lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: illumination.dk

11
Vejledning til Baghusets lydanlæg Denne vejledning er inddelt i følgende kapitler med farvekoder: S 1. Forstærker og Afbrydere S 2. Minimixeren S 3. Monitorhøjtalere (Medhør) S 4. Subwhoofer S 5. PA-mixeren S 6. Linedrivere S 7. Lidt teknisk info om lydanlægget S Baghusets mikrofoner, stativer og kabler forefindes i skabet længst til højre på scenen. Kablerne bedes rullet pænt op efter brug!!

Upload: cheryel-rooks

Post on 08-Mar-2016

213 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Illumination udlejer komplette, professionelle og velspillende lydanlægi alle størrelser. Foreskellen på et musikanlæg og et lydanlæg er tilføjelsen af højttalere der udelukkende spiller de dybe toner, kaldet subwoofere. Denne opdeling af lyden gør anlægget meget mere kraftfuldt og tydeligt. Med til alle lydanlæg medfølger alle nødvendige kabler og stativer samt tilslutning til din computer, iPod eller anden afspiller.

TRANSCRIPT

Page 1: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

Vejledning til Baghusets lydanlæg

Denne vejledning er inddelt i følgende kapitler med farvekoder:

1. Forstærker og Afbrydere

2. Minimixeren

3. Monitorhøjtalere (Medhør)

4. Subwhoofer

5. PA-mixeren

6. Linedrivere

7. Lidt teknisk info om lydanlægget

Baghusets mikrofoner, stativer og kabler forefindes i skabet længst til højre på scenen. Kablerne bedes rullet pænt op efter brug!!

Page 2: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

1. Forstærker & Afbrydere Baghuset har 2 lydmixere, der begge kan benyttes sammen med højtalerne i salen.

• Minimixeren • PA-mixeren

Begge mixere er konstant forbundet til forstærkeren, og kan derfor både benyttes hver for sig eller samtidigt. (Der er altså ikke nogen omskifter mere, som skal benyttes for at skifte mixer.) For begge mixere gælder det, at du skal tænde for forstærkeren på flg. afbryder, før der kan komme lyd i salen.

Desuden finder du i lydskabet på scenen denne afbryder

Denne tænder for Subwoofer og monitorforstærkere Den er ikke nødvendig at tænde ved brug af minimixeren – Subwooferen er kun koblet til PA-mixeren

Page 3: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

2. Minimixeren

Minimixeren er klart den simpleste at benytte. Den sidder i barens lydskab, og den tænder automatisk når forstærkeren tændes

• Minimixeren er den der skal benyttes, hvis du ønsker at afspille CD’ere, eller tilslutte en PC, MP3-afspiller etc. via minijackkablet.

• Der kan tilsluttes 4 mikrofoner til minimixeren. Mikrofon 1-3 skal tilsluttes på siden af

lydskabet på scenen, og mikrofon 4 kan tilsluttes i selve minimixeren.

OBS: Hvis du ønsker at benytte minijackkablet skal CD-afspilleren være slukket. Og omvendt… Hvis du ønsker at benytte CD-afspilleren skal minijackkablet være frakoblet. NB: Minimixeren er desværre kun i mono.

Page 4: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

3. Monitorhøjtalere

• Baghuset har 2 stk. af denne model monitorhøjtaler

og 2 stk. af denne

• De kan sluttes til disse fire kabler, der hænger i lydskabet på scenen.

Kablerne er mærket med nummer. Kablerne bedes rullet pænt op efter brug!!!

• Monitorforstærkerne tændes med denne afbryder, som du finder i lydskabet på scenen.

• For information om indstilling af monitorhøjtalere,

se Kapitel 5.

Page 5: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

4. Subwoofer

Det sker efterhånden ofte at man vælger at forstærke stortrommen, når der spilles rytmisk musik i Baghuset. Så for at aflaste vores trofaste BOSE-802-højtalere (og forhåbentlig dermed forlænge deres levetid.), har vi slået lowcut-filteret på hovedforstærkeren til, og i stedet installeret en subwoofer. Det er altså ikke intentionen, at subwooferen skal øge lydanlæggets maksimale lydtryk i nogen særlig grad.

• Til langt det meste af den musik der spilles i Baghuset, er subwooferen ikke nødvendig. (f. eks. jazz, visesang o.l.) Og du kan derfor med fordel vælge at lade den være slukket.

• Subwooferen er en såkaldt aktiv højtaler, hvilket bare betyder at den har indbygget forstærker

• Subwooferen er monteret med et 10m langt strøm- og signalkabel fra lydskabet, og kan derfor placeres relativt frit i forhold til scenen.

