lærervejledning - demokratispillet€¦ · demokratispillet – lærervejledning 1/17...

Demokratispillet – Lærervejledning 1/17Demokratispillet – Lærervejledning 1/17

Lærervejledning

Kære lærerTusind tak fordi du vil bruge Samfundsdebatten. Vi håber, at du og dine elever får nogle gode diskussioner om, hvordan samfundet kan indrettes, og hvad grundloven betyder for vores samfund.

Denne tekst indeholder alle de informationer, du skal bruge for at kunne afvikle Samfundsdebatten. Det materiale eleverne skal bruge undervejs ligger til gratis afbenyttelse på hjemmesiden: www.demokratispillet.dk.

Overordnet set er dette en guide med forslag snarere end påbud. Præcis hvordan du afvikler Samfundsdebatten er fleksibelt og afhænger af, hvad du vurderer virker bedst i forhold til dine elever. Det er dig, der kender dem og ved, hvordan materialet skal tilpasses, så det fungerer hos jer.

Overordnede rammer Samfundsdebatten er et debatspil, hvor en enkelt klasse eller et valgfagshold debatterer aktuelle samfundstemaer. Det er en del af Demokratispillet, der er en hjemmeside med aktiviteter og resurser omkring grundloven, og hvad den betyder i dag.

Samfundsdebatten forløber over to moduler á 90 minutter. Ideelt set ligger de i forlængelse af hinanden, men de kan også være spredt over flere skoledage.

Det er vigtigt, at I har adgang til et smartboard, en computer med projektor eller tilsvarende, der kan vise en hjemmeside for hele klasse. Desuden skal alle elever have adgang til en smartphone, tablet eller computer.

På Demokratispillets hjemmeside kan du finde henvisninger til yderligere materiale, der kan understøtte arbejdet med Samfundsdebattens temaer. Samfundsdebatten kan dog også sagtens stå alene.

GrundkonceptI Samfundsdebatten bliver eleverne delt op i fire grupper. To af grupperne repræsenterer forskellige syn på et politisk tema med udgangspunkt i grundloven, og spillet forløbet som en række debatter mellem de to grupper. De øvrige to grupper repræsenterer forskellige syn på et andet politisk tema og gennemspiller samme forløb.

De to temaer, der bliver diskuteret er overvågning og fake news/falske nyheder. I begge tilfælde er debatten for og imod et fiktionelt lovforslag.

Den første række af debatter handler om overvågning. Grupperne der har fake news som tema agerer publikum og kan påvirke debatten gennem spørgsmål og afstemninger undervejs. De får udleveret roller baseret på Minerva-modellen og skal forholde sig til, hvordan rollerne ville reagere på temaet. Derefter gentages processen, hvor debatterne handler om fake news og grupperne, der har overvågning som tema, er publikum.


Lærervejledning

Processen starter med, at alle eleverne ser to videoklip, der sætter scenen for temaerne og etablerer det fiktionsunivers, spillet foregår i. Derefter får alle grupperne udleveret en række fiktive avisartikler, der belyser temaet fra forskellige vinkler. De bruger disse artikler til at forberede sig.

Debatten starter med et kort oplæg fra de to grupper, der har forberedt sig på temaet og det fiktive lovforslag, der er bundet op på det. Den ene gruppe argumenterer for lovforslaget og den anden argumenterer imod det. Derefter ser eleverne et filmklip, som udforer den ene gruppes synspunkter. Efterfølgende er der en debat, der tager udgangspunkt i klippet. Derefter ser eleverne endnu et filmklip, der udfordrer den anden gruppes synspunkter. Efterfølgende er der en debat med udgangspunkt i det. Til sidst får begge sider af debatten mulighed for at komme med afrundende kommentarer, inden vi går til den afsluttende afstemning, der afgør hvilken side, der vandt debatten.

Derefter gentages samme forløb for det andet tema.

Spillet ender med en afsluttende diskussion omkring elevernes egne holdninger til temaerne og af, om den har ændret sig i løbet af spillet.


Indhold i Samfundsdebatten

Overvågning I denne udgave af Danmark er der midlertidigt indført omfattende overvågning af borgerne i København. Blandt andet i form af et centralt netværk, hvor alle overvågningskameraer er koordineret, og som bruger ansigtsgenkendelses-software. Elevernes debat handler om, hvorvidt disse beføjelser skal gøre permanente og udvides til hele landet, eller om de skal fjernes, når prøveperioden udløber.

