf@wwf.dk Giro nr. 500-2001

Man kan blive medlem af WWF ved at betale minimum 275 kr. om året. Levende Natur udsendes gratis ti l medlemmerne.

Re daktion:

Ansvarshavende redaktor Journalist Nanet Poulsen (DJ)

Kommunikationsmedarbejder Constance Hegner

Generalsekretær Kim Carstensen

Miljofagllg medarbejder Tommy Dybbro

Marketing- og fundralsingchef Martin Kent Andersen

Layout DesignNew/ Lenny Larsen

Tryk Svendborg Tryk

!;j FSC

Mixed Sources Produet group from well·managed fores t s, controlled sources and recycled wood o r fiber \WIW.fsc.org Cert no. SW·COC-727 O 1996 Forest Stewardship Council

l

Indhold

Hajer skal ses

Det er meget bedre end at spise dem.

Med Levende Natur i Filippinerne hvor der ikke er hajsuppe på menuen. Men hvor hajen all igevel giver brød på bordet.

Portræt af et WWF projekt der skaber succes for både mennesker og natur. Af Lene Topp, regional koordinator WWF

Hajer æder da mennesker

Eller er det omvendt? Myterne om de farlige

hajer er stærkt overdrevne. Til gengæld dør 12 millioner hajer om å ret for menneskehånd. Af Peter Blanner, hav- og fiskerimedarbejder WWF

Verdens bedste plet

Prins Henrik fortæller, hvorfor Ha Long bugten i Nordvietnam - efter et langt liv

med uendel ig mange rejser - er blevet hans

favori tsted på jordkloden.

Forrygende håndværkere

Den roder og regerer og aser og maser.

Bæveren flytter rundt på naturen.

Og termitten bygger klimastyret bolig. Af Tommy Dyb bro, miljøfaglig medarbejder WWF

Ingen hensyn til havbundens herligheder

Danske myndigheder glemmer havnaturen, ford i de ikke kan se den. I visse områder

aner vi dårligt nok, hvilke naturperler der

ligger på den danske havbund. Ubegribelige dispositioner betyder helt unødvendige pres

på værdifuld natur.

Af Thomas Kirk Sørensen, havbiolog

Leve n de Natur nr. 4 - 2 0 05 3

Hajer for livet

4 Levende Natur nr. 4 - 2005

Den skabte irritation og vrede. Og den skræmte livet af fiskerne, når den med sin enorme krøp pludselig dukkede op til overfladen. l dag er der ingen ende på venskabet. l Donsol spiser man ikke hajer. Man lever af dem. Af Lene Topp, regional koordinator WWF

l

En gigantisk succes Vi befinder os i Bicol provinsen i Filippinerne, i en lille by ka ldet DonsoL Før ville man nok be-tegne Donsol som en soveby, men i dag sker der rigtig mange ting i det lille samfund. Lige nu er byen i gang med at arrangere den årlige Butanding Festival. Butanding er det lokale navn for ver-dens største fisk, hvalhajen. Fiskerne i Donsol har altid kendt til butanding, men der har ikke været tale om et varmt venskab. Hv:a lhajerne har skabt megen irritation og vrede, når de har ødelagt fiskernes net, og når de har skræmt livet af fiskerne ved pludselig at dukke op til overfladen med deres enorme kroppe. Men så i 1998 foranelrede verden sig i det lille samfund. Rygterne om de mange hvalhajer var nemlig sluppet udenfor distriktet. Folk udefra gjorde Donsols beboere opmærksomme på, at kil-den til deres irritation faktisk var en skatkiste, der kunne bruges ti l noget bedre end irritation -nemlig turisme. Den lille kommune vidste ikke, hvordan den skulle gribe det an. Men man tog udfordringen op og bad WWF om hjælp til at udvikle hvalhajturisme i DonsoL Skønt fiskerne i Donsol måske nok har haft lyst, så har de. aldrig slagtet hvalhajer i området. Men da rygterne om tilstedeværelsen af hvalhajer i Donsol bugten spredtes, kom der snart store fisker-både udefra. De så et potentiale for store penge, og flere store hajer blev dræbt, inden et forbud mod fangst af hvalhajer i Filippinerne blev indført i 1998. æsten samtidig havde Donsols lokale myndigheder besluttet at gøre en 15 km lang zone ud for kysten til beskyttet område for hval ha-jerne. Men da der var tale om en lokal beskyttelse, måtte Donsol selv løse problemet med at få reglerne gennemført. Det skulle vise sig ikke at være så nemt.

DEN LOKALE HVALHAJS TASK FORCE RYKKER UD WWF ved, at hvis hva lhajen skal beskyttes, må man fokusere på dens habitat, der i dette tilfælde samtidig er de lokale fiskeres vigtigste naturressource. WWF har derfor været med til at etablere en lokalTask Force og stillet en båd til rådighed for den. -

Levende Natur nr. 4 - 2005 5

Hajer for livet

Vi er på besøg hos Aguinaldo Manrique, der er formand for Don-

sols Task Force. Gruppen har 30 medlemmer. De er fra medierne, fra den lokale regering, kirken, søværnet, politiet og retssystemet

og fra fi skersamfundene. En blandet skare med det fælles mål at

beskytte områdets naturressourcer ti l fo rdel både for hvalhajerne og Donsols beboere.

- Det er de store fiskerbåde, der er vores største problem, for de

kan på en nat tage lige så mange fisk, som vi lokale tager på et helt å r i vores små både, fortæller Aguinaldo.

- De store både ejes ofte af rige, indflydelsesrige fo lk, og det har

da også hidtil vist sig, at ingen illegale fiskere er blevet retsfor-fulgt. Det er ikke ufarlig t at sætte sig op mod de store, for de har

som regel våben om bord. Og vi tænker naturligvis meget over, at

det en dag kan gå galt, og et af vores medlemmer kan blive dræbt.

Efter en veloverstået og nogle gange temmelig anstrengende svømmetur med hval hajerne, bliver man atter samlet op af den lokale udriggerbåd. Hvalhajturismen foregår fra disse både.

Allerøverst oppe på bommen står vores spotter og kigger efter skygger i vandet. På hver båd er der en spotter, skipper, hjælper og en BIO (butanding interaktion officer), der er den lokale betegnels~ for en guide.

På trods afbekymringen er det tydeligt , at medlemmerne afTask force er stolte af deres bedrift. De ved, at de er med til at bryde

med det, der har været normen i store dele af Filippinerne, nem-

lig best ikkelse og accept af illegale akt iviteter. Et krav til med-lemmerne er da også, at de under ingen omstænd igheder må tage

imod bestikkelse. Hv is det sker, er det ud. Så når Aguinaldo be-

skriver medlemmerne, er det med ord som "modige", "discipline-rede" og "altid rede". Det er også tydeligt for os, at mange af de

unge i byen ser op tilmed lem merne afTask Force. Det er blevet

trendy at være som dem.

6 L ev e n de Natur nr. 4 - 2005

UN IK TURISME

Vi sidder på rad og række på udriggerbådens bambusræling. " Hold jer klar", kommer det fra vores Butandi ng l nteraktion Of-

f icer (BIO), der er hvalhajturismens betegnelse for en guide. Der er i d{g 28 BIO-guider i Donsol, og disse trænede guider er en del af det setup, som WWF har etableret for turismen.

