lØveapoteket - hovedbiblioteket.info djvu/laugs historie/løveapoteket... · 4 lØveapoteket i...

I M I I SmHl •s.* - -u^y^. - -

P :

LØVEAPOTEKET I K Ø B E N H A V N

1620 12. SEPTEMBER

1920

Officinet i det gamle Løve Apotek,

I

A . A N T O N S f den i l . Apii l 1920.

!

3 1

LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN 3

DA I N D E H A V E R E N af Københavns Løveapotek, A. Antons, den n .

Apri l 1920 blev bortrevet ved en ulykkelig Hændelse, gik en Lejl ig-

hed til at løse en smuk og morsom Opgave tabt for den eller dem,

der havde Lyst og Evne til at læse og skrive om dansk Apotekervæsens U d -

vikling i de sidste 300 Aar.

Løveapoteket oprettedes 12, Septbr. 1620 og fejrer altsaa iaar sit 300-

aarige Jubilæum og den afdøde Apoteker havde stillet Midler til Raadighed

til Udarbejdelse af et pompøst Mindeskrift. Da han døde, havde det herre-

løse Apotek intet andet at gøre i den Sag end at stanse alle Forberedelser til

et saa bekosteligt Foretagende og i det hele taget opgive enhver T a n k e om

overhovedet at fejre Jubilæet.

Skæbnen vilde, at i Juli Maaned indehavdes Apoteket af en Mand, der

kendte det saa godt som Nogen og som med stor Interesse og Rundhaandet-

hed vilde have gjort sit til at fejre den ærværdige Jubilar, det var faldet i

hans Lod at repræsentere; men da var det for sent. A t faa et litterært V æ r k

som det paatænkte færdigt i den levnede T i d , lod sig ikke gøre; at faa det

trykt, vilde have været vanskeligt, at faa det skrevet umuligt.

Nærværende lille Hæfte fremkommer da uden nogensomhelst Fordring paa

at kaldes et Festskrift; det skal blot minde om, hvad der under lykkeligere

Forhold kunde have foreligget.

Der er nemlig Stof nok.

Ikke skulde der være skrevet en tør, historisk Oversigt over, hvilke brave

Mænd, der paa respektive Data er kommen i Besiddelse af det jubilerende

Privilegium; det staar i enhver ,,Farmacevtisk Stat" . Men gaa ud fra Løve-

apotekets Forhold til de forskellige Tider, benyt dem som et Skelet og beklæd

4 LØVEAPOTEKET I KØBENHAVN 4

det med Beskrivelse af, hvorledes et dansk Apotek den og den Gang saa

ud, hvad dets Indehaver var for en Mand i Livsvaner, i kulturel og viden-

skabelig Henseende, mal ham af i hans Laboratorium som det saa ud etc., saa

kan den Bog komme, som endnu er uskrevet.

Ikke „Farmaciens Historie" med den klassiske Begyndelse „Allerede Hip-

pokrates", den kommer saamænd nok og bør komme, men dagligt L iv i

Norden i det 17. og 1 8. Aarhundredes Apoteker, den kom ialfald ikke denne

Gang med alle sine Kapitler, hvor En skrev om Inventarium, en Anden om

Varer, en Tredje og Fjerde om specielle Emner som Visitats, Eksaminer og

. . . tag blot Visitatserne! De rummer sikkert en Rigdom af Tidskolorit og

rent ud sagt Komik, for Nutids Øjne i hvert Fald. Hvilken herlig Opgave

at skildre en Apoteksvisitats i 1620, 1720, 1820, og nej, selvfølgeligt

ikke flere. I 1620 eksisterede Apoteksvisitatser nu ikke som fast Institu-

tion, men 1720! Da det Apotek, her er Ta le om, var 100 Aar gammelt,

opførtes „Gert Westphaler" første Gang, og Alle kender Apotekerens Replik,

vistnok det ældste Dokument, der henvender sig til den brede Offentlighed

med Omtale af Visitatser: „ H ø r I vel, Karle! seer nu vel til, at alting er cu-

