Finansforbundets magasin nr. 6, 2008

En profitabEl dans God coaching er som en dans i øjeblikket. Og så kan det give bedre forretningsresultater,

mener Nordea, som har sendt 3.500 ledere på skolebænken for at lære at coache læs sidE 14

Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension.

Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension.

Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste.

Det giver jo flere penge i pension.

”Jeg arbejder i Bankpension,og vi er kun 19 ansatte“

bank_final_03.indd 2 22/05/08 13:27:50

Finans juni 2008 3

Konjunkturerne er vendt, og der fyres tusindvis af bankfolk verden over.

I Danmark er finanskrisen heldigvis mindre alvorlig. Indtil videre.

26-35

tEma:på vEj mod finanskrisE?

nyheder Næstbedste resultat i historien

leder CSR handler og om medarbejdere

En atmosfære fri for magt I Nordea skal lederne lære at coache

selvmord i banken Tre spektakulære selvmord har for nylig fundet sted i Frankrig

bank på fire hjul Mobile rådgivere fra ebh bank møder kunderne hvor de er

5 skarpe Finn Østrup om bankkrak

Globalt Høflighed på europæisk

langsomme forandringer er de hurtigste Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø

meningen med arbejdslivet Den skaber medarbejderne selv

En pæn håndskrift gav job i banken Klumme om bankhistorie

fang dit publikum Med enkelte visuelle fif kan man forbedre sine oplæg meget

nu skal folk op af stolene Tillidsmand fik ny karriere som arbejdsmiljøkonsulent

spørgehjørnet Advarsel under sygdom

medlemsservice Serviceteknikere eller betjente søges

medlemsservice Arrangementer for ledige og seniorer

finansuddannelsen justeres Den bliver mere branchespecialiseret

UdfordrinGEr skal værE En dEl af jobbEt

25-årige Katrine Bak Primdahl

er afhængig af udfordringer

pEnsionist på to hjUl

Gunni Fyrstenberg har kørt over

100.000 km på cykel

46-47

iNdhOld

59-61

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 6, juni 2008, 17. årgang • Næste nummer 1. august 2008 • Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ), ansvarlig redaktør, cjo@finansforbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk • Mads Anker (DJ), mda@finans- forbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest fredag den 20. juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 54.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Jakob Mark

04

07

14

18

20

24

37

38

44

48

50

51

54

56

58

62

4 Finans juni 2008

NyhederFoto: Scanpix

næstbEdstE rEsUltat i historiEnom Selv om de danske pengeinstitutters netto-renteindtægter steg med

over seks milliarder kroner sidste år, og netto-gebyrindtægterne steg

med over to milliarder kroner, lykkedes det ikke helt at matche rekord-

resultatet fra 2006 på 42,4 milliarder kroner før skat.

Samlet fik de 105 pengeinstitutter, som indgår i Finanstilsynets be-

skrivelse af markedsudviklingen for 2007, et resultat før skat på 39,7

milliarder kroner. Det er seks procent mindre end 2006-resultatet, men

stadigvæk det næstbedste resultat nogensinde. I 2005 var resultatet

35,1 milliarder kroner, og i 2004 og 2003 henholdsvis 29,8 og 27,5

milliarder kroner.

Når der er en differens på over 20 milliarder kroner mellem Finans-

tilsynets opgørelse og den opgørelse, magasinet Finans i april offent-

liggjorde af de 20 største pengeinstitutters 2007-resultater, skyldes

det, at Finanstilsynet kun har medtaget den danske del af Nordea-

koncernens overskud.

fokUs på motion91 procent af finansvirksomheder tilbyder motionsaktiviteter for

deres medarbejdere ifølge Rambøll Managements undersøgelse af

sundhedsfremme på danske arbejdspladser fra efteråret 2007.

sUbprimE-krisE kostEr 53.500 jobAntallet af fyringer i de store banker som følge af subprime-krisen er

steget til 53.500. Den værst ramte af alle de europæiske banker,

schweiziske UBS, annoncerede for nylig nedlæggelsen af yderligere

5.500 job, hvilket svarer til syv procent af arbejdsstyrken. Meddelel-

sen kom i forbindelse med, at UBS annoncerede et nettotab på 53

milliarder kroner i første kvartal af 2008.

UBS har allerede skåret 1.500 stillinger væk i sin investeringsbank,

men det er småting i sammenligning med de fyringsrunder, der har

fundet sted i store amerikanske banker. Citigroup, der har mistet

196 milliarder kroner i form af nedskrivninger og tab, har allerede

skåret bemandingen ned med 15.200, og Merrill Lynch har nedlagt

5.200 stillinger. Den tidligere chef for UBS’ investeringsbank,

Kenneth Mölis, mener dog ikke, at det er slut her. Investeringsbanker

verden over vil blive nødt til at nedlægge mere end hver tredje job,

siger han.

Nyheder

Foto: Christoffer Regild

Finans juni 2008 5

Sø- og Handelsretten har i april færdigbehandlet en

række sager om tildeling af medarbejderaktier, som

Finansforbundet har rejst på vegne af tidligere med-

arbejdere i Alm. Brand Bank, Amagerbanken, Fionia

Bank, Lollands Bank, Nordjyske Bank, Nørresundby

Bank, Sparekassen Lolland, Sparekassen Faaborg og

Sydbank.

Tirsdag den 17. juni falder der dom i de ni sager.

Får Finansforbundet medhold, kan tidligere ansatte

i de pågældende banker se frem til at modtage

anselige pengebeløb.

Den såkaldte medarbejderaktiesag udspringer af

en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten. Finans-

forbundet førte sagen på vegne af tre tidligere

medarbejdere i Jyske Bank, der havde bedt om at få

en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udlod-

dede for 2003 og 2004. Aktierne blev nemlig ud-

loddet på baggrund af resultater i den periode, de

tre var ansat.

Jyske Bank afviste kravet med henvisning til, at

de tre sad i opsagte stillinger, da aktierne blev ud-

loddet, og at de derfor i henhold til ligningsloven

ikke havde ret til aktierne.

Men retten gav i december 2005 Finansforbun-

det medhold i, at banken ikke kunne nægte sine tid-

ligere medarbejdere en andel af de udloddede med-

arbejderaktier med henvisning til reglerne i Funktio-

nærlovens § 17a.

Siden har Finansforbundet modtaget henven-

delser fra flere end 2.500 medlemmer, og kravene

om medarbejderaktier og -obligationer fra tidligere

ansættelsesforhold vedrører nu 42 virksomheder.

”Det her er den største medlemssag, vi nogen-

sinde har haft. Skønsmæssigt har vores medlemmer

fået udbetalt over 50 millioner kroner, fordi de har

haft gratis aktier, favøraktier eller obligationer til

gode fra deres tidligere arbejdsplads. Uanset udfald-

et af de igangværende retssager har det været det

hele værd”, siger Finansforbundets næstformand,

Kent Petersen, med henvisning til, at forbundets

ellers så gode samarbejde med arbejdsgiverne er

blevet sat på prøve på grund af medarbejder-

aktiesagerne.

Da ordningerne er forskellige fra bank til bank,

kan der meget vel være mange nuancer i dommene

tirsdag den 17. juni, hvis der ikke gives klart med-

hold til medarbejderne eller arbejdsgiverne. For at

sikre en rød tråd i afgørelserne har de samme dom-

mere fra Sø- og Handelsretten dog behandlet alle

sager.

”Det har været en lang sag at føre, og selv om

der nu falder domme i sagerne mod de ni banker, er

medarbejderaktiesagen langt fra slut. Der dukker

nye typer medarbejderaktieordninger frem, og flere

banker er endnu ikke blevet stævnet”, siger Kent

Petersen til Nyhedsbrevet Finans.

Byretten har netop henvist Finansforbundets

stævning af Danske Bank til Sø- og Handelsretten

– en sag, som potentielt kan få betydning for over

500 tidligere medarbejdere i banken – og forbun-

dets advokat, Jakob Goldschmidt, har på grund af

de verserende sager endnu ikke haft tid til at udtage

stævning mod Forstædernes Bank, Max Bank og

Tønder Bank. Dette vil dog ske i nær fremtid.

Så snart dommene fra de ni sager foreligger den

17. juni, vil forbundet informere om dem på hjem-

mesiden./CJO

Tidligere ansatte i ni pengeinstitutter ser med spænding frem mod tirsdag den 17. juni, hvor Sø- og Handelsretten fælder nye domme i den såkaldte medarbejderaktiesag. Får Finansforbundet og medarbejderne medhold, kan flere banker blive tvunget til at efterbetale millionbeløb til tidligere ansatte

dommE kan UdløsE millionEr til bankansattE

Nyhed

Foto: Territorium

Nyheder

6 Finans juni 2008

ministrE på arbEjdE

madordninGEr dE flEstE stEdErHvor 61 procent af alle danske virksomheder

har ordninger på madområdet, gælder det for

hele 96 procent af virksomhederne i finanssek-

toren. Det skriver FA-magasinet, der udgives

af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, med

henvisning til en undersøgelse af sundheds-

fremme på danske arbejdspladser, som Rambøll

Management har gennemført. Der er typisk

tale om kantine- og frugtordninger, men en-

kelte har også tilbud om vægttabsgrupper. I

2005 var andelen af finansvirksomheder med

madordninger 74 procent.

lokalbankErs ovErskUd faldtSmå danske banker er hårdt pressede af den

globale kreditkrise og lavere indtjening på han-

del med værdipapirer. Samlet set er resultatet i

2007 faldet med 17 procent i forhold til året

før hos de 21 medlemmer af brancheorganisa-

tionen Lokale Pengeinstitutter (LP). Hårdest

ramt er Roskilde Bank og Forstædernes Bank,

mens Sparekassen Faaborg helt er gået uden

om kreditkrisen. Lokale Pengeinstitutter vurde-

rer, at der trods nedgangen i indtjeningen fort-

sat er en positiv udvikling hos lokalbankerne.

Det skyldes blandt andet stram omkostnings-

styring.

GrUppEsøGsmål mod sydbankSagen om bankTrelleborg bliver nu Danmarks

første gruppesøgsmål. Østre Landsret har givet

de skuffede mindretalsaktionærer i den heden-

gangne bankTrelleborg tilladelse til at gå i sam-

let flok mod Sydbank, Finanstilsynet og Fonden

for bankTrelleborg. Gruppesøgsmålet involverer

4.000 utilfredse aktionærer. Formanden for

Foreningen af Mindretalsaktionærer, Jan Mar-

cher, mener, at aktionærerne har en stærk sag

og opfordrer Sydbank til at betale fuld pris for

aktionærernes aktier i bankTrelleborg, så ban-

ken undgår sagen i retten.

Privatafdelingen i ebh bank i Fjerritslev har oprettet ’ministerier’, som skal sørge for trivslen på arbejdspladsen

Ud over at varetage jobbet som privatrådgiver i

ebh banks hovedsæde i Fjerritslev bestrider

Anja Tornøe Lassen også posten som kulturmi-

nister sammen med en kollega. Og de er ikke

ene om at have en ministerpost. Inspireret af

den succesrige håndboldlandsholdstræner Ulrik

Wilbek og hans arbejde med det danske herre-

landshold i håndbold, som han førte til EM-guld

i 2008, har privatkundeafdelingen nemlig op-

rettet flere ministerier. Ulrik Wilbek indsatte sig

selv som statsminister og oprettede 16 mini-

sterier. Det skete for at motivere spillerne og få

dem til at påtage sig ansvar og ejerskab samt få

dem til at bidrage til fællesskabet både inde på

og uden for banen.

”Vi har kørt mere eller mindre alle ministerier

igennem i vores afdeling. Vi har fået tildelt mi-

nisterroller som kulturminister, socialminister,

finansminister og så videre. Det har vi det

skægt med. Vi bruger det især til morgenmø-

derne. Når der skal uddeles opgaver, sker det

efter de forskellige ministeriers ansvarsområ-

der”, siger kulturminister Anja Tornøe Lassen.

Som kulturminister i privatkundeafdelingen

sørger hun sammen med en kollega for afdelin-

gens sociale arrangementer ud af huset ved

eksempelvis at arrangere biografture, koncert-

er eller lignende. Socialministeriet sørger der-

imod for arrangementer i banken, såsom fre-

dagsøl og snacks, der skal bidrage til at opret-

holde en hyggelig ånd, mens Integrationsmini-

steriet sørger for, at diverse bankelever bliver

taget godt imod, og besøgende udefra bliver

vist rundt. Og ligesom Ulrik Wilbek bærer pri-

vatkundechefen statsministertitlen./BV

læs sidE 20

Foto: Tao Lytzen

leder

Næstformand Kent Petersen, formand Allan Bang og næstformand Michael Budolfsen

Csr handlEr oGsåom mEdarbEjdErnE

CSR er et varmt emne i medierne for tiden. Oversat betyder Corporate Social Respon-sibility virksomhedernes sociale ansvar. Derfor er det også afgørende, at CSR bliver mere og andet end luftig marketingsnak. I Finansforbundet vil vi gerne være med til at sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar over for både omverden og medarbejdere

I midten af maj offentliggjorde regeringen et forslag om, at de 1.000 største virksomheder i Danmark årligt skal

offentliggøre deres CSR-aktiviteter. Det er en god idé, fordi virksomhederne grundlæggende har et socialt ansvar for

det samfund, de er en del af. Og en afrapportering i en form for sociale regnskaber vil hjælpe til at konkretisere, hvad

CSR egentlig betyder.

Vi vil meget gerne være med til at sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar for det omliggende samfund, men

med til diskussionen hører ansvaret over for medarbejderne. Virksomhedernes ansvar rækker både indad og udad. CSR

betyder også en interesse for, hvordan man kan sikre socialt acceptable vilkår og grundlæggende menneske- og løn-

modtagerrettigheder. Derfor har en veludviklet CSR-politik også fokus på medarbejdernes forhold – eksempelvis inden

for personale- og arbejdsmiljøpolitik. Det er en helt central del af at være socialt ansvarlig.

I den finansielle sektor har mange virksomheder allerede udført forskellige CSR-tiltag, og der er næppe tvivl om, at

andre på sigt vil følge trop. Vi har eksempelvis set Danske Bank vægte social ansvarlighed højt, når de har etableret sig

udenlands. Ansvarlighedsforpligtelsen er global, og derfor er det også afgørende, at danske virksomheder tager den

med ud i verden.

På politisk plan har CSR stået højt på dagsordenen, og EU har gennem en årrække støttet en række projekter om CSR i

virksomhederne – blandt andet i Danmark. Finansforbundet har også været med til at sætte CSR på den europæiske

dagsorden gennem UNI-Finance, hvor emnet har fået en central placering. Det kom til udtryk ved det seneste års-

møde, hvor medlemsorganisationerne blev opfordret til at sætte fokus på CSR i sektorens virksomheder.

Den opfordring tager vi gerne op. I løbet af efteråret søsætter Finansforbundet et projekt med fokus på CSR i sektoren

og hos os selv. Det skal styrke opmærksomheden på de mange fine CSR-tiltag, der allerede er i gang i sektoren, men

det skal også opfordre til, at tiltagene struktureres i en egentlig CSR-politik, så indsatsen systematiseres. Og så skal

det være en opfordring til de virksomheder, der endnu ikke er kommet i gang, om at tage handsken op. Vi vil nemlig

gerne være med til at sætte den finansielle sektor i førersædet, når det drejer sig om ansvarlighed. Både over for med-

arbejdere og omverden.

Nyheder

8 Finans juni 2008

5 kilomEtEr i arbEjdstidEnSelv om det er midt i arbejdstiden, har Janet Frandsen forladt

sit skrivebord og er trukket i løbetøj. I HSH Nordbank i Køben­

havn kan medarbejderne tjekke ud en time to gange om ugen

for at tage en løbetur langs vandet på Kalvebod Brygge:

”I min afdeling er vi et par stykker, der løber fem kilometer

hen omkring voldene og tilbage. Så kan vi nå i bad og tilbage

ved skrivebordet på en time”, fortæller Janet Fransen, der er

Deputy Head of Human Resource Department. En løbetur er

et af bankens sundhedstiltag, der også byder på frisk frugt og

grove nybagte boller. Nyeste tilbud til medarbejderne er zone-

terapi, kiropraktorbehandling, massage eller fysioterapi. HSH

Banken betaler behandlingerne og medarbejderne tiden. /CR Foto: Christoffer Regild

Finans juni 2008 9

Citigroup er en af de globale finanskoncerner,

der er hårdest ramt af finanskrisen, og ban-

kens nye chef, Vikram Pandit, annoncerede i

forbindelse med offentliggørelsen af tabene

på fem milliarder dollar i første kvartal i år en

spareplan, der skal reducere omkostningerne

med op til 20 procent.

Fyringer er ikke det eneste middel. Også

effektivisering af it-systemer, centraliseringer

og større fokus på kerneforretninger skal

skabe vejen til en sundere forretning.

På grundlag af en ændret markedsstrategi

og en beslutning om at flytte administrative

funktioner omkring lån til Barcelona har 20

danske medarbejdere fået tilbudt job i Barce-

lona. Et tilbud, ingen dog på nuværende tids-

punkt har accepteret.

Banken har efterfølgende forhandlet med

Finansforbundet efter reglerne om kollektive

afskedigelser, forhandlinger, der endte med en

fratrædelsesaftale for 24 medarbejdere.

”Vi tager til enhver tid afstand fra fyringer.

Det er altid en forfærdelig oplevelse for de

ansatte“, siger Finansforbundets næstfor-

mand, Kent Petersen, ”men når det er sagt,

synes jeg, at Citibank har håndteret fyringerne

ordentligt. Arbejdsmarkedet i vore dage er

ikke nationalt. Det er europæisk. I virksom-

hedens optik er der ikke langt fra København

til Barcelona, og vi må indstille os på, at cen-

traliseringer bliver set i et europæisk perspek-

tiv“.

En ting er, hvordan det ser ud fra fagfor-

eningslederens bord. Tillidsmand i Citibank

Cecilie Ussing er personligt berørt og er meget

ked af, at en velfungerende arbejdsplads bli-

ver slået i stykker.

”Det er rigtig ærgerligt, og jeg er meget ked

af det. På en eller anden måde synes jeg også,

det bliver meget nemt at fyre i en internatio-

naliseret sektor. Det er så let at sige, at funk-

tionerne skal varetages andre steder. Med

fyringer og ikke genbesatte stillinger er det

godt en tredjedel af kollegerne, der forsvinder

i Danmark”.

Fratrædelserne vil ske løbende indtil års-

skiftet, da nogle af fratrædelserne er afhæn-

gige af, at funktionerne overføres til bankens

enhed i Barcelona.

Finansforbundet har holdt informations-

møde med de afskedigede og har tilbudt

medlemmerne hjælp til det videre forløb.

Eksperter vurderer, at fyringsrunderne slet

ikke er færdige blandt koncernens 370.000

medarbejdere, og at det samlede antal fyrin-

ger i verdens største bank kan nå op på det

dobbelte. Finanskrisen har siden sidste som-

mer kostet omkring 50.000 job på verdens-

plan, men heller ikke her har vi set det ende-

lige tal. /ET

læs tema Om fiNaNskriseN side 28-37

Nyheder

Citibank fyrEr 24 i danmark

krisEr ovEraltLige nu oplever vi parallelt en finanskrise og en fødevarekrise. Klimakrisen er ved at etablere sig som et permanent vilkår, og med oliepriser

på langt over 100 dollar per tønde er det også relevant at tale om en energikrise. Hænger de sammen, eller er der bare tale om uheldige

sammenfald? Under alle omstændigheder påvirker de hinanden, og spørgsmålet er, om det, vi oplever, er en egentlig systemkrise med rod

i basale strukturer i den globale økonomi.

Forhenværende ambassadør, adjungeret professor ved CBS, Jørgen Ørstrøm Møller er ikke bleg for at male fanden på væggen: ”Verden

varmer op til den mest brutale økonomiske konfrontation, der er set i mange årtier, måske århundreder”, siger han i dagbladet Informa-

tion.

I hans optik sætter knaphed på vand, olie og mad kombineret med grådighed rammen for de næste årtiers politiske dilemmaer, interna-

tionale konflikter og måske endda militære konfrontationer. Og den drivende faktor er den stigende velstand i Asien, hvor flere og flere når

et indkomst niveau, hvor deres efterspørgsel får global betydning. /ET

Finanskrisen har hidtil kostet 13.000 medarbejdere i Citigroup jobbet. Nu har også 24 danske medarbejdere i Citibank, København, fået fyresedlen

Nyheder

10 Finans juni 2008

Coaching er et kraftfuldt værktøj til at sætte alle ressourcer i spil.

Udnyt dit eget og andres potentiale fuldt ud.

Træn din spørgeteknik og aktive lytning, så motivationen til at skabe synlige resultater kommer i fokus.

STÆRKERE MEDARBEJDERE - STÆRKERE LEDERE

Læs mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

COACHING - overblik, overskud og handlekraft

kUndEfrEmGanG hos storE oG småBåde Danske Bank og Nordea siger

samstemmende til Berlingske Business,

at mange kunder fra de små pengeinsti-

tutter nu banker på deres filialdøre. År-

sagen skulle være, at finanskrisen har

skabt en frygt blandt mange kunder for,

om deres penge nu også er i sikkerhed

hos de små banker. Men også de små

banker melder om kundefremgang.

”Vi kan konstatere, at vores medlem-

mer alene i første kvartal 2008 har ud-

stedt Dankort til 15.000 nye privatkun-

der”, siger direktør i Lokale Pengeinstitut-

ter Jan Kondrup til Berlingske Business.

konkUrrEnt til rEalkrEditrådEtRealkredit Danmark og Nordea Kredit, som i maj 2007

valgte at forlade Realkreditrådet, er blevet enige om at

stifte Realkreditforeningen, som etablerer sig i Finans-

rådets Hus i Amaliegade.

Formålet med foreningen er at varetage medlem-

mernes interesser med henblik på at skabe bedst mulige

vilkår for ejendomsfinansieringen i Danmark, lyder det

i en pressemeddelelse.

”Der er en række synergier ved at dele lokaler

med Finansrådet, blandt andet når det gælder sekreta-

riatsfunktionen, men der er tale om en selvstændig

organisation”, understreger Realkredit Danmarks admi-

nistrerende Direktør, Sven Holm, der er udpeget som

formand for den nye forening.

mindrE ovErskUd for rEalkrEdittEnResultatet før skat for de danske realkredit-

institutter udgjorde i 2007 10,8 milliarder

kroner, hvilket er knap 12 procent mindre end

i 2006. En af hovedårsagerne til det er, at

indtjeningsbidraget fra kursregulering af værdi-

papirbeholdninger faldt fra over tre milliarder

i 2006 til 272 millioner kroner sidste år. Det

fremgår af Finanstilsynets rapport ”Markeds-

udviklingen i 2007 for realkreditinstitutter”.

Af rapporten fremgår det også, at realkreditlån

med fast forrentning i 2007 overhalede rente-

tilpasningslån og igen udgør størstedelen af

de samlede realkreditlån.

En kunderådgiver i Sparekassen Djursland var

på barsel i 2005. Banken mente ikke, at hun

optjente ferie under den sidste del af barsels-

perioden, hvor hun var på barselsdagpenge.

Men det har hun nu Sø- og Handelsrettens ord

for, at hun gjorde, fordi der var aftalt indbeta-

ling af pensionsbidrag.

