LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 1 af 28

Drejebog om begrebet LCT

Life Cycle Thinking,

Om LCA, Livscyklus analyse,

Miljøvurdering, MEKA, Greenwashing,

Materialer, Miljørigtig produktudvikling –

forbrug af ressourcer, forurening, og meget,

meget mere.

Til eksamen på HTX Teknologi skal vi i grupper arbejde med et projekt, og fremstille et produkt,

der kan ” løse ” den problemstilling, der er arbejdet med. Det hele skal dokumenteres i en rapport,

fremlægges for censor til eksamen.

Under arbejdet med et produkt skal der indgå en LCA på produktet. Dvs. produktets klima-aftryk, -

dets ”environmental footprint” skal vurderes i rapporten.

Derfor skal vi arbejde en del med at forstå hele sfæren omkring LCT og LCA.

Eksempel på RD om LCA:

Link til mit:

Godt dokument om Livscyklus tankegangen, lca-center, Miljøstyrelsen:

http://lca-center.dk/wp-content/uploads/2015/08/Kom-godt-i-gang-med-livscyklustankegangen.pdf

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 2 af 28

Filosofien med LCT

Life Cycle Thinking - LCT - er en basal måde at tænke og angribe design- og

produktudviklingsprocessen.

Målet med LCT er at få mennesker og firmaer til at blive mere opmærksomme på deres handlingers

påvirkning på omgivelserne.

Målet er, at man i udviklingen af produkter gennemtænker hele produktets liv, og dets påvirkning

på omgivelserne. At man er opmærksom på at identificere, hvor der er størst påvirkning, og arbejder

på at formindske disse.

Målet er at tænke på forbrug af ressourcer. Er det moralsk forsvarlig, at vi bruger løs af knappe

ressourcer, og derved måske begrænse vore børns muligheder.

Er det forsvarligt, at vi bare brænder fossil brændstof, gas, olie og kul af, og derved udleder enorme

mængder CO2?

CO2 ppm i atmosfæren stiger, og ifølge teorien er det årsagen til opvarmning af kloden.

Hvad med udledning af forurening og giftstoffer?? Der er gjort meget ved det i Danmark, men hvad

med andre lande.

Osv.

Life Cycle Thinking kan hjælpe med at vælge bedre alternative løsninger for at mindske vore miljø-

footprints. Fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Life_Cycle_Thinking

Er det rigtigt, at mennesker er årsag til den stigende mængde CO2 i atmosfæren. Kan CO2 - og

opvarmningen ?? – komme over et tripplepunkt, hvor det hele løber løbsk?

Hvad har så forårsaget ændringer i fortiden?

Der er så mange

teorier. Så mange,

der har en ide om

hvad der er

”rigtigt”.

Men der er ingen

facit. Kun teorier og

observationer. Nu –

og evidens fra

fortiden.

Kilde: https://climate.nasa.gov/evidence/

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 3 af 28

Data fra fortiden er stykket sammen fra forskning, fra Iskerneboringer, fra klipper, osv.

Er forskere objektive ? Forskere tror jo på deres egen lille nische, har jo fået penge til at forske i

netop det.

CO2 ppm sammenholdt med

temperatur tilbage i tiden.

Kilde: https://www.ucsusa.org/global-warming/science-and-impacts/science/temperature-is-rising#.W-Plc5NKhPY

Der har været istider før i tiden.

Hvad skyldtes de, og hvad fik dem til at

stoppe igen ?

Fra: https://geology.utah.gov/map-pub/survey-notes/glad-you-asked/ice-ages-what-are-they-and-what-causes-them/

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 4 af 28

Hvad med

vulkanudbrud?

Bemærk den store

vulkanske aktivitet

i hver af de kolde

perioder

Fra: https://www.iceagenow.info/headed-cooler-climate-experts/

Kosmisk stråling / Påvirkning fra Solen?

Uden Jordens magnetfelt, ville den

kosmiske stråling i samspil med strålingen

fra Solen udslette livet på planeten, sådan

som vi kender det.

Henrik Svensmark ?? Skydannelse,

påvirker Albedo.

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 5 af 28

Det skyldes menneskers

konstruktion og brug af CFC-

gasser -

Her en graf af:

Professor Qing-Bin Lu,

University of Waterloo, Ontario,

Canada

Kilde: https://phys.org/news/2013-05-global-chlorofluorocarbons-carbon-dioxide.html

https://ing.dk/artikel/stop-cfc-gasser-har-bremset-global-opvarmning-164159

Altså ingen facit.

Men vi er mange på Jorden. Og vi bruger mange ressourcer. De råstoffer, der er brugt, er brugt, og

kommer ikke igen!!

Vi skal lære at tænke i klima, - i forbrug af råstoffer – i fremtiden osv. Men også tænke kritisk og

fornuftigt.

Hvis der bruges millioner på klimaet, vil det så hjælpe, - eller hjælper det blot på vores ”feel good”

fornemmelse, - er det blot aflad. Hvor får vi mest gavn for pengene. ( Bjørn Lomborg )

Begrebet LCT

Jeg har en del oplæg, - der gerne skulle belyse emnet.

