lokalnyt 2013 1

16
lokalnyt - 1 Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalnyt februar 2013

Upload: roger-christensen

Post on 11-Mar-2016

216 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Nyt fra Dansk Cyklist Forbunds afdelinger

TRANSCRIPT

1 - lokalnyt lokalnyt - 1 Gento

fte

, G

lad

saxe

og

Lyng

by-T

aarb

æk/R

ud

ers

dal

lokalnyt —

februar 2013

2 - lokalnyt lokalnyt - 2

Lokalblad og nyheds-breve Som måske bemærket, fik vi ikke udsendt nogen lokalblade sidste år. Og dette nummer er måske det eneste der kom-mer i år i forbindelse med indkaldelsen af generalforsamlingerne. Fremover vil vi forsøge os med elektro-nisk udsendte nyhedsbreve. Men det kræver, at Cyklistforbundet har jeres mailadresser. Hvis I ikke har givet jeres mailadresse til Cyklistforbundet kan det gøres ved at sende en mail til [email protected]

Mange nye medlem-mer Cyklistforbundets kampagne september gav rigtig mange nye medlemmer i de tre afdelinger, som vores lokalblad dækker. Gentofte afdelingen har fået 76 nye med-lemmer og er med nu 750 medlemmer kommet op på mere end 1% af indbyg-gertallet i Gentofte Kommune. Dermed har afdelingen landets højeste organisati-onsprocent. Sidste år var det Gladsaxe Afdeling, der løb med den placering på landsmødet. Lyngby-Taarbæk/Rudersdal afdelingen har fået 66 nye medlemmer og har nu 885 medlemmer, mens Gladsaxe afdelingen har fået 25 nye medlemmer og er oppe på 615 medlemmer. Vi byder velkommen til alle de nye med-lemmer og håber at se Jer til vores arran-gementer.

Lokalnyt

Gentofte - Gladsaxe - Lyngby-Taarbæk/Rudersdal Redigeret af: Roger Christensen, Peter Bo Nielsen og Niels Wellendorf. Redaktionssekr.: Philip Nørvig

Tryk: MicroForma, Odense Oplag: 1550 ex. Bladet kan ses på hjemmesiderne.

Gentofte afdeling: cyklistforbundet.dk/gentofte fmd.: Roger Christensen Skjoldagervej 70, 3.th. 2820 Gentofte tlf. 28 69 93 57 Gladsaxe afdeling: cyklistforbundet.dk/gladsaxe formand: Benedicte Leyssac Lauggårds Allé 69 2860 Søborg tlf. 39 66 13 17 Lyngby-T./Rudersdal afd.: cyklistforbundet.dk/ lyngby kontaktp.: Niels Wellendorf Fuglsangvej 18 2830 Virum tlf. 45 85 88 37

3 - lokalnyt lokalnyt - 3

Generalforsamling i Gentofte afdeling 2013 I Ordrup Cykelklubs klubhus, Jægers-borg Allé 148B Mandag d. 18. marts kl 19:30 Se den komplette dagsorden på vores nye hjemmeside dcf.dk/gentofte (dette korte link virker også) under Aktiviteter. Under Afdelin-gen, Generalforsamling kan I se beretning og referat fra sidste års generalforsamling. Vi håber at se mange af vores nye medlem-mer.

Nye cykelstier Adolphsvej og Eivindsvej Gentofte Kommune har lavet cykelstier på Adolphsvej mellem Høegsmindevej og Bernstorffsvej samt på Eivindsvej mellem Bernstorffsvej og Ingeborgvej. Dermed er der nu sammenhægende cykelsti på det meste af stykket på tværs af kommunen mellem Gentoftegade og Strandvejen. Kun mangler der på det første stykke fra Gentof-tegade til H. A. Clausensvej, hvor pladsen er inddraget til bil parkering. Cykelstierne er afkortet ved krydsene undtagen ved Inge-borgvej. Det skyldes primært pladsmangel; men undersøgelser af nye cykelstier har vist forøget antal ulykker ved krydsene, når cy-kelstierne føres helt frem. Så selv om afkor-tet cykelsti kan føles mere utrygt for cyklister er det faktisk en mere sikker måde at hånd-tere konflikten med højresvingende biler. På billederne ses Adolphsvej og Eivindsvej på hver side af Bernstorffsvej.