riøsk til Doktorerne kommer. Apoteket skal visiteres i Eftermiddag. Jeg me-

ner dog, at naar Gyldenvandet og Aquaviterne ere gode, saa spør de ikke me-

get efter andet. Doktor Herman har udi 1 o Aar aldrig examineret mit A p o -

tek anderledes. Det eneste, han spør mig om, er dette: Haben Sie gut Sal

volatile itzund? dass mussen wir probiren, Ihr Herren Collegæ. Naar saa s y v -

otte Bouteiller Rhinskvin er tømmet, saa er Visitatsen g jor t . "

„ D e t er Digtning, ikke Historie," kan man sige. Ja, men Gert og hans

mange Søskende var ikke bleven 200 A a r uden at ældes, hvis de ikke havde

været saa paalidelige, at man trygt kan tage deres Beretninger for Histo-

rie og tegne deres T i d efter dem. O g hvad Visitatser angaar, kan Løveapote-

ket snakke med trods Nogen; dets Visitatsprotokol toges i Brug 1 7 7 6 og bru-

ges den D a g i Dag. Med ovenstaaende Apoteker-Replik kan man maaske

sammenholde en'Protokollering som denne; „ 1 7 9 4 , d. 25. Oktober holdtes

Visitats og alle T i n g fandtes til Visitatorum fuldkomne Fornøyelse." Der

staar hverken mere eller mindre og det er historisk og alvorligt bekræftet af

8 højtansete Mænd, hvoriblandt selve Tode.

Et meget interessant Kapitel vilde kunne handle om Lægemidlernes A r t


til de forskellige Tider. I Stedet for daarlige Vittigheder om „Engle fedt"

kunde man faa authentiske Oplysninger om tidligere Tiders Overtro og U v i -

denhed; Fedtarterne vilde alligevel komme til at spille en Rolle. 1 ,,Eine

deutsche Apotheke des i 6. Jahrhunderts" omtaler Dr. med. Richard Meiszner

Menneskefedt, der skulde være af et Menneske, hvem Livet var voldelig be-

O f f i c i n ( f o r r e s t e D e l ) .

røvet. Om ædle Stenes mærkelige Anvendelse i Medicinen kan læses i en dansk

Doktordisputats fra den nyeste T i d ( G a r b o ) . , ,Mumie" har engang været me-

get anvendt; hvad det oprindelig har været er tvivlsomt, men sikkert er det,

at endnu i Firserne i forrige Aarhundrede solgtes paa fynske Landapoteker

, ,Mumie", som skulde forøge Køers Mælkeydelse; Overtro paa Forhekselse

var vel her gaaet over til T r o paa Stoffets rationelle Virkning; det bestod af

en Blanding af Remanens fra Tinet , myrrhæ og Tørvesmuld.

T i l Oplysningens Fremme har Danmark ogsaa i dette Kapitel givet væg-

tige Bidrag. I Begyndelsen af d. 17. Aarhundrede paaviste den danske Ana-

tom Bartholin, at „ægte Enhjørning" , Unicornu verum, var Narhvalens

Stødtand. Tidligere kunde Konrad von Megenburg skrive: „Unicornus" er


en Enhjørning, et D y r , hvis vældige Kraft ikke svarer til dets Legemsstør-

relse, som Isodorus siger. Det er meget vildt og vredladent, saa at ingen Jæ-

ger kan fange det med Magt. Men man fanger det, som Isodorus og Jako-

bus beretter, ved en kysk Jomfrus Hjælp. Lader man en saadan sætte sig i

Skoven, saa glemmer Enhjørningen, naar den kommer, hele sit Raseri og

O f f i c i n (bagerste D e l ) .

