1

KROGEN— MAGASIN OM LIVET PÅ KROGERUP HØJSKOLE

GÅ GLAD I VINTERBADHOP I HAVNEN MED KYNDIGE KROGERUPELEVER

KLØVEDAL, ELBÆK OG BRO: KROGERUP SATTE SPOR

KENDTE ELEVER TALER UD OM HØJSKOLEOPHOLDET

PIGERNES TOILETBOG: HEMMELIGHEDERNES HØJBORG

SEX, SLADDER OG STORE FØLELSER NEDSKREVET FOR ALTID

#3DECEMBER 2014

Overalt på landets togstationer bliver de regnvåde perronafsnit dette efterår oplyst af et virvar af forskellige kendispersoner, der alle hylder deres eget højskoleliv. En smilen-de Louise Wulff forklarer, hvordan hun brød med den “nemme” uddannelse som arkitekt, mens forfatteren Olga Ravn brød tavsheden og fortalte åbent om sin lyst til at skrive. Højskolelivet er fryd og gammen. Vestfynske pilsnere, tømmermænd og dannelse på vej til uddannelse. Alt i alt forsø-ger højskolelivet at være vendepunktet fra en ungdomstilværelse med tvivl om livet til et liv med fornyet overskud og beslutsomhed. Med den underlægningstone må der næsten hvile et forventningspres på højskolen som institution? Kunne det ikke være tilfældet, at højskolelivet skabte forvirring i stedet for bestemthed? Det er svært at sige, men det er unægteligt, at flere af os har oplevet forvir-ringen mellem forventninger og realitet.

Forventningens glædeHøjskolelivet er skabt til at forundre og kigge indad og udad. Vi har gennem de sidste fire måneder kigget os selv og hinanden i spej-let, og måske er der kommet flere ubesva-rede spørgsmål – måske færre. Fælles har vi alle undret os og tvivlet – måske så meget, at startforventningerne er anderledes end slutforventningerne. Filosoffen Søren Kier-kegaard sagde, “at forventningens glæde er den største” – dermed også større end selve oplevelsen. Den devise kender mange, når d. 31. de-cember nærmer sig. Det bliver for nogen al-drig den fest, man havde håbet på. Til gen-gæld husker alle altid nytårsaften. De sætter sig i hvert fald spor. Hvis vi nu tænker tilbage

og husker nattens detaljer igennem, var fest-fyrværkeriet ikke så slemt endda – måske var det oven i købet sjovt? Tanken om at huske de gode og sjove ting i stedet for at skuffes over slørede forventninger, skal alle gerne kunne lære af. Unik historie hver isærPå denne måde kan man også se de stereo-type højskoleforventninger. Det er sjovt og lærerigt at samle hundrede forskellige per-soner på et gammelt gods i Nordsjælland – også selv om vi ikke kommer til at pryde togstationer landet over. Ved et hurtigt tilba-geblik på de sidste fire måneder, hvor som-mer er blevet til efterår og efterår til vinter, kan vi alle fortælle en historie om venskab, kærlighed, ny viden og alle de oplevelser og indtryk, vi har fået. Hver især har vi en unik historie fortalt i et fælleskab. Så når nytårsklokkerne ringer ind, og vi alle står med champagnen i den ene hånd og kransekagen i den anden, så husk på, at selv om kransekagerne er tørre og champagnen er billig, så har alle har haft en kanon spæn-dende tid med en masse nye venner og be-kendtskaber. Og når nu du sidder juleaften og ser Dis-neys udgave af Peter Pan med resten af fami-lien, så kan du jo passende sende Krogerup en tanke, når kendingsmelodien fløjter ud gennem fjernsynet: “Tænk på det bedste du ved. Bare noget, du ka’ li’ ….

Velkommen til Krogen #3

“TÆNK PÅ DET BEDSTE, DU VED …”

Leder

Af Mads Thunestvedt, Redaktør

3

INDHOLD

Krogen #3: December 2014

Udgiver: Krogerup Højskole

Chefredaktør: Mads Thunestvedt

Redaktionssekretærer: Anna Peters, Ida Meesenburg og Johanne Faigh Larsen

Billedredaktør: Laura Kirkebæk-Johansson

Journalister: Albert Morgen, Anna Peters, Camilla Bye Walus, Emilie Moberg, Ida Meesenburg, Jakob Lundquist Sørensen, Jo-hanne Faigh Larsen, Laura Kirkebæk-Johans-son, Lise Kjølbye, Mads Thunestvedt, Mikkel Vinther, Sally Aune, Sarah Holm Christensen, Sofie Hvidt Hein og Stephanie Kjær

Foto: Emilie Moberg, Ida Meesenburg, Laura Kirkebæk-Johansson, Lise Kjølbye, Mads Thunestvedt, Mikkel Vinther, Sofie Hvidt Hein og Tobias Stidsen

Forsidefoto: Sarah Holm Christensen af Laura Kirkebæk-Johansson

Bagside: Sally AuneBagsidefotos: Kirstine Fryd og Tine Bernsen

Layout: Jacob Birch & Finn Wergel Dahlgren

Tryk: LaserTryk.dk A/S

Oplag: 200

Korrektur: Redaktionen

Kontakt: Gule Stue, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk, Danmark

Tak til: Tak til Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren for at slide for at få layoutet til at fungere. Tak til Ulrich og Jesper – vi ER glade og fortrøstningsfulde. Sidst, men ikke mindst, tak til alle på redaktionen for at få magasinet op at køre!

Portræt Ministeren fra Krogen

Elleve skarpe til Luca

Opdatering Hvad er vi gået glip af?

Nyhed Skal Krogerup tage ansvar for civil ulydighed?

Reportage Gå glad i vinterbad

Reportage Hvad fanden er meningen

Nyhed Madkamp hver mandag

Portrætserie Den særlige Krogerupånd

Troels Kløvedal – “For helvede, hvor fik jeg meget ud af opholdet”

Uffe Elbæk – Krogerup var ikke et kulturchok

Nicolas Bro – “Før Krogerup lykkedes intet, efter lykkedes alt”

Nyhed Verden rundt med Krogerup

Billedreportage Vinterlyd i billeder

Mode “Jeg er ofte en first-mover på modeområdet”

Kronik Mads Vestergaard - Hvad kan det bruges til?

Portræt Fra Isiolo til Humlebæk

Quiz Kender du typen

Statistik En højskoles bekendelser (Har du tisset i håndvasken?)

Hot or not

Guide Slut med den søde tid

Brevkasse Stephanies brevkasse

Hvad skal du, når Krogerup slutter?

Reportage Toiletbogen afslører sladder og store følelser

Undskyldninger Sorry seems to be the hardest word

Look-a-likes

Erotisk novelle En hed overraskelse

Bagsiden

4

5

6

7

10

12

14

16

16

18

19

20

22

24

26

28

30

32

33

34

36

37

38

40

41

42

44

4

Udenrigsminister Martin Lidegaard fortæller om sit forhold til Krogerup.

MINISTEREN FRA KROGENAf Jakob Lundquist Sørensen og Mathies DalsgaardFoto: Mads Thunestvedt

“Jeg er vokset op på Krogerup Højskole, og det har altid været en højskole med men-nesker fra hele landet – ja, sågar fra hele verden. Og det at blive udfordret hver dag med andres holdninger, andres baggrunde, samt den enkle sandhed, at der ikke er no-gen sandhed, har alt sammen betydet meget for min politiske meningsdannelse og gør det stadig den dag i dag.”

“Det var en vild opvækst. Hyggeligt, sjovt, masser af fester og gang i den, men også med tid til fordybelse og til at møde andre men-neskers meninger og holdninger. Krogerup husker jeg som et meget politisk sted; ikke partipolitisk, men jeg skulle forholde mig og tage stilling til alting hele tiden – det har væ-ret meget formende”.

“Jeg har stadig nogle folk heroppe, bl.a. Rikke (Forchhammer, red.), som jeg kender i dag, og jeg bliver lidt blød om hjertet, når jeg går ned ad gangene. Jeg har danset mange danse inde i Store Sal og gået mange romanti-ske ture ude i parken, så det giver altid et lille sug i maven, når jeg kommer herop.”

“Det var ikke sådan, at mine forældre var vildt begejstrede, for at jeg deltog i festerne, især de år hvor jeg stadig var lidt yngre end eleverne, så nogle gange var det sådan noget med liste ud af bagindgangen og så tage her-over. Og så kunne man så nogle gange blive taget i frakken af sin far (Mads Lidegaard, tid-ligere lærer på Krogerup, red.) og blive slæbt tilbage igen. Men ja, jeg har bestemt deltaget

i mange fester herovre, jeg tør slet ikke tænke på hvor mange”. “Det bedste, jeg kan komme i tanke om, må siges at være alle de mennesker, jeg har mødt på Krogerup. Den dag i dag møder jeg stadig folk, som har gået her, eller har været lærere her. Jeg boede jo i en af lærerboliger-ne. Så alle de børn, der ligeledes voksede op i lærerboligerne, er jo nærmest blevet mine søskende. Dem mødes jeg med hvert år, til en særlig Krogerupbørns-Julefrokost, hvor vi drikker masser af snaps og snakker om den tid, vi havde sammen.”

“Det værste, eller det mest frustrerende, ved Krogerup Højskole var klart, at hver 4./5. måned skulle man sige farvel til alle de ven-ner og mennesker, man havde lært at kende. Så der gik et meget stort flow af mennesker igennem mit liv i den periode. Jeg fik ganske vist lov til at kende en masse af dem, men man skulle jo altid sige farvel til dem. Og det gav nogle gange en kedelig indgang til det”.

Portræt

5

SKARPE TIL LUCA BECKWITH

1. Hvad er det bedste ved Krogerup?Alsidigheden. Der er plads til alle, og der sker altid noget nyt. Der sker aldrig det samme to dage i træk.2. Hvad er det sjoveste ved dit job?Nye mennesker, nye situationer. Jeg laver aldrig det samme. 3. Hvis du kunne bede eleverne om én ting, hvad skulle det så være?Meget enkelt. Ryd bedre op efter festerne. 4. Beskriv din chef (Rasmus, red.) med en sætning? Flink, motiverende og alsidig. 5. Hvad er det bedste råd, du har fået? Don’t worry be happy. Lad vær med at bekymre dig alt for langt ud i fremtiden, du kender den jo ikke. 6. Hvilken sang ville du vælge til din be-gravelse?Det har jeg aldrig rigtig tænkt over. Måske Sweet Home Alabama.

7. Hvilke ingredienser er der i din yndlingsbrandert? Der er Carlsberg, Blue Bombay-gin og Schweppes Lemon. 8. Hvor mange genstande drikker I tilsammen i kælderen hver dag? Måske ikke dagligt, men om fredagen tager vi altid to fredagsøl. 9. Hvor lang tid tager det egentlig at slå græsset i haven? Alt græsset? Det tager fire og en halv time.10. Hvilken lærer ville du allerhelst tage med på en date? Der er jo ikke så mange at vælge heroppe, men jeg tror, jeg ville tage Karen nede fra køkkenet med på date. 11. Har du et sidste råd til årgang E’14?Lev livet!

Luca BeckwithStatus: Single, 30 år, uddannet autolakør, pedel på Krogerup.

Fritiden bruges på fod-bold og gåture i skoven.

Tekst og foto: Mads Thunestvedt

11

6

Om lidt er det hele slut. Den sædvanlige brok over “Meatless Monday”, udklædningen til næste temafest og de forkælede drenge, der er i undertal, skal endelig erstattes af den virkelige verden. Men er vi overhovedet gået glip af noget derude?

HVAD ER VI (IKKE) GÅET GLIP AF?Af Sarah Holm ChristensenFoto: Sarah Holm Christensen, DR og Wikipedia

Opdatering

Israel-Gaza-konfliktenDet er en evigt gående skilsmissehistorie, og her i efteråret har der igen igen fløjet farlige ord og bomber frem og tilbage i luften mel-lem Israel og Gaza. Især i Gaza er civilbefolk-ningen blevet hårdt ramt, og på trods af en opnået våbenhvile i september, er volden blusset op i Jerusalem igen. Senest har der været to blodige angreb uden for Al-Aqsa moskéen og en synagoge.

Ebola-epidemienDen livstruende virus ebola har spredt sig som en epidemi i Vestafrika, hvor der i skri-vende stund er mere end 5177 døde til følge. Verden er oven i hatten løbet tør for den mest lovende medicin, vi har, da en heldig norsk kvinde fik det sidste af det såkaldte ZMapp i oktober. Der skulle dog være ny me-dicin på vej.

Midtvejsvalget i USADemokraterne tabte senatsvalget – denne her bliver svær Obama.

Irak-urolighederneGennem efteråret har verden med rædsel set magtesløst til, mens adskillige videoer er blevet sendt ud fra Syrien/Irak-området med hoveder på stager, propagandasnak og maskerede mænd, der halshugger vestlige gidsler i et budskab om krig. Gruppen, der kalder sig Islamisk Stat, hærger hele områ-det i kalifatets navn, og Danmark gik i ok-tober med i en USA-ledet alliance for at be-kæmpe terrorbevægelsen.

