LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og indi modellen

• Hvorfor bruger Antvorskov Skole viden fra LP-modellen?

• Hvad har samarbejdet medført?• Hvilken betydning har LP-modellen for vores

skoleudvikling?• LP-modellens videre liv på Antvorskov Skole

”En organisation kan betragtes som dynamiske processer, deri det levede nu’s øjeblikkelige og lokale interaktion skaberviden. Et levet nu, som ikke er et punkt på en lineær tidslinje.Der er snarere tale om en cirkulær interaktion mellemfremtid og fortid i den forstand, at fremtiden spiller tilbage påfortiden i en cyklisk bevægelse, hvorved der skabes etmeningsfuldt nu.” (Jensen, Mønsted, Olsen, 2005)

Aktuelle resultate

r

Etableret praksis

Ønsket praksis

Ønskede

resultater

Videnskabelige system Uddannelsessystemet Praksis i skolen

Forskningsviden Professionsviden Praksis viden

Sand/usand Sand/usand Virker /virker ikke

Virker/virker ikkeRimelig/ikke rimelig

Praksisændring IImplementeringen af LP-modellen – at sætte lærerne ogpædagogerne i stand til at inkludere elever frem for atekskludere.

Aktuelle resultate

r

Etableret praksis

Ønsket praksis

Ønskede

resultater

Praksisændring II3 års arbejde med LP modellen har desuden betydet:Skoleledelsen er blevet bevidst om at anvende denforskningsbaserede viden i skolen.

Hvilke faktorer fremmer læring for eleverne i skolenIfølge Hattie (2009) er den klare vinder, læreren som har:• høje forventninger til alle elever, • skaber en positiv elev-lærerrelation• tydeliggør, hvad eleverne skal arbejde med• knytter tilbagemeldingerne til elevens små, men vigtige

fremskridt i læreprocessen• bruger og praktiserer regler• kan lede klassen

Udfordringen med at skabe bedre undervisning

Hatties forskning påpeger stor læringsudbytteved:• Lærerens positive, støttende og konstruktive

tilbagemelding til eleven.• Lærerens tydelighed og struktur i undervisningen• En positiv og støttende relation mellem lærer og elev• Kognitive strategier, dialog, spørgsmål, klargøring,

repetition og opsummering.

Udfordringen med at skabe bedre undervisning• Pege på, hvilke forskelle der er væsentlig for den lærendes

udvikling.• Professionaliseringen i LP-modellen drejer sig om at iagttage

både sig selv og andre som iagttagere.• Anden ordens iagttagelser (hvordan der bliver iagttaget)er

rekonstruktion af første ordens iagttagelser (hvad der er iagttaget) og forandrer dermed første ordens iagttagelsen.

• Refleksivitet forandrer viden.

Udfordringen med at skabe bedre undervisning

• Skoleledelsen skal sætte massivt ind med den rigtige kompetenceudvikling af lærerpersonalet.

• Uddannes så lærerne kan pege på, hvilke forskelle der er væsentlige for elevens udvikling.

• Professionaliseringen i LP-modellen drejer sig om at iagttage både sig selv og andre som iagttagere.

Udfordringen med at skabe bedreundervisningDet afgørende for læreprocessen i undervisnings-situationen er, at lærerne giver Feedback til eleverne.

Det er vigtigere med information om opgaven, eleven eri færd med at løse end ros.

Udfordringen med at skabe bedreundervisningLæreren skal sætte sig i elevens sted, og stille trevigtige spørgsmål: Hvad er målet? Hvordan kommer jeg derhen? Hvad gør jeg derefter? Det er vigtigt, at lærerens feedback fokuserer påopgaven og ikke på eleven.

Kompetenceudvikling for skoleledere:”Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst”

• Tilegner sig viden om systemisk tænkning og teori om pædagogisk ledelse samt metoder til håndtering heraf

• Kan reflektere over den systemiske teoris betydning i forhold til skolens pædagogiske og didaktiske virksomhed

• Kan iagttage og indsamle empiri om den pædagogiske ledelse og pædagogiske og didaktiske virksomhed i skolen i forhold til LP-modellen

Kompetenceudvikling for skoleledere:”Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst”

• Kan begrunde ledelsesmæssig praksis på et systemisk grundlag

• Kan indgå i et organisatorisk samarbejde om med skolens aktører om at håndtere og skabe deltagelse i og refleksion af udviklingen af professionelle læringsmiljøer

• Kan identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til ledelse på et systemisk grundlag

Kompetenceudvikling for skoleledere:

”Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst”• 1. seminar i Båstad i januar 2010• Tre e-læringsmoduler inden sommerferien 2010• Tre E-læringsmoduler inden efterårsferien 2010• 2. seminar i Båstad i november 2010• Wiki skrivegrupper november 2010- februar 2011• Bogudgivelse 7. april 2011

Hvad har kompetenceudviklingen ”Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst”

betydet?• Skoleledelsen er i stand til at holde kursen i et oprørt hav

præget af ændringer i skolestrukturen og Pisaresultater.• Forskningen er kommet ind på Antvorskov Skole• Forløbet har været den passende forstyrrelse, så vi ikke

drukner i hverdag.• Vi er som ledelse blevet bedre til at bevæge os op på

metaniveauet.• Vi anvender vores nye viden med massiv efteruddannelse

af hele lærergruppen sammen med Center for Vidensbaseret Praksis.