ærer det kyske jomfruelige Legemes Renhed derved, at det lægger sit Hoved

i dets Skød og sover ind. Da fanger Jægeren det Naar man ret be-

tænker denne Fangstmetode med den kyske Jomfru i Skoven, synes den sna-

rere opfundet af Jægerne end af Lægerne, men disse har utvivlsomt lige op

mod den T i d , da Løveapoteket blev til, troet paa eller set deres Fordel ved

at lade som de troede paa Historien.

Men helt uden om de brave Mænd, der har været Indehavere af Løveapo-

teket, vilde nu ingen Forfatter komme, maaske endnu mindre uden om en

af deres Medhjælpere. Fra 1791 — 1 8 0 5 ejedes Løveapoteket af J. L . G. Man-

they, som var Professor i Kemi og Direktør for Den kongelige Porcellains-

fabrik. Det er en kendt Sag, at alle den gamle T i d s Kemilærere kom fra A p o -


tekerne; men naar de først havde naaet Katedret, svigtede de i Reglen Far-

macien; Manthey har holdt Forbindelsen vedlige og man tør trygt gaa ud

fra, at Løveapoteket dengang var Hjem for Tidens højeste Viden paa Na-

turvidenskabernes Omraade. Man tror det end villigere, naar man hører, at

Mantheys fornemste Medhjælper var cand. pharm. — eller „ S v e n d " , hvad

ban nu har heddet — H. C . Ørsted. Det er ikke nogen Navnelighed, det var

den Mand, hvis N a v n gik over Verden og hvis berømteste Bedrift netop iaar

fejrer sin Hundredaarsdag. Naar et andet Apotek har faaet hans Navn, fordi

det fik Plads paa en V e j , der var opkaldt efter ham, og naar Rudkøbing

Apotek — som rimeligt er — laaner Glans af hans Navn, fordi det er hans

Fødested, saa vil det næppe være ubeskedent netop paa en T i d , hvor det

store N a v n er paa Alles Læber, at minde om, at paa Københavns Løveapotek

faldt H. C . Ørsteds farmacevtiske Virksomhed. Hin videnskabelige Stortid

staar som en manende Tale for de senere Slægter. I det ydre har den været

mindet ved et Billede af Manthey og en Buste af H. C . Ørsted, som mange

endnu vil erindre fra det dejlige, gamle Officin i Harsdorffs skønne Bygning,

der blev nedrevet i 1907. Der maa ikke i Uforstand tales ilde om den, der

rev Harsdorffs Hus ned; det var, som man endnu kun ser det i enkelte Pro-

vinsbyer, bygget og indrettet til Apotek og Bolig for Apotekeren fra Kælder

til Kvist, fornemt og monumentalt, men paa 100 Aar gjort til en Antikvitet

af Byens Udvikl ing. Selv den fineste Kunst forrenter ikke en eneste Kvadrat-

alen „ G r u n d " . Saa blev Apoteket maaske lidt for beskedent og installerede

sig uden dristige Drømme. H. C . Ørsteds Buste fandt ingen Plads, men En,

der i mange Aar har havt den for Øje under Dagens Arbejde, gemmer den i

Haab om at skulle opleve at bære den ind i et nyt Officin, hvor der er

Plads og Loftshøjde for de gamle Husguder.

Om Løveapotekets Ydre i gamle Dage vides intet. Der gemmes endnu en

4 0 X 2 0 c m - stor Kobberplade med et naivt og klodset udhamret Løvebillede;

det har utvivlsomt været Skilt paa en Ydermur eller Dør, men Ingen ved,

hvor gammelt det er eller hvordan Huset, det tilhørte, saa ud. Først med Hars-

dorffs Hus ved man fuld Besked og det tilhører vor egen T i d . Mærkeligt nok

gik det, et Aars T i d før det blev revet ned, rundt i Verdens illustrerede Blade.

