livshistorien i et forebyggende hjemmebesøg jonna ...€¦ · livshistorien i et forebyggende...
TRANSCRIPT
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
1
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
2
Resume: Livshistorien i et forebyggende hjemmebesøg
Baggrund
Undersøgelsens faglige baggrund tager udgangspunkt i en undren hos undersøger i forhold til
livshistoriens betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggen-
de hjemmebesøg. Undersøger oplever i egen praksis, at livshistorien er afgørende for, at det
forebyggende hjemmebesøg lykkes, men livshistorien er ikke prioriteret i ”Vejledning til lov
om forebyggende hjemmebesøg” og handlingsanvisende litteratur.
Formål
Formålet med projektet er, at klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg ud fra ældrekonsulenters ople-
velse. Det forventes at få besvaret følgende spørgsmål i problemformuleringen:
Hvordan oplever ældrekonsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Hvordan kan borgerens livs-
historie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende
hjemmebesøg?
Dette med henblik på at fremkomme med evidens på området, og medvirke til evaluering af
livshistoriens prioritering i ”Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg” og handlings-
anvisende litteratur.
Metode
Semistrukturerede individuelle interviews af 3 ældrekonsulenter, der har erfaring med fore-
byggende hjemmebesøg. Den videnskabsteoretiske tilgang er fænomenologisk-hermeneutisk.
Interviewenes resultater diskuteres med medicinsk sociolog Aron Antonovsky, politolog Tor-
ben K. Jensen og sygeplejerske Tommy J. Johnsen, samt forskningslektor mag. art. Marianne
Horsdal.
Resultat
Undersøgelsen har bekræftet, at livshistorien er et redskab medvirkende til det forebyggende
og sundhedsfremmende arbejde i et forebyggende hjemmebesøg. Livshistorien i det forebyg-
gende hjemmebesøg er en gevinst både for borgerens livskvalitet og samfundsøkonomisk. Det
kan heraf betragtes som en mangel, at livshistorien ikke er prioriteret i ”Vejledning til lov om
forebyggende hjemmebesøg” og handlingsanvisende litteratur. Desuden fremgår det af under-
søgelsen, at ældrekonsulenter ved at få undervisning kan arbejde mere bevidst, konstruktivt
og ensartet i forhold til, at livshistorien viser borgerens OAS og heraf mestringsevne
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
3
Indholdsfortegnelse:
1.0 Indledning 1
2.0 Problembeskrivelse 2
2.1 Livshistorien og borgeren i det forebyggende hjemmebesøg 2
2.2 Livshistorien og det forebyggende og sundhedsfremmede arbejde i det
forebyggende hjemmebesøg 4
2.3 Livshistorien og ældrekonsulenten i det forebyggende hjemmebesøg 6
3.0 Argumentation for problemstillinger og problemformulering 8
4.0 Formål og undersøgelsesspørgsmål 9
5.0 Litteratursøgning 9
6.0 Valg af metode og videnskabsteoretisk tilgang 10
7.0 Etiske overvejelser 13
8.0 Analyse af individuelle interviews 14
8.1 Livshistoriens betydning i det forebyggende hjemmebesøg 14
8.1.1 Livshistorien som grundlaget i det forebyggende hjemmebesøg 14
8.1.2 Ældrekonsulenternes holdninger til livshistorien i det forebyggende
hjemmebesøg 15
8.2 Livshistoriens form i det forebyggende hjemmebesøg 15
8.2.1 Livshistoriens forskellige former 15
8.2.2 Borgerens og ældrekonsulentens indflydelse på livshistoriens form 16
8.3 Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien 16
8.4 Livshistorien og borgerens identitet 17
8.4.1 Borgerens fortid, nutid og fremtid 17
8.5 Livshistorien og borgerens livsform 18
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
4
8.5.1 Livsformens betydning for borgerens aktuelle livssituation 18
8.6 Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne 19
8.6.1 Livshistorien som et redskab 19
8.7 Interviewenes resultat 20
9.0 Diskussion af analysens resultater 21
10.0 Konklusion 26
11.0 Metodediskussion 28
12.0 Perspektivering 29
13.0 Referenceliste 31
14.0 Bilagsliste 35
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
5
1.0 Indledning
Projektets faglige problemstilling tager udgangspunkt i de lovbefalede forebyggende hjem-
mebesøg (f.h.besøg) til ældre borgere over 75 år (1). Kommunerne skal tilbyde f.h.besøg to
gange årligt, besøgene er typisk af 1 - 1½ times varighed (1,2). Jeg er ansat i primær sektor
som ældrekonsulent med grunduddannelse som sygeplejerske. Jeg har ansvaret for og udfører
f.h.besøg. (I dette projekt er ”konsulent” titlen på den person der udfører de f.h.besøg). Som
konsulent følger jeg ”Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg” (vejledning), hvor
følgende er beskrevet:
”Formålet med tilbud om hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og
sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at yde råd og vejledning om akti-
viteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel.”
”Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i
borgerens eget hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation.
Hjemmebesøgene forudsættes dermed at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne
ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt.”(3 s.23).
Ud af vejledningens formål ses, at konsulenten i det f.h.besøg skal arbejde forebyggende og
sundhedsfremmende. Der skal i dette arbejde drøftes borgerens aktuelle livssituation (3).
”Livssituation” defineres som: ”Sammenfaldende omstændigheder der sammen udgør en til-
stand i livet”(4 s.1007). ”Aktuelle” defineres som: ”Er af betydning lige nu”(4 s.42). Ud af
definitionerne tolker jeg, at der i vejledningen menes den tilstand i livet, borgeren er i, på det
tidspunkt det f.h.besøg finder sted.
I praksis oplever jeg, at borgerens aktuelle livssituation drøftes i det f.h.besøg, men at denne
ikke kan stå alene. Som noget helt naturligt bliver borgerens livshistorie også en del af det
f.h.besøg. ”Livshistorie” definerer jeg som: ”Et udvalg af erindringer, der er filtreret gennem
en personlighed, der i det store og hele er bygget op gennem livsforløbet.”(5 s.62).
Borgere der er fra 75 år og opefter, har levet et langt liv og har dermed en lang livserfaring
(6). Jeg oplever at livserfaringen viser sig i det f.h.besøg, idet livshistorien eller dele heraf
bliver fortalt. Livshistorien fører borgeren og jeg frem til forståelse af den livssituation ved-
kommende aktuelt er i, hvormed råd og vejledning kan relateres hertil, således det er relevant
for borgeren. Det er i disse situationer jeg oplever det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde lykkes i de f.h.besøg.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
6
Selv om jeg tolker ”den aktuelle livssituation” bredt, således at den inkluderer livshistorien
som fundamentet for den aktuelle livssituation, kan denne tolkning og hermed livshistorien
stadig ikke genfindes i vejledningen (3). I litteratur der er handlingsanvisende i forhold til de
f.h.besøg, er livshistorien heller ikke nævnt (2,7,8).
Ud fra mine erfaringer ser jeg det er problematisk, at livshistorien ikke er prioriteret i vejled-
ning og handlingsanvisende litteratur (2,3,7,8). Det er hermed ikke givet, at alle konsulenter
tager borgerens livshistorie i betragtning, hvilket vil kunne have indflydelse på hvordan og i
hvilken grad borgeren nås samt om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes.
Sundhedsstyrelsens rapport ”Hjemmet som arena for forebyggelse” fra 2006, beskriver den
eksisterende forskningsbaserede viden om effekter af f.h.besøg. Rapporten konkluderer, at der
mangler evidens for hvordan f.h.besøg kan medvirke til at øge borgerens egenomsorg. Desu-
den konkluderer rapporten, at der fortsat er behov for forskning inden for væsentlige områder
som f.eks. indholdet i besøget (9). Jeg ser det er problematisk, at det ikke vides hvad der vir-
ker i de f.h.besøg. Dels kan det være spild af ressourcer, hvis besøgene foretages på en inef-
fektiv måde, og dels kan det være unødig indtrængen fra det offentlige i det private liv. Jeg ser
det derfor som meget relevant i dette projekt, at forfølge mine egne erfaringer omkring livshi-
storien og mangelen på samme i det f.h.besøg. Jeg vil herved forsøge at klarlægge livshistori-
ens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg.
2.0 Problembeskrivelse
I problembeskrivelsen vil jeg forfølge mine erfaringer, omkring det problematiske i at livshi-
storien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur (2,3,7,8). Jeg vil se
livshistorien i forhold til centrale elementer i det f.h.besøg: borgeren, det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde samt konsulenten (2).
2.1 Livshistorie og borgeren i det f.h.besøg
Når jeg i min praksis erfarer, at mangelen på livshistorien medfører, at borgeren ikke nås til-
strækkeligt i det f.h.besøg, ser jeg det på to niveauer. Dels opnås ikke en tilstrækkelig forstå-
else af den individuelle borger, og dels bliver borgeren ikke så central i besøget, som det er
hensigten.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
7
Hvem er borgeren så i det f.h.besøg? Det er en ældre person over 75 år, der bor i eget hjem og
som ikke er undtaget fra loven ifølge § 83 og 89 stk. 3 i lov om social service. Desuden har
borgeren takket ja til tilbuddet om f.h.besøg og deltager derfor heri (3).
Borgere der har levet i over 75 år, har levet et langt liv hvor de har gennemlevet barndom,
ungdom, voksenliv og nu er nået til alderdommen (10). Gruppen af borgere i alderdommen er
en heterogen gruppe med mangfoldige former for liv, ønsker og interesser (6). Dette kan be-
grundes med, at de har mange års forskellige livserfaringer. Sociolog Pierre Bourdieu siger, at
et menneske har en række dispositioner, som gør det i stand til at handle, tænke og orientere
sig i den sociale verden, baseret på historiske, sociale, kulturelle og kropslige erfaringer.
Mennesker lærer at leve og håndtere livet gennem erfaringer, som erhverves gennem hele
livet, gennem indprentning og tilegnelse, både direkte i mødet med livet og verden, og indi-
rekte gennem slægten, opdragelse, familie, skole, arbejdsliv etc. (11). Borgeren i det f.h.besøg
er således en unik individuel borger med sine livserfaringer.
Christine Swane, mag.art.og ph.d., har udarbejdet en analytisk cirkel kaldt ”Hverdagslivets
gerontologi”, hvoraf ses livshistoriens medvirken til at forstå den unikke individuelle borger.
Cirkelen viser den tanke – og arbejdsproces der er egnet, til at forholde sig til ældre menne-
sker som subjekter i fagligt socialt – og sundhedsarbejde. Hele cirkelen skal ses som hver-
dagslivet, imens kernen er livsløbet, hvilket er selve omdrejningspunktet. Livsløbet er det
levede liv, som består af den enkeltes håndtering af de biologiske, psykiske og sociale egen-
skaber, der udvikles i samspil mellem arv, opvækst og modning. Livsløbet er også det fortalte
liv, dvs. historierne om et menneskes handlinger og bevægelser i tid og rum, interaktioner
med andre mennesker og erfaringer med materielle genstande. Kernen er omgivet af de kultu-
relle og samfundsmæssige livsbetingelser. Idet livsløbet er kernen og omdrejningspunktet, har
livshistorien en central rolle i cirkelen. Livshistorien kan heraf ikke undlades, da det vil være
en mangel i at forstå den unikke og individuelle borger (6).
Ifølge vejledningen er det af stor betydning, at der tages hensyn til borgernes individuelle for-
hold (3). Dette ser jeg som problematisk at efterleve, når livshistorien ikke er prioriteret i vej-
ledning og handlingsanvisende litteratur, da livshistorien er medvirkende til at forstå den
unikke individuelle borger (2,3,7,8).
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
8
Ideen med de f.h.besøg er, at borgeren har en central rolle i besøget. De f.h.besøg var, da de
blev etableret i 1996, tænkt som en ny ”hjælp-til-selvhjælps-kultur” til erstatning for den gam-
le ”omsorgs – og plejekultur”. De f.h.besøg bygger på en forestilling om borgeren og konsu-
lenten som ligestillede, idet besøgene er formet som gensidig informationsudveksling. Borge-
ren i det f.h.besøg er den der har viden om sit liv, og konsulenten er den der kan give viden og
information i forhold til borgeren og forebyggelse (12). Holger Højlund, lektor og ph.d., siger
at det ikke er konsulenten der er den egentlige forebygger men borgeren. Konsulenten skal
gøre borgeren i stand til at se sig selv og sit liv på nye måder (12).
Det er et problem, at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litte-
ratur, da borgeren uden at fortælle sin livshistorie ikke kan formidle sin viden om sit liv,
hvormed der ikke sker en gensidig informationsudveksling. Borgeren vil så miste sin centrale
rolle, og konsulenten kan ikke hjælpe borgeren til at se sig selv og sit liv på nye måder (3,12).
2.2 Livshistorien og det forebyggende / sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg
Når jeg i min praksis erfarer, at mangelen på livshistorien i det f.h.besøg kan have indflydelse
på om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes, så skal det forstås i forhold
til, at livshistorien ikke er der til at give borgerens identitet, som er vigtig i forhold til at ar-
bejde sundhedsfremmende også når der forebygges (13).
For at belyse ovenstående vil jeg først se nærmere på det at arbejde forebyggende og sund-
hedsfremmende. At ”Forebyggende Hjemmebesøg” er titlen på besøgene til borgere over 75
år giver anledning til at se besøgene som et forebyggende anliggende (1). Regeringens sund-
hedsprogram ”Sund hele livet” lægger op til, at f.h.besøg er egnet til virkemidlet opsporing i
forhold til risikofaktorer, hvilket også kan lede imod forebyggelse (14). Vejledningen lægger
op til, at ældrekonsulenten skal arbejde bredere end forebyggelse, idet der her også nævnes
sundhedsfremme (3). Forebyggelse og sundhedsfremme defineres her i projektet som i Sund-
hedsstyrelsens ”Terminologi” (15). Forholdet mellem forebyggelse og sundhedsfremme be-
tragtes ud fra politolog T.K. Jensen og sygeplejerske T.J. Johnsens tese:
”Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting. Mål og midler i sundheds-
fremme og forebyggelse er forskellige. Først når man klart adskiller de to fænome-
ner, bliver den indbyrdes sammenhæng tydelig, herunder hvor vigtigt det er at arbej-
de sundhedsfremmende, også når man forebygger.” (13 s.7).
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
9
Ifølge Jensen og Johnsen tages der i forebyggelse udgangspunkt i risikotænkning. Forebyg-
gelsesarbejdet er forankret i en biomedicinsk og socialmedicinsk forklaringsramme, hvor der
ses på levekårs og livsstils indvirkning på helbredet. Forebyggelse har en tildens til at blive et
ekspertanliggende, hvor nogen på andres vegne ved hvad der er bedst. Dette praktiseres ud fra
et oppe-fra-og-ned perspektiv (13). Jensen og Johnsen har udarbejdet deres teorier på bag-
grund af medicinsk sociolog A. Antonovskys teori om sundhedsfremme. Antonovsky taler om
den patogenetiske synsvinkel, hvor der tages udgangspunkt i hvorfor mennesker bliver syge
(16).
Modsat taler Antonovsky om den salutogenetiske synsvinkel, hvor der tages udgangspunkt i,
hvorfor mennesker bliver sunde (16). Jensen og Johnsen siger, at sundhedsfremme handler
om at øge folks følelse af sammenhæng og der fokuseres på ressourcer og handlemuligheder.
Der er et nedefra-og-op-perspektiv, idet kun det enkelte menneske kender sin egen følelse af
sammenhæng (13).
I vejledningen indgår både forebyggelse og sundhedsfremme, hermed giver det en åbenhed
for at arbejde sundhedsfremmende når der forebygges (3). I beskrivelsen af indholdet i et
f.h.besøg, lægges der vægt på at der er en struktureret, helhedsorienteret samtale, hvor den
ældres forhold i al almindelighed gennemgås (3). Heraf tolker jeg, at det er muligt i et
f.h.besøg at arbejde sundhedsfremmende når der forebygges. Via den helhedsorienterede sam-
tale lægges der op til, at der tages udgangspunkt i den enkelte borger (3). Der skal således
praktiseres et nedefra-og-op-perspektiv, hvor det er borgeren, der er den kloge på hvordan et
godt liv er for ham / hende (13).
Når vejledningen siger, at der ikke skal fokuseres på sygdom og symptomer m.v., ser jeg, at
der gøres op med den patogenetiske indfaldsvinkel (3,16). Således skal fokus ikke være i for-
hold til risikofaktorer, og mødet skal ikke ske ud fra, at konsulenten er eksperten i forhold til
risikofaktorerne, der skal ikke være et oppe-fra-og-ned perspektiv (13). Til gengæld beskrives
at hovedvægten skal være på sociale forhold og på at fastholde / forøge funktionsevnen i bred
forstand (3). Dvs. at forebyggelse skal ske, men for at det kan ske i bred forstand, er det med
udgangspunkt i den enkelte borger og hermed via sundhedsfremme.
I Jensen og Johnsens tese, der omhandler sundhedspædagogik, siger de at det handler om at
koble klogt snarere end at sende klart og at gøre efterspurgt snarere end at give svar. De siger
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
10
også at sundhedspædagogik handler om identitet, følelser, holdninger og handlinger snarere
end viden (13).
For sundhedspædagogisk at kunne arbejde ud fra et nede-fra-og-op perspektiv, spiller livshi-
storien en vigtig rolle. Via livshistorien kan konsulenten lære borgerens identitet nærmere at
kende. Mange kilder er enige i, at livshistorien indeholder identiteten og samtidig skaber den-
ne når livshistorierne fortælles (4,17,18,19,20,21 ). F.eks. siger socialkonstruktivist Jerome
Bruner: ”Det er gennem fortælling, vi skaber og genskaber selvet, at selvet er et produkt af
vores fortælling. Der er nu bevis for, at der ikke ville findes et fænomen som selvet, hvis vi
manglede evnen til at lave historier om os selv.” (20 s.123).
Det er således et problem, at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisen-
de litteratur, da uden livshistorien vil borgerens identitet ikke vise sig i en sådan grad, at der
kan arbejdes sundhedspædagogisk med et nede-fra-og-op perspektiv. Dette vil have indflydel-
se på, om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes (3,13).
2.3 Livshistorien og konsulenten i det f.h.besøg.
Jeg ser, at mangelen på livshistorien i vejledning og handlingsanvisende litteratur kan medfø-
re, at ikke alle konsulenter tager borgerens livshistorie i betragtning (2,3,7,8). Om livshistori-
en tages i betragtning vil bero på flere forskellige faktorer, hvilke jeg her vil belyse.
Konsulentens personlige og faglige referencerammer vil være afgørende. Der vil heraf være
en stor variation, idet konsulenter kommer fra forskellige faggrupper uden fælles uddannelse
(22). Konsulenterne har dermed ikke et fælles fagligt fundament(2,6).
Fremkomsten af livshistorien afhænger af, hvordan den enkelte konsulent agerer i sin centrale
rolle som tilhøreren og deltageren i samtalen. En fundamental forudsætning for fremkomsten
af livshistorier er aktiv lytning ifølge cand. mag. Anne Leonora Blaakilde. Hun siger, at en
fortælling sjældent vokser frem uden en god grobund, uden de rette vækstbetingelser, næring
og omsorg (21).
Konsulentens prioritering af livshistorien vil også bero på ansættelsesforholdet. Der er store
forskelle på, hvordan loven om f.h.besøg bliver implementeret i kommunerne, og hvordan den
håndteres (6,22). F.eks. hører besøgene i nogle kommuner organisatorisk ind under ældreom-
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
11
rådet, imens de andre steder er i sundhedsafdelinger. Der er stor forskel på hvordan besøgene
tilbydes og udføres. I nogle kommuner er stillingerne kombineret med andre funktioner (22).
At livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur indebærer, at
det er op til den enkelte konsulent, hvilken betydning der tillægges borgerens livshistorie. Det
er problematisk, da der hermed vil være en tilfældig tilgang til livshistorien, der vil afhænge
af konsulentens personlige og faglige referencerammer samt ansættelsesforhold (2,3,7,8).
På trods af den manglende livshistorie i vejledning og handlingsanvisende litteratur, og den
heraf følgende mulighed for at konsulenter ikke prioriterer livshistorien, tyder det til, at en del
konsulenter tager livshistorien i betragtning (2,3,7,8). Jævnligt hører jeg kollegaer udtale:
”Hvor hører vi mange livshistorier”. SUFO, Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmen-
de og f.h.besøg, skriver på deres hjemmeside, uden at begrunde det nærmere, at livshistorien
er et bærende tema i samtalen i det f.h.besøg (23). Inga Klode, der er sygeplejerske og som
har udført f.h.besøg i Århus Kommune, beskriver livshistorien i sin bog ”Spor og himmel-
strejf” (24). Ud fra egne erfaringer og med underbyggelse af teori af filosof Mogens Pahus,
konkluderer Inga Klode, at livshistorien fører borgeren ind i de tanker og følelser der er sagen
i samtalen i det f.h.besøg (24).
Med den manglende evidens på området ifølge Sundhedsstyrelsens Rapport ”Hjemmet som
arena for forebyggelse”, må det formodes, at den øvrige viden der eksisterer omkring livshi-
storiens betydning i det f.h.besøg, overvejende er i form af tavs viden hos konsulenterne (9).
De f.h.besøg har eksisteret i 14 år, heraf må der hos konsulenterne findes en stor erfaring og
hermed viden (6). Der sker en begrænset vidensdeling blandt konsulenterne, da der arbejdes
meget selvstændigt og med kun få kollegaer (22). Der er kun enkelte muligheder for videns-
deling: Der eksisterer få erfagrupper (22), SUFO udsender nyhedsbreve og afholder årskursus
(23), Videnscenter på Ældreområdet udsender nyhedsbreve (25). Der er tidligere fundet tavs
viden hos konsulenterne. Sociolog Suna Kate Palsholm har fundet viden om hvordan de ældre
forvalter deres livskraft og dynamikken i samtalen (26).
Birgitte og Steen Wackerhausen, henholdsvis speciallærer og lektor, beskriver viden som væ-
rende eksplicit, det skal udtrykkes i sproglig form, det skal være sandt og der skal gives tro-
værdige begrundelser herfor (27). De taler ligeledes om tavs viden, som de ud fra videnskabs-
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
12
teoretiker og filosof M. Polanyi beskriver som følgenede: Tavs viden falder uden for det eks-
plicitte sprog. Der findes aktuel tavs viden, som mennesket er i besiddelse af, men som ikke er
sprogligt i-tale-sat. Denne viden kan i-tale-sættes. Wackerhausen siger, at eksplicit viden og
tavs viden spiller en ligeværdig og supplerende rolle (27).
Det er problematisk, at konsulenternes tavse viden om livshistoriens betydning i det f.h.besøg
ikke er i-tale-sat, hvorved den ikke er eksplicit, så den kan danne evidens. Uden evidens i for-
hold til de f.h.besøg er det svært at vise besøgenes berettigelse (9,27).
3.0 Argumentation for problemstillinger og problemformulering
Problembeskrivelsen afdækker følgende problemstillinger:
Det er problematisk, at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende
litteratur da:
- det hermed ikke er givet, at alle konsulenter tager borgerens livshistorie i betragtning,
hvilket vil kunne have indflydelse på hvordan og i hvilken grad borgeren nås, samt om det
forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes.
- uden livshistorien er det svært at efterleve vejledningen, der beskriver det af stor betyd-
ning, at der tages hensyn til de ældres individuelle forhold (3). Livshistorien er medvir-
kende til at forstå den unikke individuelle borger.
- borgeren uden at fortælle sin livshistorie ikke kan formidle sin viden om sit liv, hvormed
der ikke sker en gensidig informationsudveksling. Borgeren vil så miste sin centrale rolle,
og ældrekonsulenten kan ikke hjælpe borgeren til at se sig selv og sit liv på nye måder
(12).
- uden livshistorien vil borgerens identitet ikke vise sig i en sådan grad, at der kan arbejdes
sundhedspædagogisk med et nede-fra-og-op perspektiv. Dette vil have indflydelse på, om
det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes (13).
- det indebærer, at det er op til den enkelte konsulent, hvilken betydning der tillægges bor-
gerens livshistorie. Der vil hermed være en tilfældig tilgang til livshistorien, som vil af-
hænge af konsulentens personlige og faglige referencerammer samt ansættelsesforhold.
Det er problematisk, at der ikke er evidens for hvad der virker i de f.h.besøg (9). Dels kan det
være spild af ressourcer, hvis besøgene foretages på en ineffektiv måde, og dels kan det være
unødig indtrængen fra det offentlige i det private liv.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
13
Det er problematisk, at konsulenternes tavse viden om livshistoriens betydning i det f.h.besøg
ikke er i-tale-sat, hvorved den ikke er eksplicit, så den kan danne evidens (27). Uden evidens i
forhold til de f.h.besøg er det svært at vise besøgenes berettigelse.
I alle problemstillingerne er livshistoriens betydning i det f.h.besøg indirekte eller direkte cen-
tral. Der mangler evidens for hvad der virker i de f.h.besøg, men det tyder på, at borgerens
livshistorie spiller en rolle. Viden angående livshistoriens betydning formodes at eksistere i
form af tavs viden hos konsulenterne. Idet konsulenterne skal arbejde forebyggende og sund-
hedsfremmende i forhold til den unikke individuelle borger, vil deres oplevelse af livshistori-
ens betydning have indvirkning herpå. Heraf udspringer problemformuleringen:
Hvordan oplever konsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg? Hvordan kan borgerens livshistorie med-
virke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?
4.0 Formål og undersøgelsesspørgsmål
Jeg ser det relevant at klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og sundheds-
fremmende arbejde i det f.h.besøg, dels for at opnå evidens på området, og dels for at medvir-
ke til evaluering af livshistoriens prioritering i vejledning og handlingsanvisende litteratur.
Formålet for projektet er heraf følgende:
At klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende ar-
bejde i det f.h.besøg ud fra konsulenters oplevelse. Dette med henblik på at fremkomme
med evidens på området og medvirke til evaluering af livshistoriens prioritering i vej-
ledning og handlingsanvisende litteratur.
Undersøgelsesspørgsmålene i projektet vil være de to spørgsmål der indgår i problemformule-
ringen.
5.0 Litteratursøgning
Inden metodevalg er foretaget en struktureret litteratursøgning, med henblik på om der eksi-
sterer litteratur egnet til belysning af undersøgelsesspørgsmålene i projektet.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
14
Der er søgt i følgende databaser: Biblioteksbasen UCN, Bibliotek.dk, Cinahl, PubMed, Psy-
cInfo og Eric. Følgende emneord er benyttet i søgning i de danske databaser: Forebyggende
hjemmebesøg, hjemmebesøg, livshistorie, narrativ, forebyggelse, sundhedsfremme, ældre,
gamle, identitet. Emneordene i de engelsksprogede databaser: Home health care, community
health nursing, home visits, life experiences, preventive health care, health promotion, home
care services, house calls, life story, aged and very old, home visiting programs, home care,
home health aides. Søgningerne er foretaget som fritekst. Der blev først fundet de poster der
fandtes inden for emneordene. Herefter blev emneordene kombineret med og” / ”eller” for at
indsnævre mængden af poster og finde det relevante (Bilag 1.0-1.6).
I litteratursøgningen fremkom to kandidatspecialer (28,29). De berører kort livshistorien i det
f.h.besøg, dels i forhold til borgerens identitet og dels i forhold til magt- og meningsfuldhed.
Specialerne vil ikke kunne belyse undersøgelsesspørgsmålene i dette projekt tilstrækkeligt,
hvorfor et litteraturstudie fravælges som metode.
I stedet vælges litteratur til at diskutere den empiri der vil fremkomme via en undersøgelse i
projektet. Denne litteratur er fundet via manuel søgning. Der vælges at tage udgangspunkt i
Antonovskys salutogenetiske begreb ”oplevelse af sammenhæng” OAS, da det antages at
livshistorien vil belyse borgerens OAS og heraf mestringsevne og handlekapacitet (16). Da
Antonovskys teori om OAS ikke ses som tilstrækkelig handlingsorienteret, vælges der ligele-
des at lægge diskussionen tæt op ad Jensen og Johnsens bog ”Sundhedsfremme i teori og
praksis”, der anvender Antonowsky som baggrund. Jensen og Johnsen tager udgangspunkt i
de sundhedsprofessionelles praksis (13). Begrebet ”oplevelse af sammenhæng” defineres af
forskningslektor, mag.art. Marianne Horsdal med livshistorien som udgangspunkt, hvorfor
hun inddrages i diskussionen.
6.0 Valg af metode og videnskabsteoretisk tilgang
Det første undersøgelsesspørgsmål lyder: ”Hvordan oplever konsulenter borgerens livshistori-
es betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?”, hvorfor
projektet placerer sig videnskabsteoretisk i en fænomenologisk referenceramme (30). I den
fænomenologiske referenceramme er en kvalitativ metode, som individuelle interviews, egnet
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
15
som undersøgelsesmetode, da der her søges efter meninger og betydninger i forhold til at for-
stå mennesker og fænomener i menneskers livsverden (31).
Individuelle interviews af konsulenter med erfaring fra f.h.besøg, formodes at kunne medvir-
ke til forståelse af konsulentens oplevelse af livshistoriens betydning i det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg.
Den fænomenologiske metode er ifølge psykologen Ernesto Spinelli sammensat af tre regler:
Parentesreglen, der indebærer at der sættes parentes om egen viden, forhåndsopfattelse og
fordomme. I projektet vil parentesreglen blive inddraget i forhold til undersøgers forforståel-
se, dels som konsulent med egne oplevelser af livshistoriens betydning i de f.h.besøg og dels
som projektansvarlig. Der er lavet refleksion over egen forforståelse for at kunne sætte paren-
tes herom (Bilag 2).
Beskrivelsesreglen medfører, at der skal være fokus på beskrivelser af oplevelser i stedet for
forklaringer. Der er taget hensyn hertil i undersøgelsesspørgsmålene, og beskrivelsesreglen vil
inddrages i udarbejdelse af interviewguide via åbne spørgsmål (Bilag 3).
Ligeværdighedsreglen medfører, at alle udsagn skal behandles ligeværdigt, hvilket vil bestræ-
bes for åbent og fordomsfrit at analysere og fortolke konsulenternes oplevelser (30).
Projektet vil også videnskabsteoretisk placere sig i en hermeneutisk referenceramme. Herme-
neutik er den praktiske kunst at fortolke og forstå fænomenernes mening (30). Den hermeneu-
tiske referenceramme vil benyttes i analyse og fortolkning af de individuelle interviews og i
diskussion af interviewenes resultater. Her kommer det andet undersøgelsesspørgsmål i pro-
jektet i betragtning, nemlig: ”Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggen-
de og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?
I bearbejdning af de empiriske data vil der kunne ske fejlfortolkning og manipulering (31,32).
Med henblik på at minimere dette, benyttes den hermeneutiske fortolkningsproces, den her-
meneutiske cirkel, hvor der i forståelsen af det empiriske materiale veksles mellem at forstå
delene ud fra helheden og helheden ud fra delene, for på denne måde at opnå en dybere for-
ståelse af meningen (31). Hermed tilstræbes pålidelighed i gennemførelsen og bearbejdningen
af de empiriske data, hvorved projektets reliabilitet vil kunne styrkes.(31,32,33) Ifølge profes-
sor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale er projektets validitet afhængig af den håndværks-
mæssige kvalitet i undersøgelsen (31). Dette projekts validitet søges opnået via gennemskue-
lig metodisk systematik og overbevisende analytisk argumentation (31,32).
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
16
For at sikre kvalitet i projektet følges Steiner Kvales ”Syv stadier i en interviewundersøgelse”.
Stadierne er tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapporte-
ring (31).
At der vælges individuelle interviews er for at få den enkelte konsulents oplevelse (31, 33).
Det individuelle interview vil være semistruktureret, forstået som et interview der tager ud-
gangspunkt i en interviewguide med overordnede spørgsmål (Bilag 3). Disse spørgsmål hjæl-
per undersøger i at styre interviewet, dog ikke mere end at rækkefølge og dybde afhænger af
interviewet og konsulenten. Undersøger skal tilstræbe at spørge og lytte åbent og forudsæt-
ningsløst. Et semistruktureret interview er kendt på at der er fokus på indholdet, men under-
søger skal også være sensitiv over for konsulenten (31,32,33,34).
De individuelle interviews optages på diktafon, og lydfilerne overføres til computer. Umid-
delbart efter interviewene transskriperes de af undersøger, da der ifølge Kvale sker en fortolk-
ning af det empiriske materiale under transskriperingen (31). De interviewede konsulenter
gennemlæser hver sit transskriperede interview, for at sikre transskriperingens reliabilitet
(31,33).
Kvales fænomenologisk baserede meningskondenserende analysemetode vælges, idet der her
lægges vægt på at være tro imod ord og betydninger i interviewene (31). Hver interview læses
og inddeles i betydningsenheder, hvor der beskrives overordnede temaer. (Bilag 4,5). Ud fra
betydningsenhederne i de overordnede temaer udformes underoverskrifter med temaer. Heref-
ter stilles spørgsmål til temaerne ud fra undersøgelsesspørgsmålene i projektet. I analysen
afdækkes gentagelser og mønstre samt der observeres variationer og kontraster (31). Kvale
beskriver, at han bruger analyse og fortolkning synonymt, hvorfor analyseprocessen udmun-
der i fortolkning (31). Efterfølgende dannes deskriptive udsagn, som afspejler analyse- og
fortolkningsresultaterne af konsulenternes beskrivelser (31).
Diskussionen vil have som formål, teoretisk og i forhold til problemformuleringen, at vurdere
analyseresultaterne af konsulenternes oplevelse af livshistorien i det f.h.besøg, for herigennem
at styrke evidens på området. Der tages udgangspunkt i antagelsen, at livshistorien vil belyse
borgerens oplevelse af sammenhæng og heraf mestringsevne og handlekapacitet. Anto-
novskys begreb ”OAS” anvendes til kritisk at finde begribelighed, håndterbarhed og menings-
fuldhed i ældrekonsulenternes beskrivelse af livshistorien. Herefter inddrages Jensen og John-
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
17
sens mere handlingsanvisende teori i forhold til OAS, hvor der ligeledes fokuseres på livshi-
storien i forhold til mødet. Livshistoriens funktion i det f.h.besøg vil blive set ud fra Ato-
novsky, Jensen og Johnsen samt Horsdal, for at belyse forskellige indfaldsvinkler. (13,16,17)..
Diskussionen vil blive sat i relation til vejledning og den handlingsanvisende litteratur
(2,3,7,8).. Gennem den teoretiske forankring vil resultatet valideres og perspektiveres.
I praksis gennemføres tre semistrukturerede individuelle interviews med konsulenter fra tre
forskellige kommuner. For at opnå størst mulig variation konsulenterne imellem, vælges kon-
sulenter med stor spredning i forhold til alder, grundlæggende uddannelse, kompetencer og
anciennitet (Bilag 6). Ud fra sporadisk kendskab til konsulenterne vælges de af undersøger.
Dette med opmærksomhed på risiko for påvirkning af undersøgers personlige præferencer
(35). Interviewene afholdes på konsulentens arbejdsplads, i et rum som konsulenten selv væl-
ger, kravet hertil er, at det skal være uforstyrret. Det forventes, at skabe tryghed at være i kon-
sulentens vante kontekst. Undersøger foretager interviewene og fungerer som tekniker. Der er
fravalgt en observatør, for med kun to deltagere at skabe et mere ligeværdigt forhold undersø-
ger / konsulent imellem.
7.0 Etiske overvejelser
”En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende”(31). At der i interviewene vil være
adgang til konsulenternes livsverden, medfører stor vigtighed af etiske overvejelser (31,35).
Undersøger gør sig etiske overvejelser, men der ansøges ikke om tilladelse til gennemførelse
af projektet fra ”Den Videnskabsetiske Komite”, da der ikke vil ske nogen form for biologisk
intervention (36).
Det bestræbes at interviewene er til mindst mulig gene for konsulenterne (31,35). For at tilla-
de sig at ulejlige konsulenterne med interviews, antages at undersøgelsens mål, udover at have
videnskabelig værdi, også vil være medvirkende til forbedring af borgernes / konsulenternes
situation (31).
Angående information vil der inden projektets start sendes en projektbeskrivelse til konsulen-
ternes ledelse, med henblik på tilladelse til at udføre interview (Bilag 7). Konsulenterne in-
formeres mundtligt pr. telefon og skriftligt i god tid før interviewet (Bilag 8). Informationen
vil indeholde beskrivelse af projektet, interviewets emne, praktiske forhold omkring gennem-
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
18
førelsen, at projektets data behandles med omhu og anonymitet samt konsulentens identitet
sløres. Det forventes, at informationen vil medføre refleksion, tryghed og motivation hos kon-
sulenterne. Den skriftlige information vil indbefatte en samtykkeerklæring til underskrivelse
ved accept af deltagelse. I samtykkeerklæringen er frivilligheden i at deltage i interviewet
beskrevet, herunder at det til enhver tid er muligt at trække tilsagn om deltagelse tilbage (Bi-
lag 8). Den mundtlige og skriftlige information vil blive fulgt op af en mundtlig briefing før
interviewets start og en debriefing efter, omhandlende konsulentens oplevelse af at deltage.
Forforståelse er et alment menneskeligt vilkår der bringes ind i undersøgelsesprocessen, da
frigørelse fra sin forståelseshorisont ikke er mulig.(30) Idet undersøger har baggrund som
konsulent, vil undersøgers forforståelse kunne medføre identificering med konsulenterne.
Hermed vil den professionelle afstand mindskes og der vil kunne opstå misforståelser og fejl-
fortolkninger (35). Som imødegåelse heraf er det vigtigt, at undersøger i størst mulig grad
bevidstgør sin forforståelse som konsulent, med sin egen oplevelse af livshistoriens betydning
i det f.h.besøg (Bilag 2). Undersøgelsesspørgsmålet i projektet omhandlende konsulenternes
oplevelser, skal være styrende og undersøger må stille sig åben for ny viden.
8.0 Analyse af individuelle interviews
Af tematiseringsprocessen fremkommer følgende temaer, som vil blive analyseret og fortolket
i forhold til projektets undersøgelsesspørgsmål:
1. Livshistoriens betydning i det f.h.besøg.
2. Livshistoriens form i det f.h.besøg.
3. Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien.
4. Livshistorien og borgerens identitet.
5. Livshistorien og borgerens livsform.
6. Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne.