7

1864Er ikke længere bare et historisk år, der hav-de en altafgørende betydning for Danmarks selvforståelse, men er nu også forbundet med dyresex, telepati og en småkriminel emo-pige i vores tidsalder. Vi er fans af DR’s omdiskuterede serie!

Kåringen af Danmarks nationalret “Mad-Dan” har fundet vores alles national-ret, og det blev stegt flæsk med persillesovs. Det kostede 1,22 mio. kr, men det er billigt sluppet!

Hobro i SuperligaenI fodboldens verden har det lille amatørhold fra Hobro rocket og rullet Superligaen. Sær-ligt var der ramaskrig, da de slog FCK i Par-ken 0-3, og lige nu ligger de lunt i midten af tabellen.

Caroline WozniackiHun har netop gennemført NYC Marathon på forbløffende god tid, og hun var tæt på at slå Serena Williams i en gyser af en ten-niskamp. Vi tror på, at vores alle yndlings-Wozzi er tilbage!

MinisterrokadeVores nuværende regering har nu rundet den ottende regeringsrokade. De to sidste rokader skyldes hhv. Margrethe Vestager og Karen Hækkerups pludselige exits af dansk politik til fordel for mere lækre poster i EU samt Landbrug & Fødevarer. Onde tunger me-ner, at nogle løber med halen mellem benene.

Den uskyldige studerende i S-togetEn ung universitetsstuderende af etnisk ud-seende var på vej til eksamen, da han ner-vøst væltede en printer ud af sin taske. Poli-tiet blev kontaktet, medierne gik i breaking, og terroralarmen hylede over hele landet. Vi lader denne historie stå som et billede på vo-res tid.

8

“På Verden Brænder lærer du at forstå de nye udfordrin-ger og deres konsekvenser for os mennesker, og du får værktøjer til at gøre noget ved dem,” står der på Kroge-rup Højskoles hjemmeside. Spørgsmålet er, om et af de værktøjer er civil ulydighed? Det blev i hvert fald brugt, da elever fra Verden Brænder afbrød en debat i folke-tingssalen og efterfølgende blev anholdt.

SKAL KROGERUP TAGE ANSVAR FOR CIVIL ULYDIGHED?Af Albert Birk Morgen

Nyhed

Folketingets tv-kanal kører på en lille com-puterskærm på værelse 62. Jeg sidder med min værelseskammerat, Jeppe Hagh Møller, der går på hovedfaget Verden Brænder. Vi snakker ikke sammen. Vi følger bare live-udsendelsen med en intensitet, der for os begge er uvant. Debatten i Folketinget om-handler asylstramninger. Da Folketingssalen pludselig fyldes af sang, bryder Jeppe ud i jubel. Live-udsen-delsen bliver brat afbrudt, erstattet af en stemme, der undskylder forstyrrelsen. På få minutter bliver Krogerups ellers eftermid-dagsstille gange fyldt med en hektisk akti-vitet. Aktionen i Folketinget bliver udført af elever på hovedfaget “Verden Brænder” sammen med andre asylgrupper som en del af deres kampagne “Løs Asylknuden”. På få minutter er Løs Asylknuden på Politiken, Ekstra Bladet og Informations hjemmesider. Syv af de elever, der deltager i aktionen, bliver anholdt.

Drevet af engagementDet er elevernes ideer og engagement, der driver kampagnen. Det var eleverne selv, der deltog i solidaritet med aktionen i Folketin-

get. Men skal Krogerup Højskole overhove-det inddrages i forhold til elevernes brug af civil ulydighed? “Krogerup Højskole er en demokratihøj-skole, hvor man tager aktiv del i samfundet, og hvor man lærer eleverne at stille spørgs-mål til sig selv og deres holdninger, men også samfundet som de er en del af,” siger Mads Philipsen, en af lærerne på Verden Bræn-der, der dermed har været med i arbejdet til kampagnen. Hans holdning til civil ulydighed er helt klar. “Jeg ser det selv som et demokratisk værktøj, der kan sætte spørgsmålstegn ved den lovgivning, der kommer oppefra. Det kan være en måde, hvorpå man går ind og sætter fokus på et moralsk dilemma, som er forsvundet i hele den bureaukratiske proces på Christiansborg,” siger Mads Philipsen og understreger, at han udtaler sig på egne veg-ne – ikke på skolens. Det åbenlyse spørgsmål er derfor, hvor meget hans egne holdninger influerer og på-virker eleverne gennem undervisningen. “Noget af det, vi fokuserer på i Verden Brænder, er magtkritik. At spore hvor mag-

9

ten er, gå kritisk til værks og finde ud af, hvordan man kan prikke til denne magt på baggrund af moralske og etiske valg, som man selv kan stå inde for. Den konkrete kam-pagne har vi faktisk ikke haft noget at gøre med i forhold til at opfordre til civil ulydig-hed,” siger han. Alligevel er han stolt af aktionen. “Jeg syntes helt personligt, det er fanta-stisk, at unge mennesker blander sig i politik og tager ansvar for det samfund, de lever i. Man kan diskutere formen, men jeg synes da, at der er noget flot ved, at man på fredelig vis går ind og direkte reagerer på en moral og en etik, der appellerer til det omkringliggende samfund”.

Ingen direkte påvirkningFrederik Schack von Brockdorff er en af de elever fra Verden Brænder, der var med til aktionen i Folketinget. Efterfølgende var han i TV 2 Nyhederne og udtalte sig. Han er enig med Mads Philipsen, når det handler om læ-rernes indflydelse på eleverne. “De har i hvert fald ikke påvirket os direk-te,” fortæller Frederik. “De vidste heller ikke noget om aktionen lige indtil aftenen før. Da de fik det at vide, diskuterede de heller ikke med os. De satte rammerne op for, hvad der kunne ske, og hvordan man skal agere og håndtere pres-sen. Vi var på den måde både oplyste og af-klarede omkring brugen af civil ulydighed, før vi førte aktionen ud,” understreger Fre-derik. Derfor mener han heller ikke, at Krogerup Højskole på den baggrund kommer til at stå i et dårligt lys. “Vi siger altid til folk eller pressen, at vi kommer fra “Løs Asylknuden”. Skulle de i forvejen vide, at vi kender hinanden fra Kro-gerup Højskole, understreger vi, at vi er “Løs Asylknuden,” fortæller han. Rikke Forchhammer, Krogerup Højskoles forstander, er som sådan heller ikke imod aktionen, så længe, at den ikke bliver kob-let til højskolen. Hvis det er tilfældet vil hun gerne være forberedt. Hun var på dagen for aktionen ude at rejse og blev oplyst af gene-ralsekretæren i Folkehøjskolernes Forening. “Jeg vil gerne give eleverne stort råderum

og ligesådan lærerene. Jeg bliver bare nødt til at kunne stå på mål for det for skolens vedkommende. Problemet ved denne aktion var, at jeg ikke var informeret om det. Elever-ne gør det selvfølgelig på deres egne vegne – ikke under navnet Krogerup. Men jeg kan mærke at ude i højskolesamfundet, der ved de godt, at det er elever fra Krogerup. Der-for skal jeg kunne stå på mål for det. Det er deres valg, ikke Krogerup som højskole,” un-derstreger hun. I forholdet mellem Krogerup Højskole og aktionen i Folketinget, er Mads Philip-sen enig med sin elev Frederik Schack von Brockdorff. Han ser heller ikke noget pro-blem ved denne kobling. Og det faktum, at syv af hans elever blev anholdt. Tværtimod. “Det er jo en del af det at stille spørgs-målstegn ved normerne, der nogle gange gør, at man bevæger sig på en grænse. Og at vi gør det på Krogerup Højskole, synes jeg i virkeligheden bare, man kan være stolt af. Dermed sagt er det jo en kampagne, ele-verne har lavet, og dermed ikke et Krogerup-projekt,” understreger han. “Men hvis det er noget af det, som også vokser ud af Krogerup Højskole, så synes jeg, at det er ret smukt”.

Løs Asylknuden er et initiativ startet af elever fra Krogerup Højskole, der går på hovedfaget Verden Brænder. Eleverne er enige om, at den danske asylpolitik er på vej i en forkert retning. Kampagnen fokuserer på at forhindre de forestående stram-ninger inden for asylområdet. Den 2. december var Løs Asylknuden inviteret i Folketinget for at mødes med justitsminister Mette Frederiksen og resten af udlændinge- og integrationsudvalget.

10

Solen hænger lavt på den blå efterårshimmel og den fri-ske, klare luft river i lunger og næsebor. En flok højskole-piger, pakket ind i adskillige lag uld, har med håndklæder under armene sat kurs mod Humlebæk Havn.

GÅ GLAD I VINTERBAD Tekst og foto: Laura Kirkebæk-Johansson

Reportage

“Ej det er faktisk rigtig koldt! Måske fortry-der jeg lidt nu”. November synger på allersidste vers, men de stadigt dalende temperature kan ikke af-holde visse Krogeruppere fra jævnligt at dyp-pe deres magelige højskolekroppe i iskolde Øresund. “Det bliver nok lidt presset at komme under i dag. Er det ikke noget med, at man bare skal skynde sig at få det overstået?” Terese Bugge ser ud, som om hun er ved at fortryde, mens hun langsomt tager afsked med sin beskyttende vinterfrakke. Det blæser mere end forventet, og bølger-ne slår højt op under den robuste badebro. “Ej, jeg har slet ikke forberedt mig godt nok,” udbryder Sarah Holm, da hun opdager, at hun har glemt tørt undertøj til hjemturen. Det er første gang, hun vover sig ud i vinter- badningens ædle kunst, og hun er en anelse nervøs. “Jeg tør altså ikke hoppe i. Bølgerne er jo alt for vilde!” Anderledes rutinerede er Karoline Sch-noor og Asta Reedtz Husted. De har badet i havet næsten hver uge, siden de startede på Krogerup for knap fire måneder siden. “Vi plejer at løbe en tur inden, og så en-der vi nede på badebroen, hvor vi hopper i,” fortæller Karoline. “Når vi lunter hjem igen, er vi helt vågne og friske. Kroppen bliver varm, fordi det kol-de vand stresser den på en god måde”.

Pigerne er krøbet ud af uldklæderne og kig-ger ned på de store, tangfyldte bølger. Der er ikke megen betænkningstid, for blæsten er kold, og det blågrå vand bliver ikke mere indbydende af ventetiden. Efter et par små tilløbs-hop på stedet og under høje skrig kaster de sig frygtløst i bølgen blå. Hoveder titter op med hektiske vejrtrækninger og let panik i øjnene. Et par enkelte svømmetag og pigerne finder lynhurtigt tilbage til broen, hvor de kravler op og vikler sig ind i varme håndklæder. “Det gik hurtigt, og det var koldt. Rigtig koldt! Men overraskende behageligt.” Sarahs første tur i vintervandet er vel overstået, og noget tyder på, at det ikke er den sidste: “Det bliver nok aldrig en fast vane, men jeg kunne sagtens finde på at gøre det igen, hvis jeg lige føler for det.” Karoline har også tænkt sig at blive ved med vinterbadningen og begrunder: “Jeg tror det er lige dele udfordring i at vise, at vi godt kan, og så er det bare virkeligt rart bag efter. Man føler sig i live!”

11

5 tips til nye vinterbadere

1. Tag en ven med Det er hyggeligt, og så er det altid godt at kunne holde øje med hinanden.

2. Bad nøgenKoldt, vådt badetøj er næsten garanti for forkø-lelse og blærebetændelse. Alternativt kan man medbringe tørt undertøj og skynde sig at skifte efter badet.

3. Find en broEllers fryser dine fødder til is, inden du når ud på dybt nok vand til full-body-dip. Hop i og få det overstået.

4. Løb en tur indenDu er varm, så det bliver lettere at komme un-der, og den varmede effekt efterfølgende bliver endnu bedre.

5. Medbring snapsEn lille skarp gør underværker for det forfrosne legeme.

12

De sidste fire måneder har Krogerup Højskole været vo-res hjem. Vi føler os efterhånden mere hjemme her end noget andet sted i verden. Selv om vi har vænnet os til mange af de pudsige ting, den smukke herregård gem-mer på, undrer vi os stadig – Hvad fanden er meningen? Hvad sker der? Hvorfor? Vi har påtaget os opgaven at være dine privatdetektiver og har forsøgt at få opklaret nogle af hverdagens små mysterier.

HVAD FANDEN ER MENINGEN?Af Anna PetersFoto: Anna Peters og Mads Thunestvedt

Reportage

På en helt almindelig fredag bliver der fundet en lort i arkivskabet i eventlokalet. Lorten ser umiddelbart meget ægte ud, den er kæmpe stor og pakket ind i en gennemsigtig pose. Lige siden er der blevet hvisket i krogene på Krogerup. Hvem har lagt lorten?

Jesper Himmelstrup: ’’Det, synes jeg fandeme, er værre end at tage stoffer det der!’’