Der er en god spotter ombord. Han står og spejder fra den øverste position på båden, og er den der di rigerer båden i retning af hval-

haj~rne. WWF har også etableret regler om, at man ikke må dyk-ke med fla sker med hvalhajcrne, man må ikke fotografere med

blitz, man må ikke røre ved hajerne, og man skal holde s ig mindst

tre meter fra dem. For bådene har man den regel , at der kun må være en båd ad gangen omkring en hval haj. Alle reglerne er skabt

for at bevare hva lhajerne i om rådet . På kommando hopper vi alle i vandet og svømmer i retning af

skyggen i vandet. Vi kigger ned, og frem af dybet komme r hund-

redvis af hvide prikker - og så kan man se den enorme' fisk, der mest af alt ligner en hval. Vi svømmer a lt hvad vi kan ved siden

af og betragter den vidt åbne mund, de ns myst iske lille øje, de

fem gigantiske gællespræk ker, rygfinnen og t il sidst den enorme hale, der svinger fra s ide til s ide - og det er faktisk den, der få r

hvalhajen til at ligne den fisk, den er. Efter nogle mi nutter for-

svinder den atter ud af syne i det grønlige vand. Udenlandske tur ister er begyndt at fi nde til DonsoL 1-lovedsæso-

nen er kort - fra marts ti l maj - men de lokale ser den ekstra ind-

tægt som kærkommen, og når sæsonen er s lut, e r BIOerne og spotterne atter f iskere og landmænd. Nu er man også begyndt at

se s ig om efter andre turistmål i området. Der er både vulkaner,

huler og interessante byer i nærheden af DonsoL Så der er masser af oplevelser at supplere med.

52 PÅ FIRE DAGE - SLÅ DEN! Snart er sæsonen slut, og hval hajerne forsvinder fra Donsol -

men hvorhen? Man ved fortsat alt fo r lidt om disse prægtige f isk.

Og nok er hvalhajen blevet fredet i Fil ippinerne, men s lagtn inger foregår stadig andre steder i verden, og et nyt marked for hvalkød

i Taiwan - under betegnelsen Tofu Haj -har sat både priser og ef-

terspørgsel op.

Donsols a ktive beboere er klar over, at beskyttelse af "deres" hva lhajer ikke er et rent lokalt an liggende. I øjeblikket forhandler

de derfor med nabokommuner for at få dem til at beskytte områ-der ud for kysten. Dialogen er god, og lykkes den, kan en gruppe

af kommuner i fællesskab efterhånden lukke hele bugten for ude-

frakommende fiskerbåde. Og med WWF og de internationale tu-

ri ster i ryggen bevæger Donsol sig st ille og roligt ind på den in-ternationale scene.

Ti lbage på båden e r alle pustende og ekstatiske, og snakken går. Dette er både aktiv, imponerende og un ik turisme ! For mange er

det e n drøm, der går i opfyldelse, fo r hvor mange steder kan man

komme så tæt på et af verdens allerstørste vildtlevende væsner? "Hvor mange hvalhajer har I set?", hører vi nogen råbe. Det er

Task Force båden med vores venne r, der er ved at "følge" en stor

fiskerbåd ud af bugten. "52 styk", kan vi svare, for det blev fa k-ti sk til mødet med 52 hva lhajer på fi re dage. -

Levende natur -levende lokalsamfund

Et af WWF's kerneformål er at sikre na-turen - ikke bare for naturens egen skyld, men også som livsgrundlag for de mange mennesker i verden, der lever i, med og af den. Langt storstedelen af vores projekter beskæftiger sig derfor - ud over naturbevarelse - også med temaer som fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af civilsamfundet. Donsol projektet er et lysende eksempel på sådan en tilgang til vores arbejde. Med udgangspunkt i verdens storste fisk, hvalhajen har WWF i snart fem ar arbejdet sammen med Donsols beboere om udvikling af en bæredygtig og mere givtig forvaltning af områdets ressour-cer. Og meget tyder på, at det er lykke-des. l Filippinerne inddeler man provinserne i kategorier efter graden af fattigdom, og provinserne i kategori seks horer til de allerfattigste. Da WWF startede vores aktiviteter i Donsol, lå Bicol provinsen

i kategori fem. Men i dag nærmer den sig hastigt kategori fire. Tingene bevæ-ger sig i den rigtige retning for DonsoL Men en ting er fattigdom. En anden ting er illegale aktiviteter og korruption. Tun-ge emner som plager Filippinerne og ofte er vanskelige at få gjort noget ved. Men i Donsol er den lokale T ask Force blevet en institution, der er med til at sætte normen i lokalsamfundet - en norm, der siger, at man ikke lader sig bestikke, og at man er ærlig og kæmper mod ulovligheder. Meget andet er fulgt med, for befolknin-gen har fået ojnene op for de store sam-menhænge. Nu taler man også om, at floden, der producerer den plankton, som hvalhajerne spiser, skal holdes fri for forurening. Man har sat træplant-ningsprojekter i gang på områdets ellers meget bare skråninger. Man arbejder med affaldsindsamling, udvikling af nye turistmål -og meget meget mere. Og tænk- det hele startede med nogle hval hajer, der tumlede sig i bugten ud for Donsol l

l

Medlemmer af den lokale T ask Force sammen med Lene Topp og de lokale WWF folk. Forrest i midten gruppens leder.

Jamen det er jo Lene Top p sammen med en hval haj! De store fisk kan svømme stærkt. Det er fint, hvis man starter ved hovedet og lige så stille betragter dyret passere forbi - sluttende med den store svingende hale, der tydeligt viser, at dette er en fisk og ikke en hval.

Levende N atur nr . 4 - 2005 7

Af Lene Topp, regional koordinator

WWF

................................................... Hajer for livet

Bifangst

Bi fangst menes at udgøre den største trus-scl mod verdens hajer. En af årsagerne er de ekstremt destruktive drivgarn. l Euro-pa er det specielt spanske og italienske tun fiskere, der har anvendt nettene, og i Asien er det hovedsageligt de japanske, taiwanesiske og sydkoreanske skibe, der anvender disse net. Drivgarnene består af meget fine nylon-net, der fl yder i eller lige under overfladen og 15-30 m ned i vandet. De er set helt op ti l 65 km lange. Nettene er fast~ort ti l fi-skerfartøjet eller driver frit i vandet som et undersøisk edderkoppespind. Der er et enormt spild ved metoden, da op til 40-50% a f de fi sk, der hænger fast i nettet -ofte i gællerne - mistes når nettet hives ind . Og hvis fiskene allerede er skadet, dør de efterfølgende. Nettene har derfor også fået betegnelsen "walls o f death". Metoden gør det umuligt at fiske efter en bestemt art. Også delfiner, sæler, skild-padder og fugle ryger med i købet. Derud-over river de fine d rivgarn sig ofte løs og driver omkring som spøgelsesnet, som stadigt flere fisk og havdyr vikles ind og dør i. Ti l sidst bliver garnene så tunge af deres døde byrde, at de synker til bunds. Også enorme fisk som hvalhajer går til i drivgarnene. Drivgarn er i dag forbudt i store dele af verden. l Europa hat' der fra 2002 været forbud mod anvendelse af drivgarn til tun-fi skeri i Nordsøen og Middelhavet. Des-værre er mange af garnene efterfølgende blevet solg! tillande uden for EU - og mange steder i Asien anvendes drivgarn fortsat i stor sti l.

Finning

Finning går ud på at fange hajen, skære fi nnerne af den og smide resten ti lbage i havet - ofte mens hajen stadig er i live. Finning eskalerede i 1980'erne. Jagten tog ingen hensyn til arter. l Europa udviklede Spanien sig på få år til at blive verdens

største hajfinneeksportør - en position Spanien fortsat besidder. Mellem 1995 og 2002 eksporteredes der alene fra Europa 6500 tons tørrede haj fi nner (il det kinesi-ske fastland.

l perioden 1980 til 2000 er verdenshande-len med hajfinner øget fra 3000 Ions til 11 .732 tons - og vi taler altså kun om regi-streret handel med f inner. l en stor del af verden er der nu indført forbud mod denne grusomme metode og det forfærdelige spild af verdens ressour-cer, som den er udtryk fo r. Men der fanges fortsatmange millioner hajer hvert år ude-lukkende for at få finnerne skåret af. (EU indførte forbud mod fi nning i 2003).

