lØssalg: 30 kr. fra indholdet · 4 l antifascistisk forum –marts 2016 mein kampf – waffen ss,...

FRA INDHOLDET

– Leder: Den nødvendige politik– Mein Kampf –Waffen SS,Søren Kam og bogbrændinger

– Finansloven 2016– Straffrihed for multinationale– Tavshed!– Overalt med Allende i Chile– Danmark er ikke i krig – hvader vi så?

– Den internationale brigade –80 år i 2016

– Kunstnere for Fred –Fredsprisen 2015

– De asociale– EU er til skade for freden– Fascisme og nazisme– Stemninger fraUdkantsdanmark

– Diskriminering er forkasteligtog dumt – også over forrockere

– Tale af Carsten Jensen– Antifascistiske Havnedage iHamborg

MARTS 2016

LØSSALG: 30 KR.

2 l Antifascistisk Forum –marts 2016

LEDER:

Den nødvendige politikAf Anton Nielsen

H På Møn ved Klintholm havn står en mindesten, hvori ermejslet:”Fra sult og nød, tortur og dødDe mødte på en fremmed kysti hjælpsom ånd, en udstrakt hånd.”

På selve Danmarks befrielsesdag den 5. maj 1945 strande-de her en flodpram med 370 døende mennesker af mangenationaliteter ombord.De kom fra udryddelseslejren Stutthof ved Danzig – i

dag Gdansk. Pint af sult, tortur og sygdom havde deresbødler tvunget dem til denne dødsflugt over Østersøen.Mindesmærket er rejst til minde om dem, som ikke

nåede frem til redningen – eller for sent nåede Klinthol-mernes udstrakte hånd.

71 år senere – om at tage ansvarI 2016 er der ikke længere nogen udstrakt hånd endsige enhjælpsom ånd. Tværtimod! I dag er der mennesker, som

flygter fra sult og nød, tortur og død ikke længere velkom-men i vort land. Med den ”lille svindler” statsminister Løkke Rasmus-

sen, justitsminister Søren Pind flygtninge- og integrations-minister Inger Støjbjerg og Dansk Folkeparti i spidsen vilde øjeblikkelig blive sendt tilbage, hvor de kom fra. Deskal ikke komme her og nasse på velfærdssystemet – plat-tenslagere og tyveknægte alle til hobe. Nutidens politikerelever helt op til Rigsminister Göring som i 1942 sagde:”Al den evindelige omsorg for udlændinge må høre op nu,én gang for alle.” I dag i det herrens år 2016 kaldes det for ”den nødven-

dige politik”. Man ”tager ansvar”, siger man. Og derforer sammenligninger med tidligere tiders politikere dybtuanstændigt og uretfærdigt. Det kalder de ”at trække nazi-kortet”, og det må man ikke. Det er en helt urimelig sam-menligning – påstår man – som alene har til formål, atspænde ben for ”den nødvendige politik”. Læs flygtninge-politik – der jo som bekendt ifølge regeringen selv ”balan-cerer lige på kanten af konventionerne”.Som nu den engelske tegner, der har foreviget statsmi-

nisteren i en nazilignende uniform, mens han holder en

Antifascistisk Forum –marts 2016 l 3

Udgivet af foreningen ”Antifascistisk Forum”.Medudgivere: Horserød-Stutthofforeningen og Aktive Antifascister – FIR 2016.

Ledelse: Formand: Anton Nielsen ([email protected])Kasserer: Bjarke Enoch.

Redaktion:Anton Nielsen: Ansvarshavende – og politisk redaktør.Tonny Warming, Lili Rodeck, Annette Mørk, Egon Laugesen, Flemming Hybert.

Artiklerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens holdninger.

Medlemskab – abonnement: 200,- kr. pr. år (4 numre).Netadresse: www.antifascistisk-forum.dk

Henvendelse til Antifascistisk Forum:Formand Anton Nielsen, Telefon: 4717 9069.E-mail: [email protected]

ISSN nr. 2245-4195.

Antifascistisk Forums støttefond:Man kan støtte Antifascistisk Forum økonomisk på følgende konto:Arbejdernes Landsbank: reg.nr. 5332. Kontonummer: 0000244920Kontingent/abonnement indbetales på samme konto.

Horserød-Stutthof Foreningen har hjemmesiden: www.horserød-stutthofforeningen.dk og Facebooksiden: Horserød-Stutthof Foreningen

Deadline til nr. 2, 2016 er den 18. april 2016. Udkommer 25. april

gris i halen Han burde i anstændighedens navn give enundskyldning og trække tegningen tilbage, siger PiaKjærsgaard. Nogle vil stadig kunne huske samme PiaKjærsgaard for 10 år siden som ”ytringsfrihedens” frem-meste forkæmper, der under ”Muhammed-krisen” ikkeveg en tomme i forsvaret for retten til svine andre til.

Alle kneb gælder når folket skal bedragesDen 26. januar kom ”Lov nr. 87” til tredje behandling ifolketinget. Loven omhandler familiesammenføring, op-holdstilladelse, gebyrer, ydelser på asylområdet og ind-dragelse af asylsøgeres midler – loven er bedre kendt som”smykkeloven.” Loven blev vedtaget med 81 for og 27 imod. Én stemte

hverken for eller imod. 70 – de hovedansvarlige for det diskriminerende og ra-

cistiske forslag – var fraværende. Undertegnede lederskribent huske lignende afstemnin-

ger, hvor fraværsprocenten var påfaldende høj, f.eks. dafolketingets ”ansvarlige politikere” sendte Danmark i krigi Irak på en løgn. Dengang som nu glimrede de fleste top-politikere ved deres fravær.

Aktuelt var følgende topolitikere ikke til stede:Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaa-

rup, Søren Espersen, Kristian Jensen, Espen Lunde Lar-sen, Claus Hjort Frederiksen, Bertel Haarder, Troels Lund

Poulsen, Eva Kjer Hansen, Brian Mikkelsen, Mai Merca-do, Anders Samuelsen, Helle Thorning Schmidt, MetteFrederiksen, Henrik Sass Larsen, og statsminister LarsLøkke Rasmussen. Man lod partisoldaterne om det be-skidte arbejde.”Man smider ikke nazikortet hver dag”, sagde den bri-

tiske tegner Steve Bell efter den opstandelse hans tegninghavde medført. ”Men i dette tilfælde synes jeg, at det erfuldt fortjent, og det er derfor, jeg gjorde det .” Det samme synes vi!

KONTINGENT / støttebidrag til Antifascistisk ForumAntifascistisk Forum er et vigtigt bidrag mod det ens -rettede mediebillede, som er gældende i disse år. Trykningen samt portoen koster penge. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne betaler deres kontingent, og støttebidrag er altid velkomne. Begge dele kan indbetales i:Arbejderens Landsbank. Reg.nr.: 5332 Kontonr.:0000244920. HUSK at anføre dit navn.

Med venlig hilsen kassereren


Mein Kampf – Waffen SS, Søren Kam og bogbrændinger”Jeg for min del venter mig kun lidet af den litteratur, som opstår af en jordbund, der er gødet med ungdommens blod, politikernes løgne og avisernes skarn.” (Georg Brandes)

Af Anton Nielsen

HMillioner af flygtninge – på flugt for Vestens krige, un-dertrykkelse og sult – går mod Europa i et falsk håb om atkunne få en bedre tilværelse her. Deres vej har været langog farefuld. Tusinder er omkommet under flugten. Alene iMiddelhavet er – så vidt det er oplyst – druknet 3771mennesker. I alt døde 5379 flygtninge i 2015 under flug-tens strabadser på verdensplan. Endnu flere er på vej. Det er kun fortroppen, vi har set

indtil nu. Så længe krigene fortsætter vil flygtningenes an-tal tiltage. Vil man flygtningeproblemet til livs, så stopkrigene. Men det vil man ikke. Tværtimod! I øjeblikketovervejer den danske regering, at sende danske jægersol-dater til Syrien for at kæmpe på landjorden.Men hvad kom de så til – de som overlevede? De kom

til lande, hvis regeringer heller ser deres hæl end deres tå.I stedet for medmenneskelig hjælp, kom de til brændendeflygtningecentre, pigtrådshegn, glammende hunde og be-tjente, som inddrog deres sidste værdier – som betaling

for et ophold i en teltlejr, hvor sneen fyger igennem telt -åbningen. Det giver unægtelig mindelser om en ikke såfjern fortid, hvor mennesker var jaget vildt og millionerblev myrdet, fordi de var ”anderledes” – jøder, romaer,kommunister, socialister. I Danmark bistået af den såkald-te ”samarbejdsregering”, et altid villigt politi og en nazifi-ceret presse.

Det nazistiske gespenst stiger op af gravenDet Europa de nu møder i år 2016 er et Europa, hvor høj-renationalismen, racisme og den skinbarlige nazisme igenhar kronede dage og breder sig som en pest. Det giver sigbl.a. udtryk i en propagandakampagne for nazismen. TVsender en tilsyneladende uendelig strøm af film om andenverdenskrig, som – påstår man – har til formål at oplyse –men som reelt er en forvridning af det, der skete i de år.Antikommunismen og antisovjetismen er det bærende idisse film – ikke nazismen. Frikorps Danmark – som indgik i SS-division Wiking

– fremstilles nu som helte, der blot bekæmpede bolsjevik-kerne – til og med den danske regerings billigelse og blåstempel. En af disse ”helte” var Søren Kam, som har skre-vet historien om ”Europas forrådte sønner,” – titlen på etaf hans utallige foredrag i efterkrigstidens Vesttyskland.Søren Kam døde i marts 2015. I september 2015 ud-

kom hans erindringer under titlen:”Et liv uden fædreland”,kommenteret af historikerne Mikkel Kirkebæk og John T.Lauridsen. Morderens erindringer måtte først udgives ef-ter hans dø. Så forlaget Lindhardt og Ringhof og de to hi-storikere, må siges at have haft travlt – meget travlt. Menhvorfor dette hastværk? Søren Kam deltog i kampene i Sovjetunionen, Polen

og Ungarn. Han deltog i de blodige massakre mod civilbe-folkningen i Ukraine og under tilbagetoget i Polen og Un-garn. På hjemmefronten var han chef for Schalburg-skolenog deltog i mordet på BT-redaktør Clemmensen. Efter mordet vendte Kam tilbage til østfronten, hvor

han sent i krigen modtog den tyske orden ”Jernkorset Rid-derkors.” Han blev personlig takket af Hitler for sin ind-sats. I 1956 blev han vesttysk statsborger, som så mangeandre nazister på den tid. Det blev siden brugt som argu-mentation for, at han ikke kunne udleveres til Danmarkfor at stå til ansvar for sine gerninger.Men hvad er de to historikeres ærinde i denne sam-

Uhyggelig udviklingKommentar til Mette Frederiksens forslag om at myndig-hederne skal kunne lukke hjemmesider, af Freja Wenden-borg (journalist): “I 2006 lukkede politiet Enhedslistens hjemmeside

ytringsfrihed.nu og dele af Dagbladet Arbejderens hjem-meside – begge dele uden dommerkendelse. Det var førstegang siden 2. verdenskrig, at dansk politi censurerede etdansk dagblad uden dommerkendelse. Anledningen? En protestskrivelse på de to sider som

opfordrede til at støtte befrielsesbevægelser i Palæstina ogColumbia for at udfordre terrorlovenes angreb på retten tilsolidaritetsarbejde med undertrykte folkeslag. Sagen fiksenere daværende statsminister Anders Fogh Rasmussentil at erklære, at terrorlovene står over ytringsfriheden.Det er en meget uhyggelig udvikling, når politiet kan

censurere ”radikale” hjemmesider uden dommerkendelse– og en praksis, som Mette Frederiksen altså nu vil havegjort til hverdag”.


menhæng? Det er naturligvis, at luge ud i Søren Kams historiske ”forglemmelser” kan man håbe. Men samtidigbidrager de også til formilde omstændighederne omkringen morder og nazismen – herregud det var jo kun de røde og nogle undermennesker han tog til våben imod –oven i købet med den danske regerings støtte. Det er be-drag mod de unge af i dag, det er et forsøg på historie -fordrejning.Men en ting til: Metoden med at supplere nazistis

skrifter, bruges nu tilsyneladende som argument for at udgive skrifter som Søren Kams, og det i en i en tid, hvornazismen igen vinder frem. Det er at kaste benzin på bålet.

Mein KampfDet samme kan siges om Hitlers ”Mein Kampf”- som nuefter at have været bandlyst i 50 år, igen kan udgives frit iTyskland og andre lande – med eller uden kommentarer. Hvad skal det gavne? Og hvem? Det gavner bestemt

ikke de sidste overlevende fra holocaust, det gavner ejheller de unge og deres forståelse af historien, som manpåstår. Til gengæld gavner tidens nynazister, som i øjeblikket

er travlt optaget af at brænde flygtningecentre ned. Detgavner terrorister af typen Anders Behring Brevik og an-dre, som kan få fornyet inspiration til deres ugerninger. Og det gælder nuværende danske regering, som med

alle midler og uden at blinke bryder de mest elementæremenneskerettigheder for at stoppe flygtningene efter

samme recept, som Det tredje Rige og den danske sam -arbejdsregering benyttede sig af.Og det letter vel også arbejdet med bogbrændingerne

på Københavns biblioteker, hvor alle ”gamle bøger” –475.000 i alt, deriblandt besættelsestids litteraturen – såder bliver mere plads på boghylderne til nyudgivelser somMein Kampf og Søren Kams ”Et liv uden fædreland.”I november 2015 besøgte Dario Fo København. I den

anledning udtalte han til Politiken:”Gid det forholdt sig sådan, at historiebøgerne faktisk

beskæftigede sig med virkeligheden! Det ville de studeren-de på universiteterne helt sikkert sætte pris på til en af-veksling.”