Fake news I dette tema har folketinget vedtaget at forbyde fake news efter en fremmed statsmagt har forsøgt at manipulere et folketingsvalg med det. Der bliver indført straffe for at udgive og sprede falsk information – også gennem sociale medier. Elevernes debat handler om, hvorvidt forbuddet skal bibeholdes, når prøveperioden udløber.

Temaer: Artikler og videoklipSamfundsdebatten er designet til at skulle køre med to forskellige temaer ad gangen. Aktuelt er der designet to temaer, men der vil muligvis løbende blive suppleret med flere temaer.

Temaerne foregår i en fiktiv udgave af Danmark, hvor der er blevet stillet et lovforslag, som eleverne skal forholde sig til. De bliver formidlet gennem videoklip og artikler.

De nuværende temaer er:

Som udgangspunkt er temaerne ikke en del af samme fiktionelle virkelighed, men hvis eleverne ønsker at referere til hinandens debatter, er det fint. Det vigtige er ikke, præcis hvordan fiktionsverdenen ser ud, men at I har et par interessante debatter.

3 Fake news

DAGENS NYHEDER

Demokratispillet udbydes af Kammeradvokaten. Artiklerne er fiktive.

AF CAROLINE MEE CHRISTENSENDen nye lov, der skal forhindre usandhe-

der har sat fokus på såkaldt fake news,

men hvad vil det egentlig sige? Fejl i

aviser og andre nyhedsmedier har eksi-

steret lige så længe som medierne selv,

men begrebet fake news er relativt nyt.

Det nåede til Danmark i forbindelse med

den amerikanske præsidentvalgkamp i

2016.Her var der massive problemer med fal-

ske nyheder. Seriøse nyhedsmedier tog

af � ere omgange fejl af satiriske histori-

er, som de videreformidlede som sande.

Andre falske nyheder menes at være

spredt for bevidst at påvirke valget i en

bestemt retning. Et af problemerne med fake news er, at

de deles gennem sociale medier, hvor

der hidtil ikke har været nogen kontrol

med, hvad der er rigtigt og forkert. En

undersøgelse fra Buzzfeed viste, at de 20

mest pro� lerede fake news-historier om

valget i 2016 � k mere opmærksomhed

på Facebook end de 20 mest pro� lerede

sande historier.Det er formentlig også årsagen til, at den

nye lov har et stærkt fokus på sociale

medier. Man har vurderet, at det ikke

var nok at skærpe kravene til etablerede

nyhedsmedier, da det ofte ikke er gen-

nem dem, de falske nyheder spredes.

Valgpropaganda, facebook og vacciner. Vi sætter spot på fake news.

BAGGRUND: Fake News

Læserbreve

DEMOKRATISK FALLITLige siden 1849 har vi haft

ytringsfrihed, men nu har rege-

ringen åbenbart valgt, at 200 års

hæderkronet tradition skal være

slut. Vi er mange, der er meget

sku� ede og mener, at regeringen

spiller demokratisk fallit ved at

tage vores ytringsfrihed fra os. Vi

må sætte vores lid til, at EU- eller

Menneskerettighedsdomstolen

kan tvinge regeringen til at stoppe. TRINE B. SØRENSEN, FAABORG

HÅRDT, MEN NØDVENDIGTDet er et drastisk skridt at stra� e folk, der udgiver fake news, men det er desværre nødvendigt. Pro-blemet er taget voldsomt til, og det er bedre at få has på proble-met en gang for alle end at lade vores demokrati lide en langsom død. Hårdt, men nødvendigt.

BIRGIT EJLER RASMUSSEN, THISTED

DET VAR PÅ TIDE!Det er godt at se, at politikerne

endelig gør noget ved fake news.

Det var fandeme også på tide.

Selvom ingen tør tale om det, ved

vi, at det meste fake news bliver

spredt af fremmede magter som

ønsker at skade vores samfund.