Sparekassen Djursland betalte pensions-

bidrag til den ansatte i perioden på dagpenge,

og retten vurderer, at det må anses som beta-

ling af løn med den konsekvens, at hun optjente

ret til betalt ferie.

Helt konkret betyder det, at Sparekassen

Djursland er dømt til at betale sin medarbejder

6.356 kroner med procesrente, fra da sagen

blev anlagt i december 2006. Det svarer til

seks dages ferie.

Baggrunden for afgørelsen er, at der i over-

enskomsten fra 2005 er aftalt en mulighed for

at fortsætte indbetaling til pension, også når

man holder orlov på dagpenge, på betingelse af

at man inden otte uger efter fødslen meddeler

virksomheden sit ønske om det. Både Ferielo-

ven og en højesteretsdom slår fast, at pension

er en så væsentlig del af lønnen, at det må

sidestilles med løn. Derfor har altså Sø- og

Handelsretten nu slået fast, at man også op-

tjener ferie.

”Det er en meget glædelig afgørelse og et

vigtigt skridt i ligestillingens navn, at kvinder

ikke automatisk bliver ramt økonomisk af at

gå på barsel, hverken når det gælder pension

eller optjeningen af ferie”, siger næstformand i

Finansforbundet Kent Petersen.

Ved deadline var det ikke afklaret, om ar-

bejdsgiveren ville anke dommen./ET

Finansforbundet har på vegne af et medlem fra Sparekassen Djursland fået medhold i Sø- og Handelsretten i en sag om optjent ferie under den del af barselsperioden, hvor hun var på barselsdagpenge

vindEr saG om optjEnt fEriE UndEr barsEl

10 Finans juni 2008

NyhederNyhederFoto: Scanpix

Coaching er et kraftfuldt værktøj til at sætte alle ressourcer i spil.

Udnyt dit eget og andres potentiale fuldt ud.

Træn din spørgeteknik og aktive lytning, så motivationen til at skabe synlige resultater kommer i fokus.

STÆRKERE MEDARBEJDERE - STÆRKERE LEDERE

Læs mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 20.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

COACHING - overblik, overskud og handlekraft

Nyheder

12 Finans juni 2008

antallEt af bankrøvEriEr staGnErEr

Loven om tv-overvågning af bankers, restau-

ranters og butikkers facader og arealet omkring

dem, som et flertal i Folketinget vedtog sidste

sommer, har ikke medført et fald i antallet af

bankrøverier.

De 23 røverier, som Finansrådet har regi-

streret i årets første tre måneder, er på niveau

med antallet af røverier i 1. kvartal af 2007.

Omvendt er det ikke til at vide, om tallet havde

været højere, hvis der ikke havde været adgang

til udendørs overvågning.

Dermed er der ifølge Finansrådets sik-

ringskyndige, kontorchef Niels Crone Lyngkjær,

udsigt til et samlet antal bankrøverier på om-

kring 70 i år, hvilket matcher tallene for 2006

og 2007 (henholdsvis 69 og 71 bankrøverier).

Det er markant lavere end i årene 2000-2002,

hvor der årligt blev begået over 200 bankrøve-

rier. Men ambitionen om at nå ned på 50 røve-

rier årligt – som vil svare til det europæiske

gennemsnit – er der formentlig et stykke vej til

at få opfyldt.

Spar Nord Bank og Sparekassen Kronjylland

har valgt at montere tv-overvågningsudstyr på

samtlige filialers facader i håb om at afskrække

potentielle røvere ved at bringe levende bille-

der fra deres ”omklædningsrum” foran banken.

Mange andre pengeinstitutter er i større eller

mindre grad ved at etablere tv-overvågning af

filialer, men ifølge Niels Crone Lyngkjær kan der

godt gå to-tre år, før alle af de i alt cirka 2.000

danske bankfilialer er dækket ind med kamera-

overvågning.

En af forklaringerne er, at flere pengeinsti-

tutter ikke har budgetteret med ekstra udgifter

til tv-overvågning. For Finansforbundet, som

i flere år har presset på for at få loven om tv-

overvågning af bankfacaderne vedtaget, er

den forklaring ikke tilfredsstillende.

”Jeg vil gerne opfordre pengeinstitutterne til

at sætte kundernes og medarbejdernes tryg-

hed over budgetmæssige begrænsninger. Jeg

mener ikke at kunne finde et pengeinstitut, der

ikke har råd til sikring i disse år”, siger Finansfor-

bundets næstformand, Kent Petersen, og hen-

viser til, at overvågningskameraer på alle Spar

Nords facader koster knap en million kroner.

Et beløb, som bankens HR-dirketør, Inge Møl-

ler, tidligere har betegnet som billigt, i forhold

til de psykiske omkostninger eventuelle røveri-

er kan have for bankens personale.

”Vi tror på, at overvågningskameraer foran

bankerne kan have en forebyggende effekt

på bankrøverier og give medarbejderne mere

tryghed i hverdagen. Og trodser røvere allige-

vel denne sikkerhedsforanstaltning, vil over-

vågningsbillederne i mange tilfælde kunne

hjælpe politiet med opklaringen af røveriet”,

mener Kent Petersen. /CJO

De første tre måneder af 2008 har Finansrådet registreret 23 bankrøverier, hvilket er på niveau med antallet i samme periode sidste år. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, opfordrer pengeinstitutterne til i endnu højere grad at udnytte muligheden for at tv-overvåge facader

Kent Petersen

fakta:

Antal bankrøverier i Danmark

1999: 169

2000: 221

2001: 208

2002 222

2003: 182

2004: 121

2005: 98

2006: 69

2007: 71

2008: 23 (1. kvartal)

(Kilde: Finansrådet)

Er du klædt på til en fremtid som fx bankrådgiver eller ejendomsmægler ?

Handelskolen København Nord - Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole - ErhvervsAkademiet Fyn, TietgenSkolen- Erhvervsakademi Midtjylland - Erhvervsakademi Vest, Esbjerg - Handelsskolen Minerva - CPH WEST - Handelsskolen Sjælland Syd -International Business College (IBC) - Niels Brock Copenhagen Business College - Nordjyllands Erhvervs-akademi - Roskilde Handelsskole - Selandia - Vejle Handelsskole - Viborg Handelsskole.

Beskæftiger du dig i dag med kunder i en bank, et revisionsfirma, et realkreditinstitut eller inden for ejendomsadministration eller ejendomsmæglerbran-chen? Eller vil du gerne ind i en af brancherne? Så er Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning et godt valg for dig.

Med en AU i Finansiel Rådgivning styrker du dine kompetencer gennem praksisnær og målrettet under-visning. Du kan gennemføre uddannelsen på 2-3 år sideløbende med dit job, og du kan vælge enten dag- eller aftenundervisning.

Uddannelsen giver direkte adgang til HD 2. del i Finan-siel Rådgivning. Uddannelsen består af 4 fagmoduler, et specialeforløb samt et afgangsprojekt.

Uddannelsen er udformet i tæt samarbejde med:Finansrådet, Realkreditrådet, Ejendomsforeningen Dan-mark, Dansk Ejendomsmæglerforening, Forsikring & Pension, Boligselskabernes landsforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforbund, Finansforbundet samt Foreningen Registrerede Revisorer FRR.

AdgangskravFor at blive optaget på AU i Finansiel Rådgivning skal du have en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse. Derudover skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring, inden du påbegynder dit specialeforløb.

Ansøgningsfrist: 11. august 2008.

Yderligere information og tilmeldingKontakt Sekretariatet for Fælles uddannelser i den finansielle sektor:

Finansrådets Hus, Amaliegade 71256 København K Tlf. 33 70 10 00.

Nyheder

trEdjEdårliGst til intEGration

Finanssektoren halter tilsyneladende bagefter, når

det gælder integration. Næst efter offentlig admini-

stration og bygge- og anlægsvirksomheden er fi-

nansierings- og forsikringsvirksomheder den af 27

branchegrupperinger med den laveste andel ind-

vandrere eller efterkommere af indvandrere, viser

tal fra Danmarks Statistik. Rengøringsbranchen er

– ikke overraskende – den branche med flest an-

satte med anden etnisk baggrund end dansk – fak-

tisk forholdsvis flere end ansatte med dansk oprin-

delse. Det samme gælder for brancher som hotel-

og restaurantvirksomheder og nærings- og nydel-

sesmiddelindustrien.

Ifølge Danmarks Statistik er 2,9 procent af de

beskæftigede i Danmark – med dansk oprindelse –

ansat inden for finansierings- og forsikringsvirk-

somhed. For indvandrere fra ikke-vestlige lande er

det kun 0,8 procent af de beskæftigede, der er

ansat inden for finansierings- og forsikringsvirk-

somhed.

Der er altså forholdsvis en væsentlig mindre

andel af indvandrere ansat i Finanssektoren.

”Vi arbejder på at få flere med anden etnisk bag-

grund ind i sektoren. Vi begyndte på konkrete

projekter allerede i 2005 – og i 2006 i samarbejde

med Finansforbundet – så vi er i fuld gang, og vi har

allerede skabt konkrete job”, siger Hans Jørgen Stef-

fensen, konsulent i FA – Finanssektorens Arbejds-

giverforening.

Han kan ikke sætte et konkret tal på, hvor mange

job der er skabt. Men til gengæld tilføjer Hans Jør-

gen Steffensen:

”Vi har ikke regler for tørklæder i bankerne. Det

er vigtigt for os, at vores medarbejdere afspejler og

ligner det samfund, som omgiver os. Derfor kan du

finde medarbejdere med tørklæde på for eksempel

Nørrebro, hvor du også ser tørklæder på gaden”,

siger Hans Jørgen Steffensen./ MH

Kun bygge- og anlægsvirksomhed samt offentlig administration er dårligere end finanssektoren blandt 27 branchegrupperinger til at ansætte medarbejdere med indvandrerbaggrund, viser tal fra Danmarks Statistik

Tal på udvalgte brancher

Indvandrere fra vestlige lande

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Personer med dansk oprindelse

Alle beskæftigede 59.942 98.211 2.470.769

Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1,8 % 0,8 % 2,9 %

Offentlig administration med videre 2,5 % 2,2 % 5,6 %

Bygge- og anlægsvirksomhed 3,9 % 1,8 % 6,9 %

Nærings- og nydelsesmiddelindustrien 1,9 % 4,2 % 2,5 %

Hotel- og restaurantvirksomhed 5,6 % 11,3 % 2,7 %

Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2007.

14 Finans juni 2008

Når coaching fungerer bedst, er mine medarbejdere tændte

og brænder for de nye forretningsmæssige tiltag.

Sådan beskriver vicedirektør i Nordea Lisa Herold Ferbing,

som er nordisk chef i Cash Management Salg, den meget coa-

chingbaserede tilgang, hvormed hun bedriver ledelse for 370

medarbejdere.

”Det er helt klart dagsordenen, at vi er her for at tjene en

forretning, og coaching er et instrument, vi bruger. Ved at

coacher ledere på deres personlige udvikling gør vi dem gode

til at drive forretning“, forklarer Lisa Herold Ferbing.

Siden 2003 har Nordea været i gang med et lederudvik-

lingsprogram, der inden udgangen af 2008 har haft 3.500

ledere på coachuddannelse. Banken tog en strategisk beslut-

ning om, at alle ledere skulle lære at coache. Ifølge Nordeas

udviklingschef, Dennis Rasmussen, kan coaching støtte både

ledelsesudviklingen og implementeringen af bankens værdier.

”Ledelsesbaseret coaching sigter på at nå forretningsmæs-

sige resultater og blive mere skarpe på, hvilken udvikling med-

arbejderne har brug for. Coaching han også være, når medar-

bejderen kommer til lederen for at få vendt et par ting“, siger

Dennis Rasmussen og tilføjer, at det er et tilbud til medarbej-

derne om at have en ramme, hvor han kan tale med lederen på

en anden måde, end man traditionelt har gjort.

Opgaven for Dennis Rasmussen er, at alle ledere skal

beherske coaching som et ledelsesværktøj:

”Vi gør meget ud af, hvad det er for en scene, medarbejder

og leder har sat sig på. Vi lægger ikke op til, at coaching er en

terapimæssig situation: Det er en mulighed for at få talt om

sine daglige arbejdsmæssige opgaver. Hvis der er personlige

ting i det, så arbejder vi med dem. Men lige så snart det bliver

privat, sætter vi grænsen“, siger Dennis Rasmussen, der afvi-

ser, at lederne skulle være følelsesforskrækkede:

”En af udfordringerne er jo, at følelser er en del af det at gå

på arbejde..“.

her lytter lederenI en coachingbaseret kultur skal en leder først og fremmest

stille spørgsmål, som får medarbejderen til at tænke sig om og

reflektere. Det betyder, at lederen er nødt til at holde egne

løsninger tilbage, siger Dennis Rasmussen:

”Lederen skal vænne sig til, at det handler mere om udveks-

ling end om at give input. Det gør man ved at lytte. Mange af

vores ledere skal øve sig i at lytte, når medarbejdere stiller op

med konkrete problemer, og ikke med det samme give en løs-

ning“.

Ifølge Nordeas egne tilfredshedsundersøgelser er der en

stigende medarbejdertilfredshed, når man måler ledernes

evne til at coache. Mange ledere beskriver, at deres medar-

bejdere er nærmest forløste, når de erfarer, at de selv finder

svar via lederens coachende spørgsmål:

”Det peger i hvert fald på, at medarbejdernes tilfredshed

og trivsel vokser“, siger Dennis Rasmussen.

ejerskabLederne melder også, at coaching har en positiv virkning i for-

hold til forbedring af forretningsresultater. Vicedirektør Lisa

Herold Ferbing er dybt engageret i at maksimere resultaterne i

sin del af Nordea.

COaChiNG

”Gå til venstre”. ”Gå til højre” er ikke længere god tone blandt ledere. I Nordea skal 3.500 ledere på skolebænken for at lære at coache, fordi en coachingbaseret kultur kan give banken bedre forretningsresultater

En atmosfærE fri for maGt

Af Carsten Rasmussen cr@Finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

Finans juni 2008 15

➼

”Jeg coacher aldrig ad bagveJen.

i mange samtaler med ledere har Jeg

en coachingbaseret tilgang“ Lisa Herold Ferbing

”Jeg har brugt meget coaching til at forbedre og optimere for-

retningen. Coaching er en tankegang, der ligger til grund for

den måde, jeg bedriver ledelse på. Hvis jeg skal have imple-

menteret strategier. Hvis ledere skal have afklaret deres leder-

rolle. Hvis der skal løses faglige og komplekse problemer i rela-

tioner på tværs af landene“, siger Lisa Herold Ferbing, der ikke

ser nogen modsætning i, at lederen kan sidde med en plan og

så være en coach, der er tro mod metoden, hvor hun er spør-

gende, nysgerrig og faktisk også neutral:

”Det er ikke noget problem for en erfaren coach. Hvis jeg

har en plan, har jeg kun et ønske om, at de skal blive tændte og

komme til at brænde for de nye forretningsmæssige tiltag. Jeg

sidder kun med det ene ønske, at når en leder eller en medar-

bejder går ud fra en samtale, så har de fuldstændig ejerskab til

planen, og de glæder sig til at komme i gang med den køre-

plan, som de selv har lavet“.

Overholdelse af spillereglerI coaching forsøger man at lave en magtfri atmosfære. Midlet

er at overholde nogle spilleregler for coaching. Når en leder og

medarbejder er vant til at bruge spillereglerne, kan det med-

føre, at der opstår en større tryghed i forhold til det, der fore-

går.

”Jeg coacher aldrig ad bagvejen. I mange samtaler med

ledere har jeg en coachingbaseret tilgang, men det er ikke

coaching, jeg bedriver. Selvfølgelig bruger jeg nogle teknikker,

men hvis jeg sidder i den ’ægte’ coaching, har vi altid en aftale,

så rollerne er afklaret. Det skal være klart, at der er en, der

bliver coachet, og en, der er coach. Forudsætningen for at

skabe den atmosfære er, at jeg holder mig til at lytte efter

folks egne intentioner. Jeg afstår fra at komme med mine egne

ideer og løsninger“, understreger Lisa Herold Ferbing. n

Lisa Herold FerbingDennis Rasmussen

16 Finans juni 2008

COaChiNG

Hvad der begyndte i sportens verden som en metode til at

opnå bedre præstationer, er nu blevet et ledelsesværktøj eller

en ledelsesstil, der kan finde og udnytte menneskers poten-

tialer. I sin kerne er coaching en samtale mellem to mennesker,

hvor coachen står til rådighed med spørgsmål, forklarer filosof

Kim Gørtz, der har en treårig erhvervs-ph.d. i Nordea, hvor

han forsker i koncernens brug af coaching.

I den vestlige kultur har vi mistet noget, som Kim Gørtz

beskriver som evnen til nærvær og empati, og måske er det

på den baggrund, at en coachingsamtale kan gå hen og blive

en smuk oplevelse, hvis en leder kan sige: Nu sætter vi en time

af, hvor jeg er 100 procent til for dig. ”Nogle har nogle stan-

darder, som en coach skal følge. Ellers er det mest løse hen-

sigter om at være opmærksom på ikke at overskride hinan-

dens grænser. Ikke være for intim“, siger Kim Gørtz.

Hvis man behandler den anden ordentligt og lytter til, hvad

den anden siger, får man næsten en romantisk opfattelse af,

at mennesker grundlæggende er gode væsner, og en forestil-

ling om, at det kan lade sig gøre at gøre sig selv bedre.

”Det er meget smukt. Det er den frie filosofi, men virkelig-

heden er en lidt anden, når en virksomhed står i en konkur-

rencesituation, hvor det handler om status, penge, magt og

resultater, for så er det måske ikke så let at holde stilen“, siger

Kim Gørtz.

magten er alle stederI Nordea blev coaching for alvor sat på dagsordenen, da coa-

ching & energizing kom til at udgøre en af de fem lederkom-

petencer, hvorpå medarbejderne skal vurdere deres lederes

evner til at iscenesætte, inspirere og motivere medarbejderne

til øget ansvar og videndeling.

I forbindelse med sit forskningsprojekt har Kim Gørtz lavet

en undersøgelse blandt de ledere, som har fulgt coachingkur-

ser. De fleste ledere beskriver, at de bruger coaching til at få

deres medarbejdere til selv at finde svar og løsninger på deres

arbejdsmæssige udfordringer. Coaching bruges både i dialog

om arbejdssager og om personlig udvikling. Samtidig fortæller

mange af lederne, at de selv skal initiere coaching som red-

skab, og understreger derved, at det er svært at få medarbej-

derne til selv at efterspørge coaching.

I takt med at coaching vinder indpas i virksomheden, kommer

et emne som magt på dagsordenen. Kan man som leder

coache sine medarbejdere? Og hvordan undgår man magt-

misbrug, når det er lederen, der coacher?

”Første gang jeg hørte om, at man skulle skabe et ’magtfrit

rum’, tænkte jeg: Det holder ikke en meter. Man kan ikke bare

suspendere magten, selv om man gerne vil, men det kan være

produktivt og udfordrende at gøre et forsøg. Hvornår er det

så, at lederen bruger coaching til at udnytte sine medarbej-

dere mere, og hvornår bruger lederen sin magt til at udvikle

medarbejdernes kompetencer? Alle ved, at lederen har det

ansvar at producere resultater og derfor vil bruge coaching til

at levere varen. Det udfordrer lederne at skulle have de to rol-

ler på en og samme tid“, mener Kim Gørtz, der peger på, at

især ældre ledere er mere autoritære og mere styrende.

det er en dansEn god leder i Nordea skaber muligheder for sine medarbej-

dere og gør det muligt for ham/hende at øge sine kompeten-

cer og præstationer, viser undersøgelsen blandt Nordeas

ledere. Samtidig oplever flere ledere en stigende grad af med-

arbejdertilfredshed.

Kim Gørtz kan også sige det mere poetisk, når han sam-

menligner en vellykket coachsamtale med en form for forfø-

relse:

”Det er en dans i øjeblikket, hvor der er et flow i dialogen, så

både coachen og den coachede bliver overrasket“, siger Kim

Gørtz og peger på, at en god coach lytter sig frem til, hvilken

type spørgsmål han skal stille.

”I uddannelsen arbejder man med forholdet mellem det

personlige og det private. Langt de fleste ledere siger, at de

aldrig nogen sinde vil rode sig ind i det private hos en medar-

bejder. Det gælder om at være professionel, når man håndte-

rer det, der kommer frem i coaching“.

Ifølge Kim Gørtz siger mange medarbejdere, at de gerne vil

udfordres mere i spørgsmålene, hvilket er interessant, fordi

mange ledere er nervøse for at stille for nærgående spørgs-

mål.

”Der er en smule berøringsangst med at turde udfordre

medarbejderne. Hvis ikke man spørger ind, men bare kredser

dE dansEr i øjEblikkEtGod coaching er som en dans i øjeblikket. Hvor der er et flow i dialogen, så både coachen og den coachede bliver overrasket”, forklarer filosof Kim Gørtz, der forsker i Nordeas brug af coaching

Af Carsten Rasmussen cr@Finansforbundet.dk Foto: Ulrik Jantzen

FlexFinans®

– den rigtige vej til rådgiverjobbet

Ønsker du at uddanne dig til finansrådgiver inden-for bank eller pension? Er du kontor-, butiks- ellersalgsuddannet eller ansat i finanssektoren udenerhvervsuddannelse?

– Så er FlexFinans® den bedste og mest målret-tede uddannelse i sektoren. Under uddannelsen vil du fx med en bankprofil få udviklet dine kom-petencer inden for bolig, investering, pension og personforsikringer. Samtidig får du naturligvis merit for allerede opnåede erhvervskompetencer, så forløbet kun varer mellem 15 og 18 måneder.

Efter uddannelsen får du titlen Finansassistent, der er anerkendt i hele sektoren. FlexFinans® er med i overenskomsten med Finansforbundet.

Er du interesseret eller har brug for rådgivning,så kontakt Finansrådets uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000. Du finder datoer og yderligere information på www.finansraadet.dk/kurser.

rundt om emnet, er det spild af tid“, mener Kim Gørtz med

henvisning til en undersøgelse i banken om grænserne.

I undersøgelsen er lederne blevet spurgt om, hvad de ople-

ver, at coaching gør ved deres organisation. De oplever, at det

fremmer teamspirit og styrker relationerne, ligesom ånden og

stemningen bliver bedre i afdelingen.

Forskningen peger på, at Nordea tjener penge på at

uddanne sine ledere til at coache.

”De fleste ledere mener, at coaching på længere sigt kom-

mer til at påvirke forretningen i opadgående retning. Den gen-

nemgående holdning er, at coaching får andre løsninger frem i

lyset“, siger Kim Gørtz, der til nytår er færdig med at afdække,

i hvilken udstrækning det betaler sig at investere i coaching.

n

i nordEa Er CoaChinG …”the ability to facilitate and create motivation and energy within the employees so that they can use their poten­tials to perform optimal and develop themselves”.