I skal efterfølgende lave en opgave eller to.

Begrebet LCT er mere overordnet. Mere en tænkemåde, og LCA - Life Cycle Assessment – går ud

på at analysere og vurdere.

LCT er basal en måde at angribe design- og produktudviklingsprocessen.

Se pptx-dokument, tyvstjålet. LCA Intro

Målet med Life Cycle Thinking er at få mennesker og firmaer til at blive mere opmærksomme på

deres handlingers påvirkning på deres omgivelser.

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 6 af 28

Life Cycle Thinking kan hjælpe med at man kan vælge bedre alternative løsninger for at mindske

vore miljø-footprints.

Man gennemtænker et produkts hele liv, og dets påvirkning på omgivelserne. Bliver opmærksom på

at identificere, hvor der er størst påvirkning, og arbejder på at formindske disse. Fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Life_Cycle_Thinking

Dvs: Vi skal se på:

Tjek Nuværende CO2-ppm. http://co2now.org/

At tænke omgivelserne og konsekvenser ind i udvikling af produkter

At kunne analysere og forstå hvordan produkter eller teknologier påvirker vore omgivelser

At tænke på næste generation

Bæredygtig udvikling

Fra Vugge til Vugge ( Cradle to cradle )

Forsyningshorisont for råstoffer,

Udledning af giftstoffer,

Arbejdsmiljø

Hvad efterlader vi til vore børn. Er der også energi, kul og olie til dem??

Osv. Osv.

Hvad er værst?

Er det fx drivhuseffekten, syreregnen, ozonhullerne, næringssalte i havet eller????.

Og hvem er det, der skal vurdere det? Den enkelte borger, virksomheder, samfundet, dvs.

regeringen, eller?

Her en prioriteret liste fra en arbejdsgruppe: ”Copenhagen Consensus”, ledet af Bjørn Lomborg Link: https://www.copenhagenconsensus.com/copenhagen-consensus-ii/outcomes

Det er en prioriteret liste over emner, der skal løses først, hvis Verden ikke har penge til at løse alle

på én gang.

- Vitamin A- og zink-tilskud til børn

- Frihandel for u-landene

- Jern- og jod-tilsætning i fødevarer

- Udvidede vaccinationsprogrammer

- Berigede fødevarer

- Ormekure til børn

- Lavere priser på uddannelse

- Øget og bedre uddannelse af piger

- Ernæringsprogram for børn

- Bedre støtte til kvinders reproduktion

- Bedre indsats mod hjerteanfald

- Indsats mod malaria

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 7 af 28

- Indsats mod tuberkulose

- Forskning i CO2-fri energi

- Vandrensning

- Brønde i Afrika

- Betinget økonomisk støtte til familier, der sender børn i skole m.v.

- Fredsbevarende operationer

- Hiv-behandling

- Kloakering

- Øget kirurgisk kapacitet på distriktshospitaler

- Mikrolån

- Bedre komfurer

- En større, afrikansk dæmning

- Vedligeholdelse af dieselkøretøjer

- Diesel med lavt svovlindhold i bykøretøjer

- Partikelfiltre i dieselbiler

- Skat på cigaretter

- Indsats mod klimaforandringer

- Forskning og indsats mod klimaforandringer

Kilde: https://politiken.dk/viden/videnskabfakta/art4774316/Fakta-Her-er-Lomborgs-nye-liste

Klima-problemerne er langt nede

Hvad synes verdens befolkning er

de største problemer:

http://data.myworld2015.org/

Drivhuseffekten:

Drivhuseffekten skyldes, at der i atmosfæren er forskellige gasser, man oprindeligt troede virkede

som glasset i et drivhus. Det tillader solens stråling at komme ind, men ikke varmen at komme ud.

Sandheden er, at atmosfærens molekyler opvarmes, og udveksler stråling med Jordens overflade.

Problemet med drivhuseffekten er, at balancen forrykkes af udledte stoffer til atmosfæren.

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 8 af 28

Det er desværre ikke så enkelt, at miljøproblemerne hver har en enkelt bestemt årsag. - Det er f.eks.

“kendt”, at drivhuseffekten skyldes udledning af CO2.

Men i realiteten er der en hel række årsag-virknings-sammenhænge. F.eks. drejer drivhuseffekten

sig om emission af forskellige typer drivhusgas.

Carbondioxid udgør ca. 50 % af de menneskeskabte udledninger, der har betydning i denne

forbindelse. Disse emissioner er årsag til øget koncentration i atmosfæren af pågældende gas, og

dette bevirker en forskydning af forholdet mellem ind- og udstråling på Jorden. Dette giver igen –

efter den gængse teori - stigende atmosfæretemperaturer og dermed en højere ligevægtstemperatur.

Og dermed ændrede klimaforhold. Følgerne af dette kan være smeltning af ismasser, stigende

havniveau, tørke i visse områder, øget nedbør i andre osv. og evt. virkninger, der ikke er beskrevet

endnu.

