lydisolering - solidwoodsolidwood.teknologisk.dk/pdf/lydisolering.pdf · lydisolering...

Lydisolering -etageadskillelser af massive træelementer

ALouise Eriksen (

Christine V. J. Ejlers

Eksamensprojekt ved BYG•DT

f

Stud. nr. 991622) en (Stud. nr. 991626) U/Ørsted•DTU 10. januar 2003

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Forord

Forord

Følgende rapport er udarbejdet af Christine Vinding Juul Ejlersen og Louise Eriksen i

forbindelse med afgangsprojekt efteråret 2002. Projektet er udført i samarbejde med

Lilleheden Advance A/S, ved BYG•DTU og Ørsted•DTU på Danmarks Tekniske

Universitet i Kgs. Lyngby.

I forbindelse med projektet ønsker vi at rette en stor tak til en række personer som har gjort

det muligt at udarbejde denne rapport:

Martin Uhre Pedersen, Civilingeniør, Lilleheden Advance A/S har fungeret som

samarbejdspartner. Her skal lyde en stor tak for at han og Lilleheden har gjort det muligt

for os at lave dette projekt.

Aage Peter Jensen, Docent Civilingeniør, BYG•DTU har fungeret som vejleder på

projektet. Her skal lyde en stor tak for at tro på os, og for god vejledning.

Per Oluf H Kjærbye, Lektor, BYG•DTU har også fungeret som vejleder på projektet. Her

skal også lyde en tak for vejledning, og for ligeledes at have troen på os.

Jens Holger Rindel, Docent Civilingeniør, Ørsted•DTU har fungeret som medvejleder på

projektet. Her skal lyde en særlig stor tak for at han har gjort det muligt for os at lave

forsøgene på Ørstedinstituttet, samt for god teoretisk vejledning.

Marina Mazin, Afdelingsleder, Rockwool A/S og

Peter Lindbæk, salgskonsulent, Rockwool A/S for deres vejledning og sponsorering af

materialer.

Bjarne Kristansen, konsulent, Danogips A/S for vejledning og sponsorering af materialer.

Thomas Flint, Bygningsingeniør, Junckers Industrier A/S for vejledning og sponsorering af

materialer.

Barbara Rønn, Salgschef, Fibertex A/S for vejledning og sponsorering af materialer.

Tomas Schultz, Salgskonsulent, Johannes Fog A/S for lån af fliser.

Jørgen Rasmussen, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU og

Aage Sonesson, Ingeniørassistent, Ørsted-DTU for deres fleksibilitet og uundværlige

assistance i forbindelse med forsøgene.

Anders Christian Gade, Lektor, Ørsted-DTU for lån af måleudstyr samt vejledning.

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Forord

Dan Hoffmeyer, Civilingeniør, Delta Akustik og Vibration, og

Robert Mortensen, Tekniker, Delta Akustik og Vibration, for vejledning i forbindelse med

forsøgene, samt lån af tætningsmaterialer.

Jens Martin Dandanell, Ingeniørassistent, BYG•DTU og hans fantastiske håndværkersjak

for god assistance.

BYG•DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Kgs. Lyngby den 10. januar 2003

________________________________

Stud. Ing. Christine Vinding Juul Ejlersen

991626

________________________________

Stud. Ing. Louise Eriksen

991622

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resumé

Resumé I store dele af Europa har interessen for massivtræsbyggerier vundet betydelig indpas.

Interessen har også bredt sig til Danmark og skyldes det æstetiske miljøvenlige materiale,

som også byggemæssigt har mange fordele.

Massivtræets lille egenvægt medfører forholdsvis lette konstruktioner. Det er derfor svært

at opfylde kravene til lydisolering, specielt mellem etagerne i fleretagehuse, hvor

konstruktionsdelene bliver påvirket af trinlyd. Den mest almindelige løsning på den

manglende lydisolering, er massive træelementer med svømmende gulv af beton på

mineraluldsplader. Støbning af beton i træbyggeriet medfører imidlertid en del problemer

med bl.a. byggefugt og forlænget byggeproces. For at undgå disse problemer er der i denne

rapport udarbejdet alternative dækkonstruktioner, der uden brug af beton opfylder kravene

til lydisolering. Ved valget af de materialer, der er brugt sammen med massivtræet, er der

lagt vægt på forskellige egenskaber bl.a. struktur, tyngde og elasticitet.

Dækkonstruktionerne er udviklet ud fra eksperimentelt arbejde, hvor der i lydhårderum er

lavet lydmålinger på prøveelementer med en størrelse på 10 m2. På hvert dæk er der lavet

en måleserie bestående af luftlydisolation, trinlydniveau samt efterklangstid og

baggrundsstøj i modtagerrum, i frekvensområdet fra 50-5000 Hz. Hvorved det, udover at

vurdere om dækkene opfylder lydkravene i bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98,

også er muligt at klassificere dem efter DS 490.

Af resultaterne ses det at svømmende gulve giver en god dæmpning af lyden fra

resonansfrekvensen og opefter. Ved at tilføre dækket ekstra tyngde i form af sand og fliser,

opnås en stor dæmpning i alle frekvenser, hvilket er en fordel i de lette konstruktioner.

Forsøg med nedhængte gipslofter viser, at disse giver en god dæmpning af lyden i

frekvenser fra 100-3150 Hz. Hvis det ønskes at vurdere målingerne helt ned til 50 Hz, er

det nødvendigt at øge hulrumshøjden for at opnå den dæmpende effekt fra loftet i hele

måleområdet.

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resumé

Forsøgene har vist, at det er muligt at lave en dækkonstruktion uden brug af in-situ støbt

beton, der opfylder lydkravene i bygningsreglementerne. Desuden er der opnået

dækkonstruktioner der opfylder en klasse B i henhold til DS 490.

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse Forord ...................................................................................................................................1

Resumé..................................................................................................................................4

1 Indledning.....................................................................................................................7

1.1 Baggrund................................................................................................................7

1.2 Formål ....................................................................................................................8

1.3 Struktur ..................................................................................................................8

2 Teori ..............................................................................................................................9

2.1 Lyd .........................................................................................................................9

2.1.1 Lyd i rum .....................................................................................................12

2.2 Lydisolation .........................................................................................................13

2.2.1 Luftlydisolation............................................................................................13

2.2.2 Trinlydniveau...............................................................................................15

3 Standarder..................................................................................................................17

3.1 Luftlydisolation....................................................................................................17

3.2 Trinlydniveau.......................................................................................................19

3.3 Lydklassificering .................................................................................................20

4 Massivtræ som byggemateriale ................................................................................22

4.1 Massive Træelementer .........................................................................................24

4.1.1 Spændvidde..................................................................................................25

4.1.2 Konstruktionsdetaljer...................................................................................27

5 Forsøgsgennemgang...................................................................................................29

5.1 Beskrivelse af målerum .......................................................................................29

5.1.1 Usikkerhed fra flanketransmission ..............................................................30

5.2 Målemetoder ........................................................................................................31

5.3 Forsøgsopstilling..................................................................................................32

6 Resultatbehandling ....................................................................................................34

6.1 Bærende konstruktion ..........................................................................................34

6.2 Svømmende gulv .................................................................................................36

6.2.1 Grundkonstruktion .......................................................................................37

6.2.1.1 Resultattabeller over svømmende gulvkonstruktioner ............................40

6.2.2 Lokalt og resonant reagerende gulve ...........................................................41

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Indholdsfortegnelse

6.2.2.1 Resonant reagerende gulve ......................................................................41

6.2.2.2 Lokalt reagerende gulve...........................................................................42

6.2.2.3 Dæk4........................................................................................................42

6.3 Ekstra masse ........................................................................................................43

6.3.1 Betonfliser og sand ......................................................................................44

6.3.1.1 Betonfliser................................................................................................44

6.3.1.2 Sand .........................................................................................................45

6.3.2 Gips i øverste dæklag...................................................................................46

6.3.2.1 Resultattabeller over dæk med ekstra masse ...........................................48

6.4 Nedhængt loft ......................................................................................................48

6.4.1 50 mm nedhængt gipsloft ............................................................................50

6.4.1.1 Resultattabel over dæk med gipsloft nedhængt 50 mm...........................53

6.4.2 150 mm nedhængt gipsloft ..........................................................................54

6.4.2.1 Resultattabeller over dæk med gipsloft nedhængt 150 mm.....................60

6.5 Trinlyddæmpning med parket..............................................................................61

6.5.1 Parketgulv ....................................................................................................62

6.5.1.1 Resultattabel over dæk med parketgulv...................................................65

7 Datablade....................................................................................................................66

8 Konklusion..................................................................................................................82

8.1 Generelt................................................................................................................82

8.2 Svømmende gulv .................................................................................................83

8.3 Nedhængt gipsloft................................................................................................83

8.4 Parket ...................................................................................................................84

8.5 Supplerende målinger ..........................................................................................84

9 Efterskrift ...................................................................................................................85

10 Litteraturhenvisning..................................................................................................95

10.1 Supplerende Litteratur .........................................................................................96

10.2 Web-litteratur.......................................................................................................97

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Indledning Side 7

1 Indledning

1.1 Baggrund Byggerier i massivtræ vinder mere og mere indpas i den danske byggeindustri. Årsagen er,

at miljørigtige byggerier er en eftertragtet vare. Udover at have en smuk struktur,

harmonerer massivtræet med miljø og natur. Massivtræet har også mange fordele som

byggemateriale, da massive træelementer vejer ca. 25 % mindre end tilsvarende elementer

i beton [1]. Dette medfører mindre omkostninger til transport og montage. Desuden

medfører den lille egenvægt besparelser i de underliggende konstruktioner såsom

fundament. Elementerne tilpasses nemt i form og størrelse på pladsen, og kan derefter

hurtigt samles med søm eller skruer. Alt i alt kan det konkluderes at ved at benytte

massivtræ som byggemateriale, får man et smukt, økonomisk og miljørigtigt byggeri, som

er simpelt at konstruere.

Men med massivtræ som byggemateriale er der nogle ekstra hensyn man må tage. For det

første er brandkravene skrappe, da de ikke tager hensyn til materialets brandtekniske

egenskaber, men kun til om materialet er brandbart eller ej. Dette problem vil dog kun

blive behandlet overfladisk i denne rapport.

For det andet har massivtræ pga. sin lave egenvægt ikke gode lydisolerende egenskaber.

Problemet med lydisoleringen ved limede massive træelementer opstår specielt i de lave

frekvenser, og løses i dag med svømmede betongulv på mineraluldsplader. Betongulvet har

den fordel at dets høje vægtfylde dæmper svingningerne i konstruktionen, og dermed

lydudstrålingen. Alligevel ønskes denne konstruktionstype ændret, da der opstår en del

problemer, når der støbes beton i et træbyggeri. Problemerne opstår dels pga. den øgede

byggefugt, som skader træet, og dels pga. den lange hærdetid, som sinker den ellers hurtige

byggeproces. Derudover er det ikke ønskeligt at det i øvrigt miljørigtige træbyggeri

kombineres med beton.

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Indledning Side 8

1.2 Formål

Projektet har til formål at udvikle en etageadskillelse for Lilleheden Advance A/S, hvor

hovedparten består af limtræ og hvor dette er synligt enten på oversiden, undersiden eller

begge sider af dækket. Løsningen skal tage hensyn til de ovennævnte problemer der er med

den traditionelle løsning med støbte betongulve. Samtidig skal den opfylde lydkravene i

henhold til de danske standarder.

1.3 Struktur Rapporten er struktureret som følger:

Kap 1, Indledning, indeholder baggrund, formål og struktur for projektet.

Kap 2, Teori, beskriver de akustiske begreber der benyttes i rapporten.

Kap 3, Standarder, er en beskrivelse af lydkravene i henhold til de danske og nordiske

standarder, der refereres til i rapporten.

Kap 4, Massivtræ som byggemateriale, beskriver massivtræ generelt med dets fordele og

ulemper, samt en beskrivelse af de massive træelementer, der er brugt i dette projekt.

Kap 5, Forsøgsgennemgang, er en gennemgang af forsøgsopstilling og forsøgsforløb.

Kap 6, Resultatbehandling, er en bearbejdning af resultaterne fra alle forsøgene.

Kap 7, Datablade, indeholder datablade for alle forsøgene.

Kap 8, Konklusion, indeholder konklusion og forslag til supplerende målinger.

Kap 9, Efterskrift, er en billedserie af forsøgsgennemgang med tilhørende tekst.

Kap 10, Litteraturhenvisning.

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Teori Side 9

2 Teori

Bygningsakustikken omfatter mange områder, heriblandt isolering mod trafik- og

installationsstøj, flanketransmission samt isolering mod luft- og trinlyd. Denne rapport

koncentrerer sig hovedsageligt om isolering mod luft- og trinlyd. De tilhørende akustiske

grundbegreber vil kort blive beskrevet i det følgende.

2.1 Lyd

Lyd er betegnelsen for hørbare svingninger, der udbreder sig i elastiske medier. Oftest

opfattes lyd som den trykforskel, der kan opstå mellem det statiske og det aktuelle tryk i

luft, og som kan høres med det blotte øre (luftlyd). Men det elastiske medie kan lige såvel

være fast stof eller væske. I fast stof betegnes lyden også strukturlyd. Trinlyd er ét

eksempel på dette. Ved trinlyd forstås lyd frembragt ved trin eller ved slag på

bygningsdele, og som derved udbredes gennem bygningsdele til omkringliggende rum,

hvor lyden overføres til luften. Når man taler om at f.eks. en højttaler eller en plade

udsender lyd, er der egentlig tale om at højttalermembranen eller pladen svinger og dermed

sætter luften i svingninger, hvilket opfattes af øret som lyd.

Der er forskel på svingningstyperne, alt efter om det er i væsker, gasser eller faste stoffer,

lyden udbreder sig. I væsker og gasser findes der kun en svingningstype, længdebølger, der

udbreder sig parallelt med molekylernes udsvingsretning. I faste stoffer, f.eks.

bygningskonstruktioner, kan der forekomme to slags hovedsvingningstyper, længdebølger

og tværbølger, som udbreder sig henholdsvis parallelt og vinkelret på molekylernes

udsvingsretning. Ud over hovedsvingningstyperne kan der også opstå kombinationer af

disse.


Tværbølger Bøjningsbølger

Længdebølger Forskydningsbølger

Overfladebølger (Rayleigh) Dilatationsbølger

Quasilongitudinalbølger

Figur 2.1 Eksempler på bølgetyper. Bølgerne til venstre forekommer i udstrakte medier, mens bølgerne til højre forekommer i bjælker og plader [2].

I tynde plader udbreder lyd sig oftest som bøjningsbølger, mens der i tykke plader kan

opstå forskydningsbølger i de høje frekvenser. Hastigheden af bøjningsbølgerne cB er

frekvensafhængig, mens hastigheden for forskydningsbølgerne cs er konstant i et givet

medie.


(m/s)2 4mBfcB π= ( 2.1)

(m/s)m

Ghcs = ( 2.2)

hvor cB er bøjningsbølgernes hastighed i m/s, f er frekvensen i Hz, B er bøjningsstivheden

per breddeenhed i Nm, m er massen per arealenhed kg/m2, cs er forskydningsbølgernes

hastighed i m/s, G er forskydningsmodulet i Pa og h er pladetykkelsen i m.

Overgangen fra bøjnings- til forskydningsbølger sker ved overgangsfrekvensen fs, som er

defineret ved den frekvens, hvor cB = cs.

(Hz)2

2

Bmc

f ss π

= ( 2.3)

Forskydningsbølger er en lydmæssig fordel, da der opstår flere egensvingninger per 1/3

oktavbånd hvorved at energien per egensvingning bliver mindre. Tætheden af

egenfrekvenserne begynder allerede at ændre sig ved fs/2 [3].

