;8<4�\PVPbX]Tc 2014 �&$

<PZZTa_Pa

Hvordan fandt I hinanden?Som blind får du ikke din førerhund fra hvalp. Først skal den bo hos en familie, som vender den til alskens dagligdags-situationer, og når den er en 10-11 må-neder, kommer den i træning hos en fø-rerhundetræner. Herefter skal hundene matches med de blinde gennem førerhun-deordningen, og det er ikke altid helt nemt. For hunde har personlighed ligesom vi mennesker og kan ikke passe ind alle ste-der. Drage blev jeg matchet med, da han var 2!, og vi er helt rigtige for hinanden.

PARLØB6T]]T\�[XeTc�\¢STa�eX�

\T]]TbZTa��T[[Ta�Sha���b^\�eX�Z]hccTa�Tc�WT[c�b¡a[XVc�Qz]S�cX[��B^\�QTaXVTa�^b��^V�b^\�eX�

XZZT�ZP]�T[[Ta�eX[�e¡aT�U^adST]��;8<4�WPa�e¡aTc�_z�YPVc�

^V�Ud]STc�UaT\�cX[�d]XZZT�\PZZTa_Pa��3T]]T�\z]TS�ZP]�Sd�[¡bT�^\�CP]YP�^V�WT]STb�

U¢aTaWd]S�3aPVT�

CP]YP�ETVTQTaV�0]STabT]�_z�"#�za�Ta�Q[X]S�^V�PUW¡]VXV�PU�bX]�U¢aTa�

Wd]S�3aPVT��b^\�Wd]�b¡ccTa�U¢a�P[c�P]STc��3T]�

Ta�WT]STb�ca^UPbcT�\PZZTa�^eTaP[c��We^a�Wd]�Vza��^V�

Wd]�UahVcTa�ST]�SPV��We^a�Wd]�\z�bXVT�UPaeT[�

CTZbc Elisabeth Hamerik Schwarz 5^c^ Carsten Bundgaard

“DRAGE ER MINE

ØJNE”

Hvad hjælper Drage dig med?Der er mange, som tror, at hunden finder vej for den blinde. Men sådan er det ikke. Man skal som blind selv kende sin rute ri-melig godt, og kan man fare vild i en tele-fonboks, skal man ikke have en førerhund. Drage kan 29 kommandoer, som han hjæl-per mig med. Han forstår højre og venstre, han standser ved trapper, kanter, kan finde en dør, en trappe, stol, bænk, en fodgæn-gerovergang og den slags. Og så sørger han for, at jeg kan gå derudad, og at jeg kan gå lige – hvilket faktisk er ret svært, når man

3Ta�Ta�\P]VT�UPa�[XVT�bXcdPcX^]Ta�X�WeTaSPVT]��]za�

\P]�Ta�Q[X]S�b^\�CP]YP�ETVTQTaV�

/,0(GHFB������LQGG����� ����������������

   

&%���;8<4�\PVPbX]Tc 2014

<PZZTa_Pa

ikke kan se. Jeg pendler fra Fredericia til Høje Taastrup, og der sørger han for, at jeg ikke falder ned fra perronen, og han fin-der togdøren. Jeg spørger dog en forbipas-serende, hvilket tog det er, for han kan jo ikke læse skiltet. Så det er et samarbejde – og jeg er faktisk også ret dygtig.

Hvorfor er I et godt makkerpar?Jeg har behov for en førerhund, som kan klare et aktivt og travlt liv i byen. Drage er meget driftsikker, og da han jo er et le-vende hjælpemiddel, skal det være i orden. Men vi er også et godt makkerpar, fordi vi har en god kemi, er gode til at kommuni-kere og hygger os. Det er vigtigt, for Drage arbejder ikke mere end måske maksimum fire timer om dagen – resten af tiden er han en helt almindelig familiehund med helt almindelige behov for gå- og kæleture.

Hvad betyder jeres makkerskab for dig?Drage er min baby. Min eks sagde altid, at man skulle være min hund – den kommer altid først. Og det er der nok noget om, for Drage er jo med mig overalt. Han er med mig på arbejde, til og fra arbejde, derhjem-me, når jeg går tur, når jeg er ude at hand-le, og når jeg er på restaurant. Der er må-ske to gange om året, hvor jeg vælger ikke at have ham med – for eksempel til en Bon Jovi-koncert i Parken, eller hvad jeg nu kan finde på. Så Drage er min anden halvdel, og det føles helt forkert, hvis jeg ikke har ham med.