Men den øgede fordampning fra havene giver jo et øget indhold af vanddamp i atmosfæren. Og

dette kan igen øge forskydningen i ind- og udstrålingsforholdene, fordi vanddamp også er

medvirkende til drivhuseffekten.

Men på den anden side kan et øget skydække, der også kan blive følgen, medvirke til at tilbagekaste

mere solstråling til rummet, og dermed sænke temperaturen på Jorden.

Find og læs dokument: ” Kunstige skyer skal nedkøle Jorden ”, Ing, 2/12-2017

Den øgede nedbørsmængde pga. flere skyer kan også bevirke mere snefald over polerne og således

øge isdannelsen her. Hvis da den globale temperatur ikke vil øges så meget, at temperaturen i

polarområderne kommer over frysepunktet.

Nogle af effekterne kan altså forstærke hinanden, mens andre vil modarbejde hinanden.

Normalt tænker man i forbindelse med drivhuseffekten kun på et øget indhold af drivhusgasser i

atmosfæren med tilhørende temperaturstigning.

Der er flere andre gasser end carbondioxid, der bidrager til den globale opvarmning, f.eks. også

methan (CH4), dinitrogenoxid ( lattergas, N2O ) og CFC-gasser ( Freon-gasser, Chlor-Fluor-

Carbon-hydrider ).

Se dok om et brød: Her Og på nettet her

Bæredygtighed:

En bæredygtig udvikling er en udvikling, der opfylder nuværende behov uden at bringe fremtidige

generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.

Der er efterhånden vokset en bevidsthed i befolkningen – i Danmark - om at man ikke smider gamle

batterier væk, hælder batterisyre ud på jorden, at kloakvand skal gennem et renseanlæg, at røg fra

forbrændingsanlæg og kraftværker skal renses, at biler skal have katalysatorer osv.

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 9 af 28

Se dok om bæredygtighed Worddok / VT

Se JP dok om muleposer kontra plastposer:

”Man skal bruge stof-muleposen 130 gange, før det kan betale sig i forhold plasticposen.”

Miljørigtige designregler i produktudvikling

Designprocessen er knyttet tæt sammen med produktudviklingen. Ideen er, at man allerede i

udviklingen tænker på et produkts footprint.

De miljørigtige designregler skal betragtes som en bruttoliste for designregler målrettet mod

forskellige faser.

De er opdelt i Råvarefasen, Produktion, Brug og bortskaffelse.

Se separat dokument her

Begrebet Greenwashing

De 7 synder

Se mere i separat dokument. Om greenwashing

Se artikel på nettet om Greenwashing

Se online slides om Greenwashing: gennemgang med eksempler:

http://www.slideshare.net/guest7f0d39/greenwashing-presentation2

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 10 af 28

Evt. finde eksempler for hver synd:

Link til quiz: http://sinsofgreenwashing.com/games-tools/name-that-sin-game/index.html

Video, Waste = liv til planter og dyr:

Waste = food. 49 minutter. Søg på: ”Top documentary Waste = food”

https://www.youtube.com/watch?v=4pwCFH1LkCw

( Også gemt på skolens net. )

Drivhusgassers farlighed, effektpotentialer

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 11 af 28

Hvad betyder de forskellige udledninger for vores

omgivelser:

Og hvilke forhold påvirker de??

Hvor farlige er de hver især??

-

Drivhusgassers farlighed i forhold til hinanden

Stofferne, som bidrager til klimaforandring, defineres som stoffer, der ved normal temperatur og

tryk er gasser og:

Absorberer infrarød stråling eller nedbrydes til CO2

Har en atmosfærisk levetid, som er tilstrækkelig til at bidrage betragteligt til den globale

opvarmning

Stofferne, som normalt betragtes som bidragsydere til klimaforandring, er:

• Carbondioxid (CO2)

• Methan (CH4)

• Nitrogenoxid (N2O)

• CFC’er (CFC-11, -12, -113, -114, -115)

• HCFC’er (HCFC-22, -123, -124, -141b, -142b)

• HFC’er (HFC-125, -134a, -152a)

• Haloner • Tetrachlormethan (CCl4)

• 1,1,1-Trichlorethan (CCl3CH3)

• Carbonmonoxid (CO)

Det er selvfølgelig de menneskeskabte gasser, der fokuseres på, men man skal være opmærksom på,

at en stor del af drivhusgasserne stammer fra naturlige nedbrydningsprocesser, og at vanddamp har

en stor effekt.

Alle disse beskrevne bidrag til hhv. Drivhuseffekten, Ozonnedbrydningen og Syreregnen stammer

altså fra forskellige drivhusgasser. Og stofferne optræder både i forskellige mængder - og har

forskellig “farlighed”. Umiddelbart er det derfor besværligt at sammenligne udledninger fra

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 12 af 28

forskellige processer. Derfor omregner man alle udledninger, der har betydning for een miljø-effekt

til een referenceværdi. For drivhuseffekten omregnes alle stoffer f.eks. til CO2 ved at gange

mængde med “farlighed” i forhold til netop CO2. Det kaldes så en CO2-ækvivalent for gassen.

Farligheden kan findes i tabeller.

