lÆs om: nÆppe bedre afregning fØr 2020 - og ”Øget … · 2020-02-05 · mÅnedsmagasinet...

M Å N E D S M A G A S I N E T N AT U R L I G E N E R G I · N O V E M B E R 2 0 1 5 · 3 8 . Å R G A N G 3

LÆS OM: NÆPPE BEDRE AFREGNING FØR 2020 - OG ”ØGET USIKKERHED DEREFTER” · SLUT MED 2,50 OG 1,50 KR./KWH FOR EL FRA NYE SMÅ MØLLER · NÅR SERVICE PÅ VINDMØLLER GÅR HELT GALT - RÅD OG ADVARSLER

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 22

Energi Danmark tilbyder:

■ Den bedste service ■ De dokumenterede bedste afregningspriser ■ Personlig betjening

Hos os er der ingen løbende bindinger og ingen indmeldelsesgebyrer.

www.energidanmark.dk

Hold

risikoen i kort snor

med Fast Pris

Lan, medarbejderi Energi Danmark

Kontakt:Anders Møller Sørensentlf. 8745 6910 e-mail: [email protected]

Hans Hensbergtlf. 8742 6200 e-mail: [email protected]

SÅ ER DET POLITIKERNES TUR | 5 Et par hundrede mølleejere fik i oktober svar på det spørgsmål, som de fleste for tiden stiller: Hvornår stiger de lave elpriser og dermed afregningsprisen på vindproduceret el? Svaret er nogenlunde enslydende fra samtlige de eksperter, der gav deres bud på temadagen i Fredericia: Ikke foreløbig. Men alle fagfolk er også enige om, at der er en vej ud af proble-merne, nemlig udbygning af elhandel i Europa og omstilling til et el-baseret forbrug. Noget af det kræver EU’s medvirken, men det bør ikke blokere for, at danske politikere for samfun-dets, skatteydernes og vindmølleejernes skyld sikrer, at vindpro-duceret el afregnes med en pris, der kan dække, at møllerne kan blive ved med at producere.

AKTUELLE NYHEDER | 6-11 & 15-17Danske mølleejere kan se frem til fortsat lave afregningspriser indtil 2020 - og måske endnu mere dystre udsigter derefter.Med omgående virkning har energiminister Lars Chr. Lilleholt indført lavere afregningspris for strøm fra nye husstandsmøller samt kortere tilskudsperiode.Årsagen til de lave elpriser er meget norsk vandkraft og prispres fra Tyskland, forklarede Niels Dupont på regionsmøderne. Vindmøller finder hele tiden nye og overraskende måder at gå i stykker på, tilføjede Strange Skriver på årets erfa-møde for møl-leejere. Praktiske råd og advarsler omkring drift af vindmøllerVærditabs-ordningen mangler fortsat logik og konsekvens, også efter at de nye regler er indført, skriver Henrik Skotte.

PERSPEKTIV | 12-13Argumenterne mod vindkraft er faldet til jorden et efter et, men vindens upålidelighed står tilbage. Henrik Stiesdal beskriver, hvordan man måske kan opmagasinere vinden og samtidig standse prisfald på vindproduceret el.

FAKTA OM IMPORT OG EKSPORT | 20-23Månedens faktasider handler om virkeligheden bag myten om, at vindmøllestrømmen foræres bort.

VINDPRODUCERET EL I SEPTEMBER | 26-27Med et energiindhold i vinden på 82% i september blev årets vindindhold 106,5% før de traditionelt blæsende tre sidste af årets måneder. Fortsat blev også i september tilsluttet mange nye møller, primært husstandsmøller, så antallet af vindmøller er tæt på 5.500.

Forsidemotivet er i denne måned indfanget i Østjylland.

N A T U R L I G E N E R G I · N O V E M B E R 2 0 1 5 3

M Å N E D S M A G A S I N E T N AT U R L I G E N E R G I · N O V E M B E R 2 0 1 5 · 3 8 . Å R G A N G 3

LÆS OM: NÆPPE BEDRE AFREGNING FØR 2020 - OG ”ØGET USIKKERHED DEREFTER” · SLUT MED 2,50 OG 1,50 KR./KWH FOR EL FRA NYE SMÅ MØLLER · NÅR SERVICE PÅ VINDMØLLER GÅR HELT GALT - RÅD OG ADVARSLER

38. ÅRGANG · NOVEMBER 2015NATURLIG ENERGI

udkommer12 gange årligt som medlemsblad for

DANMARKS VINDMØLLEFORENINGDanske Vindkraftværker i

4.000-7.000 eksemplarer pr. måned

Bladets adresse er:NATURLIG ENERGI,

Havvej 32, Vrinners Hoved, 8420 Knebel,Tlf. 86 36 54 65, Telefax 86 36 56 26.

www.naturlig-energi.dk E-mail adresser:

[email protected]@naturlig-energi.dk

[email protected]@naturlig-energi.dkREDAKTION & ADMINISTRATION

Torgny Møller (ansvarshavende redaktør), Lene Wind, Ole Hansen.

ILLUSTRATIONERKlaus Albrectsen

FOTOGRAFERKim Kiholm, Nikolaj Skovdal Sønder

GRAFISK & TEKNISK TILRETTELÆGGELSEJørgen Sparre, Martin Schultz,

Stefan Detreköy

DANMARKS VINDMØLLEFORENING er en forening af vindmølleejere og vindkraftinteresserede.

DV’S SEKRETARIAT:Ellemarksvej 47, 8000 Århus C.

Tlf. 86 11 26 00 Se iøvrigt DV’s adresser side 4.

DV’S BESTYRELSEKristian Jakobsen (formand), Allerup Bygade 52,

5220 Odense SØ. tlf. 65 95 89 92Bent Stubkjær, Morsbøl Skolevej 33,

7200 Grindsted, tlf. 75 32 29 04.Hans Christian Sørensen, Frederiksborggade 1, 4. tv.,

1360 København K tlf. 35 36 02 19.Verner Olesen, Rugvænget 12,

4900 Nakskov, tlf. 54 92 50 45.Anker Nielsen, Lemmingbrovej 24,8632 Lemming, Tlf. 86 85 90 03

Bertel Hjortborg Jensen, Bjørslevvej 10,6920 Videbæk, tlf. 97 19 41 37Per Bjerke Hansen, Uhrevej 32B,7330 Brande, Tlf. 20 28 45 05

DV’S SYNSPUNKTERudtrykkes i lederen. Synspunkter

fremsat i den øvrige del af bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Bladets artikler kan frit citeres mod kildeangivelse.Erhvervsmæssig brug af tekst og annoncer

kun tilladt efter skriftlig aftale, jfr. lov om ophavsret.

Årsabonnement 12 numre (for ikke-medlemmer af Danmarks Vindmølleforening) inkl. Mailnyt og Naturlig Energi elektronisk kr. 400,00 + moms.

Mailnyt-abonnement inkl. Naturlig Energi elektronisk for øvrige modtagere af det trykte blad kr. 120,00 +

moms årligt.

NATURLIG ENERGI er CSR-partner for 100% for Børnene (www.100pct.org)

Bladet er produceret miljø-neutralt ved hjælp af vindkraft og trykt med vegetabilske farver på miljøvenligt papir af

Johnsen Offset, GrenaaISSN 0106-1127

INDHOLD

Energi Danmark tilbyder:

■ Den bedste service ■ De dokumenterede bedste afregningspriser ■ Personlig betjening

Hos os er der ingen løbende bindinger og ingen indmeldelsesgebyrer.

www.energidanmark.dk

Hold

risikoen i kort snor

med Fast Pris

Lan, medarbejderi Energi Danmark

Kontakt:Anders Møller Sørensentlf. 8745 6910 e-mail: [email protected]

Hans Hensbergtlf. 8742 6200 e-mail: [email protected]

N A T U R L I G E N E R G I · N O V E M B E R 2 0 1 54

Ellemarksvej 478000 Århus C

Tlf. 8611 2600Fax 8611 2700

[email protected]

Tekniske konsulenter

Rådgivning om alle tekniske spørgsmål, inspektion af vindmøller eller enkeltkomponenter, f.eks. før udløb af garanti.

Udvidet konsulentaftale og løbende opfølgning med inspektion af møllen hvert eller hvert andet år. Driftsledelse på transformer, inklusive termografering.Tekniske tilstandsrapporter og analyse af tekniske problemer.

Inspektion med endoskop, der gør det muligt at fotografere lukkede enheder som f.eks. gear, lejer og planettrin.

Analyse af udskiftede oliefiltre. Olieanalyser. Inspektion af vinger ved brug af telefoto.

Rådgivning om vedligeholdelse af møller, uvildige forslag til reparationer eller renovering, bistand i forsikrings sager.

Generel rådgivning og information, vindmølle-økonomi og økonomi-beregninger, vindmølle-planlægning, lovgivning og juridiske spørgsmål

Energipolitik, internationalt samarbejde, vindmølleplanlægning

DirektørAsbjørn [email protected]. 4032 1978

RegnskabsførerLars [email protected]. 8733 1431

InformationsmedarbejderLinette [email protected]. 8733 1430Træffes bedst man.-ons. kl. 8.30-14

Politisk/økonomisk konsulentHenrik [email protected]. 8733 1432

Teknisk konsulentStrange SkriverGl. Feggesundvej 134, 7742 VesløsTlf. 9618 1281 / Mobil 2142 [email protected]

Teknisk konsulent Poul Kr. Stenvad MadsenRavnsbjerg Hegn 23A, 7400 HerningMobil 5122 [email protected]

Teknisk konsulentSteen AndersenMøllersmindevej 12, 8752 ØstbirkTlf. 2049 [email protected]

Generel rådgivning og information, afregningsregler, arrangementer, hjemmeside

Generel rådgivning, regnskab for vindmølle-lav, forsikringsspørgs-mål, medlemskab og kontingent

Telefontid kl. 8.30-15.00, fredag dog kl. 8.30-13.00

Gennemførelse af køberetsordningen, vindmølleøkonomi og økonomiberegninger, udbud, moms-, afgifts- og skatteregler

ØkonomirådgiverJørn LarsenGrynsevej 3, 4840 Nr. [email protected]. 5443 1322Træffes bedst man.-tors. kl. 8.30-12

Teknisk konsulent Steen Nedergaard BussMobil 3059 7949 [email protected]

ProjektrådgiverTue NielsenMølledamsvej 1, 5750 RingeTlf. 6267 1959 [email protected]

Nye projekter og vindmøllelav, beregning af støj, produktion og rotorskyggekast, visualiseringer

Teknisk konsulent Ole AndersenEstrupvej 42, Idom, 7500 HolstebroMobil 2335 [email protected]

PlanlægningskonsulentKristian Ditlev FrischeTlf. 8733 1434 [email protected]

Vindmølleplanlægning, nye projekter, placering og parkdesign, beregning af støj, produktion og rotorskyggekast, visualiseringer


DV MENER

”Har vi virkelig råd til at lade være med fortsat at investere i et sådant område? Et område, der sidste år, hvor hele vare-eksporten steg med sølle 0,6 %, leverede en vækst i eksporten på 15,4 % til nu mere end 65 milliarder kroner, og som er vokset til cirka 60.000 arbejdspladser?Og tror man virkelig, at vi kan blive ved med at have en grøn sek-tor, som i andel af BNP ligger klart over EU-gennemsnittet, når vores investering i at fremtidssikre området nu kommer under EU’s gennemsnit? Tyskland er vores største marked - men de er altså også vores stør-ste konkurrent på det grønne, nu hvor de og mange andre er begyndt at rykke heftigt. Hvor ville det være typisk dansk at have taget alle de dyre udviklingsomkostninger, for så nu, hvor resten af verden endelig begynder at rykke og konkurrencen vokser, så få kolde fødder.”Fhv. miljøminister, klima- og energiminister og EU-klima-kommissær Connie Hedegaard den 22. oktober 2015 i en kommentar til finanslovsforslaget.

ET PAR hundrede mølleejere fik i oktober svar på det spørgs-mål, som de fleste for tiden stiller: Hvornår stiger de lave elpriser og dermed afregningsprisen på vindproduceret el. Svaret er nogenlunde enslydende fra samtlige de eksperter, der gav deres bud på temadagen i Fredericia: Ikke foreløbig. Med lidt forskelligt ordvalg lød prognoserne, at elprisen med beskedne udsving ser ud til at blive på det nuværende niveau frem til 2020. Og derefter bliver alt endnu mere usikkert.

Forklaringerne er mange og lige så enslydende: Faldende markedspriser på olie, gas og især kul, blokerede el-transmis-sionslinier ud af Danmark, et CO2-kvotesystem, som i EU er sat ud kraft af gratiskvoter, prispres fra især tysk vindkraft og - særligt for denne sommers ekstraordinært lave priser - rekordstore mængder af vand i de nordiske vandkraftværker.

Så ved man det. Men heldigvis er alle fagfolk også enige om, at der er en vej ud af problemerne, nemlig udbygning af elhandelen i Europa og omstilling til et stærkere el-baseret forbrug.

Bedre udlandsforbindelser kræver samarbejde over grænser-ne, og det er allerede i gang. Det er også det, der er målet med EU’s bebudede energiunion, som måske bliver det forum, der skal harmonisere det kludetæppe af tilskud til elproduktion, som i sig selv bidrager til problemerne i nogle lande.I Danmark kan vi selv rette op på en afgiftsstruktur, som vi i

årevis har set modarbejde Folketingets energipolitik ved afgiftsmæssigt at favorisere oliebaseret energi på bekostning af det elvarme-forbrug, som blev tabu for mange år siden.

I dag er el i rigelige mængder tilgængelig som lavpris-energi. I stedet for at lade nordmændene tjene på at købe den billigt og sælge den dyrt tilbage, når vinden lægger sig, kunne en stor del af strømmen bruges til varmeproduktion – især med varmepumper og elpatroner. Og naturligvis i elbiler og ved elektrificering af togdriften.

Det kræver afgiftsændringer, som i disse år gennemføres i en stribe lande, hvor man benytter den halverede oliepris til at fjerne subsidier til olie-baseret energi, uden at befolkningen oplever det som et problem. Helt op i Den Internationale Valutafond nikker man bifaldende - og peger samtidig på vedvarende energiløsninger. Økonomer har beregnet, at for hver krone, der udfases i støtte til fossil energi, får samfundet 15 kroner i gevinst. I Danmark kostede efterforskning, udvin-ding og brug af fossil energi i 2014 den danske statskasse 39 mia. kr.

Der er for længst gået ideologi i energi-debatten, forstået på den måde, at nogle, desværre også i Folketinget, næsten pr. automatik er imod vindmøller, trods de titusinder af arbejds-pladser og de milliarder af eksportkroner, som de bevisligt skaber til samfundet. Tilsvarende har det aldrig skabt succes-overskrifter i aviserne, at vindkraften faktisk har været i stand til at begrænse forbrugernes elpris, selvom afgifter gør det svært at se på elregningen.

Det bør dog ikke blokere for, at politikerne for samfundets, skatteydernes og vindmølleejernes skyld sikrer, at vindprodu-ceret el afregnes med en pris, der kan dække, at møllerne kan vedligeholdes og kan blive ved med at producere.