Eivinsvej

Adolphsvej

Gentofte afdeling

4 - lokalnyt lokalnyt - 4

—>

Søbredden På Søbredden er det blevet til cykelsti fra Lyngbyvej ned til Brogårdsvej. Her er der ta-le om cykelsti i fuld bredde separat fra for-tov. I den modsatte retning venter vi fortsat på cykelsti. Cykelsuperstier Også i Gentofte er man begyndt på Cykel-superstier. På ruten på Lyngbyvej er den første krydsning af en sidevej – Søgårdsvej - blevet opgraderet til cykelsupersti stan-

dard dvs. at cykelstien er ført igennem i ni-

veau, så svingende skal op over cykelstien for at krydse. Det betyder en væsentlig lave-re hastighed for krydsende biler. I krydset med Søbredden blev det desværre ikke til cykelsti i niveau. Det skyldes den meget store og tunge svingende trafik fra Lyngbyvej ned ad Søbredden. Blandt andre Københavns Kommune har modsat sig det. Det er jo et paradoks, at det ikke kan lade sig gøre, når den svingende trafik er stor, idet det jo netop er for at sikre cyklisterne mod at svingende bilister overser deres vi-gepligt, at cykelstien føres igennem. Stedet er kendt som farligt blandt både cyklister og bilister. Og det er vores erfaring, at svingen-de bilisterne faktisk er meget opmærksom-

me på ligeud kørende cyklister.

Hvidørevej rundkørslen Er under ombygning, så bilisterne ikke kan drøne igennem den med høj fart. Det er et projekt der har været undervejs i mange år. Og som sædvanlig ønsker kommunen ikke at lave den bedste løsning, men kun en halv løsning. Det skal blive spændende at se hvordan den kommer til at fungere i prak-sis. Forhåbentlig bliver det ikke ligesom med Femvejen, hvor vi skulle igennem adskillige ombygninger, der forværrede sikkerheden for cyklister, inden man tog sig sammen og lavede en god løsning inklusive vores sving-baner for cyklister.

Parkeringskorps – eller ikke Vi har i Gentofte et korps af parkeringsvag-ter; men de må stort set ikke skrive bilister for nogen form for ulovlig parkering. Efter skandalen ved parkeringskorpsets indførel-se, hvor de gik fuldstændig over gevind og fortolkede at 10m-reglen gjaldt ved enhver udkørsel og ikke kun ved sideveje (som der står i færdselsloven) er korpset blevet fuld-stændig usynligt. Det betyder, at vi nu er til-bage til massevis af parkering på cykelstier og parkering lige ud for forbudsskilte. Vi vil gerne opfordre vores lokalpolitikere til at ud-stikke nogle bedre rammer for et fornuftigt parkeringskorps, så det kan blive mere sik-

5 - lokalnyt lokalnyt - 5

kert at cykle i kommunen.

Møde med Kommunen Vi havde i midten af januar 2013 et møde med Plan og Park og Vej. Vi har ikke haft noget møde meget lang tid og forvaltningen har ikke inddraget os eller orienteret os om de nye forbedringer for cyklister. Det er vi rigtig kede af. Vi bliver stadig set på, som noget man bare springer over, når man er lidt presset på tiden. Man glemmer, at vi fak-tisk har bidraget med en række gode ud-formninger i tidligere projekter. Et forsøg på at få en dialog igang om mulighed for cykli-ster at svinge til højre for rødt lys med en skiltet løsning i en enkelt kryds, bliver fuld-stændig afvist, uden at man overhovedet forsøger at forholde sig til konkrete forhold.

