lørdag 25. februar 2017 kl. 15 - koncerthuset...elver skud lørdag 25. februar 2017 kl. 15.00 niels...
TRANSCRIPT
ELVERSKUD
Lørdag 25. februar 2017 kl. 15.00
NIELS W. GADES ELVERSKUD
Concerto CopenhagenDR VokalEnsembletLars Ulrik Mortensen, dirigentSophie Junker, sopran Ivonne Fuchs, alt Johannes Weisser, baryton
3
Niels W. Gade: Elverskud Tekst: Chrisitan Molbech,B.S. Ingemann m.fl.
PrologKor
Hr. Oluf standsed sin ganger i kvæld, mens tågerne svæved på enge;der duftede blomster,der grønnedes græs,til hvile monne han trænge.
Han lagde sit hoved til Elverhøj, hans øjne de finge en dvale, alt kom der gangende jomfruer ud, som lokked med sang og med tale.
Den ene ham klapped ved hviden kind, den anden ham hvisked i øre: ”Vågn op, du favren ungersvend!om du vil dansen røre!”
De kvad en vise så lifligt og sødt, så højt over hver en kvinde, striden strøm den stiltes derved,som før var vant at rinde.
Havde Gud ej gjort hans lykke så god, at hanen havde slaget sin vinge, vist var han bleven i Elverhøj, hvor elversangene klinge.
Del 1 Nr. 1. Aftensang
KorNu synker sol i luften blå, mens alle fugle kvæde.Snart skal Hr. Olufs bryllup ståmed lystighed og glæde.
Hr. OlufLæg saddel på min raske hest,spænd bidslets gyldne kæde!Der er endnu en savnet gæst, jeg vil til bryllup bede.
Niels W. Gade: Erlkönigs TochterBallade nach dänischen Volkssagen
PrologChor Herr Oluf Abends hielt an sein Ross, die Nebel, die tief sich senkten, die duftende Blumen, das grünende Grass den Sinn zur Ruhe lenkten.
Er lehnte sein Haupt an die Erlenhöh’, sein’ Augen begannen zu sinken, da kamen gegangen zwei Jungfrau’n schön, die thäten ihm lieblich winken.
Die Eine ihm streichelt’ die blasse Wang, die Andre ihm flüsterte leise: „Wach’ auf, du schöner Jüngling, auf, und tanz’ mit mir im Kreise.“
Sie sangen ein Lied so hold und süss, still horchte der Strom am Raine;Fischlein scherzt’ in heller Flut, und Vöglein zwitschert’ im Haine.
Hätte Gott da nicht zu seinem Glück den Hahn lassen rühren die Schwingen, dort währ’ er blieben in Erlenhöh’, wo Erlenjungfrauen singen.
I Nr. 1
Chor In’s blaue Meer die Sonne sinkt bei Nachtigallenschlage. Morgen Herrn Olufs Hochzeit winkt mit Trink- und Festgelage.
Oluf Zäum’ auf mein Ross mit goldner Kett’, mein Ross, das schnellste, beste! Mir fehlt ein Gast, den gern’ ich hätt’ bei meinem Hochzeitsfeste.
Niels W. Gades Elverskud - tekster
4
MutterMein Sohn, mein Sohn, es neigt sich schon der Tag, mein Sohn, mein Sohn, die langen Schatten schreiten! Mein Sohn, was bittest du für Gäste noch so spät bei Abendzeiten?
OlufEs zieht mich fort, es zieht mich hin, ich kann nicht länger weilen; mein Herz ist krank, und schwer mein Sinn, nur Morgenstrahl wird heilen.
ChorIn’s blaue Meer die Sonne sinkt bei Nachtigallenschlage. Morgen Herrn Olufs Hochzeit winkt mit Trink- und Festgelage.
Nr. 2
OlufSo oft mein Auge die Fluren schaut im frischen Morgengewande, sehnt sich mein Herz nach der holden Braut, der schönsten Jungfrau im Lande. So oft ich reit’ über Flur und Au’, wo Blumen im Korn sich schaaren, denk’ ich an ihre Äuglein blau wohl unter den goldnen Haaren.
So oft ich wand’re am Erlenstrauch bei der Sterne hellem Karfunkel, denke ich an ein schwarzes Aug und die Lockenfülle so dunkel.
Die tiefste Wunde zusammen heilt geschlagen von Feindeshänden, es ist mir als wäre mein Herz getheilt, die Qual wird doch einst wohl enden!