Det var dog ganske uforskyldt; det var bleven Baggrund for et Billede, der vi-

ste en 87aarig Konge midt i Gadens Trængsel paa en „Børnehjælpsdag".


Johan Georg Ludvig Manthey.

* \


Som først sagt, der er Stof nok. Er Manthey og Ørsted de gamle Tiders

Højdepunkt af faglig Viden og Interesse, saa er der dog vægtige Navne før

og efter dem. De to første Apotekere, Fader og Søn Fleischer, ejede Apoteket

i tilsammen 94 Aar og var deres Stands Førstemænd. I den Efter-Manthey-

ske T i d støder man paa Boye,

Bech, Faber, Navne der endnu

har Klang.

J. A. Bech var Apoteker 1835

— 1859, Assessor i Sundheds-

kollegiet, Direktør i Selskabet

for Naturlærens Udbredelse,

Raadmand i Magistratens 1.

Afdeling, Medlem af Direktio-

nen for Thorvaldsens Musæ-

um og meget andet. Han blev

Etatsraad, R. af Dbg. og øst-

rigsk Franz Josephorden og

døde som Godsejer paa Taarn-

borg ved Korsør d. 10. Septbr.

1886.

Man naar saa frem til den

T i d , der ligger tydelig i N u -

levendes Erindring. Ved 1908

vilde man stanse lidt. Skulde Løveapotekets Historie skrives, maatte den ind-

til videre ende ved det nævnte Aarstal eller deles i to Dele.

Efter Ombygningen i 1907 flyttede Apoteket i M a j 1908 under nye

Ejere ind i sine nuværende Lokaler. Officinet var smukt og Hjælpelokalerne

godt indrettede, men det viste sig snart, at der var begyndt en ny Æ r a og en

Opblomstring kom, der spottede alle Ombygningens velmente Anstrengelser.

Hvad der endnu ikke var lejet ud af Bygningens øvrige R u m blev beslag-

lagt; nu skulde der gøres Plads til klinisk og bakteriologisk Laboratorium

og meget andet. N u gjaldt det at følge med, ikke at nøjes med den beskedne

Viden om nye Stoffer, at ,,det er et hvidt Pulver, der staar henne paa Opsat-

sen", og ikke med T a n k e n i ærbødig Afstand sælge Ditsal- og Datlontab-

J ø r g e n A l b e r t B e c h .


letter, blot fordi de var fremstillede af en Collega paa den anden Side af

Østersøen. De første Skridt var ikke alle helt begunstigede af Medbør, men

efterhaanden kom Anerkendelsen og endelig nedkom Apoteket med en Fa-

brik som selvstændigt Væsen. Her maatte Historien ende; Resten hører Frem-

tiden til; Løveapoteket har lagt Haanden paa Tidens Puls og T i d e n er Fa-

brikens og Maskinernes. Den 12. Septbr. mødes mange i oprigtige Ønsker

om, at Apoteket i denne Maskinernes T i d vil hævde ligesaa smuk en Plads

som det havde i de samvittighedsfulde Herbariers og de ærværdige Retorters

Guldalder. FRITZ KRUUSE.


IK K E alene i de gamle Tider, hvorom der i foranstaaende er mindet, men

helt hen i den T i d , da Farmaciens nuværende Ældste var Lærlinge, var

ethvert Apotek i sig en hel farmacevtisk Verden, der varetog Planters

Indsamling, Kemikaliers Fremstilling og alle Præparationer indtil det helt

færdige Lægemiddel overraktes Forbrugeren.

Videnskabens og Teknikens Fremskridt bragte efterhaanden følelige For-

andringer heri. En T i d lang var det vel kun økonomiske Synspunkter, der fik

en Apoteker til at forsyne sig andet Steds fra; han lærte, at han billigere

kunde købe snart det ene, snart det andet fra en Fabrik, end han kunde lave

sit Forbrug i sit eget Laboratorium. Men tilsidst blev Prisspørgsmaalet ikke

det ene afgørende. Der fremkom saa meget nyt, som krævede enten saa om-

fattende et Apparat eller saa speciel en Teknik , at dets Fremstilling med Rette

kunde siges at ligge udenfor det enkelte Apoteks Virkefelt.