EU’s aktive indsats er vigtig, men der skal også nu tages beslutninger af regering og folketing herhjemme.

Så længe det ikke sker, kan man dårligt bebrejde den tidligere konservative minister Connie Hedegaard, at hun i sin kom-mentar til regeringens politik på energiområdet bruger usæd-vanligt skarpe ord:”Det er så kortsigtet, at det næsten gør ondt. Dansk Industri forstår det ikke og protesterer. Dansk Energi protesterer, Virksomhederne advarer, så kraftigt, de kan. Hallo, hvad tænker I på?” ■

G R Ø N R E A L I S M E POLIT IKERNE

HAR UDSPILLET


Af TORGNY MØLLER

Alle eksperter fra offentlige myndigheder over faglige organisationer til uafhængige forskere er enige om, hvad årsagen er til dagens lave el-priser, og dermed den rekordlave afregning for vindmølle-strøm. Der er ligeså bred enighed om, hvordan elprisen og de samfundsmæssige gevinster ved vindkraft kan øges. Men derefter møder alle de gode forslag muren i form af politisk mangel på handling. Derfor blev konklusionen på Danmarks Vindmølleforening temadag om fremti-dens elpriser i Fredericia, at de knap et par hundrede mølleejere kunne tage hjem med udsigten til fortsat lave afregningspri-ser indtil 2020 - og måske endnu mere dystre udsigter derefter.

”Vindmøller deresegen værste fjende”Elprisen har været jævnt faldende siden 2011 og er de sidste to år faldet 30-38% til en afregningspris på 15-17 øre/kWh i september 2015, konstaterede direktør Niels Dupont, Vindenergi Danmark. Han påpegede, at ”vindmøller er deres egen værste fjende” pga. den ”kannibalisering”, der sker, når flere og flere nye vindmøller producerer mere og mere og presser elpri-sen og dermed afregningsprisen for sig

selv ned, i dag med ca. 3 øre/kWh. Og det kan blive værre i fremtiden, hvis man skal dømme efter langtidskontrakterne på salg af vindproduceret el, advarede Niels Dupont. De aktuelle udsigter er et fald i dæknings-bidraget på op til 50-61% for den enkelte vindmølle. Niels Dupont påpegede om, at det rejser to spørgsmål: Er vindmøllerne blevet mindre værd? Og vil udbygningen ske, som politikerne har planlagt?”Hvem vil sætte projekter i gang med en afregningspris på 16 øre/kWh indlagt i budgetterne?” Selv kender han flere, der afventer, før de gør det, sluttede han.

Energistyrelsensproblematiske rolleJakob Stenby Lundsager, Center for Klima og Energiøkonomi i Energi-styrelsen, præsenterede styrelsens frem-skrivninger af elpriserne, der ikke må betragtes som prognoser, men alene et bud på den eksisterende udvikling frem til 2020 - og ”efter 2020 er usikkerheden øget”, som han udtrykte det. Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2014 tog grundigt fejl, erkendte han. Det gjorde den takket være et helt katalog over fejlkilder: Brændselspriserne, eludvekslin-gen udenfor EU, CO2-kvotepriserne, ude-

tid for atomkraftværker, våd- og tørår, gode og dårlige vindår og tilgængelige elforbindelser. Men som sagt må Energistyrelsen frem-skrivning ikke betragtes som en prognose, gentog han. Her påpegede Bent Stubkjær, at Energi-styrelsens fremskrivning ikke desto min-dre benyttes af politikerne, når de skal fastlægge fremtidens vindkraft-politik. Som eksempel nævnte han, at man i 2008 med baggrund i Energistyrelsens frem-skrivning planlagde vindkraftudbygningen efter, at elprisen i dag ville være 35-40 øre/kWh.

Hvem tør i dag investere eller drive kraftværker? Karsten Capion, Strategisk Analyse i Dansk Energi, sagde, at de kortsigtede faktorer, der afgør elprisen er EU’s klima-mål, CO2-kvoterne, brændselspriserne, kraftværkslukninger og udlandsforbindel-ser. På langt sigt bestemmes elprisen af elektrificering, prisudviklingen for land-vind og fremtidens udformning af budom-råder.Det er i dag kulmarginalen, der bestem-mer den tyske elpris, og vindmøllernes prispris er 6-10 øre - husk det ved investe-ring i nye eller større møller, advarede Karsten Capion. Han venter fortsat lave elpriser frem til

F R E M T I D E N S A F R E G N I N G

Næppe bedre afregning før 2020- og "øget usikkerhed derefter"

AKTUELLE NYHEDER

fra redaktionen

Naturlig Energi kan tilbyde vindkraft-nyheder straks til læsere, der ikke vilvente, til de modtager bladet. Abonnement på mail-nyhederne betyder, atman modtager nyhederne pr. e-mail fra redaktionen, så snart de foreligger. Denne service koster 33,34 kr. plus moms pr. måned og opkræves årligt.

Abonnement kan kun bestilles ved at e-maile navn, e-mailadresse og opkrævningsadresse til redaktion@naturlig-energi.

få nyhederne på e-mail straks


2020 - og herefter hersker der stor usik-kerhed afhængig af, om høje CO2-kvotepriser giver højere elpriser, om energieffektiviseringer og mere vind og sol giver lavere elpriser, og om hvordan kapacitetsmarkedet og udlandsforbindel-serne påvirker prisen.Selv mente Karsten Capion, at kraftvær-kerne de næste fem-ti år vil have så lave dækningsbidrag, at det er et spørgsmål, hvem der tør investere i eller beholde kraftværker. Imens falder vindkraftens værdi, fordi elektrificeringen af energisy-stemet går langsomt. Men nye transmissi-onsforbindelser til England og Holland samt øget kapacitet fra Nord til syd i Tyskland kan på den anden side løfte elprisen.

Potentialet hvispolitikerne handlerDirektør for Internationalt Marked i EnergiDanmark, Thomas Elgaard Jensen, gav som den første et bud på fremtidens elpris, nemlig forwardmarkedet. Han mente, at kontraktpriser på salg af vind-produceret strøm til levering længere fremme i tiden giver dagens mest pålideli-ge strømpil for, hvordan markedet vil udvikle sig.Markedet for elektricitet har i øvrigt ændret sig: Der er ikke længere fornuft i at spare på el - mere elforbrug er faktisk det, der skal redde elmarkedet, fastslog han. Potentialet ligger i bedre forbindelser ud af landet samt EU’s bebudede energi-union, mens politisk usikkerhed omkring CO2-kvoter og afgiftstruktur på den anden side forinden kan dræbe både inve-steringer og selve markedet.Samfunds- og miljømæssigt er potentialet meget stort, hvis politikerne presser på for en EU Energiunion, som vel at mærke omfatter al energi, herunder vedvarende energi og harmonisering af tilskud og afgifter over landegrænserne. Derudover skal CO2-kvotesystemet brin-ges til at virke i EU, mente Thomas Elgaard Jensen.

”Alle snakker omelektrificering men…”Senior Lead Specialist i Analysis & Modelling i Dong Energy, Claus Jørgensen, fastslog, at brændselspriserne i dag er så afgørende, at en fordobling af kul- og gaspriserne vil fordoble elprisen. Men efter 2020 venter Dong kun svage elprisstigninger og moderat stigning af de politisk bestemte CO2-kvotepriser.De nordiske elpriser vil blive påvirket af seks lukninger af svenske atomkraftvær-ker, men på den anden side åbning af et nyt 1600 MW a-kraftværk i Finland samt udbygning med sol, vind og biomasse.I Tyskland vil situationen efter 2020 være præget af udfasningen af atomkraft samt lukning af et betydeligt antal termiske kraftværker, som er presset af lave elpriser og prispres fra vindmøller. Endelig er der politisk pres mod de stærkt forurenende brunkulsværker. Claus Jørgensen vurdere-de, at elpriserne til den tid kunne blive væsentligt højere end i dag, drevet af få timer med meget høje kWh-priser fra gas-drevne kraftværker.Danske elpriser kan komme tættere på de tyske, dvs. højere priser, men også med store prisudsving på grund af den øgede konkurrence fra tysk vindkraft. Elektrificeringen i Danmark fik disse ord med fra Claus Jørgensen: ”Alle snakker

om det, men ingen tager konkrete politisk tiltag for at føre det ud i livet”.

Afgifter, EU-energiunion og støtte-”kludetæppet”Afdelingsleder Bjarne Brendstrup, Systemanalyse i Energinet.dk, påpegede, at det er logisk at bruge billig vind til varme, men at det er ligegyldigt om det sker i Danmark eller f. eks. i Tyskland. Han gentog de aktuelle problemer: Et eks-tremt vådår i Norge, som giver prispres, og manglende adgang igennem det tyske ledningsnet ned til resten af Europa, når der er stor dansk vindproduktion.Som de fleste øvrige pegede han på tre hoved-udfordringer: Ændring af den skæve afgiftstruktur på energiområdet, opbygning af EU’s energiunion og revisi-on af ”kludetæppet” af VE-støtteregler i Europa.I den afsluttede paneldebat fastslog part-ner i EA Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, at der trods usikkerhed synes var være enighed om, at brændselspriserne - især kul - CO2-kvotepriser, kraftværksluk-ninger, våd- og tør år og udlandsforbin-delser har størst betydning for elprisen. Han tolkede ikke megen forventning om stigende priser for vindproduceret el indenfor den nærmeste årrække hos ind-lægsholderne. ■

Heller ikke den afsluttende paneldebat mellem indlægsholderne og Hans Henrik Lindboe kunne fjerne de dystre udsigter for både vindmøller og kraftværker i de kommende år.


Vi serVicerer hele Danmark.Bestil et uforpligtende møde og lad os dokumentere, hvordan Windturbs’ service koncept maksimerer oppetiden og indtjeningen på dine møller. Ring 8651 8181. www.windturbs.com

WinDturbs serVice koncept maksimerer oppetiDen på Dine VinDmøller.

D V ' S R E G I O N A L E M Ø D E R

Lave elpriser importeresfra Norge og Tyskland

AKTUELLE NYHEDER

Af TORGNY MØLLER

Vinterens regionale økonomi- og teknik-møder, der sammen med de øvrige DV-møder hvert år samler vindmøllefor-eningens medlemmer i tusindtal, blev ind-ledt i september. Og sommerens rekordla-ve elpris har hængt som en dyster skygge over de første møder, herunder regions-mødet i Hobro.Direktør for Vindenergi Danmark, Niels Dupont, skitserede problemets omfang - og en stor del af årsagen - med henvisning til, at el-forbindelsen til Tyskland sidste vinter var lukket i 86% af tiden. Og trods energiminister Lars Chr. Lilleholts hen-sigtserklæringer mente Niels Dupont ikke, at det bliver nogen let opgave at afhjælpe problemet, fordi det kræver tyske infra-struktur-investeringer.I øvrigt er det nedbør i Norge og ikke megen vind i Danmark, der har presset afregningsprisen mest ned på el, tilføjede Niels Dupont: ”Årsagen er ikke megen dansk vind, men meget norsk vand”.Vindenergi Danmark forsøger at regulere sig fra presset på afregningsprisen ved

hjælp af ca. 400 MW af selskabets 2500 MW vindmøller, som fra centralt hold kan standses helt eller delvis ved udsigt til ubalance og meget lave priser. Men i samme situationer sender tyske møller ofte på grund af deres faste afreg-ning på ca. 70 øre/kWh fortsat strømmen nordpå, også når markedsprisen på el er negativ. Det har i visse situationer tvunget Vindenergi Danmark til at standse danske møller uden at der var et isoleret dansk behov for det. Niels Dupont havde, sagde han, svært ved at se, hvordan situationen skulle blive bedre. Tværtimod er den dystre udsigt for tiden de rekordstore mængder af vand i de nordiske magasiner, og hvad Niels Dupont kaldte vindkraftens ”kannibalisering”, dvs. at flere og flere vindmøller kommer op og producerer mere og mere i både Danmark og Tyskland og presser el- og afregningspri-sen yderligere ned.

Prisen for at holdeen vindmølle i driftØkonomisk-politisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Henrik Skotte, beskrev, hvad der i dag skal til at

for at holde en vindmølle i drift. Det korte svar er: Service, forsikring, løbende vedli-geholdelse og renovering.Forsikring koster ca. 1 øre pr. produceret kWh og vedligeholdelse for nye møller, hvor serviceaftalen indgås for 20 år ved køb af møllen, koster 7-8 øre, dvs. i alt 8,5-9,5 øre/kWh, konstaterede Henrik Skotte. Hertil skal man regne med pris-talsregulering og omkostninger til en stør-re renovering af møllen, når den bliver ældre, så den samlede pris for drift og vedligehold kan lande på 12-14 øre pr. produceret kWh.Hvor længe kører vindmøllerne? Statistikken viser, at 10% af de 18-20 årige møller ikke længere er i drift, ofte er de dog fjernet for at give plads til større møller. Når møllerne bliver mellem 20 og 25 år, begynder gerne de aldersbetingede nedlæggelser. Kun få 28-30 årige vind-møller er stadig i drift.Der er, selv i denne tid med lave afreg-ningspriser, stadig købere til ældre møller, oplyste Henrik Skotte, som på baggrund af 80 budrunder de sidste fem-seks år har konstateret, at salgspriserne for møller på op til 20 år ligger på mellem 0,75 og 3,25


kr. pr. årlig produceret kWh. Jo ældre møl-len er, des lavere bliver prisen.

