magasinet finans nr. 9/2009
DESCRIPTION
Læs bl.a. om de 12 største bankers 15. doblede tab på et år, de kinesiske bankers voldsomme vækst og det kontantløse samfund.TRANSCRIPT
Finansforbundets magasin nr. 9 2009
Hvis kolleger ved, hvad hinanden tjener, kan man forebygge kønsmæssige lønforskelle og fremme en mere retfærdig løndannelse Læs side 12
vær åben om din løn
I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget.
FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse efter dine behov. Du kan eksempel vis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestemmer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet – både i medgang og modgang.
Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk
Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja
xxxx_FSP_Finans_230x297_2ringe_2.indd 1 20/03/09 10:52:36
Finans oktober 2009 3
indhold
det faste
Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 9, oktober 2009. Næste nummer fredag 6. november 2009• Udgiver: Finans-forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo [email protected] • Kasper Herløv [email protected] • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 15. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Lisbeth Holten
4-11 nyheder
7 leder
44-45 globalt
52 bankhistorie
54 spørgehjørnet
56-57 ajour – om Forbundet
60-61 arrangementer For ledige og seniorer
12 lønnen Frem i lyset Snakken om løn er farlig og skaber stærke følelser
16 tab er 15. doblet på et år Landets tolv største banker har til sammen tabt næsten 23 milliarder kroner
på lån på kun seks måneder
20 ballonskipperen Henning Sørensen satte danmarksrekord i højdeflyvning, samtidig med at
han steg i graderne i banken
24 aFsløret på håndskriFten Håndskrevne trusselsbreve kan føre til opklaring af bankrøverier og andre
alvorlige forbrydelser
28 kinas banker stormer Frem For ti år siden var de ingenting, men nu er de – takket være en gavmild
regering – verdens største
34 tema: det kontantløse samFund Stærke kræfter arbejder på at lade mobiltelefonen og andre betalingskort
overtage alle betalinger. Men er vi klar til at ligge pengesedler og mønter i graven?
46 endnu et skridt mod den digitale bank Som det første land i verden har Danmark indført elektronisk tinglysning
48 tillidsmænd er i høj kurs Hvervet som tillidsmand er i dag mere anerkendt end nogensinde
på arbejdspladsen
53 nyt redskab For tillidsvalgte Finansforbundet udgiver inspirationskatalog om CSR
64 Finansjob: du kan mere end du regner med Hvis du får styr på dine stærke sider, kan du få et mere realistisk og optimistisk syn på dig selv og dine jobmuligheder
20ballon- skipperen
34-43
tema:det kontant-løse samFund
28kinas banker stormer Frem
Nyheder
staten er medejer aF 64 banker 64 pengeinstitutter har valgt at betale for Bankpakke I med aktier, an-dele eller garantbeviser, og derved er staten blevet en del af ejerkredsen, fremgår det af en meddelelse fra Finansiel Stabilitet, der er statens sel-skab for syge banker. Af de børsnoterede banker og sparekasser har 18 valgt at tage staten ind som aktionær, og størst er ejerandelen i Skælskør Bank, hvor Finansiel Stabilitet ejer 7,88 procent af aktierne. I alt har Finansiel Stabilitet fået 6,9 milliarder kroner i kassen fra garan-tiprovision, og heraf er 560 millioner kroner i form af aktier, andelsbev-iser eller garantbeviser. De øvrige børsnoterede banker, der har fået staten som medejer, er Vestjysk Bank, Aarhus Lokalbank, Sparekassen Faaborg, Diba, Vording-borg Bank, Djurslands Bank, Sparekassen Hvetbo, Salling Bank, Svend-borg Sparekasse, Lollands Bank, Sparekassen Himmerland, Sparekassen Lolland, Føroya Banki, Morsø Sparekasse, Møns Bank og Nordjyske Bank.
det altafgørende for en bank er at have en langsigtet, stærkt forankret forretningsmodel, som også kan holde til rystelser i nedgangstider. den reparation af det globale banksystem står vi endnu over for.
❜
billige hvide skjorter er et hit Salget af klassiske hvide skjorter er i 2009 steget med 50 procent fra 220.000 til 330.000 styk hos London-firmaet Charles Tyr-whitt, der er den førende skjorteleverandør til britiske finansfolk. Virksomheden slog sig oprindelig op i 1986 som et billigt post-ordre-alternativ til berømte mærker som Thomas Pink og Turnbull & Asser, og den markante fremgang hænger ifølge BBC News tæt sammen med finanskrisen.
Hver femte medarbejder i Danske Bank mener, at bankens håndtering af medarbejdernes egen økonomi er præget af skuffende eller direkte dårlig service. Det viser en undersøgelse, som Danske Magazine (maga- sin for Danske Bank-koncernens medarbejdere) har foretaget blandt 2.123 ansatte på tværs af brands og enheder. 54 procent betegner servicen som god eller fantastisk, 27 procent kalder den acceptabel, mens 19 procent er utilfredse. Personalekunderne er især utilfredse med, at deres rådgiver yderst sjældent har kontaktet dem uopfordret. Underdirektør Jesper Nielsen i Group Business Development i Danske Bank finder det utilfredsstillende, at hver femte medarbejder oplever at få en dårlig service fra banken. ”Vi ønsker, at vores medarbejdere kan anbefale banken med over be visning og ikke bare, fordi de arbejder her“, siger han til Danske Magazine.
ansatte kritiserer danske banks service
4 Finans oktober 2009
Koncernchef Christian Clausen, Nordea, til Berlingske Tidende
nyheder
Mere end 30 år efter, ligelønsloven blev ind-
ført i Danmark, kniber det fortsat for virk-
somhederne i finanssektoren at udbetale lige
løn for lige arbejde. Den seneste struktursta-
tistik fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening) viser, at mænd i gennemsnit tjener
12 procent mere i løn end kvinder i samme
jobfunktion. Og det er kun marginalt mindre
end i 2007, hvor den kønsmæssige lønforskel
i finanssektoren var 12,4 procent.
I arbejdsfunktionen ”rådgivningsarbejde
vedrørende omsætning af værdipapirer,
va lu ta med videre“ er kvindernes andel af
mændenes løn kun 70 procent. Kvinder, som
er beskæftiget med ”hotline-/IT-teknikerar-
bejde internt i virksomheden“ er tættest på at
få det samme som deres mandlige kolleger,
idet de får 96,7 procent af mændenes løn.
Lønforskellene kan i en række virksom-
heder vise sig at være markant større end
gennemsnitstallene her.
”Danske Bank og Nordea har tidligere
meddelt, at de ingen kønsmæssige lønfor-
skelle har. Hvis man lytter til dem og sam-
menligner disse to virksomheders størrelse i
forhold til resten af sektoren, må det betyde,
at man i en lang række mindre og mellemstore
virksomheder må have kønsmæssige lønfor-
skelle på 25-30 procent eller mere”, siger
Finansforbundets næstformand, Kent Peter-
sen.
Han finder det foruroligende, at finanssek-
toren, som ellers er kendt for at have relativt
gode løn- og arbejdsforhold, halter efter med
ligeløn. Ifølge en rapport fra Socialforsknings-
instituttet i 2008 er området ”Finansiering og
forretningsservice“ den branche med størst
lønmæssig skævhed mellem kønnene.
Lønstatistikken fra FA indeholder ikke
detaljerede oplysninger for enkeltvirksomhe-
der, og Finansforbundet har ikke selv adgang
til lønoplysningerne i virksomhederne. Derfor
planlægger forbundet nu en større undersø-
gelse blandt medlemmerne for at finde for-
klaringen på de kønsmæssige lønforskelle.
”Selv om den generelle statistik viser det,
kender vi ikke til nogen virksomheder, som
vil stå ved, at de betaler mere i løn til mænd
end kvinder, når de sidder i samme jobfunk-
tion. Derfor har vi i Finansforbundets hoved-
bestyrelse besluttet at spørge medlemmerne
direkte om lønforskelle i en undersøgelse. På
nogle arbejdspladser har tillidsmænd også
fuld adgang til lønstatistikker, og ad den vej
kan vi muligvis også få forklaret, hvor de
kønsmæssige lønforskelle er. Det er uaccep-
tabelt med et så stort og uforklarligt gab mel-
lem kvinders og mænds løn“, siger Kent
Petersen./SF
læs også side 12-15
Den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene er det seneste år blot faldet fra 12,4 til 12 procent, viser tal fra FA. I nogle funktioner tjener mænd op til 30 procent mere end kvinderne. Finansforbundet vil have forskellen belyst
kvinder tjener 12 procent mindre end mænd
Foto: Territorium
Finans oktober 2009 5
KvinDeRS gennemSnitLige AnDeL AF mænDS Løn i UDvALgte jObFUnKtiOneR
Hotline-/IT-teknikerarbejde internt i virksomheden: 96,7 procent
Privatkunderådgivere: 94,5 procent
Kassererarbejde i bank og sparekasse: 91,6 procent
Hotline- og callcenterarbejde: 95,1 procent
Erhvervsrådgivere: 86,5 procent
Generel finansiel og forsikringsmæssig rådgivning: 83,1 procent
Kreditarbejde vedrørende nødlidende engagementer: 77,6 procent
Rådgivningsarbejde vedrørende omsætning af værdipapirer, valuta med videre: 70 procent
Kønnet er fortsat afgørende for, hvor stor lønnen er.
nyheder
6 Finans oktober 2009
Inden for finansiering og forsikring steg lønningerne i gennemsnit med fem procent fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Det er markant mere end i resten af den private sektor Finansforbundets næstformand, Kent Pedersen, mener, at løn-stigningerne er fuldt forsvarlige. ”Hvis man ser på den indtjening, der er i den finansielle sektor, så ser den egentlig fornuftig ud. Jeg er med på, at der har været et tab af hensættelser, men hvis man ser på den arbejdsindsats, der har været i branchen, så modsvarer den meget godt den lønstig-ning, vi har fået”, siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.