Mig og min tandem(-cykel) Alle ved, hvordan en tandem ser ud. En cy-kel med to rugbrødsmotorer. Med få undta-gelser er glæder og sorger de samme som ved vanlige cykler. Hvordan man får ideen til at anskaffe en tandem står hen i det uvisse. Enkelte har et oplagt behov når den ene er svagtseende, men man kan også bare fascineres af ma-skinen, anskaffe den og se behovet vokse. Jeg har spekuleret på, hvor mange tande-mer, der kører i Danmark. At skønne efter hvor ofte vi møder én, er det ikke mange. Da vi fandt ud af, at en fabriksny tandem ko-ster fra ca 12 000 kr. og op, fandt vi en vel-holdt og ret ny, brugt til 3700 kr. Den har tre-gears Torpedonav med fodbremse og tre håndbremser, så der er nav- og fælgbremse på begge hjul. Vi har suppleret bagagebæ-reren med stativ på forhjul, så vi har fire lavthængende tasker til langture. En paraply er, i sammenfoldet tilstand, fast udstyr under sadlerne. Dynamolygte er uundværlig.

Vi bruger vores tandem til mange små ture. Juleindkøbsturen til centrum er en fast tradi-tion og med passende forholdsregler kører vi tit til selskaber, hvor det kan være rart ik-ke at skulle føre bil på hjemturen. Vi gør re-ne sightseeingture rundt i Københavnsom-rådet: Amager, Nordhavnen, Sydhavnen, befæstningsanlæggene, museer, koncerter; steder, hvor det er en lise, ikke at skulle kæmpe om parkeringspladserne. Og hvorfor så netop tandem? Enkeltcykler-ne kan da det samme! Ja og nej! På en tandem sludrer man hyg-geligt(når der ikke lige er massiv biltrafik!) og de stærkeste ben bærer det tungeste træk og bestemmer farten mens den bage-ste bærer det hun(!) kan. Der er stort set kun én vindmodstand, hvil-ket mærkes tydeligt på langture på 50 til 80 km om dagen. Jamen, er der slet ingen slanger i det Para-dis? Jo! Vores tandem er ca 230 cm lang og vejer ca 28 kg. Trækker man med den, skal man væ-re forberedt på pedalens hug i læggen, når man skal om hjørner. Det er den store af-stand mellem akslerne, der også gør snæv-re drej besværlige. Et særligt problem er DSB. I god tro har vi de seneste 5 år gjort langture rundt i Dan-mark. Vi har haft tandem med til Esbjerg, Ål-borg, Middelfart, Nyborg og Malmö og er kommet hjem til København fra Hjørring, Holstebro, Herning, Nyborg og Malmö. Overalt har vi mødt venlige og hjælpsomme DSB-ansatte. Da vi i år købte billetter og pladsbilletter til Nyborg og retur til os to og to cykler var den stakkels dame i lugen ved at gå ud af sit gode skind, da jeg nævnede, at det var en tandem. Kun fordi jeg lovede, at tage to enkeltcykler i stedet, fik jeg lov at få billetterne (til 924 kr). Den gode tro forduftede. Vi havde allerede købt overnatninger, som vi kun kunne overholde ved at køre på tandem og vi kom, som vanligt, både ud og hjem med DSB om end med dårlig samvittighed. Vi taler stadig varmt for livet på tandem. Christian Kruse-Larsen

6 - lokalnyt lokalnyt - 6

Generalforsamling 2013 i Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling Generalforsamlingen for 2013 afholdes onsdag den 27. februar kl. 19.00 på Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, 2800 Lyngby (ved Fuglevad station på Nærumbanen). Dagsorden jf. vedtægterne. Se mere på vo-res hjemmeside. Et af punkterne vil være forslag til en ved-tægtsændring, der skal sikre at vi får udvidet bestyrelsen med nogle flere medlemmer. Ved sidste års generalforsamling genvalgtes til bestyrelsen Niels Wellendorf og Einar Fel-dager Hansen. Som revisor genvalgtes Ragna. Som revisorsuppleant valgtes Hen-rik Brade Johansen. Som delegerede til landsmødet valgtes Niels Wellendorf og Svend Erik Andersen. Referat og beretning kan ses på vores hjemmeside. Ny hjemmeside Cyklistforbundet fik sidste år fornyet deres hjemmeside. Det betød også nye hjemmesi-der for alle lokalafdelingerne. Efter en lang-som start med det nye system har vi ved vo-res nye webmaster Svend Erik Andersen få-et siden godt op og stå og med aktuelle em-ner. Ud over møder og cykelture orienterer vi og-så om, hvad der sker på cykelområdet hos kommunerne, herunder hvad der behandles i de respektive Teknik- og Miljøudvalg. Du finder siden på Cyklistforbundets hjem-meside under ”Find din afdeling”. Se illustrationer i højre spalte

Gem siden som foretrukken, så har du os kun et enkelt klik væk.

Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling

7 - lokalnyt lokalnyt - 7

Rudersdal Kommune: Cykling – meget mere end VM 2011 Rudersdal Kommune igangsatte i forbindel-se med opvarmningen til VM i landevejsløb en lang række tiltag på cykelområdet. Her i 2013 bliver der to større cykelbegiven-heder. Dels en Cykel- og løbefestival i Bir-kerød Idrætscenter i weekenden 1. og 2. ju-ni, dels med et arrangement ”Cykel-Touren” den 14. september, hvor borgene bl.a. invi-teres til at cykle på indkøb. Cykel- og løbefestival i juni Den 1. og 2. juni danner Birkerød Idræts-center rammen om en publikumsmesse med to udstillings- og aktivitetsdage med en god blanding af udstilling, foredrag og aktivi-teter. Der bliver noget for alle – supermotio-nisten, hverdagsmotionisten og dem der vil hente inspiration til at komme godt i gang. Rudersdal Kommune står sammen med messearrangøren Nord-Fair for afholdelse af to dages udstilling, oplevelser og aktivite-ter i Birkerød Idrætscenter. Udover 50 udstillere, der viser nye produkter og gode har tilbud planlægges en række ak-tiviteter i og udenfor Birkerød Idrætscenter med trialshow, inspirationsforedrag om ved-ligeholdelse af cyklen, Geocaching aktivitet på cykel, cykelbane for børn og meget me-re. Rasmus Henning, Rolf Sørensen og an-dre kendte idrætsfolk og trænere har givet tilsagn om deltagelse med inspirationsop-læg på foredragsscene. Cykel-Touren i Rudersdal Hvor mange borgere i en hel kommune kan inspireres til at være med i en cykeldyst mellem kommunens fire største handelsom-råder? Det vil blive testet første gang i sep-

tember, når Rudersdal Kommune, handels-foreningerne i Birkerød, Holte, Nærum og Vedbæk samt Dansk Cyklistforbunds lokal-afdeling inviterer til åben dyst for alle på kør-te kilometer indenfor et fastlagt tidsrum på faste ruter i terrænet og på eTenzor træ-ningscykler. Konkurrencen og indsatsen på cyklerne for de fire byområder kan følges på skærme i byerne og afvikles for første gang i september. Til de to arrangementer har vi dog brug for nogle frivillige medlemmer, der kan hjælpe os med at bemande stande de forskellige steder. Og til Cykel- og løbefestivallen også nogen, der kan hjælpe til ved cykelbanen for børn. Se mere om arrangementerne på vores hjemmeside når tiden til dem nærmere sig. Man kan også se mere på Rudersdal Kom-munes hjemmeside for cykling: www.rudersdal.dk/cykling.

Gennemgangen af cy-kelstier i Rudersdal Lokalafdelingens medlem Svend Erik An-dersen har i 2011 og 2012 gennemgået cy-kelstiernes tilstand i Rudersdal Kommune i lighed med hvad vi gjorde for nogle år siden i den tidligere Søllerød Kommune. Denne gang skete det i stedet for foto med en videooptagelse af alle cykelstierne, hvor alle huller og ujævnheder mv. er anført. En rapport, med angivelse af alle huller og ujævnheder er nu afleveret til Rudersdal Kommune samen med en dvd med alle film-optagelserne. Kommunen har udtrykt stor anerkendelse af arbejdet. Nu afventer vi så at se resultaterne af arbej-det udmøntet i reparationer og ny asfalt i første omgang på de mest trængende ste-der.