• Strømmen til subwooferen tændes på samme afbryder som monitorforstærkerne. Se kap. 1

• Der er derudover også en afbryder på selve subwooferen, som man skal sikre sig er tændt

• Ved siden af afbryderen, bag på subwhooferen, sidder en fasevenderknap mærket ”Ø”. Denne skal IKKE være trykket ind.

• Bag på subwooferen kan man desuden justere volumen og delefrekvensen.

• Til ren stortromme brug, bør delefrekvensen stå til 80Hz (knappen i bund). Til anden brug, bør du forsøge dig frem, indtil du synes det lyder rigtigt.

• Subwooferen er koblet til main-out på PA-mixeren, ligesom de andre højtalere i salen, og vil derfor følge disse op og ned i lydniveau.

• Subwooferen er ikke koblet til Minimixeren. Dette er primært for at beskytte den mod overbelastning ved private udlejninger af Baghuset.

Page 6: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

5. PA-mixeren

Som noget nyt har vi valgt at koble mixeren til hovedforstærkeren i stereo. Hvilket vil sige at de to højtalere i venstre side af salen er forbundet til mixerens venstre udgangskanal, og omvendt er de to højtalere i højre side af salen er forbundet til mixerens højre udgangskanal. Dette er gjort fordi en del musikere har udtrykt ønske om at kunne udnytte stereoeffekten i deres instrumenter (typisk keyboards). Det er dog ment som en forsøgsordning, så I må meget gerne komme med tilbagemeldinger på, om hvorvidt det er god ide eller ej.

NB: PA-mixeren tænder automatisk, når forstærkeren i barens lydskab tændes.

Page 7: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

1: Grundindstilling Start med at indstille mixeren som beskrevet på billedet her:

(De flg. trin i vejledningen forudsætter at du har sørget for dette.)

OBS: Du vil komme til at ændre på nogle af disse indstillinger senere, men til at starte med bør knapperne stå som vist her.

2: Tjek kabler i mixer

• Tjek om kablerne sidder rigtigt i mixeren. Det er nogenlunde nemt, da kablerne er mærket med hvilket kanalnummer de hører til på mixeren.

Page 8: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

3: Tilslut mikrofoner/instrumenter

• Benyt stikpanelet i lydskabet på scenen.

• Benyt kanal 1-10 til mikrofoner.

• Benyt kanal 11 og 12 til linesignaler.

• Kanal 11 og 12 er stereokanaler. Såfremt du ønsker at bruge dem som monokanaler, tilslut instrumentet/apparatet til stikket for venstre kanal (mærket mono), og tag stikket for højre kanal ud af mixeren.

• Hvis du har behov for mere end to lineindgange; se kap. 6 OBS: Der er ALTID PHANTOM POWER på mikrofonindgangene. (kanal 1-10)

Så derfor; TILSLUT ALDRIG INSTRUMENTER* DIREKTE til mikrofonindgangene, du risikerer at ødelægge elektronikken i instrumentet/apparatet.

Benyt i stedet linedrivere som beskrevet i kap. 6 *(gælder også andre apparater med linieudgange, såsom PC'ere og CD-afspillere)

4: Justering af gainniveauer (gentages for hver kanal)

• Tryk kanalens SOLO-knap ind.

• Lav en lydprøve på mikrofonen/instrumentet der er tilsluttet kanalen, og juster kanalens gainniveau med TRIM-knappen, til det passer med at max. udslag ligger omkring nul på VU-meteret.

• Tryk kanalens SOLO-knap ud igen. 5: Lyd i salen

• Få musikerne til at spille en fælles lydprøve.

• Skru nu op for, og juster de enkelte kanalers fadere og EQ, indtil du synes lyden er god.

• Skru evt. lidt ned for MAIN-MIX-faderen, hvis du synes kanalfaderne er for følsomme.

6: Sluk overflødige kanaler

• For at undgå unødvendig støj/sus, sluk for de kanaler du ikke benytter, ved at trykke på disses MUTE-knap

Page 9: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

7: Monitor mix

• På hver kanal justeres hvor meget af kanalen der skal sendes til hver enkelt monitorhøjtaler, med drejeknapperne AUX 1, AUX 2, AUX 3 og AUX 4

• Hvis lydniveauet i monitorhøjtaleren ikke kan blive højt nok, så skru evt. lidt op på dens AUX-send-knap (monitormaster).

