lixen april 2011
DESCRIPTION
Artikel i lixenTRANSCRIPT
1� | april 2011 | LIXEN
Kildenetværk går ONLINEDen 7. februar var dagen, hvor journalister �ik det nemmere. Det er i hvert fald formålet med det nye, danske kildenetværk på internettet, JournalistWire.com, ifølge medstifter Rene Hjetting. Eksperter ser potentiale, men også problemer.
Lea Holdgaard Sørensen
LØSNING? Livet skal være lettere for journalister. Ikke �lere hår skal rives ud, når eksperter ikke ringer tilbage, når forskeren ikke ved det helt rigtige, eller når universitets-systemet er en forvirrende jungle af professorer og ph.d.’ere. Løsningen hedder JournalistWire.com. Et site, som kan redde jour-nalister fra total nedsmeltning, når ekspertkilden skal �indes. Men hold tungen lige i munden – for er den on-line ekspert overhovedet troværdig?
Det online netværkJournalistWire.com er en ny inter-netservice, hvor formålet er at op-timere kildeudvælgelsesprocessen for journalister og gøre det enkelt at komme i kontakt med den rette ekspertkilde. Stifterne af den nye online service, Rene Hjetting og Finn Jensen, har bevæget sig i henholdsvis PR-‐ og it-‐udviklingsbranchen i ti år. Det er to mænd, som mener, at journalister skal have det nemmere i den daglige kontakt med kilder. Men de er også et par mænd med en opfattelse af, at journalister skal kunne få glæde af en hjælpende hånd til at �inde nye kilder til deres historier. »Journalister har brug for et stort antal af kilder, og vi tror på, at Jour-nalistWire.com kan være med til at gøre arbejdet nemmere for journa-‐ listerne ved at gøre deres netværk betydeligt større og dermed gøre det nemt at �inde nye kilder til deres his-
torier,« forklarer Rene Hjetting, der ved årtusindskiftet etablerede pres-setjenesten PressWire. En kommuni-kationskanal, der forbinder virksom-heder og pressen. JournalistWire.com er opbygget, så både journalister og kilder gra-tis opretter et log-‐in på hjemmesi-‐den. Kilden angiver eget område for ekspertise, hvorefter han kan mod-tage forespørgsler udsendt fra jour-nalister om netop dét område: »Lad os sige, du søger en Facebook-‐ekspert. Den forespørgsel sender journalisten ud i systemet, og den modtager netop den eller de per-soner, som har angivet, at Facebook er deres fagområde,« forklarer med-manden bag idéen, Rene Hjetting. Han forklarer yderligere, at enhver forespørgsel vil blive manuelt god-‐ kendt for at sikre, at al kommunika-tion har relevans for både journalis-‐ten og kilden.
Supplement til tordenskjoldssol-dater»Vi tror på, at behovet for denne løs-ning er stor.« Sådan beskriver Rene Hjetting ini-tiativet bag det online kildenetværk i en pressemeddelelse. Han uddy-ber efterfølgende, at det er et håb, at journalister vil udnytte det første danske kildesystem til at udvide eget netværk og dermed få nye ekspert-kilder på historierne. Professor i statskundskab og jour-nalistik ved Syddansk Universitet Erik Albæk vurderer, at danske journalister allerede har et bredt kildenetværk, som de primært an-vender i deres research og til kilde-brug. Sådan vil det også være frem-‐ adrettet. »Min fornemmelse er, at journali-ster ofte har tordenskjoldssoldater i den forstand, at de har et kildenet-værk, som de før har været i kontakt med. Der er en fortrolighed mellem journalist og kilder, og det vil der blive ved med at være,« siger han. Professoren anerkender dog, at tjenesten potentielt kan blive et sup-
plerende redskab til journalistens eget kildenetværk. Nete Nørgaard Kristensen, lek-tor ved medievidenskab på Køben-havns Universitet, fremhæver også muligheden for, at JournalistWire.com kan være et middel til at udvide
journalisters kildenetværk. Så kan de evige tordenskjoldssoldater få sig en pause, og nye eksperter kan bidrage med viden. »Det er jo et nyttigt redskab, hvis man kunne undgå, at de samme kilder altid bliver spurgt i bestemte sammenhænge, eftersom der kan være en tendens til, at journalister ofte genbruger samme ekspertkilder fra deres kildenetværk.«
Enhver er ekspert – problem?På websitet JournalistWire.com tror man på, ”at alle er eksperter inden for deres område”. Som en del af systemet kan alle tilmelde sig som kilder og erklære egen ekspertise – uden opsyn eller godkendelse. Det kan give problemer, mener Nete Nørgaard Kristensen. »Det er problematisk, når kilden selv får lov til at de�inere sig som ekspert. Det stiller et større krav til journalistens eget granskende ar-bejde for at kunne �inde ud af, om eksperten er troværdig eller ej som ekspertkilde, det vil sige afsættet for den viden, som ekspertkilden udtaler sig om eller på baggrund af.« Nete Nørgaard Kristensen vurderer, at JournalistWire.com kan fungere som et hjælpsomt redskab, hvis det ikke bliver brugt i blinde. »Det er klart, at journalisten skal undersøge, om kildens informa-tioner er korrekte. Det ville være det professionelle at gøre. Ellers anlæg-
ger han jo ikke et kildekritisk blik på kilden,« siger hun. I værste tilfælde kan en fordrej-‐ning af ekspertbegrebet og en mang-‐lende kildekritisk tilgang fra jour-nalisten betyde historier med mange faktuelle fejl, forklarer lektoren.