8.1 Livshistoriens betydning i det f.h.besøg
8.1.1 Livshistorien som grundlaget i det f.h.besøg
I interviewene beskriver konsulenterne livshistorien som: ”Hele grundlaget”, ”Det bæren-
de”, ”Fundamentet” og ”Grundstenen”. Det ses heraf, at konsulenterne betragter livshistori-
en som det grundlæggende i det f.h.besøg.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
19
Konsulenterne giver alle udtryk for at livshistorien åbner op i forhold til borgeren, som en
siger: ”En god indgangsvinkel”, ”Det giver dig også et praj om hvilken person det er du sid-
der over for.” Heraf kan tolkes at konsulenterne ser livshistorien hjælper til at forstå den bor-
ger de møder i det f.h.besøg. En udtaler: ”Jeg får serveret et menneskes livshistorie og hvert
eneste menneske er noget fantastisk unikt”. Således er hver enkelt borgers livshistorie at be-
tragte som unik.
Konsulenterne giver alle udtryk for de ser livshistorien som væsentlig i det første møde med
borgeren. En konsulent uddyber i forhold til de efterfølgende besøg: ”Jeg kan godt mærke, at
det fundament jeg har fået skabt i forhold til at have fået styr på livshistorien, det gør, at nu
bygger vi ovenpå.” Heraf ses at livshistorien spiller en rolle også i de efterfølgende besøg, her
som det grundlæggende der er skabt og som udgangspunkt for det videre forløb i besøgene.
Livshistorien kan ses som noget unikt for de f.h.besøg, som giver mulighed for at nå noget
helt enestående hos borgeren. Dette ses ud fra en konsulent siger: ”Jeg synes livshistorien er
så helt unik for det her område, fordi jeg tror, at vi er de eneste fagpersoner indenfor kommu-
nen der på den måde kommer ind i folks hjem.” samt ”Den helhed i den ro får kun vi, og der-
for er vi de eneste der får snappet nogle ting op som er helt enestående”.
8.1.2 Konsulenternes holdninger til livshistorien i det f.h.besøg
De tre konsulenter kommer med udelukkende positive tilkendegivelser i deres holdning til
livshistorien i det f.h.besøg. Eksempler herpå lyder: ”At høre hvad folk har oplevet, hvordan
de har forholdt sig til nogle ting. Jo, det synes jeg er vildt interessant.”, ”Jeg har dyb respekt
for at de fortæller livshistorien”.
8.2 Livshistoriens form i det f.h.besøg
8.2.1 Livshistoriens forskellige former
Konsulenterne beskriver livshistorien kan ses i hjemmet og i de signaler borgeren sender:
”Jeg synes egentlig man allerede kan se noget af livshistorien når man træder ind i entreen
og kommer ind i stuen” og ”Det gælder om at bruge dine øjne meget lige der, men selvfølge-
lig først og fremmest på det menneske du ser. Hvad er det, det menneske udstråler.”
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
20
Konsulenterne oplever, livshistorien forekommer både i en kronologisk fortalt form og som
fortalte brudstykker: ”Nogen de starter simpelthen helt kronologisk fra de var 11 år og kom
ud at tjene for første gang, og så kører det bare derudad”, ”Der hvor jeg nogle gange oplever
det i brudstykker, det er der hvis de ligesom skal forklare en eller anden hændelse”. Det kan
således tolkes, at livshistorien har forskellige former.
8.2.2 Borgerens og konsulentens indflydelse på livshistoriens form
Konsulenterne beskriver, de er bevidste om deres rolle i at skabe tillid og tryghed i besøgene.
En siger: ”Det jeg forsøger at skabe i den der situation er at sende tryghed ved mig, så de
ikke føler, at jeg kommer for at udspørge dem”. Borgerens tryghed kan heraf tolkes som en
vigtig faktor for livshistoriens fremkomst.
Konsulenterne fortæller de er styrende i samtalen afhængigt af, hvilket behov der er herfor
hos den enkelte borger: ”Alt efter hvad det er for en person, så er jeg mere eller mindre aktiv
i det der måske med lige at lukke op for den her nye samtale.” Det ses heraf, at livshistoriens
form kan afhænge både af konsulenten som borgeren.
Ud fra en konsulents beskrivelse tolkes, at det kan være problematisk hvis borgeren fortæller
sin livshistorie overvejende i forhold til hvad vedkommende forventer konsulenten vil høre,
da fokus hermed forsvinder fra borgeren: ” Hvis de har en fornemmelse af, at det er nogle
forventninger jeg har til, at de er aktive, så er det jo selvfølgelig vigtigt, at vi får en snak om,
at det jo ikke er så vigtigt hvad jeg tænker, men det er selvfølgelig vigtigt hvad der er godt for
dem”.
8.3 Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien
De tre konsulenter beskriver alle, at borgerens livshistorie og aktuelle livssituation ”hører
uløseligt sammen”. En udtaler: ”Men hvis du skal hjælpe godt nok i den der aktuelle situati-
on, så skal du altså have en baggrund for det. For altså hvis du ikke har den viden, så kan det
jo godt være, at du kommer til at foreslå noget som ikke er helt så godt.” Det kan heraf tolkes,
at den aktuelle livssituation forstås via livshistorien.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
21
8.4 Livshistorien og borgerens identitet
En af konsulenterne siger, at hun oplever borgerne i deres livshistorie fortæller både overfla-
diske - og dybere emner. De overfladiske emner nævner hun kan være alder, hvad hjem man
kommer fra og hvor mange søskende der var. De dybere emner kan være tragedier som f.eks.
en ældre dame der har mistet sin søn på havet eller konflikter som borgeren f.eks. har i for-
hold til sine børn. Det kan heraf tolkes, at fortællingen af livshistorien har forskellige dybder i
forhold til borgerens liv.
Konsulenterne beskriver, at der generelt fremkommer meget viden om borgeren og borgerens
liv i livshistorierne. De nævner f.eks. borgerens glæder og sorger i livet, hvordan borgeren har
gennemlevet kriser, hvad borgeren har oplevet i sit liv, hvilke holdninger og værdier borgeren
har, borgerens netværk og interesser, hvordan borgeren tackler sit liv samt vedkommendes
helbred. En konsulent siger: ”Jeg føler borgerens identitet kommer frem i livshistorien, og så
kan jeg give råd og vejledning herudfra.” Det kan heraf tolkes, at livshistorien generelt giver
meget viden om borgeren og borgerens liv, hvorved borgerens identitet bliver synlig for kon-
sulenterne. Identiteten danner udgangspunkt for at give råd og vejledning til borgeren.
8.4.1 Borgerens fortid, nutid og fremtid
En konsulent siger: ”De vil også gerne fortælle om hvordan det var at være barn. Nogle af
dem har måske oplevet første verdenskrig.” De to andre konsulenter kommer med lignende
udtryk. Heraf ses at livshistorien kan indeholde borgerens barndom, men også fortæller noget
tidstypisk for den tid borgeren har levet i. En konsulent udtrykker: ”Omstændighederne var
anderledes førhen. Det skal forklares, for at man skal kunne forstå, hvorfor de er blevet det
menneske de er blevet.” Det kan heraf tolkes, at borgeren ser sig selv i et historisk perspektiv
for at fremstille sin identitet.
En af konsulenterne fortæller en borgers beskrivelse af sit liv: ”Jeg har haft et rigtigt godt liv,
og det gør ikke noget hvis det slutter nu, men jeg tager også gerne noget mere” For denne
borger medfører fortællingen af livshistorien, at borgeren evaluerer sit liv og gør status i for-
hold til den aktuelle situation. Det tyder til, andre borgere bruger livshistorien tilsvarende, en
konsulent siger netop: ”De ved jo godt hvor langt de er i livet. At de lever på det korteste
stykke.”
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
22
8.5 Livshistorien og borgerens livsform
De tre konsulenter beskriver, at de oplever borgerne gerne vil fortælle om deres arbejds- og
familieliv. En siger: ”Jeg synes meget det er, selvfølgelig sådan med ægteskaber og børn og
det der fylder. Men det er egentlig også meget arbejdslivet. Og mange i den målgruppe som vi
besøger, har jo været ude at tjene tidligt.” Det kan heraf tolkes, at arbejds- og familielivet for
borgeren er væsentlige områder i livshistorien.
En konsulent siger: ”Nu hvor jeg lige kommer til at tænke over det, så synes jeg de livsformer
Højrup taler om meget viser sig i livshistorien, det er jo helt naturligt at tale om hvad folk har
lavet og om de har været gift og har børn og sådan.” Heraf antages at konsulenten mener
etnolog Thomas Højrups livsformsbegreber: lønarbejderlivsform, den karrierebundne livs-
form og den selvstændige livsform (37). Ud af ovenstående ses, at når borgeren fortæller om
sit arbejds- og familieliv, så giver det konsulenten indtryk af borgerens livsform.
En konsulent fortæller, hun laver f.h.besøg i et område, hvor hun besøger mange tidligere
fiskere og deres hustruer. En anden besøger mange tidligere landmænd. Denne konsulent be-
skriver desuden: ”Men jeg har jo også folk som har været selvstændige, og som har arbejdet
på fabrik, eller som har haft en højere stilling i form af læge, ingeniør eller direktør eller så-
dan noget i den stil der. Og det er selvfølgelig så en noget anden livshistorie.” Det tolkes her-
af, at konsulenten mener en noget anden livshistorie som følge af en anden livsform.
8.5.1 Livsformens betydning for borgerens aktuelle livssituation
Den konsulent der besøger mange tidligere fiskere siger: ”En fisker vil jeg aldrig spørge om
han kan lave sin mad selv, for det ved jeg han kan, for ellers var han ikke fisker. Det er noget
af det første de får lært.” Det ses heraf, at konsulenten ud fra borgerens livsform har en viden,
som medvirker til hvad der fokuseres på i forhold til borgerens aktuelle livssituation.
En anden konsulent fortæller om et f.h.besøg hos en kvindelig borger, der har levet i et inter-
nationalt bedre socialt miljø, og som nu er flyttet tilbage til sin barndomsby. Konsulenten be-
skriver her, at hun tager hensyn til borgerens tidligere liv, da hun sammen med borgeren fin-
der frem til hvad borgerens interesser er, for så at komme frem til at et engagement i det loka-
le Innerwheel vil være en løsning. Det kan heraf tolkes, at konsulenten tager hensyn til borge-
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
23
rens livsform i sin forståelse af borgeren, og i dette tilfælde borgerens interesser, og herudfra
finder løsninger sammen med borgeren.
8.6 Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne.
En konsulent udtaler:
”Det er jo sådan at de her forebyggende hjemmebesøg de hviler jo på at støtte og
finde borgerens egne ressourcer og opdyrke dem kan man sige. De ressourcer bor-
geren har nu skal vi helst bevare og også styrke. Og der kan man sige livshistorien,
den giver så meget et billede af hvad er det de kan mestre.”
En anden konsulent siger:
”Hvis vi nu tager det sundhedsfremmende, som jo er det at bygge på ressourcer, så
er det jo i hvert fald vigtigt for mig at jeg ligesom igennem den historie der er blevet
fortalt mig, gør det mig klart hvilke ressourcer det menneske har at bygge på.”
Heraf ses at livshistorien er en kilde til konsulenterne kan forstå borgerens ressourcer og
mestringsevne. Borgernes ressourcer og mestringsevne er det centrale både i forhold til at
udføre de f.h.besøg og i forhold til det sundhedsfremmende arbejde. Konsulenters opgave er
at finde, støtte og bygge på borgerens ressourcer og mestringsevne.
8.6.1 Livshistorien som et redskab
En konsulent har følgende udtalelse: ”Det er egentlig redskabet til at arbejde videre med.
Jamen hvad så nu? Hvordan får vi det gode ud af det nu? Sådan at jeg kan støde ind de rigti-
ge steder.” Heraf kan tolkes at livshistorien kan ses som et redskab konsulenterne anvender til
at forstå borgeren, for at kunne handle relevant i forhold til borgeren og dennes aktuelle livssi-
tuation. Dette bestyrkes af, at en anden siger: ”Jeg bruger det som et redskab.”
Den førstnævnte konsulent, der omtaler livshistorien som et redskab, fortsætter: ”Vi som fo-
rebyggende medarbejdere kunne have vældigt godt udbytte af og gøre det tydeligt og mere
legalt også, at vi rent faktisk bruger livshistorien som et redskab”, ”Det glæder jeg mig til, at
vi sådan kan sige det, også i de kredse som vi færdes i.” Heraf tolkes at der er behov for evi-
dens i forhold til at livshistorien er et redskab i det f.h.besøg. Dette vil styrke berettigelsen af
livshistorien i de f.h.besøg samt berettigelsen af besøgene.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
24
8.7 Interviewenes resultat
I forhold til undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan oplever konsulenter borgerens livshi-
stories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?
Trods variation i de tre konsulenters alder, grundlæggende uddannelse, kompetencer og anci-
ennitet fremkommer forholdsvis ens oplevelser af livshistoriens betydning for det forebyg-
gende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg.
Konsulenterne har en positiv holdning til livshistorien i det f.h.besøg. De betragter livshistori-
en som det grundlæggende og unikke, der er indgangsvinkelen til at forstå det enestående hos
borgeren og udgangspunkt for det videre forløb i det f.h.besøg.
I forhold til undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan kan livshistorien medvirke til det fore-
byggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?
Livshistorien har forskellige former: den kan ses i hjemmet, ud af borgerens signaler og i kro-
nologiske fortællinger eller som fortalte brudstykker. Livshistoriens form afhænger af borge-
ren og konsulenten. Konsulenten må skabe tryghed for livshistoriens fremkomst, og styre
samtalen efter borgerens behov herfor. Det kan være problematisk, hvis borgeren fortæller i
forhold til hvad der forventes konsulenten vil høre, da fokus hermed forsvinder fra borgeren.
Livshistorien kan have forskellige dybder, men den giver generelt en viden om borgeren og
borgerens liv, dette ofte i et historisk perspektiv, hvoraf borgerens identitet bliver synlig for
konsulenten.
Arbejds- og familielivet er for borgeren væsentlige områder i livshistorien og for konsulenter-
ne medvirkende til at forstå borgerens livsform.
Livshistorien er et redskab til at forstå borgerens ressourcer og mestringsevne, hvilket konsu-
lenterne anser som det centrale i forhold til det f.h.besøg og det at arbejde sundhedsfremmen-
de.
Idet livshistorien viser borgerens identitet, livsform, ressourcer og mestringsevne er der mu-
lighed for, at konsulenten kan tage hensyn hertil i forståelsen af borgeren. Dette danner ud-
gangspunkt for, hvilket fokus konsulenten har i forhold til borgerens aktuelle livssituation.
Herudfra vil kunne gives råd og vejledning samt findes løsninger sammen med borgeren.
Fortælling af livshistorien kan medføre, at borgeren evaluerer sit liv og gør status i forhold til
sin aktuelle livssituation.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
25
Der er behov for evidens i forhold til at betragte livshistorien som et redskab i det f.h.besøg,
hvilket vil styrke berettigelsen af livshistorien i det f.h.besøg og berettigelsen af besøgene.
9.0 Diskussion af analysens resultater
Fra problemformuleringen udsprang undersøgelsesspørgsmålene: ”Hvordan oplever konsu-
lenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde
i det f.h.besøg?” samt ”Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?”. I analyseresultaterne ses, at konsulenterne sva-
rer, at de oplever livshistorien som et redskab til at forstå borgerens ressourcer og mestring-
sevne, hvilket de anser som det centrale i det f.h.besøg og i forhold til at arbejde sundheds-
fremmende. Ud fra at Jensen og Johnsen siger, det er vigtigt at arbejde sundhedsfremmende
også når der forebygges, udleder jeg, at konsulenterne ser livshistorien som et redskab både i
forhold til at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende (13).
Et redskab defineres som: ”Et middel som er praktisk for at kunne udføre noget.” (4 s.929).
Heraf tolkes, at livshistorien kan betragtes som et redskab, hvis det er et middel som er prak-
tisk for at udføre det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i et f.h.besøg.
For at styrke evidens i forhold til livshistorien som et redskab, vil analysens resultater blive
diskuteret med antagelsen: At livshistorien belyser borgerens oplevelse af sammenhæng og
heraf mestringsevne og handlekapacitet.
Begrebet ”oplevelse af sammenhæng” OAS fremkommer hos Antonovsky (16). I hans teori
om den salutogenetiske synsvinkel, der i modsætning til den patogenetiske synsvinkel tager
udgangspunkt i hvorfor mennesker bliver sunde, og hvorfor nogle mennesker er i stand til at
mestre en meget høj stressbelastning, er svaret menneskets grad af OAS. Antonovsky define-
rer OAS som:
”en global indstilling, der udtrykker i hvilken udstrækning man har en gennemgåen-
de, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens
indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; der står tilstræk-
kelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og disse
krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i.” (16 s.13).
OAS består af tre komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (16). Er det
dele af de tre komponenter i OAS, som konsulenterne beskriver de opnår via livshistorien?
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
26
Begribelighed er for Antonovsky et udtryk for forudsigelighed, og en evne til at forklare og
forstå det man som menneske udsættes for (16). Konsulenterne fortæller, at livshistorien giver
en forståelse af borgerens identitet og livsform, hvoraf det tolkes, at der heri indgår en beskri-
velse af borgerens evne til at forklare og forstå sit liv og heraf begribeligheden.
Håndterbarhed er et udtryk for de ressourcer man har til at honorere de krav der stilles. Dels
det man selv har kontrol over, og dels de ressourcer man har i form af netværk (16). Konsu-
lenterne fortæller, at de får beskrevet borgerens ressourcer, hvoraf det tolkes, at der kommer
et nærmere kendskab til borgerens håndterbarhed
Meningsfuldhed udtrykker, at livet og dets problemer og udfordringer grundlæggende er værd
at investere energi i (16). Idet konsulenterne fortæller, at livshistorien giver en forståelse af
borgerens identitet og livsform, tolkes at der her fremkommer borgerens holdning til de pro-
blemer og udfordringer de får i livet.
Jeg ser heraf, at de tre komponenter kan findes i den viden konsulenterne får om borgerens
identitet, livsform og ressourcer. Ingen af konsulenterne taler om OAS eller komponenterne
begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, hvorfor det må formodes, at de ikke har
direkte fokus herpå.
Ifølge Antonovsky ligger det i den menneskelige eksistens, at stressfaktorer er allestedsnær-
værende, da vi som mennesker konstant påvirkes af indre som ydre faktorer. Det der skaber
en stærkere OAS, er de generelle modstandsressourcer, som Antonovsky betegner som af
afgørende betydning for personens evne til at mestre hensigtsmæssigt. Valg og mobilisering
af generelle modstandsressourcer bliver derfor afgørende for borgerens evne til at mestre hen-
sigtsmæssigt ud fra oplevelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (16). Kon-
sulenterne beskriver livshistorien medvirker til at forstå borgerens mestringsevne, de nævner
ressourcer i forbindelse hermed, og de fremkommer med begreberne identitet og livsform,
men der beskrives ikke mere konkret hvad det er i livshistorien, der giver mestringsevnen.
Heraf tolkes at konsulenterne ikke umiddelbart har et anvendeligt kendskab til de komponen-
ter, der beskriver borgerens OAS og heraf mestringsevne. På trods heraf ses, at ved konsulen-
terne har fokus på borgerens identitet, livsform, ressourcer og mestringsevne, afdækker de
hver især borgerens valg og mobilisering af generelle modstandsressourcer. Dette er afgøren-
de, i forhold til at vejledning siger, borgerne skal hjælpes til bedre at udnytte egne ressourcer
og bevare funktionsniveauet længst muligt (3).
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
27
Det virker således til, at konsulenterne ud fra borgerens identitet, livsform, ressourcer og
mestringsevne er i stand til at hjælpe borgeren, men jeg ser, at de vil kunne arbejde mere be-
vidst, konstruktivt og ensartet, i forhold til den viden de får af borgerens livshistorie.