Christine Melau: ’’Vi spurgte Albert om hele situationen. Han virk-ede tilpas suspekt og afvigende i sine besvarelser, så en mistanke opstod helt naturligt, og da han blev spurgt direkte, om lorten var hans, sagde han ja på en tøvende måde. ’’

Albert Morgen: ’’Det er ikke mig, det er totalt misvisende, det Christine har sagt – jeg kom til at sige, at det var mig, fordi jeg syntes, det var sjovt, og så gik det helt galt.’’

Christine Melau: ’’Måske er Albert bare en suveræn skuespiller, men det virkede for ægte til at være usandt.’’

I musiklokalet hænger der en seddel, hvor der står, at man af hensyn til instrumenter og udluftning skal tage rygepauser og ryge på de røde fliser – måske

det var på tide at skifte den seddel ud?

13

Det første der slår dig, når du træder ind i Krogerups smukke hoved-

bygning, er de lyserøde vægge kom-bineret med et dybrødt gulvtæppe.

Spisesalens vægge er karrygule, buffet- rummet er grønt, biblioteket

er vinrødt.

Rikke Forchhammer: ’’Farverne stam-mer fra før, jeg blev forstander. Der har været mange diskussioner i tidens løb blandt medarbejdere, der har taget sig

af skolens “udsmykning”. Jeg har i årenes løb erfaret, at smag er en umulig

ting at blive enige om, og nogle synes, de har patent på at have en god smag. Så jeg forsøger at holde mig udenfor.’’

Over rengøringsrummet ved Røde Fliser gemmer sig et sagnomspundet rum. Blandt eleverne går der mange rygter og konspirationsteorier om, hvad rum-met gemmer på. Pedellerne har valgt at skrue lemme til rummet helt fast. Hvorfor?

Luca Beckwith: ’’Det er bare et loftsrum. Nogle drenge lavede det engang til et pokerrum og tog en masse madrasser derop. Så blev det til et hyggerum, du ved… Så lukkede vi det af, og så blev det brudt op, men nu er det lukket, og jeg tror ikke, der er nogen fra den her årgang, der har været deroppe.’’

I Natkassen står der en mannequindukke, og selv om der befinder sig mange løjerlige ting i Natkassen, er mannequindukken dog genstand for megen undren.

Sigrid Dahl: ’’Jeg ved ikke lige præcis, hvor dén dukke kommer fra, men vi har en mere, som vi kalder Dion. Han kom herop som date til et bryllup og har boet her lige siden’’.

14

Det har været her siden juni 2014. Det deler folk i op meningslejre. Det er en god sag, og enhver med særlig hang til bekymringer om klimaet klapper i hænderne over det. Meatless Monday er på alles læber.

MADKAMP HVER MANDAGAf Jakob Lundquist Sørensen og Albert Birk MorgenFoto: Laura Kirkebæk-Johansson

Nyhed

“Kød eller Kaos”, “Meatless Monday er IKKE okay”, “Hvorfor skal mandagen være så ke-delig og grøn, når den kan være så saftig og skøn?”. Sådanne slogans støder man på som en del af den Anti-Meatless Monday-kam-pagne, Mathies Dalsgaard, elev på Krogerup, har sat i værk som følge af den indignation, han føler ved tanken om konceptet: “Jeg synes, det er et åndssvagt koncept, at man SKAL spise grøntsager hver mandag. Fx hvis man skal lave en såkaldt vegetarfrika-delle, så gør import af peber, ris og soyasauce fra Asien, at det alene i transport koster 1,5 tons CO2, hvilket svarer til ca. 4.000 svineko-teletter. Hvor mange vegetar-frikadeller, der går på en flytur fra Asien, ved jeg ikke, men hvis man også tillægger smag en værdi, ved jeg godt, hvad jeg ville vælge”.

“Meatless Monday er skønt!”Blandt tilhængerne af Meatless Monday er Ida Thyboe. Hun ser positivt på tiltaget, ikke alene fordi det belaster miljøet mindre. Hun er ligeledes tilhænger af, at køkkenet kom-mer på flere nye ideer mht. at lave mad til mange mennesker: “Jeg synes, Meatless Monday er rigtig skønt! Det er en fin tanke at få en masse grønt en dag om ugen. Det er en dag, hvor man sparer miljøet for kød, som koster så meget CO2 at fremstille. Og så synes jeg, at køkkenet bliver mere kreative, når de skal finde på at lave mad uden kød – de tænker sig mere om, og så kommer der ofte noget

mere kreativt og lækkert ud af det. Også selv om det måske er mere besværligt end at lave pasta med kødsauce.” Ida mener også, det kan lære dem, som spiser maden noget: “Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ. Både fordi det som sagt sparer på det CO2-krævende kød, men lige så meget på grund af det gastronomiske. Jeg kan da komme i tanke om et par stykker på Krogerup, som udpræget ikke er synderligt glade for kødfri mad, men måske kunne de blive overrasket alligevel.”

Et køkken i orkanens øjeKøkkenet er en del af konflikten mellem det, som Ida og Mathies repræsenterer, fordi de laver den mad, folk har en holdning til, og fordi de samtidig er relativt anonyme. Kok-kene Nicolai og Stig har også deres tanker om den Meatless-Monday-mad, de har lavet hver mandag i over et år. “Vi har talt en del om det på længere sigt, idet der har været et stort ønske fra eleverne om vegetarmad, at vi ville sende en prøve-ballon op i luften og forsøge det at være lidt mere miljørigtige osv. Det kræver, at man til-lægger sig en indstilling til det. Der er jo ikke nogen af os (Stig og Nicolai red.), der lige- frem er vegetarer, så vi skal altså omstille os til at huske på det, så en lille forskel har det da gjort.” udtaler Stig, den ene af de to Krogerup-chefs. Nicolai tilføjer: “Det er jo altid en spændende situation

15

at være den, som laver noget mad – også om mandagen – som folk har en holdning til. Vi har fx også folk, som kun spiser halal, er veganere, allergikere eller på én eller anden diæt. Vi har også folk fra Nepal, som ikke spi-ser okse, fordi koen er hellig, og sådan kunne jeg blive ved. Ift. Meatless Monday prøver vi selvfølgelig at kompensere ved fx at servere mere kød uden for mandagene, lige som vi også kompenserer ved at servere kylling, når der er svinekød på menuen.” Fænomenet er dog stadig en stor succes på Krogerup Højskole, og det kan mærkes på den erfaring, køkkenet gør sig med mad-spild: “Vi opfordrer generelt til, at folk ikke ta-ger mere på tallerkenen, end de kan spise. Men vi oplever faktisk ikke, at vi smider mere ud på mandage, bare fordi vi laver ve-getarmad. Vi genbruger i høj grad den mad, som bliver tilovers i første omgang, og her det ikke fordi, mandagsretterne er særligt repræsenteret”.

Mortensaften faldt på Meatless Monday Mathies er ikke tilhænger af tanken om at lade en klimakampagne spolere hans glæde ved maden:

“Folk må gøre, hvad de har lyst til, og det, sy-nes jeg egentlig, er hele kernen i det her. Jeg vil gerne have kød, de vil gerne have grønt-sager – vi må da kunne finde et kompromis uden at træde nogen over tæerne!”Ida mener derimod ikke altid, at det er op til den enkelte, hvad man spiser: “Jeg tror, det er meget sundt, at de bliver udfordret lidt på deres smagsløg. Man siger, at man skal smage noget nyt ca. 20 gange, før man med garanti kan lide det. Jeg synes nok også, at det er lidt fjollet ligefrem at lave kampagner mod Meatless Monday… Nej, jeg kan godt forstå dem, og det er da heller ikke fordi, jeg får lyst til at lave kampagner for fle-re vegetardage. Jeg synes bare, de skal tage den udfordring. Nogle gange er der svære udfordringer i livet, nogle gange handler det om grøntsager.” Ét kritikpunkt omkring Meatless Monday kan Ida dog godt finde frem: “Mortensaften! Det var lidt nederen, at der ikke var and til mortensaften. Og vi er nogle stykker, som er enige om, at køkkenet stadig skylder,” slutter hun.

Hver mandag er der delte meninger og splittelse i spisesalen.

16

Krogerup Højskole er historisk. Gennem tiderne har mange store poli-tikere, kunstnere og meningsdannere sat deres præg på – og er blevet præget af – ånden på Krogerup Højskole. I hver deres generation, fra hver deres branche, og med hver deres unikke historie portrætteres de tidligere elever Troels Kløvedal, Uffe Elbæk og Nicolas Bro med mis-sion om at finde:

DEN SÆRLIGE KROGERUPÅND

Af Mikkel Vinther

Portrætserie

“FOR HELVEDE, HVOR FIK JEG MEGET UD AF OPHOLDET”Troels KløvedalForfatter, globetrotter, langturssejler og foredragsholderFødt 2. april 1943 Elev på Krogerup Højskole i 1963-64

Troels Kløvedal har smil i øjnene, et fast hånd-tryk og en spraglet perlekæde om halsen: “Det er sgu bare en gammel hippiehalskæ-de. Dronningen lagde også mærke til den og spurgte om den var grønlandsk. Og det er den”. Troels er ikke Hr. Hvemsomhelst. Derfor har han kun nøjagtig fundet tid i kalenderen til besøg på sin gamle skole. Lige landet fra Istanbul og med et foredrag på Lolland se-nere på eftermiddagen går Troels, med hæn-derne i cowboybukselommerne, op ad den historiske indkørsel på Krogerup Højskole. Her møder jeg ham. Når han taler om højskolens studietur til et krigssmadret Berlin og om, at kritikken af tv-serien 1864 minder ham om kritikken af

Matador, da den blev sendt for første gang, ja, så er der også tale om en på alle måder hi-storisk mand. En mand der er lige så spraglet som sin grønlandske perlehalskæde.

Lærerne gav lyst til at læreSom uddannet skibselektriker og med solid erfaring fra tv- og filmbranchen har Troels Kløvedal ifølge ham selv udgivet sine bøger om livet så succesfuldt, at de i dag står i mere end en million danske hjem. Og så er han også en af kongerigets flittigste foredragshol-dere med mere end 1800 styks på bagen. Det hele startede på Krogerup Højskole på syv måneders ophold for 50 år siden: “Min første bog havde jeg sgu aldrig skre-vet, hvis ikke det var for Krogerup Højskole. Og det var lærerne, der gjorde det. De lærte mig lysten til at lære. For første gang i mit liv mødte jeg venlige lærere. Jeg kom jo fra den sorte skole, hvor vi fik øretæver. Derfor var det fuldstændig banebrydende, at der plud-selig var lærere, der nærmest var ens kam-merater og drak sig fulde, snakkede og gik i byen med os. Det gjorde lærer/elev-forhol-det sundt, at de så os som lige”. Og specielt filmlæreren Niels Jensen og litteraturelskeren Arne Skovhus gjorde stort-

Men er det lærerne, de medstuderende eller bare stemningen, der har sat størst aftryk på de gamle Krogerupelever?

17

indtryk som inspiratorer. Sidstnævnte i sær-delshed med opbakning til det dengang unge, og uslebne, forfattertalent: “Han sagde, at jeg skrev som en brækket arm, men at han aldrig havde læst en stil, der var så engageret. Og det gav mig selvtillid. Jeg fik en selvtillid om, at jeg skulle sgu bare gøre det, jeg havde lyst til. Højskolen lærte mig, at alle et eller andet sted er gode til noget.”

“For helvede, hvor fik jeg meget ud af opholdet”Opholdet på den gamle herregård og mødet med de undervisende inspiratorer sidder stadig dybt i Troels. Han trækker vejret dybt og kigger op på den propfyldte bogreol i Den Gule Stue, hvor vi sidder og siger: “Jeg husker skolen som et sted, der gjorde mig hel. Den gav mig mere glæde, og den gav mig større selvtillid og for helvede, hvor fik jeg meget ud af opholdet. Det var en vidun-derlig tid. Jeg nød det, og jeg var ked af det, da jeg holdt op. Og når jeg tænker på Krogerup, så får jeg altid et smil på læben og tænker, at der var jeg kraftedme heldig”.

Hvad er dit bedste råd til os som snart skal ud i den “virkelige” verden? “I har ikke travlt overhovedet. Du skal gå ud hver morgen, og tænke at dagen og ver-

den er din. Jeg synes, unge i dag ligger under for et voldsomt pres i, at I skal ud og være samfundsborgere. Altså, ved du hvad; alt er tilladt. Jeg har sgu da ret til at ligge mig i skoven med et strå i munden og bo i en hytte, hvis jeg har lyst til det. Det der fuldstændig vanvittige hysteri med at arbejde forstår jeg ikke. For mig er arbejde, at man går ud og tje-ner nogle penge, så man kan gøre det, man har lyst til. Materielle ting har aldrig rigtig interesseret mig, og man skal lære at leve på en sten, hvis man vil have sin frihed. Jeg har altid prioriteret at tage jobs, der måske har været underbetalte – men de har været sjove. Og hele mit liv har jeg lavet, hvad jeg har haft lyst til”. De store, erfarne hænders tilplastrede fingre piller ved en kaffekop. Øjnene lever. Han fortsætter: “I skal først og fremmest være berusede af, at I bare er unge og nyde, at I har fremtiden foran jer. I skal ikke være bekymrede. Det der med at tjene penge, det kan ethvert fjols finde ud af. I skal da gå efter at nyde livet og sætte jer ind i alt det, I synes er spændende. Du skal lære at være livsnyder. Det er sgu da det, der er meningen med tilværelsen”.