Hun fortsætter med at fremhæve, at hjemmesiden kan give anledning til spin og skjulte budskaber som en anden konsekvens af systemets sam-mensætning. »Det kan simpelthen dreje sig om, at ekspertkilden får varetaget nogle bestemte interesser, som journali-sten slet ikke er klar over. Det kan være en skjult dagsorden bag det, kilden fortæller,« vurderer Nete Nør-gaard Kristensen. Professor Erik Albæk er enig i ulem-pen ved JournalistWire.com: »Det er et problem, hvis journalis-‐ten ikke er i stand til at gennemskue de kilder, han anvender. Der kan sag-tens være personer, der melder sig til, som har en bestemt dagsorden – en anden end den, de fremfører.« Medstifter Rene Hjetting erkender, at der �indes en faldgrube i forhold til kildens oprigtighed. »Det er korrekt, at vi ikke kan tjekke kildens oprigtighed. Det har vi jo ikke en chance for at gøre. Men det er også en overvejende årsag til, at tjenesten er gratis.« Han fortsætter med at påpege, at han endnu ikke har oplevet, at nogen har henvendt sig med fejl og prob-lemer med utroværdige kilder. »Jeg oplever hundrede procent seriøsitet fra brugerne – både jour-nalister og kilder,« udtaler en tilfreds medstifter.
EKSPERTER OM EKSPERTER EKSPERT 1:
Erik Albæk, professor ved statskund-skab og journalistik på Syddansk Universitet, foretog en undersøgelse af ekspertkildens rolle i dansk jour-nalistik over en 40-‐årig periode. Han fortæller:»Der er sket en voldsom stigning i journalisters brug af ekspertkilder. Fra 1961 til 2001 er der sket en syv-dobling i antallet af ekspertkilder i danske medier. Der er også sket en ændring i den type af eksperter, der bruges. Hvor det tidligere var ekspertens egen forskning, der var interessant, er det i dag interessant for journalisterne
at bruge eksperter til at give en vur-dering af en konkret begivenhed, som ikke har sit udspring i ekspertens for-skning. Før i tiden var det folk fra natur-videnskaben, men i dag er det sam-fundsvidenskaben, journalisterne har behov for viden om, da nyhedstrøm-men typisk er politisk eller samfunds-‐relateret. Artiklerne er mere analy-serende. Derfor søger journalisten en sparringspartner i ekspertkilden, der kan bidrage med baggrundsviden og tolke på en konkret situation.«
EKSPERT 2:
Nete Nørgaard Kristensen, lektor i medievidenskab på Institut for Me-dier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet har skre-vet en ph.d.-‐a�handling, som sætter fokus på forholdet mellem journali-ster og deres kilder.Hun fortæller:»Eksperter i en oprindelig forstand er forankret i universitetssammen-hænge med egen forskning og de der-til knyttede videnskabelige metoder som det centrale omdrejningspunkt. Ekspertbegrebet har forandret sig på grund af en række sociokulturelle forhold, men også mediernes måde
at bruge eksperter på og italesætte, hvem der er eksperter, har forandret sig. Medierne er med til at tildele be-stemte kilder eller aktører en rolle som ekspert, og det er også med til at forandre den måde, vi ser på ekspert-begrebet. « leaso08student.sdu.dk
”Det er problematisk, når kilden selv får lov til at definere sig som ekspert [...] Nete Nørgaard Kristensen, lektor i Medievidenskab om JournalistWire.com
BRANCHE LIXEN | april 2011 | 1�
BRANCHESTEMME 1Hvordan skaffer du dine kilder?På Ekstra Bladet får vi tips fra kilder, og vi mødes nogle gange over en kop kaffe. Vi skaber et tillidsforhold. Ved profes-sionelle kilder handler det om at holde ”suppen varm”, så man ikke mister kontakten. Der kan jo sagtens komme historier den vej fra. JournalistWire.com – hvad tænker du om det nye fænomen?Jamen, umiddelbart så lyder det som en meget god idé. Men det er vel også lidt farligt med selvbestaltede eksperter. Altså folk, der tror, de er eksperter inden for et bestemt område. Jeg har bare en teori om, at de rigtige eksperter ikke melder sig til sådan et forum.Vil du bruge det?Umiddelbart føler jeg ikke, jeg har behovet for det. Men jeg kan da godt lige tjekke det – hvad det kan. Men som sagt synes jeg, det lyder lidt farligt, det der med, at folk tilmelder sig og kalder sig ekspert. Man skal i hvert fald lige tjekke deres bag-grund, og så er spørgsmålet, om det ikke tager endnu mere tid at være kritisk over for det. Så ville jeg nok bare helst selv �inde frem til eksperten. Eksperter kan man altid �inde, men det er mere cases, vi mangler – især på Ekstra Bladet.
