louise drengsgaard

CV OG PORTFOLIO // [email protected] (+45)41175396LOUISE DRENGSGAARD JØRGENSEN, Cand.arch

INDHOLD

Curriculum Vitae.................................................................................... 2Portfolio

Transformation af et svineslagteri........................................................... 6Avlsgårdens sydlænge ved Gl. Estrup..................................................... 12Akustisk indretning af Borchs Kollegium................................................ 16 Minimal living Kreuzberg....................................................................... 18Transformation af et pakhus i Flensborg................................................ 22Anbefalinger......................................................................................... 24 Øvrige referencer.................................................................................. 28

CURRICULUM VITAE

Arkitektfaglig erhvervserfaring

okt. 2014

okt. 2013 -jul. 2014

feb. - jul.2013

2012 -13

Louise Drengsgaard JørgensenSøndre Ringgade 23, 2. tv8000 Aarhus C

www.linkedin.com/in/louisedje-mail: [email protected].: (+ 45) 4117 5396

født d. 4. december 1985

Jeg er fascineret af den måde vores omgivelser påvirker os på, og har uddannet mig til arkitekt for at arbejde med rum og mennesker. Jeg bliver særligt draget af historiske steders unikke stemninger og de historier de fortæller.Med en baggrund som musiker har jeg en vågen auditiv sans, som jeg har udviklet til en specialistkompetence indenfor akustik. Jeg finder det spændende at arbejde med rum gennem deres udformning og materialitet, der influerer udbredelsen af bl.a. lys og lyd og skaber omgivelser, der taler til alle vore sanser.Jeg er fuld af livsglæde, er positivt anlagt og har et højt energiniveau. Jeg udforsker verden ved at stille spørgs-mål til det ukendte og opstiller konstant nye udfordringer for mig selv for at komme nye steder hen.

Arkitekt, AB StudiedesignOpgaver: Optegning af biografsale i 3d (Revit) i forbindelse med tidlig skitsering. Udarbejdelse af tekniske detaljetegninger til at illustrere lydisolerende konstruktionsprincipper.Tilknyttet projekt: Nye biografsale for Nordisk Film i Oslo.

Studentermedhjælper, MidtconsultOpgaver: Rumakustiske simuleringer (Odeon), beregninger samt udarbejdelse af rapporter. Tilknyttet følgende projekter: udvidelse af vindmøllehaller for Siemens i Aalborg, nyt Maersk domicil på Lyngby Hovedgade (kantinerum), ny indretning af brandstation i Herning (kantinerum samt mødelokaler).

Praktikant, KPF og Brøgger ArkitekterOpgaver: Skitsering (håndtegning, SketchUp, Revit), optegning i 2d og 3d (AutoCad og Revit), rapportskrivning -herunder kildesøgning, arkitekturanalyse og værdisætning.Tilknyttet bl.a. følgende projekter: almene boliger på Lærkevej (Nordborg), konkurrence om revitalisering af kunstmuseet Kunsten (Aalborg), ungdomsboliger på Oliebladsgade (Køben-havn), rapport om bevaringsværdier i boligbyggeriet Højstrupparken (Odense), nyt fiskepakhus (Thorupstrand), tilbygning til TH Langs HF og VUC (Silkeborg), udvidelse af SuperBrugsen (Mår-slet).

Arkitekt og grafiker, Vostok FundraisingOpgaver: skitsering og udarbejdelse af præsentationsmateriale til brug i forbindelse med fonds-ansøgninger.Tilknyttet følgende projekter: udvidelse af Efterskolen for Scenekunst (Mårslet), udvidelse af idrætshallen Næshallen (Kelstrup).

3

Uddannelse

2011 - 14

2011 - 12 2008 - 11 2005 - 08 2002 - 05

Kurser og udlandsophold

201320092001 - 02

Diverse projekter og foreningsarbejde

2005 -

2007 + 082005 - 082005 - 08

Cand.arch, Arkitektskolen Aarhus (afgang fra studio Transformation and Architectural Heritage)Afgangsprojekt: Transformation af den gamle svinehal ved Aarhus Offentlige Slagtehus til kon-certsted for primært klassisk musik

Akustik kurser, Danmarks Tekniske Universitet (på uddannelsen MSc in Engineering Acoustics)Bachelor, Arkitektskolen Aarhus