For de kraftige drivhusgasser gælder: 1 kg HFC-134a ( mest almindelig) svarer til 1300 kg CO2,

mens 1 kg SF6, der anvendes i støjisolerende vinduer, svarer til ca. 23.900 kg CO2.

En drivhusgas’ farlighed kaldes dens effektfaktor, eller på engelsk: Global Warming Potential,

forkortet GWP.

Farligheden angives med CO2 som reference.

Drivhusgas Effektfaktor GWP The time period usually used for GWPs is

100 years.

CO2 1 Carbon dioxide (CO2) 1x

CO 2

Div. kulbrinter 3

Metan 25

28 - 36 Methane (CH4) – Releasing 1 kg of CH4

into the atmosphere is about equivalent to

releasing 25 kg of CO2

N2O 265 – 298

Nitrous oxide (N2O) – Releasing 1 kg of

N2O into the atmosphere is about

equivalent to releasing 298 kg of CO2

Kilde: http://climatechangeconnection.org/emissions/co2-equivalents/

https://www.epa.gov/ghgemissions/understanding-global-warming-potentials

Farligheden for en gas – men også gassens levetid i atmosfæren betyder noget !!

Se flere GWP for forskellige gasser her Og her:

Se data fx på: https://www.globalis.dk/ > Statistik > Miljø. Viser grafer over forskellige lande.

Find data!!

Opgave: Hvad udleder en person om året?? En familie??

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 13 af 28

Lege lidt med: Fx:

Transport-beregnere

Carbon-calculatorer, fx: http://footprint.wwf.org.uk/

Fly-Footprint-kalkulatorer

Forskellige calculatorer: https://calculator.carbonfootprint.com/calculator.aspx

Se fx beregner: https://co2.myclimate.org/en/offset_further_emissions

Se beregner for flere dele: http://www.carbonneutralcalculator.com/householdcalculator.aspx

Eksempel på et Scenarie.

Hvis man ikke kender et produkts livscyklus, kan man blive nødt til at digte. Men vær ærlig.

Beskriv det – realistiske - scenarie, produktet tænkes at gennemløbe-

Scenarie-Eksempel for brødrister:

Vi har et produkt, i vores tilfælde en brødrister. Vi antager at vores brødrister er produceret i Kina i byen

Shanghai. Vores produkt bliver transporteret fra Kina til Danmark med et containerskib, nærmere betegnet

til Esbjerg. Fra Esbjerg bliver produkter kørt i lastbil til Coops hovedlager i Albertslund. Produktet bliver

derefter kørt ud til de forskellige butikker i Danmark der sælger Coop’s varer. Vi antager at toasteren er

købt i Sønderborg, så produktet er blevet kørt fra Albertslund til Sønderborg.

Vi regner med at produktet bliver benyttet i 15 år, hvor det er 15 min hver dag, og derefter bortskaffet.

Bortskaffelsen sker ved at den bliver kørt ud på den nærmeste genbrugs-station, i Sønderborg, og fra

genbrugs stationen bliver det transporteret i en container til en nedbrydnings fabrikken Uniscrap i Kolding.

Uniscrap nedbryder produktet til de forskellige dele, som produktet består af. Herfra bliver råmaterialerne

solgt til forskellige steder i EU.

Eksempel:

Afstandskalkulator: Fx

https://www.daftlogic.com/projects-google-

maps-distance-calculator.htm

LED Regneark for udskiftning af glødepærer med lysdioder

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 14 af 28

Lav Regneark med beregning af LED-pærer i stedet for Glødepærer

Input:

Antal glødepærer, Forbrug,

Lysdiodepærer, Lumen, Pris for

strøm, besparelse, driftstimer,

Besparelse pr år, osv.

Find evt. inspiration på nettet!!

Fx som dette

Emballage:

Se dok om emballage til madvarer: Selve produktionen af madvarer spiller en langt større rolle for

miljøet. Link: ” Vi bør bruge mere emballage for miljøets skyld ”

Elektronikskrot:

Billede-række, Ing. 14/3-17: https://ing.dk/galleri/her-ender-dit-elektronikaffald-sine-dage-195281

Se fx: https://ifixit.org/ewaste

Youtube Om udvinding af guld i mobiltelefoner: ( måske til 4. klasse ?? ) 6:09,

Bedre:

Youtube: 17:43, https://www.youtube.com/watch?v=dd_ZttK3PuM

Youtube: 6:35, https://www.youtube.com/watch?v=w0ikFMTuS9c

Søg fx: “How computers and electronics are recycled” Søg: “Ewaste”

Elektronikskrot, Find data / Info

Test for om der kan vendes tilbage til PDF-en.

Se på grønne tips fra Miljøstyrelsen:

http://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/groenne-tips/

Leg lidt rundt på siden !!

Plasttyper:

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 15 af 28

Plasttype bestemmelse. Min hjemmeside > Teknologi > Materialer > Plast

Data for Skjult forbrug: Se: http://goernoget.rpf.dk/forside/kloden/mere-viden/

Se stort dokument, miljøstyrelsen: ”Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd og daglige valg”

Med data på fx brusebad, bilvask, standbyforbrug og meget mere.