Antifascistisk Forum – generalforsamling 15. feb. 2016:

VALG AF BESTYRELSE OG REDAKTIONFormand: Anton NielsenKasserer: Bjarne Enoch Redaktion: Anton Nielsen: Ansvarshavende- og politisk

redaktørRedaktion: Flemming Hybert, Annette Mørk, Tonny

Warming, Lilli Rodeck og Egon Laugesen.

Bilagskontrollanter: Ole Astrup Nielsen, Egon Laugesen


Finansloven 2016Kapitalismens krise slog igennem i 2008 med bankpakker, der kostede de danske skatteydere 2,6 mia. kr. Efterhånden som krisen trak i langdrag, blev den brugt som argumentation for yderligerenedskæringer hos samfundets svageste. I dag er det flygtninge der får skylden for at vi igen skalholde for. Mantraet, ”Det skal kunne betale sig at arbejde” bliver sagt i hver anden sætning afregeringen og hylekoret af borgerlige økonomer. Erhvervslivet skovler penge ind. I 2014 væltede de22 største virksomheder i alt 70 mia. kroner til deres aktionærer. Det er godt 30 mia. kroner mere endi 2007. Skattely og skattesvindel dræber flere mennesker i verden end terror har gjort.

Af Tonny Warming

H Verden oplever en stadig større og større ulighed. Dendanske finanslov for 2016, – ligesom så mange andre – bi-drager til denne udvikling. Samlet set, så er der en netto-besparelse på godt 5 mia. kr. Det eneste positive der kansiges om finansloven er, at der afsættes 2,4 mia. kr. påsundhedsområdet. Resten er forringelser for de arbejdslø-se, kontanthjælpsmodtagere og flygtningene. Men der erselvfølgelig skattelettelser og forbedringer for de rige.Noget af det vi er blevet tudet ørerne fulde af, er at ”vi

skal hjælpe i nærområderne” når det gælder flygtninge.Men på ulandshjælpen skal der spares 2,3 mia. kr. Detsker samtidig med at vi gør alt hvad vi kan for at få men-

nesker til at flygte, ved at smide bomber i hovedet på dem.Når de så endelig kommer her til landet, bliver de behand-let værre end dyr. I stedet for kontanthjælp, kommer depå en såkaldt integrationsydelse, som svarer til ca. 5 –6000,00 kr. pr. mdr. Familierne kan ikke se hinanden førefter tre år. Samt en masse andre tiltag som besværliggørlivet for flygtninge og indvandrere. En anden ting som vilgøre livet surt for indvandrere og danskere er, at man skalhave haft bopæl her i landet i de sidste syv år, ud af de se-neste otte år. Har man ikke har haft det, ryger man – fra 1.juli 2016 – over på integrationsydelse, hvis de ikke har ar-bejde. Problemet er at det hovedsagelig rammer danskere,der har valgt at arbejde eller studere en periode i udlandet. Ud over det, så tages der penge fra den resterende

ulandsbistand til at dække udgifterne, for de flygtningeder er kommet her til landet. Det gælder f.eks. etableringog drift af asylcentre her i landet.

Hvem skal yderligere betale?Der laves et nyt kontanthjælpsloft, som vil komme i løbetaf 2016. F.eks. mister en enlig mor 2.300,00 kr. pr. Mdr. Imanglende boligsikring. Eller hvis en person ikke harmindst 225 timers arbejde om året, mister personen1000,00 kr. pr. mdr. Er et ægtepar hvor begge er på kon-tanthjælp, fratages den ene kontanthjælpen. Den reduktionder fremkommer vil gå til skattelettelser.Ungdommen går heller ikke ram forbi. Over en kam

skal der spares 1,2 mia. på uddannelse, og 1.4 mia. påforskning. Vi har lige hørt, at Københavns Universitet skalfyre 534 lærere og administrativt personale. Pengene skalgå til en styrkelse af politiet, samt efterretningstjenesterne. Ud over det, så skal alle der går på arbejde og som risi-

kerer at sætter deres liv og helbred straffes, ved at der skalfyres yderligere 125 personer ved arbejdstilsynet. IfølgeLO koster dårligt arbejdsmiljø årligt det danske samfund60 – 80 mia. kr. Her er socialdemokratiet med i den del afforliget. Er man så uheldig at være pensionist, så forringes bo-

ligydelsen. Som noget nyt, er der kommet et nyt begrebind:” En værdig ældrepleje”. Til det formål bevilliges der

Hører du nogen kalde(Carl Scharnberg 1930–1995)

Hører du nogen kaldePå store og stærke mænd,da er det tiden at samlealle de svage igen.

Den, der ikke tør vælgead hvilken vej, han vil gå,ender som sten i den trappede stærke vil træde på.

Den, der vælger at kæmpetrods vished om nederlag,ved, at andre vil følge,så svage bli'r stærke en dag.

Hører du nogen kaldepå store og stærke mænd,da er det tiden at samlede svages styrke igen.


1 mia. kr. til kommunerne. Det svarer nøjagtig til det be-løb regeringen fratog kommunerne sidste år. Dvs. nul kro-ner, via det såkaldte omprioriteringsbidrag.Samlet set, så skal der spares 5,2 mia. kr. på ulandsbi-

stand, forskning, uddannelse samt integrationsydelse ogkontanthjælp.

Hvem får noget ud af det?De rige får skattelettelser. Ejendomsskatterne fastfryses.Det gavner især dem der ejer store dyre grunde. Dette til-skud svarer til 600 mio. kr. Årligt. Arveafgiften ved gene-rationsskifte nedsættes med 200 mio. kr. årligt. Her udover er der erhvervsskattelettelser på 600 mio. kr. Årligt.Som regel er det også dem der har råd til at købe de dyrebiler. Derfor nedsættes registreringsafgiften på de dyrestebiler, fra 180% til 150%.Nedsættelsen af NOx afgiften, som er til gavn for bl.a.

landbruget vil med garanti øge forureningen. (NOx Nitro-genOxid, er forkortelse for kvælstofilter, som dannes i for-bindelse med forbrændingsprocesser. Den er helbredsska-delig, forsurer miljøet, og bidrager til overgødskning i føl-somme naturområder og vandmiljøet). Samlet set, så nedsættes skatterne med ca. 1,8 mia. kr. i

2016.

Kongehuset Danmarks største kontanthjælpsmodtager – et levn frafeudaltiden – kongehuset. De modtager samlet 106,5 mil-lioner. kr. i 2016 Dronningen vil modtage 79,5 millionerkr. i 2016. Den stakkels dame må dog aflevere 8 millionertil vinbonden, da hen nu er gået hen og blevet pensionist.Samt 1.2 millioner til prinsesse Benedikte. De resterendemillioner 27 i alt, drysses med rund hånd ud til prins Fre-

derik 19,6 millioner kr., prins Joakim 3,5 millioner, ogekskonen får 2,3 millioner, prins Ingolft må nøjes med 1,6millioner. Dronningen sagde i sin nytårstale at ”danskerne får

mere og mere fritid”. Det sker samtidig med at pensions-alderen hvert år sættes op. Hvor virkelighedsfjern har manlov til at være?Frederik og Mary har lige været i SaudiArabien, en diktaturstat som halshugger og fængsler sinemodstandere. Samt bruger udenlandsk arbejdskraft underslavelignende forhold. Dette gør man for ussel mammon,blot for at promovere dansk erhvervsliv. Hvor ussel kanman være?Vedtaget af: Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Allian-

ce, Det Konservative Folkeparti.

Sort finanslov Det er en meget sort finanslov, hvor de arbejdsløse, kon-tanthjælpsmodtagerene, flygtningene og de syge, kommertil at betale for skattelettelser til dem som har al rigeligt.Kapitalens diktatur trykker den danske lønmodtager mereog mere. Der er endnu ingen partier der vil afskaffe socialdumpning, som trykker lønnen eller fjerne de forringededagpengeregler, undtagen Enhedslisten. Man ser hellereend gerne at vi her i landet får arbejdende fattige, hvorman er tvunget til at have flere job. Det skal ikke undre,hvis de igangværende trepartsforhandlinger på en eller an-den måde ender med en form for indslusningsløn. Sådanjagter man dem, der virkelig skaffer samfundets værdier. Men man har råd til militært isenkram. For at øge

flygtningestrømmende vil man anskaffe 309 pansredemandskabsvogne for 4,5 mia. kr., samt ca. 30 mia. kr. tilnye kampfly.


Af Christian Juhl, Enhedslisten

H Det er et problem, når store selskaber, som drives aføkonomiske interesser, bliver mere magtfulde end voresdemokratisk valgte politikere. Det kan have store konse-kvenser for Danmark, når international lovgivning førstog fremmest tilgodeser de økonomiske interesser, som ek-sempelvis underminerer arbejdstagerrettigheder eller bety-der lavere miljøstandarder. Det seneste årti har vi set,hvordan en række handelsaftaler tilgodeser multinationaleselskabers interesser på bekostning af nærdemokratiet.Derfor håbede jeg på mere vilje og mod til at diskutere

løsninger på problemet, da jeg for noget tid siden havdeministeren i samråd ifm. vagthundsorganisationen Dan-watchs afsløring af danske pensionsselskabers indblan-ding i grov udnyttelse af småbønder i Indien.Det er ikke første gang, vi hører om multinationale sel-

skabers systematiske udplyndring af mennesker og miljørundt omkring i verden, og derfor appellerede jeg undersamrådet til ministeren om, at vi må begynde at skride indover for denne praksis.Til min store skuffelse valgte ministeren ikke at imø-

dekomme mine talrige forespørgsler. I stedet henviste han

til en række frivillige internationale retningslinjer for virk-somheder, Corporate Social Responsibility-politikker ogandre vage hensigtserklæringer, som multinationale sel-skaber kan gemme sig bag uden at kunne straffes juridisk,hvis de ikke følger retningslinjerne. Ifølge ministeren erder altså intet at stille op. De multinationale skal behand-les med fløjlshandsker, og vi må ikke på nogen som helstmåde skride ind over for dem i Danmark, i Indien ellernogen som helst andre steder af frygt for at trodse "job-skaberne" og miste deres eftertragtede investeringer.I stedet hører vi i en uendelighed, hvordan politikernes

fremmeste opgave er at sikre de "bedste rammevilkår" forudefrakommende investorer og for kapitalens og varernesfrie bevægelighed – uanset konsekvenserne.

TTIP: institutionalisering af de multinationales magtTakket være EU og USA er der de seneste 10-15 år blevetopbygget et stort puslespil af traktater og aftaler, der skridtfor skridt giver "bedre rammevilkår" – først og fremmestved at institutionalisere de multinationales magt over ud-viklingen i samfundet. Og denne udvikling ser kun ud tilat fortsætte, hvis vi ikke ændrer vores tankegang og poli-tik på området.Sidste år offentliggjorde den hollandske tænketank

Transnational Institute (TNI) deres årlige "State of Power"rapport, hvor det fremgår, at den helt afgørende brik i det-te store puslespil er den frihandels- og investeringsaftalemellem EU-USA (TTIP), der pt. er under forhandling.TTIP vil yderligere tippe vægtskålen til fordel for de mul-tinationales interesser på bekostning af mennesker og mil-jø. Dette sker primært gennem tre mekanismer:

Et kapløb mod bundenFor det første, presser de multinationale på for en vidtgå-ende "harmonisering", der vil føre til et kapløb mod bun-den, som vi har set i andre frihandelsaftaler. Virksomhe-derne presser på for en nedadgående harmonisering på al-le standarder og regler, der på den ene eller den anden må-de begrænser deres profitinteresser på det kommendetransatlantiske marked. Når eksempelvis kontrollen med den finansielle sektor

er strengere i USA end i EU, er det EU's regler, der skalvære udgangspunktet for harmoniseringen. Og når EU'sforbrugerstandarder er skrappere over for fødevareindu-strien end i USA, er det på tilsvarende vis USA's standar-der, der skal være udgangspunktet.

Straffrihed for multinationaleHvorfor kan Danmark ikke stille mere op over for multinationale selskaber? I hele verden har vi de senere år set en ærgerlig tendens til, at multinationale selskaber får større magt over lovgivningen globalt og lokalt.

Helle Nielsen: Spor i natten. Antifascistiske digte. Pris 75,- kr. Kan bestilles på telefon: 9824 8791


Udemokratisk reguleringssamarbejdeFor det andet, vil TTIP igangsætte et fremadrettet "regule-ringssamarbejde", der vil give erhvervslivets interesseor-ganisationer en (selv for EU) uhørt mulighed for at påvir-ke lovgivning. Som en videreudvikling af reguleringssam-arbejdet i frihandelsaftalen mellem EU og Canada(CETA)vil man oprette et fælles reguleringsorgan, der skal bringetopembedsmænd fra EU og USA sammen for at agere fil-ter imod enhver form for lov eller regel, som kan hæmmeden frie strøm af varer og kapital over Atlanten. Organetvil operere uafhængigt af medlemslandene som en overna-tional lovgivende magt, og skal være hævet over for en-hver form for demokratisk kontrol – med god mulighedfor, at de multinationale selskabers lobbyister kan hviskeorgans-medlemmerne råd i ørerne.