procentlønstigning
bec og sda gør klar fusionBEC (Bankernes EDB Central) og SDC (Skandinavisk Data Center) har indgået en historisk samarbejdsaftale, som på sigt skal føre til en fusion mellem de to selskaber. Selvom målet med det øgede samarbejde er at udbyde konkurrencedygtige og endnu stærkere it-løsninger til selskabernes over 200 danske og udenlandske pengeinstitutter, kan de i alt 1.200 medarbejdere se frem til at beholde deres job. ”Der er ingen garantier. Men som det ser ud nu, er der arbejde til alle. De penge, der bliver frigivet ved samarbejdet, skal bruges på nyudvikling. Så på den måde bliver der rimelig meget at lave“, siger BEC’s fællestillidsmand, Ann Baldus- Kunze.
hver syvende udsat For truslerDen økonomiske krise kradser så voldsomt på mange danskere, at de lader deres frustrationer og vrede gå ud over bankrådgiverne.Således har 15 procent af privatkunderådgiverne – svarende til hver syvende – de seneste seks måneder oplevet, at de er ble-vet truet i forbindelse med deres arbejde. Det viser en rundspør-ge, som Finansforbundet har foretaget blandt 722 medlemmer i september. Blandt alle deltagere i undersøgelsen har otte procent følt sig truet af kunder det seneste halvår. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, mener, tallet er foruroligende højt. ”Vi har ikke tidligere haft en fornemmelse af, at bankansatte er så udsat for truende kunder, som det er tilfældet nu. Det er en meget ubehagelig tendens, der er kommet, med at folk finder det i orden at overfuse bankansatte. Tendensen kan meget vel være forstær-ket af de seneste måneders meget kritiske omtale af bankerne i medierne“, siger Kent Petersen. Indtil videre er det begrænset, hvad Finansforbundet ved om truslernes karakter, og i hvilke situationer de bliver fremsat. Men forbundet vil følge udviklingen nøje og undersøge problemet nær-mere i den kommende tid.
Færre indbrud i netbanker
Antallet af netbankindbrud er i årets første seks måneder faldet med 20 procent fra 40 tilfælde i 2008 til 32. I perioden 1. april til 30. juni er der således kun indberettet et enkelt indbrud, hvor det lykkedes it-kriminelle at slippe af sted med knap 55.000 kroner. Over 3,5 millioner danskere ordner deres banksager på nettet, og på den baggrund er Finansrådet, der står for statistikken, godt tilfreds med det beskedne antal indbrud i netbanker.
leder
tal med hinanden om jeres løn❜
Finans oktober 2009 7
Så er ligeløn igen på dagSordenen. Og med god grund. For nye tal viser, at kvinder stadig tjener
væsentligt mindre end deres mandlige kolleger. I finanssektoren er der en helt uacceptabel forskel på 12
procent.
FN har denne sommer gennemgået ligestillingsindsatser og deler øretæver ud til Danmark for ikke at leve
op til FN’s kvindekonvention mod diskrimination af kvinder (CEDAW). Man skulle jo tro, at det ville få ørerne
til at gløde på den ansvarlige minister, Inger Støjberg (V). Men nej, ministeren har ikke tænkt sig at ændre
på indsatsen for ligestilling. Hun har blandt andet udtalt til pressen, at det ikke er nødvendigt med større
åbenhed om løn. Der går hun da helt galt i byen, for åbenhed er en forudsætning for at lokalisere problemet
og dermed også en forudsætning for, at vi kan gøre noget ved det.
Finansforbundet kan naturligvis ikke leve med, at vores kvindelige medlemmer halter 12 procent efter
mændene i løn, og derfor har vi nøje gransket de kønsopdelte lønstatistikker, arbejdsgiverne fører. Udfordringen
for os er, at statistikkerne ikke viser, hvordan det står til på den enkelte virksomhed, og når vi spørger i
virk somhederne, så får vi svaret: Her har vi ingen problemer! Men det holder simpelthen ikke, for et eller
andet sted må årsagen til forskellen findes.
Hvis vi vil den forskel til livs, så skal vi have hårde fakta på bordet. For det vil være meget svært for en
ledelse at fortsætte en forskelsbehandling af kvinder, hvis vi kan påvise den sort på hvidt på lønsedlen. Derfor
vil Finansforbundet nu på egen hånd gennemføre en undersøgelse af forskelle i løn til mænd og kvinder
blandt vores medlemmer.
Som tillidsmand og medlem kan du også selv gøre noget for at slå hul i den mur af tavshed, der typisk
er omkring løn. Tal med hinanden om jeres løn! Åbenhed er vores bedste mulighed for at banke de 12 procent
forskel nedad. Og når nu ministeren ikke vil gå i front, så kan vi da heldigvis selv gøre det. n
Næstformand Michael Budolfsen, formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen
bryd igennem stillemuren
nyheder
Torsdag den 27. august afskedigede BRFkre-
dit cirka 80 ud af godt 800 medarbejdere på
grund af et faldende marked. Alle afskedigede
blev fritstillet, og de færre hænder og hove-
der i virksomheden kan nu mærkes.
Således har ledelsen i enkelte afdelinger
spurgt de resterende medarbejdere, om de er
klar til at arbejde over i den allernærmeste
fremtid, når konverteringsbølgen for realkre-
ditlån sætter ind.
”Det er klart, at der vil være en periode,
hvor man skal tage et ekstra nap, når så
mange medarbejdere har forladt virksomhe-
den. Hvis ikke det kunne mærkes, at vi har
sagt farvel til et større antal medarbejdere,
ville der være noget galt. Men det er indtil
videre helt frivilligt, om man vil arbejde over”,
siger HR-chef Lars Hilberg fra BRFkredit.
Finansforbundet finder det stærkt kritisa-
belt, at ledelsen nu forsøger at få de tilbage-
værende medarbejdere til at arbejde over.
”Det er stærkt kritisabelt, at man både
massefyrer og presser de tilbageværende
medarbejdere til overarbejde”, siger Kent
Petersen, næstformand i Finansforbundet.
Han har nu indkaldt til organisationsmøde
med Finanssektorens Arbejdsgiverforening for
at drøfte sagen.
Lars Hilberg understreger, at BRFkredit
som udgangspunkt ikke ønsker at beordre
medarbejdere til at arbejde over.
”I en enkelt afdeling, hvor der blev opfor-
dret til at hjælpe i den akutte situation,
ønskede et par medarbejdere ikke at deltage,
medmindre overarbejdet blev beordret. Og
det gjorde det så uden mit vidende. Det kan
formentlig være udtryk for en eller anden
form for tænkt solidaritet med de opsagte, at
man ønskede at blive beordret. Men det er
fortsat min overbevisning, at vi gjorde det
rigtige ved at fritstille de opsagte medarbej-
dere. Vi er også normalt rigtig gode til at
hjælpe hinanden i BRFkredit, hvis det brænder
på hos en kollega”, siger Lars Hilberg.
”Indtil videre er det frivilligt, om man vil
arbejde over. Men hensynet til vores kunder
kommer i første række, og hvis der pludselig
bliver meget travlt, kan det godt komme på
tale at beordre nogle til at arbejde over”, siger
han/CjO
8 Finans oktober 2009
masseFyring udløser overarbejde
mere overarbejde under krisen Finansforbundet har gennemført en rund-spørge blandt tillidsmænd i finanssektoren for at høre om, hvordan eller om arbejdet har ændret sig under den økonomiske krise. I virksomheder, som har gennemført fyringer i forbindelse med krisen, er der 31 procent, som ”ofte” eller ”meget ofte” arbejder over. Det tilsvarende tal for virksomheder, der ikke har fyret, er 24 procent. Efter krisen har 18 procent flere end før oplevet, at det er nødvendigt at ar-bejde over ”ofte” eller ”meget ofte”. Tallene viser med andre ord, at der er en tendens til, at fyringer udløser overar-bejde. Det er tegn på, at fyringer ikke er begrundet i et faldende aktivitetsniveau, men i et ønske om alene at nedbringe omkostninger. Det betyder så, at de til-bageblevne medarbejdere må løbe meget stærkere.
Få uger efter BRFkredit fyrede og fritstillede omkring 10 procent af medarbejderne, har ledelsen beordret en del af de resterende til at arbejde over, når konverteringsbølgen for realkreditlån sætter ind. Stærkt kritisabelt, mener Finansforbundet
Foto: Stig Stasig
Finans oktober 2009 9
nyheder
Midt i oktober ventes Nordea reelt at over-
tage Fionia Banks 84.500 kunder med lån for
6,5 milliarder kroner og 400 ansatte i Fionia
Banks filialer, når myndighederne endeligt har
godkendt handlen, der blev annonceret man-
dag 31. august.
En del af de resterende 150 ansatte skal
være med til at afvikle Fionia Banks 2.000
kunder med risikovedhæftede lån for 10 mil-
liarder kroner, som Nordea ikke overtager.
Afviklingen vil ske i form af en såkaldt rød
bank, som er et afviklingsselskab under Finan-
siel Stabilitet. Ved Finans’ deadline var det ikke
afklaret, hvor mange af de 150 som får lov til
at fortsætte i afviklingsbanken. Nordea for-
venter, den røde bank vil være afviklet efter ni
til tolv måneder. Ud over Nordea var der to
banker, som bød på Fionia Bank, da den gik
konkurs. Spar Nord samt Lån & Spar Bank
sammen med den færøske bank Føroya Banki.