Finder I andre datasamlinger, - så please:

Se database over ”Ulykker og lidelser pr. ton produkt”, Miljøstyrelsen!

Se Excel-ark: Database for ulykker: Kan også ses på Miljøstyrelsen:

Ser vist ikke ud til at virke.

Vanskeligt, - men vigtigt for at kunne vurdere om et stof er problematisk at bruge,

Om begrebet Personreserver, PR eller milliPR, mPR

Når man anvender råstoffer, er det ikke lige meget, om det er et råstof, der ikke findes så meget af,

et knapt råstof, eller om der er meget af den på Jorden.

Er der meget af pågældende stof, kan enhver person jo bruge mere af det uden problemer.

Det blev af miljøstyrelsen @ 1990 opgjort i begrebet ”Personreserve” – eller milli-PR, mPR.

Fra Håndbog i Miljøvurdering af produkter flg.: Kilde her:

Person Reserve (PR) er en enhed til at beskrive mængden af en ressource, der stadig er

tilgængelig for en gennemsnitlig verdensborger og dennes efterkommere.

Hvert menneske kan bruge 1 PR til sig selv og dennes efterkommere. ( Her må det dog være lidt

uklart, hvor mange efterkommere, der menes !! )

I de fleste miljøvurderinger udregnes det i milli Person Reserver (mPR). ( Kilde: Wiki )

Ressourceforbrugene opgøres i milli-Person-Reserver = mPR.

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 16 af 28

Ved denne omregning tages der hensyn til, at der er rigelige forsyninger af nogle materialer,

mens der er knappe forsyninger af andre.

De knappe ressourcer vægtes hårdere end de rigelige, da det er mere miljøbelastende at bruge 1

kg af et materiale, der kun er lidt tilbage af, end 1 kg af et materiale, hvor forsyningerne er

rigelige.

Man opgør materialeforbruget i kg og udregner antallet af mPR for hver enkelt materiale.

Til nogle materialer anvendes et råstof (f.eks. aluminium) mens der til andre anvendes flere

(f.eks. stål)

𝑚𝑃𝑅 = 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑘𝑔 𝑚𝑎𝑡𝑒𝑟𝑖𝑎𝑙𝑒 ∙𝑚𝑃𝑅

𝑘𝑔

mPR fortæller, hvor sjældne materialerne er og angiver dermed, hvor bæredygtigt forbruget af

stoffet er.

l

Personreserver kan slås op i tabel. Fx i Håndbog i miljøvurdering af produkter, udgivet af

miljøstyrelsen, Bilag B, Side 175

Det er et begreb, der er lidt diffus. Se mail fra Miljøstyrelsen

Men se også en liste fx i dokumentet ”Genbrug og genanvendelse” her:

Herfra følgende eksempler:

Eksempel på opgørelse

af mPR

Energiforbrug til fremstilling af materialer og til processer:

Det er meget vanskeligt at opgøre energiforbruget til fremstilling af produkter, og til

bearbejdningsprocesser.

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 17 af 28

Men der findes en række kilder og oversigter. Fx i ”Håndbog i miljøvurdering, hvorfra nogle er

angivet her:

Energiforbrug ved fremstilling og energiindhold for udvalgte materialer:

Energiforbrug ved oparbejdning af udvalgte materialer.

Energiforbrug ved processer

Energiindhold i energiressourcer

Link til dok om produkt-påvirkninger, Lokale, Regionale og Globale

Funktionel enhed

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 18 af 28

Om definering af et produkts ydelse.

Det første trin i miljøvurderingen består i at definere og beskrive produktets ydelse. Herved forstås

den nytte, som produktet giver brugeren, dét som produktet leverer, når det dækker brugerens

behov. Hvorfor køber kunden egentlig produktet? Hvad er det produktet leverer?

Grunden til, at det er vigtigt at få styr på produktets ydelse fra starten, er, at en miljøvurdering altid

indebærer sammenligninger. For det første findes der ikke et produkt, der er miljøvenligt, der findes

kun et, der er mere miljøvenlig eller mindre miljøbelastende end et andet produkt. Alle produkter

bruger materialer, og dertil går ressourcer og energi. Men nogen bruger mindre end andre og er

derfor bedre for miljøet.

En funktionel enhed fortæller noget om, hvad det er for en funktion, man skal have udført. F.eks.

kan et krus' funktion være at fungere som beholder for 2 dl varm kaffe tre gange om dagen. På den

måde kan man sammenligne forskellige produkter, der kan opfylde den samme funktion.

Kigger man på den funktionelle enhed "at være beholder til varme drikke 3 gange om dagen i et år"

kan man f.eks. sammenligne følgende alternativer, der opfylder funktionen.