8 - lokalnyt lokalnyt - 8

Nye cykelstier Birkerød Der nu ved at blive anlagt cykelstier på Tor-nevangsvej og Ludvig Jensensvej som en del af forbedringer på skolevejene. Senere i år er det meningen, at der kommer en gang- og cykel forbindelse over Nordbanen som en forlængelse af Ludvig Jensensvej. Vi havde dog i første omgang hellere set at man henviste skoleeleverne til den eksiste-rende gangtunnel lidt længere nordpå ad Tornevangsvej, og i stedet brugte pengene på en udvidelse af broen for Kajerødvej med cykelstier, der vil være til gavn for mange flere, også for skoleeleverne. Holte På Dronninggårds Alle er der kommet cykel-stier på den østligste strækning for at give mere sikkerhed for skoletrafikken. Og senere i år kommer der cykelstier på Ru-dersdalsvej, hvor de mangler. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune har nu fået an-lagt cykelstier på det manglende stykke mel-lem Jernbanepladsen og Jægersborgvej. Som bekendt er det ikke en udpræget fornø-jelse at cykle på den chaussestensbelagte centrale del af Lyngby Hovedgade. I 2006 udarbejdede kommunen et katalog over projekter for Lyngby Bymidte, hvori og-så er medtaget en cyklistvenlig belægning på Hovedgaden. Men intet er sket før nu, hvor de Radikale i forbindelse med budget-forliget for 2012 fik afsat 2,6 mio. kr. til at komme i gang med forbedringer. På grund af en langvarig projektering blev arbejdet ik-ke som først forventet udført i 2012 men bli-ver nu først udført i løbet af 2013. Desværre rækker pengene ikke til en særlig bred cy-kelvenlig belægning, kun 90 cm i bredden og på politiets foranledning ikke midt i køre-banen, men lidt inde mod højre, hvor man kommer tæt på de parkerede biler. Det lykkedes kommunen at få fjernet broste-nene i krydset Hovedgaden/Rustenborgvej

allerede i efteråret. Her mangler nu alene et nyt slidlag. Cykelsuperstier Kommunerne søgte i 2012 om støtte i de statslige puljer til etablering af cykelsupersti på Birkerødruten, men uden held. De to kommuner har nu igen ansøgt en ny pulje for cykelsuperstier. Såfremt de får tilskud, vil vi allerede i år kunne se de første arbejder på at opgradere Allerødruten (som Birkerød-ruten nu er udvidet til) på dele af Kongeve-jen mv. Rudersdal Kommune har i forbindelse med deres ansøgning samtidig foreslået, at Hel-singørruten langs Helsingørmotorvejen om-lægges således, at den fra Hørsholm føres ad Hørsholm Kongevej gennem Rude Skov til Kongevejen. Herved vil der komme cykel-stier på ruten gennem Rude Skov. Vi er me-get enige i behovet for cykelstier gennem Rude Skov, men ønsker fortsat en cykelsup-ersti langs Helsingørmotorvejen, hvor der al-lerede er sti det meste af vejen (selvom no-get af den midlertidigt er nedlagt/omlagt i forbindelse med udvidelsen af motorvejen). Men strækningen fra Gøngehusvej til Hørs-holm er ikke særlig god, og trænger netop til at blive opgraderet til cykelsupersti stan-dard. Det har vi meddelt kommunen og hå-ber de stadig vil være med til at opgradere Helsingørruten langs motorvejen til cykelsu-persti standard, således som Lyngby-Taarbæk Kommune også ønsker det.

Cykelture I 2012 havde vi nogle gode cykelture. Bl.a. i maj i samarbejde med Naturfredningsfor-eningen til Bastrup, og på Store Cykeldag til Vestskoven. I år planlægger vi som sædvanlig en tur på Store Cykeldag, der er søndag den9. juni. Vi overvejer en tur ”Rundt om København”. Endvidere vil vi lave nogle lokale cykelture, hvor vi ser på arkitekturen i Rudersdal kom-mune. Har du selv en god idé til en tur hører

9 - lokalnyt lokalnyt - 9

vi meget gerne om det. Følg med i vores cy-kelture på hjemmesiden.

