lærervejledning til dansk på vejdansk erhverv arbejdsgiver og hk handel. fokus: orientering i...

Dansk på vej – Lærervejledning · Undervisningsministeriet 2013, udarbejdet af Susan Møller og Lis Pøhler · Illustrationer af Peter Wichmann 1

Lærervejledning til Dansk på vej

Dansk på vej sigter mod at udvikle elevernes læsekompetencer, så de bliver klædt på til at arbejde med de forskellige typer af tekster, de vil møde på en erhvervsuddannelse. Dansk på vej er finansieret af og udviklet for Undervis-ningsministeriet.

Dansk på vej er udviklet til brug i folkeskolens danskundervisning i såkaldte erhvervsklasser1, men kan naturligvis også anvendes af andre elever i 8.-10. klasse og elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Dansk på vej består af i alt 20 fagtekster, som repræsenter nogle af de teksttyper eleverne vil møde i den første periode på en erhvervsuddannelse. Til hver af de 20 fagtekster hører et opgavesæt, som guider eleverne gennem læsning, forståelse og formidling af den faglige viden fra fagteksterne.

Dansk på vej er et elektronisk materiale, som er udviklet med henblik på, at eleverne arbejder sammen fx to og to om et opgavesæt. Arbejdet med Dansk på vej indledes med en fælles drøftelse i klassen af et af materialets fire overordnede temaer: Pas på dig selv, Din løn og arbejdstid, Dit daglige arbejde og Dine kunder. Til hvert tema er udarbejdet fem opgavesæt med udgangspunkt i fagtekster fra fem forskellige ind-gange på erhvervsuddannelserne.

Der skal afsættes 5-6 lektioner til elevernes arbejde med ét tema.

Lærervejledningens indhold

Baggrund for udvikling af materialet >

Fire temaer og fem indgange >

Materialets tekster og læsefaglige fokusområder >

Tilrettelæggelse af undervisningen >

Side for side vejledning >

Om forfatterne >

Inspiration til arbejdet med temaerne

Pas på dig selv >

Din løn og arbejdstid >

Dit daglige arbejde >

Dine kunder >

1 En erhvervsklasse er et særligt undervisningstilbud, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 5, for elever i 8.-10. klasse. Tilbuddet retter sig mod elever, der kan have gavn af en reduceret fagrække med vægt på dansk og matematik kombineret med praktisk undervisning i og uden for skolen og praktik i virksomheder.


Baggrund for udvikling af materialet

Undervisningsministeriet gennemførte i 2009 - 2011 en række udviklingsarbejder målrettet folkeskolensundervisning af elever i såkaldte erhvervsklasser. Evalueringen af disse viste bl.a., at 45% af eleverne starte-de på en ungdomsuddannelse efter erhvervsklassen. Efter et år går 39% på en ungdomsuddannelse, 28% er stadig i grundskole eller på produktionsskole, mens 21% endnu ikke er i gang med uddannelse. Disse tal (som er baseret på et meget lille elevgrundlag) skal sammenholdes med, at erhvervsklasserne rummer de unge, som oftest har de dårligste erfaringer med uddannelsessystemet. Én af mange mulige forklaringer på denne elevgruppes store frafald kunne være utilstrækkelige læsekompetencer. Derfor valgte ministeriet at afsætte midler til udvikling af et undervisningsmateriale, som kunne styrke elevernes muligheder for at klare de skriftsproglige udfordringer, de møder i erhvervsuddannelserne.

For at få et indtryk af hvilke skriftsproglige udfordringer eleverne møder i erhvervsuddannelserne, besøgte vi i alt ti forskellige erhvervsuddannelser, fulgte undervisningen en hel dag, indsamlede undervisningsmate-rialer og interviewede lærerne. En analyse af dette materiale viste bl.a., at eleverne i stor udstrækning får spørgsmål/svar-opgaver til tekster, at de ofte skal arbejde selvstændigt, og at de ofte skal fremlægge resul-taterne af deres opgaver i plenum. På det skriftsproglige område viste analysen bl.a., at læsning af skemaer, kort og tegninger, skriftlig formulering og informationssøgning voldte problemer. Desuden kunne vi konsta-tere, at sproget i mange af undervisningsmaterialerne ofte var komplekst og præget af mange svære ord, lange sætninger og til tider også af uklart sprogbrug.

Vores indtryk var, at eleverne i dagligdagen i meget stor udstrækning var overladt til selvstyrende aktiviteter. Det forventedes, at de kontaktede lærerne, hvis der var noget, de ikke kunne finde ud af. Lærerne var ikke så opsøgende i forhold til eleverne, som vi kender det fra grundskolen.

Det er på baggrund af disse iagttagelser samt afprøvning af pilotprojekt i erhvervsklasser suppleret med efterfølgende drøftelser med erhvervsklasselærere, vi har valgt at udvikle et meget stramt styret undervis-ningsmateriale med udgangspunkt i fire temaer og fagtekster fra fem uddannelsesindgange.

Dansk på vej består af i alt 20 fagtekster, som er relevante på tværs af de mange erhvervsuddannelser.

Arbejdet med hvert tema består af fem faser:

1. Fælles introduktion til temaet med hele klassen.

2. Arbejde med fagteksten i makkerpar.

3. Fremlæggelse af fagteksten.

4. Selvevaluering af arbejdet.

5. Afslutning med kursusbevis, som kan vedlægges elev- og uddannelsesplan.

< Tilbage til forsiden


Fire temaer og fem indgange

Dansk på vej er et danskfagligt materiale, der tager udgangspunkt i fire temaer.

Ved klik på en temaoverskrift åbnes et ny vindue. Her vises dels en kort introduktion til temaet, dels en tegning som kan danne udgangspunkt for samtaler, inden eleverne starter arbejdet med et tema. I præsen-tation af de fire temaer herunder er endvidere link til inspirationssider til de enkelte temaer.

Materialet kan også anvendes som supplement til erhvervsforberedende undervisning med henblik på, at eleverne får mere viden om fem af de i alt 12 indgange, som pt. findes i erhvervsuddannelserne.