CoaChinG Er ikkE• Terapi

• Supervision

• Rådgivning

• Sparring

• Mentoring

Finans juni 2008 17

Kim Gørtz

18 Finans juni 2008

Finans juni 2008 19

Af Anna Trenning-Himmelsbach, freelancejournalist Illustration: Morten Voigt

At ansatte tager livet af sig på deres arbejdspladser, er et voksende problem i Frankrig. Tre spektakulære selvmord har for nylig fundet sted i franske banker, hvilket indikerer, at det psykiske pres er øget markant i forhold til tidligere

Daniel, 45 år, arbejdede som finansiel rådgiver hos BNP Paribas

i en by i det sydlige Frankrig. En mandag, da kontoret

var lukket, hængte han sig inde i sit arbejdsrum. På tastaturet

lå et brev stilet til bankledelsen. Daniels kone har berettet,

at hendes mand var nedtrykt over stemningen på jobbet. Han

blev kritiseret for, at han ikke solgte tilstrækkeligt med bi-

produkter til kunderne.

Daniels kone har henvendt sig til en domstol med en stæv-

ning om ”moralske trakasserier“. Den retter sig ikke direkte

mod bankledelsen, men hun vil have, at årsagssammen hængen

bliver ordentligt udredt.

Nogle uger tidligere blev en banktjenestemand fundet død

på et toilet i HSBC’s hovedkontor. Forrige år kastede en dealer

sig ud fra en gangbro i Société Générales bygning uden for

Paris. Han var netop blevet skældt ud af sin arbejdsledelse

for, at han havde foretaget dårlige investeringer.

Det her er selvfølgelig unikke historier, men de sker, sam-

tidig med at man er opmærksom på en række lignende hæn-

delser i flere andre store virksomheder. Ved Renaults tekniske

udviklingscentrum i Paris-regionen har man til og med talt

om en ”selvmordsbølge“.

I dag sker der mindst et selvmord dagligt på arbejdspladser

i Frankrig, hvilket ikke var tilfældet i 1990’erne.

”Fænomenet forekom allerede i 1800-tallet, men i lang

tid var det stort set forsvundet. De seneste ti år har vi set en

tydelig øgning”, fortæller Bernard Salengro. Han er læge,

specialiseret i arbejdsmedicin og aktiv inden for de højere

tjenestemænds fagforbund CFE-CGC.

Franske forskere siger, at stedet for et selvmord ikke

er tilfældigt valgt.

”Nej, det har en tydelig symbolværdi. Når det sker på job-

bet, er arbejdsvilkårene en vigtig faktor i sammenhængen“,

siger Bernard Salengro.

Forskerne siger også, at det måske ikke er arbejdsbyrden

i sig selv, som er blevet tungere, men derimod presset på

enkelte lønmodtagere. Tidligere kunne man ofte finde støtte

i en kollektiv utilfredshed. Dagens individualisme fører ikke

blot til stigende konkurrence mellem kollegaer, men bevirker

også, at personalet udsættes for en stadig mere intensiv

overvågning.

”Arbejdet inden for servicesektoren bliver mere og mere

industrialiseret. Computere og mobiltelefoner gør, at arbejds-

ledelsen har mere tjek på, hvad hver og en gør. Samtidig

har man udviklet individuel løn og individuelle mål”, siger den

franske læge.

Han mener, at situationen i bankerne er speciel.

”De ansatte tvinges dagligt til at udføre en slags rollespil.

Man sælger virtuelle varer og skal ofte lade som ingenting

over for kunderne. Man står over for et etisk problem, når

man forsøger at sælge produkter, som man egentlig ikke

synes, at klienterne behøver“, siger Bernard Salengro.

medicin mod stressFor nylig har den franske regering meddelt, at kampen mod

stressen skal være et fremtrædende nationalt anliggende,

hvilket forståeligt nok hilses velkomment af fagforbundet.

”Men vi er spændt på, hvad det kommer til at indebære i

praksis. I dag er svaret på stressede arbejdssituationer ofte

medicinering, eller at lønmodtagere må gå på kurser for at

lære at slappe af. Man ser sjældent på organisationen og de

virkelige årsager til, hvorfor mennesker har det dårligt på

deres arbejdspladser“, siger Anne Pechtner fra ledelsen i bank-

forbundet CFDT.

Hun tror, at arbejdsgiverne til syvende og sidst begynder

at tage spørgsmålet med større alvor, ikke mindst fordi de

ellers risikerer at tage sig ilde ud. Forrige år gav højesteret i

Frankrig en arbejdsgiver ansvaret for en ansats selvmordsfor-

søg, også selv om det skete uden for jobbet.

Erhvervsbanken Société Générale har i alle tilfælde for nylig

lovet at forsøge at mindske trykket på personalet.

”Bankledelsen har erkendt, at salgsmål kan være en kilde

til moralske trakasserier. Vi får for eksempel ikke længere

e-postmeddelelser flere gange om dagen, hvor vi mindes om,

at vi skal sælge flere livsforsikringer. Det er et skridt i den

rigtige retning“, siger Philippe Fournil i fagforbundet CGT

hos Société Générale. n

sElvmord i bankEn

arbejdspres

20 Finans juni 2008

At tro kan flytte bjerge, er et gammelt ordsprog. I ebh bank i Fjerritslev flytter troen på succes bankmedarbejderne ud fra banken og ind i folks stuer. Bevæbnet med pen og papir møder de mobile rådgivere kunderne, hvor de er. Og det bliver fremtiden, mener ebh banks direktør, Finn Jensen

I den nordvestjyske bank ebh bank er man ikke bange for at

sige, hvad man vil, og sætte sig høje mål. Til trods for sin for-

ankring i det nordvestjyske, hvor Janteloven udspringer fra,

tør man i ebh bank godt tro på, at man er noget.

Sidste år hyrede man den succesfulde landholdstræner i

håndbold Ulrik Wilbek til at tale om vindermentalitet til et

arrangement, hvor alle bankens medarbejdere var inviteret.

Som optakt til arrangementet modtog medarbejderne en bog

af ebh bank, som de blev bedt om at læse. Titlen på bogen,

”Vi tror på dig” og undertitlen ”Vi bygger videre på en succes-

historie“ var skrevet med sort og grønt på en sølvbaggrund,

medarbejderne kunne spejle sig selv i.

Men hvem medarbejderne i virkeligheden spejler sig i, viser

sig først, når de fjerner sølvomslaget og ikke længere ser sig

selv, men Ulrik Wilbek, som er den rigtige forfatter til bogen

med originaltitlen ”Tro på dig selv“. Og det er hans tanker og

ord om vindermentalitet og succes, ebh banks nye vision for

2008-2010 er inspireret af.

”Vi synes, at Ulrik Wilbek er en spændende person. Han

ved, hvordan man motiverer og skaber vindermentalitet i et

team. Vi mente godt, at vi kunne overføre elementer fra

sportens verden til os, når det handler om at sætte sig nye mål

og vinde, og derfor faldt valget på Wilbek“, forklarer ebh banks

direktør, Finn Jensen.

Gode resultater kender ebh bank i høj grad til. De sidste

par år er bankens egenkapital vokset til over en milliard, og

banken har glædet sine aktionærer med det ene rekordregn-

skab efter det andet. I 2007 blev aktionærerne tilsammen

mere end 1,5 milliarder kroner rigere, efter at koncernen kom

ud med et årsresultat på 300,2 millioner kroner før skat mod

211,4 millioner kroner i 2006. Men de gode resultater har

ikke fået banken til at læne sig tilbage. Tværtimod har den

lanceret en ny mission og vision for 2008-2010, hvor målet

er at forhøje bankens vækst med 10 procent.

tilbage til banken” Det var en strategisk beslutning at lave en ny vision. Vores

koncern har været i ekspansiv vækst gennem de senere år,

hvor vi har opkøbt og etableret flere selskaber. Vi har følt et

behov for at få redefineret målsætningen for bankdivisionen,

arbejdspladseN

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Foto: Tao Lytzen

Bankpå fire hjul

➼

”Facaden

Forsvinder, når

jeg er ude (hos kunden,

red.) det er mere tidskræ-

vende For mig, men jeg

synes, at det er

det værd“Anja Tornøe Lassen

Finans juni 2008 21

22 Finans juni 2008

og her mente vi, at det var vigtigt at inddrage medarbejderne,

så også de kom til at føle ejerskab og ansvar for visionen“,

siger Finn Jensen om baggrunden for den nye vision.

Ebh banks vision er i 2010 ”at skabe vækst ved at være

den bank, der er, hvor kunderne er“. Det sidste betyder, at alle

bankens kunder tilbydes mobile besøg. Erfaringerne for dette

tiltag er fra bankens to eksterne filialer i Århus og København,

hvor konsulenterne i de sidste år udelukkende har kørt ud og

besøgt kunderne.

Ifølge Carsten Sørensen, som er salgsleder for det ene af

bankens to salgsteam i privatafdelingen i hovedsædet, ligger

knap 95 procent af hovedkontorets mobilbesøg i området fra

Randers til Viborg og området op til Fjerritslev og Aalborg. Og

han har også selv været af sted et par gange.

”Det er spændende de første gange. Og det kan godt være

grænseoverskridende. Du kan få sommerfugle i maven, hvis

det er en helt ny kunde. Og så kræver det mere forberedelse.

Du skal have alle papirløsninger med derud og have forberedt

de beregninger, du selv har forestillet dig, at vi skal tale om,

plus alternative beregninger i forhold til andre ting, kunden

kunne ønske at tale om. Det kan være beregningseksempler

omkring investering, pension med mere“, fortæller 38-årige

Carsten Sørensen.

mobil rådgiver uden livliner 33-årige Anja Tornøe Lassen er privatkunderådgiver i hoved-

sædets andet salgsteam, og hun har ligeledes været rundt på

mobilt kundebesøg også ved helt nye kunder.

”Det er meget anderledes. Jeg står mere på bar bund, og

har ikke de normale hjælperedskaber lige ved hånden. Jeg er

virkelig på udebane. Jeg kan ikke bare lige gå ind på compute-

ren, hente mine ting i skuffen eller spørge min kollega. Så livli-

nerne er der ikke“, siger Anja Tornøe Lassen.

Som mobilrådgiver får hun typisk først en rundvisning i

kundens hus. Dette giver ofte en god snak om fremtidige

investeringer som et nyt køkken eller badeværelse eller lig-

nende. På den måde kommer hun tættere på kunden.

”Når jeg er ude og se, hvordan kunderne bor, får jeg et helt

andet indtryk af dem. Jeg kan bedre rådgive dem og følge

deres tankegang, når de kommer med deres ideer, hvis man

kan se, at det passer til dem, den måde de bor på og gør tin-

gene på. Og jeg tror også, at vi som rådgivere er mere os selv.

Jeg synes, jeg kan tale lidt mere frit på en anden måde. Faca-

den forsvinder, når jeg er ude. Det er mere tidskrævende for

mig, men jeg synes, at det er det værd“, siger Anja Tornøe

Lassen.

Som en del af visionen har alle afdelinger i banken lagt en

individuel handlingsplan for, hvordan hver afdeling har tænkt

sig at nå salgsmålene. Handlingsplanen skal strukturere med-

arbejdernes arbejdsdag i banken og styrke kommunikationen i

afdelingen.

arbejdspladseN

Ekspansiv bankFra 2001 og frem har ebh bank udvidet sit forretningsområde og opkøbt flere selskaber herunder DAI Holding A/S i Horsens/ København, som medstifter af Dansk Pantebrevsbørs A/S, inkasso­selskabet Credit Consult A/S, som nu indgår i datterselskabet ebh finansservice.

Bankens 100 procent ejede datterselskaber tæller i dag: ebh administration (Horsens), ebh ejendomme (Horsens), ebh anparter), ebh dmk (Horsens), ebh finansservice (Horsens, København og Fjerritslev), ebh leasing (Viborg) og deutsche ebh (Saarbrücken, Frankfurt og Düsseldorf).

sparEkassE oG bank i Etebh bank a/s går tilbage til oprettelsen af Øster og Vester Han Herreders Spare­ og Laanekasse i 1858, senere kendt som Han Herreders Sparekasse A/S. 40 år senere blev aktieselskabet Fjerrit­slev Bank etableret i 1898, og i 1992 blev det besluttet at fusionere de to lokale pengeinstitutter til Egnsbank Han Herred A/S, som skiftede navn til ebh bank i 2005.

Bankpå fire hjul

➼

Finans juni 2008 23

CTcoin.dk A/SOdense Tlf. 63 12 75 00 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoin.dk · ctcoin@ctcoin.dk

DANMARKS MEST ANVENDTE Til fremtidens banker og butikker

SalgDagslejeLangtidslejeLeasing

Flexi SoloFlexi Solo

Flexi Mobil

Flexi Combi

tiden er et væsentligt barometerI Carsten Sørensens salgsteam har afdelingen i fællesskab

besluttet, at alle rådgivere får en halv dag på kontoret i ugen,

hvor de sidder 100 procent uforstyrret og kan forberede sig,

rydde op eller få coaching og sparring af Carsten Sørensen

som salgsleder. Og tiden er et væsentligt barometer.

”Et mobilt besøg tager væsentligt længere tid med trans-

port frem og tilbage til kunderne og en længere forberedel-

sestid. I vores handlingsplan for afdelingen har vi derfor sat

fokus på, hvordan vi skaffer mere tid i dagligdagen, så vi når

vores vækstmål. Derudover holder vi en gang om måneden et

individuelt møde med hver rådgiver og et fællesgruppemøde,

hvor vi snakker overordnet om de aktiviteter, der har været,

og ser fremad. Tidligere kørte vi det ikke så struktureret, og vi

havde heller ikke individuel coaching med medarbejderne“,

forklarer Carsten Sørensen.

Tillidsmand Villy Thomsen kender til mobile besøg fra sin

forrige arbejdsplads Spar Nord, hvor de prøvede noget lig-

nende for 30 år siden.

”Efter et til halvandet års tid fes det lidt ud. Dengang tror

jeg ikke, tiden var moden til det. Men det kan sagtens blive en

stor succes, det er op til kunderådgiveren. Min erfaring er, at

når man sidder ude ved kunden, får man snakket mange flere

ting igennem. Kunden er mere åben. Når du sidder hjemme i

kundens hule, så er han tryg. Uden for hjemmet er han mere

på vagt og tænker, mon ikke de prakker mig noget på“, siger

Villy Thomsen.

Som tillidsmand er han blandt andet optaget af, at over-

enskomstens regler med individuel arbejdstid bliver overholdt

i forbindelse med mobilbesøgene. De mobile besøg kan nemlig

også ligge uden for den almindelige arbejds- og banktid. Og

her er aftalen, at medarbejderne selv skal sørge for at afspad-

sere den ekstra optjente tid i løbet af to uger.

fremtiden er på hjulBankdirektør Finn Jensen tror på flere mobile besøg i fremti-

den.

”Samfundet bliver mere og mere mobilt, og jeg tror, vi som

bankfolk må være mere fleksible. Vi skal være parat til at holde

kundemøder på kontoret, på kundens arbejdsplads, i sommer-

huset eller hvor det nu passer kunden. Det er op til os at være

til rådighed, når kunden har brug for det, og derfor mener vi

det helt bogstaveligt, når vi siger ”Vi er hvor du er“, siger Finn

Jensen.

Og den retning har privatkunderådgiver Anja Tornøe Lassen

det fint med.

”Det giver en frihed og en afveksling i hverdagen, og så er

det også andre kunder, vi kommer ud til. Det er de unge på

farten, som har travlt, mens det typisk er den lidt ældre gene-

ration, der kommer ind i banken´“. n

24 Finans juni 2008

1

2

3

Vil den globale kreditkrise tage livet af danske banker og sparekasser? Der kommer en kreditkrise i Danmark,

fordi der har været en meget kraftig udlånsstigning, boligpriserne er på vej ned, og priserne på erhvervsejendomme

går samme vej. Det kan udløse en negativ spiral med mindre udlån og større tab hos bankerne. Om det tager livet af

nogle banker og sparekasser, kan jeg jo ikke vide, men der er allerede en bank, der er brudt sammen, bankTrelleborg,

inden krisen i virkeligheden er startet, og det er sandsynligt, at flere kommer til at følge efter.

Finanstilsynet opfordrer betrængte banker til at finde en fusionspartner? Det er en dårlig ide, fordi det er en

fortsættelse af den politik til håndtering af krisesituationer, som man så i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne,

hvor man gik efter at fusionere kriseramte banker. Men der er alternativer, og Finanstilsynet bør overveje andre

måder at løse bankkriser på. For eksempel kunne Finanstilsynet sørge for, at indskud sammen med nogle aktiver, altså

den sunde del, bliver særligt udskilt og ført ned i et datterselskab, der bliver en fortsættende bank, mens man lader

moderselskabet gå konkurs.

Hvad er problemet ved Finanstilsynets tilgang til kriseramte banker? For det første er det svært for aktionæ-

rerne at få en ordentlig pris for deres aktier, når fusionen foregår over en nat. Det så vi sidst med bankTrelleborg. For

det andet er det uheldigt med yderligere koncentration i den finansielle sektor. For det tredje, fordi en direktør har

lavet nogle uheldige udlånsbeslutninger, der har givet banken store tab, er det forkert at fusionere den bank, hvis den

i øvrigt har en ordentlig indtjening. For det fjerde bliver det sværere og sværere at finde banker, der ønsker at fusio-

nere med de kriseramte banker. De fire hensyn taler for, at man ikke bør fortsætte den fusionspolitik, som Finanstil-

synet har praktiseret siden 1980’erne.

Kreditkrisen er på vej til Danmark, hvor vi kommer til at se flere bankkriser i de kommende år. Lektor Finn Østrup fra Copenhagen Business School gennemgår i en ny bog erfaringerne fra en række tidligere finansielle kriser

Østrup Finn

5 skarpe – kreditkrise

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk

Foto: Ricky Molloy

Finans juni 2008 25

5

4 Hvad betyder bankernes aggressive udlån til private for den krise, der er undervejs? Mange private har kørt

med for store lån, fordi mange private ikke selv kan styre deres økonomi. Som vi så i USA med subprimekrisen, har

bankerne og andre finansielle virksomheders aggressive udlånspolitik medført, at folk har taget for store lån. Derfor er

der i USA forslag fremme om, at børn i skolen skal lære om håndtering af finansielle spørgsmål. Jeg tvivler på, at det

hjælper noget som helst, så længe finansielle institutioner er ivrige for at låne ud.

Hvad er det for en slags krise, vi står i? Krisen har to former. En likviditetskrise, der går på, at bankerne mangler

likviditet, og bankerne er nervøse for at låne til hinanden, mens andre er nervøse for at låne til bankerne. En likviditets-

krise er historisk blevet overvundet ved, at centralbanken går ind og låner til bankerne. En likviditetskrise er der for

næppe det store problem på længere sigt. Så har vi en mere langsigtet kreditkrise, som skyldes, at husholdninger i

mange lande har påtaget sig en stor gældsbyrde blandt andet i forbindelse med boligprisstigningerne. Det er sket i

USA, Danmark, Sverige, Norge, England og Spanien for at nævne nogle. Den krise er sværere at håndtere. Når privat-

personer står med en stor gældsbyrde, de ikke kan betale, er spørgsmålet, hvem der skal tage den byrde på sig.

Her kan bankerne komme til at betale.

26 Finans juni 2008

TEMA: på vej mOd fiNaNskrise?

krisEbErEdskab

Finans juni 2008 27

➼

krisEbErEdskabFoto: Territorium

Konjunkturerne er vendt. Overskud svinder ind, og der fyres titusindvis af medarbejdere i finansvirksomheder verden over. I Danmark er påvirkningen fra den amerikanske subprime-krise mindre alvorlig. Indtil videre.

28 Finans juni 2008

Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk

På kun et år har dårlige låntagere skrællet 1,3 milliarder kroner af bankernes overskud. Kreditrisikoen er steget, og derfor har 25 ud af 33 banker tabt penge på netto-nedskrivninger af låneporteføljen, fremgår det af kvartalsrapporterne

dårliGE lån kostEr bankErnE 1,3 milliardEr

Forventede tab på udlån kostede 1,3 milliarder kroner af

bankernes overskud i årets første kvartal sammenlignet med

første kvartal 2007. Det viser Finans’ gennemgang af 33

større bankers kvartalsrapporter, heriblandt de 15 største.

Sidste år indtægtsførte bankerne 494 millioner kroner på tid-

ligere nedskrivninger. Men i dette års første kvartal var den

indtægt blevet til en udgift på 829 millioner kroner for de

33 banker tilsammen. Altså en samlet negativ resultatpåvirk-

ning på 1.323 millioner kroner.

Årsagen er, at bankerne nu forventer flere tab på udlån

og andre tilgodehavender, end de gjorde for et år siden.

”I længere tid har kvaliteten af lånerne været den ypperste,

ypperste. Den kunne næsten ikke blive bedre. Men nu ser vi,

at kvaliteten begynder at falde. Det begyndte faktisk allerede

i 2. kvartal 2007. Og det er mere eller mindre over hele linjen,

at der er tale om en tilbagegang“, siger bankekspert Bjarne

Jensen fra Bjarne Jensen Consult.

Han forklarer, at nedskrivningernes negative påvirkning

af bankernes overskud er et ret præcist udtryk for de tab,

som bankerne får på deres udlån. Det skyldes nye regler på

området.

”I modsætning til tidligere skal der være en begrundet for-

modning om, at man taber penge. Det kunne være på grund

af en skilsmisse i en familie, som banken har lånt penge, eller

det kunne være en låner, der har været i restance i mere end

90 dage. Derfor er der ikke længere meget elastik i nedskriv-

ningerne. Og det betyder, at det, der bliver udgiftsført, ligger

meget tæt på det, banken kommer til at tabe på sine udlån“,

siger Bjarne Jensen.

Nationalbanken: Øget kreditrisikoUdviklingen skyldes, at bankernes kreditrisiko er forværret

som følge af den generelt forværrede samfundsøkonomi. Flere

af udgifterne på nedskrivninger stammer fra erhvervsakti-

viteter. Ifølge Danmarks Nationalbank er det netop kredit-

risikoen på erhvervsudlån, som er forværret mest i løbet af

de sidste 12 måneder.

”Bankernes forventede tab på erhvervsudlån er steget

betydeligt i 2007, men fra et lavt niveau. Stigningen afspejler

især, at konkurssandsynligheder for virksomheder er øget“,

skriver Nationalbanken i rapporten ”Finansiel Stabilitet“ fra maj

2008.

Og selvom de stigende tabsforventninger markerer et

vendepunkt for bankerne, så er der endnu ingen grund til

bekymring, forklarer Bjarne Jensen. Han siger:

”De tal her er ikke voldsomme. Det er slet ikke noget,

at sammenligne med det vi så i 1990’erne. Det, vi ser, er

derimod, at bankerne er på vej mod en normalisering af deres

forretning”.

konkurrence på kreditpolitik Selvom den generelle tendens blandt bankerne er, at det er

slut med de gode tider næsten helt uden dårlige lån, så er

der enkelte, som stadig kan tilbageføre netto-nedskrivninger

på plussiden i regnskabet. En af dem er FIH Erhvervsbank, som

har formindsket sin tabsrisiko på udlån, så meget at banken

har forbedret sit resultat på nedskrivningskontoen med 17

millioner kroner i forhold til 1. kvartal 2007. Og det selvom

TEMA: på vej mOd fiNaNskrise?

nEdskrivninGEr på Udlån oG tilGodEhavEndEr mv.

› Nedskrivninger er en omkostning på resultatopgørelsen.

› Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender består af:

› Nettoforøgelse af hensættelser til tab, det vil sige nye hensættelser til tab fratrukket tilbageførte hensættelser fra tidligere.

› Dertil lægger banken det, den rent faktisk har tabt, modregnet tilbageførsler fra tidligere afskrevne fordringer.