Ældre møller holderlængere end nyeTeknisk konsulent i Danmarks Vind-mølleforening, Steen Andersen, fik stillet spørgsmålet, om nye møller har ligeså lang levetid som ældre møller. Han advarede mod at regne med det og forklarede, at ældre møller blev konstrueret mere kon-servativt end de nye møller, som i dag designes mere præcist, dvs. materialemæs-sigt tættere på grænsen til de 20 års leve-tid. Steen Andersen gennemgik eksempler på, hvad der kan gå galt i en vindmølle, og hvad mølleejeren bør være opmærksom på:- Hvis en magnet i gearolien ligner et ”pindsvin”, dvs. opsamler spåner, er der noget galt. Skræk-eksemplet var et gear, som var udtjent efter to år og tre måne-ders drift.- Olie-analyse er en udmærket ting, men den fortæller alene om oliens og ikke nød-vendigvis gearets tilstand.- Oliefilter-undersøgelser giver et mere pålideligt billede af gearets tilstand.- Mølleejeren kan selv holde øje med olie-temperaturen. Hver gang olietemperatu-ren bliver for høj, bliver olien tyndere og får kortere levetid.- Og endelig kan man lytte til sin mølle. Forkert geometri og nogle lejeskader kan faktisk høres, sagde Steen Andersen.Hvor kan mølleejeren spare i en tid, hvor afregningspriser er faretruende lav? Her kom DV’s tekniske konsulent med en række forslag:

- Få driftstabsforsikringens præmie tilpas-set de lavere afregningspriser. Det er nor-malt ikke noget problem, heller ikke for femårige forsikringsaftaler, fordi de fem år relaterer sig til opsigelse og ikke ændring af forsikringen, sagde Steen Andersen. - Ændring af antallet af karensdage eller højere selvrisiko på forsikringen kan også reducere forsikringspræmien.- Ved større reparationer viser erfaringen, at der kan være store penge at spare ved altid at indhente to tilbud.- Sørg for at samle småreparationer, som

ikke har akut betydning for møllens drift, til der alligevel skal udføres service.- Og så kan man overveje at opsige maskinkasko-forsikringen, men tænk grundigt over det og søg eventuel rådgiv-ning forinden, understregede DV-konsu-lenten.- Endelig kan der altid være penge at spare ved at søge rådgivning i tide, dvs. også før uheldet rammer, fastslog han og oplyste, at medlemmer, hvis de er i tvivl, altid kan få et gratis godt råd hos vindmøl-leforeningens tekniske konsulenter. ■

Med omgående effekt fremsatte energiminister Lars Chr. Lilleholt onsdag den 21. oktober lovforslag om lavere afregningspris for strøm fra nye husstandsmøller samt kortere tilskudsperiode. Efter de regler, som gjaldt indtil denne dato, kunne hus-standsmøller på op til 10 kW få 2,50 kr./kWh og møller på op til 25 kW 1,50 k./kWh for den solgte overskudsstrøm. Til sammenligning afregnes el fra større møl-ler, der er ude af fuldlast eller over 20 år, i oktober med 13-16 øre/kWh på el-spot-markedet.Lovforslaget skal godkendes af EU-Kommissionen. Når det sker, virker det med tilbagevirkende kraft fra den nævnte dato, dvs. at eventuelle for meget udbetalte tilskud i perioden frem til godkendelsen skal tilbagebetales.De nye tilskud bliver 2,12 kr./kWh for møller på op til 10 kW og 1,32 kr./kWh for møller op til 25 kW. Satserne gælder møller, som ejerne har søgt Eneginet.dk om tilladelse til samme dag, som lovforslaget blev fremsat den 21. oktober og derefter i hele 2016. Samtidig reduceres støtteperioden for nye møller fra 20 til 12 år.Der er for perioden 2016 -2019 afsat en årlig tilskudspulje på 1 MW, svarende til 100 stk.10 kW-møller eller 40 25 kW-møller.Sidst, men ikke mindst varsler energiministeren gradvis aftrapning af tilskuddet til nye møller i perioden 2016-2019.Læs mere:http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/stoetten-husstandsvindmoeller-nedsaettes.

SLUT MED 2,50 OG 1.50 KR. FOR EL FRA SMÅ MØLLER

HUSSTANDSMØLLER

Medlemmer i tusindtal samles hvert år ved Danmarks Vindmølleforenings årsmøde, erfa- og regionsmøder samt temadage landet over. (Foto: Kim Kiholm)


E R FA - M Ø D E T 2 0 1 5

Vindmølle-faldgruber fra service til forsikring og jura

AKTUELLE NYHEDER

Af TORGNY MØLLER

”Vindmøller finder hele tiden nye og over-raskende måder at gå i stykker på”, kon-staterede Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent Strange Skriver på årets erfa-møde i Vingstedcentret. Han og en række andre fagfolk illustrerede bemærkningen med en række praktiske råd og advarsler, som gjaldt vindmøller, men også hele paletten af service, forsik-ring, jura og aftaler samt drift og vedlige-holdelse af vindmøller.Chefkonsulent ved DTU Vindenergi, Peggy Friis, der leder Godkendelses-sekretariatet for Vindmøller, præciserede, at ansvaret, når det gælder en mølles ved-ligeholdelse, altid er ejerens. Det er såle-des mølleejerens pligt at sikre sig,- at servicefirmaet ikke kun er certificeret, men også er godkendt til at arbejde på den konkrete mølletype,- at servicefirmaet indrapporterer udført service til Energinet.dk, mens ejeren selv skal gøre det, hvis han er godkendt til selv at udføre service,- at skader indberettes af servicefirmaet eller ejeren selv.Der er 42 aktive servicefirmaer, og 59 mølleejere er godkendt til selv at udføre service på deres møller.På Godkendelsessekretariatets hjemmesi-de findes både oversigten over firmaerne, blanketter til indberetning og den bered-skabsplan, der skal følges ved brand og andre uheld, f. eks. omkring sikkerhedsaf-stande. Peggy Friis oplyste, at risikoen ved overtrædelse er påtale, politianmeldelse og i sidste ende bødestraf.Der er i dag 1.150 vindmøller i drift, som er mere end 20 år gamle, oplyste Peggy Friis, som har beregnet, at antallet i 2016 vil være 1547, i 2017 vokset til 2083 og 2255 i 2018 og 3010 mere end 20-årige vindmøller i 2019.

20 års eftersynet -sporene skræmmerDriftstilladelsen til vindmøller gælder altid

i 20 år, men efter det ekstra 20 års efter-syn har møllen ret til yderligere tyve års drift. 20 års-eftersynet omfatter som beskrevet i Naturlig Energi i august årligt eftersyn af en række sikkerhedsforhold og hvert tredje år eftersyn af vingerne.Peggy Friis illustrerede behovet for det ekstra sikkerheds-eftersyn på møller over 20 år med beretningen om to havarerede Vestas-møller i 2011 og 2012. Årsagerne var defekte flanger, svejsninger og bolte. Havarierne førte til ekstraordinært efter-syn af 44 V25 200 kW Vestas-møller. De viste 14 fejl ved tårnbolte, 13 fejl ved fun-damentbolte, 7 møller med fejl både ved tårn- og fundamentbolte og 19 møller uden fejl. En mølle blev demonteret.

Utilstrækkelig kontrolmed olien i vindmøllerChefspecialist Hans S. Møller, COWI, karakteriserede den måde, man i dag kon-trollerer tilstanden i hoved- og vingelejer som ”et helt galt spor”. Han forklarede, at partikler på et enkelt gram fra et leje kan fortælle sandfærdigt om møllens driftstil-stand og dermed varsle risikoen for et snarligt havari.

Alle ved det, men branchen mangler at bruge sin viden, sagde Hans S. Møller, som specifikt anklagede Vestas og Siemens for kun at måle på partikler i bestemte størrelser, hvor man bør måle på alle stør-relser. Alt andet karakteriserede Hans S. Møller som ”uvederhæftigt”, fordi de gængse målemetoder risikerer at give op til 20 gange for lave resultater og dermed et misvisende billede at lejets tilstand. Han opfordrede mølleejerne til at kræve reelle målinger.

Få forsikringsselskabetmed fra start til slutDanmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter delte deres erfaringer omkring tilsyn med og vedligeholdelse af vindmøller.Poul Madsen anbefalede mølleejerne at melde alle skader til forsikringsselskabet, uanset hvor små de er. Man bør ved udbedring af skader også huske at få flere tilbud at vælge imellem og sikre sig forsik-ringsselskabets accept undervejs. I modsat fald kan man risikere, at selskabet afviser at dække skaden helt eller delvis.Endelig bør mølleejeren notere hele sags-forløbet ned undervejs, ”fra skaden sker til pengene står på kontoen”, som Poul Madsen udtrykte det.Steen Buss fortalte, at der nu også ses vin-geskader på nyere 2-, 3- og 6 MW-møller. Forkant- og overfladeskader kan i værste fald dukke op allerede efter få måneders drift.Forkantskader, som ser ud til at være et generelt problem, skyldes ifølge Steen Buss, at møllevinger i dag er ”dimensione-ret til grænsen” med hensyn til sikker-hedsmargin, at de er lette, og at de kører med øget tiphastighed.Så mølleejerne bør holde skarpt øje med vingerne, anbefalede han.

Når servicegår helt galtSteen Andersen beskrev nogle eksempler, hvor service er gået skævt med store omkostninger til følge:

PEGGY FRIIS: Antallet af over 20-årige møller kan være for-doblet fra 1500 til 3000 om fire år. (Foto: Kim Kiholm)


- En mølle havde en styringsfejl, som blev fulgt af servicebesøg og målinger, der trak så længe ud, at det endte med at koste halvandet års produktion,- En løs forbindelse i generatoren førte til en skade, som forsikringsselskabet afviste, fordi fejlen tidligere var blevet overset, og skaden dermed ikke var sket ”pludseligt”.- En defekt komponent blev først fundet og skiftet efter 67 dages driftsstop og 20 servicebesøg. Reparation og driftstab på i alt 400.000 kr., hvoraf forsikringen kun dækkede en del.- Servicefirmaet foreslog olien i en mølle skiftet for 33.000 kr. Uafhængige prøver viste, at olien var i orden, men andre fir-maer kunne ellers skifte den for 16.000 kr.

Bekræft mundtligeaftaler skriftligSteen Andersens råd lød: Man bør kon-takte vindmølleforeningens tekniske kon-sulenter, hvis man er i tvivl og i øvrigt ved skade tage forsikringsselskabet med på råd.Hertil føjede advokat Thomas Bøgild-Jacobsen at det, når man f. eks. indgår telefoniske aftaler, altid er en god idé at sende en mail, hvori man bekræfter, hvad man telefonisk er blevet enige om. Så har man noget at holde sig til.Steen Buss advarede mølleejerne mod at bruge 15 eller 20 år gammelt sikkerheds-udstyr i møllen: ”Smid det ud og køb

noget nyt, hvis I selv vil kravle i møllen”, anbefalede han.Endelig præsenterede Strange Skriver den nye forbrugerundersøgelse omkring ser-vicefirmaer, som kunne ses i Naturlig Energi oktober.

114 sider om jura ogteknik på engelskThomas Bøgild-Jacobsen gennemgik tips og faldgruber omkring serviceaftaler, garanti og forsikring.Folk, der gerne vil gardere sig mod alt, kan få det hele samlet i en pakke, men ligesom ”vindmøller hele tiden finder nye måder at gå i stykker på”, er der også mange forskelle på de aftaler, som jo alle først og fremmest udbydes, fordi sælgerne vil tjene penge, sagde han.Han advarede om, at faldgruber kan være, hvad der er omfattet af serviceaftalen, når det gælder komponenter, der udskiftes. En anden faldgrube er aftaler på 114 sider på engelsk fyldt med juridiske og andre fagudtryk, som almindelige dødelige ikke har en chance for at gennemskue.Her indskød Peggy Friis, at manualer på engelsk til møller, der sælges i Danmark, er ulovlige.”Prøv at sige det til Vestas”, replicerede Thomas Bøgild-Jacobsen, der dog medgav, at fabrikanterne ”er gode til at tale dansk, når man mødes med dem”.

Alt er til forhandling- også serviceaftalerDe 114 sider på engelsk er kun et eksem-pel, for alle serviceaftaler er individuelle, tilføjede Thomas Bøgild-Jacobsen. Det betyder, at den dygtige forhandler får mere, end den knap så dygtige, f. eks. når det afgøres, om komponenter skal være indbefattet i aftalen. For mølleejeren bety-der færre ydelser i aftalen måske en lavere pris, men også større risiko, mens på den anden side flere ydelser indbefattet i afta-len giver en højere servicepris, men en mindre risiko for mølleejeren.”Men vær opmærksom på, at alt er til for-handling - også prisen for at få den bedst mulige aftale, så søg sagkyndig bistand f. eks. hos DV, hellere en gang for meget end en gang for lidt,” foreslog Thomas Bøgild-Jacobsen, der til slut viste eksempler på, at en tysk vindmølleforsikring kan være bedre og billigere end en dansk.Endelig anbefalede advokaten, at mølle-ejere ved en skade lader DV’s tekniske konsulenter anmelde skaden.”De kan også sikre beviserne og opbevare skadede dele, så de ikke pludselig er for-svundet efter en udskiftning, men før betalingsspørgsmålet er afklaret. Og gå i dialog med forsikringsselskabet fra begyn-delsen f. eks. omkring en fælles besigtigel-se for at begrænse driftsstop og dermed driftstabet,” sagde Thomas Bøgild-Jacobsen. ■

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKABBAKKEVÆNGET 16 - 8990 FÅRUP - WWW.OLV.DKTLF. 87828900 - FAX. 86443966 - CVR. 31501741

Revisionsfirmaet

Statsautoriserede revisorer

Ole Vestergaard

Professionel rådgivning ogregnskabsassistance

OPTIMER AFKASTET PÅ DIN TYSKE VINDMØLLE Vi er den simple forbindelse til et komplekst marked

Eurowind Energy A/S driver pt. 700 MW, heraf 600 MW i Tyskland. Derfor har vi:

Kontakt Michael H. Skov på 5134 1213 eller [email protected] | ewe.dk

Egne reservedele på lager Adgang til en bred vifte af

specialiserede underleve-randører

Løbende overvågning Lukrative aftaler om

forsikring, service og strømsalg

www.ewe.dk


····Kommentar af

Kan vi for en rimelig pris komme op på en væsentligt højere andel af vindkraft i elsystemet? Og hvad gør vi med elpriser-ne, der jo bliver ved med at falde? Det er blot nogle af de gode spørgsmål, som mange af os stiller os selv for tiden.Svaret findes måske i energilagring. Når jeg skriver ”måske”, er det, fordi energi-lagring rent teknisk vil levere løsningen, ikke fordi lagring ikke er teknisk muligt, men fordi etablering af lagring kræver nogle politiske beslutninger. Og de kom-mer som bekendt ikke altid, selv om de rationelle argumenter er i orden. Når energilagring er blevet mere og mere relevant, skyldes det i realiteten den måde, debatten om vindkraft har udviklet sig på gennem årene. Debatten i de sidste 30 år har været et interessant studie i, hvordan argumentationen har flyttet sig med tiden, efterhånden som forskellige synspunkter viste sig ikke at være holdbare.

Til at begynde med, fra midt i 1970’erne og helt frem til ind i 1990’erne, var hoved-argumentet mod vindkraft, at det aldrig ville batte noget. Indædte atomkrafttil-hængere fremførte gang på gang, at det jo ikke battede noget - vindmøllerne produ-cerede alt for lidt, og det var blændværk at forestille sig, at de nogen sinde kom til at betyde noget væsentligt for elforsyningen. De tider er for længst forbi. Allerede midt i 1990’erne kom vindkraft for alvor til at kunne mærkes i elforsyningen, og som bekendt ligger vi efterhånden på en vind-kraftandel omkring de 40%.Dernæst kom en stribe argumenter om vindmøllernes visuelle skadevirkninger i landskabet. Man påstod, at store dele af befolkningen var imod de mange vind-møller. Det var imidlertid ikke korrekt. Undersøgelser har gang på gang påvist, at langt størsteparten af befolkningen er for

vindkraft. Som vi alle ved, er der en lille, men meget højrøstet gruppe af modstan-dere, som i perioder har held til at få dre-jet debatten om ”kæmpemøller” på en måde, så det virker, som om der er store problemer og stor folkelig modstand. Det passer bare ikke.Et tredje og meget sejlivet argument har været omkostningerne ved vindkraft. Jamen det er jo så dyrt for samfundet! Men også her smuldrer argumenterne. For det første er vindmøllerne efterhån-den faldet så meget i pris, at vindkraft nu er den billigste form til elproduktion, hvis man skal opføre et nyt anlæg. Og for det andet er den meget diskuterede PSO-afgift i virkeligheden en overskudsforret-ning for samfundet, som jeg forklarede i min klumme i maj-udgaven af Naturlig Energi.