VÆLG ET OPGAVESÆT


De fire temaer

Pas på dig selv fokuserer på arbejdsmiljø. I arbejdet med teksterne rettes elevernes opmærksomhed mod, hvad de selv kan gøre for at passe på sig selv og andre, når de er på en arbejdsplads. Inspiration til undervisning med udgangspunkt i temaet >

Din løn og arbejdstid fokuserer på overenskomsttekster. I arbejdet med teksterne rettes elevernes opmærksomhed mod en forståelse af, hvordan en løn er sammensat og hvilke regler, som er gældende for tilrettelæggelse af arbejdstiden. Inspiration til undervisning med udgangspunkt i temaet >

Dit daglige arbejde fokuserer på at være en del af et arbejdsfælles-skab. I arbejdet med teksterne rettes elevernes opmærksomhed mod samarbejdet med kolleger, herunder også mod en forståelse af, at der kan opstå konflikter, og at konflikterne kan løses i mindelighed. Inspiration til undervisning med udgangspunkt i temaet >

Dine kunder fokuserer på den kundebetjening, som hører til stort set alle job. I arbejdet med teksterne rettes elevernes opmærksomhed mod den ansattes ansvar for den gode kundebetjening. Uden kunder – ingen forretning! Inspiration til undervisning med udgangspunkt i temaet >



Merkantil Uddannelserne er rettet mod unge, som ønsker ansættelse i butik, på kontor i en offentlig eller privat virksomhed eller inden for bank- og forsikringsserhvervet. I uddannelsesforløbet lærer de unge om kontorarbejde, administration, økonomi, detail- og engroshandel og kundepleje. It er et vigtigt arbejdsredskab i disse uddan-nelser. Yderligere information om uddannelserne i denne indgang >

Bygge og anlæg Uddannelserne er rettet mod unge, som ønsker ansættelse på en byggeplads eller på værksteder. I uddannelsesforløbet lærer de unge om både store bygningsarbej-der og mindre reparationsarbejder, bygning og vedligeholdelse af huse, veje, broer og havne. De lærer også at arbejde med specialværktøj og teknisk avanceret udstyr, ligesom de får kendskab til forskellige materialer, der bliver brugt inden for byggeriet.Yderligere information om uddannelserne i denne indgang >

Transport og logistik Uddannelserne er rettet mod unge, som ønsker ansættelse, hvor arbejdet ses enten i forbindelse med en eller anden form for transportmiddel eller i forbindelse med afvikling af transportopgaver. I uddannelsesforløbet får de unge mulighed for at tage de relevante kørekort, der knytter sig til transport inden for biltrafik, flytrafik, togtrafik, postvæsen og lager.Yderligere information om uddannelserne i denne indgang >

Mad til menneskerUddannelserne er rettet mod unge, som ønsker ansættelse på steder, hvor råvarer bliver til fødevarer eller på steder, hvor fødevarer bliver omdannet til menuer. Uddan-nelserne fokuserer på professionel håndtering af mad og sikring af fødevarekvalitet. I uddannelsesforløbet lærer de unge om ernæring og sundhed, vurdering af råvarer, planlægning af menuer, fremstilling af mad samt kundebetjening.Yderligere information om uddannelserne i denne indgang >

Bygnings- og brugerserviceUddannelserne er rettet mod unge, som ønsker ansættelse på værksteder eller i offentlige og private institutioner og bygninger. I uddannelsesforløbet lærer de om for-skellige vedligeholdelses- og serviceopgaver, der knytter sig til bygninger og tekniske anlæg. At yde service og kunne kommunikere er vigtige kompetencer i disse fag.Yderligere information om uddannelserne i denne indgang >

De fem indgange

De fem indgange er markeret med hver sin farvekode og vignet og repræsenterer således hver især én af de i alt 12 indgange til erhvervsuddannelserne. Hvis materialet foruden det læsefaglige fokus også tænkes anvendt med henblik på at give eleverne bedre forståelse for en af de fem indgange, kan indgangen vælges som fælles tema for klassens arbejde med Dansk på vej.


http://www.ug.dk/Uddannelser/erhvervsuddannelsereudveud/merkantil/om_indgangen_merkantil.aspx

http://www.ug.dk/Uddannelser/erhvervsuddannelsereudveud/byggeoganlaeg/om_indgangen_bygge_og_anlaeg.aspx

http://www.ug.dk/Uddannelser/erhvervsuddannelsereudveud/transportoglogitik/om_indgangen_transport_og_logistik.aspx

http://www.ug.dk/Uddannelser/erhvervsuddannelsereudveud/madtilmennesker/om_indgangen_mad_til_mennesker.aspx

http://www.ug.dk/Uddannelser/erhvervsuddannelsereudveud/bygningsogbrugerservice/om_indgangen_bygnings-_og_brugerservice.aspx


Materialets tekster og danskfaglige fokusområder

PAS PÅ DIG SELV Tekst og kildeangivelseDanskfagligt fokusområde

og indhold

Arbejdsulykker

Skema til undersøgelse af ulykker. BAR Handel, www.barhandel.dk.Skemaet kan hentes her.

Fokus: Udfyldning af skema.Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og holde oplæg om et fagligt emne.

Farlige stoffer

Kodenumre og værnemidler. Byggeriets Arbejdsmiljøcenter i 2003. Pjecen forhandles nu af Alectia. Pjecen kan hentes her.

Fokus: Læsning af brochure.Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og holde oplæg om et fagligt emne.

Køre- og hviletid

Godstransport med lastbil.TUR Forlag, 2004.Side 104-105.

Fokus: Tilegne sig fagligt indhold i skematisk tekst.Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og holde oplæg om et fagligt emne.

Løft

Slagterbogen.Erhvervsskolernes Forlag, 2013.Side 84-86.

Fokus: Aflæsning af diagram.Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og holde oplæg om et fagligt emne.

Skilte

Grundlæggende vagt.Erhvervsskolernes Forlag, 2012.Side 90-95.

Fokus: Læse og forstå symboler. Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og holde oplæg om et fagligt emne.


http://www.barhandel.dk

http://www.barhandel.dk/Default.aspx?ID=7025

http://www.styrpaastofferne.dk/maerkning/kodenumre/


DIN LØN OG ARBEJDSTID Tekst og kildeangivelseDanskfagligt fokusområde

og indhold

Dekoratør

Landsoverenskomst for butikker 2012-2014. Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel.

Fokus: Orientering i større fagtekst.Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og formidle viden ved hjælp af en præsentation.

Konditor

OV. NR. 4, 2009-2012.Overenskomst mellem Arbejds-giverforeningen konditorer, bagere og chokolademagere og Fødevareforbundet NNF.


Serviceassistent

Serviceoverenskomst, 2012-2014. Indgået mellem DI Over-enskomst II (SBA) og 3F Privat Service, Hotel og Restauration og Landssammenslutningenfor Rengøring og Service underServiceforbundet.


Turistbuschauffør

Turistoverenskomst, 2012-2014. For turistbuschauffører, taxi-chauffører, busstewardesser, ungarbejdere, lærlinge/elever og andre. Overenskomst mellemDI Overenskomst II (ATV) og 3F Fagligt Fælles Forbund,Transportgruppen.


VVS-montør

Overenskomsten for faglærte, 2012-14. Indgået mellem DI Overenskomst II og Dansk MetalDansk El-Forbund. Overens-komsten er tiltrådt af Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark og Malerforbundet i Danmark.