Hjemvendt. Mellem udlandseventyr og film-produktion rejste Troels

fra landejendommen i Ebeltoft for at besøge

Krogerup Højskole, hvor han opdagede

lysten til at lære. Foto: Tobias Stidsen

18

KROGERUP VAR IKKE ET KULTURCHOKUffe ElbækMF, løsgænger, tidligere kulturminister for De Radikale, politisk leder for AlternativetFødt 15. juni 1954 på Ry HøjskoleElev på Krogerup Højskole i 1975

Uffe Elbæk er et vaskeægte højskolemenne-ske. Opvokset på Ry Højskole, hvor forældre-ne var lærere og efterfølgende på St. Restrup Højskole med farmand som forstander: “I princippet kunne jeg lige såvel have valgt en anden højskole. Men valget faldt på Krogerup, da den har en særstatus i højsko-lemiljøet. Og så var det fuldstændig privile-geret, at den lå lige ved siden af Louisiana. Naturen er også helt fantastisk. Bare det med at kunne gå en tur ved vandet og samtidig være tæt på København”. Med sin højskoleopvækst var Krogerup ikke en revolutionerende oplevelse for Uffe, der dog mest fandt sit kendskab til højskole-livet positivt: “Jeg kan sige rigtig meget dejligt om høj-skoler som sådan. Og også om Krogerup. Men det var ikke den der livsændrende ople-velse. Jeg var aktiv i undervisningen; det var sgu noget god undervisning. Og så var der hele det sociale liv med gode højskoleelever, som blev venner. Men for mig var det jo igen ikke noget nyt, så jeg vidste jo godt, hvordan livet og dynamikken var”.

En mere kollektiv tid“Starten af 70’erne havde en meget markant kollektivbevægelse. Jeg boede også i kollek-tiv, da jeg gik i gymnasiet før højskolen. Det var en meget kollektiv tid sammenlignet med i dag, hvor det er meget individualiseret. Derfor var det ikke et kulturchok at komme på Krogerup, næ, det var business as usual – men på den gode måde.”

Krogerup ledte til politisk aktivisme“Krogerup var et led i en kontinuerlig udvik-ling, hvor jeg tog politisk stilling og diskute-rede kultur, og om man kunne gøre tingene anderledes. Derfor blev jeg ret naturligt en

del af BZ-bevægelsen bagefter. Man involve-rede sig i nogle kollektive politiske sammen-hænge, og det passede med, hvordan livet på Krogerup også havde været. Efter opholdet rykkede jeg sammen med en gruppe af mine Krogerupvenner ind i nogle besatte huse. Og hele den oplevelse var virkelig markant. Vi stod op imod den dybt uretfærdige situation, hvor der stod tomme boliger samtidig med, at der var boligmangel. Så vi besatte det. Tog sagen i egen hånd”.

Hvad er dit bedste råd til os som snart skal ud i den “virkelige” verden?

“Forhåbentlig har I fået bygget nogle personli-ge relationer, som eventuelt kan bruges efter-følgende ved, at I flytter sammen, beslutter at starte en virksomhed eller går ind i noget po-litisk sammen. I stedet for at se sig selv som isolerede atomer, skal I finde ud af, at hvis man virkelig skal flytte noget, så skal man stå sammen med nogle andre. Så det at udnytte det personlige netværk I har fået, det håber jeg, I er opmærksomme på”.

Forhenværende kultur-minister Uffe Elbæk fun-gerer som politisk leder for partiet Alternativet. Her foran arbejdspladsen på ChristiansborgFoto: Mikkel Vinther

19

FØR KROGERUP LYKKEDES INTET, EFTER LYKKEDES ALT

Nicolas BroSkuespiller og dramatikerFødt 16. marts 1972Elev på Krogerup Højskole i 1993

Der er børneskrig i baggrunden, da jeg får fat på Nicolas. Det har kun akkurat været muligt at få et tirsdagstelefoninterview fra kl. 18-19, da “det er lige mellem aftensmad og barn, der skal puttes”. Ingen tvivl om at Nicolas Bro er travl. I øjeblikket med at få familielivet og en igang-værende skriveproces til at hænge sammen og samtidig holde sig ude af den rasende 1864-debat. Og netop familielivet og kærlig-heden til at skrive ville ikke have været det samme uden Nicolas’ ophold på Krogerup Højskole.

“Jeg tabte mit hjerte til Krogerup”“Jeg havde en fantastisk tid. Fuldstændig. Jeg tabte mit hjerte til Krogerup. Det var en me-get vigtig tid i mit liv. Jeg fik sindssygt meget selvtillid og selvværd af at være der, efter jeg i nogle år at havde været trykket ned under gulvbrædderne. Jeg havde en helt klar for-nemmelse af, at før højskolen var der intet, der lykkedes, og på den anden side lykke- des alt”. Efter flere forgæves forsøg på at komme på Statens Teaterskole tog Nicolas på Kroge-rup. For at komme væk fra teatret og få nye oplevelser. Efter opholdet søgte han igen – og kom ind:

“Jeg havde mange faglige oplevelser på Kro-gerup, men det havde ikke så meget med teater at gøre. Det vidste jeg allerede, at jeg skulle. Men på mange måder skete der nogle ting på Krogerup, der gjorde, at jeg følte, jeg havde en større selvtillid, da jeg gik op.”

Den styrkede selvtillid kom bl.a. takt med læ-rernes anerkendelse. “Jeg tror, min malelærer, min filmlærer og min skrivelærer så et eller andet i mig. Og det tror jeg sgu ikke, der var andre, der gjorde. Jeg tror, at nogle af mine lærere har tænkt: ’What a douchebag’. Og hvis du konfronte-rede min gode gamle korlærer (Rikke Forch-hammer red.), så vil hun også sige, at jeg var fuldstændig umulig”.

Festabe i gangkøkkenerneEn stor del af opholdet var for Nicolas det so-ciale liv: “Højskole var meget fest for mig. Fest er vigtigt. Især når man som mig i dag er social kunstner. Jeg var meget social. Og der var absolut ikke en fest, der gik min næse forbi i gangkøkkenerne. Vi var nogle festaber. Nu ved jeg ikke, hvor vilde I er, men vi var meget vilde, altså. Jeg kan huske, at hver gang der blev lavet en joint eller bong, så kunne man lige få en finger ind under glasset til brand-alarmen og give den et kort klem, så alle kunne være med. Jeg tror sgu aldrig, lærerne regnede den ud”.

Havde ikke mødt sin kone uden KrogerupDen altoverskyggende faktor for, hvordan Nicolas i dag tænker tilbage på sin tid på høj-skolen, er mødet med sin kone Theresa: “Det er svært at putte opholdet ind i en kontekst af, hvordan det førte mig videre i livet. Det er meget mere udefinerbart og måske netop derfor meget større for mit vedkommende. Jeg fandt min kone, som jeg i dag har været sammen med i 21 år. Hende havde jeg ikke mødt uden. Det er ret syret at tænke på. Og derudover er jeg også stadig bedste venner med Kaspar (Colling Nielsen, forfatter), der i første omgang fik mig med til at tage på Krogerup. Derfor er Krogerup for mig et lucky punch.”

Nicolas Bro som konseils- præsident D. G. Monrad i den

omdiskuterede danske tv-serie 1864.

Foto: Per Arnesen, Miso Film

20

I oktober blev Krogerup forladt, da alle elever drog ud til forskellige verdenshjørner. Vi har samlet små historier fra alle hovedfagenes rejser og giver hér et samlet over-blik over de historier, du ikke vidste, at du begærede.

KROGERUP RUNDT I VERDENAf Ida Meesenburg og Sofie Hvidt HeinFoto: Ida MeesenburgIllustration: Faye Bachmann

Andreas Vingum Halberg Ready, set, action! – FILM! FILM! FILM!“Vi var inde og se Dr. Phil, hvilket var rimeligt kedeligt, og bagefter skulle vi over på et lille tea-ter i Hollywood. Det var en smal, lille bygning, der kun bestod af tre rum. Vi stod alle på scenen sammen med den smukke skuespillerinde, Jet Evelyth. Vi skulle kigge hinanden dybt i øjnene og beskrive, hvilke følelser der kom frem. Efterfølgende skulle vi fremføre det for hinanden. Det var helt vildt grænseoverskridende! Først at skulle søge ind i sig selv og finde de følelser frem og så samtidig vise sin personlighed. Jeg var nok lidt for fjollet… Men det var både relevant i forhold til filmlinjen, men også bare vildt fedt. Det er helt sikkert noget, jeg kan tage med videre!”

Astrid Frischknecht The Big Apple. – Storbyens Puls“Det startede i et medborgerhus ved Brooklyn Bridge, der hed ” El Puente”, som sjovt nok bety-der bro på spansk. Førhen boede der rigtig mange hispanics (spansktalende, som har residens

i USA, red.) og sorte i det problemfyldte kvarter. I dag er det et ret hipt sted, og der er ikke rigtig nogen tilbage, der snakker spansk. Men medborgerhuset er der stadig, og her får unge

undervisning og hjælp af pædagoger. Vi ankom og skulle fremføre tre sange foran en større forsamling. Ingen af os var særligt begejstrede, – eller sang særlig godt. Samtidig skulle vi også

fortælle om Krogerup Højskole. Temaet var klimakrise og race, så vi var temmeligt forvirrede – hvad skulle vi fortælle? Vi havde virkelig gejlet en stemning op og regnede med, at der nok ville komme omkring 100 mennesker, der skulle se os optræde. Da vi så ankom, var der helt

tomt. De vidste slet ikke, vi kom. Mega fail. Bjarne og Agnes besluttede på gruppens vegne, at vi skulle synge, så det endte med, vi stod ni mennesker på scenen og nynnede mega akavet foran

seks publikummer.”

Jakob Lundquist Sørensen Vejen til Californiens Europa – Journalistik og Medier “Vi ankom til San Francisco efter to nætter i Yosemite Nationalpark og lange dage på motor-vejen, så de fleste var rimeligt udkørte, da vi nåede vores hostel sent på eftermiddagen. Men vi var lige tre, – Sarah, Mikkel og jeg, som slet ikke kunne vente med at komme ud og opleve byen. Det var det første sted, hvor man havde så kompakt en mulighed for at gå på udforsk-ning. Når du drejer rundt om et gadehjørne, befinder du dig pludselig i helt andre omgivel-ser, end dem du kom fra. Vi startede på Broadway og drejede ned gennem China Town. Da fortsatte vi op ad én af San Franciscos utallige bakker, da vi forgæves ledte efter “Crookedest Street”. Vi besluttede til sidst at vende om og endte i et slags slumkvarter. Det var vildt at se så mange sider af en by på så kort tid”.

20

21

Frederik Schack von Brockdorfff Et karnevalsmekka – Verden Brænder Mexico“For mit vedkommende var det et fantastisk karneval, som vi oplevede den første dag i Mexico City, der blev symbolet på rejsen. Da vi lige var ankommet til Mexico City, var vi alle udmattede, men idet vi kørte ind mod byen til hotellet, begyndte glæden at sprede sig, og spændingen var ved at nå sit højdepunkt – nu ville vi bare gerne ud og opleve Mexico! Da vi ankom til hotellet, så vi med det samme et kæmpemæssigt karneval, der fandt sted lige foran næsen på os, og efter en hurtig indlogering på hotellet var det ellers bare at komme ud og feste med de her karne-valsmennesker. Alle ens forventninger kulminerede lige pludseligt i det her festmekka! Der blev spruttet med ild, danset, og der var smukke piger i røde kjoler – det hele gav lige pludseligt mening. Det er også det, man tænker tilbage på, når man reflekterer over vores rejse til Mexico, at selvom mange forfærdelige ting finder sted i dette land, så vil folket hinanden det rigtig godt og kan udtrykke en kæmpe glæde og feste igennem. Det var en hardcore start, men fantastisk at kunne begynde rejsen med en kæmpe fest!’’

Yaffah Laura Wiegandt The golden shower – Verden Brænder Burma!“Vi var på et to dage langt “homestay” nær den burmesiske grænse. Her boede Anne Sofie og jeg hos en burmesisk immigrantfamilie. De boede i et virkelig primitivt hus, der egentlig kun bestod af ét rum og en terrasse, der samtidigt også var samlingspunktet. Huset var bygget på bambuspæle og var løftet op samtidig med, det var tætnet med papkasser og plastik. Det var så autentisk! De var søde, og selv om vi ikke snakkede samme sprog, fik vi kommunikeret godt bl.a. ved hjælp af kropssprog og en masse smil. Det var virkelig fedt, men vi misforstod hinanden ret ofte. De går ofte i bad, så det skulle vi også. Deres måde at gå i bad på adskiller sig dog lidt fra, hvad vi er vante til. Man binder et stykke stof rundt om kroppen og plasker så vand op ad sig selv. De er vildt gode til det, men da jeg skulle gøre det, gik det hele bare så galt. Det syntes de, var virkelig komisk.