Bachelor, Det Jyske Musikkonservatorium (klassisk violin)

Matematisk studentereksamen, Sønderborg Gymnasium og HF

AIA-DAGA konference og akustikkursus, Merano, ItalienTilvalgskursus i akustik, Arkitektskolen AarhusHigh School ophold, USA

Freelance violinist Herunder: medstifter, medlem og kasserer i den rytmiske strygergruppe Who Killed Bambi, violinist i duoen ViolinViolin samt medlem af Syddansk Universitets SymfoniorkesterHar optrådt til koncerter i ind- og udland bl.a. i Musikverein (Wien) og i Carnegie Hall (New York). Har optrådt med bl.a. Rod Stewart, Teitur, Oh Land, When Saints Go Machine, Dúné, Kim Sjøgren o.m.a. Har i disse sammenhænge arbejdet med fakturering, skatteregnskab, udarbejdelse af PR materiale, fundraising, udarbejdelse og vedligeholdelse af hjemmeside, stået for kontakt til musikere, pladeselskaber, spillesteder og presse mm.

Medarrangør af Musikkens DagKasserer for studenterrådet samt medlem af festudvalget ved Det Jyske MusikkonservatoriumMedlem af kvalitetsudvalg (akkreditering) ved Det Jyske Musikkonservatorium

AndetJeg nyder at komme ud og brænde energi af i naturen på løbeture. Jeg er medlem af løbeklubben ved Aarhus 1900, gennemfører 1-2 halvmaraton om året og i september 2013 løb jeg mit første maraton.Jeg elsker desuden at rejse og at opleve anderledes kulturer. Bl.a. i forbindelse med mit musikervirke har jeg besøgt lande som USA, Kina, Gambia, Argentina, Rusland samt det meste af Europa.

IT-kompetencer (kundskaber rangeret fra 1-5, hvor 5 er superbruger)

Skitseringsværktøjer SketchUp (5), Revit massemodellering (5)Optegning Revit (5), AutoCad (5), Illustrator (3)Grafisk opsætning InDesign (4), Powerpoint (1)Billedbehandling Photoshop (4)Akustik Odeon (4), Ecotect (2)Andet Word (4) og basis html(1).

PORTFOLIO

19071895

1979

1915 1942

2014

19071895

1979

1915 1942

2014

19071895

1979

1915 1942

2014

19071895

1979

1915 1942

2014

19071895

1979

1915 1942

2014

19071895

1979

1915 1942

2014

Slagtehusets udvikling fra sin opførelse i 1895 og frem til i dag.

Afgangsprojekt Arkitektskolen Aarhus, forår 2014

I mit afgangsprojekt udviklede jeg et forslag til en transformation af et svineslagteri fra år 1900 til spillested for primært klassisk musik.Slagtehallen ligger på havnen i Aarhus og er opført som en del af det anlæg, der i sin tid udgjorde Aarhus Offentlige Slagtehus. Jeg indledte arbejdet med at skabe mig et godt kendskab til slagtehusområdet gennem litteraturstudier og optegning af området samt af svineslagtehallen. Jeg lavede bl.a. en kortlægning af områdets udvikling over tid samt analyserede bygningens arkitektur og konstruktion. På slagtehusområdet er i dag en rå, undergrundsagtig stemning, som jeg ønskede projektet skulle lade sig indpasse i. Jeg udviklede derfor en plan for, hvilke bygninger i området der bør bevares, og jeg udpegede byggefelter, der ved at blive bebygget vil bidrage til bedre at definere slagte-husområdets uderum.Anden del af projektet omfattede et detaljeret transformationsforslag af den gamle svineslagtehal. Spillestedet, som udgør den nye funktion, benytter bygningens oprin-delige ruminddeling, hvor de sydlige rum, som udgjorde de oprindelige folde, bliver udrustet med toiletter, køkken, opbevaring og backstagefaciliteter og bygningens to øvrige rum, som oprindeligt udgjorde rum for hhv. nedslagning og ophængning, fremstår som åbne rum, der kan møbleres på forskellig vis, primært til koncertsal, men også til bar, natklub, konferencesal mm.Redegørelse udarbejdet i forbindelse med afgangsprojektet kan findes på linket:http://issuu.com/louise_j/docs/klassisk_musik_i_uformelle_rammer_-/1

LOUISE DRENGSGAARD JØRGENSEN - [email protected] - 41175396

TRANSFORMATION AF ET SVINESLAGTERI

Foreslået fremtidig situationsplan.7

Den gamle slagtehal for svin set fra syd.