DIT DAGLIGE ARBEJDE Tekst og kildeangivelseDanskfagligt fokusområde

og indhold

Røveri

Instruks ved røveri, hentes her. Signalementsblanket, hentes her. Begge er udgivet af BAR Handel, www.barhandel.dk.

Fokus: Udfyldning af skema.Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og fremstille informative plancher og holde oplæg om dem.

Håndtering af konflikter

Faktablad om konflikthånd-tering. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg. Faktabladet kan hentes her.

Fokus: Aflæse og forstå en grafisk fremstilling.Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og fremstille informative plancher og holde oplæg om dem.

Lagerstyring

Lagerstyring, Det praktiske lagerstyringsarbejde.TUR Forlag, 2010.Side 15-17.

Fokus: Tilegne sig fagligt indhold i skematisk fagtekst.Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og fremstille informative plancher og holde oplæg om dem.

Kontrol af fødevarer

Almen fødevarehygiejne. Erhvervsskolernes Forlag, 2013. Side 11-15.Kontrolrapport fra Emmerys er hentet her.

Fokus: Tilegne sig fagligt indhold i skematisk fagtekst.Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og fremstille informative plancher og holde oplæg om dem.

Kommunikation

Marianne Clausen: Psykologi. Erhvervsskolernes Forlag, 2011. Side 67-68.






http://www.barhandel.dk

http://www.google.se/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CDQQFjAA&url=http%3A%2F%2Fbar-ba.dk%2F~%2Fmedia%2FBar-ba.dk%2FTrivsel%2FKonflikthaandtering.pdf&ei=sitPUb2TEabk4QSiqoHwBg&usg=AFQjCNF57nbsWFJwwez_NgpQp-vvd-AXJQ&bvm=bv.44158598,d.bGE

http://www.findsmiley.dk/da-DK/Searching/TableSearch.htm?searchstring=emmerys&searchtype=all&vtype=detail&mode=simple&display=table&sort=0&SearchExact=false&page=3


DINE KUNDER Tekst og kildeangivelseDanskfagligt fokusområde

og indhold

Salg

Detailhandel – Teori og praksis.Nelliken Forlag, 2008.Side 121-127.

Fokus: Læseforståelse.Indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og vise et rollespil om emnet.

Reklamation

Reklamationsret i to år er fra den offentlige forbruger-portal www.forbrug.dk. Teksten er hentet her.


Levering af varer

Godstransport med lastbil.TUR- Forlag, 2004.Side 166-169.


Betjening

Tjenerbogen.Erhvervsskolernes Forlag, 2012.2. udgave. Side 223-226.


Adfærd

Marianne Clausen: Psykologi.Erhvervsskolernes Forlag, 2011. Side 64-68.




http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine-rettigheder/Forbrugerleksikon/mangelsbefoejelser?tc=587792B92FD9403C89CD50B54D7347D7


Tilrettelæggelse af undervisningen

Dansk på vej har fokus på dels at udvikle elevernes kompetencer til at læse, forstå og anvende fagtekster, de møder i erhvervsuddannelserne, dels at udvikle deres kompetencer til selvstændigt arbejde med ud-gangspunkt i en arbejdsseddel.

De 20 opgavesæt er ens i struktur og består af i alt 13 sider, som nærmere beskrives i Side for side vejledning. Derfor vil det være en fordel at indlede undervisningen med, at ét opgavesæt arbejdes igennem i fællesskab i klassen. Derefter kan eleverne deles, således at de to og to arbejder med et opgavesæt.

Arbejdet med hvert af de 20 opgavesæt afsluttes med en fremlæggelse. På den måde får makkerparret øvelse i at fremlægge et fagligt emne, og de øvrige elever får indblik i et emne, de ikke selv har arbejdet med. Der er dog ikke noget til hinder for, at flere makkerpar arbejder med det samme opgavesæt, eller at der er mere end to elever i arbejdsgruppen. Nederst på denne side er forslag til, hvordan en sådan fremlæg-gelse kan tilrettelægges.

Eleverne kan sagtens arbejde med andre opgavesæt senere. Makkerparret kan fx arbejde med flere opga-vesæt fra hvert tema eller med flere opgavesæt tilknyttet en af de fem indgange til erhvervsuddannelserne.

ForforståelseLæreren skal sikre sig, at eleverne har en forforståelse for tema og opgaver, inden de går i gang med det selvstændige arbejde. Forforståelsen for opgaverne får eleverne ved at have gennemarbejdet ét opgavesæt i fællesskab med hele klassen. Forforståelse for temaet får eleverne via samtale fx med udgangspunkt i tegningen, som er knyttet til temaet. Der er ideer til arbejdet med forforståelsen til alle fire temaer: Pas på dig selv, Din løn og arbejdstid, Dit daglige arbejde og Dine kunder. Læreren kan også supplere med aktuelle cases hentet fra nyhedsmedier.

MakkerparHvert makkerpar skal have adgang til en computer. Eleverne skal følge arbejdssedlen og arbejde opgaverne igennem en for en. De skal vide, at de skal afslutte arbejdet med en fremlæggelse. Der lægges op til forskelli-ge fremlæggelsesformer til de fire temaer, men læreren kan naturligvis vælge andre former end de foreslåede.

Tema Fremlæggelsesform

Pas på dig selv Mundtligt oplæg

Din løn og arbejdstid Præsentation fx med Power Point

Dit daglige arbejde Plancher

Dine kunder Rollespil



Fire faser i arbejdet

1. Forstå fagteksten Først skal makkerparret lære fagteksten at kende. De starter med at skimme fagteksten. I opgave-

sættet er et afkrydsningsskema, som kan hjælpe eleverne med dette. Derefter skal de udfylde et skema om deres forventninger til arbejdet. Bagefter skal de gennemarbejde to ark med spørgsmål og svar til fagteksten. Spørgsmålene på det første ark er rettet mod at forstå fagteksten, mens spørgs-målene på det andet ark er rettet mod at reflektere over denne og læse mellem linjerne. Endelig har eleverne mulighed for at få lidt viden om det job og den uddannelse, som fagteksten er rettet mod.

2. Forbered oplæg/præsentation/plancher/rollespil Makkerparret skal i gang med at forberede fremlæggelse af fagteksten for klassen eller gruppen (se

herunder). De skal udvælge fire ord fra fagteksten, som skal forklares for klassen, de skal planlægge indholdet i deres oplæg, præsentation, plancher eller rollespil, og de skal formulere fire spørgsmål, som kammeraterne skal kunne svare på, når de har hørt fremlæggelsen.

3. Hold oplæg/vis præsentation/plancher/rollespil Makkerparret fremlægger deres emne og vurderer, om kammeraterne har svaret rigtigt på spørgs-

målene.

4. Evaluer jeres arbejde Makkerparret vurderer egen arbejdsindsats, fagligt udbytte og kvalitet i fremlæggelse. De har end-

videre fået en vurdering fra kammeraterne, som skal indgå i selvevalueringen. Arbejdet afsluttes med, at hver elev udfylder og printer et kursusbevis. Kursusbeviset kan vedlægges i elev- og uddannelses-planer.