En anden kilde der beskæftiger sig med OAS er Jensen og Johnsen (13). De har ud fra prakti-
keres udsagn og Antonovskys teori fundet strategier til at koble klogt med et nede-fra-og-op-
perspektiv i sundhedspædagogik. De afdækker først borgerens identitet og heraf OAS via føl-
gende spørgsmål: I forhold til begribelighed – hvilken viden mangler borgeren? I forhold til
håndterbarhed hvad synes borgeren bør gøres og hvad magter borgeren at gøre? I forhold til
meningsfuldhed – hvad føler borgeren? og føler han / hun sig værdsat? og hvem er borgeren?
Den viden og de handlinger borgeren ser som efterspurgt i den aktuelle livssituation vil ud-
springe heraf (13). Konsulenterne beskriver, at livshistorien hjælper til hvilket fokus de har på
borgerens aktuelle livssituation, som de ifølge vejledningen skal drøfte med borgeren (3).
Jeg antager, at ved konsulenterne tænker i ovenstående spørgsmål, når borgeren fortæller sin
livshistorie, vil de mere bevidst og konstruktivt kunne finde svar på borgerens OAS og her-
igennem mestringsevne i den aktuelle livssituation. Livshistorien kan således betragtes som et
redskab til at forstå borgerens OAS og mestringsevne, som ifølge Jensen og Johnsen er grund-
laget for at arbejde sundhedsfremmende (13). Jeg ser konsulenterne vil kunne blive mere be-
vidste, konstruktive og ensartet i deres anvendelse af redskabet via relevant undervisning.
Herved vil kunne opnås et vidensgrundlag at arbejde ud fra i forhold til begrebet OAS. En
dansk undersøgelse af de f.h.besøg, der blev publiceret i 2005, viser at det gør en signifikant
positiv forskel, at konsulenter bliver undervist i indholdet af det f.h.besøg (2,6,38). Det kan
heraf undre, at der ikke eksisterer en fælles grundlæggende undervisning af konsulenter.
Jensen og Johnsen har en tese om mødet i sundhedsfremme, hvori de skriver at hvis mødet
mellem borger og sundhedsprofessionel skal lykkes, så skal der gøres et stykke menneskear-
bejde for at forstå, før der kan gøres et stykke ekspertarbejde for at hjælpe. I situationerne den
professionelle møder borgeren i, er der kompleksitet og omskiftelighed, derfor skal situatio-
nen defineres, før den kan håndteres. Den professionelle skal opfatte sig som en reflekterende
praktiker, der afsøger muligheder sammen med borgeren.
Er der tegn på at der i mødet mellem borger og konsulent sker menneskearbejde før ekspert-
arbejde?
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
28
Konsulenterne udtaler at livshistorien er det grundlæggende og unikke for de f.h.besøg. Ved
at konsulenterne anser livshistorien som væsentlig i forhold til at forstå borgeren via dennes
identitet, livsform, ressourcer og mestringsevne ses, at de som udgangspunkt udfører menne-
skearbejde. Konsulenterne siger, deres forståelse af borgeren danner udgangspunkt for, hvil-
ket fokus de har i forhold til borgerens aktuelle livssituation. Herudfra gives råd og vejledning
samt findes løsninger sammen med borgeren. Heraf ses at konsulenterne laver menneskear-
bejde før ekspertarbejde.
Ifølge Jensen og Johnsen indebærer menneskearbejde, at den professionelle ikke ved hvad der
skal gøres, men i samråd med borgeren reflekterer sig frem til en mulighed (13). Konsulenter-
ne udtrykker de skaber tillid og tryghed for livshistoriens fremkomst, hvilket også anvendes
til at styre samtalen efter borgerens behov. Dette tolkes som, at konsulenterne anser sig som
værende ligeværdige med borgeren og heraf er reflekterende praktikere.
Tager konsulenterne hensyn til den komplekse og omskiftelige situation som borgeren befin-
der sig i under et f.h.besøg?
Konsulenterne beskriver, at livshistorien danner udgangspunkt for hvilket fokus de har i for-
hold til borgerens aktuelle livssituation. Jeg ser heraf, at de er opmærksomme på de foran-
dringer der sker i og omkring borgeren og baggrunden herfor, og hermed hver især tager hen-
syn til den komplekse og omskiftelige situation borgeren befinder sig i.
Borgerens livshistorie i det f.h.besøg er medvirkende til, at konsulenterne møder borgeren,
som Jensen og Johnsen beskriver det skal ske, for at mødet kan lykkes og lede til sundheds-
fremmende arbejde (13). Heraf kan livshistorien betragtes som et redskab til at mødet lykkes i
det f.h.besøg, hvoraf der kan arbejdes forebyggende og sundhedsfremmende.
Antonovsky ser OAS udviklet gennem barndommen og ungdomsårene. Han mener, at man
ved udgangen af det første årti af sit voksenliv har lagt sig fast på en bestemt placering på
OAS-kontinummet – en såkaldt middelværdi (16). Konsulenterne beskriver, at borgerne for-
tæller deres livshistorie i et historisk perspektiv, heraf ledes at de har gode muligheder for, at
få viden om borgerens liv i de år hvor OAS er dannet og hermed vil få et indtryk af OAS. Ved
væsentlige livsbegivenheder opstår fluktationer i OAS, men der vendes hurtigt tilbage til
middelværdien (16). Konsulenterne kan heraf, ifølge Antonovsky, ikke forvente at kunne
hjælpe en borger med en svag OAS til at få en stærk OAS. Omvendt kan de i mødet med bor-
geren forme mindre fluktationer, hvis de tilstræber at støtte borgeren til en oplevelse af sam-
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
29
menhæng (16). Hvis konsulenterne skal følge Antonovsky ses, at deres handlinger primært
må bestå i at hjælpe borgeren i forhold til valg og mobilisering af generelle modstandsres-
sourcer samt eliminering af stressorer. Det tyder til, at konsulenterne handler således, idet de
beskriver, at de finder løsninger sammen med borgeren ud fra viden om borgerens identitet,
livsform, ressourcer og mestringsevne. Individuelle løsninger for borgeren stiller krav til indi-
viduelle relaterede offentlige tilbud. Her ser jeg en udfordring for det offentlige.
Umiddelbart kan det undre, at opvækstens vilkår dikterer borgerens indplacering på OAS-
kontinuet i en sådan grad, at OAS ikke radikalt kan ændres senere i livet (16). Det er et alment
synspunkt, at vi kan lære af vores erfaringer igennem livet (6). Ligeledes siger Bourdieu, at
mennesker lærer at leve og håndtere livet gennem erfaringer, som erhverves gennem hele livet
(11). De borgere konsulenterne møder, har levet et langt liv og har heraf en lang livserfaring
og livshistorie.
Som en slags modpol til Antonovsky kan inddrages Marianne Horsdal, der har forsket i livs-
historier i 10 år. Hun siger følgende:
”Vi oplever, tolker og skaber sammenhæng og mening ved hjælp af vores narrative
kompetencer i forløb, som integrerer temporaliteten i vores oplevelses- og tænkemå-
de. Det gælder især for erfaringer om livets omskiftelse, når vi skal have fortid, nutid
og fremtid til at hænge sammen, når vi skal forstå vores egne og andre menneskers
intentioner, handlinger og affekter, når vi skal forsøge at forstå ”livet”.” (17 s.36)
Heraf ses at det er vigtigt at konsulenterne lader borgerne fortælle, da det er medvirkende til at
skabe og tolke oplevelse af sammenhæng. Det tyder til, at konsulenterne er bevidste herom,
idet de beskriver fortælling af livshistorien kan medføre, at borgeren evaluerer sit liv og gør
status i forhold til sin aktuelle situation.
Idet konsulenten lytter til borgerens livshistorie, sendes et signal om at denne borgers liv og
erfaringer tages alvorligt og opfattes som værdifuldt af konsulenten, og heraf den omgivende
kultur som konsulenten repræsenterer (21). Dette vil kunne medvirke til at nuancerer opfattel-
sen af ældre borgere, som gennem mange år har været præget at en stereotyp sidestilling med
forfald og tilbagetrækning (21). At blive opfattet som værdifuld og få oplevelse af sammen-
hæng ser jeg styrker borgeren, hvilket ligeledes vil influere positivt på samfundets økonomi.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
30
Jensen og Johnsen behandler ikke direkte i deres bog om OAS kan ændres. De siger dog, at i
sundhedsfremme er målet først og fremmest at øge folks oplevelse af sammenhæng (13). Her-
af tyder det til, at de ser OAS mulig at øge. Evt. mener de i forhold til de midlertidige flukta-
tioner Antonovsk beskriver (16). Den relevante handling i forhold til at øge OAS vil ifølge
Jensen og Johnsen være at koble klogt i forhold til borgeren, for herved at kunne bidrage til
den eftertragtede viden og heraf handling (13). Det ses, at konsulenterne handler i overens-
stemmelse med hvad Jensen og Johnsen anbefaler. Konsulenterne fortæller, at de giver råd og
vejledning, ud fra den forståelse de får via livshistorien af borgerens aktuelle livssituation.
Hvorvidt OAS er til at ændre, har dette projekt ikke til formål at afgøre. Det interessante der
fremkommer af de forskellige holdninger til OAS`s stabilitet, er de forskellige måder der kan
arbejdes sundhedsfremmende. Dels ved at hjælpe borgeren i forhold til valg og mobilisering
af generelle modstandsressourcer og eliminering af stressorer, dels det i sig selv at lade borge-
ren fortælle sin livshistorie og dels ved at koble klogt i forhold til borgeren for at kunne bi-
drage til den eftertragtede viden og heraf handling (13,16,17). Ud fra konsulenternes beskri-
velse af livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde frem-
går det, at de arbejder på alle tre måder, og at livshistorien spiller en rolle uanset hvordan der
arbejdes. Livshistorien må heraf betragtes som et redskab til at arbejde forebyggende og
sundhedsfremmende i det f.h.besøg.
Da livshistorien allerede eksisterer i de f.h.besøg, vil dette redskab ikke medføre yderligere
tidsforbrug i besøget. Det vil heraf være omkostningsfrit at arbejde med livshistorien. Livshi-
storien medvirker til, at det forebyggende hjemmebesøg lykkes, idet borgeren hjælpes til at
udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt, som vejledningen fore-
skriver. Livshistorien i det f.h.besøg må således ses som en gevinst både for borgerens livs-
kvalitet og samfundsøkonomisk.
10.0 Konklusion
På baggrund af fundene i denne undersøgelse kan det konkluderes, at konsulenterne entydigt
oplever borgerens livshistorie som det grundlæggende og unikke i det f.h.besøg. Livshistorien
er indgangsvinkelen til at forstå det enestående hos borgeren og udgangspunkt for det videre
forløb i besøget. Livshistorien har forskellige dybder og former i det f.h.besøg, den kan ses i
hjemmet, ud af borgerens signaler og i kronologiske fortællinger eller som fortalte brudstyk-
ker. Konsulenterne arbejder bevidst i forhold til at fremkomsten af livshistorien er afhængig
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
31
af tryghed, samt de er styrende i samtalen i forhold til behov herfor hos borgeren. Konsulen-
terne får via livshistorien viden om borgerens identitet, livsform, ressourcer og mestringsevne.
Livshistorien betragtes af konsulenterne som et redskab til at forstå borgerens ressourcer og
mestringsevne, hvilket de anser som det centrale i forhold til det f.h.besøg og det at arbejde
sundhedsfremmende. Dette blev uddybet via teori.
Ud fra Antonovskys teori om OAS, kan det konkluderes, at der kan findes komponenterne
begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed via livshistorien, da den indeholder identitet,
livsform og ressourcer. Livshistorien er heraf et redskab til at forstå borgerens OAS og
mestringsevne i det f.h.besøg
Det tyder til at konsulenterne, ved at få undervisning, vil kunne arbejde mere bevidst, kon-
struktivt og ensartet i forhold til borgerens livshistorie via spørgsmålene: I forhold til begribe-
lighed - hvilken viden mangler borgeren? I forhold til håndterbarhed - hvad synes borgeren
bør gøres og hvad magter borgeren at gøre? I forhold til meningsfuldhed - hvad føler borge-
ren? og føler han / hun sig værdsat? og hvem er borgeren?
Ud fra Jensen og Johnsens tese om mødet i det sundhedsfremmende arbejde, kan det konklu-
deres, at livshistorien er et medvirkende redskab til at mødet lykkes. Ved at der tages ud-
gangspunkt i livshistorien, udføres der menneskearbejde før ekspertarbejde og konsulenten er
en reflekterende praktiker. Livshistorien er medvirkende til at borgerens aktuelle livssituation
forstås, hvoraf der tages hensyn til det komplekse og omskiftelige i borgerens situation.
Livshistorien spiller en rolle i forhold til hvordan der arbejdes forebyggende og sundheds-
fremmende i det f.h.besøg. Ud fra konsulenterne, Antonovsky, Horsdal, Jensen og Johnsen
ses, at arbejdet består i, dels at hjælpe borgeren i forhold til valg og mobilisering af generelle
modstandsressourcer samt eliminering af stressorer, dels det i sig selv at lade borgeren fortæl-
le sin livshistorie, dels ved at koble klogt i forhold til borgeren for at kunne bidrage til den
eftertragtede viden og heraf handling. At borger og konsulent finder individuelle løsninger,
stiller krav til individuelle tilpassede tilbud fra det offentlige.
Idet livshistorien er medvirkende til, at konsulenten forstår borgerens mestringsevne, at mødet
med borgeren lykkes samt at den spiller en rolle i forhold til hvordan der arbejdes forebyg-
gende og sundhedsfremmende, må livshistorien betragtes som et redskab i det forebyggende
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
32
og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg. Dette redskab, som allerede eksisterer og her-
af er udgiftsneutralt, er medvirkende til at det f.h.besøg lykkes, hvilket har positiv indflydelse
på borgerens livskvalitet og samfundsøkonomisk.
Med den væsentlige betydning livshistorien har, i form af at være et redskab i det f.h.besøg,
må den betragtes som en mangel i vejledning og handlingsanvisende litteratur.
11.0 Metodediskussion
I forhold til at der er opnået ret entydige positive svar i interviewene kan det tyde på konsu-
lenter med ens tilgangsvinkel. Der er valgt 3 konsulenter til undersøgelsen ud fra undersøgers
sporadiske kendskab, hvilket har kunnet fremme risici for, at der er udvalgt konsulenter, der
har samme tilgangsvinkel som undersøger. De overordnede spørgsmål i de semistrukturerede
interviews er udarbejdet af undersøger, hvor undersøgers forforståelse har haft indflydelse. At
der udelukkende forefindes svar uden negative aspekter medfører, at der kan stilles spørgsmål
til om de ikke er fremkommet i undersøgelsen, eller de ikke forefindes? Der kan heraf stilles
spørgsmålstegn ved undersøgelsens og resultatets validitet.
Hertil må svares at validitet og reliabilitet har været medtænkt igennem hele undersøgelses-
processen. Projektet er forsøgt udarbejdet gennemskueligt for at gøre det muligt for andre at
vurdere processen og det håndværksmæssige niveau. For at sikre kvalitet i undersøgelsen er
Kvales syv stadier i en interviewundersøgelse fulgt (31). Det har medført, at der har været
stringens i forhold til struktur i undersøgelsen. Stadierne kan følges i projektet og tilhørende
bilag (Bilag1-8).
De tre konsulenter, der er interviewet i undersøgelsen, er ganske rigtigt udvalgt af undersøger.
Undersøger har været meget opmærksom på de risici der var forbundet herved, og har derfor
benyttet følgende kriterier for udvælgelsen: Kommer fra tre forskellige kommuner, har størst
mulig variation i forhold til alder, grunduddannelse, anciennitet og kompetence (Bilag 6).
Før projektstart reflekterede undersøger over egen forforståelse skriftligt. Denne bevidstgørel-
se om egen forforståelse har fulgt hele projektet, idet der har været bestræbt at sætte parentes
om forforståelsen og i andre situationer at bruge den bevidst konstruktivt (Bilag 2).
De overordnede spørgsmål i de semistrukturerede interview er udformet som åbne spørgsmål,
og undersøger har haft fokus på at forholde sig åben, hvorved der har kunnet svares ud fra
både en negativ og positiv indstilling. Til afsluttende spørgsmål er stillet følgende: ”Har du
tænkt på noget i forhold til dine erfaringer med livshistorien i det forebyggende hjemmebesøg,
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
33
som vi ikke har været inde på?” Der har således været åbenhed for andre aspekter, end de der
er fremkommet via undersøgers øvrige overordnede spørgsmål (Bilag 3). Undersøger kunne,
ved bevidst konstruktiv brug af sin forforståelse, have udfordret de positive svar med mod-
spørgsmål.
For at sikre transskriptionernes validitet har konsulenterne gennemlæst hvert sit interview.
Undersøgelsen er udført med stor respekt for kilder, eksempelvis indsættes der citater i analy-
sen og der er valgt en meningskondenserende analyse for at være tro imod ord og betydnin-
ger. Den hermeneutiske cirkel er anvendt med henblik på at minimere fejlfortolkning og ma-
nipulering (31). Helheden og enkeltdelene er taget i betragtning i analysen.
Validiteten er styrket via overbevisende argumentation, idet der er diskuteret med teori der
belyser anvendelsen af livshistorien. Det kunne endvidere være interessant, at udfordre under-
søgelsens resultat med en mere kritisk forholdende litteratur som modspil til, at der kun er
positive tilkendegivelser i interviewene.
Det har været muligt at være tro mod den planlagte metode, hvoraf undersøgelsen kan betrag-
tes som valid. Gennemskueligheden i denne undersøgelse fremmer pålideligheden, så der
fremkommer reliabilitet. Der vil ikke være mulighed for at gendanne undersøgelsen på iden-
tisk basis, men resultatet er så overbevisende, at det må forventes der ved en ny undersøgelse
vil komme et lignende resultat.
12.0 Perspektivering
Via dette projekt er der fundet evidens for at livshistorien er et redskab i det forebyggende og
sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg. For at udbrede denne viden, sendes dette projekt
til ”Videnscenter på ældreområdet” og SUFO, med henblik på beskrivelse af og link til pro-
jektet i de eksisterende nyhedsbreve til ældrekonsulenter i Danmark (23,25).
Ligeledes vil emnet ”Livshistorien som et redskab i det f.h.besøg” blive foreslået for SUFO,
som et tema på det kommende årskursus for konsulenter (23).
At det er aktuelt at beskæftige sig med evidens omkring livshistorien som et redskab i det
f.h.besøg bekræftes af, at der for tiden stilles spørgsmålstegn ved berettigelsen af de f.h.besøg.
I regeringens afbureaukratiseringsprogram ”Mere tid til velfærd”, der udkom i oktober 2009,
blev foreslået at de f.h.besøg blev gjort frivillige for kommunerne, med henvisning til mang-
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
34
lende effekt i forhold til de yngre ældre (39). Det endte med, at der i ”Finanslov 2010” blev
vedtaget, at besøgene kun skal foretages en gang i stedet for tidligere to gange årligt (40).
Som følge heraf vil der i snarest fremtid ske en ændring af lov om f.h.besøg. SUFO har mu-
lighed for at komme med høringssvar i denne forbindelse. Dette projekt vil kunne være en
inspirationskilde til SUFO, om ikke det kan nås for dette høringssvar, så til videre arbejde
med emnet, som så på sigt vil kunne indgå i evaluering af vejledning og handlingsanvisende
litteratur.