Overudnvttelse

Fiskeri verden over har en tendens til at udnytte en artsressource til bristepunktet for så at fortsætte til en anden. En sådan overudnyttelse af bestemte arter er også gået ud over hajerne, blandt andet hval ha-jen. For blot få år siden lanceredes hvalhajkød under betegnelsen Tofu Haj i Taiwan. På kort tid blev hvalhajkød gjorttil verdens mest kostbare hajkød. Ud for Indiens vestkyst, hvor hvalhajerne hvert år kommer for at yngle, er nedslagt-

ningerne taget til i omfang. l en kort år-række blev omkring 1000 hvalhajer slag-tet om året alene ud for Gujarat. Kampagner, blandt andet med hjælp fra re l i g i øse ledere, har dog så sent som sidste år med ført et næsten stop for nedslagtnin-gerne, og der er indført forbud . Indien sy-nes nu i stedet at ville satse på hvalhajtu-risme - ligesom DonsoL Men trods forbud er odds ofte imod hval-hajerne. l Fil ippinerne hævede opkøberne straks priserne med 300-400 %, da forbu-det mod slagtning af hvalhajer trådte i kraft. Dette forstærker presset for at finde alternative leveveje for de fattige fiskere, der tid ligere har levet af denne jagt.

Løsninger

Nogle af verdens fiskersamfund melder om store fald i bestandene, og videnska-ben omtaler fald på 80-85% inden for de sidste 15 år. Noget er gået rivende galt! For at !Jerne truslerne er der brug for glo-bale aftaler. Mange hajer migrerer over store afstande, og viden om disse migrati -oner er stadig begrænset. Hajen er en glo-bal ressource, og effekten af en nat ional lovgivning kan meget nemt blive undermi-neret, når dyrene bevæger sig ind i andre nationers farvande. WWF har i flere år arbejdet internationalt for at få indført kvoter i haj fiskeriet og for at få besky ttet de bestande, der nærmer sig kollaps. Der er mange steder i verden efterhånden regler for både bifangst og finning, men disse regler drejer sig udelukkende om metoderne, ikke om arterne. Derimod har der de sidste år været positive signaler fra Cl TES (Convention on International Tra-de in Enelangered Species), hvor marine arter for nylig har fundet vej til Washing-ton konventionens lister. l 2002 blev hval-hajen noteret under Appendi x Il, og sidste år kom den store hvide haj på listen. En plads i Appendix Il betyder, at der kræves regler for både eksport og import og bevis for at handlen er bæredygtig. --

Lev e nd e N a tur nr. 4 - 2 00 5 9

Hajer for livet

l

, Seks mennesker dør om året i et hajgab. 12 millioner hajer dør om året af at blive fisket af mennesker.

Af Peter Blanner, hav- og fiskerimedarbejder WWF

Hajer æder mennesker. Gør de ikke? Hajer er far lige for mennesker! Hajer angriber og æder menne-sker. Historierne og myterne om de farlige hajer er vi ldt over-

drevne og er ganske enkelt ikke rigtige!

Ud af de ca. 400 arter af hajer, der findes i verden, er det kun fire, der er ansva.rlige for langt de fleste hajangreb. Og der er på

årsbasis i gennemsnit seks mennesker i verden, der dør efter at

være blevet angrebet af en haj . Til gengæld er der ca. 12 millioner hajer, som hvert år dør af at blive fisket af mennesker.

Hvidhaj druknet i drivgarn

Hajer har i århundreder været f isket intensivt. Kødet fra mange

arter er meget velsmagende - fra enkelte arter, for eksempel

grønlandshajen er det dog nærmest uspiseligt. Herhjemme har det dog aldrig været udbredt at spise haj kød. Og hvis man vil sæl-

ge pighajkød i Danmark, camoufleres det ofte under navnet

"kongeål" for at få danskerne til at sætte tænderne i det. Skindet med hudtænderne på er blevet brugt som sandpapir, og

uden hudtænder som støvlelæder. Hajens lever indeholder store mængder A-vitamin, og både i Californien, Austral ien og Nord-

IO Le v ende Natur nr. 4 - 2005

atlanten har der været et stort fiskeri baseret på at skaffe hajlever

ti l levertran.

l Californien kollapsede hajfiskeriet a llerede før 1950, og i Nord-atlanten g ik det meget hårdt ud over bestanden af grønlandshajer

og brugder, fordi leveren kan veje op til 1/3 af hele dyret. Om-

kring 1950 var bestandene af hajer fisket så langt ned, at det lig-nede et totalt kollaps. Men heldigvis kom videnskaben hajerne til

hjælp, da det syntetiske A-vitamin blev opfundet. Det betød, at

fiskeriet efter brugde og grønlandshaj faldt betragteligt. I vore dage er det andre dele af hajerne, der udnyttes. En udbredt

anvendelse er hajbrusk i mange forskellige helsekostprodukter.

Og i Østen, især i Kina, har hajfinnesuppe været en del af den fi -nere madtradition i århundreder.

ROVDRIFT I NORDATLANTEN

Efterhånden som de almindelige fiskebestande i de kystnære far-

vande som for eksempel Nordsøen er blevet overudnyttet, er

mange fiskere gået over til at fiske efter hajer. Markedet for både hajkød og især hajfinner til det østasiatiske marked har været støt st igende.

Når man tænker på hajernes langsomme vækst, deres lange gra-viditet, og hvor få unger de føder, er det ind lysende, at bestande-

ne kun kan bære et meget beskedent fiskeri. Pighajfiskeriet i Nordatlanten steg fra 800 tons i 1940 ti l 50.000 tons om året i

1950. I 1950'erne og 1960'erne lå det oppe på omkring 40.000 tons pr. år. Da man nåede frem ti l 2002, kunne der ikke fanges

mere end 1800 tons pighajer.

Det er også gået støt nedad for fiskeriet efter sildehaj. l dag er be-standene af mindst otte af de mest fiskede hajer i Nordatlanten

kraftigt reduceret. Bestandene er skrumpet voldsomt ind efter et

årelangtoverfiskeri - og dette uden at der internat ionalt er blevet

sat grænser for fangsterne. •

Hajer betyder balance i naturen Hajer udgor typisk toppen af have-nes fodekæder og har derfor en meget væsentlig rolle som regula-torer af okosystemerne. Et okosy-stem, hvor hajerne er fisket op, bry-

der nemt sammen. Og forekomsten af haJer er en klar indikator på, at et okosystem er velfungerende. Hajer findes overalt i verdenshave-ne - på lavt vand, pa dybt vand, i troperne, i arktiske og antarktiske

Flere hundrede hajarter Hajerne har stort set ikke ændret udseende de sidste 200 millioner år - de er nogle af verdens mest succesfulde dyr. Hajer lægger æg eller foder levende unger. Nogle arter holder pa ungerne efter at blom-mesækken er brugt op, hvorefter de forstklæk-kede unger æder æg og yngre fostre. Hajens graviditet varer længe, mellem 9 og 24 måneder afhængig af arten. Hajer får kun ganske få unger, i snit 2-3om året.

farvande, bundlevende og frit-svommande i de åbne farvande, i ferskvande. Verdens storste fisk er en haj. Det er hvalha]en, som lever af plankton, på samme måde som brugden.

Mere fredeligt dyr end hvalhajen skal man lede længe efter. Der er meget bedre og mere lang-sigtet okonomi i at sejle dykker-turister ud for at se hvalhajer end i at jagte og fange hajerne.

Øverst tv: Grå revhaj. Nederst tv: Hammerhaj. Th: æg kapsler

Levende Natur n r 4 - 2005 I l

Ha Long bugten i Nordvietnam blev erklæret Verdensarvområde af Unesco i 1994. Det består af 1600 øer og holme primært af kalksten, mellem 5 meter og 200 meter høje. De fleste øer er ubeboede, 600 af dem har ingen navne og alle bevoksede med tropiske planter. På øerne findes der masser af grotter og drypstenshuler. Udover krybdyr, pattedyr og masser af fugle findes der mere end 1000 fiskearter i Ha Long bugten. WWF har i samarbejde med IUCN for nylig organiseret meget succesfulde workshops i Ha Long bugten med det formål at uddanne de lokale myndigheder til at beskytte de truede havskildpadder.

12 Levende Natur nr. 4 - 2005

,

l Levende Natur har talt med WWF Verdensnaturfondens Præsident, som ikke er i tvivl om, hvor han personligt finder verdens allerbedste sted.

