LLØØSS NNEETTMedlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

Juni 2005_______Nr. 44

Referat fra ÅrsmødeGaia Prisen 2005

Solby21Klodshanskaravanen

LØSNET

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

ØkoSamfund, der er en forening for sociale,

økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land,

samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj,

september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis

foreningens holdning.

Annoncer:

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25%

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant)

Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Allan Elm

Layout og DTP: Allan Elm

Omslag:

Forside: Find dronningen! Bier på Friland. Foto: Troels

Dilling-Hansen

Bagside: Invitation til GEN´s 10 års jubilæum på Find-

horn.

Trykt på FSC certificeret papir af:

Special-Trykkeriet Viborg a/s

Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som

tekst- eller word-fil eller som e-mail til: los@pip.dknet.dk

Deadline for nr. 45 er 15. august 2005

Send til: Sekretariatet:

Landsforeningen for ØkoSamfund

Landsbyvænget 11, Herskind

8464 Galten

Tlf.: 87546020

E-mail: los@pip.dknet.dk. Hjemmeside: www.løs.dk eller

www.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2005 støttet af Hypotekbankens

Tips og Lottomidler.

Formand:

Susanna Maxen

Valsømaglevej 77

4100 Ringsted

Tlf.: 57538224

E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:

*Enkeltperson: 200 kr.

*Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr.

Spar 100 kr. (kun nytegning).

*Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

*Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500

kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr. Over 50 deltagere:

1200 kr.

*Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752

Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Foreningen er stiftet 7 marts1993 og blandt medlemmerne erfølgende:

Bofællesskaber mv.:Andelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDen Selvforsynende Landsby, FynDet ny samfund, ThyFri & Fro, SelvbyggerforeningFjordvang, Snedsted i ThyForeningen Pionergruppen, KragebjergGaia Villages, HolteHallingelille (Hallingebjerg/Landsby2000), ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKlodshanskaravanen, DanmarkKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, Hurup, ThyOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsStudsgård Forsøgssted, HerningSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boligforeningen Vedaparken, SlangerupNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, Nørrebro

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergJytte Abildstrøms teater, Ridder-salen, Frederiksberg CKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRåd og Dåd Butikken, BrovstVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf sekretariatet

4 Referat af årsmøde og generalforsamlingAf Allan Elm

10 Gaia Prisen 2005Af Hildur og Ross Jackson

12 Det første år i Den Selvforsynende LandsbyAf Esben Schultz

14 Solby-21Af Rolf Jackson

15 Klodshanskaravanen

17 Annoncer og notitser

LØSNET nr. 44 Juni 2005

3

Leder Af sekretariatet

Endnu et LØSNET er på gaden. Endnu en sommer brager ned over os..Måske er dette det sidste LØSNET lavet på den måde, det er sket på de sidste mange år - nemlig ved at sekretariatet har ind-kaldt og indsamlet materiale, lavet opsætning og layout og udsendt. Som det vil fremgå af referatet af årsmødet, var der enovervældende opbakning til at uddelegere så mange opgaver som muligt, så sekretariatet mere får en mindre tidskrævende ko-ordinerende funktion. Dvs. der blev dannet en bladgruppe med John fra Hesbjerg som tovholder, som fremover skal være redak-tion for LØSNET, en hjemmesidegruppe, en fondsansøgningsgruppe osv. Alle disse nye funktioner er vi langsomt men sikkertved at “implementere”. Bogsalget er allerede lagt i hænderne på Charlotte Perlfors, hjemmesiden er ved at få en grundig over-haling af Sune fra Svanholm, og Eberhart sammested fra er nu vor “udenrigsminister”, som bl.a. tager til GEN-Europes gene-ralforsamling her i sommer i Galgafarm i Ungarn. Dejligt at vi fortsat kan opretholde den gode kontakt til det internationalenetværk, som Insa og Hildur startede.

På det første bestyrelsesmøde, som vi afholdt på Hesbjerg i strålende sol, besluttede vi bl.a. at foreningen skal købe en skur-vogn på 18 m2, som pt. står i Hertha. Her kan den blive stående i hvert fald et år, og den skal fungere som lager i første om-gang. Vi har nemlig også fået lov at bruge et lille kontor i det nye fælleshus/bageri/café, hvor vi vil indrette et minimalistisksekretariat, også foreløbigt for et år. Hvad der derefter skal ske, må tiden vise.

Økonomisk fik vi ved årsmødet 50.000 i støtte fra Gaia Trust endnu en gang. Og mange tak for det! Derforuden - og nu kom-mer det: Vi har fået 120.000 til at lave en CD-rom om økosamfund fra Undervisningsministeriet (som også støttede den folder,som vi allerede har lavet til at lægge ved CD´en).

Formentlig vil der blive et sommertræf i LØS-regi de 2 første uger af juli 2006, i forbindelse med mulig GEN-generalforsamlingpå Svanholm, hvor vi også håber andre organisationer og grupper med beslægtede synspunkter kommer til at deltage (jvf.årsmødets tanker om “nye legekammerater) til gensidig inspiration, synergi, konspiration og almindeligt samvær. Se også bagsi-den om GEN jubilæum på Findhorn. Der er 40 pladser til økosamfundsfolk med rabat.

I dette nr. ville vi gerne have bragt både et referat af LEV GODT konferencen i Århus Amt og en supplerende artikel fra CarlChristensen fra Råd og Dåd Butikken om behovet for et alternativt arbejdsmarked, hvor også de udviklingshæmmede og de ikkeså veluddannede kan få et meningsfuldt job (og hvor de større økosamfund fint kunne gå foran).Og en, som supplerer artiklenom Solby21 om Danmark som Livets Universitet af Rolf Jackson. Desværre gør de nye portoregler, at det bliver næsten dobbeltså dyrt i porto, hvis vi bringer blot 4 sider mere, og det kan økonomien ikke bære. Snarest vil vi lave en artikeldatabase på vorhjemmeside hvor artikler, som vi ikke aktuelt har plads til i bladet, kan placeres.

Vi har valgt at bringe et fyldigt referat af årsmødet, da så mange spændende ting kom frem der, som kan få stor betydning forforeningens fremtid. Vi har også bragt vort nye medlem Klodshanskaravanens folder. Forhåbentlig når bladet ud inden startend. 10 juli. Ellers kan man støde til undervejs. Hvis du mangler en engageret og hyggelig familieferieform, så er dette måske no-get. En anden mulighed er at wwoof´e rundt i Danmark eller udlandet.

Rigtig god sommer. Måske ses vi derude i sommerlandet...!

Beskeden på årets general-forsamling var klar: LØS skalfortsætte, og opgaverne skali videst muligt omfang vækfra sekretariatet og ud tilmedlemmerne/fællesska-berne.

Deltagere fra følgende medlemsfæl-lesskaber mødte op på Friland tilen spændende dag: Hallingelille

(Landsby2000/Hallingebjerg), Frøstrup-lejren / Det Ny Samfund, Hesbjerg,Svanholm, Kirstinelund, Hertha Levefæl-lesskab, Riddersalen/Jytte Abildsstrømsteater (meldte sig ind som fællesskab påmødet!!), Købmandsgården, samt Fri-land + 5 personerudenfor fællesskab.

Fredag aftenUnder præsenta-tionsrunden opstoden diskussion ommuligheden for ateje landbrugsjord ifællesskab i lysetaf, at Hallingelillehar fået afslag påansøgning om dis-pensation for fællesejerskab af land-brugsjorden. Detmundede ud i etforslag om at laveet mini-temanum-mer om ejerformerog herunder under-søge reglerne forlandbrugsjord, jord-brugskommision-ernes rolle osv.

Fra fællesskaberneFra Hesbjerg fortalte John, at nye”unge” kommer til og vil lave mangeting anderledes. Der er nonner fra Rus-land på Slottet for det meste, og der erstadig usikkerhed om ejerformen forHesbjerg.

Hallingelille er blevet godkendt til 20boliger, men fik som nævnt ikke dispen-sation til fælles eje af landbrug. De kansåledes snart “gå i jorden”.

Svanholm udvider og har ikke så megetfællesøkonomi mere.Efter denne korte runde instruerede Tinei en serie sjove lege på græsplænen,som satte energien op.