Efterhånden er de klassiske modargumen-ter mod vindkraft altså tilbagevist af kendsgerningerne. Men der er ét væsent-ligt modargument, som hænger fast, og det er vindkraftens upålidelighed. Det blæser jo ikke altid. Erfaringen er desværre, at mange politike-re ikke kan eller ikke vil forstå rationelle argumenter om, at vi har en form for vir-tuel lagring af vores vindkraft ved at eks-portere til Norge og Sverige, når der er overskud af vindkraft, for så at købe strømmen tilbage i form af sparet vand-kraft, når der er underskud af vindkraft. Det kan man ærgre sig over – men ærgrel-sen fører ikke til noget, det er nu en gang, som det er. Argumentet om vindkraftens upålidelighed vil blive fremført igen og igen af vindkraftmodstanderne, fordi det er så let.

I løbet af de sidste fire år af mit virke som teknologichef på Siemens Wind Power har jeg ind imellem fundet tid til at arbejde med en løsning på dette problem. I 2010 kom jeg på den ide, at man måtte kunne lagre strøm som varme i fast stof, eksem-pelvis i sand eller sten, og ideen blev efter-hånden til et rigtig spændende projekt.

Systemet er ganske enkelt. Når vindkraf-ten overstiger en vis andel af elforbruget, typisk 80%, bruges overskudsstrømmen til at tilføre varme til en stor bunke sten eller sand. Stenbunken er godt isoleret med mineraluld, så den holder godt på varmen. Når der på et senere tidspunkt er underskud af vindkraft, bruges den lagre-de varme til at lave damp til et almindeligt dampkraftværk.

Fordelen ved det termiske lager er, at varme er en meget tæt energiform. Man kan have rigtig meget energi i et bestemt volumen af sten eller sand. Hvis man ope-rerer med en maksimaltemperatur på 600 grader og en minimaltemperatur på 100 grader, kan man realistisk have ca. 100 kWh per kubikmeter. Det er langt mere, end man kan have i eksempelvis kompri-meret luft eller i en sø højt oppe i bjergene til et vandkraftværk. Og så er det billigt! Navnlig bliver sådan et system billigt, hvis man kan genbruge et eksisterende kraft-værk som ”lagerstation”. Man installerer blot en varmeveksler ved siden af eller i stedet for kedlen på kraftværket, og gen-bruger så resten af kraftværks-systemet. Det termiske energilagringssystem blev for et års tid siden beskrevet med lidt flere detaljer i en artikel i ugebladet Ingeniøren. Man kan finde den ved at gå ind på adressen ing.dk og der søge på ”Siemens vil lagre strøm i kæmpe sand-bunker”, så kommer artiklen som nr. 3 på listen eller deromkring.

Nu er det jo én ting at have en sjov ide om lagring af energi, en anden er at få det etableret i praksis. Her er vanskeligheden, at der endnu ikke findes nogen markeds-mekanisme, som kan gøre det rentabelt at drive lagervirksomhed. For at undersøge, om det overhovedet giver mening at etablere energilagring, har jeg regnet på økonomien i en stribe af for-skellige størrelser af lagre etableret i det danske elsystem. Udgangspunktet har været produktion og forbrug i 2014, som man kan finde det time for time på

V I N D E N S U P Å L I D E L I G H E D

Energilagring - et svar på flere spørgsmål

HENRIK STIESDAL

PERSPEKTIV


Energinet.dk’s hjemmeside. Jeg har regnet på forskellige situationer i år 2025. Grundantagelsen er, at 2025 vil ligne 2014, blot med en større vind-kraftandel. Produktionspriserne for vind-kraft er baseret på Energistyrelsens tekno-logikatalog, som man kan finde på deres hjemmeside. Spotpriserne på elmarkedet er antaget at være som i 2014, og tilskuds-systemet forventes at være uændret. Man kan stille spørgsmål ved alle disse antagel-ser, men det er nu en gang de bedste, jeg har kunnet finde på.

Prisen for lagring af strøm er baseret på et arrangement, hvor lageret etableres ved et eksisterende kraftværk. Lageret er ikke 100% effektivt, man får faktisk kun 45% af den lagrede strøm tilbage. Til gengæld har de resterende 55% også værdi, fordi de kommer ud som varme, der uden vide-re kan indgå i fjernvarmeforsyningen. Og i Danmark er vi jo så heldige, at vores kraft-værker stort set alle også leverer varme. Værdien af varme har jeg sat til 20 øre/kWh, som er et rimeligt gennemsnit af den rene produktionspris ved fyring med hhv. gas og træflis.

Resultatet af beregningerne er ganske interessant (se figur 1).

År 2014 er medtaget som reference. Vi havde 39% brutto-andel af vindkraft, men eksporterede ca. 12% af den producerede strøm fra vindkraft, så netto-andelen blev 35%. PSO-tilskuddet var 4.2 mia.kr. i alt, og da der ikke var andre tilskud, var det altså udgiften for samfundet (når vi ser bort fra alle indtægterne!).Med samme udgangspunkt, og med anta-gelserne ovenfor, har jeg beregnet situatio-nen i 2025, hvis vi etablerer energilagring og satser på en meget større vindkraftan-del. Den samlede elpris er summen af

PSO og forskellen i forhold til spotprisen, hvis vi ikke havde vindkraft

Som det ses, kan vi for en beskeden mer-pris få en meget større vindkraftandel, end det er muligt uden lager. Med 100% brut-to-andel får vi 59% netto, hvis ikke vi kan lagre, resten må eksporteres. Hvis vi kan lagre 500.000 MWh, får vi en netto-andel på 76%, altså lidt over det dobbelte af net-to-andelen i 2014. Den samlede merpris for samfundet sammenlignet med de 4.2 mia.kr. i 2014 bliver 1.5 mia.kr. Større vindkraftandele kan naturligvis lade sig gøre, og vi kan endda komme over på 100% netto-andel af vindkraft, hvis vi kan lagre – men så er merprisen også betydelig. Og det vil vi i praksis aldrig vælge at gøre – der skal også være plads til sol og biomasse i systemet.

Det er altså helt indlysende nødvendigt med lagring, hvis vi skal op på en rigtig stor vindkraftandel, og merprisen er reelt beskeden.Dertil kommer, at lagringen har en meget gunstig virkning på priserne. Sagen er den enkle, at man ikke kommer under en vis pris, fordi der ikke længere er tider, hvor der er overskud af vindkraft. Resultatet er, at spotprisen holder sig pæn, så længe lage-ret ikke er fyldt. For mølleejere er det natur-ligvis rigtig gode nyheder, hvis energilagring kan etablere en slags mindstepris.

Vil det så ske? Tja, bum-bum …

Her er vi tilbage ved det lille ”måske” i indledningen. For at vi skal få levedygtig energilagring, skal vi være villige til at betale den nødvendige merpris, og der skal være et tilskudssystem, som gør det muligt at drive forretning på energilag-ring. Det absolutte beløb for dette er for så vidt beskedent. Men for at det skal kunne ske, skal man fra politisk side se med velvilje på etablering af et tilskudssy-stem for energilagring. Og med den til-gang, den nuværende regering har til den grønne omstilling, skal man være ualmin-delig optimistisk for at have tiltro til, at det vil ske.

Nu er som bekendt intet, der varer evigt, heller ikke regeringer med den forkerte indstilling. Man kan håbe, at fornuften sejrer – og sker det ikke, kan man blive nødt til at vente, til vi får en regering med en mere realistisk tilgang til den grønne omstilling.Indtil da må vi håbe på tilstrækkelig vel-vilje til, at der kan blive etableret nogle pilotanlæg til energilagring i Danmark, så vi kan få eftervist, at der ikke er slanger i paradiset på selve teknikken. Som altid med ny teknologi er det ultimative bevis et anlæg, der virker! ■

År Lager Vind Netto Netto PSO El total MWh Brutto u.lagring m.lagring Mia.kr Mia.kr

2014 0 39% 35% - 4.2 4.2 2025 200000 80% 55% 66% 5.5 4.4 2025 500000 100% 59% 76% 7.1 5.7 2025 1000000 120% 62% 85% 8.7 6.9 2025 2500000 140% 64% 93% 10.3 9.4 2025 5000000 200% 69% 100% 12.0 13.4

År Lager Vind Netto Netto PSO El total MWh Brutto u.lagring m.lagring Mia.kr Mia.kr

2014 0 39% 35% - 4.2 4.2 2025 200000 80% 55% 66% 5.5 4.4 2025 500000 100% 59% 76% 7.1 5.7 2025 1000000 120% 62% 85% 8.7 6.9 2025 2500000 140% 64% 93% 10.3 9.4 2025 5000000 200% 69% 100% 12.0 13.4

Figur 1

SKF Danmark A/S tlf.: 43 43 66 33, www.skf.com

The Power of Knowledge Engineering

Drop smøreproblemerne- med TLMR SKF Automatic Lubricant DispenserNyt smøresystem, som er nemt at installere og indstille. Dermed velegnet til regelmæssig tilførelse af smøremidler til f.eks. hovedlejerne i ældre vindmøller.- Kan fungere med batteri eller med 12 eller 24V DC


AKTUELLE NYHEDER

VA R E - D E K L A R AT I O N

23% atomkraft i danskestikkontakter - eller 3%?

Af TORGNY MØLLER

Danmarks vindmøller dækker 40% af det danske elforbrug, men dækningen svinger selvsagt med vinden. Det kommer næppe bag på folk, der er seriøst interesserede i vindkraft. Derimod kan selv de måske blive i vildrede, når f. eks. nogenlunde enslydende læsebreve i mange aviser hæv-der, at 23% af det danske elforbrug i vir-kelígheden dækkes af atomkraft.Metoden er, at man - som læserbrevs-skri-benten - kan tage en EU-opgørelse over Europas elproduktion og lade som om EU-gennemsnittet passer med de faktiske forhold i Danmark. Det gør det ikke.Energinet.dk udarbejder hvert år en opgø-relse over, hvor strømmen i de danske stikkontakter kommer fra, time for time hen over året. Også eksport og import medregnes i indenlandsk produktion og forbrug.Strøm er en vare, der flyder efter udbud og efterspørgsel – også over grænser, påpeger Energinet.dk og tilføjer: Da man ikke kan skelne elektronerne fra vind-strøm, kulkraft eller atomkraftværker, kan man heller ikke sætte et ”filter” op og måle, om det præcist er vind- eller kul-kraft, der kommer ud af din stikkontakt. Vi ved, hvad der bliver produceret og eks-porteret/importeret i en given time, men man kan ikke præcist se, om det er elek-troner fra vindkraft, der ryger gennem det ene kabel, og sol eller kulkraft i det andet.Derfor laver Energinet.dk hvert år en Miljødeklaration, og i diagrammet herun-

der ses oplysningerne fra 2014. Tallene er gennemsnitstal set over hele året.

Der findes imidlertid også en ”Generel deklaration”. Den siger ikke noget om den strøm, som fysisk kommer ud af danske stikkontakter, men er et led i et EU-regnskab over strømproduktion.F.eks. viser Miljødeklarationen herover, at der i 2014 kom 3 procent atomkraft ud af danskernes stikkontakter, mens den Generelle Deklaration viser 23 procent. Forskellen skyldes, at elkunder kan købe grønne certifikater og sikre sig, at der bli-ver produceret grøn strøm svarende til deres forbrug et eller andet sted i elnettet, evt. i et andet land. Ejeren af certifikatet får altså ikke selv den grønne strøm fysisk, men sikrer sig, at han alene kan kalde sig ejermand af den grønne strøm.For at der ikke bliver snydt med de grønne certifikater, fører EU kontrol, så det samme certifikat ikke bliver solgt flere gange. Kontrollen skal også vise elforbru-gere, der ikke køber grønne certifikater, hvordan strømmen er sammensat, når al

den grønne strøm er trukket fra.Da Danmark producerer meget grøn strøm, sælger producenter mange grønne certifikater – også til udlandet. Hvis man i et tænkt eksempel forestiller sig, at al strømproduktion i Danmark alene går til danske forbrugere, vil den generelle deklaration vise det, der er tilba-ge, når strømmen fra de danske grønne certifikater er trukket fra. I det tænkte eksempel vil der være meget strøm fra danske kulkraftværker, danske naturgas-fyrede decentrale kraftvarmeværker mv. tilbage. Men da mange danske grønne certifikater bliver solgt til forbrugere i bl.a. England og Tyskland, er der i det store EU-regnskab ”ubalance” i det danske totalregnskab over produktion, forbrug, import og eksport. Derfor ”overføres” en del af strømsammensætningen fra de lande, der køber vores grønne certifikater, bl.a. England og Tyskland.Da de to lande f.eks. har meget atomkraft, kommer der meget mere atomkraft i Danmarks generelle deklaration, end der reelt kommer ud af de danske stik-kontakter. I det store EU-regnskab er der nu balance mellem produktion, forbrug, import og eksport. Men tallene i den Generelle De- klaration viser således ikke, hvad der fysisk kommer ud af de danske stikkontakter. ■

Læs mere på: http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoedeklarationer/Sider/Hvor-kommer-stroemmen-fra.aspx

Se mytedræberne på www.dkvind.dkStøjer vindmøller?


ER DU INTERESSERET I EN SPARRINGSPARTNER?

Vi køber også eksisterende møller til fortsat drift til konkurrencedygtige priser. Ring for et indikativt bud

Ring til Bo Schøler for en uforpligtende snak på tlf. 9620 7051 eller 2025 4662, eller læs mere på www.EWE.dk

Eurowind har mange års erfaring med samarbejde om projektudvikling og drift af vindmøller.

Vi håndterer:• Kontakt til myndigheder• Finansiering• Deltagelse i færdiggørelse af

eksisterende projekter

Bavnevej 10B · 6580 Vamdrup Tlf: +45 5353 6262

Mail: [email protected]

Vi har over 20 års erfaring i:

· Reparation af alle typer vindmøllevinger

· Inspektion med Rope Access

· Wire udskiftning

· Reparation af nacelle skader

· Reparation af overfladeskader på mølletårn

HVEM PASSER PÅ JERES VINGER?