Med Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen i Ha Long bugten Ha Long bugten i Nordvietnam var stedet, han besøgte fors/e gang som 5-årig, og hvor han er vendt tilbage til flere gange i livet både som ung og voksen. Prins Henrik genså sii sent som for et par år siden stedet, der livslangt er blevet en referencefor alle andre naturoplevelser.

" Ha Long bugten var det første sted, der faldt mig ind, da WWF

spurgte mig. Men så tænkte jeg: Er det nu sandt , er det virkelig det bedste aJ alt? Jeg har rejst meget i mit liv, flere gange rundt om Jorden. l e n alder af 71 å r har jeg set uendelig meget. A Il ige-

vel er jeg 100 procent s ikker: Ha Long bugten er verdens smuk-keste sted. Når man kommer sejlende, ser man gradvist kæmpe kalkstens-

formationer, der stiger op af vandet. De ligner morkler eller

svampe. De har alle størrelser og står der som et keglespil i van-det. Der er hundreder af dem. Mange er ubeboede, og de fleste af

dem dækket af tropisk vegetation.

Det er smukt og malerisk. Øerne er som perler i en perlerække,

og hele tiden dukker der nye overraskelser og indt ryk for alle

sanser frem. Her finder man en harmoni me llem a lle former for skønhed: Geo-logisk og geogra fisk, en oase af vandet, klipperne, lydene, plan-

terne og dyrene. Her findes ørne, papegøjer og aber. Hvidt, sort

og rødt sand. Små vige, vilde orkideer, palmer, lianer. Men stedet er også beboet af fiskere, som a ltid har levet her. Det helt særlige

er, at mennesker her lever af naturen og med naturen i en harmo-

nisk balance. De lever i en sådan samklang med omgivelserne, at de ser ud til ikke at kende til stress. Men harmonien ændrer sig,

for der kommer mange turister. Der bl iver bygget. Fiskerbådene

har fået motorer, og fiskerne f lytter fra pælelandsbyerne ind på strandene. Der er støj og bevægelse, man når langt omkring. Ud-

viklingen er i gang og skal have lov at ske. Men a lligevel er det

stad ig mit bedste sted. Omkring Phuket i Thailand og Quilin floden i Sydkina kan man

opleve den samme naturlige skønhed og atmosfære. Men Ha

Long bugten er mange gange større og derfor enestående."

Levende N atur nr. 4 - 2005 13

E-mal i til WWF

Generelle henvendelser: wwf@wwf.dk

Administrationsafdeling: accounts@wwf.dk

Miljofaglig afdeling: conservation@wwf.dk

Marketing· og fundraisingafdeling: fundraising@wwf.dk

Kommunikationsafdeling: presse@wwf.dk

Levende Natur: levende.natur@wwf.dk

lnt~raling lndlgenous and Gender Aspects In NatUtal Resource Mana~t

Sama~bejde med indfødte folk Indfødte mænds og kvinders forhold til og viden om naturen er tidligere af miljøorgani-sationer b levet betragtet som uinteressant og gammeldags, på trods af at de indfødte har overlevet af og i naturen gennem tusinder af år. Men det skal være anderledes, konkluderer et projekt af WWF, Kvindernes Ulandsudvalg, Nepenthes, IWGIA og Dansk Institut for Internationale Studier. Et nyt netværksprojekt sætter

fokus på, hvor vigtigt det er at inddrage indfødte mænd og kvinder aktivt i forvaltningen af naturressourcer. Målet er at skabe et mere ligeværdigt samarbejde, der kombinerer traditionel viden med moderne forståelse af naturforvaltning. Et af projektets resultater er publikationen "lntegrating lndigenous and Gender Aspeels in Natura/ Resource Management - Guidelines for Practitioners". Den kan rekvireres gratis hos WWF på telefon 35 36 36 35 eller dawnloades på www.ignarm.dk

Nyt WWF unde~visningsmate~iale om G~ønland "Hold balancen • i et bæredygtigt liv" er titlen på nyt undervisnings-materiale fra WWF, der har udarbejdet en gratis undervisningsavis og en plakat om Grønlands natur og miljø. Materialet er rettet ti l den grønlandske folkeskole og kan bruges i projektorienteret undervisning eller en temauge. Der findes aktivitetstorslag i avisen, og den kan være inspiration for eleverne til at komme i gang med at diskutere bæredyg-tighed- lige fra affalds· sortering til klimafqrandringer. Den indeholder for eksempel opgaver og henvisninger til relevante hjemmesider og bøger. Materialet er distribueret t il alle folkeskoler og gymnasier i Grenland af hjemmestyrets undervis· ningsmiddelforlag llinniusiorfik. Avis og plakat kan hen-tes som pdf·filer p!J www.wwf.dk

14 Levende Natur nr. 4 - 2005

~v til WW WWF Verdensnaturfonden har med stor taknemmelighed modtaget 1.000.000 kr. i arv fra boet efter Vagn Aage Kjøller-Jørgensen samt 200.000 kr. fra boet efter Ebba Bandholtz Rasmussen. Desuden har WWF modtaget et legat på 50.000 kr. fra boet efter Ane Marie Kamp Jensen. Arven går ubeskåret til indsatsen for naturen, idet WWF Verdensnaturfonden er fritaget for at betale arveafgift.

P~ ikke god n o WWF har sammen med 92-gruppen lavet en evaluering af den · danske regerings klimaprojekter i udlandet. Regeringen har afsat 1.130 mio. kr. til køb af kvoter fra projekter i Østeuropa og i ulande. Kvoterne skal bidrage til at opfylde Danmarks forpligtelse til frem til år

2012 at reducere det samlede udslip af drivhusgasser med 21% af niveauet i 1990. Evalueringen viser, at de danske klimaprojekter ikke er gode nok. l alt er 32 projekter på tegnebrættet, hvoraf 23 skal gennem-føres i ulande. Selvom det er Danida, der står som tovholder, bidrager projekterne ikke til bæredygtig udvikling i de lande, hvor de gennem-føres. Det skal de, ifølge de internationale regler. Ingen af projekterne opfylder WWF's Gold Standard for klimaprojekter i udlandet. WWF mener, at resultaterne er for dårlige og opfordrer regeringen til at lægge kursen om, så danske klimaprojekter i udlandet opfylder deres formål. For eksempel kan regeringen bruge COM Gold Standard som kvalitetssikring. Rapporten "For meget fokus p!J penge og for lidt miljø -Analyse af Danmarks J/ og COM projekter" kan dawnloades på www.92grp.dk

Familiemedlemskabet ophø~e~ Interessen for WWF's familiemedlemskab har desværre ikke været stor nok, og derfor ser WWF sig nødsaget til pr. 31. december 2005 at lukke ned for familiemedlemskabet Alle, der har et familiemedlemskab, vil blive kontaktet af os inden udgangen af 2005. Vi vil i 2006 arbejde på nye t ilbud til familierne og børnene.

Støt WWF's efterårsindsamling og lå WWF's kalender 2008 Arktis er temaet for årets WWF kalender, som indeholder 12 fantastiske farvefotos med et udpluk af den helt særlige og smukke natur i Arktis, som vi gerne vil bevare langt ind i fremtiden. Alle, der bidrager med minimum 195 kroner, modtager WWF's Kalender 2006 med posten. Det er der allerede mange, der har gjort. Og det er vi rigtig taknemme-lige for. l år har der desværre været en fejl i girokortet, da betalings-id ikke er korrekt på alle indbetalingskort. Det er vores leverandør, der har begået fejlen og dækker alle udgifter i forbindelse hermed. Hvis du er en af dem, der har haft problemer med at indbetale, så kontakt gerne WWF på telefon 35 36 36 35 eller e-mail: wwf@wwf.dk

De europælske lamlUer fra undtrsogtlttn tr 1 OruKetlulor at tale om den nye kemikalietov med medlemmerne al

Europaparlamentet Her ses det Ilahenske parlamentsmedlem Guido Saccom med nogle af dellagørn e.