BrainstormJytte Abildstrøm deltog og fik med van-lig blanding af sjov og alvor kørt osderop, hvor vi seriøst begyndte atoverveje om sekretariatet kunne ligge iZoo eller i sammenhæng med en FairTrade butik, eller i Træ og Byg oven påNetto på Roskildevej… Hun opfordredetil at vi finder nye legekammerater i er-

kendelse af, at underkjolen fortsathænger lavt hos regeringen.

Denne lidt vilde brainstorm (afhvilken referenten med skam at meldekun fik fat i hovedtrækkene…) bragte osalle derhen, hvor vi kunne frigøre osmere eller mindre fra vanetænkningenog lade kreativiteten komme til.

UddelegeringOg kreativiteten udviklede tankernefrem mod at uddelegere de funktioner,som hidtil har ligget centralt i LØS-sekretariatet med forøget sårbarhed tilfølge. Der var ros til LØSNET og forslagom at lave en bladgruppe, så bladetpraktisk taget kan laves uden et sekre-tariat. Mange andre funktioner kunneogså spredes ud i fællesskaberne.Forslaget om at lave LØSNET til et rentcomputerblad vakte ikke den store op-bakning. Det er rart at have et blad ihænderne. Men det skal selvfølgeligeogså kunne hentes på nettet.

HjemmesideOg videre udviklede ideerne sig medforslag om at lave et program der gør detlet at lægge stof ud på hjemmesiden

også formedlemmerne.Man kunnelave et ”Fo-rum” som dehar på Svan-holm, hvorman kan kasteet debatemneind og hvordeltagerne igruppen får enmail hver ganget nyt indlæger lagt ud.Hjemmesidenkunne være ito dele – et ud-stillingsvinduefor folk, dersøger inspira-tion til en nylivsform ogsøger på fæl-lesskaber og

LØS, og en intern del med intern kom-munikation for medlemmer. F.eks. omejerformer i landbruget…

Nettet skal dog primært bruges til athjælpe rigtige mennesker til at findehinanden fysisk og til at annoncere sinearrangementer.

4

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Referat af LØS årsmøde 29-30/4-2005 på Friland

Af Allan Elm

Vi samles til Steens rundvisning foran Ravnen, Frilands fælleshus, som er isoleret medet utal af forskellige materiealer, og som Teknologisk Institut følger med sensore sommåler isolering og fugt mv. (Foto: Allan Elm)

5

LØSNET nr. 44 Juni 2005

MeddelelsenAlt i alt blev meddelelsen fra aften-mødet en opfordring til at arbejde på atfunktionsopdele sekretariatsopgaverne.Samtidig er det en gammel erfaring, atder skal mindst 2 til at dække en funk-tion, hvis det skal holde. I princippetkunne kontorfunktionen sagtens væretilknyttet en butik ell. lign., hvor der erfolk i forvejen.

Manglende repræsentation fra “destore”Troels gjorde opmærksom på at medlem-stallet er faldet, men at interessen så-dan set ikke er dalet, og der er nok affællesskaber og nye undervejs. Der varalmindelig undren over, at der ikke varrepræsentation fra de helt store fæl-lesskaber.

Behov for LØSDer var ligeledes enighed om at der erbehov for foreningen – om ikke andet såsom et info-medie, som det er godt atvide er der. Grunden til at så mangestadig betaler kontingent må være, atman føler sig som en del af et brederefællesskab og selvfølgelig en længselefter at leve sit liv på en anden måde.Mange søger noget andet og opdager atdet med pengene ikke opfylder alle be-hov – at økosamfund kan lade sig gøreog gør livet mere spændende. Mangemangler noget… En stor gruppe søgernoget andet og mangler inspiration. Ogdet gælder også mennesker oppe iårene, hvor bo- og levefællesskab i”ollekoller” integreret i økosamfund kanvære en oplagt mulighed.

Vigtigt infomedieLigeledes er foreningen et vigtigt infor-mationsmedie. Johnfortalte (og det ernæppe specielt forHesbjerg), at i Blom-menslyst få km. fraHesbjerg ved folkikke hvad Hesbjerger… Faktisk er detlige ved at være Dan-marks bedst be-varede hemme-lighed… LØSNETburde bredere ud – istil med ”Hus Forbi”.Den burde ud ikiosker og på gaderog stræder...

Infiltrering af det politiske systemSusanna fortalte, at hun hidtil er gåetpå valg til formandsposten på, at vi skalinfiltrere det politiske system, for det erder, det bremser. Friland-udsendelserneog bogen “Økosamfund i Danmark –hvordan drømme bliver til virkelighed”har f.eks. gjort noget for at få økosam-fundsbegrebet ud i det “offentlige rum”,men vi skal tænke stort…

Økosamfund som pionérereSten fra Riddersalen pointerede, at deter vigtigt, at vi tror på, at det er rigtigt,hvad vi gør – at vi er pionérer og skalblive ved og ved. Han stod i dyb beun-dring for folk, som gør det umulige –Hertha, Torup, Andelssamfundet, Fri-land. ”I er klare billeder på det rigtige.I løbet af nogle år vil mange mange fåbrug for det, I gør”. Og derfor er detvigtigt med en effektiv og informativhjemmeside, så folk kan finde detrigtige.

Økosamfund på DanmarkskortetOg Jytte tog os igen op i det blå: Tænkhvis der i flyene lå flyers, hvor mankunne se hvor økosamfundene lå, medadresser. Vi skal flytte voresberøringsangst. Der kunne være ap-petitvækkere på bladet og fællesska-berne. ”Tag skridtet i morgen!” Og Stenspurgte supplerende, hvorfor der på deofficielle kort ikke er angivet økosam-fund lige som ruiner og benzintanke.

Byggegrunde for 1 kroneOg der er nok af muligheder for de, dervil lave fællesskaber, blot de ikke gørdet tæt på de store bycentre. SteenMøller fortalte om, hvordan Friland fårbyggetilladelse på 4-5 uger med en or-

dentlig lokalplan, som man også i detstore og hele selv kan lave. Det er nemtat få jord på Djursland og tager manvest på kan man angiveligt købe enbyggegrund i Lemvig for 1 krone! Ud-kantskommunerne vil gerne haveøkosamfund. De kan se, at der kommerliv i lokalsamfundet. Så det behøverikke være der, problemerne ligger – forder er selvfølgelig problemer eller udfor-dringer her, som i alle livets forhold. PåFriland skal man f.eks. komme med 100-200.000 og boligen kan ikke belånes.Men oplevelsen af at være gældfri over-skygger problemerne. I Friland ersåledes ca. halvdelen helt gældfri.

Alt i alt var det en dejlig og inspire-rende optakt til lørdagens generalfor-samling, hvor visionerne fik merekonkrete udtryk.

Referat af Generalforsamling i LØS d.29. april 2005Ad 1) Valg af dirigentTil dirigent valgtes Troels, som kon-staterede at generalforsamlingen varlovligt indkaldt gennem foreningsbladetog på hjemmesiden, hvorefter hanstraks gav ordet til formanden, somafleverede sin årsberetning.

Ad 2) Årsberetning.Beretningen skal ses som supplement tilden skrevne beretning i sidste nr. afLØSNET. Susanna har nu været formandi 4 år. Og havde været meget i tvivl omhun skulle genopstille. Hun oplevedeikke, at hun havde opfyldt sin missionde sidste par år og havde næsten tabtmodet. Og så sad vi nu midt i en storgruppe engagerede deltagere og med enkonkret liste over opgaver med inter-esserede ”opgaveløsere”. Dejligt!

Troels og Allankom med ibestyrelsen sidsteår og der har væretgode suppleanter.Det har været enlille flok, som harbåret en stor op-gave.

Representationfra LØSAlligevel er LØSblevet repræsen-teret i flere godesammenhænge.Susanna selvhavde været til

John (nyt bestyrelsesmedlem fra Hesbjerg), Steen Møller og Hildur og Ross Jack-son under årsmødets lækre frokost (Foto: Troels Dilling-Hansen).Baggrundsbilled: Et af de mange specielle huse på Friland. Bygherren mener, at ethus bør være en skulptur. (Foto: Allan Elm).

bestyrelsesmøder i LanddistrikternesFællesråd, som bl.a. har arbejdet forfrizonetanken.Vi er medlem af 92-gruppen, hvor vi dogikke har været særlig aktive, bortset fra,at vi har støttet nogle af deres initia-tiver.

