TEMA: FRITIDSLIV

NR. 2

| 201

4

NUSLAGELSEonline-magasin

om det gode liv

i slagelse Kommune

Lokalrådfår tingene til at ske

Foreningslivet- alle kan være med

Slagelse Naturskole- ud i det fri

Løb- fra motionister til verdenselite

Når vi gik hjem fra arbejde i gamle dage, så havde vi fri. Sådan er det ikke længere for mange af os. Fritid og arbejdstid flyder sammen, og det at tage computeren frem for at arbejde en søndag aften er blevet almindeligt.

Det betyder ikke, at fritid ikke betyder noget for os mere. Tværtimod til-lægger vi stadig vores fritid stor værdi. Det er stadig det tidspunkt, hvor vi har tid til at lave det, vi har lyst til. Men når grænserne mellem arbejde og fritid begynder at flyde ud, så vil vi ikke længere lade os styre af faste træningstider og aftenskolernes faste skemaer. Vi vil selv bestemme, og vi vil selv styre, hvornår vi skal dyrke vores interesser.

Nogen har udlagt det på den måde, at vi er blevet mere individuelle og ikke vægter fællesskabet lige så højt som tidligere. Det er nu ikke rigtigt.

I stedet er det kollektivet, som udfolder sig på en ny måde. Vi går ikke hen

i foreningen for at møde mennesker med samme interesse. Vi går sam-men med vennerne ud for at dyrke vores interesse. Vi går i biografen sammen, vi går til golf sammen, og hvis vi interesserer os for litteratur, så melder vi os ikke ind i aftenskolen. I stedet inviterer vi vennerne hjem og diskuterer litteratur med dem.

Kort sagt udfolder vi vores fritid på en ny måde. Det sker ikke igennem foreningerne i lige så høj grad som tidligere, selvom foreningerne stadig står stærkt. Men det udfordrer både de traditionelle foreninger, og den måde vi støtter fritidslivet på fra offentlig side. Fremover må vi se fritids-livet som mere end bare det, der starter kl. 16, når der bliver stemplet ud på fabrikken eller kontoret.

Bjarne IbsenProfessor og centerlederCenter for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)Syddansk Universitet

LEDE

R: Pr

ofes

sor o

g cen

terle

der B

jarn

e Ibs

en

golf for alle

Alle kan være med i foreningslivet

abdi har kurs mod verdenseliten

Når bølgen kalder

Hele byens spisested

- så svarer kommunens mange fritidssejlere

- og har det lange ben foran

- og opdage helt nye talenter

- her mødes Slagelse

- og 63 huller at skyde efter

04

10

12

26

34

SLAGELSE.NU

Udgives af: Slagelse Kommune

Redaktion:Slagelse KommuneCenter for Plan og ErhvervsudviklingTlf.: 58 57 90 92udvikling@slagelse.dk

Skribenter:Lene Augustsen, CRELA KommunikationRené Madsen, Slagelse KommuneSabrina Spangsdorf, Slagelse Kommune

Layout:Ole Lund Sørensen, Slagelse KommuneUlla Otbo, Slagelse Kommune

Foto og illustrationer:Evan Hemmingsen, Evan FotoColourboxSlagelse Kommune

Vi vil selv bestemme hvornår vi har fritid

04-054-5

Hvorfor hedder det?

Schweizerpladsen fik sit navn efter silkebåndsvæver, schweizeren Adam Thoman, der havde sin ejendom på pladsen.

Schweizerpladsen danner rammen for hygge i Slagelse

Rest

aura

tør,

Dani

el F

attou

m, f

oran

sit b

rass

erie

Der var engang. Dengang havde Slagelse ry for at være ke-delig, og bymidten var mest til gavn for bilerne. Sådan er det ikke længere. Med et langt sejt træk er det lykkedes at få trafikken ud af selve bymidten, og menneskerne tilbage i gaderne og på torve og pladser.

Det betyder, at der er skabt fine rammer for et godt byliv. Først og fremmest er der masser af steder, man kan gå i byen. På Gammel Torv holder natklubberne til, mens man på Fisketorvet finder et par asisatiske spisesteder og en ’ga-stropub’, der også har et stort udeserveringsområde. Inde i hjørnet på Nytorv ligger en hyggelig café, på Rosengade ligger også en café og nogle spisesteder. Der er dog ingen tvivl om, at Schweizerpladsen er det sted, der samler flest gæster på en god sommerdag.

Schweizerpladsen er en stor, skrånende, trekantet plads, der opstod som følge af en række brande i byen. I ”Bogen om Slagelse” fra 1931 står: ”Sveitserpladsen, som nu er Sla-gelse bys smukkeste plads, fremkom ved ildebranden den 22. september 1804, men det varede mange år, før man fik den tanke, at der kunne skabes en plads, der ville virke forskønnende på byen”. Schweizerpladsen fik sit navn efter silkebåndsvæver Adam Thoman, der var schweizer. Efter branden i 1804 besluttede bygningskommissionen at re-gulere Nyeports plads, Nyeportsstræde, Rosenstræde og

Thomans byggeplads. Thomans byggeplads var brandtom-ten af Adam Thomans ejendom. Ejendommen strakte sig noget længere ud på den nuværende Schweizerplads. Be-byggelsen rundt om Schweizerpladsen er - med undtagelse af Sydbanks nye bygning - fra tiden 1878 til 1930. Pladsen blev renoveret i 2004-05 og genindviet i september 2005.

Daniel valgte SchweizerpladsenDa Daniel Fattoum åbnede sit ’Brasserie d’Vine’ på Schwei-zerpladsen i Slagelse for fem år siden var det på grund af beliggenheden.

- Jeg flyttede min virksomhed fra Næstved til Slagelse, og lige fra starten kunne jeg se mulighederne i at ligge på en af byens store pladser, fortæller Daniel.

- Her er et godt miljø, og fordi vi er så mange restauratører omkring pladsen, opnår vi en god synergi. Schweizerplad-

Plads til hygge

sen er blevet hele byens spiseplads, og jeg fornemmer, at vi i fællesskab trækker mange til, også udefra!

Daniels brasserie, der i praksis er kombinationen af en god café og en restaurant, er nemlig ikke det eneste sted, man kan nyde livet i Slagelse bymidte. Alene på Schweizerpladsen findes der lige nu fem spisesteder, en sandwichbar, en juicebar og en slikbutik. Og de har alle sammen mulighed for at kunne byde kun-derne udenfor, på udeserveringsarealerne inde på pladsen og ude langs facaderne.

- Vi bruger også pladsen, når vi holder fest i byen. Vi har haft fodbold på storskærm, koncerter, kul-turnat, festuge og meget andet. Så er pladsen helt fyldt, og Slagelse viser sig fra sin allerbedste side, slutter Daniel.

Ingen, der har været forbi Slagelses torve på en god sommerdag, skal kalde bymidten for kedelig. Her er nemlig alle muligheder for at hygge, når man har fri - og det er både til hverdag og fest... hele året rundt.

Schweizerpladsener blevet hele byens spiseplads

fysiske rammer, som Musholm Bugt Feriecenter kan. Hele fe-riecenteret er indrettet så el-stole uden besvær kan bevæge sig frit. Fællesarealerne er let tilgængelige og lejlighederne rummer alt relevant hjælpeudstyr i form af senge, lifte, ba-defaciliteter med mere.

De små ting fylder ikkeFor Gitte Fyrkov er arbejdet i centret også af ganske særlig betydning. Hun er stolt af det, de kan tilbyde, og hun er glad for at faciliteterne kan gøre en forskel for mennesker med handicap.- Jeg har arbejdet mange år i hotelbranchen, og den er gene-relt fyldt med glade mennesker, men den særlige livsglæde, som jeg bliver mødt med hver dag på det her sted, er helt utrolig. Her fylder de små ting ikke så meget – i stedet er det oplevelser og samvær, det drejer sig om, fortæller hun. Endnu mere plads til forskelleMusholm Bugt Feriecenter blev i 1998 etableret som en er-hvervsdrivende fond stiftet af Muskelsvindfonden.Feriecenteret er en succes, og det tætte samarbejde med Muskelsvindfonden har været med til at udvide kendskabet til stedet, hvilket blandt andet har betydet, at det står over-for en stor udbygning.