Nr. 3
OlufZäum’ auf mein Ross mit goldner Kett’,mein Ross, das schnellste, beste!
ModerenMin søn, min søn,det lakker alt mod kvæld,min søn, min søn,de lange skygger skride! Min søn!Hvem flere vil du bedevel så sent ved nattetide?
OlufJeg beder én, jeg beder to,jeg beder, hvem jeg finder;mit hjerte får dog ingen rofør morgensol oprinder.
KorNu synker sol i luften blå, mens alle fugle kvæde.Snart skal Hr. Olufs bryllup ståmed lystighed og glæde.
Nr. 2. Hr. Olufs ballade
Hr. OlufSå tit jeg rider mig under øved dag, når det lyser i lunden,længes jeg efter min fæstemø,den trofaste brud, jeg har funden.
Så tit jeg rider, hvor blomster småi gyldne korn sig skjule,tænker jeg på hendes øjne blåog på hendes lokker gule.
Så tit jeg vandrer, hvor ellene står, når stjerner lyse foroven, tænker jeg på et kulsort hår og en mund, så dristig, forvoven.
Den dybeste vunde kan sammen gro,som sværdene hugged i striden,det er, som mit hjerte var delt i to,det vokser vel sammen med tiden!
Nr. 3
Hr. OlufLæg saddel på min hest,spænd bidslets gyldne kæde!
Niels W. Gades Elverskud - tekster
5
ModerenVogt dig, o vogt dig for Elverhøj!Det båder ingen at ride ved nati lund og ensomme dale.
Hr. OlufFrygt ikke,lukket er Elverhøj!ModerenDu, vogt dig, Hr. Oluf,for elverkrat,hvor hjertet lægges i dvale.
Hr. OlufFrygt ej, i krat kun tågerne vanker.
ModerenVogt dig, vogt dig for Elverhøj!
Hr. OlufFlyv rask, min ganger! som om du fløj om kap med hjertet, der banker,min ganger, flyv rask!
KorNu stamper hesten,nu farer den frem over mark og vildende hede!Hr. Oluf rider fra hus og hjem alt til sit bryllup at bede.I morgen vi drage ved klokkeklangtil brudefærd med spil og sang!
DEL 2Nr. 4 Hr. OlufNatten er stille!Kun månen hist ser på de ensomme skove;bag krattet fløjter en fugl med list, men standse jeg tør ej vove.Jeg skimter et slør! Igen det svandt!Hvor sælsomt! Vindene tale; det er, som om de mit hjerte bandt og lagde mine tanker i dvale!
MutterOluf! o hüt’ dich vor Erlenhöh’n! O reite nicht zur Geisterstund’, da herrschen nächtiche Schaaren.
OlufFürchte nimmer, still ist’s im Erlengrund! MutterDu weisst es, Herr Oluf, im Erlengrund da droh’n dem Herzen Gefahren.
OlufFürchte nicht, nur Nebelstreifen dort schwanken!
MutterOluf! o hüt’ dich vor Erlenhöh’n!
OlufFrisch auf, mein Rappe, flieg um die Wett’ mit meinen wüsten Gedanken, mein Rappe, frisch auf!
ChorSchon stampft der Rappe , schon eilt er hinaus über Feld, über Feld und wilde Haide! Herr Oluf reitet von Heerd und Haus zu bitten die Hochzeitleute! Frühmorgen ziehen wir beim Glockenklang zum Hochzeitsfest mit Spiel und Sang!
II Nr. 4
OlufNacht, o wie stille! Der Mond allein blickt auf die einsamen Hagen; im Dickicht flötet ein Vogel gar fein, doch zu horchen ich darf nicht wagen! Dort glänzt ein Gewand! schon schwand es fort! wie seltsam! reden die Lüfte? Mein Herz sie fesseln an diesen Ort, mich hauchen in Schlummer die Düfte!
Niels W. Gades Elverskud - tekster
6
Nr. 5
ChorLeicht nun schwebt der Tanz durch die Haine!
OlufDort höre ich singen, mein Herz wird gefangen, es sind Erlenmädchen! flieh, o flieh, mein Bangen!
ChorLeicht nun schwebt der Tanz durch die Haine! Oluf Da tanzen drei, da tanzen vier, Erlenkönigs Tochter sie winket mir!
Nr. 6
Erlkönigs Tochter Willkommen, Herr Oluf, was eilst du von hier! tritt her in den Reihen und tanze mit mir.