I forhold til undersøgers arbejdsplads, antages det er relevant at ledelse, kollegaer og undersø-
ger arbejder med emnet ”Livshistorien som et redskab i det f.h.besøg”. Dette for at opnå im-
plementering og kvalitetssikring af emnet, samt dokumentation for hvad f.h.besøg er i nærvæ-
rende kommune (41).
Livshistorier i det f.h.besøg bliver endnu mere aktuelle i fremtiden. De kommende borgere
over 75 år vil, som Giddens beskriver i det senmoderne samfund, stille højere krav til en indi-
viduel vejledning (42).
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
35
13. 0 Referenceliste:
1. Bekendtgørelse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.: Lovbe-
kendtgørelse nr. 868 af 10/09/2009
2. Ældreforum, Vass M., Avlund K., Hendriksen C. Ældre og forebyggende hjem-
mebesøg. København. Ældreforum. 2005
3. Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse m.v.: Vejled-
ning nr. 94 af 05/12/2006
4. Becker-Christiensen C. Politikens Nudansk Ordbog. København. JP/Politikens
Forlagshus A/S. 2008
5. Hagberg B, Rennemark M., Aldringens psykologiske sider. 1. Udgave. Århus.
Psykologisk Forlag A/S. 2005
6. Swane C.E., Blaakilde A.L., Amstrup K., Gerontologi – livet som gammel. 2. Ud-
gave. København. Munksgaard Danmark. 2007
7. Hendriksen C., Vass M., Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker – hvor-
for og hvordan? 1. Udgave. Frederikshavn. Dafolo. 1997
8. Ankestyrelsen, Forebyggende hjemmebesøg til ældre. København. Ankestyrelsen.
2008
9. Sundhedsstyrelsen. Hjemmet som arena for forebyggelse – med sundhedsplejer-
skeordningen og forebyggende hjemmebesøg til ældre som eksempler. 2006.
[22/11/2009]
http://www.sst.dk/publ/Publ2006/METODE/Arena/hjemmet_som_arena.pdf
10. Blaakilde A. L., Den store fortælling om alderdommen. København. Munksgaard.
2000
11. Glasdam S., Esbensen B. A., Gerontologi – livet som ældre i det moderne sam-
fund. 1. Udgave. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck / Dansk Sygeple-
jeråd. 2009
12. Højlund H., Forebyggelsens fornuft. Social kritik. 2003 Årg. 15 (nr. 90) s. 4-17
13. Jensen T.K., Johnsen T.J. Sundhedsfreme i teori og praksis. 2. Udgave. Århus.
Forlaget Philosophia. 2004
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
36
14. Regeringen. Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden
2002-2010. København. Indenrigs – og Sundhedsministeriet. 2002
15. Sundhedsstyrelsen. Terminologi. Forebyggelse og sundhedsfremme og folkesund-
hed. 2005. [22/11/2009]
http: //www.sst.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdf
16. Antonovsky A., Helbredets mysterium. 1.Udgave. København. Hans Reitzels For-
lag. 2000
17. Horsdal M., Livets fortællinger – en bog om livshistorier og identitet 1. Udgave.
København. Borgen. 2000
18. Clausen B. J., Lauritzen J., Narrativ pædagogik – livshistorien som pædagogisk
grundsyn. 1. Udgave. København. Semi-forlaget. 2004
19. Gustafsson J., Ramian K., Livshistorien – en vej til det menneskelige. 1. Udgave.
Århus. Systime A/S. 2003
20. Bruner Jerome. At fortælle historier – i juraen, i litteraturen og i livet. 1. Udgave.
København. Alinea. 2004
21. Havelund J., Jensen A.M., Reminiscens og livshistorie – lad livets fortællinger
blomstre. 1. Udgave. København. Munksgaard Danmark. 2006
22. Ankestyrelsen. Ankestyrelsens undersøgelse af forebyggende hjemmebesøg til
ældre. 2007. [22/11/2009]
http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Forebyggendehjemmebesøg_2007_04_10_2007_
12_00.pdf
23. Nyhedsbreve og erfagrupper. Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende
og forebyggende hjemmebesøg. 2009. [22/11/2009]
http://www.sufo.dk/
24. Klode I., Spor og Himmelstrejf. 1. Udgave. Frederikshavn. Dafolo. 2003
25. Johannesen A., Nyhedsbreve. Videnscenter på ældreområdet. 2009. [22/11/2009]
http://www.aeldreviden.dk/e.nyheder/e.forebyggelse/
26. Palsholm S. K., Tavs viden i forebyggende hjemmebesøg. Videnscenter på ældre-
området. [22/11/2009]
http://www.aeldreviden.dk/fagomraader/forebyggelse/Artikel_palsholm.html
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
37
27. Wackerhausen B., Wackerhausen S., Tavs viden, pædagogik og praksis. Under-
visningsministeriet. 1999. [22/11/2009]
http://pub.uvm.dk/1999/prakspor/4.htm
28. Bygholm L. M., Kandidatspeciale: En kaffeslabberas af betydning, Afdeling for
Antropologi Aarhus Universitet. 2005
29. Knudsen B., Kandidatspeciale: En bottom-up undersøgelse af magt og menings-
fuldhed i forebyggende hjemmebesøg, Den Sociale Kandidatuddannelse Aalborg
Universitet. 2005
30. Jacobsen B., Schnack K., Wahlgren B., Madsen M. B., Videnskabsteori, 2. Udga-
ve. København. Gyldendal. 1999
31. Kvale S., Interview – introduktion til et håndværk. 1.Udgave. København. Hans
Reitzels Forlag. 2004
32. Larsen A.S., Vejleskov H., Videnskab og forskning – en lærebog til professions-
uddannelser. 2. Udgave. Gads Forlag. 2006
33. Andersen D., Almind G., Bock E., Havsteen B., Hørder M., Riis P., Sundhedsvi-
denskabelig forskning. 5. Udgave. København. FADL`s forlag. 1999
34. Pedersen F. K., Jacobsen A. K., Kousholt H. B., Sunde projekter – en håndbog i
projektarbejde og kvalitetssikring på sundhedsfremmeområdet. Aalborg. Nordjyl-
lands Amt. 2000
35. Fog J., Med samtalen som udgangspunkt. 2. Udgave. København. Akademisk For-
lag. 2004
36. Region Nordjylland, Den videnskabsetiske komite – anmeldelse af forskningspro-
jekter 2009. [22/11/2009]
http://www.rn.dk/SundhedOgSygehuse/Raad+og+udvalg/VidenskabsetiskKomite/
37. Højrup T., Det glemte folk. København. Statens Byggeforskningsinstitut. 1989
38. Avlund K., Vass M., Kvist K., Hendriksen C., Keiding N., Educational interven-
tion toward preventive home visitors reduced functional decline in community-
living older women. Journal og clinical epidemiology. 2007. (60) 954-962
39. Finansministeriet. Mere tid til velfærd. 2009 [22/11/2009]
http://www.fm.dk/Arbejdsomraader/Offentlig%20modernisering/Afbureaukratiser
ing.aspx
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
38
40. Finansministeriet. Finanslov 2010. 2009 [10/12/2009]
http://www.fm.dk/Publikationer/2009/1879Aftaler%20om%20Finansloven%20for
%202010%20November%202009.aspx
41. Kjærgaard J., Mainz J., Jørgensen T., Willaing I. Kvalitetsudvikling i sundheds-
væsenet. 1.Udgave. København. Munksgaard Danmark. 2006
42. Giddens A. Modernitet og selvidentitet. 6. Oplag. København. Hans Reitzels For-
lag A/S. 2002
Anvendt referencesystem: Vancouver
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
39
14.0 Bilagsliste:
1.0 Litteratursøgning
1.1 Litteratursøgning i Biblioteksbasen UCN
1.2 Litteratursøgning i Bibliotek.dk / Netpunkt.dk
1.3 Litteratursøgning i Cinahl
1.4 Litteratursøgning i PubMed
1.5 Litteratursøgning i PsycInfo
1.6 Litteratursøgning i Eric
2.0 Refleksioner over egen forforståelse
3.0 Interviewguide
4.0 Analysens første del
5.0 Temainddelte betydningsenheder
6.0 Præsentation af ældrekonsulenterne
7.0 Brev til ældrekonsulenternes ledelse
8.0 Brev til ældrekonsulenterne
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
40
Litteratursøgning:
Der er søgt litteratur i 6 forskellige databaser, da livshistorien i det forebyggende hjemmebe-
søg kan have forskellige vinkler som sundhedsfaglig, psykologisk og sundhedspædagogisk.
I Biblioteksbasen UCN blev søgt under emneordene: forebyggende hjemmebesøg, livshisto-
rie, narrativ, forebyggelse, sundhedsfremme, ældre og identitet.
I Bibliotek.dk / Netpunkt.dk blev søgt under emneordene: gamle, ældre, hjemmebesøg, fore-
byggelse, sundhedsfremme, livshistorie, narrativ og forebyggende.
I Cinahl blev søgt under emneordene: home health care, community health nursing, home
visits, life experiences, preventive health care og health promotion.
I PubMed blev søgt under emneordene: Health promotion, home care services, house calls,
community health nursing, life story, aged: 65+ years, 80 and over: 80+ years.
I PsycInfo blev søgt under emneordene: home care, home visiting programs, health promo-
tion, life experiences, aged og very old.
I Eric blev søgt under emneordene: community health services, home health aides, health
promotion og older adults.
Søgningerne er foretaget som fritekst. Der blev først fundet de poster der fandtes inden for
emneordene. Herefter blev emneordene kombineret med ”og” / ”eller” for at indsnævre
mængden af poster og finde det relevante.
Bilag 1.0
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
41
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
42
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
43
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
44
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
45
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
46
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
47
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
48
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
49
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
50
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
51
Refleksioner over egen forforståelse
Jeg står for at skal påbegynde mit afgangsprojekt i Den Sundhedsfaglig Diplomuddannelse –
forebyggelse og sundhedsfremme ved UCN.
I mit afgangsprojekt tager jeg udgangspunkt i min egen oplevelse af livshistoriens betydning i
det forebyggende hjemmebesøg. Ligeledes at jeg ser det problematisk at livshistorien ikke er
indeholdt i ”Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg” og i handlingsanvisende litte-
ratur til forebyggende hjemmebesøg. Idet jeg vælger at arbejde med et område i afgangspro-
jektet der er så praksisnært, er jeg meget bevidst om, at min egen forforståelse kan komme til
at spille en væsentlig rolle. Jeg vil derfor prøve at klarlægge min forforståelse ved at skrive
den her.
Jeg er uddannet sygeplejerske i 1993 og har fortrinsvis arbejdet i primær sektor siden. Jeg har
derfor stor erfaring med at komme i borgeres hjem som kommunens repræsentant. Som ansat
i to forskellige kommuner igennem mange år, kender jeg denne organisation godt. Jeg har en
merkonomuddannelse i ledelse og samarbejde, hvilket hjælper mig til at se mange ledelses-
mæssige sammenhænge.
Gennem de sidste 9 år har jeg været ansat i en kommune som ældrekonsulent. Jeg har her
været med i opbygningen af de forebyggende hjemmebesøg, og er nu ansvarlig for og udfører
besøgene. Jeg føler, at besøgene er mit hjertebarn. Med en voksenpædagogisk uddannelse fra
Aalborg Seminarium har jeg altid i mine besøg interesseret mig for det pædagogiske felt i det
forebyggende hjemmebesøg. Jeg er meget overbevist om, at de forebyggende hjemmebesøg
gør en stor forskel, men er frustreret over den manglende evidens der stadig er på området.
Noget der irriterer mig meget er, når nogen siger eller hentyder, at de forebyggende hjemme-
besøg bare er at sidde ude ved de gamle og drikke kaffe. Jeg oplever, jeg har en meget fornem
opgave, idet jeg udfører direkte forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte
borger.
Jeg er meget glad for mit arbejde, og synes det er interessant at møde de ældre mennesker, der
har levet et langt liv på så mange forskellige måder. Jeg har via besøgene lært, at et godt liv
kan defineres lige så forskelligt som borgere er. Jeg oplever i min praksis, at livshistorien har
en væsentlig betydning for at lære det enkelte menneske at kende. Idet jeg har ca. 1½ time til
besøget, føler jeg, at der er tid til at høre på livshistorier eller dele heraf. Jeg synes, det er
spændende at høre historierne, men er også bevidst om deres funktion i det forebyggende
hjemmebesøg jeg udfører. Jeg mener, jeg kan lave mere direkte forebyggende og sundheds-
fremmende arbejde, når jeg kender noget til livshistorien.
Jeg hører kollegaer tale om livshistorier i flæng, men ved ikke hvordan deres forhold til livs-
historierne er. Jeg tænker på, om livshistorierne spirer i mine besøg, fordi jeg er interesseret i
dem og pædagogisk mener de gør en forskel? Med den værdi jeg tillægger livshistorien, er jeg
frustreret over den ikke er nævnt i ”Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg” og det
handlingsanvisende litteratur om forebyggende hjemmebesøg.
Bilag 2.0
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
52
Igennem min diplomuddannelse har jeg haft følgende moduler: Obligatorisk modul, Kommu-
nikation, Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis i relation til sundhedsfremme og
forebyggelse, Deltagerforudsætninger, Levevilkår og livsstil som risikofaktor. Alle moduler
har givet mig en viden der er relevant i forhold til mit afgangsprojekt. Modulet ”Deltagerfor-
udsætninger” gav mig inspiration til at arbejde med livshistorien i mit afsluttende modul.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
53
Interviewguide
1. Briefing
Umiddelbart før interviewet briefes interviewpersonen angående:
Takke for jeg må komme
Kort præsentation af ældrekonsulenten og jeg selv
Undersøgelsens formål
Interviewet er omhandlende:
Dine oplevelser med borgerens livshistorie i det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde i de forebyggende hjemmebesøg.
Eksempler på dine oplevelser med borgerens livshistorie i det forebyggende og sund-
hedsfremmende arbejde i de forebyggende hjemmebesøg.
Interviewets design
Interviewets varighed
Interviewet optages på diktafon – min omhu med de indsamlede data
Fordele og risici ved at deltage:
At jeg vil gøre mit bedste til det bliver en god oplevelse
Ikke indflydelse på evt. fremtidigt samarbejde
Til enhver tid kan interviewpersonen sige fra og stoppe
Tavshedspligt
Min forforståelse som medspiller i interviewet
Spradleys åbne fænomenologiske holdning til at lære af den interviewede læses op:
”Jeg vil gerne forstå verden fra dit synspunkt. Jeg vil gerne vide, hvad du ved, på samme må-
de som du ved det. Jeg vil gerne forstå betydningen af dine oplevelser, være i dine sko, føle
tingene, ligesom du føler dem, forklare tingene, ligesom du forklarer dem. Vil du være min
lærer og hjælpe mig til at forstå?” (Kvale, Brinkmann, Interview, 2009 s. 144)
Høre til om der er spørgsmål?
2. Interview
Undersøgelsesspørgsmål:
Hvordan oplever forebyggende medarbejdere borgerens livshistories betydning for det fore-
byggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg?
Bilag 3.0
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
54
Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde i det forebyggende hjemmebesøg?
Spørgsmål til ældrekonsulenterne:
Udbredelse: I hvor stor grad oplever du livshistorien indgår i de forebyggende
hjemmebesøg du udfører?
Hvordan ud fra borgeren: Hvordan fortæller borgerne deres livshistorie i samtalen
i det forebyggende hjemmebesøg? Kronologisk eller i brudstykker? Uopfordret
eller på opfordring fra dig?
Indholdet: Hvad er det som de ældre typisk fortæller i sine livshistorier til dig?
Hvordan ud fra ældrekonsulenten: Hvordan kan du anvende den viden, som du får
fra borgerens livshistorie, i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i
det forebyggende hjemmebesøg?
Forholdet mellem aktuelle livssituation og livshistorien: Hvis du tænker dig et fore-
byggende hjemmebesøg, hvor samtalen primært omhandler borgerens aktuelle
livssituation, i forhold til et andet besøg hvor livshistorien fylder mest, hvad ser
du af forskelle på de besøg?
Betydning: Hvilken betydning oplever du borgerens livshistorie har i et forebyg-
gende hjemmebesøg?
Ældrekonsulentens oplevelse: Hvordan oplever du det er at høre borgernes livshi-
storie?
Andet: Har du tænkt på noget i forhold til dine erfaringer med livshistorien i det
forebyggende hjemmebesøg, som vi ikke har været inde på?
3. Debriefing
Interviewet afrundes ved at jeg som undersøger opridser hovedtrækkene af det fremkomne i
interviewet. Ældrekonsulenten vil kunne kommentere dette.
Interviewet er slut og diktafonen slukkes.
Der berøres i afsluttende samtale følgende:
Interviewpersonens oplevelse af at deltage i interviewet
Gives mulighed for yderligere spørgsmål til projektet
De etiske forholdsregler vedrørende anonymitet og anvendelse af data klargøres igen.
Der takkes for deltagelsen
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
55
Analysens første del
Dette bilag indeholder en beskrivelse af analysens første del, som ifølge Steinar Kvale sker i
interviewet, under transskriperingen og i tematiseringen.() Den første del af analysen sker
med det formål at opnå en meningsafklaring, der vil kunne gøre interviewet tilgængeligt for
analyse.
Interviewene
De tre interview var alle af en varighed på ca. ½ time. De blev foretaget på ældrekonsulentens
kontor eller i et grupperum valgt af ældrekonsulenten selv. Alle interview var uforstyrrede og
foregik i en afslappet atmosfære. De to ældrekonsulenter gav udtryk for at de havde overvejet
undersøgelsens emne, den tredje undskyldte manglende tid til overvejelse. Alle tre ældrekon-
sulenter virkede meget optaget af undersøgelsens formål, og tilkendegav at de føler der mang-
ler evidens på området.
Under selve interviewene blev de overordnede spørgsmål i interviewguiden berørt, de danne-
de en svag styring af interviewet. Interviewene bar præg af, at ældrekonsulenterne havde me-
get at sige om emnet. De talte af sig selv, hvor det ene tog det næste med sig, det var her tyde-
ligt, at de opdagede nye relationer inden for det fortalte. Ældrekonsulenterne var ligeledes
beskrivende, især omkring deres egen praksis, hvoraf der i interviewene også fremkom en del
eksempler. Der var behov for få uddybende spørgsmål hos de to forberedte ældrekonsulenter,
hos den tredje var undersøger mere aktiv. Som afslutning på interviewene ridsede undersøger
de forståede beskrivelser i interviewet op, med henblik på at afklare rigtigheden heraf ifølge
ældrekonsulenten. Her var behov for en enkelt korrektion.
Under debriefingen gav de tre ældrekonsulenter på forskellige måder udtryk for, at de syntes
det havde været en god oplevelse at deltage i interviewet, og at de var glade for at kunne bi-
drage til undersøgelsen.
Transskriperingen
Interviewene blev optaget på diktafon og overført til interviewers computer. Undersøger
transskriperede interviewene. Interviewene blev udskrevet til skriftsprog, hvor der er gengivet
mest muligt direkte tale. Der er kun i få relevante tilfælde gengivet pauser, for ellers at foku-
sere på det sagte, hvilket er interviewets fokus.
Bilag 4.0
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
56
Kvale argumenterer for, at transskriperingsstilen afhænger af hvad transskriptionernes formål
er. I dette tilfælde skulle transskriptionerne anvendes til på overskuelig vis at foretage det vi-
dere analysearbejde, være en hjælp til at huske interviewene fra hinanden og til at sammenlig-
ne dem.
Sikring af transskriperingens reliabilitet er sket ved at hver ældrekonsulent har gennemlæst
transskriptionen af sit interview. De tre transskriperede interview er af ældrekonsulenterne
godkendt uden korrigeringer.