Fremlæggelse af arbejdet i en erhvervsklasseI erhvervsklasserne er der typisk 6-12 elever, og der vil derfor være mulighed for, at alle hører fremlæggelsefra alle grupper. Klassen deles i 4-5 grupper, som hver arbejder med ét opgavesæt inden for samme tema eller indenfor samme indgang til erhvervsuddannelserne.

Der bør afsættes 1-2 lektioner til fremlæggelserne, besvarelse af spørgsmål og evaluering.



Fremlæggelse af arbejdet i en almindelig klasse

I en klasse med op til 28 elever vil det ikke være hensigtsmæssigt, at alle skal høre alle gruppers fremlæg-gelse. Det anbefales derfor, at klassen opdeles i makkerpar, og at disse makkerpar igen samles i fremlæg-gelsesgrupper, som hver består af 3-5 makkerpar, som har arbejdet med hver sit opgavesæt inden for samme tema.

Når arbejdet med opgavesættet skal fremlægges, sker dette i fremlæggelsesgruppen. Spørgsmål- og feedback-arket kan være med til at sikre, at grupperne får en faglig og saglig feedback fra kammeraterne, og læreren efterfølgende har mulighed for at følge med i dette ved indsamling af disse ark.

I hver fremlæggelsesgruppe vælges den gruppe, som vurderes at have præsteret den bedste fremlæggelse. Gruppen fremlægger efterfølgende for hele klassen med henblik på drøftelse af, hvad der gjorde netop denne fremlæggelse god.

Der bør afsættes 2-3 lektioner til fremlæggelserne; 1-2 lektioner til fremlæggelse i grupperne og 1 lektion til fælles fremlæggelse.

EvalueringEleverne indleder arbejdet med udfyldelse af et skema om forventninger til arbejdet og afslutter med ud-fyldelse af et skema om deres mening om arbejdet. Disse to skemaer kan sammen med kammeraternes vurderinger af fremlæggelsen danne udgangspunkt for en samtale mellem læreren og eleverne om udbyttet af undervisningen.



Side for side vejledning

Hvert af de 20 opgavesæt består af i alt 13 forskellige ark. Formål med og struktur på de 13 ark er den samme på tværs af opgavesættene. Inden selve opgavesættet åbnes, skal eleverne igennem tre introducerende sider.

Dansk på vej – forsidenEleverne får en kort introduktion til materialet: Hvad handler det om? Hvorfor skal de arbejde med det? Og hvordan kan de gøre det? På forsiden er også en teg-ning, som kan bruges om udgangspunkt for samtale om materialet. Der er forslag til samtaleemner knyttet til de enkelte tegninger i afsnittet Forforståelse, som fin-des under hvert tema.

Nederst på siden logger den ene elev i makkerparret ind. Det er vigtigt, at de bruger samme login hver gang, hvis de skal kunne genoptage igangværende arbejde med materialet.

MenuMenuen er en matrix, som viser, hvordan de 20 op- gavesæt er fordelt på fire temaer: Pas på dig selv, Din løn og arbejdstid, Dit daglige arbejde og Dine kunder, og på fem indgange til erhvervsuddannelserne: Merkantil, Bygge og anlæg, Transport og logistik, Mad til mennesker og Bygnings- og brugerservice.

Hvis man klikker på en af de fire temaoverskrifter, åb-nes en ny side. Her er en kort introduktion til temaet og et temabillede, som kan danne udgangspunkt for sam-tale om temaet. Der er forslag til samtaleemner knyt-tet til de enkelte tegninger i afsnittet Forforståelse, som findes under hvert tema.

Når man klikker på titlen på et af opgavesættene, kommer man til selve opgavesættet, som består af i alt 13 sider. Man kan altid komme tilbage til menu ved at klikke på MENU øverst i højre hjørne. Når man er færdig med dagens arbejde, klikkes på LOG AF således, at arbejdet kan genoptages på et senere tidspunkt.

I starten er baggrundsfarven til alle opgavesæt samme grå farve. Efterhånden som eleven har arbejdet opgave- sæt igennem, vil de færdige opgavesæt blive markeret med en mørkere grå farve.



De 13 sider til opgavesætteneØverst på alle sider har eleverne mulighed for at logge af, komme tilbage til menusiden og printe. Desuden kan man se, hvilket login eleverne har brugt.

Nederst på siderne er der både gem- og printfunktion. Det er vigtigt, at eleverne husker at gemme deres be-svarelser undervejs. Besvarelserne kan ændres efterfølgende.

Arbejdssedlen er helt central i styringen af arbejdet med det enkelte opgavesæt. Der er link tilbage til arbejds-sedlen nederst på alle sider. I venstre side er der ligeledes et link til arbejdssedlen. Det er uden betydning, om man anvender den ene eller den anden vej tilbage.

Sådan skal I arbejde med fagtekstenSiden er en introduktion til opgavesættet og består af en kort indledende tekst, som fortæller, hvad eleverne skal lære om samt om den proces, de skal igennem. Nederst er en kort anvisning på, hvordan eleverne skal gebærde sig undervejs, for at sikre at arbejdet ikke går tabt.

I alle opgavesæt skal eleverne

– læse og forstå en fagtekst.– tage stilling til, hvad kammeraterne kan have gavn

af at vide.– fremlægge den viden, de har fået ved læsning af fagteksten. I Pas på dig selv skal eleverne fremlægge ved

mundtligt oplæg, i Din løn og arbejdstid skal eleverne fremlægge ved hjælp af en et præsentationsværktøj (fx Power Point), i Dit daglige arbejde skal eleverne lave plancher og fortælle med udgangspunkt i disse, og endelig skal de fremlægge fagtekster fra Dig og dine kunder ved hjælp af rollespil.

– evaluere eget arbejde. Slutevalueringerne bygger dels på selvevaluering, dels på vurderinger og feedback fra kammeraterne. Der er skemaer til dette indbygget i opgavesættet: Jeres forventninger til arbejdet, Jeres mening om arbejdet, Spørgsmål og feedback.

Eleverne klikker sig nu videre til arbejdssedlen. Hvis der er brug for at komme tilbage til denne introducerende side, skal eleverne klikke på MENU (øverst til højre) og derfra klikke på det opgavesæt, der arbejdes med.



ArbejdsseddelArbejdssedlen er krumtappen i arbejdet med opgave-sættene. Den fungerer som guide til arbejdsprocessen. Formålet med siden er, at eleverne får overblik over den arbejdsopgave, de er i gang med.