Men som med så meget andet

holder regeringen sin viden hem-

melig. Vågn dog op, Danmark!VERNER KASTBJERG, KØBENHAVN NV

Arkivfoto: © Shutterstock

4 Overvågning

DAGENS NYHEDER


Der venter flere angreb i Danmark, og ifølge en førende sikkerhedsekspert, er politiets øgede computerkraft et fremsynet våben i kampen mod terror.

Algoritmer skal forhindre terror

AF CAROLINE MEE CHRISTENSENVi har spurgt sikkerhedsekspert Hanne Frilund om, hvordan det nye overvåg-ningssystem i praksis skal forhindre terror.

Før og fremmest, er der en reel terror-trussel mod Danmark?- Vi har i snart femten år haft grader af forhøjet terrorberedskab herhjemme. Både deltagelse i Irakkrigen (2003) og Mohammedtegningerne har gjort, at vi som nation har været interessante mål for terrorister. Vi har i den periode set � ere anslag, hvor de � este, heldigvis, er blevet afværget eller taget i optakten.

Så Danmark er stadig et potentielt ter-rormål?

- Det mener jeg helt bestemt.

Hvordan kan det nye overvågningssy-stem være med til at hindre, at der sker terror?

- Systemet vil gøre det nemmere at loka-lisere terrormistænkte. Den avancerede ansigtsgenkendelses-software og udvi-delsen af kameradækningen gør, at mis-tænkte i systemet lynhurtigt bliver iden-ti� ceret, når han eller hun dukker op på et billede, og politiet bliver med det sam-me gjort opmærksomme på, hvor perso-nen be� nder sig og kan reagere.Hvilke muligheder ser du i denne form for terrorsikring?- På sigt vil det klart være målet at iden-ti� cere mulige terrorister, baseret på deres adfærd. Målet er at få udviklet algoritmer, der baseret på den enorme mængde indsamlede data, kan lave for-udsigelser baseret på optagelserne.

Hvordan vil politiet og PET kunne benyt-te sådanne algoritmer?- Det er ikke et nemt system at skulle køre ind. Det er meget store mængder data, der skal analyseres, så man må be-rede sig på, at systemet, især i starten, vil lave fejl, som at identi� cere forkerte mål eller overse mistænkelig adfærd. Men på sigt vil politiet kunne følge alle borgeres bevægelser og så vil man blot skulle kode bestemte mønstre eller spe-ci� k adfærd for at kunne identicere po-tentielle terrorister.


1 Overvågning

DAGENS NYHEDER


Mere overvågning og ansigtsgenkendelse er blandt

politiets nye våben i kampen mod terror.

AF CAROLINE MEE CHRISTENSEN

Smil – du er på! De næste fem år vil et pi-

lotprojekt i hovedstadsområdet øge po-

litiets videoovervågning af det o� entlige

rum. Det sker som del af Regeringens

nye projekt til terrorbekæmpelse, som

Folketinget vedtog tidligere på dagen.

Formålet er, at give politiet bedre mulig-

heder for at imødegå den voksende ter-

rortrussel, og ifølge sikkerhedsminister

So� e Tækker Jensen er det nødvendigt

med nye tiltag.

”Terroristerne bliver mere og mere kre-

ative, og vi er tvunget til at gå nye veje

for at stoppe dem. Dette initiativ vil for-

bedre politiets muligheder både for at

opklare terrorsager og endnu vigtigere,

at forebygge dem.”

Mange af kameraerne, der bliver del af

projektet, � ndes allerede i det o� entlige

rum, på butikker og bygninger. Det nye i

initiativet er, at de mange overvågnings-

billeder skal kobles direkte på politiets

netværk. På den måde skal politiet ikke

ud og indhente oplysninger og tilladel-

ser, før de får adgang til materialet. Der-

udover er der, som del af projektet, også

planer om, at alle o� entlige bygninger

skal udstyres med kameraer indenfor

projektets løbetid.

GENKENDT MED 97 PROCENTS SIKKERHED

I projektet er der samtidig sat pen-

ge af til investeringer i det nyeste in-

denfor ansigtsgenkendelses-software;

programmer, der med op til 97 procents

sikkerhed kan identi� cere personer på

videooptagelser. Tidligere har program-

mer som disse alene været koblet til

politiets egne databaser med mistænkte

og dømte, men fremover får de øget ad-

gang. Således kan systemet nu kobles til

registre for blandt andet pas og kørekort

samt andre o� entlige databaser. Ligele-

des planlægger politiet at tage kontakt til

Facebook om muligheden for at trække

på billeder fra denne platform og andre

sociale medier. Det omfattende bille-

de- og videomateriale skal give politiet

bedre muligheder for at kortlægge mis-

tænktes færden i forbindelse med ter-

rorefterforskning.