Ifølge fællestillidsmand i Fionia Bank Ole Ras-
mussen er medarbejderne glade for, at Nor-
dea bliver deres nye arbejdsgiver.
”Jeg kender Nordea og deres kultur, og jeg
tror, medarbejderne vil blive behandlet godt.
Nordea forsøger også at integrere os bedst
muligt ved at finde ud af, hvem vi er, og hvad
vi kan“, siger Ole Rasmussen, med henvisning
til at Nordea er kendt for at have en god per-
sonalepolitik.
Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal
ske med de to bankers filialer på Fyn. Hvorvidt
Fionias 29 filialer helt skal lukkes eller integre-
res med Nordeas 16 filialer, ventes først
afgjort om et år, når afviklingen er helt afslut-
tet. /KH
400 nye medarbejdere i nordea
hvis du en dag mister jobbeter din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!
Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.
kUrser
jOBsø
gNiNg
8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03
Det blev Nordea, der den 31. august vandt buddet om Fionia Bank. 400 ansatte fra filialerne kommer over i Nordea, mens det ved Finans’ deadline endnu var uvist, hvor mange af de resterende 150 der skal fortsætte i afviklingsbanken
jeg tror at konsolideringen i den danske banksektor kommer til at stå på ikke bare i det her efterår, men også i de kommende år på grund af bankpakkeudløb, udløb af garantier og de admini strative byrder. derfor vil der opstå muligheder, som vi vil kigge på.
❜
Stigende antal dårlige betalere
Siden 1. juli har Denitor Registret A/S, der er Dan-
marks næststørste skyldnerregister, oplevet en
stigning på 4.000 registrerede skyldnere. Og prog-
noserne siger, at der vil komme en stigning svar-
ende til 24.000 registrerede de næste 12 måneder.
”Med de prognoser, der er baseret på den
seneste tids udvikling, vil der alene i vores regis-
ter være flere end 150.000 private danskere in-
den nytår – mod cirka 125.000 i dag. En stor del
af de nye registrerede er mellem 36 og 45 år, og
de fleste er mænd. Så umiddelbart ser det ud som
om, det er den stigende arbejdsløshed, der for al-
vor slår igennem i vores register“, vurderer Birger
Baylund, administrerende direktør i Debitor Regis-
tret A/S.
Administrerende direktør Carsten Andersen, Sydbank, til Jyllandsposten
nyheder
Finansforbundets medlemsmøder under overskriften ”Krise på hjernen“ er et tilløbs-
stykke. Ved redaktionens slutning havde 2.500 medlemmer tilmeldt sig de ti arran-
gementer landet over, hvor én fra Finansforbundets formandskab og hjerneforsker
Peter Lund Madsen reflekterer over finanskrisen. Det første medlemsmøde i
Aalborg, der var programsat mandag 28. september havde alene 600 medlem-
mer tilmeldt sig. På side 55 og på finansforbundet.dk kan du læse mere om
medlemsmøderne.
Medlemsmøder er et tilløbsstykke
pris til danmarks bedste nye rådgivere
Finansrådet uddelte onsdag 2. september priser til fem bankansatte, der har opnået
landets højeste gennemsnit på hver deres finansielle uddannelse. De fem prismod-
tagere får hver en check på 5.000 kroner for deres flotte resultater, der består af
10- og 12-taller på stribe. Prismodtagerne er:
• Esben Herold Lange, 28 år, erhvervsrådgiver i Jyske Bank i Skive. Bedste
studerende på HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Hovedopgave om risiko-
styring i en erhvervsvirksomhed og tilhørende kredithåndtering, kredit-
vurdering og rådgivning.
• Elly Sandahl Østerbøg, 26 år, trainee i Jyske Bank i Århus. Bedste studer-
ende på Finansøkonomuddannelsen. Hovedopgave om skattereformen og
dens indflydelse på dansk økonomi.
• Tina Risbjerg Christensen, 25 år, rådgiver i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse i
Billund. Bedste studerende på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning.
Hovedopgave om finanskrisens påvirkning af danskernes pensionsopspar-
ing, blandt andet konsekvenser af den nye skattereform.
• Anton Holmegaard, 22 år, finanselev i Jyske Bank i Nyborg. Bedste studer-
ende på Finansuddannelsen. Fagprøve om modtagelse og kreditrådgivning
af nye privatkunder.
• Dorthe Andersen, 38 år, kunderådgiver i Sydbank i Hornsyld. Bedste
kursist på uddannelsen FlexFinans®. Hovedopgave om pension og person-
forsikring.
10 Finans oktober 2009
Fra venstre: Anton Holmegaard, 22 år, finanselev i Jyske Bank i Nyborg, uddannelseschef
i Finansrådet Peter Frederiksen, Elly Sandahl Østerbøg, 26 år, trainee i Jyske Bank i Århus og
Esben Herold Lange, 28, år, erhvervsrådgiver i Jyske Bank i Skive.
Foto: Sccanpix
Succesfuld ledelse starter med selvbevidsthed
Uddannelsen skiller sig netop positivt ud fra lignende forløb ved markant at styrke lederens selvbevidsthed og virkemidler i stigende komplekse ledelsesudfordringer.
Vi sætter konstant fokus på udvikling og optimering af dine ressourcer og gennemslagskraft, så du skaber både kort- og langsigtede bæredygtige løsninger, som du træner og implementerer i egen organisation.
Nyt hold starter januar 2010 - klik ind på www.finansudd.dk og læs mere...
Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333
Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.
FINANSSEKTORENS MASTER I LEDELSE
Personligt lederskab
Ledelse og udvikling af den enkelte medarbejder
Teamledelse
Forandringsledelse
Forretningsudvikling og strategisk ledelse i organisationen
...MERE RELEVANT END NOGENSINDE
12 Finans oktober 2009
tabu
Finans oktober 2009 13
En rundspørge blandt 719 medlemmer af Finansforbundet fra juni 2009 viser, at ni ud af
ti i ringe eller meget ringe grad udveksler oplysninger om løn med kollegerne. Og der er
en stor overvægt blandt dem, der svarer ”i meget ringe grad“. Det er 67 procent, mens 21
procent svarer ”i ringe grad“. Kort og godt: Det er ikke løn, man snakker om over frokosten.
Løn er tabu.
Problemet er måske, at de højt besungne nye, gennemsigtige og retfærdige lønsystemer
med pris på stolen og ligeløn ikke er helt så gennemsigtige og retfærdige, at de tåler det
klare dagslys.
”Ny løn blev jo oprindeligt skabt i det offentlige, som ville væk fra de systemer, hvor man
kun kunne gøre sig fortjent til en lønstigning ved at blive et år ældre. I det offentlige er
der ingen mulighed for at lægge slør over lønnen. Alle kan få at vide, hvad kollegaen tjener.
Den finansielle sektor kopierede den nye løn uden at tage åbenheden med, og det giver
problemer“, siger professor Steen Scheuer, Syddansk Universitet.
Spørgsmålet er selvfølgelig også, hvad der er selvpålagte begrænsninger, dogmer og
kultur. En ting er sikkert: Det er ikke i overensstemmelse med ligelønsloven, at arbejdsgive-
ren forbyder sine medarbejdere at tale om løn.
Snakken om løn er farlig og skaber stærke følelser. Måske derfor er løn mere tabubelagt end sex og fedme. Næsten 90 procent af Finansforbundets medlemmer udveksler ikke oplysninger med kollegerne om deres løn. I Danske Bank er der stor forskel på åbenheden selv i samme afdeling
lønnen freM i lyset
Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto: Lisbeth Holten
➼
14 Finans oktober 2009
tabu
Eva Mohr og Carsten Trebbien sidder i samme afdeling i Dan-
ske Bank, men i hver deres gruppe. Hvor Eva Mohr fornemmer
lønnen så tabubelagt, at ikke engang tabuet tages i munden,
er der i Carsten Trebbiens gruppe på seks medarbejdere fuld
åbenhed.
”Faktisk åbnede jeg selv ballet for tre-fire år siden, fordi jeg
fornemmede, at jeg lå i den lave ende“, fortæller Carsten
Trebbien.
”Det viste sig, at jeg lå nogle tusinde kroner lavere end flere
af de kolleger, der lavede præcist det samme som jeg. Jeg tog
det op med både chef og tillidsmand, og hen ad vejen har det
hjulpet. Nu er der ikke et nær så stort efterslæb“.
Og ifølge Carsten Trebbien gav påtalen ingen sure miner fra
de nærmeste ledere.
”Problemet er selvfølgelig, at løn på stolen aldrig er blevet
fuldt implementeret i virksomheden. Medarbejderne kommer
mange forskellige steder fra og har hver deres historie og
baggrund. Det afspejles stadig i lønnen”.
Eva Mohr siger det endnu tydeligere:
”Ny løn har jo spillet fallit og er slet ikke blevet det ledelses-
instrument, som der var lagt op til. Man har jo ikke villet tage
løn fra folk, og det har fagforeningen sikkert bakket op om.
Men det betyder for eksempel også, at tidligere ledere behol-
der deres løn, selvom de nu arbejder som menige medarbej-
dere uden ledelsesansvar. Faktisk var der en yngre kollega i
min gruppe, der fik bekræftet, at han lå i den lave ende, og
som fik noget ud af at brokke sig. Men selv kunne jeg aldrig
finde på at begynde løndebatten, selvom jeg normalt ikke er
konfliktsky. Jeg fornemmer simpelthen, at det ikke ville være
populært, og at jeg kunne risikere at komme i den sorte bog.
Ikke sådan at jeg umiddelbart stod i fare for at miste jobbet,
men at jeg på den lange bane ville blive husket som uromager.