Ophængningen


Ophængningen

Ned-

Forslag til ny planindretning af den gamle slagtehal for svin.


De gamle folde

Nedslagningen

Ophængningen

9


Længdesnit gennem den gamle slagtehal for svin.

11

Bygningsarkæologisk rapport. 9. semester, efterår 2013.

På Studio Transformation and Architectural Heritage beskæftigede vi os i efteråret 2013 med avlsgården ved Gammel Estrup Herregård.I en gruppe på tre var jeg med til at udarbejde jeg en bygningsar-kæologisk rapport over avlsgårdens sydlænge. Rapporten baserede sig på en opmåling samt optegning af bygningen samt på historiske kilder i form af kort, tekster, billeder og brandtaksationer. Ud fra spor i bl.a. murværket samt de sparsomme informationer vi kunne finde i kilder, inddelte vi bygningens historie i fem perioder, som vi beskrev gennem tekst, skitser og plantegninger. Hele rapporten kan findes på linket: http://issuu.com/annikaodhner/docs/avslgarden_gammelestrup

Sydlænge Gl. Estrup avlsgård

Tegning Nr. SkalaØstfacade 2.4 1:50

Tidspunktoktober - december 2013

Opmålt og tegnet afAnnika Lindberg Odhner, Irene Vestergård Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen

Østfacade med det kendetegnede trappetårn, der er særligt for en avlsbygning.


AVLSGÅRDENS SYDLÆNGE VED GL. ESTRUP

1 4 0 1 4 1

Fig. 3.1. Skitse af, hvorledes sydlængen kan have fremtrådt i 1600-tallet.

Ved at sammenholde kilder og registreringer kan vi skabe os nogle indtryk af bygningens fremtræden på forskellige tidspunkter. For at beskrive bygningens udvikling er dens le-vetid inddelt i fire perioder, der i det følgende afsnit beskrives udseende og anvendelse.Den første periode rækker fra sydlængens opførelse ca. år 1600 og indtil opførelsen af ridehuset i 1722. Den næste periode løber fra 1722 indtil midten af 1800-tallet, hvor bygningens vestende undergik en betydelig funktionsændring fra stald til vognport. Den tredje periode strækker sig fra ca. 1850 til 1930, fra hvilken vores viden om bygningen især stammer fra brandtaksationer og kortmateriale. Fra 1930’erne begynder der at dukke fotografier af bygningen op, og vi kan herefter med større sikkerhed beskrive ændringer i bygningens udssende frem til i dag. For hver periode præsenteres et bud på, hvordan bygningen kan have set ud, baseret på en sammenholdning af registreringer og viden fra kilder .

1600-1722I det bygningshistoriske afsnit nævntes, at det ikke har været muligt at datere bygningen eksakt. Med det sagt, kan det dog med stor sikkerhed påvises at bygningen er opført først i 1600-tallet. Bygningen har en del renæssancetypiske træk, bla. de vælske gavle mod øst og vest, de håndstrøgne munkesten i murværket, den lange, hvidkalkede hovedgesims på nordfacaden samt kurvehanksbuerne over stueetagens vinduer. Også vores kildemateriale peger på 1600-tallet som opførelsestidspunkt, da der i Eske Brocks dagbøger findes beskrivelser af pågående byggeri i årene efter år 1600. Hovedge-simsen på nordfacaden er dog nok det mest eksakte dateringstegn, da det som Mathias Bygmesters varetegn giver os en idé om, at bygningen er opført inden for de år, hvor han agerede bygmester for Eske Brock (ca.1600-1617). (I denne periode var det typisk at bruge sten fra nedlagte landkirker, som dem vi ser i nordfacadens sokkel.)