Ideen er, at eleverne skal arbejde alle opgaver igen-nem i den rækkefølge, som fremgår af sedlen. Når en arbejdsopgave er fuldført – og det er den, når alle spørgsmål er besvaret – klikker man i boksen til højre, og der kommer et flueben, som betyder, at nu er opga-ven fuldført.

Man kan ikke sætte flueben ved fx opgave 3, hvis op-gave 1 og 2 ikke er fuldført, men man kan godt åbne siderne og svare på opgaverne.

På Arbejdssedlen er der i alt fire punkter, hvor eleverne blot skal sætte hak, når opgaven er udført. Der er således ikke særskilte arbejdsark til disse punkter. Det drejer sig om punkterne Print arket Spørgsmål og feedback, Hold oplægget / Vis præsentationen / Vis plancherne / Vis rol-lespillet, Stil spørgsmål til jeres kammerater samt Tal med jeres lærer om evalueringen.

Når eleverne har sat flueben ved alle opgaver, udfyldes og udskrives Kursusbeviset.

Skim fagtekstenDenne side er (bortset fra farven) identisk i alle 20 op-gavesæt. Formålet med siden er at lære eleverne at få overblik over en tekst. Det vil sige, de skal orientere sig i teksten, finde ud af hvilke dele teksten består af, og (nederst) tage stilling til, hvordan de mener, fagteksten skal læses. Er det en tekst, der skal læses fra start til slut, eller kan den med fordel læses i brudstykker?

Eleverne skal have sat flueben ved mindst tre af ud-sagnene, før der kan sættes flueben på arbejdssedlen. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis ét af fluebenene er sat nederst, hvor eleverne skal tage stilling til, hvordan teksten kan læses.



Jeres forventning til arbejdet med tekstenDet er vigtigt, at eleverne lærer at gøre sig nogle fore-stillinger om, hvad de skal arbejde med, inden arbejdet går i gang. Formålet med denne side er at hjælpe ele-verne til at systematisere denne forestilling. Eleverne skal ikke kun tage stilling til, hvad de tror, de kan lære af at arbejde med fagteksten. De skal også tage stilling til, hvordan de tror, arbejdsprocessen vil forløbe, og om tekst og opgave ser svære eller mindre svære ud.

Når arbejdet med hele opgavesættet er næsten helt færdigt, skal eleverne (på siden Jeres mening om arbejdet) tage stilling til, hvordan arbejdet så gik. En sammenligning mellem forventninger til arbejdet og vurderingen af, hvordan det gik, vil være et oplagt ud-gangspunkt for en lærer-elevsamtale. For de lidt stær-kere elever kan de to ark også danne udgangspunkt for en selvevaluering.

Alle spørgsmål skal besvares, før der kan sættes flue-ben på arbejdssedlen.

Læs om jobbet og uddannelsen For at kunne forstå arbejdet med opgavesættet er det en fordel at vide lidt om det job, som fagteksten er ret-tet mod. Formålet med denne side er først og fremmest at give eleverne en kort beskrivelse af jobbet. Siden rummer desuden mulighed for at linke videre til www.ug.dk til yderligere beskrivelser af både job og uddan-nelse, hvis der er brug for eller lyst til at få mere viden.

Eleverne skal blot have åbnet siden for at kunne sætte flueben på arbejdssedlen ud for denne opgave.

Spørgsmål til fagteksten – find svaret i tekstenDer er to sider med spørgsmål og svar til hvert opga-vesæt. Denne side er den første, og den har fokus på at forstå, hvad der står på linjerne, og hjælpe eleverne til at kunne orientere sig i teksten. Formålet med siden er at sikre, at eleverne forstår, hvad der står i teksten. Næsten alle svar kan vurderes at være enten rigtige eller forkerte, idet alle informationer findes direkte i fagteksten.

Eleverne skal svare på alle spørgsmål, før der kan sæt-tes flueben på arbejdssedlen ud for denne opgave.


Spørgsmål til fagteksten – tænk jer til svareneDette er så den anden af de to sider med spørgsmål og svar til hvert opgavesæt. Denne side har til formål at få eleverne til at tænke over teksten. Nogle gange skal de skrive, hvad de tror eller tænker om udsagn i fagtek-sterne. Andre gange skal eleverne nærlæse og sam-menholde informationer fra teksten. Der vil således kun i få tilfælde være rigtig/forkert svar til disse opgaver.

Eleverne skal svare på alle spørgsmål, før der kan sæt-tes flueben på arbejdssedlen ud for denne opgave.

Forbered jeres …Arbejdet med alle opgavesæt skal afsluttes med en eller anden form for fremlæggelse. I Pas på dig selv skal eleverne fremlægge ved mundtligt oplæg, i Din løn og arbejdstid skal eleverne fremlægge ved hjælp af en et præsentationsværktøj (fx Power Point), i Dit daglige arbejde skal eleverne lave plancher og fortælle med udgangspunkt i disse, og endelig skal de fremlægge fagtekster fra Dig og dine kunder ved hjælp af rollespil.

Formålet med disse sider er at hjælpe eleverne til at forberede disse fremlæggelser. En god fremlæggelse fordrer, at man har sat sig i tilhørerens sted. Eleverne opfordres derfor dels til at tænke over, hvad der er vig-tigt at videregive fra fagteksten, dels til at udvælge fire ord, som de med fordel kan forklare til resten af klassen. Eleverne skal – ud over selv at fremlægge fagteksten – også formulere fire spørgsmål, som tilhørerne skal svare på, når fremlæggelsen er slut. Dette sikrer, dels at gruppen holder fokus på, at deres tilhørere skal lære noget nyt, dels at tilhørerne bliver tvunget til at lytte aktivt.

Nederst på siden er et skema, hvor de fire ord skal skrives ind. Eleverne skal skrive ordet i første kolonne, deres egen forklaring (eller fx: Det aner jeg ikke!) i anden kolonne, mens der i sidste kolonne indsættes ord-forklaring fra sproget.dk. Der er link til www.sproget.dk i teksten lige over skemaet. Vær opmærksom på, at det kan være svært at slå ord op. Især kan bøjningsformer, sammensatte ord og specifikke fagtermer volde vanskeligheder. Der kan derfor være behov for støtte fra læreren til denne opgave.

Eleverne kan sætte flueben på arbejdssedlen, når mindst otte felter i skemaet er udfyldt, således at eleverne skriver de fire ord samt indsætter egen forklaring på ordene eller indsætter ordforklaring fra sproget.dk.



Planlæg indhold i jeres …Fremlæggelsen skal ikke tage for lang tid. Derfor er det vigtigt, at den er godt forberedt, og at de to, der arbej-der sammen, har planlagt fremlæggelsen i fællesskab og fordelt opgaverne imellem sig. Formålet med siden er at lære eleverne at planlægge en sådan fremlæggel-se. De skal både sørge for at have materialet (præsen-tationen, plancherne, rollespillet eller remedierne) klar, de skal også være forberedt på, hvad de rent faktisk skal sige og vise. Derfor består denne side af temmelig mange underpunkter, som eleverne skal tage stilling til, mens de planlægger.