BRANCHESTEMME 2Hvordan skaffer du dine kilder?Jeg arbejder med nogle kolossale kildenetværk, som jeg har opbygget gennem årene, men det er ikke altid, man bruger dem. Det kan være, man �inder nye. Men jeg har været journalist siden 1985, så jeg har selvfølgelig en kæmpe liste indrettet efter navne og emner, jeg kan bruge. Men jeg mener ikke, at det afgørende er, at du har en masse kilder, som du kender. Det afgørende er at �inde de rigtige kilder i den rigtige situation. JournalistWire.com – hvad tænker du om det nye fænomen?Min umiddelbare tanke er, at det ikke er noget, jeg har hørt om. Hvis det er noget, jeg blev præsenteret for, ville jeg sige, at det da godt kunne være interessant.Vil du bruge det?Det kan godt være, jeg vil bruge det, men det ville også kun være et blandt mange instrumenter. Det ville ikke være en ude-lukkende ting. Det tror jeg slet ikke, det kunne være.
BRANCHESTEMME 3Hvordan skaffer du dine kilder?Jeg er selv oprindelig cand.scient.pol. Det vil sige, at mange af de universitetskilder, en journalist normalt ville bruge, kend-er jeg i forvejen, fordi jeg er uddannet ved universitetet. Og efter noget tid, så er det jo bare sådan, at man har en telefon, der er proppet med kilder. Man ved, hvad de forskellige kan, og så bruger man dem igen.Så ja, jeg bruger mit kildenetværk, må man sige, i høj grad.JournalistWire.com – hvad tænker du om det nye fænomen?Jeg tænker, at konceptet er en god idé. Umiddelbart. Jeg brugte det i sidste uge, fordi vi skulle lave et tema om somaliere på TV2 News, og vi ville jo gerne have nogle andre kilder, end vi havde i forvejen. Hvis man kan �inde en ny kilde, så er vi jo interesserede i at få dem på. På den måde synes jeg, at JournalistWire virker som en god mulighed for at �inde nogle andre kilder end dem, man normalt bruger.Vil du bruge det igen?Jeg vil da prøve det igen, tror jeg. I en anden sammenhæng. Men det er da også et spørgsmål om, hvorvidt det kildenetværk, jeg har i forvejen, ikke er så stort og fasttømret i forhold til det, vi bruger på TV 2 News. Men vi vil gerne have nye kilder og især primære kilder på. Men ekspertkilder – dem har jeg sgu mange af i forvejen.
VOXPOP: Branchen siger...
En tjeneste får vokseværk
Hans Drachmann, journalist på Politiken Foto: Politiken
Martin Vestergaard,planlægningsredaktør på TV 2 Nyhederne og TV 2 News Foto: TV 2
Den nye hjemmeside for journali-ster, JournalistWire.com, udvider over landegrænser efter blot to måneder på det danske marked. Nyheden vækker glæde hos branchens godtfolk, men skepsis hos ekspert.
TEMPO. Det går hurtigt for den ny-‐ startede hjemmeside JournalistWire.com. Medstifter Rene Hjetting er overvældet over modtagelsen af den nye tjeneste til journalister, som skal fungere som effektivt bindeled mel-lem journalister og deres kilder.