KAMERAER I HELE DANMARK

Hvis projektet i København viser sig som

en succes, er det planen at indføre den-

ne form for overvågning i hele landet.

Pilotprojektet blev vedtaget af et bredt

� ertal i Folketinget, men der lyder også

kritiske røster fra � ere politikere.

”Hvis de seneste års terrorsager har

vist noget, så er det, at der altid er ter-

rorister, der � nder en smutvej uden om

politi og myndigheders net, lige meget

hvor � ntmasket det er. Øget overvågning

vil i langt de � este tilfælde kun ramme

lovlydige borgere”, lyder det fra oppo-

sitionsleder Bjørn Rask-Mikkelsen, der

sammen med sine partifæller stemte

imod forslaget.

Ny lovpakke terrorsikrer København med kameraer og moderne software





RollerEleverne har to roller.

Den ene er som debattør, hvor de enkelte elever i en gruppe får tildelt forskellige ansvarsområder, så nogle skal lave åbningsfremlæggelser, andre skal forberede kritiske spørgsmål til modstanderen, osv. Disse ansvarsområder uddybes senere.

Den anden er som tilskuer, hvor hver elev gennem sin mobil/tablet/computer tildeles en rolle. Rollen er den person, de skal stemme som i de fleste afstemninger, de deltager i. De skal således ikke forholde sig til de andre holds debat som dem selv, men overveje, hvad en anden person ville mene.

Tilskuerrollerne er bygget op omkring Minerva-modellen og udgør et bredt udsnit af Danmarks befolkning, men de kan bruges, uanset om man kender modellen eller ej. Hvis I har dækket Minerva-modellen i undervisningen, kan du perspektivere til den i den efterfølgende refleksion.

Rollernes navne indenfor et segment starter alle med det samme bogstav. Alle med M er blå, alle med A er grøn, alle med P er rosa og alle med K er violette. Selv hvis du ikke ønsker at bruge modellen eksplicit, kan du lade tilskuerne finde sammen med de andre med samme forbogstav og sammen reflektere over afstemninger og debatter undervejs.



AfstemningerI løbet af spillet vil der være en række afstemninger, som eleverne deltager i på deres mobil/tablet/computer. Eleverne får først adgang til en afstemning, når det er tid til at svare på den.

Der er to slags afstemninger:

• Den ene slags handler om elevernes eget syn på et givent tema. Disse afstemninger ligger før og efter spillet for hvert tema. Her stemmer alle eleverne.

• Den anden slags afstemning foregår i spillet. Disse afstemninger handler om, hvilke spørgsmål tilskuerne gerne vil have, at debattørerne svarer på. Her er det kun tilskuerne til det givne tema, der stemmer, og de skal stemme som deres roller.

18/24



ElevvejledningerHver gruppe får en vejledning til, hvordan de skal gribe forberedelsen og debatten an. I denne vejledning bliver eleverne tildelt forskellige funktioner i forbindelse med debatten og hjulpet til at forberede sig. Du kan evt. vælge at bestemme hvilke elever, der skal besætte hvilke funktioner, hvis der er nogen, du gerne vil støtte eller andre, du gerne vil udfordre. Der kan godt være flere elever om at varetage én funktion

Funktionerne er:

Når eleverne diskuterer med den anden gruppe, kan det godt være svært for dem at huske, at det egentlig kun er Debattørerne, der må stille og svare på kritiske spørgsmål.

Det er op til dig, hvor hårdt du vil håndhæve, hvilke funktioner, der må tale hvornår. Nogle gange er det godt at begrænse, hvem der må udtrykke gruppens holdning, da man undgår, at det er de samme elever, der siger noget hele tiden. Andre gange giver det mening at løsne lidt op og lade alle eleverne komme til og stille og besvare spørgsmål.

Oplægsholder: Skal forberede et indledende oplæg om gruppens holdning til temaet. Derudover skal oplægsholderen holde et kort afsluttende oplæg, der opsummerer gruppens holdning til sidst i debatterne.