De fire ord, som eleverne fandt forklaringer til på siden Forbered jeres …, overføres automatisk til denne side, men ordforklaringerne følger ikke med. Det er vigtigt, at eleverne aktivt prøver at tilegne sig betydningen af de nye ord. Kan de ikke huske forklaringerne, så kan de skrives i felterne.

Når eleverne er klar til at øve fremlæggelsen, kan de printe siden ud, således at den kan fungere som dispo-sition /talekort under fremlæggelsen.

Eleverne skal udfylde mindst fem felter for at kunne sætte flueben på arbejdssedlen.

Forbered spørgsmål til jeres kammeraterInden fremlæggelsen skal makkerparret formulere fire spørgsmål, som de mener, at deres tilhørere bør kunne svare på, når fremlæggelsen er slut. Formålet er at få eleverne til at sætte sig i tilhørernes sted og fokusere på, hvordan tilhørerne kan få udbytte af fremlæggelsen.

Eleverne skal formulere mindst et åbent og et lukket spørgsmål. Der er to eksempler på siden, som eleverne kan bruge, hvis de ikke selv kan finde på noget bedre. Så skal de kun selv formulere to spørgsmål.

Eleverne skal selv kunne svare på de spørgsmål, som de har formuleret til kammeraterne. Spørgsmålene overføres automatisk til Spørgsmål og feedback, som printes og uddeles til resten af klassen inden fremlæg-gelsen. Der er link til dette ark nederst på siden.

Eleverne skal både have formuleret fire spørgsmål og svar og have åbnet (og printet) arket Spørgsmål og feedback, før der kan sættes flueben ved opgaven på arbejdssedlen. Der er link til Spørgsmål og feedback nederst på siden.



Spørgsmål og feedbackDet eneste sted, der er adgang til dette ark, er fra bun-den af Forbered spørgsmål. De fire spørgsmål over-føres automatisk, og siden printes og deles ud inden fremlæggelsen. Formålet med siden er at hjælpe til-hørerne til at holde fokus under fremlæggelsen og give dem et redskab til en saglig feedback til kammeraterne.

Arket udfyldes i hånden af tilhørerne og afleveres til makkerparret ved afslutningen af fremlæggelsen.

Jeres mening om arbejdet med fagtekstenArbejdet med opgavesættet nærmer sig sin afslutning, og det er tid for makkerparret at tænke over, hvordan det egentlig er gået. Formålet med siden er at få ele-verne til at reflektere over både fremlæggelse, proces og arbejdet med teksten. Eleverne kan sammenholde denne refleksion med de forventninger til arbejdet, de gav udtryk for, inden det gik i gang med arbejdet. Der er materiale til efterfølgende samtaler mellem lærer og elever, når de to ark (Forventninger til arbejdet og Jeres mening om arbejdet) sammenholdes. Både når forvent-ninger (positive som negative) blive indfriet, og når der er overraskelser.

I bunden af arket er link til forventningsskemaet. Husk endelig at gemme besvarelserne, inden der klikkes tilbage til forventningsskemaet – ellers er svarene gået tabt!

Eleverne skal tage stilling til alle udsagn i skemaet, før der kan sættes flueben på arbejdssedlen.

KursusbevisetNår arbejdet er afsluttet - og der er sat flueben ved alle opgaver på arbejdssedlen, bliver opgavesættet markeret med en mørk farve på menusiden. Kursusbevises kan udfyldes. Der skal udfyldes et bevis til hver af eleverne i makkerparret.Kursusbeviset kan indgå i elev- og uddannelsesplan.

Nederst i kursusbeviset skal eleven angive, hvordan kammeraterne vurderede fremlæggelsen. Hvis der er store forskelle i vurderingerne, anbefaler vi, at hver vurdering tildeles en værdi (Rigtig godt = 5 …. Dårligt = 1). Den samlede vurdering vil således blive et gennemsnit af disse ”karakterer”.

KURSUSBEVIS

5

88

Dit navn:

har gennemført et kursus i undervisningsmaterialet Dansk på vej.

Kurset blev afsluttet d.: Kursets varighed: timer

Kursets tema: Pas på dig selv (om arbejdsmiljø)

Uddannelse: Salgsassistent

Fokusområde: Arbejdsulykker

Danskfagligt fokus: Udfyldning af skema

Danskfagligt indhold: Skimme og nærlæse fagtekst, finde forklaring på nye ord og holde

oplæg om et fagligt emne.

Kurset blev afsluttet med et mundtligt oplæg, som jeg holdt sammen med en kammerat.

Klassen vurderede oplægget sådan:

DårligtIkke godtOkGodtRigtig godt



Om forfatterne

Susan MøllerJeg etablerede konsulentvirksomheden Råd om Undervisning om Uddannelse i 2007 efter i en årrække at have været ansat i henholdsvis Arbejdsmarkeds-styrelsen og Undervisningsministeriet – begge steder med ansvar for voksnes tilbud om læse- og skriveundervisning.

Jeg udfører opgaver for offentlige og private kunder og ofte i samarbejde med andre relevante konsulenter. Opgavernes fokus er voksen- og efteruddannel-se, skriftlig formidling, udvikling af læsefærdigheder, projektstyring og koordi-nering. Eksempler på aktuelle og hidtidige kunder: Undervisningsministeriet (forskellige afdelinger), Oribi A/S, VUC, Københavns Universitet, Elite Miljø A/S, Københavns Fængsler, TUR-Forlag og Industriens Uddannelser.

Derudover er jeg censor på Audiologopædi (KUA), redaktør på tidsskriftet Læse- pædagogen og medlem i opgavekommissionen til udvikling af de nationale test i læsning. Se også www.funktioneltekst.dk. Du kan også skrive til mig på [email protected].

Lis PøhlerJeg har været freelance pædagogisk konsulent siden 2007. Tidligere har jeg været ansat som pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriets kontor for specialundervisning (2004-2007), som specialundervisningskonsulent i Glo-strup Kommune (1994-2004) og som folkeskolelærer (1983-1994). Jeg er ud-dannet speciallærer i 1998 og master i specialpædagogik i 2005, og jeg har beskæftiget mig med læsning, skrivning og elever i læse-skrivevanskeligheder, lige siden jeg blev uddannet folkeskolelærer i 1982.