Fyldt med kemi Vi ved godt, 11t der er mange kemikalier i vores hverdag. l oktober viste en ny undersøgelse fra WWF, at vi også har disse kemikalier i blodet. 13 familier i tre generationer fra 12 europæiske lande havde lagt arm og blod til undersøgelsen. Resultaterne viste, at mormødrene var dem, der havde flest kemikalier i blodet. Men børnebørnene havde flere for-skellige kemikalier end deres mødre. Også i den danske familie Kessel havde barnebarnet flere kemikalier end sin mor. Trods sine 12 år havde hun 22 kemikalier i blodet - et mere end sin mor på 43 år, der havde 21. Den 66-årige mormor lå højest med 32 forskellige kemikalier i krop-pen - blandt andet det forbudte insektmiddel DDT. Undersøgelsen understreger, at der ikke er styr på kemikalierne i dag - heller ikke på deres virkning. WWF arbejder derfor på at få Europa-parlamentet til at vedtage en skrap kemikalielov, der beskytter menne-sker og miljø. Læs mere pi} www.wwf.dk

'·

Liste pr. 15.10.2005

l

Danske virksomheder kan tegne firmamedlemskab af WWF ved at kobe en af fem forskellige firmapakker. Pakkerne koster mellem 1.850 kr. og 25.000 kr. om året. Isbjørnen og Havørnen er de to "største" pakker. Følgende virksomheder stolter WWF gennem firmapakken Havørnen ti110.000 kr. og Isbjørnen til25.000 kr.:

Isbjørnen lmexpo Trading AJS

AJS Dansk Shell Kunstner Lina Muret Jardorf

Ca non Danmark Lalandis AJS

Nybo Jensen Konfektion AJS Maersk Sesland

Rosler Distribution ApS Novo Nordisk AJS

Svend Erik Jespersen HD Reg. revisor OA Sikringer

Stæhr Stolladser AJS Procom A/ S

Øernes Ejendomskapital AJS Regner G rasten Film og TV ApS

Havornen Rosti AJS

Akzo Nobel Deco A/ S Saxo Bank AJS

Check Point Travet & Tours Schroder lnvestment

Dansk Industri Syndikat A/ S Management Seandinavia AIS

Danwo AIS (Johan Olsen) Skandinavisk Dæk Import A/S

Energi E2 AJS TDC AIS

Gamba Food AJS

Glaxo W elleorne AJS

TJ Transmission AJS

Troplea Aquarium Plant s AJS

Lad tiskene være i lred på dybet WWF har i lang tid advaret mod dybhavsfiskeriet Det Internationale Havforskningsråd IC ES, har også fået øjnene op for problemet, og har for første gang lavet videnskabelig rådgivning om fiskeriet af dyb-havsfisk. Problemet er, at mange dybhavsarter vokser ufatteligt lang-somt- nogle skal blive op imod 30 år for at blive kønsmodne. Det siger sig selv, at disse arter er ekstremt sårbare over for overfiskeri og kræver ansvarlig forvaltning. WWF ser det som en milepæl, at der er kommet klar videnskabelig rådgivning på området. Næste skridt er, at den viden bruges, når fiskeriministeren skal forhandle fiskekvoter. Læs mere pA www.wwf.dk under Hav og fiskerilaktue/t

L ev e nde Na tu r nr. 4 - 2005 15

~ "' ~ "' •ærk Alle steder i dyreverden finder vi forunderlige byggerier. Opført af dyr, som bygger dem med deres egne redskaber - fødder, kløer, tænder, kæber og næb. l Levende Natur denne og næste gang fortæller vi om nogle af de spektakulære bygningsværker, der med rette kan kaldes naturens egen arkitektur.

,

Naturens ingeniører Bæverne er naturens ingeniører. De store

gnavere, der kan veje op til 40 kg, klarer at opføre nogle helt utrolige konstruktioner,

og deres bygværker hører til de mest impo-nerende i dyreverden. De henter tømmer til

deres arbejde flere hundrede meter væk.

Og for at undgå at slæbe de tunge stammer

og grene hen over jorden an lægger de et helt system af kanaler, der bruges som

transport veje.

Mest berømte er de for deres dæmnings-byggeri. Dæmningerne bygges af grene og

Øverst tv: Bæverdæmninger der har blokeret en flod i Minnesota, USA. Øverst th : Bæverne henter tømmer til deres arbejder flere hundrede meter væk. Nederst : Her bruges kanaler og floder som transportveje.

16 L even d e N atur n r. 4 - 2 0 05

små stammer. De anbringes i et vandløb,

så rodderne vender mod strømmen, og det fletværk, der til s idst er skabt midt i strøm-

men, tætner bæverne med ler og jord, som

de bærer frem til byggepladsen ved at gå på bagbenene med jordmas en mellem forpo-

terne.

Dæmningerne anlægges for at sikre en konstant vandstand. Derved undgår de, at

deres hytte, som ligger ude i eller ud til

søen, oversvømmes i perioder med meget nedbør eller tørlægges i tørtider. Samtidig

opstår der en større opstemmet sø, hvilket

Bæverens tænder er et eminent værktøj, der kan fælde selv meget tykke træstammer.

letter transporten afmateria ler ti l dæmnin-gen og til hytten, hvor de bor, hviler s ig,

sover, føder unger, tørrer pels osv.

At sammenl igne bæveren med vores egne ingeniører er dog nok lige lovlig flot. Det

ser klogt og gennemtænkt ud. Men til sy-

vende og sidst er det blot udtryk for en in-dre drift, noget medfodt. Bæverne bygger

og reparerer i en uendelighed. Der ligger

ikke noget fornuftbetonet bag. Alene af-spil ning aflyden af ri ndende vand kan få

bæveren til at bygge dæmninger.

AfTommy Dybbro, miljøfag lig medarbejder, WWF

Naturens højteknologi Fremragende arkitekter og ypperlig ingeni-

ørkunst. Imponerende bygningsværker

med særlig vandforsyning, klimastyring, ventilationsanlæg og rum med forskellige

funktioner. Præsteret af små, primitive in-

sekter - termitter - som nok er de dyr, der på den mest sindrige måde anvender en

højteknologi, der kan sammenlignes med,

hvad mennesket kan præstere. . Selv om de fejlagt igt bliver kaldt "hvide

myrer", er termitterne ikke i familie med

myrer, men derimod beslægtet med kaker-lakker. Der findes et par tusind forskell ige

arter, som især forekommer i de tropiske

egne af jorden. De lever alle i kolonier, og nogle a f disse

kan huse op til fem millioner individer.

Mange af dem bygger tuer, der er op til syv meter høje og flere hundrede år gamle.

Det er solbagte lerpartik ler, sammenklæbet

med spyt og ekskrementer, som udgør den næsten cementhårde overflade af tuen.

Inde i bygningsværket anvendes blødere

materia le, akkurat som i menneskehuse. Visse termitter med høje, slanke tuer an-

lægger d isse, så den varme middagssol fal-

der på den smalle kant og dermed ikke overopheder tuen. Varmeproduktionen fra

de titusinder af termitkroppe venti leres

gennem lange kanaler, der munder ud i små skorstene flere steder på overfladen.

Desuden findes lodrette gange ned til

grundvandet , så termitterne kan drik ke og fugte ler til udbedring af skader.

Tuen har utallige rum med forskellig funk-

tion. En fødestue er indrettet til den kæm-pestore, nærmest pølseformede ægmaskine

af en dronning. Æggene transporteres til

særlige barnekamre, hvor de klækkes, hvorefter ungerne mades af specialiserede

individer. ogle termitter har særlige

svampehaver, hvor der dyrkes svampe på ekskrementer. Foruden at g ive et værdi-

fuldt kosttilskud af vitaminer og proteiner

Øverst t v: Termitterne ser forskellige ud alt efter deres forskellige funktioner. Her er det hvide arbejdere og en enkelt soldat med overdimensionerede kæber. Øverst th : Dronningen er en stor, pølseformet fødemaskine, der kan lægge 3000 æg om dagen. Særlige termitter mader hende og fjerner hendes æg. Nederst: Termitboerne er ofte bygget efter en nord-syd akse for at undgå solens overophedning.

er stofskiftevarmen i svampehaverne med

ti l at drive tuens ventilat ionssystem.