Hvorledes Udviklingen foregik fremgaar klart af en Artikel i „ A r c h i v for

Chemi og Pharmaci" ( i . A u g . 1 9 1 8 ) , hvori det hedder: „Videnskabens U d v i k -

ling overfor materia medica har gjort vor Viden paa disse Omraader og der-

med vore Fordringer mange Gange større, end de var for nogle Aar tilbage

. . . alt dette har haft til Følge, at en Mængde Præparater er gledet Apotekerne

af Hænde, da disse ikke kan magte Standardisering og lignende vidtdrevne

Bestemmelser."

Det var Forstaaelsen af disse Forhold, der i 1909 medførte, at den til

Apoteket knyttede ,,Løvens kemiske Fabr ik" ved Apotekerne Kongsted og

Antons indrettede et farmokofysiologisk og et bakteriologisk Laboratorium

med Dr. P. Liebmann og nuværende Overlæge Dr. med. K. Schroeder som

Ledere. Hensigten med Oprettelsen af det farmokofysiologiske Laboratorium


var efterhaanden at undersøge flere stærkt virkende Lægemidlers Brugbarhed

gennem en fysiologisk Undersøgelse, der først og fremmest havde til Maal

at fastslaa, om vedkommende Droge overhovedet indeholdt virksomme Stoffer,

og dernæst søge at udmaale den fysiologiske Virkning kvantitativt, saaledes at

en rationel Dosering blev mulig. Resultaterne af Undersøgelserne paa Labora-

torierne er som Regel offentliggjorte i danske lægevidenskabelige Tidsskrif-

A p o t e k e t s L a b o r a t o r i u m .

ter. V i skal her nævne Undersøgelser over Digitalis og Strophantusvirkningen

hos Frøer af P. Liebmann, Hosp. Tidende Nr. 5, 1910. Undersøgelser over

saltsure Pepsinopløsningers Svækkelse ved Henstand af Dr. P. Liebmann

og Hospitalsapoteker L . Johannessen, L^geskr. for Læger Nr. 25, 1 9 1 1 . En

Metode til Sterilisation af nogle ikke vandholdige Stoffer med højt Koge-

punkt af Overlæge, Dr. med. K. Schroeder, Ugeskr. f. L . Nr. 20, 1913 ,

samt talrige Arbejder af Fru Dr. med. M . Krogh, foretagne i Forstaa-

else med os.

Samtidig med Undersøgelserne i Laboratorierne arbejdede vi af yderste Evne

i Fabriken paa at dygtiggøre os i Dragering og lignende, for ogsaa paa dette


Omraade, at staa paa Højde med Udlandet. I Samarbejde med Professor, Dr.

med. Ivar Bang i Lund og Assistent ved Universitetets kemiske Laboratori-

um, Baggesgaard Rasmussen, fremstillede vi en Række forskellige Lægemid-

ler. Nogen nærmere Omtale af disse skal vi ikke komme ind paa. K u n vil vi

gerne anføre, at vi ikke alene har naaet at gøre os uafhængige af Udlandet,

F a b r i k s l o k a l e i L ø v e n s k e m i s k e F a b r i k .

men endogsaa truffet Foranstaltninger til at imødekomme et stedse stigende

Krav om Export af „ D i g i s o l v i n " til vore Nabolande.

A t vi har haft Held med os i vore Bestræbelser for at tage Kampen op

med de udenlandske Digitalispræparater fremgaar bl. a. af Overlæge, Dr. med.

Jacobæus's Omtale af Forsøg med Digisolvin (Ugeskr. f. L . Nr. 36, 1 9 2 0 ) .

