LOKALPLAN 10-019

For et boligområde mellem Åhavevej og tidligere banetracé

Silkeborg

 

 

Vedtaget af Silkeborg Byråd 28. januar 2013.

Indholdsfortegnelse

Bestemmelser 1

   1. Formål 2

   2. Områdets afgræsning og zonestatus 3

   3. Områdets anvendelse 4

   4. Udstykning 5

   5. Veje, stier og parkering 6

   6. Bebyggelsens omfang og placering 8

   7. Bebyggelsens ydre fremtrædende 10

   8. Ubebyggede arealer og beplantning 12

   9. Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug 14

   10. Ophævelse af eksisterende lokalplan 15

   11. Lokalplanens retsvirkninger 16

Redegørelse 17

   Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning 18

   Lokalplanens formål og baggrund 19

   Eksisterende forhold 20

   Fremtidige forhold 22

   Miljøvurdering 25

   Lokalplanens forhold til anden planlægning 26

   Tilladelser fra andre myndigheder eller efter anden lovgivning 28

Juridiske kort 29

Hvad er en lokalplan? 30

Kommuneplantillæg 30 31

LOKALPLAN 10-019 1

1. Lokalplanens formål  

 

 

Lokalplanens formål er:

● at det eksisterende institutionsområde for børnehaven og efterskolen kan omdannes og udbygges til et boligområde,

● at ny bebyggelse mod Åhavevej får et varieret udseende og at proportionerne skalamæssigt tilpasses de tilgrænsende individuelle villaer,

● at hovedadgangen til området bliver fra Åhavevej,● at parkering primært etableres som p-kælder og● at et offentligt vejareal kan inddrages til boligformål under

forudsætning af, at der etableres en kombineret sti- og trappeforbindelse mellem Åhavevej og banetracéet.

Ad 1.1: Der kan ikke dispenseres fra lokalplanens formål.

LOKALPLAN 10-019 2

2. Områdets afgrænsning og zonestatus  

 

2.1  

Lokalplanens grænse er vist på kortbilag 1, og omfatter følgende matrikelnr.: matr.nr. 126n, 126q, 126r, 126s og offentligt vejareal 7000d, alle Silkeborg Markjorder, samt parceller der efter den 24. august 2012 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område.

2.2  

Lokalplanen ligger i byzone.

LOKALPLAN 10-019 3

3. Områdets anvendelse  

 

3.1  

Lokalplanområdets anvendelse fastlægges til boligformål.

Byggefelterne A, B, C, D, E og F må kun anvendes til boligbebyggelse i form af etage- og rækkehusbebyggelse.

For byggefelt E og F gælder dog, at der kan tillades opført 2 fritliggende parcelhuse.

Byggefelt G må kun anvendes til et fritliggende parcelhus.

 

LOKALPLAN 10-019 4

4. Udstykning  

 

4.1  

Inden for området må der ikke ske udstykning, dog kan der tillades arealoverførsler og sammenlægninger.

Undtaget er matr. nr. 126 r Silkeborg Markjorde. Ved benyttelse af ejendommen alene til åben lav bebyggelse vil ejendommen kunne tillades opdelt i 2 grunde. Ved udstykning i 2 grunde skal der etableres fælles adgangsvej fra Åhavevej.

Ad 4.1: Der er fastsat bestemmelser om udstykning for at tilgodese § 10A i Byggeloven. Hvis området skal udstykkes, skal ejendommenes del af etagearealet, parkeringspladser, opholdsarealer, adgang til fælles forsyningsledninger m.m. tinglyses på ejendommene.

LOKALPLAN 10-019 5

5. Veje, stier og parkering  

 

5.1  

Der udlægges areal til nye veje og stier, parkeringspladser og manøvrearealer inden for byggefelterne som vist på kortbilag 2.Veje, stier, parkeringspladser og manøvrearealer udlægges og anlægges efter vejlovgivningens regler.

5.2  

Ved vejtilslutninger skal der etableres hjørneafskæringer, jf. § 39 i lov om offentlige veje ( jf. lovbek. nr. 1048 af 3. november 2011). Der skal også sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler.

Der skal være vendemulighed for lastvogne og personbiler som vist på kortbilag 2.

Ad 5.2: Vedrørende udformningen af vendepladser henvises til Vejdirektoratets publikation: "Byernes trafikarealer, hæfte 9. Anlæg for parkering og standsning m.v." 

Vendepladsen etableres delvist uden for lokalplanområdet i forbindelse med den fremtidige planlagte vejlukning ved Christian 8.s Vej, som nævnt i redegørelsen.

5.3  

Eksisterende offentligt vejareal, som vist på kortbilag 1, kan nedlægges under forudsætning af, at der etableres en ny stiadgang a-b som vist på kortbilag 2.

5.4  

Lokalplanens byggefelter, med undtagelse af byggefelt G, skal have vejadgang fra Åhavevej. Byggefelt G skal have vejadgang fra området ved banetracéet.

Vejadgange skal i princippet placeres som vist på kortbilag 2.

Adgangsvejen til parkeringskælderen skal etableres som dobbeltrettet vej til personbiltrafik j.fr. vejreglerne. Gennemkørselsvej til evt. betjening af matr. nr. 156 d Silkeborg Bygrunde skal etableres som dobbeltrettet vej til personbiltrafik j.fr. vejreglerne.

5.5  

Stien a-b med principiel placering, som vist på kortbilag 2, udlægges med en bredde på 3,0 m.

 

 Ad 5.5: Før stien a-b må tages i brug, skal der etableres bøgehæk/bøgepur mod matr. nr. 126 a Silkeborg Markjorde. 

5.6  

Al parkering skal ske inden for lokalplanområdet.

Der skal anlægges mindst 1 p-plads pr. bolig for etage- og rækkehusbebyggelse.

Der skal anlægges mindst 2 p-pladser pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse.

Antallet af handicappladser bestemmes i henhold til bygningsreglementets bestemmelser med tilhørende anvisninger.

Parkeringspladserne skal fortrinvist etableres helt eller delvist som p-kælder, under dæk eller ved en integrering med bebyggelsen.

 

LOKALPLAN 10-019 6

5.7  

Der skal anlægges mindst 4 cykel p-pladser pr. bolig.

Cykel p-pladser skal så vidt muligt placeres i forbindelse med bilparkeringspladserne.

5.8  

Inden for lokalplanområdet er det fra kl. 20.00-06.00 ikke tilladt, at parkere eller henstille:

● biler med tilladt totalvægt over 3.500 kg.● biler med tilladelse til mere end otte passagerer samt● større anhængere såsom sættevogne, campingvogne, både og

lignende.