Kilde: Bjarne Jensen Consult

Finans juni 2008 29

hele bankens engagement ligger på erhvervsområdet, hvor

kreditrisikoen er steget mest.

”Det er ikke noget, vi kan genkende for vores vedkom­

mende. Sektoren har været igennem nogle år med stor

udlånsvækst. Men det har vi ikke i FIH Erhvervsbank. Tvært­

imod har vi tabt markedsandel. Og det skyldes nok, at vi har

holdt fast i vores kreditstandarder i en tid, hvor kreditpolitik­

ken har været et konkurrenceparameter. Der er mange, der

er gået på kompromis med kreditkvaliteten. I hvert fald kan

vi konstatere, at der er nogle, der har været villige til at låne

penge ud på nogle konditioner, som vi ikke har været villige

til“, siger administrerende direktør i FIH Lars Johansen.

Og netop bankernes kreditpolitik bør i høj grad afspejle

de nye og mere dystre udsigter for samfundsøkonomien,

mener Bjarne Jensen.

”Tidspunktet er kommet, hvor direktioner og bestyrelser

kunne have stor nytte af at diskutere forretningsstrategi i for­

hold til de gældende økonomiske konjunkturer“, siger han. n

Millioner kr. 1. kvartal 2007 1. kvartal 2008 Difference 1.kv 07 - 1. kv 08

Danske Bank 178,00 -542,00 -720,00

Nordea* 97,50 -157,50 -255,00

Sydbank 137,00 19,00 -118,00

Jyske Bank -1,00 -53,00 -52,00

Roskilde Bank -1,23 -52,97 -51,74

Spar Nord Bank 34,89 8,32 -26,58

DiBa Bank 21,52 1,89 -19,62

Forstædernes Bank -6,52 -21,97 -15,45

Nykredit Bank 13,00 -2,00 -15,00

Ringkjøbing Landbobank 16,95 7,26 -9,69

Sparekassen Himmerland 11,19 2,15 -9,04

Foroya Banki 5,17 -2,20 -7,37

Eik Bank 2,82 -4,25 -7,06

Nørresundby Bank 5,80 -1,04 -6,84

Vestjysk Bank 3,72 -3,11 -6,83

GrønlandsBANKEN 4,85 -0,85 -5,70

Max Bank 3,34 -1,83 -5,17

Skjern Bank 0,96 -3,76 -4,72

Lån & Spar Bank -1,41 -4,61 -3,20

Amagerbanken 3,40 0,78 -2,62

Djurslands Bank 0,56 -1,35 -1,91

Fionia Bank -19,67 -21,20 -1,53

Bonusbanken -0,64 -1,57 -0,93

Aarhus Lokalbank 0,30 -0,42 -0,71

Lollands Bank -0,43 -0,93 -0,50

Kreditbanken 0,37 0,55 0,19

Hvidbjerg Bank 0,24 0,52 0,28

Nordjyske Bank 0,80 1,84 1,04

Ringkjøbing Bank 1,51 2,77 1,25

Sparekassen Faaborg -4,85 -3,46 1,38

Sparbank -10,77 -9,27 1,51

Morsø Bank 0,47 2,16 1,69

FIH Erhvervsbank -4,10 13,20 17,30

i alt, Mio. kr. 493,73 -828,83 -1.322,56

Bemærkning: negative tal er nedskrivninger, positive tal er indtægtsførte nedskrivninger

2. kvartal 2007: 249,26, 3. kvartal 2007, -70,10 og 4. kvartal 2007: -604,97

Note: * valutakurs: 7,5 kr. pr. euro➼

30 Finans juni 2008

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Territorium

Kriser kommer og går. Det er et vilkår

ved kapitalismen. Kun ved at forbyde stort

set alt kan man undgå kriser, men dermed

ville hele dynamikken og væksten også gå

tabt, mener professor Per Hansen fra

Copenhagen Business School

krisEn Er En klassikEr

TEMA: på vej mOd fiNaNskrise?

Der er ikke noget i den nuværende finanskrise, der kommer bag

på professor Per Hansen, CBS’ Institut for Ledelse, Politik og Filo-

sofi. Men han er også historiker – bankhistoriker.

”Krisen har et helt klassisk forløb. Der er intet nyt i den,

og én ting er sikker: I et kapitalistisk system bliver højkonjunktur

afløst af lavkonjunktur. Vil man have dynamikken, må man tage

hele pakken. En statisk kapitalisme er en selvmodsigelse“, siger

han.

”den Finansielle sektor har

en Fantastisk evne til at

Finde smutveje – eller med et

mere positivt udtryk, Finan-

sielle innovationer“

Finans juni 2008 31

Grundelementerne er de samme som i krisen i 1920’erne, der

bragte Landmandsbanken til fald, 1930’ernes krise, dot.com-

krakket og en masse andre, selvom grundlaget kan være lidt

forskelligt. Aktuelt er det de amerikanske subprime (”under

god kvalitet“) -huslån, i 1920’erne var det en revolution i

Rusland og efterdønningerne fra første verdenskrigs spekula-

tion, i 1930’erne skyldtes depressionen det forudgående

boom og krak på Wall Street i 1929 samt bankkrak i en lang

række lande i begyndelsen af 1930’erne osv.

”Bankfolk har to følelser: grådighed i opgangstider og frygt

i nedgangstider“, siger Per Hansen uden smålig skelen til,

at sådanne udsagn kunne bringe andre følelser i kog hos

læserne af Finans, hvorefter han kommer med endnu et svirp:

”Banker er blevet klandret for at låne paraplyer ud, når

solen skinner, og kræve dem tilbage, når det begynder at

regne“.

innovation ved destruktionRisikoen for bankkrise og deres ødelæggende virkning på

økonomien er forklaringen på, at der er regulerende instanser,

der skal forhindre, at hele systemet bryder sammen. Central-

bankerne skal kende deres besøgelsestid og vide, hvornår de

skal støtte.

Lige nu er der en masse røster, der opfordrer til strammere

regulering og tilbagerulning af noget af den liberalisering af

den finansielle sektor, vi har set siden 70’erne. Og noget kan

givet strammes op, men man kan ifølge Per Hansen ikke regu-

lere sig ud af økonomisk ustabilitet.

”Den finansielle sektor har en fantastisk evne til at finde

smutveje – eller med et mere positivt udtryk, finansielle inno-

vationer – ikke i den forstand, at pengeinstitutterne omgår

loven, men med en kreativitet, der gør nye ting mulige. Hvis

man skulle gardere sig, skulle man forbyde alt, og det ville have

den store omkostning, at vækst, udvikling og dynamik ville

gå i stå. Vi må acceptere kriser som en integreret del

af kapitalismen. Det er ærgerligt, men der er trods alt flere

fordele end ulemper ved systemet. Det var det, den store

økonom Joseph Schumpeter kaldte ’Creative Destruction’ –

altså at innovationer baner vejen for noget nyt og samtidig

nedbryder gamle strukturer og måder at gøre tingene på“.

et dansk eksempelIfølge Per Hansen er der helt klart banker, der har bevæget sig

ud over kanten af, hvad der er acceptabelt. Og ud over de

store internationale investeringsbanker, der har ryddet for-

sider i de seneste måneder, er Per Hansen heller ikke bleg for

at komme med et dansk eksempel.

”BankTrelleborg er jo et eksempel på finanskrisen i et mikro-

kosmos. En aggressiv politik, der satsede så meget på vækst

og shareholdervalue, at ansvarligheden og etikken gik fløjten.

Det er helt uhørt og indlysende uetisk, at medarbejderne

overtalte kunderne til at købe aktier i deres egen virksomhed

og ydermere lånte dem penge til at gøre det for“, siger Per

Hansen.

Aktionærer, der jamrer over at have tabt penge, har han

heller ikke meget tilovers for.

”Aktionærerne i bankTrelleborg har fundamentalt mis-

forstået, hvordan kapitalismen fungerer. Det er kun fair, at de

bliver straffet. De må lære at holde styr på deres direktion

og tage ansvar for at vælge en kompetent bestyrelse. Aktier

er en risikofyldt investering, og der er ingen, der brokker sig,

når de stiger flere hundrede procent“.

småbanker på farlig kursNetop den manglende professionalisme koblet med den

skærpede konkurrence med stor vægt på shareholdervalue

ser Per Hansen som årsagen til, at en del småbanker vil skride i

svinget.

”Det har jo været en tendens i mange år, men økonomiske

kriser speeder tempoet op. Noget tyder på, at aktionærer i de

små banker ikke altid har overblik over, hvad det er, de har

med at gøre. Det er jo for eksempel bemærkelsesværdigt,

at direktører fra små banker som fx Roskilde Bank og Ring-

kjøbing Landbobank var bedre lønnet end folk som Peter

Straarup og Peter Schütze, og at problemerne dukkede op, i

det øjeblik de forlod banken og indløste deres optioner“, siger

han og fortsætter:

”Aktiekurser kan pumpes op på mange måder, og på et

tidspunkt skal de så ned igen, men så har direktøren måske

forladt banken og indløst sine optioner. Det er også vigtigt at

huske, at den stærke stigning i aktiekurserne ikke kun er bank-

direktørernes fortjeneste. Konjunkturer og spekulation bidra-

ger også til stigningerne“.

behov for etisk opgraderingPer Hansen langer i den forbindelse generelt ud efter de inci-

tamentsstrukturer, der både på direktionsgangene og fremme

ved skranken belønner salg – der af mange andre end ham

bliver set som en del af forklaringen på, hvorfor det løb løbsk

denne gang.

Men han erkender også, at det er svært at skrue systemer

sammen, der effektivt lægger en dæmper på de hyperaktive

i en vækst- og shareholderfunderet kultur, hvor der ydermere

er konkurrence om arbejdskraften.

”Medmindre der over en bred front etableres en kultur,

hvor der satses på redelig og etisk rådgivning, vil vi se det

samme ske igen og igen“, siger professoren fra Institut for

Ledelse, Politik og Filosofi.

Grundlæggende vurderer Per Hansen sig selv som optimist.

Som kriser afløser højkonjunkturer, følger økonomisk opsving

på en nedtur. ”Og som det ser ud lige nu, er der ikke noget, der

tyder på, at de betydende danske banker bliver hårdt ramt.

Men historien er ikke færdig endnu”, siger han.

Det sidste kan man kun give ham ret i. n ➼

32 Finans juni 2008

TEMA: på vej mOd fiNaNskrise?

Ben Bernanke, chefen for den amerikanske centralbank,

The Fed, ligger højt på listen over verdens mest indflydelses-

rige personer. Den 54-årige økonomiprofessor fra Princeston

University, der tiltrådte jobbet som centralbankdirektør i

februar 2006, har været en af arkitekterne bag en række

dristige og ukonventionelle tiltag, der om ikke har stoppet

finanskrisen så dog inddæmmet den i en sådan grad, at alver-

dens kontantautomater stadig spytter penge ud, og at der

stadig bliver ydet lån.

Den 15.-16. marts besluttede The Fed at komme investe-

ringsbanken Bear Stearns til hjælp ved at låne 30 milliarder

dollars ud til en ”redningsaktion“, der muliggjorde et salg

af stumperne til JP Morgan Chase. Samtidig annoncerede

den amerikanske centralbank et åbent likviditetsberedskab

til Wall Streets største investmentbanker, og endelige sænkede

man renten med et kvart procentpoint. Alt sammen for at

imødegå en total nedsmeltning af den finansielle sektor i

noget, der er kaldt en af de mest dramatiske episoder i ameri-

kansk finanshistorie.

Det centrale motiv bag redningsaktionen var at forhindre

et run på investeringsbanken, der lynhurtigt kunne have bredt

sig og tilintetgjort en af den finansielle verdens mest centrale

byggesten: Tillid.

Bear Stearns skulle reddes, ikke primært på grund af sin

størrelse – den femtestørste investeringsbank i USA – men på

grund af den dybe involvering med mange andre institutter.

I løbet af den weekend i marts var Bernanke konstant

i kontakt med finansministeriet. Det store spørgsmål var,

hvor store risici man var villig til at bære. Samtidig skulle der

handles hurtigt, fordi rygterne om et snarligt kollaps i sekto-

ren havde nået orkanagtig styrke. Og det var ikke bare et

nationalt anliggende. En beslutning skulle tages, inden marke-

jaGtEn på dE økonomiskE boblErCentralbankerne, med The Fed og Bank of England i spidsen, har med dristige redningsaktioner en stor del af æren for, at flere økonomer allerede vurderer, at krisen er ved at klinge af

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

Et retvisende billede af sektorens tilstand fås

ikke ved at se på en isoleret periode på nogle få

måneder. Derfor skal man passe på ikke at tale

krisen op i et omfang, der ikke svarer til virke-

ligheden, advarer Finansforbundets formand

Allan Bang..

”Hvis man alene fokuserer på et øjebliksbil-

lede, som følger lige efter en længerevarende

opgangsperiode med kraftig vækst, bliver ind-

trykket hurtigt en krise. Et mere reelt udtryk

fremkommer, hvis man ser på udviklingen over

en længere periode. Og gør man det, tyder meget på, at vi

bevæger os mod en normalisering af forholdene i sektoren.

Det er ikke det samme som en krise”, siger han.

Det er klart, at eksempelvis egenkapitalforrentninger på over

20 procent, som man har set i sektoren i løbet af de seneste

år, ikke varer ved. Derfor skal man også passe på med at tale

om krise, fordi væksten aftager.

”Der sker og vil ske justeringer, men der er ingen grund til

at tro, at vi skulle være i nærheden af en krise af de dimensio-

ner, som vi så i 90’erne”, mener Allan Bang.

krisEn skal ikkE talEs i GanG

Finans juni 2008 33

derne åbnede i Asien om mandagen. Om nogen vidste Ber-

nanke, der har brugt år af sit liv som forsker i 1930’ernes

store depression, at panik i finansverdenen hurtigt kan for-

vandle en beskeden nedtur til katastrofe og totalt sammen-

brud.

Bank of England stillede godt en måned senere på samme

måde, om end i lidt mindre målestok, 63 milliarder euro til

rådighed i et seks-måneders program med det formål at for-

bedre de engelske bankers likviditet. De har fået mulighed for

at bytte ”dårlige“ lån i fast ejendom til statsobligationer – sikre

papirer, der øger deres kreditværdighed. Allerede en måned

efter var der en efterspørgsel efter den mulighed, som

var dobbelt så stor som det beløb, der oprindeligt var tænkt

til programmet.

Den Europæiske Centralbank, ECB, har skabt en tilsvarende

mulighed, som der er lige så stort run på. Et run, der vækker

bekymring hos ECB. Mistanken er, at nogle banker decideret

skaber produkter, der er målrettet til at få adgang til ECB’s

likviditets-program.

Centralbankernes rolle til diskussionDet, der er blevet karakteriseret som den værste krise siden

den store depression i 30’erne, ser indtil videre ud til at være

bremset, men diskussionen om centralbankernes rolle er

langtfra slut. Hvornår skal der gribes ind, og hvordan påvirker

det bankernes risikovillighed, sunde fornuft og ansvarlighed,

hvis de tror sig sikret mod bankerot?

Omkostningsfrit er det ikke, og Ben Bernanke måtte stille

op til to dages høring i kongressen. Kan de dårlige lån, som

centralbanken har overtaget, i sidste ende ikke indfries, er

det skatteborgerne, der kommer til at betale.

Og hvorfor skal bankerne kunne hente hjælp i Washington,

når der ikke er nogen frelsende instans for millioner af ameri-

kanske familier, der nu må gå fra hus og hjem?

Ikke mindst i lyset af det forestående præsidentvalg har

der været fokuseret meget på retfærdigheden i indgrebene,

men alt i alt er vurderingen, at indgrebene var nødvendige.

Mange har en mening om, hvor og hvordan der skal sættes

ind for at undgå tilsvarende amokløb, men radikale regulerin-

ger af bankernes virke skal vi nok ikke vente på denne side af

det amerikanske præsidentvalg. Desuden kan det være for-

nuftigt lige at slå koldt vand i blodet, da det med tidligere

finansminister og nuværende økonomiprofessor ved Harvard

Lawrence Summers ord, ”er en dårlig idé at drøfte en grund-

læggende omstrukturering af brandvæsnet, så længe ilden

stadig har fat, og årsagen til branden knap nok er belyst“.

Et af problemerne er, at økonomiske bobler er lettere at

kende, når de er bristet. Indtil da – er det så en irrationel over-

ophedning, eller går det bare fantastisk godt? Man kan hæve

renten, men man kan ikke være sikker på, at det vil påvirke

dem, der er grebet af profitfeberen – samtidig er risikoen, at

det vil ramme andre sektorer i samfundet uhensigtsmæssigt.

Den anden vej er reguleringer – som hvis man for eksem-

pel forhøjer kapitalkravene til bankerne og strammer kravene

om sikkerhedsstillelse. Men det kræver, at man har en meget

præcis diagnose af problemerne. Og skal den finansielle sek-

tor fungere sikkert og smidigt, kræver det et vist mål af for-

udsigelighed. Også af den grund skal stramninger være virke-

ligt velovervejede.

Men lige nu er der nok ikke nogen centralbankledelser, der

ikke overvejer, hvordan man bedst bremser bobler. To bobler

inden for samme årti – it-boblen i 2000 og subprimeboblen nu

- er ikke godt. Markedsfundamentalisterne, der bekender sig til

markedets magiske evne til selvregulering, er rystet i deres

barnetro. n

thE fEd

› The Federal Reserve System kom til verden i 1913 på initiativ af præsident Woodrow Wilson. De amerikanske farmere havde længe klaget over, at de store banker, der hovedsageligt havde deres rødder på østkysten i USA, udsultede dem kreditmæssigt, når de havde mest brug for penge. Der blev skabt en populistisk bevægel­se, der havde adgang til penge – helst helt uden om bankerne ­ som sit væsentligste krav.

› The Federal Reserve System var et kompromis. Forret­ningsbankerne skulle stadig være dem, der lånte penge ud til offentligheden. Men The Fed fik mulighed for at påvirke renteniveauet ved at slippe penge ud i syste­met.

› Før The Fed blev grundlagt, havde der været et system af private nationalbanker.

CEntralbankEns rollE

Centralbanken eller nationalbanken forestår udstedelsen af penge og har hovedansvaret for valuta­ og pengepolitikken i et land eller en gruppe af lande. Desuden styrer central­banken landets handel med fremmed valuta, administrerer landets guldreserver og regeringens aktier.

Der er ved at være international konsensus om, at central­banken skal være uafhængig af regeringen, og at målet med pengepolitikken er den nationale valutas stabilitet, en lav og stabil inflation og en stabil rente. Under finansielle kriser fungerer centralbanken desuden som udsteder af lån til den finansielle sektor, idet centralbanken ofte fungerer som bankernes bank.

➼

34 Finans juni 2008

TEMA: på vej mOd fiNaNskrise?

Den 13. juni 2008 er der fødselsdag i finanssektoren. Fødsels-

dagsbarnet hedder ”Det Private Beredskab til Afvikling af

Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser”. Men det er

der sikkert ikke mange uden for bankverdenen, der ved, for

beredskabet har levet et stille år uden for mediernes søgelys.

Ikke engang bankkrak som bankTrelleborg og Haarslev Spare-

kasse var noget, der kunne få Beredskabet og af stolen.

Beredskabet er nemlig til for at sikre pengeinstitutternes ind-

skydere mod tab ved konkurs. Derfor er bankredninger i stil

med bankTrelleborg-sagen ikke et job for Beredskabet. For

selvom bankTrelleborg, efter ledelsens egen og Finanstilsynets

vurdering, var nødlidende, så var der stadig penge tilbage i

kassen, og dermed var indskydernes – kundernes – penge

ikke i fare.

”Vi har ingen rolle at spille ved solvente fusioner. De behø-

ver ingen fødselshjælp. De situationer, hvor vi træder til, er,

når der er ubalance i regnskabet. Når aktiverne er mindre end

passiverne, og banken ikke er noget værd“, siger professor dr.

jur. Mads Bryde Andersen, der er bestyrelsesformand i Det

Private Beredskab, som sidste år blev stiftet af Finansrådet.

I de situationer kan Det Private Beredskab bruge nogle af sine

i alt 1,5 milliarder kroner til at stille garanti eller ligefrem spytte

penge i kassen, så det bliver attraktivt for en anden bank at

overtage det nødlidende pengeinstitut. Alt sammen for at

undgå en egentlig konkurs med risiko for tab for kunder, ind-

skydere og andre ikke-efterstillede kreditorer.

Gammel ordning privatiseretIdéen med beredskabet er ikke ny. En lignende ordning har

eksisteret siden 1994. Siden da har Garantifonden for Indsky-

dere og Investorer, kaldet Indskydergarantifonden, haft lov til

at bruge nogle af sine penge på at tilføre midler og stille garan-

tier i forbindelse med salg og afvikling af et nødlidende pen-

geinstitut. Den mulighed har Indskydergarantifonden kunnet

bruge som alternativ til at udbetale penge til indskyderne,

efter at det nødlidende pengeinstitut var gået konkurs. Betin-

gelsen var, at det var billigere for fonden at hjælpe til med

bankredning end at lade den nødlidende bank gå konkurs og

udbetale erstatning til indskyderne. Og det er også den betin-

gelse, der gælder for det nye Private Beredskab.

Ordningen er altså blot fjernet fra den lovbestemte indsky-

dergarantifond og placeret i privat regi under Finansrådet. Det

skyldes hensynet til EU’s regler om forbud mod statsstøtte.

For selv om pengeinstitutterne selv betaler deres bidrag til

Indskydergarantifonden, så sker opkrævningen ved lov. Og

derfor kan udbetaling fra fonden i forbindelse med en banks

overtagelse af en nødlidende bank sammenlignes med ulovlig

statsstøtte, mener EU-Kommissionen.

Og det er netop baggrunden for, at loven om Indskyderga-

rantifonden sidste år blev ændret, og Det Private Beredskab

for Afviklingen af Banker, Sparekasser og Andelskasser blev

oprettet. n

diskrEt bErEdskab for bankrEdninGErHvis finanskrisen truer en dansk bank med konkurs, er der hjælp at hente hos kollega-bankerne. Det et år gamle Private Beredskab sidder på 1,5 milliarder kroner til afvikling af nødlidende banker. Men det er kunderne, og ikke aktionærerne, der får gavn af beredskabet

Af Jakob Thomsen jth@finansforbundet.dk

fakta om dEt privatE bErEdskab:

› Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser er en forening. I alt er 140 institutter medlemmer. Finans­rådet er sekretariat for foreningen.

› Den nødlidende virksomhed behøver ikke selv at være medlem af bered­skabet, men det er en forudsætning, at den er med i Indskydergaranti­fonden.

› Medlemmerne stiller med en garanti på tilsammen 750 millioner kroner. Hvis foreningens repræsentantskab beslutter det, kan beløbet hæves med

yderligere 750 millioner kroner, sådan at bestyrelsen råder over i alt 1,5 milliarder kroner til at lave bankredninger for.

› Bestyrelsen består af formanden og næstformanden i Indskydergaranti­fonden (for tiden professor Mads Bryde Andersen og Lars Kolte) samt de to repræsentanter for pengeinstitutterne i fondens bestyrelse (for tiden direktør og vicedirektør i Finansrådet Jørgen Horwitz og Klaus Willerslev­Olsen).

› Finanstilsynet og Indskydergarantifonden forventes at være samarbejds­partnere for beredskabet, som kan indgå samarbejdsaftaler med dem begge.