- Vi er ved at få sat alle lejlighederne i stand, og nu skal vi i gang med at ud-vide. Vi bygger en multihal med blandt andet klatrevæg og svævebane, som na-turligvis også kan benyttes af bevægel-seshæmmede. Derudover bliver der 24 nye boliger og et industrikøkken, og det hele står klar den 11. juni 2015, forkla-rer en synligt stolt Gitte Fyrkov. Ombygningen fører også et nyt navn med sig: Musholm Ferie-, Sport- og konference. - Med det nye navn vil vi gerne signa-lere, at vi har rigtig mange mulighe-der. Vi rummer alle, og vi har virkelig noget unikt at tilbyde. Derfor er vo-res slogan ”plads til forskelle”! 

I 15 år har Musholm Bugt Feriecenter fokuseret på at give mennesker med fysiske handicaps gode oplevelser. Gæ-sterne kommer både fra Danmark og udlandet. Nogle har brug for de særlige rammer, som Musholm Bugt Feriecen-ter kan tilbyde, men stedet bliver også benyttet af pårø-rende og ledsagere.- Vores gæster kommer her med mange forskellige formål. Det kan både være familieferie, konferencer, weekendkur-ser, møder og meget andet. Nogle holder hele familiefester her, fordi vi kan tilbyde nogle forhold, som ikke findes så mange andre steder, fortæller Centerleder Gitte Fyrkov. Og der er ganske få steder i Danmark, som kan tilbyde de

Fra det store vinduesparti i pejsestuen kan man se Storebælts bølger og de store grønne områder med de mange vandrestier som bugter sig i landskabet. Ud over den skønne udsigt er der dog én ting mere, der adskiller udendørsarealerne på Musholm Bugt Feriecenter fra så mange andre - vandresti-erne er så brede og jævne, at der uden problemer kan komme en el-stol rundt.

Musholm Bugt Feriecenter

Musholm Bugt Feriecenter

Centerleder, Gitte Fyrkov

WWWLæs mere her

06-07

06-07

Her kan vi slappe helt af

Jan Hansen, Stinne Gommesen og deres døtre Emma og Johanne

08-09

Et tilgængeligt fristed – sådan betegner en lille familie fra Lun-deborg på Fyn Musholm Bugt Fe-riecenter. Deres yngste datter Jo-hanne har muskelsvind, og derfor har familien ofte besøgt feriecen-tret i forbindelse med Muskelsvind-fondens arrangementer.

Musholm er tryghed Familien, der er bosiddende i det Sydfynske, er i hvert fald enig om, at Musholm Bugt Feriecenter giver dem nogle unik-ke muligheder og bekendtskaber, som de sætter stor pris på. Og til sommer skal de for første gang prøve at holde en hel sommerferie på feriecentret. - Nu skal vi jo rigtig til at opdage hele området. Indtil nu har vi kun nydt centret i et par dage, men når vi har en hel uge, så vil vi også ud og opleve noget, siger Stinne Gommesen, og Jan Hansen tilføjer:- Tilgængeligheden på Musholm er helt fantastisk, men så-dan er det jo desværre ikke alle andre steder, hvor vi kom-mer hen. Så vi planlægger vores udflugter efter, hvad der kan lade sig gøre med en el-stol, og så prøver vi ellers ikke at lade os begrænse. Heldigvis kan vi jo vende tilbage til Musholm om aftenen, hvor vi ved, at forholdende er i orden, og vi kan slappe af.

Du drømmer ikke om, hvor mange el-stole, der er plads til, fortæller Jan Hansen. Sammen med Stinne Gommesen har han børnene Johan-ne på seks år og Emma på syv år. Johanne har i fem år haft diagnosen muskelsvind og sidder derfor i en el-stol.Johanne og Emma fortæller med stor iver om nye venner og masser af legemuligheder. Familien deltager cirka to gange om året i møder og arrangementer med Muskel-svindsfondens familiegruppe på Musholm Bugt Feriecen-ter. Her møder de andre familier, som de kan dele erfarin-ger, sorger og glæder med.- Her kan vi bare slappe helt af. Det ligger så afsides, at vi kan slippe børnene og bare lade dem drøne rundt, som de har lyst til. For os er det et fristed, hvor vi kan være sam-men og møde andre, siger Stinne Gommesen, inden Jo-hanne tilføjer:- Og så er der også en el-stol-gynge. Sådan lige som en gyn-ge, og så kan jeg bruge den i el-stolen.

Jannick Hansen er 15 år, fra Skælskør og spiller basketball to gange om ugen. Det gør han kun fordi fritidsguide Gitte Kristiansen, har hjulpet ham ind i foreningslivet gennem Slagelses Kommunes tilbud HEL Fritid.

Det er vigtigt at have et aktivt fritidsliv og at være en del af et socialt fællesskab. Derfor har Center for Kultur, Fritid og Borgerser-vice i Slagelse Kommune oprettet projekt HEL Fritid. Et projekt, der er støttet af Socialministeriet og henvender sig til børn og unge i alderen 6-18 år, som bor i kom-munen. Idrætskonsulent og projektleder på HEL Fritid, Emil Andreas Krapper, kan se, at projektet har en positiv effekt, og han mener, at det er med til at sætte skarpt fo-kus på vigtigheden af et aktivt fritidsliv. - Der er desværre en del inaktive børn, og de vil have glæde af at blive integreret i fritids- og foreningslivet. Igennem HEL Fritid tilbyder vi at hjælpe barnet eller den unge i gang med en fritidsaktivitet. Ofte er vi med hele vejen fra den rigti-ge aktivitet skal vælges, til at familien kan overtage ansvaret fuldt ud. Vi har stor succes med at integrere og fast-holde børn og unge i foreningslivet. Det handler om trivsel, sundhed og

glæde. Projektet gør virkelig en forskel, og vi kan se, at det også rykker ved nogle nor-mer i forhold til dét at gøre noget aktivt i sin fritid, fortæller Emil Krapper.

Fordi det er sjovtHenvisningen til HEL Fritid foretages ofte

af en professionel. Det kan være fra skolen, SSP, fri-tidsklubber eller de boligsociale helhedsprojekter. Herefter er det en af de frivillige fritidsguider, som tager kontakt til familien. Jannick Hansen er en af de unge, som er med i pro-jektet:- Jeg har både gået til parkour og springgymnastik, men nu har jeg fået hjælp til at gå til basket i stedet. Jeg dyrker også meget sport i skolen, hvor jeg har idræt som linjefag, men her er det bare noget andet. De her drenge i klubben er seje. Basketball er en fed måde at bruge kroppen på, fordi det er sjovt, og noget vi kan gøre sammen. Vi er også ret gode til at give plads til hinanden og rose hinanden, siger Jannick, in-den træneren samler holdet til en ny øvelse.

En ekstra hjælpende håndFaglig støtte til at finde den rette aktivitet og komme i gang er helt centralt, men det økonomiske aspekt er ikke uvæsentligt. I mange foreninger skal man betale kontingent, og det kan være en udfordring for nogle familier. - Det vigtigste i projektet er fastholdelse. Derfor til-

10-11

Alle kan være med i foreningslivet

Jannick Hansen

byder vi et fritidspas, hvis det skønnes nødvendigt. Et fritidspas er et gratis medlemsskab i et halvt år, og det har heldigvis vist sig, at mange familier er motiverede til at overtage betalingen, når fritidspasset udløber, fortæller Emil Andreas Krapper.