Ad 5.8: Bestemmelsen kan dog fraviges ved særlige arrangementer efter tilladelse fra Silkeborg Kommune.

 

LOKALPLAN 10-019 7

6. Bebyggelsens omfang og placering  

 

6.1  

Det maksimale etageareal må ikke overstige:

● 4000 m2 for byggefelterne A-D ● 1330 m2 for byggefelt E-F ● 300 m2 for byggefelt G, heraf et bebygget areal på max. 190

m2

Parkering under dæk er undtaget herfor.

Ad 6.1: De angivne etagearealer svarer til en samlet bebyggelsesprocent inden for lokalplanområdet på ca. 125 %, bortset fra byggefelt G.

6.2  

Al bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 2 viste byggefelter A-G.

Bebyggelse i byggefelt C skal på mindst ét sted placeres med facadelinjen trukket tilbage til den på kortbilag 2 viste variationslinje.

Terrasser over terræn, altaner og karnapper og lignende kan overskride byggefelterne mod Åhavevej med op til 2 meter målt vinkelret fra facaden.

Ad 6.2: Variationslinjen skal sikre at facaden brydes ved at trække den væk fra Åhavevej på dele af bebyggelsen. Dette skal, sammen med bestemmelser om variation i materialevalg mv. sikre et varieret udtryk i bebyggelsen set fra Åhavevej.

6.3  

Bebyggelsen skal opføres efter følgende krav (Koter angivet i DVR90):

Byggefelt A: max. 5 etager med en bygningshøjde på max. 16 meter målt fra kote 24.00.

Byggefelt B: max. 4 etager med en bygningshøjde på max. 14 meter målt fra kote 23,50.

Byggefelt C: max. 3 etager med en bygningshøjde på max. 11 meter målt fra kote 22,50.

Byggefelt D: max. 2 etager med en bygningshøjde på max. 8,5 meter målt fra kote 22,50.

Byggefelt E: max. 2 etager med en bygningshøjde på max. 8,5 meter målt fra kote 23,00.

Byggefelt F: max. 3 etager med en bygningshøjde på max. 11 meter målt fra kote 26.50.

Byggefelt G: max. 2 etager med en bygningshøjde på max. 8,5 meter målt fra kote 29,00.

Under byggefelterne A-F kan der etableres en helt eller delvist nedgravet p-kælder.

Ad 6.3: Det er hensigten med højdebestemmelserne at sikre en terrassering af bebyggelsen således at den tilpasses henholdsvis den høje bebyggelse og terrænspringet mod banetracéet og den varierede og lavere villabebyggelse på Åhavevej.

Den eksisterende hovedbygning for efterskolen, som i den nordøstlige hjørne har en facadehøjde på 12,8 m og 16,4 m til tagryg, kan ombygges med samme eksisterende højde.

6.4  

Ved nybyggeri skal der minimum udarbejdes en samlet plan for henholdsvis det sammenhængende byggefeltsområde A, B, C og D og det sammenhængende byggefeltsområde E og F.

De 2 sammenhængende byggefeltsområder kan sammenbygges over skel som vist på kortbilag 2. Sammenbygning og byggeri

Ad 6.4: I en samlet plan skal der redegøres for:

● placering af boligbebyggelsen og evt. fællesbygninger og tilhørende private- og fælles

LOKALPLAN 10-019 8

nærmere skel end 2,5 m forudsætter imidlertid accept fra ejerne af byggefelt A og F.

opholdsarealer,● placering af

tilbygningsmuligheder, set i sammenhæng med en udnyttelse af det maksimale etageareal,

● placering af carporte/garager og småbygninger,

● terrænreguleringer,● udstykningsplan (§10a i

byggeloven),● bygningsprofiler, facader og

materialevalg

Under afsnit 7 om ydre fremtræden er der fastlagt bestemmelser, så bebyggelsen for de to sammenhængende byggefeltsområder får samme arkitektoniske udtryk.

6.5  

Bebyggelsen skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning, el, vand og kloakering efter de enkelte forsyningsvirksomheders til enhver tid gældende regler.

Ad 6.5: Såfremt bebyggelsen opføres som lavenergibyggeri fritages denne fra tilslutningspligten til den kollektive varmeforsyning jf. Planlovens § 19, stk. 4. Lavenergibyggeri betyder, at byggeriet opfylder klassifikationskravene til lavenergibyggeri i Bygningsreglementet, der er gældende på byggetidspunktet.

6.6  

Boligbebyggelse og anden støjfølsom bebyggelse skal støjmæssigt sikres, så det indendørs støjniveau i opholdsrum opfylder kravene fastsat i Bygningsreglementet.

Udformningen af boligens facader skal således ske, så det maksimale støjniveau indendørs ikke overstiger Lden 46 dB(A), når

vinduerne er åbne. Der henvises desuden til Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4, 2007 " Støj fra veje".

Ad 6.6: Støjsikring kan f.eks. ske med særlig afskærmning uden for vinduet eller særligt isolerende konstruktioner. Boliger kan f.eks. orienteres så der så vidt muligt er opholds- eller soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden.

LOKALPLAN 10-019 9

7. Bebyggelsens ydre fremtrædende  

 

7.1  

Ny bebyggelse inden for byggefelterne A-F skal have samme arkitektoniske udtryk. Et eksempel på dette er vist på kortbilag 3.

Flade tagflader skal opføres som levende grønne tage eller anvendes til taghaver / tagterrasser.

Tagflader for ny bebyggelse som ikke anvendes til taghaver og begrønning, skal gives en ensidig taghældning på minimum 15 grader der, så vidt muligt, orienteres mod syd. På disse tagflader kan der opsættes solceller/solfangere. Undtaget for denne bestemmelse er byggeri inden for byggefelt G.

Taghaver og tagterrasser skal på steder, hvor der kan opstå indbliksgener i forhold til naboer og underboer, trækkes væk fra facaden og adskilles fra denne med højbede eller begrønnede flader.

På tagflader må der ikke anvendes blanke, reflekterende tagmaterialer med et glanstal over 20. Dog må der opsættes solfangere, solcelleanlæg og tagvinduer.

Ad 7.1: Bestemmelsen skal sikre, at ny bebyggelse for henholdsvis grunden for Silkeborg Efterskole og institutionen Arnen får et ensartet arkitektonisk udtryk mod især Åhavevej uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse.

Et levende grønt tag er et tag med planter som yderste tagbeklædningslag. De fleste grønne tage er enten beplantet med græs eller stenurter.De grønne tage skal bidrage til, at bebyggelsen falder ind i landskabet og samtidigt give området en særlig karakter med høj rekreativ værdi.