Det har jeg mit job alt for kært til. Og ledelsen har da ret i,
at snakken let skaber konflikt, misundelse, frustration og uro
på kontorerne”.
På spørgsmålet om, hvorvidt en leder eksplicit har ytret
noget om, at det ikke var legitimt at snakke om løn, svarer
Eva Mohr.
”Nej, men det ligger stærkt i kulturen. Jeg er ret sikker på,
det ville blive opfattet som en rød klud”.
Hun savner samtidig mere formaliserede sammenhænge,
hvor man snakker løn med sin leder.
et gammelt dogme i bankenDe meget forskellige vurderinger af holdningen til snak om løn
i virksomheden kommer ikke bag på Carsten Eilertsen, næst-
formand i Danske Kreds.
”Der er jo et gammelt dogme i banken om, at den, der lever
Servicemedarbejder Astrid Tind, PBS, fik kon-
tant udbytte af at snakke løn med de nærme-
ste kolleger.
”Det var faktisk lidt tilfældig pingpong
omkring købet af en ny bil, der afslørede, at den
nye kollega, som jeg var ved at lære op, fik
omkring 10 procent mere i løn end mig. For
selvom vi ved, at det er lovligt at snakke løn,
gør vi det ikke åbenlyst, når en leder udtryk-
keligt har signaleret, at det er en dårlig idé”.
I PBS kigger man sig ifølge Astrid Tind over
skulderen og sænker stemmen, når lønsedlen
er til debat. Ikke desto mindre gik hun direkte til
sin leder og fortalte, at hun syntes, at det var
uretfærdigt. Den nye havde samme uddannelse
og samme alder som hun selv. De skulle også
lave præcist det samme, blot havde hun så
meget erfaring, at hun skulle lære den nye op.
Ifølge Astrid Tind blev lederen lettere irriteret,
men indrømmede ikke desto mindre, at det var
noget, der skulle rettes op på. For Astrid Tind
var det også et spørgsmål om ligeløn, for hun
var så ”heldig”, at den nye kollega var en mand,
og i PBS er der et erklæret mål om ligeløn.
Der er fortsat store forskelle på, hvad grup-
pens medlemmer får i løn, men selvom de laver
det samme, er de knap så sammenlignelige og
tilFældighed aFslørede lønForskel
➼
Eva Mohr og Carsten Trebbien
har vidt forskellige oplevelser
af, hvor åben man er om løn på
deres fælles arbejdsplads i
Danske Bank
Finans oktober 2009 15
skjult, lever godt. Og det ville da slet ikke undre mig, at der er
ledere rundt omkring, som sender nogle signaler ud, som let
kan tolkes som en bekræftelse af det gamle slogan. Kultur er
svær at bryde. Men der skal ikke være nogen som helst tvivl
om, at vi i Kredsen har et 100 procent og helhjertet mål om, at
der skal være fuld åbenhed om lønnen, og vi vil opfordre til, at
man taler sammen om lønningerne. Vi har jordens mest åbne
og forståelige lønsystem, der sagtens kan tåle dagens lys.
Kender du din jobprofil, er det evident, hvordan jobbet er
takseret“.
Og bortset fra at nogle mellemledere kan have misforstået
noget, mener han heller ikke, at der fra bankens side skulle
være noget som helst til hinder for at tale om løn.
”Jeg kan ikke se, at banken skulle have nogen grund til at
lægge låg på lønsammenligninger kolleger imellem, og vi har
i Kredsen aldrig kunnet konstatere, at nogle er kommet i
problemer, fordi de har rejst en sag”.
halvdelen kender kollegernes lønUndersøgelser viser ifølge Steen Scheuer, at kun cirka halvde-
len af funktionærlønnede ved, hvad kollegerne får i løn, 25
procent ved det nogenlunde, og resten har ikke en anelse.
”Arbejdsgiverne vil i mange tilfælde have et ønske om at
holde medarbejderne hen i uvidenhed, for har de først en
viden, vil de blande sig. Desuden frygter arbejdsgiverne
afsmitningen, hvis én har fået forhandlet sig til noget bedre
end de andre. Hvis den enkelte leder var kanongod til at kom-
munikere og fortælle præcist, hvorfor du får den løn, du gør,
hvad ledelsen ønsker, og hvad ledelsen værdsætter, så var det
måske ikke så nødvendigt at vide, hvad sidemanden får. Pro-
blemet er, at det kræver meget stor disciplin og kontrol med,
hvordan mellemlederne forvalter løntillæggene, og den er
langtfra altid til stede. Tværtimod har mange ledere fortsat
svært ved at tale om løn. De synes, det er pinligt, og det er et
dårligt grundlag for at kommunikere ordentligt og træffe sag-
lige afgørelser. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne kræver
åbenhed og viden. Det er det eneste, der kan sikre, at løn-
fremgangen gives til dem, der yder og uddanner sig”. n
kønsspeciFik lønstatistik
Hvis din virksomhed har mere end 35 medarbej-dere, skal den hvert år udarbejde en kønsspecifik lønstatistik for arbejdsfunktioner med mere end 10 personer af hvert køn. Alternativt kan din virksomhed vælge at udarbejde en ligelønsrede-gørelse, der beskriver de vilkår, der har betydning for mænd og kvinders løn, og opstille en hand-lingsplan for arbejdet med at fremme lige løn.
Den kønsspecifikke lønstatistik skal forelægges samarbejdsudvalget, og typisk vil dette finde sted i løbet af dette efterår. Formålet med statistikken er, at den skal skabe synlighed om lønnen mellem mænd og kvinder og danne grundlag for dialog og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om at reducere eventuelle lønforskelle.
Statistikken eller redegørelsen viser dog ikke alt – den bedste måde til at sikre, at du får den rette løn, er fortsat at drøfte den med kolleger og til-lidsmand, så eventuelle forskelle kommer ud i ly-set.
For finanssektoren samlet er den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd på cirka 12 procent – i mændenes favør.
kan ikke helt så oplagt slå på bestemmelserne
om ligeløn, da det er mænd.
”Det er jo rigtigt, hvad min leder siger, at det
skaber en dårlig stemning, og jeg spekulerer
nogle gange over, om jeg skulle have været så
åben om den kamp, jeg førte for lønnen. På den
anden side synes jeg ikke, det er mit problem.
Problemet er jo den uretfærdige løn, som ledel-
sen må stå til ansvar for”.
På PBS er løn ifølge Astrid Tind ikke noget,
man forhandler, det er noget, man får, og hun
savner ledelsens klare signaler om, at det er
legitimt at snakke løn.
”For en menig medarbejder er det svært at
tale om løn, hvis ledelsen antyder, at man ikke
skal. Der er mange mærkværdige mekanismer
på spil. For eksempel blufærdighed. Man skal
kende hinanden rigtig godt, før man begynder
at snakke løn. Mærkeligt nok er det dem, man
formoder får den højeste løn, der er mest tilba-
geholdende med at fortælle, hvad de tjener.
Måske er den høje løn givet under forudsætning
af fortrolighed, og måske risikerer de, at åben-
hed lægger en dæmper på deres lønudvikling.
Måske er det angst for janteloven. Hvad ved
jeg. Under alle omstændigheder skaber det
myter og sladder”.
Også fra fællestillidsmanden på PBS, Frank A.
Olsen, lyder der en klar opfordring til at tale
åbent om lønnen.
”Den eneste måde, vi kan få en tilnærmel-
sesvis lige og retfærdig løn på og forebygge, at
chefens favoritter løber med det hele, er ved at
tale sammen”, understreger han.
ligelønsloven Ligelønsloven § 2a: En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Op-lysningerne kan videre gives til enhver.
16 Finans oktober 2009
finanskrise
Landets tolv største banker har til sammen tabt næsten 23 milliarder kroner på lån på kun seks måneder. Til gengæld er indtægterne på renter og gebyrer steget så meget, at bankerne samlet har et overskud på 3,5 milliarder kroner i første halvår af 2009
tab er 15.doblet på et år
OveRSKRiFt
millioner kr. Resultat før skat nedskrivninger Rente og gebyrindtægter, netto
1. halvår 09 1. halvår 08 Resultatned-gang på et år
1. halvår 09 1. halvår 08 1. halvår 09 1. halvår 08 Procentvis ændring
Danske Bank 2.367,0 7.774,0 5.407,0 14.531,0 1.114,0 17.817,0 17.172,0 3,8
Nordea Bank Danmark 1.272,0 2.219,0 947,0 2.894,0 96,0 7.271,0 6.369,0 14,2
Jyske Bank 278,0 1.054,0 776,0 1.144,0 118,0 2.756,0 2.552,0 8,0
Sydbank 426,0 858,0 432,0 650,0 13,0 2.171,0 1.908,0 13,8
FIH Erhvervsbank 384,2 418,4 802,6 832,2 27,7 676,7 758,8 10,8
Nykredit Bank 191,0 267,0 76,0 466,0 85,0 1.333,0 808,0 65,0
Spar Nord Bank 113,5 339,6 226,1 334,0 42,0 1.158,2 873,1 32,7
Amagerbanken 96,5 258,6 162,1 220,7 10,5 572,1 600,1 4,7
Arbejdernes Landsbank 84,5 56,1 28,4 169,0 6,0 624,8 511,4 22,2
Alm. Brand Bank 995,5 220,0 775,5 1.002,6 3,8 308,2 335,7 8,2
Sparbank 67,9 98,7 30,8 139,7 51,2 439,2 372,4 17,9
Vestjysk Bank 35,7 131,8 96,1 316,5 13,2 527,4 325,7 61,9
3.552,40 13.255,20 -9.702,80 22.699,70 1.458,40 35.654,60 32.586,20 9,4
Kilde: Bankernes halvårsrapporter juni 2009
Note: Nykredit Bank og Arbejdernes Landsbank har ændret regnskabspraksis ved årskiftet tallen fra 2008 er halvårsregnskabet juni 2008.