Lyd kan beskrives ved lydtrykket p, som er forskellen på det statiske tryk og det aktuelle

tryk. Ofte betegnes lydtrykket ved effektivværdien p~ , som er kvadratroden af

middelværdien af den kvadrerede øjebliksværdi over et givet tidsinterval, også kaldet root

mean square (RMS):

(Pa)1~ 2

1

2

12∫−

=T

Tdtp

TTp ( 2.4)

hvor T1 og T2 angiver henholdsvis start og slut tidspunkt, og p er lydtrykket i Pa [4].

Normalt angives lydtrykket ikke direkte, i stedet angives lydtrykniveauet Lp, som er

niveauet i decibel (dB), dvs. 10 gange logaritmen til kvadratet på lydtrykkets effektivværdi

over kvadratet på en standard referenceværdi p0:


) 20 re (dB~

log20~

log100

20

2Pa

pp

ppL p µ

=

= [5] ( 2.5)

Referenceværdien på 20 µ Pa, er den mindste lyd det menneskelige øre kan opfatte.

Grunden til, man har valgt at angive lydtrykniveau i stedet for lydtryk er, at trykforskellene

er meget små, og det derfor er nemmere at forholde sig til størrelser som lydtrykniveauer.

2.1.1 Lyd i rum

Når lyd optræder i et rum, er der tale om et lydfelt. Hvis lyden udbreder sig ligeligt i alle

retninger, energitætheden over alt er den samme og alle faseforskelle er lige sandsynlige,

kaldes lydfeltet for et diffust lydfelt.

Et lukket rum har en efterklangstid T, som betegner den tid, i sekunder, det tager for

lydtrykniveauet i rummet, at falde med 60 dB fra energitilførslen afbrydes.

Efterklangstiden bruges til at beregne det ækvivalente absorptionsareal, hvilket indgår i

beregningerne af lydisolationen til at korrigere de målte lydtrykniveauer. Dette er

nødvendigt for at kunne sammenligne opnåede resultater med resultater, der er målt i andre

laboratorier. Det ækvivalente absorptionsareal A er størrelsen af en totalt absorberende

flade, som absorberer lige så meget som alle fladerne, i det betragtede rum tilsammen.

Dette kan også udtrykkes som rummets flader gange deres absorptionskoefficient α. En

totalt absorberende flade har absorptionskoefficienten α = 1. Det ækvivalente

absorptionsareal kan findes ved hjælp af Sabine’s formel:

(s)16,0A

VT = ( 2.6)

hvor T er efterklangstiden i sekunder, V er volumet af rummet i m3 og A er det ækvivalente

absorptionsareal [6].


2.2 Lydisolation

I dette afsnit gennemgås begreberne, trinlyd og luftlyd, som karakteriserer lydisolation.

Der er væsentlig forskel på lydtransmissionsegenskaberne for luftlyd og trinlyd, hvilket

skyldes måden hvorpå konstruktionen sættes i svingninger. Ved luftlyd sættes

konstruktionen i svingninger ved at den påvirkes af en given lydtrykfordeling i rummet,

mens konstruktionen ved trinlyd sættes i svingninger ved påvirkning af punktkræfter.

2.2.1 Luftlydisolation

Når lydbølgerne i luften rammer en adskillelse mellem to rum, dæk eller væg, kan der ske

tre ting. Lyden kan blive reflekteret tilbage i rummet, den kan også absorberes i materialet

og blive til varme. Endelig kan den transmitteres ved hjælp af adskillelsen, enten til det

tilstødende rum, hvor den igen bliver til luftlyd, eller til tilstødende konstruktionsdele,

flanketransmission. Refleksionen, absorptionen og transmissionen kan enten optræde hver

for sig eller som en kombination. Luftlydisolationen er udtrykt ved reduktionstallet R. Ved

laboratoriemålinger uden tilstræbt flanketransmission angives Reduktionstallet, R, mens

reduktionstallet ved feltmålinger og ved laboratoriemålinger, hvor der er tilstræbt

flanketransmission, angives, R’, hvor apostrofen angiver, at der er tale om et

tilsyneladende reduktionstal. Ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission,

hvor det antages at der er diffuse lydfelter, defineres reduktionstallet som:

(dB)log1021

+−=

ASLLR ( 2.7)

hvor R er reduktionstallet i dB, L1 og L2 er middellydtrykniveauet i henholdsvis

senderrummet og modtagerrummet, S er arealet i m2 af prøvelegemet og A er det

ækvivalente absorptionsareal i m2 [7].

Ved disse beregninger får man reduktionstallet i de forskellige oktaver eller 1/3 oktavbånd,

disse kaldes også måleresultater. For bedre at kunne sammenligne forskellige


konstruktioners luftlydisolation, ønskes R angivet som ét tal for det pågældende

frekvensområde.

For at finde et samlet reduktionstal ifølge DS/EN ISO 717-1 indtegnes reduktionstallene

for de forskellige oktav- eller 1/3 oktavbånd fra 100-3150 Hz i et diagram, sammen med en

standardiseret vurderingskurve med ordinatværdien 52 dB ved 500 Hz, se figur 2.2.

Vurderingskurven forskydes parallelt med ordinataksen i trin på 1 dB. Dette gøres til

beliggenheden, hvor summen af ugunstige afvigelser, per 1/3 oktav, fra resultatkurven er

størst mulig, men ikke større end 32 dB. Heraf fås det vægtede reduktionstal ved aflæsning

på vurderingskurven ud fra 500 Hz. Hvis der er afvigelser større end 8 dB i nogle af

frekvensbåndene skal dette noteres. Det vægtede reduktionstal betegnes Rw.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R (d

B)

0

20

40

60

80

Reduktionstal, Rvurderingskurve for R

Figur 2.2 Vurderings- og resultatkurve for luftlydisolation. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz.

I DS 490 er lydisolationen delt op i lydklasser, der har samme beregningsgrundlag som

DS/EN ISO 717-1. I nogle af klasserne tages yderligere hensyn til et udvidet

frekvensområde fra 50-3150Hz. Dette medfører at nogle af reduktionstallene ifølge den

nye standard indeholder en spektralkorrektionsfaktor for at tage hensyn til det udvidede

frekvensområde. Denne korrektionsfaktor, C50-3150, bruges ved lydklasserne A og B, mens

DS/EN ISO 717-1 stadig er gældende ved lydklasserne C og D.

(dB),315050 wAp RLC −=− ( 2.8)


hvor C50-3150 er den spektrale korrektion for luftlyd, Lp,A er den midlede A-vægtede

difference mellem senderrum og modtagerrum, og Rw er det samlede vægtede reduktionstal

ifølge DS/EN ISO 717-1 [8].

2.2.2 Trinlydniveau

Trinlydniveauet er et mål for lydtransmissionen til et modtagerrum, når gulvet i et

senderrum påvirkes med en, i DS/EN ISO 140, standardiseret bankemaskine.

Bankemaskinen indeholder fem ens stålhamre med hver en masse på mh = 500 g. Hamrene

leverer en kraft svarende til et frit fald på h = 40 mm med ti slag per sekund, dvs. med en

slagfrekvens fs = 10 Hz. På samme måde som ved reduktionstallet, er der også ved

trinlydniveauet en forskel på om det er laboratoriemålinger med eller uden tilstræbt

flanketransmission eller feltmålinger. Her udtrykkes det tilsyneladende trinlydniveau som

L’n. Trinlydsniveauet, Ln, ved laboratoriemåling uden tilstræbt flanketransmission defineres

som:

(dB)log100

22

+=

AA

LLn ( 2.9)

hvor Ln er trinlydniveauet i dB, L2 er middellydtrykniveauet i modtagerrummet i dB, A2 er

modtagerrummets ækvivalente lydabsorbtionsareal og A0 =10m2 er et referenceareal [9].

Ved beregninger af trinlydniveauet fås på samme måde som ved luftlydisolation,

trinlydniveauet i de forskellige frekvensbånd. Også her er man mere interesseret i ét tal der

beskriver konstruktionens samlede trinlydsdæmpende egenskaber. Her har man ligeledes i

henhold til DS/EN ISO 717-2 en standardiseret kurve man går ud fra. Denne har dog

ordinatværdien 60 dB ved 500 Hz, se figur 2.3. Også her forskydes vurderingskurven

parallelt med ordinataksen i trin på 1 dB. Dette gøres til den beliggenhed, hvor summen af

ugunstige afvigelser per 1/3 oktav fra resultatkurven er størst mulig, men ikke større end

32 dB. Ved trinlyd skal det også noteres, hvis der er ugunstige afvigelser på mere end 8

dB. Det vægtede trinlydniveau betegnes Ln,w.


Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

L n (d

B)

0

20

40

60

80

Trinlydniveau, LnVurderingskurve for Ln

Figur 2.3 Vurderings- og resultatkurve for trinlydniveau. Vurderingskurven forskydes som beskrevet ovenfor, resultatet aflæses derefter ved 500 Hz.

For trinlydniveauet gælder m.h.t. spektralkorrektion, det samme som for reduktionstallet,

men her beregnes korrektionen dog lidt anderledes.

(dB)15,,250050 dBLLC wnsumn −−=− ( 2.10)

hvor C50-2500 er den spektrale korrektion for trinlyd, Ln,sum er summen af de målte

lydtryksniveauer i de forskellige frekvensbånd fra 50-2500 Hz og Ln,w er er det samlede

vægtede trinlydniveau ifølge DS/EN ISO 717-2 [10]. Da lydtryknivauet er logaritmisk, vil

det være bidraget fra de øverste 10 dB der dominerer C-vægtningen.

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Standarder Side 17

3 Standarder

Støjniveauet fra vores omgivelser har været støt stigende gennem mange år. Alligevel er de

danske myndigheders krav til lydisolering af boliger, som er specificeret i

bygningsreglementerne BR 95 og BR-S 98, ikke justeret væsentligt siden 1961.

Pr 19/4 2001, udkom en ny Dansk Standard, DS490, omhandlende lydklassifikation af

boliger. Klassifikationerne er ikke et krav, men blot et tilbud til bygherren. Standarden

bygger på fire lydklasser, hvor klasse C svarer til minimumskravene for rækkehuse, og

klasse A er det strengeste krav. Med standarden for lydklassifikation af boliger bliver det

muligt at købe støjfrit indeklima, når man handler bolig.

De nye klassifikationer, ligger meget tæt op af dem der findes i Norge og Sverige, mens

Finland stadig kun har én lydklasse, hvilket kan ses i de to følgende afsnit [11].

3.1 Luftlydisolation

Grænseværdierne er angivet som minimumsværdier for de vægtede, tilsyneladende

reduktionstal, R'w eller R'w+C50-3150.

Tabel 3.1 Mellem en bolig og erhvervslokaler eller fællesrum med støjende aktiviterer

Land Klasse A

R'w+C50-3150

dB

Klasse B

R'w+C50-3150

dB

Klasse C

R'w /R'w+C50-3150

dB

Klasse D

R'w

dB

Danmark, BR 95/BR-S 98 60 / -

Danmark, DS 490 68 63 60 / - 55

Sverige 60 56 52 / 52 48

Norge 68 63 60 / - 55

Finland 55 / -


Tabel 3.2 Mellem en bolig og andre rum uden for boligen

Land Klasse A

R'w+C50-3150

dB

Klasse B

R'w+C50-3150

dB

Klasse C

R'w /R'w+C50-3150

dB

Klasse D

R'w

dB

Danmark, BR 95/BR-S 98

vertikalt 53/-

horisontalt 52/-

Danmark, DS 490 63 58 55 / - 50

Sverige 60 56 52 / 52 48

Norge 63 58 55 / - 50

Finland 55 / -

Tabel 3.3 Mellem rækkehuse

Land Klasse A

R'w+C50-3150

dB

Klasse B

R'w+C50-3150

dB

Klasse C

R'w /R'w+C50-3150

dB

Klasse D

R'w

dB


Danmark, DS 490 63 58 55 / - 50

Sverige 60 56 52 / 52 48

Norge 63 58 55 / - 50

Finland 55 / -


3.2 Trinlydniveau

Grænseværdierne angivet som maksimumværdier for de vægtede normaliserede

trinlydniveauer, L'n,w og L'n,w+Ci,50-2500

Tabel 3.4 I beboelsesrum og køkkener for erhvervslokaler eller fra fællesrum med støjende aktiviteter

Land Klasse A

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse B

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse C

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse D

L'n,w

dB


Danmark, DS 490 - / 38 - / 43 48 / - 53

Sverige 50 / 50 54 / 54 58 / 58 62

Norge - / 38 - / 43 48 / - 53

Finland 53 / -

Tabel 3.5 I beboelsesrum og køkkener fra andre boliger og fællesrum

Land Klasse A

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse B

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse C

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse D

L'n,w

dB


Danmark, DS 490 - / 43 - / 48 53 / - 58

Sverige 50 / 50 54 / 54 58 / 58 62

Norge - / 43 - / 48 53 / - 58

Finland 53 / -


Tabel 3.6 I beboelsesrum og køkkener fra en trappeopgang, entre, udvendig altan eller tilsvarende

samt fra toilet- og baderum i andre boliger

Land Klasse A

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse B

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse C

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse D

L'n,w

dB


Danmark, DS 490 - / 48 - / 53 58 / - 63

Sverige 56 / 56 60 / 60 64 / 64 68

Norge - / 43 - / 48 53 / - 58

Finland 63 / -

Tabel 3.7 I rækkehuse

Land Klasse A

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse B

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse C

L'n,w /

L'n,w+C50-2500

dB

Klasse D

L'n,w

dB


Danmark, DS 490 - / 43 - / 48 53 / - 58

Sverige 50 / 50 54 / 54 58 / 58 62

Norge - / 43 - / 48 53 / - 58

Finland 53 / -

3.3 Lydklassificering

Lydklasserne er i henhold til DS 490 beskrevet som følger:

Klasse A: Lydklasse svarende til specielt gode lydforhold, hvor beboerne kun lejlighedsvis

forstyrres af lyd eller støj.

Klasse B: Lydklasse med tydeligt bedre lydforhold end byggelovgivningens

minimumskrav for rækkehuse. Beboerne bliver kun i begrænset omfang forstyrret af lyd

eller støj.


Klasse C: Lydklasse svarende til intentionerne i byggelovgivningens minimumskrav for

rækkehuse. Op til mellem 15% og 20% af beboerne kan forventes at blive forstyrret af lyd

eller støj.

Klasse D: Lydklasse beregnet for ældre bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold.

Bør normalt ikke anvendes for nye bygninger.

Ved undersøgelser er det vist, at ved et reduktionstal, R’w +C50-3150, på 48 dB og et

trinlydniveau, L’n,w+Ci,50-2500, på 63 dB vil ca. 20 % af beboerne være tilfredse. Hver gang

lydisolationen forbedres med 5 dB, finder 20 % flere af beboerne lydforholdene gode eller

tilfredsstillende [12].

Der skal gøres opmærksom på, at summen af tilfredse og utilfredse beboere ikke udgør

100 %, da der også findes en mellemgruppe som hverken er det ene eller det andet.

Det ses at der i de høje lydklasser, klasse A og B, er indført et udvidet frekvensområde, fra

50-3150 Hz. Dette er indført for at sikre tilfredsstillende lydforhold i letvægtsbyggerier, så

som massivtræsbyggerier, hvor lavfrekvensstøj er udbredt.

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Massivtræ som byggemateriale Side 22

4 Massivtræ som byggemateriale

Den stigende interesse for massivtræhuse i flere etager, er også ved at komme til Danmark.

Tabel 4.1 angiver udsnit af massivtræsbyggerier opført i Danmark de seneste 5 år. Denne

store interesse er let at forstå, når man ser de mange muligheder, som træ byder på.