Armene over hovedetDet er ikke kun Jannick Hansen, der har haft stor glæ-de af projekt HEL Fritid. Familien har også haft gavn af den opmærksomhed og vejledning som fritidsgui-den, Gitte Kristiansen, har givet dem igennem pro-jektet. Som Jannick selv udtrykker det, så har han ar-mene over hovedet, og hans mor er både stolt og glad for sønnens succes på basketbanen. Og selv om Jan-nick Hansen er begyndt til basket på en anden måde end de andre spillere, så har det ingen betydning. For som hans træner siger, så er Jannick der på lige fod med de andre spillere. Han kommer til træning, han spiller kamp, og han deltager i det sociale. Ja, han er fuldstændig ligesom de andre drenge. Og det er netop meningen med projekt HEL Fritid.

Fakta om projekt HEL Fritid

Hel Fritid hjælper inaktive børn og unge i gang med en aktiv fritid.

Projektet samarbejder med alle typer af fritidsfor-eninger, så der er masser af muligheder for at finde den helt rigtige fritidsinteresse.

WWWLæs mere her

Emil Andreas Krapper

12-13

Fakta om Korsør Atletik & Motion

Korsør Atletik og Motion har 500 medlemmer.

Medlemmerne er både børn, unge, senior og vete-raner på alle niveauer.

Udover Abdi Ulad, som i øjeblikket er Danmarks bed-ste langdistanceløber, har klubben også Danmarks næsthurtigste sprinter Festus Asante.

Klubben dækker alle atletikkens løbediscipliner fra 40 meter til maraton plus hækkeløb og forhindringsløb, lø-beskoler for nybegyndere og øvede og børne-cross.

Klubben deltager i store løbearrangementer i DK og rundt om i Europa.

Leo Madsen og Abdi Ulad

Abdi Ulad

Leo Madsen kan godt huske den dag i efteråret 2007, hvor en 17-årig dreng med somaliske rødder kom til træning for at ”prøve” atletik. Træningen var faktisk slut, men han fik lige lov at løbe en 1.000 meter.

- Så løb han alene. Det var vel ikke engang et par rigtige løbesko, han havde på. Men han løb den på 2 minutter og 56 sekunder. Det er ret hurtigt - selv for en, der har løbetræ-net. Det så godt nok godt ud, så jeg gjorde selvfølgelig, hvad jeg kunne for at få ham til at gå til atletik, siger atletiktræner Leo Madsen

Abdi Ulad blev ved med at dyrke atletik. Her næsten syv år efter og en lang række medaljer senere er han blevet 22 år og regnes nu som en af Danmarks største løbetalenter.

Satser på OL og VM- Den første 1000 meter gjorde virkelig ondt i kroppen, for jeg var helt ude af træning. Men jeg kan lide at bruge min krop, så var det jo en helt oplagt sport for mig. Det gjorde, at jeg fortsatte, og så fik jeg også hurtigt resultater ud af det. Allerede 7 måneder senere blev jeg dansk ungdoms-mester på 5.000 meter – og det motiverede mig endnu mere, siger Abdi Ulad.

Han kom til Danmark fra Somalia sammen med sin moster for knapt 10 år siden. Efter noget tid i to asylcentre flyttede de til Skælskør, hvor Abdi og mosteren stadig bor. Her le-

vede han et normalt liv, indtil den dag en kammerat invite-rede ham med til træning i Korsør Atletik & Motion. Siden har meget af hans liv handlet om atletik, og nu er målsæt-ningen at komme til stå øverst på sejrskamlen ved både EM, VM og OL.

- Jeg satser på OL om to år og VM om et års tid. Min drøm er at blive verdensmester, vinde OL-medaljer og komme i nærheden af verdensrekorden. Jeg har modet til at arbejde ret hårdt for at nå de mål. Så vil tiden vise, om jeg når det, siger Abdi Ulad.

Hans favoritdistance er 10.000 meter, men senest beviste han sit talent, da han blev den bedst placerede danske lø-ber ved VM i halvmaraton i København. Hans tid lød på cir-ka en time og to minutter, hvilket var en forbedring af hans personlige rekord med over fire minutter. Et resultat han fik efter at have været på fire ugers træningslejr i Kenya, som er berømt for sine mange gode løbere.

Alt andet bliver passet ind- Det var fantastisk. Vi hører jo kun, at de løber stærkt i Ken-ya, men vi hører jo aldrig, hvor meget de træner. Der er ikke nogen hemmelighed bag deres succes. Det er bare benhård træning, siger Abdi Ulad.

Næste store mål for ham er EM til sommer 2014. Men det er ikke kun medaljer og verdensrekorder, som betyder no-

Abdi har kurs mod verdenseliten

get. Han vil også gerne vise, at man som indvandrer kan nå langt, hvis man er parat til at arbejde for det.

- Det betyder meget, at jeg kan vise, at jeg kan noget. Det er det, der gør, at jeg tager alle de sure træningspas, hvor jeg er træt og egentlig ikke gider. Det er ikke kun inden for sport, men min sport har fået mig til at indse, at man er nødt til at arbejde hårdt, hvis man vil opnå resultater, siger han.

Og det er netop den indstilling, som får hans træner Leo Madsen til at tro på, at Abdi Ulad nok skal blive en del af verdenseliten.

- I alle mine år i atletik har jeg set mange store talen-ter – måske også nogle enkelte med større talent - men de har ikke villet yde det, der skal til. Abdi har et kæmpetalent for at løbe, men han vil det også rigtig meget. Alt andet bliver passet ind. De to ting tilsammen, de gør, at han kan nå langt, hvis han undgår skader, og alt går godt, siger Leo Madsen.

En kammerat slæbte den dengang 17-årige Abdi med til atletiktræning i Korsør Atletik & Motion. Siden har han ikke set sig tilbage. Abdi Ulad fra Skælskør er et af Danmarks største løbetalenter.

04-05

Der bliver grinet, snakket og løbet hver mandag og onsdag i Slagelse Lystskov. Her mødes løberne fra Slagelse Motionsklub, hvor der er plads til både de toptrænede og utrænede.

Her er plads til både de toptrænede og utrænede

Det er mandag aften. Klokken nærmer sig 18:30, og det støvregner en lille smule. Men det er ikke nogen forhin-dring for at komme ud og løbe. - Vi træner to hverdage, mandag og onsdag, og i weeken-den er der også træning, men uden holdleder. Det er sådan vores officielle åbningstid, men der er ikke nogen i klubben, som er forpligtiget til at møde op. Dem, som har lyst, mø-der bare op, siger formand René Nørgaard.

Der bliver trænet en time begge dage, men hvor langt og hvor hurtigt man løber afhænger af, hvilket hold man træ-ner sammen med.

Begynd med begynderholdet- Der er hold for dem, som bare løber de her to gange om ugen. Det er ligeså meget det sociale og hyggen, der får dem til at komme, og så er der hold for dem, hvor der skal gås til den og løbes mange kilometer, siger René Nørgaard.

Er man helt ude af træning, er der hvert forår et begynder-hold, hvor man langsomt bliver trænet op.

- Hvis du kommer direkte fra sofaen og starter på vores langsomste hold, så får du givetvis en overanstrengelses-skade på et eller andet tidspunkt. Men du kan tilmelde dig vores begynderhold, hvor du i løbet af 12 uger bliver træ-net op og slutter med at løbe 5 kilometer til Naturmaraton, siger René Nørgaard.

René

Nør

gaar

d (i

rød

trøj

e)

14-15

16-17Char

lotte

Sta

hren

berg

Heidi træner på fodsporet

Heidi Meldgaard var helt ude af form, da hun startede med at løbe. Nu bruger hun naturstien Fodsporet til at træne op til en kvart ironman.