OlufIch nimmer darf, ich nimmer mag, frühmorgen ist mein Hochzeittag.
Erlkönigs Tochter Ein seiden Hemd ich gebe dir fein, das bleichte meine Mutter bei Mondenschein.
ChorLeicht nun schwebt der Tanz durch die Haine!
OlufVersuche mich nicht mit süsser Red’, ich darf nicht tanzen, wie gern ich’s thät. Erlkönigs TochterHör’ du, Herr Oluf, tritt tanzen mit mir, einen silbernen Panzer dann gebe ich dir.
Nr. 5
KorDansen går så let gennem lunden!
Hr. OlufJeg hører det sjunge, mit hjerte det fanger, det er elverpigerne!Flyv, o flyv, min ganger!
KorDansen går så let gennem lunden!
Hr. OlufDer danse fire, der danse fem, Elverkongens datter rækker hånden frem.
Nr. 6
Elverkongens datterVelkommen, Hr. Oluf, lad fare din fig!Bi lidet og træd her i dansen med mig!
Hr. OlufJeg ikke tør, jeg ikke må,i morgen skal mit bryllup stå.
Elverkongens datter En silkekjortel jeg giver dig fin,den bleged min moder ved måneskin.
KorDandsen går så let gjennem lunden.
Hr. OlufDu friste mig ikke med søden røst,jeg tør ikke danse, endda jeg har lyst.
Elverkongens datter Hør du, Hr. Oluf træd dansen med mig,en sølverbrynje så giver jeg dig!
Niels W. Gades Elverskud - tekster
7
KorDandsen går så let gennem lunden.
Hr. OlufJeg ikke tør, jeg ikke må,i morgen skal mit bryllup stå.
Elverkongens datter Og vil du ikke danse med mig,sot og sygdom skal følge dig.
Hr. OlufHa! Slip min hånd! Du volder mig men!En isnen mig farergennem marv og ben. Elverkongens datter Jeg slår dig ved din hvide kind,der springer blod på skarlagenskind;Hr. Oluf, Hr. Oluf, i morgen est du død.
Hr. OlufLøb til, min ganger, det gjælder mit liv!Nu fanger jeg aldrig i verden viv!
Elverkongens datterRid nu kun hjem til din fæstemø!Herr Oluf, i morgen est du død!
Hr. OlufAfsted, min ganger!Flyv rask afsted!Som bryllupsgæstfølger døden med!
Del 3Nr. 7. Morgensang
KorI østen stiger solen op,den spreder guld på sky,går over hav og bjergetop, går over land og by.
Den kommer fra den favre kyst,hvor Paradiset lå;den bringer lys og liv og lysttil store og til små.
ChorLeicht nun schwebt der Tanz durch die Haine! Tritt tanzen!
OlufIch nimmer darf, ich nimmer mag, frühmorgen ist mein Hochzeittag.
Erlkönigs TochterUnd wenn du nicht willst tanzen mit mir, Seuch’ und Krankheit soll folgen dir.
Oluf Ha! hilf mir Gott! jetzt fasst sie mich an! Erlkönigs Tochter hat mir ein Leid’s gethan!
Erlkönigs TochterDer Wange bleich entströmt das Blut, so meine Hand dich schlagen thut. Herr Oluf, Herr Oluf, frühmorgen bist du todt!
OlufEntflieh’, entflieh’, mein Rappe, das Leben mir rett’! Entflieh’, sonst wird das Grab mein Hochzeitbett!
Chor, Erlkönigs TochterReit’ heim zum Liebchen in Scharlachroth! Herr Oluf, frühmorgen bist du todt!
OlufEntflieh’, mein Rappe entflieh’ von hier!Als Hochzeitsgast folgt der Tod mit mir!
III Nr. 7. Morgengesang
ChorIm Osten geht die Sonne auf, sie färbt die goldne Wolk’, zieht über Meer und Bergeshöh’, zieht über Land und Volk.
Sie kommt vom fernen, schönen Strand, aus Paradieses Schooss, sie bringet Leben, Licht und Lust für Alle, Klein und Gross.
Niels W. Gades Elverskud - tekster
8
Ja, Gottes Sonn’ erfüllt die Erd’ mit Wonn’ und Himmelspracht, sie schenket Lind’rung jedem Schmerz, erhellt des Kummers Nacht.
Nr. 8
MutterIch wartet’ an des Hauses Thür, die Sterne all’ erblichen; es ist, seit Oluf ritt von hier, der Schlaf von mir gewichen.