Tabel 4.1 Oversigt over byggerier i massivtræ i Danmark

By Type Antal etager Byggeår

Århus Administration 2 etager 1998

Helsingør Gymnastiksal 1 etage 1999

Mårslev Enfamilie villa 1 ½ etage 2000

Ebeltoft Enfamilie villa 1 ½ etage 2001

Estrup Åbne stalde 1 etage 2001

Aalborg Ungdomsboliger 2 etager 2002

Vordingborg Vejkontor 1 etage 2002

Århus Ældreboliger 2 etager 2002

En af de største fordele ved massivtræ er, at det er et meget miljøvenligt materiale, hvilket

man er begyndt at lægge større vægt på. Desuden giver træet et behageligt og sundt

indeklima for beboerne bl.a. pga., at der ikke kræves anden overfladebehandling end vand

og sæbe, og at man herved ikke får den store afgasning til indeklimaet.

I byggeprocessen har massivtræ den fordel, at elementerne er nemme at tilpasse i størrelse

og form. Træets ringe egenvægt gør det nemt at håndtere elementerne, hvilket betyder

kortere monteringstid samt mindre maskinkraft. Massivtræet kræver ingen hærde- eller

tørreperiode, hvilket ligeledes medfører en kort opføringstid. Den hurtige byggeproces

samt mindre og færre maskiner, bevirker at massivtræsbyggeri er en økonomisk fordelagtig

løsning trods de dyrere materialer.

Derudover er der mange nye variationsmuligheder ved at bringe træ ind i byggeriet, da træ

er nemt at forme til arkitektonisk flotte og spændende byggerier.


Der er dog også nogle ulemper ved at bygge i massivtræ. Den ene er, at træ opfattes som

brandbart, og at det derfor ikke lever op til de, i Danmark, gældende brandkrav. I december

1999 kom et tillæg til BR 95 fra By- og boligministeriet, som gør det muligt at bygge

træhuse i op til 4 etager. Men det nye tillæg løser ikke problemerne helt, da man ikke må

have blotlagte bærende konstruktioner af træ, medmindre der er installeret sprinklere.

Ellers skal de beskyttes af brandhæmmende gips. Dog kan der dispenseres for disse krav.

En anden ulempe ved trækonstruktionerne er lydforholdene. Selvom brandkravet ses som

den umiddelbare barriere for etageboliger af træ i Danmark, er kravene til lydforholdene

den virkelige udfordring for trækonstruktioner. Kravene til trinlyd er langt sværere at

opfylde end dem der er for luftlyd, man kan derfor oftest gå ud fra at luftlydisolationen er

tilstrækkelig, når kravene til trinlyden opfyldes. Til trods for at massive trækonstruktioner

er noget tungere end almindelige trækonstruktioner, og dermed giver en bedre

lyddæmpning, skal de alligevel kombineres med andre materialer, f.eks. isolering, beton,

gips og sand for at opfylde kravene.

Konstruktioner opbygget af massivt limtræ er desuden meget omfattende at dimensionere

lydmæssigt ud fra beregninger, da de gængse teorier ikke kan bruges uden forbehold.

Grunden hertil skyldes tre faktorer. For det første er træ et stærkt orthotropt materiale,

hvilket gør at stivheden er meget forskellig i de to retninger træet spænder. For det andet

bliver konstruktionerne ofte så tykke at bøjningsbølgerne afløses af forskydningsbølger.

Da forskydningsbølger er et forholdsvist sjældent begreb i bygningsakustikken, er der ikke

eftervist mange teorier inden for dette område. For det tredje har massivt limtræ en lille

masse, som gør at det svært at forudsige, hvordan f.eks. et nedhængt loft vil virke på en

given konstruktion.

I dag er den mest almindelige løsning på den ringe lydisolation i massivtræsbyggerier at

lave svømmende gulve af beton. Det er lydmæssigt en god løsning. Men hvis man ser på

byggeriet som helhed, er det en dårlig løsning, da det modarbejder mange af de gode

egenskaber ved træet som byggemateriale. Ved støbningen af dækket tilføres træet en

masse byggefugt. Fugt bør undgås, da det er medvirkende til træets biologiske

nedbrydning. Desuden får man den lange hærdeperiode for betonen, som sinker den ellers

hurtige byggeproces. Herudover opnår man ikke i lige så høj grad et miljøvenligt byggeri,


samtidig med at indeklimaet forringes. Alligevel ses den kombinerede konstruktion af træ

og beton mange steder, da der ikke har været mange konkurrencedygtige alternativer.

Grundet den stigende interesse for massivtræsbyggeri, er der i denne rapport valgt, at

undersøge alternative muligheder for at lydisolere massivtræsdæk. Målet med de nye

dækkonstruktioner er, udover at opfylde lydkravene, at finde et materialevalg, der ikke

påvirker træets gode egenskaber, så man tilmed får et miljøvenligt byggeri.

4.1 Massive Træelementer

Til alle de prøvedæk denne rapport omhandler, er der brugt Lilleheden Massivelementer

fra Lilleheden Advance A/S. Massivelementerne er lavet af råtræ, der er styrkesorteret til

C30 og dermed har samme overfladekvalitet som standardlimtræ. De er produceret ud fra

DS/EN 386, er 400 mm brede og samlet af lameller med en tykkelse på 50 mm. Længden

af Lilleheden Massivelementer er ved levering 3400 mm, men blev i dette projekt kortet af

til 3370 mm i alle forsøg. Alle elementer der er brugt til forsøg er af typen A, hvilket vil

sige at de er høvlede på begge sider. A-typen vil normalt blive brugt i konstruktioner, hvor

den ene eller begge sider af træet er synligt [13].

Massivelementerne er samlet med krydsfinerssløjfer, med dimensionen 12 mm x 68 mm, i

hele elementets længde. Normalt sømmes sløjferne på begge sider af samlingen med glatte,

cirkulære, elgalvaniserede pistolsøm fra Paslode af dimensionen 2,8x75 mm.

Sømafstanden er normalt 400 mm [13]. I forsøgene er der dog brugt spånskruer af

dimensionerne 4,5x40 mm, og 4,5x60 mm med en afstand på ca. 1000 mm, for at lette

arbejdet med adskillelsen af elementerne efter endt prøvning. Skruerne med dimensionen

4,5x40 mm er kun brugt i elementer med tykkelsen 65 mm. De resterende elementer er

samlet med 4,5x60 mm skruer. Det er vurderet at det ikke har indflydelse på lydmålingerne

om dækkene er samlet med skruer eller søm.


Figur 4.1 Samlingsdetalje af Lilleheden Massivelementer med krydsfinerssløjfe og spånskruer, mål er i mm.

Tabel 4.2 Datablad over Lilleheden Massivelement, dæk-tage [13].

LILLEHEDEN MASSIVELEMENTER, DÆK-TAGE. TYPE A.

TYPE ELEMENTSTØRRELSE VÆGT/M2

LME 75 65 x 405 mm 30 kg/m2

LME 100 90 x 405 mm 41 kg/m2

LME 125 115 x 405 mm 53 kg/m2

LME 150 140 x 405 mm 64 kg/m2

LME 175 160 x 405 mm 76 kg/m2

LME 200 185 x 405 mm 87 kg/m2

4.1.1 Spændvidde

Alle spændvidder er beregnet efter Teknisk Ståbi (18.udgave) i henhold til DS 413.

Dækkene er regnet som simpelt understøttede bjælker, hvilket gør, at resultaterne er på den

sikre side, da udbøjningerne bliver lidt større, end hvis de var regnet som plader. Det er

dog kun en lille forøgelse man ville opnå ved beregning af dækkene som plade, da

samlingerne mellem elementerne er meget slappe, samtidig med at træet er meget svagt på

tværs af elementet (fibrene).

Spændvidden, af de dæk med størst egenvægt, er beregnet til at være max. 5,8 m ud fra, at

udbøjningen Uinst højst må være 1/450 af spændvidden, og bøjningsspændingen højst må

være 16 Mpa. Man kan ud fra tabel 4.3 se at udbøjningen er dimensionsgivende, da denne


kun tillader en spændvidde på 5,8 m, mens bøjningsspændningen tillader en spændvidde på

11,0 m. tabel 4.3 nedenfor viser max. spændvidder for henholdsvis udbøjning og

bøjningsspænding som kriterium. Nyttelasten er den dimensionsgivende, hvilket også ses

ud fra værdierne for Dæk1, da denne dækkonstruktion kun består af et LME 200 element

og alligevel ikke har meget større spændvidde end de andre dæk, hvor der både er sand,

fliser m.m. ovenpå.

Tabel 4.3 Max. spændvidder for henholdsvis nedbøjning og bøjningsspændning, for de forskellige dækkonstruktioner.

Dæk Max spænd, U

[m]

Max spænd, σ

[m]

Dæk Max spænd, U

[m]

Max spænd, σ

[m]

1 7,0 14,5 9 6,0 11,5

2 6,6 13,5 10 6,9 14,0

3 6,7 14,0 11 6,5 13,0

4 6,6 13,5 12 6,0 11,5

5 6,1 12,0 13 5,8 11,0

6 5,9 11,5 14 5,9 11,5

7 5,8 11,0 15 5,9 11,5

8 6,5 13,0

Da det er nyttelasten, der giver den største last, er der valgt at angive værdierne i tabel 4.4

der viser max. spændvidder på de mulige standarddæktykkelser alene. Disse værdier er

angivet for at danne et indtryk af de forskellige spændvidder ved brug af forskellige

dæktykkelser som den bærende del.

Tabel 4.4 Max. spændvidder for nedbøjning, for Lilleheden Massivelementyper

Lilleheden

Massivelementtype

Max spændvidde

(m)

Massivelementtype Max spændvidde

(m)

LME 75 2,6 LME 150 5,4

LME 100 3,5 LME 175 6,1

LME 125 4,4 LME 200 7,0


Der kan opnås en større spændvidde hvis man lader elementerne være gennemgående i den

enkelte bolig, da de dermed får en eller flere understøtninger ved hjælp af de adskillende

vægge. Dette er godt udbøjningsmæssigt, men kan give nogle problemer akustisk, da det

vil give en lydbro horisontalt. Eftersom der ikke er nogen lydkrav der skal overholdes

indenfor den enkelte bolig, som det er tilfældet mellem boligenheder, er det her muligt at

opnå den større spændvidde.

4.1.2 Konstruktionsdetaljer

I prøvedækkene er det kun den nederste del af konstruktionen der er bærende, mens den

overliggende del, gulvkonstruktionen, fungerer som et svømmende gulv, hvilket desuden

ses af figur 4.2 nedenfor. Dette princip vil også gøre sig gældende ude i byggeriet, hvor

dækopbygningen vil være ens med den i laboratoriet. Ved ikke at lade hele konstruktionen

være bærende, kan man lave en bedre lydisolerende konstruktion, der dermed kan være

mere elastisk. Dette kendes også fra almindelige svømmende gulve af f.eks. parket, hvor

den bærende del er beton.

Der er ikke desto mindre en forskel på, om man laver lydmålinger i bygninger eller

laboratorier. Ved laboratoriemålinger er der normalt ikke tilstræbt flanketransmission,

mens der i bygninger vil opstå en del flanketransmission via dækket til de flankerende

konstruktionsdele. Ved KTH (Den Kongelige Tekniske Højskole) i Stockholm er der lavet

forsøg med flanketransmission i massivtræsbyggerier. Her er man kommet frem til at op

mod 97% af lydtransmissionen kan ske via flankerende dele ved meget isolerende

dækkonstruktioner [14].

Selvom der ikke er tilstræbt flanketransmission ved de i denne rapport omtalte forsøg, er

der stadig en del flanketransmission pga. dækkenes høje isoleringsevne, samt

målerummenes dårlige udformning, hvilket vil blive uddybet i kapitel 5. Trods den store

flanketransmission ved forsøgene, vil der alligevel komme mere flanketransmission i det

færdige byggeri, og det er derfor nødvendigt at tage højde for dette i det endelige byggeri.

Nedenfor er vist en skitse over en mulig samlingsdetalje mellem vægge og dæk, som kan

mindske flanketransmissionen. Samlingen kan bruges til de dæk der er omhandlet i denne

rapport.


Figur 4.2 Skitse af samling mellem dæk og vægge.

For at undgå den store flanketransmission skal man have en form for lydspærre imellem

dæk og vægge, se figur 4.2. I Sverige er man pt. ved at udvikle og afprøve sådanne

lydspærrer efter to forskellige principper. Det første princip går ud på at gøre forbindelsen

så elastisk som muligt og det andet går ud på at få så lille en overførelsesflade som muligt.

Til løsning af det første princip bruges et meget anisotopt materiale, f.eks. asp, som gør

samlingen meget stiv vertikalt, samtidig med at den er meget fleksibel horisontal. Asp er

ideelt, da det er et meget hårdt materiale i fiberretningen og har en stor bæreevne, samtidig

med at det er meget elastisk/fleksibelt vinkelret på fibrene.

Til løsning af det andet princip kan bruges et leje af metal med en cylinder, hvis akse går i

den bærende vægs plan. Dette leje har en meget høj styrke, samt en lille berøringsflade

vertikalt, samtidig med det er fleksibilitet horisontalt. Her er det vigtigt, at lejet er placeret i

væggenes tyngdepunkt og at det er udformet således, at der ikke kan overføres moment og

tværkræfter via lejet [15].

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Forsøgsgennemgang Side 29

5 Forsøgsgennemgang

I det følgende vil det blive beskrevet kort hvordan prøverummet er opbygget, hvorledes

forsøgsopstillingen er bygget op og hvilke målemetoder og instrumenter der er brugt til

målingerne.

5.1 Beskrivelse af målerum

Målingerne er udført i to lydhårde rum (004-senderrum og 904-modtagerrum), på Ørsted-

DTU. Rummene er opført over hinanden, men på hver sit fundament, så der ikke er nogen

mekanisk forbindelse mellem dem. Begge rum er udført i 30 cm beton og måler i længde,

bredde og højde henholdsvis 7,85 m, 6,25 m og 4,95 m, og får derved hver et volumen på

246 m3.

I det øverste rum er der indbygget lyddiffuserende elementer af beton og dæmpet stål, så

volumen af rummet reduceres til 230m3.

Figur 5.1 Lodret snit i målerum. Rum 004 er senderrummet og 904 er modtagerrummet.


Mellem de to rum forefindes en prøveåbning på 2,99 m x 3,37 m. Åbningen har en dybde

på 65 cm hvor der ca. halvvejs nede er monteret en stålkant som prøvedækket lægges af på.

Stålkanten er fastgjort på betondækket i det øverste rum [16].

Figur 5.2 Detaljetegning af prøveåbningen.

5.1.1 Usikkerhed fra flanketransmission

Ved luftlydmålinger på dækkonstruktionerne, er der observeret en del flanketransmission

som forøges i takt med forbedringen af dækkenes lydisolering. Flanketransmissionen

foregår ved at en del af lyden transmitteres via betondækket i senderrummet til stålkanten

som prøvedækket ligger af på, og herfra til modtagerrummet. Se illustration figur 5.3.

Figur 5.3 Illustration af flanketransmission i prøverum


Den uønskede transmission opstår, fordi isoleringsevnen i prøvedækket bliver større end

den isoleringsevne der er i den flankerende konstruktion.

Flanketransmissionen kommer til udtryk i måleresultaterne ved at dæmpningen af

luftlydisolationen bliver mindre end dæmpningen af trinlydniveauet, hvilket ikke burde

være tilfældet.

I de meget lydisolerende konstruktioner, bevirker den uønskede flanketransmission at

luftlydisolationen bliver dårligere end forventet. Dette hindrer imidlertid ikke vurderingen

af konstruktionerne, da man, som tidligere nævnt, med stor sikkerhed kan sige, at når

lydisoleringen for trinlyd er opfyldt, så er den også opfyldt for luftlyd.