Der har været 3 bestyrelsesmøder og2 telefonbestyrelsesmøder.

Vi har været engageret i at få GEN-Europe generalforsamlingen til Christia-nia, dog uden held. Der arbejdes på at fåden til Svanholm til næste år, hvor detsøges arrangeret på en måde, så det kangive et løft til hele den danske økosam-fundsbevægelse.

Sidste årsmødeSidste år ved denne tid havde vi årsmødei ØkosamfundetDyssekilde med etstort anlagt pro-gram med seminarom konfliktløs-ning, men pågrund af man-glende tilmeldingmåtte vi aflyseprogrammet ogkun afholde gen-eralforsamlingenover en enkeltdag.

SekretariatetSekretariatet harikke haft betalt ar-bejdskraft bortsetfra små opgaversombogføring/regn-skab og LØSNET.Applaus for, at dealligevel er blevetløst. Sekretariatetligger fortsat i et pauserum i Hertha på”tålt ophold”. Vi har søgt andre, som vilovertage sekretariatet uden held, ogfællesskaberne har doneret godt 16.000kr. til en art kontorvogn til et flytbartsekretariatet, som dog endnu ikke er in-dkøbt.

Genopstiller!Susanna havde som nævnt tænkt sigikke at genopstille til formandspostenpga. for meget arbejde og der havdeværet snakke om at ændre påvedtægterne, så bestyrelsen kunne kon-stituere sig selv. Denne mulighed forelådog ikke ved dette årsmøde. Efter nogenovervejelse havde hun dog besluttet sig

til at genopstille, hvis der ikke var andrekandidater, (hvilket viste sig ikke atvære tilfældet…), men mere somforeningens ansigt udadtil, end somegentlig aktivt arbejdende formand. Dervar almindelig applaus til genopstillin-gen og løfter om at støtte op om for-manden.

SpørgsmålTil beretningen blev forespurgt, om manhavde evalueret på grunden til denmagre interesse for sidste årsmøde. Her-til lød svaret, at det selvfølgelig havdeværet drøftet intensivt i bestyrelsen –og i den forbindelse var foreningensberettigelse og fællesskabernes inter-esse i LØS drøftet. (Dette sidste havdedet i øvrigt været tanken at arbejde med

under seminaret på sidste årsårsmøde…). Berettigelsen i årsmødetstema konfliktløsning havde ligget i ettelefonrundspørge for et par år siden,hvor fællesskaberne var blevet spurgthvad de kunne tænke sig af LØS, og herhavde konfliktløsning haft meget højprioritet.Hildur supplerede, at fællesskaberne deførste mange år er så travlt optagne medat få det hele til at fungere, at de ofteikke kan forventes at have overskud tilret meget andet. Men der er mange grup-per rundt omkring i samfundet, som erklar. Selv havde hun haft kontakt tilSimple Living bevægelsen, som påmange måder deler synspunkter med os.

Bedre profilering af LØSSpørgeren foreslog at LØS bliver bedretil at profilere sig. LØS har jo to funk-tioner – en funktion for de, der er inter-esserede i at komme ind og lave fæl-lesskaber osv. – og en mere intern infor-mationsudveksling. Måske skulle dennesidste del opprioriteres, så det blev meresynligt, at der er noget LØS kan brugestil internt.

Landdistrikternes FællesrådEt andet spørgsmål lød på, hvad vi fårfor vort medlemskab af Landdistrik-ternes Fællesråd, og om dette skal fort-sættes. Susanna oplyste, at vortmedlemskab udløb ved sidste general-forsamling, og at Landdistrikternes

Fællesråd (LDF) fornylig har fået nyformand, og at deformentlig fortsatvil arbejde for em-ner, hvor også LØShar interesser –f.eks. frizone-tanken. LDF harbl.a. sikret, at LØSfik støtte til dennye bog, og der harværet udsendt mailsnår formanden harskullet til Chris-tiansborg mhp. atfå medlemmernesmærkesager bragtfrem på ”Tinge”. Vihar været medlem ito år, og vi har måt-tet slås for de10.000 kr. som etmedlemskab koster.Susanna syntesfortsat, at vi skal

være med hvor beslutningerne tages. Ogvi har kunnet bruge LDF´s sekretariat,som har været meget vidende og somgerne har villet dele denne – f.eks.omkring fondsansøgning o. lign. Hunforeslog, at vi fortsat skulle væremedlem. Dette blev godkendt af gener-alforsamlingen.

Nye samarbejdsparterHildur syntes det var rigtigt at drøftehvilke parter vi skal samarbejde med.Som eksempler nævnte hun Fair Tradeog Simple Living bevægelsen sommulige samarbejdsparter, ud over 92gruppen (som er paraplyorganisation forover 20 miljø- og ulandsorganisationer).

6

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Det gode fremmøde på generalforsamlingen fyldte godt op i “Ravnen” (Foto: TroelsDilling-Hansen)

Hun mente, at disse bevægelser harmeget brug for at kende til økosam-fundsbevægelsens helhedsvisioner.

Ad 3) Beretninger fra arbejdsudvalgDa der ikke har været nedsat formelle ar-bejdsudvalg i det forløbne år, beslut-tedes det, at anskue fredagens drøftelsersom en arbejdsgruppe, og søge atkonkretisere forslagene om at få organi-seret os anderledes i LØS, og hvordan vikonkret får åbnet alle disse opgaver ud ifællesskaberne. Allan havde skrevetfaste sekretariatsopgaver og projekterpå tavlen:

Deideelt set faste opgaver omhandler:LØSNET redigeringLØSNET layout og udsending 4 gangeårligtVedligeholdelse afhjemmeside – ud-stillingsvindue ogfællesskabsforumBogføring / med-lemsadministra-tion Udfærdigelse afårsregnskab ogbudgetBogsalgRykkere og iforbindelsehermed manueludsendelse afLØSNET oggirokort én gangårligt. Evt. en ek-stra udsendelse afrykkere”Udenrigsminis-terfunktion” – atholde kontaktmed det interna-tionale netværk”Indenrigsminis-terfunktion” – atholde kontakt til(og besøge) medlemsfællesskaberne oghave styr på, hvad der ellers foregår på”øko-scenen”Fondsansøgning (kan være en bag-grundsgruppe for professionelfundraiser)Daglig telefonpasningOversættelser (f.eks. internationale ar-tikler til dansk til LØSNET)Sørge for dansk materiale til Permacul-ture MagazineDaglig e-mail besvarelserProjektarbejde (se eks. nedenfor)

Ideer til projekter:Temanummer af LØSNET:

SpiritualitetLokal økonomiEjerformer

”Nabotilfredshedsundersøgelse” (under-søgelse af hvordan naboer tiløkosamfund har det med dem, for-dommene før etablering, deresoplevelse af integration i lokalsam-fund, bidrag til økonomi, liv osv.mhp. dokumentation for fremtidigeøkosamfund, som står over for etab-lering).

”Kommuneundersøgelse” (undersøgelseaf hvilke kommuner der er inter-esserede i at få økosamfund og underhvilke betingelser).

Skurvogn/mobilt sekretariat

GEN-Europe årsmøde 2006At få LØS på Danmarkskortet (”Informa-

tionsminister”/PR-gruppe)PBS til indbetaling af kontingentNyhedsbrev pr. mail – redaktionsgruppe

(f.eks. a la Økologisk Landsforeningeller Landdistrikternes Fællesråd)

CD-rom (”Multimedie CD-rom omøkosamfund (som har været undervejs længe – vi har fået lavet om-slagsfoldere))

Flyers (til omdeling hvor som helst)Økologisk Ollekolle (få samlet inter-

essen, måske lave en særlig inter-

essegruppe ell.lign).

Pt har vi ingen direkte personlig kontakttil GEN-Europe. Hidtil har vi fået midlertil at oversætte og bringe nyheder fradet internationale netværk i LØSNET,men den aftale er nu ophævet (vi søgerdog fortsat at bringe internationale ny-heder (red.anm.)).