Materialer betegnes som blanke og reflekterende, når de har en glans, som svarer til en malet overflade med et glanstal over 20.

7.2  

Ny bebyggelse skal opføres med et varieret materialevalg og volumen, så der kan opnås et arkitektonisk samspil med de tilgrænsende individuelle villaer på Åhavevej og efterskolens gamle hovedbygning.

Facaderne mod Åhavevej skal udføres i en variation af tegl, pudsede og/eller malede flader eller beton. Mindre facadepartier kan beklædes med andre materialer. Efterskolens gamle hovedbygning er undtaget herfor.

For hele lokalplanområdet gælder det, at udvendige bygningssider, herunder tage og sokler, kun må fremtræde i farver dannet af sort, hvid eller jordfarver (som vist på farvekort med angivelse af farvenumre (NCS system)).

På udvendige bygningssider må blanke og reflekterende materialer kun anvendes til vinduer, solfangere og solceller.

Ad 7.2: Variationen i facaden sikres ved bl.a. at kræve tilbagetrækning af facaden på udvalgte steder, forskellige materialer og et varieret farvevalg.

NCS-farvebetegnelser er et logisk farvesystem til at beskrive farver. En farve angives i systemet som fx: S2030-Y90R, hvor 20 angiver sortheden i %, 30 kulørtheden, og Y90R farvens kulørttone. Dvs. at der i lokalplanområdet skal anvendes farver der har en NCS farvekode som starter med S70 eller højere. Ved gråtoner forstås kulørtneutrale farver, som fx: angives S4000-N, S5000-N osv.

Bestemmelsen skal sikre at bebyggelsen fremstår afdæmpet i forhold til omgivelserne.

 

7.3  

På efterskolens gamle hovedbygning i byggefelt A må kviste ikke gives en bredde på mere en 1,5 meter pr. stk.

Altaner på efterskolens gamle hovedbygning i byggefelt A må altaner ikke gives en bredde på mere end 1,5 meter pr. stk.

Altanernes værn skal udføres, så de fremstår transparente.

Altangange på efterskolens gamle hovedbygning i byggefelt A skal placeres på bygningens vestside, så de ikke er synlige fra Åhavevej.

 

LOKALPLAN 10-019 10

 

 

7.4  

I området må ingen form for kommerciel skiltning eller reklamering finde sted.

7.5  

Individuelle antenner herunder parabolantenner må ikke være synlige for naboer og skal placeres, så overkant antenne/parabol ikke er højere end 0,50 m over tagryg. Parabolantenner må maksimalt have en diameter på 1 meter.

 

7.6  

Solfangere og solceller skal enten indarbejdes som elementer i facaden eller som integreret del af tagfladen med samme hældning som tagfladen. Elementerne skal samles på tagfladen for at give et så enkelt udtryk som muligt.

Ad. 7.6: Eksempel på solfanger i facade.

LOKALPLAN 10-019 11

8. Ubebyggede arealer og beplantning  

 

8.1  

Ubebyggede arealer, der ikke anvendes til parkering, veje, stier, terrasser, haver og øvrige anlæg skal anvendes til grønne opholdsarealer.

Forarealet, herunder terasser mellem Åhavevej og ny bebyggelse, skal i princippet fremstå i niveau med eksisterende fortov for Åhavevej.

Ad 8.1: Bestemmelsen for forarealet langs Åhavevej skal sikre karakteren af forhaver som kendetegner området for Åhavevej.

8.2  

Til bebyggelsen inden for lokalplanområdet skal der udlægges udendørs opholdsarealer svarende til minimum 10 % af de samlede boligareal.

Opholdsarealer kan anlægges som tagterrasser, taghaver, altaner, på terræn samt på dæk over eventuelle p-kældre.

 

 

 

Ad 8.2: Fælles opholdsarealer og arealer i tilknytning til boligen skal være velbeliggende med gode solforhold.

Det forudsættes, at ejerne anlægger fællesarealer og afskærmende foranstaltninger. Når der er etableret en ejerforening overgår drift og vedligeholdelse af fællesarealer og afskærmende foranstaltninger til denne.

8.3  

Der må ikke plantes træer, der udvokset når en højde på mere end 10 m.

 

8.4  

Arealerne skal anlægges efter en samlet plan, som beskriver flg.:

● anvendelse ● indretning og udtryk (placering af overskudsjord) ● beplantning (typer, højder, skyggegivende o.lign.) ● belægning ● udstyr (legeredskaber, bænke, bålsteder, skilte,

affaldspladser, flagstænger o.lign) ● belysning ● pleje og drift

Planen skal godkendes af Silkeborg Kommune.

Ad 8.4: Når der indgås aftaler om byggemodning skal der samtidigt laves aftaler om tidspunkt og økonomi for anlæg af fællesarealer og afskærmningsforanstaltninger. Hvis plantetidspunktet er uheldigt, kan dette udskydes til efteråret, mod sikkerhedsstillelse i form af indbetaling af et nærmere aftalt beløb, der indsættes på en spærret konto.

8.5  

Levende hegn mod færdselsarealer, skel og fællesarealer skal plantes 0,3 m inde på egen grund.

I vejskel mod Åhavevej må hegning kun udføres som hækbeplantning med en højde på op til 1,5 meter.

I tilknytning til skel mod nord skal der etableres en bøgehæk/bøgepur, som skal holdes i en højde på min. 1,8 m.

Øvrige hegn skal udføres som levende hegn med en højde på op til 1,8 meter. Det levende hegn kan suppleres med trådhegn, der dog ikke må være højere end det levende hegn, når det har nået den

Ad 8.5: Levende hegn kan suppleres med trådhegn der dog ikke må være højere end det levende hegn, når dette har nået den ønskede højde.

Bestemmelsen om bøgehæk/bøgepur skal forebygge gener for ejendommen Åhavevej 40 (matr. nr. 126 a Silkeborg Markjorde).

LOKALPLAN 10-019 12

ønskede højde.

8.6  

Det samlede befæstede og bebyggede areal må ikke overstige 50 % af den enkelte grunds areal i byggefelt E, F og G.

Ad 8.6: Bestemmelsen fastlægges ud fra klimahensyn, således at udstrækningen af befæstede arealer begrænses for at minimere generering af overfladevand, der skal bortledes.

8.7  

Ved placering og udformning af udendørs opholdsarealer skal det sikres, at det beregnede ækvivalente støjniveau påført fra trafik overholder de generelle rammebestemmelser i Kommuneplan 2009-2020.

Ved lokalplanens udarbejdelse må støjniveauet således ikke overstige Lden 58 dB(A) - både ved facaderne og på de udendørs opholdsarealer, medmindre særlige forhold taler for en lempelse.