Globale økonomiske interesser trumfer national lovgivningSidst, men ikke mindst, ser det ud til, at TTIP vil inklude-re et element, der helt eksplicit handler om at styrke demultinationales muligheder for at antaste demokratiskebeslutninger. Gennem den dybt kontroversielle ISDS-me-kanisme skal multinationale selskaber ganske enkelt kun-ne sagsøge stater for at indføre love eller regler, som de erutilfredse med. Det har i andre aftaler haft grelle konse-kvenser. Eksempelvis har det svenske energiselskab Vat-tenfall lagt sag an mod den tyske regering, grundet beslut-ningen om at udfase atomkraft. Og det franske selskab

Veolia har på tilsvarende vis sagsøgt Ægypten for landetsbeslutning om at hæve mindstelønnen.Gennem TTIP ser vi altså meget håndfaste bindende

mekanismer, der "beskytter" kapitalinteresser ved aktivt atindskrænke demokratiets råderum. Alle former for love ogregler, der ville være til fordel for mennesker og miljø,men falder for anklagen om at være en "handelsbarriere"vil stå for skud. Og TTIP er, som nævnt, blot den senesteaftale under opsejling i et globalt netværk af aftaler ogtraktater, der alle handler om at skævvride magtforholdetmellem demokrati og globale økonomiske interesser.

På det forkerte holdPå den baggrund er det endnu mere frustrerende, at mini-steren på samrådet gang på gang benævnte, at der intet varat gøre over for de multinationales plyndren. For kan detvirkeligt være rigtigt, at vi pinedød skal behandle de mul-tinationale med fløjlshandsker, alt imens deres ret til atplyndre os og miljøet aktivt styrkes gennem aftaler somTTIP?Det er det naturligvis ikke. Heldigvis møder TTIP, den

afgørende brik i elitens puslespil, massiv og stigendemodstand.Herudover skete der et regulært politiske gennembrud i

sommer i regi af FN's menneskerettighedsråd. I september2013 fremsatte Ecuador et forslag om, at der skulle opret-tes en mellemstatslig arbejdsgruppe for at udarbejde entraktat med bindende forpligtelser til multinationales over-holdelse af menneskerettigheder. Efter en lang og sejkamp, hvor særligt EU og USA modsatte sig forslaget,blev det stemt igennem i juni 2014 primært drevet af lan-de i det Globale Syd. Dette skete til trods for EU-delega-tionens trusler om, at de multinationale ville "straffe" net-op landene i det Globale Syd ved at afholde sig fra at in-vestere i regionen.Som TNI's rapport påpeger, er de vestlige regeringer –

desværre – ofte på det forkerte hold i valget mellem at for-svare de multinationales ret til at plyndre og forsvare ofre-ne for menneskerettighedsovergreb. Og det bekræftedehandels- og udviklingsministeren desværre under voresnylige samråd.

Stærkere fagforeningerMen som slagsmålet i FN viser, behøves det ikke at væresådan.Vi kan godt stille de multinationale til ansvar. Vi kan

godt beslutte, at menneskerettigheder (i bred forstand)skal gå forud for de multinationales snævre profithensyn –det kræver ganske enkelt bare de politiske visioner ogmod.En god start vil være at afvise TTIP og styrke fagfor-

eningernes internationale solidaritetsarbejde.

Tale af Annette Mørk – Københavns rådhusplads d. 13. februar 2016

H Det trak overskrifter i hele verden, da ISIS brændte etmenneske af – spærret inde i et bur – uden mulighed for atundslippe sin grusomme død. Det blev kaldt middelalder-ligt, sygt og en krigsforbrydelse. Men når regimet Tyrkietmed diktatoren præsident Ergodan i spidsen brænder 32kurdere ihjel – indespærret i en kælder – er tavshedenskræmmende.Hvor er fordømmelsen fra EU, FN, Obama og de dan-

ske politikere? Hvorfor reagerer de som kan gøre en for-skel som de tre aber, der ikke vil se høre, eller tale? I Dan-mark har Nikolaj Willumsen, Christian Juhl og Søren Søn-dergaard forgæves forsøgt at gøre regimet Tyrkiets masak-re på kurderne til et politisk brændpunkt, som alle de fol-kevalgte må tage stilling til.

Tavshed! Bifalder de folkevalgte afbrænding af mennesker i “ferie-paradiset Tyrkiet”, overtrædelser af samtlige menneskeret-tigheder og mord på civile? Bifalder EU drab på kurdiskebørn eller at en mor må opbevare sit dræbte barn i en fry-ser fordi der er udgangsforbud? Hensynet til en beskidt aftale mellem EU og regimet

Tyrkiet, om at regimet Tyrkiet skal holde de traumatisere-de, nødlidende krigsflygtninge væk fra Europa og en pung– til regimet – med 22,5 miliarder kroner har højeste prio-ritet. Samt selvfølgelig handelsaftaler, NATO-samarbejdetog olien i det borgerkrigsramte Syrien. Profit og beskidte politiske spil før mennesker. Natten til mandag d. 8. feb. mistede 150 civile livet i

byen Cizre. Myrdet på brutal vis af det tyrkiske militær oghvoraf 32 endte deres liv som levende fakler. De blevmyrdet, fordi de troede på demokrati og fordi de trodsedediktatoren Ergodan og hans “Retfærdighed og udviklings-parti” – AKP. Ved valget d. 7. juni fik det pro-kurdiske parti HPD

13% af stemmerne i Tyrkiet, hvilket betød at diktatorenErgodan mistede sit absolutte flertal. Fredsforhandlinger-ne med den fængslede Abdulla Öcelan – kurdernes Man-dela – blev afbrudt og statsterroren mod kurderne blev enrealitet, samtidig med at der blev udskrevet nyvalg til 1.nov. 2015. I månederne op til nyvalget d. 1. nov. blev kur-derne myrdet, forfulgt, fængslet og truet. Det pro-kurdiskeparti s kontorer blev afbrændt eller ødelagt, med det tyrki-

ske politi som tilskuere. Partiet brochurer blev forbudt vedlov og sikkerhedsstyrker hentede familiemedlemmer til deopstillede kandidater og myrdede dem på brutal vis. Alli-gevel lykkedes det HPD at komme i det tyrkiske parla-ment igen, dog kun med 10% af stemmerne, men en kæm-pesejr, set i lyset af den statsterror som skulle skræmmekurderne fra at stemme på partiet. – Og en kæmpesejr, nårman tænker på at f.eks. de danske valgobservatører efter-følgende berettede at de ikke kunne få adgang til valglo-kalerne. I fem kurdiske byer trodsede de regimets trusler. De

fem byer ligner nu Gaza i sommeren 2014. De fem byerlever nu med udgangsforbud, lukning af elektricitet ogvand de fleste af døgnets timer, syge og sårede kan ikkeblive behandlet på hospitaler, nødhjælpen når ikke fremog tilfældige mord på kurderne er dagligdag. Næsten 1,5 millioner mennesker lever under disse for-

hold og 200.000. er fordrevne fra mortergranater. Human Rights Watch og Amnesty International kalder

på handling. 600 civile er likvideret. Henrettet – heraf ca.50 børn.

Tavshed er svaret! Kurderne vil fred. Kurderne vil demokrati og kurderne vilhave at diktatoren Ergodan genoptager fredsforhandlingermed fængslede kurdiske leder Abdullah Öcelan, men i re-gimet Tyrkiet brænder de mennesker af som tror på demo-kratiet. Vi har alle et ansvar – politikerne og det enkelte men-

neske – til at støtte op om kurderne og deres kamp for fri-hed og demokrati. Regimet Tyrkiet ligger i vores baghaveog diktatoren Ergodan og hans slæng er ukrudt. Lad ossammen fjerne ukrudtet i baghaven. Bijí Kurdistan. Bijí Öcelan.


Tavshed!Demonstration arrangeret af Feykurd – sammenslutningen af kurdiske foreninger


Chilenere! Jeg har rejst gennem jeres land3750 kilometerFra Ildlandettil Atacamas ørkenFra det vilde havtil Andesbjergenes høje tinderJeg har drømt om historieni Chiloe's spraglede trækirkerJeg har besøgt Mapuche-indianerneog lyttet til gamle mændsfortælling om LautaroOm 500 års kamp mod spanierneIngen nåede syd for Bio-Bio flodenJeg har besøgt minerneved ConseptionSet fattige drenge risikere deres livi farlige minerfor at finde den smule kulder kunne sikre dagens eneste måltidJeg har lyttet til landarbejdereni den stærke solpå vingårdens marker syd for Santiagomed udsigt til vulkanenHans fagforening overlevede diktatu-reti skjulmed kongres på katolikkernes klostreJeg har stukket næventil havnearbejdernes formandi Valparaisoog drømt store drømmeved den store digters hus i Isla NegraJeg har mærket det tørre støvfra salpeterminerne i Iquiqueog mødt fagforeningerneder startede oprøretfor 100 år sidenJeg har vandret på Alamedaenog råbtsammen med tusinderVandkanonerne kunne ikke stoppe vo-re råbHvor er de forsvundne ?Overalt lød et navnigen og igen:Salvador AllendeManden, der insisterede på

en fredelig vej til socialismenSalvador AllendeI 40 år satte du spori Chile3 år fik du til din store drømSociale programmerNationaliseringerRetfærdighedDu blev folkets præsidentDu blev symbolpå den folkelige kampi LatinamerikaDu gjorde Chiletil mere end et landmere end et folkChile blev et politisk begrebOveralt lød råbene:Solidaritet med ChileSom ungbar jeg stolt mit badgemed Chiles stjerneog følte broderskab når vi sammenråbteEl pueblo unido jamas sera vencidoog spiste empanadas til de politiske fe-stivalerDin drøm fik lov at leveindtil mineejerne, vognmændene ogCIA slog tilIndtil generalerne villigt lod sig brugeDemokratiet og din socialistiske drømvar for farlig for demTusinder mistede livetTusinder forsvandtTusinder måtte flygte17 års mørkesænkede sigover ChileSalvador AllendeDu levede ikke forgævesDu vidste hele vejenat kampen for demokratikunne koste livetAlligevel stod du fastDu var forvisset omat de frø som var såeti tusinders bevidsthedaldrig ville kunne forhindres i

at spireaf selv den mest brutale diktatorDu stolede på arbejderneDu vidste at din indsatsvar at skrive historiens første siderat dit folk og Amerika måtte skrive re-stenLeve ChileLeve FolketLeve arbejderne... blev dine sidste ordfør du døde11 september 1973Andreskriver nubegejstretmed dig, Pablo Neruda og Victor Jara–og med de kæmpende chilenere i dereshjerterpå historienDe har 1000 drømme om fremtideni Venezuela, Brasilien og Perui Cuba, Nicaragua og ArgentinaOveralt i dit Amerikaskriver de videre på historienOveralt tror de på din socialistiskedrømog viserat en bedre verden er muligOg de synger stadigAdelante Companeros... overalt med Allende i Chile

Overalt med Allende i Chile Af Christian Juhl, Enhedslisten


”Militarismen er den skidneste og løgnagtigste sag her ilandet – dersom vi ikke knuser den, knuser den os.” (Viggo Hørup)“Krigen er politikkens fortsættelse med andre midler” (Carl von Clausewitz – tysk militærteoretiker)

Af Anton Nielsen

H ”Teknisk set er vi ikke i krig” meddelte daværendestatsminister Helle Thorning Schmidt folketinget og be-folkningen den 2. oktober 2014. Nogen havde måske lidt svært ved at forstå det, for

samme dag lettede seks F16 fly – lastet med bomber – fraSkrydstrup Flyvestation med kurs mod Irak. “Nej, de skulle ikke i krig” pointerede regeringen. De

var deltagere i en ”væbnet konflikt. Det har en mere posi-tiv klang end ”krig”, selv om konsekvenserne på landjor-den er de samme.” (Pol. 3. okt. 2014)Ovenstående er et eksempel på den manipulation, vi

igennem mere end 25 år er blevet udsat for. ”Ordet ”krig” er igennem de senere år blevet brugt

langt mindre end fortjent, i forhold til hvad der rent fak-tisk er foregået”. (Ole Wæver) Det er blevet afløst af ord med en mere positiv klang,

som ”operation”, ”mission”, ”væbnet konflikt”, ”interven-tion”, ”krigslignende tilstande”, ”opmærksomheds ska-bende situation”, ”undtagelsestilstand” eller ”en tilstand afinternational krise af længere varighed.” Så man erklæreraltså ikke længere krig, for det kan virke skræmmende oglyder i øvrigt ikke pænt. Nej, nu sendes soldater ud for atredde, frelse eller hjælpe en civilbefolkning, for at sikremenneskerettighederne og demokratiet. Løgn og latin!NATO’s ”Frelser Armé” slår mennesker ihjel.Den rigtige Frelsens Hær er ikke bevæbnet med andet

end Biblen – hvilket kan være galt nok for de, som skallægge øre til. Men alligevel – der er fanden til forskel.

Den aktivistiske udenrigspolitikDen aktivistiske udenrigspolitik har ændret Danmark i ensådan grad, at vort land er mellem de mest agressive Na-to-lande. Danmark er blevet krigernation. Helt i tidligestatsminister, Anders Fogh Rasmussens ånd. Han – somefter en lokumsaftale med Tyrkiet – blev NATOs general-sekretær. Det er han heldigvis ikke længere, men flertalleti folketinget fortsætter, uanfægtet hans militaristiske kon-frontationspolitik og på trods af, at man efter års krigeburde vide bedre.

Det er også på den baggrund man skal se den nuværen-de regerings lukning af af Irak/Afghanistan kommissio-nen. Sandheden skrinlægges. Det mindste pip fra ”overthere”, og man er klar til afgang. Nye krige forberedes ognye krige venter. Vi skal selvfølgelig være med – helstsom de første. Først af alt skal man stå sig godt med USA.Det gælder også når Washington og NATO kræver flerepenge til militæret. Til forskel for alt andet, er der altidpenge til nyt militært isenkram. Det er ikke et spørgsmålom vi har råd, men en pligt over for vores store allierede.Derfor er vi nu i den situation, at militære indkøb i milli-ardklassen står lige for døren. Da statskassen – efter rege-ringens og dens støttepartiers, inklusive Socialdemokrati-et udsagn – er tom – er der kun et sted, man kan hentepengene og det er hos de danske skatteydere og gennemyderligere sociale nedskæringer. Og det vil man gøre og“man” er forlængst i gang.