Er han din første førerhund?Nej, jeg har haft to før ham – Frida og Max. Frida, min første fører-hund, døde pludseligt og grimt, da hun kun var 4!. Dyrlægen men-te, at det var en forgiftning. Hun må have spist noget, da jeg luftede hende. Han kun-ne ikke redde hende, og Frida døde in-den for et døgn. Jeg var knust, fordi jeg el-skede hende så meget. Der er bare noget særligt over ens første førerhund. Den gi-ver dig ny frihed og tryghed til at bevæge dig rundt, og den giver dig noget tilbage, du har mistet. Efter hendes død kunne jeg ikke bære tanken om at få en ny, men så fik jeg tilbudt Max. En charmerende, skøn hund, men det gik også galt. Han fik stress

efter fem år, og så måtte jeg tage den svæ-re beslutning om, at han skulle på pensi-on. Han har det dog godt og bor hos min dyrlæge. Og nu har jeg Drage, som er syv

år. Forhåbentlig får vi lov til at være sammen meget længe.

Hvornår har I det sjovest?Når vi hygger derhjem-me eller går tur, og Drage kan lege frit. Han leger ofte med min kæ-restes førerhund. Så ta-ger de en ordentlig tum-letur, og man kan høre, at de leger vildt skønt. Det er også en fornøjel-se at gå ved vandet med

ham og høre ham plaske som en hunde-hvalp. Vi har mange gode oplevelser, og vi har det også rigtig hyggeligt, når vi arbej-der. Men dér er der bare ikke plads til leg. Og han er jo en hund, så nogle gange bli-ver jeg lige nødt til at sige “hallo, makker, koncentrer dig lige om mig, ikke damehun-den.” Og så gør han det.

Hvad kan være svært for jer?Når vi ikke må komme ind et sted. Det gør ondt. Jeg bliver ked af det og frustreret, og

“Hvis du ikke viser hunden

tilliden om dagen, kommer den hel-ler ikke til at tage ansvar eller vise initiativ, når du

har brug for det.”

>\�CP]YP�ETVTQTaV�0]STabT]

"#�za5XZ�_a^Q[T\Ta�\TS�bh�]Tc��SP�Wd]�ePa�UT\�za��^V�Q[Te�b^\� $�zaXV�WT[c�Q[X]S�3Tc�\TSU¢acT��Pc�Wd]�\zccT�Sa^__T�Vh\]P�bXTc�^V�VXZ�Tc�bchZZT�cXS�_z�1[X]STX]bcXcdccTc�U^a�Pc�[¡aT�Pc�Z[PaT�bXV�b^\�Q[X]S�C V�bXST]�T]�75�bcdST]cTaTZbP\T]�^V�[¡bcT�Z^\\d]X�ZPcX^]�^V�T]VT[bZ�_z�21B�X�:¢QT]WPe]��X]S�cX[�Wd]�Q[Te�^_U^aSaTc�cX[�Pc�b¢VT�T]�bcX[[X]V�b^\�X]U^a\Pc¢a�X�3P]bZ�1[X]STbP\Ud]S��4a�X�SPV�T]�ST[�PU�[TST[�bT]��U^aaTc]X]VbdSeP[VTc��X�3P]bZ�1[X]STbP\Ud]S��b^\�bZPQTa�^_\¡aZ�b^\WTS�^\ZaX]V�STc�Pc�e¡aT�Q[X]S�1^a�X�5aTSTaXRXP�bP\�\T]�\TS�bX]�Z¡aTbcT�^V�_T]S[Ta�UaT\�^V�cX[QP�VT�cX[�7¢YT�CPPbcad_�WeTa�SPV��ETS�WT]STb�bXST�Ta�bT[e�U¢[VT[XV�bhezaXVT�3aPVT��b^\�Ta�dSSP]]Tc�U¢aTa�Wd]S�

CP]YP�UahVcTa�ST]�SPV��Wd]�\z�bZX[�[T�bXV�PU�\TS�3aP�VT��U^aSX�WP]�XZZT�Ta�bZPa_�]^Z�[¡]VTaT�

/,0(GHFB������LQGG����� ����������������

 

&'���;8<4�\PVPbX]Tc 2014

<PZZTa_Pa

jeg tænker, at det da ikke kan være rigtigt, bare fordi jeg har en førerhund med. Han er jo en hjælp for mig, så jeg ikke støder ind i ting, og i øvrigt har jeg jo styr på ham, og han opfører sig pænt.