For at undgå problemet med flanketransmissionen, kræves bedre målerum. En mulig måde

at forbedre rummene på, vil være at indlægge et tredje dæk, mellem de to eksisterende,

uden mekaniskforbindelse imellem dem. Stålkanten som prøvedækket ligger af på, skal så

være monteret på dette mellemliggende dæk, så man helt undgår kontakt mellem de to

målerum. Denne forbedring kræver dog et helt nyt målerum, så en anden løsning kunne

være at lave svømmende gulv i senderrummet, da dette vil mindske lydoverførelsen.

5.2 Målemetoder

Alle målinger er foretaget i henhold til DS/EN ISO 140 i frekvensområdet fra 50-5000 Hz.

Målingerne er udført med en 2260 Investigator™ fra Brüel & Kjær, der både fungerer som

generator og analysator. Derudover er der brugt ½’’ mikrofoner af modellen 4192 med en

følsomhed på 12,5 V/Pa, ligeledes fra Brüel & Kjær. Generatoren udsender lyd via fire

højttalere, der er monteret i målerummenes hjørner. Der udsendes båndbegrænset lyserød

støj, dvs. støj der har samme lydenergi per 1/3 oktav. For at sikre pålidelige måleresultater,

kalibreres mikrofonerne mellem hver måling med en Brüel & Kjær 4231 Lydniveau

Kalibrator.

Efterklangstiden er målt i modtagerrummet, ved her at udsende lyd, hvorefter der er målt

med tre mikrofonpositioner og ved to højtalerpositioner.


Til beregning af luftlyden er der målt lydtryk i sender og modtagerrum, ved udsending af

lyd i senderrummet. Der er målt i 64 sekunder med roterende mikrofon og ved to

højtalerpositioner.

Til beregning af trinlydniveauet er der målt lydtryk i modtagerrummet ved påvirkning af

dækket med en standardiseret bankemaskine, i fire positioner. I hver position er der målt i

64 sekunder med roterende mikrofon, mens dækket er belastet med en nyttelast på 0,25

kN/m2.

Ved alle målingerne er der tilstræbt diffuse lydfelter i målerummene. Derudover er der

korrigeret for baggrundsstøj, der stammer fra det elektroniske udstyr. Den er målt i

modtagerrummet med roterende mikrofon i 64 sekunder. Baggrundsstøjen vil kun have

indflydelse i de høje frekvenser i forbindelse med meget isolerende konstruktioner. På

resultatkurverne kan korrektionen ses ved, at trinlydniveauet begynder at stige, og

luftlydisolationen begynder at falde i de høje frekvenser, hvilket derfor ikke skal tillægges

dækkonstruktionernes egenskaber.

Alle måleresultater er vurderet i henhold til DS/EN ISO 717, som beskrevet under

Luftlydisolation og Trinlydniveau i kapitel 2.

5.3 Forsøgsopstilling

Alle prøvelegemer (dækkonstruktioner) er opbygget af materialelag som ikke er fastgjort

til hinanden. Gipslofterne er imidlertid en undtagelse da de er fastgjort på lydbøjler som er

skruet fast på undersiden af dækkene. Massivelementerne er monteret med fiberretningen

parallelt med den lange side af prøvehullet.

Ved opstilling af forsøg, er der et par hensyn man skal tage for at minimere

lydtransmission udenom prøvedækkets vandrette flade. For det første skal man være sikker

på at prøvelegemet slutter tæt til kanten, og at den mekaniske forbindelse minimeres. Dette

gøres ved at lægge en elastisk gummistrimmel rundt på prøvehullets stålkant inden

prøvelegemet lægges i. Yderligere fuges dækket nedefra med akrylfuge, så eventuelle

sprækker mellem prøvelegeme og kant lukkes helt. For det andet skal man sørge for at den

sprække der er mellem prøvelegemets sider og kanten af hullet er isoleret godt, så lyden

kun transmitteres via prøvefladen. Dette sikres ved at udfylde sprækken med Rockwool


Fugestrimmel, og afslutte med en tung gummistrimmel der fastgøres med tape til dækket,

samt prøvehullets ramme. Derudover fuges alle samlingerne mellem elementerne i

trædækkene, for at sikre at de er tætte. Ved dæk der er højere end prøvehullet, monteres en

træramme som kant og der isoleres som beskrevet ovenfor.

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Resultatbehandling Side 34

6 Resultatbehandling

Ud fra betragtningen om, at det er meget omstændigt og til tider umuligt at beregne på

massivtræskonstruktioners lydisolering, er det besluttet at vælge en grundkonstruktion og

derefter løbende opbygge de videre forsøg ud fra vurderinger af de opnåede resultater.

6.1 Bærende konstruktion

Den bærende del i dækkonstruktionerne, der er omhandlet i denne rapport, består alle af

Lilleheden Massivelementer med en tykkelse på 185 mm, hvilket er den størst tilgængelige

standard tykkelse.

For at have et lydmæssigt udgangspunkt for de i rapporten beskrevne konstruktioner, er der

lavet lydmålinger på den bærende del af dækket alene, Dæk1.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80

Reduktionstal, RTrinlydsniveau, Ln

Figur 6.1 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk1. Dæk1 består af Lilleheden Massivelementer med tykkelsen 185 mm.

Trinlydniveauet for det 185mm tykke massivelement er Lnw = 82 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 75

dB, mens reduktionstallet er Rw = 44 dB, Rw+C50-3150 = 43 dB.

Der er for massive plader en ret simpel sammenhæng mellem R og Ln ved frekvenser, der

ligger over den kritiske frekvens. Over kritisk frekvens kan trinlydsniveauet og

reduktionstallet tilnærmelsesvis skrives som:


Lf

mLc

n ∆−

−≈

η2log1082 ( 6.1)

44log1032

−

=

cffmR η

( 6.2)

Ved at lægge Ln og R sammen fås umiddelbart:

LfRLn ∆−+=+ log3038 ( 6.3)

hvor m er massen per arealenhed i kg/m2, η er en tabsfaktor, fc er kritisk frekvens i Hz, f er

frekvensen i Hz og ∆L er trinlyddæmpning i dB.

For hårde gulvbelægninger er L∆ tilnærmelsesvis 0, og man får dermed en sumkurve der

stiger med 9 dB per oktav, eller 3 dB per 1/3 oktav. Hvis gulvbelægningen virker

trinlydsdæmpende, fås en reduktion fra L∆ , som vil ses som et knæk på sumkurven ved

resonansfrekvensen f 0. Kurvens hældning vil derefter være -3 dB per oktavbånd [17].

I figur 6.2 er principforløbet for Ln+R indtegnet sammen med Ln+R for Dæk1.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R +

Ln

(dB)

80

100

120

140

R + Ln for Dæk1R + Ln principforløb

Figur 6.2 Principforløb for R+Ln for massive plader over den kritiske frekvens fc, samt forløbet for

R+Ln for Dæk1.

Det ses af figur 6.2, at R+Ln følger principforløbet indtil omkring 900 Hz, hvor der sker et

kraftigt fald i kurven. Knækket på kurven her, skyldes ikke trinlydsdæmpningen fra


gulvbelægningen, da denne er meget stiv. Knækket opstår derimod pga. lydbølgernes

overgang i træets svage retning, fra at være bøjningsbølger til at blive forskydningsbølger,

hvorved lydudstrålingen mindskes. Det ses yderligere at allerede ved f s/2, 450 Hz, sker en

reducering af sumkurvens hældning, hvilket skyldes at egenfrekvenstætheden i de enkelte

1/3 oktavbånd stiger med mindre energi per egenfrekvens til følge. Overgangsfrekvensen

mellem bøjnings- og forskydningsbølger for træets stærke retning ligger omkring 5000 Hz

og der vil sandsynligvis opstå et yderligere knæk på kurven her, hvilket dog ikke er muligt

at se, da det ligger udenfor måleområdet.

Desuden opstår der i de lave frekvenser et par ujævnheder på kurverne, hvilket skyldes

udsving fra de første egensvingninger.

6.2 Svømmende gulv

Svømmende gulve er en speciel type af dobbeltkonstruktioner, som bruges, når man ønsker

en god lydisolation som følge af minimal mekanisk forbindelse. En konstruktion med

svømmende gulv er typisk opbygget af to parallelle plader, dæk og gulv, adskilt af et

elastisk lag, f.eks. isolering. Svømmende gulve kan være udført enten som punktlejrede

gulve, hvor gulvet hviler af på et antal elastiske brikker, eller som fladelejrede gulve, hvor

gulvet ligger af på hele det underliggende elastiske lag.

Ved dobbeltkonstruktioner, herunder dækkonstruktioner med fladelejrede gulve, er det

mellemliggende elastiske lags dynamiske stivhed af stor betydning. Jo lavere dynamisk

stivhed, dvs. større elasticitet, jo lavere resonansfrekvens, f0. Dette ses også af

nedenstående formel.

(Hz)1121

21

"0

+=

mmkf dπ

( 6.4)

hvor m1 og m2 er massen per arealenhed af de tilstødende lag og er hulrummets

dynamiske stivhed [18], der kan udtrykkes som:

"dk


qdc

dckkk mm

amd

22´´´´´´ ρρ

+=+= ( 6.5)

"mk er bidraget fra det elastiske materiales skeletstruktur, mens k er bidraget fra luften.

ρ

"a

m/ρ er materialets/luftens densitet, cm/c er lydens hastighed i materialet/luften, q er

materialets porøsitet, og d angiver hulrummets dybde [18].

Ved lydisolering er det vigtigt at have en lav resonansfrekvens, da dækkonstruktionen i

frekvenser under resonansfrekvensen vil dæmpe mindre og dermed udstråle mere lyd.

Dette sker, fordi konstruktionen i dette område ikke virker som en dobbeltkonstruktion.

Konstruktionen vil dog stadig forbedres lidt af det svømmende gulv pga. den øgede masse,

samt en øget tabsfaktor.

Ydermere har masserne af konstruktionens lag også stor betydning for frekvenser over

resonansfrekvensen, da de har indflydelse på det elastiske lag og dermed på hvor let hele

dækket svinger. Dette skyldes at dækket kan ses som et masse-/fjeder-/massesystem. Jo

større masse, des sværere har dækkonstruktionen ved at svinge og dermed sænkes

resonansfrekvensen, dette se også af formel 6.4.

6.2.1 Grundkonstruktion

I dette projekt er det valgt, kun at arbejde med svømmende gulve. Valget skyldes flere

faktorer. For det første er det en noget simplere konstruktion end gulv på strøer. For det

andet opstår der ikke lydbroer forårsaget af stive mekaniske forbindelser, som det ses ved

gulv på strøer. Sidst men ikke mindst, fylder trykfastisolering ikke særlig meget i højden

hvilket mindsker den samlede dæktykkelse. Ulemperne ved det svømmende gulv er, at det

kan være svært at finde et elastisk materiale, der kan klare den store fladebelastning. Ved

brug af strøer opnår man en mindre lejringsflade, hvorved en stor del af konstruktionen kan

gøres mere elastisk.

Der er udført en række forsøg for at finde den rette kombination mellem

isoleringstype/tykkelse og massen (dvs. tykkelsen) af ovenliggende gulv, i den svømmende


konstruktion. Forsøgene er udført med to forskellige slags isolering, der er udvalgt i

samarbejde med Rockwool A/S. Den ene slags isolering er afprøvet i to tykkelser.

Den første isoleringstype der er afprøvet, er en Rockwool Gulvplade med en tykkelse på

50 mm (Dæk2). Gulvpladen består af stive stenuldslameller, hvor størstedelen af fibrene er

vertikalt orienteret. På stenuldslamellerne er påklæbet en 3 mm trykfordelende

træfiberplade.

Den anden isolering der er afprøvet, er en Rockwool Gulvrenoveringsplade, som er en stiv

plade fremstillet af fugt- og vandafvisende stenuld. Størstedelen af fibrene i denne

isolering er horisontalt orienteret. Gulvrenoveringspladen er anvendt i tykkelserne 15 mm

(Dæk3) og 30 mm (Dæk4).

Normalt anvendes både Gulvpladerne og Gulvrenoveringspladerne til blandt andet

varmeisolering på betondæk, over krybekældre, og til trinlydsisolering af etageadskillelser.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80

Reduktionstal, RTrinlydniveau, Ln

Figur 6.3 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk2. Dæk2 består af 115 mm Lilleheden

Massivelementer, 50 mm Rockwool Gulvplade og 185 mm Lilleheden massivelementer.

Ved sammenligning af Dæk1 og Dæk2 ses det, at det svømmende gulv giver en stor

dæmpning af svingningerne i de høje frekvenser, mens den er begrænset fra 200 Hz

(resonansfrekvensen) og ned efter. Trinlydniveauet for Dæk2 er Lnw = 61 dB, Lnw+Ci,50-2500

= 62 dB, mens reduktionstallet er Rw = 53 dB, Rw+C50-3150 = 51 dB.


Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80



Massivelementer, 15 mm Rockwool Gulvrenoveringsplade og 185 mm Lilleheden Massivelement.

Trinlydniveauet for Dæk3 er Lnw = 62 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 63 dB, mens reduktionstallet er

Rw = 53 dB, Rw+C50-3150 = 49 dB. Det ses af figur 6.3 og 6.4, at der ikke er den store forskel

i resultaterne af trinlydniveauerne og reduktionstallene for Dæk2 og Dæk3, selvom

isoleringen er blevet 35 mm tyndere og det øverste massivelement er reduceret med 50

mm. Forklaringen på dette er at fibrene i Gulvpladerne, der er brugt i Dæk2, er vertikalt

orienteret og isoleringen bliver dermed mindre elastisk end Gulvrenoveringspladerne, der

er brugt i Dæk3, hvor fibrene er horisontalt orienterede.

Efter de to første forsøg med svømmende gulv er det vurderet, at ved at øge tykkelsen af

Gulvrenoveringspladen til 30 mm, samt at øge det øverste massivelement til 115 mm, ville

man opnå en forbedring, som vil kompensere for den ekstra tykkelse (Dæk4).

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80



Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og 185 mm Lilleheden Massivelementer.


For Dæk4 giver trinlydniveauet Lnw = 59 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 60 dB, og reduktionstallet er

Rw = 56 dB, Rw+C50-3150 = 52 dB, hvilket giver en acceptabel forbedring af dæmpningen i

forholdt til den øgede tykkelse af dækket.

Ud fra måleresultater og ovenstående teori er det vurderet, at Dæk4 er den mest optimale

dækkonstruktion at bygge videre på. Vurderingen er foretaget ud fra følgende faktorer:

samlet dæktykkelse, resonansfrekvens, reduktionstal og trinlydniveau.

6.2.1.1 Resultattabeller over svømmende gulvkonstruktioner

Tabel 6.1 Resultater for det bærende dæk alene, samt dækkonstruktioner med svømmende gulv.

Dæk Rw

dB

Rw+C50-3150

dB

Ln,w

dB

Ln,w+Ci,50-2500

dB

Lydklasse

1 44 43 82 75 -

2 53 51 61 62 -

3 53 49 62 63 -

4 56 52 59 60 -

Tabel 6.2 Dæmpning fra svømmende gulv på bærende dæk af 185 mm Lilleheden Massivelement.