8.8  

El-ledninger og andre kabler må kun fremføres som jordkabler.

8.9  

Der skal udlægges areal til indretning af plads til opsamling af affald herunder genanvendeligt affald for hver ejendom inden for byggefelterne. Placering, indretning og adgang til pladsen skal ske i henhold til gældende regulativer.

Ad 8.9: Der kan alternativt indrettes en fælles plads for flere ejendomme. Placering og indretning af en sådan fælles plads skal aftales med Silkeborg Forsyning A/S.

8.10  

Overskudsjord fra byggemodningen af området må påfyldes arealerne før området beplantes. Jorden skal udlægges så terrænet fremstår i bløde og varierede landskabsformer med en maksimal højde på 1 meter over naturligt terræn, samt maksimal hældning svarende til 1 på 3. Terræn indenfor 0,5 meter fra naboskel må ikke ændres.

Efter byggemodning må der højest foretages terrænreguleringer på +/- 0,5 meter. Terræn indenfor 0,5 meter fra naboskel må ikke ændres.

Ad 8.10: Bestemmelsen skal sikre, at opholdsarealer etableres minimum i samme kote som Åhavevej for at undgå at vejvand løber ind på grunden.

LOKALPLAN 10-019 13

9. Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug

 

 

9.1  

Ny bebyggelse inden for hhv. byggefelterne A-D og byggefelterne E-F må ikke tages i brug før:

● Bebyggelsen er tilsluttet fælles forsynings- og ledningsanlæg jf. § 6.5,

● Veje, stier samt fælles adgangs- og parkeringsarealer er etableret jf. § 5.4,

● Fælles grønne friarealer er anlagt og beplantet jf. § 5 og § 8, eller der foreligger en godkendt plan for områderne med tidsfrister for etablering,

● Der er etableret afskærmende bøgehæk/bøgepur mod nord jf § 8.5,

● Det ved beregninger er godtgjort, at de gældende støjkrav kan overholdes jf. § 8.7.

Såfremt en bebyggelse ikke opføres under ét, skal der til hver udbygningsetape være anlagt en tilsvarende del af fællesarealerne.

LOKALPLAN 10-019 14

10. Ophævelse af eksisterende planer  

 

10.1  

Følgende servitutter (dele af servitutter) inden for området er i strid med lokalplanens bestemmelser, og aflyses i henhold til Planlovens § 15, stk. 2 nr. 16 ved lokalplanens vedtagelse:

Servitut om forbud mod afhændelse samt forbud mod andet brug end husholdnings- og håndarbejdsskole tinglyst d. 21. oktober 1996 på matr.nr. 126q, 126n og 126s Silkeborg Markjorder ophæves fsva. bestemmelsen lydende: ” På ejendommen må drives husholdnings- og håndarbejdsskole. Enhver overgang til anden anvendelse – det være sig helt eller delvist – kræver Århus Amts skriftlige tilladelse”. Servituttens øvrige ordlyd bevares.

Ad 10.1: Ifølge planlovens § 15 kan der i en lokaslplan optages bestemmelse om ophør af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter.

LOKALPLAN 10-019 15

11. Lokalplanens retsvirkninger  

 

11.1  

Ifølge planlovens § 18 gælder lokalplanens bestemmelser fra den dag, det er offentliggjort, at byrådet har vedtaget planen endeligt. Herefter må ejendomme i lokalplanområdet kun bebygges, udstykkes og i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planen.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

Byrådet kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen, jfr. planlovens § 47.

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en eventuel dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation, og der skal gives mindst 14 dages frist til at fremkomme med eventuelle bemærkninger herom. Først herefter kan byrådet ifølge § 19 i planloven give dispensation.

Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved at tilvejebringe en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. planlovens § 18.

Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen jf. ovenfor.

Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven.

LOKALPLAN 10-019 16

LOKALPLAN 10-019 17

Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning

Lokalplanområdet afgrænses som vist på lokalplanens kortbilag 1 og omfatter et areal på ca. 4.580 m2 der ligger centralt i Silkeborg. Lokalplanområdet ligger i byzone og omfatter matrikel nr. 126n, 126q, 126r, 126s samt offentligt vejareal 7000d alle Silkeborg Markjorder.

Lokalplanområdet grænser mod øst op til Åhavevej og dens varierede villabebyggelse. Mod vest til et tidligere banetracé til Silkeborg Parpirfabrik. Langs skellet for banetracéet ligger et supermarked.

Lokalplanområdet set fra nord.

LOKALPLAN 10-019 18

Lokalplanens formål og baggrund

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske om at muliggøre en omdannelse af området til boligformål. Ønsket bunder i at den eksisterende efterskole ligger indeklemt og ikke har tilstrækkelige udvidelsesmuligheder, ligesom institutionen Arnen ikke er tidssvarende. Begge institutioner ønsker derfor på sigt at fraflytte området. For efterskolens areal er der derfor udarbejdet et projekt omfattende ca. 30 nye boliger med tilhørende p-kælder for ca. 30 biler.

Formålet med lokalplanen er således at muliggøre en omdannelse af området fra offentlige formål til boligformål, at sikre en hensigtsmæssig betjening af området fra Åhavevej samt at sikre, at ny bebyggelse i området gives proportioner og en variation, der spiller sammen med den eksisterende boligbebyggelse på Åhavevej.

Lokalplanen skal ligeledes sikre, at der etableres en stiforbindelse igennem lokalplanområdet, så Åhavevej forbindes med stien på det gamle banetracé vest for lokalplanområdet, hvorved det eksisterende vejareal kan nedlægges og inddrages til boligformål.

 

 

LOKALPLAN 10-019 19

Eksisterende forhold

Lokalplanområdet ligger centralt i Silkeborg og domineres af efterskolens bygninger, hvoraf hovedbygningen på 4 etager med udnyttet tagetage, set fra Åhavevej, er den mest markante. Hertil kommer en række mindre bygninger med villakarakter, herunder den kommunale institution ”Arnen” i den sydlige del af lokalplanområdet, en eksisterende villa nord for denne og en villa i områdets sydlige del. Arnen og villaen nord for denne, er udlagt til offentligt formål, men ønskes omdannet til boligfomål. Lokalplanområdets visuelle udtryk afspejler områdets anvendelse til institutionsformål og er således disponeret med p-arealer, legepladser og øvrige opholdsarealer for områdets brugere.

 

Institutionen Arnen og Silkeborg Efterskole set fra Åhavevej

Området ligger på kanten af højdedraget op mod midtbyen og efterskolens hovedbygning optager et terrænspring svarende til næsten to etager. På østsiden – mod Åhavevej – skråner terrænet ned mod Remstrup Å og mod vest stiger det kraftigt op mod Christian 8.s Vej og midtbyen. På skråningen, med adgang fra lokalplanområdet, ligger det gamle banetracé, som benyttes som sti.