Som det måske er mange af dette blads læsere bekendt, er der for tiden godt gang i markedet for husstandsvindmøller i Danmark. Dette afspejles bl.a. i mængden af klagesager om husstandsvindmøller, der behandles af Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnets afgørelser i disse sager er sjældent overraskende, men en afgørelse fra 31. august 2015 fangede dog for nylig min opmærksomhed.En kommune havde givet landzonetilladelse til at opstille en husstandsvindmølle 45 meter fra eksisterende bebyggelse. Kommunen skønnede på baggrund af en konkret besigtigelse på ejendommen, at møllen, med den givne placering, ville opfattes som en del af den samlede bebyggelse på ejendommen.Kommunens afgørelse blev påklaget med påstand om, at møllen ikke var placeret i tilknytning til eksisterende bebyggelse, da afstanden til nærmeste bygning ville blive 45 m.Natur- og Miljøklagenævnets formand traf på vegne af nævnet beslutning om, at kommunens tilladelse skulle ændres til et afslag. Begrundelsen for afslaget var, at kommunens tilladelse var i strid med vindmøllebekendtgørelsen og praksis for pla-cering af husstandsvindmøller (”tommelfingerreglen” om maksimalt ca. 20 meter til eksisterende bebyggelse).For mig ser det ud som om Natur- og Miljøklagenævnets formand ved sit skrive-bord har besluttet - på trods af kommunens konkrete vurdering (der oven i købet var baseret på en besigtigelse) - at 45 meter er for langt væk fra eksisterende bebyggelse til at husstandsvindmøllen opfattes som placeret i umiddelbar tilknyt-ning til eksisterende bebyggelse.Hvis Natur- og Miljøklagenævnets formand - eller nævnet for den sags skyld - havde været ude at kigge på stedet, eller der som minimum havde foreligget visua-liseringer i sagen, havde nævnets afgørelse kunnet bygge på nævnets egen konkrete vurdering. I stedet ser det ud til at nævnet alene vælger at støtte sig til ”tommelfin-gerreglen”.Spørgsmålet er, om Natur- og Miljøklagenævnet i denne sag læner sig op af at for-bryde sig mod princippet om, at man ikke må sætte ”regel over skøn” i denne type sager. Jeg føler mig i hvert fald fristet til at vove at påstå, at ”tommelfingerreglen” i praksis tilsyneladende fungerer som en reel regel. Kristian Ditlev Frische, Planlægningskonsulent i Danmarks Vindmølleforening

SKØNNE 20 METER

HUSSTANDSMØLLER

100pct.dk

HVAD SKETE DER efter at Naturlig Energi gik i trykken?

Se SIDSTE NYT på www.naturlig-energi.dk


Reglerne i VE-loven for hvordan vindmøl-lenaboernes eventuelle værditab skal vur-deres, blev ændret ved årsskiftet 2013/14. Nu er det kun selve beboelsesejendom-men, der skal vurderes, hvorimod det tid-ligere var hele ejendommen med alle omkringliggende jorder og også eventuelle erhvervsaktiviteter. Danmarks Vindmølleforening har løbende fulgt Taksationsmyndighedens afgørelser

siden denne særordning blev indført i 2009. De første afgørelser fra Taksations-myndigheden efter de nye regler tyder ikke på, at værditabet har ændret sig væsentligt. Gennemsnitsbeløbet efter de nye afgørelser ligger på mindre end 100.000 kr., og som hidtil er det ikke sær-lig ofte, at Taksationsmyndigheden tilken-der et værditab, hvis ejendommen befin-der sig mere end omkring 800-900 meter fra nærmeste vindmølle. De endnu relativt få afgørelser efter det nye system gør selvsagt sammenligningen med de gamle afgørelser en smule usikker, men giver dog et pejlemærke. Og noget tyder på, at vindmøllenaboens ejendom - i lighed med de gamle regler - skal være

placeret relativt tæt på møllen og i en sår-bar placering, før det eventuelle værditab har en væsentlig betydning i forhold til ejendommens samlede værdi.

Det gamle datagrundlagDVs analyse af det gamle værditabssystem bygger på mere end 800 afgørelser. Forsøgsmølleområder har ofte helt særlige karakteristika og er ikke medregnet. I enkelte almindelige projekter er der i nogle tilfælde ikke oplyst fx præcise afstande til møllen, og sådanne og andresærlige afgørelser er også udeladt af optæl-lingen. Men omfanget og typen af disse udeladelser vurderes dog ikke at afvige fra

N A B O E R T I L V I N D M Ø L L E R

Nye afgørelserom værditab

····Af Henrik SkottePolitisk/økonomsik konsulent i Danmarks Vindmølleforening

AKTUELLE NYHEDER

Med en fastprisaftale kan vindmølle-ejeren sikre den fremtidige produktion for en periode.

Se udførlig produktbeskrivelse på www.vindenergi.dk under Afregning/Produkter/Fastpris

Få mere ud af din vindmølleinvestering

- Lav en fastprisaftale med Vindenergi Danmark

Vindenergi DanmarkDin grønne investering

Naturlig Energi 3_Fastpris.indd 1 15-10-2012 12:15:28


det generelle billede. Samlet omfatter sta-tistikken i alt 749 afgørelser fra i alt 69 projekter.

Data fra nye afgørelser Indtil medio september 2015 har Taksationsmyndigheden offentliggjort i alt 70 værditabsafgørelser fra 9 projekter, der er omfattet af de nye regler, hvor kun beboelsesejendommen indgår i vurderin-gen. Tre (3) sager mangler oplysninger om afstande og er ikke medtaget i optællin-gen. Foreløbig tyder de nye afgørelser på, at man som vindmøllenabo gennemsnitligt kan påregne et erstatningsbeløb på min-dre end 100.000 kr. – hvis man altså til-kendes et værditab. Også afstanden til møllen er gennemsnitligt mindre end ved de gamle afgørelser. Der gives som hidtil kun relativt få større erstatningsbeløb og kun i få tilfælde, hvis ejendommen er pla-ceret langt fra møllen. På en enkelt parameter er der tydelig for-skel på de to optællinger, nemlig antallet af afslag. Over tid er færre ansøgninger om værditab åbenbart blevet afvist. Ændringen skyldes dog næppe udeluk-kende de nye regler om beboelsesejen-domme, som dog giver en tydeligere afgrænsning af vurderingen. Man kunne også gætte på, at Taksationsmyndigheden gennem årene måske er blevet mere tilbø-jelig til give erstatning. Imidlertid er

hovedforklaringen nok snarere, at Energinet - som administrerer ordningen - er blevet bedre til at oplyse om ordnin-gen og forklare, hvornår og i hvilke place-ringssituationer, der reelt kunne være mulighed for opnå et værditabsbeløb for en ejendom.

Mere detaljerede afgørelser Ved sammenligning med de første afgørel-ser er det tydeligt, at Taksationsmyndig-

hedens begrundelser og forklaringer i afgørelsesteksterne er blevet mere ud-førlige og detaljerede over tid. Afgørelserne er simpelthen blevet længere igennem årene, og en sådan tekst er i dag ofte på 5-6 sider.

– men logikken mangler fortsatMen generelt mangler ordningen stadig logik og konsekvens. I et af de nye projek-ter, hvor en række eksisterende møller nedtages for at gøre plads til det nye møl-leprojekt, falder støjbelastningen faktisk for en af ejendommene. Men pudsigt nok konkluderer Taksationsmyndigheden alli-gevel at, ”Ændringen vurderes ikke at have betydning for ejendommens værdi”. Faldet i støjbelastningen udgør 1,5 dB, men betyder angiveligt ikke noget for ejendommens værdi. Omvendt ved andre ejendomme i projektet betyder øgede støj-belastninger - også på mindre end 1,5 dB - et fald i ejendommens værdi. I værdi-tabsordningens verden betyder øgede støj-belastninger altså et værditab, mens lavere støj omvendt ikke øger værdien for ejen-dommene. Forklaringen på hvorfor et vedvarende energiprojekt skal tilskrives tabet, men ikke gevinsten, må søges hos de politikere, der opfandt og indførte ordningen. ■

Gamle regler

Gennemsnitligt værditabsbeløb 113.734 kr. Gennemsnitlig afstand til møllen (hvis værditab) 800 meter Afslag (dvs. værditab = 0) 36 % Beløb > 200.000 kr. 12 % Beløb svarende til > 10 % af ejendomsværdi 17 % Værditab med afstand > 1000 meter 14 % Nye regler (kun beboelsesejendom)

Gennemsnitligt værditabsbeløb 80.259 kr. Gennemsnitlig afstand til møllen (hvis værditab) 768 meter Afslag (dvs. værditab = 0) 13 % Beløb > 200.000 kr. 2 % Beløb svarende til > 10 % af ejendomsværdi 12 % Værditab med afstand > 1000 meter 10 %

Gamle regler

Gennemsnitligt værditabsbeløb 113.734 kr. Gennemsnitlig afstand til møllen (hvis værditab) 800 meter Afslag (dvs. værditab = 0) 36 % Beløb > 200.000 kr. 12 % Beløb svarende til > 10 % af ejendomsværdi 17 % Værditab med afstand > 1000 meter 14 % Nye regler (kun beboelsesejendom)

Gennemsnitligt værditabsbeløb 80.259 kr. Gennemsnitlig afstand til møllen (hvis værditab) 768 meter Afslag (dvs. værditab = 0) 13 % Beløb > 200.000 kr. 2 % Beløb svarende til > 10 % af ejendomsværdi 12 % Værditab med afstand > 1000 meter 10 %

Mere detaljerede afgørelser

– men logikken mangler fortsat.

Ved sammenligning med de første afgørelser er det tydeligt, at Taksationsmyndighedens begrundelser og forklaringer i afgørelsesteksterne er blevet mere udførlige og detaljerede over tid. Afgørelserne er simpelthen blevet længere igennem årene, og en sådan tekst er i dag ofte på 5-‐6 sider.

-‐

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800

Værditab

, kr.

afstand, meter

Nye afgørelser: værditabserstatninger, kr.

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800

Erstatning % del af e

jend

omsværdi

afstand, meter

Nye afgørelser: værditabserstatninger, % af ejendomsværdi

Mere detaljerede afgørelser

– men logikken mangler fortsat.

Ved sammenligning med de første afgørelser er det tydeligt, at Taksationsmyndighedens begrundelser og forklaringer i afgørelsesteksterne er blevet mere udførlige og detaljerede over tid. Afgørelserne er simpelthen blevet længere igennem årene, og en sådan tekst er i dag ofte på 5-‐6 sider.

-‐

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800

Værditab

, kr.

afstand, meter

Nye afgørelser: værditabserstatninger, kr.

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800

Erstatning % del af e

jend

omsværdi

afstand, meter

Nye afgørelser: værditabserstatninger, % af ejendomsværdi

Drejer det sig om og , så hjælper vi dig i Tyskland. Advokatkontor Sagawe & Klages Rechtsanwälte Partnerschaftsgesellschaft mbB,

Hamburg, Telefon +49 40 35 75 34-0, www.tyskret.com


årsmøde 2016

generalforsamling

14.00-ca. 16.00Generalforsamling (med kaffepause ca. kl. 15.)

Dagsorden

1. Valg af to dirigenter, referent og stemmetæller2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning3. Aflæggelse af det reviderede årsregnskab4. Behandling af indkomne forslag5. Fremlæggelse og vedtagelse af årsbudget6. Fastlæggelse af årskontingenter for det kommende år7. Valg til bestyrelsen8. Valg af 2 suppleanter9. Valg af 2 kritiske revisorer10. Eventuelt

Bestyrelsen består for øjeblikket af Kristian Jakobsen, Bent Stubkjær, Hans Chr. Sørensen, Verner Olesen, Anker Nielsen, Per Bjerke Hansen og Bertel Hjortborg Jensen.

Suppleanter er Gert Kristensen og Peter Dahl Jakobsen.

På valg er Bent Stubkjær, Hans Chr. Sørensen og Bertel Hjortborg Jensen.

8.30 - 9.00Ankomst, betaling og udlevering af stemmesedler til general-forsamlingen.

Kaffe og rundstykker i hallen.

indskrivning

8.30 - 12.30

Messeområde, hvor firmaer med interesser i vind-møllebranchen præsenterer ydelser og produkter.

Kom og få et snak med f.eks. dit elhandelsselskab, servicefirma eller forsikringsselskab, hør om nye muligheder for styring ller olie og mød advokater, revisorer, banker og mange flere.

Foreløbet kan du møde følgende:

• Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen• Advokatkompagniet A/S• C.C. Jensen A/S• Danmarks Vindmølleforenings konsulenter• Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter

• Dantax Steuerberatung• DELTA• Difko Administration A/S• EMD International A/S• Energi Fyn A/S• Energimuseet• H.J. Hansen Nedbrydning• Kirk Larsen & Ascanius• Lind Jensens Maskinfabrik A/S• Nordex Energy GmbH• PlanEnergi• Procurator A/S• Siemens Wind Power A/S• Total Wind Service ApS• Vestas Northern Europe A/S• Vestergaard Marine Service• Vindenergi Danmark amba

13.00Uddeling af Vindmølleprisen

vindmølleprisen

?

13.10Årsmødetale v. energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt Vindenergiens rolle i den grønne omstilling Hvilke energipolitiske valg skal træffes?

årsmødetale

9.00 - 9.30Gruppemøder for ejere af • Vestas op til og med V66• Siemens op til og med

2,3 MW combi stall• Nordex

9.30 - 10.00 Gruppemøder for ejere af • Vestas fra V80• Siemens fra 2,3 MW vario speed• NEG Micon• Husstandsmøller

mølleejere mødes i erfa-grupper

Erfa-gruppemøderne ledes af en teknisk konsulent fra foreningen.På møderne opsamles aktuelle spørgsmål og problemer, så de efterfølgende kan behandles af foreningens tekniske konsulenter samt indgå i tilrettelæggelsen af efterårets store erfa- og informa-tionsdag for mølleejere.

12.00 - 13.00

frokost

Tid Lørdag den 2. april 2016

Sted Vingsted Hotel og Konferencecenter Vingsted Skovvej 2 7182 BredstenPris 100,- kr.

Tilmelding senest den 28. marts på www.dkvind.dk.

praktiskmedlemmer og firmaer mødes


VindenergiFakta om

Faktablad T7Import og eksport af vindmøllestrøm

Hvor ender vindmøllestrømmen?Vindkraftproduktionen svarede i 2014 til ca.39 % af det hjemlige elforbrug. Målet i 2020 er at vinddækningen når op på 50 %. I medierne er der jævnligt debat om hvor stor en del af denne produktion, der dækker dansk forbrug, og hvor stor en del der eksporteres.

Elproduktion fra dansk vindkraft ind-går imidlertid i et samspil med andre produktionsformer i Danmark og Nord-europa. I det sammenhængende el-system giver det ingen mening fysisk at sammenkæde en bestemt produk-tionsteknologi med en bestemt for-brugergruppe. Det kan derimod gøres lovgivningsmæssigt eller aftalemæssigt, f.eks. gennem oprindelsesgarantier og certifikater.

Udbud og efterspørgselFor at vurdere vindkrafts rolle i det dan-ske elsystem er det vigtigt at forstå, at Danmark er en integreret del af det frie, nordiske elmarked. Handlen på engros-markedet for el foregår hovedsagligt gennem den nordiske elbørs, Nord Pool. På Nordpool fastsættes markedsprisen i hver time af et priskryds mellem udbud og efterspørgsel. Kraftværker der byder ind med priser der ligger over priskryd-set kommer ikke i drift. På den måde bestemmer det dyreste kraftværk hele tiden elprisen, og markedet fastlægger hvilke værker vindkraften erstatter.