Dæk Svømmende

gulv

Rw

dB

Rw+C50-3150

dB

Ln,w

dB

Ln,w+Ci,50-2500

dB

2 50 mm gulvplade

115 mm massivtræ + 9 + 8 + 21 + 13

3 15 mm gulvreno.plade

65 mm massivtræ + 9 + 6 + 20 + 12

4 30 mm gulvreno.plade

115 mm massivtræ + 12 + 9 + 23 + 15


6.2.2 Lokalt og resonant reagerende gulve

Fladelejrede gulve kan enten være lokalt eller resonant reagerende, og i visse tilfælde kan

et gulv gå fra at være resonant reagerende til at blive lokalt reagerende. Som beskrevet

tidligere vil konstruktioner ikke lydmæssigt virke som dobbeltkonstruktioner under

resonansfrekvensen f0 og man kan derfor ikke tale om hvorvidt gulvet er lokalt eller

resonant reagerende i dette område.

6.2.2.1 Resonant reagerende gulve

Hvis et gulv er resonant reagerende, vil det sige at hele gulvfladen bidrager til overførslen

af svingningerne ned gennem det elastiske lag i konstruktionen. Ved lave frekvenser, dvs.

frekvenser der ligger under knækfrekvensen fd:

(Hz)2 dc

f md π

= ( 6.6)

hvor cm er hastigheden i materialet i m/s og d er hulrumsdybden i meter [19], bliver det

elastiske lag ikke påvirket af stående bølger i hulrummet, hvilket medfører en stor

dæmpning på omkring 12 dB per oktav eller 4 dB per 1/3 oktav. Over knækfrekvensen

ændrer disse forhold sig, hvilket medfører, at man vil få en mindre dæmpning, så

frekvensafhængigheden reduceres til 6 dB per oktav eller 2 dB per 1/3 oktav.

Trinlydsdæmpningen ∆L for resonant reagerende gulve kan beregnes ud fra følgende

formler:

)(log40 00

dfffffL ≤<=∆ ( 6.7)

)(log20log400

dd

d ffff

ff

L >

+=∆ ( 6.8)

hvor f0 er resonansfrekvensen i Hz og fd er knækfrekvensen i Hz [20].


6.2.2.2 Lokalt reagerende gulve

Et gulv der er lokalt reagerende, vil hovedsageligt transmittere bankemaskinens kraft til

isoleringen og videre til underliggende konstruktion via et begrænset område. Dette

skyldes en lille bøjningsbølgehastighed i den påvirkede plade. Ved lokalt reagerende gulve

opstår der ikke en knækfrekvens og den høje dæmpning på 12 dB per oktav fortsætter langt

op i frekvensområdet. Trinlydsdæmpningen kan tilnærmelsesvis, beregnes ud fra følgende

formel.

)(log40 00

ffffL >≈∆ [21] ( 6.9)

6.2.2.3 Dæk4

Ved at subtrahere trinlydniveauerne i de enkelte 1/3 oktavbånd, for Dæk1 og Dæk4, får

man trinlyddæmpningen for det svømmende gulv i Dæk4. Trinlyddæmpningen er

optegnet i figur 6.6, sammen med principforløbende for resonant og lokalt reagerende

gulve.

L∆

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

Dæ

mpn

ing

(dB)

0

20

40

60

Principforløb for reso-nantreagerende gulveTrinlydsdæmpning, dLPrincipforløb for lokaltreagerende gulve

Figur 6.6 Trinlyddæmpningen ∆L fra det svømmende gulv i Dæk4, samt principforløb for resonant og

lokalt reagerende gulve.


Grafen for for Dæk4 i figur 6.6, følger tæt principforløbet for resonant reagerende

gulve, og det kan derfor konkluderes, at det svømmende gulv er resonant og ikke lokalt

reagerende. Det ses at gulvet ved knækfrekvensen går fra at dæmpe tilnærmelsesvis 4 dB

per 1/3 oktav til kun at dæmpe omkring 2 dB per 1/3 oktav. Knækfrekvensen ligger

omkring 315 Hz (aflæst på graf), mens den beregnede knækfrekvens ligger på 200 Hz.

Denne forskel skyldes en stor usikkerhed ved beregningen af lydens hastighed i

isoleringen. Da Rockwool ikke udfører målinger på elasticiteten af isoleringen, har det

været nødvendigt at skønne lydhastigheden ud fra tabel 3.3, side 104 i SBI anvisning 166. I

skønnet af lydhastigheden er der desuden ikke taget højde for den ekstra belastning, der er

påført dækket ved trinlydsmålinger i form af nyttelasten på 0,25 kN/m

L∆

2. Denne belastning

vil yderligere forhøje lydhastighed i isoleringen, da denne vil blive yderligere

komprimeret.

Da det kun er isoleringen samt overliggende gulv, der afgør om et gulv er resonant eller

lokalt reagerende, har det ingen betydning hvad der ligger under isoleringen. Det kan

hermed konkluderes at de efterfølgende dækkonstruktioner, Dæk5 og Dæk6, der har sand

og fliser under isoleringen, også er resonant reagerende. Dette skyldes, at de har samme

svømmende gulvkonstruktion som Dæk4. Dette medfører at dæmpningen vil være den

samme pr. 1/3 oktav, den vil blot starte tidligere pga. at resonansfrekvensen sænkes.

Konstruktioner med lokalt reagerende gulve, vil som beskrevet, give en større

trinlyddæmpning i de høje frekvenser. Problemet med lette konstruktioner er, som tidligere

beskrevet, et lavfrekvensproblem, og effekten af et lokalt reagerende gulv, vil ikke give en

brugbar dæmpning. Yderligere vil det kræve en mere elastisk gulvbelægning at opnå et

lokalt reagerende gulv og det vil dermed ikke være muligt at opnå den samme masse af

gulvet. Mindre masse medfører ringere dæmpning af de lave frekvenser, hvilket ikke er

ønskeligt.

6.3 Ekstra masse

Som beskrevet ovenfor har masserne af de ikke elastiske lag, samt elasticiteten af det

elastiske lag, stor indflydelse på konstruktionernes resonansfrekvens og dermed på dens


dæmpende egenskaber. For at forbedre resultaterne for Dæk4, kan det vælges at tilføre

yderligere masse eller yderligere elasticitet i det elastiske lag. Det er imidlertid svært at

gøre det elastiske lag i Dæk4 mere elastisk, hvis det skal kunne bære det overliggende

gulv. I stedet er der tilført ekstra masse til konstruktionen for at sænke resonansfrekvensen

og dermed få en bedre dæmpning af lyden. Massen er først tilført i konstruktionens

nederste lag for ikke at belaste og dermed forringe det elastiske lag yderligere. Derefter er

tilført mere masse i det øverste lag sammen med en anden isolering i det elastiske lag.

6.3.1 Betonfliser og sand

Der er valgt to forskellige muligheder i dette projekt, for at give ekstra masse i det nederste

lag, den første er betonfliser som er afprøvet i Dæk5, den anden er sand som er afprøvet i

Dæk6. Oven på begge materialer, fliser og sand, er der placeret den samme svømmende

gulvkonstruktion som i Dæk4: 30mm Gulvrenoveringsplader samt 115mm Lilleheden

Massivelementer.

6.3.1.1 Betonfliser

Fliserne er almindelige 200 mm x 400 mm x 50 mm betonhavefliser med en densitet på

2250 kg/m3 hvilket giver en ekstra masse på 112,5 kg/m2. Fliserne lægges løst mod

hinanden uden noget imellem. Det er en fordel at fliserne ikke er for store, da der derved

undgås at der opstår egensvingninger i den enkelte flise med øget lydudstråling til følge.

Under fliserne er udlagt 2,25 mm Woodback Pro trinlyddæmpning fra Fibertex. Fibertexen

udjævner de små ujævnheder der opstår mellem fliserne og underliggende massivelement,

og medvirker desuden til, at træet og betonen ikke vil banke mod hinanden og dermed

afgive støj.

Woodback Pro trinlyddæmpning er en trinlydsdæmpende fibertex til trægulve, der er

forkomprimeret således, at tykkelsen ikke mindskes yderligere under belastning.


Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


Figur 6.7 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk 5. Dækket er opbygget af 115 mm

Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm

Woodback Pro (fibertex) og 185 mm Lilleheden Massivelement.

Trinlydniveaukurven for Dæk5, se figur 6.7, er mere flad og lavtliggende end kurven for

Dæk4, hvilket betyder god dæmpning i de lave frekvenser. Kurven for luftlyd ændrer sig

ikke så meget i forhold til dæk4, hvilket skyldes den øgede flanketransmission, der er

omtalt i kapitel 5. Dette viser, at den ekstra masse fliserne giver medfører en større

dæmpning af lyden. Trinlydniveauet for Dæk5 er Lnw = 50 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 53 dB, mens

reduktionstallet er Rw = 60 dB, Rw+C50-3150 = 53 dB.

6.3.1.2 Sand

Sandet, der er ovntørret, har en kornstørrelse på 0,3-0,6 mm og en kornhobsdensitet på ca.

1600 kg/m3. Det er udlagt i et 10 cm tykt lag, i poser á 25 kg, hvilket giver en vægt på 160

kg/m2. Dette giver en forholdsvis jævn fordeling af sandet, dog med ujævnheder i

samlingerne mellem poserne. Det er muligt at man i det færdige byggeri vil lægge/sprøjte

sandet i uden brug af poser. Dette ses ikke som et akustisk problem, da man undgår revner

mellem poserne, og dermed den lydgennemgang der kan opstå. Hvis sandet lægges i løst,

vil det være nødvendigt at placere en tynd trykfordelende plade ovenpå, for at holde sandet

på plads under montering af det svømmende gulv.


Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


Figur 6.8 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk6. Dækket består af 115 mm Lilleheden

Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100 mm sand og 185 mm Lilleheden

Massivelementer.

Resultatkurverne fra Dæk6, har stort set samme form som dem fra Dæk5, men med den

forskel, at begge kurver for Dæk6 er forskudt i gunstig retning i forhold til Dæk5 og

dermed giver bedre resultater. Trinlydniveauet er Lnw = 47 dB, Lnw+Ci 50-2500 = 48 dB, mens

reduktionstallet for dæk6 er Rw = 62 dB, Rw+C50-3150 = 60 dB.

Dækket med sand isolerer lydmæssigt noget bedre end dækket med fliser, hvilket skyldes

den noget større masse som sandet har. Desuden kan det tænkes, at sandet har en fordel

ved at bestå af en masse små korn som bryder lyden i alle retninger. Dette er i midlertidigt

svært at vurdere ud fra de udførte målinger. Hvis man laver forsøg med den samme masse

fra sand og fliser, vil resultaterne kunne sammenlignes direkte.

Da sandet giver rigtig gode resultater, samtidig med at det er let at bruge i byggerier, er der

arbejdet videre med materialekombinationen fra Dæk6, i størstedelen af de efterfølgende

forsøg.

6.3.2 Gips i øverste dæklag

Det ses af formel 6.4, at det ikke hjælper meget at blive ved med kun at tilføre masse i

dækkets nederste del. Hvis man vil opnå store lydmæssige forbedringer med tilførsel af


forholdsvis små masser, bliver man nødt til at tilføre masse i både øverste, og nederste del

af dækket.

Ud fra ovenstående betragtning er det valgt at lave et forsøg, Dæk7, med Floor MF fra

Danogips, som består af 22 mm cementgips med 11mm trykfast isolering på undersiden.

Floor MF pladerne lægges direkte ovenpå sandet, hvorefter der lægges 2,25 mm

Woodback Pro trinlydsdæmpning fra Fibertex og 65 mm Lilleheden Massivelementer.

Udover dens trinlydsdæmpende virkning, medvirker Fibertexen også til at de to hårde

materialer, ikke kommer til at banke mod hinanden.

Gulvkonstruktionen med 22 mm Floor MF samt 65 mm Lilleheden Massivelementer har

25 % større masse end gulvet, der kun består af 115 mm Lilleheden Massivelementer og

isolering.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80



Massivelementer, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex), 33 mm Floor MF (22 mm cementgips og 11 mm

isolering), 100 mm sand og 185 mm Lilleheden Massivelementer.

Den ekstra masse Floor MF og 65 mm limtræ har giver, i forhold til 115 mm limtræ, ikke

den forventede dæmpning. Dette skyldes sandsynligvis, at isoleringen på Floor MF ikke er

nær så tyk og elastisk som de 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader. Trinlydniveauet

for Dæk7 er Lnw = 49 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 51 dB, mens reduktionstallet er Rw = 60 dB,

Rw+C50-3150 = 58 dB.

Dæk7 har ikke samme svømmende gulvkonstruktion som Dæk4, og det kan ikke

konkluderes, om denne konstruktion er resonant eller lokalt reagerende, da der ikke er målt

på denne konstruktion uden svømmende gulv.


6.3.2.1 Resultattabeller over dæk med ekstra masse

Tabel 6.3 Resultater for dæk med ekstra masse.

Dæk Rw

dB

Rw+C50-3150

dB

Ln,w

dB

Ln,w+Ci,50-2500

dB

Lydklasse

5 60 57 50 53 C

6 62 60 47 48 B

7 60 58 49 51 C

Tabel 6.4 Dæmpning fra ekstra masse i konstruktion af 115 mm Lilleheden Massivelement, 30 mm

Rockwool gulvrenoveringsplader og 185 mm Lilleheden Massivelement.

Dæk Ekstra masse Rw

dB

Rw+C50-3150

dB

Ln,w

dB

Ln,w+Ci,50-2500

dB

5 50 mm betonfliser + 4 + 5 + 9 + 7

6 100 mm sand + 6 + 8 + 12 + 12

7 32 mm gipscement m. isolering 100 mm sand

+ 4 + 6 + 10 + 9

6.4 Nedhængt loft

Gipsplader er særdeles velegnede til at lydisolere konstruktioner, da de har en høj indre

dæmpning. Gipsens høje indre dæmpning betyder, at der sker et stort energitab, når

svingningerne udbreder sig gennem materialet.

Som beskrevet tidligere, forbedres en konstruktions lydisolerende evner, både når massen

øges og ved anvendelse af dobbeltkonstruktioner, dvs. konstruktioner bestående af to tætte

plader, adskilt af et hulrum.

Nedhængte lofter, er en dobbeltkonstruktion, og er betegnelsen for lofter, der er adskilt

med et sammenhængende hulrum på minimum 40 mm, fra den overliggende konstruktion.

Faktorer som indvirker på det nedhængte lofts lydisolation er:


− Adskillelse mellem de to delkonstruktioner.

− Afstanden mellem de to tætte delkonstruktioner.

− Lydabsorbtionen i hulrummet.

− Massen af de to delkonstruktioner.

Ved anvendelse af nedhængte gipslofter, opnår man både effekten fra

dobbeltkonstruktionen og gipsens gode dæmpende egenskaber, hvilket er en optimal

løsning.

For nedhængte lofter gælder de samme teorier som for andre dobbeltkonstruktioner, dvs.

hulrummets elastiske virkning først indtræder ved frekvenser over resonansfrekvensen f0

som er beskrevet med formel 6.4. Da massen af det ovenliggende dæk er meget større end

massen af gipsen, kan resonansfrekvensen forenkles til:

(Hz)21

1

''

0 mk

f d

π= ( 6.10)

hvor er udtrykt ved: "dk

qdc

dckkk mm

amd

22´´´´´´ ρρ

+=+= ( 6.11)

hvor er dynamisk stivhed per længdeenhed i N/m"dk 3, og er henholdsvis dynamisk

stivhed af luftlag og af gulvunderlag i N/m

"ak "

mk3, ρ og ρm er densiteten af henholdsvis luft og

materiale i kg/m3, q er porøsiteten af materialet, c og cm er henholdsvis hastigheden i luft

og materialet i m/s og d er tykkelsen af det elastiske lag i m [18].

Dette medfører at resonansfrekvensen kan sænkes ved at øge hulrummets højde og dæmpe

det med isolering, samt ved at øge masserne, m1 og m2, af delkonstruktionerne.