Note: Vestjysk Bank har i årets løb overtaget Bonusbanken og fusioneret med Ringkjøbing Bank.
Finans oktober 2009 17
Af Jakob Thomsen, freelancejournalist
De danske banker tjener stadig penge. Efter årets
første seks måneder kunne de 12 største banker
præsentere et samlet overskud på 3,5 milliarder
kroner før skat. Det positive resultat sker, på trods
af at de pågældende banker på kun seks måneder
har tabt næsten 23 milliarder kroner på kunder, som
ikke kan betale deres lån tilbage. Det viser Magasi-
net Finans’ gennemgang af de tolv største bankers
halvårsrapporter. Hverken Roskilde Bank, Forstæ-
dernes Bank eller Fionia Bank er med i opgørelsen.
Da bankerne i 2008 gjorde kasserne op efter
første halvår, var der overskud på 13,2 milliarder
kroner. På et år er overskuddet altså faldet med
hele 9,7 milliarder kroner.
Det er især effekten af tidligere tiders kreditpo-
litik, som tynger på udgiftssiden. Tab på udlån – de
såkaldte nedskrivninger på kundernes lån – er på et
år femtendoblet. Nedskrivninger alene har kostet
21,2 milliarder kroner mere i forhold til samme peri-
ode sidste år. Og bankerne må altså nu afskrive
22,7 milliarder kroner på tab på udlån. Danske Bank
står dog alene for over halvdelen af tabene med
14,5 milliarder på nedskrivningskontoen. Men flere
banker har forholdsmæssigt taget endnu større tab i
forhold til samme periode sidste år. For eksempel
havde Sydbank slet ikke tab på udlån efter de to
første kvartaler i 2008. Men ultimo juni i år måtte
Sydbank reducere overskuddet med 650 millioner
kroner på grund af nedskrivninger på udlån.
Det er dog ikke kun kreditpolitikken og kunderne,
som er skyld i bankernes høje nedskrivninger i dette
halvår. En del af tabene skyldes nemlig også de kri-
seramte kolleger i sektoren. Det drejer sig om ned-
skrivninger på de garantier, som bankerne har for-
pligtet sig på gennem Det Private Beredskab.
Eksempelvis over for Roskilde Bank. For eksempel
har Sparbank nedskrevet 139,7 millioner kroner på
udlån og andre tilgodehavender. Men af dem er
21,6 millioner ikke tabt på udlån til bankens egne
kunder, men derimod på den kollektive garantiord-
ning, som skal sikre indskyderne i de kriseramte
banker.
arbejdernes landsbank går fremAf de tolv banker er det kun Arbejdernes Landsbank,
som har større overskud end ved halvåret 2008.
Det skyldes blandt andet positive kursreguleringer
på bankens værdipapirer. Men derudover har ban-
ken også nydt godt af, at andre banker har stram-
met deres kreditpolitik.
”Vi oplever, at flere banker siger nej til deres kun-
der, og så er der nogle af dem, der kommer over til
os. Vi foretager så en kreditvurdering. Og hvis vi
herudfra kan se, at kundeforholdet vil være sundt
og bæredygtigt, siger vi ja. Vi har ikke behøvet at
kigge på vores balance, da vi har overvægt af ind-
lånsmidler. Vi kan altså låne vores egne penge ud, og
derfor har det heller ikke været nødvendigt for os at
stramme op på vores kreditgivning. Derudover har
vi haft stor succes med vores produkter inden for
andelsboligfinansiering, hvor vi konkurrencemæs-
sigt har ligget ret godt i kraft af nogle meget pro-
fessionelle rådgivere inden for andelsboligområdet”,
siger juridisk direktør i Arbejdernes Landsbank Kjeld
Gosvig-Jensen.
Selvom de 11 andre banker i undersøgelsen har
langt færre penge på bundlinjen end for et år siden,
så er der alligevel kun to, som kommer ud af halv-
året med regulære underskud. Det skyldes, at det er
lykkedes de fleste banker at skrabe flere penge ind
for hver vare, de har leveret.
renter og gebyrer redder overskuddeneDet er især stigende indtægter fra renter og geby-
rer, som redder bankerne fra at gå i underskud på
grund af tabene på udlån. De tolv bankers samlede
rente- og gebyrindtægter steg med 3,1 milliarder
kroner i forhold til samme periode sidste år. Og den
udvikling skyldes ikke, at bankerne har langet flere
lån over disken. Tværtimod er de samlede udlån nu
begyndt at falde, mens indtægterne altså fortsat
stiger. Prisen på varerne i bankforretningerne er
altså blevet dyrere.
”Det skyldes, at rentemarginalen er øget på kun-
deforretningerne. Alt andet lige er udlånsrenterne
steget, og indlånsrenterne er faldet. Bankerne har
været nødt til at se, hvor de kan tjene flere penge.
De kan ikke rigtig skære i udgifterne, og samtidig er
tabene på udlån steget. Dertil kommer, at sektoren
samlet set har udgiftsført 5,5 milliarder kroner til
bankpakke 1 alene i årets første seks måneder”,
siger bankekspert Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen
Consult.
Som eksempel på de stigende priser nævner
Bjarne Jensen Jyske Banks gennemsnitlige rente-
marginal på kundeforretninger, som er steget fra
1,0 til 1,28 i løbet af andet halvår 2008. Og Spar
Nord Banks, som er steget fra 1,42 til 1,73 i samme
periode.
Han mener, at de stigende renteindtægter er en
naturlig følge af den økonomiske krise:
”Der har været en del kævl over de stigende ren-
temarginaler. Men på den anden side så løber ban-
kerne jo også en større risiko på udlånene for tiden,
det kan man jo se på de store nedskrivninger på
udlånene. Den risiko tager bankerne selvfølgelig et
tillæg for på renten”, siger Bjarne Jensen.
Kun tre af de tolv banker i undersøgelsen har ikke
formået at tjene flere penge på renter og gebyrer.
FIH Erhvervsbank, Almindelig Brand Bank og Ama-
gerbanken måtte se deres rente- og gebyrindtæg-
ter skrumpe i forhold til første halvår 2008. Og
samtidig er FIH Erhvervsbank og Almindelig Brand
Bank de to eneste, som måtte gå ud af første halvår
med røde bundlinjer. FIH Erhvervsbank fik et under-
skud på 384 millioner, mens Almindelig Brand Bank
indkasserede et underskud på næsten en milliard –
995 millioner kroner.
➼
18 Finans oktober 2009
Af Jakob Thomsen, freelancejournalist
Det seneste halvår har de 12 største danske banker tilsammen trukket milliarder af kroner hjem fra deres kunder, og for første gang i en årrække har de nu negativ udlånsvækst
Landets største banker melder for første gang i
en årrække om negativ udlånsvækst. Ti af landets
12 største banker har nu færre penge ud at
arbejde hos deres kunder i Danmark. Og ser man
bort fra svenske Nordeas danske aktiviteter, er
de danske bankers udlån samlet faldet med 70
milliarder kroner på kun seks måneder. Det viser
magasinet Finans gennemgang af de 12 største
bankers halvårsrapporter.
Blandt bankerne i undersøgelsen er det kun
Nordea Bank Danmark, som stadig har rigtig gang
i udlånsvæksten. Nordea har forøget sine sam-
lede udlån med 11 procent fra 31. december
2008 til første halvår 2009. Fremgangen dækker
dog over en del såkaldte reverse-forretninger,
som teknisk set betyder, at man regner de
samme penge med to gange. Trækker man dem
fra, var udlånsvæksten på kundeforretningerne
kun på to procent i årets første seks måneder,
fremgår det af Nordea Danmarks halvårsrapport.
”Hovedårsagen til at vi fortsat har vækst i
udlånene er, at vi hele vejen gennem finanskrisen
har været i den situation, at vi ikke behøvede at
skele til vores kapitalberedskab. Derudover
lavede vi i foråret en aktieemission og er dermed
gået fra et højt kapitalberedskab til et meget højt
kapitalberedskab. Det har betydet, at vi kun har
behøvet at kigge på kundernes projekter og
deres kreditværdig uden at skele til kapitalbered-
skabet. Vi har været klar, når kunderne har været
klar“, siger Chef for Nordeas bankaktiviteter i
Danmark Anders Jensen.
Stor negativ vækst i tre banker
Også Arbejdernes Landsbank havde en lille
positiv udlånsvækst i årets første seks måneder,
omend den kun var 0,1 procent.
Spar Nord Bank, Almindelig Brand Bank og
Nykredit Bank stod for de største reduktioner i
udlånsporteføljerne. De tre banker havde alle en
negativ vækst på over 10 procent på det halve
år. Også Danske Bank havde negativ vækst på
udlånene i de danske aktiviteter. Målt alene på
bankens indenlandske udlån faldt porteføljen med
tre procent. Og ifølge bankens udvidede rappor-
teringer, som følge af kravene i bankpakkerne,
har udlånsnedgangen ramt såvel erhvervs- som
privatkunder. Og det skyldes en opstramning af
kreditpolitikken på grund af den økonomiske
krise.
”I 1. halvår 2009 har Danske Bank bakket op
om og støttet kreditværdige kunder, men der er
sket en generel stramning af kreditvilkårene for
mindre kreditværdige erhvervskunder især i seg-
mentet ejendomsdevelopere. De mere usikre
økonomiske udsigter har medført ændrede krav
til sikkerhedsstillelse og en højere rentemarginal.