Møder Lokalafdelingen afholder møder hver må-ned, hvor alle er velkomne. Møderne starter kl. 19.00 og varer maksimalt til kl. 22.00. De næste møder er: Onsdag den 27. februar generalforsamlin-gen i Fuglevad Vandmølle. Torsdag den 4. april i Birkerød, Mantzius-gården, Galleriet Mandag den 6. maj i Fuglevad Vandmølle. Mandag den 3. juni i Birkerød, Mantziusgår-den, Galleriet. Se dagsordener mv. på vores hjemmeside.

Flere aktive søges Selv om vi i afdelingen i de sidste par år har været lidt flere aktive end i en lang årrække, kan vi sagtens bruge nogen flere aktive. Det er ikke noget der behøver at tage megen tid, ofte har vi blot brug for nogen, der kan hjæl-pe med enkeltaktiviteter, som nævnt under Rudersdal Kommunens aktiviteter. Men jo flere vi er, des større chancer er der

for at vi er opmærksomme på alle hjørner af det lokale cykelliv. Og kan få gjort noget ved det. Send en mail til os eller kom til et af vo-res møder og hør nærmere.

Huller i cykelstien – el-ler dårlige forhold for cyklister i al almindelig-hed? Har du konkrete forhold omkring cykelstier-ne og vejene er du velkommen til at skrive til os. Men en anden god måde er at kontakte kommunernes tekniske forvaltning direkte. Husk så også at sende os en kopi. Du kan finde link til kommunernes sider på vores hjemmesider under fanerne for de en-kelte kommuner.

10 - lokalnyt lokalnyt - 10

Vandledningsstien som cykelsupersti

Kommunerne i Hovedstadsområdet sam-arbejder om at etablere et net af højklas-sede cykelstier med god fremkommelig-hed og komfort for cyklister og med høj grad af trafiksikkerhed og tryghed. Stier-ne kaldes Cykelsuperstier, og målgrup-pen er primært pendlere. Staten har af-sat en pulje på 189 mio. kr., hvorfra kom-munerne i Hovedstadsområdet samt Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg kan søge om tilskud til cykelsupersti projek-ter. Albertslund ruten er taget i brug som den første cykelsupersti - dog kun med delvis succes, da stien på nogle strækninger ik-ke lever helt op til konceptet. Næste cy-kelsupersti bliver Farum ruten, der ven-tes indviet april 2013. Stien krydser gen-nem Gladsaxe Kommune langs Hillerød-motorvejen.

Endnu en cykelsupersti i Gladsaxe er ak-tuel i 2013. Det er Vandledningsruten, som forløber i forlængelse af Vestvoldru-ten fra Utterslev Mose til Buddinge rund-kørsel. På billedet illustrerer Nordvand, hvordan den manglende strækning un-der Gladsaxevej kan etableres i tilknyt-ning til et klima tilspasningsprojekt, hvor ”ekstremregn” opsamles i bassiner langs

stien. Stien skal være færdig til skolestart sommer 2013 i forbindelse med skole-sammenlægningen.

Sidder din Cykelhjelm rigtigt? Det er meget glædeligt at så mange i Glad-saxe bruger cykelhjelm! Desværre sidder ikke alle hjelme korrekt på hovedet og er ordentligt spændt fast og det giver derfor en falsk tryghed. Cykelhjelmen skal placeres vandret, så pan-den beskyttes og den dækkes til ca. en fin-gerbredde over øjenbrynene. Remmene samles af to ”knapper” der skal sidde på kæbebenet lige foran øret. Den for-reste rem skal gå lodret ned og den bager-ste rem går under øret frem til samlings-knappen. Til sidst skal remmene sidde så stramt, at man max. kan få to fingrer ind mellem rem og hage. Man kan nemt teste dette; hvis man kan skubbe hjelmen bagover, så pan-den blottes, sidder hjelmen for løst. Spæn-det skal sidde lige under hagen, hvor den generer mindst. Der er stor kvalitetsforskel på hjelme og oftest følges pris og kvalitet. De dyrere modellers remme er ofte nemme-re at indstille og de bliver bedre i den ønske-de position. Husk altid at prøve hjelmen i butikken, da vores hoveder er lige så for-skellige som vores fødder! De modeller der bagi har en ”knap” hvor man kan justere størrelsen er at foretrække, da man vintertid kan have en tynd hue un-der hjelmen. Cyklistforbundet har egnede huer til dette formål. Risikoen at få en tagsten i hovedet er mini-mal, men man kan nemt komme til ”at kysse asfalten” hvis man falder af cyklen på grund af vejtekniske problem eller man bliver på-kørt af andre trafikanter. Nogle af de kedeli-ge hjerneskader kan minimeres eller helt undgås ved rigtig brug af cykelhjelm! Check din egen og dit barns hjelm allerede i