Grundet den gode dæmpning nedhængte gipslofter normalt giver, er der valgt at lave en

række forsøg med disse. Der benyttes to lag 13 mm Danogips standard gipsplade af typen

A, med kantudformning 1. Gipsen er monteret på lydbøjler, ligeledes fra Danogips, som


med deres udformning giver loftet et elastisk ophæng, og dermed reducerer

lydgennemgangen fra dæk til loft. Lydbøjlerne har en højde på 25 mm, og er skruet direkte

i dækkets underside. På gipsen er monteret monteringsprofiler af typen S 25/85, som

klemmes fast i lydbøjlerne ved opsætning af loftet. På væggene langs alle gipsloftets kanter

fastgøres skinneprofiler af typen SK 25, for at understøtte loftets kanter samt sikre en tæt

fugning af disse.

6.4.1 50 mm nedhængt gipsloft

Der er monteret nedhængt gipsloft, ophængt i lydbøjler og med en hulrumshøjde på 50 mm

på to forskellige dækkonstruktioner. Hulrummet mellem dæk og loft er dæmpet med 30

mm Rockwool Terrænbatts Industri.

Den første konstruktion, Dæk8, består af 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm

gulvrenoveringsplader, 185 mm Lilleheden Massivelementer og til sidst 2 x 13 mm

standard Danogips gipsplader, nedhængt 50 mm i lydbøjler.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


Figur 6.10 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk8. Dækket er opbygget af 115 mm

Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 185 mm Lilleheden

Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 50 mm).

Dæk8´s trinlydniveau er Lnw = 48 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 58 dB, mens reduktionstallet er Rw =

62 dB, Rw+C50-3150 = 54 dB.


Den anden konstruktion der er valgt at lave forsøg på, Dæk9, består af 115 mm Lilleheden

Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm

Woodback Pro trinlydsdæmpning fra Fibertex, 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2 x

13 mm standard Danogips gipsplader, nedhængt 50 mm i lydbøjler.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80



Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback

Pro (fibertex), 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler

(nedhængt 50 mm).


Rw = 63 dB, Rw+C50-3150 = 57 dB.

Ved at subtrahere resultaterne for dækkene med og uden loft, dvs. dæk8 – dæk4 og dæk9-

dæk5, fås dæmpningen fra det 50 mm nedhængte gipsloft i de to konstruktioner.

Dæmpningerne fra gipsloftet i de to tilfælde, er optegnet i figur 6.12 og 6.13.

Da der er tale om lette konstruktioner, er det ikke muligt på forhånd at beregne

dæmpningen fra det nedhængte gipsloft, da dæmpningsbidraget ikke bliver det samme ved

montering på forskellige ovenliggende konstruktioner, hvilket kan ses ved at sammenligne

figur 6.12 og 6.13.


Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

Dæ

mpn

ing

(dB)

-10

0

10

20

30

40


Figur 6.12 Dæmpning, af trinlydniveauer og reduktionstal, fra 50 mm nedhængt gipsloft, på en

konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulrenoveringsplader og 185

mm Lilleheden Massivelementer.

Det ses af graferne i figur 6.12 at loftet kun virker lyddæmpende fra 100 Hz og opefter.

Resonansfrekvensen, for dobbeltkonstruktionen indeholdende gipsloft, er beregnet til 65

Hz, men dæmpningen fra loftet indtræder, som beskrevet ovenfor, først ved 100 Hz. Dette

skyldes at loftet er fastgjort i skinner henover loftfladen, disse virker som afstivninger,

hvorved området med kantsvingninger øges. Lydudstrålingen fra kantsvingninger er

dominerende under den kritiske frekvens, som for loftet ligger ved 2500 Hz. I området fra

50-100 Hz opstår der, som følge af den manglende elastiske virkning fra hulrummet,

kraftigere svingninger i loftet. De kraftigere svingninger medfører, at lydudstrålingen fra

konstruktionen øges i dette område, i stedet for at blive dæmpet som ønsket. I frekvenserne

over 100 Hz giver loftet en god lyddæmpning som stiger indtil 1000 Hz, hvorefter den

aftager igen. Grunden til dæmpningen ikke er så stor over 1000 Hz er, at den ovenliggende

dækkonstruktion allerede giver en god dæmpning i dette frekvensområde, og der derfor

skal meget til at dæmpe lydniveauet yderligere, da dette som tidligere omtalt, er

logaritmisk.

Af grafen ses det yderligere, at dæmpningen af luftlyden ikke er nær så kraftig som

dæmpningen af trinlyden, hvilket skyldes den store flanketransmission af luftlyden, der

opstår ved meget isolerende konstruktioner.


Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

Dæ

mpn

ing

(dB)

-10

0

10

20

30

40



konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50

mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex) og 185 mm Lilleheden Massivelementer.

Af graferne i figur 6.13 ses det her ligeledes at loftet øger lydudstrålingen under 100 Hz.

Desuden bliver lydudstrålingen større fra 50-100 Hz ved Dæk9 end ved Dæk8. Denne

forskel i lydudstrålingen skyldes, at Dæk9 uden loft giver en bedre lyddæmpning i

frekvensområdet fra 50-100 Hz end Dæk8 uden loft. Når lydtrykniveauet er lille skal der

ikke så meget til at øge det, da det er logaritmisk og man får derfor en større lydudstråling.

Ellers forløber kurverne stort set som for Dæk8, blot med en mindre dæmpning hidrørende

fra loftet pga. den større dæmpning fra det ovenliggende dæk.

6.4.1.1 Resultattabel over dæk med gipsloft nedhængt 50 mm

Tabel 6.5 Resultater for dæk med 2x13 mm gipsloft nedhængt 50 mm i lydbøjler.

Dæk Rw

dB

Rw+C50-3150

dB

Ln,w

dB

Ln,w+Ci,50-2500

dB

Lydklasse

8 62 54 48 58 C

9 63 57 39 58 C

Den opnåede dæmpning fra 2x13 mm gipsloft nedhængt 50 mm i lydbøjler, giver

sammenlagt ikke en særlig god dæmpning, da resonansfrekvensen er for høj. Der er tre

muligheder for at sænke resonansfrekvensen, hvoraf den mest effektive ville være at øge


hulrumshøjden. De to andre muligheder er at montere et ekstra lag gips eller lave en mere

effektiv dæmpning af hulrummet.

6.4.2 150 mm nedhængt gipsloft

For at sænke resonansfrekvensen og dermed forbedre loftkonstruktionen fra Dæk8 og

Dæk9, er der ændret to ting. For det første nedhænges loftet nu 150 mm i stedet for de

tidligere 50 mm, hvilket er gjort ved at montere lydbøjlerne på 50 x 100 mm lægter. For

det andet lægges en lettere og tykkere isolering ind i hulrummet for at give en forbedret

dæmpning af dette. Den valgte hulrumsisolering består af 100 mm Rockwool Flexi A-

Batts. Resten af loftkonstruktionen er udført som i de to foregående forsøg. Den forbedrede

loftkonstruktion afprøves på fire forskellige konstruktioner for at optimere kombinationen

af lyddæmpning og dæktykkelse.

Første dækkonstruktion, Dæk10, består kun af 185 mm Lilleheden Massivelement, og det

nedhængte loft.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80





Rw = 62 dB, Rw+C50-3150 = 59 dB.


Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

Dæ

mpn

ing

(dB)

-10

0

10

20

30

40



konstruktion af: 185 mm Lilleheden Massivelementer.

Det ses at selvom det er en meget simpel konstruktion, opnås gode resultater. Dette

skyldes, som ved loftet der er nedhængt 50 mm, at dækket uden loft ikke er særlig

dæmpende, hvilket bevirker at lydtrykniveauet er stort og dermed skal der ikke så meget til

at dæmpe det, da dette er logaritmisk. Resonansfrekvensen for dæk10 er beregnet til 38 Hz,

men af grafen i figur 6.15 ses at dæmpningen fra loftet først indtræder lidt senere, hvilket

igen skyldes det øgede kantsvingningsområde. Frekvensområdet, hvor konstruktionen har

øget lydudstråling, er meget mindre end det der forekommer ved en hulrumshøjde på

50mm.

Det er muligt at man ved at montere det 150 mm nedhængte gipsloft på Dæk4 kan opnå

resultater der er meget bedre, da man kan opnå en god dæmpning fra både dæk og loft.

Dæk11, er derfor opbygget som Dæk4 men med påmonteret gipsloft.


Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80



Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 185 mm Lilleheden Massivelementer og

2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler (nedhængt 150 mm).


Rw = 63 dB, Rw+C50-3150 = 59 dB.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

Dæ

mpn

ing

(dB)

-10

0

10

20

30

40



konstruktion af: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader og

185 mm Lilleheden Massivelementer.

Det ses af grafen i figur 6.16, at Dæk11 giver en god dæmpning af trinlyden. Lnw+Ci,50-2500

er ikke sænket meget i forhold til den foregående dækkonstruktion, Dæk10, mens Lnw er

sænket en del. Som beskrevet i afsnittet om 50 mm nedhængte gipslofter skyldes dette, at

udstrålingen fra loftet, i frekvenser under resonansfrekvensen, stiger meget ved selv små

isoleringsforbedringer af det ovenliggende dæk. Reduktionstallet har ikke ændret sig meget


fra Dæk10 til Dæk11, hvilket skyldes, at flanketransmissionen øges med forbedringen af

dækkets lydisolation.

Desuden er det interessant at se, hvor stor en dæmpning der kan opnås med det pågældende

gipsloft på konstruktionerne Dæk5 og Dæk6, som allerede giver gode resultater. Dæk12 får

dermed følgende opbygning: 115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm Rockwool

Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro trinlydsdæmpning fra

Fibertex, 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2 x 13 mm standard Danogips

gipsplader, nedhængt 150 mm i lydbøjler.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80



Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 50 mm betonfliser, 2,25 mm Woodback

Pro (fibertex), 185 mm Lilleheden Massivelementer og 2x13 mm Danogips gipsloft i lydbøjler

(nedhængt 150 mm).


Rw = 65 dB, Rw+C50-3150 = 62 dB.


Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

Dæ

mpn

ing

(dB)

-10

0

10

20

30

40




mm betonfliser, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex) og 185 mm Lilleheden Massivelementer.

Ved at se på grafen i figur 6.19, samt på værdierne for Lnw og Lnw+Ci,50-2500 for Dæk5 og

Dæk12 kan man se, at loftet giver en god lyddæmpning i området fra 100-5000 Hz, mens

der i frekvensområdet fra 50-100 Hz sker en forøgelse af lydudstrålingen, når der monteres

gipsloft på dækkonstruktionen. Dæk12 vil derfor kun være en brugbar løsning i tilfælde,

hvor man ser bort fra det udvidede frekvensområde fra 50-100 Hz. Luftlydsisolationen er

også i denne konstruktion svær at vurdere, da flanketransmissionen er meget stor. Der sker

derfor ikke nogen bemærkelsesværdig ændring fra Dæk5 til Dæk12.

Dæk13 er opbygget på følgende måde:115 mm Lilleheden Massivelementer, 30 mm

Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden Massivelementer og

2x13 mm gipsloft nedhængt 150 mm.


Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80



Massivelementer, 30 mm Rockwool Gulvrenoveringsplader, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden



Rw = 63 dB, Rw+C50-3150 = 61 dB.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

Dæ

mpn

ing

(dB)

-10

0

10

20

30

40




mm sand og 185 mm Lilleheden Massivelementer.

Resultatet af lyddæmpningen fra det nedhængte gipsloft i Dæk13, er stort set den samme

som for Dæk12, og er derfor også kun brugbar i situationer, hvor man ser bort fra det

udvidede frekvensområde fra 50-100 Hz.


Ved at sammenligne figur 6.12 med figur 6.17 ses forbedringerne fra den øgede

hulrumshøjde i det nedhængte loft, samt fra forbedret hulrumsdæmpning. Det er meget

tydeligt at resonansfrekvensen er blevet lavere, og dermed fås et mindre frekvensområde

hvor dækkets lydudstråling forøges. Dette resulterer i en forholdsvis stor ændring i

Lnw+Ci,50-2500 og Rw+C50-3150 . Over resonansfrekvenserne sker der ikke de store ændringer

i dæmpningen. Det samme resultat ses ved at sammenligne figur 6.13 og figur 6.19.

Det kan hermed konkluderes at en hulrumshøjde på 50 mm ikke er nok, når det betragtede

frekvensområde går helt ned til 50 Hz. Hulrumshøjden på 150 mm er noget bedre, men for

at få den fulde dæmpningseffekt fra det nedhængte gipsloft, skal hulrumshøjden øges så

meget, at resonansfrekvensen falder uden for måleområdet.

6.4.2.1 Resultattabeller over dæk med gipsloft nedhængt 150 mm

Tabel 6.6 Resultater for dæk med 2x13 mm gipsloft nedhængt 150 mm i lydbøjler.

Dæk Rw

dB

Rw+C50-3150

dB

Ln,w

dB

Ln,w+Ci,50-2500

dB

Lydklasse

10 62 59 50 57 C

11 63 59 41 53 C

12 65 62 35 53 C

13 63 61 33 48 B


Tabel 6.7 Dæmpning fra gipslofter nedhængte henholdsvis 50 mm 150 mm. Gipslofterne har følgende

opbygning, Type A: 2 x 13 mm gips nedhængt 50 mm med 30 mm Rockwool Terrænbatts Industri.

Type B: 2 x 13 mm gips nedhængt 150 mm med 100 mm Rockwool Flexi A-Batts.

Dæk Gipsloft

type

Dæktype Rw

dB

Rw+C50-3150

dB

Ln,w

dB

Ln,w+Ci,50-2500

dB

8 A 115 mm træ

30 mm isolering

185 mm træ

+ 6 + 2 + 11 + 2

9

A 115 mm træ

30 mm isolering

50 mm fliser

fibertex

185 mm træ

+ 3 + 0 + 11 - 5

10 B 185 mm træ + 18 + 16 + 32 + 18

11 B 115 mm træ

30 mm isolering

185 mm træ

+ 7 + 7 + 18 + 7

12

B 115 mm træ

30 mm isolering

50 mm fliser

fibertex

185 mm træ

+ 5 + 5 + 15 + 0

13

B 115 mm træ

30 mm isolering

100 mm sand

185 mm træ

+ 1 + 1 + 14 + 0

6.5 Trinlyddæmpning med parket

Det har længe været kendt, at elastiske svømmende gulve og bløde gulvbelægninger har

gode trinlyddæmpende egenskaber. Dette skyldes, at der ved elastiske gulvkonstruktioner

opnås en reduktion af hammernes kraftpåvirkning af dækket. Grunden til denne reduktion

skyldes, at hammerens impedans ved tynde elastiske gulvkonstruktioner er højere end

gulvets punktimpedans. Dette medfører, at den overførte effekt fra hammeren Pi reduceres,

og kan udtrykkes ved:


)(1Re1,0

2 WZZ

FPh

i

+= ( 6.12)

hvor F er kraftpåvirkningen fra hammeren, Z0,1 er punktimpedansen af den svømmende

gulvplade og Zh er hammerens impedans [22].

Reduktionen af den overførte effekt sker først ved høje frekvenser hvor 1,0ZZh > ,

hvilket vil sige ved frekvenser hvor:

(Hz)2

12

12

chZ fm

mcffπ

=> ( 6.13)

hvor, fZ er frekvensen hvor 1,0ZZh = , m1 er massen per arealenhed af gulvpladen, mh er

hammerens masse mh = 0,5 kg, og fc1 er den kritiske frekvens for gulvpladen [23].

Det ekstra bidrag til trinlyddæmpningen der opstår pga. hammerens impedans beregnes

ved:

(dB)1log102

+=

ZZ f

fdL [23] ( 6.14)

6.5.1 Parketgulv

Sidst i forsøgsrækken er foretaget to forsøg med parketgulv fra Junckers Industrier A/S.