Jennifer Rodriguez Leautaud – Sujata BhusalHårde, men smukke cykelture og en forsvundet Wasim! – Crossing Borders

“Vores bedste, men også hårdeste oplevelser var på vores lange cykelture i modvind på Born-holm. Nogle dage cyklede vi mere end 20 kilometer om dagen, og det smukke bornholmske

landskab kunne virkelig mærkes i baller og baglår dagen efter. Vi så køer og heste, og netop he-stene var Wasim særligt fascineret af, og en af dagene blev han lidt for ivrig efter at ville klappe

en sort hingst. I sin iver glemte Wasim at kigge sig for, og derfor fik han stød af det elektriske hegn, som hesten stod bag. Det gjorde ondt omkring lårene og et uheldigt sted, men han kom

ikke alvorligt til skade og tog det som en mand,” fniser begge piger. “Vi vidste alle sammen godt, hvordan man cykler, men drengene havde klart mest erfaring

og fræsede af sted! Det er seks år siden, jeg sidst har sat mig op på en cykel, og for Jennifer er det syv år siden, hun sidst har cyklet, så vi sakkede en del bagud! En nødvendig detalje er, at vi mistede Wasim på en af cykelturene. Vi endte med at vente på ham en halv time, fordi han fór

vild på starten af turen i en lille by, oh my god, det var bare så irriterende!”

21

22

VINTERLYD ‛14 I BILLEDER

Billedreportage

Foto: Laura Kirkebæk-Johansson og Line Riis

23

24

Ulrich Skov Quistgaard har undervist i journalistik på Krogerup i snart fire år. Men det er ikke blot journalistik-ken, der formidles til eleverne, men også læren om stil og mode. “Jeg er jo lidt et modeforbillede for eleverne på skolen” udtaler Ulrich, der for nylig har været “under saksen”, hvor han har fået en ny frisure, der har vakt opmærksomhed på gangene.

“JEG ER OFTE FIRST-MOVER PÅ MODEOMRÅDET” Af Lise KjølbyeFoto: Mads Thunestvedt og Lise Kjølbye

Mode

Iført sort T-shirt med farveprint samt et par baggy bukser stukket ned i sokkerne, byder Ulrich velkommen på sit kontor på Kroge-rup. Da vi sætter os ved skrivebordet, og han bedes forklare sin stil, tøves der ikke et sekund. “Min stil er placeret mellem bohemestilen og den klassiske 60’er pariser-overklasse” siger Ulrich og læner sig selvsikkert tilbage. Hans nye frisure, der består af kortklippet hår på toppen og længere hår i nakken, giver dog ikke associationer til den parisiske over-klasse, men måske snarere 80’ernes eksperi-menterende hårmode. Ulrich påpeger dog i denne sammenhæng, at håret hverken er in-spireret af parisisk overklasse eller 80’erne, men derimod skildrer en moderne midald-rende mand: “Mit hår er mere i stil med den fuldstæn-dig über-moderne modehipster, som mange på Vesterbro forsøger at ramme”.

Erfaren inspirationskildeUlrich anser det at være et modeforbillede som en del af sit ansvar på skolen. Derfor fokuserer han ikke blot på det faglige, men

også på den måde han fremstår som person blandt højskolens elever. “Folk begynder tidligt at udvikle en over-sofistikeret stil. Jeg synes, det er for stor en opgave at tage mode alvorligt i så tidlig en alder. Derfor er det også en del af mit ansvar i det job, jeg besidder, at være et slags mode-forbillede og en inspiration til deres senere modeovervejelser,” siger Ulrich. “Samtidig er det også en balancegang ikke at få presset de unge ud i en tro på, at de al-lerede skal kunne løfte den opgave nu”.

Ene mand på “modetronen”Blandt Krogerups lærere er der også andre, som ifølge Ulrich ejer en skarp garderobe. Her er der eksempelvis tale om Jørn Faurs-chou, der underviser i film. “En mand som Jørn har også sin mængde jakkesæt fra talrige rejser til USA. Han har en vis forkærlighed for Armani”. Trods dette finder Ulrich ikke konkurren-cen om at være et såkaldt “modeforbillede” som værende truet, da han selv synes, at hans alder er passende. “Jørn sidder måske lidt fast forstået på

Det er tydeligt, at der er gået en

supermodel tabt i Ulrich.

25

den måde, at han ikke har en fordelagtig position rent aldersmæssigt. Min alder in-debærer at være ung, men moden samtidig. Der har man ungdommen og visdommen i ét”, påpeger Ulrich.

Ikoniske frisureskifteDet er tydeligt, at Ulrich besidder en selvsik-kerhed, når det gælder egen stil og attitude. Spejdende ud af vinduet stiller Ulrich sig til posering foran kameraet på nærmest ikonisk vis, da der tages billeder. Hvad angår mode- ikoner, er der dog ikke en udvalgt inspirations- kilde, som Ulrich kan nævne. Til gengæld er han selv blevet sammenlignet med kendte personer i takt med de frisureskift, der har udformet hans personlige stil gennem tiden. “Jeg kan huske, at jeg lagde noget op på

Instagram, sidste gang jeg fik en hårklipning, og vupti, så var der layoutere, der satte det sammen og lagde det på Facebook. Her er jeg pludselig Gary Oldman, en kendt skuespiller fra Hollywood,” siger Ulrich og viser et bil-lede, hvor hans eget selfie med en såkaldt sidecut-frisure ses ved siden af et billede af skuespilleren, der har samme frisure. “Sådan er det tit,” tilføjer Ulrich og smiler. Ulrich understreger i forbindelse med de drastiske frisureskifte, at det er en del af rol-len, og at det skyldes hans evne til at bevæge sig på usikker grund, især hvad angår tøj- og hårmode. “Jeg er ofte first-mover på modeområdet. Derfor har jeg også en anden frisure i dag”.

26

Den instrumentelle fornuft går som et spøgelse gennem Danmark og er blevet den altdominerende tidsånd. Men den er både farlig og usund, for den tømmer alt for me-ning og værdi.

HVAD KAN DET BRUGES TIL?Af Mads Vestergaard, underviser i filosofiFoto: Tine Bernsen

Kronik

Den velmenende onkel, der spørger til, hvad ens studie nu “kan bruges til” og dermed me-ner, om man kan få et arbejde. Formaninger fra organisationer som Dansk Industri eller Dansk Arbejdsgiverforening til ungdommen om at være fornuftige i deres studievalg – og med “fornuftig” menes at vælge uddannelse efter et højt forventet afkast (høj løn), hvil-ket også bidrager mest til væksten. Tidligere forskningsminister Helge Sanders slogan “Fra forskning til faktura”. Uddannelsesmi-nisteren Sofie Carsten Nielsens dimensione-ringsplan, hvor parolen er, at vi da “ikke skal uddanne til arbejdsløshed”. Alle tilfælde er udtryk for den instru-mentelle fornuft, der går som et spøgelse gennem Danmark, og som er blevet tidsånd (sløsethed). Instrumentel fornuft vurderer konsekvent, hvad en aktivitet er værd – f.eks. uddannelser og kunstnerisk skabelse – i for-hold til den nytte, den producerer. Alt bliver for instrumentalismens kolde blik til midler, der kun har værdi relativt til det mål, de fører til. Og når målet er et øko-nomisk krav om vækst og produktivitet, be-tyder det, at alt skal retfærdiggøre sig i for-hold til, at det kan betale sig rent økonomisk. Uddannelser har kun værdi som midler til det hellige mål, der er hævet over enhver de-bat: Et job på det individuelle plan og højere produktivitet og vækst på den samfunds-mæssige. Kunst har kun værdi, hvis det kan sælges – eller hvis det på anden vis giver et positivt udslag på bundlinjen.

Og hvad er venskaber egentlig værd, hvis ikke de kan bruges til at opnå økonomiske fordele som netværk? Og er det gode liv og det at have det godt egentlig ikke bare et middel til at være mere produktiv på arbejdsmarkedet?

Usund fornuftDen instrumentelle fornuft er ikke sund fornuft. Den er usund. Og den tømmer – på nihilistisk manér – alt for værdi og mening, når den kun anerkender økonomisk nytte og vækst som det eneste gyldige (fornuftige!) svar på, hvorfor man nu gør det ene eller det andet – tager på højskole for eksempel. Man kan vende spørgsmålet om: Hvorfor kæmpe for velstand og vækst, hvis dét ikke er et middel til det gode liv, til dannelse, ud-dannelse og kunstnerisk skabelse? Bytter in-strumentalismen ikke om på mål og midler? Bør vi ikke skabe velstand for at kunne leve livet og skabe det gode samfund, snarere end indrette vores liv og samfund efter hvad der gavner væksten? Som Aristoteles påpegede: Rigdom er blot et middel til det gode liv – ikke et mål i sig selv. Vi søger rigdom for at kunne leve godt, vi lever ikke for at samle rigdom. Man kan faktisk med Aristoteles hævde, at de aktivi-teter, der netop ikke kan bruges til noget som helst, som ikke er nyttige for noget andet, der er praktisk og økonomisk ubrugelige, er dem med allerhøjst værdi! Det, der ikke kan bru-ges til noget (nyttigt i praksis), må vi jo gøre for dets egen skyld.

Mads Vestergaard er uddannet i

filosofi fra Københavns Universitet.

27

At tænke, at skabe kunst, at uddanne sig, at have venskaber(!) har nemlig værdi i sig selv og elskes og gøres for egen skyld – ikke som middel til noget andet. Det unyttige er det mest værdifulde og dét, der giver livet me-ning. Har vi ikke blik for det, ender vi som Ki-erkegaards spidsborgere, der lever alt for godt op til den usunde økonomiske fornuft og glemmer, hvad livet handler om: “Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning. Naar jeg derfor seer en Flue i det afgjørende Øieblik sætte sig paa en saadan Forretningsmands Næse, eller han bliver overstænket af en Vogn, der i endnu større Hast kjører ham forbi, eller Knippelsbro gaaer op, eller der falder en Tagsteen ned og slaaer ham ihjel, da leer jeg af Hjertens Grund. Og hvo kunde vel bare sig for at lee? Hvad udrette de vel, disse travle Hastværkere? Gaaer det dem ikke som det

gik hiin Kone, der i Befippelse over, at der var Ildløs i Huset, reddede Ildtangen? Hvad Mere redde de vel ud af Livets store Ilde-brand?” (Kierkegaard, Enten - Eller, 1843)

Det unyttige er det mest værdifulde og dét, der giver livet mening.

– Mads Vestergaard

28

Du kender ham som den smilende mand med pink bla-zerjakke og kæk hat. Salad Tutana går på Krogerup Høj-skole, hvor han sammen med elever fra hele verden har hovedfaget ‘Crossing Borders’. Selvom Salads karakte-ristiske grin ofte runger på skolens gange, må man ikke tage fejl af hans formål med sit ophold, som er ganske alvorligt. Salad er her på vegne af organisationen MIDP, blandt andet for at lære om Danmarks politiske system.

FRA ISIOLO TIL HUMLEBÆK Af Sally AuneFoto: Mads Thunestvedt

Portræt

Salad Tutana er fra Isiolo i Kenya. Her lever han sammen med sin kone og to børn. Han er uddannet i sociologi og historie og ar-bejder for organisationen MIDP, som bl.a. vejleder landmænd om bæredygtigt og mil-jørigtigt landbrug. Salad er meget engageret i sit lands politiske tilstand, og netop derfor valgte han at tage til Danmark for at lære om danskernes politiske system. “Det, der har gjort størst indtryk på mig på dette skoleophold, er måden, det politiske system fungerer på i Danmark. Der er masser af ideer og tanker at tage med hjem herfra.”

Højskolekonceptet skal med hjem til Kenya Ud over det politiske system har også høj-skolekonceptet gjort indtryk på Salad. “Ideen bag højskole er rigtig god. Eleverne får tid til at finde ud af, hvad de vil i livet, og de lærer at indgå i en social sammenhæng. Højskolen former eleverne til at blive gode og ansvarlige borgere” Særligt forholdet mellem lærer og elev på skolen er noget helt nyt for Salad. “Eleverne og lærerne omgås hinanden i sociale sammenhænge, det ville aldrig ske i Kenya. Det er virkelig positivt, at forholdet

mellem lærere og elever er så godt.” Salad mener, at Kenya og andre afrikanske lande vil kunne få en masse godt ud af høj-skolekonceptet. Han forklarer, at social inter- aktion er vejen til et fredeligere samfund: “Kenya ville få meget ud af at have højsko-ler, hvor unge mennesker omgås hinanden i en social sammenhæng og er med til at ud-brede fred. Politikerne lytter ikke til nogen, så det er vigtigt, at de unge forener sig og står sammen”, siger han og fortsætter: “Hvis man ikke har fred, og folk kun be-kæmper hinanden, kan man ikke koncentre-re sig om andre aspekter af livet.” Han forklarer, hvorfor det er vigtigt, at ungdommen står sammen og tager ansvar for deres fælles fremtid. “Korruption er et stort problem i mange afrikanske lande – stort set alle afrikanske ledere har været i lande som Danmark, og de har set, hvor godt systemet fungerer her. De er klar over, hvordan tingene burde fungere i deres eget land, men de er lige-glade. De skammer sig ikke engang, når de kommer hjem og lader systemet køre som det plejer. Det er meget korrupt.”