Gladsaxe afdeling

11 - lokalnyt lokalnyt - 11

dag og med jævne mellemrum fremover. Forkert:

Rigtig:

Billeder: Dansk Cyklist Forbund

God cykeltur! Benedicte Leyssac Cyklistforbundet, Gladsaxe Afdeling

Det er da nemt nok at

cykle - tror du!

Ja - det er det, når man har lært det som barn – og selv dengang tog det trods alt tid at lære. Men da havde man jo også masser af tid og man var ikke så bange for at falde - for der var jo ikke så langt ned. Der findes voksne, som ikke har lært at cyk-le som børn - og som har et stort ønske om at lære det nu, hvor de er voksne. Det gæl-der specielt voksne kvinder, som er opvok-set i lande, hvor det ikke er normalt at piger lærer at cykle - kun drengene får lov. At kunne cykle giver en stor frihed til at kun-ne komme langt omkring. Du er ikke af-hængig af at skulle med offentlige transport-midler. Selv over ganske små afstande kan det ofte tage over 1 time i transporttid, hvis man skal med forskellige busser eller tog. I 2004 startede et integrationsprojekt under Røde Kors i Gladsaxe, hvor man etablerede en cykelskole for voksne, som gerne ville lære at cykle. Der var 4 personer, der starte-de cykelskolen og i dag er der stadig 2 per-soner med fra dengang.

12 - lokalnyt lokalnyt - 12

Undervisningen foregår om søndagen, hvor vi træner 1 time fra kl. 10-11 på Ungdoms-skolen i Gladsaxe, hvor der er en trafikbane. Vi er et lille hold frivillige, der underviser – Michelle, Palle og Susanne. Vi har i gennemsnit 4-5 kvinder på holdet. Det er rigeligt, når man som regel er alene om at undervise – vi skiftes for det meste til at komme. Kvinderne kommer fra mange forskellige lande, Tyrkiet, Pakistan, Iran, Irak, Somalia m.v. De fleste har et arbejde, hvor de gør rent om morgenen. Det er vanskeligt at komme med offentlige transportmidler, selv over korte afstande i Gladsaxe kommune. Der skal skiftes bus 2-3 gange og det tager me-get lang tid bare at komme 5-7 kilometer væk. Der kan også være jobs, hvor det kræ-ves, at man kan cykle – bl.a. i hjemmeple-jen. Det kan være meget hårdt at lære at cykle, for man spænder i alle muskler, når man er bange. Det er lidt på samme måde, som når man selv cykler om vinteren, hvor det er glat – så er man også helt ødelagt i nakke- og armmusklerne, fordi man har spændt så meget. I starten får eleverne derfor tit meget ondt i nakke, arme, hænder, ben og bagdel. Cykeltræningen starter med at lære at holde balancen. Man bruger cyklen som et løbe-hjul. Det er faktisk meget hårdt for muskler-ne i benene at lave denne øvelse, så der skal holdes mange små pauser. Når man kan holde balancen, er næste trin at sidde på sadlen, at have den ene fod på den ene pedal og lære at skubbe cyklen i gang og få den anden fod op på pedalen og så dreje pedalerne rundt i den rigtige ret-ning. Det lyder nemt, men er ret svært. For nogle elever kan det være rigtig svært at dreje pedalerne i den rigtige retning og der-for må vi også engang imellem lægge os ned på jorden og lave cykeløvelser i luften. Der er lige så stor jubel fra vores side som fra elevernes, når de første gang kører nog-le få meter alene på cyklen. Og pludselig bli-ver strækningerne, som de selv kan køre, længere og længere. Det er virkelig så dej-