Finans juni 2008 35

GarantifondEn for indskydErE oG invEstorEr

› Garantifondens formål er at dække kun­dernes tab, hvis et pengeinstitut, real­kreditselskab eller en fondsmægler går konkurs. Fonden dækker op til 300.000 kroner per indskyder per pengeinstitut, når der er tale om almindelige indskud eller kontante midler som for eksempel en opsparing i en bank.

› Tab på værdipapirer, som er deponeret i institutterne, dækkes med det, der sva­rer til 20.000 euro.

› Garantiordningen er bestemt ved lov. Og fondens penge opkræves ifølge loven ved bidrag fra de 198 institutter, som i 2007 var omfattet af ordningen.

› Fonden har, siden den blev oprettet i 1987, dækket ved 9 institutters beta­lingsstandsning eller konkurs.

› Fonden har udbetalt i alt 528 millioner kroner til over 10.000 indskydere og investorer.

”de situationer, hvor vi træder til, er, når der er

ubalance i regnskabet. når aktiverne er mindre end

passiverne, og banken ikke er noget værd“Mads Bryde Andersen

36 Finans juni 2008 36 Finans maj 2008

globalt

tyrE på arbEjdE

Dealere analyserer markedet, når de afsøger

chancerne for den gode handel og muligheder-

ne for at tage de andre profitjægere ved næ-

sen. Men de skulle hellere analysere sig selv,

hvis man skal fæste lid til en undersøgelse

foretaget af to forskere, John Coates og Joe

Herbert, fra Cambridge University, refereret i

ugemagasinet Economist.

Deres studium af finanshandlere i Londons

City viser, at niveauet for hormonerne testo-

steron og cortisol hos dealerne om morgenen

kan forudsige, om de får en god eller dårlig dag

på arbejde.

Det mandlige kønshormon testosteron er

blandt andet forbundet med konkurrence, mens

cortisol er relateret til stress og usikkerhed.

Det interessante er, at udskillelsen af de to

hormoner ikke var en konsekvens af dagens

resultater, men en forudsætning for dem.

De dage, dealerne mødte på arbejde med et

højere testosteronniveau end gennemsnitligt,

slog deres resultater også gennemsnittet.

GUldspindErEBankfolk, som sidder i ikke-finansielle selska-

bers bestyrelser, er af større nytte for banken

end for det selskab, hvis interesser de skulle

varetage i bestyrelsen. Det viser en nylig under-

søgelse foretaget af tænketanken European

Corporate Governance Institute, refereret af

Economist.

Instituttet har undersøgt 137 tyske selska-

ber, hvoraf 46 procent havde en bankmand i

bestyrelsen. Resultatet af finansens bestyrelses-

poster har betydet mere gæld i virksomheden

og værre: et fald i det samlede resultat.

Bankerne høstede også andre gevinster. De

fik mergers & acquisition-opgaver fra virk-

somheden, og det øgede deres udlån til

virksom hedens konkurrenter – sandsynligvis

takket være det branchekendskab, som

bestyrelses arbejdet førte med sig.

Især store tyske virksomheder har som regel

finansen repræsenteret i bestyrelsen, formo-

dentligt som en reminiscens af, at bankerne

engang havde aktier i mange ikke-finansielle

virksomheder.

krisEn smittErIngen anden erhvervsgruppe i verden har op-

levet lønstigninger som finansfolkene på Man-

hattan. I de to årtier op til 2006 steg bonus-

summerne fra 2,2 til 33,9 milliarder dollar –

meget stejlere end selv Dow Jones-indekset.

Og heller ikke i kriseåret 2007 blev der fedtet

med klejnerne i investmentbankerne. I gen-

nemsnit indkasserede hver investmentbanker

180.000 dollar oven i lønnen.

Men nu begynder krisen at kradse. Nye

fyringsrunder er ved at blive en hverdags-

begivenhed. Ifølge Wall Street Journal har luk-

susrestauranterne i New Yorks City slanket

deres spisekort: ”Steaks er out, pasta og små

portioner er in”. Ifølge ugemagasinet Der

Spiegel er der 40 procent flere luksusvillaer

til salg i East Hampton – bankernes foretrukne

feriested, hvor huspriser på 20 millioner dollar

er ganske normale. Og terapeuternes Wall

Street-klientel vokser. De fortæller – ligeledes

ifølge Der Spiegel – om vækst i antallet af

skilsmisser, psykoser og misbrug.

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

Et Gran salt til krisEstEmninGEnI 2007 tegnede finansiel service sig for 40 procent

af det overskud, alle amerikanske virksomheder gav

tilsammen, mens finanssektoren kun beskæftigede

fem procent af alle privatansatte.

(Economist)

Finans juni 2008 37

GlObalt

Finans maj 2008 37

De sociale koder i Europa er langt fra at være harmoniseret. Man kan hurtigt falde igennem på et forkert placeret kindkys, men der er hjælp at hente i ny bog

høfliGhEd på EUropæisk

Europa er blevet vores hjemmemarked – også

for den finansielle sektor. Men det er ikke mere

hjemmemarked, end at der stadig er lokale

skikke og nationale koder for høflighed, som

ikke sådan lige lader sig harmonisere.

Derfor kommer man som dansker ofte galt

af sted, hvis man tror, at det i alle lande er idea-

let at ”vade ind i folk med træsko på“, at være

”dus“ efter 10 minutter, at komme til forret-

ningsmøder i sandaler, når det er varmt, og

indlede mødet med en lille vits.

I ”Håndbog i høflighed. Kulturelle koder i 11

EU-lande“, som er redigeret af Ulla Gjedde

Palmgren, er der hjælp at hente. Bogen giver

gode råd til, hvordan man opfører sig, hvis man

vil undgå at støde sine forretningspartnere, og

nok så vigtigt giver de 11 forfattere korte

introduktioner til de vigtigste elementer i Tysk-

land, England, Sverige, Frankrig, Italien, Polen,

Finland, Spanien, Belgien, Irland og Estlands

nationale selvforståelser.

Den italienske stilbevidsthed og fokusering

på at være godt og smukt klædt på giver

Thomas Harder fx i sit afsnit hele fire forklarin-

ger på, der spænder lige fra Italiens kunst- og

kulturhistorie med følgende skærpelse af den

æstetiske sans over, at Italien er et langt mere

konkurrencepræget samfund, hvor italienerne i

højere grad end danskerne føler, at de hele

tiden deltager i et spil, hvor det gælder om

at markere sig og score point, til den katolske

kirkes vægt på pomp og pragt i sammenligning

med den protestantiske kirkes vægt på inder-

lighed, og endelig barokkens stadig gyldige

livsanskuelse, der forstår verden som en scene,

hvor enhver har pligt til at spille sin rolle så

smukt, raffineret og overbevisende som

muligt.

Man får gode forklaringer på finnernes for-

hold til sprog, både engelsk og svensk, på deres

ordknaphed og forhold til udenomssnak og

småpludren. Der er tips til, hvordan man

gebærder sig i saunaen, hvad man fx stiller op

med birkerisene, og en forklaring på, hvorfor

der heller ikke her bliver talt så meget. Nemlig

at saunaen oprindeligt var et helligt sted, og at

den gamle finske tradition derfor påbød stil-

hed.

De første møder er væsentlige i hvilken som

helst kultur, og det er især her, det er vigtigt

at kende reglerne og ritualerne. For eksempel

er spørgsmålet om, hvad man laver, meget

naturligt for en dansker, men for en brite er det

på kanten af det snagende og uhøflige. Spørgs-

målet: ”What do you do?“ eller endnu værre:

”What is your job?“ hører simpelt hen ikke

hjemme ved et britisk selskab, skriver Anne-

grete Rasmussen i sit afsnit om Storbritannien.

Til gengæld er briterne overgennemsnitligt

optaget af vejret, og de skulle have en helt

utrolig hengivenhed over for husdyr.

Det af englænderne så foragtede franske

kindkys er næsten en videnskab for sig: Hvem

kindkysser man med, og hvilken kind starter

man med?

I den mest udbredte variant starter man

med venstre kind. Der kysses lydløst ud i luften

på siden af kinden (og som regel uden at røre

hinanden med armene), og som regel kysser

man kun én gang på hver kind. Og også mænd

kysser i stigende grad hinanden. Men der er

mange lokale varianter, og det klogeste vil

være – lyder rådet – at overlade initiativet til

den franske part.

Der er mange gode råd at hente. Hvad har

man med til værtinden? Hvor kommer man til

tiden, og hvornår gør man det under ingen

omstændigheder? Hvad gør man, når man bli-

ver inviteret på restaurant? /ET

Håndbog i høflighed

– kulturelle koder i 11 EU­lande.

335 sider. Redigeret af Ulla Gjedde Palmgren.

Multivers 2008.

38 Finans juni 2008

Finans juni 2008 39

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Det kan nytte at arbejde målrettet med det psykiske arbejdsmiljø, selv om man ikke skal regne med hurtige resultater. Både Jyske Bank og især Middelfart Sparekasse er modbilleder til de negative tendenser i banksektoren, siger forskere

Langsomme Forandringer er de hurtigste

Røde søjler i en spørgeskemarapport kan godt ændres til et

bedre psykisk arbejdsmiljø – og sorte tal på bundlinjen. Men

regn med, at det er det lange seje træk og ikke et hurtigt fix.

Det konkluderer en af forskerne bag VIPS-projektet (virksom-

heders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø), lektor Helge

Hvid fra Roskilde Universitetscenter.

Projektet har gennem tre år fulgt 14 danske virksomhe-

ders arbejde med at forbedre deres psykiske arbejdsmiljø -

heriblandt Jyske Bank og Middelfart Sparekasse. Udgangs-

punktet var vidt forskelligt, men begge arbejdspladser har nu

papir på, at de har et glimrende psykisk arbejdsmiljø.

”Hvis man gør en målrettet indsats omkring psykisk

arbejdsmiljø, så kan man opnå gode resultater. Et spørgeskema

skaber ikke løsningen, men opmærksomhed – og det var med

til at sætte tankerne i gang”, siger Helge Hvid.

Men samtidig skal man være klar over, at man normalt ikke

kan forbedre forholdene markant over få år. En af konklusio-

nerne er således, at de langsomme forandringer er de hurtig-

ste.

Jyske Bank gjorde det rigtige, mener Helge Hvid: Priorite-

rede projektet højt, skrev om det i personalebladet og gjorde

det til en vigtig aktivitet. Samtidig var man villig til for eksem-

pel i Horsens-afdelingen at ændre holdninger og procedurer.

Det overordnede råd til andre organisationer, der vil for-

bedre arbejdsklimaet, er, at arbejdet med psykisk arbejdsmiljø

er noget, man skal få relateret til de daglige arbejdsopgaver –

med opbakning og støtte oppefra.

”Det er ikke noget, der kan konstrueres og omkonstrueres

af en projektgruppe. Man skal få psykisk arbejdsmiljø ud af en

boble. Det er en meget central ting, ikke bare for den enkeltes

velvære og helbred, men også for virksomhedens fortsatte

udvikling. Det hænger sammen med kreativitet, innovation,

udvikling, fastholdelse – og nyrekruttering”, pointerer Helge

Hvid.

psykisk arbejdsmiljØ

store krav, lille indflydelseHans RUC-kollega, Henrik Lund, som har beskæftiget sig

med Middelfart Sparekasse, ser den som et modbillede til de

generelle tendenser i bankernes arbejdsmiljø. Her er arbejds-

intensiteten generelt øget. Både på grund af en stor mængde

opgaver, men også fordi der med nye initiativer, kampagner

etcetera er forskellige opgaver, som skal løses på én gang.

Samtidig ser forskerne, at medarbejderne har en overra-

skende lille grad af indflydelse over egne opgaver.

”Det, der går igennem Middelfart Sparekasse som en rød

tråd, er, at organisationen er gennemsyret af et positivt

menneskesyn. En tro på det gode i mennesket, og at det lig-

ger folk fjernt at snyde eller at dovne den. Man kan ikke bare

oversætte det, men andre arbejdspladser kan lære rigtig

meget”, siger Henrik Lund.

De to arbejdsmiljøforskere vurderer, at selv om bureau-

kratiet er løsnet, og der er færre detailstyrende ledere i

finanssektoren generelt i dag, er der kommet mere kontrol

gennem it-systemer, standarder og procedurer. Der er sam-

tidig også sket en opsplitning af arbejdsfunktionerne. Fra at

den enkelte rådgiver yder all-round-service, bliver sagsbe-

handlingen i stigende grad centraliseret i store call-centre, og

disse job har i dag lav status. Rådgiverne er i højere grad ble-

vet til sælgere, ifølge forskerne, og de får mere prestige –

men må til gengæld leve med et meget mere belastende

arbejdsmiljø.

Det, som dræber arbejdsglæden, ifølge Helge Hvid, er

standardiseringen for, hvordan en sag skal behandles. ”Det

kommer til at stå i modsætning til en faglighed, der driver

rigtig mange i sektoren. Hvor man gerne vil bruge sig selv og

yde noget, som er til gavn for kunderne”, siger han. n

➼

40 Finans juni 2008

Hvad motiverer mest? At placere overliggeren lige lidt højere,

end medarbejderen kan klare – eller sådan, at hun faktisk

oplever at få succes?

Formuerådgiver Kirsten Thyssen er ikke i tvivl. Hun er glad

for alle de ændringer, der er sket i løbet af de senere år i Jyske

Banks Horsens-afdeling, hvor hun har været siden 1976. Nu

sætter ledelsen mål for afdelingens indsats på en anden måde.

Før var ledelsen i virkeligheden tilfreds, hvis medarbejderen

f.eks. nåede 75 procent af det individuelle salgsmål. Men det

var medarbejderne ikke.

”I det lange løb tror jeg, at man manglede at få nogle af de

succeser, hvor vi også nogle gange har over 100 procent. Der

skal være en realisme om, at man kan nå det. Ellers kan man

godt gå hen og miste pusten og sige: ’Så kan det også være

lige meget’. Og det vil jeg ikke udelukke, at der var nogle, der

gjorde”.

Den første kortlægning viste mange røde søjler, hvor

arbejdsmiljøet lå under gennemsnittet. Afdelingsdirektør Lars

Skovbjerg valgte at tage den triste rapport meget alvorligt og

lægge ledelsesfilosofien om. Sammen med en gruppe af med-

arbejderne satte han gang i en proces, som skulle komme

med forslag til forbedringer.

”Vi gav frit spil. Alt var velkomment, uanset om det var en

kritik af mig som leder eller vores lederteam – eller den måde,

vi gjorde tingene på”.

Lars Skovbjerg mener, at det var ganske logiske ting, der

kom frem.

Medarbejderne efterlyste bl.a. en klarere og mere entydig

rollefordeling i afdelingen.

”Hvilken bane spiller man på, og hvilken rolle spiller man på

banen. Akkurat ligesom i fodbold. Det er ret vigtigt, at man

ved, om man spiller angreb eller i forsvaret. Og det var der

ikke helt klare definitioner på”.

Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist

Foto: Martin Dam Kristensen

Jyske Banks afdeling i Horsens har ved en målrettet indsats vendt advarselslamper til arbejdsglæde. Medarbejderne arbejder nu med det, de selv har valgt. Og fokus er flyttet til afdelingen i stedet for individet

markant forbEdrinG på to år

psykisk arbejdsmiljØ

”medarbejderne har Fundet

ud aF, at det er legalt at sige

tingene, og at det nytter at

sige noget”. aFdelingsdirektør

lars skovbjerg

fakta om vips-projEktEt

Med to års mellemrum blev det psykiske arbejdsmiljø i 14 danske virksom­heder, heriblandt Jyske Bank og Middelfart Sparekasse, kortlagt af 16 ar­bejdsmiljøforskere ved hjælp af spørgeskemaer. Efter den første runde fik virksomhederne sparring og hjælp fra forskerne til at igangsætte aktiviteter, der skulle gøre noget ved de punkter, hvor arbejdsmiljøet haltede. Projektet resulterede i en erkendelse af, at det psykiske arbejdsmiljø kun ændrer sig langsomt – og er dybt afhængigt af begivenheder som fyringer, fusioner, ny ledelse, strategiskift etcetera. Indsatsen lykkes bedst, hvis den kobles direkte til det daglige arbejde, så medarbejderne kan se, at deres muligheder for at gøre et godt stykke arbejde forbedres. Erfaringerne er samlet i 13 gode råd, som kan ses på www.vips­projekt.dk, hvor der også er mere om projektet og links til rapporten. Bogen ”Arbejdets kerne – om at arbejde med psykisk ar­bejdsmiljø i praksis“ er udgivet på Forlaget Frydenlund, 2008. Projektet blev gennemført i 2004­2007, forankret i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og i samarbejde med forskere fra DTU, RUC og TeamArbejdsliv.

Finans juni 2008 41

ovErskUd i stEdEt for strEss

I hele Jyske Bank blev der undervejs i processen sat gang i det omfattende projekt Skab Overskud, der skal fore­bygge, reducere og håndtere stress. Det sker via intranet, it­baseret spil, pjecer, e­learning, dialogværktøj og gåhjemmøder, som også inddrager ægtefællen.

”VIPS­projektet gav os nogle opmærksomhedspunkter, som vi kunne arbejde videre med. Bl.a. derfor satte vi det store Skab Overskud­projekt i søen“, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Lene Højsgaard, som var koor­ dinator.

Desuden sætter banken fortsat stort fokus på ledelses­ og organisationsudvikling.

Medarbejderne ville også gerne have flere informationer og

spørges og involveres mere, når der sker forandringer. De

ville gerne have mere åbenhed og lov til at ytre sig frit –

også med kritiske indspark.

De krævede også støtte og opbakning fra lederteamet.

Og ikke mindst klare mål og udviklingsplaner.

”Det sidste kom lidt som en overraskelse. De ville gerne

have, at de som medarbejdere vidste, hvornår de var en suc-

ces. Jeg kan godt se det i bakspejlet: Hvis jeg ikke ved, hvad

mit mål er, så ved jeg aldrig nogensinde, om jeg er en succes

eller ej. Så kan jeg gå i det rum, hvor jeg arbejder og arbejder

og arbejder. Men er det godt nok?”.

”Så vi har arbejdet meget med at få sat nogle mål for

teamet i afdelingen – men også for den enkelte. Vi sætter

stadig overlæggeren højt, men forskellen er nu, at vi har

klarhed om, hvem der gør hvad”. siger Lars Skovbjerg.

rådgivere og supportereFørhen lavede den enkelte rådgiver ud over kundemødet

også alt det efterfølgende papirarbejde. Nu er tingene skilt

ad – også for at minimere unødvendigt dobbeltarbejde. De,

der gerne vil snakke med kunder, er rådgivere, og de, der er

bedst til dokumentarbejdet bagved, er i den såkaldte sup-

portgruppe.

”Man tog udgangspunkt i hver vores kompetencer og fik

strikket et job sammen, der passede til det, vi egentlig hver

især ville. Nu sidder vi med et job, som vi 100 procent gerne

vil arbejde med”, siger Kirsten Thyssen.

Den opdeling har også vist sig ikke kun at være positiv for

arbejdsglæden – den har også gjort medarbejderne mere

effektive. Der bliver simpelthen kørt mere igennem end før.

Positiv spiral

De gode resultater kunne måles sort på hvidt, da spørge-

Lars Skovbjerg Kirsten Thyssen

skemaet blev udfyldt igen efter to år. Ud af de 26 forskellige

dimensioner var der klar fremgang på de 20, kun seks var

uændrede. Det var den bedste forbedring, forskergruppen

havde set – og det gjorde Horsens-afdelingen til projektets

højdespringer.

I det daglige mærkes også, at sygefraværet er faldet,

og stress-sygemeldingerne er nu fortid. Kirsten Thyssen

udtrykker det sådan her: ”Vi har fået vendt bøtten fuldstændig.

Det er to meget, meget forskellige arbejdspladser at komme

på, trods at det er den samme afdeling”. At Horsens-afdelingen

kan noget særligt, er også ved at rygtes i regionen – der

er sjældent problemer med at rekruttere kvalificeret arbejds-

kraft. n

➼

42 Finans juni 2008

Af Birgitte Ramsø Thomsen Foto: Martin Dam Kristensen og Alex Tran

Middelfart Sparekasse har et psykisk arbejdsmiljø, som er helt i top. Den prisbelønnede fynske sparekasses succes hviler på værdier som selvledelse og ubetinget tillid til medarbejderne. Men guldmedaljen kan også have en bagside

HR-direktør Knud Herbert Sørensen røg op af stolen, da en

af arbejdsmiljøforskerne på et møde med sparekassen kom til

at sammenligne sparekassen med en sekt.

”Jeg blev lidt småfornærmet. En sekt – så tager vi alle

sammen over i en jungle i Sydamerika og begår selvmord. Det

var mit billede“.

Forskerens ordvalg var affødt af at et såkaldt historieværk-

sted. Ideen er at afdække forskellige og modstridende fortæl-

linger og konflikter og bruge dem som en dialogåbner. I stedet

mødte forskerne helt usædvanligt en totalt ensartet forstå-

else af sparekassen – delt af både medarbejdere og ledelse.

Senere blev ordet slået op i ordbogen. Og hvis definitionen er

– frit gengivet: ”En gruppe af mennesker med et holdnings-

mæssigt fællesskab, som de værner om, og som gerne skiller

sig ud“, så vil HR-direktøren i dag gerne betegne sparekassen

som en sekt.

Bortset fra den lille provokation kunne det være fristende

for Middelfart Sparekasse at læne sig tilfreds tilbage. Begge

kortlægninger viser nemlig det markant bedste psykiske

arbejdsmiljø i alle deltagende virksomheder.

Men selv om der ikke var meget forbedringspotentiale at

komme efter, har forskernes feltrejse ind i sektens hjerte alli-

gevel sat sig nogle spor.

Opposition er nødvendigStemplet som sekt fik sparekassen til at tænke sig om. ”Vi

virkede nok meget ens. Og vi skal også passe på med ikke

at dræbe, at der kommer nye input. Nogle som måske ikke

altid er enige“, siger erhvervsrådgiver Christina Nielsen, der

har 16 år bag sig i Vejle-afdelingen og har fulgt hele processen

som tillidsrepræsentant.

Knud Herbert Sørensen supplerer:

”Det er farligt, hvis vi ikke rigtig vil være bekendt at sige,

hvad vi mener, for alting er jo så fantastisk. På den måde kunne

vi miste vores opposition. Og det ønsker vi ikke. Noget af det,

vi har fået ud af at arbejde med medarbejdernes personlighed,

er, at vi har nogle meget stærke og selvstændige, selvledende

medarbejdere, som både tør og har lyst til at sige, hvad de

mener“.

En anden del af medaljens bagside kunne netop være

sparekassens udtalte fokus på personlighedsudvikling i form

af bl.a. kurser i NLP. Filosofien er, at medarbejderne skal slå

igennem som personligheder både i mødet med kunden og

kollegerne.

psykisk arbejdsmiljØ

kårEt til bEdstE arbEjdsplads

Middelfart Sparekasse har opnået flere priser for godt arbejdsmiljø og er bl.a. kåret som Europas bedste finansielle arbejdsplads i 2007.

Sparekassen har arbejdet intenst med personlig udvikling og selvledelse siden starten af 1990’erne, hvor det socialt­etiske regnskab også blev introduce­ret.