Tilkørslen til lokalplanområdet sker på nuværende tidspunkt henholdsvis fra Åhavevej mod øst og Christian 8.s Vej mod vest.

LOKALPLAN 10-019 20

 

Villaen, Christian 8.s Vej 4 set fra banetracéet

Silkeborg Efterskoles markante hovedbygning fra 1897 har en fortid som kursted og husholdningsskole. Bygningen er i volumen og form værd at bevare og vil derfor blive nænsomt ombygget til boliger. Bygningen er bygget ind i skrænten og fremstår derfor som en 2 etagers bygning med udnyttet tageetage mod banetracéet. Mod Åhavevej fremstår den med 4 etager med udnyttet tagetage.

Ingen bygninger i området har en bevaringsværdi mellem 1 og 3 jf. kommuneplanens og kommuneatlassets udpegning af bevaringsværdige bygninger.

Silkeborg Efterskole set fra banetracéet

LOKALPLAN 10-019 21

Fremtidige forhold

Lokalplanen muliggør en omdannelse af området til boligformål med byggeri i op til 5 etager.

Lokalplanområdet opdeles i byggefelterne A-G.

Byggefelterne A-D omfatter efterskolens område, matrikel nr. 126n og 126q samt vejmatrikel 7000d.

Byggefelt E-F omfatter børneinstitutionen Arnens område, matrikel nr. 126r.

Byggefelt G omfatter en villa, som pt. anvendes af efterskolen, matrikel nr. 126s.

Byggefelterne A, B, C, D

Inden for byggefelterne A-D må der bygges op til 4000 m2 etageareal + p-kælder, svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 125 %.

Byggefelterne skal sikre en hensigtsmæssig placering og terrassering af den nye bebyggelse på efterskolens grund, således at den højeste del af bebyggelsen visuelt kobler sig på den eksisterende 4-5 etagers bygning i området og derefter terrasseres ned mod Åhavevej. Derved tilpasses bebyggelsen den blandede villabebyggelse på Åhavevej og den store gamle hovedbygning og det stejle terrænspring mod det gamle banetracé.

 

 

Snit - eksempel på terrassering mod Åhavevej

Efterskolens gamle hovedbygnings volumen og form er et markant element i området og skal bevares og respekteres. Derfor indeholder lokalplanen bestemmelser om at ny bebyggelse ikke må overstige højden på den. Lokalplanen muliggør dog en ombygning og renovering af bygningen, således at der kan indrettes tidssvarende og attraktive boliger i den.

Ombygningen af den gamle hovedbygning skal dog respektere bygningens historie og ønsket om at bevare den som volumen i området. Derfor vil bearbejdningen af facaden være forholdsvis enkel. Nye altaner skal have en størrelse og udformning der fremstår næsten transparent og respekterer den eksisterende bygnings arkitektur. Dette vil gå igen ved eventuelle kviste i tagetagen. Herved kan bygningen tilføres et moderne islæt uden at miste sin identitet som en markant bygning i området.

Den nye bebyggelse samles omkring et fælles opholdsområde, som etableres delvist på taget af en ny p-kælder og delvist på terræn. Boligbebyggelsen kombinerer to boligtyper - rækkehuse og lejligheder. Bebyggelsen forener den store skala i den eksisterende hovedbygning, med sine 4 etager plus tagetage, og områdets villaer, på 1,5-2 etager. Bebyggelsen trapper ned fra 5 etager mod øst mod skrænten, til 2-3 etager mod de omkringliggende villaer, således at skalaen tilpasses hhv. den gamle høje hovedbygning og den varierede villabebyggelse på Åhavevej.

Der lægges vægt på at den nye bebyggelse skal fremstå som en varieret bebyggelse på trods af at der er tale om en sammenhængende bebyggelse. Derfor indeholder lokalplanen bestemmelser om variation i materialevalget og om tilbagetrækning af dele af bebyggelsen mod Åhavevej.

Tagfladerne er en bygnings 5. facade og særligt i et byggeri, som udformes med forskudte bygningsvolumener, bliver de eksponeret. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelser om at tagfladerne dels skal begrønnes og derved være med til at forsinke regnvand samtidig med at de fremstår som smukke grønne flader og/eller dels anvendes til placering tagterrasser/-haver. Tagfladerne kan således både tillægges en bæredygtig, en æstetisk

LOKALPLAN 10-019 22

og en funktionel funktion.

De øverst beliggende tagflader, der ikke kan anvendes til taghaver og begrønning gives en hældning mod syd, både for at variere bebyggelsens udtryk og for at optimere muligheden for opsætning af solceller.

Bebyggelsen disponeres således med tagterrasser og/eller terrasser i terræn til hver bolig. Terrasserne trækkes tilbage fra facaden de steder, hvor der kan forekomme indbliksgener i forhold til naboer og underboer. Arealet imellem terrasserne og facadekanten anvendes til taghaver i form af højbede, der kan anvendes til f.eks. urtehaver. Herved skabes der en afstand til facadekanten, således at direkte indbliksgener minimeres, selv på de steder, hvor afstanden til skel er forholdsvis kort.

Byggefelt E-F

Inden for byggefelt E og F må der bygges op til 665 m2 i grundplan og op til 1330 m2 etageareal, svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 125 %.

Den eksisterende institution Arnen er med sine tre etager utidssvarende og upraktisk som børneinstitution. Derfor ønsker Silkeborg Kommune på sigt at finde en ny placering til den og afhænde bygningen. Lokalplanen muliggør derfor en omdannelse af den gamle villa til boligformål, enten ved en gennemgribende renovering af villaen eller i form af nybyggeri.

For ny bebyggelse giver lokalplanen mulighed for enten at opføre 2 villaer eller at opføre en sammenhængende etagebebyggelse som skal have samme arkitektoniske udtryk som ny bebyggelse på grunden for efterskolen.

Lokalplanen udlægger derfor 2 byggefelter og fastlægger et maksimalt bebygget grundareal og etageantal samt bestemmelser vedr. materialevalg, vejadgang mv. Endvidere kan ny bebyggelse hhv. på grunden for efterskolen og børneinstitutionen sammenbygges med henblik på f.eks. fælles adgang til elevator.

 

Illustration - eksempel på bebyggelse set fra Åhavevej

Byggefelt G

Inden for byggefelt G må der bygges op til 190 m2 i grundplan og op til 300 m2 etageareal.