Hvor har I oplevet det?I taxier, restauranter, butikker. Det er den største udfordring, der følger med det at have en førerhund, og jeg tror ikke, at der er nogen førerhundebrugere, som ikke har oplevet at blive afvist. Det arbejder vi me-get med i Dansk Blindesamfund, men det er svært at nå alle og få dem til at forstå, at en førerhund altså ikke er en normal hund.

Hvordan får man mest ud af et makkerskab som jeres? Du skal turde give slip og stole på, at din hund gør det samme. Man skal være næ-sten blind for at få en førerhund. Men folk, som har en synsrest og måske ser lidt om dagen, men slet ikke i mørke, kan have svært ved at give slip og lade hunden lede, fordi de jo selv kan se, at der er en forhin-dring. Det kan give problemer, for hvis du ikke viser hunden tilliden om dagen, kom-mer den heller ikke til at tage ansvar eller vise initiativ, når du har brug for det. Jeg er dog helt blind, og det betyder, at jeg bli-

ver nødt til at give slip, så det problem har vi ikke.

Hvornår kan I ikke undvære hinanden?Ligesom han passer på mig, passer jeg jo på ham, så på et følelsesmæssigt plan al-drig. På et fysisk plan kan jeg godt kla-re mig uden ham, men der er situationer, hvor jeg sætter endnu mere pris på ham end normalt. For eksempel i et lyskryds, som er en konstant nærdødsoplevelse som

blind. Og på Københavns Hovedbanegård, hvor der er så mange mennesker, at det er umuligt at holde retningen. Der lader jeg ham tage føringen, og han er knivskarp. Jeg oplever ofte, at jeg siger “find en trap-pe,” og når jeg så spørger en forbipasseren-de, hvilken trappe vi er ved, står vi ved den ned til det rigtige spor! Det er vildt, for der er jo seks nedgange, som alle ligner hinan-

den, så jeg er lige imponeret hver gang, og han får så meget ros.

Er der noget, der truer jeres forhold?Ja, hvis han en dag ikke kan føre mig læn-gere. Jeg har jo sagt farvel til to hunde på en rigtig øv måde, så jeg håber, at ham her er hos mig helt til hans sidste. Men jeg frygter, at der kommer en dag, hvor jeg bli-ver nødt til at sende ham på pension. Hvis det sker, er det en nødvendig beslutning,

som skal tages af mig – både for hans og min skyld – for han kan jo ikke sige, at han ikke længere kan føre. Men jeg vil kunne mærke det på ham. Hvis han ikke kom-mer løbende ud,

når jeg tager selen, hvis han er ukoncentre-ret, når vi går sammen, hvis han bliver syg, eller han bliver for gammel og træt. Men jeg håber virkelig ikke, at det sker. Måske det lyder pladderromantisk, men dyreel-skere forstår det nok. Drage er mit et og alt, og når man er blind, får man et endnu mere specielt forhold til sin hund. Vi har brug for hinanden på et andet plan. ¤

“Der er situationer, hvor jeg sætter endnu mere pris på ham end normalt. For eksempel i et lyskryds,

som er en konstant nærdøds-oplevelse som blind.”

CX[[XS�Ta�]¢V[T]�X�CP]YP�^V�3aPVTb�U^aW^[S�

Skal du have gæster eller vil du blot forkæle dig selv lidt ekstra i juletiden? Prøv vores store velsmagende Kutter-Rejer fra de rene iskolde farvande højt mod nord.

Ekstra store Kutter-Rejer - til særlige lejligheder...

Find spændende opskrift inspiration på: www.royalgreenland.dk

REDUCERET SALTINDHOLD

- dvs. rejernes rene, unikke

smag kommer virkelig

til sin ret!

/,0(GHFB������LQGG����� ����������������