Det nyeste skud hedder ”Værdihierarkisk Organisation“. Ledelsen og de ni af­delinger er nu sammensat af en visionsansvarlig, en kundeansvarlig, en indtje­ningsansvarlig og en medarbejderansvarlig. Middelfart Sparekasse har ca. 175 medarbejdere. Økonomisk ligger Sparekassens resultat pænt over gen­nemsnittet.

sparEkassEn som sEkt

Finans juni 2008 43

Den faglige kompetenceudvikling var dog gledet ud af fokus,

indrømmer HR-direktøren blankt. Medarbejderne var også

begyndt at blive urolige over, om de holdt sig fagligt ajour.

Men den handske er også blevet samlet op.

”Vi har i ledelsen mindet hinanden om, at fagligheden stadig

betyder noget. Vi gør nu mere ud af at sige, at til at være en

dygtig medarbejder hører der også en stærk faglig kompe-

tence. Du skal kunne dit kram“.

Det er stadig medarbejdernes eget ansvar at udvikle sig,

men der er nu mere støtte i form af månedlige medarbejder-

udviklingssamtaler, hvor der også kan blive pirket til den med-

arbejder, som er ved at gå i stå fagligt.

man kan blive for engageretFor at skabe mere balance i medarbejdernes liv er man gået

særdeles generøst og utraditionelt til værks. Med fortrinsret

for akut stressede får alle medarbejdere tilbud om et firedages

kursus i luksuøse omgivelser ved Flensborg Fjord med ægte-

fælle eller partner. Og det er med indlagt coaching og hand-

lingsplan.

Der bliver taget fat på både arbejds- og privatrelaterede

problemer. Og Sparekassen er helt med på at årsagen også

kan være belastende forhold i privaten.

”Vi vil – i positiv forstand – godt blande os i det hele menne-

skes liv“, siger Knud Herbert Sørensen. Det seneste udspil i

forhold til at sikre balance mellem privatliv, arbejdsliv og ”mig

selv” er et flowspil, hvor hver enkelt medarbejder kan arbejde

med sine udfordringer.

drop kontrollenSelv om Middelfart Sparekasse gerne vil udvikle personlighe-

den, er der andre grænser, som respekteres.

En af de mest markante forskelle i forhold til andre arbejds-

pladser i finanssektoren er, at den enkeltes performance ikke

bliver målt.

”Mange af vores nye medarbejdere har søgt ind til os, på

grund af at målingerne ikke er der. De har sagt: ”Det kører mig

ned. Jeg bliver ødelagt af det – og har indimellem dårlig sam-

vittighed over for nogle af vore kunder. Og det kan jeg ikke

leve med. Og der er faktisk en del, der synes, det har taget

overhånd“, fortæller Knud Herbert Sørensen.

Hans bedste råd til andre, der gerne vil gøre noget godt

for arbejdsmiljøet, er at give medarbejderne frihed og mulig-

hed for at se mening med deres arbejde. ”Tag målinger og

kontrol af dit og dat væk og erstat det med frihed og tillid.

Vi er fuldstændig overbeviste om, at folk kommer på

arbejde hver eneste dag for at gøre det bedste, de kan“. n

”det er Farligt, hvis vi ikke rigtig vil være

bekendt at sige, hvad vi mener, For alting er jo så Fantastisk.

på den måde kunne vi miste vores opposition”.

hr-direktør, knud herbert sørensen.

Christina Nielsen Knud Herbert Sørensen

44 Finans juni 2008

arbejdsGlæde

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Den enkelte medarbejder skaber selv sin mening med arbejdslivet eller i samarbejde med andre. Virksomheden kan ikke give medarbejderne meningen, mener antropolog Anne Line Dalsgård, der har undersøgt fænomenet for et revisionsfirma og en it-virksomhed

Meningenarbejdslivet

med

Hvad er det egentlig, som giver mening i arbejdslivet?

Er det en høj løn, gode kolleger, frugtordning og god kantine eller noget helt andet?

Disse spørgsmål har antropolog Anne Line Dalsgård fra Aarhus

Universitet forsøgt at finde svar på for revisionsfirmaet

BDO ScanRevision og it-virksomheden Systematic A/S.

Sammen med filosof Anne Marie Paahus fra Aarhus Universitet

interviewede og fulgte hun sidste efterår en lang række

medarbejdere i de to firmaer for at pejle sig ind på, hvad

det er, der giver den enkelte mening i arbejdet.

”Løn betyder meget, hvis arbejdet ikke er meningsfuldt,

men for langt de fleste er relationen mellem arbejdsgiver

og medarbejder og relationerne indbyrdes med kollegerne

vig tigere. Man kan lidt firkantet sige, at mening ikke er noget,

som virksomheden kan give sine medarbejdere. Det er noget,

som medarbejderen skaber for sig selv eller i samarbejde

med andre“, siger Anne Line Dalsgård.

”For eksempel viste vores studier i de to virksomheder,

at folk finder det meningsfuldt at få lov til at gøre deres

arbejde godt, uden at blive forstyrret af støj eller lignende

og uden at blive overbebyrdet med opgaver“, tilføjer hun.

Det gennemgående resultat i de to humanistiske forskeres

projekt er, at mening ikke er noget, man kan levere en gang

for alle. Frugtordninger og øvrige personalegoder kan man

lave aftaler om, og så kører det bare på skinner. Men det kan

man ikke med mening. Det opstår nemlig i relationer, som

skal bekræftes om og om igen.

Anne Line Dalsgård kan på baggrund af projektet i BDO

ScanRevision og Systematic A/S ikke genkende billedet af,

at nutidens medarbejdere er forkælede og svære at gøre

tilfredse.

”Påstanden holder ikke. Folk vil gerne give rigtig meget

til deres virksomhed“, understreger hun.

ledere skal turde det uventedeAnerkendelse i arbejdsmiljøet er en vigtig trend. En moderne

medarbejder vil ikke belønnes, men værdsættes. Når mange

virksomheder disker op med billig og lækker kantinemad til

frokost, kan det signalere belønning af medarbejderne, men

i virkeligheden er det ifølge Anne Line Dalsgård relationen

Finans juni 2008 45

mEninG i arbEjdEt

› at kunne være sig selv i arbejdet

› at kunne blive sig selv i arbejdet

› at kunne gøre en forskel uden at gøre en fortræd

(Kilde: Anne Line Dalsgård og Anne Marie Pahuus, AU Outreach)

Foto: Colourbox

bag – at nogle har tænkt på, at du skal have god mad på dit

arbejde – som tæller.

”En leders påskønnelse af medarbejdernes arbejdsindsats

har værdi, hvis det sker ud fra en indsigt i den pågældendes

arbejde. En påskønnelse givet i stærke relationer er i sig selv

en værdifuld bekræftelse af relationen. Men indfører man

manualer for påskønnelse, vil denne bekræftelse ikke eksi-

stere. Impulsiv fryns, hvor chefen uventet giver pizza eller is

til alle, kan bekræfte relationen mellem medarbejdere og

ledelse. Men det er vigtigt, at det virker ægte. Hvis det virker

beregnende, giver det bagslag“, siger Anne Line Dalsgård.

Et andet eksempel på værdsættelse af medarbejderne

er, når lederen giver sig til at lytte, når en medarbejder rejser

et problem, i stedet for at dæmpe problemet ned.

”Man skal turde det uventede. Hvis en medarbejder på et

stormøde rejser et problem, vil mange ledere være tilbøjelige

til at feje det til side eller gå videre med deres dagsorden.

Men her skal man i stedet for lytte og give sig tid til at disku-

tere problemstillingen. Det betyder meget i relationen mellem

leder og medarbejder“, siger Anne Line Dalsgård. n

46 Finans juni 2008

Otium

pEnsionist på to hjUlJeg kører aldrig under 100 kilometer ad gangen, siger Gunni Fyrstenberg. Siden sin fratrædelse i Unibank Hadsten for 17 år siden har han kastet sig over motionscykling. Det længste løb, han har kørt, var på 540 kilometer

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark

Nogle mennesker går helt i stå, når de går på pension efter et

langt arbejdsliv.

Den gruppe tilhører 71-årige Gunni Fyrstenberg absolut

ikke. Siden han forlod den daværende Unibank-filial i Hadsten

i 1991 på en fordelagtig fratrædelsesordning, har han knap nok

haft tid til at se sig tilbage. Han har tilbagelagt over 100.000

kilometer på cykel, fungeret som papbedstefar for børnehave-

børn, er handyman for andre ældre i Hadsten, er holdleder for

byens oldboyshold i badminton, sørger for indkøb og økonomi

for et par gamle, svagelige damer i nabolaget og passer med

stor energi eget hus og have.

”Gunni sidder aldrig ned. Han bevæger sig altid“, siger hans

hustru gennem 50 år, Alice Fyrstenberg, med et smil.

”For mig var det en gave at få en fratrædelsesordning

som 55-årig i Unibank. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg sagde ja

til den. Jeg var flere gange bange for at blive kaldt tilbage til

banken, hvis de havde et job til mig“, lyder det fra Gunni.

Fratrædelsesordningen, som løb over ti år, var økonomisk

favorabel for Gunni, men indebar, at Unibank undervejs kunne

tilbyde ham job i banken igen. I sin karriere var han involveret i

seks fusioner – herunder Privatbanken, Sparekassen SDS og

Andelsbankens sammenlægning til Unibank – og de var ikke alle

lige befordrende for arbejdsglæden.

”Da jeg stoppede, foreslog flere, at jeg skulle begynde at lave

regnskaber for små håndværksfirmaer. Nul, sagde jeg. Hvorfor

skulle jeg dog det? Jeg havde beskæftiget mig rigeligt med øko-

nomi i mit arbejdsliv“, fortæller Gunni over en kop kaffe og en

hjemmebagt bolle i havestuen i det parcelhus, der har været

hans og Alices hjem siden 1972.

En bekendt i Hadsten Badmintonklub, hvor Gunni har været

træner i mange år, manglede af og til en chauffør til at køre varer

rundt i Jylland for sit værktøjsfirma. Det vikarjob bestred Gunni i

syv år, fra han stoppede i banken i 1991. Fridagene og weeken-

den blev også brugt på at køre – men på to hjul.

”Vi var nogle stykker, som begyndte at cykle. Århus Rundt,

som er 100 kilometer, Sjælland Rundt, Århus-København og

andre motionscykelløb. Jeg har altid været fysisk aktiv, men da

jeg stoppede i banken, fik jeg tid til at cykle rigtig meget. Det

længste løb, jeg har deltaget i, var Trondhjem-Oslo i 1992 i

Norge på 540 kilometer. Det var jeg 21 timer om at gennem-

føre“, forklarer Gunni.

Han har to racercykler – en til om vinteren og en til om som-

meren – og de bliver flittigt brugt. Et enkelt år tilbagelagde han

11.000 kilometer, og sidste år kørte han som 70-årig 6.000

kilometer på cykel.

”Der findes ikke en bitte vej i Østjylland, som jeg ikke kender“,

smiler han.

Gunni cykler næsten altid af sted alene om morgenen,

for så kan han selv bestemme farten, som han siger. Og han har

aldrig på forhånd planlagt, hvor han vil cykle hen.

”Jeg gider ikke køre den samme rute igen og igen, men

ser på flagene, når jeg cykler ud af byen, hvilken vej vinden kom-

mer fra. Men jeg kører aldrig under 100 kilometer ad gangen“,

understreger han.

handyman for ældreNår naboerne holder ferie, fungerer han frivilligt som ”vicevært“,

der tømmer post, vander planter og så videre. Et par enlige gamle

damer hjælper han med at ordne økonomi for og at købe ind. Før

Finans’ besøg har han haft den ene dame, som er blind, til dame-

frisør. Og så bestyrer han Værktøjs kassen i Ældre Sagen i Had-

sten, hvilket vil sige, at han tager rundt og hjælper folk med små-

reparationer – såsom at sætte en knagerække op på væggen

eller at samle en sofa. Hustruen, haven og huset i Hadsten skal

Finans juni 2008 47

også passes. Og da Alice er ramt af en gigtsygdom, klarer

Gunni det meste huslige arbejde.

Selv om Gunni ikke savner arbejdet i banken, har han

kontakt til nogle af sine gamle kolleger.

”Vi er en SDS-klub, som fast mødes på Grundlovsdag

hvert år og spiser frokost eller middagsmad, og hvor fami-

lien er med. Oprindelig var vi ti, men nu er vi tre tilbage. Vi

havde et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen den-

gang og følte os nærmest som en familie“, fortæller Gunni.

Fysikken er god. Tidligere har han endda vandret 10

dage i bjergene i Dolomitterne. Men faktisk har Gunnis hel-

bred også været truet for nogle år siden.

”I 1998 blev jeg ramt af en blodprop i det ene øje. Hel-

digvis kom jeg mig over den uden alvorlige bivirkninger“,

fortæller Gunni.

1998 var i det hele taget et ulykkesår. Under havear-

bejde faldt han ned fra en stige og beskadigede sin skulder

slemt, hans næsten nye bil blev totalsmadret i et uheld, og

under en cykeltur satte en hveps sig til rette på kanten af

brillestellet og stak ham, så det ene øje hævede op og luk-

kede til.

Men Gunni kom sig heldigvis. At skulderen helede, skyl-

des en tidligere kunde i banken, som Gunni mødte. Da han

arbejdede i banken, gjorde han en dyd ud af ikke at invol-

vere sig privat med kunderne, men da den tidligere kunde

tilbød at massere hans forslåede skulder, takkede han ja.

”Da jeg mødte op hos hende, viste det sig, at hun var

healer. Havde jeg vidst det på forhånd, var jeg nok ikke

dukket op, for den slags tror jeg ikke på. Men det virkede,

og min skulder kom i orden igen“, smiler Gunni. n

”der Findes ikke en

bitte vej i østjylland,

som jeg ikke kender“

48 Finans juni 2008

baNkhistOrie

En pæn håndskrift Gav job i bankEn At være elev i et pengeinstitut var ikke altid så lærerigt, som det er i dag. Der skulle blandt andet tømmes spytbakker og slæbes protokoller

Førhen var det meget attraktivt for en ung mand at komme i lære i

en bank eller en sparekasse. På sigt kunne man ane en god løn og

pension, og der fulgte en vis social prestige med, hvilket heller ikke

dengang var et ukendt eftertragtet fænomen.

Men det var ikke ligetil at få en plads i et pengeinstitut efter

endt skolegang. Man skulle helst kunne opfylde tre kriterier. For det

første skulle man være dygtig til hovedregning. Især før regnemaski-

nerne gjorde deres indtog fra 1920’erne. Dernæst måtte man have

en læsevenlig håndskrift. Det var ikke uvæsentligt, for når man skrev

i de mange protokoller, skulle næste mand ved protokollen også

kunne tyde den forriges skrift.

Det tredje, og måske det vigtigste, kriterium var, at man havde et

efternavn med en vis klang. Forstået på den måde, at man var af

god familie, og ens far var en respekteret borger i lokalsamfundet. Når

man ansøgte om plads i et pengeinstitut, havde faderen gerne forhørt

sig i forvejen, om der mon kunne gives plads til sønnen. Det var heller

ikke et sjældent syn, at de ansattes egne sønner fik læreplads samme

sted, ligesom direktørstillingen også kunne gå i arv.

Lykkedes det for den håbefulde unge mand at komme gennem

nåleøjet til det forjættede pengeland, så ventede først fire års læretid.

Som ny elev fik man dog ikke lov til hverken at ekspedere eller skrive

i bank- eller sparekassebøgerne.

Man blev i stedet sat til at udføre enkle rutineprægede opgaver

som at føre ”lapperne” i hovedbøgerne. ”Lapperne” var nogle papirstyk-

ker, hvor alle gårsdagens ekspeditioner var opført. Ekspeditionerne

skulle skrives ind i hovedbøgerne, hvor hver kundes konto var opført

på en side med oplysninger om kontonummer, navn, stilling og adresse.

Herunder var der to kolonner, en til kapitalbevægelse og en til rente-

bevægelse. Dvs. efter hver ekspedition indførte eleven vha. ”lappen“

en ny kapitalsaldo og en rentesaldo. Den nye rentesaldo blev udregnet

efter en rentetabel, nemlig renten af beløbet fra bogføringsdagen

frem til førstkommende 11.5 eller 11.11.

Alle elevens bogføringer blev udsat for revision af pengeinstitut -

tets egne revisorer, og hver revisor havde en fejlbog, hvor eventuelle

fejlposteringer blev opført. Det gav arbejdsgiveren et godt materiale

at bedømme den enkelte elev ud fra, når denne efter endt læretid

skulle fastansættes eller have en anbefaling med på sin videre færd.

Eleven var også den, man udså til de mere praktiske funktioner. Han

skulle slæbe protokollerne op fra boksen i kælderen inden åbningstid –

og ned igen efter endt arbejdsdag.

Det var også elevens opgave at sørge for opfyldning af blækhuse,

at der var penne i penneskafterne, nyt klatpapir på ”vuggerne”, som

man aftørrede blæk med. Der skulle også holdes ild i kakkelovnene

og tømmes spytbakker, hvis de blev overfyldte. Og da man som elev

også var pligtig til at gå byærinder for de øvrige ansatte, så kunne

det være begrænset, hvor megen nyttig kundskab man fik om det

centrale i en bank eller sparekasses virksomhed i sin læretid. n

ark

ivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

• Karriereudviklingskursus for it-medlemmer den 14.-16. november 2008I dagens teknologiske og socialt komplekse verden er det vigtigt at forholde sig aktivt til udviklingen af sin fremtidige karriere. At udvikle din karriere er til syvende og sidst dit eget ansvar, og med Finansforbundets kommende it-karriere-udviklingskursus styrkes dine kompetencer i forhold til planlægning af din fremtidige karriere. Kurset henvender sig til alle medlemmer, der arbejder inden for it-området. Du kan læse mere om kurset i Finansforbundets STYRK DIG SELV-KURSER, efterår 2008, eller på IT-klubbens hjemmeside

• It-entusiaster søges! Læs mere på finansjob.dkFinansjob.dk er din indgang til job og karriere i finanssektoren. Her kan du blive klogere på jobsøgning i en sektor med mange meget forskellige job og mange karriereveje både i Danmark og udlandet. På IT-klubbens hjemmeside samler Finansforbundet alle de it-relevante job fra Finansjob.dk.

• Bliv dobbeltmedlem i Finansforbundet og PROSA - og få dobbelt så meget ud af dit kontingent!Som it-medarbejder inden for finanssektoren har du mulighed for at benytte dig af fordelene ved dobbeltmedlemskabsaftalen mellem Finansforbundet og PROSA. Finansforbundet tager sig så fortsat godt af dine generelle faglige vilkår – men samtidig kan du deltage i PROSAs it-faglige netværk, it-kurser med videre. Læs mere på IT-klubbens hjemmeside.

• Outsourcing af it-arbejdspladser – hvad betyder det for dig?Tendensen til outsourcing af it-funktioner i Finanssektoren er en naturlig konsekvens af den specialiserede internationale arbejdsdeling. Som it-medarbejder kan outsourcingtendenserne få store konsekvenser for din dagligdag. Finansforbundet arbejder derfor løbende for forbedring af vores it-medlemmers vilkår i lyset af outsourcingtendenserne. En konsekvens af dette er vores nyligt indgåede husaftale med IBM. Med husaftalen sikres fortsat gode vilkår for de outsourcede finansmedarbejdere.

NYT FRA

It-funktioner fylder en markant del af hverdagen i den finansielle sektor – og en stadig voksende del af Finansforbundets medlemmer arbejder til daglig med it. IT-klubben er Finansforbundets betegnelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne. IT-klubben er ikke en lukket klub – alle medlemmer med interesse for it kan deltage i aktiviteterne.

LÆS MERE PÅ WWW.FINANSFORBUNDET.DK/IT. PÅ HJEMMESIDEN KAN DU OGSÅ TILMELDE DIG VORES IT-NYHEDSSERVICE OG BLIVE LØBENDE OPDATERET OM AKTIVITETER I IT-KLUBBEN.

it-klubben 0508.indd 1 19-05-2008 14:23:38

50 Finans juni 2008

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild

Med enkle fif kan man nå langt i retning af at blive en spændende oplægsholder. Undgå den endeløse række af slides i PowerPoint, og gør i stedet tingene visuelle på tavlen, lyder en af anbefalingerne til tillidsmændene på Finansforbundets kursus ”Fang dit publikum”

Mange fagfolk falder i den grøft, at de forsøger at imponere

i stedet for at kommunikere, når de skal holde et oplæg for

en forsamling. Det kan resultere i Dødens Gab, hvor tonsvis

af slides med et alt for abstrakt indhold lires af i et endeløst

PowerPoint-show, som ikke fanger tilhørerne, og dermed

er både oplægsholderens og publikums tid spildt.

Viden skal kommunikeres enkelt og forståeligt. Og det er

en udfordring, alle står over for. Også Finansforbundets tillids-

mænd, og derfor har de mulighed for at tage kurset ”Fang

dit publikum“ med undertitlen ”server budskaber, der fænger“

på Speicialuddannelsen.

Et halvt dusin har netop gennemført forløbet i april og maj,

og tilbagemeldingerne er meget positive.

”Som tillidsmand og teamleder deltager jeg i mange møder,

og jeg kan godt savne at stille mig op og holde et oplæg, som

har en større effekt. Her har kurset givet mig nogle teknikker

og tips, som jeg tror, jeg kan få stort udbytte af. Man behøver

nemlig ikke at kunne det helt store for at få gennemslags-

kraft“, siger Erik Børsting, der er tillidsmand i Nordic Proces-

sor.

Hidtil har han ikke gjort særlig meget ud af forberedelsen

af møderne i det team, han er leder af. Resultatet af møderne

har også været derefter. Men fremover vil han bruge mere

tid på mødeforberedelsen.

”Forberedelse er meget vigtig, og så er jeg blevet bevidst

om, hvor meget nogle simple visuelle virkemidler som at

tegne lidt på en tavle kan betyde“, fortæller Erik Børsting.

Han er godt tilfreds med, at holdet havde en tilpas stør-

relse, fordi det har givet alle muligheder for ”at komme til

fadet“ og blive vurderet individuelt af underviseren Claus Bek-

ker Jensen fra Visuel Vision.

”Det var et rigtig godt kursus, som jeg vil anbefale til andre

at melde sig til“, siger Erik Børsting.

Oplægget skal gøres indbydendeOrd alene gør det ikke, hvis man vil trænge igennem til til-

hørerne. Man skal skabe billeder i tilhørernes bevidsthed. Ud

over enkle grafiske virkemidler kan man udnytte skrifttyperne,

få farverne til at spille med, bruge enkle illustrationer m.v.

og skabe modeller til at understøtte budskabet.

Fællestillidsmand Preben Dessau fra Lån & Spar Bank

undrede sig over, at de på kursets første dag skulle lære

at tegne.

”Men det gik hurtigt op for mig, at der blot skal nogle enkle

udtryk til for at give budskabet mening. Små ting som at sætte

en ramme omkring det, man har skrevet på tavlen, mens man

siger det, giver en ret stor effekt. Man kan sige, at det handler

om at gøre oplægget indbydende“, mener Preben Dessau.

Mellem de to kursusdage skulle kursisterne forberede et

oplæg med visuelle effekter, som skulle fange publikum – de

øvrige kursister – på den anden kursusdag. Preben Dessau

havde to oplæg med, som han også senere skulle bruge

hjemme på sin arbejdsplads – et om APV’en og et om, hvad

tillidsmænd arbejder med.