Nye tanks, krigsskibe og krigsflyNATO kræver efter sit sidste møde, at medlemslandeneøger militærudgifterne til mindst 2% af BNP. For Dan-marks vedkommende vil det betyde noget nær en fordob-ling af de årlige udgifter til militæret – fra ca 22 milliarderkroner til godt 40 milliarder kroner årligt. Militæret skal efter NATO’s – og de danske politikeres –

mening strømlines, så de til enhver tid er klar til at gå i krig– undskyld ”væbnet konflikt – hvor end på kloden det måttevære. Derfor skal der købes ind, så vi altid er fit for fight.

KampvogneVore gamle kampvogne og tanks er sandet til i Afghani-stan og Irak, så de ikke længere kan køre, siges det. Dekan kun skyde. Kort og godt: De er ikke mobile. Derforvil man nu købe nye selvkørende kanoner for mindst enhalv milliard kroner. Forsvarets oprindelige tal. Det skullesom sædvanlig vise sig, at blive langt dyrere. De nye kampvogne skal have en rækkevidde på mindst

40 kilometer, så man kan slå fjenden ihjel på behageliglang afstand. Vi bryder os jo traditionelt ikke om, at se re-sultaterne af vore egne handlinger. Vi er et kulturfolk ogbryder os ikke om at se blod. Hvor i verden de nye krigs-våben skal sættes ind, og hvem det skal gå ud over næstegang, vides endnu ikke.Ved redaktionens slutning kom det frem, at regeringen

endelig har besluttet sig: Der bliver indkøbt 309 stk. aftypen ”Piranha 5” fra det schweiziske firma Mowag . Pris:4 milliarder 500 millioner kroner.

Danmark er ikke i krig – hvad er vi så?


Krigsskibe til NordpolenMed de tre nye fregatter ”Niels Juul”, ”Iver Huitfeld” og”Peter Willemoes”, ”råder Danmark nu over de største ogmest frygtindgydende krigsskibe i søværnets over 500-årigehistorie.” (Pol. Jacob Svendsen, Helmand.) Og de er nu sejl-klare – sådan da. Foreløbig pris i 2012 kroner: 5,2 milliarder. Men det slutter ikke her. Fregatterne blev oprindelig

bygget til indsats i arktisk. Men skibene er efter sagkund-skabens udsagn ikke bygget til at sejle i isfyldt farvand.Men det kan der selvfølgelig laves om på, hvis forholdeneændre sig, og pengene kan findes. “Og det kan de,” sagde Venstres forsvars-ordfører,

Troels Lund Poulsen, under den socialdemokratisk/radika-le regering, da man drøftede en opgradering af skibene, såde kan indgå i USA’s missilforsvar. Prisen – og her taler vi ikke om den politiske pris eller

de livsfarlige konsekvenser af en yderligere militariseringaf arktis – men om prisen i kr. og øre, som er 420 millio-ner kroner pr. skib – eller i alt yderligere 1.260.000,- kr. tilde oprindelige 5.2 milliarder. Eller i alt foreløbig: Seksmilliarder 460 millioner kr.Og det er ikke engang det værste. Under dække af at

ville forsvare/holde sammen Rigsfællesskabet, er Grøn-lands hjemmestyre sat uden for enhver indflydelse på sinegen fremtid. Den gamle kolonimagt er indtrådt i sin gam-le rolle som formynder. Venstre-regeringen såkaldte ”udenrigspolitiske gran-

sker” Peter Taksøe-Jensen siger 25. januar til Politiken:”Grønland og Arktis er langt vigtigere for Danmark, endde fleste forestiller sig.” Andre mener, at ”Danmarks rollebliver at udarbejder en”arktisk strategi”, som kan bliveskrevet ind i EU's fremtidige udenrigspolitiske strategi. Ettilbud EU – ifølge Politiken – har takket ja til. (”Pol.23.01.16) Skære man igennem al tågesnakken, så bliver der kun

de reelle hensigter tilbage. Nemlig, at kampen om Arktis

efter den globale opvarmning har fået indlandsisen og ik-ke mindst gletsjerne til at smelte hurtigere, end man havdeforestillet sig og farvandene dermed er blevet langt meresejlbare end tidligere – er Grønland og Arktis blevet øko-nomisk interessant for de store olieselskaber og de militæ-re strateger. Det er en kamp om magten – den militære ikke mindst

– men også over resurserne. I den kamp forsøger det lilleDanmark, med sin tidligere koloni Grønland som afsæt, atsikre sig en del af kagen samtidig med, at man lader sigbruge i det storpolitiske spil, som USA's lille skødehund.

Krigsfly = bombeflyVidste du, – kære læser – at der er et ”kampfly-kontor?Jeg vidste det ikke, før Dagbladet Arbejderen oplyste migom det. Hvad man foretager sig på det kontor, er fortsat enhemmelighed. Og jeg kan forstå, at det ser forsvarsmini-steriet helst, at det fortsat bliver ved med at være. Det erutrolig frækhed mod befolkningen.Sagen om de nye kampfly har stået på i årevis. Hvilket

fly skal man vælge? Hvor effektiv en dræbermaskine erder behov for? Og hvad skal det koste? Og med gamleHørup: Hvad skal det gavne? Eller måske rettere: Hvemskal det skade?Prisen for det amerikanske F35 er blevet anslået til

godt 30 milliarder kr. Men det er for længst klart, at derikke rækker. Prisen er nu oppe på 100 milliarder kr. Hverflyvetime koster 218.750 kroner.Som mange andre har slået fast, er F35 ikke blot et

kampfly, det er et bombefly, som har de kvaliteter, somdette lille krigeriske land efterspørger. Det er en effektivudryddelses-maskine – og meget efterspurgt i NATO.

Hvem det skal gavne? Det skal gavne denne verdensundertrykkere. Hvem skal skade? Det er som nævnt etkombineret kamp – og bombefly og som sådan vil det blivebrugt!


Den Internationale brigade –80 år i 2016Af Ole Gleerup – K.P.

H Borgerkrigen i Spanien, hvor demokratierne i Europaåbnede vejen for Francos sejr, Østrigs indlemmelse i “Tu-sindårsriget” og Checkoslovakiets undergang – mens mansvigtede Folkeforbundet – udgjorde tilsammen forspillettil krigens sejr i Euopa.Forudsætningerne for dette forspil tog allerede sin be-

gyndelse i 1929 med krisen, som fik alt til at ramle. Med 7mill. arbejdsløse i Tyskland, 5 millioner i England, 18 mill.i USA, samt Danmark hvor næsten hver anden var arbejds-løs. “De store magter” måtte finde en løsning på deres af-sætningsproblemer, hvilket skete gennem en militariseringaf økonomien. Samtidig stræbte de efter en ny opdeling afverden – et andet status qvo – end den der var blevet skabtved freden i 1918-19. Japan var tidligt slået ind på milita-rismens vej, Italien fulgte efter og i 1933 kom Tysklandmed, ved Hitlers magtovertagelse. Han blev udnævnt tilkansler af rigspræsidenten Poul Von Hindenburg, med stor-industriens og de østpreussiske junkers velsignelse.Der blev gjort modstand mod denne udvikling. I Euro-

pa – og også her i Danmark – var der store antikrigs -demonstrationer: “Arbejde og brød, ikke kanoner! Mod racisme, fascisme og nationalisme! Slogans som desværre også er aktuelle i 2016.I Østrig gik man til militær modstand mod den kleri -

kale fascisme – Dolfusregeringen – men blev slået ned afStahemfolkene, et østrisk frikorps. I Frankrig forenede arbejdernes faglige og politiske organisationer sig og slogkupforsøget i Paris ned, ledet af politipræfekt Chiappe.

Den første Folkefrontsregering – under Leon Blum – blevdannet. Militarisme og fascisme kunne standses og ned-kæmpes, hvis man stod sammen om at bevare de mest basale rettigheder, samt retten til arbejde og brød.

H I Spanien var starten af 30’erne turbulente og der varmange opstande og konfrontationer mellem den fascisti-ske højrefløj og arbejdernes venstrefløj, Monakiet havdeabdiceret i 1931. Udviklingen gik i retning af en stærkerepolarisering og mere militant retorik. SocialistpartietPSOE ( Partido socialista obrera de Espana) erklærede enrevolution via en generalstrejke den 5. okt. 1934, men re-geringen erklærede denne ulovlig og indførte undtagelses-tilstand. Primo de Rivera (stifter af de fascistiske partiFanlangistpartiet) samlede alle højrekræfter og fik medhjælp fra b.la. Fremmedlegionen slået opstanden ned. Efter sammenstød flere steder, blev oprøret slået ned efterto uger, men også efter brug af militære styrker, herunderbombefly. En af de centrale i bekæmpelsen af oprøret vargeneral Francisco Franco. Oprøret kostede omkring 1.000menneskeliv og førte til store materielle ødelæggelser. Tusindvis mistede arbejdet efter at have deltaget, og til-svarende mange blev arresterede. .Længst holdt asturiskeminearbejde ud. Opstanden viste hvor svagt, demokratietstod i Spanien og førte til regeringskrise og en reorganise-ring, blandt andet blev general Franco udnævnt til lederfor generalstaben.Resultatet af nederlaget for arbejderne, endte op i en

samling af alle kræfter, der var imod militærjuntaen. Sam-lingen var valgforbundet Folkefronten. Denne samlingførte til, at juntaen led valgnederlag d. 16. feb. 1936 ogder blev dannet en Folkefrontsregering, bestående af pro-gressive borgerlige, socialister, kommunister og anakister.Landarbejderne og bønderne ventede ikke på “deres” nyeregering skulle handle. De inddrog de store jordejeresejendomme, mens en anden form for udvikling fandt stedi byerne, hvor der blev oprettet fabriksråd, 40 timers ar-bejdsuge, betalt ferie, oprettelse af skoler, samt et forbed-ret sundhedsvbæsen. Folkefrontens tiltag fik også en storbetydning i Frankrig, hvor man med store strejker en 40timers arbejdsuge, overenskomst med arbejdsgiverne ognationalisering af våbenindustrien. Udviklingen styrkedeogså den engelske arbejderbevægelse og fik sat nye kræf-ter igang mod oprustning, krig og fascisme.Fascismens fremtrængen, som gennem nogle år havde

formet sig som et ubrudt sejrstogt, virkede knugende ogdeprimerende på selv de mest progressive kræfter, I arbej-derenhederne og Folkefronterne var der håb for fremtidenog Folkefronternes regeringsovertagelse i Frankrig og Spa-nien,viste nye og lovende perspektiver. Denne udviklingkom de ledende kræfter i Europa på tværs – især i England

AKTIVE ANTIFASCISTER FIR-DK 2016Federation Internationale des Resistantes

Organisationen FIR i Danmark, som bestod af forskellige organisationer, der havde sin oprindelse i gamle modstands-folk, gamle koncentrationslejrfanger, og andre organisatio-ner, der kæmpede for frihed og antifascisme, blev nedlagtden 6. januar 2016.

I stedet er der oprettet en ny organisation med en brederekreds af antifascister, antiracister og krigsmodstandere.

Organisationen havde stiftende generalforsamling den 23.januar 2016.

Vi ønsker stadig at have tilknytning til den internationale organisation FIR.


og Frankrig – hvor monopolerne sagde: “Hellere Hitlerend Folkefronten”. Mussolini havde okkuperet Ethiopienog betragtede Middelhavet som et iltaliensk hav, ligesomhans forbillede Cæsar – “Mare Nostrum”. For Tyskland var de rige malmejere i Nordspanien, som

kviksølvminerne i Sydspanien og kontrollen over indsej-lingen til Middelhavet af stor betydning i forhold til styrke-forholdet til England. 17. juli 1936 startede general Francoet oprør i Spansk Marroko og bredte sig hurtigt med støttefra konservative kræfter som falangisterne. Fronterne lagdesig således at regeringen havde kontrol over Baskerlandetog den østlige halvdel, heriblandt de politisk vigtige byerMadrid, Valencia, Bilbao og Barcelona mens Franco sad påden vestlige halvdel.For alle disse parter kom opstanden d.19. juli 1936 belejligt. Den var sandsynligvis blevet plan-lagt allerede i april 1936, hvor Sanjurcho (en spansk fascistgeneral, der stod bag et kup i starten af 30.erne, som mis-lykkedes) spanske finansfolk, samt prominente repræsen-tanter fra Italien befandt sig i Berlin. Opstanden fik fuldstøtte, fra både tysk og italiensk side.

H Ved udbruddet af den spanske borgerkrig stod det klartfor Europas statsmænd, at denne krig var en snebold, derkunne rulle og i sidste ende trække en hel krigslavine. Den Spanske borgerkrig var en realitet. 300.000 italienske og 70.000 tyske soldater deltog i

Spanien, for at sikre – den senere leder – general Francosejren. Uden denne støtte havde fascisterne ikke haft enchance. Dertil kom at krigen var blevet internationaliseret

gennem folkeforbundet. Trods det vat Spanien var medlemaf samme, dannede man en ikke-interventionspagt, derudelukkede Spanien fra at købe de nødvendige forsyningerfor at kunne forsvare sig. USA’s præsident Roosevelt lodvedtage en lov, der forbød salg af våben til republikken,men ikke til Portugal eller Italien. Nordahl Grieg har kom-menteret ikke-interventionspagten på denne måde:“Da Ethiopien blev angrebet, gjorde Folkeforbundet et

slags forsøg på at ramme angribenren med sanktioner. Detblev udført halvhjertet og førte ikke til noget. Da Spanienslovlige regering, nogen tid efter blev angrebet af fascister-ne, greb Folkeforbundet – klog af skade – til en ny frem-gangsmåde: De anvendte sanktioner mod den angrebne.Det er det faktiske indhold af ikke-interventionspolitik-ken. Det er det mest forfærdende, tåbelige og kyniske for-søg – som verden har set – på at gøre ende på en krig”.