Villaen er pt. i kommuneplanen udlagt til offentlige formål og anvendes af Efterskolen til skoleformål. Villaen ønskes afhændet til boligformål. Lokalplanen forudsætter, at villaen bevares inden for de nuværende rammer og udlægger derfor et byggefelt svarende til villaens nuværende størrelse og fastsætter bestemmelser om materialevalg, der afspejler villaens nuværende karakter.

ParkeringI byggefelt A-D skal parkering ske på egen grund og primært placeres centralt i bebyggelsens centrale gårdmiljø. Lokalplanen muliggør etablering af en parkeringskælder i bebyggelsens underetage med tilkørsel fra Åhavevej. Parkeringskælderen kan placeres under boligfløjene og under et dæk i bebyggelsens centrale gårdmiljø. Dækket kan således anvendes til opholdsareal for bebyggelsens beboere.

LOKALPLAN 10-019 23

Også i byggefelt E-G skal parkering ske på egen grund enten i terræn eller under bygningen.

Materialer Den eksisterende bebyggelsen på Åhavevej består af en varieret samling af villaer i forskellige materialer, udformninger og farver. For at den nye bebyggelse matcher og supplerer dette, indeholder lokalplanen bestemmelser som skal sikre en variation i materialevalget i facaderne – primært mod Åhavevej. Der skal således anvendes en variation af tegl, pudsede og/eller malede facader og beton som primær facadebeklædning. Herudover kan mindre facadepartier beklædes med træ, fibercement, stål, glas, aluminium og lignende ikke reflekterende materialer.

Ny bebyggelse i stedet for Arnen skal opføres med ét af de ovennævnte materialer som primær beklædning. Herved vil hele lokalplanområdet komme til at fremstå som et varieret område i harmoni med resten af Åhavevej.

Villaen vest for institutionen Arnen forudsættes bevaret, men skal, hvis den nedrives og genopføres, opføres med ét af de ovennævnte materialer som primær beklædning.

For at understøtte bebyggelsens bæredygtige profil, giver lokalplanen desuden mulighed for at der opsættes solceller som en integreret del af facaden – f.eks. som altaninddækning.

Bæredygtige tiltagIsær for det nye boligbyggeri påregnes der indarbejdet bæredygtige løsninger, herunder sydvendte tage med henblik på at integrere solpaneler i tagfladen, mulighed for at integrere solceller i facaden, mulighed for begrønning af tage, etablering af taghaver/-terrasser som kan forsinke regnvand samt foranstaltninger for nedsivning af regnvand på egen grund.

Veje og stierLokalplanområdet vejbetjenes fra Åhavevej, som har forbindelse til Christian 8.s Vej. Christian 8.s Vej forudsættes opgraderet som en væsentlig adgangsvej til bymidten. På sigt forventes derfor lukning af mindre sideveje, herunder den nuværende mindre stikvej ved banetracéet der ligger umiddelbart nord for politistationen.

Der kan etableres to overkørsler fra Åhavevej - én til byggefelt E-F i den sydlige del af lokalplanområdet og en til byggefelt A-D i den nordlige del af lokalplanområdet som vist principielt på kortbilag 2. Byggefelt G vejbetjenes fra området ved banetracéet.

Den eksisterende vejforbindelse på tværs af grunden forudsættes nedlagt. Der gives dog fortsat mulighed for at etablere en vejforbindelse på tværs af grunden til eventuel betjening af en p-kælder under en mulig ny bebyggelse på Christian 8.s Vej hvis den på sigt ændres fra supermarked til boligformål. Vejforbindelsen er vist principielt på kortbilag 2.

For at sikre fremtidig vendemulighed for renovationsvogne reserveres der plads til en vendeplads på vestsiden af den gamle hovedbygning som vist på kortbilag 2. Herved er der sikret et væsentligt grundlag for lukning af den nuværende stikvej fra Christian 8.s Vej, som bl.a. vejbetjener Christian 8.s Vej 2d, 4 og efterskolen, som har hovedadressen Åhavevej 44 og 46 – vejudlægget for stikvejen er fastlagt over ejendommene Christian 8.s vej 2d og 4 og Åhavevej 44-46 – se lokalplanens kortbilag 1.

Lokalplanen reserverer plads til en ny stiforbindelse langs med lokalplanområdets nordlige afgrænsning. Stien skal forbinde Åhavevej med stien på det gamle banetracé vest for lokalplanområdet.

Fællesarealer / ubebyggede arealerBebyggelsen i byggefelterne A-D får karakter af en varieret karrebebyggelse, dog i en mindre skala, og skal derfor etableres fælles opholdsarealer centralt i bebyggelsens gårdmiljø. Hertil kommer tagterrasser, altaner og terrasser i terræn til de enkelte boliger. Der skal etableres opholdsarealer svarende til 10 % af boligarealet i bebyggelsen.

Til bebyggelsen i byggefelt E-G skal der etableres grønne opholdsarealer omkring bygningerne.

Lokalplanområdets terræn skråner mod Åhavevej. For at sikre en terrassering for den nye bebyggelse mod Åhavevej fastlægges koterne for de enkelte byggefelter i forhold til eksisterende terræn. Med udgangspunkt i koterne er der fastlagt maksimale bygningshøjder.

LOKALPLAN 10-019 24

Miljøvurdering

Lokalplanen er screenet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen er sket efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer §3, stk. 1 nr. 3.

På baggrund af screeningen vurderes det, at planen ikke skal miljøvurderes. Baggrunden er at der i lokalplanen er  indarbejdet bestemmelser for sikring af adgangsforholdene i forhold til den fremtidige overordnede vejplanlægning. Ligeledes er der bestemmelser om nybyggeriets tilpasning i forhold til omgivelserne. Endvidere har efterskolens hovedbygning kulturhistorisk interesse. Ombygning skal derfor ske med respekt for bygningens oprindelige benyttelse som husholdningsskole.

LOKALPLAN 10-019 25

Lokalplanens forhold til anden planlægning

Silkeborg Kommuneplan 2009-2020

Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 10-O-05 og 10-B-120.

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, som fortrinsvis fastlægger anvendelsen til offentlige formål. I lokalplanen fastlægges anvendelsen til boligformål.

Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 30 som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.

Kommuneplantillægget omfatter et større område end lokalplanen, og der dannes et nyt rammeområde med betegnelsen 10-B-10.

Kommuneplantillæg nr. 30 offentliggøres samtidig med lokalplanen.