I tuen har a lle indbyggere hver deres be-stemte rolle. Der e r soldater med overdi-

mensionerede kæber til at bide med, mens

andre gennem en smal tud kan udspy en stråle af klæbrig t sekret, som kan uskade-

liggøre fjender. ogle individer tager s ig af yngelplejen. ogle passer dronningen,

mens andre er bygningshåndværkere.

l sandhed et dyresamfund som må vække forundring, både ved de imponerende byg-

ningsværker og den nøje gennemførte ar-

bejdsdeli ng.

L evende N a t ur nr . 4 - 2005 17

Af Thomas Kirk Sørensen, havbiolog

,

l

de af ø· e l s d Det er som om, man tror, den danske havbund er ligegyldig, bare fordi man ikke kan se den - det er både ulogisk og ufornuftigt. Læs her om synderne mod havet og hvor WWF mener, der skal sættes ind for at beskytte havnaturen.

Derude, under havets bølger, findes Danmarks sidste vilde natur. Det er det sidste sted i kongeriget, hvor naturen i nogen grad stadig kan udfolde sig, som den gjorde det for tusinder af år siden. Havna-turen er dog ligeså sårbar, som den er fascinerende. Og de sidste mange års forurening og udnyttelse af havets ressourcer er gået hårdt ud over den. Måske er det fordi de danske myndigheder ikke kan se havnaturen, at de glemmer den. Langt størstedelen af den vidtstrakte dan-ske havbund består af bløde aflejringer som sand og mudder. Det er områder, der ofte er ganske rige på liv. Men den bløde havbund er også spættet med "hårde" om-råder som for eksempel de frodige stenrev. Disse rev danner grundlag for nogle fan-tastiske dyre- og plantesamfund, ikke blot fordi revenes mange huler og sprækker danner skjul og levesteder for havets dyr, men også fordi den hårde bund gør det mu-ligt for dyr og planter at hæfte sig direkte på havbunden.

mentet til Kronborg Slot i Helsingør bygget af sten, som blev fisket op omkring Helsingør. Og indvindingen af råstoffer er fortsat gen-nem tiderne.

Sætter man sig i dag ved en havn for at nyde en is, behøver man blot kaste blikket ud på molen for at se tid ligere tiders stenrev. De er

nemlig blevet fi sket op og brugt som byg-geklodser, hovedsageligt i 1950'erne og 1960'erne. Endnu værre er det, at man samlede de fleste af de sten, som var nær-mest overfladen. Det er netop på disse sten, som ligger på dybder under IO meter, at livsbetingelserne er bedst for alger og tangskove. Først ved ændringen af Råstof-loven i 1996 kom der et retsmæssigt stop for den frie ret til at hente sten og andre rå-stoffer på havbunden. Set i lyset af, at sko-ven har været beskyttet siden 1805 med vedtagelsen af Skovloven - hvis formål blandt andet er at bevare de danske skove -må det siges, at det i 1996 var på høje tid, at havets råstoffer blev beskyt t et

FRA HELLE TIL HELVEDE De fleste mennesker vi lle nok bl ive oven·a-skede, hvis de vidste hvor utrolig meget liv, der fi nqes på danske stenrev og i de til-knyttede tangskove. En undersøgelse fra et småstenet område i Kattegat viser, at der på 4m2 findes næsten 70 alge-arter og 19.000 dyr fordelt på mere end 163 arter! Stenrev

Sønellike fundet på 12 meters dybde.

Fiskeri med bundslæbende redskaber er en anden alvorlig trussel mod den danske havnat ur. Ikke alene sker der overfiskning af mange fiskebestande, men fiskeri med

hører desuden til marsvins, sælers og havfugles favoritområder, når der skal søges føde. Og mange fisk som for eksempel torsk tiltræk-kes af havets stenede oaser, når de skal gyde.

STEN REV FISKET OP PÅ LAND I Danmark har vi altid haft tradition for at hente vores sten, grus og andre råstoffer til havs. Helt tilbage til 1585 blev store dele af fund a-

18 Levende Natur nr . 4 - 2005

bu ndslæbende redskaber har også en min-dre kendt, men ligeså skadelig, effekt på den marine natur: år et bundtrawl slæbes hen over havbunden, kan det i praksis fungere lige som en guillotine, ford i det "hugger hovedet" af mange af de dyr og planter, som rager op fra havbunden. l gamle dage fungerede stenrev som et helle for havets dyr og plan-te r. Fiskerne undgik nemlig revene, da de udgjorde en stor risiko for, at deres trawl ville hænge fast på revet og gå tabt. Nu om stunder for-

Øverst tv: Almindelig ulk Øverst th: Almindelig søstjerne. Neder st tv: Rød- og brunalgevegetation. Nederst th: Algen kødblad.

Ny dansk havperle Selv om man ikke skulle tro det, så ved vi i dag ikke særlig meget om, hvilke naturperl er, der ligger på bunden af Danmarks hav. l forbindelse med udarbejdelsen af WWF's rapport "Beskyttelse af havnaturen i indre dans(e farvande" er man stødt på et stort undersøisk landskab midt i det nordlige Kattegat, som man hidtil har troet var ganske lavvandet. l l virkeligheden er der tale om en dansk udgave af Grand Canyon på havets bund med dybder på op til ca. 160 meter. Kun få bidder af dette område er beskyttet. Og det meste af området ved vi faktisk mindre om, end vi gør om månen.

Oybde l meter

- 0--20

- -20--50 - -50--80 - -80--143

Levende Natur nr. 4 - 2005 19

l

synes trawlet med plasti kkugler eller skiver, som gor det muligt fo r

fi skerne at trawle he n over mange af de før utilgængelige havområ-

der. På denne måde bliver mange af de dyr og planter, der lever på

stenene, mast. Og se lve s tenrevene bliver spredt ud over havbunden

a f trawlet.

BESKYTTET - OG ALLIGEVEL IKKE BESKYTTET På EU-plan har man efte rhånden fors tået, hvor meget det haster med

at beskytte de n smule uspoleret natur, vi har t ilbage i e uropæiske

farvande.

Med EU's Habitatdirektiv fra 1992 kom de r e ndelig e n anerkende lse

af, hvor vig tige havets dyr, planter og deres levesteder er.

Også Danmark blev juridisk forplig tet til at s ikre en række særlige

arter og naturtyper i særligt beskyttede områder i hele vores søten·i-

tor ium. Disse områder kaldes Habitatom råder, og samme n medEU's

Fug lebeskytte lsesområder udgør de den da nske del af det euro pæi-

ske Natu ra 2000-netværk. Natura 2000-netværket har som formå l at

skabe et sammenhæ ngende europæisk net a f besky ttede naturområ-

der, som ska l medvirke til at standse nedgangen i biolog isk mangfol-

d ighed inden. år 2010.

l dag, snart otte å r e fter at de fleste danske habitatområder til havs

blev udpeget, er det dog stad ig tilladt at fiske med bundslæbende

redskaber i disse områder. Det er på trods af, at de bundslæbende

redskal?ers skadelige ef fek t på stenrev er dokumenteret. Det gør det

heller ikke nem mere at beskytte stenrevene, når det på off icielt n i-

veau i Danmark opfattes som kontroversielt at tale om at fo rbyde

brugen a f de øde læggende redskaber i de udpegede habitatom råde r.

IKKE LOGISK, IKKE FORNUFTIGT Ste nfiskeri samt sand-, grus- og ralsugning ska l i dag fo regå i geo-

grafisk afgrænsede områder, der har gennemgået en m iljøvurderi ng

(VV M). Dette e r både logisk og fornuftigt.

Helt ubegribeligt er det imid le rtid , når man ser på mange a f d isse

områders placering i forho ld t il de eks isterende marine habitatområ-

der. l flere ti lfælde se r man for eksempel enkelts tående habitatområ-

20 L evende N atur nr . 4 - 2005

Stenrevene har mange specialtilpassede dyr. l venstre og højre side ses bl.a . en udfoldet og en indtrukket søanemone. Midt i billedet en eremitkre bs i sit sneglehus . Desuden adskillige søpindsvin og mange hestemuslinger.