H Spanien holdt ud i tre år. Der blev foretaget indsamlin-ger i alle lande. Den internationale brigade blev dannet ogkom til at bestå af mellem 37.000–40.000 personer, menovermagten var for stor. I 1938 anerkendte England Fran-co og hurtigt fulgte andre efter. Sovjetunionen udnyttede alle muligheder for at få op-

rettet en kollektiv sikkerhedsordning, for at imødegå denkrigsfare, der udgik fra de fascistiske kræfter i Europa ogsom ikke blev mindre ved replublikken Spaniens neder-lag. Også i mange borgerlige kredse var der modstandmod krigeb, men magthaverne havde andre planer. SelvEngland og Frankrig så kriigen som “en mulighed”. Dehavde bare ikke regnet med at det også ville vende sigmod dem. Som efterkrigstiden – i enkeltheder – har vist,forhandlede de vestlige regeringer med Hitler, med detformål at få styret hans aggressionslyst mod det socialisti-ske Sovjet. Som et led i det kyniske spil, mødtes de europæiske re-

geringschefter i München i 1938. Chamberlain (England),Dadadier (Frankrig), Hitler (Tyskland), Mossolini (Italien)for at underskrive overenskomsten om sønderlemmingenaf Checkoslovakiet. Med ikke-interventionspagten ogMünchenforliget blev leddet lukket op for ulvene, som nukunne tage for sig af retterne. Hitlers øverste militære le-der – generalmarskal Keitel – sagde efter krigen, da hanblev stillet for Krigsforbryderdomstolen: “Tysklands mili-tære forberedelser i Münchenperioden var på et sådan sta-die, at hvis England, Frankrig og Sovjetunionen havdeforenet sig, i stedet for at Münchenforliget var blevet slut-tet, ville det have været ganske umuligt for Hitler at be-gynde krigen”.

Menneskeheden kom til at betale en høj pris for dennekrig. Også i dag er der kredse, der forestiller sig krigensom en mulighed.


Anisette (Savage Rose) prismodtager af Fredsprisen 2014,giver stafetten videre til VERON v. Anders Koustrup Kærgaard

H Kære alle Kunstnere for fred. Jeg sender jer hermed mine varmeste hilsener.På denne dag, hvor vi befinder os i en formørket og

forpint verden, hvor hadet råder,på denne dag skal vi lade den smukke fredsfugl finde

sit hjem, i hænderne på et menneske, der uselvisk har vi-deregivet ønsket og håbet om at medmenneskelighed ogærlighed er vejen til fred.Et menneske der har viljen til at afdække den farlige

og forbryderiske løgn, der har spundet os inde i en døds-drom, hvor koruptionens udspekulerede gribbe styrer ver-dens folk .

Jeg fyldes af inspirerende mod , når mine brødre og meds-østre lader deres hjerter lyse og deres stemmer flyver overgrænser - for en verden i kærlighed og fred - for en verdenaf levende liv.

Matin Luther King har sagt det ganske enkelt:“Mørke kan aldrig fordrives med mørke,kun lyset kan gøre detteHad kan aldrig fordrives med had,kun kærligheden kan gøre dette.”

Meget er sagt, gjort og skrevet i vores menneskehistorieog endnu føder vi vores børn i kærlighed til livet.Vi er en del af dette store fællesskab, som ingen og alle

ejer.At påtvinge hinanden en fordrejet og manipuleret fore-

stilling, om at nogen har mere betydning og ret til livet, erroden til krig.

Den dag hvor mennesker lærer betydningen af dereshandlinger, og vi opdager, vi skal vælge mellem: At elske eller hade, mellem kærlighed eller ondskab,mellem liv eller død.Den dag er her - lige nu.

Tak fordi I er her, Tak til Anders Koustrup Kærgaard .

(Prisoverrækkelsen blev afholdt på Krudttønden Østerbrod. 29. nov. 2015)

Kunstnere for fred – Fredsprisen 2015

Motivation for prisenKunstnere for fred v/ Pernille GrummeMotivation til at give whisleblowerforeningen VERON v/Anders Koustrup Kærgaard Fredsprisen

H Hjerteligt velkommen denne eftermiddag, hvor vi skalhøre musik og have kunstauktion og ikke mindst overræk-ke vores fredspris. Det er tredje gang vi uddeler prisen.Den er jo ikke så stor - som hr. Nobels - til gengæld er denikke tjent på dynamit, og vi kunne heller ikke drømme omat give vores til en Henry Kissinger. Første år gik vorespris til den standhaftige fredsvagt, Bo Richardt og sidsteår gik den til Annisette Koppel.Selve prisen består af to dele, nemlig en fredsdue og en

konvolut med 2000 kr. Vi har i år valgt at give vores pristil wistleblowerforeningen VERON og derfor bede AndersKoustrup Kærgaard om at komme herop.Det var meningen at Annisette skulle give fredsduen

videre, men hun er på turne men har sendt en hilsen. Kære Anders. Selvom det er meget banalt sagt, så er

det ikke des mindre sandt, at det er mig en virkelig storglæde – på vegne af Kunstnere for Fred - at kunne over-række dig – på vegne af VERON - vores fredspris i dag. IJeres forening vil I forsøge at sikre whistleblowernes ret-tigheder. I vil prøve at beskytte de mennesker, der vover atstå frem og sige sandheden, f.eks. for at forhindre skadepå miljøet, for at forhindre overgreb og tortur eller for atforhindre krig.Whistleblowerne fløjter, når der er fare på færde. Så

dem skal man passe godt på, ligesom man skulle passe påden lille kanariefugl i kulminen, der advarede om gasud-slip, så minearbejderne kunne komme ud, inden mineneksploderede og alle bliver dræbt.Demokrati betyder som bekendt folkestyre, og hvis no-

gen føler sig undertrykte eller misbrugte, eller er vidne tilnoget ulovligt, kan man gå til sin overordnede, eller til sinminister. Minister betyder som bekendt tjener, men hvisministeren ikke vil betjene én, så kan man gå til pressen til medierne. De udgør som bekendt den fjerde statsmagt,


de er demokratiets vagthunde, og de skal afsløre magtmis-bruget eller ulovlighederne. Hvor lyder det dog godt ogbetryggende. Som hos Folk og Røvere i Kardemomme by.Og gid det var så vel. Men det er det bare ikke! For den egentlige magt ejer medierne. De ejer dette

storslåede propagandaapparat og bestemmer hvad, derskal gentages igen og igen og hvad, der er tabu. Så det eros – whistleblowere og kunstnerne - der må advare ommagthavernes øregasudslip, så demokratiet ikke brasersammen om ørerne på os. Men vi udgør selvfølgelig en fa-re for dem, når vi afslører deres løgne. Og de kan slet ikkeli' at man gør dem selv til grin. Så ytringsfriheden gælderkun, når man vil håne, spotte og latterliggøre dem, vi skallære at hade. Ingen egentlig og åben kritisk debat blivertilladt. Men gerne hadefuld propaganda eller behageligunderholdning, der kan få fokus væk de uhyrlige katastro-fer, de skaber. Så man forsøger at lukke munden på kunstnerne ved at

beskære tilskuddene til teatre, spillesteder, gallerier m.m.Man vil ikke have et blomstrende kulturliv, og man meneri øvrigt heller ikke kunstnere har forstand på politik. Jegsynes nu heller ikke, politikerne har forstand på kunst.Men uanset hvad de mener, så er politisk kunst er ved atbuldre frem igen overalt som reaktion på 14 års permanentkrig. Vreden raser, fordi krigene raser, og vi kan ikke slu-ge flere karavaner af hykleri om fredsskabende missioner,der skal udbrede demokrati til undertrykte folk i Mellem-østen. For vi har luret dem. Vi har opdaget, at Krigen ModTerror , som blev skudt i gang en septemberdag for 14 årsiden, handler om at kontrollerer verdens ressourcer. Deter imidlertid dødsens farligt, at forsøge at afsløre dennekyniske virkelighed. Mange forfattere, filminstruktører ogjournalister er omkommet på mystisk vis. I eksploderendebiler, i uforklarlige flystyrt, af en overdosis et eller andet,eller de har skudt sig selv i ryggen med seks – otte skud.

HMen hvis vi ikke vil have vores demokrati omstyrtet afen forfærdende ny verdensorden, er det nødvendigt, der ernogen der råber op. Det har I gjort og betalt den høje pris.Som de fleste husker, sagde daværende statsminister,

Anders Fogh Rasmussen d. 21. marts 2003 ordret: ”Irakhar masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blottror, vi ved det.” Men det var løgn. Seks dage før, havdeMajor i forsvarets efterretningstjeneste Frank SøholmGrevil forsøgt at forhindre, at Danmark kom i krig. FrankGrevil meddelte statsministeren, at der ikke var nogle sik-re beviser på disse masseødelæggelsesvåben, som Bushog Blair hævde fandtes, men at man jo på den anden sideikke kunne udelukke det. Dette tillod vores statsministersig at tolke som vished og kendsgerninger for, at de fand-tes. Frank Grevil ville fred, Anders Fogh ville krig. Frank

Grevil kom i fængsel, Anders Fogh fik en toppost og er nuaktiv i den indbringende våbenindustri.Dorte Jensen var laborant og ansat af Mærsk på en

olieplatform i Nordsøen. Dorte Jensen blev bedt om at fu-ske med spildevandsprøverne og efter adskillige forgæveshenvendelser til sine overordnede, gjorde hun tilsidst Mil-jøstyrelsen opmærksom på snyderiet. Men Mærsk blevadvaret af Miljøstyrelsen og Dorte blev chikaneret ogvalgte til sidst at gå. Mærsk blev selvfølgelig heller ikkestraffet. For.. man går da ikke i rette med Mærsk.Og så er der din egen historie: Du var efterretningsoffi-

cer og udsendt til Irak. På et tidspunkt blev du bekendtmed, at danske soldater så passivt til, mens civile irakereblev mishandlet af irakiske sikkerhedsstyrker under endanskledet operation. Fangerne blev derefter overladt tiltortur. Da de irakiske fanger senere ville rejse civil sagmod Danmark for medansvar for tortur, valgte du at ståfrem. Du sagde sandheden og endte med at få en bøde. Ellers blev ingen dømt.

H Kunstnere For Freds motto er som bekendt “ UdenSandhed - Ingen Fred”. Danmark har ukritisk adlydt ordre fra NATO og USA,

og dermed været med til at skabe kaos i det ene land efterdet andet. Med efterfølgende terror, had og masser for-tvivlede flygtninge. Vi må forlange, at få at vide, hvorforvi absolut skulle og fortsat skal det. For vi er absolut ikkeenige i, at krigene i hverken Irak eller Afghanistan er til-strækkeligt belyst.I er blevet skældt ud, I har været udsatfor psykisk terror, og I har mistet mange venner. Jereskarrierer er blevet ødelagte og I er blevet kaldt landsforræ-dere. For os er I helte.I ønsker med VERON at hjælpe dem, der tør stå frem

med juridisk rådgivning, psykologhjælp og pressehåndte-ring. Det vil vi gerne hjælpe jer med og håber vikan bidrage en lille bitte smule med denne pris og vo-

res dybtfølte opbakning.Jeg håber, at også Frank Grevil og Dorte Jensen vil

komme her op - på scenen - et øjeblik.

(Prisoverrækkelsen blev afholdt på Krudttønden Østerbrod. 29. nov. 2015)

s


Kunstnere for fred Prismodtagerens talePrismodtager: Whistleblowerforeningen Veron,ved Anders Koustrup Kærgaard.Veron er en organisation af whistleblowere, aktivister, advokater og journalister, som arbejder for at sikre whistlebloweres rettigheder formelt og reelt.