Debattør: Skal svare på spørgsmål fra den anden gruppe og fra publikum i løbet af en interaktiv debatrunde.

Politisk rådgiver: Skal forberede kritiske spørgsmål til den anden gruppe og hjælpe med at forudse, hvilke kritiske spørgsmål gruppen selv vil få. De kan også hviske gode råd til deres oplægsholdere og debattører undervejs. Demokratispillet – Elevvejledning: Overvågning 3/7

Argumenter

Hvilke argumenter vil I bruge til at overbevise publikum?

Vores holdning

Hvad er det helt centrale i det, I mener?

Teksterne

Hvad kan I fi nde i teksterne,

der understøtter jeres holdning?

Skabelon – Oplægsholder

Demokratispillet – Elevvejledning: Overvågning 2/7

OplægsholderI er oplægsholdere, og I skal forberede et oplæg på 2-3 minutter om gruppens synspunkter, som skal holdes i fasen indledende argumenter. I skal desuden holde et oplæg på et minut i fasen afsluttende argumenter.

Forberedelse• Læs materialet, så I får et overblik over hoved-argumenterne. Der kan godt være artikler, som det ikke er vigtigt at kende ned i alle detaljer.

• Forbered et oplæg, hvor I kommer med de vigtigste pointer. Forklar, hvad I mener, og hvorfor I mener det. I har 2-3 minutter.

I kan bruge følgende skabelon, hvis I føler, det hjælper jer:

Lad være med at fokusere på det afsluttende oplæg endnu. Det er ganske kort, og I bør alligevel tilpasse det, eft erhånden som debatten udvikler sig.


ArgumenterHvilke argumenter vil I bruge til at overbevise publikum?

Vores holdningHvad er det helt centrale i det, I mener?

TeksterneHvad kan I finde i teksterne, der understøtter jeres holdning?

Skabelon – Oplægsholder

Vejledning – Oplægsholder


Jeres temaDet tema, I skal diskutere, er off entlig overvågning.

I skal forestille jer, at en regering i den nære fremtid

har indført øget off entlig overvågning som et pilot-

projekt i København for at imødegå terrortruslen.

Når projektet er færdigt, skal befolkningen stemme

om, om det skal fortsættes og udvides til at gælde

hele landet. Spillet handler om, at I skal overbevise

publikum om jeres synspunkt, inden de skal

stemme til sidst.

ProcesFørste del af spillet er forberedelse. Den er I igang med

nu. Dereft er kommer selve debatten, som er i fi re faser:

1. Indledende argumenter – I præsenterer gruppens

synspunkter.

2. Første udvikling og debat – I ser en video og

debatterer eft erfølgende.

3. Anden udvikling og debat – I ser en video og

debatterer eft erfølgende.

4. Afsluttende argumenter – I opsummerer

gruppens vigtigste pointer.

Ind imellem punkterne udvikler

fortællingen sig

• Der vil være videoklip med nye vinkler på temaet,

som I kan tage højde for i løbet af debatten

• Der vil blive afviklet afstemninger om publikums

holdning til forskellige spørgsmål, som I kan bruge

til at tilpasse jeres argumenter.

Forklaring af roller

For at alle ikke skal gøre alting samtidig, er der

tre forskellige ansvarsområder, som I skal dække i

gruppen. Man kan godt være fl ere til at dække en rolle.

Det er en god ide, at alle rollerne arbejder sammen

under forberedelsen.

• Oplægsholder: Skal forberede og holde et oplæg

på fem minutter om gruppens synspunkter i fasen

indledende argumenter. I Skal desuden holde et

afsluttende oplæg på et minut til sidst i fasen

afsluttende argumenter.

• Debattør: I skal forberede sig på at kunne svare på

kritiske spørgsmål i faserne med udvikling og debat.

• Politisk rådgiver: Skal forberede kritiske spørgsmål

til modstandergruppen, der kan stilles i faserne med

udvikling og debat. Må desuden sidde bag de andre

gruppemedlemmer og hviske gode råd til dem om,

hvad de skal sige. Publikum skal ignorere, at der

bliver hvisket.

Elevvejledning: Overvågning

Velkommen til Samfundsdebatten

Spillet består af to debatter,

der foregår parallelt.