Tematisering
Efter transskriperingen blev transskriptionerne flere gange gennemlæst af undersøger, for at få
et grundigt indtryk af helheden i hvert interview. De tre hele transskriptioner blev ligeledes
læst i forhold til hinanden.
Herefter fulgte tematiseringen, som i sin meningskondensering havde fokus på hvad hver æl-
drekonsulent fremkom med i sine sætninger, for herved at finde de fælles temaer. Det er såle-
des ældrekonsulenternes udsagn der har været styrende for den fortolkende tematisering. Der
blev i tematiseringen stillet spørgsmål til ældrekonsulenternes udsagn med udgangspunkt i
projektets undersøgelsesspørgsmål, for at forstå det sagte i forhold til projektet. Undersøger
har gjort sig sin forforståelse så bevidst som muligt og har bestræbt at sætte parentes herom,
for at kunne læse interviewene fordomsfrit. Tematiseringen skete ud fra ældrekonsulenternes
udsagn, men som undersøgeren forstod det, hermed kom undersøgers forforståelse i spil.
Følgende temaer udsprang af tematiseringen:
- Livshistoriens betydning i det forebyggende hjemmebesøg.
- Livshistoriens form i det forebyggende hjemmebesøg.
- Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien.
- Livshistorien og borgerens identitet.
- Livshistorien og borgerens livsform.
- Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
57
Livshistoriens betydning i det forebyggende hjemmebesøg
Informant 1:
(2)
Ja jeg synes faktisk livshistorien er hele grundlaget. Når man kommer ud til et menneske man
aldrig har set før, så er det jo faktisk det grundlæggende.
(26)
Livshistorien er jo en helhed. Det er historien om et liv, det er mosaikker af et billede som det
menneske udgør og udstråler. Men man kan jo også sige, at det er et vævet tæppe med mørke
og lyse tråde indvævet ind i hinanden.
(27)
Det er jo utroligt spændende. At møde et menneske er en Guds gave. Jeg føler det som en
gave. Jeg får serveret et menneskes livshistorie og hvert eneste menneske er noget fantastik
unikt. To mennesker som måske i det ydre har haft de samme kår, måske en lille lod jord ude i
mosen, men alligevel er hver deres historie helt unik, fordi der er ikke to mennesker der har
den samme livshistorie. Bare det at deres barndom kan være forskellig, den ene kan måske
have mistet sin mor som 3-årig den anden har haft sin mor hele livet også i alderdommen,
dette er altså bare sådan en løs ting. Det kan jo også være noget med de ting, de udfordringer
de har mødt undervejs i deres tilværelse. Så er der endelig også den personlighed man er. Er
man udadvendt personlighed eller er man indadvendt. Er man et optimistisk eller et mere de-
pressivt menneske. Så derfor synes jeg det er så fantastisk. jeg kan ikke mindes jeg nogensin-
de har mødt et menneske, der ikke var et eller andet spændende at lytte til. Jeg føler mig me-
get, ja nogle gange helt høj når jeg går derfra.
(28)
Jeg synes livshistorien er så helt unik for det her område, fordi jeg tror, at vi er de eneste fag-
personer indenfor kommunen der på den måde kommer ind i folks hjem. At de sidder der,
hvor de er trygge og hvor de er omgivet af deres historie. Og roligt og stille kan vi sidde og
lytte til hvad de har at berette. Hvis du f.eks. er en sagsbehandler for kommunen, så sidder
borgeren allerede i et fremmed lokale der kan virke truende eller fremmedgørende. Derfor er
det vigtigt, og derfor tror jeg at vi får en viden som ingen andre får. Ikke en gang en hjemme-
Bilag 5.0
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
58
sygeplejerske, fordi en hjemmesygeplejerske har et helt bestemt formål med at komme. Selv-
følgelig får sygeplejersken nogle brudstykker af livshistorien. Men den helhed i den ro får kun
vi, og derfor er vi de eneste der får snappet nogle ting op som er helt enestående. Vi er også
f.eks. de eneste der kommer ud og måske kan se at der er noget helt rivende galt.
Informant 2:
(1)
Jeg vil sige, at der er flere dimensioner i det. Nu har jeg jo startet her for 2,5 år siden, da jeg
startede op som helt ny i de her hjemmebesøg, og jeg havde en helt ny gruppe af borgere, som
jeg skulle til at besøge. Da var livshistorien simpelthen det bærende for mig, fordi jeg var nødt
til at sætte mig ind i hvad det var for en person, jeg havde med at gøre her. For at få et indtryk
af hvad var det for et liv vedkommende havde levet, og hvad er det for nogle ting der har haft
indflydelse på de beslutninger, vedkommende har truffet igennem sit liv. Det dannede egent-
lig grundlaget for min indfaldsvinkel til hvert enkelte borger på dét tidspunkt der. Nu besøger
jeg dem jo så for 2. og 3. gang, og så kan jeg godt mærke, at det fundament jeg har fået skabt i
forhold til at have fået styr på livshistorien, det gør, at nu bygger vi ovenpå. Vi er stadig der,
at der er nogle opklarende ting. Det er jo ikke alt jeg får skrevet ned, som jeg kan huske fra
deres livshistorie, men så er vi lige tilbage for at hente noget i deres historie, som så gør at vi
bygger ovenpå. Mere og mere. Så på den måde kan jeg så se flere dimensioner om det er 1., 2.
eller 3. besøg. Men det er fundamentet for samtalen.
Informant 3:
(1)
Jamen den er…..den synes jeg den indgår hver gang man er ude på et besøg. Det er en god
indgangsvinkel og så spørge….til den du kommer ved. Det giver dig også et praj om hvilken
person det er du sidder overfor. Personen fortæller jo også nogle ting om livshistorien, som
man spørger ind til og interesserer sig for, og man prøver på at sætte sig ind i vedkommendes
liv blandt andet.
(18)
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
59
Livshistorien betyder alt i det forebyggende hjemmebesøg. Det betyder jo alt for det menne-
ske man sidder overfor. Det gør det. Det er jo grundstenen til den person jeg sidder overfor.
At høre deres livshistorier er meget interessant. At høre hvad folk har oplevet, hvordan de har
forholdt sig til nogle ting. Jo det synes jeg er vildt interessant. Jeg synes også det er interes-
sant at de åbner sig så meget. Altså at de gøre det, det må jo være en stor tillid de giver til den
person som nu kommer på besøg. Jeg synes jo også at man skal respektere det. Jeg har dyb
respekt for at de fortæller livshistorien.
(23)
Det er vigtigt at jeg forstår deres livshistorie.
Livshistoriens form i det forebyggende hjemmebesøg
Informant 1:
(1)
Jeg synes egentlig man allerede kan se noget af livshistorien når man træder ind i entreen og
kommer ind i stuen hos menneskerne, så har jeg meget en fornemmelse af hvorfor et menne-
ske i hvert fald. Hvad der er af værdier og smag og hvad man fylder ind i sit hjem fordi et
hjem afspejler jo også meget hvad det menneske indeholder og hvilken historie der er. Hvilket
bl.a. er illustreret med fotos på væggene og malerier og om der er ægte tæpper på gulvene
eller linoleum. Det siger f.eks. noget om det sociale lag en person er i. Så jeg synes jo ligesom
det er det første der kommer en i møde når man træder over dørtrinet til et nyt menneske, en
borger i kommunen. Så derfor synes jeg egentlig at det er det allerførste man møder og så er
den store opgave jo, at du jo så griber fat i det du ser. Fordi, du kan også godt se og alligevel
ikke rigtig se. Men det gælder om at du bruger dine øjne meget lige der, men selvfølgelig
først og fremmest på det menneske du ser. Hvad er det det menneske udstråler.
(3)
Jeg synes det er meget forskelligt hvordan livshistorien viser sig, fordi det handler jo selvføl-
gelig også om mig, og om hvordan jeg kommer ind ad døren. Og hvad det er, der ligesom
sker de første minutter, eller når vi har fået os sat ned. Fordi også igen, alt efter hvad det er for
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
60
en person, så er jeg mere eller mindre aktiv i det der måske med lige at lukke op for den her
nye samtale. Hvis det nu er en person som i sit liv har haft en meget tilbagetrukket tilværelse,
så er de måske mere ….så lægger de måske mere ansvar over på mig til at få samtalen i gang.
Måske, hvorimod hvis det er en person som har haft et meget udadvendt liv, og ligesom har
været vant til at tage teteen, måske har haft et meget stort ansvar, så er de ligesom mere tilbø-
jelig til ligesom at fortælle og lægge ud med forskellige ting i deres liv. Men ofte så spørger
jeg jo også efter, om de har lyst til at fortælle lidt om, hvordan deres liv har været og……. Så
jeg synes det afhænger lidt af situationen, fordi nogen siger: ”Jamen jeg har lige lavet en kop
kaffe, skal vi starte med den?” Og hvis jeg fornemmer, at det er en god ting så siger jeg ja-
men det er da en god ide. Du bestemmer, jeg er jo gæst. Det er jo dit hjem, og du skal gøre det
ligesom du synes. Så går jeg ligesom med på den der. Men der kan jo også være en situation
hvor jeg siger, at jeg kommer egentlig for at besøge dig primært, og så falder det her med en
kop kaffe ind som noget sekundært hen ad vejen. Men det jeg forsøger at skabe i den der situ-
ation er at sende tryghed ved mig, samtidig med jeg prøver på at være nænsom med den her
situation, så de ikke føler, at jeg kommer for at udspørge dem. Men jeg lader dem selv fortæl-
le om deres liv. Og alt efter hvad de nu fortæller mig, så griber jeg fat i nogle ting og de ting
jeg griber fat i de er jo nok også noget styret af de ting jeg ser og oplever hos den person. For-
di det er det mest naturlige man griber fat i, men det er også det man er mest tryg ved, at tage
nogle emner man er tryg ved qua det liv der er levet. Det kan være, at jeg kan se på væggen et
billede af en gård, og så er det jo meget naturligt at spørge ind til om det er der hvor du og din
mand eller kone har haft jeres liv? Og så kan det jo mange gange lukke op for livshistorien,
hvordan det har været, men tit er det jo nogle mere overfladiske ting i starten og måske aller-
første gang. Man skal måske hen til et lidt senere besøg, for at komme helt ned i dybderne.
Ned til rødderne, af dette her menneskes historie.
(6)
Men sådan de der overordne ting, som vi også alle har lyst til at fortælle, men vi ved jo også
godt, at første gang man fortæller ens livshistorie, så fortæller man jo ikke om de meget trau-
matiske ting ikke nødvendigvis. Jeg har også nogen gange været ude for nogen har gjort det,
fordi jeg måske er den første der ligesom spørger ind til en begivenhed, og jeg er neutral og
jeg behøver ikke hmmmm, jeg har ikke nogle følelser som sådan i klemme, ud over den sym-
pati jeg selvfølgelig har for den person jeg sidder overfor. Det ligesom mere de ufarlige ting
der kommer på bordet i første omgang. Det kan også være nogle helbredsmæssige ting, det er
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
61
måske ikke noget med at man har været indlagt på et statshospital af flere omgange, det for-
tæller man måske ikke om i første omgang. Eller at man har et barn der har været det. Men
man kan måske godt fortælle om, at man brækkede ryggen i det år der, og det havde de og de
konsekvenser med, at jeg måske måtte sælge og flytte ind til byen.
(7)
Jeg prøver på at lade være med at være alt for fikseret på, at det skal gå lige sådan efter en
bestemt kronologi. Og der er jeg jo selvfølgelig også blevet bedre til, bare at lytte uden sådan
at skulle holde fast i nogle ting. Fordi så kan jeg godt, måske hvis vedkommende har fortalt
sådan i grove træk, så kan jeg godt måske bide mig lidt fast: Du sagde noget omkring et eller
andet tidspunkt, er det noget du har lyst til at fortælle videre om, eller er det noget der har
betydning senere? Og så kan man måske få en uddybning omkring lige præcis et givent for-
hold. Jeg prøver meget på, at lade borgerne være så styrende som overhovedet muligt. Og det
er også det der lægges op til, i hvert fald i den oprindelige lovgivning. Det var, at det var på
borgerens præmisser og det synes jeg er utroligt vigtigt, også for at de bliver trygge og fordi at
de træder frem som den person de er, og de får den respekt, og det er en værdi som jeg synes
er vigtig at give borgeren i den givne situation. Fordi jeg har engang skrevet at livshistorier er
en fortælling om et liv, et liv med en fortid, en nutid og en fremtid.
(8)
Det kommer meget an på personligheden. At samtalen er uopfordret. Fordi, jeg har også været
ude for, jeg kan specielt huske en mand jeg mødte for en hel del år siden. Og som var, jeg
havde en fornemmelse af at han nærmest sagde ja for min skyld og var meget kontrær. Og han
var næsten ikke til at få noget ud af. Jeg var nødt til at spørge ind meget, fordi han var meget
uvillig til at ville sige noget, og så sad jeg jo hele tiden i den situation, at han nærmest altid
svarede mig med et- eller to-stavelses ord. Og så måtte jeg jo igen forsøge at få en samtale i
gang, og det var utroligt svært. Men da jeg havde besøgt ham tre gange, så sagde han alligevel
til mig: ”Tak fordi du kom”. Men jeg havde en følelse af, at jeg også kom og forstyrrede ham,
mere end jeg var en hjælp for ham. Men han er en undtagelse.
(14)
Så den aktivitetsmængde kan nogen også være meget interesseret i at fortælle om. Og navnlig
hvis de har en fornemmelse af, at det er nogle forventninger jeg har til, at de er aktive, og så er
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
62
det jo selvfølgelig vigtigt, at vi får en snak om, at det jo ikke er så vigtigt hvad jeg tænker,
men det er selvfølgelig vigtigt hvad der er godt for dem.
(19)
Så kommer så de lidt mere farlige ting, de kommer hen ad vejen sådan som trygheden den
øges.
Informant 2:
(2)
Det er rigtig skægt fordi der er nogen der….det handler jo også om hvordan man spørger selv-
følgelig, hvis man spørger: ”nå, hvad har du så beskæftiget dig med……eller hvor mange
børn har du?” så kommer man sådan i gang med det. Nogen de starter simpelthen helt krono-
logisk fra de var 11 år og kom ud at tjene for første gang, og så kører det bare derudad. Og
nogen gange er det okay, men nogen gange er man nødt til at være mere styrende i forhold til
tid sådan ment, om vi ikke lige kunne springe 20 år frem. Men jeg synes, det er meget indivi-
duelt, og det handler selvfølgelig også om hvordan man får spurgt ind til det. Hvor meget man
åbner op for og hvad man vil høre om, fordi folk vil gerne fortælle om det.
(3)
Jeg synes når man får startet snakken, så synes jeg historien flyder af sig selv. Fordi så har de
sådan en brug for at fortælle: ”Nå men efter jeg gjorde dét så sket der jo så det……..” Der er
jo en sammenhæng i folks liv kan man jo sige. Tit så synes jeg også at de føler, at man skal
have forklaringen med på de ting der er sket: ”…så skete der det og det førte til det…. ” , altså
der er en sammenhæng. På den måde så kører det af sig selv. Man kan jo godt sidde i en hel
time og bare lytte og nikke og være aktiv lyttende, og så kører det simpelthen af sig selv, uden
man egentlig behøver spørge så meget ind til det. Selvfølgelig så har jeg jo også en dagsorden
med mit besøg, hvor jeg måske har noget jeg specifikt vil spørge ind til. Men har borgeren
noget vedkommende bare skal ud med, så er det selvfølgelig ok.
(4)
Der hvor jeg nogle gange oplever det i brudstykkerne, det er der hvis de ligesom skal forklare
en eller anden hændelse, man har fået en eller anden skavank eller sådan noget, jamen så
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
63
springer de tilbage og siger: ”Det startede egentlig der og så, med mit arbejde, og så var det ,
ja i 70´erne, det var der det startede og så kørte det ellers derfra.” Så man kan godt taget det
på den måde. F.eks. i går der var jeg ude hos en mand som lige nøjagtigt sprang tilbage til
1974, det var der han havde fået en skade i ryggen. Og det var egentlig der at lavinen for ham
begyndte at rulle. Han havde sådan brug for at få fortalt hele forløbet i omstændighederne i
både hans liv, men også hans sygdomsforløb derfra af, men der er jo meget mere liv før det
kan man jo sige, men det kom vi ikke ind på, fordi det var det andet der fyldte rigtig meget for
ham.
(13)
Man får den gode livshistorie, hvis man gør sit benarbejde. Det er jo ikke sådan, at man bare
skal give los og lade borgeren blaaaa bla fortælle, man kan godt være en lille smule styrende i
forhold til sådan at få historien tegnet op, kan man sige, uden alt for mange svinkeærinder,
ude i nogle lange forklaringer. Det har vi jo ikke mulighed for, da vi jo kun har en time afsat
til forebyggende hjemmebesøg. Så det kan vi jo heller ikke, hvis borgeren også skal synes at
vi skal komme med lidt. Så er man ligesom nødt til at være lidt styrende. Men det synes jeg
også godt man kan.
Informant 3:
(2)
Det kan være brudstykker, det kan være mig der starter op med det. Det kan være nogle bille-
der på væggen der afslører.
Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien
Informant 1:
(30)
Det er jo klart, den aktuelle livssituation det er en konklusion eller et koncentrat af din aktuel-
le livshistorie, fordi du er nødt til at have livshistorien på et eller andet tidspunkt, men det kan
godt være, du kommer ind i en aktuel livssituation som du er nødt til at handle på her og nu,
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
64
uden at du har hele livshistorien. Men hvis du skal hjælpe godt nok i den der aktuelle livssitu-
ation, så skal du altså have en baggrund for det. For altså hvis du ikke har den viden, så kan
det jo godt være, at du kommer til at foreslå nogle ting, som ikke er helt så godt. Fordi du ikke
helt har viden omkring hvordan den begivenhed dengang den har indflydelse på det der er lige
nu og her. Det kan godt være, at du er nødt til at handle på den aktuelle livshistorie, men jeg
mener, at den er en konklusion på den store livshistorie. Den store livsfortælling. Det er sådan
det er blevet fordi mit liv er stykket sammen af de og de ting og så er jeg kommet i den situa-
tion. Selvfølgelig også afhængig af de vilkår og de omgivelser du har, men jeg mener ikke de
to ting kan rives fra hinanden. De hører uløseligt sammen mener jeg.
Informant 2:
(8)
Livshistorien er med til at give mig et helt nuanceret billede af, hvad er det for en person,
hvad er det for ressourcer jeg kan forvente at vedkommende kan tage i brug i forhold til de
udfordringer som der ny er i den aktuelle situation. Det hele bliver meget bedre underbygget
med den der livshistorie. Hvis det kun er den aktuelle situation, fordi vi kommer også ud til
nogen, som har brug for at tale om et helt konkret problem, og det er så her og nu at få løst
nogle ting. Altså, det bliver meget mere handlings orienteret nogen gange synes jeg. Og det er
jo egentlig det vi skal lidt væk fra. Det er ikke tanken med forebyggende hjemmebesøg, at vi
skal være problemløsere. Vi skal ikke være det. Men vi skal støtte borgeren i det selvfølgelig.