For halvandet år siden var 35-årige Heidi Meldgaard helt ude af form. Nu løber hun tre til fire halvmaratoner om året og er i gang med at træne op til en kvart ironman. Hun er også et af de faste medlemmer, som dukker op hver mandag og onsdag for at træne sammen med Sla-gelse Motionsklub.

- Det er både for at holde mig i form, men også fordi det giver mig en stor glæde, mere energi og overskud. For det første kommer jeg ud og møder en masse men-nesker, som ”lider” lige så meget, som jeg gør, og så er vi fælles om en masse ting - tager til en masse løb og arrangementer, siger Heidi Meldgaard.

Tidligere har hun spillet håndbold og fodbold, men en skade tvang hende til at stoppe. Derfor var hun kom-met helt ud af form, da hun startede med at løbe – først alene og siden sammen med Slagelse Motionsklub.

Fodsporet er god til mange ting- Jeg kunne ikke engang løbe over til bilen, da jeg star-tede. Det var en udfordring at blive ved med at hænge på i starten, men på et eller andet tidspunkt kommer man til et punkt, hvor det bliver sjovere, siger hun.

Hun deltager jævnligt i motionsløb, men det helt store mål er en kvart ironman, hvor hun skal både løbe, cykle og svømme. Derfor træner hun også alene på de dage, hvor der ikke er træning i klubben. Det foregår ofte på Fodsporet, som en asfalteret natursti, der løber mellem Dalmose og Skælskør og Slagelse og Næstved.

- Jeg bruger Fodsporet rigtig meget til både at løbe, cykle og stå på rulleskøjter. Der er ikke nogen bakker, så jeg gør det, at jeg putter musik i øerne og så bare derudaf – både på cykel og rulleskøjter og andre gange bare løb. Den helt flade og fine asfalt gør Fodsporet super til mange forskel-lige ting, siger hun.

Ifølge hende er der rigtig gode muligheder for at træne i Slagelse Kommune.

- Jeg kommer oprindelig fra Korsør og har boet forskellige steder i Danmark, og jeg synes, at vi har gode områder her i kommunen. Vi har Korsør Lystskov, hvor der er gode stier og ruter, nede i Skælskør er der også stier, og så har vi skoven heroppe i Slagelse, siger hun.

Fakta om Slagelse Motionsklub

Klubben har cirka 350 medlemmer.

Der er træning hver mandag og onsdag plus lørdag. Ved træningen bliver løberne delt op i hold 1 – 9, hvor hold 1 er for de langsomste, og hold 9 er for dem, som vil løbe hurtigt.

Træningen starter ved klubhuset i Slagelse Lystskov.

Læs mere om Slagelse Motionsklub her WWW

Heidi Meldgaard

18-19Abdi Ulad René Nørgaard

Gode råd til dig der løber

Abdi Ulads fem råd til at blive en god løber

1) Tro på dig selv.

2) Ting tager tid, og som nybegynder skal du passe på sin krop. Du kan ikke blive verdensmester på en dag.

3) Hård træning – jeg løber selv mellem 180 og 195 kilometer om ugen

4) Fodtøj. Hvis du vil løbe, så skal du have det rigtige fodtøj – du skal købe dine sko et sted, hvor du kan få rådgivning.

5) Det kræver hårdt arbejde. Og der skal arbejdes for det, hvis du vil nå dine mål.

Slagelse Motionsklub: Fem gode råd, hvis du vil form

1) Er du nybegynder, så start på vores begyn-derhold, hvor du langsomt bliver trænet op.

2) Start langsomt og byg langsomt op. Løb 5 – 10 procent længere tid af gangen. Men løb ikke stærkere - ellers får du skader i scener og ledbånd.

3) Tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed - ellers får du overbelastningsskader.

4) Vær ærlig overfor sig selv – hvis leddene knirker lidt, så må du lige geare ned i en periode.

5) Træn i en klub – det er meget sjovere. Du tror sik-kert, at de andre er meget hurtigere end dig. Det er de ikke alle sammen, og du finder også ud af, at det det er sjovt at løbe sammen med andre.

Lyt til en erfaren løberRené Nørgaard, Slagelse Motionsklub:

- Jeg har i mange år løbet for mig selv. Det har jeg fortrudt. Man tænker, at de andre er meget bedre og kan løbe meget hurtigere, end jeg kan. Når man endelig kommer ud af busken, så finder man ud af, at når man løber i flok bliver der fortalt vittigheder og snakket og at det bare er meget sjovere at løbe sammen med andre.

20-21

Borgerne i Slagelse

går ca. 1,5 gang mere

til fodterapeut end

andre borgere i Region

Sjælland.

Slagelse er en studieby med alt

lige fra gymnasium og erhvervs-

uddannelser til professionsud-

dannelser og universitet. I alt er

der ca. 8000 studerende i byen.

Kendte personer født i Slagelse Kommune:Jens Baggesen, digter, født i Korsør (1764-1826)Brian Nielsen, professionel bokser, født i Korsør (1965-)Helga Pedersen, højesteretsdommer og justitsminister, født i Tårnborg (1911-1980) Helga var den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 1971. William Christopher Zeise, kemiker, apoteker og professor i kemi ved Kbh. Universitet (1789-1847). William er grundlægger af den analyti-ske kemi i Danmark og Danmarks første professor i kemi.

Flakkebjerg Opdragelsesanstalt blev

grundlagt i 1836 for at give ”forsøm-

te og vildledte drenge” en chance for

at få en ordentlig opvækst. Hvis de

ikke hurtigt makkede ret, fik de dog

tørre tæsk, og det virkede i nogle til-

fælde. I beretningen for 1892 skriver

forstanderen om en 15-årig, at han

”fortalte væmmelige Historier og

sang liderlige Viser”.

Men én afstraffelse

var ikke nok, så han

fik én mere. ”Han

har derefter opført sig

upåklageligt,” bemær-

ker forstanderen.

Flakkebjerg Opdragel-

sesanstalt lukkede i

1972. Bygningerne huser i dag Flak-

kebjerg Efterskole.

Det vidste du nok ikke...?!Finurlige facts om Slagelse Kommune

I Gerlev Legepark kan du stifte bekendtskab med tusinder af års legekultur for børn og voksne. Du kan udfordre din familie, venner og kollegaer i alt lige fra vikingetidens styrkelege til selskabslege fra den gamle landbrugskultur, samt dyste i nogle af de mere end 50 spil fra hele Europa. Gerlev Legepark er ikke en helt almindelig forlystel-sespark; her indsamler, forsker og formidler man nemlig viden om idræt og leg og har kompetente instruktører, der kan vise hele familien mange forskellige og sjove aktiviteter. www.gerlevlegepark.dk

Spøgelset fra Langebjerg. Heksebakken er den østlige ende

af Langebjerg ved Kirke Stil-linge. Her er en utro frue ned-

manet i jorden, og hun ses ofte

gå med sit barn i hånden mellem

Langebjerg og Valbygårds bro.Det er nok hende, der gør det

vanskeligt for folk at passere.

Hun gør nemlig kørende mands-

personers heste gale.

22-23

Det røde DSB-tog kommer rullende ind på stationen og standser ved per-ronen. Telefonen ringer.

- Det er Slaglille. Tog 905 mod-taget og Tog 756 afsendes, siger Jakob Meng.

Han lægger røret på. Kigger ned på kontrolapparatet foran sig og tryk-ker først på to sorte knapper for at stille sporskifterne, så en gul og en grøn knap for at sætte signalerne og til sidst to blå knapper for at give to-get strøm. Og langsomt begynder et tog på banen foran ham at sætte sig i bevægelse.

I dag er det Jakob, som styrer al trafikken ud og ind af Slaglille Sta-tion. Det er en af i alt syv stationer på Slagelse Model Jernbane Klubs bane, som snor sig mellem loftbjæl-ker, gipsplader og dørkarme aller-øverst oppe under loftet på den vir-kelige Slagelse Station.