Fig. 3.1 viser sydlængen i den udformning, vi antager den har haft i årene ca.1600-1722. I denne periode går vi ud fra, at bygningen var længere end den fremstår i dag. Fra Svend Nielsen ved vi, at sydlængens vestgavl lå i niveau med ridehusets østmur. Murene i byg-ningen fortsætter i dag forbi vestgavlen, hvor indersiden af murene samt det stykke mur på ridehuset, som de støder op til, er hvidkalket. Disse spor understreger antagelsen om, at portrummet tidligere har været en del af bygningen interiør. En anden iagttagelse, der peger i samme retning, er nummeringen af spærfagene, der begynder ved det femte spær-fag ved vestgavlen og fortsætter mod østgavlen med nummer seks, syv osv., hvis man går ud fra, at nummeringen af spærfagene oprindeligt er startet med det første og man derved kan lægge fire spærfags længder til bygningen, svarer det til at den fuldendte tagkonstruk-tion vil ramme ridehusets østmur.

Glughullerne i sydlængens vestende har sandsynligvis været en del af bygningens oprinde-lige udtryk. De er kendetegnende for flere af ladegårdens bygninger, herunder også nord-

Sammenfatning - bygningens udvikling

År 1600-1722

1 4 8 1 4 9

Fig. 3.10. Skitse af sydlængens udseende i 1930’erne, efter bygningen er blevet afkortet.

1930-2013De første fotografier af bygningen stammer fra 1930’erne. Herfra kan vi begynde at danne os et overblik over, hvordan bygningen helt præcist har set ud udvendigt.

Vi ved, at bygningen blev forkortet sidst i 1920’erne, og på alle de fotos vi har fundet af bygningen er den afkortet i vestenden. I gennemkørslen ved portåbningerne kan man stadig se spor efter de porte, der har siddet i åbningerne (s16, s18), og indvendigt i gen-nemkørslen er der kalket hvidt, hvilket det indre af bygningen nok i sin tid også har været.

Ser man på fotoet taget fra haven, da der var restauration i kælderen (Ill. 3.2), kan man se hvordan vinduerne har været placeret anderledes end nu, og hvordan der har været døre fra kælderen ud til haven, som ikke er der nu. I baggrunden kan man ane et trappeforløb, der leder op til østfacaden, hvilket må betyde at her har været en dør. Denne dør er der i dag et tydeligt spor efter i murværket (s33) og indenfor kan man se portstabler og rester af beslag i væggen (rum 103). Den anden dør vi kan se på billedet, har siddet i sydfacaden. Denne er der ikke spor efter indvendigt, men udvendigt er stikket over døren stadig synligt i murværket og der er en uregelmæssighed i kampestenssoklen under dette (s25).Sammenligner man vinduesplaceringen i kælderen på samme foto med den opmålte plan, vil et af vinduerne komme til at sidde der, hvor der nu er en væg (væggen mellem rum 103 og 104). Dette tyder på, at der har været en anden ruminddeling i kælderetagen end den nuværende.I stueetagen, hvor der på dette tidspunkt var gartnerbolig, var vinduesplaceringen lige-ledes forskellig fra i dag. Vinduerne var af en anden type, og der var færre vinduesåb-ninger. Formen på vinduesåbningerne var dog den samme som i dag. Sammenligner man fotoet med den opmålte sydfacade, kunne det tyde på, at den vinduesåbning, der på fotoet sidder over døren, er den samme som den man ser i dag. Ser man på murværket omkring vinduet, er det noget ældre end murværket omkring de resterende vinduer.

Fig. 3.11. Sydfacaden i 1930’erne. Der er kun én port i sydfacaden på dette tidspunkt og vinduesplaceringen i østenden er noget anderledes i dag.

År 1722 - ca. 1850

1 4 4 1 4 5

Fig. 3.5. Skitse af sydlængen med et bud på, hvordan bygningen har set ud efter ridehusets opførelse.

1722- ca. 1850Da ridehuset opføres i 1722 undergår sydlængen en forandring, da de to avlsbygninger sammenbygges ved sydlængens vestgavl og ridehusets østmur. I fald den forbindelse Svend Nielsen nævner mellem de to loftsetager allerede blev etableret i 1722 kan sammenbyg-ningen have set ud, som den er afbildet i fig. 3.5, hvor de to tagflader er forbundet.

Fra inventarlisten fra 1816 og den første brandtaksation fra 1822 får vi de første beskriv-elser af bygningens funktioner, hvilket giver os et noget klarere billede af, hvad bygningen blev brugt til. Funktionerne og deres placering ses i fig. 3.6, der viser det store, sammen-hængende kornloft og stueetagens karlekamre, fåresti og foderlo. Selve rumindretningen af østendener er det sværere at sige noget om, da den har været præget af mange ombyg-ninger.