Hildur gjorde opmærksom på, at GEN-Europe ikke har fået de forventede mid-ler fra EU, og derfor også kører på lavtblus. Det er mest Jonathan som laverstof bl.a. til Permaculture Magazine,som bringer 2 faste sider om økosam-fund og nyheder herfra. Hildur vil gerneformidle stof – det kan være kurser, ny-heder, annoncer osv. I maj kommer bl.a.en artikel om Solheimar på Island og

hun vil også skrivenoget om Friland.Næste oktobertager GEN-E nogleinitiativer i anled-ning af 10 års ju-bilæum, hvor der vilblive gjort statusog set frem (sebagsiden afnærværende blad(red.anm.).

Ny økosamfund-suddannelseHildur berettedevidere at DanielGreenberg fra ”Liv-ing Routes”(www.livin-groutes.org) sidsteår inviterede til etuddannelsesmødepå Findhorn, et ini-tiativ, som nu erendt med et cur-riculum (en lære-plan) omfattendealle aspekter af det

at lave økosamfund fordelt over et 4ugers kursus. Det er en slags grundud-dannelse i stil med Permakulturuddan-nelsen, som kan tages verden over, ogsom kan bruges som overbygning til ek-sisterende uddannelser.

Læreplanen er accepteret i UNITAR(FN´s undervisningsorganisation). I juniforetages en 2 ugers test i Galgafarm ogdernæst laves en læreruddannelse.

Efter mødet i Ungarn laves en of-fentlig brochure, hjemmeside osv. Ideener at uddannelsen skal være dækkendefor hvad folk skal vide for at lave

7

LØSNET nr. 44 Juni 2005

GRUPPE: E-MAIL: KONTAKT:

Sekretariatet info@losnet.dk AllanBestyrelse bestyrelse@losnet.dk Hele best.Bogsalg bogsalg@losnet.dk CharlotteCD-projekt cd@losnet.dk SuneFundraising fond@losnet.dk TroelsIndenrigs im@losnet.dk Susannalosnet-Mail-admin postmaster@losnet.dk Sunelosnet-web-admin webmaster@losnet.dk SuneLØSNET-redaktion blad@losnet.dk JohnPR pr@losnet.dk EberhardPresse-kontakt presse@losnet.dk SusannaUddannelse uddannelse@losnet.dk HildurUdenrigs udenrigs@losnet.dk EberhardWEB-redaktion web@losnet.dk SuneØkonomi bogholder@losnet.dk Troels, AllanØnsker du kontakt til en af de undergrupper, der opstod på mødet,er du velkommen til at benytte ovenstående e-mailadresser.

økosamfund. Gaia Trust har finansieretopstarten, ligesom de finansierer deførste 6 kurser mhp. at sikre atkvaliteten bliver høj, så der f.eks. kankomme eksterne lærere. Planen er atlave et forløb i Danmark, måske overflere fællesskaber. En gruppe i Danmarkkan sagtens begynde at køre et forløb opover de næste år. May East er sekretærfor projektet i den næste 3 år. Detlanceres officielt på GEN jubilæet i okto-ber næste år.

Analyse af LØS-vi-sionerDen efterfølgendediskussion omhand-lede bl.a. en opfor-dring til grundigere atanalysere hvad fælles-skaberne kan bruge etnetværk som LØS til,så vi kan finde ud af,om vi skal overleveambitiøst eller på res-ignationsniveau. Herkunne en nybestyrelse være mereaktiv mhp. at tagerundt og undersøgehvad fællesskabernevil med LØS ogdiskuterebæredygtighed, vi-sioner og LØS-visio-nen og hvordan denhænger sammen medandre spændende ogvisionære grupper isamfundet, som vildet samme. Et konkret forslag lødpå at have en ”med-deler” i hvert fæl-lesskab som gav et in-put hver måned (evt.om, at der intet ersket), og så have entil at koordinere det.

Fastholdelse af vi-sionenPå Svanholm har debrugt LØS til at holdefast i visionen. Derforhar de brugt penge påat få flere blade, sådet kan komme bredt ud (det koster 100kr./år pr. ekstra blad man ønskertilsendet). Vi kan i fællesskaberne letfordybe os i egne projekter, så det ervigtigt med bladet. Og det er ikke nød-

vendigvis bestyrelsen, der skal lavebladet.

KonklusionKonklusionen på snakken fredag var, atdet er nemmere at overskue konkretedelopgaver for den enkelte end en helsekretariatsfunktion. Lidt større opgaverkunne med fordel uddeles på en gruppe,som kunne være landsdækkende. På denmåde vil foreningen blive mindre sårbarog ekspertisen kan deles ud på flere.Men det forudsætter nok en bestyrelse

til at holde styr på det. Samtidig er detogså vigtigt at få et dansk ”Findhorn”,hvor der sker noget udadvendt. I dethele taget er der behov for en op-stramning af hvad LØS skal og vil. Sam-

tidig var der en opfordring til at kommeud over egne cirkler og få etableretsamarbejde med andre ligesindede or-ganisationer.

Simple Living: Mulig samarbe-jdsparterHildur fortalte at de var blevet kontaktetaf initiativtageren til Simple Livingbevægelsen, som vil holde foredrag iDanmark, og som har skrevet tre bøger.Han vil lav økosamfund og vil rejse rundtfor at lære af os. Så det er ikke så ringe

det vi gør. Sid-ste år havde debesøg af PaulAntonelli fraAustralien, somhar lavet etøkosamfund der.Så der foregårvidensindsam-ling fra de eksi-sterende fæl-lesskaber. Hunforeslog, at vikunne holde etmøde med defire stærke kvin-der fra So-cialdemokratiet.

Decentral driftDer var enighedi forsamlingenom, at vi vil ind-føre den decen-trale drift afforeningen, ogprojekter og op-gaver blev gen-nemgået og”bemandet”således som visti nærværenderammer. Sunehar lavet nye e-mailadresse tilgrupperne.Nogle af projek-terne blev ogsåbesatte såledessom vist iramme 2Ad 4) fastsæt-telse af kontin-gent

Det nuværende kontingent på hhv. 500,800 og 1200 kr. pr. år blev fastholdt, omend der var forslag til faste kontingenter+ ekstra blade mod et yderligere fastbeløb, og en opfordring til bestyrelsen

8

LØSNET nr. 44 Juni 2005

PROJEKTER I LØS*Temanummer af LØSNET (Spiritualitet, Lokal økonomi,Ejerformer, Uddannelse Lev og Lær (4 ugers kurser):Primært bestyrelsen, specielt Ditlev(ditlev@christiania.org), Hildur (hildurjackson@gaia.org),Susanna (maxen@landsby2000)*”Nabotilfredshedsundersøgelse”: (”Indenrigsministeriet?”(im@losnet.dk))*”Kommuneundersøgelse” (Evt temanummer af LØSNET)*Skurvogn/mobilt sekretariat: (Bestyrelsen(bestyrelse@losnet.dk), Allan og Troels undersøger mu-ligheder)*GEN-Europe årsmøde 2006: Eberhart (eberhard@svan-holm.dk)*At få LØS på Danmarkskortet(”Informationsminister”/PR-gruppe (pr@losnet.dk))*PBS til indbetaling af kontingent (løses af bogførings-folkene (bogholder@losnet.dk)*Nyhedsbrev pr. mail – redaktionsgruppe: (en dagligredaktionsgruppe – ikke nedsat) *Cd-rom: Troels, Sune (cd@losnet.dk)*Flyers (pr@losnet.dk)*Økologisk Ollekolle (få samlet interessen, måske lave ensærlig interessegruppe ell.lign): Birgitte(bifa2004@get2net.dk).Oversættelsesteam: Insa (i-free@12move.dk), Hildur(herunder kontakt til Permaculture Magazine: hildurjack-son@gaia.org)Oversigt over projekter og deres tovholdere. Har du lyst til at deltage i en arbejds-gruppe, er du velkommen til at skrive til gruppen.

om at lave et forslag til næste general-forsamling.

Ad 5) Indkomne forslagDet blev under dette punkt præsiceret,at fællesskabernes stemmer ved general-forsamlingen gradueres således: Op til20 deltagere i fællesskabet: 2 stemmer,mellem 20 og 50 deltagere: 3 stemmerog over 50 deltagere: 4 stemmer. Fæl-lesskaber får i overensstemmelse meddet ligeledes graduerede kontingent étblad pr. 100 kr. i kontingent (og de kanselvfølgelig bestille om flere).