Vindmøller bydes nemlig ind i markedet til priser tæt på nul, fordi vindkraft jo ikke har nogen brændselsomkostninger. Når vindmøllerne producerer presses de dyreste værker ud af markedet, og her-ved sænkes markedsprisen. Elmarkedet medvirker dermed til en effektiv koordi-nering således, at el produceres billigst muligt. Danske forbrugere har derfor stor glæde af at dele elmarked med bl.a. de nordiske vandkraftværker.

Danmark er en del af et større elmarked Den el der leveres hos forbrugeren er en blanding af el, der er produceret i Dan-mark og i udlandet. Det danske elsy-stem har forbindelser til Norge, Sverige og Tyskland, og der er udveksling af el over grænserne i alle årets timer. Det har været tilfældet i mange år – også før et egentligt elmarked blev etableret. Omfanget og retningen af udvekslingen af el (import eller eksport) bestemmes af forskellene i elpriser mellem landene samt af begrænsninger på kapaciteten på udlandsforbindelserne.

Danmark har typisk produktionsover-skud i vintermånederne, mens der er produktionsunderskud i sommermåne-derne. Det skyldes, at en del af den dan-ske elproduktion er varmebunden, og at det generelt blæser mere om vinteren

end om sommeren. Mængden af fluk-tuerende VE produktion fra vind og sol får større og større betydning for prisni-veauet i lande som Danmark og Tyskland og dermed også for udvekslingen af el med de omkringliggende lande.

Det danske elmarked er således en inte-greret del af det nordiske elmarked og er ligeledes tæt forbundet til Tyskland og dermed de europæiske elmarkeder. Konkurrenceforholdene for de danske el-producenter påvirkes derfor af prisudvik-lingen i de omkringliggende lande.

Særligt afhænger handelsmuligheder-ne med de nordiske lande i høj grad af mængden af vandkraft, der er til rådig-hed i Norden. Normalt ser man i vådår, at der er en lav dansk elproduktion, fordi der importeres megen billig vandkraft fra Norge og Sverige. Omvendt er der ofte en høj dansk elproduktion i tørår.

Danmark er en del af det frie

nordiske elmarked med

elhandelsforbindelser til

vore nabolande.


Vandkraft som ellager Selvom der forventes en udbygning de kommende år med vindkraft i det nor-diske område, så er vandkraft fortsat en dominerende og vigtig del af den sam-lede elproduktion i Norden. Cirka halvde-len af elproduktionen i Norden udgøres af vandkraft. Vindkraft fortrænger ikke denne produktion, fordi de variable produktionsomkostninger ved produk-tion på vandkraft ligsom på vindkraft er meget små. Tværtimod kan man sige, at vandkraft i Norge og Sverige gen-nem elmarkedet fungerer som et billigt og effektivt energilager for den danske vindkraft.

Vindkraft vil få priserne i elmarkedet til at falde, og da vandet bag dæmninger-ne er en begrænset ressource, vil vand-kraftejerne vælge at gemme vandet til prisen igen stiger når det er vindstille. Lagringen af energi via vandkraft kan ske indenfor døgnet, uger eller måne-der. Kun i meget sjældne situationer, hvor vandkraftmagasinerne er fyldte, vil vandkraften have problemer med at agere lager for vinden.

Når det ikke blæser, eksporteres der ty-pisk vandkraft til Danmark og Tyskland. Når det blæser, så sparer Norden på van-det og importerer vindkraft fra Tyskland og Danmark.

Danmark er dermed ofte transitland mellem de nordiske vandmagasiner og elproducenterne syd for grænsen, som foruden stor vindkraftproduktion i Nord-tyskland også er domineret af termiske kraftværker.

Transit af el gennem Danmark har en væsentlig størrelse i forhold til det sam-lede danske elforbrug på omkring 33-35 TWh. Som det fremgår af figuren øverst har den danske import og eksport af el også en relativt stor størrelse - og har haft det i mange år.

Prisen på el Elprisen i Danmark er tæt knyttet til vore nabolande. Størstedelen af tiden bliver prisen bestemt af vore nordiske naboer. Det gør Danmark til pristager snarere end prissætter. Den danske systemope-ratør, Energinet.dk, har opgjort, at Dan-mark kun afgør sin egen strømpris i ca. 10 procent af tiden.

Markedsprisen på el svinger op og ned, både fra dag til dag og fra år til år. Gen-nem de seneste år har det generelle pris-niveau ligget relativt lavt med spotpriser under 25-30 øre/kWh. Den økonomiske krise har medvirket til en generel dæmp-

ning af samfundets aktivitetsniveau og dermed også dæmpning på efterspørgs-len af el.

Selvom Danmark har reduceret sin cen-trale termiske kraftværkskapacitet er der overordnet en relativ stor produktions-kapacitet i det nordiske elsystem. Sam-men med den dæmpede efterspørgsel medvirker dette til relativt lave priser.

Elmarkedet er endnu ikke fuldt ud-bygget og heller ikke fuldstændig sammenhængende landene imel-lem. Begrænsninger på kapaciteten på udlandsforbindelserne indvirker også

på elprisen og bl.a. har der i lange pe-rioder været begrænsninger på den dansk-tyske forbindelse. Sammen med begrænsninger internt i Tyskland fra Slesvig-Holsten og sydover forhindres dansk el i nogle situationer i at flyde ned mod det tyske marked.

Vindens prispresVindkraft udbydes på elmarkedet til me-get lave priser, fordi de variable drifts-omkostninger på vind er lave. Dermed presses elspotprisen, når det blæser meget. Herudover er der kommet mere

Samlet import og eksport af el for hele Danmark, og deraf transit el. Kilde: Energinet.dk, november 2014 (året 2014 kun første 10 måneder).

Størstedelen af tiden bliver elprisen bestemt af vore nordiske naboer. Det gør Danmark til pristager snarere end prissætter. Danmark kun afgør sin egen strømpris i ca. 10 procent af tiden. Kilde: Energinet.dk, januar 2015

Gode råd: Modtageren vil høre din præsentation, ikke læse slides. Brug notefeltet som hjælp til at huske, hvad du vil sige. Har du behov for, at modtageren skal huske vigtig information, så lav faktaark og del ud.

Dok. 14/24552-4 1

Danmark er pristager fra vore nabolande

DK fælles pris med alle

DK fælles pris med Norden

DK fælles pris med Tyskland

DK med egen pris

Ca. 20 pct. af tiden




0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

TWh

Import

Eksport

Transit


vindkraft ind i systemet, hvilket ikke bare skyldes vindkraftudbygningen i Dan-mark, men også vindkraftudbygningen i Tyskland og i de andre nordiske lande, især Sverige.

Vindens prispres - som i tidligere analy-ser er opgjort til ca. 2-3 øre/kWh - kom-mer alle forbrugerne til gode i form af lavere elpriser.

Omvendt får vindmølleejerne en lavere afregning for den producerede strøm. Gennemsnitligt er strømmen fra de dan-ske vindmøller i de senere år afregnet til en pris ca. 10-15 % under den gennem-snitlige elpris.

FlaskehalsindtægterI situationer med stort udbud men lille efterspørgsel er elprisen lav. Det er ofte sammenfaldende med timer, hvor det blæser stærkt og møllerne derfor pro-ducerer særlig meget. I disse relativt få timer må mølleejerne derfor afsætte strømmen til en lav pris på markedet. Den danske systemoperatør, Energinet.dk, aftaler med de andre landes systemope-ratører, hvor meget strøm, der er brug for i deres lande.

Fortjenesten på handlen, altså forskel-len på den lavere pris i producentlandet og den højere pris i aftagerlandet, deles mellem de to lande. I Danmark anven-des provenuet fra disse såkaldte flaske-halsindtægter, ca. 0,5- 1 mia. kr. om året, til forbedringer af det nationale forsy-ningsnet samt til at nedsætte prisen på at distribuere el. Altså et overskud til gavn for el-forbrugerne.

Negative priser Når der kommer meget strøm fra vind-møllerne, og forbruget samtidigt er lavt, kan det en gang imellem give sig udslag i negative priser. Det er kun nogle få ti-mer om året. I 2014 var der 46 timer, hvor prisen på strøm lå under 0 kroner. Det svarer til 0,5 procent af tiden. I 2012 og 13 var antallet af ”negative timer” timer henholdsvis 33 og 39.

Ofte er de danske elpriser – også negati-ve priser – påvirket af priserne i vores na-bolande. Ifølge Energinet.dk var prisen i Tyskland lavere eller på samme niveau, som i de 46 timer i 2014 med negative priser i Danmark. Selv i de ”negative ti-mer” kan der være handel og transit med el, bl.a. fordi de nordiske vandkraftma-gasiner så at sige kan lagre den billige vindkraft. Derfor kan der selv ved nega-tive priser være en import fra Tyskland og videreeksport til Norge og Sverige og en dermed følgende indtjening af flaske-halsindtægter hos Energinet.dk.

Hvor stor en del af vindkraften eksporteres? Fysisk er det ikke muligt, at afgøre om det i en konkret time er vindkraft, der eksporteres, eller produktion fra termi-ske kraftværker eller andre teknologier. Man kan argumentere for, at den rene VE-strøm - der ovenikøbet ikke kræver importerede brændsler - bør anvendes som førsteprioritet i den indenlandske anvendelse. Dermed kan man sige at de termiske regulérbare kraftværker er årsag til eksporten, fordi de ikke vælger at nedregulere deres produktion, når

det blæser. På den anden side kan de danske kraftværksejere naturligt se en økonomisk fordel i at sælge el og ekspor-tere el eventuelt også i vindrige perio-der. Eksport kan være attraktivt, fordi de danske værker er konkurrencedygtige, hvilket bl.a. skyldes at en del af den dan-ske elproduktion sker som kraftvarme. Eleksporten er altså som hovedregel helt i overensstemmelse med ideen bag det nordiske elmarked, og samfundsøkono-misk giver eksport/import også god me-ning i elsektoren ligesom i mange andre sektorer.

Hvis man vil sammenkæde produktio-nen fra en bestemt produktionsteknolo-gi med en bestemt forbrugergruppe, må man gøre det aftalemæssigt, f.eks. via oprindelsesgarantier eller certifikater.

Energistyrelsen har på baggrund af data fra Energinet.dk opstillet to forskellige beregninger ( jf. nedenstående figurer) der teoretisk kan belyse vindkraftens an-del af el-eksporten. Det skal dog under-streges, at det ikke er muligt direkte at sammenkæde produktionen fysisk fra en bestemt produktionsteknologi med eks-porten eller med andre anvendelser.

Hvis den danske elproduktion - opdelt på henholdsvis vind, central kraftvarme og decentral kraftvarme - opgøres time for time, viser sammentællingen for hele 2014 at el-produktionen fordelte sig med ca. 40 % vind, 48 % central- og 13 % de-central kraftvarme.

Hvis netto-eksporten time for time lige-ledes opgøres og sammenholdes med sammensætningen af den danske pro-duktion, så viser Energistyrelsens bereg-ning, at der relativt var lidt mere vind i eksporten. Ud fra denne gennemsnitsbe-tragtning bestod el-eksporten således af ca. 50 % vind og 41 og 9 % central- hen-holdsvis decentral kraftvarme.

Ud fra en økonomisk betragtning kan man imidlertid også antage, at den el-produktion som har den marginalt la-veste omkostning - altså vind – vil være den type produktion, der først og frem-mest bruges i den indenlandske anven-delse. Overskydende produktion kan eksportes. Vindkraft har den lavest mar-ginale produktionsomkostning efter-fulgt af central kraftvarme og dernæst decentral kraftvarme.

Hvis det således forudsættes, at den bil-ligste produktionsform anvendes fuldt ud i indenlandsk anvendelse før det øko-nomisk kan betale sig at anvende den næst-billigste, osv., så kan el-eksporten illustreres ud fra nedenstående økono-miske marginalbetragtning, med kun 4 % vind i eksporten.

Hvor stor en del af eleksporten er vindkraft?

Kilde: Energinet.dk’s markedsdata

Hvor stor en del af eleksporten er vindkraft? Kilde: Energistyrelsen/Energinet.dk


Fakta om Vindenergi udgives af Danmarks Vindmølleforening.

Faktabladene, der giver fakta-oplysninger om en række udvalgte emner, kan rekvireres fra sekretariatet eller hentes på www.dkvind.dk.

Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47, Bygning 6 8000 Århus C

Tlf. 8611 2600 (kl. 9-15, fredag 9-13) Fax 8611 2700 E-mail: [email protected] www.dkvind.dk

Faktablad T7, juni 2015

VindenergiFakta om

Elhandel Danmark har i mange år været i elektrisk forbindelse med nabolandene og handel med strøm er samfundsøkonomisk en stor fordel, ligesom import og eksport af andre varer i andre sektorer.

Efter en årrække som overvejende ”eks-portland” har Danmark de seneste år i højere grad importeret strøm. Men når flaskehalsindtægter medregnes i im-port- og eksportpriserne for el, ser bytte-forholdet stadig positiv ud for Danmark, ifølge Energinet.dk.

Danmark er et lille område i et stort in-ternationalt elmarked, hvor vindkraft vil blive mere dominerende uanset hastig-heden i den danske vindudbygning. Dan-mark vil næsten altid være pristager fra vore naboområder og der vil også fortsat være stor transit af el gennem Danmark.

I et system med mere fluktuerende VE-strøm vil Danmark have fordel af yderligere stærke udlandsforbindelser. Ligeledes vil det være en fordel at øge elektrificeringen af det danske energisy-stem fx ved øget brug af el til opvarm-ning, for på den måde at øge værdien af et mere vindkraftdomineret elmarked.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.00020

0120

0220

0320

0420

0520

0620

0720

0820

0920

1020

1120

1220

1320

14

import

eksport

mio. kr.

Yderligere oplysningerEnergistyrelsen

Energinet.dk

Danmarks Statistik, Statistikbanken

Folketinget, Klima-, Energi- og Bygnings-udvalget, Alm. del 2014-15: Bilag 151, Materiale fra teknisk gennemgang af vindstrøms værdi og indpasning den 22. januar 2015

Faktablad Ø3: ”Vindkraften og elregningen”

Find links til disse hjemmesider og materialer på www.dkvind.dk/fakta.html

Danmarks udenrigshandel med el. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, 2015


Vindtræf 2015 Lørdag den 7. november kl. 9-16 hos Vestas i Aarhus

Kom og hør mere om• De nye vindmøller • Vindens værdi (afregning, indpasning

og politiske beslutninger)• Vindenergiens rolle i klimapolitik og

samfundsøkonomi

Lejlighed til spørgsmål og debat.

Program og tilmelding www.dkvind.dk

Mød bl.a.: • Connie Hedegaard, tidl.

minister og EU-Klimakommissær

• Anders Vedel, teknisk direktør, Vestas

• Morten Bæk, direktør, Energistyrelsen

• Kim Mortensen, direktør, Dansk Fjernvarme

• Lærke Flader, branchechef, Dansk Elbil Alliance

• Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet og tidl. overvismand

• Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

• Jens Joel, klima- og energiordfører (S)

• Christian Peter Ibsen, direktør, Concito

Søndag den 1. november kunne du se denne helsides annonce i Politikens udgave vest for Storebælt.