• I den ene debat skal jeres gruppe

forsøge at overbevise resten af klassen

om et bestemt standpunkt.

• I den anden debat skal I være publikum,

og så er det nogle andres tur til at forsøge

at overbevise jer.


Inden I starter

Teknisk setupSamfundsdebatten afvikles ved hjælp af hjemmesiden: www.demokratispillet.dk.

Inden du bruger spillet sammen med dine elever, skal du oprette dig som bruger og derefter oprette et spil.

Spillet afvikles ved, at du klikker dig fra skærmbillede til skærmbillede. De kommer i den rækkefølge, de skal bruges i spillet, så når I er færdige med én skærm, går I bare videre til den næste.

Opsætning af lokaletUnder Samfundsdebatten skal deltagerne både forberede sig i grupper, debattere deres tema og agere publikum, når det andet tema bliver debatteret. Hvordan du fysisk arrangerer dem i lokalet kommer naturligvis meget an på, hvad du har til rådighed, men som udgangspunkt giver det mening at arrangere eleverne efter følgende model:

Når grupperne forbereder sig sidder de omkring de fire borde (Illustration 1).

BA

DC

1

Når et tema bliver debatteret sidder de to grupper, der diskuterer ved bord A og B, mens stolene rykkes væk fra bord C og D og stilles op som publikum i et tv-studie, hvor eleverne der ikke skal fremlægge sætter sig sammen i grupper baseret på, hvilket forbogstav – og dermed Minerva-segment – deres rolle har (Illustration 2).

BA

A

AA

MM

M

P P

P

K

K K

2


Inden I starter

Forberedelse• Sørg for, at I har adgang til et smartboard, en

computer med projektor eller tilsvarende.

• Sørg for at alle eleverne medbringer en telefon eller en computer.

• Sørg for at printe alle artikler og elevvejledninger.

• Sørg for at have delt eleverne i fire grupper. Du kan evt. også tildele eleverne funktioner på forhånd, hvis der er nogen, du gerne vil støtte eller udfordre.

God debatkultur Det kan være en god ide at snakke kort om god debatkultur inden I går i gang med at spille. Vores erfaringer er nemlig, at eleverne bliver meget grebet af debatten og derfor godt kan ende med at afbryde hinanden, fordi de er så ivrige efter at komme med deres argumenter.

Hvad god debatkultur er er subjektivt og kommer meget an på, hvad du og dine elever er vant til. Vi foreslår dog følgende grundregler:

• Lad de andre debattører tale ud.

• Marker når du har en kommentar eller et spørgsmål.

• Argumenter imod de andres holdninger. Ikke dem som personer.

Du kan eventuelt skrive dem op på tavlen inden I begynder.


Afvikling – Første modul

IntroduktionDu tager hul på diskussionen omkring temaerne ved at spørge om deres holdninger til dem.

Efter diskussionen stemmer eleverne om deres syn på de to temaer. Drøft kort resultatet med dem.

Din opgave: Lade eleverne diskutere. Afvikle afstemninger.

Tid: 15 minutter

RammesætningDu deler eleverne op i de fire grupper.

Du forklarer eleverne konceptet for Samfundsdebatten:

• Samfundsdebatten foregår i en fiktionel udgave af Danmark, hvor to lovforslag skal til folkeafstemning. Deres rolle bliver at debattere for og imod disse forslag.

• Det kommer til at tage to moduler.

• De skal både selv debattere og agere publikum.

• De får materiale til at forberede sig og skal undervejs forholde sig til nye oplysninger.

Eleverne logger ind ved hjælp af hjemmesiden: www.demokratispillet.dk.

Der er en adgangskode til hver gruppe. Hvis enkelte elever har problemer med at logge ind, kan du godt gå videre til videoen, mens I ordner login-problemerne.

Din opgave: Præsentere konceptet. Hjælpe med login.

Tid: 10 minutter


Afvikling – Første modul

ForberedelseNår eleverne har logget ind, afspiller du de to videoer, der introducerer temaerne. Inden du afspiller videoerne, er det en god ide at gøre det klart, hvilke grupper, der kommer til at argumentere for hvad. På den måde kan eleverne allerede så småt begynde deres forberedelse, når de ser videoerne.