Ad 6) RegnskabDet blev påpeget, at regnskabet frem-over bør ud sammen med indkaldelsen.Det omdelte regnskab blev gennemgåetog godkendt uden anmærkninger.

Ligeledes blev budgettet gennemgåetog godkendt. I den forbindelse lovedeRoss at Gaia Trust vil donere LØS etdriftstilskud for 2005 på 50.000 kr.!!

Det blev endvidere vedtaget, at vifortsætter medlemskabet af Landdistrik-ternes Fællesråd endnu et år.

Muligheden for fortsat at have etmindre sekretariat blev drøftet, og Allanfortalte, at Hertha fortsat ser det som etstort aktiv at huse sekretariatet, og dehar tilbudt et lille kontorrum i det nyefælleshus formedelst 1000 kr./mdr incl.drift (senere er det besluttet, at vi kanleje kontoret foreløbig for et år for 300kr./mdr. incl. forbrug). Der står ligeledesen 18 m2 skurvogn på Hertha som for-mentlig vil kunne erhverves for omkring18.000 kr. Charlotte Perlfors havde et”Fanø-sommerhus” på 28 m2 som stårved Hadsund, som hun ville sælge for10.000 kr. Fo rsamlingen henstillede til den nyebestyrelse om at undersøge tilbudene ogtræffe beslutning herom.

Ad 7) Valg af formandDer opstod lidt diskussion af formands-

rollen, og efter at den var på pladstilbød Susanna at fortsætte endnu 2 år,da der ikke var andre kandidater tilposten. Generalforsamlingen henstilledetil bestyrelsen at udpege Troels til en artviceformand.

Ad 8) Valg af bestyrelses-medlemmerFølgende opstillede og blev valgt:Helene Ree fra Frøstruplejren / Det NySamfundEberhart fra SvanholmJohn fra Hesbjerg

De øvrige i bestyrelsen (som ikke var påvalg) er Troels Dilling-Hansen og AllanElm, og altså Susanna som formand.

Suppleanter er Mona fra Frøstruplejren /DNS, Hildur og Insa.

Ad 9) Valg af revisorDet besluttedes at fortsætte det godesamarbejde med Irene Vickk.

Ad 10) Evt.Intet.

Troels takkede generalforsamlingen forgod ro og orden, og man skred til etoverdådigt lækkert frokostbord, som enaf Insa´s bekendte havde fremtryllet.Under frokosten uddelte Ross og HildurGAIA-Prisen til Steen Møller for hansstore arbejde for økosamfundssagenmed understregning af behovet forgæld-, affalds- og tilskudsfrihed, og hankvitterede med en glimrende rundvis-ning på Friland.I hans takketale gav Steen udtryk forglæde over det skulderklap, som prisenpå 25.000 kr. repræsenterer, og hannævnte at Anton Gammelgård fra DRfaktisk havde en meget stor del i, at Fri-land står som det står. Han havde faktiskmere eller mindre sat sin stilling ind påprojektet. Steen fortalte levende om Fri-lands start – hvordan den almindelige

måde at starte et fællesskab op på, er atman mødes i en gruppe og snakker ogsnakker og snakker. Det resulterer ofte i,at dem, der er gode til at snakke bliver,mens de, der har det mere i hændernegår. Den måde de havde startet Frilandpå, var at initiativtagerne havde for-muleret projektet og de grundlæggendepræmisser, og så var gået ud og havdespurgt interesserede, om de ville væremed.Der er nu 12 besatte lodder, og om et årudbydes yderligere 20 lodder. Man harorganiseret det således, at jorden liggeri en fond, og dermed ikke kan belånes ogændring af en fonds vedtægter er sombekendt meget vanskelig.(Under rundvisningen fortalte Steenuformelt, at medlemskab af LØS havdeværet drøftet i Friland, men at man er ien meget konkret og fysisk etablerings-fase, så fællesskabsfølelsen skal førstopbygges. Foreløbig var stemningen, atmedlemskab af LØS er en privat sag).

9

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Den nye bestyrelse i LØS: Fra venstre: Troels, Helene fra Frøstruplejren/DNS, Allan fra Hertha, Susanna fra Hallingelille(Landsby2000), Eberhart fra Svanholm og John fra Hesbjerg.

Gaia Prisen uddeles forfjerde gang i anledning afJordens Dag 2005 ved LØS´sårsmøde for at hædre en per-son, der har gjort nogetsærligt for GAIA, voressmukke og fantastiske moderjord og for økosamfundene.

Prisen er på 25.000 kr. Gaia Prisentildeles af Gaia Trust, en danskforening, der i 13 år har støttet ud-

viklingen af et dansk (LØS) og et inter-nationalt (GEN) netværk af økosamfund.Økosamfundene forsøger at realisereideen om at leve et bæredygtigt liv,både økologisk, socialt, økonomisk ogspirituel/kulturelt.

Modtageren af Gaia Prisen i 2005 er: Steen Møller, Friland

Steen Møller får prisen for initiativet tilFriland og det grundlag projektet byggerpå: - fri for gæld,- fri for affald og- fri for tilskud. Derudover er en bærende ide at folk selvskaber deres arbejdsplads på Friland.

Det er muligtOg Steen Møller får prisen for at haveformidlet dette budskab om, at det kan

lade sig gøre at leve, som man gerne vilpå en meget enkel og jordnær måde selvi et samfund, der er gennemreguleret afstaten og pantsat til erhvervslivet. Dethar han gjort ved hjælp af DR2 og AntonGammelgaards indsats ud til hele Dan-mark på en så selvfølgelig måde, så atman kommer til at tænke på drengen ikejserens nye klæder, der udbryder: Ja-men, han har jo slet ingen klæder på.

Her er mit livSteen Møller har tidligt valgt retningenfor sit liv.

I 1979 var han med til at købe SøgårdAndelsbrug med 200 ha jord i Vestjyl-land. I 17 år sloges de for at få aner-kendt at andelsselskaber kan eje land-brug.

I 1885 startede han en højskole i Sdr.Felding i Vestjylland for at skabe entilnærmelse mellem land og by og skabeen fælles iværksætterkultur.

Fra 1988-1992 arbejdede han på denØkologiske Jordbrugsskole, hvor hanbl.a. tog initiativ til at oprette en

naturskole, der stadig ek-sisterer som etselvstændigt initiativ, selvom landbrugsskolen nu erblevet en økologisk efter-skole. En række lokaleskoler sender deres børnherhen 1 uge om året, såat de kan lære om naturen.

GældfrihedFra 1992 har Steen arbej-det med ideen om detgældfri, som han anser forat være den vigtigste ide.

10

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Gaia Prisen 2005Af Hildur og Ross Jackson, Gaia Trust

Den glade modtager og deglade givere af Gaia Prisen2005 (Foto: Allan Elm)

Steen som vi kender ham - engageret fortællende om enkelheden i verden. (Foto: Al-lan Elm)

Han byggede sit berømte gældfri økolo-giske hus i Sdr. Felding og har sidenkunnet leve af foredrag og rundvis-ninger. Han kom her i kontakt med An-ton Gammelgaard som lavede flere ud-sendelser om huset.

KlodshanskaravanenFra 1999 har han været involveret iKlodshanskaravanen som hvert år dragerrundt i Danmark til fods og besøgergrønne projekter. I år går turen til Ods-herred og bl.a. til Fri og Fro - en aflæg-ger af Friland(www.klodshanskaravanen.dk, se ogsåsenere i dette blad).

FrilandI 2001 udformede han så Friland projek-tet. Hvad er Friland nu?Friland er et stykke dejlig natur i udkan-ten af landsbyen Feldballe på Djursland.Her har frilænderne (28 voksne og 9børn) bygget 15 huse på 12 jordlodder.Steen beskriver det som en stor koloni-have med mange slags huse og arkitek-tur. Man kan ikke belåne husene ellerjorden. Kun 3 har fast arbejde udenfor.Men det kender vi jo alle fra de mangedejlige fjernsynsudsendelser som be-boerne og Anton Gammelgaard har laveti fællesskab på DR2.