Vi bruger ikke medlemmernes kontingent på store dyre annoncer, men fik stillet siden til rådighed til yderst rimelig

pris, da en anden annoncør kun ønskede annoncering øst for Storebælt. Vi var glade for at komme ud med det

glædelige budskab, og vi håber du nød at se din forening profileret i dagspressen.

årsmøde 2016Få en stand på årsmødet den 2. april og mød dine nye og eksisterende kunder

Firmaerne annonceres både i programmet i Naturlig Energi og på vores hjemmeside (helt til efteråret 2016). I et særligt årsmødehæfte vil hvert firma desuden blive præsenteret med logo, kontaktdata og en kort beskrivelse.

Prisen er kun 3.500,- kr.

Læs mere på www.dkvind.dk eller kontakt Linette Riis på tlf. 8733 1430 eller [email protected] og få tilsendt uforpligtende materiale.

MØD VORE MEDLEMMER


Vindkraft er grøn realisme

Vindenergi er ren energi Elproduktion uden skader for dyr og mennesker, miljø og klima.

Vindkraft kan betale sigVindmøller leverer den billigste strøm til elforbrugerne.Vindkraft skaber tusinder af arbejdspladser i Danmark.Eksporten af vindmøller er langt større end svineeksporten.Vindkraft gør os uafhængige af import af fossile brændsler.Vindkraft er god samfundsøkonomi.

Brug af vindenergi er sund fornuft.

Foreningen for alle vindkraftinteresseredeDanmarks Vindmølleforening repræsenterer alle vindmølleejere og andre vindkraftinteresserede. Ejere af små husstandsmøller og store møller, energiselskaber, professionelle i vindkraftbranchen, lokale vindmøllelav og også de over 30.000 danskere, der har købt andele i vindmøller.

Bliv medlem! Læs mere på www.dkvind.dk

Vindtræf hos Vestas i AarhusDeltag i Danmarks Vindmølleforenings informationsdag om vindkraftens værdi og dens rolle i klimapolitik og samfundsøkonomi lørdag den 7. november 2015 hos Vestas i Aarhus.

Program og tilmelding på www.dkvind.dk. Tilmeldingsfrist mandag den 2. november.Pris incl. forplejning 750,- kr. for ikke-medlemmer.

Skriv “POL” efter dit navn i tilmeldingen og få samtidig et års gratis medlemskab inkl. rådgivning og 12 numre af Naturlig Energi (gælder kun nye medlemmer).


VINDPRODUCERET EL


Vindmøller i Danmark september 2015


Siemens 2,3 Mw. vindmølle sælges Møllen er sat i drift den 9/12 2009 og den

producerer i gennemsnit 6.900.000 kwh. årligt.

Neg Micon NM 48-750 kw. vindmølle sælges Møllen er sat i drift den 4/1 2000 og den producerer

i gennemsnit 1.450.000 kwh. årligt.

Henvendelse til: Kenneth Lund, 9663 0546 / 2081 6420

[email protected] Se øvrige vindmøller til salg på

www.lemvig-landbo.dk

Se møller til salg på www.lemvig-landbo.dk

Wind AnalytiX Turbine Control

Kontakt: 46141070

WindATCAlle mølletyper online i ét systemÅbent dataformat -fri adgang til alle dataIdentificer produktionstab

Log på via PC, tablet eller SmartphoneHeptagon og partnere leverer hele projektetAlarmer på SMS/e-mail i klartekst

Tyske vindmøller

Vi køber eksisterende

vindmøller til videre drift

Vi tilbyder en yderst kompetent administration af din tyske

vindmølle, og har i dag mere end 100 vindmøller i administration

Vi er vindmøllefolk med massiv brancheerfaring og med et

indgående kendskab til driften af vindmøller

Kontakt os for en uforpligtende snak om netop dine muligheder

Ecopartner

Egå Havvej 21, 8250 Egå T: 8622 6200

M: 2080 0207_

ecopartner.dk

KØB & SALG

• Renovering af gear og hovedkomponenter

• Levering af nye gear

• Fejlanalyser

• Forsikrings- rapporter

• Afprøvning, testkørsel og montage

Gear og hovedkomponenter Udskiftning . Reparation . Servicering

WindTech asMørupvej 35 . DK-7400 Herning

Tel. +45 97 33 33 80 . www.wind-tech.dk

Total Wind Service

Service på vindmøller i hele Danmark

• ISO-certificeret serviceudbyder• Serviceaftaler og overvågning• Kvalitetsreservedele• Hovedkomponenter• Køb/salg/renovering af vindmøller• Vinger – inspektion og reparation

Tlf. 9660 1900 · [email protected] · www.totalwind.com


Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter yder uvildig, seriøs og erfaren rådgivning til alle medlemmer!

Vægt bag ordeneErfaringsopsamlingen hos de tekniske kon-sulenter er et stort aktiv for alle medlemmer. 80 % af vindkraftkapaciteten i Danmark ejes af foreningens medlemmer. Så der er vægt bag ordene, når de tekniske konsulenter er i dialog med f.eks. vindmøllefabrikanter og forsikringsselskaber.

Brug os!Har du spørgsmål om service, garanti, reparationer eller serviceaftaler, lækker din gearkasse olie, er der en mislyd ved lejer, gear eller generator? Så kan du som med-lem altid ringe til en af foreningens tekniske konsulenter og få et godt, gratis råd!

Herudover har du mulighed for at købe følgende ydelser:

Ydelser

Ydelser

Inspektioner med endoskopForeningen råder over endoskoper, der gør det muligt at undersøge lukkede enheder som f.eks. gear, lejer og planettrin på stedet uden at skulle skille dem ad.

Udvidet konsulentaftaleLad foreningens tekniske konsulenter udføre eftersyn hvert eller hvert andet år, udarbejde tilstandsrapport og handlingsplan, analy-sere olieprøver, efterse oliefiltre udskiftet af fabrikant/servicefirma og løbende følge op på service og reparationer.

KontrolinspektionEn hurtig, visuel inspektion med henblik på at kontrollere, at der ikke umiddelbart er fejl, der kan føre til skader. Rapportering i skemaform. Et godt tilvalg til en udvidet konsulentaftale.

Driftsleder på transformerUd over den maskintekniske uddannelse har konsulenterne også en elteknisk bag-grund og efteruddannelse og kan tilbyde det lovpligtige tilsyn med transformatoranlæg på større møller.

TEKN SKafde

ling

Ellemarksvej 47 Bygning 6 8000 Århus CTlf. 8611 2600 Fax 8611 [email protected] www.dkvind.dk

TEKN SKafde

ling

Standardeftersyn og garantieftersynDe fleste medlemmer vælger at få et uvildigt eftersyn af møllen, inden garantien udløber. Hovedkomponenter efterses visuelt og rapporten dokumenteres med fotos. Der kan tillige foretages olieanalyser. Med tilstands-rapporten fra Danmarks Vindmølleforening har du et godt kort på hånden.Også efter garantiperioden kan et eftersyn være et nyttigt redskab f.eks. ved ejerskifte, beslutning om større reparationer eller for at opdage eventuelle problemer i tide.

KomponenteftersynDet er også muligt blot at få efterset enkelt-komponenter på møllen.

Møller i udlandetVi udfører også eftersyn i udlandet. Konkur-rencedygtige priser og rapporter på både dansk og tysk.

Ikke-standardopgaverForeningens konsulenter kan også foretage vingeeftersyn med lift, bistå i forsikringssa-ger, besigtigelse af beskadigede dele mm.

Se også produktbladene på www.dkvind.dk

Teknisk konsulent Steen AndersenMøllermindevej 12 8752 Ø[email protected]. 7526 0807 Mobil 2049 1319 Fax 7526 0806

Teknisk konsulent Strange SkriverGl. Feggesundvej 134 7742 Veslø[email protected]. 9618 1281 Mobil 2142 4670

Teknisk konsulent Steen N. Buss

[email protected]. 8699 8203 Mobil 3059 7949

Teknisk konsulent Poul Kr. S. MadsenRavnsbjerg Hegn 23A 7400 [email protected] 5122 2808

Teknisk konsulent Ole AndersenEstrupvej 42, Idom 7500 [email protected] 2335 3023

Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter yder uvildig, seriøs og erfaren rådgivning til alle medlemmer!

Vægt bag ordeneErfaringsopsamlingen hos de tekniske kon-sulenter er et stort aktiv for alle medlemmer. 80 % af vindkraftkapaciteten i Danmark ejes af foreningens medlemmer. Så der er vægt bag ordene, når de tekniske konsulenter er i dialog med f.eks. vindmøllefabrikanter og forsikringsselskaber.

Brug os!Har du spørgsmål om service, garanti, reparationer eller serviceaftaler, lækker din gearkasse olie, er der en mislyd ved lejer, gear eller generator? Så kan du som med-lem altid ringe til en af foreningens tekniske konsulenter og få et godt, gratis råd!

Herudover har du mulighed for at købe følgende ydelser:

Ydelser

Ydelser

Inspektioner med endoskopForeningen råder over endoskoper, der gør det muligt at undersøge lukkede enheder som f.eks. gear, lejer og planettrin på stedet uden at skulle skille dem ad.

Udvidet konsulentaftaleLad foreningens tekniske konsulenter udføre eftersyn hvert eller hvert andet år, udarbejde tilstandsrapport og handlingsplan, analy-sere olieprøver, efterse oliefiltre udskiftet af fabrikant/servicefirma og løbende følge op på service og reparationer.

KontrolinspektionEn hurtig, visuel inspektion med henblik på at kontrollere, at der ikke umiddelbart er fejl, der kan føre til skader. Rapportering i skemaform. Et godt tilvalg til en udvidet konsulentaftale.

Driftsleder på transformerUd over den maskintekniske uddannelse har konsulenterne også en elteknisk bag-grund og efteruddannelse og kan tilbyde det lovpligtige tilsyn med transformatoranlæg på større møller.

TEKN SKafde

ling

Ellemarksvej 47 Bygning 6 8000 Århus CTlf. 8611 2600 Fax 8611 [email protected] www.dkvind.dk

TEKN SKafde

ling

Standardeftersyn og garantieftersynDe fleste medlemmer vælger at få et uvildigt eftersyn af møllen, inden garantien udløber. Hovedkomponenter efterses visuelt og rapporten dokumenteres med fotos. Der kan tillige foretages olieanalyser. Med tilstands-rapporten fra Danmarks Vindmølleforening har du et godt kort på hånden.Også efter garantiperioden kan et eftersyn være et nyttigt redskab f.eks. ved ejerskifte, beslutning om større reparationer eller for at opdage eventuelle problemer i tide.

KomponenteftersynDet er også muligt blot at få efterset enkelt-komponenter på møllen.

Møller i udlandetVi udfører også eftersyn i udlandet. Konkur-rencedygtige priser og rapporter på både dansk og tysk.

Ikke-standardopgaverForeningens konsulenter kan også foretage vingeeftersyn med lift, bistå i forsikringssa-ger, besigtigelse af beskadigede dele mm.

Se også produktbladene på www.dkvind.dk

Teknisk konsulent Steen AndersenMøllermindevej 12 8752 Ø[email protected]. 7526 0807 Mobil 2049 1319 Fax 7526 0806

Teknisk konsulent Strange SkriverGl. Feggesundvej 134 7742 Veslø[email protected]. 9618 1281 Mobil 2142 4670

Teknisk konsulent Steen N. Buss

[email protected]. 8699 8203 Mobil 3059 7949

Teknisk konsulent Poul Kr. S. MadsenRavnsbjerg Hegn 23A 7400 [email protected] 5122 2808

Teknisk konsulent Ole AndersenEstrupvej 42, Idom 7500 [email protected] 2335 3023


KØB & SALG

Vindmøller købesI alle størrelser såvel til videredrift som nedtagning.

Vindmølleplaceringer købes.Udskiftningsprojekter gennemføres i samarbejde med

vindmølleejere og lodsejere. Mange års erfaring tilbydes.

GK Energi ApS Nyrup Mark 42, 9240 Nibe

Tlf: 9835 3181, Fax: 9835 0381, Mobil: 2048 6133

Email: [email protected] Hjemmeside: www.gkenergi.dkwww.naturlig-energi.dk

Neg Micon NM48 750 Kw. vindmølle sælges Møllen er sat i drift den 12/11 1999 og den


Bonus 1. Mw vindmølle sælges Møllen er sat i drift den 25/11 1999 og den


Henvendelse til: Kenneth Lund, 9663 0546 / 2081 6420

[email protected] Se øvrige vindmøller til salg på

www.lemvig-landbo.dk

Se møller til salg på www.lemvig-landbo.dk

Vindmøller købes

Til videre drift eller nedtagning. Gerne defekte.

K/S MedvindE: [email protected] eller [email protected]

T: 23682241 eller 6115 3536

Få svaret i faktablad P4 - og på mange andre spørgsmål i de foreløbig 33 emner i serien Fakta om Vindenergi på www.dkvind.dk.

Hvorfor skal alle møller ikke

ud på havet?

Tyske vindmøller købes

Vi opkøber tyske vindmøller af alle fabrikater, størrelser og aldre.

Vi har egne teknikere og jurister ansat (såvel tyske som danske), hvilket gør os i stand til hurtigt at lave en første

gennemgang af dit projekt.

Vi er købere til projekter, der skal nedtages, drives og/eller har

potentiale til repowering.

Kontakt Michael H. Skov på 5134 1213 eller [email protected]

Vi har løsningen til finansiering af netop din mølle!

I Ringkjøbing Landbobank har vores special- afdeling siden 1995 udelukkende beskæftiget sig med finansiering af vindmøller - og vi kan derfor som landets førende vindmøllebank tilbyde:

• 8 medarbejdere med mangeårig erfaring og stor ekspertise

• Professionel sparringspartner på nye projekter• Skarpe priser• KfW- finansiering• Finansiering af alle mølletyper - både nye og

eksisterende i Danmark og Tyskland

God til finansiering

Do

rte Susg

aard

Tlf. 7624 9362

Klau

s Østerg

aardTlf. 7624 9373

Torb

en Sø

rensen

Tlf. 7624 9315

Lars Kn

ud

senTlf. 7624 9312

Torvet 1 / 6950 Ringkøbing [email protected] / www.landbobanken.dk/vind

REFINANSIERING

- også vores speciale

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 2 31N A T U R L I G E N E R G I · N O V E M B E R 2 0 1 5

SOM ENERGISELSKAB MED MERE END 250 VINDMØLLER I DRIFT OG OVER 500 VINDMØLLEHANDLER PÅ BAGEN ER VI SPECIALISTER PÅ OMRÅDET. DERFOR GIVER VI MARKEDETS BEDSTE PRIS FOR BRUGTE VINDMØLLER. ALLE STØRRELSER. OVERALT I DANMARK.

VI SKABER NY ENERGI MED GAMLE VINDMØLLER

Ring til Jesper Pedersen på 28 29 50 44 eller send mail til [email protected]

Wind Estate A/S · Læsøvej 1 · 8940 Randers SV Tlf. +45 87 61 11 44 · www.windestate.comENERGISELSKAB MED PERSPEKTIV

30211 WE Naturlig energi ann.indd 1 19/08/13 14.12

REPARATION AF VINDMØLLEGEARVore erfarne rejsemontører reparerer gear af alle fabrikater

i møller eller på vor veludstyrede maskinfabrik.Konkurrencedygtige priser og professionel service.