Overlægen siger heri: , ,Naar jeg i denne ,,embarras de richesse" valgte , ,Di-

gisolvin", saa skyldtes det ikke, at Præparatet er dansk; men dels syntes det

mig, at de Kontrolbestemmelser, der skal garantere Virksomhed og Konstans,

er saa gode som muligt, dels viste nogle Forsøg, at Præparatet var virksomt og

taaltes godt" . — A t vor Virksomhed, der i 1908 beskæftigede 5 Mennesker,

nu sysselsætter c. 70, turde være Bevis paa, at Efterspørgslen efter vore Præ-


parater har været og er i stadig Stigen. I Forbindelse med Svenskerne anlagdes

yderligere for et Par Aar siden i Helsingborg en Fabrik til Fremstilling af Leo

Præparater.

I Farmacevtisk Tidende for 20. Juli 1920 finder man under Overskriften:

„ H v a d man i andre Lande gør for at fremme den farmacevtiske Industri" —

F a b r i k s l o k a l e i L ø v e n s k e m i s k e F a b r i k .

en Meddelelse om, at man i Italien paa offentlig Foranstaltning har udskre-

vet en Konkurrence med Præmier paa 40,000, 10,000 og 5000 Lire for

Fremstilling af farmacevtiske Præparater af medicinske Planter i italienske

Fabriker, oprettede efter 10. Marts 1920 og inden 3 1 . M a r t s 1 9 2 1 . F. T ,

skriver, at,,denne Konkurrence er, meddeler Ministeren, utvivlsomt fremkom-

men ved de under og efter Krigen stadig fremkaldte Krav om, at Italien med

Udnyttelse af de indenlandske medicinske Planter maa naa derhen, at det fri-

gør sig i størst mulig Udstrækning fra den udenlandske Import af farmacev

tiske Præparater, baade af økonomiske Grunde og fordi Krigen tydeligvis har

vist Faren ved at være afhængig af Udlandet paa dette Omraade".

Naar Løvens kemiske Fabrik uden nogen Understøttelse har naaet det,


man i Italien ønsker at naa ved H j æ l p af offentlige Midler, kan det j o ikke

skjules, at det kun er naaet gennem haarde Kampe og store Bekymringer.

D o g har vi ogsaa haf t Glæder, som da Overlæge D r . med. Scheel i Ugeskr. f.

L . Nr . 31 1 9 1 7 skrev: , ,Det er under alle Omstændigheder fort jenst fuldt

af L ø v e - A p o t e k e t at fremstille saadanne Præparater under betryggende K o n -

trol af hjemlige Videnskabsmænd, og det er, navnlig i den nuværende T i d ,

hvor Medicinen fordyres og Ti l førs len hæmmes, betydningsfuldt at være

uafhængig af U d l a n d e t . " V o r Fortjeneste er, som af Overlægen pointeret, at

have bragt Samarbejde med de forskellige Videnskabsmænd i Stand, og vi

glemmer intet Øjebl ik , hvad vi skylder den danske Lægestand, specielt D ' H r r .

Overlæger, der velvilligst har gennemprøvet enkelte af vore Præparater. O g -

saa vore Kolleger Apotekerne skylder vi T a k for forstaaende Samarbejde.

V i har for T i d e n flere vigtige Præparater i Arbejde, som, hvis de lykkes

for os, yderligere vil gøre os uafhængige af Udlandet , og vi haaber paa, at

vore Præparater, naar de fremdeles er bge saa gode som eller bedre end U d -

landets, stadig maa blive foretrukne af den danske Lægestand.

København, September 1920. K Ø B E N H A V N S L Ø V E - A P O T E K OG

L Ø V E N S KEMISKE FABRIK.

A . KONGSTED.

F a b r i k e n i H e l s i n g b o r g .

lØveapoteket - hovedbiblioteket.info djvu/laugs historie/løveapoteket... · 4 lØveapoteket i...

Documents