Kopi af Slagelse- Det her er en jernbane, der skal ef-terligne noget af den danske bane. Bygningerne er kopier af virkelige bygninger, som ligger rundt om-

kring i Danmark. Men sporplanen, det er jo ikke fra den virkelige ver-den. Den er bygget efter, hvad vi har haft plads til heroppe, siger formand Allan Olsen. Togene kører over broer, langs med ”havet” og forbi kopier af danske sta-tioner. Slaglille Station er en kopi af Slagelse Station, men klubben kalder den Slaglille, fordi det ikke er en helt præcis kopi af originalen.

Siden 1946 har modeltogsentusia-sterne bygget på banen, som ved seneste opmåling havde cirka 800 meter spor, hvis alle sidespor tælles med. Men der bliver stadig bygget på banen, og medlemmerne mødes hver torsdag for at bygge på banen.

- Der er altid noget at lave. Det er også det, der er fidusen ved det. En modeljernbane, der ikke kan bygges på, er ofte ikke særligt spændende. De fleste af os er her for at bygge, og fordi vi godt kan lide at gå og rum-stere med det, siger Allan Olsen. Nørderi på det jævneCirka en gang om måneden mødes modeljernbaneentusiasterne for at køre med togene. Når det sker, er

alle syv stationer bemandet, og to-gene kører efter en fast køreplan for at undgå at trafikken sander til. Selv om Allan Olsen godt ved, at det for udefrakommende kan virke nørdet, så er klubbens medlemmer ikke blandt de mest nørdede modeltogsentusiaster.

- Når jeg siger, at jeg er formand for en modeljernbaneklub, tænker de fleste jo nok deres. Nogen mo-deltogfolk er nørdede ud til finger-spidserne, men jeg synes ikke, vi er så slemme her. Hos os er det på et jævnt niveau. Vi er her for sjovs skyld, og vi hygger os med det, siger Allan Olsen.

Læs mere her

Togene snor sig på loftet

Fakta om Slagelse Model Jernbane Klub

Klubben og banen blev grundlagt i 1946. Banen er en såkaldt størrelse 0 (nul)-bane – skala 1:45, hvilket er en skalastørrelse efter international beteg-nelse. Klubben kører 3-skinne drift ana-logt med 12 volt jævnspænding med sideliggende tredjeskinne.

Klubben råder over mellem 100 og 150 tog med trækkraft og mellem 400 og 600 vogne.

Klubben har cirka 50 medlemmer, hvor-af de 30 er passive medlemmer. Yngste medlem er 16 år og ældste er 74 år.

WWW

Togene på loftet af Slagelse Station bugter sig forbi kopier af danske stationer og danske bygninger. Siden 1946 har Slagelse Model Jernbane Klub bygget på modeljernbanen. Men der er sta-dig masser at lave.

Lokalerne tilhører Slagelse Naturskole, og det er be-stemt ikke en helt almindelig skole. Ja, faktisk er det sjældent, at lokalerne på Tjærebyvej fungerer som en skole overhovedet, for naturskolens undervisning foregår altid udenfor, der hvor det sker – i naturen. For Tine Nord Raahauge, der er naturskoleleder, uddannet biolog og har en ph.d.-grad i kvartærzoologi, er der da heller ikke noget bedre sted at være. Sammen med naturskolens to naturvejledere brænder hun for at formidle naturens magi og muligheder til små og store borgere i Slagelse Kommune. - For at elske naturen skal man kende den, og for at kende den skal man med ud i den. Indlæring i naturen er stimulerende. Man har så mange sanser i spil hele tiden, og det kan være med til at gøre det interessant og vedkommende at lære. Jeg tror på,

at vi er med til at præsentere alt det fascinerende og fantasti-ske, som naturen rummer for børn og unge. Ja, indimellem også for de voksne, siger den passionerede leder.

Super måde at lære påHvert år har Slagelse Naturskole cirka 200 arrangementer for kommunens institutioner og skoler, og så er der også lige en række events for offentligheden. Temaerne varierer og hvert enkelt arrangement er tilpasset lige præcis den gruppe, som skal med ud i naturen. For de mindste i dagplejen, vuggestu-erne og børnehaverne handler det primært om at få læring kombineret med sjove og spændende oplevelser i det fri. For de større skolebørn begynder den faglige læring i højere grad at spille ind, og med de store teenagere handler det både om at gøre det interessant og samtidig fagligt udfordrende.Mikkel Hjortdrup Ledskov går på Stillinge Skole i 7. klasse, og han har sammen med sine klassekammerater brugt Slagelse Naturskole aktivt lige siden de begyndte i 0. klasse. - Vi har været der et par gange om året, og vi har altid haft det

rigtig sjovt. Da vi var min-dre, kan jeg huske, at vi lavede mad med ting fra naturen, og vi havde også et lille havbassin, hvor der var dyr fra bred-den, som vi kunne røre ved og lære om. Nu hvor vi er lidt ældre, så disse-kerer vi for eksempel fisk eller er på svampejagt. Det er en super måde at lære på. Man husker det lidt bedre, når man er ude i det og ser på tingene. For eksempel

var svampejagten en del af et projekt, hvor vi arbejdede med svampe på skolen, kiggede i bøger og på nettet, og så fik vi lov at finde dem i naturen, da vi besøgte naturskolen, fortæller han.

Vores fascinerende natur - med Slagelse Naturskole ud i det fri

24-25

I kælderen ligger fordelingshat-ten fra Harry Potter sammen med afkogte dyreknogler, ”gift” i små flasker, et kromosom og en bræk-klat. På førstesalen er der udstop-pede dyr, garn, uld, pinde, tusser, lim og så er det også her, rotterne Car-men og Ronja har deres hjem.

Vigtigt samspilSom bindeled imellem teorien og det praktiske ser Tine Nord Raahauge også en vigtig opgave for naturskolen. Derfor er hun og medarbejderne også meget opmærksomme på samspillet med skolerne og institutionerne. - Vi fungerer gerne som vejledere. For eksempel kan det være, at der er behov for inspiration til, hvordan man tilrettelæg-ger undervisningen som udeskole, eller det kan være, at vi kan lave et arrangement, der understøtter et emne, som de har arbejdet med i timerne eller i børnehaverne. Vi er meget fleksible og kreative, så vi kan altid finde på noget der er sjovt, spændende og lærerigt, fortæller hun.

De skal overraskes og inspireresEt af de temaer, som har været en stor succes for mellemtrin-net, er for eksempel et Harry Potter rollespil, hvor eleverne hvirvles ind i det fantasifulde troldmandsunivers. De arbejder med trylleformularer, blander ”gift”, spiller quidditch og mø-der en masse af de kendte figurer undervejs. - Der er ingen tvivl om, at vores arbejde med Harry Potter te-maet er en favorit blandt de unge, men vi har også haft rigtig gode tilbagemeldinger på vores tema for overbygningen om-kring Darwin, hvor de kommer til at arbejde med evolution samt darwinisme kontra kreationisme. Det handler mest om at fange dem med en anden tilgang, end de er vant til. De skal overraskes og inspireres, og det synes jeg faktisk, at vi er rigtig gode til, konstaterer Tine Nord Raahauge.

Naturskolen er også for digSlagelse Naturskole tilbyder også en række arrangementer for offentligheden. For eksempelture om geologi, snapseture i lo-kalområdet, eller heksetur til Sct. Hans.

Du kan læse mere om Slagelse Naturskole og arrangementerne her

WWWNaturskoleleder Tine Nord Raahauge

Mik

kel H

jort

drup

Led

skov

Bolette Trier Nissen og Steffen Askou Nissen

fantastisk, fortæller Bolette Trier Nissen, der ellers ikke altid har været vild med det maritime liv. - Da jeg i sin tid mødte Steffen, var jeg noget af det mindst maritime, man kan forestille sig. Jeg blev sø-syg ved selv små sejlture, men nu havde jeg fundet en mand, som elskede livet som lystsejler, og hans betin-gelse for at flytte med mig fra Jylland til Sjælland var, at vi skulle have en båd.