Informant 3:
(15)
Det aktuelle det er det nuværende, men den hænger jo sammen. Den har jo tråde begge ve-
je..eller den har i hvert fald tråde fra den tidligere livshistorie til den nuværende. Det er svært
at skille dem ad. Jeg har ikke prøvet det, jeg har …umiddelbart så kan jeg ikke sådan skille
dem ad her…
(16)
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
65
Men æhhh…den nuværende livshistorie, den bruger man jo, for at…det er jo her og nu situa-
tionen. Det er også en god måde at komme ind på folk: ” Nåh, hvordan går det nu?” spørger
man. Det er jo så hvordan det står til, det er jo ikke sikkert at de har oplevet noget som et pro-
blem, men der skal man jo heller ikke skabe et problem. Der skal man jo også skelne, og der
synes jeg også at det er vigtigt, at man skønner på livshistorien, hvis man måske kommer med
nogle input om at det evt. kunne være godt.
Livshistorien og borgerens identitet
Informant 1:
(4)
De overfladiske ting er sådan noget med hvor gammel var man, hvad hjem kommer man fra,
hvor mange søskende er der, døde ens forældre tidligt, ikke fordi det er overfladisk, men det
er jo er information ikke også, det fortæller jo noget men ikke hele sandheden.
(10)
Men jeg oplever også når man sådan kommer til at kende hinanden lidt bedre, at så er det også
en utrolig lettelse for dem, at de kan få lov til, at fortælle om de tragedier de har mødt i deres
liv. Jeg sidder lige nu og tænker på en dame som var blevet alene. Jeg havde lige nået at hilse
på hendes mand, men de havde mistet en søn på søen, der var druknet for mange år siden og
han var aldrig blevet fundet. Og det var virkelig noget der stadig gjorde utroligt ondt. Men der
oplevede jeg så, at det er jo klart at familie og venner ikke længere spørger ind til den situati-
on eller er interesseret mere, og de var måske også blevet trætte af at høre om det, det ved jeg
ikke, men i hvert fald så kunne jeg mærke, at det var en lettelse, det var ligesom om man fik
lagt noget af den smerte, man fik delt den smerte, med mig som en aktiv lytter. Det var en
en…det var rigtig godt, der var sådan noget helbredende i det, fornemmede jeg. Men det kan
jo også være hvis vi nu stadigvæk snakker børn, at jeg har oplevet at nogen har haft det svært
med nogen børn. Som de på mange måder er stolte af og som klarer sig godt. Men som på en
eller anden måde skuffer dem. Det kan være f.eks., at de synes at de ikke kan forstå, at der går
så lang tid mellem at de kommer på besøg. Det kan også være nogen, som de hele tiden er på
kant med, man bebrejder dem de ting de oplevede i deres barndom, det kan selvfølgelig være
berettiget eller uberettiget, det kan være noget med noget økonomi. Hvis børnene hele tiden
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
66
vil snakke om økonomi, om hvad de gerne vil have….og hvordan forældrene skal fordele
arven og det kan også være noget med, at de helt konkret beder om nogen udbetalinger og om
hvordan de sådan takler de ting.
(11)
De vil også gerne fortælle om hvordan det var at være barn. Nogle af dem har måske oplevet
første verdenskrig. Også anden verdenskrig. Og de ting de oplevede der vil de gerne fortælle
om. De fattige vilkår de havde. Det slid der lå i deres liv men også om de rige ting som de
oplevede. Som f.eks. det at opleve et godt og rigt og nærværende ægteskab. Fordi livet var
helt anderledes dengang og det bliver tit ill. med: Dengang låste man jo aldrig sine døre, fordi
da kunne man jo stole på alle mennesker. Dette var jo en fantastisk værdi, som vi jo nu har
mistet i vores samfund. Og hvor utrygge vi egentlig er, ved at det ikke længere er eksisteren-
de.
(13)
Man næsten tænker, at det måske sådan lige er på grænsen til hvad der er sundt. At de er af
sted til noget hver dag måske, fortæller noget om at der er noget med de er bange for måske at
være alene med sig selv, og det er så måske en af de ting man kan gribe ned i ved en samtale
fremover, når man skal sidde og snakke med hinanden om nogle ting.
(15)
At få dem til at mærke efter. Eller finde ud af om der egentlig ligger en skjult ængstelse enten
for døden eller nogen ting omkring det at være alene, der gør at de pisker rundt fra det ene til
det andet.
(17)
De vil også gerne fortælle hvis de har mistet en ægtefælle, for ligesom at fortælle hvad det
gjorde ved dem.
(24)
Livshistorie, her snakker vi jo både helbred og holdninger, hvad er det for nogle holdninger
det menneske har? Hvad for nogle værdier det menneske har? Hvad for nogle interesser og
hvad det er for ressourcer? Det er også vigtigt, hvis det er sådan, at jeg fokuserer på hvad er
det for nogle interesser et menneske har, som har relation til ens livssyn?
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
67
(31)
Jeg føler borgerens identitet kommer frem i livshistorien, og så kan jeg give råd og vejledning
her ud fra.
Informant 2:
(6)
Og det synes jeg egentlig ofte at de har behov for at forklare, at omstændighederne var ander-
ledes førhen. Det skal forklares, for at man skal kunne forstå, hvorfor de er blevet det menne-
ske de er blevet. Det synes jeg egentlig er lidt skægt. Vi taler tit om gamle dage og så synes
jeg min opgave det er at prøve på at få det relateret til: Hvad så i forhold til i dag? Få den der
refleksion sat i gang hos dem. ”Jamen hvad er det jeg kan bruge fra dengang?” Er det bedre at
være ung i dag? Det er tit et tema synes jeg. ”Vi havde det simpelthen så hårdt dengang”. Så
synes jeg, jeg nogen gange får skabt en refleksion ved at sige: ”Ville du hellere have været
ung i dag?” Ih nej nej det ville de slet ikke.
(10)
Jeg synes jo det er så…, det er jo også derfor jeg er så glad for at lave de har besøg, fordi jeg
synes bare at det giver folk…at få lov til at fortælle sin historie. Der kommer en for at høre på
det, og der er sat tid af til at fortælle det de nu har brug for at fortælle, og de så fortæller deres
livshistorie. Jeg oplever ofte, at det giver ofte eftertanke hos borgeren. Man får ligesom sum-
meret op: ”Jamen det her har jeg været igennem, og her er jeg nu”. Man kan godt drage paral-
leller til nutidens børn og unge og unge familier kan man sige. Og så det liv de selv har levet,
så kan man godt på en eller anden måde få skabt en sammenhæng der. Det synes jeg er rigtig
skægt at gøre det. Det er jo ikke noget jeg siger, at sådan er det, men prøve ligesom at få den
der refleksion sat i gang. ”Nå men hvordan er det lige..?” og at de så kommer til: ”Ja det var
smadder hårdt, at knokle røven ud af bukserne dengang, hvor de var unge og de arbejdede jo
hele tiden. Det var på landet, det var hårdt, og de havde ingen penge” Hvor de så til sidst si-
ger, at de ikke ville bytte med det der er i dag. Super, hvis man kan få en borger til selv at
snakke sig hen til det.
(10)
Jeg synes jo det er så…, det er jo også derfor jeg er så glad for at lave de har besøg, fordi jeg
synes bare at det giver folk…at få lov til at fortælle sin historie. Der kommer en for at høre på
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
68
det, og der er sat tid af til at fortælle det de nu har brug for at fortælle, og de så fortæller deres
livshistorie. Jeg oplever ofte, at det giver ofte eftertanke hos borgeren. Man får ligesom sum-
meret op: ”Jamen det her har jeg været igennem, og her er jeg nu”
(11)
Jeg husker meget tydeligt på et tidspunkt en dame, hvor vi havde siddet og ……hun klarede
sig fint, og hun var en gammel dame på 87, som klarede sig helt fint og der var ingen proble-
mer…syntes hun ikke. Hun oplevede ikke, at der var nogen problemer. Så fik vi snakket om
hvad hun havde bedrevet i hendes liv, hvordan hun havde haft det og børn, og de var kommet
godt i vej og alt sådan noget. Da hun så var færdig med den snak, så sagde hun: ” Jeg har haft
et rigtigt godt liv”, sagde hun. ”Og det gør ikke noget hvis det slutter nu, men jeg tager også
gerne noget mere”. Så tænkte jeg bare, det var det ultimative her i livet. Hvis man kan kom-
mer dertil, hvor man hviler så godt i sig selv, hvor man lige summerer op, og siger at det har
været et godt liv. Det har været op og ned, det har været rigtigt hårdt til tider, men nu sidder
jeg her. In the end så er jeg egentlig godt tilfreds. Jeg vil gerne have mere, men det gør ikke
noget, hvis det slutter. Det er bare super. Den bliver jeg ved med at bære med mig, for jeg
synes bare det er et godt billede på, hvad livshistorien egentlig kan gøre når man kommer der-
til. Det er jo ikke ensbetydende med, at hun har haft et supert lykkeligt liv uden problemer,
det var slet ikke det hun sagde, men det var et godt liv.
(15)
Jeg oplever også nogle gange livshistorien som øhh,…..der er et eksempel som jeg har lyst til
at give dig, for det er sådant et fint lille eksempel på, hvad det kan gøre, at man ligesom invi-
terer til en snak om livet, og hvad borgeren har oplevet og erfaret. Det var på et tidspunkt,
hvor jeg besøgte en ældre dame. Jeg inviterede hende så til at fortælle sin historie om hvad
hun havde lavet. Hun gik stille og roligt i gang, og den der tryghed i at starte med at fortælle
om sit eget liv, så bliver man sådan rolig. Det har hun jo styr på. Jeg bringer hende jo ikke ud
af fatningen, ved at spørge ind til ting som de nogen gange ikke rigtig forstår hvorfor vi spør-
ger om. Der får man sådan en ro på, og man får også tillid, fordi det at man viser nysgerrig-
hed, på den gode måde selvfølgelig, i forhold til hvad er det for et liv du har levet. Det gjorde
faktisk, at hun sådan åbnede sig op, og lige pludselig så sagde hun: ”Og så har jeg sådan brug
for at fortælle om en episode da jeg var 18 år, som jeg aldrig har fortalt til nogen. Nu synes
jeg bare, at jeg får sådan en lyst til at fortælle det.” Så fortalte hun mig, at hun var blevet vold-
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
69
taget, og havde aldrig fortalt det til nogen. Hendes forældre havde vist nok opdaget det, men
de havde bare dysset det ned i sådan en grad. Og den havde hun båret på i hele sit liv, den der
hemmelighed. Det var faktisk et kæmpe åg for hende. Så fik vi så taget hul på den, og vi skal
jo ikke være terapeuter, men det behøvede jeg heller ikke, for hun skulle bare af med det. Det
var hendes livshistorie. Det var måske første gang igennem hele sit lange liv, hun fik mulig-
hed for ligesom at gøre den komplet. Fordi det er jo også en kæmpe dimension, som har fyldt
rigtigt meget og som har præget hende altid. Det synes jeg, dét at man inventerer til livshisto-
rien, der får man bare så meget forærende. Dét at hun har båret på den hemmelighed det kun-
ne jo så også gøre, at hun måske har kunnet handlet på den måde hun gør i dag, eller hvorfor
hun ikke har handlet på den måde som jeg synes. Der kan jo godt være en forklaring på tinge-
ne så.
Informant 3:
(5)
Det kan også være nogle negative ting de har oplevet i en livshistorie. Her prøver man jo også
at åbne lidt op for den. Høre om hvad det er der bekymrer vedkommende. De kan måske have
oplevet nogle sorger, kriser som stadig fylder i deres liv. Det kan man jo så være med til at
snakke lidt om det. Hvis det er nogen ting der stadigvæk fylder. Hvis de har mistet nogle børn
eller tæt slægtninge, og det så stadigvæk fylder rigtig meget i deres hverdag, så det måske
kunne være godt for dem at komme lidt videre. Spørge om det kunne være godt med en selv-
hjælpsgruppe eller nogen ting den vej.
(7)
En livshistorie behøver jo ikke kun at være en glædens historie. Men der er jo altid gode ting.
(9)
De fortæller også om hvordan deres liv var i barndommen. De fortæller om hvordan, hvis de
bl.a. har været mange søskende. Hvordan de er opvokset. Hvor tidligt de kom ud at arbejde.
Hvordan hele deres liv har formet……..
(20)
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
70
De fleste vil jo meget meget gerne fortælle om deres liv. Jeg tror ikke, de fortæller deres hi-
storie ret mange gange. Det tror jeg ikke de gør. Men det har jo også betydet meget for dem.
De fortæller jo ikke kun glæder, der er jo også sorger i deres livshistorie. De ved jo godt hvor
langt de er i livet. At de lever på det korteste stykke. De vil gerne….øhhh…vi får mange ting
at vide, som de ikke fortæller til andre. Vi har tiden til at gerne vil høre på det.
Livshistorien og borgerens livsform
Informant 1:
(5)
Og det kan være noget med hvornår købte vi den gård, hvor lå den henne, hvordan var vores
livsvilkår, økonomien og fik vi hurtigt børn eller har vi mistet nogle børn undervejs, eller
hvad var der tid til. Hvilke naboforhold var der eller var man lidt ude på arbejdsmarkedet fra
starten, eller det var de fleste jo ikke, de var hjemme, men nogen har også været ude og arbej-
de eller haft det som en lille sideindtægt ved siden af det, at man måske var hjemmegående,
eller man havde et landbrug, som man ikke helt kunne leve nok af. Nu snakker jeg meget om
landbrug, fordi der er jo mange landmænd i vores kommune. Men jeg har jo også folk som
har været selvstændige, og som har arbejdet på fabrik, eller som har haft en højere stilling i
form af læge, ingeniør eller direktør eller sådan noget i den stil der. Og det er selvfølgelig så
en noget anden livshistorie.
(9)
Hvis de har børn, så er det jo netop noget af det de allerhelst vil fortælle om. Næsten altid. Og
også kun næsten altid, fordi igennem så mange år i det her job, så finder man jo også ud af, at
der er utroligt mange tragedier knytte til det at have børn. Men børn vil man gerne fortælle
om, og navnlig hvis det går rigtigt godt. Og de fleste nuværende ældre har jo ikke nær så god
en uddannelse eller haft nær så mange muligheder, som deres børn og børnebørn har. Så hvis
det er sådan, at det er gået dem rigtig godt, de har høje stillinger, de rejser i udlandet, ja i det
hele taget klarer sig vældig godt, det er noget af det de altid gerne vil fortælle om.
(12)
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
71
Selvom det var hårdt dengang, så var der også mange værdier, man kom hinanden meget mere
ved, f.eks. det der med at det var helt naturligt at komme ud med mad og sådan noget, hvis
man var syg. Eller barsel eller sådan nogen ting. Altså, der var et helt andet nærvær dengang.
Og det vil de meget gerne fortælle. Fordi det faktisk er noget de mange gange mangler. Man-
ge kan sige f.eks.: ” Nu er vi lige flyttet ind her. Man hilser da på de unge mennesker, men vi
har ikke rigtigt noget med dem at gøre. De gider egentlig ikke at have med sådan nogle gamle
mennesker at gøre.” Det er noget de tolker, det er ikke sikkert de unge tænker sådant. Men de
har bare travlt med nogle andre ting. Det kunne de selvfølgelig gerne fortælle om, men de kan
også være meget interesseret i at fortælle om deres netværk, at de har et rigtig godt netværk.
At de måske spiller kort 2 gange om ugen og de har siddet i en kortklub i 40 år, at det har væ-
ret de samme venner de har haft gennem alle de år. Eller nogen er utrolig optaget af at fortælle
alt det de går til. Det er næsten som om, man har et indtryk af, at jo flere dage de er optaget af
forskellige ting, jo bedre er det. At det ligesom er blevet en værdimåler, eller det er noget med
at det er meget vigtigt at være aktiv.
(16)
Jeg vil da også sige, at for de yngre ældre der er det sådan noget som rejser de gerne vil for-
tælle om. Hvilke oplevelser de har haft der. Højskoler og sådan noget.
(18)
Men også nogen der måske så har været så heldige at finde en ny ven, som de så kan gøre
nogle ting sammen med. Måske rejse sammen med eller tage til koncerter eller gå op i klub-
ben eller noget helt andet med. Det vil de også gerne fortælle om.
(25)
Jeg mødte en dame, som i mange år har boet i udlandet, og som har været gift med en mand
med en høj uddannelse. Har omgået et internationalt miljø og selvfølgelig også et lidt socialt
højere plan. Som så lander igen i sin barndomsby, og er så forfærdelig ensom og ryger faktisk
også ned i en depression, og så begynder jeg selvfølgelig at spørge ind til hvad for nogle ting
vedkommende har beskæftiget sig med. Om der er nogle af de interesser, vedkommende har
beskæftiget sig med i de mange år i udlandet, der ville kunne have betydning. Så begynder jeg
måske ikke at forslå en eller anden kortklub eller måske et lille sykursus, selv om det er fint til
mange mennesker, så prøver jeg på at foreslå noget den dame måske kan nikke genkendende
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
72
til, og så finder jeg ud af, at hun har arbejdet med rotary og innnerwheel på internationalt
plan, og det er så det jeg arbejder videre med. Så møder jeg hende her for nyligt, og hun præ-
senterer mig for en veninde igennem det der innerwheel og siger: ”Nu har jeg fået en dejlig
veninde, og nu skal vi ud at spise”, og hun ser rigtig glad og tilfreds ud. Og jeg kan huske den
dag jeg besøgte hende, var vi også inde på internettet for at se hvad der kunne være af kultu-
relle tilbud i vores område. Og i en stor nabobys område for ligesom at pejle os ind på noget
hun syntes kunne være interessant. Jo mere specielt det er, jo sværere er det, men jo større er
udfordringen også at få lov til at vise vej. At give muligheder, for sundhedsfremme er jo også
at give muligheder til et menneske.
Informant 2:
(5)
Jeg synes meget det er, selvfølgelig sådan med ægteskaber og børn og det er det der fylder
meget. Men det er egentlig også meget arbejdslivet. Og mange i den målgruppe som vi besø-
ger, har de ældste jo været ud at tjene tidligt, og de har været alle mulige steder, har haft nogle
oplevelser, som man i dag slet ikke kan forholde sig til.
(16)
Nu hvor jeg lige kommer til at tænke over det, så synes jeg de livsformer Højrup taler om
meget viser sig i livshistorien, det er jo helt naturligt at tale om hvad folk har lavet og om de
har været gift og har børn og sådan.
Informant 3:
(3)
Et eksempel, så har vi jo nogle fiskere. Hvis der er nogle kuttere på væggene. Så kan man
spørge indtil. ”Nej var det din…..har du sejlet med den?” Så har du åbnet en dør der. Så går
snakken. Og det er jo mænd jeg jo så snakker om i det her tilfælde. Mænd vil gerne fortælle
om deres arbejdsliv. Hvordan det har været, og hvad de har oplevet. Det er de meget meget
åben for at tale om.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
73
(4)
De kan sige en sætning: ”Det var ikke som dengang jeg gik på arbejde”. Så spørger man jo
ind til og viser interesse for det og så på den måde prøve at forholde sig.
(8)
De fortæller tit om arbejdslivet, her taler jeg om mænd. Arbejdslivet har fyldt meget for dem.
Det fortæller de typisk om. Selvfølgelig også om deres familie. Kvinderne taler om hjemmet.
De har været vant til at ordne og skulle få samlet trådene i hjemmet. De har været den udad-
gående også med at skabe kontakter. Social kontakt/netværk med at skabe det den vej.
(22)
Vi kan tage et eksempel……nu vender jeg tilbage til fiskeren igen. En fisker vil jeg aldrig
spørge om han kan lave sin mad selv, for det ved jeg han kan, for ellers var han ikke fisker.
Det er noget af det første de får lært. Hvis det havde været en landmand, så havde situationen
været anderledes, der vil du gå ind i det med hvordan de laver mad, snakke kost og alt det der.