Salad Tutana36 år

Isiolo, KenyaUddannet i sociologi og historie

Arbejder for MIDP

29

Danskerne er sociale – men kun i weekendenMen der er også ting, der undrer Salad, når det kommer til danskerne. For eksempel har han bemærket, at de danske elever er yderst sociale fra fredag til søndag, men knap så snaksaglige resten af ugen. “Jeg har bemærket, at folk, som man slet ikke snakker med i løbet af ugen, pludse-lig er vældig imødekommende til festerne i weekenden, når der er røget lidt drikkevarer indenbords. Hvor jeg kommer fra, er man so-cial hele ugen.” Og Salad har da også oplevet, at de danske borgere ikke altid er lige imødekommende. “Når det kommer til at integrere udlæn-dinge, virker det til, at der er lidt problemer. Danskerne er meget engagerede i deres eget liv, men er måske ikke så fokuserede på at integrere andre.” Netop når det kommer til gæstfrihed og integration, mener Salad, at Danmark vil kunne lære noget af et land som Kenya.

“Afrikanere er meget gæstfri over for alle mennesker; lige fra danskere til australiere. Hvis jeg får en gæst, og især hvis gæsten er fra udlandet, er det min pligt som vært at slagte en af mine geder og servere et stort måltid for denne gæst. Sådan gør vi i Kenya”

Kenyanske politikere er svære at råbe opSalad mener, at det er vigtigt, at Kenya bliver bedre til at lære fra andre lande og deres po-litiske systemer. Til december har han der-for sammen med sin organisation MIDP ar-rangeret et politisk møde. Mødet skal sætte fokus på det politiske system i Kenya. Men det er ikke uproblematisk at stable sådan et arrangement på benene, fortæller han: “Til mødet kommer en masse mennesker fra hele verden, som skal udveklse erfarin-ger med samfundssystemer og lederskab. Vi har inviteret en række ministre, men de øn-sker ikke at komme, så det er meget svært at få en dialog i gang med politikerne i Kenya.”

MIDP: Merti Integrated Develop-ment Programme

MIDP abejder for at udvikle et retfærdigt og stærkt samfund i Kenya.

30

På Krogerup Højskole findes ikke to værelser, som min-der bare det mindste om hinanden. Mindefyldte billeder pryder væggene, yndlingssengetøjet er medbragt, og væ-relset er fyldt med personlige genstande. Man kan sige me-get om en person ud fra vedkommendes værelse, men er det nu også nok til, at man kan gætte værelsets ejermand?

KENDER DU TYPEN?Tekst og foto: Emilie Krogh Moberg

Quiz

“Jeg er tosset med skøre ting”“Min opslagstavle er meget gennemtænkt og definerer mig som person: Frank Zappa sid-der skidende og spiller guitar, Pulp Fiction-plakaten viser min yndlingsdansescene fra filmen, og Bobby Brown-plakaten hænger her, fordi jeg er kæmpe fan”. Derudover er der en fjerde plakat, som har en helt særlig betydning for ejeren af dette værelse. “Dette er min far i 90’erne. Det er min plan, at jeg skal have billedet tatoveret på mit lår,” fortæller værelsets ejer og understreger, at det er den absolutte yndlingsting på hele værelset. Men også en grøn og brun retro-radio har en særlig plads i denne persons hjerte. “Det er den første ting, min kæreste og jeg har købt sammen til væres kommende fælles- lejlighed.” Det grønne strikkede tæppe på sengen har værelsets ejer fået af sin storesøster i gave for to år siden – og beskriver det som det bedste tæppe, vedkommende nogensinde har ejet. “Jeg elsker grøn! Det er en farve, som gi-ver ro i sjælen, og jeg sover med tæppet hver eneste nat”. En ting, som personen er særligt afhængig af, har fået sin helt egen skuffe, nemlig ciga-retter. De er købt billigt på en udlandsrejse. “Jeg har ramt mig selv virkelig godt med

indretningen af mit værelse. Jeg føler mig tryg, når jeg er herinde, især når jeg skal sove.” Derudover er der en masse fjollede ting at finde på hylden ved vasken. Blandt andet en afblegningspensel til tænderne – og noget, der skulle få øjenvipperne til at vokse. “Jeg er tosset med skøre ting. De gør mig nys-gerrig, og jeg får lyst til at afprøve dem og se, om de virker. Det gør de sjældent, men det er sjovt at prøve!” KENDER DU TYPEN?

31

“Det er mine søskende, jeg savner mest” Værelset er ryddeligt og udtrykker stilbe-vidsthed. En plakat fra Louisiana ses på den minimalistiske opslagstavle – side om side med betydningsfulde billeder og et verdens-kort.Sengetøjet er hvidt og blåstribet, meget klas-sisk og hyggeligt. Her bor tydeligvis en mode-bevidst person med sans for hver en detalje. “Min absolutte yndlingsting på hele væ-relset er et billede af min bedste veninde og jeg, som er taget i en fotoautomat i Berlin for nogle år siden”, fortæller personen og tilføjer, at det er at finde i tasken, uanset hvor perso-nen tager hen, hvorfor det den dag i dag er meget slidt. Personen tilføjer, at billeder af vedkom-mendes tre mindre søskende også er sær-ligt vigtige.

En hård kamp for at beholde MartinOpslagstavlen er fyldt fra den ene ende til den anden af diverse 3D billeder og plakater. Et lysende barskilt dominerer på værelset. “Jeg så skiltet i udlandet og tænkte med det samme, at det måtte jeg eje. Det var no-get af en kamp at få det med hjem, men jeg klarede det. Jeg elsker at have det tændt, og jeg elsker især at pege det imod min roomies hoved for at irritere ham, når han sover”. Et særlig bemærkelsesværdigt 3D billede hænger på opslagstavlen. På billedet, som er fundet i udlandet, er en kat, som stirrer in-tenst på et champagneglas og en hotdog på gulvet. Personen faldt med det samme for den søde og skøre kat og bragte billedet med til værelset på Krogerup. Ud over disse ting, som er højt elsket af værelsets ejer, er der en særlig plante, som har stor betydning. Det er planten Martin, som blev købt to uger inde i højskoleopholdet. “Jeg har kæmpet en hård kamp for at be-holde Martin, da der hurtigt kom tyveknægte på spil, som gentagne gange prøvede at skille os ad”. Ejeren af dette værelser er ryger. På væ-relset er at finde en hel skuffe med lavprisci-garetterne røde LM, som personen har købt

“Det er helt klart mine søskende, jeg savner mest hjemmefra, så det er rart at have dem hængende på væggen, hvor jeg altid kan se dem”. Ejeren af værelset beskriver sig selv som et luksusdyr, som sjældent ses i sort tøj. Perso-nen er meget bevidst i sit tøjvalg og går meget op i at se pæn ud. På samme tid er det enormt vigtigt, at tøjet er komfortabelt, hvorfor man sjældent ser ejeren af dette værelse i stramme bukser. Ejeren af værelset er ikke den store læsehest – på trods af, at man på hylden over skrivebordet finder fire tykke bøger. “Det er super optimistisk, at jeg har med-bragt fire bøger. Jeg har ikke læst en eneste side i nogen af dem. Det er nok mest for at skabe illusionen om at være en, der læser meget. Og fordi det ser æstetisk pænt ud.” KENDER DU TYPEN?

ekstra billigt i udlandet. Derudover er der flere 3D billeder gemt i skufferne, blandt an-det af en nøgen baby. “Jeg tager ham frem fra skuffen, når jeg gerne vil putte ham op i folks ansigter eller gemme ham i deres seng. ” Denne 3D-baby er også købt i udlandet. Ejeren af værelset for-klarer, at hans roomie til at starte med havde en masse gøgl med, så meningen bag hans mange ting på hylderne og opslagstavlen er at fylde så meget lort ud over det hele som muligt; “Så har jeg nemlig vundet”, understreger personen. Ejeren af dette værelse er bestemt ikke et ordensmenneske og har en tendens til at lave en kæmpe bunke af beskidt tøj, før det enten ryger tilbage i skabet eller til vask. “Jeg har så meget ro og balance inde i mig selv, at jeg sagtens kan leve i rod og kaos,” lyder det fra værelsets ejer. Personen er oftest at se i sort tøj, hvilket er et bevidst valg. “Der er så meget fantasi og idelyst i min hjerne, at jeg slet ikke behøver at udtrykke det gennem mit tøj.”

KENDER DU TYPEN?

Værelse 1: Liva Keteli Jørgensen – Værelse 2: Alberte Olivia Thal-Jantzen –Værelse 3: Johan Sandberg KristensenSvar:

32

Selv på en højskole er det ikke alle ting, der er lige lette at tale om, når tiden flyver og trangen til at synde pres-ser på. Derfor har vi lavet en anonym undersøgelse af hele elevholdet (eller de 62 personer, der var tilstede ved pågældende november-morgensamling), og adskillige sandheder har set dagens lys.

EN HØJSKOLES BEKENDELSERAf Johanne Faigh Larsen og Sarah Holm Christensen

Statistik

Har du taget andres mad? 48% ja 52% nej

Har du brækket dig på højskolen? 52% ja 48% nej

Har du haft sex på skolen? 42% ja 58% nej

Har du prøvet at have et læs glas og kopper ophobet på dit værelse? 56% ja 44% nej

Har du festet i Natkassen? 94% ja 6% nej

Har du taget en øl i Natkassen uden at betale? 48% ja 52% nej

Har du kysset med nogen fra højskolen? 44% ja 56% nej

Er du nogensinde udeblevet fra morgensamling? 56 % ja 44% nej

Har du tisset i badet eller i en håndvask? 47% ja 53% nej

Har du haft et crush på nogen fra højskolen? 52% ja 48% nej

Er du nogensinde blevet forstyrret af Alberts nattelarm? 52% ja 48% nej

Har du haft hede tanker om en lærer? 27% ja 73% nej

Har du været glad for at gå på Krogerups efterårshold 2014? 98% ja 2% nej

33

Af Anna Peters

HOT: Natkassen – det perfekte sted at starte en fest, en dyb samtale eller et spil Varulv. Der er blevet danset, sunget og spillet diverse drukspil – og selv når trætheden har meldt sig, har det været svært ikke at blive lokket derned af den gode stemning.

Fællessovning – der er ikke noget bedre for fællesskabet end at ligge i ske og nusse.

Natmad – især hvis det er andres.

Brunch i weekenden – der er ikke noget, der kan kurere tømmermændene som Kroge-rups lækre brunch.

Fællestømmermænd – det er aldrig sjovt at have tømmermænd, men når vi sammen kan ligge med vores dyner, spise pizza og have ondt af os selv, bliver det lidt lettere.

NOT: Varulv – et spil, vi elsker at hade.

Folk der har sex i Korken – det er fristende, det er forbudt, det er frækt. Men det er fandme også klamt.

At klappe af ALTING – nogle ting fortjener en klapsalve, andre ting gør altså ikke…

At vi ikke kan gå på Krogerup for evigt – Ååååh, vi kommer til at savne jer!

HOT OR NOT?

34

Tiden på Krogerup Højskole har været en god tid for de fleste. Vi har levet godt, og dette har medført, at lige knap tre ud af fire af skolens elever, har taget på. Maden fra køkkenet smager godt, Natkassen er fyldt med Vest-fyen, og der bliver spist snacks i lange baner. “Når jeg kommer hjem, skal jeg virkelig til at tabe mig igen,“ ud-bryder eleverne til tider.

SLUT MED DEN SØDE TIDAf Stephanie Kjær

Guide

Maden kommer først At tabe sig og komme i form kræver hårdt ar-bejde. Det første, man skal ændre, er dog sine madvaner. “Den bedste måde at tabe sig på er helt klart gennem kosten,“ fortæller Christopher Levin, som arbejder i fitnesscentret Ör&Sund i Humlebæk. Han er under uddannelse til personlig træner. “Hvis man skal tabe sig, handler det om at være i kalorieunderskud, så du på den måde taber fedt,“ forklarer Christopher. Det anbefalede kalorieindtag for en stabil vægt er for kvinder 2000 kalorier om dagen, hvor mænd skal indtage 3000 kalorier. “Kalorier handler om genetik, og det er derfor svært at give et præcist tal,“ siger Chri-stopher Levin. Hvis man vil tabe sig, skal man helst ind-tage 200-300 færre kalorier end det anbefa-lede.