Fælles om glæden ved at sejleOg sådan blev det. Efter en periode i Jylland ville Bolette nemlig hjem til børn og børnebørn i Slagelse, og Steffen sagde farvel til sine jyske rødder. Der blev investeret i en 23 fods båd, men efter et par år blev det nødvendigt med en større model, og så kom Suloclarik ind i familien. De maritime oplevel-ser fik da også hurtigt hold i Bolette, der begyndte at nyde turene på vandet i lige så høj grad som sin mand. - Nu er vi vist lige vilde med at sejle og med hele stemningen omkring lystsejlads. Ud over vores weekendture, så tager vi altid to ugers sommerferie på havet, hvor vi besøger en masse forskellige danske havne. Det er en fantastisk måde at holde ferie på. Det er afslappende, samtidig med at vi får en masse

oplevelser med i bagagen, forklarer Steffen, og Bolette uddyber:- Det er ren hygge, og man kan selv bestemme om man vil være alene eller social, når man kommer til en ny havn. Vi møder pludselig folk i en anden kontekst, hvor vi er fælles om glæden ved at sejle, og det giver nye bekendtskaber.

Det skulle være SkælskørDe nye bekendtskaber er også noget af det, de to lystsejlere ser frem til i Skæl-skør. Havnen har nemlig, ud over at være utrolig smuk, også ry for at være en hyggelig havn med et stærkt socialt fællesskab.- Generelt har Slagelse Kommune nogle rigtig gode havne, og det er en ideel kom-mune, hvis man har maritime interesser. Vi var dog ikke tvivl om, at vi gerne ville til Skælskør. Der er simpelthen så dej-ligt, og vi har hørt en masse gode ting om havnen. Jeg er sikker på, at vi får sejlet endnu mere nu, for Skælskør er også et perfekt udgangspunkt for ture til Bisserup, øerne, Korsør og Fyn. Hvis vi så samtidig får nogle hyggelige timer med de andre lystsejlere i havnen, så kan det ikke blive meget bedre, siger Bolette.Slagelse Kommune er derfor et godt sted, hvis man elsker det maritime liv. Med 180 kilometer kystlinje og 5 lystbådehavne er der masser af muligheder for fabelagtige oplevel-ser med vand.

Båden skal i vandet, og årets mange sejlture kan snart begynde. I år er alt dog ikke, som det plejer, for udgangspunk-tet er et andet, end det hidtil har været. Suloclarik, deres Polar 29 motorbåd, skal ikke længere stævne ud fra Mullerup Havn, men er flyttet til Skælskør, for herfra at indtage de danske farvande så mange gan-ge, som det overhovedet kan lade sig gøre i sæsonen. - Vi sejler så meget som muligt. Helst hver weekend, og vi håber på endnu flere småture nu, hvor vi har fået flyttet båden til Skælskør, og vi er tæt på Omø og Agersø. Vi er virkelig glade for de skønne ople-velser og pauser, vi får om bord. Det er simpelthen

26-27

Når det bliver varmere i vejret, og solen efterhånden tager magten, så begynder Bolette Trier Nissen og hendes mand Steffen Askou Nissen at spejde ud over havet. Ikke kun fordi det er et smukt syn, men sim-pelthen fordi bølgerne kalder.

Når bølgen kalder

Slagelse Kommune er det perfekte udgangspunkt, hvis man elsker det maritime liv.

Slagelse

Skælskør

Agersø

Bisserup

Omø

Korsør

Vinterbadning

Windsurfing, kitesurfing og SUPsurfing

Roning

Roning

Dykning

Dykning

Havfiskeri

Havfiskeri

LystfiskeriLystfiskeri

VinterbadningQuistgårdsvej Strand er indrettet specielt til vinterbadere med badebro, toilet og omklædningsrum. Her holder Korsør Vinterbaderne til.

RoningKorsør Nor og Skælskør Nor er med sit rolige vand det perfekte sted for roning og kajak. Er du mere til det åbne hav er der direkte adgang til Storebælt. Korsør Roklub og Skelskør Roklub har tilsammen mere end 280 medlemmer.

Windsurfing, kitesurfing og SUPsurfingHos Surferklubben i Korsør kan du prøve kræfter med alle tre former for surfing. Følg med i deres aktiviteter her

DykningMed 2 svømmehaller og 180 km kystlinje er der gode muligheder for at træne dykning. Slagelse Sportsdykkerklub og Korsør Frømandsklub tilbyder både dykning, dykkerture, UV rugby og UV jagt.

LystfiskeriMulighederne er mange. Nogle steder kræver, at du er medlem af Slagelse Sportsfiskerforening eller Korsør Lystfiskerforening. Vælg mellem Tude Å, Tystrup Sø, Tissø, Gudum Å, Vårby Å, Studentersøen i Slagelse Lystskov eller havfiskeri.

Til Vands

WWW

WWW

28-29

Til vands Fakta om lystbådehavnene

Korsør LystbådehavnDybde: 2,6 meterFaciliteter: bad, toilet, gratis trådløst internet, restaurant, kranfaciliteter og mulighed for at tanke diesel, containere til affald, legeplads, grillplads, el og vand, indkøbBådplads: 450 bådpladser

Skælskør LystbådehavnDybde: 3 meterFaciliteter: Bad, toilet, handicaptoilet, gratis internet, el og vand, grillplads, indkøbBådplads: 140 bådpladser, pt ingen ledige pladser

Omø LystbådehavnDybde: 2,8 meterFaciliteter: bad, toilet, møntvask, gratis internet, containere til affald, opvask, el og vand, mulighed for at tanke benzin og die-sel, gas, grillplads, slæbestedBådplads: 75 ledige bådpladser

Agersø LystbådehavnDybde: 2,8 meterFaciliteter: bad, toilet og gratis trådløst internet, legeplads, mulig-hed for at tanke benzin og diesel, el og vand, gas, trailerrampe, cy-keludlejningBådplads: ca. 45 fastliggere og plads til ca. 100 gæstesejlere af-hængigt af størrelse

Bisserup LystbådehavnDybde: 2,0 meterFaciliteter: bad, toilet, el, gas, grillplads, kiosk, legeplads, telefon, op-vask, restaurant, supermarked, stationær kran, trailerrampeBådplads: 57 bådpladser

Læs mere her WWW

30-31

Skælskør

Skælskør

Korsør

Bisserup

Bisserup

Agersø

Tennisbane er på vej- Bytinget skaber et sammenhold i byen, og bytinget tager en masse initiativer. Det er med til at skabe sammenhold - el-lers ville der ikke være nogen sammenhængskraft, og så ville Bisserup ikke være noget attraktivt sted at bo, siger formand Vagn Andersen.

Det koster tid og anstrengelser – både når man vil have en multisportsbane, og når man skal arrangere Sankt Hans eller havnefest - men det er alt arbejdet værd.

- Jeg ofrer meget tid på bytinget, men jeg får også meget igen ved at deltage. Det er jo sjovt at være med til at arrangere et

32-33

Bor man i et af de mange små bysamfund, så er det mange steder lokalrådene, som får tin-gene til at ske. Slagelse.nu har besøgt Bisserup Byting og Boelslunde Lokalråd.

Man bliver næsten høj af detVil man gerne have flere unge til byen, så må man gøre noget selv. Ud fra den devise tog borgerne i Slagelse Kom-munes sydligste by Bisserup selv initiativ til at bygge en mulitisportsbane.

- Stort set alle har bakket op. Der var fire fridage, hvor vi arbejdede, og der var vi 50 mennesker, som leverede 742 hårde arbejdstimer. Vi havde en bobcat, og det var unge og gamle som skovlede og arbejdede, siger Finn Svantesson.