H Jeg vil tale om samtale.En Frihed som aldrig kan tages for givet – den er et al-

tid igangværende projekt – en konstant samtale mellem –de der vil begrænse den og de som ser den frie samtalesom livsnødvendig og i det et afgørende element i de Vibeskriver vores eget fællesskab som demokratisk som etligeværdigt samfund med lige og frie muligheder for alle.Vi kalder det for et folkestyre Vi forudsætter at vore myndigheder og magthavere

altid tilstræber åbenhed og sandhed – og vi regner voresfrihedsrettigheder og den fri Når vi derimod taler om diktaturer, véd vi, at de vigtig-

ste virkemidler Vi ved, at man i de samfund ikke viger tilbage fra at

knuse politiske modstandere eller kritikere af magten, ofteblot med det ene formål at statuere eksempler, som aleneskal tjene til at skræmme andre som måtte Vi ved, at vi ikke kan stole på magthaverne i sådanne

stater. Vi er på vagt. I den slags stater er den fri samtale afløst af monolog –

en monolog fra magten til borgeren – en monolog somhandler om frygt. Den skaber fjendebilleder, og fortællerom nært forestående angreb fra tydeligt Staten eksistererderfor i disse samfund klarest når den står i modsætningtil ydre eller indre fjender. Staten har i de lande et grund-læggende behov om Staten og dens magt gøres til nødvendighed og for at

styrke staten i dets kamp imod truslerne, kræves der ube-grænsede magtbeføjelser til staten og dets myndigheder,og det kan blive nødvendigt – forklares det – at borgernegiver afkald på grundlæggende frihedsrettigheder, natur-ligvis kun for at Kritikere i disse stater – udråbes hurtigt og bekvemt til

forrædere – og Hvis staten føler behov for at kue kritikere til tavshed,

bruges statens voldsomme virkemidler, man fængsler ellertruer med fængsel, man Man sikrer sig ved effektivt at knuse kritikerne at de

ikke med deres gerning bliver til forbilleder for andre.Det er – forklares det – et spørgsmål. I den slags samfundlukker magten sig om sig selv – den bliver -

I vores eget demokrati – i vores folkestyre – har frygtreto-

rikken efterhånden også slået rod og samtalen mellem bor-ger og magt kendetegnes oftere og Det er et bevidst valg!Enhver kritik af magten og dets myndigheder beskyldesfor at være demokrati -undergravende og kritikere af mili-tær eller politi anklages for at gå terroristernes ærinde –selvcensur vinder frem og Der skabes et samfund, hvor –det i disse alvorlige tider – i en helt særlig situation – der-for ikke længere er staten der er forpligtet over for den en-kelte borger, men borgeren der er særligt forpligtet overforstaten “for fællesskabets skyld”.Borgeren forpligtes til at acceptere, at de grundlæggen-

de frihedsrettigheder demonteres og til at acceptere at ret-ten til privatliv underlægges magtens ønske om at havefuld og ubegrænset indsigt i alle borgeres liv. Igen “forfællesskabets skyld”. Det handler om sikkerhed – siges det – om at bekæm-

pe en ydre trussel. Partipolitiske dagsordner og kategori-ske krav om ubetinget og ukritisk loyalitet overfor statenog dets myndigheder gøres til national nødvendighed.Dem der ikke retter ind må mærke konsekvenserne – “forfællesskabets skyld”.Den samlende og motiverende dialog mellem borger

og magt som skabte velfærdsstaten – staten som omsorgs-giver – den forpligtede stat – afløses oftere og oftere af enMan kan med rimelighed stille spørgsmålet om, hvorvidtder overhovedet stadig er tale om en reel dialog mellemstat og borger eller om samtalen mellem borger og stat foralvor er blevet til en monolog, et diktat fra magten til denforpligtede borger? Og et massivt krav om at holde indemed kritikken – fordi den svækker fællesskabet.Den største frihed i demokratiet ligger i borgerens ret

til at turde tænke selv og til at turde rejse en nødvendig ogrimelig kritik af staten, uden at frygte Staten er i de demokratiske samfund – særligt forplig-

tet – til at respektere En stats reelle demokratiske sinde-lag ses således tydeligst i de sager, hvor staten stilles over-for whistlebloweren – den kritiske borger – den forhenvæ-


rende insider – som rejser dokumenteret og alvorlig kritikaf magten, dets myndigheder og beslutninger. Whistlebloweren er afgørende for at demokratiet hol-

des forpligtet på åbenhed og sandhed og måske især i desager hvor denne åbenhed og sandhed er ubelejlig ellermåske ligefrem skadelig for myndighedernes, statens ellermagthavernes anseelse og derfor er det afgørende for sel-ve demokratiet at staten garanterer og sikrer -

Med prisen fra Kunstnere for Fred sendes derfor i dag etvigtigt demokratisk signal – et signal om at frie og kritiskeborgere insisterer på at den frie og Med prisen fra Kunstnere for fred sendes et signal til

vore folkevalgte politikere om at frie borgere ikke vil ac-ceptere “at relevant kritik og nødvendige krav om åben-hed og gennemsigtighed i staten , bliver mødt med repres-salier og forfølgelse”.Når vi i dag står sammen i kravet om at vore folke-

valgte politikere – oprigtigt – skal stræbe efter de demo-kratiske frihedsidealer og når vi insisterer på at staten altid

– upartisk – skal beskytte og facilitere whistlebloweren ogden kritiske borger, forpligter vi magthaverne på selve de-mokrati idealet. Demokrati-idealet sikrer vi igennem vorefælles love og ved at lovene Ved at stå sammen er det der-for ikke længere den enkelte kritiker der står alene overforstatens ubegrænsede ressourcer, men i stedet demokratietsfællesskab – med fællesskabets ressourcer – der står over-for staten-og myndighederne. Det sikrer en fair og frisamtale. I frihedens og Ved at stå sammen afviser vi politikernes og myndig-

hedernes krav om den Vi insisterer i stedet på – at fasthol-de – at loyalitet i et demokrati – er langt mere end blotevnen til at underkaste sig flertallet. Vi i insisterer på atloyalitet i demokratiet er forankret i en gensidig vilje tilrespektfuld og fri For ved at gøre lige præcis dét,styrker vi demokratiet

og et stærkt, åbent Ved at byde frygten trods – ved at ståsammen – ved at afvise ”Dem og Os” retorikken, skabervi freden.

Vi sikrer retten til at ytre os – i frihedens navn.

VuggeviseLille krigsbarn, hvor går du hen?Mod øst eller vest?Hvor i verden tror dudu finder en ven?Lille krigsbarn, hvad passer dig bedst:Et hullet tæppe?En krydsfinerkiste?En redningsvest?Lille krigsbarn, hvor vil du dø?Hvor bomberne faldereller i åben sø?Lille krigsbarn, hvor vil du hen?Vælg selv. Bare vi aldrigskal se dig igen.

Henrik Nordbrandt


Af Annette Mørk(Artiklen er baseret på bogen “De asociale” af Tim Pandu-ro og Maya Schuster, Gads forlag – 287 sider. Pris 249,95)

H Selvom de asociale vanekriminelle udgjorde op mod10% af alle deporterede danskere, er de forblevet besæt-telsetiden stedbørn. De var en broget flok af sotbørshand-lere, småkriminelle, drukkenbolte, hjemløse, samt ustraf-fede, som var på det forkerte sted, på det forkerte tids-punkt. Mindst 430 danske kz-fanger hørte til denne gruppe,

efter besættelsesmagtens tilfældige arrestationer – fra slut-ningen af september og frem til november 1944 – i Kø-benhavn, Aalborg og Odense..I enkelte små provinsbyerblev der arresteret få. Arrestationerne foregik i de fattigekvarterer i byerne, på privateadresser, i spisekøkkener,samt i tilfældige udvalgte gader, i ovenstående kvartererog aktionen skal ses i lyset af – Aktion Möwe – anholdel-serne af en femtedel af det 10.000. mand store danske po-litikorps, hvilket betød at ulovligheder – såsom sortbørs-handel – blev åbenlyse og eksploderede i antal. De arresterede blev fængslet og i cellerne herskede der

frygt og forvirring, dog har nogle af fangerne forstået, atde rationeringsmærker eller illegale blade de havde på sig,da de blev anholdt, spillede en rolle. Men de mangeustraffede, småkriminelle, arbejdsløse eller drankere for-stod ikke at tyskerne så dem som defekte eksistenser –asociale – og at de skulle behandles som sådan. Der var hårde krimielle mellem de arresterede – bl.a 6

mordere – men det var et meget lille antal og da de havdeudstået deres straf, var det et grotesk tysk overgreb atdømme dem en gang til. Størstedelen af de arresterede vardømt for betleri, hæleri, tyveri, sortbørshandel med ratio-neringsmærker eller “anden berigelse”. En del var ustraf-fede, andre var homoseksuelle, åndsvage eller sindsyge(de to sidstnævnte bliver sprogligt skrevet, som de står op-ført i de tyske arkiver).En af de arresterede var en ung københavner, som var

rejst til Aarhus, for at søge arbejde. På sin 20 års fødsels-dag, blev han standset af tyskerne på gaden. Hans køben-havnske legimitationskort, gjorde ham tilstrækkelig mis-tænkelig, hvilket betød at tyskerne tog ham med og hanblev beskyldt for at være sabotør. Det var han ikke, menhan var arbejdsløs og han blev derfor sendt til Frøslev, forsenere at blive deporteret til Neuengamme. En anden – 19 årig ung mand – blev arresteret på Aar-

hus station. Han havde arbejdet i Flensborg, men var stuk-ket af fra arbejdspladsen. Han kom også til Neuengammevia Frøslev.

I f.eks. København var to tredjedele af de deporterede(166) dømt tyveri eller bedrageri som hovedkriminalitet,De blev ikke arresterede, fordi at de havde begået en straf-bar handling ved arrestrationen, men alene fordi de havdeen straffeattest. Omvendt var der mellem de arresterede 34personer, som var ustraffede og en tredjedel var dømt forbetleri eller beruselse. Nogle af de deporterede kriminellevar dømt i 1943-44, andre havde ikke fået domme i besæt-telsestiden, mens andre havde afsonet/betalt bøder årtierinden de blev deporteret til kz-lejren. Ingen af de deporte-rede blev stillet for en dommer.For mange familer betød deportationerne alvorlige æn-

dringer i deres dagligdag. På det tidspunkt var hjemmegå-ende husmødre mere reglen end undtagelsen og det betødat familierne mistede deres indkomst. Bent Pedersen –som overværede sin fars arrestation som 12.årig fortæller:“De føste par dage gik jeg som sådan og tænkte: “Hvadfanden”. Jeg kunne ikke spørge min mor om noget. Jegskulle så være forsørgeren og fik to bypladser. Pengeneskulle jeg aflevere derhjemme, fordi der var ikke lige rådtil smør på bordet hver dag. Min mor havde det svært. Dervar tre unger og ikke nogle penge”. Bent Petersens far døde i Neuengamme.

NeuengammeDe første deporterede til kz-lejren ankom 1. oktober 1944,efter en voldsom belastende togtur på 48 timer, hvor desultede og tørstede, samt blev sparket og slået. De 166 fiknumrene fra 54.163 og frem. Neuengamme var blevet udvidet flere gange med

“udelejre”. De fleste fanger som blev i kz-lejren- inklusivedanskerne – kom til at arbejde i disse udelejre, men langtde fleste blev sendt til en af de mest brutale udelejre PortaWestfalica, hvor der i forvejen var danske poltiske fanger.Knud Weise – kriminalkommisær fra Aarhus fortæller ommodtagelsen:

“Vi var faktisk ikke glade for den nye tilvækst i lejren.På tværs af alder og samfundslag havde vi udviklet etkammeratskab, men vi vidste at vi var politiske fanger. Nuskulle vi svejses sammen med Københavns værste bærme,så vi modtog de nye kammerater en del køligere end dehavde fortjent, hvilket affødte bitterhed hos disse – de aso-ciale. Dette var for fleres vedkommende en uretfærdig betegnelse. En 15 årig dreng var taget af tyskerne. Hansforseelse skulle bestå i at han var en arbejdssky, asocialperson”. Modstandmanden Jørgen Kieler fortæller: “De danske

fanger fik i starten stor respekt, men det ændrede sig, dade asociale bar den sorte trekant på tøjet. Den umiddelba-

De asociale


re effelt var at alle danske fanger – i løbet af kort tid –blev skåret over en kam og vurderet som asociale”.To af de asociale blev i januar 1945 hængt for tyveri,

efter de havde forsøgt at flygte og stjålet tøj under flugten.En anden blev tævet til døde. Charles Kürstein – “asocial”– overværende mordet på en sindsyg, begået af tyskerne: “Der var en, der periodisk fik sindsygeanfald. Ham udså desig hurtigt. Jeg så hvordan de bogstaveligt talt knuste an-sigtet på ham”. De hårde arbejdsliv, snavset, sulten, sygdomme, samt

det voldsomme psykiske pres, dræbte mange af de depor-terede. Af de første 166 deporterede kom kun 37 hjem tilDanmark igen.

HjemkomstenDet var nazisterne som havde betegnet dem som asocialeog vanekriminelle, men mærkatet “hang” ved dem ef-ter krigen og kun få havde overskud til at protestere. Deblev fortrængt i fælles erindring. De fik aldrig et mindes-mærke og de havde svært ved at få erstatninger. Famili -erne fandt det skamfuldt at deres mænd, fædre, brødre eller sønner var “asocial”, hvilket betød at de opfandt historier om de var døde i kz-lejren som frihedskæmpere.Flere af de berørte børn fik en barndom med tavshed omderes far.De som vendte hjem som muselmænd og døden nær,

fik ingen heltemodtagelse, ingen forståelse og hos mange

var holdingen “at de nok selv havde været ude om det”.Nogle vendte hjem til opløste familier og deres koner somhavde fået en ny samlever. De som havde fået betegnelsen“asociale” tilhørte – i de fleste tilfælde – den laveste so-ciale klasse og stod på fuldstændig bar bund i forhold tilhjælp, støtte og forståelse for deres situation. Det påvirke-de i stor grad negativt deres fremtidige tilværelse. De fik aldrig anerkendelse for deres lidelser – tvært-

imod. I 1973 kom den socialdemokratiske regering i min-dretal, da de fremsatte et forslag om at hædersgaver ogsåskulle gælde de asociale, samt vanekriminelle. Lovforsla-get var ved at få Anker Jørgensens mindretalsregering tilat vælte. Den konservative Per Federspiel og tidligeremodstandsmand holdt en brandtale på folketingets taler-stol, hvor han b.la. sagde: “For dem der levede med livet ihænderne under besættelsen – eller de selv, hvis de er in-validerede – har fået den anerkendelse at få en hædersga-ve, er det en fornærmelse at man nu vil tildele aldeles til-fældige personer, der blev samlet op i en razzia hædersga-ver. Det vil også sige at enker, der i dag med stolthed hæ-ver den hædergave, for fremtiden skal dele den med alfon-ser og lommetyve”.I 1973 – d. 20. marts – blev denne tilføjelse af betænk-

ningen tilføjet: “Efter §22 indsættes § 22a: Til personer el-ler efterladte til personer, som har været deporteret og somer afskåret for ydelse efter afsnit II, alene fordi den depor-terede ikke er henført til en af de i § 37 nævnte personer,udbetales et tillæg til renten af samme størelse som ydel-sen.”