”Jeg er meget tavlemand, så det er ikke, fordi jeg bruger

enormt mange slides i PowerPoint. Men også sådan noget

som at variere stemmen har en effekt, og så er jeg blevet

bevidst om, at det er vigtigt at resumere – altså nævne, hvad

det er, man har talt om”.

tegneteknik ved kundemøderMette Reenberg, der er tillidsmand i Jyske Bank, synes også,

at kurset har været udbytterigt.

”Normalt er jeg ikke den type, der holder sig tilbage for at

tale i en forsamling, men især den del af kurset med at tegne

har givet mig noget. For eksempel bare det, at en planche skal

indrammes for at virke visuelt“, siger hun.

Som privatkunderådgiver føler hun, at hun for eksempel

kan bruge den enkle tegneteknik, når hun taler huskøb med en

kunde. Og som fagligt aktiv har hun allerede afprøvet teknik-

kerne over for andre tillidsmænd i Jyske Bank i Østdanmark.

”Jeg holdt et foredrag om fagforeningernes historie fra

1800-tallet og frem til i dag. Det er jo et ret omfattende

emne, så her var der tale om begrænsningens kunst. Men med

fanG dit pUblikUm

tillidsmæNd

Finans juni 2008 51

Tillidsmændene Erik Børsting (forrest), Mette Reenberg

og Preben Dessau har styrket deres kompetencer i

forhold til at holde mundtlige oplæg.

brug af forskellige visuelle virkemidler synes jeg, at jeg slap

meget godt fra det“, siger Mette Reenberg med et smil.

stærk indledning og stærk afslutningUnderviser på kurset konsulent Claus Bekker Jensen fra Visuel

Vision sammenligner opbygningen af et godt oplæg med en

god journalistisk artikel.

”Du skal have en stærk start eller indledning, som giver folk

lyst til at høre mere eller at læse videre, og tilsvarende skal du

også have en stærk afslutning. Og derimellem gælder det om

at have nogle highlights, som fastholder publikum”, forklarer

han.

På kursets anden del fremførte hver enkelt deltager en

præsentation, som de havde forberedt hjemmefra. Claus

Bekker Jensen vurderede sammen med de andre deltagere,

om præsentationen ”fængede“, herunder den enkelte del-

tagers personlige power (troværdighed og gennemslagskraft)

som oplægsholder. Præsentationerne blev desuden optaget

på dvd, så deltagerne kunne se sig selv efterfølgende.

”Der var rigtigt gode fremskridt fra den første til den an-

den kursusdag. Men uanset om man er ny og uerfaren som

oplægsholder, eller man er ældre og erfaren, kan man altid

blive bedre“, fastslår Claus Bekker Jensen.

Finansforbundet holder to kurser mere om, hvordan man

fanger sit publikum, henholdsvis i september/oktober og i

november. Læs mere om det og andre kurser for tillidsvalgte

på finansforbundet.dk n

52 Finans juni 2008

arbejdsmiljØ

nU skal folk op af stolEnEAf Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Michael Bo Rasmussen/Baghuset

For Jens Peter Christensen har det faglige arbejde ført til en

ny karriere i banken. Nu har han fået mulighed for at hellige

sig sin primære interesse, arbejdsmiljøet, på fuld tid.

”I Spar Nord ligger overliggeren højt, når det gælder

arbejdsmiljø“, fortæller Jens Peter Christensen, der har sadlet

om fra at være engageret i det faglige arbejde på fuld tid

til at være bankens arbejdsmiljøkonsulent.

I arbejdsmiljøspørgsmål er der i den grad fodslag mellem,

hvad de faglige repræsentanter vil, og ledelsens ønsker, så

for Jens Peter Christensen har det ikke været noget problem

at vælge en ny vinkel at arbejde med miljøet på.

”For mig er det en succes, hvis vi kan nedbringe syge-

fraværet med en halv dag om året for hver medarbejder”,

siger han.

Groet fast bag computerneAt målet måske vil være svært at nå, fordi banken på alle

måder lever op til tidens krav om ergonomisk korrekte borde,

stole og andet inventar, mindsker ikke hans engagement.

”Over nogle år har banken i sit ”NIK-projekt“ – Nyt Indret-

ningsKoncept – spenderet et trecifret millionbeløb på nye

møbler, så nu tror jeg ikke, vi kommer meget længere ad

den vej”, siger Jens Peter Christensen. ”Nu skal der motion til.

Vi har fået de gode stole, men nu skal medarbejderne op

af dem“, konstaterer arbejdsmiljøkonsulenten.

”Da jeg startede min bankkarriere for næsten 30 år siden,

bevægede vi os meget mere. Dengang skulle vi hele tiden

op til skranken og betjene kunder. Nu er vi mere eller mindre

groet fast bag vores computere. Kunderne klarer sig selv

via netbanken, og hvis de kommer i banken, har de lavet en

aftale med deres rådgiver“.

Derfor er hans råd til kollegerne: Rejs dig, rør dig, hold

en pause, gå en tur, og se at få dyrket noget motion i fritiden.

Der er så mange forskningsresultater, der viser de positive

effekter, at der ikke er nogen tvivl.

Hans projekt i de næste måneder er at få sat bevægelsen

mere i system med blandt andet en konkurrence om, hvilke

afdelinger der kan gå flest skridt. ”Nogle gange er det jo

kun små ting, der skal til. Men en god dag for mig er, når

jeg vender tilbage til en medarbejder, hvis smerter er forsvun-

det, fordi jeg har korrigeret lidt på møblernes indstillinger

eller har skaffet en ny type mus. Men nu kan vi snart ikke

smide flere maskiner eller tekniske hjælpemidler efter folk.

Så derfor er det klare budskab: ’Tag dig selv i nakken, og få

gjort noget ved det“.

Arbejdstilsynet har været på besøg seks gange i Spar Nords

filialer, og det har resulteret i seks grønne smileys – tegnet

på, at alt er i orden. n

De gode stole er en selvfølge i Spar Nord, nu skal medarbejderne motiveres til at komme op af stolene, mener Jens Peter Christensen, som har skiftet det faglige arbejde ud med at være arbejdsmiljøkonsulent

Et europæisk samarbejdsudvalg med repræsentanter fra 12 lande er nu oprettet i Danske Bank-koncernen

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

I Danske Bank-koncernen er der indgået en aftale om et europæ-

isk samarbejdsudvalg, der betyder en markant styrkelse af med-

arbejdernes indflydelse i koncernen på tværs af landegrænser.

”Formålet med udvalget er, at medarbejderne bliver informeret

og hørt om vigtige emner, og vi betragter det som en stor sejr, at

udvalget omfatter repræsentanter fra alle de tolv lande, som Dan-

ske Bank-koncernen driver virksomhed i”, siger Per Toubro, for-

mand for Danske Unions og Danske Kreds.

For medarbejderne har det været væsentligt, at de centrale

begreber ikke blev tomme floskler, men derimod fik reelt indhold i

aftalen. Og det har de fået, lyder vurderingen.

For eksempel skal høring af medarbejderne i samarbejdsudval-

get omfatte ”udveksling af syns unkter med henblik på at nå en

aftale”.

Medarbejderne i de tolv lande er repræsenteret af i alt 23 med-

lemmer. For effektivitetens skyld har man valgt at have en ”eks-

klusivkomite”, der består af 10 medlemmer. Den store gruppe

mødes med ledelsen en gang om året, mens eksklusivkomiteen og

ledelsen derudover holder tre årlige møder.

Aftalen rummer mulighed for uddannelse. Medarbejdersiden

har ret til forberedelsesmøder, til at medbringe egen administra-

tive assistent og til at indkalde en ekspert, når det er nødvendigt.

Alt sammen på koncernens regning.

”I Danske Kreds er vi meget tilfredse med resultatet, og vi er

sikre på, at Danske Banks medarbejdere vil få gavn af aftalen”,

siger Per Toubro, der håber, at medarbejdere andre steder kan

benytte aftalen til inspiration.

Finans maj 2008 53

it-klubbeN

danskE bank ansattE får mErE indflydElsE

TILMELD DIG PÅWWW.FINANSFORBUNDET.DK

Abonner på Nyhedsbrevet Finans og modtag hver tirsdag nyheder om nans-sektoren og Finansforbundet direkte i din mailboks

NYHEDSBREVETFINANS

annonce nyhedsbrev.indd 1 15-11-2007 10:34:50

54 Finans juni 2008

Advarsel under sygdom

For noget tid siden læste jeg i Finans, at man

godt kan opsiges, mens man er syg. Nu kom-

mer jeg lidt i tvivl om, om man så også kan

få en advarsel, fordi man er syg? Situationen

er den, at jeg har været syg i 2½ måned med

en diskusprolaps i lænden og er kaldt til en

såkaldt ”sygesamtale“. Jeg er meget nervøs

for, om jeg får en advarsel, for det kender jeg

andre, der har oplevet. Man kan jo ikke gøre

for, at man er blevet syg?

Venlig hilsen

Paula Nyberg

Svar:En advarsel er første skridt mod en saglig

opsigelse, idet man – hvis man ikke efterlever

advarslen – risikerer at blive opsagt på grund

af dette. Formålet med en advarsel er at give

medarbejderen en chance til at rette op på

nogle forhold, som arbejdsgiveren ikke kan

acceptere. Hvis advarslen var reel, vil en efter-

følgende opsigelse på grund af manglende

efterlevelse af advarslen i udgangspunktet

være saglig.

Du beskriver, at du har været sygemeldt i

2½ måned med diskusprolaps. I den situation

giver det ikke meget mening at give en advar-

sel, da sygdom er lovligt forfald og altså ikke

noget, arbejdsgiveren kan kræve, du retter op

på. En advarsel kan derimod være et middel,

hvis medarbejderen lider af ”mandags-/fre-

dags-syge”, hvor der er grund til at tro, at der

ikke er tale om ”ægte“ sygdom og dermed

ikke lovligt forfald.

Venlig hilsen

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Erstatningsfridag ved skifteholdsarbejde

Jeg arbejder på skiftehold, således at jeg i før-

ste uge har syv dages eftermiddagsvagt,

anden uge har syv dage fri, tredje uge har fem

dages formiddagsvagt og to dage fri, fjerde

uge fem dages morgenvagt og to dage fri, og

endelig har jeg i femte uge fem dages aften-

vagt og to dage fri.

Jeg er altså fuldtidsansat. Har jeg krav på

en erstatningsfridag, når der ligger en hellig-

dag (fx Kristi himmelfart) i min planlagte

arbejdsfrie uge?

Venlig hilsen

Miriam Mortensen

Svar:Det følger af § 7 i den nye Standardoverens-

komst, at medarbejdere, der arbejder efter

reglerne om skiftehold, skal have en årsnorm,

der svarer til medarbejdere på almindelig

arbejdstid. Derfor har du ret til erstatnings-

frihed, når en planlagt arbejdsfri dag falder på

en søgnehelligdag. Det skal aftales lokalt mel-

lem virksomheden og den faglige repræsentant,

hvordan erstatningsfriheden administreres.

En søgnehelligdag er i øvrigt en helligdag,

der falder på en dag, som ellers ville være en

normal arbejdsdag fx skærtorsdag, langfre-

dag, st. bededag, Kristi himmelfartsdag, 2.

påskedag og 2. pinsedag. Derudover er 1. og

2. juledag også søgnehelligdage, hvis de altså

ikke falder på en søndag, men i øvrigt på en

normal arbejdsdag.

Efter § 8 i den nye Standardoverenskomst

er fredag efter Kr. himmelfart, grundlovsdag,

juleaftensdag og nytårsaftensdag desuden

sidestillede med søgnehelligdage.

Venlig hilsen

Klara Hoffritz, juridisk konsulent

Deltidssygemeldt under graviditet

Jeg har et medlem, der bliver nødt til at blive

sygemeldt på grund af graviditet. Hun mener

selv, at hun godt kan arbejde et par timer om

dagen. Har hun mulighed for at deltidssyge-

melde sig? Og er det ved lægen eller kommu-

nen?

Venlig hilsen

L. Johansen

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

spørge-hjørNetspørge-hjørNetspørge-hjørNet

Finans juni 2008 55

spØrGehjØrNet

Svar:Dit medlem kan godt være delvist sygemeldt

på grund af graviditeten. Virksomheden får så

dagpengerefusion, der svarer til det antal

timer, som hun er sygemeldt. Hvis virksomhe-

den skal kunne få dagpengerefusion, skal der

mindst være tale om fire timers fravær om

ugen. Det vil der jo være i den omtalte situa-

tion.

Det er dog vigtigt at fortælle hende, at

sygemeldingen bygger på en lægelig vurde-

ring, hvorfor kommunen vil indhente lægelige

oplysninger.

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgs-

mål, ellers er du velkommen tilbage.

Venlig hilsen

Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Regler for god sagsbehandlingsskik

Jeg har hørt noget om, at I har lavet nogle

regler om god sagsbehandlingsskik. Er det

noget, I kan løfte sløret for?

Venlig hilsen

Karla Jensen

Svar:Det er korrekt, at vi i forbindelse med opret-

telsen af en uvildig klageinstans, som med-

lemmerne kan klage til, hvis de er utilfredse

med den rådgivning og bistand, de har fået i

forbindelse med en sag, lavede et regelsæt,

hvor vi fastsatte reglerne for god sagsbe-

handlingsskik. Alle sagsbehandlere i forbundet

– altså også tillidsvalgte, der behandler sager

– skal efterleve reglerne, som sikrer medlem-

merne en god og professionel sagsbehand-

ling.

Der er 16 regler, som blandt andet skal

sikre, at sagsbehandleren overholder alle fri-

ster og sikrer, at enhver sag er fuldt oplyst, så

der ikke er ting, der bliver glemt i forbindelse

med en sags behandling.

Du kan læse reglerne på finansforbundet.

dk (vælg ”om forbundet“ og ”klageinstans“),

hvis du er interesseret i at vide mere.

Venlig hilsen

Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator

Så er der byfest

Der skal være byfest i vores by, hvor alle for-

retninger skal have åbent en hel weekend –

dette gælder jo så selvfølgelig også os. Vi skal

lave en masse spændende aktiviteter for vores

kunder i banken – nogle af de lidt mere utra-

ditionelle er, at vi blandt andet skal have nogle

klovne til at rende rundt mellem vores kunder,

og der vil blive uddelt balloner og trompeter til

alle børn. Dette vil vi selvfølgelig meget gerne

være med til, men spørgsmålet er så bare –

hvordan skal banken betale for det?

Venlig hilsen

K. Hansen

Svar:Det lyder til at blive en rigtig sjov weekend, og

jeg kan godt forstå, at mange af jer gerne vil

være med. Da jeres arrangement betragtes

som et markedsføringsmæssigt arrangement,

skal honoreringen ske efter Standardoverens-

komstens § 17, stk. 1 og 3. Det vil sige, at for

det antal timer, der arbejdes i weekenden,

optjenes det samme antal timer som erstat-

ningsfrihed i forholdet 1:1. Arbejdes der på en

lørdag og en søndag, der normalt ligger uden

for de pågældendes normale arbejdstid, da

skal de også have tillæg for at arbejde på sær-

lige tidspunkter. Tillægget for at arbejde på

disse dage mellem kl. 6.00-22.00 er + 65

procent, og mellem kl. 22.00-6.00 + 75 pro-

cent.

Det præsterede antal timer registreres og

afvikles enten som erstatningsfrihed eller som

kontant betaling og må ikke indgå i saldoen for

hverken mer- eller overarbejde. En evt. afvik-

ling af disse timer skal aftales mellem leder og

medarbejder under hensyn til virksomhedens

forhold og skal være aftalt inden udgangen af

det efterfølgende kvartal. Reglerne er ens for

medarbejdere på overarbejde og merarbejde.

Ring til Team Rådgivning på 32 96 46 00, hvis

der er yderligere spørgsmål.

Rigtig god byfest

Venlig hilsen

Julie Svanehøj, juridisk konsulent

Bente Knudsbøll,socialrådgiver

Rikke Agervig Helles,juridisk konsulent

Julie Svanehøj,juridisk konsulent

Klara Hoffritz,juridisk konsulent

56 Finans juni 2008

54 procent. af Finansforbundets medlemmer er

kvinder, og de har godt og solidt markeret sig blandt

de tillidsvalgte, hvor 60 procent er kvinder, viser en

opgørelse, som Fagligt Nyt – forbundets elektroni-

ske nyhedsbrev for tillidsvalgte – har foretaget.

Når det kommer til kredsbestyrelserne, falder

andelen noget. Her er 44 procent af de 110 pladser

besat med kvinder. Så langt så godt.

Blandt MAB’erne – medarbejdervalgte bestyrel-

sesmedlemmer - er cirka en tredjedel kvinder.

Derimod er under 20 procent af hovedbestyrel-

sen kvinder (tre ud af 17 personer), og i formand-

skabet er der 100 procent mænd..

”Først og fremmest synes jeg, at kvinderne gen-

nemgående er godt repræsenteret i Finansforbun-

det. Det er rigtigt flot med så mange kvindelige til-

lidsmænd, og i kredsbestyrelserne må man også

sige, at begge køn er stærkt repræsenteret“, siger

Tanja Bregninge Itenov, medlem af bestyrelsen i

Kreds Øst og aktiv i en gruppe om ligestilling i

Finansforbundets regi.

Hun er dog ikke begejstret for kønsfordelingen i

forbundets hovedbestyrelse.

”Det kan være, at det er godt nok, som kvin-

derne er repræsenteret nu. På trods af sammen-

sætningen bakker både HB og formandskabet jo op

om ligestillingen og om at nedsætte en gruppe til at

undersøge problemstillingerne. Men vi bliver nødt til

også at kigge på, om en hovedbestyrelse, der

repræsenterer en medlemsgruppe, hvor over halv-

delen er kvinder, er demokratisk og repræsentativ

nok med den nuværende kønssammensætning“,

mener Tanja Bregninge Itenov og tilføjer:

”Måske skal vi ud og prikke kvinder på skulderen

eller lave kurser målrettet kvinder, der gerne vi

videre i det politiske system. Men der skal ikke sæt-

tes en heksejagt i gang, og det er ikke noget, man

laver om fra den ene dag til den anden”. /ET

a jour

MEDDELELSERNyHEDERSERVICETILBUD

sErviCEtEknikEr EllEr bEtjEnt– vi har brUG for diG!

Arbejder du som service-tekniker eller betjent – og har du lyst til

at være med i en fokusgruppe? Finansforbundet vil gerne vide,

hvordan du oplever dagligdagen på din arbejdsplads. Vi vil høre

din mening om forbundet og om vores tilbud til medlemmer

inden for service-tekniker- og betjentområdet.

Fokusgruppen mødes to-tre gange om året. Møderne holdes i

København, og du får dækket dine udgifter til transport.

Kontakt konsulent Mette Søndergaard for nærmere oplysninger

på e-mail mes@finansforbundet.dk, eller ring på tlf. 32 66 14 29.

Foto: territorium

kvindErnE står stærkt som tillidsmænd

Finans juni 2008 57

Som finansøkonom og finanselev kan du melde dig

ind i FTF-A senest 14 dage efter endt uddannelse.

Overholder du 14-dages-fristen, kan vi udbetale

dagpenge til dig efter en måned. Din uddannelse er

færdig, den dag du har bestået den sidste eksamen

og fået alle dine karakterer, eller på datoen for

udstedelsen af dit eksamensbevis. Fristen på de to

uger kan tælles fra begge dage.

Dagpengene er 576 kroner om dagen, og det svarer

til 12.480 kroner om måneden. Dagpengene udbe-

tales bagud.

Dagpengene fra FTF-A er uafhængige af, hvad du

ejer og har af værdier, modsat retten til at modtage

kontanthjælp fra kommunen.

Medlemskabet af FTF-A koster 365 kr. om måne-

den før skat. Det svarer til 8 kr. om dagen efter

skat.

Som nyuddannet har du ret til feriedagpenge fra din

første dag, hvor du har dagpengeret. Antallet af

feriedage med feriedagpenge bliver fastsat efter,

hvornår på året du er blevet optaget:

Du får samtidig ret til 15 feriedage i det efterføl-

gende ferieår, uanset hvornår du er optaget i FTF-A.

Hvis du har haft arbejde under studiet, skal timerne

trækkes fra dagene med feriedagpenge.

Brug FTF-A’s tast selv-muligheder på

www.ftf-a.dk, når du skal meldes ind.

hUsk at sikrE din frEmtidFinansforbundets a-kasse, FTF-A, sikrer dig dagpenge

Optaget 1. maj­31. juli = 15 feriedage i indeværende ferieår

Optaget 1. august­31. december

= 10 feriedage i indeværende ferieår

Optaget 1. januar­30. april

= 5 feriedage i indeværende ferieår

FÅ MERE UD AF DIT FORBUND

RÅDGIVNING/NYHEDER OG DEBAT/ KONTANTE FORDELE/KURSER & KARRIERE/LEDIGE STILLINGER/... OG MEGET MERE

WWW.FINANSFORBUNDET.DK

faa mere ud af dit forbund.indd 1 16-01-2008 10:48:08

58 Finans maj 2008

Netværk midtjyllandSommertur til Mariager Fjord, 26. juni

seniorgruppen sønderjyllandJunitur til Flensburg Brauerei, 17.juni

seniorgruppen ringkøbingSommerudflugt til øen Fur, 19. juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Jeg tiLmeLder mig arrangementet:

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

lEdiGE oG sEniorEr

netværk midtJyLLand

sommertur til mariager FjordSyddjurs Busser transporterer os til en guidet tur ved Danmarks Saltcenter. Tag kaffen med, netværksgruppen har rundstykker til alle. Vi indtager frokosten i Café Saltbøssen. Herefter guidet rundvisning til Klosterhaven og Mariager Klosterkirke. I Mari-ager indtager vi eftermiddagskaffen i Den Italienske Have nær Glenstrup Sø. Aftensmåltid ved Bramslev Bakker.

tid: 26. junisted: Danmarks Saltcenter, Ny Havnegade 6, MariagerBusafgang: Hornslet, Hornbjergvej 10 kl. 8.15 Vejlby-Risskov Hallen kl. 8.40 Ødum v. tanken kl. 8.55 Randers Hallen kl. 9.15 Tinghallen, Viborgvej 3 kl. 10.00pris: Kr. 100,- evt. ledsager kr. 450,-frist: 14. juni tilmelding:Kirsten Overgaard, Katterhøjvej 3, 8270 Højbjerg – tlf. 8627 1227

seniorgruppen sønderJyLLand

Junitur til Flensburg BrauereiVi får kaffe og rundstykker i Frøslevlejren, besøger Brauerei m. Christian Brodersen, Frøslev, Rote Strasse Kloster, Südermarkt, Holms Galleri m.m. Middag på Zentral Cafe. Forventet hjem-komst til Frøslevlejren ca. kl. 18. Ret til ændringer forbeholdes. HUSK PAS.

tid: 17. juniBus afgår: HHP Haderslev kl. 7.00 Madevej, Aabenraa kl. 7.30 Kirketorv, Sønderborg kl. 8.10 Stationen, Gråsten kl. 8.30 Frøslevlejren kl. 9.00 pris: 150,-frist: 11. juni (efter først til mølle) tilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg

seniorgruppen ringkøBing

sommerudflugt til øen FurKl. 9.00 får vi kaffe og rundstykker. Herefter 2 timers guidet tur Fur rundt, frokost på Fur Bryghus, rundvisning på Fur Mu-seum, eftermiddagskaffe, rundvisning på Staarup Hovedgård v. Lis Messmann, besøg i porthuslængens antikafd. Og aftensmad på Sevel Kro. Hjemkomst Holstebro ca. 20.30 og Herning ca. 21.15.

tid: 19. juni sted: Afgang fra Herning Fra markedspladsens p-plads præcist kl. 7.30 Afgang fra Holstebro Fra Kvickly Extras p-plads præcist kl. 8.15pris: Gratis, men drikkevarer for egen regningfrist: 16. juni 2008 (efter først til mølle) tilmelding:Else Marie Møller – tlf. 9740 2660 bedst ml. 9-10 Mail: emc@kabelmail.dk - mobil i bussen 9740 2660

UdfordrinGEr skal værE En dEl af jobbEtLæs side 60

60 Finans juni 2008 60 Finans maj 2008

Katrine Bak Primdahl søgte som nyuddannet bankrådgiver væk fra finanssektoren, fordi hun ikke følte, at hendes appetit på udfordringer kunne blive tilfredsstillet. Efter en givtig samtale med en af Finansforbundets karriererådgivere er hun nu på vej tilbage til et marketingjob i en bank

afhænGiG af UdfordrinGEr

Der findes mennesker, for hvem trygheden ved at udføre den

samme type opgaver og beherske dem til ug giver en stor til-

fredshed med jobbet. Men der findes også mennesker, som

hele tiden vil udfordres og prøve noget nyt, og som keder sig

ved i længere tid at udføre samme type arbejdsopgave.