OBS: Monitor 3 og 4, er afhængige af den enkelte kanals faderposition, så lyden i monitor 3 og 4 vil altså ændre sig såfremt du justerer på faderne. Benyt derfor fortrinsvis monitor 1 og 2 8: Brug af effekt/rumklang – til lyd i sal OBS: Hvis man benytter mixerens interne rumklang kan man ikke samtidigt bruge monitorkanal 3, da AUX3-knapperne så skal bruges til at justere rumklangen. Altså – Det ”koster” en monitorkanal at benytte rumklang

• Sæt knappen ”AUX Return 3” i midterposition

• Vælg den ønskede effekt med knappen "Program (push)" Knappen drejes til den ønskede indstilling og trykkes så ned, så effekten er valgt

• ”Mængden” af effekt til den enkelte kanal, justeres på den enkelte kanals AUX3-knap (Også mærket FX)

9: Brug af effekt/rumklang – til monitor Der er som udgangspunkt kun effekt på lyden i salen.

Man kan dog godt tilføje effekt til monitorhøjtalerne vha. flg. fremgangsmåde.

• Tilslut kablet* mærket ”FX-out” til lineindgangen på en ledig mixerkanal. *(Kablet hænger løst til venstre for mixeren)

• Sæt derefter kanalens AUX1-, AUX2-, AUX4-knap, og TRIM-knap i midterposition. – AUX3-knappen skal forblive i bund

• Sæt kanalens fader på nul.

Page 10: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

6. Linedrivere

Hvis du på scenen har behov for mere end de to lineindgange der er i stikpanelet, kan du anvende Linedrivere (også kaldet DI-box’e/Direct-In-box’e) til at konvertere mikrofonindgange til lineindgange.

• Baghuset har 2 stk. løse LDI02 aktive linedrivere, som opbevares i mikrofonskabet. Disse placerer man typisk helt henne ved det instrumentet, og forbinder så boksen med et mikrofonkabel til stikpanelet. At de er aktive vil sige, at der er en preamp/forforstærker indbygget i boksen, som bliver drevet phantom power. Dette kan eksempelvis være en stor fordel når man tilslutter guitarer uden indbygget preamp/forstærker.

• Derudover er der i stikpanelet på scenen indbygget 2 stk. passive linedrivere, som man kan koble ind mellem et instrument og en mikrofonindgang. At de er passive vil sige, at disse linedrivere ikke yder nogen forstærkning af signalet. Forstærkning er dog typisk ikke nødvendigt til instrumenter såsom keyboards og guitarer med indbygget preamp/forforstærker.

• Man kan altså, med alle fire linedrivere i brug, få op til seks lineindgange på scenen.

Page 11: Lydanlæg - velspillende, kraftfulde lydanlæg til alle formål :: Illumination.dk

7. Lidt teknisk info om lydanlægget Stikpanel på scenen • Stikpanelet i lydskabet på scenen, er forbundet med multikabel til PA-mixeren.

• Mikrofonindgangene (kanal 1-10) er forbundet direkte til mixeren.

• Stereo-lineindgangene (kanal 11 og 12) er monteret med ubalancerede jackstik i

stikpanelet. Der er dog monteret balanceringstrafo’er på bagsiden af stikpanelet, så det lange kabeltræk til mixeren er altså balanceret.

Subwoofer

• Subwhooferen er forbundet via et delefilter til Main-out på PA-mixeren.

• Subwhooferen for først strøm, når afbryderen i lydskabet på scenen er tændt, men kan også afbrydes bag på selve subwooferen.

• Man kan derudover bag på subwooferen også justere gain og low-pass filter. PA-forstærker

• Baghusets PA-forstærker er 2-kanals, og de fire BOSE-højtalere er derfor forbundet parallelt to og to.

• Det er ikke muligt at justere gain på selve PA-forstærkeren, da den er låst inde nederst i barens lydskab.

• Det er kun muligt at tænde/slukke for PA-forstærkeren på den afbrydere der sidder øverst i barens lydskab, da forstærkeren er låst inde nederst i barens lydskab.

Monitorforstærkere

• Der er forstærkere i lydskabet på scenen til 4 monitorkanaler

• Forstærkernes indgange er forbundet til AUX Send 1-4 på PA-mixeren, og udgangene er forbundet til de 4 højtalerkabler, som hænger i lydskabet på scenen.

• Det er ikke mulig at justere gain på selve forstærkerne, Da forstærkerne er låst inde nederst i lydskabet på scenen.

• Det er kun muligt at tænde/slukke dem via hovedafbryderen i lydskabet på scenen, da forstærkerne er låst inde nederst i skabet.