Retningslinje F10 i kommuneplanen om bevaringsværdige bygninger

Silkeborg Kommune har i 2000 registreret bevaringsværdige bygninger i Silkeborg by, som er opført før 1940. Registreringen fremgår af Silkeborg kommuneatlas. Ifølge retningslinje F10 i Silkeborg Kommuneplan gælder, at bygninger med høj bevaringsværdi (1, 2 og 3) skal behandles efter bestemmelserne i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Ifølge kortbilag 1 i lokalplanen for eksisterende forhold fremgår det imidlertid, at ingen bygninger i lokalplanområdet har en højere bevaringsværdi end 4. Dog er der i lokalplanen indarbejdet en bestemmelse om, at den markante hovedbygning for Silkeborg Efterskole med bevaringsværdi 4 har kulturhistorisk interesse, da den tidligere har været husholdningsskole. Lokalplanens bestemmelser sikrer derfor, at bygningen skal ombygges nænsomt, så man fortsat kan opleve omfanget af den oprindelige husholdningsskole.

Bolig- og befolkningsprognose

Ved en udflytning af Silkeborg Efterskole og børneinstitutionen Arnen vil der inden for lokalplanområdet kunne forventes opført omkring 35 lejligheder af varierende størrelse. Omdannelsen af lokalplanområdet til boligområde indgår i det fremtidige prognosearbejde for befolkningsudviklingen for de centrale byområder i Silkeborg by.

Servitutter

Servitut af 21. oktober 1996 tinglyst på matr.nr.e.: 126q, 126n og 126s alle Silkeborg Markjorder forudsættes ophævet i tilknytning til lokalplanens offentlighedsperiode. Servitutten fastlægger, at de 3 ejendomme ikke må sælges og kun må benyttes til husholdnings- og håndarbejderskole. Påtaleberettiget er Århus Amt – nu Region Midtjylland. Servitutten er forældet.

Ligeledes ophæves servitut af 28. juli 1967 tinglyst på matr.nr. 126r Silkeborg Markjorder. Servitutten omhandler forkøbsret med henblik på udnyttelse som vuggestue. Servitutten er forældet. Ejendommen er ikke handicapvenlig og derfor ikke velegnet til institutionsformål. Servitutten kan kun ophæves efter accept fra den som er påtaleberettiget.

Anden sektorplanlægning

● Vej- og trafikplanlægning På nuværende tidspunkt vejbetjenes Silkeborg Efterskole både via Åhavevej og Christian 8.s Vej. Denne forudsættes dog opgraderet som en væsentlig hovedadgangsvej til bymidten. Den eksisterende adgangsvej til den nuværende efterskole ved banetracéet forudsættes derfor på sigt nedlagt. Derfor er der i lokalplanen en bestemmelse om, at hovedadgang til området skal ske fra Åhavevej, som har forbindelse til det overordnede vejnet. Endvidere sikres der mulighed for, at der via lokalplanområdet kan ske en vejbetjening af den tilgrænsende nabogrund mod vest, som er et supermarked med facade mod Christian 8.s Vej. Dette kan især blive aktuelt ved omdannelse fra supermarked til boligformål.

● Kollektiv trafikLokalplanområdet ligger tæt ved Christian 8.s Vej, som har status af overordnet vej. På Christian 8.s Vej er der busruter for både lokalbusser, bybusser og regionale busser.

LOKALPLAN 10-019 26

● Skole- og institutionsplanlægning Lokalplanområdet ligger inden for det kommunale skoledistrikt for Langsøskolen.

● VarmeplanOmrådet er udlagt til kollektiv varmeforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning, med mindre bebyggelsen opføres som lavenergibyggeri. Tilslutningspligten er dog betinget af, at Silkeborg Kommune efterfølgende godkender et projektforslag efter varmeforsyningsloven, og at der rent faktisk kan opnås forsyning fra anlægget ved byggeriets ibrugtagning.

● SpildevandsplanLokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Silkeborg Kommune.

● VandforsyningsplanLokalplanområdet ligger indenfor område, der vandforsynes fra Silkeborg Vand A/S.

● AffaldsplanLokalplanområdet er omfattet af Silkeborg Kommunes affaldsplan. Alt affald skal bortskaffes i henhold til gældende regulativer.

LOKALPLAN 10-019 27

Tilladelser fra andre myndigheder eller efter anden lovgivning

Arkæologiske og naturhistoriske bevaringsværdier (Museumsloven)

Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejde skal Museumslovens §§ 25-27 iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund.

Findes der i forbindelse med jordarbejdet spor af fortidsminder skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Silkeborg Museum.

Sø- og åbeskyttelseslinie (Naturbeskyttelseslovens § 16)

Det er vurderet, at lokalplanområdet ikke er omfattet af 150 m åbeskyttelseslinjen for Remstrup Å. Mellem åen og lokalplanområdet er der opført en markant villabebyggelse af ældre dato. Derfor er lokalplanområdet omfattet af de såkaldte undtagelsesbestemmelser, da der lovligt er opført bebyggelse mod åen før 1. september 1972.

Skovbyggelinie (Naturbeskyttelseslovens § 17)

Det er vurderet, at lokalplanområdet ikke er omfattet af 300 m skovbyggelinjen for Nordskoven. Mellem skoven og lokalplanområdet er der opført en markant villabebyggelse af ældre dato. Derfor er lokalplanområdet omfattet af de såkaldte undtagelsesbestenmmelser, da der lovligt er opført bebyggelse før 1. januar 1968.

Jordforurening (Jordforureningsloven)

Området er områdeklassificeret. Flytning af jord fra området skal anmeldes til Silkeborg Kommune.

Veje og stier (Lov om offentlige veje samt lov om private fællesveje)

Anlæggelse af veje, stier og parkeringsarealer skal ske efter vejlovgivningens regler herom.

Før veje, stier og parkeringsarealer anlægges skal Silkeborg Kommune godkende projektet. I visse tilfælde skal godkendelsen offentligt annonceres med en indsigelsesfrist på 8 uger. Det fremsendte projekt skal omfatte plan, længdeprofil samt tværsnit, der viser opbygning af vejen/stien. Der skal oplyses om afvandings- og belysningsforhold samt udførelse af vejens tilslutning til overordnet vej.

Forlægning/nedlægning af eksisterende private vejadgange, der ikke er forenelige med realiseringen af lokalplanen, forudsættes gennemført i henhold til vejlovgivningens regler herom.

I lokalplanen forventes et offentligt vejareal på 391 m2 (litra nr. 7000 d) nedlagt. I stedet er der i lokalplanen udlagt areal til en sti, så der fortsat er en forbindelse mellem Åhavevej og banetracéet.

LOKALPLAN 10-019 28

29.