Persongruppen i § 37 var AllE deporterede, medundtagelse af de asociale!Den danske stat modtog 547 ansøgninger fra asociale

eller deres pårørende. De 547 ansøgninger drejede sig om304 personer. De 547 ansøgninger blev skåret ned til 471,fordi nogle af dem ikke overholdt generelle betingelser,f.eks. ansøgningsfrister.Af de som søgte hædergaver var der 100% afslag. Af

de som søgte erstatning for tort fik 68% af de asociale af-slag, mens procenten for alle andre ansøgere var på 11%og sidst var der mulighed for at få erstatning for tingska-de. Der fik 84% af de asociale afslag, som skal ses i for-hold til, at andre ansøgeres afslag som var på 20%. Mens deportationerne fandt sted, havde offentligheden

kun et forvirret billede af, hvem der blev sendt af sted. De tyske telegrammer sagde én ting, de illegale blade havde forskellige teorier, og gadens rygter har uden tvivlogså bidraget med flere forskellige versioner. Dette difusebillede holdt sig uændret i efterkrigstiden og helt op til idag.

19. september 1944

Arbejdsløse venter pa snekort, februar 1941.


Af lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentetfor Folkebevægelsen mod EU

H EU er i gang med at udarbej-de en ny udenrigspolitisk strate-gi, og Nathalie Tocci er udpegetaf EU’s udenrigsminister Fede-rica Mogherini til at lede for-handlingerne om den nye strategi.Tocci mener, at EU’s udenrigspoli-tik har fejlet. I Politiken den 23.1. erhun citeret for at sige:

»I 13 år har kampen mod terror ståetøverst på dagsordenen, men det er kun blevet vær-re. Det er ikke alene EU’s skyld, der har været mange ak-tører. Men det står helt klart, at det, vi har gjort, har væretforkert. Ellers ville det ikke være blevet så meget værre,som det er«.Da jeg læste det ovenstående citat, tænkte jeg: ”Fanta-

stisk, at EU er ved at nå til en vigtig selverkendelse. Hvadmon Unionen vil gøre ved det?”. Det umiddelbare svar fra Tocci er, at Unionen bør op-

høre med at stille krav om menneskerettigheder og demo-krati, når EU skal indgå handelsaftaler med andre lande.Tocci mener dog, at Unionen fortsat skal stille krav omdemokrati og menneskerettigheder, når det drejer sig omforhandlinger om optagelser af nye EU-medlemslande, oghun henviser til, at Kina mfl. står på spring for at indgåhandelsaftaler uden krav i forhold til demokrati og menne-skerettigheder. Jeg ved ikke, om jeg skal græde eller le. Men hvor er

det sjovt, at EU-toppen mener, at Unionen udenrigspoli-tisk har kæmpet for demokrati og menneskerettigheder, oghvor er det vildt, at det netop er EU’s ringe indsats for de-mokrati og menneskerettigheder, der skal svækkes endnumere.

H Hvad med, at der i stedet blev taget et opgør med EU’sterrorliste, EU’s støtte til våbenindustrien, EU’s eksport afvåben til lande, der vedvarende krænker menneskerettig-hederne, og en EU-udenrigspolitik, der alt for ofte har for-værret mulighederne for fred flere steder i verden, samt enEU-forsvarspolitik, der gennem flere år har været underopbygning, og som vil kunne underminere FN og føre tilendnu mere ufred?F.eks. var EU’s terrorstempling af De Tamilske Tigre

på Sri Lanka i 2006 direkte medvirkende til, at fredspro-cessen på øen brød sammen med den konsekvens, at titu-sindvis af mennesker blev dræbt. Lederen af den interna-

tionale fredsmission på Sri Lanka,Ulf Henricsson, havde desudenadvaret EU om, hvad der villeske, hvis EU terrorstemplededen ene part i en fredsproces.Men EU lyttede ikke. Også andre steder har EU’s

terrorliste forværret mulighe-derne for fred. Det gælder f.eks.i Israel-Palæstina-konflikten. Derer ingen tvivl om, at f.eks. Hamas

begår terrorhandlinger, men det gørIsrael også. Og hvordan får vi fred mel-

lem Israel og Palæstina, hvis vi ikke forhol-der os lige så kritisk til israelske overgreb, som vi

gør over for dem, som Hamas udfører? Og hvordan kan det være, at EU’s omfattende handels-

aftale med Israel fortsætter, selv om Israels regering tilstadighed opfører nye bosættelser på besat land og dermedstjæler endnu mere land fra palæstinenserne? EU kunne lære af Norge, når det gælder fredsforhand-

linger. Norge har ikke terrorstemplet Hamas, De TamilskeTigre, kurdiske PKK eller colombianske FARC. I stedetforsøger Norge at få parterne i mange af verdens konflik-ter til at tale sammen. Det er den samme vej, Danmark børgå.

H Jeg tror ikke på en vellykket reform af EU’s udenrigs-politik. Jeg ser hellere, at Danmark går sammen med deandre nordiske lande om en koordineret nordisk udenrigs-politik, hvor netop fredsmægling bliver et bærende prin-cip, og hvor vi bakker op om FN’s forsøg på at stille sigmellem parterne i verdens konflikter.Ja til fredsmægling, Norden og FN.Nej til EU’s terrorliste og EU’s forsvars- og udenrigs-

politik.

EU er til skade for freden!

EU I HVERDAGENAlbertslund nærradio

Direkte hver tirsdag ml. kl.15.00–16.00FM 94,5 – Hybrid 104,5

Samsendes på www.albertslundradio.dk


Fascisme og nazismeAf lilli Rodeck

H I det tyvende århundrede fremkom 2 politiske systemer,som fik stor indflydelse på Europas udvikling frem til idag. Fascisme blev udtænkt af Benito Mussolinis chefideo-

loger. Fascisme byggede dels på et romantisk forestillingom oldtidens rom, dels en moderne økonomisk tænkning,hvor statens funktion er at understøtte erhvervslivet. Måletvar at danne det korporative samfund, hvor fagforeningervar forbudt og statens fornemmeste opgave var at frem-skaffe den nødvendige arbejdskraft så billigt som muligt.Men for at skjule dette, måtte fascisme have glasur på. IllDuce og sortskjorterne fik skabt en begejstring, hvor må-let var at få alle til at føle sig vigtige. At så arbejderklas-sen så mistede rettigheder, glemtes i festen. En vigtig tingi fascismen var nationalfølelse. Det var vigtigt, at italie-nerne følte sig som udvalgte. Der var i fascisme ikkeegentlig racehad. Jøder blev ikke forfulgte. Racesynet idet fascistiske Italien var ikke anderledes end i England,Frankrig, USA mm på den tid. Statskapitalismen udvikle-de sig til store foretagender, hvor regler om arbejdstid ik-ke eksisterede. Nazisme har mange af de samme ingredienser. Dog var

der i Nazismen en raceideologi, som fik alvorlige følger.Nazismen var dygtige til at skabe symboler og syndebuk-ke. Og det, at arbejdsløse fik arbejde, fik en stor del af be-folkningen til at støtte Hitler og hans styre. Nazismen varen perverteret form for Fascisme, som vi forhåbentlig al-drig kommer til at se i samme form.Anderledes er det med fascisme. Ideen om markeds-

kræfternes frie spil og statens opgave ikke at bygge for-hindringer, ligner noget vi ser i dag. EU´s ideologi er påmange områder lig den økonomiske idé man finder i fa-scisme. Men i stedet for at forbyde fagforeninger, gør mandem magtesløse ved hjælp af ”det frie valg”. Havde Mus-solini fået den idé, ville man nok ikke bruge ”fascisme”som skældsord. Og ved at svække fagforeninger med frit

valg om medlemskab, åbnes der for billig eller næstengratis arbejdskraft. Og er der noget virksomheder drøm-mer om, så er det arbejdskraft, som ikke koster noget. Derer nok stadig firmaer, så som I G Farben, AEG osv. somdrømmer sig tilbage til 30’ernes og 40’enes gratis slave-arbejdshær, som det nazistiske styre fremskaffede via de-res koncentrationslejre. EU har, uden af fagforeningerne har opdaget det, op-

bygget et fascistisk system, dog uden nationalisme og”glasur”. EU har formået at gennemføre det, som ikkelykkedes for Mussolini på grund af krigen. Billig arbejds-kraft krydser grænserne, og EU’s medlemsstater gør altfor ikke at lægge hindringer ud for de multinationale virk-somheder. Stille og roligt opbygger EU den korporativestat. Det har givet luft for Ungarns og Polens utra-højre re-

geringer, hvor racismen har gode kår. Flygtningenes prespå EU, har fået disse to lande til tydeligt at frabede sigmuslimske flygtninge. Ikke meget har ændret sig i disse tolande siden 2. Verdenskrig. I vor egen andedam ser vi også højre kræfter støtte ra-

cismen. Nu er det ikke jøder, det gælder, men muslimer.Og som enhver andet højre populistisk parti, fremstår desom værn for ældre, handicappede og danske arbejdsløse.Deres racisme er mere skjult og på mange måder mereusmagelige end åbne racister.DF snyder og bedrager deres vælgere gang på gang.

Men det triste sandhed er, at mange stemmer på DF pågrund af racisme og frygt for at muslimer vil ovetage voreslille land.Det kan godt være, vi aldrig ser Fascisme og Na-zisme i den oprindelige form. Men vi er vidner til at EU ogflere af medlemsstaterne opbygger en moderne udgave affascisme. Og for det arbejdende folk er det ganske dårligenyheder. De regler og overenskomster, som skulle beskyttedem, udhules langsomt og sikkert via dekreter fra EU.

I sidste nummer var artiklen ”Kolonier” skrevet af lilliRodeck. Hendes navn fremgik ikke.


Stemningsrapport fra UdkantsdanmarkAf Klaus Haase

H I udkantsdanmark modtager vi som bekendt også flygt-ninge. I en by i udkantsdanmark, hvis navn må stå ud ianonymiteten, har man i ”folkekulturen” nogle til tidermeget nøje definitioner af, hvem der passer ind i samfun-det, og hvem der ikke gør. Man skelner endvidere mellemtilflyttere og de indfødte. Desuden er der kategorier afmennesker, der betegnes som ”vores egne” og ”de andre”.Det nære samfund tager imod ”sine egne” ud fra nationalekriterier. ”De andre” er således flygtningene.I udkantsdanmark er de økonomiske ressourcer ikke

optimale. Uddannelsesniveauet lader en del efter andredele af landet. Arbejdsløsheden er stor. Der bor en del res-sourcefattige familier.Som bekendt siger et gammelt ordsprog at: ”Når kryb-

ben er tom, bides hestene”. I krisetider er rummelighedenbegrænset. Det er her, ”De andre” og deres tilstedeværelsekommer ind. Alt det ovennævnte lægger en grundstemning, der ikke

altid er lige behagelig. Nogle situationer fra byen i ud-kantsdanmark vil komme i det følgende, med underegnen-de som iagttager og vidne:

Jeg kommer en dag forbi et nedlagt sygehus. Et par hånd-værkere står udenfor, og jeg spørger:– Tror I ikke, at de tomme bygninger kunne bruges

som flygtningecenter? Samstemmende svarer de medgrimme tillægsord, at ”den slags” vil man ikke have ren-dende herude. Så hellere rive det ned!”Jeg har mødt en del førtidspensionister, der følger sig

truet af flygtningenes ankomst. ”De mørke tager skattepengene fra os førtidspensioni-

ster!” udbryder en ung førtidspensionist.En kvinde fra den offentlige sektor, hvis mand, som

trods sin meget nedsatte funktionsevne endelig efter langtid omsider blev tilkendt førtidspensioner, mener det sam-me og tilføjer: ”Jeg syntes, at der er at for mange mørke ivores by!”.Når de tilkomne flygtninge færdes i gadebilledet, er

der er en del, der skiller sig ud med et andet sprog og enanden påklædning. Det afstedkommer et vist ubehag hosen del af de, der i lokallogikken tilhører ”Vores egne”:”Jeg føler mig helt fremmed i min by, når de kommer

der og taler et andet sprog og viser sig i deres mærkeligetøj og fylder i gadebilledet. Hvad skal de her?”Sådan udtaler mange. Det er også en tilbagevendende

retorik, at man starter med at sige: ”Det er ikke fordi jeger racist, men…” Og så vælter udsagnene om ”de frem-mede” ”de mørke” eller flygtningene ud af munden påforargede borgere.