1095 plastikkrus

1095 flamingokrus

1/4 keramikkrus + varmt vand og opvaskemiddel 1/2 porcelænskop og -underkop + opvaskemaskine, opvaskemiddel,

afspændingsmiddel, vand, salt og elektricitet

Se kilde: https://lca-center.dk/hvad-er-lca/generelt-om-lca/

Produkters ydelse: Eksempel:

Hospitalskitler (tænkt eksempel)

Hospitaler køber kitler til personalet, og de vaskes hver dag. Det bliver til omkring 100 gange

vask pr. kittel, før de smides ud. Man kan få dem i ren bomuld og i en blanding af polyester og

bomuld. I visse polyester/bomuldskitler vaskes bomuldsfibrene langsomt ud, og efter 20 ganges

vask begynder de at blive statisk elektriske, dårligere til at absorbere fugt og gennemsigtige. Det

betyder, at sygeplejerskerne ofte tager en T-shirt på under kitlen, hvad de ikke så ofte gør med de

rene bomuldskitler.

Kitlens ydelse var altså ikke blot 1 stk. hygiejnisk og tilpas varm hospitalsuniform, men også

behagelig følelse mod huden, fugtabsorption og beskyttelse mod nysgerrige blikke. Hvis man

ikke gør sig det klart, tror man, at man kan sammenligne en bomulds kittel med en

polyester/bomulds kittel. Det kan man bare ikke. Man skal sammenligne en bomuldskittel med en

polyester/bomulds kittel og x% af en T-shirt.

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 19 af 28

Men også varigheden af ydelsen, dvs. holdbarheden af kitlerne skal overvejes. For de dårlige

kvaliteter har kitlen af polyester/bomuld ikke så lang levetid, som de rene bomuldskitler. Hvor en

dårlig kvalitet bomuldskittel holder til at blive brugt og vasket 60 gange, holder en dårlig kvalitet

polester/bomuldskittel måske kun til 40 gange. Ved samme varighed af ydelsen skal man altså

bruge 50% flere blandingskitler ud over, at man skal bruge T-shirts i et vist omfang

Et andet eksempel:

Malinger (tænkt eksempel)

Vi køber malinger for at pynte og beskytte overflader. De fås på både vandbasis og

terpentinbasis. Lad os sige, at man skal bruge 1,3 liter terpentinbaseret for hver liter vandbaseret.

Men det er en udendørs overflade, og den vandbaserede holder ikke helt så godt, så der skal

males dobbelt så hyppigt. Malingens ydelse var altså ikke blot at pynte og beskytte x m2

overflade, som vi troede, da vi stod i butikken og sammenlignede ud fra informationen på

etiketten, men at pynte og beskytte x m2 overflade i y år. Varigheden var en del af ydelsen. Vi

troede, vi skulle sammenligne 1,3 liter terpentinbaseret med 1 liter vandbaseret. Det skulle vi bare

ikke. Vi skulle sammenligne 1,3 liter terpentinbaseret med 2 liter vandbaseret.

Som der ses, betyder det temmelig meget at få styr på hvilken ydelse, det er, som produktet egentlig

leverer. Går man fejl i byen her, kan man ikke bruge miljøvurderingen til noget. Vær derfor

omhyggelig med at beskrive ydelsen.

Her er flere eksempler:

Produkt Kvantitet Varighed Kvaliteter

Æggebakke Emballering af æg til et gennemsnitligt forbrug for

en dansker

1 år Højst n% knuste

æg…

Fjernsyn Modtagelse af TV-programmer i farver på en

28" skærm

6 timer pr. dag i 10 år Skarphed, lyd, antal kanaler,

fjernbetjening…

Pumpe Levering af 5 m3 vand pr. time ved et afgangstryk på

1,5 bar

500 driftstimer i 10 år Tørløbssikring…

Køleskab 200 L volumen afkølet til 5° C placeret i et rum ved 25°

C

13 år Temperaturstyring, hylder, bokse…

Maling Beskyttelse af 1 m2overflade

10 år Drypfrihed, farve, holdbarhed…

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 20 af 28

For mere om ”Funktionel Enhed”, Se fx her:

Google ”funktionel enhed” eller ”Functional unit” og find flere eksempler:

Normalisering:

Et produkts bidrag i forhold til bidraget fra en

person pr år?

For at kunne vurdere, om udledninger ved en

bestemt produktion / proces er væsentlige, kan

de omregnes til en værdi, der angiver, hvor

store miljøbelastningerne og energiforbruget er

for netop dette produkt i forhold til en danskers

totale miljøbelastning på et år. Er det meget

eller lidt?

Efter en normalisering kan man sige noget om,

om udledningerne fra netop dette produkt er

væsentlige.

Vægtning:

Ved en vægtning vurderes, hvilke miljøbelastninger og resourceforbrug der for dette produkt er de

mest alvorlige. Her igen er der subjektive vurderingsgrundlag. Er drivhuseffekten alvorligere end

nedbrydning af ozonlaget?

Dok om LCA, Faser i en LCA og MEKA-Skema. Se også Grønspættebogen

Dokumentering af et proces- eller produktforløb, se dok om ”Procesdiagram” ( bør laves om ! )

Min data-samling:

Jeg har lavet et par datasamlinger, - samlet fra forskellige datakilder, og garanteret med

forskellige data for forskellige processer.

Dataene er samlet gennem mange år!! Og mangler desværre kilder, og er lidt ustrukturerede.