I en årrække havde bygningen stråtag. Det må have været mellem årene 1822 og 1874, da bygningen i disse år oplyses at have tegltag (jvf. brandtaksationen fra dette år), mens det i 1857 og 1867 oplyses, at den stråtækt. I 1822 er der talt 34 spærfag i tagkonstruktionen, dette lave tal kunne eventuelt være tegn på, at der er sket ændringer i tagkonstruktionen ved skiftet til stråtag (da et stråtag er ikke lige så tungt som et tegltag, behøver det ikke den samme understøttelse).

Fig. 3.6. Det oplyses i brandtaksationerne at bygningen indeholder kamre, fåresti og foderlo. Loftet har været ét stort rum med plads til opbevaring af korn m.m.

Karlekamre Fåresti og foderlo

Kornloft

År 1850 - 1930

1 4 6 1 4 7

Fig. 3.7. Skitse af sydlængen med et bud på hvordan bygningen har set ud efter etableringen af vognporte i vestenden.

1850-1930Bygningens vestende skifter funktion engang midt i 1800-tallet, da der i brandtaksa-tionen fra 1867 oplyses at bygningen bliver brugt til vogremiser. Det er højst sandsynligt i denne forbindelse man har sat porte i vestenden. Sporene i nordfacaden s13 og s14 foranlediger os til at mene, at de nuværende porte ikke er de oprindelige. Det kunne også være i denne forbindelse at døråbningen ved s12, som menes at have været en indgang ind til fårestalden, er blevet muret til.

Fra Svend Nielsen ved vi at bygningen har en enkelt skorsten i 1874. Denne har formen-tlig været placeret, hvor én af de to skorstene i østenden nu står, siden den største mod vest ikke findes på billeder fra 1930’erne og heller ikke er tegnet med på snittegningen fra 1940.

I denne periode blev baggårdsmuren syd for bygningen opført. s22 synes at indikere, at der har været en mur bygget sammen med sydlængen ved skrænten. Ser man på sporets udstrækning stemmer det overens med den eksisterende sydmurs bredde på to løbere og dens højde på 20 skifter.

De ældste vinduer i bygningen er dateret til at stamme fra slutningen af 1800-tallet. Der er dog højst sandsynligt tale om genbrug, idet det på gamle fotos kan ses, at vinduesplac-eringen har været noget anderledes end den nuværende.

Der findes fire døre i kælderetagen, der som beskrevet i afsnittet om dørene typiske ek-sempler på døre fra slutningen af 1800-tallet. Det er dog meget sandsynligt at dørene er blevet genbrugt andetsteds fra, da nogle af dørene har karme, der ikke passer til døren.

Fig. 3.9. Portåbningerne kommer højst sandsynligt til da vestenden bliver lavet om til vognport.

Karlekamre Vognport

Fig. 3.8. Nordfacaden i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor der er blevet lavet port i bygningen.

År 1930 - 2013

13

(Skitserne herover er tegnet af Irene Vestergård Hansen, men medtaget her for at illustrere periodeinddelingen af avlslængen. De øvrige tegninger har jeg selv produceret.)


Tegning Nr. SkalaNordfacade 2.1 1:50


Opmålt og tegnet afAnnika Lindberg Odhner, Irene Vestergaard Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Tegning Nr. SkalaSydfacade 2.2 1:50




Tegning Nr. SkalaLængdesnit 3.1 1:50



Sydlængens lange vestfacade, der viser bygningens todeling i en staldende og en beboelsesende (oprindelig skala 1:50).

Stueplan (oprindelig skala 1:50).


Tegning Nr. SkalaKælderplan 1.1 1:50



B

B


Tegning Nr. SkalaStueplan 1.2 1:50



B

B

A

A


Tegning Nr. SkalaTagplan 1.3 1:50



BA

AB


AVLSGÅRDENS SYDLÆNGE VED GL. ESTRUP


Tegning Nr. SkalaNordfacade 2.1 1:50


Opmålt og tegnet afAnnika Lindberg Odhner, Irene Vestergaard Hansen og Louise Drengsgaard Jørgensen


Tegning Nr. SkalaSydfacade 2.2 1:50




Tegning Nr. SkalaLængdesnit 3.1 1:50



Sydlængens lange vestfacade, der viser bygningens todeling i en staldende og en beboelsesende (oprindelig skala 1:50).