Det behøver du ikke med en fisker, men en fisker kan du give en cadeau …så den kan løfte
stemningen ved at sige: ”At du kan jo lave mad”. Det er jo også vigtigt at man roser dem når
de kan nogle ting.
(24)
Det jeg vil fortælle om er fiskernes koner. Det var jo dem der koordinerede alt i hjemmene.
De sørgede for at alt blev betalt. De sørgede for at børnene kom af sted i skole, de sørgede for
alt. De gik ikke på arbejde selv, men de sørgede for alle de der praktiske ting. Det var i kraft
af, at mange af fiskerne var hjemmefra i mere end et halv års tid, fordi de sejlede på England.
Det kan du se i dag, hvis de bliver alene, så kan de da bare klare tingene. Der er forskellen
hvis det er en mand, en fisker, der bliver alene. Han har nogle gange svært ved det, at han lige
pludselig skal betale f.eks. huslejen, varme, forsikringer og alle de ting, fordi konen var for-
blevet i den der rolle. At det var hende der ordnede de ting der.
(25)
En mand der har arbejdet på fabrik har været vant med at komme hjem med sin løn. Har ko-
nen været hjemmegående eller situationen blev anderledes, så var det stadig hende der ordne-
de tingene. Mange gange. Så blev lønningsposen afleveret, og så ordnede hun økonomien.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
74
Men gik de begge på arbejde, så synes jeg, jeg oplever lidt mere fællesskab omkring det at
styre det økonomiske. Altså, de var mere lige.
(26)
Ja, jeg sidder og tænker på de personer eller de ægtepar hvor manden har været selvstændig
eller direktør, og hvor fruen ikke har gået på arbejde, der er det et utroligt stort chok for hen-
de, hvis hun bliver alene, da hun ikke har noget med økonomien at gøre. Hun har stadig været
den der har fået lommepenge..jeg oplever ikke at det har været begrænset hvad hun har måttet
få, men der er det et stort chok for hende, når hun går hen og bliver alene, fordi hun netop skal
til at tage sig af både husleje og hvad det ellers indebærer …..og bil og forsikringer. Mange
gange har de jo heller ikke kørt bil. De har levet en sådan beskyttet tilværelse.
Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne
Informant 1:
(20)
Nogen er også meget medicinfikseret, hvad de får medicin for. Andre tager det mere som en
naturlig ting. Nogen bagatelliserer det. ”Åh, jeg får sådan bare lige lidt. Det er ikke sådan no-
get vi skal snakke om”. Det er også om hvordan man opfatter det at man er syg og får medi-
cin, det er igen meget forskelligt, alt efter hvilken selvopfattelse man har og hvad man tror der
er vigtigt, hvad de er oplært med. Jeg synes f.eks. noget af det som de der helt gamle, de er
fantastisk tapre, de ynker ikke sig selv, de trækker ikke en hel masse fortrædeligheder frem
som det første. Ikke nødvendigvis med mindre de har en neurose af en eller anden slags eller
nogen traumer omkring det. De er ikke så fikseret i det, synes jeg sådan generelt. Selvfølgelig
igen, afhængig af hvordan livet har været. Det er jo klart, at kommer du ud og besøger en der
har en eller anden kronisk sygdom, kan det jo ikke helt undgås at det på en eller anden måde
farver samtalen, men det kommer jo også an på hvordan det er blevet bearbejdet.
(21)
Hvis vi nu tager det sundhedsfremmende, som jo er det at bygge på ressourcer, så er det jo i
hvert fald vigtigt for mig at jeg ligesom igennem den historie der er blevet fortalt mig, gør det
mig klart hvilke ressourcer det menneske har at bygge på. Og jeg så ud fra de ressourcer kan
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
75
være med til at støtte dem sådan at de ressourcer forbliver intakte. De kan måske udbygges
eller styrkes.
(22)
Hvis man nu f.eks. har dyrket gymnastik måske meget i sit liv, eller har været meget aktiv,
eller har her nogle ressourcer m.h.t. at bruge sin krop, sin psyke og man måske har været ude
for en eller anden begivenhed der måske lige har standset dem lidt, så synes jeg egentlig at det
er lidt vigtigt, at jeg så ligesom jeg så skal forslå dem noget. Ser lidt på om hvad er det for
nogle tilbud og muligheder der er her i kommunen, og hvad kunne så matche med nogle af de
styrker, de ressourcer de har i forvejen, til ligesom for at støtte dem i at de ressourcer forbliver
intakte. Men det kunne også være noget med helbredsmæssigt at jeg er med til……hvis det nu
er nogle mennesker der egentlig har haft en fornuftig indgangsvinkel m.h.t. det at spise sundt,
at jeg så ligesom måske bygger videre på den ressource. Ligesom at gøre dem opmærksom på
at det man også kunne spise. Der er for øvrigt lige kommet noget nyt. Nogen nye grøntsager
eller hvad det nu kan være. Der har lige været en ny undersøgelse, som viser det eller det, og
så ligesom være med til at styrke det …….på den måde kan jeg bruge livshistorien.
(23)
Men det kan jo også være på forebyggelsessiden. Hvis nu et menneske har nogen begræns-
ninger, det har man jo næsten altid når man er nået til den alder, man har næsten altid måske
lidt slidgigt, eller lidt lettere blodtryksforhøjelse eller måske en lettere diabetes eller nogle
småskavanker hist og pist, jamen så er min opgave jo, at der når nu jeg ved det fra livshistori-
en, at jeg så også igen ser med den vifte der er her i kommunen. Byder ind med nogen ting
som så man så kan gøre for at forebygge. Det er så måske mere den sekundære forebyggelse,
hvor man går ind og siger at for at de her ting ikke skal forværres, så har vi de og de mulighe-
der du kan gøre. Altså, du kan gøre brug af de og de ting. Forskellige tilbud fra Sund By. Ba-
lancehold og vi har noget omkring hjerteøvelser, karsygdomme og vi har forslag til andre mo-
tionsmæssige ting man kan benytte sig af.
(29)
Jeg husker en af de første gange jeg skulle besøge en person i en lille landsby. Jeg kommer
ind i et meget stort hus og møder to kvinder. En mor og en datter og de siger til mig: ”Ved du
hvad? Du er sendt som en engel”. Deres far og mand sad inde i stuen og var dybt dement og
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
76
kørte med fingeren på et bord. De følte sig fuldstændig lost i systemet. Det var jo så anlednin-
gen til at der kom nogle helt nye tiltag ind i det hjem. Og at de to mennesker lige pludselig
følte, at der var et menneske der lyttede til deres situation. Vi fik flyttet nogle ting og der kom
nogle helt andre muligheder ind i deres liv. De blev hjulpet på hver deres måde. De blev først
hjulpet da vores brev dumpede ind og de tænkte: ”Nå ja, det kan jo godt være det er noget. Vi
tager det som en chance”. Så opdager de så at pludselig, så ser verdenen måske lidt lysere ud
end den gjorde for en time siden.
Informant 2:
(7)
Det er jo sådan at de her forebyggende hjemmebesøg de hviler jo på at støtte og finde borge-
rens egne ressourcer og opdyrke dem kan man sige. De ressourcer borgeren har nu skal vi
helst bevare og også styrke. Og der kan man sige livshistorien, den giver så meget et billede af
hvad er det de kan mestre. Fordi de fortællinger, det de fortæller omkring deres liv, de ople-
velser de har haft, og den måde de har reflekteret over deres liv tidligere eller måske ikke har
reflekteret eller sådan bare har ladet sig flyde med, det giver mig et indtryk af, hvad er det så
jeg kan forvente af den her borger her i forhold til den situation de er i nu. Så det er egentlig
redskabet til at arbejde videre med. Jamen hvad så nu? Hvordan får vi det gode ud af det nu?
Sådan at jeg kan støde ind de rigtige steder. På den måde så synes jeg heller ikke man kom-
mer til at skyde over målet, fordi man får et rigtigt godt billede af, hvad er det for en person
jeg har med at gøre her? Man kommer hele vejen rundt, og det er jo også dét vi så gerne vil.
(9)
Jeg tror, at hvis man har noget omkring livshistorien, hvis man har noget viden om hvad der
er foregået tidligere, så kan man meget bedre støtte den enkelte i selv at mestre. Fordi jeg ved
hvor er det så jeg skal kompensere og hvor er det vedkommende selv kan tage ansvaret for sit
eget liv.
(12)
Det jeg tænker meget, det er det at vi som forebyggende medarbejdere kunne have vældigt
godt udbytte af og gøre det tydeligt og mere legalt også, at vi rent faktisk bruger livshistorien
som et redskab, og det er et rigtigt vigtigt redskab. Og det er egentlig også derfor jeg synes,
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
77
det er super godt at du skriver om det. Det kan give os den der…den kan underbygge den lidt
at sige: Jamen livshistorien, den er vigtig i de her forbyggende hjemmebesøg. Det er simpelt-
hen noget af det centrale, det er omdrejningspunktet og det er fundamentet for en god samtale.
Det glæder jeg mig til, at vi sådan kan sige det, også i de kredse som vi færdes i. Vi færdes
blandt sundhedskonsulenter, de er egentlig meget problemorienterede. Selvom de ofte giver
udtryk for ikke at være det. Men det er altså meget med blodtryk, forhøjet blodtryk og blod-
sukker og bla bla bla og alt muligt. Men vi skal bare huske livshistorien. Fordi, det er jo det,
der gør at vi får det hele menneske. Det er et redskab.
(14)
Borgeren har en fornemmelse af at have fortalt noget, og nu kender du til mit liv, men hvor
jeg har fået så tilpas meget viden at jeg kan bruge det videre. Til at bygge ovenpå.
Informant 3:
(10)
Jeg kan bruge det, ved at danne mig et billede at den person jeg sidder overfor. Jeg kan bruge
det til evt. at sætte nogle ting i gang.
(11)
Nogle mennesker er meget handlingsorienterede og andre er det ikke, og det kan måske skyl-
des, hvis de egentlig altid har haft et arbejde hvor de altid er blevet fortalt hvad de skulle. De
har ikke været vant til at tage hånd om sig selv.
(12)
Jeg kan også bruge den ved at tænke på, hvordan er det deres levevis er i dag?
(13)
Hvordan har de levet før, hvis de ikke er kommet ret meget videre i deres sundhed. Nu taler
jeg sundhed og ………..hvis personer aldrig har dyrket motion. Fra de er 75 år og opefter, så
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
78
taler jeg motion og træning, så tager de en del afstand fra dette, fordi det er en helt ny kultur
de skal ind i.
(14)
Øh…give dem motivation for at komme i gang. At komme ud hvis de ikke har været så socia-
le. Måske magter de ikke at komme ud, så prøve på at guide dem videre. Jeg bruger det som
et redskab. Fordi jeg kan jo se det. Altså når folk fortæller om deres liv, det fortæller jo meget
om deres væremåde. Deres grundsten blev jo lagt dér i livshistorien.
(17)
Jeg bruger livshistorien til at forstå dét menneske jeg er overfor. Jeg skal ikke komme som
fordømmende, jeg skal forstå hvorfor vedkommende agerer som vedkommende nu gør.
(19)
At det jo er en god indgangsvinkel, til at vise interesse overfor det menneske jeg sidder over-
for. At vise tillid, tryghed…det betyder jo så meget at man gør det. Det kan man få ved at
komme indenom deres livshistorie.
(21)
Jeg synes jo også, at i og med at de får lov til at fortælle, så giver det dem tryghed. På den
måde så tror jeg også, at vi nemmere kan komme med vores input.
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
79
Data ældrekonsulenter:
Ældrekonsulent 1:
Kvinde, 67 år.
Nuværende job: ældrekonsulent.
Erfaring: 12 års erfaring med forebyggende hjemmebesøg.
Uddannelse: Sygeplejerske, med videreuddannelse i pædagogik og administration fra Dan-
marks Sygeplejehøjskole.
Tidligere arbejde: Gynækologisk afdeling, obstetrisk afdeling, pædiatrisk afdeling, intensiv
afdeling, narkoseafdeling og sygeplejelærer.
Ældrekonsulent 2:
Kvinde, 37 år.
Nuværende job: ældrekonsulent.
Erfaring: 2½ års erfaring med forebyggende hjemmebesøg.
Uddannelse: Ergoterapeut, med to moduler i Sundhedsfaglig Diplomuddannelse.
Tidligere arbejde: Neurologiske afdeling, kommunalt genoptræningscenter og kommunal visi-
tation.
Ældrekonsulent 3:
Kvinde, 55 år.
Nuværende job: ældrekonsulent.
Erfaring: 10 års erfaring med forebyggende hjemmebesøg.
Uddannelse: Social – og sundhedsassistent.
Tidligere arbejde: Medicinsk afdeling, psykiatrisk plejehjem, kommunal hjemmepleje.
Bilag 6.0
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
80
6. december 2009
Til xxxx
Leder af Forebyggende Hjemmebesøg i xxxx Kommune
Som studerende på Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse i Sundhedsfremme og Forebyg-
gelse ved University College Nordjylland er jeg i gang med at skrive mit afgangsprojekt. Jeg
er ansat i Brønderslev Kommune som ældrekonsulent med baggrund som sygeplejerske. Jeg
har ansvaret for og udfører forebyggende hjemmebesøg.
Mit afgangsprojekt har fokus på livshistoriens betydning i et forebyggende hjemmebesøg. Jeg
arbejder ud fra følgende foreløbige problemformulering:
Hvordan oplever forebyggende medarbejdere borgerens livshistories betydning for det fore-
byggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg?
Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde i det forebyggende hjemmebesøg?
For at nå svar på ovenstående problemformulering er interviewmetoden valgt til indsamling af
data. Jeg laver interview af en forebyggende medarbejder i tre forskellige kommuner. Evt. vil
der blive udført interview i flere kommuner, hvis jeg ikke er nået til datamætning. Derfor an-
moder jeg hermed om tilladelse til at gennemføre et interview af en af dine medarbejdere. Jeg
har lavet en forhånds aftale med xxxx. Hun er valgt ud fra kommune, alder, grunduddannelse,
anciennitet og erfaring med de forebyggende hjemmebesøg. Jeg bestræber mig på at få så stor
spredning i forhold til deltagernes baggrund som muligt.
Tidspunktet xxxx og jeg har aftalt for interviewet er 17. december 2009 kl. 9.00, og det vil
foregå i et uforstyrret gruppelokale e.l., som xxxx har reserveret. Tilstede under interviewet
vil være xxxx og jeg, imens vil samtalen blive optaget på diktafon. Interviewets varighed vil
være ca. ½ time. Der skal beregnes lidt tid før og efter.
Der er ikke søgt om tilladelse til gennemførelse af projektet hos Den Videnskabsetiske Komi-
te, da der i projektet ikke er tale om nogen form for biologisk intervention. Projektets data vil
blive behandlet med omhu og anonymitet. Deltagerens og kommunens identitet vil blive slø-
ret, og bånd samt originale udskrifter destrueres ved projektets afslutning. Information til
xxxx vil blive givet mundtligt og skriftligt før afholdelse af interviewet. Informationen vil
indeholde en beskrivelse af projektets problemformulering, hvad interviewet indbefatter og at
hun til enhver tid kan sige fra. Ligeledes at data vil blive brugt i afgangsprojektet, og at pro-
Bilag 7.0
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
81
jektets resultater vil blive offentligt tilgængelige. Den skriftlige information til xxxx vil inde-
holde en samtykkeerklæring, der ønskes underskrevet før interviewet.
Det vil være min fornemste opgave at gøre deltagelse i interviewet til en positiv oplevelse for
xxxx.
Venlig hilsen
Jonna Christiansen
Gerå Skolevej 5 9340 Asaa, tlf. 42963065, email:[email protected]
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
82
Til Ældrekonsulent xxxx 6. december 2009
Forebyggende Hjemmebesøg, xxxx Kommune
Skriftlig information om deltagelse i interview.
Som studerende på Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse i Sundhedsfremme og Forebyg-
gelse ved University College Nordjylland er jeg i gang med at skrive mit afgangsprojekt. Jeg
er ansat i Brønderslev Kommune som ældrekonsulent med baggrund som sygeplejerske. Jeg
har ansvaret for og udfører forebyggende hjemmebesøg.
Mit afgangsprojekt har fokus på livshistoriens betydning i et forebyggende hjemmebesøg. Jeg
arbejder ud fra følgende problemformulering:
Hvordan oplever forebyggende medarbejdere borgerens livshistories betydning for det fore-
byggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg?
Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde i det forebyggende hjemmebesøg?
For at nå til svar på ovenstående problemformulering er interviewmetoden valgt til indsam-
ling af data. Jeg laver interview af en forebyggende medarbejder i tre forskellige kommuner.
Evt. vil der blive udført interview i flere kommuner, hvis jeg ikke er nået til datamætning. At
jeg retter henvendelse til dig som forebyggende medarbejder sker som følge af valg ud fra
kommune, din alder, grunduddannelse, anciennitet og erfaring med de forebyggende hjemme-
besøg. Jeg bestræber mig på at få så stor spredning i forhold til deltagernes baggrund som
muligt.
Jeg vil derfor gerne høre, om du er interesseret til at deltage i et interview omhandlende:
Dine oplevelser med borgernes livshistorie i det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde i de forebyggende hjemmebesøg.
Eksempler på dine oplevelser med borgerens livshistorie i det forebyggende og sund-
hedsfremmende arbejde i de forebyggende hjemmebesøg.
Såfremt du er interesseret i at deltage i interviewet, vil jeg opfordre til på forhånd at reflektere
over emnerne, men undlade at diskutere det med andre, da jeg er interesseret i din oplevelse
fra din praksis.
Interviewet vil foregå i et uforstyrret grupperum e.l. på din arbejdsplads, som du væl-
ger. Tidspunktet er 17. december 2009 kl. 9.00.
Interviewets varighed vil være ca. ½ time. Der skal beregnes lidt tid før og efter. Tilstede un-
der interviewet vil være du og jeg, imens vil samtalen blive optaget på diktafon. Udskrifterne
af interviewet vil kun være tilgængelige for undertegnede, projektets eksaminator og censor.
Datamaterialet vil blive behandlet med omhu samt anonymitet, og din og kommunens identi-
tet vil i projektet blive sløret. Afgangsprojektet vil blive offentligt tilgængeligt.
Bilag 8.0
Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg Jonna Christiansen
83
Der er ikke søgt om tilladelse til gennemførelse af projektet hos Den Videnskabsetiske Kom-
te, da der i projektet ikke er tale om nogen form for biologisk intervention.
Det skal pointeres, at det er frivilligt at deltage i interviewet, og at dit evt. tilsagn når
som helst vil kunne trækkes tilbage, hvis du måtte ønske det.
Har du uafklarede spørgsmål i forhold til at deltage i interviewet, er du velkommen til at
kontakte mig på telefon eller e-mail.
Med håbet om at du vil deltage i interviewet, vil jeg gøre det til min fornemste opgave at sør-
ge for, at interviewet bliver en positiv oplevelse for dig.
Venlig hilsen
Jonna Christiansen Gerå Skolevej 5 9340 Asaa, tlf. 42963065, email:[email protected]
___________________________________________________________________________
Samtykke
Jeg bekræfter hermed, at jeg efter at have modtaget ovenstående information, mundtligt
som skriftligt, indvilliger i at deltage i interview omhandlende livshistorien i det fore-
byggende og sundhedsfremmende arbejde i et forebyggende hjemmebesøg.
Jeg er informeret om, at det er frivilligt at deltage, og at jeg når som helst kan trække
mit tilsagn om deltagelse tilbage.
Dato:
Underskrift:______________________________________________________________