Parketgulvet består af 14 mm bøgeparket, der er samlet med elastiske bøjler, hvilket vil

sige, at der ikke bruges søm til at samle gulvet og det kun behøver at blive limet ved

bræddeenderne. Som underlag for parketgulvet er brugt en trinlyddæmpende polyfilt, der

er en filt med dampspærre, ligeledes fra Junckers.

Grunden til der er valgt at lave forsøg med parketgulv er, at der ved brug af sand, som i

dæk6, dæmpes meget i alle frekvenser. Det er derfor muligt at der i C-vægtningen, igen

kan komme et væsentligt bidrag fra de høje frekvenser.


Det første forsøg med parket, dæk14, har samme opbygning som dæk 7, men hvor

Lilleheden Massivtræelement på 65 mm er skiftet ud med 14 mm bøgeparket.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


Figur 6.22 Opmålte trinlydniveauer og reduktionstal for Dæk14. Dæk14 består af 14 mm Junckers

bøgeparket på bøjler, polyfilt, MF-floor fra Danogips, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden

Massivelement.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80



Massivelementer, 2,25 mm Woodback Pro (fibertex), 33 mm Floor MF (22 mm cementgips og 11 mm

isolering), 100 mm sand og 185 mm Lilleheden Massivelementer.


Rw = 61 dB, Rw+C50-3150 = 59 dB.

Selvom man ud fra sammenligning af Dæk7 og Dæk14 ikke direkte kan vurdere

dæmpningen fra parketgulvet, er de alligevel sammenlignet for at få en ide om denne. For

overskuelighedens skyld, er resultaterne af Dæk7 vist igen.


Af sammenligningen kan det ses at der er to teorier der gør sig gældende med hensyn til

dæmpning af lyden. For det første kan det ses som et masse-fjeder-massesystem, og da der

er to elastiske lag i dette dæk, mineraluld og bøjler, er der to resonansfrekvenser.

Den første resonansfrekvens (mineraluld) aflæses af graferne i figur 6.22 til 80 Hz, mens

den anden (bøjlerne) aflæses til lidt over 200 Hz. For Dæk7 er resonansfrekvensen ca.50

Hz. Dette medfører at Dæk7 giver en større dæmpning mellem 50-200 Hz, hvorefter

Dæk14 bliver bedre til at dæmpe. For det andet kan parketten ses som en elastisk

trinlydsdæmpende gulvbelægning. Reduktionen af hammerens effekt er beregnet til at

indtræde ved 560 Hz. Ved igen at sammenligne med Dæk7, som ikke har den elastiske

gulvbelægning, ses det at Dæk14 fra omkring 550 Hz og opefter giver et yderligere

dæmpningsbidrag, hvilket må tillægges virkningen fra parketgulvet. Det er umiddelbart

ikke muligt at sige hvor meget af dæmpningen der stammer henholdsvis fra det elastiske

lag og fra hammerimpedansen.

Det er muligt at konstruktionen bliver mere lydisolerende hvis det ene elastiske lag

udelades, da det normalt ikke er en fordel med to elastiske lag, hvilket er afprøvet i Dæk15.

I Dæk15 er der brugt et 65 mm tykt massivelement som erstatning for Mf-floor pladerne

fra Danogips, hvilket medfører, at der i denne konstruktion kun er bøjlerne under

parketgulvet som elastisk lag.

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


Figur 6.24 Opmålt trinlydniveau og reduktionstal for Dæk15. Dæk15 består af 14 mm Junkcers

bøgeparket på bøjler, polyfilt, 65 mm Lilleheden Massivelement, 100 mm sand, 185 mm Lilleheden

Massivelement.


Ved at sammenligne måleresultaterne for Dæk14 og Dæk15 ses det, at Dæk14 er lidt bedre

til at dæmpe luftlydisolationen på nær i frekvensbåndene, der ligger under 63 Hz og over

2000 Hz. Trods Dæk15 er lidt bedre i disse to frekvensområder, er der en forringelse af det

endelige reduktionstal på 3 dB. Trinlydniveaut for Dæk15 er betydeligt ringere end for

Dæk14 med undtagelse af frekvensområdet under 100 Hz hvor Dæk15 er en del bedre.

Samlet er trinlydniveauet for Dæk14 bedre end for Dæk15. Trinlydniveauet for Dæk15 er

Lnw = 57 dB, Lnw+Ci,50-2500 = 56 dB, mens reduktionstallet er Rw = 58 dB, Rw+C50-3150 = 56

dB.

Det vurderes at masserne ikke har indflydelse på forskellen på måleresultaterne, da

Danogips’s MF-Floor og 65 mm massivelement stort set har den samme masse per

arealenhed. Det kan derfor konkluderes ud fra måleresultaterne, at to elastiske lag i denne

konstruktion ikke er en ulempe som før vurderet, men at det i denne situation direkte er en

fordel lydmæssigt.

6.5.1.1 Resultattabel over dæk med parketgulv

Tabel 6.8 Resultater for Dæk7 og for dækkonstruktionerne med parketgulv.

Dæk Rw,

dB

Rw+C50-3150,

dB

Ln,w

dB

Ln,w+Ci,50-2500

dB

Lydklasse

7 60 58 49 51 C

14 61 59 49 53 C

15 58 56 57 56 D

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Datablade Side 66

7 Datablade

Efterfølgende er indsat datablade med generelle oplysninger om hvor og hvornår m.m.

forsøgene er udført og grafer med trinlydniveauer og reduktionstal. Yderligere er der en

tabel over de forskellige reduktionstal og trinlydniveauer per 1/3 oktav, samt endelige

reduktionstal og trinlydniveau for konstruktion.


Laboratoriemåling af trinlydniveau og reduktionstal Firma: Lilleheden Advance A/S, Brovej, bygn.118, 2800 Kgs. Lyngby

Udført af: Louise Eriksen og Christine V. J. Ejlersen

Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 70,4 31,7 63 66,2 31,2 80 68,1 31,7 100 65,5 30,4 125 66,3 29,8 160 74,6 30,6 200 75,3 33,6 250 76,1 35,8 315 77,7 38,4 400 79,4 39,8 500 79,9 41,2

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 81,2 41,1 800 81,5 43,2 1000 82,0 44,7 1250 81,6 46,3 1600 78,3 47,0 2000 75,8 46,1 2500 70,2 47,4 3150 65,5 49,0 4000 60,7 50,1 5000 55,6 51,3

Dæk1: − LME 200 (185mm)

Vægtet trinlydniveau og reduktionstal:

Ln,w = 82 dB Ln,w + C50-2500 = 75 dB

Rw = 44 dB Rw + C50-3150 = 43 dB

Rapport nr.: Måledato:

LALOC 01/15 10-10-2002

Målested:

Ørsted-DTU Kgs. Lyngby




Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 62,5 32,7 63 61,3 34,7 80 63,4 32,1 100 65,0 31,8 125 66,9 35,1 160 70,7 33,5 200 69,9 38,2 250 66,3 41,4 315 65,0 45,3 400 62,4 49,9 500 62,0 52,5

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80

Reduktionstal, RTrinlydniveau, Ln

630 59,1 54,7 800 56,5 58,6 1000 56,1 61,4 1250 53,8 63,6 1600 50,4 66,1 2000 46,4 66,8 2500 39,0 66,4 3150 32,0 63,1 4000 26,7 60,1 5000 24,7 58,8

Dæk2: − LME 125 (115mm) − 50 mm Rockwool

Gulvplade − LME 200 (185mm)


Ln,w = 61 dB Ln,w + C50-2500 = 62 dB

Rw = 53 dB Rw + C50-3150 = 51 dB


LALOC 02/15 14-10-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m 2

R L n wFrekvens 1/3oktav 1/3oktav [Hz] [dB] [dB]

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 57,6 56,6 800 55,0 60,6 1000 55,0 63,3 1250 52,6 65,2 1600 49,5 66,1 2000 47,2 66,3 2500 41,2 65,5

37,7 61,7 4000 31,6 58,7 5000 26,8 57,4

Dæk3: − LME75 (65mm) − 15mm Rockwool

Gulvrenoverings-plade

− LME200 (185mm)

50 60,9 32,1 63 60,7 29,0 80 66,7 23,7 100 69,1 25,1 125 70,0

72,0 33,0 200 38,5

31,4 160

70,8 250 67,2 42,7 315 48,3 400 61,1

62,5 51,8

500 58,4 55,6

3150


Ln,w = 62 dB Ln,w + C50-2500 = 63 dB

Rw = 53 dB Rw + C50-3150 = 49 dB


LALOC 03/15 17-10-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 63,6 31,6 63 64,6 30,2 80 65,9 26,1 100 63,5 29,3 125 65,2 36,1 160 67,0 36,7 200 65,2 41,7 250 62,2 45,2 315 59,5 50,8 400 57,7 53,3 500 58,2 56,2

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 58,0 57,3 800 58,1 59,6 1000 58,6 61,6 1250 54,6 63,7 1600 49,9 66,5 2000 47,8 67,0 2500 42,1 68,4 3150 36,7 66,5 4000 32,4 64,1 5000 27,4 63,6



− LME200 (185mm)


Ln,w = 59 dB Ln,w + C50-2500 = 60 dB

Rw = 56 dB Rw + C50-3150 = 52 dB


LALOC 04/15 23-10-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 62,3 36,8 63 62,9 30,7 80 57,3 34,2 100 50,8 39,5 125 53,6 44,5 160 57,2 43,2 200 56,4 47,9 250 57,4 48,8 315 57,5 52,7 400 54,0 54,8 500 50,6 56,4

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 45,7 58,8 800 40,9 61,9 1000 38,1 64,7 1250 41,4 66,0 1600 33,8 68,9 2000 27,9 69,8 2500 28,0 69,5 3150 29,3 66,5 4000 30,2 64,0 5000 30,9 63,1

Dæk5: − LME125 (115mm) − 30 mm Rockwool


− Beton Fliser (20x40x5)

− Woodback Pro 2,25mm fra Fibertex

− LME200 (185 mm)


Ln,w = 50 dB Ln,w + C50-2500 = 53 dB

Rw = 60 dB Rw + C50-3150 = 57 dB


LALOC 05/15 29-10-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 57,2 35,5 63 53,9 39,1 80 50,8 39,0 100 50,2 42,7 125 48,7 45,6 160 49,1 46,0 200 50,9 49,2 250 50,8 50,0 315 51,4 54,3 400 51,0 56,5 500 50,7 57,7

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 50,3 59,8 800 46,1 63,3 1000 45,5 65,2 1250 43,2 66,6 1600 38,2 69,2 2000 34,3 70,2 2500 30,4 69,9 3150 29,1 67,2 4000 30,2 64,4 5000 31,5 63,1



− 100mm sand − LME200 (185mm)


Ln,w = 47 dB Ln,w + C50-2500 = 48 dB

Rw = 62 dB Rw + C50-3150 = 60 dB


LALOC 06/15 06-11-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 58,7 37,5 63 57,1 38,5 80 54,3 38,2 100 54,0 40,6 125 53,6 44,1 160 53,8 45,8 200 54,0 48,5 250 54,0 49,8 315 55,8 53,4 400 55,7 55,7 500 54,4 57,2

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 49,4 58,7 800 46,0 62,4 1000 40,1 64,9 1250 33,7 65,4 1600 27,5 65,2 2000 22,1 66,2 2500 20,7 63,4 3150 21,7 58,6 4000 23,1 55,7 5000 24,7 54,9

Dæk7: − LME75 (65mm) − Woodback Pro

2,25mm fra Fibertex

− Floor MF fra Danogips

− 100mm sand − LME200 (185mm)


Ln,w = 49 dB Ln,w + C50-2500 = 51 dB

Rw = 60 dB Rw + C50-3150 = 58 dB


LALOC 07/15 06-11-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 65,5 30,8 63 68,7 23,9 80 67,8 25,4 100 65,0 30,5 125 57,3 41,5 160 56,2 44,4 200 51,4 49,3 250 46,8 52,2 315 41,8 57,0 400 36,4 60,2 500 32,2 64,0

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 29,4 66,4 800 27,2 69,0 1000 26,6 73,3 1250 24,8 74,3 1600 24,3 73,7 2000 25,3 75,1 2500 26,7 71,5 3150 28,3 65,9 4000 29,7 62,5 5000 31,0 60,5



− LME200 (185mm) − 2x13mm gipsloft i

lydbøjler fra Danogips (nedhængt 50mm)


Ln,w = 48 dB Ln,w + C50-2500 = 58 dB

Rw = 62 dB Rw + C50-3150 = 54 dB


LALOC 08/15 25-10-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 67,9 31,5 63 69,9 25,0 80 64,3 30,1 100 55,7 37,9 125 49,6 45,7 160 47,0 46,9 200 43,3 50,3 250 40,8 51,9 315 37,7 56,9 400 32,3 59,6 500 26,5 63,7

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 22,2 66,2 800 20,2 69,4 1000 16,9 72,9 1250 16,3 71,0 1600 16,6 69,6 2000 17,8 70,7 2500 19,1 67,1 3150 20,6 61,7 4000 22,0 58,9 5000 23,7 58,1





− LME200 (185 mm) − 2x13mm gipsloft i



Ln,w = 39 dB Ln,w + C50-2500 = 58 dB

Rw = 63 dB Rw + C50-3150 = 57 dB


LALOC 09/15 28-10-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 70,9 30,8 63 61,7 35,3 80 56,3 35,0 100 53,0 39,5 125 54,8 41,3 160 56,6 44,8 200 54,2 49,3 250 52,3 51,6 315 51,3 56,4 400 49,3 58,8 500 49,0 62,8

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 52,1 64,8 800 53,1 66,9 1000 50,8 71,3 1250 48,7 70,1 1600 41,7 68,9 2000 37,8 70,2 2500 34,0 66,7 3150 35,7 61,4 4000 29,1 58,7 5000 26,4 57,8

Dæk10: − LME200 (185mm) − 2x13mm gipsloft i



Ln,w = 50 dB Ln,w + C50-2500 = 57 dB

Rw = 62 dB Rw + C50-3150 = 59 dB


LALOC 10/15 04-11-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 65,5 29,5 63 60,8 35,3 80 58,0 35,8 100 55,1 38,8 125 50,2 44,3 160 50,0 46,1 200 45,2 49,8 250 41,7 52,4 315 37,1 56,8 400 34,0 59,1 500 29,8 63,3

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 30,1 65,9 800 27,5 69,3 1000 23,4 72,7 1250 20,4 71,0 1600 19,0 69,5 2000 18,2 70,8 2500 19,2 67,2 3150 20,7 61,9 4000 22,1 59,1 5000 23,7 58,1


Gulvrenoverings-plader

− LME200 (185mm) − 2x13mm gipsloft i



Ln,w = 41 dB Ln,w + C50-2500 = 53 dB

Rw = 63 dB Rw + C50-3150 = 59 dB


LALOC 11/15 04-11-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 66,3 32,4 63 62,2 36,6 80 53,7 38,7 100 46,7 45,0 125 44,3 46,6 160 42,8 47,8 200 38,6 51,4 250 35,9 53,4 315 32,6 57,8 400 29,4 60,3 500 25,6 64,3

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 22,2 67,0 800 19,8 70,1 1000 16,7 73,3 1250 16,7 71,2 1600 17,0 69,8 2000 18,1 71,1 2500 19,5 67,6 3150 20,7 62,4 4000 22,1 59,8 5000 23,7 58,9





− LME200 (185 mm) − 2x13mm gipsloft i



Ln,w = 35 dB Ln,w + C50-2500 = 53 dB

Rw = 65 dB Rw + C50-3150 = 62 dB


LALOC 12/15 01-11-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 62,6 31,7 63 54,3 39,9 80 49,1 37,6 100 43,6 44,6 125 42,5 46,5 160 38,3 46,3 200 36,9 49,8 250 34,3 52,1 315 30,0 56,3 400 27,6 59,0 500 25,6 63,1

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 23,6 65,7 800 20,5 69,2 1000 19,0 72,3 1250 17,6 70,2 1600 17,9 68,5 2000 18,8 69,7 2500 20,1 66,0 3150 21,5 60,6 4000 23,0 57,9 5000 24,6 56,9


Gulvrenoverings-plader

− 100mm sand − LME200 (185mm) − 2x13mm gipsloft i



Ln,w = 33 dB Ln,w + C50-2500 = 48 dB

Rw = 63 dB Rw + C50-3150 = 61 dB


LALOC 13/15 06-11-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 58,1 36,7 63 60,1 37,9 80 61,1 37,0 100 60,4 40,1 125 57,4 42,3 160 55,2 45,6 200 54,5 48,3 250 52,7 49,4 315 53,1 53,3 400 53,1 54,8 500 50,0 57,4

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 44,3 59,8 800 37,3 63,7 1000 33,2 65,8 1250 29,5 66,9 1600 24,4 68,5 2000 21,6 69,8 2500 21,1 68,5 3150 21,9 64,6 4000 23,3 62,0 5000 24,8 60,8

Dæk14: − 14mm bøgeparket

på bøjler fra Junckers

− Polyfilt fra Junckers− Floor MF fra

Danogips − 100mm sand − LME200 (185mm)


Ln,w = 49 dB Ln,w + C50-2500 = 53 dB

Rw = 61 dB Rw + C50-3150 = 59 dB


LALOC 14/15 07-11-2002

Målested:





Prøvefelt:10 m2

Frekvens [Hz]

Ln 1/3oktav

[dB]

Rw 1/3oktav

[dB] 50 52,6 39,8 63 54,0 38,4 80 57,2 36,2 100 58,3 40,1 125 59,6 42,3 160 60,3 44,1 200 60,7 46,1 250 62,1 47,4 315 63,8 49,0 400 64,2 48,8 500 61,7 52,5

Frekvens (Hz)

50 63 80 100

125

160

200

250

315

400

500

630

800

1000

1250

1600

2000

2500

3150

4000

5000

R o

g L n

(dB)

0

20

40

60

80


630 57,9 56,6 800 53,2 62,3 1000 47,5 64,8 1250 42,7 66,4 1600 37,5 68,5 2000 33,5 69,5 2500 30,1 71,2 3150 25,1 71,3 4000 20,6 69,2 5000 19,7 67,5

Dæk15: − 14mm bøgeparket

på bøjler fra Junckers

− Polyfilt fra Junckers− LME75 (65mm) − 100mm sand − LME200 (185mm)


Ln,w = 57 dB Ln,w + C50-2500 = 56 dB

Rw = 58 dB Rw + C50-3150 = 56 dB


LALOC 15/15 07-11-2002

Målested:


Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Konklusion Side 82

8 Konklusion

I forbindelse med denne rapport er der udført lydmålinger på 15 forskellige

dækkonstruktioner, hovedsagligt bestående af massive træelementer. Gennem forsøgene er

der opnået en række lydmæssige resultater for forskellige materialer og forskellige

kombinationer i sammenbygning med massivtræet. Disse resultater havde ikke været

mulige at opnå kun ved beregning, grundet de komplicerede, og til tider manglende, teorier

der knytter sig til tykke trækonstruktioner. Derudover er der manglende materialedata,

samt manglende viden om lyds udbredelse, i de forskellige materialer der er brugt i

forsøgene.

Ved at se på de opnåede måleresultater i denne rapport, er det tydeligt at frekvensområdet

fra 50-100 Hz har stor indflydelse på konstruktionernes lydisolation. Dette skyldes

konstruktionernes lave egenvægt, som sammen med den lave frekvens, er med til at give

en dårlig dæmpning af lyden. Da der i bygningsreglementerne ikke er stillet krav til det

udvidede frekvensområde, omfatter de hidtidige danske målinger ikke dette.

8.1 Generelt

Af de to konstruktioner der opfylder en klasse B, er Dæk6 den bedste grundet den ringere

tykkelse. Konstruktionen er dog, med sine 430 mm, tykkere end en almindelig

etageadskillelse. Dog er der ikke brug for yderligere overfladebeklædning som tilfældet er

med almindeligt betondæk. Tykkelsen af den bærende del kan også reduceres lidt, med

mindsket lydisolation og spændvidde til følge, og det må derfor vurderes i det enkelte

tilfælde om det er hensigtsmæssigt. Yderligere er det muligt at tykkelsen af sandlaget kan

reduceres, men da det ikke vides hvor stor effekt refleksionen fra sandkornene giver, er det

ikke muligt at angive hvor meget. Da det ikke er muligt at regne på er det selvfølgelig

nødvendigt at lave yderligere forsøg for at se hvor meget mindre lydisolationen bliver ved

ændring af de to faktorer.

Af de konstruktioner der opfylder en klasse C, skiller Dæk10 sig meget ud da den

kombinerer god lydisolering med simple opbygning. Det er muligt at man ved at forbedre

gipsloftet yderligere, kan opnå en lydklasse B. Hvis der blot ønskes en konstruktion som


opfylder en klasse C, er det ikke nødvendigt at nedhænge loftet 150 mm. I klasse C ser

man kun på frekvensområdet fra 100-3150 Hz, og dæmpningen fra loftet skal derfor bare

skal ligge lige under 100 Hz.

8.2 Svømmende gulv

Det ses af resultaterne fra de første 7 dækkonstruktioner, at svømmende gulvkonstruktioner

giver en meget stor dæmpning specielt af trinlyden. Derudover ses det, at elasticiteten af

det elastiske lag har stor indvirkning på dæmpningen fra det svømmende gulv. Det ses

også af ligningen for resonansfrekvensen. Derudover har tyngden af det underliggende dæk

stor betydning da dette er afgørende for hvor let hele konstruktionen svinger.

8.3 Nedhængt gipsloft

Forsøgene med gipslofter forløb ikke som forventet. For det første var det ikke forventet at

resonansfrekvensen var høj ved en hulrumshøjde på 50 mm. Det var derfor nødvendigt at

øge hulrumshøjden for at opnå brugbare resultater.

For det andet er det almindelig kendt, at man ikke kan addere den samlede effekt fra loftet

til andre lette konstruktioner. Derimod var det forventet at loftets dæmpning i de enkelte

1/3 oktavbånd kunne adderes til andre lette dæk. Imidlertid var det ikke tilfældet, og det

var derfor nødvendigt at udføre en række yderligere forsøg med gipslofter, for at se

hvordan det dæmpede på forskellige konstruktioner. Udover den medførte forlængede

forsøgsrække, opstod der også problemer ved at konstruktionerne blev meget lydisolerende

med hensyn til luftlyd. Dette bevirkede en øget flanketransmission, med en stor usikkerhed

på resultaterne fra luftlydisolationen til følge.

Heraf kan det konkluderes at hvis loftet skal dæmpe i frekvenser ned til 50 Hz, er det

nødvendigt at nedhænge det mere end 150 mm, for at loftets dæmpende virkning indtræder

uden for måleområdet.


8.4 Parket

Det er svært at konkludere noget direkte ud fra forsøgene med parket, da der ikke lavet

målinger på de samme konstruktioner uden parket. Man kan dog gisne om hvorvidt man

ville få den forventede dæmpning ved yderligere forsøg, hvilket, ud fra forsøgene, ikke

virker som om det er tilfældet.

8.5 Supplerende målinger

Som nævnt tidligere i rapporten, vil det være interessant at lave lydmålinger som kan

anskueliggøre forskellige materialers egenskaber. Målingerne kan bl.a. give svar på:

− Hvor stor en dæmpning kornstrukturen i sandet giver.

− Om revnerne mellem fliserne har en akustisk virkning.

− Hvor stor forskel der er på de forskellige typer fibertex

− Virkningen fra forskellige elastiske materialer og dermed om man kan optimere

materialevalget i den enkelte situation.

I stedet for fladeaflejrede svømmende gulve, kunne der laves målinger på gulve på strøer.

Ved at anvende gulve på strøer opnås en mindre lejringsflade, hvormed man kan lave en

stor del af gulvet mere elastisk, da belastningen kun er på lejringsfladerne. Dog vil der

opstå det problem, at strøerne vil virke som stive lydbroer, med en øget lydtransmission til

følge. Lydtransmissionen kan reduceres ved at aflejre strøerne på elastisk materiale, men

det er imidlertid svært at bevare materialets elasticitet under den hårde belastning.

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Efterskrift Side 85

9 Efterskrift

I en stor del af projektetet er der arbejdet med at opføre konstruktionerne der er udført

forsøg med. Dette har givet os en praktisk indsigt i opbygningen og den lydisolerende

virkning af dækkene, da der har været meget håndværkermæssigt arbejde. Det har til tider

været meget tidskrævende, da vi ikke havde nogen tidligere erfaring på området. Trods det,

har det været sjovt og spændende selv i de allermest pressede perioder.

Efterskriften indeholder en billedserie over forsøgsforløbet med tilhørende tekst. Denne er

lavet for at give læseren et billede af hvorledes forsøgene er forløbet.


Foto 1 Prøvehullet før dækket lægges i.

Foto 2 Dækket ses nedefra i modtagerrummet.

Foto 3 Senderrummet med de lyddiffuserende elementer på væggene.


Foto 4 Bankemaskinen samt nyttelast på en af dækkonstruktionerne.

Foto 5 Den benyttede analysator, 2260 Investigator™.

Foto 6 Så er alle massivelementerne lignet op, klar til montage.


Foto 7 Massivelementerne samles med krydsfinersløjfer.

Foto 8 Elementer og sløjfer holdes sammen med spånskruer.

Foto 9 I-profiler monteres på det massive trædæk så det kan løftes ned i prøvehullet.


Foto 10 Så løftes dækket ned i prøvehullet med kranen.

Foto 11 Dækket tætnes oppefra, med akrylfuge, i samlingerne mellem elementerne.

Foto 12 Nedefra fuges dækket både i samlingerne mellem elementerne og i samlingen mellem prøvehul og dæk.


Foto 13 I sprækken mellem dækket og prøvehullets kant, isoleres med Rockwool Fugestrimmel.

Foto 14 Ovenpå fugestrimlen lægges en tung gummiliste.

Foto 15 Gummilisten tapes fast til dækket og prøvehullets kant.


Foto 16 I tilfælde hvor dækhøjden overstiger højden af prøvehullet, monteres en ekstra kant på prøvehullet for at forhøje dette.

Foto 18 Ovenpå fliserne lægges Gulvrenoveringsplader, og efterfølgende vil et massivt trædæk blive lagt på.

Foto 17 Fliserne bliver lagt oven på Fibertex.


Foto 19 Sandet lægges i dækket og rystes på plads så der opnås en jævn overflade.

Foto 20 Ovenpå sandet lægges Gulvrenoveringsplader, inden massivtræsdækket kommer på.

Foto 21 Gipscementpladerne, Floor MF, skæres til med rundsav.


Foto 22 Gulvrenoveringspladerne er nu skiftet ud med Floor MF gipscementplader.

Foto 23 Gipscementpladerne skrues sammen inden der lægges andet ovenpå.

Foto 24 Nedhængt gipsloft med lydbøjler og hulrumsisolering.


Foto 25 Håndværkerne hjælper med at montere gipslofterne.

Foto 26 Parketten samles med bøjler der gør gulvet elastisk.

Foto 27 Så er forsøgsperioden slut og det hele skal ryddes op.

Lydmålinger- etageadskillelser af massive træelementer Litteraturhenvisning Side 95

10 Litteraturhenvisning

[1] Associerede Ingeniører Aps (2001): Massivtræ i byggeriet. Associerede Ingeniører

Aps. Fredericia. Side 33.

[2] SBI-Anvisning 166 (1989): Bygningsakustik Teori og Praksis. Statens

Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Side 19.

[3] Rindel, Jens Holger (1995): Sound Radiation from Building Structures and

Acoustical Properties of Thick Plates. Kursusnotat COMETT-SAVOIR. Grenoble,

Frankrig. Side 7.









[8] Vigran, Tor Erik (2002): Bygningsakustikk –et grunnlag. Tapir Akademisk Forlag.

Trondheim. Side 180.



[10] Vigran, Tor Erik (2002): Bygningsakustikk –et grunnlag. Tapir Akademisk Forlag.

Trondheim. Side 183.

[11] Ljunggren, Sten (2002): Ljudisolering i Byggnader med Stomme i Massivträ. Inst för

Byggvetenskap, KTH. Stockholm, Sverige. Side 10-15.

[12] Rindel, Jens Holger (2002): Acoustical Comfort as a Design Criterion for Dwellings

in the future. Conference proceedings, Sound in Built Environment. Aukland, New

Zealand. Side 7.

[13] LILLEHEDEN® LNJ® ØRESØ®. Fremtidens byggeelement –Massive

Træelementer fra Limtræ Danmark. Datablad for dæk – tag (type-A).

[14] Ljunggren, Sten (2002): Ljudisolering i Byggnader med Stomme i Massivträ. Inst för

Byggvetenskap, KTH. Stockholm, Sverige. Side 16.


[15] Ljunggren, Sten (2002): Massivträelement och Ljudisolering. Kursusnotat,

Flervånings trähus –massivt och brandsäkert. Stockholm, Sverige. Side 1.

[16] Bilag1















10.1 Supplerende Litteratur

− BR 95 (1995): Bygningsreglement. Bygge- og Boligstyrelsen. København.

− BR-S 98 (1998): Bygningsreglement for småhuse. Bolig- og Byministeriet.

København.

− Brøsted Pedersen, Dan (2001): Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. DELTA,

Akustik og Vibration. Århus.

− DS/EN ISO 140-1 (1998): Akustik. Lydisolationsmålinger i bygninger og af

bygningselementer. Del 1: Krav til laboratorier. Dansk Standard. København.


bygningselementer. Del 3: Måling af bygningselementers luftlydisolation i

laboratorium. Dansk Standard. København.



bygningselementer. Del 6: Måling af trinlydniveau i laboratorium. Dansk Standard.

København.


bygningselementer. Del 8: Måling af gulvbelægningers trinlyddæmpning på

standarddæk i laboratorium. Dansk Standard. København.

− DS/EN ISO 717-1 (1997): Akustik. Vurdering af lydisolation i bygninger og af

bygningsdele. Del1: Luftlydsisolation. Dansk Standard. København.

− DS/EN ISO 717-2 (1997): Akustik. Vurdering af lydisolation i bygninger og af

bygningsdele. Del2: Trinlydniveau. Dansk Standard. København.

− DS 490 (2001): Lydklassifikation af boliger. Dansk Standard. København.

− DS 413 (1999): Norm for trækonstruktioner. Dansk Standard. København.

− SBI-Anvisning 193 (2000): Trækonstruktioner, beregning. Statens

Byggeforskningsinstitut. Hørsholm.

− Teknisk Ståbi 18.udgave 2. oplag (1999). Teknisk Forlag. Viby.

10.2 Web-litteratur

− http://www.ith.dk/

− http://solidwood.teknologisk.dk/

− http://www.trae.dk/

− http://www.danogips.dk/

− http://www.rockwool.dk/

− http://www.junckers.dk/

− http://www.tratek.se/

Der forefindes en bilagsrapport indeholdende alle måleresultater på DTU.

http://www.ith.dk/

http://solidwood.teknologisk.dk/

http://www.trae.dk/

http://www.danogips.dk/

http://www.rockwool.dk/

http://www.junckers.dk/

http://www.tratek.se/

lydisolering - solidwoodsolidwood.teknologisk.dk/pdf/lydisolering.pdf · lydisolering...

Documents