ligt at opleve. Og de er så stolte over, at det er lykkedes for dem. Der skal trænes og trænes og der skal læ-res at stoppe, at køre rundt i sving, vise af med hænderne, starte hurtigt, at se sig tilba-ge, færdselsregler og meget mere. Vi har lavet en lille cykelbog til hver elev, hvor vi skriver, hvad eleven har trænet og hvad der skal fokuseres på næste gang de skal til træning. Det er rigtig godt for elever-ne, så de har noget de kan tage med hjem til familien og vise. Det er også godt for os trænere, da vi ofte ikke er der samtidig. Vi har lavet et skema, hvor vi skiftes til at kom-me, da det ikke altid lige er muligt for os at komme hver søndag.

Når der trænes, bliver der også tid til at snakke med kvinderne og få indblik i deres kultur og høre om deres liv i Danmark, om deres arbejde og om deres børn. Det er me-get spændende at høre om. Vore drøm er, at blive nogle flere frivillige – så det er muligt at undervise flere kvinder, og også at kunne tage en enkelt elev med ud og træne i trafikken på veje og cykelstier. Vi har bl.a. indimellem trænet cykelruter mellem elevernes arbejde og hjem. Men det har desværre ikke været så ofte. Har du lyst til at være frivillig cykeltræner og bruge et par timer hver måned med at lære voksne at cykle eller hjælpe til med at sætte vores cykler i stand – så er vi mange, der vil

13 - lokalnyt lokalnyt - 13

blive rigtig glade - især dig selv, da det er ret fedt at hjælpe andre !!!!!

Du kan kontakte Susanne Schou på [email protected]

Cykeltur gruppen holder pause

I mange år har Gladsaxe lokalafdeling ar-

rangeret cykelture i sommerhalvåret. Der har været søndagsture, hvor der er cyklet over det meste af Sjælland og aftenture, der mere er foregået i kommunens omegn. Del-tagerantallet har varieret fra ca.30 helt ned til kun to deltagere. Fælles for turene har været en dejlig atmosfære og mange gode oplevelser! De sidste par år har det knebet gevaldigt med deltagerantallet og vi har nu besluttet at holde en pause. Det tager for-holdsmæssigt megen tid at planere, annon-cere og ikke mindst friholde datoer til turene. De planlægges allerede fra ved juletid for at annonceres i det fælles turkatalog for Stor-københavn. Heldigvis er det mit indtryk at mange andre organisationer og private grupper arrangerer cykelture i dag, så vores medlemmer kan få deres behov dækket andetsteds. Man kan også cykle med en anden afdeling af Cyk-listforbundet. Turene kan ses på Cyklistfor-bundets hjemmeside. En stor tak til alle deltagere og de forskellige turledere, som har gjort det muligt. Selv si-ger jeg tak efter 17 år dejlige år som turle-der. Benedicte Leyssac

Gladsaxe afdeling ar-rangerer Trafiklegedag på Gladsaxe Rådhus-plads lørdag d. 4. maj 2013 kl. 11 - 13.

Arrangementet er for alle børn i alderen 6 - 12 år. Medbring egen cykel samt cykelhjelm, der er obligatorisk! Arr. Gladsaxe afdeling

14 - lokalnyt lokalnyt - 14

Gladsaxe afdeling hol-der generalforsamling mandag d. 18 marts kl. 19 i Grønt Idecen-ter i Hovedbiblioteket. Dagsorden iflg. vedtægterne. Efter generalforsamlingen, vil der være dis-kussion om aktuelle emner bl. a. de kommende Cykelsuperstier. Vel mødt

15 - lokalnyt lokalnyt - 15

Billeder: Cyklistforbundet

16 - lokalnyt lokalnyt - 16

Afsender: Dansk Cyklist Forbund Rømersgade 5, 1362 København K

Efterlysning: Din lokalafdeling mangler aktive medlem-mer. Vær med til at præge din lokal afdeling og dit lokalområde - bliv aktiv i Cyklistforbun-det. Kontakt straks Benedicte Leyssac (Gladsaxe) Roger Christensen (Gentofte) Niels Wellendorf (Lyngby-Tårbæk/Rudersdal) og hør nærmere! Mvh

din lokalafdeling