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 21 af 28

Hent tabellerne her, eller på min Hjemmeside Teknologi LCA:

Faner: ( LCA-Datatabeller )

Datatypen og -kvaliteten i databasen bør undersøges grundigt.

Se fx på forhold som:

➤ alder af data

➤ usikkerhed

➤ gennemsigtighed – kan det gennemskues hvordan tallene er fremkommet

➤ anvendt metode

➤ kilder – er der tale om data fra en bestemt proces eller er det gennemsnitstal.

Det er jo ressourcekrævende!! Og MEGASVÆRT.

Praktisk udførelse af en LCA

Modeller

Når man skal foretage en vurdering af et produkt eller en proces – er der nogle retningslinjer, man

kan følge. Herved bliver arbejdet ensartet og struktureret.

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 22 af 28

Vi bruger et MEKA-skema, hvor MEKA er forbogstaverne i Materialer, Energi, Kemikalier og

Andet.

Det er en model, der indskrænker de data og effekter, der skal indsamles og medtages i analysen.

Et MEKA-skema kan opfattes som et værktøj, til at sikre, at man har tænkt over indgående og

udgående i et produkts tilblivelse og liv.

MEKA-skema et matrix-skema, hvori man i felterne indskriver og fastlægger, hvad der

efterfølgende skal laves beregninger på. Det kan bruges som en drejebog!!

Procesdiagram – eller flowdiagram: Mere herom i grønspættebogen ?

se: “Beginner's Guide: How To Do An LCA For FREE, Life Cycle Assessment Tools And Data”

LCA-regneark

Når man ude i ”virkeligheden” har lavet LCA på produkter, har man brugt specielt software til at

lave beregningerne. Jeg har kigget lidt på et par stykker, - men de er typisk ret komplekse, - og

kræver ret meget forarbejde at sætte sig ind i.

Jeg har fundet et regneark derude!! Hent det fra min hjemmeside:

Leg lidt med det.

Se på fane-opdelingen.

For at få vist faneoversigt: h. klik i nederste venstre hjørne: !

Eksempel på Faneoversigt i arket:

Data tastes ind i fanen Quickassessment = data indtastning

E-Parameter: = Energiressourcer

R-Param: = Ressource-param.

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 23 af 28

Macroer: Hjælp_!!

Find dokumentet fra Miljøstyrelsen: Håndbog til miljøvurdering af produkter ”. Bladre lidt i den!!

LCA på kaffemaskine:

I dokumentet gennemgås som eksempel en LCA på en kaffemaskine. Dette eksempel har jeg taget

ud og forenklet. Det findes her:

Det bruger vi som skabelon for at lave en LCA på et produkt.

Skille et emne ad, og lave en LCA

LCA ordforklaring:

Funktionel enhed: Mængden af et specifikt produkt der undersøges. F.eks. 1 kg

mælk

Systemafgrænsning: Fastsatte grænser for hvilke processer i livscyklusen, der skal

indgå i LCAen

En proces er en mindre del af produktkæden, for eksempel produktion af

kunstgødning, mælkekartoner eller elektricitet.

Input er det der bruges af materialer eller energi til produktionen af

et produkt. Et input eller forbrug kan være elektricitet, vand,

træ m.v.

Output er det produkt el. lign. der kommer ud af en proces, altså

produktet der produceres

Emissioner er udledninger fra processen. En udledning kan være affald,

næringssalte, gasser eller lignende, der udledes til vand, jord

eller luft.

Miljøpåvirkningskategori: Forskellige former for miljøpåvirkninger, såsom global

opvarmning og næringssaltbelastning.

Klassificering: Fordeling af emissioner i forskellige

miljøpåvirkningskategorier

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 24 af 28

Karakterisering: Indenfor de enkelte miljøpåvirkningskategorier omregnes

emissionerne til samme enhed og de summeres.

Ækvivalenter: Flere emissioner får ved karakteriseringen samme enhed. For

eksempel giver 1 g N2O lige så meget drivhus effekt som 310

g CO2 og er derfor lig 310 g CO2-ækvivalenter

Miljøpåvirkning: En påvirkning af miljøets tilstand forårsaget af en aktivitet

Normalisering: hvor store er miljøbelastningerne og energiforbruget for netop

dette produkt i forhold til en danskers totale miljøbelastning

på et år.

Vægtning: Ved en vægtning vurderes, hvilke miljøbelastninger og

resourceforbrug der for dette produkt er de mest alvorlige.

Her igen er der subjektive vurderingsgrundlag. Er

drivhuseffekten alvorligere end nedbrydning af ozonlaget?

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 25 af 28

Ressourcer:

Her forsøgt at samle en oversigt over Ressourcer til begrebet LCA / LCT. Links til online materiale

mm:

RD om

LCA/LCV

Se Relationsdiagram om LCA

Klik her:

Kompen-

dium

Se LCA, Faser i en LCA og MEKA-Skema.