Stueplan (oprindelig skala 1:50).

15


Tegning Nr. SkalaKælderplan 1.1 1:50



B

B


Tegning Nr. SkalaStueplan 1.2 1:50



B

B

A

A


Tegning Nr. SkalaTagplan 1.3 1:50



BA

AB

DTU kursus: Architectural Acoustics, forår 2012

Undervisningsforløbet på dette kursus afsluttedes med et projekt, der åbnede muligheden for at anvende tillært teori, målemetoder og simuleringsteknikker i praksis. Som en del af en gruppe på tre studerende var jeg med til at ud-vælge Borch’s kollegium i København som vores case. På kollegiet har de en festsal på øverste etage, som de anvender til fester og lignende begivenhed-er. Akustikken i rummet understøtter ikke denne type begivenheder ordentligt og beboerne oplevede derfor gener i form af et højt, opbygget støjniveau i rummet samt uhensigtsmæssig fokusering af lyden på grund af det hvælvede loft. Vi foretog målinger af rummets impulsrespons og undersøgte fokuserings-fænomenet ved at se på STI værdier (Speech Transmission Index) ved forskel-lige placeringer af lydkilde og -modtager i rummet. Dernæst udarbejdede vi et forslag til, hvordan beboerne kunne få rummets akustik til bedre at under-støtte deres ønskede funktioner. Vi foreslog, at der monteredes akustisk puds på loftet samt indførte nogle store lamper, der bryder lydens reflektionsbane over loftet og dermed formindsker den uønskede fokusering.

Undersøgelser af STI med to forskellige positioner af lydkilde og modtager. Resultaterne er plottet på rummets plan for at visualisere forholdene i rummet.


AKUSTISK INDRETNING AF BORCHS KOLLEGIUM

Room acoustical improvements at Borch’s Kollegium

Spring 2012

Kristine Hillig (s072535)Barbara Ohlenforst (s103964)

Louise Drengsgaard Jørgensen (s112486)31240 Architectural Acoustics - Technical University of Denmark

Visualisering af de foreslåede fremtidige forhold

17

Approaching Sustainable Architecture, 6. semester, forår 2011.

Projektet tog afsæt i en karré beliggende ved Spree kanalen i Berlin-bydelen Kreuzberg.Opgaven var at placere nye boliger i forbindelse med den eksisterende bygningsmasse. Boligerne skulle være fleksible i forhold til beboertype og minimale i størrelsen.Jeg brugte semesteret på at studere japansk boligtradition og den fleksibilitet, der følger med brugen af flytbare vægge i form af skydedøre.Projektet er et slags frivilligt kollektiv, hvor man kan åbne op til naboen eller lukke af -alt efter hvor meget privatliv man ønsker. Boligerne kan variere i størrelse, da alle vægge er flytbare. Dette giver mulighed for at låne et soveværelse ud til den tilstødende nabo eller fx slå lejlighederne sammen til to i forbindelse med en fest.Projektet behandler bæredygtighed i sit hovedtema: at bygge på byen. Ved at fortætte byen minimeres de afstande man har brug for at tilbagelægge i hverdagen, hvormed det transportrelaterede energiforbrug nedsættes. Minimeringen af m2 underbygger denne stra-tegi og er med til at skabe et mindre fodaftryk for bygningen -derved kræves et mindre energiforbrug til opvarmning. Tilbygningen består af træ -primært lærk. Træ er i form af sin naturlige forekomst et bæ-redygtigt materiale. Bruger man tilmed lokale træsorter minimeres energien, der udledes til transport i konstruktionsfasen.

Snit gennem en lejlighed.


Fælle

sfac

ilitet

er fx

vas

keru

m

Boliger

MINIMAL LIVING KREUZBERG

Plan af den nye øvre etage.

19

MINIMAL LIVING KREUZBERG

Facade ud mod gaden.