Herr Oluf, Herr Oluf, wo treibt’s in der Nacht dich hin? wie füllest mit Angst du der Mutter Sinn!
ChorWir schenken Meth, wir schenken Wein! Wann kommt Herr Oluf zum Liebchen sein?
MutterWer reitet dort durch’s hohe Korn? Stösst laut, stösst laut in’s goldne Horn.Es ist Herr Oluf selbst, die Sehnsucht schenkt ihm Flügel, er schwingt sich wie ein Edelfalk herab von jenem Hügel.
Chor Er reitet schnell, er eilt nach Haus rings Stein und Funken stieben!
MutterHerr Oluf, halt an deine Zügel!
ChorWo ist des Helmes weisser Strauss? Wo ist sein Schild geblieben? Es träufelt Blut von dem gold’nen Bügel! Herr Oluf, halt an deine Zügel!
Nr. 9 Mutter Hör’ du, Herr Oluf, sag an mir gleich, wie ist die Wange so blass und bleich?
Oluf Wie sollt’ sie nicht sein blass und bleich, ich war die Nacht im Erlenreich!
Og med Guds sol udgår fra østen himmelsk glans på jordet glimt fra Paradisets kysthvor livets abild gror.
Nr. 8
ModerenAlt vented jeg ved borgeled,fra stjernerne de svunde;for han så sent i kvæld udred,jeg ikke sove kunne.
Hr. Oluf, Hr. Oluf, hvor færdes i natten du?Hvi fylder med angstdu din moders hu?
KorVi skænke mjød, vi skænke vin!Når kommer Hr. Oluf til bruden sin?
ModerenHvo rider hist igennem korn?Blæs højt, blæs højt i gyldne horn!Det er Hr. Oluf selv med brudgomslængsel udi sinde, han flyver som en ædelfalk ned over højens tinde!
KorHan rider fast, han kommer hid,vildt flagrer hestens manke!
ModerenHerr Oluf, I standse jer fore!
KorHvor er hans hjelm med fjeren hvid? Hvor er hans skjold det blanke?Der drypper blod fra den gyldne spore!Herr Oluf, I standse jer fore! Nr. 9. Hr. Olufs død
ModerenHør du, Hr. Oluf, kær sønnen min!Hvi bærer du nu så bleg en kind?
Hr. OlufJeg må vel bære kinden bleg,for jeg har været i elverleg!
Niels W. Gades Elverskud - tekster
9
ModerenOg hør du, Hr. Oluf, min søn så prud!Hvad skal jeg svare din unge brud?
Hr. OlufI sige skal, jeg er gangen i lunde at prøve min hest og så mine hunde.
ModerenHvor ere de gæster,du red dig at byde? Hr. OlufKun én, kun én mig fulgte,da morgenen gry’de!
Kor, ModerenOg hvo er den ene,som hjem dig følger?Hvo, hvo er den ene, min søn,min søn, hvo? Hvo?
Hr. OlufDet døden er, som i hjertet sig dølger!
ModerenHjælp, milde Christ, hjælp i sorg og i nød!Han blegner, han synker.Hr. Oluf er død!
Epilog
KorThi råder jeg hver dannis svend,som ride vil i skove,han ride sig ikke til Elverhøjog lægge sig der at sove.Vogt dig, o vogt dig for elverkrat,hvor hjertet lægges i dvale!
MutterUnd hör’ du, Herr Oluf, mein Sohn so traut, was sag’ ich nun deiner jungen Braut?
OlufIhr sagt, ich sei in den Wald gegangen den Hirsch mit den Rüden einzufangen.
Chor, MutterWo sind die Gäste? o lass uns sie schauen!
OlufNur Einer mit mir sah den Morgen ergrauen.
Chor, MutterUnd wer ist der Eine, der mitgegangen? Wer ist der Eine, mein Sohn, mein Sohn?
OlufDes Todes Grau’n, das mein Herze umfangen!
Chor, MutterHilf, milder Christ, hilf in Qual und Noth!Er sinket, er blasset! Herr Oluf ist todt!
Epilog
ChorDrum rath’ ich jedem Jüngling an, der reiten will im Haine, er reitet nicht nach der Erlenhöh’ zu schlummern im Mondenscheine. Hüt’ dich, o hüt’ dich vor Erlenhöh’, wo Erlenjungfrauen singen!
Niels W. Gades Elverskud - tekster