Spis småtFor at maksimere sit vægttab er det godt med mange små måltider i løbet af dagen. Det gør, at man holder blodsukkeret oppe og derfor ikke får trang til usunde ting. Man kan f.eks. have en pose mandler i ta-sken, da de indeholder en god form for fedt,

som man gerne må indtage under sit vægt-tab. Ellers kan man have andre små snacks med sig, eksempelvis frugt eller grøntsager. Husk på, at man kan spise så mange grøntsa-ger, man har lyst til. De indeholder nemlig en masse vitaminer, som kroppen har brug for. “Det er pisse hårdt“ For at træne konditionen kan man altid løbe en tur. Det koster ikke noget, og man får sam-tidig oplevet naturen og sine omgivelser. Man kan løbe længere ture med et konstant tempo, eller man kan lave intervaltræning. “Når vi snakker om vægttab, er det helt klart intervaltræning, som er det bedste,“ for-klarer Christopher Levin. Der findes mange måder at træne inter-valtræning, men én af dem er at spurte i 30 sekunder og holde pause i 20 sekunder. Dette gentages ti gange. “Det er pisse hårdt, men det er helt klart den måde, du forbrænder mest fedt,“ siger Christopher Levin.

Vis din styrkeStyrketræning er også en vigtig del af træ-ningen, hvis man vil tabe sig. Det sætter for-brændingen i vejret, og man taber mere fedt.

35

En effektiv måde at styrketræne på er ved øvelser, som involverer flere led. Dette kan f.eks. være ved at lave squats. “Squatten er en af de bedste øvelser til træning af ben og mave,“ bekræfter Christo-pher Levin. Man kan ikke selv vælge, hvor på kroppen man taber sig, da det er genetisk indrettet. Man kan dog godt hjælpe genetikken på vej ved at træne forskellige områder. For f.eks. at få en stærkere mave kan man lave klassiske mavebøjninger eller “leg raises”. Man vil dog ikke kunne se tydelige musk-ler på maven, hvis man ikke taber fedt. Her kommer det tilbage til køkkenet igen. “Sixpacken bliver lavet i køkkenet,“ smiler Christopher.

Det er ikke bare bukserne, der sidder bedreDet at dyrke motion og være fysisk aktiv er ikke kun noget, som får bukserne til at sidde bedre. Fysisk aktivitet er også med til at øge nog-le fysiologiske processer i kroppen. “Du får større blodtilførsel til hjernen, hvilket giver større sandsynlighed for at hu-ske og indlære bedre,” siger Rune Erlangsen, kandidatstuderende i Idræt og Sundhed. Det forbedrer også din motorik. Det, at for-bedre sin motorik, vil sige at du ikke længere skal tænke over de ting, du laver. “Jo flere ting, der bliver automatiseret, jo mere energi bliver der frigivet til at bruge hjernen til andre ting,“ forklarer Rune Er-langsen. At være fysisk aktiv gør også, at du får det bedre psykisk. Det frigiver nogle hormoner i hjernen, som modvirker depression. Det mod-virker også stress og giver bedre selvtillid.

Uddannelse i forhold til fysisk aktivitetKroppen, og den måde vi bruger den på, spil-ler en stor rolle på den måde, vores tanke-gang er formet. Det er blevet bevist, at der er en sammen-hæng mellem, hvor fysisk aktiv man er, og hvor langt man når uddannelsesmæssigt. Fysisk aktivitet forbedrer nemlig også de neurologiske processer. Det vil sige, at man bl.a. får en bedre hukommelse. “Der sidder et center i hjernen, som hed-

der hippocampus. Det er her, din hukommel-se sidder. Det bliver øget ved fysisk aktivitet, og du husker at tage ved lære,“ siger Rune Erlangsen.

Forskellige synspunkter på fysisk aktivitet Mange mennesker bliver glade af at komme væk, få et afbræk og at opleve naturen gen-nem motion. Det er dog ikke alle mennesker, der nyder at dyrke sport og at være aktive. “Det er tit folk, som godt kan lide idræt, der fortæller om idræt,“ siger Rune Erlangsen. På den måde kan de bøger, der er skrevet, godt vise et forkert billede af det at dyrke sport, i forhold til den måde mange menne-sker anser det. “Vi kan altså konstatere, at det bliver nem-mere at lære og huske, hvis man bevæger sig,“ forklarer Rune Erlangsen. Så selvom man ikke synes, at det er det sjoveste i verden at bevæge sig, så gør det altså godt for både krop og sjæl.

Nej

Ja

Har du taget på, imens du har gået på højskolen?

36

STEPHANIES BREVKASSE

Spørgsmål:Hvad skal man gøre, hvis man er i en ’’akavet’’ situation/stilling og skal prutte? F.eks. hvis man ligger i en sex- eller yoga stilling?

Svar:Kære Anonym Tak for dit spørgsmål. For det første kan du tænke over, hvad du spiser. Meget mad og drikke kan medføre luft i maven. Det lyder dog ikke som om, at du har problemet på andre tidspunkter.Det, at du skal prutte under f.eks. sex og yoga, kan have noget at gøre med, at du slapper af, og på den måde lukker luft ud. Det kan desværre ikke kureres, men det er noget som mange oplever, og du skal derfor ikke føle dig alene. Jeg har læst mig frem til et godt råd i disse situationer, som jeg vil videregive til dig. Man kan bruge “tisse”-undskyldningen, og på den måde snige sig ud af rummet og vende tilbage uden pinlige situationer opstår. Du skal dog huske at trække ud, så du ikke bliver afsløret. Jeg håber, at dette vil løse lidt af dit problem.Kærlig hilsen,Stephanie.

Spørgsmål:Hvorfor har jeg så slappe fingre?

Svar:Kære AnonymJeg kan desværre ikke svare dig på, hvorfor du har slappe fingre. Jeg kan dog fortælle dig, at du ikke skal bekymre dig længere, for der er hjælp forude!Du kan lave forskellige træningsøvelser et par gange om dagen, når du f.eks. ser tv, så det heller ikke fylder ret meget i din hverdag. Du kan træne dine fingre ved at have en bold eller vaske-svamp i hånden og klemme om den. Et lidt dyrere forslag er, at du også kan købe en vægtmanchet til omkring 100 kr. (se denintelligentekrop.dk ), som du også kan træne dine fingre med.Håber du får løst dit problem og får nogle stærke fingre!

Kærlig hilsen,Stephanie

Spørgsmål:Hvordan bliver man højskolelærer?– KH. Lars

Svar:Kære Lars Mange tak for dit spørgsmål. Jeg er sikker på, at det er noget, som mange gerne vil have svar på. For at besvare dit spørgsmål har jeg været inde og snakke med vores forstanderinde Rikke Forchhammer. For det første er det vigtigt, at man er veluddan-net og fagligt stærk. Det er dog langt fra det eneste, som Rikke kigger på, når hun skal ansætte nye lærere. Man skal nemlig kunne mærke, at personen vil elske arbejdet, og jobbet skal give mening for vedkommende. Engagement er vigtigt og skal smitte! Vedkommende skal også være villig til at indgå i andet end bare faglige. Hvis du synes, at dette lyder som dig, så er der flere måder, du kan blive ansat på. For det første er mange af lærerne blevet ansat på gennem nogen de kender. Ellers får Rikke også mange uopfordrede ansøgninger, som du også altid kan prøve med. Husk at du skal gøre den anderle-des, da hun modtager omtrent én hver dag. Det er nemlig meget attraktivt at være højskolelærer. Til sidst skal du også holde dig opdateret på diverse jobporta-ler og hos de forskellige højskoler, da stillingerne også kan blive slået op dér. Når du så kommer til samtale, skal du huske, at din person-lighed skal skinne igennem. Som Rikke siger: Det skal være en person, jeg ville ha’ lyst til at drikke en fredagsbajer med.”Jeg håber, det var svar på dit spørgsmål! Held og lykke med det.

Kærlig hilsen Stephanie

Foto: Sofie Hvidt Hein

Stephanie Kjær, 19 år Krogerup Højskole, Brevkasseredaktør

37

At være på Krogerup Højskole er en oplevelse for livet. Men hvad skal der ske bagefter, og hvad tager man med derfra? Syv Krogerup-elever giver deres bud.

HVAD SÅ NU?

Af Jakob Lundquist Sørensen og Mathies DalsgaardFoto: Mads Thunestvedt og Sofie Hvidt Hein

“Jeg skal ud og sejle 6 måneder i Nordatlanten” – Tobias Stidsen

“Venskaberne. Konkrete ting at lave, ting man er glad for. Og så kommer jeg til at savne den frihed der også er på en højskole.” – Nikolaj Houmann Steensen

Hvad skal du efter Krogerup?

Tre ting, du kommer til at savne ved Krogerup

“Jeg er ikke sikker, for det er ikke engang sikkert jeg for-lader Krogerup til december. Jeg har fået muligheden for at tage forårskurset med, så den griber jeg.” – Sujata Bhusal

“Menneskerne, friheden. Og så kommer jeg nok også til at savne mit værelse.” – Liva Keteli

“Umiddelbart, skal jeg med familien til Cuba henover julen. Efter det, vil gerne flytte til København igen og se om jeg kan få et job som ‘runner’ på en filmproduk-tion.” – Astrid Pilgaard Eidnes Sørensen

“Jeg kommer til at savne ikke selv at skulle lave mad. Jeg kommer til at savne det, at der altid er så mange mennesker omkring mig… Og så til sidst Natkassen.”– Christine Melau Risager

“Folk. Morgensang. Festerne” – Erik Himmelstrup

37

38

Du kender den som toiletbogen, eller måske kender du den slet ikke. Et slør af mystik har lagt sig over en rød kinabog af plastik, der ligger på 50‘er-gangens pige-toilet. Efter sigende gemmer den på alt fra hemmeligt sladder til kærlige ord og anonyme bekendelser. Intet mindre. I takt med livets gang på højskolen er bogens tomme sider løbende blevet fyldt ud af anonyme kvin-delige forfattere på skolen. Den er skrevet af unge kvinder – til unge kvinder.

TOILETBOGEN AFSLØRER SLADDER OG STORE FØLELSER Af Camilla M. Bye WalusFoto: Mads Thunestvedt

Reportage

Langt fra bibliotekets varme stole, støvede hylder og prisvindende digtsamlinger ligger en rød kinabog af plastik på et koldt, hvidt gulv foran et toilet. Men lad dig ikke narre; for med al respekt for de gamle bøger vil jeg vove at påstå, at sidstnævnte på dette efter-årshold er blevet åbnet cirka hundrede gan-ge flere end førstnævnte. For at læse i den skal du bevæge dig op ad vindeltrappen, ned ad 50‘er-gangen og ind på pigetoilettet. Her i denne private sfære bliver pigerne tilbudt at skrive alt fra deres inderste tanker ned, til hverdagspoesi og sjove historier – uden at nogen kan spore ordene tilbage til hvem, der har skrevet hvad.

Et skud kærlighedJeg hører snakken, trinnene og musikken runge fra skolens gange – uden at kunne se det. Jeg er alene – et unormalt øjeblik på høj-skolen – og for en kort stund forsvinder jeg fra hverdagens virkelighed og ned i bogens dragende dyb. Jeg bladrer gennem flere interessante sider og falder over en halv side fyldt med

udefinerbare ord og sætninger, som mest af alt ligner et etårig barns tilfældige streger. Men efter første og andet øjekast bliver tek-sten læselig: “Jeg er fuuuuuuuuuuuuuuld, luv‘ you big time.” har en pige skrevet.Jeg finder hurtigt ud af, at kærlighedserklæ-ringer som denne ikke er atypiske i bogen. De bliver tilsyneladende delt ud til lærere og elever, til højre og venstre. Et par sider videre - forbi detaljerede tegninger af nøgne damer og mænd, numser og kønsdele – fin-der jeg flere tolerante, fællesskabs- og kær-ligheds-statements: “Elsker jer alle sammen. KYS”, “fucking dejlige damer” og “Jeg elsker lærer-Mads” står skrevet gen-tagende gange på flere forskellige sider med anonyme afsendere. Det er som om, jeg får et varmt kram af bogen. Jeg bladrer dernæst ind i en mere lystbetonet side. Her søger pigerne efter to-tal stimuli af centralnervesystemet og ulti-mativ driftsudladning via natkassens fristel-ser af fester, musik og sex:

Den mystiske toiletbog har bragt 50’er gangens piger

endnu tættere sammen.

39

“Jeg vil ha‘ sex!” råber første håndskrift, sup-pleret af en anden “også mig!” og en tredje “og mig!” Stemningen bliver yderligere bygget op af fjerde håndskrift: “Fuck, vi skal være fulde i aften!” og sådan fortsætter dialogen i højere eller mindre grad.