For private kunder er kravet til rådighedsbeløb
samt belåningsprocent ved køb af fast ejendom
uændret på det niveau, som blev fastlagt medio
2008”, skriver Danske Bank.
naturlig udviklingUdviklingen i udlånene følger den generelle tilba-
gegang i samfundsøkonomien og derfor kan man
vanskeligt tale om en kreditklemme. Derimod er
der tale om lavere lånebehov som følge af den
økonomiske recession. Og det er en helt naturlig
udvikling, siger en ekspert i den finansielle sektor:
”Det er det, man ikke har forstået noget sted i
det danske samfund endnu, hverken blandt poli-
tikere eller beslutningstagere – nemlig hvor
meget Danmark egentlig har været drevet frem
af lånefinansiering gennem de sidste 10 år. På
den baggrund er det ikke så underligt, at udlå-
nene falder nu hvor bruttonationalproduktet fal-
der. Spørgsmålet er, om der ikke netop burde
være et fald. For det, der er mest bemærkelses-
værdigt, er, hvordan udlånene kunne stige så
negativ vækst i udlån
finanskrise
Finans oktober 2009 19
CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoin.dk · [email protected]
Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks
TilBehørSikringsboksSeperataflåsning
· Mønttælller med rustfrit stålkabinet
· Reduceret støjniveau
· Undgå daglig tømning med sikringsboks
· Separat aflåsning
· Dansk design
eNKel
BeTJeNiNG
For kunder og
personale
Sække til sortering
Sikringsboks til sække eller kar
CTcoin Penguin
markant, som de har gjort det sidste årti,“ siger
professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i Køben-
havn.
At den danske økonomi det sidste årti i høj grad
har været drevet frem af lånefinansiering viser Finn
Østrups beregninger af pengeinstitutternes udlån i
forhold til den samlede produktion i landet (bnp).
Bankernes udlån til danske ikke-finansielle virksom-
heder udgjorde 40 procent af landets bruttonatio-
nalprodukt i 1999. Mens tallet ved indgangen til år
2009 var steget til 140 procent af bnp. Og en lig-
nende udvikling er der sket i bankernes udlån til
danske husholdninger. De er steget fra cirka 70
procent af bnp i år 2001 til 140 procent ved ind-
gangen til 2009. Finn Østrups beregninger er base-
ret på tal fra Nationalbanken og indgår i en kom-
mende bog om det finansielle system i Danmark. n
UDLån miLLiARDeR KR.
1. halvår 2009 31. dec. 2008 Udlånsvækst på 6 mdr. i pct.
Danske Bank* 1.080,1 1.114,0 -3,0
Nordea Bank Danmark 680,0 613,0 10,9
Jyske Bank 117,1 129,1 -9,3
Sydbank 75,6 82,5 -8,4
FIH Erhvervsbank 67,8 72,1 -6,0
Nykredit Bank 45,8 50,9 -10,0
Spar Nord Bank 40,0 45,4 -11,9
Amagerbanken 23,7 24,5 -3,3
Arbejdernes Landsbank 17,4 17,4 0,1
Alm. Brand Bank 13,1 14,6 -10,3
Sparbank 11,9 13,0 -8,4
Vestjysk Bank 23,8 24,1 -1,2
i alt 2.196,3 2.200,5 -0,2
Kilde: De enkelte bankers halvårsrapporter pr. juni 2009. Udlån til amortiseret kostpris.
* Alene Danske Banks indenlandske udlån jf. bankens landeopdelte udlånsopgørelse.
20 Finans oktober 2009
friluftsliv
Af Lars Møller, freelancejournalist Foto: Jakob Mark
ballonskipperen
Finans oktober 2009 21
Stilheden. Ballonskipper Henning Sørensen er ikke i tvivl. Stilheden er
noget af det bedste ved at flyve ballon. I trætopshøjde, bare 20 meter
over hustagene, kan man se og høre alt. Dyrene i skoven, bækkens rislen
og børnenes leg, før de stopper og peger op mod ballonen.
Sommetider når Henning Sørensen at snakke med dem, før vinden
fører ham hen over næste trætop. Oppe i kurven er der vindstille. Når bal-
lonen glider hen over landskabet med samme hastighed som vinden, er
der så stille, at man kan lægge en 100-krone-seddel på kurvens kant,
uden den blæser væk.
Ikke at bankmanden Henning Sørensen nogensinde har forsøgt sig.
Penge er ikke noget, han tænker på, når han flyver. Han nyder bare stilhe-
den og spændingen ved at navigere en varmluftsballon, sådan som han har
gjort det i 30 år. De sidste ni år som forhenværende bankmand. Henning
Sørensen valgte sin egen vej. Han ville ikke ende som flere af kollegaerne
– død før tiden.
flyver mod vindenStilheden forstyrres kun en gang i minuttet, når Henning Sørensen tænder
for gasbrænderen, i fem sekunder, så ballonen ikke taber højde. Andre
gange skruer han rigtigt op for gassen og flyver så højt, at han kan se, at
Jorden er rund.
”Det er bedre end at sejle“, smiler han. ”Vi har en dimension mere“.
En ballon flyver, som vinden blæser, siger man. Men det er ikke hele
sandheden. For det handler om at læse vinden og navigere derefter. Man
styrer en ballon ved at finde vindretningen i forskellige højder, forklarer
ballonskipperen. Hvis man går 100-300 meter højere op, sommetider
flere kilometer op, så blæser vinden ofte i en anden retning. Forskellen kan
være op til 90 grader, og på den måde kan Henning Sørensen krydse sig
frem til sit mål med stor præcision.
steg til tops Henning Sørensen er ikke bange for at gå i højden for at finde den rigtige
vind.
Henning Sørensen købte sin egen ballon og satte danmarksrekord i højdeflyvning, samtidig med at han steg i graderne i banken. Som 55-årig sagde han op til fordel for et liv som fri mand og ballonskipper
Som ballonskipper slås Henning Sørensen med naturens mest basale kræfter;
tyngdekraften og vind.
➼
22 Finans oktober 2009
friluftsliv
I 1980 satte han danmarksrekord i højdeflyvning, han kom op
i 5.700 meter, hvor luften er tynd, og temperaturen nede på
minus 25.
Den højderekord har ingen nogensinde slået i Danmark.
”Min kone siger, at den skal jeg ikke selv prøve at slå igen“,
fortæller Henning Sørensen.
Dengang var han 36 år og havde en opadgående karriere. Han
var netop tiltrådt en ny stilling i Provinsbanken som bankdirek-
tør i Horsens. Fem år senere kom han til hovedsædet i Århus
som underdirektør, og i den nye Danske Bank blev han i 1990
chef for Finanscentret i Århus.
”Men det var ikke den vej, jeg ville“, fortæller han.I stedet
for karrieren valgte han fritiden og blev filialdirektør i Odder.
Fem år senere stoppede han helt. Efter næsten 40 år i samme
bank forlod han i 2000 jobbet til fordel for mere tid sammen
med familien og vennerne i Århus Ballon Team.
gør det, før det er for sent”Livet slutter jo, og vil man nogle ting, så skal man gøre dem,
mens man kan“, siger Henning Sørensen.
Han ville ikke ende som alt for mange mænd over 50: Med
arbejde, arbejde, arbejde indtil de en dag dratter om med hjer-
teslag.
”Flere kollegaer havde banken som den eneste hobby. De
havde ikke andet at gå op i, og i gamle dage kunne de blive
ved, til de var 70 år. Og to år efter de var gået af, døde de“,
siger han.
Som 55-årig valgte Henning Sørensen ikke bare at hellige
sig sin hobby, han valgte også mere tid sammen med familie
og venner.
Fællesskabet omkring ballonen er en anden stor drivkraft
for Henning Sørensen. Både hans kone, Bente Laustsen, og
hans datter, Camilla Sørensen, er uddannede ballonskippere,
og de tre udgør kernen i Århus Ballon Team, der med 10-15
venners hjælp flyver tre varmluftsballoner.
Hjælperne flyver enten med i kurven, der har plads til mak-
simalt fire, eller kører bilen på jorden.
”Vi flyver mest om aftenen, en til to timer før solnedgang“,
fortæller Henning Sørensen.
Vennerne mødes som regel et par kilometer fra Henning
Sørensens hjem i Århus, i Mindeparken lige under dronningens
Marselisborg Slot. De skal være mindst fire til at puste den
sammenpakkede ballon op med 2,2 tons varm luft. Først når
luften når over 100 grader, løfter kurven sig, lastet med tre
gasflasker, to brændere og et minimum af teknik.
flyver solo for at vindeHenning Sørensen er beviset på, at man godt kan droppe kar-
rieren – og stadig være ambitiøs. I dag er den 64-årige Hen-
ning Sørensen formand for Dansk Ballonunion, nordisk mester
og 14 gange danmarksmester i ballonflyvning.
Under konkurrencer flyver Henning Sørensen helst solo.
”Så er der ingen til at forstyrre mig, gå i vejen eller komme
med gode råd“, siger han.
Konkurrencerne går typisk ud på at smide en markering
tættest på et mål nogle kilometer væk.
De yngre ballonskippere har som regel en bærbar med,
som beregner vindforholdene i forskellige højder og fortæller
dem, hvor højt de skal flyve, og hvornår de skal smide deres
markeringer. Men ikke Henning Sørensen.
Han bruger et gammeldags kort og sin fornemmelse for
vind, foruden en højdemåler, et variometer, der måler, når bal-
lonen synker og stiger, og efterhånden også en gps, der måler
hastighed, kurs og position.