Jeg er – og har været – tilknyttet forskellige udviklingsprojekter, især målrettet elever med læse- og skrivevanskeligheder. Jeg er desuden forfatter og med-forfatter til lærebøger og undervisningsmaterialer om læsning og skrivning, og så er jeg ansvarshavende redaktør på tidskriftet Læsepædagogen. Hvis du vil vide mere om, hvad jeg laver lige nu – eller læse om tidligere projekter – er du velkommen til at kigge ind på min hjemmeside: www.laesning.dk. Du kan også skrive til mig på [email protected].


http://www.funktioneltekst.dk

http://www.laesning.dk


Pas på dig selv

Pas på dig selv-temaet har fokus på arbejdsmiljøet – især den fysiske del. Eleverne skal være bevidste om, at de har et ansvar både over for sig selv og over for andre. Derfor er der nogle regler, som skal overholdes.

Alle opgavesæt til temaet afsluttes med et mundtligt oplæg. Hver gruppe skal have 3-5 minutter til dette.

Husk at gøre eleverne opmærksomme på, at de kan bruge oplæsnings- og prædiktionsprogrammer, hvis de har behov for det under arbejdet med opgaverne.

Stikord til samtale om temategningTemategningen kan med fordel vises på smartboard eller storskærm, så alle holder fokus på samme sted samtidig.

Tal fx om– Hvad viser tegningen?– Hvorfor mon han hænger i den line? – Kunne der være noget, han har overset (fx skilte)? – Hvad på tegningen kan have noget med arbejdsmiljø at gøre?– Hvad har med forebyggelse af arbejdsulykker at gøre? (fx skiltene)– Hvad er personlige værnemidler? (fx sko, line og hjelm)– Hvad kan forhindre eller mindske skaderne, hvis ulykken alligevel sker? (fx sele, handsker, hjelm og sikkerhedssko) – Hvad kender eleverne fra egen arbejdspladser, som skal forebygge ulykker?– Kender eleverne til andre personlige værnemidler? (fx beskyttelsesbriller, knæbeskyttere)– Hvad kender de fra egne arbejdspladser, som forhindrer skader, hvis uheldet alligevel er ude?– Mon nogen af eleverne selv har været ude for arbejdsulykker eller har været lige ved?– Mon de kender nogen, der har været ude for en arbejdsulykke? Hvad skete der? Kunne arbejdsulykken være undgået?

Samtalen kan udbygges med forklaring på forskellen mellem love, bekendtgørelser og vejledninger. Dette kan også indgå i en samlet opfølgning efter elevernes arbejde med opgavesættene.

Fortsættes næste side



Præsentation af de fem opgavesæt i Pas på dig selv

Arbejdsulykker fokuserer på, hvad man kan gøre i en butik, hvis en ansat kommer til skade på jobbet. I opgavesættet handler det om en medarbejder, som falder i en tomat og slår hovedet. Opgaven går ud på at udfylde et skema med beskrivelse af arbejdsulykken. Vær opmærksom på, at spørgsmål 6 ikke skal be-svares på arket Spørgsmål til teksten – tænk jer til svaret. Eleverne skal i stedet udfylde fagtekstens skema.

Farlige stoffer fokuserer på at finde ud af, hvordan maleren skal beskytte sig, når der arbejdes med sund-hedsskadelige stoffer. Opgaven går ud på at forstå de kodenumre, som står på fx malerbøtterne, og få kendskab til hvilke værnemidler man skal anvende, når man arbejder med disse produkter.

Køre-hviletid er en relativ svær tekst med regler om, hvornår og hvor længe en chauffør må køre hhv. holde pause. Opgaven går ud på at forstå reglerne og finde ud af, hvornår der skal holdes pause, hvis man fx kører en lastbil fra elevernes hjemby til Oslo.

Løft handler om, hvordan slagteren skal løfte og flytte tunge genstande med så lidt belastning af kroppen som muligt. Udfordringen i denne opgave er først og fremmest at kunne aflæse diagrammet i fagteksten og forstå, hvad hhv. rød, gul og grøn zone betyder – og kunne omsætte dette til fornuftige løft.

Skilte handler om alle de forskellige typer af sikkerhedsskilte, som fx en sikkerhedsvagt på en fabrik skal kende. Opgaven går ud på at kende udseende og forstå betydning af de fire forskellige kategorier af sikker-hedsskilte (forbudsskilte, advarselsskilte, påbudsskilte og redningsskilte).



Din løn og arbejdstid

Alle fem opgavesæt i Din løn og arbejdstid handler om at læse overenskom-ster. Opgaverne fokuserer på den ansattes rettigheder og pligter. Sigtet med opgaverne er at lære at finde informationer i en relativ lang tekst. Nogle af overenskomsterne er på over 100 sider, så det er vigtigt, at eleverne ikke printer hele teksten ud!

Alle opgavesæt afsluttes med en præsentation, som makkerparret skal bruge 5-10 minutter på at vise. Præsentationen kan laves i Power Point, Key Notes eller lignende præsentationsprogrammer. Sørg for, at der er smartboad eller projektor – og selvfølgelig computer – til rådighed ved fremlæggelserne.


Stikord til samtale om temategningTemategningen kan med fordel vises på smartboard eller storskærm, så alle holder fokus på samme sted og på samme tid.

Tal fx om– Hvad viser billedet?– Hvorfor tror I, der flyver papir rundt i luften? – Temaet er løn og arbejdstid – hvad tror I, der står på papirerne? – Tror I, mureren synes, det er let at finde ud af, hvor meget han skal have løn?– Mon der er regler for, hvor og hvornår han skal arbejde?– Hvorfor tror I, der er regler for løn og arbejdstid?– Reglerne kaldes overenskomst. Hvad betyder ordet overens? Hvad tror I så en overenskomst er?– Hvem indgår aftalerne i overenskomsten?– Hvad kan der ske, hvis aftalerne ikke overholdes af den ansatte?– Hvad kan der ske, hvis aftalerne ikke overholdes af arbejdsgiveren?– Hvad kan der ske, hvis der ikke opnås enighed om overenskomstteksten?– Hvilke regler om løn og arbejdstid er gældende på elevernes praktikarbejdspladser – eller fritidsjob?– Hvor kan man henvende sig, hvis man mener, at reglerne ikke overholdes?– Kender eleverne til nogen, der arbejder eller har arbejdet, uden en overenskomst og er blevet snydt af en arbejdsgiver?– Kender eleverne nogen, der er blevet snydt af en arbejdsgiver i det hele taget?

Samtalen kan udbygges med forklaring på fordele og ulemper ved at være medlem af en fagforening som arbejdstager og en arbejdsgiverforening som arbejdsgiver, samt den danske model. Dette kan også indgå i en samlet opfølgning efter elevernes arbejde med opgavesættene.




Præsentation af de fem opgavesæt i Din løn og arbejdstid

Alle fem opgavesæt har fokus på at læse og forstå de generelle regler for løn og arbejdstid, som er gæl-dende for fem forskellige erhverv:

– Dekoratør– VVS-montør– Turistbuschauffør– Konditor– Serviceassistent.