Han er medlem af Bisserup Byting og sammen med en anden Bisserupborger, Vivi Guldagger, er han en af ho-vedkræfterne bag multisportsbanen. Deres arbejde resul-terede i, at børnene i Bisserup i august 2013 kunne tage multisportsbanen i brug.

- Hele projektet er lavet i bytingets navn. Det er en offi-ciel forening, som vi kan referere til, når vi søger midler hos fonde og i kommunen. Som enkeltpersoner ville vi ikke have en chance, siger Finn Svantesson.

Bytinget er Bisserups lokalråd, som samler borgerne i den lille by og arrangerer alt fra viseaftner til fællesspisning og alle de andre arrangementer, som gør Bisserup til et godt sted at bo.

Lokalråd får tingene til at ske

Leo Thonesen og Jens Klindt

Vivi Guldagger, Finn Svantesson og Vagn Andersen

loppemarked og så bagefter stå og sige: Vi gjorde det. Når det lykkes, bliver man næsten høj af det, siger formanden.

Multisportsbanen indeholder en streetfodboldbane, en skaterbane og en cykelbane. Men den er ikke færdig end-nu. Næste punkt er en tennisbane.

- Tennisklubben er stiftet, og der bliver arbejdet hårdt på at skrabe penge sammen til banen, slutter Finn Svantesson.

Lokalrådet betyder en del for byenBørnene jublede i juni 2013, da den røde snor til en helt ny legeplads blev klippet over i Boeslunde. Men det var ikke kun børnene, der var glade. Også byens lokalråd var godt tilfredse, for det var kulminationen på flere års arbejde.

- Der har da været perioder, hvor vi har tænkt, hvad bliver det her til, og bliver det i det hele taget til noget. Men det gør det selvfølgelig endnu bedre, når vi så kan se, at den bliver brugt, siger formand for Boeslunde Lokalråd, Leo Thonesen.

Legepladsen ligger på kommunal jord ved den lokale sports-hal. Kommunen har støttet anlæggelsen af legepladsen, men lokalrådet har også selv måttet skaffe en del af penge-ne. Det har taget lang tid, men det har været det hele værd.

- Vi har jo også hygget os i lokalrådet samtidig med, at vi har arbejdet på at få bygget legepladsen. Vi drikker en kop kaffe og snakker med hinanden, når vi har møder, og vi har det jo godt sammen, siger Jens Klindt, kasserer og tidligere formand.

Asfaltbal til efteråretLegepladsen er det mest synlige resultat, som de engage-rede Boeslunde-borgere har skabt gennem deres lokalråd. Men lokalrådet er også primus motor bag mange andre arrangementer i byen. Blandt andet sodavandsdiskoteker,

loppemarked og den årlige Sankt Hans Fest - og ofte i sam-arbejde med byens andre foreninger.

- Lokalrådet betyder en del for byen. Vi har et godt sam-menhold, men et lokalråd er også med til at sætte gang i nogle ting. Legepladsen var nok ikke blevet til noget, hvis det ikke var for lokalrådet, siger Leo Thonesen.

De er begge glade for at se, at der er taget godt imod lege-pladsen, og de er allerede begyndt at tænke på, hvordan den kan udvides. Men næste store projekt er et asfaltbal. - Vi går og snakker om at lave en lidt større fest til efteråret. Et asfaltbal. Men det er stadig på planlægningsstadiet, så vi ved ikke helt endnu, hvad det bliver til, siger Jens Klindt.

Vikingerne kommer kan vælge, hvilken af de fem ’courses’ (baner, red.), de har lyst til at spille på lige netop den dag, fortæller Brian Amossen fra Trelleborg Golfklub.- Vi kan mærke, at der stille og roligt er ved at blive opbyg-get en stemning af, at man spiller golf sammen på tværs af klubberne... og ikke nødvendigvis, at man spiller i den ene eller den anden klub. - Ja, det giver mange flere muligheder for klubbernes medlemmer, at vi kan samarbejde. Og det er altså det, det handler om, supplerer Jan Nielsen fra Korsør Golfklub.

Samarbejdet ses også flere andre steder i de to klubber. Blandt andet arbejder de to greenkeeper-stabe sammen om indkøb, trænerne er begyndt at understøtte hinanden på tværs af klubberne, blandt andet i forhold til juniorud-viklingen, og man kigger også på muligheden for at lave fælles markedsføring, senest i forbindelse med rejsemes-sen i Bella Centret. I bund og grund fordi alt andet synes

Det var godt nok lidt koldt, gråt og blæsende, den dag i april, hvor magasinets udsendte besøgte Korsør Golfklub for at lave dette interview. Men det skulle åbenbart ikke afholde ganske mange golfere fra at fordrive 4-5 timer på det sted, de angiveligt holder allermest af, nemlig golfba-nen. For selv på sådan en lidt trist dag i starten af golfsæ-sonen vrimlede det med farverigt, men dog snusfornuftigt, påklædte mænd og kvinder i alle aldre. Det var også her, jeg havde sat de daglige ledere fra de to lokale golfbaner i stævne: Brian Amossen fra Trelleborg Golfklub i udkanten af Slagelse og Jan Nielsen fra Korsør Golfklub, der ligger i den gamle Tårnborg Park i den nordlige del af Korsør. Deres påklædning var nu ikke udpræget farverig, men kedelige er de to golfbosser bestemt ikke - og vi fik en god snak om, hvorfor Slagelse Kommune er særlig attraktiv, når man gerne vil spille golf!

Vi samarbejder- Vi samarbejder om tingene i vores golfklubber. Det be-tyder blandt andet, at medlemmerne i begge klubber frit

34-35

Hvis du hører til en af de mange, der er vilde med golf, er Slagelse Kommune et godt sted at bo. Vi har nemlig to helt unikke golfbaner med i alt 63 huller til rådighed ! Slagelse.nu har spurgt de to golfbosser, hvad det er, der gør golf til en god historie i Slagelse.

Golf for allei Slagelse Kommune

Korsør Golfklub, udslag fra hul 6

Golf er også naturoplevelser

Brian Amossen, Trelleborg Golfklub (tv.) og Jan Nielsen, Korsør Golfklub (th.) >>

36-37

Korsør Golfklub, KorsørEtableret i 1964

Faciliteter- 18 hullers charmerende parkbane - 9 hullers golfbane / Pay & Play - Drivingrange m. gratis bolde - Indspilsgreen - Puttinggreens- Hal til indendørs træning- 2 pro-trænere- Café - Pro Shop - Mødelokale

- Golf- og Spahotel (Comwell)

Bestyrelsesformand: Ove Thorndal PoulsenDaglig leder/pro: Jan Nielsen

Indskud: 0 kr.

WWW

Fællesskab som faktorNetop det sociale liv i golfklubben er vigtigt for rigtig man-ge golfspillere. Derfor er en meget stor andel af medlem-merne aktive i de lidt mindre fællesskaber i klubberne. Der er bl.a. mande- og dameklubber, seniorklubber og ’lig-toget’, der er en selvironisk benævnelse for de allerældste. Der er også aktiviteter for de yngste, for singler og for hele familien. Klubturneringer og en årligt tilbagevendende festuge er også med til at skabe liv og sammenhold for medlemmerne.

Og endelig er der, som noget af det vigtigste, ’hul 19’, der er kælenavnet for golfcaféen. For sådan en hører sig til, når begejstringen efter en god runde skal fejres - eller fru-strationerne skal druknes. Derfor har begge klubber en populær café, der binder det sportslige sammen med det hyggelige.