Hoved, hånd og hjerteSteen beskriver virksomhederne påstedet som et møde mellem hoved, håndog hjerte. I tidens sprog er der videns-virksomheder, håndværksvirksomhederog kulturarbejdere. Friland rummermange nydannelser: Det har fået mangedanskere til at drømme om at starte påen frisk og forlade globaliserings-fælden.

Sidste skud på stammen: Værkstedetfor et bedre liv.I stedet for at lave en skole på stedethar de lige oprettet en selvejende insti-tution: Værkstedet for et bedre liv forunge. De vil bygge en småhytte-landsbymed fælleskøkken og toilet. Her kanunge komme og bo for 500 kr om måne-den. Betingelsen er, at de har et projekteller enide, de viludviklesamt entidsplan ogegenfinan-siering. Dekan væreder fra fåuger tilflere år ogmodtage”sparringog gode

råd” gratis. Steen håber, de vil blivehinandens netværk. En arbejdsgruppepå 4 af de yngste står bag projektet,Steen inkluderet.

Fremtiden?Friland planlægger at sælge endnu 20lodder på 5 ha jord syd for den eksi-sterende bebyggelse, som det lokalemenighedsråd sælger til dem. Det ergået igennem regionalplanlægningenog er til høring.

Om Friland:Steen snakker ikke kun om nye vi-sioner. Han gennemfører dem. På endjærv og humoristisk måde lykkes detham at gøre de mest umulige og kom-plicerede forhold enkle, logiske ogselvfølgelige. Han er et led i enubrudt linie af danske initiativer fra”græsrødderne” til at løse samfunds-

problemer nedefra: andelsbevægelsen,højskole-bevægelsen, økologisk jord-brug, vindmøller, bofællesskaber og nuFRILANDE. Symbolsk kan han beskrivessom et udtryk for drengen i kejserensnye klæder og Klodshans - når vi nu er iApril 2005. Han gør jorden til et bedrested. Tillykke med prisen.

11

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Steen på hjemmebane, her fortællende om planerne med sit eget hus. (Foto: AllanElm)

Med Gaiaprisen 2005 på 25.000 kr. følger dette føl-somme billede.

Den selvforsynende landsbyhar nu rundet sit førsteleveår, og der er sket utroligtmeget siden de første selv-forsynere flyttede ind i maj2004.

Vi har fået de basale ting på plads, forat der kan opføres en landsby fra denbare mark, altså lagt kloak, el, vand,

telefon og lavet veje samt etableret etpilefordampningsanlæg til rensning afvores spildevand. Vi har indrettetHøjgård, så vi kan bruge den til fælleshus,og 5 af de private huse er nu underopførsel. På landbrugsområdet har vi an-skaffet dyr (får, kaniner og høns), plantetlæhegn og i dette forår er vi begyndtdyrkningen af grønsager og et mindrestykke med korn.

Vi har også brugt tid og kræfter på atholde møder og få klarlagt vores interneorganisation og økonomi. Vi kender efter-hånden hinanden godt, vi har spist sam-men i vores fælleshus på Højgård og holdtfester, vi har arbejdet sammen og løst deproblemer og uenigheder, vi er stødt ind i.

PermakulturSom permakulturprojekt er det vores mål-sætning at opbygge vores ressourcer affrugtbar muldjord, rent vand og luft samtenergi (f.eks. i form af vedmasse i træer).Endelig skal vi også skabe sociale struk-turer, der fremmer gode relationer mellemmennesker.

Organisering af fællesarbejdeDet er os bekendt første gang i nyere tid,at nogen i Danmark har etableret etlandsbyfællesskab med et centralt formålom at blive selvforsynende. Hvordan or-ganiserer man så det? Jo, vi er i vinterensløb nået frem til en model, hvor vi fordelerarbejdsopgaverne i landsbyen for et år afgangen. Hvert voksent medlem af lands-byen forventes at lægge 8 timers fælles-arbejde om ugen. Niveauet på 8 timerplanlægger vi at sætte op til 12, efter-hånden som vi får etableret os i perma-nente boliger, og får mere tid til at laveselvforsyning, men samtidig er det ogsåmuligt at få en individuel nedsættelse itid, hvis man har behov for det f.eks. nårman har børn.

ArbejdsgrupperFællesarbejdet, bortset fra den dagligemadlavning, varetages af arbejdsgrupper.Vi har f.eks. en værkstedsgruppe, engruppe for fællesbygninger, regnskabs-gruppen, højbedsgruppen, fåregruppenosv. Hver gruppe melder ved årets startud, med et budget for hvor mange timersarbejde den vurderer, at der skal brugesinden for dens ansvarsområde i årets løb.Derefter melder hvert enkelt medlem ind,hvor meget det ønsker at lave på hvilkeopgaver, og så skulle det gerne gå op i enhøjere enhed! Denne øvelse er vi nufærdige med, og det er faktisk lykkedesrigtig godt, uden at det har været nogetproblem at få dækket alle opgaver indmed tilstrækkelig arbejdskraft. Ja, faktisker der mange, som uden opfordring hartilbudt at arbejde mere end de forventede8 timer om ugen og det er jo bare dejligt!

FællesarbejdetFællesarbejdet er med til at gøre lands-byen til et sted der er summer af liv og ak-tivitet, og det at vi driver landbrug sam-men, gør at der også kommer til at ske enmasse, når vi en skønne dag er færdigemed at bygge vores huse. Man kan sefællesarbejdet som vores eget lillearbejdsmarked, men et arbejdsmarked,hvor arbejdet ikke er isoleret fra der hvorvi bor, således kan de som normalt ikke erinde på arbejdsmarkedet, både børn oggamle også følge med i og være med til deting der sker.Den organisationsform vi har fundet forfællesarbejdet, skal imidlertid ikke sessom en endelig løsning, sidst på året vil visåledes evaluere, hvordan det har virketog om det er sådan vi skal køre viderefremover.

ByggeriAt bygge sit eget hus er et stort projekt.De fleste af os planlægger at bygge husemed halm som isolering. Tre af de påbe-gyndte huse har en bærende konstruktionaf træ, hvor halmisoleringen sættes indmellem spærene. Her har man valgt atopføre husene som selvbyg.

Selvbærende halmhuseDe to andre er selvbærende halmhuse,som er et relativt uafprøvet koncept iDanmark. Her bæres taget afhalmvæggene, som bygges op af 60 cmtykke minibigballer. Halmvæggene står pået lag muslingeskaller uden et egentligtfundament. Taget bygges ved siden afhalmvæggene og hejses derefter på pladsmed en kran. Annette og Mai som beggehar valgt denne byggeform, har samtidigvalgt at opføre deres huse ved medbyg,hvor professionelle håndværkere, som harprøvet det før, sørger for at det hele gårrigtigt til. De har selv stået for at gøre klartil deres huse ved at lægge

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Det første år i Den selvforsynende landsby

Af Esben Schultz

Der bygges på livet løs hos Den Selv-forsynende Landsby. Billedet er fra sid-ste år. 5 halmhuse er på vej, de to medselvbærende og de tre med bærendetrækonstruktion. Der er rig mulighed forved selvsyn at se området. Se kalen-deren eller www.selvforsyning.dk(Foto: Allan Elm)

muslingeskallerne ud og lægge de nød-vendige installationer i form af kloak ogvand. Håndværkerne kom så og lavedetaget og halmvæggene samt hejste tagetpå plads i løbet af 5 intensive bygge dage,hvor der samtidig var hjælp fra familie,venner og kursister. Råhusene står nu ogventer på at blive pudset med ler puds, ogder mangler endnu en god del arbejdemed at lave skillevægge, gulve, loftisole-ring, isætning af døre og vinduer osv.

Tiltrække nye andelshavereVi håber, at dette byggeprincip kan væremed til at trække nye andelshavere tillandsbyen, nemlig de som ellers ikke harkunnet overskue at skulle bygge eget hus,enten økonomisk eller arbejdsmæssigt.Her er en måde, som faktisk ser ud til atgøre det en hel del lettere.