"

de r lige ved s iden a f hinanden, som hver især er udpeget med deres

særlig t værdifu lde stenrev - og så har ma n k le mt et råstofindvin-

8i ngsområde ind mellem dem. Set i lyset af E U's må l om at skabe et

net af sam menhæ ngende værdifulde beskyttede natu rområder, er

det ganske enkelt himmelråbende at placere områder, hvor der ind-

vindes råstof, side om side me d habitatområder med beskyttede

s tenrev.

INGEN 1-I ENSY TIL HAVNATUREN Størsteparten af Natura 2000 områderne i de danske fa rva nde bestå r

i dag a f forholdsvis lavva ndede områder. De fleste er udpeget som

besky ttede områder i henhold til EU's Fug lebeskytte lsesdire kt iv.

Det er områder, der er så lavvandede, at fug le e r i stand ti l at dyk ke

ned for at æde af dyr og pla nter på havbunden. Ikke et ondt ord om

fug le, men det er tankevækkende, at under IO% a f de marine udpeg-

ninger er sket på grundlag af den marine flo ra og fauna , hvorimod

over 90% er sket på g rundlag af fuglene. Med a ndre ord forbliver

meget a f de n uerstattelige havnatur, somligger ude på dybere vand i

Danmarks over 100.000 km2 søterrito riu m , ganske ubeskyttet.

Status er, at så godt som intet havnatur er beskyttet i den danske del

af Nordsøen.

Der findes ikke et enes te godt argume nt fo r at holde havets nat ur ude

af sindet , bare fordi den er ude af syne. Vi må indse, at havet også

handler om uendeligt meget mere end fiskekvoter og badevandskva-

litet . Og hvis vi ønsker at have v ild natur i Danma rk, så er det på tide

at sk ifte holdn ing t il havnatu ren.

Rapporten "Beskyttelse aflwvnaturen i indre danske farvande-

status og anbefa linger " er udarbejdetfor WWF afThomas Kirk

Sorense11. Rapporten kan dawnloades fra www.w11fdk

Sådan mener WWF den danske havnatur skal bevares:

- Betydeligt større arealer havnatur skal udpeges som Natura 2000 områder.

- Mindre habitatområder tæ t på hinanden skal s lås sammen til s tørre e nheder for at optimere beskyttelsen og forenkle forvaltningen.

- Der s kal s traks indføres begrænsninger i de aktiviteter, der ødelægger de udpegede områder.

- Stenrev skal genoprettes , der hvor stenfiskeri og rals ugning har ødelagt dem.

- De r skal langt mere intensiv kortlægning og forskning til inden for de udpegede Natura 2000 områder for overhovedet at kunne udarbejde planer for områdernes forvaltning.

~ ø WWF for a li vi n g planet ø

WWF Verdensnaturfondcn. december 2005 o

ARSBERETNING 2004-2005

RESULTATER TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Det er 33 år siden. at den danske organisation WWF Verdensnaturfonden blev oprettet som sel vstændig del af WWF - World Wide Fund for at ure. Siden 1972 har WWF i Danmark arbejdet for at bevare naturens mangfol-dighed og sikre en bæredygtig balance mellem mennesker og milj ø. Sko-ven. havet og luften er del af Jordens grundlæggende rigdom. der sikrer mennesker og natur en fælles fremtid. WWF's mission er at bevare naturen og beskytte den mod " miljørøvere'' som forurening og overforbrug af res-sourcer. Igen i 2004/2005 har W WF skabt resultater i Danmark og i hele verden.

WWF BEVARER SKOV PÅ BORNEO Verdens tredj estørste ø Borneo er en perle af naturrigdom med nogle af verdens ældste regnskove. Desværre er kovene på øen under stærkt pres af tØmmerhugst og ol iepalmeplantager. WWF har i det forløbne år gen-nemføn to projekter på Borneo. der begge har tyrkel en lokal bæredygtig forvaltning af naturen. Begge proj ekter l igger inden for ''Borneos hjerte'' -et område hvor WWF arbejder på at få M alaysia. Indonesien og Brunei t il at etablere et effektivt samarbejde om bæredygtig forvaltning af de sidste værdifulde skovområder i Borneo.

MINDRE FORBRUG - MERE NATUR Oliepalmen fra industriplantagerne. der breder sig ind i Borneos skove bli-ver anvendt i_tusindvis af dagligvarer lige fra is, kager og kiks til suppe, cremer og kosmetik. WWF Verdensnaturfonden er i det forgangne år be-gyndt at fokusere på det 'globale fodaftryk', som menneskers forbrug sæt-ter på naturen. Danmarks overforbrug af naturressourcer har en kedel i g placering på den g lobale top- JO l iste. WWF vi l i den kommende tid udar-bejde konkrete anbefalinger t il. hvordan Danmarks høje g lobale fodaftryk kan reduceres. så Danmark forhåbentl ig en dag kan komme på top- JO lis-ten over lande med et balanceret bæredygtigt forbrug.

WWF SIKRER HAVETS NAT UR l lavet er et af de naturområder om oftest "glemmes". men ikke af W W F. Vi har i årenes løb arbejdet for at bevare naturen i verdens vigt igste hav-

områder. Havet kan beskyltes gennem etabler ing af fredede havområder og ved reduktion af forurening. l Danmark arbejder WWF tæt sammen med landene omkring Østersøen for at øge naturbeskylleisen i vore farvande. Der er mange trusler mod Østersøen som overfiskeri og ol ietransporter. Derfor lægger WWF et ston stykke arbejde i sikringen af havet omkring os.

WWF FOR VERDENS KLIMA En anden tor udfordring som WWF tager op er k limaet. Vi har sat fokus på de klimaforandr inger. der allerede i dag æuer spor på hele jordkloden. WWF har udviklet Here in itiativer t il et bedre kl ima. herunder 'Ciimate Savers· programmet. hvor virksomheder forpligter sig ti l at reducere deres C0 2-forbrug. WWF vil fremover øge indsatsen for at gøre danskerne op-mærksomme på verdens klimaforandringer. l igesom vi vil være en væsent-l ig aktør i den pol itiske k limadebat.

WWF SÆTTER MILJ Ø OG NATUR PÅ DAGSORDENEN WWF's arbejde er også at udfordre vores dagligdag og vise, at vi faktisk kan forbedre forholdene for naturen omkring os - både gennem små og store til tag. Vi arbejder for at påvirke pol itikere. erhvervslivet og forbru-gere hen imod et mere bæredygtigt samfund. Vi har i det forløbne år gjon en ind ats for at sæue miljø og natur på dagsordenen -og det vil vi blive ved med.

Delle er et udvalg af akt iviteter og resulta-ter som WWF Verdensnaturfonden står bag i det forløbne år. Derudover arbejder WWF også for bevarelse af truede aner både på landjorden og i havet. bæredygtig udvik-ling, bedre lovgivning på kemikalieområ-det, etablering af nationalparker i Danmark samt bæredygtig naturforvaltning i Grøn-land.

Kim Carstensen Generalsekre1ær

På vores hjemmeside kan du helile den fulde bereming om vores resu/la/erfra 200412005: Se under www.wuf.dk/Om W\VF!Årsbereming

Levende Natur nr. 4 - 2005 21

Slut med trawlfiskeri EU's f iskeriministre er blevet en ige om at forbyde trawlf iskeri i ha-vet omkring Made ira, Azorerne og De Kanariske Øer. Det sker for at beskytte de enestående koralrev. De såkaldte koldtvands-koral rev, der ~avnlig fi ndes omkring Azore rne, har været i fa re på g rund af den ødelæggende fiske ri metode, siden EU's fiske rflåde den l. august 2004 f ik adgang til at fiske inden fo r en zone mellem 100 og 200 sø-mil fra Azorerne. Området med kora lrev og de såkaldte hydrotermi-ske kilder, der f indes på dybt vand, er kandidat til at blive Unesco Verdensa rv område. Det er yderst sjældent i europæisk sammenhæng og indeholder en bio logisk mang foldighed, som er ekstremt sårbar overfor fiske ri med bundtrawL WWF har de sidste to år argumente -ret fo r el forbud i di sse unikke dybhavsområder og betragter f iskeri-mi nistrenes bes lutning som en stor sej r.