25-årige Katrine Bak Primdahl fra Skive erkender blankt, at

hun tilhører sidstnævnte gruppe.

”Så snart jeg kan finde ud af noget, synes jeg ikke, det er

sjovt længere. Og så vil jeg prøve noget nyt“, siger hun.

Derfor havde hun, længe inden hun opsagde sit job i et

mindre dansk pengeinstitut i februar, besluttet sig for at prøve

noget andet end bankverdenen. Faktisk slog tanken allerede

ned i hende, mens hun var elev, men alligevel endte det med,

at hun i alt arbejdede godt fem år i det pågældende penge-

institut og nåede at bestride mange forskellige funktioner.

I marts flyttede Katrine til Århus og begyndte i et job som

projektkoordinator i Dansk Supermarked. Jobbet indeholdt

dog ikke de arbejdsopgaver, hun var blevet lovet, og efter kun

fire dage kvittede hun jobbet.

”Så stod jeg dér og anede ikke, hvad jeg skulle. Men så

foreslog tillidsmanden på min gamle arbejdsplads mig at kon-

takte Finansforbundets karriererådgivere for at få råd om,

hvad jeg skulle søge efter“, fortæller Katrine.

rutinearbejde duer ikkeAllerede midt i marts mødtes hun med forbundets arbejds-

markedskonsulent, Morten Knudsen Stick. Forud for mødet i

Skive havde de talt sammen et kvarters tid i telefonen, hvor

Katrine blandt andet var blevet bedt om at udfylde en såkaldt

personlighedstest på finansjob.dk - forbundets jobportal.

På mødet begyndte Morten Knudsen Stick med at fortælle

Katrine ”hvem hun er“ – hvilket vil sige at kortlægge hendes

personlige styrker og svagheder ud fra svarene i hendes per-

sonlighedstest.

”Jeg var faktisk rystet over, hvor meget han kunne sige om

mig, taget i betragtning af at vi før vores møde kun havde talt

kort sammen i telefonen. Men det, han fortalte mig, syntes

jeg, at han ramte plet med“, siger Katrine.

Katrine fik blandt andet at vide, at hun ikke trives med ruti-

nearbejde, at hun er god til at opsøge udfordringer, og at hun i

høj grad forstår at håndtere forandringer. Og så anbefalede

Morten Knudsen Stick hende at søge job i en række andre

brancher end finanssektoren.

midlertidigt job som postbudForud for samtalen havde Katrine søgt to-tre stillinger inden

for blandt andet it og revisionsområdet. Men da hun er meget

kritisk, i forhold til hvilke job hun søger, havde hun ikke lyst til

at blive tvunget til at søge fire job om ugen som arbejdsløs.

Derfor tog hun job som postbud i Skive.

Vejledningen be- og afkræftede hende i, hvilken stillings-

type hun ledte efter, og resulterede i, at hun søgte tilbage til

sektoren igen. Den 15. juni begynder hun som marketingassi-

stent i Salling Bank, hvilket hun glæder sig til. Det er en noget

større arbejdsplads, end hun er vant til, og derfor forventer

hun også, der er flere udfoldelsesmuligheder.

”Jeg er glad for, at jeg fik karriererådgivning hos Finansfor-

bundet. Mit forløb med Morten Knudsen Stick gjorde mig

fiNaNsjOb

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Foto: Michael Bo Rasmussen

Finans juni 2008 61

Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

mere bevidst om mange ting om mig selv – for eksempel at

jeg er meget utålmodig og kontant og kan have en tendens til

at lade det gå ud over andre, hvis jeg selv er presset. Specielt

ens svagheder kan man tage med i baghovedet og arbejde på

at blive bedre til“, siger Katrine.

Katrine Bak Primdahl er langtfra den eneste, som udnytter

sit medlemskab af Finansforbundet til at få gratis og uvildig

karriererådgivning.

Dagligt får arbejdsmarkedskonsulenterne Morten Knudsen

Stick og Steen Jensen mindst en håndfuld henvendelser fra

medlemmer, som ønsker hjælp til at blive afklaret om deres

karriere. Nogle samtaler klares telefonisk, men ofte tager

Morten Knudsen Stick og Steen Jensen ud til medlemmet og

giver karriererådgivning ansigt til ansigt.

”Man kan godt sige, at vi laver en karriereguide for med-

lemmerne. Ud fra en Thomas’ Person Profil Analyse identifice-

res den enkeltes styrker og begrænsninger. Derefter kan vi

diskutere, om det er det rigtige sted, den pågældende er hav-

net jobmæssigt. Det er det ofte, men andre har behov for at

komme videre og måske tage noget mere uddannelse“, forkla-

rer Morten Knudsen Stick. n

”så snart jeg kan Finde

ud aF noget, synes jeg ikke,

det er sjovt længere.

og så vil jeg prøve noget nyt“,

fiNaNsjOb

62 Finans juni 2008

fiNaNsjOb

Finansøkonom, professionsbachelor og akademiker. Nye veje

ind i finans sektoren har skærpet konkurrencen om de finans-

studerende. Det samme er kravene fra finanssektoren, som

efterspørger mere specialiserede og uddannede medarbej-

dere. For at imøde komme udviklingen har den seks år gamle

elevuddannelse, finansuddannelsen, fået en ansigtsløftning.

De største ændringer på uddannelsen er, at de tidligere

fem ugers fælles undervisning for såvel bank- og realkredite-

lever som forsikringselever er skåret ned til tre uger. Men ele-

verne skal igennem den samme mængde basisviden som

tidligere. De to ekstra uger, som tidligere indgik i fællesunder-

visning, er blevet inddraget til en speciel branchetoning, hvor

bank- og realkreditelever kan læse finansmatematik, og

forsikrings eleverne kan fordybe sig i forsikringsprodukter.

”Siden finansuddannelsens start har vi oplevet en kraftig

stigning af elever indtil for to år siden, hvor vi havde et

lille fald. Vi forventer, at reformationen af uddannelsen på

sigt vil styrke finansuddannelsen i forhold til de uddannelser,

den konkurrerer med“, fortæller Finansrådets uddannelses-

chef, Peter Frederiksen, som har stået for arbejdet med at

forny finansuddannelsen.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, ser

fornyelsen af finansuddannelsen som udtryk for, at den ikke er

under afvikling.

”Jeg forventer, at uddannelsen vil give eleverne mere

spændende udfordringer og sørge for et højere uddannelses-

niveau, som nogle elever og virksomheder har efterspurgt.

Men jeg tror ikke, at det vil betyde flere studerende på finans-

uddannelsen. Bankerne rekrutterer på andre måder i dag og

ansætter forskellige personprofiler, såsom finansøkonomer,

akademikere og folk fra butiks- og salgsbranchen. Det tror jeg

de på sigt vil blive ved med, og det er sundt”, siger næstfor-

manden.

lettere vej mod akademiuddannelsenPå finansuddannelsen bliver eleverne også introduceret for

to nye fag, nemlig samfundsøkonomi og erhvervsjura. Det

sker for at ruste eleverne bedre til at læse videre på for

eksempel akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, hvor man

har oplevet dumpeprocenter på 25 og 35 på netop de to fag.

Finansrådets uddannelseschef, Peter Frederiksen, håber, at de

tal bliver reduceret ved at lade de unge snuse til fagene og

lærerne allerede på finansuddannelsen, hvor der til sammen-

ligning kun dumper under en procent.

”Vi har oplevet, at eleverne på akademiuddannelsen i finan-

siel rådgivning har manglet metodiske forudsætninger og

viden inden for samfundsøkonomi og erhvervsjura. Den

nye finansuddannelse klæder de unge bedre på til akademi-

uddannelsen, så vi forventer et mindre frafald på den“.

En anden nyskabelse på uddannelsen er ændrede eksa-

mensformer. Den obligatoriske skriftlige prøve efter første

trin bliver afløst af en 24 timers caseeksamen.

”Den nye eksamensform tager højde for den læringsform,

der er i øvrigt. En fire timers skriftlig prøve er en kunstig situa-

tion for eleverne. Der er ikke noget i deres hverdagsliv, hvor

de sætter sig ned i fire timer skriftligt for at gøre rede for et

eller andet. De har normalt internetforbindelse, folk, de kan

tale med, og muligheden for at finde litteratur. Den nye eksa-

mensform vil gøre det mere lig det, de er vant til“, forklarer

Peter Frederiksen. n

finansUddannElsEn jUstErEsØgede krav fra sektoren og konkurrence fra andre uddannelser har betydet, at finansuddannelsen er blevet mere branchespecialiseret, samtidig med at niveauet er højnet for blandt andet at lette overgangen fra finansuddannelsen til akademiuddannelsen

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Michael Budolfsen

Michael Budolfsen

PFA Pension

Sundkrogsgade 4

2100 København Ø

Telefon 70 12 50 00

pension@pfa.dk

www.pfa.dk

Bygger på forståelse

Vores kunder er forskellige.

Det samme er vores ledige stillinger

Som Danmarks største fi rmapensionsselskab har vi faglige

udfordringer til dygtige fagfolk inden for mange områder.

Vi har løftet overliggeren i PFA Pension. Flere års ubrudt vækst og gode resultater har ikke

alene skabt værdi for vores kunder. Det har også be tydet, at vi nu sætter os mere ambitiøse

mål end tidligere. Vi vil ikke alene være størst, men også bedst på alle relevante punkter.

Derfor søger vi skarpe, faglige profi ler, der kan bidrage til yderligere udvikling. Du er hermed

inviteret til at gøre en forskel.

LÆS OM PFA SOM ARBEJDSPLADS OG SE VORES LEDIGE STILLINGER PÅ PFA.DK

stor intErEssE for finansjob.dk

Finansforbundets jobportal, finansjob.dk, har i gennemsnit over

5.000 besøgende om måneden. Medio maj var der omkring 75 stil-

lingsopslag på internetsiden, hvilket naturligt nok er den mest

besøgte del af siden.

Det næstmest besøgte menupunkt er guide til jobsøgning, hvor

der gives vejledning i at skrive ansøgninger, at gøre sit CV indby-

dende og overskueligt og at forberede sig til en ansættelsessam-

tale.

På finansjob.dk har du også mulighed for at lægge dit CV ind og

blive kontaktet af arbejdsgivere, som har ledige job, der matcher din

profil. Du kan også oprette en jobagent, som sørger for, at du bliver

underrettet, når der er et ledigt job i nærheden, som matcher din

profil. Desuden kan du på finansjob.dk også få adgang til Finansfor-

bundets uddannelsesguide.

færrE jobskiftEr i bankErnE

Personalehøsten bankerne imellem er aftagende i årets første måne-

der. ”Vi har kunnet konstatere, at antallet af opsigelser er faldet i de

seneste måneder til under halvdelen af niveauet på tilsvarende tids-

punkt sidste år”, siger Sydbanks HR-chef Else Guldager til Økono-

misk Ugebrev.

Tendensen bekræftes af Danske Bank og Nordea. Kreditkrisen

betyder, at flere medarbejdere vælger stabilitet, lyder vurderingen.

jobskiftE GivEr ikkE mErE tilfrEdshEd

En ny undersøgelse viser, at jobskifte ikke altid er for-

bundet med større tilfredshed. Skiftet betyder snarere

mere usikkerhed i jobbet, skriver business.dk med hen-

visning til tal fra en ny undersøgelse af ansattes tilfreds-

hed og motivation i 20 lande, som analysevirksomheden

Ennova har gennemført.

Den største årsag til, at folk vinker farvel til deres

arbejdsplads, er jobindholdet, konkluderer samme

undersøgelse.

ChEfEr må Godt blandE siG i ansattEs livsstil

Hele 93 procent mener, at arbejdsgiverne bør interes-

sere sig for de ansattes kostvaner, og næsten lige

å mange mener, at alkoholforbrug er noget, der er rime-

ligt, at arbejdsgiveren involverer sig i. Selv når det gæl-

der personlige problemer, er der opbakning fra

et stort flertal til, at arbejdsgiveren går ind og tilbyder

psykologhjælp eller familieterapi. Det svarer 64 procent

ja tak til ifølge en undersøgelse, som arbejds-

giverorganisationen Dansk Erhverv har gennemført.

fiNaNsjOb

Souschef med personaleansvar til central kreditafdeling I et tæt samarbejde med kreditchefen får du ansvaret for Sparekassen Kronjyllands større kreditbevillinger. Du får altså masser af ansvar, friheden til at fylde det ansvar ud og så får du personaleansvaret for de ansatte i kredit-afdelingen. Det drejer sig om to kreditmedarbejdere samt en analyseafdeling, hvis chef vil referere direkte til dig.

Det er essentielt, at du har stor erfaring og ekspertise på kreditområdet. Derudover er det naturligvis vigtigt, at du kan fungere som en inspirerende leder og give nogle nye svar på dagligdagens udfordringer. Så har du ikke ledererfaring, skal du være interesseret i at lære ledergerningen.

En stor del af kreditafdelingens arbejde handler om sparring med vores 34 almindelige afdelinger og to erhvervs-afdelinger, hvilket sætter krav til afdelingens og dermed dine kommunikationsevner.

Udover det nævnte vil du og afdelingen blandt andet komme til at arbejde med:

• Behandling, vurdering, stillingtagen og afgørelse på kreditengagementer• Forberedelse af materiale, der skal forelægges kreditchef, direktion og/eller bestyrelse• Overvågning og opfølgning på den decentrale kreditbevilling• Support i Sparekassens kreditsystemer• Administration af personalebanken• Beregning og bogføring af nedskrivninger • Udarbejdelse og ajourføring af forretningsgange på kreditområdet• Undervisning i interne kreditkurser

Du får i Sparekassen en arbejdsplads, hvor der udover høj faglighed og mulighed for videreuddannelse bliver lagt stor vægt på uhøjtidelighed og smil. Det og stillingen i øvrigt kan du høre mere om ved at kontakte kreditchef Helle Nedergaard på 26 87 93 39.

Ansøgningen med relevante bilag sender du senest mandag 16. juni til personalechef Henning Stensgaard, Tronholmen 1, 8900 Randers eller via mail på personaleafdeligen@sparkron.dk.

Vores hovedsæde ligger i Randers og blev indviet i 2001 og er arbejds plads for cirka 120 medarbejdere. Vi har blandt andet træningslokale samt kantine- og frugtordning. Sparekassen Kronjylland blev grundlagt i 1829 og bygger på fi re kerne værdier – troværdighed, imødekom-menhed, kompetence og markedsorientering.

www.sparkron.dk

Max Bank har succes som virksomhedens bank og tætte samarbejdspartner. I Århus har vi nu været på banen i etlille års tid og oplever allerede så meget vind i ryggen, at vi vil styrke vores stab med to dygtige erhvervskonsulen-ter. Så har du lyst til at være med til at sætte dit fingeraftryk på videreudviklingen af Erhvervs- og Investeringscen-tret i Århus og fortsætte udrulningen af bankens særlige erhvervskoncept til det østjyske marked, så glæder vi ostil at høre fra dig.

Mange virksomheder vælger Max Bank som samarbejdspartner.Derfor søger vi flere erhvervskonsulenter til Århus.

COMING/1

Kan du se dig selv i en bank med korte beslutnings-veje. I et job, hvor du vil opleve en meget høj grad affrihed under ansvar, hvor du har mulighed for atsætte dagsordenen, og en hverdag fyldt med kunde-kontakt og professionel sparring, så er jobbet helt sik-kert noget for dig.

Nøgleordet i din dagligdag vil være opbygning af enkundeportefølje og professionel sparring med enallerede eksisterende portefølje af erhvervskun-der. Du vil som erhvervskonsulent have fokus pårådgivning og afsætning til dine kunder. Kort sagt– du udvikler og skaber forretningerne. Vi har alle-rede rigtig godt fat i markedsområdet. Den eksiste-rende kundeportefølje består af traditionelle erhvervs-virksomheder og virksomheder med internationale ak-tiviteter.

Du vil blive supporteret på produktion af dokumenterosv. af dygtige kolleger – det betyder, at du kan have fokus på det, der interesserer dig allermest – afsætning og rådgivning.

Som erhvervskonsulent er det vigtigt, at du erselvkørende og kan skabe nogle gode løsningerfor kunderne og banken – ikke kun på den kortebane, men også ved at opbygge langvarige kunde-forhold. Du skal have erfaring med rådgivning aferhvervskunder fra en lignende stilling. Erfaring fraden finansielle sektor er et krav.

Yderligere information Du er velkommen til at kontakte InSource Sten Olin på telefon 72 45 48 91. Telefonen er åben alle ugens 7 dage i tidsrummet kl. 08.00 – 20.00.

Tiltrædelse efter aftaleInSource deltager i rekrutteringsforløbet. Din ansøg-ning sendes til InSource ApS, Edwin Rahrs Vej 54, 8220Brabrand, mærket ”Erhvervskonsulenter til Århus” ogstillingsnr. 2-3015-08. Du kan også sende din ansøg-ning elektronisk via hjemmesiden insource.dk

Din ansøgning behandles naturligvis med fulddiskretion!

maxbank.dk

Virksomhedens bank

Flere erhvervskonsulenter

Vores kunder får maksimal service og til-gængelighed: Via Eksklusivkortet kan bankensbeslutningstagere kontaktes døgnet rundt.

12626_Still_ann_Aarhus.qxd 21/05/08 11:57 Side 1

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne.

Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.

Lige nu søger vi rådgivere, der er klar til at pakke ud i Jyske Bank.

• Erhvervsrådgivere til fx Tåstrup, Herlev, Birkerød, Alderslyst, Nyborg, Esbjerg, Vejle, Viborg , Århus, og landbrugsrådgiver Odder.

• Formuerådgivere til fx Horsens og Odense

• Kreditansvarlig erhverv til Skander-borg og Silkeborg

• Bankrådgivere til fx København, erhverv, Rådhuspladsen, Valby, Grenå og Padborg

• It-entusiaster til hjemstedet i Silke-borg

Tjek jyskebank.dk/jobSe de mange muligheder på jyskebank.dk/job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden flere spændende job til.

Du behøver ikke pakke noget ind ...

Finans_nr_6_du_behøver.indd 1 21-05-2008 11:21:44

Filialchef og privatkunderådgiver til GrønlandsBANKENs Sisimiut filialSisimiut filialen, der består af 9 medarbejdere, søger en ny filialchef og privatkunderådgiver, der kan fastholde den nuværende udvikling af afdelingen

Filialchefen

Du vil referere direkte til privatkundedirektøren og bliver en del af ledelsesgruppen i GrønlandsBANKEN.

Du er salgs- og kundeorienteret af natur og tager selv initiativ til at skabe relationer til både nye og eksisterende kunder samt bankens samarbejdspartnere. Du er målrettet og kan lide at fejre succeser, ligesom du som leder tager hånd om medarbejdernes præstationer på en motiverende og fremadrettet facon.

Du har øje for gode talenter og er i stand til at udvikle disse. Du tager ansvar og er i stand til at træffe selvstændige beslutninger. Du kan kommunikere på alle niveauer og forstår at formidle dine budskaber på begejstret og engagerende vis.

Som person er du kendt for at se muligheder frem for begrænsninger, og du ved, at der oftest er flere løsninger på den samme udfordring. Du er resultatorienteret og går ikke på kompromis med kvaliteten af dit arbejde.

Privatkunderådgiver

Dit job bliver alsidigt, men består primært i behandling af større privatkundeengagementer, med udgangspunkt i et servicekoncept. Du er kendetegnet ved:

• Alsidig bankuddannelse, herunder Finansdiplomstudiet• Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed• Serviceminded og udadvendt – og har overskud til et smil, når det er mest hektisk• Evne og lyst til at lære fra dig

For stillingerne gælder:

Banken stiller bolig til rådighed for dig og din familie, for hvilken der betales husleje efter de til enhver tid af Grønlands Hjemmestyre fastsatte regler for huslejebetaling. Ansættelsesvilkår i øvrigt herunder rejse og bohaveflytning, efter gældende regler. Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år.

Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst mellem Grønlands Arbejdsgiverforening og Finansforbundet.

Ansøgning

Yderligere oplysning om stillingen fås hos privatkundedirektør Thomas Elgaard, på telefon +299 347732 (te@banken.gl) eller HR-Chef Thomas Nicolajsen, på telefon +299 347804 (tsn@banken.gl)

Skriftlig ansøgning bedes sendt til:

GrønlandsBANKENatt.: PersonaleudviklingPostboks 10333900 Nuuk eller via e-mail på: tsn@banken.gl

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”full-service” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Som rådgiver i Jyske Bank behøver du ikke pakke noget ind. Det har vi gjort for dig – i æsker, der inspirerer og knytter bånd til kunderne.

Mellem afdelingerne er der også stærke bånd. Du bliver del af et stærkt netværk af afdelinger, der giver dig både faglig inspiration, personlig udvikling og helt nye karrieremuligheder.

Det er ikke bare ord. Kig forbi og få en god fornemmelse af det hele.

Lige nu søger vi rådgivere, der er klar til at pakke ud i Jyske Bank.

• Erhvervsrådgivere til fx Tåstrup, Herlev, Birkerød, Alderslyst, Nyborg, Esbjerg, Vejle, Viborg , Århus, og landbrugsrådgiver Odder.

• Formuerådgivere til fx Horsens og Odense

• Kreditansvarlig erhverv til Skander-borg og Silkeborg

• Bankrådgivere til fx København, erhverv, Rådhuspladsen, Valby, Grenå og Padborg

• It-entusiaster til hjemstedet i Silke-borg

Tjek jyskebank.dk/jobSe de mange muligheder på jyskebank.dk/job. Søg gerne uopfordret – der kommer hele tiden flere spændende job til.

Du behøver ikke pakke noget ind ...

Finans_nr_6_du_behøver.indd 1 21-05-2008 11:21:44

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

8480_FSP_Sundhedssikring_230x242.indd 1 20/05/08 9:34:34