Ikke kun golfSelv om man ikke spiller golf, er begge klubber alligevel et besøg værd. I Korsør ligger golfbanen lige ved Comwell Golf & Spa Hotel, og i Slagelse er Vilcon Golfhotel nær-meste nabo. Derfor lægger mange gæster vejen forbi de naturskønne golfområder, hvor der er udlagt stier rundt på banerne. Her finder man også løbere, bmx-cyklister og helt almindelige hundeluftere. Det er ikke så mærkeligt, for der er altid noget at se på, hvad enten det er golfspil-lere, rådyr eller flotte kig ud over landskabet. - Vi bliver også meget brugt af firmaer, der afholder for-skellige slags arrangementer i klubberne. Vi kan give er-hvervslivet rigtig gode oplevelser, hvad enten de vil lave store firmaturneringer med flere hundrede deltagere eller teambuilding for nogle få medarbejdere, slutter Jan Niel-sen.

Så jo, golf er for alle!

at være irrationelt - især i disse år, hvor golfklubber i hele landet er økonomisk trængte. Begge klubber har tidligere været konkurstruede, men ved at tilpasse sig den økono-miske virkelighed, har man knækket kurven, så der igen er vækst og optimisme at spore både i Slagelse og Korsør.

God service- Medlemmerne skal opleve, at de får god service, lige fra de møder klubben første gang, fortæller Brian Amossen.- De skal føle sig godt modtaget, hvad enten de er medlem-mer eller gæster.Sådan er det i begge klubber, der i øvrigt også gør meget for at tiltrække og fastholde nye medlemmer. - Vi prøver at rekruttere nye medlemmer, bl.a. ved at holde åbent hus nogle gange om året, og vi er ved at opbygge et ambassadørnetværk af medlemmer, der skal være med til at ’sælge’ klubben, fortæller Jan Nielsen. - Og vi gør meget for, at de nye medlemmer føler sig vel-komne, blandt andet kan de få tildelt en mentor, der hjæl-per dem på vej i starten, de kan deltage i fællestræning med andre begyndere, og de kan deltage i vores begynder-turneringer, slutter Jan Nielsen.- Ja, og så snart man føler sig klar, kan man jo være med i en af de mange klubber i klubben og opnå en masse gode oplevelser i fællesskab med andre, tilføjer Brian Amossen.

WWW

Slagelse KorsørTrelleborg Golfklub, SlagelseEtableret i 2004

Faciliteter- 18 hullers international golfbane - 9 hullers golfbane / Pay & Play - Par 3 bane / Pay & Play - Drivingrange m. gratis bolde - Indspilsgreen - Puttinggreens- 2 pro-trænere- Restaurant - Café - Pro Shop - Møde- og konferencelokaler- Hotel (Vilcon)

Bestyrelsesformand: Jens VadmandManager: Brian Amossen

Indskud: 0 kr.

Trelleborg Golfklubs hjemmeside Korsør Golfklubs hjemmeside

Trelleborg Golfklub

38-39

Motionsoaser

M

M

M

M

M

MM

Oversigt over idrætsfaciliteterIdrætshaller:1. Korsørhallen 2. Storebæltshallen3. Tårnborghallen4. Vemmelevhallen5. Agersøhallen6. Boeslundehallen7. Dalmosehallen8. Eggeslevmagle Skolehal9. Kirkeskovhallen10. Skælskør Skolehal11. Skælskørhallen12. Antvorskovhallen13. Nordhallen14. Nymarkshallen15. Slagelsehallen16. Stillingehallen17. Søndermarkshallen18. Sørbyhallen19. UV-hallen20. Vesthallen

Svømmehaller:21. Korsør Svømmehal22. Slagelse Svømmehal

Atletikstadion:23. Korsør Atletikstadion24. Slagelse Atletikstadion

Hockeybane:25. Nordens eneste vandbaserede hockey-bane af international kaliber

31

16

2012

1917

18

151413

1

2

34

5

6 7

9

11810

28 23

32

27

22

26

252430

29

Slagelse

Skælskør

Korsør

40-41

Motorcross bane:26. Slagelse Motorcross Arena www.slagelsemx.com

Parkourbane:27. Gerlev Idrætshøjskole

Skateboardbaner:28. Udendørs skateboardbane i Korsør29. Indendørs skateboardbane i Slagelse

Inliner /rulleskøjtestadion:30. Består af grusbane til stavgang, asfaltbane og Nordens eneste parabolske cementbane

Golfklubber:31. Korsør Golfklub32. Trelleborg Golfklub

21

FOTO: René Demuth

Foråret på vej over Storebælt!

Storebæltsbroen er Slagelse Kommunes vartegn og har bl.a. stået model til kommunens logo. Broen er nok det mest fotograferede motiv uden for Køben-havn. Der findes i hvert fald mange flotte billeder af den. Vi vil gerne dele nogle af dem med jer, så i hver udgivelse af Slagelse.nu præsenterer vi et af dem - og tilføjer lidt facts om ’vores’ bro.

42-43

BROFAKTA:

Opført: 1988-98Designet af: Arkitektfirmaet Dissing + WeitlingTunnel indviet: 1. juni 1997Broen indviet: 14. juni 1998Længde i alt: 18 kmHøjbroen (vestbroen), længde: 6.790 mLavbroen (østbroen), længde: 6.611 mTunnel, længde: 8.024 mPris (1988-priser): 21,4 mia. kr.

ØSTBROEN:

Forbinder: Sjælland og Sprogø Længde: 6.790 m Hængebroen (mellem de to ankerblokke): ca. 2.700 m Hængebroen, frit spænd: 1.624 mGennemsejlingshøjde: 65 mPylonerne (brotårnene), højde: 254 mKablerne, 2 stk.: Diameter 83 cm, længde 3 km.Kabelopbygning: 18.648 tråde á 5,38 mmBropiller: 19 stk., der hver vejer ca. 6.000 t

ØSTTUNNEL:

Forbinder: Sjælland og Sprogø Længde: 8.024 m Bygget: 1988-1996Anvendelse: Togforbindelse Konstruktion: Boret tunnel med to separate tunnelrørMateriale: Den 40 cm tykke tunnelvæg består af i alt 62.500 sammenboltede betonelementerDybde: Tunnelen er på sit dybeste punkt 75 m under havoverfladen.

TRAFIK OG TAL:

Antal biler med færgerne, 1996: 8.330 pr. døgnAntal biler over broen, 2011: 29.626 pr. døgnGodt 60% af bilisterne over broen har en BroBizzNormalpris for at krydse broen (2014): 235 kr.Antal togpassagerer med færgerne: Ca. 12.000 pr. døgnAntal togpassagerer over broen (2011): 22.895 pr. døgnA/S Storebælts indtægter i 2011: Ca. 3.2 mia. kr.

(Kilde: www.storebaelt.dk)

Find fodsporene! I Slagelse.nu – Fritidsliv har vi efterladt små blå fodspor i magasinet., men hvor mange er der i alt?Læs e-magasinet og se, hvor mange fodspor du kan finde.

Fodsporene ser ud som det der er vist her på siden. Dette fodspor skal også tælles med, og selv om der er to fødder, tæller det altså for et fodspor.

Send dit svar til sabri@slagelse.dk senest den 30. juni 2014 og deltag i lodtrækningen. Denne gang trækker vi lod om 2 præmier: 1 gavekort på kr. 500 til Brasserie D’Vine i Slagelse og 1 gavekort på kr. 500 til Sportigan i Korsør.

38-39

Slagelse.nu udkommer hver 3. måned.

Hvis du gerne vil modtage magasinet, så tilmeld dig vores nyhedsbrev og få det sendt direkte til din mailboks.

Klik for at tilmelde dig nyhedsbrevet Slagelse.nu

Tilmeld dig vores nyhedsbrevVinder af konkurrencen i Slagelse.nu – KulturlivDet rigtige svar er: Niels Larsen, formand for foreningen Picnickoncerter i Slagelse Lystanlæg.Der er blevet trukket lod mellem de mange rigtige svar og vinderen er:

Bjørn Frøberg fra Slagelse, som har vundet et gavekort til Slagelse Musikhus på i alt kr. 800.

Stort tillykke! WWW

Slagelse.nu udkommer næste gang i september 2014

slagelse.dk