Udlevér derefter baggrundsartiklerne i print til de fire grupper, så de kan forberede sig på debatten. Sammen med artiklerne udleverer du elevvejledninger til hver gruppe.

Det er helt fint, hvis eleverne gerne vil gå på nettet og finde mere materiale – for eksempel statistisk – men som udgangspunkt har de alt, hvad de skal bruge for at diskutere i de udleverede artikler.

Du kan også henvise eleverne til Min Grundlov på Folketingets hjemmeside: (http://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov).

Her gennemgås hele grundloven med kommentarer. Dem der arbejder med fake news kan læse om §77 (ytringsfrihed). Der er ikke noget i grundloven, der forholder sig så direkte til overvågning, men man kan kigge på §79 (forsamlingsfrihed) og §72 (Boligens ukrænkelighed, herunder brevhemmelighed).

Undervejs i elevernes forberedelse kan du gå rundt og snakke med grupper og spørge ind til, hvad de har tænkt sig at fokusere på i debatten.

Din opgave: Dele eleverne i grupper. Afspille to filmklip. Udlevere materialer. Guide eleverne til at vælge og diskutere deres funktioner.

Tid: 65 minutter


Afvikling – Andet modul

Velkommen tilbageHvis jeres moduler ikke ligger lige efter hinanden, er det en god ide hurtigt at opsummere, hvad de to temaer handler om, inden I går i gang med debatterne.

Din opgave: Opsummere temaerne.

Tid: 5 minutter

Sidste forberedelseDe to grupper, der skal debattere temaet om overvågning snakker indbyrdes om, hvad deres hovedargumenter er, og hvordan de skal gribe åbningsdebatten an.

Imens de snakker introducerer du publikumsrollerne for de to grupper, der har forberedt sig på temaet om fake news.

De skal gå ind på deres mobil/tablet/computer, hvor de bliver tildelt en rolle. Eleverne sætter sig sammen med de andre, der har fået en rolle med samme begyndelsesbogstav. De diskuterer, hvad deres rolle mener om øget overvågning.

Din opgave: Instruere eleverne i at finde deres roller. Hjælpe dem med at finde de rigtige at diskutere dem med.

Tid: 5 minutter



Åbningsdebat – OvervågningInden debatten starter, afvikler du en indledende afstemning, hvor tilskuerne kan sætte ord på deres bekymringer. Derefter ser I resultatet. Giv evt. eleverne et øjeblik til at diskutere om de skal justere deres argumenter.

Når afstemningen er gennemført kommer oplægsholderne fra de to grupper med deres indledende fremlæggelse. Først tilhængerne af forslaget om mere overvågning. Derefter modstanderne.

Din opgave: Afvikle afstemningen. Sikre at de to grupper får lige meget tid til at fremlægge.

Tid: 5 minutter

Interaktiv debat – Fokus på tilhængerne af mere overvågningAfspil anden video indenfor temaet om overvågning. Den sætter tilhængerne af mere offentlig overvågning under pres med en historie om en ung kvinde, der uforvarende er kommet i problemer på grund af overvågning.

Efter klippet kommer der en afstemning, hvor tilskuerne må vælge et spørgsmål som debattørerne hos tilhængerne af mere overvågning skal svare på.

Efter afstemningen stiller publikum og debattørerne den anden gruppe kritiske spørgsmål til gruppen, der er for mere overvågning. Debatten er ret fri. Som udgangspunkt er det vigtigt, at modstanderne får lov til at stille nogle af de spørgsmål, de har forberedt. Men du kan også give ordet til tilskuerne, eller du kan selv stille spørgsmål, hvis du føler, der er brug for det.

Prøv at sørge for, at debatten kommer lidt omkring, så grupperne ikke bare gentager de samme spørgsmål og svar. Det er i disse interaktive debatter, at eleverne virkelig får gået til stålet i diskussionen, så giv dem tid og plads til at få debatteret.

Din opgave: Sætte videoer i gang. Sørge for at fordele taletid. Holde styr på tiden. Eventuelt stille kritiske spørgsmål.

Tid: 10 minutter.



Interaktiv debat – Fokus på modstanderne af mere overvågningI gentager samme forløb med afspilning af video, afstemning og debat. Denne gang er det modstanderne af mere overvågning, der svarer på kritiske spørgsmål. Videoklippet handler om, at politiet har brugt udvidede beføjelser i forbindelse med overvågning til at optrevle en bande.