Godt dokument, Kom godt i gang med livscyklustankegangen, lca-center,

Miljøstyrelsen:

PPTX LCA Intro

Green-

washing

De 7 greenwashing-synder. Nogle firmaer forsøger at " være ordentlige ", - nogle

faiker sig ordentlige

Se mit dokument om Greenwashing

Se ppt på http://www.slideshare.net/guest7f0d39/greenwashing-presentation2

Søg ”en sort samvittighed i grønne klæder” på infomedia, JP, 8 Maj 2015

Om vildledende markedsføring af Papiruld ( også gemt som Pdf )

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/hvad-er-greenwashing

Design-

regler

Dokument om miljørigtige designregler i produktudviklingen mm.

Videoer:

Waste = food. 49:00. Søg evt. på: ”Top documentary Waste = food” http://topdocumentaryfilms.com/waste-food/

Elektronikaffald sendes til Gana: E-waste dumping i Ghana -> forurening, 17:44

https://www.youtube.com/watch?v=dd_ZttK3PuM

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 26 af 28

Og: 6:04, https://vimeo.com/136489470

Youtube Om udvinding af guld i mobiltelefoner: 6:09, ( måske lidt barnlig )

Bedre: 5:55, https://www.youtube.com/watch?v=zU62hh3DBfg

Og: 2:39, https://www.youtube.com/watch?v=Iw4g6H7alvo

2:12: https://www.youtube.com/watch?v=ofggR-TRDrQ

Affald:

Om Aluminium: 6:48, https://www.youtube.com/watch?v=lkHXWfTUt3M

Om Plastic: 6:04, https://www.youtube.com/watch?v=YZFqFtterEM

Om metal: 5:15, https://www.youtube.com/watch?v=n2-I_q1UxTU

Om glas: 4:30, https://www.youtube.com/watch?v=fdC9Ddl6aG4

Afstands-

beregner

Fx: https://www.daftlogic.com/projects-google-maps-distance-calculator.htm

Transport -

beregner

https://co2.myclimate.org/en/offset_further_emissions OK Let at gå til.

http://www.carbonneutralcalculator.com/flightcalculator.aspx OK

http://www.sasems.port.se/EmissionCalc.cfm (God )

Carbon-

Calculator

http://www.carbonneutralcalculator.com/householdcalculator.aspx God

http://www.carbonneutral.com/our-services/channel-partners/carbon-calculators/#Premises

( underlig ?? )

http://www.co2-guide.dk/Calculator.action Til en husstand, Kræver meget

information. Kræver profil.

Ny på min liste > 2016:

http://www.carbonfootprint.com/calculator.aspx

Hjemme-

sider:

http://mst.dk/groenne-tips/hjemmet/elektronik/

Grønne tips. På mst.dk

http://mst.dk/groenne-tips/hjemmet/batterier/

Om Livscyklustankegangen, Miljøstyrelsen,

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 27 af 28

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/

publikationer/2003/87-7972-925-8/html/kap05.htm

Miljømæssige konsekvenser af borgernes adfærd

http://www.businessenergy.com/services/life-cycle-assessment-tools.html

Miljøstyrelsens publikationer, Brug søgefeltet !!

http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/

LCA-Data-

tabeller

LCA-tabeller, det er nødvendigt at kunne finde data for ” alle ting ” Her et par

link:

Mit LCA_Data samlet i regneark !

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Skema: Retningslinier for miljøvurdering af produkter

Data om ulykker pr ton produkt: Working environmental impact

eller Miljøstyrelsen, se her

Data for Skjult forbrug: Se: http://www.brugmerespildmindre.dk/

Tabel, Tiltag-for-at-mindske-den-personlige-CO2

Data for forskellige brancher:

Regneark meka_screen_2016 Et brugeligt regneark ??

Software Tema2000, Ikke afprøvet: https://www.trm.dk/da/publikationer/2010/tema-2010.aspx

http://www.openlca.org/

http://www.lcacalculator.com/, Free trial software, 14 dage.

http://www.eiolca.net/cgi-bin/dft/use.pl?searchTerms=&newmatrix=US430CIDOC2002

https://sourceforge.net/projects/easylcacalc/

Eksempel:

Køleskab:

Se køleskab gennemarbejdet: ??? Vist ikke så god alligevel !!

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2003/87-7972-925-8/html/kap05.htm

LCT-drejebog Version

25/11-2018

/ Valle Thorø Side 28 af 28

Elektronik-

affald

https://www.affald.dk/da/7-10/elektronik/artikler/257-genbrug-af-elektronik-7-10.html

http://mindthetrash.dk/wp-content/uploads/L%C3%A6rervejledning-5.pdf

Madvarer http://gefionau.dk/lcafood/LCA/LCA_dansk.htm

http://www.klimavenligmad.net/CO2beregner/

Træ http://www.miljoestyrelsen.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7944-252-8/pdf/87-

7944-253-6.pdf

MEKA-

skema

Se Grønspætte-bogen

Råmaterialer -> Produkter -> Brug -> Bortskaffelse eller genbrug

Opgaver

Aktiviteter:

Skille elektronik ad, Skrive scenarie, Lave MEKA

Jeg vil vise mit RD, evt. lade elever se selv !!

Vi skal lave opgave, og senere skille et produkt ad, og regne på CO2-footprint: ??

RD