Parallelt samfundOg bogen får fuldstændig ret. Flere berusen-de nætter tager fart i Natkassen og Lillesal, hvor kander af øl bliver indtaget til lyden af Beyonce; og vodka-juices samt billig vin får vores verden til at gynge, buldre og brække i to – og derefter blive genfødt på ny næste morgen. Alt imens bogens tomme sider bli-ver udfyldt af bl.a. kysse- og sexlister af ano-nyme kilder. “Bogen er fed, fordi det er pigernes egen hemmelige sladderportal. Jeg elsker, når jeg læser ting, som jeg ikke vidste på forhånd,” siger en anonym kilde. Og netop i dette ano-nyme forum ser flere ukendte og usagte hændelser dagens lys: “Vi sover nøgne i puderummet”, “Jeg har haft sex på madrassen, som alle

hygger sig på nu. Det har jeg det lidt sjovt med” og “jeg har haft sex på sofaen inde i Korken” står sort på hvidt. “Men der bliver også delt en masse følel-ser og personlige ting. Det er helt klart en fordel, at man er anonym i bogen – så er det federe at dele noget hemmeligt, som man måske gerne vil dele, men som er svært at sige” forklarer den anonyme kilde.Især siden med overskriften Anonyme be-kendelser indeholder flere følelser: “Jeg har tydeligvis et crush”, “Jeg er bange for det, der kommer efter højskolen” og “Jeg er super ensom lige nu” er tre af flere anonyme bekendelser om bl.a. forelskelse, tristhed, glæde og bekymringer. En tom linje inviterer til mere. “Bogen har nærmest udviklet sig til et lil-le, parallelt kommentarspor med små clues til virkeligheden. Jeg elsker den.” afslutter den anonyme kilde

40

I løbet af de seneste fire måneder har vi alle haft masser af gode stunder og grin på bekostning af andre. Nogle er blevet trådt grueligt på, og de skyldige får nu muligheden for at undskylde.

SORRY SEEMS TO BE THE HARDEST WORD Af Albert Morgen & Ida Meesenburg

Undskyldninger

Liva: “Jeg vil gerne sige undskyld til Johan for at have spredt rygter om, at han skulle have tisset på min jakke. Det er ikke sandt. Men jeg vil aldrig undskylde for at have stjålet hans plante, Martin, fire gange. Det var retfærdig-heden, der talte.”

Christine: “Jeg vil gerne undskylde for alle de gange, jeg bevidst har lagt mig op i min seng, når der var fællesrengøring i weeken-derne. Det har været oftere end sjældnere… Men jeg har været nede og rose folk efterføl-gende for deres smukke arbejde. “

Ida M: “Jeg vil gerne sige undskyld til både Stidsen og Nikolaj for at lave en fantastisk prank, som gik i vasken. Jeg skulle ikke have lagt så megen tiltro i andre. Folk er svage. Men jo altså, jeg er ked af, at I blev sure på mig. Nå ja, jeg vil også gerne undskylde for at prikke Stidsen så hårdt på ballen med en snobrødspind, at han fik et blåt mærke.”

Malene: “Undskyld til alle på 60’er gangen for alle de gange, jeg har sunget Bryan Adams “Summer of 69” i badet. Det er den eneste sang, jeg har på min telefon.”

Line: “Undskyld Yaffah. Det var virkelig ikke min mening at gøre dig ondt, da jeg smed en pude i hovedet på dig. Den var ment Erik. Undskyld.”

Fie: “Jeg er ked af, jeg først brændte dig på låret med en cigaret og derefter skubbede dig hårdt ind i en dør, Sara. Jeg var virkelig fuld, og det var Natkassen... så...”

Erik: “Jeg vil gerne sige undskyld for, at Stidsen drak mig fuld i tequila og fik mig til at kaste op ud over alt i Natkassen og Nikolaj. Det var klamt. Øv Stidsen. Øv!”

Nikolaj: “Jeg vil gerne sige undskyld for at have lavet en alliance med Tobias Stidsen, som ofte er gået ud over uskyldige men-nesker for vores egen morskabs skyld. Ida Meesenburg, undskyld for at have puttet dig i en vasketøjskurv, og filme det, og snore dig rundt og snappe det og ikke slippe dig fri. Vi havde det virkelig virkelig sjovt med det!”

Stidsen: “Generelt bare undskyld til Sally...”

Anonym: “Undskyld for jeg aldrig at have be-talt for en eneste tøjvask, fordi jeg fandt ud af, man kunne bruge en halvtredsøre i stedet for en vaskemønt.”

Mads: Undskyld Sally. Det var ikke min me-ning, at jeg forsvandt, da vi skulle skrive arti-kel. Jeg lå på toilettet med en Politiken og en tandbørste i brækhalsen. Undskyld.

41

Krogerup look-a-likes

Tekst og foto: Camilla Bye Walus og Mads Thunestvedt

1. Astrid og Johan. Tydeligvis skilt ved fødslen.

3. Ida og ung Meryl Streep. Meryl Streep er i virkeligheden en evig ungdommelig vampyr, som er gået undercover som Ida Thyboe.

2. Anders og Joey Moe. Anders driver plade- selskabet Nexus Music.

5. Andreas og Ryan Gosling. Andreas og Ryan er 100 procent relateret.

4. Emma og Whoopie Goldberg. Hvis Whoopie Goldberg skal bruge en stuntman, så skal hun give Emma et kald.

6. Sarah, Leonardo Dicaprio, animeret kat og fed kinesisk baby. Sarah smider en overlegen trumf i look alikes-gamet og vælger at ligne Leonardo Dicaprio. Og en kat fra Kejserens Nye Flip. Og en ond, kinesisk baby. Enough said. Slut. Skakmat. Gameover. Farvel.

41

42

EN HED OVERRASKELSEAf Sarah Holm Christensen og Johanne Faigh LarsenFoto: Laura Kirkebæk-Johansson

Erotisk novelle

Det er fredag morgen. Hun kom-mer gående ned ad gangen iført sit lille, lyserøde håndklæde. Det brusende bad venter. Han står inde på et værelse og arbejder, da hun går forbi. Døren er åben. Han er i gang med at renovere et værelse. Hver morgen er hun gået forbi på vej i bad og har kig-get nysgerrigt på ham. Hun mær-ker straks et sug i maven, da hans borende øjne tilfældigt møder hendes. De kigger hinanden dybt i øjnene. Hun mærker en kilden længere nede, da han ikke kigger væk med det samme, som han el-lers plejer at gøre. Hun går med skælvende ben videre ud i badet. Mens vandet løber ned ad hende, tænker hun på ham og alle de ting, som hun gerne vil have, at han skal gøre ved hende. Hendes hånd begynder at søge nedad. Hun slipper et lille støn. Hun må dog minde sig selv om, at hun er i et bad, hvor alting kan høres. Efter badet går hun ud på gan-gen – kun med det lille, lyserøde håndklæde om sig. Hun tænker over, om hun mon når morgen-maden i dag, da hun mærker et fast greb om hendes håndled, der bestemt fører hende ind i 50’er-nes gangkøkken. Det er ham. Håndværkeren. Det er som om, han fjerner hendes håndklæde med øjnene. Han kysser hende dyrisk, vildt og inderligt, da han bærer hende over på bordet. Hun er liderlig. Driftigt river han

det lille, lyserøde håndklæde af hende og åbner selv sine bukser. De kigger hinanden dybt i øjne-ne. Hun slipper hans blik for at kigge længselsfuldt på hans stive lem. Kort efter er han oppe i hen-de. Hun stønner højt – han støn-ner højt. Han kærtegner hendes fyldige bryster, og hun tændes endnu mere. I deres ustyrlige be-gær opfatter de ikke, at de væl-ter et stearinlys, og der går ild i et viskestykke. De ænser heller ikke at brandalarmen går. De er helt opslugt af hinanden og deres lyster. Pludselig smækkes døren op med et brag. En muskuløs brandmand braser ind ad køk-kendøren, glinsende af sved. Han har intet tøj på – kun et par helt stramme latex-underbukser. Først ser han forvirret ud, men så smiler han. De smiler tilba-ge og inviterer med lokkende fingre. Han kan mærke sit lem svulme. Han vil slukke branden med sine safter. De kigger alle tre hinanden dybt i øjnene. De ved, hvad der vil ske. Brandmanden går hen mod de to elskende med et kækt glimt i øjet. Han strejfer blidt hendes bløde lår med sine stærke hænder. Det kilder og sitrer i hele hendes krop. Situa-tionen er nu ændret: Tre men-nesker, tre begær. Hun ser beun-drende på brandmandens lem, da han befrier hele sin pakke fra det stramme latex-fængsel.

Han har i næste sekund skubbet håndværkeren væk og er oppe i hende. Hun stønner af fryd, da han begynder at slukke hendes indre brand med sine væsker. Håndværkeren nyder synet fra hjørnet af lokalet. Luften i rum-met er higende tung af hed ero-tik. De gisper af fryd. Men pludselig går døren op igen. I døren står skolens altid generte dreng. En betydelig stor bule i hans bukser vidner dog om, at han måske ikke er så ge-nert alligevel. Han ligner en, der gerne vil lege med. De kigger hinanden dybt i øjnene. Drengen nærmer sig elskovsselskabet. Han tager forsigtigt sine bril-ler af og flår derefter sin skjorte og seler itu. Det går stærkt. Han iler mod hjørnet for at kærtegne den utålmodigt ventende hånd-værker. De opsluges af hinanden. Fire mennesker. Fire begær. Før de ved af det, ligger de alle fire i en stor bunke og tilfredsstiller hinanden. Ruderne er belagt af en tyk, tyk dug. Stole og borde er hensynsløst bukket under for de-res nådesløse aktiviteter. Men de er ligeglade. Det eneste, der be-tyder noget, er lysten. Lysten til hinanden. De kigger alle fire hin-anden dybt i øjnene, da de mødes i et stort og svimlende klimaks. De falder tilfredse om på gulvet, der er vådt af deres udfoldelser. Hun når nok ikke morgenmaden i dag.

43

44Foto: Krogerup Højskole og Mads Thunestvedt

Vi ved det godt… Don’t mention the war. Og nu gør vi det så alligevel. For d. 13. december nærmer sig, om vi vil det eller ej. De sidste fire måneder har været spæk-ket med følelser fra begge ender af spektrummet. Vi har grint og grædt. Vi har sunget, råbt, danset, rejst og demonstreret. Vi har fået lov at fordybe os, og vi er blevet klogere på livet. Man kunne have valgt en mindre storladen beskrivelse af de sidste fire måneder, men det ville have været den rene og skære underdrivelse – intet mindre. Nu er det så endegyldigt ved at være slut, og det er næsten ikke til at bære. For hvordan skal man overhovedet gebærde sig i den virkelige verden, som angiveligt skulle være derude et sted? Opgaven er uoverskuelig, så her får du derfor lærernes råd til tiden og livet efter Krogerup.

Mads Philipsen“Stil masser af spørgsmål. Lyt til hvad andre folk siger, og sørg for at lave en masse bal-lade når I føler, at jeres eller andres ret krænkes. Handel på jeres indignation og begå masser af fejl – get arrested or die trying.”

Jørn Faurschou“Det gælder i alle forhold i livet, både i venskab og kær-lighed, at hvis 100 procent ikke er nok, så giv 110 pro-cent. I får altid mere tilbage, end I har givet.”

Ulrich Quistgaard“Hvis I ikke allerede har gjort det, så flyt hjemmefra! Indtil I gør det, stjæler I fede år af jeres voksne ungdomsliv. Flyt sammen med jeres nyerhver-vede Krogerup-venner – De holder resten af livet, og I har allerede vænnet jer til at tage ansvar for hinanden – og opvasken.”

Rikke Forchhammer“Hold godt fast i hinanden, efter I er holdt op – lav en månedlig aftale om at mødes. Tag ud og rejs og besøg jeres nye venner rundt omkring i verden. Tag livet i brug, og vær ikke for komfortable og tryghedssøgende – tag ansvar. Ha’ det sjovt og giv den gas!”

Bjarne HaldEngager jer i jer selv og de mennesker, I har omkring jer. Og så skal I altid huske at være gode ved jer selv – spis god mad og drik lækre drinks!

Sigrid Dahl “Gør verden til et bedre sted – både i det nære og det fjerne. Hav fokus på det vigtige og lad ikke stress og krav få jer ned med nakken. Tænk kreativt og drøm stort – og tro ikke på alt, hvad de voksne siger.”

Garba Diallo“Bliv frivillig og føl, at det som I indebærer er brugbart for verden. Tænk og ager gen-erøst og husk at give tilbage. Verden vil altid give jer mere, end I selv kan tilbyde at give.”

Freja Drabæk“Det vigtigste post-Krogerup råd må være, at forblive ung og dum. Hvis man formår det, så skal det meste nok lykkes.”

Jesper Himmelstrup“Tag en beslutning og bliv glad for den. Det lyder banalt, og det er måske sværere at efterfølge end som så, men det er det bedste råd, jeg nogensinde har fået.”

Ditte AppeltTro ikke at fællesskabets æra er slut i dit liv. Der venter mange flere og måske endda sammen med nogle af dine vidunderlige højskolefæller.