0

25.0

24.0

26.0

28.0

27.0

23.0

22

.0

22.0

156h

156b

156a

127o

7000hø

126s

156d

126p

7000a

126r

126n

126c

7000b

126z

126e

7000d

126q

126a

126f

126g

126y

9F

9E

9D

7A

9H 6

A

2D

4

9G

6B

8A

8B

50

48

47

46

44

42

45

43

41

39

40

37

Kote22,676

Kote22,216

Kote22,712

Kote21,985

Mål

Dato 24. aug. 2012

Konstr. fsp

Tegn. skc

Rev.dato

Sag nr.

Tg.nr.

Copyright Silkeborg Kommune

Teknik- og MiljøafdelingenSøvej 3, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 70 10 00

Bygninger er vist ved tagudhæng / Evt. skel er kun til oversigtsbrug / Koter er angivet i DVR90

Lokalplan 10-019

Eksisterende forhold Kortbilag 1

Lokalplangrænse

Offentlig vejareal

Kulturspor. Tidligere jernbanetracé til Silkeborg Papirfabrik

Eksisterende fjernevarmeledning

Eksisterende 10 kV. jordkabel

4 Registreret bevaringsværdi af bygning i Silkeborg Kommuneatlas opført før 1940

7

5

5

4

5

5

5

4

4

4

4

4

3

Supermarked

InstitutionenArnen

Hovedbygning forSilkeborgEfterskole

Udl

agt

veja

real

0 10 20 30 40 50

Meter

A5 etager

B4 etager

C3 etager

D2 etager

Reserveret til vendeplads

G2 etager

4,5 m

5m

4,5 m

4,5 m

2,5 m

5 m

15 m

12 m10 m

2,5 m

2,5 m

4,5 m

5 m

4 m

5 m

2,5 m

2,5 m

2,5 m

7,5 m

Åha

veve

j

a

b

25 m

F3 etager

E2 etager

22 m

Varia

tions

linje

Bane

tracé

et

156d

156b

156h

127o126p

126a126y

126g

126f

126e

126z

126c

Mål 1:500

Dato 24. aug. 2012

Konstr. xx

Tegn. xx

Rev.dato

Sag nr.

Tg. nr.

Copyright Silkeborg Kommune

Teknik og MiljøafdelingenSøvej 3, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 70 10 00

Bygninger er vist med tagudhæng / Evt. skel er kun til oversigtsbrug / Koter er angivet i DVR90

Lokalplan 10-019

Lokalplankort Kortbilag 2

0 10 20 30 40 50

Meter

Signatur

Afgrænsning

Skel

Byggefelt A - max 16 meter

Byggefelt B - max 14 meter

Byggefelt C + F - max 11 meter

Byggefelt D+E+G - max 8,5 meter

Princip for vejadgang til p-kælder

Princip for mulig gennemkørsel

Princip for indkørsel

Princip for placering af sti

Byggelinjer

Mulighed for byggeri til skel

Princip for placering af bøgehæk /bøgepur

Reserveres til vendeplads

Variationslinje til indrykning af facaden jf. § 6.2

Åha

veve

jBane

tracé

et

Mål 1:500

Dato 24. aug. 2012

Konstr. xx

Tegn. xx

Rev.dato

Sag nr.

Tg. nr.

Copyright Silkeborg Kommune

Teknik og MiljøafdelingenSøvej 3, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 70 10 00

Bygninger er vist med tagudhæng / Evt. skel er kun til oversigtsbrug / Koter er angivet i DVR90

Lokalplan 10-019

Illustrationsplan (eksempel på disponering)Kortbilag 3

0 10 20 30 40 50

Meter

Have

Terrasse

Terrasse

Terrasse

Terrasse

TerrasseTerrasse

Terrasse

Terrasse

Terrasse

Terrasse

Terrasse

Terrasse

Terrasse

Terrasse

Terrasse

TerrasseTerrasse

Terrasse

Terrasse

IND / UDKØRSEL

IND / UDKØRSEL

Stiforbindelse

INDGANG

Evt. fremtidig tunnel

til p-kælder

Skel

Taghave /Parkering

INDGANG

Elevator

VENDEPLADS

Bøgehæk / Bøgepur

Christian 8’s Vej 4

Hvad er en lokalplan?

En lokalplan fastlægger retningslinjerne for, hvordan et areal må anvendes. For eksempel:

● Hvordan man må placere og udforme bygninger, veje og stier.

● Hvor der skal være friarealer og hvordan de skal indrettes.

● Hvilke huse og bymiljøer, der er bevaringsværdige mv.

Retningslinjerne i en lokalplan skal medvirke til, at et område anvendes og udformes under hensyn til omgivelserne og i overensstemmelse med den øvrige planlægning i kommunen.

Silkeborg Kommune udarbejder altid en lokalplan forud for større bygge- og anlægsarbejder, væsentlige nedrivninger eller væsentlige ændringer i anvendelsen af en ejendom - eller hvis byrådet i øvrigt skønner, at det er nødvendigt.

Lokalplaner udarbejdes efter regler i Planloven. Planloven regulerer anvendelsen af areal i Danmark på et overordnet niveau. Den sikrer samtidigt, at der bliver taget hensyn til alle interesser i samfundet, når arealer bruges og indrettes. Planloven bestemmer også, hvad en lokalplan skal indeholde, og hvordan den skal offentliggøres.

Offentlig høring

Inden Silkeborg Byråd kan vedtage en lokalplan, skal forslaget offentliggøres i otte uger. Borgerne kan sætte sig ind i forslaget og har mulighed for at kommentere det og komme med forslag til ændringer. Når Byrådet har vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt. Bestemmelserne får herefter bindende virkning for grundejere og brugere i området.

Når lokalplanen er vedtaget

Når en lokalplan er vedtaget må der ikke etableres byggeri eller anlæg, der er i strid medplanen. Anvendelsen af bebyggelse og anlæg, der er lovligt etableret før lokalplanens vedtagelse, kan dog fortsætte uændret. En lokalplan medfører heller ikke pligt for grundejerne til at realisere de anlæg, som planen indeholder. Menhvis du vil ændre noget på din ejendom, skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. For eksempel, hvis du ønsker at bygge om på din ejendom eller ønsker at bruge din ejendom til andre formål.

Byrådet kan give dispensation til mindre betydende ændringer, mens mere væsentlige ændringer kun kan gennemføres med en ny lokalplan.

Læsevejledning

Lokalplanen er delt op i to hovedafsnit:

● Redegørelsen beskriver baggrunden for lokalplanen samt lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning. Denne del er beskrivende og ikke juridisk bindende.

● Bestemmelserne og de tilhørende kortbilag er den juridisk bindende del af lokalplanen. Denne del er bindende for byrådet, samt for grundejere i - og brugere af området.

LOKALPLAN 10-019 30