Vær opmærksom på, at der i opgavesættene Turistbuschauffør og Konditor ikke skal svares på sidste spørgsmål på arket Spørgsmål til teksten – tænk jer til svaret. Disse spørgsmål skal besvares på løst ark.



Dit daglige arbejde

Opgavesættene til Dit daglige arbejde sætter fokus på det at være på en arbejdsplads. Hvilket blandt andet indebærer at have fælles ansvar for, at forretningen kører, og at man omgås kolleger på en acceptabel måde.

Alle opgavesæt afsluttes med fremvisning af informative plancher. Eleverne skal knytte et kort mundtligt oplæg til disse.



Tal fx om– Hvad viser tegningen?– Hvad er det, der hænger på væggen (Smiley-rapport)?– Hvem mon bageren arbejder sammen med?– Hvad kan det betyde for hendes job, hvis bageriet får en sur smiley?– Måske kan hun rigtig godt lide det arbejde, hun lige er i gang med. Måske er der noget andet, hun er mindre glad for at lave. Hvem bestemmer, hvad hun skal lave – og hvad de andre bagere skal lave?– Hvad kunne der ske på arbejdspladsen, hvis hun fx er meget langsom til sit arbejde. Hvem vil det komme til at genere?– Hvilke job har eleverne selv? Eller har haft? Hvordan lærte de, hvordan arbejdet skulle udføres? – Har eleverne været udsat for problemer med kolleger? Hvilke?– Hvordan blev disse konflikter løst?– Kender eleverne nogen, der har været udsat for ubehagelige ting på jobbet? Fx røveri eller tyveri?

Samtalen kan udbygges med drøftelse af, hvordan man lærer en arbejdsplads at kende og de forskellige roller og jobfunktioner på en arbejdsplads. Herunder også drøftelse af forskellen på store og små virksom-heders organisation, ledelse, bestyrelse, HR afdelinger, offentlige versus private arbejdspladser etc. Dette kan også indgå i en samlet opfølgning efter elevernes arbejde med opgavesættene.




Præsentation af de fem opgavesæt i Dit daglige arbejde

Røveri handler om, hvordan man skal forholde sig, hvis der har været røveri i en bank. Opgaven går ud på at udfylde skema til beskrivelse af hændelsen og en signalementsblanket. Vær opmærksom på, at spørgs-mål 8 ikke skal besvares på arket Spørgsmål til teksten – find svaret i teksten. Eleverne skal i stedet udfylde fagtekstens skema.

Håndtering af konflikter handler om, hvordan man kan forstå konflikter. Abejdet med fagteksten går ud på at forstå, hvordan man kan virke konfliktoptrappende og konfliktnedtrappende. Der tages udgangspunkt i et eksempel fra en byggeplads, hvor nogen nægter at bære sikkerhedshjelm – og andre nægter at arbejde sammen med dem. Hvem er konfliktoptrappende? Og hvordan kan konflikten løses?

Lagerstyring fokuserer på, hvordan et lager kan indrettes med henblik på, at man nemt og hurtigt kan finde de rette varer. Opgaven går bl.a. ud på at forstå et varenummer og finde ud af hvor på lageret, varen befinder sig.

Kontrol af fødevarer handler om Smileyrapporterne. Hvad kigges der efter ved kontrolbesøgene? Hvad står der egentlig i en Smileyrapport? Hvad sker der, hvis man ikke får en glad Smiley? Opgavesættet tager udgangspunkt i en bagerbutik.

Kommunikation handler om samarbejde på en arbejdsplads – i dette tilfælde varmemesterkontoret i en boligforening. Opgavesættet fokuserer på, hvordan de to yngste i sjakket på en hensigtsmæssig måde kan tale med mester om, at de finder hans måde at lede og fordele arbejdet uretfærdig. De oplever, at de altid får det sure og det kedelige arbejde.



Dine kunder

Opgavesættene til Dine kunder sætter fokus på den enkelte medarbej-ders ansvar for at behandle kunderne ordentligt. Uden kunder – ingen forretning. Uden forretning – intet arbejde!

Alle opgavesæt afsluttes med fremvisning af et rollespil, hvor eleverne spiller hhv. ansat og kunde – og hvor en af dem måske ikke opfører sig helt efter bogen.



Tal fx om– Hvad viser tegningen?– Hvad tænker I om de to tjenere?– Hvem mon kunden helst vil betjenes af?– Hvordan mon det er at være kollega med en, som ikke passer sit arbejde?– Har nogle af eleverne arbejdet et sted, hvor de synes, at kunderne var besværlige?– Har nogle af eleverne selv været besværlige kunder?– Har nogle af eleverne været et sted, hvor arbejdsgiveren mente/mener, at kunderne altid havde ret – uanset hvordan kunderne opførte sig?– Har nogle af eleverne været ude for kunder, som var meget utilfredse med butikkens regler for ombytning af varer?– Er der nogle af eleverne, der synes, det er spændende at vejlede kunder, så de bliver glade for deres køb?

Samtalen kan udbygges med drøftelse af, hvordan man lærer forskellige typer af kunder at kende, og om hvordan man undgår at blive i dårligt humør af det selv. Samtalen kan også fokusere på, hvordan man kan bruge kolleger til at finde glæde og inspiration i sit arbejde, og hvorfor man skal lære at sætte en grænse for, hvad man skal finde sig i. Dette kan også indgå i en samlet opfølgning efter elevernes arbejde med opgave-sættene.




Præsentation af de fem opgavesæt i Dine kunder

Salg tager udgangspunkt i en skotøjsbutik. Hvordan skal man betjene en far og hans 5-årige datter? Skal man forsøge at sælge dem mere end det par støvler, de er kommet for at købe? Hvordan skal man agere, når der er mange kunder i butikken, som venter på at blive ekspederet?

Reklamation tager udgangspunkt i en gardinforretning. Hvornår har en kunde ret til at få byttet en vare? Hvornår bør man bytte varen – selvom kunden ikke har ret til ombytning? Hvornår kan man med rette sige nej til at bytte en vare?

Levering af varer tager udgangspunkt i en lastbilchauffør, som skal levere nogle reoler til skolen. En af reo-lerne vælter, fordi en elev løber ind i den, mens den bliver læsset af. Hvordan skal man forholde sig til det? Er det skolen eller vognmanden, der skal betale for en ny reol?

Betjening tager udgangspunkt i arbejdet som tjener. Hvordan betjener man lidt besværlige kunder? Hvordan får man fx sagt til nogle forældre, at deres lille søn går i vejen for tjenerne?

Adfærd tager udgangspunkt i arbejdet som sikkerhedsvagt foran et diskotek. En gruppe højrystede unge under 18 vil gerne ind på diskoteket. Hvordan kan sikkerhedsvagten gribe den situation an uden, at der skabes konflikt?


lærervejledning til dansk på vejdansk erhverv arbejdsgiver og hk handel. fokus: orientering i...

Documents