Opstart med succesDet nye site blev lanceret den 7. febru-‐ar 2011 og har siden oplevet stor succes. 89 journalister har i skriv-ende stund tilknyttet sig sitet, og 155 kilder har meldt sig udtaleparate til journalisternes spørgsmål. Tal, som overstiger stifternes forventninger til hjemmesidens opstart. »Vi havde faktisk forventet, at det ville tage længere tid for journalister at afprøve JournalistWire.com, fordi journalister ofte allerede har op-bygget et solidt kildenetværk. Derfor
havde vi troet, at det ville tage læn-gere tid, før de ville forsøge at udvide deres netværk med JournalistWire.com,« udtaler Rene Hjetting.
Internationale vidderSuccesen giver anledning til ud-videlse. Det er nu et håb for Rene Hjetting, at den journalistiske ser-vice også kan begå sig over lande-grænserne. Ved den danske lancering åbnede stifterne også en portal i England, hvor danske journalister skal have mulighed for at �inde de rette, britiske kilder. Nu skal tjenestens po-tentiale yderligere udvides med en portal i både Norge og Sverige, der blev åbnet den 31. marts. Rene Hjetting er overbevist om, at journalister kan få gavn af at få kilder på tværs af lande og udnytte ekspert-er med andre perspektiver end de danske. En påstand, som professor og forskningsleder i statskundskab og journalistik ved Syddansk Univer-sitet Erik Albæk ikke er enig i. Et forskningsprojekt foretaget under Erik Albæk viste nemlig, at der ikke var tegn på internationalisering af kildenetværk. Ifølge forskeren bru-ger danske journalister danske kilder
i 99 % af tilfældene: »Det hænger sammen med, at hovedparten af de historier, der er i danske aviser, er om danske forhold, og der er ikke ret meget ved at have en engelsk, en norsk eller en svensk kilde til at kommentere det,« udtaler professoren og afslutter: »Det kan da være �int nok at have det som redskab (JournalistWire.com. red.), men jeg tror ikke på, det kommer til at rykke noget. Nej, dan-ske journalisters kilder vil primært være danske.« Nete Nørgaard Kristensen under-streger, at internationale kilder stil-‐ ler et endnu større krav til det jour-nalistiske researcharbejde – selv på en tjeneste som JournalistWire.com, der fungerer som et virtuelt sølvfad med ekspertkilder: »Det kan være sværere for en jour-nalist at vurdere en international kilde, fordi typer af uddannelses-institutioner ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige. Man kan derfor ikke bare sætte lighedstegn mellem vores baggrund i Danmark og i udlandet. Derfor kan det være vanskeligt eller i hvert fald mere res-sourcekrævende at forholde sig kri-tisk til udenlandske kilder. Det stiller store krav til journalisten.«
Journalister ser fordele i uden-landsk ekspertiseJournalistWire.com er den nye dreng i klassen, når det kommer til soci-ale netværk, der ønsker at forbinde mennesker på tværs af geogra�i. Ikke desto mindre er �lere af branchens journalister positive over, at der er muligheder for at komme i kontakt med udenlandske kilder. Planlægningsredaktør på TV 2 News Martin Vestergaard kalder en udvidelse til udlandet en fantastisk idé. Journalist ved Politiken Hans Drach-mann mener ikke, at han nødvendig-vis vil bruge JournalistWire.com til at �inde nye danske kilder. Han tror, at det kan være et redskab blandt mange til at skaffe kilder. Men han ser positivt på muligheden for in-ternational udvidelse af sit kildenet-værk. »I en globaliseret verden er der ofte en international vinkel på his-torierne, og derfor bruger danske journalister også kilder fra udlandet. Desuden er det meget gavnligt at bruge internationale kilder til at sammenligne nationale problema-tikker med andre lande.« Ekstra Bladets journalist Thomas Gösta Svensson forklarer, at han er
skeptisk over for kildernes egen mu-lighed for at kalde sig selv eksperter, men han mener, at JournalistWire.com kan gavne journalisters arbej-‐de, hvis sitet kan gøre det nemmere at kommunikere med udenlandske kilder og �inde frem til de rette til et bestemt område: »Hvis hjemmesiden holder, og det fungerer med de såkaldte eksperter, så synes jeg, at det internationale er et langt mere interessant aspekt. Det er altid svært at �inde frem til eksperter i udlandet, da de ofte skil-‐ ler sig meget ud fra danske forskere og eksperter,« siger han. JournalistWire.com skal i frem-tiden også udvides til brug i Spanien, Irland, Tyskland og Frankrig.
leaso08student.sdu.dk
Thomas Gösta Svensson, journalist på Ekstra BladetFoto: Privatfoto
Lea Holdgaard Sørensen
Illustration: Paul Sauer og Cathrine Borup Bloch
BRANCHE