Billigt bosted - også for fremtidige gen-erationerFælles for husene i landsbyen er at de, førde bliver påbegyndt, skal fremlægges pået af vores ugentlige gårdmøder, hvor manfortæller om byggeplanerne og alle kankomme med spørgsmål og kommentarer,og hvor man kan gennemgå det per-makulturelle design i forhold til f.eks.passiv solvarme, isolering, valg afvarmekilde osv. Derudover har vi sat etloft over huspriserne, sådan at for eksem-pel et hus på 100 m2 højest kan sælges til½ million kroner, dermed ønsker vi atpåvirke hinanden til at bygge billigt, så-dan at landsbyen bliver et sted, hvor deter billigt at bo, også i næste generation,når husene er blevet solgt til nye an-delshavere.

Landbrug, fødevarer og energiI 1996 udgav Forbrugerstyrelsen rap-porten ”Miljøbelastningen ved familiensaktiviteter”. Rapporten viste, at ak-tiviteten spisning (fødevarefremstilling,indkøb med bil, opbevaring, madlavningog opvask mv.) udgør over 1/3 af en nor-mal dansk families ressourceforbrug ogmiljøbelastning, derfor er måden viforsyner os med fødevarer på, et vigtigtaspekt i det at opbygge et økosamfund.

Jord - før og nuDen jord, som vi har overtaget, har imange år været drevet som konventioneltindustrilandbrug, dvs. med sprøjtegift,kunstgødning og store mængder svine-gylle. Store maskiner har pløjet, harvet,

tromlet, sået og høstet jorden. De gen-tagne pløjninger har løsnet jorden i deøverste 20 cm, men lige under dette er derskabt en hård skorpe af sammentrykketjord, som planternes rødder har svært vedat trænge igennem. Dette forværres kunaf, at de tunge maskiner laver tryk skaderover en meter ned i jorden. Under dettearbejde er der løbende blevet brugtenorme mængder af energi til fremstillin-gen af kunstgødning og til brændstof tilmaskinerne. Alt dette sluttede i sensommeren 2004,da mejetærskerne for sidste gang kørtehen over Højgårds marker. Størstedelen afjorden ligger nu hen med kløvergræs, derskal give hø og græsningsmulighed tilvores dyr. I en græsmark opbygges jor-dens frugtbarhed og vi vil lade denne pro-ces ske uforstyrret, da græsmarkerne fårlov at ligge som vedvarende græs udenpløjning.

KøkkenhaverVores køkkenhave arealer er vi begyndt atanlægge som højbede med faste stierimellem, så vi undgår at træde i bedene,på den måde holdes jorden løs og gen-nemtrængelig for planternes rødder og viundgår også her at tage ploven i brug. Derlægges organisk materiale som fladekom-post mellem grønsagerne, f.eks. afklip fragræsmarkerne, herved tilføres afgrødernenæring og der sker en hurtig opbygning afmikrolivet og muldlaget i denne jord.

Fælles madlavning og spisningFælles madlavning og fællesspisningsparer energi ved tilberedning af maden,og der skabes et socialt rum, hvor manmødes og snakker over maden. Vi spiserefter eget valg aftensmad sammen påHøjgård næsten hver dag.

LæbælterOgså på energiområdet har vi taget de

første små skridt i retning af selvforsy-ning. Der er temmelig forblæst på Højgårdog vi er derfor begyndt med at plante ca.1200 træer som læbælter rundt på går-den. Disse vil oplagre energi i form af ved-masse og give læ for afgrøder, dyr ogmennesker. I foråret satte vi desuden stik-linger af energipil i pilefordampningsan-lægget, når disse i sommerens løb er kom-met lidt op i højden, vil vi begynde at ledevores spildevand til anlægget, og vi vilsåledes forvandle næringsstofferne ispildevandet fra at være et affaldsstof tilat være en værdifuld ressource, når vi skaldyrke biomasse til opvarmning af voreshuse.

Et godt liv i et godt samfundI Den selvforsynende landsby har vi i detsidste år brugt mængder af ressourcer påindkøbte byggematerialer, indkøbte føde-varer samt til byggemodning og udgrav-ning til huse. Men vi har samtidig ændretsamfundsstrukturen i vores eget lille sam-fundseksperiment, sådan at vi nu har enfølelse af at være på vej mod en merebæredygtig livsform, end den vi kommerfra. Vi har også brugt mange menneske-lige kræfter både psykisk og fysisk på atholde møder og tage beslutninger, nogengange svære beslutninger som vi harværet uenige om, og det at vi forsøger atskabe noget så helhedsorienteret som etøkosamfund har gjort, at vi igen og igenhar skullet klare opgaver, som vi har haftingen eller kun meget begrænset erfaringmed. Dette er også med til at gøre det tilen krævende proces at være pioner. Menlandsbyen er på vej til at finde sin form,og vi håber den kan hjælpe os der bor her,både børn voksne og ældre, i retning afdet alle mennesker vel i virkelighedenønsker sig, nemlig at kunne leve et godtliv i et godt samfund.Læs mere om Den Selvforsynende Landsbypå www.selvforsyning.dk

13

Fra Den Selvforsynende Landsbys ind-vielse, hvor der kom folk fra nær ogfjern. Foto: Allan Elm

14

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Solby-21 er en vision om atskabe en række kulturellefrizoner over hele landet,hvor livskunst, åndelig fri-hed og bæredygtighed dan-ner udgangspunkt for atfinde ny inspiration til Dan-mark som helhed.

Danmark som Livets Universitet.Solbyerne har potentiale til atblive for Danmarks åndelige liv,

hvad universiteterne har været for detsintellektuelle liv. Man kan derfor også seSolby21 som en vision om at gøre Dan-mark til "Livets Universitet".

Denne vision ligger i naturlig for-længelse af Grundtvigs frigørelsestankerog Danmark har nogle unikke mu-ligheder for at blive foregangsland fornye åndelige, kulturelle og økologisketanker i verden.

Bidrag med din underskriftDer er dog betydelige forhindringer afpolitisk, økonomisk og planmæssig artfor at dette kan ske. Hvis dette skalblive en realitet har vi derfor brug fordin støtte. Du kan bidrage til vores un-derskriftsindsamling eller støtte initia-tivet praktisk og/eller økonomisk.

Beskrivelse af visionenDu kan downloade en beskrivelse af vi-sionen for Solby21 på www.solby21.dkHer finder du en forklaring af baggrun-den for projektet, såvel som hvorfor vikalder det "Solbyer". Du kan også kontakte Solby21 sekretari-atet hvis du har spørgsmål. Kontaktin-formationerne finder du sidst i artiklen.

Visionen for en SolbyEn Solby er udtryk for en vision, om atfinde en ny måde at leve sammen på,der er i samklang med de nye åndeligeimpulser, der er ved at fødes i men-neskeheden. Der er ikke en bestemtmåde at gøre dette på. Det vigtige er, atgrupper af engagerede medborgerespørger sig selv "hvordan ønsker vi atleve sammen?" Og dernæst forsøger atvirkeliggøre det. Ud af dette vil de nød-vendige erfaringer vokse.

De tre søjlerEn Solby kan overordnet set beskrivessom et vitalt minisamfund, der byggerpå tre centrale søjler: * Fremtidsforskning og livskunst. Detteindebærer en åbenhed for det indre liv,således at livet i fællesskabet får ån-delig næring og belives indefra. * Kreativt fællesskab. Dette indebærer,at de sociale og økonomiske relationerbygger på en erkendelse af altingsbroder-søsterskab som en åndeligkendsgerning. * En bæredygtig livsstil. Dette inde-bærer, at produktion og forbrug sker udfra en respektfuld holdning til naturenskredsløb.

Solbyens størrelseEn velfungerende og fuldt udbyggetsolby har etableret en lokaløkonomi, derhar tilstrækkelig størrelse til at fungereeffektivt. Dette kræver formentligomkring 500-1000 husstande, og etlokalt erhvervsliv med f.eks. landbrug,gartneri, bager, købmand, og små ser-viceerhverv. Boligerne vil i mange til-fælde bygges i mindre grupper omkringet fælleshus, således at man kan tale ommindre fællesskaber inden i det størrefællesskab. I starten vil en Solby dogvære lille, og disse funktioner kan kunopbygges gradvist, eller ved at tageudgangspunkt i en eksisterendelandsby, hvor der er en fornuftig op-bakning omkring visionerne.