A/S Grenaa Motorfabrik Sdr. Kajgade 3-5 . 8500 GrenaaTlf. 86 32 06 66 • Fax 86 32 63 90 • E-mail: [email protected] • www.grmo.dk

KR Montage er blevet ISO 9001:2008 certificeret i Juni 2009.

KR Montage er certificeret på: Nordtank, Micon, NEG-Micon, og Vestas op til V47.

Kalkværksvej 4A, Rosmus, DK-8444 Balle Tel.: +45 51508891E-mail: [email protected] Web: www.krmontage.dk

Optigear® Synthetic XTM – på arbejde året rundt - Authorised Distributor of Castrol

squareoil.dkTlf: 96 30 50 00

www.dkvind.dk

•Købogsalgafbrugtevindmøllertilvideredrift ognedtagning.•Nedtagningafvindmøller.•Fjernelseafheleanlæg.

P&J WINDPOWER ApSTrust our exper ience

[email protected]

Tel.:23239280


KØB & SALG

Margrethepladsen 4, Plan 48000 Århus CTelefon 86 12 44 00www.advokatkompagniet.dk

Advokat Thomas Bø[email protected] Advokat Elvir [email protected]

I samarbejde med

Danmarks Vindmølleforenings konsulenter

[email protected] · 86112600 · www.dkvind.dk

Vi rådgiver om alt vedr.vindmøller – herunder etablering, drift, tilladelser, ejerstruktur og handel ...

INDLÆG TIL NATURLIG ENERGILæserbreve, artikler og annoncer skal være Naturlig Energi

i hænde senest den 12. i måneden før udgivelse.Indlæg kan indsendes som e-mail til:

[email protected]

HVIS NATURLIG ENERGI UDEBLIVERNaturlig Energi er normalt læserne i hænde før den 12. i måneden.

Hvis bladet ikke er modtaget den 15., kontakter DV-medlemmer vindmølleforeningen og abonnenter bladets kontor (se herunder).

VED ADRESSE-ÆNDRINGERskal medlemmer kontakte Danmarks Vindmølleforening

(tlf. 86 11 26 00), og

abonnenter kontakte Naturlig Energi (tlf. 86 36 54 65)

Indleveret til postbesørgelse den 9. november 2015

Forærer vi vind-møllestrømmen til udlandet?

Tværtimod! Danmark har de seneste 10 år tjent

En fortjeneste, der kommer elforbrugerne til gode.

10 mia. kr. på handel med strøm over landegrænser.

Skader vind-

møller dyreliv?

Risikoen for at fugle og flagermus flyver ind i vindmøller er minimal og hav- møllers fundamenter har positive effekter på havdyr og -flora.

Såvel dyr som mennesker nyder godt af den reducerede luftfor-urening, når fossil elpro-duktion erstattes af forureningsfri vindmøllestrøm.

Er vindkraft dyrt for samfundet? Vindmøller - især på land - er den billigste form for ny elforsyning.

Ren strøm uden negative påvirkninger på sundhed, miljø og klima.

Vedvarende energi mindsker Danmarks afhængighed af begrænsede, fossile brændsler fra ofte politisk ustabile områder.

Allerede på under et halv år har en vindmølle produ-ceret den mængde energi, der bruges i hele dens leve-tid - fabrikation, vedligeholdelse og bortskaffelse.

Sammenlignet med alle andre produktionsformer har vindkraft den laveste miljøpå-virkning.

Tjener den energien hjem igen?

Avisoverskrifter og læserbreve kan give indtryk af, at mange danskere er modstandere af vindmøller.

Det tegner dog et misvisende billede.

Et massivt flertal i den danske befolkning går ind for vindkraft. De, der har vindmøller i nabolaget, er mest positive.

Folkelig modstand - eller medvind?

Vindkraftproduktionen på havet er begunstiget af en god og stabil vind.

Til gengæld er etablerings- og driftsomkostningerne markant højere.

Derfor vil vindmøller på land også fremover være vigtige for en økonomisk fornuftig energi-forsyning.

Skal alle møllerne ud på havet?

Eksporten af vindmøller er 1,6 gange større end svineeksporten.

Eksporten af vindmøller var i 2012 ca. knap 52 mia. kr., mens eksporten af svinekød kun var på godt 32 mia. kr.

Danmarks eksporteventyr?

Der findes ikke videnska-beligt bevis for at vindmøl-lestøj - ej heller lavfrekvent - eller naboskab til vind-møller i øvrigt skulle give anledning til særlige hel-bredseffekter.

Derimod ved man med sik-kerhed, at der ved elprodukt-ion med gas og kul - udover

drivhusgasser - udledes en række miljø- og sundheds-skadelige stoffer, der blandt andet øger forekomsten af og forværrer luftvejslidelser. Det giver øgede omkostnin-ger for såvel borgere som samfund, f.eks. til hospitals-indlæggelser, medicin, syge-dage og for tidlig død.

Bliver man syg af at bo nær en vindmølle?

Taber mit hus i værdi?

Taber mit hus i værdi? Og kan jeg sælge huset,

hvis jeg ønsker at flytte?

Disse spørgsmål optager helt naturligt de mennesker,

der har udsigt til at blive nabo til en moderne vind-

mølle.

Undersøgelser af ejendoms-handler viser, at huse nær

vindmøller generelt har samme prisudvikling

som andre huse.

Støjer vind- møller?

Vindmøller er hverken lydløse eller usynlige. Men de er en del af en nød-vendig infrastruktur, der giver os for-ureningsfri strøm.

Støjgrænserne for vindmøller er abso-lutte max-grænser uden dispensati-onsmuligheder. Støjen fra industri og trafik skal til sammenligning blot

gennemsnitligt over en periode ligge under en vejledende grænse.

785.000 boliger skønnes belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 dB.

5.000 boliger skønnes som naboer til vindmøller at være udsat for støj op til 44 dB støjgrænsen.

Har vi plads til alle de møller?

Vi skal ikke have flere - men færre -

vindmøller i fremtiden.

Regeringen har besluttet, at 50 % af

elforbruget i 2020 skal dækkes af vindkraft.

Det kræver en udbyg-ning med ca. 1.800 MW

nye landmøller. Alligevel vil vi i 2020

kun have ca. 3.000 landvindmøller i Dan-

mark mod de ca. 4.500 vindmøller, vi har i dag.

Vidste du for øvrigt, at der findes lige så

mange højspændings-master som vindmøller?

Fortæller elregningen sandheden?Elregningen fortæller ikke hele sandheden om prisen på el.

De samfundsmæssige omkostninger ved fossil elproduktion afspejles ikke i elprisen. Men sundheds- og miljøomkostninger skal betales alligevel. Skjulte og ubehagelige omkostninger.

12 mytedræbereDebatten om nye vindmøller bølger i lokalaviser, på borgermøder, på sidelinjen til fodboldkampen. Her er den saglige, sobre og konkret viden, debatten skriger efter. Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på myterne om vindkraften.

12 første seriemord samlet i lille hæfteDebatten om nye vindmøller bølger i lokal-aviserne, på borgermøderne, på sidelinjen til fodboldkampen osv.

Og der er akut mangel på saglig, sober og konkret viden.

Med serien "mytedræberne” har Danmarks Vindmølle- forening søgt at formidle komplicerede faktuelle oplysninger i en kort og populær form.

De første 12 seriemord på myterne er nu samlet i et lille hæfte. Hæftet kan hentes på www.dkvind.dk enten til at læse på siden, printe eller elektronisk dele med andre.

Hæftet findes også i en trykt version til udsendelse og uddeling på møder mm. Kan bestilles ved henvendelse til Linette Riis på [email protected].

Husk at trække på foreningens rådgivning!

Vi kan også hjælpe dig med at opnå den bedste pris, f.eks. ved at afvikle en bud-runde.

Kontakt konsulent Jørn Larsen på [email protected] eller tlf. 5443 1322 for yderligere oplysninger.

Går du i salgstanker?


+45 87120066

/W/ WINCON A/S.SIEMENS / VESTAS / NEG-MICON / NORDEX / WINDWORLD

VINDMØLLESERVICE

10. årgang med artikler om de glemte gårdmøller,de nyeste havvindmølle- parker, om tidligere og nye husstandsmøllerog Poul la Cours forsøgsmølle i Askov.

28 sider - Pris 40,- kr

DanmarksVindkrafthistoriske Samlingwww.vindhistorie.dk

Annonce-kladde 29/04/15, 20:391

Vindmøller:• Køb af såvel igangværende vindmøller som vindmøller til nedtagning.• Nedtagning og fjernelse af vindmøller og anlæg.• Køb af nedtagne vindmøller og dele. www.green-ener-tech.dk Tlf. 40 44 77 01

Få bl.a. adgang til:• Produktionstal• Status og fejlbeskeder• Temperaturer• Kontakt til servicefirma

www.millwatcher.dk

Kontakt Greenbyte på 70 27 70 47 eller e-mail: [email protected]

MillWatcher giver dig ONLINE OVERVÅGNING

VI ER TÆTTERE PÅ DIG

Tlf. - 9795 1711 www.revisionlimfjord.dk


November7. Vindtræf 2015 hos Vestas Aarhus

12. Temadag om ejerskab af vindmøller i udlandet AFLYST

16. Den folkeejede energisektors udfordringer og fremtid København Arr. Middelgrundens Vindmøllelaug og Kooperationen

17.-20. Annual Event Paris

April2. Årsmøde 2016 Vingsted

Programmer og tilmelding på www.dkvind.dk

KALENDEREN

VINDMØLLER KØBESVindmøller til fortsat drift købes.

Køb af defekte vindmøller der kan repareres.

Vindmølleplaceringer købes.

Udskiftningsprojekter gennemføres i samarbejde

med vindmøllelaug og lodsejere.

Dansk Vindenergi ApSwww.dansk-vindenergi.dk

e-mail: [email protected]. 20 80 49 09

Bonus møller købesRep. udføres på BonusmøllerReservedele haves til mindreBonusmøller 150kw-600kwTB Vindenergi Tlf 21470339

E-Mail [email protected]

VINDMØLLER KØBES

Tlf. 51 55 70 [email protected]

Møller købes og sælgesBrugte V25 og V27 søges

20680188Dansk Vindmølleformidling Aps

Alt i nedbrydning udføres

Fjernelse af Vindmølle-fundamenter

Skrotning af Tårne, Gittermaster og andet.Sprængnings Certifikat

Tlf. 22 50 62 18www.toft.in

Vindmølleservice

Tlf. 98 95 14 99 - 40 37 64 64Hovedafdeling: 9750 Østervrå - Montørcamp: 6800 Varde

Vestas, Neg Micon, Wind World og Bonus - møller op til 1000kW

www.pjt-el.dk

JørgenPer & THERKILDSENVindmølleservice - aut. elinstallatør

A/SIso 9001certificeret

www.dkvind.dk

tyskrevision | TR SteuerberaterLangberger Weg 4, D-24941 Flensburg

[email protected]

Skat og revision vedinvesteringer i Tyskland

NEG MICON 1000/60

Opstart 15.8.2000Årlig produktion ca. 1,85 MWh

Kristian DavidsenTlf. 5244 4513eller 9858 5521

Mail: [email protected]

Send din e-mail-adresse til [email protected], så holder vi dig opdateret om relevante arrangementer mm.

.@

Hører du aldrig fra os

ALL YOU NEED

GEARSERVICE

HVAD KAN VI GØRE

FOR JER?

UDSKIFTNING AF GEAR RESERVEDELE

Velkommen hos en pålidelig, erfaren og uafhængig serviceudbyder, hvor I kan få alt, I har brug for.

I mere end 25 år har vi hjulpet ejere og operatører af europæiske vindmølleparker med fl eksible servicepakker, renovering og udskiftning af gear og andre hovedkomponenter samt et omfat-tende sortiment af reservedele.

Når det handler om at sikre jeres drift og hjælpe jer med at få et maksimalt udbytte, er der ingen anden uafhængig service-udbyder i branchen, som tilbyder den samme erfaring, fl eksible service og grad af engagement som Connected Wind Services.

Find ud af, hvad vi kan gøre for jeres forretning på www.connectedwind.dk Telefon 8623 0155 email: [email protected]

Vi tilbyder:

• Endoskopundersøgelse af jeres gear. Spotpris 9.975 kr.

• Renovering af AL-vinger på jeres NM750/48 baseret på et ombytningskoncept

• Bred hovedlejeløsning til jeres NM600/43-48 og NM750/44. Løsningen er godkendt af Danmarks Vindmølleforening

Kontakt Bo Koust Hansen, og hør mere: [email protected], telefon 4085 7798

DK_Corp_ann_A4.indd 1 20/11/14 13.46

N A T U R L I G E N E R G I · J A N U A R 2 0 1 236

AL HENVENDELSE TIL: NATURLIG ENERGI, HAVVEJ 32, 8420 KNEBEL, TLF. 86 36 54 65

42358, SMP MAGASINPOST

Vi hjælper dig i alle faser

Uvildige og erfarne konsulenterSom medlem af foreningen kan du få uvildig vejledning af foreningens konsulenter, der arbejder uafhængigt af vindmøllefirmaer og møllesælgere.

Vi kan tages med på råd i alle faser af et vindmølleprojekt – fra idéfasen, til etablering, drift og nedtagning.

De enkelte medarbejdere i Danmarks Vindmølleforening har mange års erfaring i specifikke vindkraftrelevante områder. Det kan være alt fra detaljer i vindmøllelovgivnin-gen til tekniske, økonomiske og forsikringsmæssige spørgsmål.

I fællesskab kan vi således give dig landets mest kompetente og grundige rådgivning - både i bredden og dybden.

Vi kan give dig det bedst mulige beslutningsgrundlag – og hjælpe dig med at føre din beslutning ud i livet.

Her er eksempler på arbejdsområder:

• Visualiseringer• Produktionsberegninger (fra hus-

standsmøller til vindmølleparker)• Design af opstillingsmønster • Beslutningsgrundlag til valg af mølle-

type• Beregning af rotorskyggekast• Støjberegninger• Bistand ved etablering af nye vindmølle-

projekter og vindmøllelav

• Hjælp ved køb og salg af vindmøller ud fra køber-/sælgerkartotek herunder bl.a. udbud

• Økonomiberegninger til vurdering af videre drift, køb og salg, samt værdi- vurdering af vindmøller

• Regnskab for vindmøllelav• Rådgivning om finansieringskilder• Rådgivning om valg af forsikring• Rådgivning om vindmøller i udlandet• Moms-, afgifts- og skatteregler• Juridiske spørgsmål

Lars K. [email protected] Tlf. 8733 1431

Kristian D. [email protected] Tlf. 8733 1434

Jørn [email protected] Tlf. 5443 1322

Tue [email protected] Tlf. 6267 1959

lÆs om: nÆppe bedre afregning fØr 2020 - og ”Øget … · 2020-02-05 · mÅnedsmagasinet...

Documents