Flodheste fortrænges Verde ns største besta nd af flodheste levede tidligere i Virunga nationalparken i Den Demokratiske Republik Congo. l 1974 talte be-stande n 29.000 dy r, mens en optælling i efteråret 2005, ud før t fra fly, v iste, at der nu e r under 1.000 dyr t ilbage i parken. Flodhestene dræ-

bes af soldate r, loka le militser og krybskytter. Deres tænder skæres af og sælges på det i Ile-

~ gale elfenbensmarked. ~ Parkmyndighederne s tå r ~ i det fles te tilfælde mag-~ tesløse. WW F's folk i ~ området beskriver, hvor-Q dan so ldater og andre g ~ bevæbnede grupper

under de borgerkrigsag-tige tils tande er efterladt i parken uden penge og fo rsyninger, hvilket fører til lovløsheden. Flodhestebestandens kollaps har samtidig ført til en voldsom nedgang i fiskebestandene i pa rkens sø, Lake Edward , hvor flodhesteekskreme nte rne tidl igere betød en vigtig t ilførsel af næringsstoffer til søen og gjo rde denne til en a f verdens mest pro-duktive søer. Dette gå r hårdt ud over den loka le f iskerbefolkning.

22 Levende Natur nr. 4 - 2005

~edre saml iv mellem mennesker og skildpadder l Suluhavet mellem Borneo og Filippinerne ligger ni små øer, der ti lsammen udgør øgruppen Skildpaddeøerne. De huser e n af de vig-tigste ynglepladser for den truede suppeskildpadde. Men bestanden på øerne har været i kraft ig tilbagegang på g rund af den overud nyt-telse, der sker ved indsamling af æg. Skildpaddeæg har fra gammel tid været betrag tet som en del ikatesse og for at have medicinske egenskaber. En del æg eksporteres ligefrem, på trods af forbud, til

mar~eder i Ma laysia, Hongkong og Brunei. Med undtagelse af et enkelt beskyttet reservat på øen Baguan, blev der ikke udklækket et eneste æg på øerne i 2002. På in itiativ af W WF har myndighederne nu iværksat en handlingsplan, som skal skabe en alternativ levevis fo r øernes lo-ka lbefolkning. Planen indeholder bedre muligheder for fiskeri og andre erhverv fo r befolkn ingen. Til gengæld lover lokalbefolk-ningen gradvis t at indstille i ndsam li n gen a f ski ldpaddeæg.

Bolivia i front med FSC Bolivia har nu indtaget førstepladsen , når det gælder areal med tro-pisk skov, som er FSC-certificeret. Over to m ill ioner hek ta rer i lan-det er nu omfattet af certificering. FSC er en uafhængig organisati-on, der udstede r certifikater til produk ter, der kommer fra bæredygt ig træprodukt ion. Bolivia er et pionerland i Sydamerika, når det gælder beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af skovene. Produk-terne fra de cert ificerede skove eksporteres i forarbejdet form t il et stort anta l lande verden over. Som led i den bæredygtige produk tion sikres skovarbejderne en r imelig indkomst sa mt bedre arbejdsfor-hold. For det gode in itiati v har WW F t ildelt Bol ivia udmærkelsen "Gave til Jo rden".

Hjælp til vildt får WWF har indledt et samarbejde med myndighederne i Mongoliet for at redde verdens største vi Ide får, det stærkt truede argal i-får. Argali- fåret med dets karak teristiske r illede horn lever på stepperne i Centralasien, med de største bestande i Mongoliet. Der findes nu kun få tus ind Argali-får til bage. De trues af krybskytteri , ukontrol-leret jagt, konkurrence med tamdyr om græsningsområderne samt generel ødelæggelse af levesteder. Et ied i redningsindsatsen er gen-nem radiomærkning at undersøge vildfårenes vandri ngsruter. Dette skal g ive bedre viden om dyrenes behov for beskyttede områder, og hvordan man bedst muligt kan undgå sammenstød med men neskelige interesser. Siden 1992 har WWF arbejdet sammen med myndighederne i Mongoliet om at etablere et netværk af natur-beskyttede områder i det store land.

Bon go

Nye nationalparker i Afrika De vestafrikanske lande Cameroun, Gabon og Den Demokratiske Republik Congo har på et topmøde aftalt at fo rpl igte sig til at beskyt-te store områder med tropisk regnskov. På den baggrund har regerin-gen i Came roun erklæret to nye områder for nationalparker. Det er

· Boumba Bek og Nki nat ionalparkerne, som ligger i den sydøstl ige del a f landet og dæk ker i alt 6.000 km\ det vil sige på størrelse med Sjælland. De rummer begge en meget stor biologisk mangfoldighed med skovelefanter, gorillaer, chimpanser og den sjældne bongo, som er den størs te og mest farves trå lende skovantilope. Hertil kommer 283 forskel lige arter af fugle, hera f mange sjældne og truede. WWF har i å revis kæmpet hårdt for at få de to områder erklæret for natio-nalparker og har i en udtalelse rost myndighederne i Cameroun for det gode initiativ.

"

WWF1køber vigtig natur

AfTommy Dybbro, miljøfaglig medarbejder WWF

Takket være en donation fra WWF-Holland har WWF's samarbejds-organisation i Argentina (FVSA) for nylig kunnet købe et område i Patagonien i den sydl ige del af landet. Området dækker 73 km 2 og indeholder 12 km fuldstændig uberørt kyst ud ti l Atlanterhavet. Med erhvervelsen følger noget endnu vig tigere, nem lig retten til at deltage i forvaltningen af den helt unikke Valdes-ha lvø, der ligger lige i nærheden. Valdes-halvøen med nærliggende havområde er et Unesco Verdensarvområde og kendt for si ne forekomster af ma rine havpatte-dyr som søelefanter, søløver og sydlig rethva l. FVSA vil sammen med WWF koncentrere indsatsen om at sikre en effektiv forvaltning af området. Dette indebærer bæredygtig turisme og overvågning a f særl ig t truede arter.

Sydlig søelefant

L o v o n d e N a t u r n r . 4 - 2 O O 5 23

r t..~ ~ WWF

Ønsker du at betænke WWF Verdensnaturfonden i dit testamente?

Ved at testamentere selv en mindre del af din formue til WWF er du med til at gøre en forskel for at bevare naturen og dens mangfoldighed, så også de kommende generationer kan få glæde af Jordens rigdom.

Vær opmærksom på, at hele det testamenterede beløb går til WWFs arbejde, idet WWF ikke betaler boafgift til staten.

Når du vil oprette testamente, er det under alle omstændigheder en god ide at kontakte en advokat. Du er også meget velkommen til at ringe til WWFs rådgiver på arv og testamente, Betina Albrechtsen, på telefon 35 36 36 35.

~ ~ --- -~-- ---~ - --~--~-~~--~ ------- -.-~ ~-~ ------- ---- -- ----- --------- -~---~--.

D

D

Jeg vil gerne have tilsendt WWFs brochure otn arv og testamente.

Jeg vil gerne ringes op for en samtale om arv og testamente.

Navn: ................................................................................................................ ..

Gade: .................................................................................................................. .

Postnr.: ............................................................................................................. .

By: .................................................................................................................. ..

Telefon: .......................................................................................................... .

Evt. e-ma il adresse: .................. .

Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

WWF Verdensnaturfo nden Ryesgade 3 F Att. Betina Albrechtsen +++ 1043 +++ 2200 København N

@ POST)r---p p DANMARK

Returneres ved varig adresseændring

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42224

Afsender: Postbox 7777 7000 Fredericia

Ændringer vedr. abonnement ring venligst 35 36 36 35

r t..~ .. WWF

WWwf .dk