Institutioner og erhvervslivEn Solby vil typisk også have en skole,børneinstitutioner, en kirke (baseret påen ny og levende forståelse af religion),samt et forsamlingshus eller en kro. EnSolby vil generelt være engageret i ak-tiviteter relateret til uddannelse, ogforskning, og til de grundlæggende in-stitutioner kan derfor ofte tilføjes tingsom et kursuscenter, ældrecenter, hos-pice mv. Disse institutioner vil ikke kunservicere Solbyens beboere, men ogsådet omgivende samfund. Dertil kommer liberalt erhvervsliv, bådesmå serviceerhverv samt kommercielleinitiativer, som er i samklang med Sol-byens overordnede vision.

Danmark som "Livets universitet"Visionen med "Danmark som livets uni-versitet" er at skabe rum for at en dy-

Solby-21Af Rolf Jackson bere forståelse af livets mysterium kan

spire frem, hvor der findes et menneske-ligt engagement heri. Hvis det lykkes vildet tilføre samfundet vital og inspire-rende nytænkning som er forankret i detlevede liv. Denne vision kan dog ikke imple-menteres af politikerne. De skal blotfjerne de politiske og økonomiske barri-erer for at det kan ske, og overladeresten til folket. For som FlorenceRobinson formulerede det (1940): If the people will lead, eventually theleaders will follow.

21 levefællesskaberVisionen er at bygge 21 levefællesska-ber, eller centre for livskunst, kaldetSolbyer. Nær ethvert større befolknings-center skal ligge en Solby, således at detbliver en realistisk mulighed for borgereover hele landet at realisere en nylivsstil og kultur. Hvorfor det kaldes "Solbyer" er forklareti hæftet "Frihed i fællesskab" som kandownloades som pdf fra hjemmesiden.Her er også de økonomiske ogfilosofiske tanker uddybet.

Adresse:Solby-21 sekretariatetBjergagerÅsum Bygade 185240 Odense NWDanmark Sekretariatsleder: Rolf Jackson Tel: 7022 3380Fax: 4556 6030Email: webmail@solby21.dkWeb: http://www.solby21.dkLæs også artiklen "Danmark som livetsuniversitet" som også kan hentes påwww.solby21.dk

Gruppen har netop erhvervet ejendom-men Bjergager (vist nedenfor), og arbej-det med at realisere visionerne begynderfor alvor.

LØSNET nr. 44 Juni 2005

LØSNET nr. 44 Juni 2005

17

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Af Henrik Rudoph

Willing Workers On Organic Farms(WWOOF) er et verdensomspændendenetværk, hvor man for 4-6 timers dagligtarbejde på et økologisk værtssted fårgratis kost og logi. Desuden har man mu-lighed for at lære noget om økologi, omselvforsyning, om alternativ levevis ogom meget andet. Det kræver blot, at maner interesseret i økologi og er villig og in-teresseret i at hjælpe til. På dansk kaldesnetværket ”Vi Hjælper Hinanden” (VHH).

WWOOF startede i England tilbage i70´erne og ideen bredte sig via NewZealand og Australien til resten af vestenog i dag er der WWOOF værtssteder spredtover hele verden i form at kommercielleøkologiske gårde, eksperimenterende fæl-lesskaber, eller i form at familier ogenkeltpersoner, der her en lille have medøkologiske grøntsager. I Danmark er derca. 30 værtssteder, der tage imod frivil-lige arbejdere, kaldet ”vuffere”. I Austra-lien er der 1600 WWOOF-værter.

Jeg lærte WWOOF at kende på en rejse tilAustralien i 1988. Jeg var nygift og ny-bagt far og rejste sammen med min lillefamilie langs den australske østkyst i etfolkevognsrugbrød, som var vores hjem iover ½ år. Vi besøgte vidt forskelligeWWOOF-steder, og lavede alt muligtforskelligt arbejde, som f.eks. brænde-hugning, træplantning, havearbejde,husbygning m.m.m. Vi ”vuffede”, og vioplevede mange forskellige måder at boog leve på, lige fra ”almindelige” byboereder var flyttet på landet, til unge kollek-tivister, der havde plantet en regnskovfyldt med tropiske frugter og havdebygget deres huse af sten de havde sam-let. Det var meget spændene og inspire-rende at møde alle disse mennesker ogderes forskellige livsformer, og det kom tilat påvirke vort liv fremover. Det jeg bl.a.lærte var, at man med få midler selv kangøre tilværelsen og dagliglivet mere ind-holdsrigt ved-at skabe noget mere liv hvor man bor-at skære ned på lønarbejdet-at gøre tingene selv-at leve i og med naturen-at have mere tid til hinanden-at tro på at det kan lade sig gøre

Vil du vide mere om WWOOF og om at”vuffe”, så kig på Internettet:www.wwoof.org og www.wwoof.dk

Åbent hus på FrilandFriland er åben for alle lørdag d. 11 september kl. 11-17.Flere huse kan ses indefra og der bliver forskellige ak-tiviteter og demonstrationer samt mulighed for køb afmad og drikke. Hold dig orienteret på www.dr.dk/friland.Pris kr. 100,- pr person over 15 år.

Workshop i alternativt byggeri 2-3-4august 2005

Vi skal bygge et græstørvstag på en gam-mel bygning ved hjælp af “post-and-beam”metoden. Workshoppen vil indeholde enteoretisk del med bl.a. forevisning af eksi-sterende byggeri, herunder jordkælder ogkomposttoilet. Endvidere vil der væremulighed for at danne et netværk afselvbyggere. Praktisk arbejde i 2 dage. Priskr. 450,- incl. diverse måltider, kaffe og the.Henv. snarest til: Henrik Rudolph“Englemark”Guldagervej 44160 HerlufmagleTlf.: 55501230

18

LØSNET nr. 44 Juni 2005

Den mest omfattende og aktuelle bog omfællesskaber i Europa. 410 sider, “lomme-format” 21x15 cm.Yderligere information, links, tysk udgavem.m.: www.eurotopia.de

Vi søger søde mennesker som giver voresko "Grethe" et godt og kærligt hjem.Grethe er en dejlig Jersey-ko, megetkælen og nemt til at malke i hånden(selv småbørn fik lov til at malkehende). Det er nogle år siden hun fik etkalv og trods alt giver hun stadigvæk denlækkerste mælk. Grethe skal have kon-takt til andre dyr (fx.: gæs, æsel og får)og helst en åben stald, hvor hun kan gåud og ind året rundt. Kontakt: Gabrielle Tel.: 62502552

Sælges: 2 septum - fritidskomposttoilet-ter (seperationssystem) fra "FornyetEnergi", komplett med udluftning ogventilator. Nemt at sætte op, kun lidtbrugt. Nypris pr. stk. 5.200 kr. Sælgesfor 1.200 kr. pr. stk.Kontakt: Gabrielle tel.: 62502552

k

a

l

e

n

d

e

r

År2005

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm

3. -10 Juli Generalforsamling i GEN-Europe. Foregår i år på Galgafarm i Ungarn. Nærmere oplysninger på http://www.gen-europe.org

4-17. juli Foreningen Fri og Fro afholder halmbyggeworkshop på fælleshus med Steen Møller i uge 27 og 28. Sted: Egebjerg i Ods-herred. Kontakt: 48355825/23654414 og se www.friogfro.dk

2.-4. augustWorkshop i alternativt byggeri. Se annonce på foregående side.

14. augustHøstmarked kl. 10-17: Igen i år inviterer haven til sit årlige marked for hele familien,hvor der vil være 40 stande medmad, tøj, bolig, grønt, kosmetik, legetøj, energi og fornøjelser, i øvrigt rundvisninger, børneaktiviteter, musik og teater.Se mere på www.ecogarden.dk

11. septemberFriland er åben for alle kl. 11-17. Flere huse kan ses indefra og der bliver forskellige aktiviteter og demonstrationer samtmulighed for køb af mad og drikke. Hold dig orienteret på www.dr.dk/friland. Pris kr. 100,- pr person over 15 år.

1.-8. OktoberGlobal Ecovillage Network afholder 10 års jubilæum på Findhorn i Skotland. Der er 40 pladser til folk fra økosamfund til295£. Se bagsiden.

Modtager:

B

Afsender:LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten