. . -~ .~ '

.. . ·:· . . . .. . ...

" '.·~ . "

.. )

:. ~ ".. . .

i · • · .

NurnMar16

. ROMANS\(. lNSTlTUTS · DUPLIKEREDE . ~

SMASKRlf..._.1 ........ ER M~j 1915

M1c.hael Hersl'1nd:

RESTRIKTIVE OG . PARENTETISKE

. .

RELATIV5Æ.TN INGER

Ro..anak lnalitul Ri.,.~ 1~ 1316 Kbh. K

ROMANSK BIBLIOTEK AIGENSG"OE 13

1316 KØ8ENH"VN K TLF. 127766 LOKAL 20

-1-

Restriktive og parentetiske

relativsætninger.

Michael Herslund

O. Der synes i generativ, transformationel grammatik

at være nogenlunde enighed om relat~vsætningernes plads

i syntaksen og deres beskrivelse; i meget grove træk.

De hovedlinjer, som de fleste vil skrive under på, er

følgende:

1. relativisering forudsætter to sætninger indeholdende

forekomster af c'oreferentielle NS

2. den ene forekomst af et sådant NS findes i en sætning,

som domineres af den anden:

A r VS

2

~ NS i VS

3. de fleste forekomster af attributivt adjektiv afledes

ved reduktion af relativsætning, hvor adjektivet er "

prædikat (un livre merveilleux <--- ·un livre gui est

merveilleux, etc.)

4. relativsætninger er af to slags: restriktive (determi' ....

native) og parentetiske (appositive).

Hvad der ligger herudover, nemlig detaljerne i en be­

skrivelse af relativsætninger, er det svært at finde

-2-

noget eksplicit og konkret . om. Og dette skulle i

og for sig være motivering nok for, at jeg her prø­

ver at ridse relativernes syntaks op. Jeg vil i det

følgende foresiå en beskrivelse, dels af den restrik­

tive, dels af den parentetiske type; en beskrivelse,

som ikke er særligt .ny (cf. Herslund· (1969) og re fe-

rencer), men som prøver at samle et par tråde, som

ellers må støves op mange forskellige steder.

1.1 · En simpel model for relativsætninger i en trans­

formationel fremstilling, illustreret ved en sætning

som (1):

(1) le gårdien a rattrape le prisonnier qui

s'etait evade

vil have følgende elementer:

En dybdest~uktur, som kan fremstflles uformelt

som (2):

(2) [le gardien a rattrape le prisonnier. ·. ' l.

[le

prisonnier. s'etait evade]s Js 1. 2 1

Denne dybdest_ruktur indeholder_ betingelserne for, at

en relativisering kan foretages: coreference mellem

to nominalsyntagmer, her le prisonnfer, hvor an-I f

i giver, at det er samme fange, der .er tale ' om.

Første trin på vejen mod ·ov~rfladen (i) er en pro­

nominalisering af anden forekomst af to coreferentielle

NS :

(3) [le gardien a rattrape le prisonnier. [ProN. l. l.

s'etait evade]s Js 2 1

-3-

Denne operation, som ikke er afhængig af relativ­

konstruktionen, er nødvendig af forskellige grunde

(se 1.2), men den medtages ellers sjældent i trans­

formationelle beskrivelser. Det er en helt generel

transformation, som simplificeret kan se sådan ud:

(4) Tpron: X NS. 1

y w - NS. l.

z 1 2 3 4 5 6 ====>

.1 2 3 4 ProN. l.

6

hvor: X- NS. l.

y er en sætni_ng, og

W - NSi - Z er en anden sætning.

Denne transformation gør f.eks. rede for (5):

(5) Pierrei m'a dit qu'jli arrivera tard ce soir

Det er altså en operation, der er motiveret uafhængigt

af relativkonstruktionen.

Næste trin består i indsættelsen af et mærke i

s2 , som symbol'.i.seres .rul:

(6)' [le gardien a rattrap~ le prisonnier. [qu ProN. . l. 1

·Sidste operation ·er en sammensmeltning af ..9.1a. og

Er.Q!i, en fonologisk regel, som gør rede for relativ­

pronominets kasusformer:

(1 ') le gardien a rattrape le prisonnieri quii

s•etait evade

Denne overfladestruktur kan fremstilles ·som dia­

gram (7):

. ",..,,

-4-

(7)

NS

le gardien

prisonnier . ,

a rattrape .

~. qui. s'etait evade l.

som opfylder 1..:. og ~' s.l

S hæftet På NS1. , hvordan er led­Men hvordan er 2

1. en korrelat-med-rela.ti vsætnipg-konstruk­strukturen

andre Ord' hvad giver (1) dens restriktive tion ? Med

(l.'det J'eg går ud fra (1) med enhedsintona­fortolkning

tion) ? Mit forslag er, i overensstemmelse med hvad

der synes alm~ndeligt akcepteret~ i hvert fald siden

Katz ~nd Postal (1964)~ at restriktiv relativkonstr~­tion dominers -af determinativet, $åled~s at den uspe-. cificerede del struktur i (7) ser såd·an ud:

(7') NSi .

·~ Det N

~ prisonnier

Art . Mod

I le 82

~ ProN. VS

l.

qui s'etait evade

mangel af bedre kan læse s modifikator. Man . hvor~ i

-5-

må altså forestille .sig basisregler af følgende art:

(8) 1. NS ---> Det N

2. Det ---> Art (Mod)

3. Mod ---> S

Jeg skal senere vise, at~ kan være andet end.§..

Som en foreløbig retfærdiggørelse for dette forslag

kan man anføre, at det intuitivt synes rigtigt, at den

restriktive relativsætning hører med ·til determinativ­

komplekset. De syntaktiske argumenter gemmes til 2.1.

Men postulatet er altså, at restriktive relativsætninger

domineres, ikke af li§. som i (7), men af 12.21 (7').

Litteraturen vrimler rormelig med eksempler på deri­

vationer af relativsætninger, så der er ingen grund til

at opholde sig længere ved dette.

. )

1.2 Her skai kort anføres et par årgumenter for at

indskyde en pronominalisering mellem (2) og (?), altså

en beskrivelse, der består af fø~gende trin:

(9) .

i. m\ -2. NS. -

l.

3. NS. ].

4. NS. l.

NS.· l.

ProNi

--->

--->

qu + ProNi ---> qui · ( que, etc.)

fremfor en analyse, der erstatter ·det andet NSi direkte

med et gui, gue t. etc.:

(lo) 1. NS i NS. l. --->

2. NS. l. qu + NS.

1 --->

3. NS. -1 qui (que, etc.)

~k~følgen af reglerne (9) 2. og 3 • . er måske ligegyldig:

. ./1!'1

-6-

jeg k~n, ~ ,_. øj_e.bli~ket . ikke se, om det er -afgørende, om

Tpron anvendes før el ler efter indsættetse af .9li·

Det første argument er af morfologisk -art, og giver· sig

selv: den eneste ordklasse, der har kasusbøjning på fransk ,

er pronominerne; hvis relativerne ikke var prono·miner, som

det ikke fremgår af (lo), ville deres kasusbøjning være et

ubehageligt fænomen at · forklare.

Det andet er af- stilistisk - dialektal art! at et pro­

nomen foreligger på et eller andet trin i relativsætningers

derivation, og at det er et anaforisk pronomen, ses af den

decumul af relativerne, som man .finder i frangais populaire.

Betragt følgende eksempler på dette fænomen fra Guiraud

(1965), p.45:

(11) C'est moi gue ~ - - -

Elle est la .m!'~ Fttend

Guiraud forudsætter samme analyse af relativet som (9),

op.cit., p.44: "La synthese du relatif consiste dans la ..

combinaison.d'element de relatio~ (la·?onjonction gue) et

d'un pronom. Or le fran~ais populaire tend a faire eclat~r

le signe pour en isoler les deux elements." Men uden eks­

plicit reference til overflade~ I dybdestruktur eller lig­

nende begreber. Om der så er tale om. en decumul, eller om,

at visse dialekter mangler (9) 3.'-4., skal ikke kunne

siges. Jeg er dog mest tilbøjelig til at tro det sidste.

Det sidste argument drejer sig om de restriktioner, ­

der hviler på .9&n.!; disse restriktioner er ikke noget

for Q.Q.!!i specielt: nøjagtig de samme gælder for .fil! (cf.

-gersJund (1969), Ruwet (1972)). Konklusionen, at dont

-7-

er en kombination af _,ill! og et ProN, som selvstændigt

bliver til ~' ligger nær. Ingen af de to kan forekom.~e

i strukturer, hvor de domineres af præpositionssyntagmer,

cf. følgende eksempler:

(12) a. j'ai lu la preface de ce livre

b. j'en ai lu la preface

c. le livre dont j'ai lu la preface

(13) a. je pen se a la preface de ce.livre

b. •• f "' , J en pense a la preface

c. *1e livre dont je pense a la preface (Ruwet (1972))

Dannelsen af pronominet .fill er. altså blokeret for NSj .

i en struktur som (14):

(14) PrS

... a

NS.

·~ Det . N

~ Art .Mod

preface

I la

~· . de ce livre

At~ er udelukket i samme kont~kst, følger nødvendigvis,

hvis man akcepterer analysen af ~ som .9.1!. + .fill, og gene­

relt af relativerne som .9B. +· ProN.

Endelig er der det punkt, som var implicit i det første

argument, at T ikke koster ekstra (dvs. komplicerer pron

ik~e grammatikken yderligere); da man under alle omstændig-

heder skal have en sådan trans for mation.

-8-

1.3 Denne simple model skal så udvides med mindst

to transformationer:

1. en operation, der flytter NSi i den un~erordnede

sætning hen i første position (arbejder i tomgang,

når NSi er subjekt), cf.: Pierre a ·Derdu le livre gue

Paul lui avait prete <--­

[Paul avait prete le livrei

2. en operation, der flytter

[Pierre. a perdu le livrei J

a Pierre. J8 J8 • J 2 1

hele r~lativsætningen hen

bag N [Art [Rel] N] ===> [Art N [Rel]].

Foruden disse obligatoriske regler er det formodentlig

korrekt at bruge Rel-konstruktionen som oprindelse for

næsten alle arter af nominalkomplementer: attributivt

adjektiv, præpositionssyntagmer: il a ach.etÆ 1 'auto ,jaune

<--- [il a achete l'autoi [l'autoi est jaune]S2 Jsl '

Pierre connait une fille de Lyon <--- [Pierre connait

une fillei [une fillei est de LyonJ 8~ J81

• Et argument

for" denne anai.yse, som er en af de ting, der synes at

herske enighed om, er, at man ikke har: .Pierre con~ait

· d L Propri· er kan ikke h~ve restriktive Fransoise e yon. -

Rel-sætninger, som komplementer af typen de Lyon fore­

slås afledt fra. Det er mig u.."l{lart, hvordan udtryk _af

typen Frangois Fremier, Charles le Chauve, Henriette

d'Angleterre, etc. skal behandles". Intuitivt synes der

jo at være noge ~ t res+ri.ktivt på færde her. En form · for

omkategorisering af proprier er der vel tale om.

-9-

2.1 Hvis (1), stadig med enhedsintonation, fortolkes

som restriktiv, hvorfor fortolkes (15):

(15) le gardien a rattrape son prisonnier, qui s'etait

evade

så som parentetisk ? Deres overfladestrukturer er jo

næsten identiske:

(16) NS - V - Det + Ni + Rel-sætning

Hvorfor fremtvinger brugen af .§.2.!2 i (15) den parentetiske

fortolkning (dvs. den restriktive type implicerer, at der

i (1) er nogle fanger, som ikke er undveget, mens den pa­

rentetiske intet implicerer), og tvinger til brud på en­

hedsintonationen, med pause efter prisonnier ?

Der er, såvicit jeg kan se, kun en rime.lig forklaring

på dette: i (7') domineres Hel-sætningen af 1:12Q., var altså

del af Det-komplekset, hvilket gav den restriktive for-. )

tolkning. Men her må .t1QQ.. være bloker.et ("optaget"), og

det· må Være s·on (eller rettere en del af .§.2!1), der optager -pladsen, således _at.Rel-sætningen må ~æftes på andetsteds

end und.er 1:1.Qi.·. I fø~gende sætninger er faktisk kun den

parente~iske fortolkning mulig:

(15:) , l·e gardien a rattrape le prisonnier de p· . ... ierre, qui

s'etait evade

(17) le gardien a ,

rattrape ce prisonnier, qui s'etait

evade

(18) le gardien a rattrape.Paul, qui s'etait evade

og dette forhold forklares meget enkelt, hvis vi udvider .

(8) 3.:

(8~) 3. Mod --->

Deix

Pers

s

-lo-

som siger, at leddet Mod udfyldes enten af ~ (deixis:

demonstrativt element),~ (personligt element, dvs.

possessivt pronomen), eller.§. (Rel~sætning), hvor de Pierre

i (15') er "resterne 11 af en relativsætning.

Dette vil sige, at .substantiver, der allerede · modifice­

res af demonstrativer eller possessiver, ikke har plads

til ~ogen restriktiv Rel-sætning: deres ~ er udfyldt.

Jeg har ikke undersøgt proprier nærmere for årsagen til,

at de normalt ikke kan tage restritive Rel-sætninger.

De fire sætninger:

(1) le gardien ,

le prisonnier s'etait evade a rattrape qui .

(19) le gardien a rattrape ce prisonnier-ci

(2o) le gardien a rattrape le prisonnier de Pierre

(21) le gardien a rattrape son prisonnier

har samme ledf.ordeling i d~res dybdestruktur (den del, der ·

in't;eJ'.'e$serer )::

(22) NS

~ Det · N

: ~ prisonnier

Art . . Mod .

le (1) s

(19) Deix

(2o) de NS

(21) Pers

~ (-ci) analyseres altså som Art + Deix, .§.Q!1 som Art +

~· · Mit forslag går altså ud på, at et !I§. kun har plads til

et led under .!:1.QQ. (undtagen i tilfæl de af side ordning); hvor

-11-

dette er udfyldt af Deix _, de NS eller Pers (de to sidste

er i virkeligheden rester af en Rel-sætning), kan en re~

la~ivsætning kun hæftes på som parentetisk. Og denne para­

digmatiske relation mellem restriktiv Rel-sætning, demon-

strativt og possessivt prdnomen . ' er vel det stærkeste ar-

gument for analysen i (7').

Her er det interessant at sammenligne med dansk:

(23) vogteren har fanget den fange· der var stukket af

hvor~ ikke er demonstrativt, men den variant af ar-

tiklen, der optræder når Mod d~ ldt f , ~er u ~Y , c .:

(23') den udspekulerede fange

Hvis man sammenligner r23) med· 1 · d l' b ~ a min e. ig estemt form

fangen, kan man se, at artiklens plads på dansk er et re­

sultat af en sen transformation: ·

(24) a. Art

den

b. den

+ Mod .I +

( der var stukket a·~}

l udspekulerede

ø

N

fange

fange ;==> fangen

Hvis~ ikke er udfyldt, har man fangen og Rel-sætningen

i (25) kan kun fortolkes som parentetisk:

(25) vogteren har fanget fangen der var . stukket af.

(Jeg har med vilje ikke sat tegn i disse eksempl~r).

2.2 Den reviderede ( 8') skal .dog revideres endnu en gang,

da alle forekomster af possessivt pronomen synes at kunne

afledes transformationelt ved at bringe et personligt prQ­

nomen hen foran et N og kombinere det med ~ (nominalise­

r.ing, cf.:

-12-

(26) mon arrivee a surpris tout le monde

fra en struktur som:

(26') [[je suis arrive]c a surpris tout le mondeJ8 ~2 1

og:

(27) son election a surpris tout le monde

(27')[[on l'a elu]s a surpris tout le monde]s 2 1

og:

(28) son chien a detruit roes dahlias

(28') [le chieni [il a le chieni]S? a '-

detruit mes dahliasJ8

1

2.3 Tilfælde af tvetydighed (restriktiv I parentetisk)

opstår kun, hvor der er t.ale om et korrelat med bestemt

eller ubestemt artikel, og dette er klart ifølge (8) 2.,

hvor .!:12,d. jo netop er fakultativ. Cf. eksemplerne fra

Togeby (1965):

(29) a. Il a une permission du colonel qu'il connait

·b. Il a une permission du colonel , qu'il connait (Zola)

hvor analysen illustreres ved parente~er:

(29) a ' '· le (colonel qu 1 il connaf t)

b' ~(le colonel) , ( qu' il connai t)

En parentetisering som:

(29) a''. [[le[qu'il connait]]Det colonel]NS

illustrerer den her foreslåed~ beskrivelse.

Hvis fil er .1ill. eller aucun, er stil1ingen den samme:

~er fakultativ; diverse sekundære fænomener, som jeg

ikke skal komme ind på, viser, om en Rel-sætning er parer:--

tetisk eller restriktiv, lige som det er tilfældet i kon-

s~ruktionen med bestemt artikel (modus, tempus); men ofte

-13-

er det blot et spør~smål om intonation (repræsenteret

ved tegnsætning):

(3o) a. il a une permission qui lui perrne_t de sortir le soir

b. il a une permission, qui lui permet de sortir le soir

Det sidste eksempel kan så tjene som udgangspunkt for

diskussion om, hvordan den i det foregående så ofte påkaldte

parentetiske Rel-konstruktion ser ud.

3.1 Jeg vil anse (31) for at være synonym med (3o) b.,

altså to strukturer afledt fra samme dybdestruktur:

(31) il a une permission et cette permission lui permet

de sortir le soir

Jeg vil yderligere anse (31) for at være "nærmere" dybde­

strukturen end (3o) b., i den forstand, at den fælles ~"

dybdestruktur for (31) og (3o) b. er en sideordningskon-

struktion:

(32) [il a une . . 1 c [ permissioniJS onj une permissioni lui . . 1

sortir le soirJ3 2

perme.t de

Denne dybdestruktur . kan nu komme ud · for flere ting: den

kan enten blive til (31), ved at man erstatter det neutrale

mærke Conj med ~' og ved at man gør Det i anden forekomst

af NSi bestemt (in casu, demonstrativt determinativ). Dette

er en slags pronominalisering: overfladens determinativer

er en slags pronominer !

(32) tillader også anvendelse af (4·),

man (33):

T pron' og så får

(33) il a une permission, et elle lui permet de sortir

le soir

-14-

Men den kan altså også ende som en parentetisk Rel- ·

-sætning. De transformationer, der sørger for dette , er

såmænd ikke andre end dem, vi allerede har brugt, plus .

en (endnu uklar) flyttetransformation.

Første trin på vejen er anvendelse af (4) på (32):

C33') [il a une permissioniJ81

Conj [FroNi lui permet

de sortir le soirJ8 2

Næste trin er (6), samtidig ~ed slettelse af Conj:

(33") [il a une permission. J8 [qu· + · ProNi lui pe_rmet J.. 1

le soirJ 8 2 de sortir

Slutfasen er den morfologiske regel, der giver gui.

Jeg er ikke helt klar over, hvorledes man kommer fra

(33') til (33v'); jeg er dog ikke i tvivl om, at det er

den vej, man skal. Men mere uformelt kan det se sådan ud:

(34) Conj

ProN une permissioni i

Dette d;agr~m viser betingelserne for'at en parentetisk

Rel-sætning kan opstå; en transformation skal så omforme .

dette ti.l noget i retning af:

(35) s1

~~· une permission ~

qu + ProNi

dvs. omdanne en sideordnet .§. til en underordnet, en ope.­

ration, som s tandardmodel len (Chomsky (1965)) ikke synes

-15-

at kunne tage højde for: hvor ska.l man nemlig hæfte

den nu underordnede s2 på ? Det er det kendte problem:

assigning deri ved consti tuent-structure, cf. Lyons (1970) .•

Den struktur~ der kommer ud af det, kan se sådan ud:

(36) s1

~ NS

.~ Art .· N S

une permissioni ~ qu + ProN. lui permet de

. 1

sor~ir le soir

Men den kan også se sådan·ud (og der er endnu flere mu-

ligheder):

(37)

med ~, 'som et "super-NS", skabt ved denne operation;

dette svarer måske bedre til ens intuitive forestilling

om sideordning, nemlig en struktur hvor-!.§. og .e,2 er. lige­

stillede, domineret af samme symbol.

3 . 2 Et af de væsentligste argumenter for at aflede de

parentetiske Rel-sætninger (og reducerede former af disse:·

appositioner) fra sideordningskonstruktioner, er de for-

-16-

skellige semantiske fortolkninger, disse·parentetiske

sætninger kan have. Dette fænomen bliver klart i den

her foreslåede analyse. Hvorfor kan (38) være kausal

i en af sine fortolkninger ?

(38) qui gardait souvent le magasin en l'absence de

sa mere, laquelle aimait s'absenter (cit. Togeby

(1965)' p.246)

Naturligvis (havde jeg nær sagt), fordi dens dybdestruk­

tur, som er input til den semantiske fortolkning, eller

selve denne, i stedet for det neutrale Conj rummer et

andet morfem Conjcaus' det element, som selvstændigt

bliver til~' cf.:

(38') qui gardait souven~ le magasin en l'absence de

sa mere, car celle-ci aimait s 1 abseriter

Og (39) med adversativ fortolkning:

(39) Alors Simon le saisit par une de ses mains,

laquelle s'arracha aussitot a,cette etreinte (cit.ib .)

(391

)

. . .

Alors Simon le saisit par une 'de ses mains,

~ celle-ci ·s'arracha. aussitot a cette etre'inte

begge f.ra .en.struktur som:

(4o) Conjadv

uneide ses mains ProNi

som jo tillader anvendelse af de transfor~ationer~

der danner parentetiske Rel-sætninger (39); hvis de

ikke a!\Vendes, får man (39').

-17-4. Jeg vil her kort berøre nogle fænomener ved-

rørende adjektiver, som skulle føre frem til en

formalisering af begrebet epithete de nature. Ud­

gangspunktet er det allerede omtalte, at attributive

Adj afledes fra strukturer, hvor Adj er prædikat i en

Rel-sætning, cf. 1.3.

Chomsky gør opmærksom på, (1965) p.217, at et

eksempel som:

( 41) . The indus.trious Chine se dominate the economy

of Southeast Asia

er tv.etydigt. Det kan nemlig oversættes:

(41') a. de kinesere, der er flittige, dominerer

b. kineserne, som er flittige (et flittigt folk)

dominerer - -

og han henviser denne tvetydighed, dvs. synkretismen

af to forskellige tilgrundliggende strukturer, til

forskelle i Rel-sætningerne~ ti1knyt,rting: .til N eller

til· hele li§.. Det er Jespersen, og før ham Port-Royal­

-logikken, der har .gjort oprrærksom p~ dette.

Hvis ,rnan . nµ anvender de i det "foregående beskrevne

konst~uk,tioner i . stedet for Chomsky's vage N /NS -- --distinktion, . får man for de to betydninger af (41):

(41 '') a . [ les Chinois. [les Chinois . sont industrieux] l 1 . s

' . t 1 •' • . 2 aominen ~ economie de l'Indochine) . . s1 b. [les Chinoisi dominent l.' economie de 1 I I:11dO-

chine]s et [ l es Chinois. sont i~dustrieux) i i sl

De to betydninger a. og b. skyldes alt så dybdestruk-

turer med henholdsvis restriktiv og parentetisk Rel-sæt­

nipg, ell er præcisere: betingel serne f or at di sse kon­

struktioner kan opstå.

-18-

d tl.·1 prædi·katet alene, Når Rel-sætningerne re uceres

skal dette i sin nye rolle som attribut placeres af

transformationsregler i forhold til sit li· Og her er

det, epithete de nature kommer ind i billedet: det Er

nemlig (41'') b., der er dybdestrukturen for et klas­

sisk epithete de nature, cf.:

(42} a. les Chinois industrieux dominent l'economie

.b. les industrieux Chinois dominent l'economie

Den formelle forklaring på epithete d.e nature er

altså, udtrykt uformelt, at det afledes fra en paren­

tetisk Rel-konstruktion, hvilket ikke mindst semantisk

synes meget tilfredsstill~nde. t1ere præcist: en dybde­

struktur~, som rummer betingelserne for dannelsen af

overfladens pa~entetiske Rel-sætning,~i' er også op­

rindelse for overfladens struktur med epithete de nature,

~j' således at ·de to ove~fladestruktµrer~i og~j. har

samtne-semanti~ke fortolkning, nemlig~ (eller~'s):

(43)

(les Chinois, qui sont indu­

ptrieux) · '

(les indust:rieux Chinois)

Modsætningen restriktiv I parentetisk viser sig.

altså at være af mere fundamental art end hidtil an­

taget; den ytrer sig bl.a. også i Adj's stilling på

fransk, cf. følgende eksempel fra John Pedersen et alii

(1~7o), p.139 ("Et adjektiv som epith.ete de nature mis­

ter totalt den distinktive værdi, der ofte ligger i

det efterstillede adjektiv" (min frem.,_>iævelse)): ·

-19-

(44) la fraicheur relativement ingenue qu'apport­

ent a ce genre de litterature les naifs Danois

fra noget i retning af:

(44 ') et [les Danoisi sont naifsJ8 2

Dette bidrag klarer naturligvis kun en brøkdel af

de problemer, der knytter sig til adjektivets stilling

på fransk, og jeg er ikke sikker på, at den her skit­

serede beskrivelse (dvs. afledning fra forskellige

former for Rel-sætning) kan anvendes på andre adjek-

tivproblemer.

5.1 Da jeg først sent har fået kendskab. til Rohrer

(1968), (1970), vil jeg her i sammenhæng gøre et par

bemærknihger til hans kritik, (1970), af en relativ­

model noget lignende den·he~ foreslåede.

Hru;ls behandling foregår -i tre tem~i. Først forkastes

en basisregel .som (8).: Det ---> Art (S). Dernæst under­

søges en basisregel: NP ---> NP (S) ., og endelig fore-, . ,

slås de ~yntakti~ke strukturer afløst af logiske form­

ler.

Det første punkt begrundes med vanskeligheder, man

vil møde, hvis man bruger en regel som (8), ved deriva­

tion af sætninger som (3):

(3) la seule femme que je connaisse qui ne croie pas

en Dieu - - (her og i det flg. bruges Rohrers num­

merering)

fra en struktur som: . (3') '[la seule femme [ que je connaisse [ qui ne croie

pas en DieuJ8 J8 J8 3 2 1

-20-

Der er først det at bemærke, at (3) ikke er en

· kan normalt ikke sædvanlig relativkonstruktion: man

have flere Rel-sætninger til samme korrelat. Det

kun .~ sætnihgsknude, og i denne konstruk-forekommer ..._

tion kan man kun have to Rel-sætninger. Man kan jo

prøve at fortsætte (3)":

M J·e connai·sse qui ne croie (3'') •1a seule femme que

pas en Dieu qui ai t ete exco~uniee qui se

soit repentie, est morte ce matin.

Der kan i. (3) heller ikke være tale om sideordnede

da .Lt aldrig kan sle·ttes i denne kon­Rel-sætninger,

struktion:

Secretaire qui sac'he le russe (45) a. je cherche une

et qui ne soit pas trop bavarde

b.-•je cherche une secretaire qui sache le russe ~ .

. quine soi t pas trop bavarde •,

Det er alt~å vigtigt at.holde in mente, at (3) ikke

. 1. d ad· landeveJ· en Rel-konstruktion (Adj· er nogen ige-u - - .

seul er · formodentli~ et af dem, der ikke kan afledes

har ikke parafrasen: fra Rel-sætning:. la seule femme

la femme gui est seule (cf. 1.3)).

d . fra c~'), at pro- . Der er det problem ved afle ning ~

J·eg argumen.~erede for, var et nominaliseringen, som

h il føre til vigtigt led i ·Rel-konstruktionen, . er v

et uønsket resultat. Jeg har hidtil ladet som om, pro-

1 . banal affære, som kunne nominali sering var en temme ig

klares ved min regel (4).

-21-

Men i de senere år er forskei'lige paradokser og

uheldige konsekvenser af denne regel blevet diskuteret.

Rohrers (3) er et eksempel herpå: i diagram (3''') vil

anvendelse af· (4), cyklisk, fra neden og op, føre til

at s3 går tabt ved pronominalisering af la femmei i s2,

hvilket skulle være en.forudsætning for relativiseringen:

(3" ')

la seule femmei

~ je connais la femme.

-1

~ la femmei ne croit pas en Dieu

. . .) . Som den er formuleret rammer T n nemlig hele . .pro anden

' . . forekomst af to coreferentielle NS, med alt hvad den_

·. dominerer (her S-x). ·Problemet her er j~g blevet gjort _,I

opil')ærksom på af Allan Asgaard Jensen_.

Hvis man nu betragter (3) som en slags sætningsknude,

kan man fremsætte den hypotese,- at den ikke er genereret

af basisreglerne, men afledt transformationelt. Dette er

tydeligere i (46):

(46) l'homme que je sais qui est venu -

som afledes fra:

(46') [l'homme1. [je sais [l'homme~ est venu]c J

8 Jc

-'-0 3 2 "'l'

Her er det tydeligt, at det, der i ' overfladen optræ:ier

som en relativsætning (gue ,je sais), ~kke i dybdestrukturen

kan være en Rel-konstruktion: S~ rummer ingen c_

-22-

forekomst af l'hommei, opfylder altså ikke betingelserne

for relativisering (cf. 1.1). Men på et eller andet niv~au·

i sin derivation må den rumme en sådan forekomst, ellers . . ;

kun!le (46) jo ikke opstå; l'hommei må være anbragt der

transformationelt, ved en kopi tran·sforrnation. Jeg mener,

at sætningsknude opstår ved indsættelse i Rel-strukturer

b t klasse af verber: af sætninger rummende en egrænse

savoir , connaitre, dire, croire (cf_. John Pedersen et alii

(1970), p.29 s.).

Men (3) og (46) er ikke samme slags sætningsknude, cf.:

(47) tue

~ l'homme que Jeanne·a ,

rencontre qui est venu - - -. ,

aime

(48)

{

di se

je croie

• v~uill'~ *" la seule femme qu_e qui ne croie pas

Forskellen på (46) og (3) er, at (46) kræver indskudt et

verbum, der . k~n have en kompletiv, sætn~ng som objekt,

hvorimod (3) ikke tolererer dette: i (L~6) kan gui est venu

erstattes af etre venu, eller hele konstruktionen med

- dont ,je SaiS gu I il est Venu; . dette er. ikke muligt i (3)'

hvor konstruktionen afhænger helt fundamentalt af seule,

cf.:

(49) •1a femme que je connai s qui ne croit .pas en Dieu

cf. Moreau (1971).

Konstruktionen (46) gøres relativfahig ved en kopi~

transformation, som ikke er nødvendig ved (3), hvor ind­

sknd~sætningen i forvejen rummer en coreferentiel NS­

-forekomst. Men det afgørende er, at gue je sais (14:6)

· ' (3) i'ndføres trans formationelt og og gue Je connaisse

-23-

ikke af basisreglerne.

Hvis dette er korrekt, vil problemet om T 's pron

uheldige konsekvenser ikke opstå. En struktur som (5o)!

(5o) NS ~

Det N

Ar~od I s

dannes af basisreglerne, og ved pronominalisering er-

stattes alt, hvad NS domineres med ProN:

(51) a. on a ramene le prisonnieri quii s'etait evade.

J'ai cause avec luii

b.•on a ramene le prisonnieri qui. s'etait evade. l.

J I ai CaUSe aVeC 1 Uii quii SI ·et ai t evade

~en i sætningsknuden opstår denne struktur ikke. Dybde­

strukturen for (3) er ikke uden videre (3'), men snarere:

(52) [la seule femmei [la fe!Ih~ei ne croit pas en DieuJ8

J8 2 1

+ [je connais la femme. J8 J. • 3

og for (46):

(53) (l'homme1. [l'homme. est venuJ8 Jc + [je saisJ

8 l 2 vl 3 . ,

Da man i Rel-konstruktioner ellers kun kan have en

Rel-sætning pr. korrelat, men i sætningsknude to og kun

to, synes det nærliggende at antage, at sætningsknuderne ~

er transformationelt afledte. Den slags numeriske restrik-

tioner er basisreglerne fremmede; det er transformationer,·

der filtrerer sætninger som (49), (45) b. og (3 ") fra.

Derivationen af (3) kan se således ud:

-24-

(54) 1. sl

------------la seule femme. - -I i

~ la femmei ne croit pas en Dieu

2 • Tpron:

la seule femmei

Å2 ·~ ProN. ne croit pas en Dieu

l.

3. indsættelse af S~: .,I

la seule femrnei I

~ je connaislProNi

s

~ FroN. ne croit pas en Dieu

1.

je connais la femme. l

S3

~ je connai.s ProNi

4. relativisering og konjunktivi · (3)

Det for ( 46) til svarende indebære·r en kopi transforma­

tion mellem 1. og 2 •• Det er den samme kopitransformation,

der gør rede for prædikat i ve Rel-konstrukt'ioner:

(55) 1" [il voyait [Pierre approchait]c J8 ,;;)2 1

som jo ikke opfylder betingelserne for relativisering.

-25-

?.. kopitransformation:

[il voyait Pierre, [Pierre. approchaitJ8

J8 l l. 2 1

3. pronominalisering:

4. relativisering:

[il voyait Pierrei [qu + ProNi approchaitJ8

J8 2 1

Rohrers problem opstnr altså kun for så vidt han an­

tager at (3) er basisgenereret, mens jeg mener, at den

er afledt transformationelt. Argumentet herfor er: sætnings-

knuder er et ensartet fænomen, der indebærer transformatio-

nel indsættelse af S i en Rel-konst~uktion; (46) kan ikke

være basisgenereret, (3) altså heller ikke. Ellers må man

sige, at der mindst ' er to slags sætningsk~uder: basisge­

nererede og transformationelt afledte. Og dette er noget

helt andet end de forskelle mellem (3) og (46), som op-

stilledes ovf. på basis af deres selektionsindskrænkning­

er. Men denne forskel skyl des formodentlig forskelle i

resultatet af de anvendte transformationer, betinget af

tilstedeværel sen i (3) af seule; det kunne meget .vel

tænkes, at s3 ikke anbri nges som i (54-) 3., men således:

(56)

la ne croie pas en Dieu

que connaisse

-26-

som resultat af den transformation, der indsætter 87.. 7

Dette ville gøre rede for: 1. i (46) er der et klart

forhold mellem je sais og gui vient: gui vient er her

i virkeligheden en variant af en koropletivsætning. 2.

i (3) er det lige så klart., at der ikke er et sådant

forhold: .ie connaisse "styrer" ikke gui ne croie pas

en Dieu. Dette gør (56) rede for og det forklarer de

ovf. ·noterede forskelle i selektion9ipdskrænkninger

mellem de to typer. Rohrers (3) er ikke nogen alvorlig

indvending mod beskrivelsen af restriktive Rel-sætninger,

som foreslået i kapitel 1.

Sætningsknuder og prarlikative relativsætninger er

ikke de eneste konstruktioner, der indebærer, hvad jeg

har kaldt transformationelt afledte Rel-sætninger. Sæt­

ningskløvning er et andet eksempel herpå. Hvis den Rel­

-sætning, der optræder her ikke afledes transformationelt

(in casu, efter pronominalisering af korrelatet), ville

en pronominalisering af det focuserede element (se Vikner

(1973)) også her føre til sletning af Rel-sætningen:

(57) a. - - dans une petite ville. C'est la que l'action

se deroule

b. -- - dans une petite ville. C'est la

Der er altså mindst tre typer Rel-konstruktioner:

1. basisgenererede: restriktive reiativsætninger

2 . transformationelt indsatte:

a. fra sideordningskonstruktioner: parentetiske

b. fra andre konstruktioner: pra:-Oikative, sætnings­

knude og -kløvning.

-27-

Relativsætninger kommer altså fra flere - forskellige

abstrakte strukturer h , ~voraf kun den ret ., t· s riK 1.ve type

er basisgenereret som et særtilfælde af basisreglernes'

rekursive symb~l _s. Det der d u gør overfladestrukturernes

ensartethed, er et resultat f t a ransformationsregler,

som skaber betingelser for at de 1.1 nævnte transfor­

mationer kan virke.

5.2 Den anden foreslåede regel, NP ---> NP (S) er, . .

som ogsa fremhævet ctrf Ot . d" ero i iskussionen efter Rohrers

artikel, udelukket af t d s an ardmodellen. Hvis man nemlig

bruger en kontekstfri 1 d. e strukturgrammatik (phrase struc-

ture grammar) til t a generere syntaktiske dybdestrukt . urer,

er det vigtigt at b~græ.~se denne; man må udelukke rekur­

sivitet for alle andre end . ·t ini ialsymbolet s. Den fore-

slåede regel kan blandt andet generere strukturer af

typen:

(58) NP I

NP I

NP

I NPn

Det er en regel, s om indlejrer.sa~me symbol i sig selv

i det uendelige, en regel, som·jeB vil påstå, intet na­

turligt sprog kender. At den s truktur, som den også gene-

rerer:

(59) NF ~

NP S

muligvis er rimelig som resultat af vi"sse transformationer

(Chomsky-adjoining, ~ r~7)) c~ . ,, , er en anden sag .

-28-

For det andet kan man med denne regel ikke på nogen

naturlig måde gøre rede for det faktum, at restriktiv

Rel-sætning og demonstrativt / possessivt_ determinativ:

gensidigt udelukker hinanden. Og dette er så vidt jeg

kan se et af de vigtigere aspekter ved relativernes

syntaks og semantik. Man er, hvis man vælger denne regel,

henvist til, som Carlota Smith (1964), at indføre

selectional restrictions mellem de~erminativ og Rel­

-sætning. Således vil i basisreglerne (op.cit., p.248):

"An additional element, a relative marker, (will) be

produced as part of the determiner." 11 De_n simplere løsning

er dog, at lade selve træstrukturen udtrykke disse

restriktioner.

Herefter bruger Rohrer et par sider på at demonstrere,

at denne regel heller ikke kan sikre adækvate beskrivelser

af forskellige relativeksempler. Jeg diskuterer udelukkende

disse eksempler, fordi de også kan deriveres med start i

(8). Hans argumenter beror for det meste på fejlanalyser.

Således hans (7):

"(7) Tous les banquiers qui sont vereux sont riches

serait derive de

(8) Tous les banquiers sont riches

(9) Tous les banquiers sont ,

vereux

Comme le contenu de (8) plus (9) (min understregning)

ne correspondent pas au contenu de (7), ces deux phrases

ne.peuvent constituer la structure de base pour la

-29-

phrase (7)."

For det første: en kompleks sætnings betydning er

ikke uden videre lig summen af dens dele (og hvordan

skulle det forstås ?). Og det er Rohrer naturligvis

udmærket klar over, for så vidt han to år tidligere

havde skrevet, (1968), p.395: "Zwei Satze A und B die

zu einem komplexen Satz verbunden werden, konnen die

gleichen lexikalischen Elemente und die gleiche syn­

taktische Struktur besitzen und tro'tzdem zu komplexen

Satzen mit verschiedenem Inhalt fuhren, je nach der

Konstituente von der B in A dominiert wird."

For det andet tror jeg ikke~ nogen ville finde på

at aflede (7) fra (8) + (9) (andre end e~, der ville

argumentere imod det). Dybdestrukturen ser snarere

således ud:

(7') [tous les banquiers. ].

sont riches]c 01

[les banquiers. sont vereux]s i 2

For det tredje identificerer Rohrer uden videre

coreference med identitet; det er dette, der i resten

af hans eksempler fører til helt paradoksale påstande,

f.eks. hans Fig.7 (eks. (12) og (13)).

Hans eksempler (lo) og (11~ hviler på den samme mis­

forståelse' at "la roerne real i te extra-linguistique"

skulle repræsenteres af samme dybdestruktur. I forbindel­

se hermed kunne der nok være grund til at minde om hans

ovf. citerede udtalelse.

Hvad hans afgørende argument, (14), angår, er det

sikkert rigtigt, at disse sætninger kan reduceres til

-31--3o- C".en ;r.nn kan a rgumentere imod den ved at

anfægter ikke, nt de må , en logisk struktur. Yen dette e._ der: r . AY " ,,.erer til u>i•"' -1.: ,.,.9 , , --''"-'-'-.._" .KOY'~e"ve·n • -.... ) • """ "·- .i.. ser po. aet te

1:a.v.~ forskel.lige syntakt·i ske dy1:;destrukturer. Jeg er

enig med Rohrer i, at det gzdder om at ko_mme . så langt

r:iveau, el ler til besv0 . .-.1 ig,··ørel 1 ~ ·~ ·· · u, se e ..... ler umulie.;-

gørelse n.nd~e ni vem;,er. af oversættei.sen til ned i semantikken som r:mlit;t, telt derned, hvor logiske Evordz.n man end vender og drejer det, så ma den

formler måske er den mest adækvate repræsentation. T"ien logiske struktur ~A et e], i- -.Ler andet niveau oversættes

dette kan ikl:e få de følger, ~a."1 postulerer, da de ...... 1 ~·i .... en syntaktisk dit to' cf. Janet Dean Fodor (19?o),

logiske strukturer på et eller andet niveau skal over- "" ?08· "i"'lh 1-' • - _ · ·.Le streng: cl · · - ~airn aoout the relationship between sættes til syntaktiske ~.t.rukturer •. Og det er nærmest 1 ogical f ormuJ d · . . · · . _ae an 11ngu1st1c representations - - -

dette oversættel sesni vea.u mel lem ser.1anti't~ og syntaks, is that ren ·- resentations of logical P Jorm are identical jeg mener med dybdestruktur. At d.et mn v-xre s:idan ,

fzlger dels af, at de:e faktisk forelige;er forE".kellige

to the semantic representations o.f. lingui' c+-. '~ • . · ~..,ic acscr1pt1ons,

+-J-, e 1 · · ~~ ogician must state and the trGnslation rules which

sætninger i (14), d~ls ar at intet naturligt sprog be- to relate his formulae to 3entences of a natural lan.guage tjener sig af sætninc;er , som direkte kan repræsenteres aro identical to the i· inguistic rules w·"-11' ..... h l"'rp -~ · · •• "'" '":J. :::,cman-r;ic

som logiske formler. Hvis de:r var et s8.dant sprog, var representations ont·o t . syn ae tic ones. 11

der ne:..:.ig i~e:;en gr~.md. til at skabe et kunstigt spros

som symbollogikken. Det jeg har fremstillet i de~te beskrivelse .

RIDS er e~ syntaktisk med visse semantiske irrplikationer.

Jeg postulerer ikke, at den er en adækvs.t semantis't{ ·

r·epræsent0tion; det er den nemlig ikke. !Ivis man '"'ore-

stiller sig en crarematik~odcl som:

semantik (logiske strukturer ?)

l ·(syntaktiske strukturer) syntaks

l struzturer) cverflade

rerræser:terer frcmsti:!.. lir"gen :cer et eller and.c·t nive&.u.

i dette hierarki , og r'.irm kan ikke argumentere imod d.en

ve-d at s ige, at den ikk e er adækvat p8. et and.et niveau.

-32-

Referencer:

N.Chomsky (1965): Aspects of the Theory of Syntax.

Cambridge Mass.

J.D.Fodor (1970): Formal Linguistics and Formal Logic. In:

Lyons (197 o)

P.Guiraud (1965): Le franqais populaire. Que sais-je? 1172.

Paris.

M.Herslund (1969): besvarelse af Københavns Universitets

prisopgave 1969: Bisætningsindledere i et eller flere

romanske sprog.(Jeg tillader mig at henvise til denne

ikke-publicerede fremstilling, da Romansk Bibliotek har

et eksemplar).

J.Katz and r .Fostal (1964): An Integrated Theory of Linguistic

Descriptions. Car.i.bridge J'lass .

J.Lyons ed. (1970): New Horizons in Linguistics. London.

J.Pedersen et alii (1970): Fransk Syntaks. København.

M.-L.Moreau (1971): L'homme que je sais q_ui est venv..; qui,

que: relatifs et conjonctions. Lans~e Fran~aise 11.

Ch.Rohrer (1968): Appositive Konstruktionen im Franzosischen.

In: Linguistic Studies Presented to Andre Martinet, vol. II ,

Word 24, New York.

Ch.Rohrer (1970): L'analyse transformationnelle des

propositions relatives du frenqais. In: Actele celui

de-al XII-lea Congres intern~~ional de lingvistica ~i

filologie romanica. Bucure~ti.

N.Ruwet (197?): Theorie syntaxique et syntaxe du franqais"

Paris.

Car1-ota Smitb (1964): Determiners and· Relative Clauses in

a Generative Grarnmar of English. In: Reibel and Sc~ane:

!":odern Studie s in English. Englewood Cliffs , N"J. 1969 .

-33-

K. Togeby (1965): Fransk Grammati,K. Københavr:.

C.Vikner (1973): rue1 , ~ __ ques reflexions sur les h p rases

clivees en fran~ai·~ d - .., ~ mo erne. RIDQ l" ...., c. ' januar 1973 •