Man benytter ofte lejligheden til at henvise til flygtnin-gene, når man skal begrunde forskellige ubehageligheder.En mand der skal med bussen, mener at vide, at de sti-

gende billetpriser skyldes alle de udgifter, men skal brugepå flygtningene.Bag ved en discountbutik har en del af ”vores egne”

for nu at blive i sprogbruget, fundet sig en stamplads medklapstole og øller. De står der hver dag fra morgen til af-ten, når vejret tillader det. Disse ”Vores egne” er søde ogvenlige mennesker, der ikke generer nogle. De er arbejds-løse, alkoholikere og lever her deres egent liv.Jeg kom forbi en dag, hilste på dem, fik en snak og gik

videre. Nogle kunder, et ældre ægtepar kom ud af dis -countbutikken og sendte dem et misbilligende blik.– Der skal vel også være plads til dem, sagde jeg til

manden, der nikkede eftertænksomt, og svarede:”Ja, hvis vi ikke skulle bruge penge på alle de flygtnin-

ge, kunne vi gøre noget mere for dem, de er trods alt voresegne svage. Nogle af dem er måske også hjemløse!”.Nu skal dertil siges, at betegnelsen ”vores egne” også

gælder Hassan, der har haft et pizzeria i byen i årevis. El-ler Abdul, der har sin egen frisørforretning. Flere forret-ningsdrivende af udenlandsk herkomst har for en sikker-heds skyld sat et dannebrogsflag udenfor butikken.Propagandaminister Goebbels fra det tredje rige sagde

en gang noget i retning af, at gentager man en løgn til-strækkeligt mange gange, tror folk på den.Mange løgne eller påstande florerer herude. De udvik-

ler sig til retorisk automatik, og ender som ”kendsgernin-ger…


Diskriminering er forkasteligt og dumt –også over for rockereAf Bjørn Elmquist, advokat (H), formand for Retspolitisk Forening

H Forslag om at afskaffe prøveløsladelse af rockere idømtfængselsstraf dukker op med jævne mellemrum. For et parår siden foreslog de daværende oppositionspartier medVenstre og DF i spidsen en ændring af loven, så lige præ-cist den gruppe blev undtaget fra den almindelige regelom prøveløsladelse, når 2/3 af straffen var afsonet.Men den daværende socialdemokratisk ledede regering

med støttepartier var imod og havde flertal. Så det blev ik-ke til noget med den særregel. Nu har socialdemokraternei opposition pludselig støvet forslaget af og erklæret sigsom tilhængere af det. Begrundelsen er, at ”de jo alligevelvil gå ud og lave ny kriminalitet”.

Ikke den store klogskabForslaget er imidlertid ikke blevet udtryk for større klog-skab, end da det blev fremsat. Formelt set, kan man dogsige, er det ikke i sig selv forbudt at diskriminere, dvs.,forskelsbehandle. Det afhænger af, om det kan foregå pået rationelt grundlag og ud fra andet end rent skønsmæssi-ge kriterier.Allerede her løber man med hensyn til rockere ind i et

første problem. Ikke alle går rundt med rygmærker ogmedlemskort i lommen. Politiet opererer ganske vist medbegrebet ”rocker- eller banderelateret” og henviser ofte tilet register, som særlige eksperter i politiet sidder og fører.Men når man som forsvarer i en straffesag støder på be-tegnelsen og kræver dokumentation, bliver der aldrigfremlagt noget. Så det er bestemt ikke soleklart endsigeubestrideligt, hvem der er rocker, og hvem der ikke er det.Dertil kommer, at ingen af de velkendte rockerklubber

som Hells Angels eller Bandidos er forbudt eller ulovlige.Kravet om forbud har ofte været fremsat fra politisk hold,og Rigsadvokaten er hver gang sat til at undersøge degrundlovsmæssige muligheder for at opnå dom om luk-ning og forbud. Men konklusionen har altid været densamme gående ud på, at der ikke var det nødvendige fakti-ske og retlige grundlag for sådan et indgreb.

Både gulerod og piskFormålet med at prøveløslade er at forstærke motiverin-gen hos den pågældende for ikke at begå ny kriminalitetmed nye ofre og i stedet finde sin plads i samfundet somlovlydig borger. Denne resocialisering kræver en bred ind-sats fra mange sider med bolig og arbejde eller uddannel-se, (gen)etablering af familierelationer og fritidsaktivite-ter. En særlig gulerod er, at den dømte slipper for at afsoneden sidste tredjedel af straffen, medmindre der i prøveti-den på ofte to år begås ny kriminalitet, eller andre vilkårsom forbud mod alkohol og stoffer overtrædes.I de tilfælde, hvor myndighederne bestemt mener, at

der er tale om et medlemskab af eller anden nær tilknyt-ning til bander og lign., tilbydes et exit program, og jegkan på ingen måde afvise, at der kan ligge megen sund for-nuft i at iværksætte sådan en ekstra og målrettet indsats. Men læg vel mærke til, at det jo er det modsatte af at

afskaffe prøveløsladelsesordningen for et helt udsnit afstrafafsonere. Faktisk er det en forbedring, som kan givestørre resultater.Og lad mig også her i den fortsatte, hæsblæsende jagt

på ”nye tiltag mod terror” erindre om, at rettigheder i etdemokratisk samfund i udgangspunktet tilkommer alle.Også dem, ”vi, flertallet” ikke kan lide, ikke synes om el-ler ikke er enige med.


Tale af Carsten Jensen Ved demonstration tirsdag den 26. januar 2016 i København.

H Hvis du spørger regeringen og dens støttepartier, hvor-for vi demonstrerer mod udlændingelov L87,vil svaret ly-de, at vi er flok totalt uvidende, i bedste fald naive, i vær-ste fald bevidst samfundsundergravende tåber, der vil åb-ne Danmark for en invasion af uintegrerbare flygtninge-horder. Der kunne selvfølgelig også være en anden grund til,

at vi står her. Måske står vi her, fordi der er noget i os, derforbyder os at se væk, når et menneske ligger blødende forvores fødder. Måske står vi her, fordi vi er af den overbe-visning, at en fremstrakt hånd er et bedre kommunika-tionsmiddel end en sømbeslået støvle. Måske er vi drevetaf den simple logik, at et menneske, der har mistet alt, harbrug for hjælp til igen at finde fodfæste.Se, der kommer de slæbende med deres kufferter tunge

af diamanter. De er ikke flygtninge. De er diamantsmugle-re. Sådan ser vores justitsminister Søren Pind på flygtnin-ge. Kyniske spekulanter i vores velfærd. På jagt efter ar-bejdsfri indtægter lader ægtemænd deres koner i stikken,mødre deres børn. Sådan ser Naser Khader, denne mega-fon for gemenheden, på de syriske flygtninge, der engangvar hans landsmænd. De burde blive hjemme og kæmpe,siger han og bedyrer, at det ville han selv gøre, denne ven-dekåbe, der skifter politiske partier som andre skifter un-derbukser. På hvis side ville han kæmpe i Syrien? Tortur-bødlen og massemorderen Assads på de ulige datoer, defanatiske islamisters på de lige datoer?

H Vi sværmer for ordet nærområder, som er i kælen slægtmed ordet nærmiljø. Det er din pligt over for Danmark,Europa, menneskeheden og dig selv at blive i nærområdet,siger vi til flygtningene. Der er du tæt på dit hjem, ditsprog, en kultur, du kender og er fortrolig med. Men de teltlejre i Mellemøsten, hvori millioner nu bor,

og som truer sammenhængskraften i de overbelastedeværtslande, er ikke noget nærmiljø. Det er slet ikke nogetmiljø, men destruktionsanstalter for alle menneskeligeværdier, inklusive sprog, kultur og livsstil, skueplads foren overlevelseskamp af den mest brutale slags, som kun

bliver skærpet af utilstrækkelige fødevareforsyninger.Selv om den del af udlændingeloven L87, der omhandlerkonfiskering af smykker og andre værdier, er blevet lem-pet, er hensigten stadig forstemmende tydelig. Skal du beholde et smykke, må du bevise, at det har

affektionsværdi. Den mere end halvt udtalte anklage er, atdu ikke er værdig til den flygtningestatus, du påberåberdig.De har mistet alt, når de når vores grænser. Og i pas-

kontrollen fratager vores politikere med deres bevidst in-kriminerende retorik flygtningene det sidste, de har, deresværdighed og menneskelige integritet. Som en utroværdigmasse af svindlere, snyltere og kujoner, der kun fortjenervores foragt, bliver de lukket ind i vores land. I dette land, som er så fuldt af tomme bygninger og

nedlagte institutioner, venter der på mange af dem en telt-lejr, et valg, de danske myndigheder bevidst har truffet,fordi teltet rummet et vigtigt budskab til de udmattedeflygtninge. Du har rejst gennem ørkener, og med fare forat drukne krydset Middelhavet i utætte både, og du er in-gen vegne kommet: Du er endt i den samme teltlejr, duflygtede fra. Teltet er din skæbne. Din fremtid er flugt. Duer på livstid dømt til at vandre fra telt til telt, en evighjemløs. Fat det så! Udenlandske medier har beskrevet

RADIO SPARTACUS98,9 mhz – 98,8 hybrid

Hver fredag m. kl. 18.00–19.30 (÷ første fredag i måneden)

www.ch-radio.dk


Danmarks forbløffende forvandling fra human velfærds-stat til Europas ondskabsfulde landsbytosse. De har fuld-stændig ret. Danmark er blevet et afstumpet land med pig-tråd om hjertet.

H Det er derfor, vi demonstrerer i dag. For at vise, at ikkealle borgere i Danmark er som vores politikere. Der ermange i dette land, der tænker på en anden, åben og var-mere måde. Vi er medlemmer af et større fællesskab, med-menneskelighedens, medfølelsens og menneskerettighe-dernes, og vi ved, at ingen kan unddrage sig sit globaleansvar. Men vores store problem er, at så få politiske par-tier minder os om det. Den anstændige borgerlige midte erblevet tavs, socialdemokraterne er moralsk nedbrudte.Ekstremisterne råber deres skingre budskaber. Fornuftensrepræsentanter mumler eller tier.Vi har ikke en flygtningekrise. Europa har før kendt til

flygtninge og formået at håndtere millioner. Vi har en po-litisk krise, og den består ikke i afmagt, men i europæiskuvilje til at dele ansvaret for flygtningestrømmen. Hvisden Europæiske Unions 28 medlemslande i stedet for Fi-nanspagten brugte deres betragtelige energi på en Menne-skepagt, kunne vi de næste fem år tage mellem en og tomillioner flygtninge ærligt, og kontinentets befolkningstalville stadig ikke øges med meget mere end et sted mellemen og to procent.Hvis du selv har et barn, så stil dig hen foran spejlet,

når du har læst L87, denne lov, der som en brutal menne-skehandler skiller børn fra deres forældre i tre afgørendeår, og mærk så efter. Er der ikke noget, som kommer heltnede fra bunden af din krop, med udspring i hver eneste afdine livshungrende celler, som skriger i protest mod dennebureaukratiserede umenneskelighed? Er din solidaritetmed en anden mor, en anden far, din instinktive omsorgfor et fortabt barn ikke større og stærkere end den barriere,som er skabt af hudfarve, sprog og kultur? Er denne lov ikke et overgreb på selve det, vi alle sam-

men godt ved er meningen med livet, at tage vare på detsfortsættelse, børnenes lykke? Foran spejlet er det så ikkedet spørgsmål, der ubønhørligt må presse sig på for hverenkelt af os: Hvad hvis det var mig, der havde mistet alt?Hvad hvis det var mig, der måtte leve i ødelæggende uvis-hed om mit barns skæbne? Eller er den afgrund, der skilleros fra flygtningene s uoverstigeligt stor, at spørgsmåletslet ikke kan stilles?

H Vi står her i dag, som danskere, som borgere, som men-nesker, fordi vi ikke bare aner, føler eller tror, men ved, atligheden mellem mennesker er større end forskellene. Derer så meget i den globale situation, der inviterer til afmagt.Men her kan vi gøre noget. Og så vil vi ikke.Vi demonstrerer her i dag for at minde hinanden om, at

vi er på denne plagede klode for at tage vare på hinanden,ikke for at vende ryggen til, når nogen lider.

Antifascistiske Havnedage i HamborgTag en weekendtur til Hamborg den 27.-29. maj og kom tæt på historien.

H Rækker engelsk- eller tyskkundskaberne, så sæt kryds ikalenderen den 27.-29. maj, hvis du er frisk på en tur tilHamborg, til Antifascistiske Havnedage på floden Elbenog i Hamborg havn. Det er en årlig tilbagevendende begi-venhed, i år er det sjette gang. 2016 er 120-året for dannelsen af Det Internationale

Transportarbejderforbund (ITF) og dets kamp mod udnyt-telse, krig og fascisme, særligt i forbindelse med DenSpanske Borgerkrig 1936-39. 2016 er også 80-året forstiftelsen af De Internationale Brigader i Spanien. Endeliger 2016 75-året for nazitysklands overfald på Sovjetunio-nen i 1941. Disse tre begivenheder bliver mindet under arrange-

mentet. Fredag er der foredrag ved Ernst Thälmann-monu-mentet om havnearbejderlederen Edgar André, som lagdenavn til den første bataljon i Spanien, november 1936. Se-nere er der samvær med levende musik i sømandsklubbenDuckdalben. Lørdag står på sejltur på Elben, bustur gen-

nem byen og forskelli-ge foredrag og liveop-træden ved HamborgFagbevægelses Kor. Søn-dag er der aktion: Her besøgerdeltagerne Hamborg Dammtor, Stephansplatz, hvor derprotesteres mod et afskyeligt fascistisk monument, somglorificerer nazisterne under Anden Verdenskrig.Arrangører er Initiativet Antifascistiske Havnedage

Hamborg “Wolf Hoffmann” i samarbejde med Spaniens-foreningen i Hamborg (venner af den spanske republik1936-1936) og den internationale sømandsklub Duckdal-ben. Tilmelder du dig hurtigt, kan arrangørerne anvise gode

overnatningsmuligheder. Rejse, kost og logi betales af del-tagerne selv. Afsæt 15 euro til bådtur og 5 euro til trans-port mellem Duckdalben til Hamborg centrum. Mere infoog tilmelding: [email protected]

Returadresse: Anton Nielsen, Rughavevej 7, 2500 Valby

lØssalg: 30 kr. fra indholdet · 4 l antifascistisk forum –marts 2016 mein kampf – waffen ss,...

Documents