Tid: 10 minutter.

Afsluttende argumenter – OvervågningGiv eleverne et par minutter til at finpudse deres afsluttende argumenter.

Derefter fremlægger oplægsholderne gruppernes argumenter. Først tilhængerne, så modstanderne.

Til sidst kommer den afgørende afstemning om resultatet af hele dette tema.

Brug gerne lidt energi på at bygge spænding op, inden du afslører resultatet og om lovforslaget er blevet vedtaget eller forkastet ved folkeafstemningen. Klap af vinderne.

Din opgave: Afvikle afstemninger. Sørge for at eleverne fremlægger.

Tid: 5 minutter.



Bytte plads og forberedelseEleverne bytter plads, så det nu er de to grupper, der skal debattere fake news, der sidder ved bordene, hvor der skal diskuteres. De to grupper, der lige har debatteret overvågning sidder på publikumspladserne.

De to grupper, der skal debattere temaet om fake news snakker indbyrdes om, hvad deres hovedargumenter er, og hvordan de skal gribe åbningsdebatten an.

Imens de snakker, introducerer du publikumsrollerne for de to grupper, der lige har diskuteret overvågning.

De skal gå ind på deres mobil/tablet/computer, hvor de bliver tildelt en rolle. Eleverne sætter sig sammen med de andre, der har fået en rolle med samme begyndelsesbogstav. De diskuterer, hvad deres rolle mener om et forbud mod fake news.

Din opgave: Instruere eleverne i at finde deres roller. Hjælpe dem med at finde de rigtige at diskutere dem med.

Tid: 5 minutter.

Åbningsdebat – fake newsInden debatten starter, afvikler du en indledende afstemning, hvor tilskuerne kan sætte ord på deres bekymringer. Derefter ser I resultatet. Giv evt. eleverne et øjeblik til at diskutere om de skal justere deres argumenter.

Når afstemningen er gennemført kommer oplægsholderen fra de to grupper med deres indledende fremlæggelse. Først modstanderne af forbuddet mod fake news. Derefter tilhængerne af et forbud.

Din opgave: Afvikle afstemningen. Sikre at de to grupper får lige meget tid til at fremlægge.

Tid: 5 minutter.



Interaktiv debat – Fokus på modstanderne af et forbud imod fake newsI gentager samme forløb med afspilning af video, afstemning og debat. Denne gang er det modstanderne af et forbud imod fake news, der svarer på kritiske spørgsmål. Videoklippet handler om, at politiet har brugt forbuddet mod fake news til at pågribe personer, der har samarbejdet med fremmede magter om at udbrede fake news, der har resulteret i en lavere valgdeltagelse ved sidste (fiktionelle) valg.


Tid: 10 minutter.

Interaktiv debat – Fokus på tilhængerne af et forbud mod fake newsI gentager samme forløb med afspilning af video, afstemning og debat. Denne gang er det tilhængerne af et forbud imod fake news, der svarer på kritiske spørgsmål. Videoklippet handler om en teenager, der er kommet i problemer fordi han - uden at vide det var fake news - har delt links på Facebook.


Tid: 10 minutter.



Afsluttende argumenter – Fake newsIgen er forløbet det samme som for tema 1:

Kort tid til at forberede afsluttende argumenter, derefter fremlæggelse af samme. Endelig den afgørende afstemning.

Din opgave: Afvikle afstemninger. Sørge for at eleverne fremlægger.

Tid: 5 minutter.

Afsluttende refleksionDen afsluttende refleksion starter med en afstemning for tema 1, der er fuldstændig identisk med den indledende. Det handler om elevernes egne holdninger til det overordnede tema.

Derefter kan I sammenligne resultaterne af de to afstemninger og se, om I har ændret holdning.

Derefter gør i det samme for tema 2.

Har I mere tid, er det en god idé at perspektivere temaerne til aktuelle begivenheder og til jeres undervisning.

Din opgave: Afvikle afstemninger. Snakke om resultater.

Tid: 10 minutter.12/24

lærervejledning - demokratispillet€¦ · demokratispillet – lærervejledning 1/17...

Documents