21

TRANSFORMATION AF ET PAKHUS I FLENSBORG

Handelsbygning

Sidebygning

Pakhus

Holm

Südermarktog Nikolai kirken

Transportvej tilkørsel til p-huse

Situationsplan

Institut for kulturarv, 5. semester, efterår 2010

Projektets rammer var at opmåle et pakus i Flensborg og tildele bygningen en ny funktion, der kunne gøre den en aktiv del af bylivet.Opmålingen foregik i en gruppe af 5 personer, var manuel og forløb over 14 dage på sitet. Derefter blev håndtegningerne digitaliseret og en ny funktion til opbevaringsbygningen blev defineret individuelt.Jeg indrettede et lille kulturhus i bygningen med koncert- og foredragssal øverst, galleri-område på 1. sal og køkken, ankomst og toiletter i stueetagen.


TRANSFORMATION AF ET PAKHUS I FLENSBORG

Snit (oprindelig skala 1:50)

Plan af pakhusets nedre etage (oprindelig skala 1:50).

23

a

a

ANBEFALINGER

1

ARKITEKTUR + AKUSTIK

B O D I L V A U P E L , M A A , A I A - P A L U D A N M Ü L L E R S P L A D S 1 - 5 3 0 0 K E R T E M I N D E - D E N M A R K V A U P E L @ A L U M . M I T . E D U W W W . A R K I T E K T U R – A K U S T I K . D K

T L F : (+ 4 5 ) 6 5 3 2 - 2 2 2 1 M O B I L : (+4 5 ) 6 1 6 6 - 2 8 9 3 C V R : 1 8 0 6 8 5 3 2

Dato: 11. maj 2011 Til: Re: Anbefaling af Louise Drengsgaard Jørgensen Louise er et engageret og begavet menneske. På baggrund af hendes studier i musik er hun særdeles opmærksom på lyden i vores omgivelser. Denne opmærksomhed oversætter hun i arkitekturen til akustikken. Jeg har haft fornøjelsen af at undervise Louise i akustik og vejlede hende omkring akustikken igennem nogle af hendes projekter. Det har været en stor fornøjelse. Arkitektur og akustik er uadskillelige. De samme to komponenter, rumgeometri og materialevalg er grundlæggende for begge. Det er vigtigt at arkitekten er i stand til at integrere akustikken i arkitekturen på den bedst mulige måde. Idet akustikken er en af arkitekturens sanseoplevelser skal den bidrage positivt til den arkitektoniske oplevelse. At kunne tegne egne absorbenter, at kunne se de arkitektoniske muligheder i en akustisk løsning er i arkitektonisk henseende fundamentalt. Der er et stort behov for at arkitekter er opmærksomme på akustik. Dette er ofte overset. Resultatet er rum som i akustisk henseende enten er for støjende, mangler lyd, har en dårlig lydsammensætning, har ekko, fejllokalisering, har en forkert efterklangstid til formålet eller har støjopbygning. En akustisk regulering af et rum ender ofte i en arkitektonisk fadæse. Dette at kunne bedømme akustikken ved at lytte er en gave som kun få akustikere er i besiddelse af. Øret er den ultimative dommer. Manglende denne evne til at lytte, tyer akustikere i stedet for til måleinstrumenter. Måleinstrumenterne forsøger at simulere hvad vores øre hører. Måleinstrumenterne har deres begrænsning idet de mangler at tage andre aspekter af hørelsen i betragtning, en sammensætning som endnu ikke er forstået. Jeg kan kun give Louise mine højeste anbefalinger til at fortsætte i sit arbejde med akustikken i arkitekturen. Hun er en studerende jeg har bidt mærke i. Med venlig hilsen, Bodil Vaupel

ARKITEKTUR + AKUSTIK Bodil Vaupel, MAA, AIA

Paludan Müllers Plads 1, 5300 Kerteminde, Denmark (+45) 6532-2221 (+45) 6166-2893

[email protected] www.ARKITEKTUR-AKUSTIK.dk

CVR: 18 06 85 32

25

ANBEFALINGER

27

Kontakt mig for at se yderligere af mit arbejde og vær velkommen til at kontakte en af de referencer, der er nævnt her på siderne.

Øvrige referencer

Martin Leerbæk // Akustiker, Midtconsult (+45) 2963 6532 [email protected]

Lars Nicolai Bock // lektor, Arkitektskolen Aarhus (+45) 8936 0239 [email protected]


louise drengsgaard

Documents