Ved det seneste danmarksmesterskab i august måtte Hen-
ning Sørensen dog nøjes med en 3.-plads, mens hans 33-årige
datter, Camilla, vandt mesterskabet foran alle ”de gamle” bal-
lonskippere.
ballonskipperen➼
”Alle Aldre kAn lide At se en
bAllon, og når vi lAnder på en
sportsplAds eller en mArk, så
vrimler folk til frA nær og
fjern“
Finans oktober 2009 23
Det er ikke farligt at flyve ballon – når bare man respekterer vejret. Henning Sørensen flyver aldrig, når vejret er ustabilt, eller det blæser for meget. Og hans kone gør slet ikke.
det er let at få en ballonHenning Sørensen købte sin første ballon i Bristol i 1978. For
75.000 kroner. Samtidig fik han en uddannelse som ballon-
skipper. Han havde aldrig fløjet ballon før, men havde som
aktiv svæveflyver og motorflyver en fornemmelse af, at det
var noget for ham.
Mindre kan også gøre det. Enhver kan løse billet til en af
Henning Sørensens kollegaer, der sender folk i luften for et par
tusinde kroner. De største som ”Ballon & Eventyr” har kurve
med plads til 15 og gas til mere end to timers flyvning.
I dag er han en af de få, der sælger balloner i Danmark,
gennem konens firma, ”Dansk Ballon Reklame“, ligesom det er
Henning Sørensen, der har uddannet mange af landets cirka
45 ballonskippere.
En ballon koster 300.000 kroner plus moms, mens skipperud-
dannelsen løber op i 30.000 kroner. Det er mange penge, men
er man to-tre familier, der går sammen, er det inden for ræk-
kevidde. Og får man en god sponsor, kan man faktisk flyve
gratis – mod typisk 10-15 sponsorflyvninger om året.
”En ballon giver jo sponsorerne en utrolig eksponering. For-
leden var der fire minutter i tv fra en ballonopstigning i Tivoli.
Alle aldre kan lide at se en ballon, og når vi lander på en sports-
plads eller en mark, så vrimler folk til fra nær og fjern. n
læs mere på chor.dk/abt/
(århus ballon team), ballonunion.dk
og balloneventyr.dk
24 Finans oktober 2009
”Kun store sedler. Hurtigt! Jeg er bevæbnet og har tømmer-
mænd”.
Det er ordlyden på et af de mere kuriøse bankrøveribreve,
51-årige Jytte Storgaard får ind på sit kontor på Rigspolitiets
Kriminaltekniske Center i København fra landets politikredse.
Sammen med lærlingen Camilla udgør hun den eneste eksper-
tise herhjemme, når det gælder bankrøveri- og trusselsbreve.
Brevene ligger opmagasineret i Rigspolitiets Arkiv for Ano-
nyme Skrifter, som har eksisteret siden begyndelsen af
1980’erne. I øvrigt oprettet efter tysk model.
Jytte kom til arkivet allerede i 1985 med tre års erfaring
som politibetjent. Og hun kender de fleste af brevene i arkivet,
som rummer et par tusinde trusselsbreve, hvoraf bankrøveri-
breve kun udgør en lille procentdel. Bankrøveribreve er den
ældste genre inden for trusselsbreve, men er samtidig også
den type breve, der er blevet færre af i takt med modernise-
ringen af bankerne og faldet af bankrøverier siden 1980’erne.
”Da jeg startede for snart 25 år siden, fik vi tit bankrøveri-
breve. Nu bliver det kun til et par stykker om året. Udviklingen
og måden, bankerne er indrettet på, har ændret sig. I dag kan
du ikke længere stå i en kø og gemme dig, som man kunne
tidligere. Du trækket et nummer og venter. Du har også færre
banker i dag. Og ventetiden på at komme til er længere“, siger
Jytte Storgaard.
fra besættere til bankrøvereFør Jytte satte sine ben i arkivet, var hun politibetjent på
Nørrebro, dengang der var besættere og andet godtfolk, som
hun siger. Men arbejdet med treholdsskift passede ikke Jytte,
så hun søgte ind til Rigspolitiet, hvor hun ved lidt af et tilfælde
kom til at beskæftige sig med håndskrift i blandt andet
be dragerisager.
Mikroskopet, som står på skrivebordet i Jyttes enmands-
kontor, er enhver kriminalteknikers vigtigste arbejdsværktøj.
Det kan forstørre bogstaver og andre tegn op til 10 gange,
hvilket er den optimale forstørrelse, når man samtidig skal
bevare overblikket. Jytte benytter sig også ofte af et af Rigs-
politiets mikroskoper, der kan forstørre helt op til 200 gange.
Det kan være brugbart, hvis Jytte skal gå helt ned i detaljen på
et bogstav og for eksempel skal undersøge sløjfen på et j.
”At lære at skrive kan sidestilles med det at lære at cykle.
Du glemmer det aldrig, men din evne kan svinge, i forhold til
hvor meget du øver dig. Der er elementer af den måde, du har
lært at skrive på, som går igen hele livet igennem. Elemen-
terne er 100 procent individuelle for den enkelte person. Så
det er de små, næsten usynlige detaljer, der er interessante for
os. Når man forstørrer dem op, dukker der måske ting op, der
ikke skal være der”.
Kriminalteknisk medarbejder Jytte Storgaard, der beskæftiger sig med Rigspolitiets Arkiv for Anonyme Skrifter, har været med til at afsløre bankrøvere, dokumentfalsknere og terrorgrupper ud fra håndskriften alene
trusselsbreve
afsløret af håndskriften
Af Berit Villadsen [email protected]
Finans oktober 2009 25
bedste forfalsker er bankansatJytte er ikke meget for at løfte sløret for, hvilke elementer hun
kigger efter i en håndskrift. Men hun kan dog røbe, at hun
blandt andet interesserer sig for skrifttypen i form af skrå-
skrift eller formskrift, mellemrummene mellem bogstaverne,
forbogstaverne, ord- og linjedeling, tekstens margen med
mere. Det er, som hun siger, hvad øjet først fanger i skriften.
Rigspolitiet fører ikke statistik over, hvor mange sager der
bliver opklaret alene på studiet af håndskriften af et trussels-
brev. Ofte indgår studiet som et bevis ud af flere i en sag med
for eksempel dna-spor og fingeraftryk. Og det sker gerne en
gang om måneden, at Jytte bliver indkaldt som vidne i retten,
hvor hun på baggrund af en kriminalteknisk erklæring om
håndskriften i en pågældende sag skal uddybe og forklare,
hvilke konklusioner hun er nået frem til. Jyttes erklæring kan
i sidste ende være medvirkende til, at den sigtede i en sag
bliver enten dømt eller frikendt.
Arbejdet med de forskellige sager svinger meget. Nogle
forfalskere er nemmere at spore ud fra håndskriften end andre
og tager måske et par dage at afsløre. Andre sager kan være
langt mere komplicerede og tage flere uger at få bugt med. De
sager er typisk dem, som sætter spor i hukommelsen.
”Den bedste forfalsker, jeg har mødt, var en bankansat,
som havde forfalsket kundernes underskrift og trukket penge
ud af deres konto. Hun var eminent dygtig. Det var så få små
detaljer, der var med til at afsløre hende. Det var en sag med
rigtig mange underskrifter typisk fra ældre mennesker, som
var vant til at skrive deres underskrift og havde gjort det hele
livet. Det fældede hende til sidst”.
Trusselsseddel skrevet med store bogstaver
for at tydeliggøre budskabet,1985.
Røveri mod Unibank i Tikøb, 1987.
Trusselsseddel fundet i Privatbanken, 1985.
Forsøg på røveri mod Jyske Bank på Gammeltorv i København.
Gerningsmanden, en 20-22 årig mand, blev filmet af bankens
overvågningskamera, men blev aldrig pågrebet.
➼
kilde: robin engelhardt & christian lund(red.): Jeg er bevæbnet og har
tømmermænd. udvalgte trusselsbreve fra rigspolitiets arkiv. people’s press 2008
26 Finans oktober 2009
fangede terrorgruppeI Danmark forsker man ikke i håndskrift, som man gør i udlan-
det. En stor del af Jyttes uddannelse kræver derfor, at hun
deltager i internationale kurser for at blive opdateret på den
seneste viden omkring håndskrift. Forskningen har blandt
andet vist, at det ikke er muligt at kønsbestemme skrift
eller vurdere, om det er en højre- eller venstrehåndet skriver.
Det samme gælder for tvillinger, der trods så mange andre
lighedstræk også har en unik skrift. Nogen forskning er
mere brugbar end anden. Forskning i typiske forfalsknings-
træk er særlig relevant for Jytte og hendes kollega.
Når det gælder forfalskninger, har flere europæiske lande
stor ekspertise. De førende inden for feltet er gerne lande,
som har erfaringer med terrorgrupper, som for eksempel
Nordirland har haft med IRA og Tyskland med RAF, Rote Arme
Fraktion. Sidstnævnte terrorgruppe har Jytte et helt særligt
forhold til. Hun var nemlig på uddannelse i Tyskland, da RAF
sendte sit sidste brev om at ophæve fraktionen.
”Det var lidt spændende. Brevet blev fløjet ned til os. Og vi
skulle finde ud af, om det var et ægte Rote Arme Fraktion-
brev. Der var tre iblandt os, som havde arbejdet med gruppen
altid. De vidste, hvad de skulle kigge efter, og kunne bekræfte
brevets ægthed”.
arkivet afslører digPå arkivets vægge længere nede af gangen ses forfalskninger
af HT-klippekort til busser, pengesedler, mønter med mere.
Med det blotte øje er der ingen forskel på den ægte og falske
version af et HT-klippekort. Men når først kortet kommer
under en lup, træder forfalskningen frem. Nogle mere originale
og særprægede end andre.
Igennem sin karriere har Jytte stødt på flere gengangere
blandt forfalskerne. Nogle har lært af deres tidligere erfaringer
og gjort deres senere forfalskninger og trusselsbreve mere
raffinerede og sværere at spore. Men der er samtidig også
bankrøvere og forfalskere, der fortsætter med at lave de
samme fejl. Og her kommer arkivet til sin ret, fordi det i nogle
tilfælde er med til at linke nye trusselssager sammen med
gamle. Et nyt trusselsbrev kan således være med til at afsløre
tidligere uopklarede sager, hvis der er afslørende ligheds-
punkter mellem udformningen og skriften på det nye brev
og tidligere breve. Disse opdagelser har flere gange reddet
arkivet fra at blive lukket og brevene destrueret.
Og det glæder Jytte. Kendskabet til og interessen for arki-
vet blev især stor, efter Jytte fortalte om arkivet sidste år i
DR2-programmet ”Den 11. Time“. Det førte senere til en
bog om trusselsbreve, som blev en succes. Og endnu en er på
vej. Når det så er sagt, er Jytte ikke så meget for mediepole-
mikken. Hun vil hellere rette spotlyset væk fra sig selv og over
på dokumenterne og trusselsbrevene, hun modtager. Når de
har været i hendes spotlys et stykke tid, finder de nyt liv i
arkivets grå hængeskuffer, og flere bliver også hængende i
hendes eget mentale arkiv, hukommelsen. n
Røveri mod Sparekassen på Nørrebrogade i København. Politi-
ets rapport oplyser, at ’gerningsmanden skrev trusselsedlen
og henvendte sig til kassen, lagde sedlen, åbnede jakken og
foreviste i bukselinningen skæftet fra en pistol eller attrap.
Udbyttet var 15.200 kroner
➼
FSP Pension er med dig i alle livets faser
Nogle begivenheder kan planlægges nok så meget og alligevel overraske. Alle ændringer i din tilværelse af-føder nye behov for økonomisk tryghed. Det er derfor, vi kan tilpasse din FSP Pension gennem hele livet. Fra singleliv til familieliv. Fra lejlighed til hus. Fra job til job. Fra travlhed til orlov. Og fra lønmodtager til livsnyder. Vi er der hele tiden for at give dig bedre råd til et bedre liv.
Tag vores børnepension som eksempel. Den kan sikre dine børn og stedbørn en månedlig udbetaling, frem til de er 21 år, hvis du kommer ud for et uheld. Det er aldrig rart at tænke på, at der kan ske dig noget. Men det er godt at vide, at din FSP Pension både kan rumme en op-sparing og et sikkerhedsnet. Det gør det meget lettere at nyde både små og store overraskelser.
Vi tilpasser din pension til både små og store overraskelser
Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk
28 Finans oktober 2009
bankgiganter
Finanskrisen har vendt op og ned på bankverdenens rang-
orden. Amerikanerne er væk fra toppen. Op er i stedet kom-
met kinesiske banker, en gruppe, som ingen for blot få år
siden regnede for noget.
Ifølge den årlige opgørelse af bankverdenens top 1000 er
klodens største bank i år kinesisk. Verdens andenstørste bank
er også kinesisk. Det samme er verdens tredjestørste, når man
ser på deres markedsværdi ifølge magasinet The Banker. Ud
over at være kinesiske har de tre banker også noget andet
til fælles. Den kinesiske stat ejer over 60 procent af aktierne
i dem alle.
Går man blot et årti tilbage, var omverdenens billede af de
kinesiske banker et noget andet. Godt nok var de relativt
store. Men de var også både ineffektive og tynget af dødelige
mængder af nødlidende lån.
Så det er ikke fejlfrihed, der har bragt de kinesiske banker
til tops. Det har til gengæld god gammeldags kinesisk stats-
styring. Den samme faktor, der i sin tid skabte de store tab.
I Kina kom de nødlidende lån nemlig hverken på grund
af et kollapset boligmarked, et sammenbrast aktiemarked
eller bare dårlig risikostyring. I det planøkonomiske Kina var
ingen af delene noget, de kinesiske statsbanker beskæftigede
sig videre med.
banker var politiske redskaberOprindeligt hørte de kinesiske banker til under Kinas central-
bank. Og de havde primært én rolle: at lade pengene strømme
ud af kassen i den retning, som den seneste femårsplan fore-
skrev.
”De var politiske redskaber“, siger Keith Pogson, bank-
specialist hos revisionsfirmaet Ernst & Young.
Han har de sidste 15 år arbejdet i både Beijing og Hong-
kong og forklarer, at med tiden blev Kinas banker delt op, så
de lå i lige linje med ministerierne.
Der blev blandt andet oprettet en landbrugsbank til at
finansiere udviklingen i landbruget, der blev lavet en industri-
og erhvervsbank, der tog sig af storindustrien, en bygnings-
bank tog sig af byggeri, og en bank tog sig af udvekslinger
med udlandet, for blot at nævne nogle af dem.
De tre sidstnævnte er nu verdens tre største banker og
kaldes på engelsk Industrial and Commercial Bank of China,
China Construction Bank og Bank of China.
Af Thomas Skovgaard Pedersen, freelancejournalist Illustration Mikkel Henssel
For ti år siden var de ingenting. Nu er de verdens største. Kinas bankers succes skyldes ikke kun høje kinesiske vækstrater, men i høj grad også en meget gavmild regering, der hindrer reel konkurrence på rentesatser og tilmed sørger for besvær til de udenlandske konkurrenter
kinesiske banker stormer Frem
➼
Finans oktober 2009 29
30 Finans oktober 2009
bankgiganter
➼ Det var netop deres rolle som politik-banker, der var med til at
skabe deres mange tab. En af de politikker, der med tiden
skulle vise sig at kaste mangen et tab af sig, var en ide om
at etablerede en masse store fabrikker inde i midten af Kina.
Store dele af Kina var i perioden fra 1937 til 1945 inva-
deret af Japan. I 1961 var de kinesiske forbindelser til Sov-
jettoppen blevet direkte dårlige, samtidig havde Kina også
problemer med USA og Vietnamkrigen i Syd.
Derfor bestemte formand Mao og hans generaler i 1964,
at landets militærindustri, der for eksempel leverede dele til
landets tanks og lastbiler, skulle placeres dybt inde i Kina.
Dér er der nemlig primært ét landskab: Bjerge. Endda mas-
ser af dem, og nogle af dem er mere end fem kilometer høje.
Visdommen bag politikken var, at der kunne ingen udenland-
ske tropper nå ind. Og de høje bjerge ville også gøre det svært
for datidens bombefly at komme tæt på.
Men lægger man en fabrik midt i bjergene, er det hverken
et bekvemt sted at få sine råvarer leveret. Ej heller et nemt
sted at få sine produkter ud fra.
Så i takt med at Kina i 1980’erne ændrede fokus fra mili-
tær- til markedsøkonomi, og væksten rykkede østpå, var der
mange af de fabrikker med en meget upraktisk placering, der
ikke fik omstillet sig. De endte i stedet som tab på bankernes
lånebøger.
Historien om rollen som politisk redskab er dog ikke slut.
Både hvor meget bankerne skal låne ud og til hvilken sektor,
er stadig i høj grad bestemt af aktionær nummer ét, styret i
Beijing.
under statens vingerMen med Kinas indtræden i verdenshandels organisationen
WTO skulle det i hvert fald være slut med de tabsgivende lån.
Fra 2007 skulle Kina være klar til at åbne sin banksektor op for
udenlandske konkurrenter. Så der skulle en stor oprydning til.
”Det var og er stadig en kæmpe, kæmpe opgave“, siger Tho-
mas Elkjær, der er Nationalbankens udsendte medarbejder i
Beijing.
De kinesiske banker skulle også som noget nyt til at vænne
sig til en helt ny forretningsmodel og blandt andet tænke på
forhold som kreditrisiko.
”Sådan et holdningsskift kan tage en hel generation“, siger
Thomas Elkjær.
En opgave, der også blev dømt nærmest umulig af det
internationale investorsamfund.
Men det holdt ikke styret i Beijing tilbage. Snarere tvært imod.
De satte gang i et kapitaliserings-bonanza fra 2003, uvidende
om, at deres egne indskud et par år efter ville blive efterfulgt
af rekordstore mængder udenlandsk kapital.
Metoderne var mange, og beløbene hidtil usete i kinesisk
bankhistorie. Alene i første runde løb direkte kapitalindskud,
aktieudstedelser til den nationale sygesikringsfond og afskriv-
ninger op i mere end 78 milliarder US-dollar.
Derefter fulgte en runde for cirka dobbelt så meget af
overførsler af nødlidende lån til særligt oprettede selskaber og
yderligere afskrivninger. En reformproces, som den sidste af
Kinas store fire statsejede banker, Agricultural Bank of China,
endnu ikke er færdig med.
verdens største kapitalrejsningEfter denne effektive omgang førstehjælp til banksystemet
tog en række af de kinesiske institutioner sig lige pludselig ud
på en helt ny måde for udenlandske investorer: Meget attrak-
tive.
Alene i perioden fra foråret 2006 til foråret 2007 kom
udenlandske strategiske investorer med 18 milliarder US-
dollar til de kinesiske banker.
De amerikanske finansvirksomheder Bank of America,
Goldman Sachs, American Express, tyske Allianz samt HSBC
var blandt de første, der investerede direkte i de kinesiske
banker.
Ud over penge kom de også med viden om, hvordan man
henter kapital på børsmarkedet. I en tid hvor pengene på
finansmarkederne stadig flød i rigelige mængder, blev den
viden hurtigt bragt i spil.
I 2005 begyndte China Construction Bank og Bank of
China at hente penge på børsen i Hongkong. China Construc-
tion Bank hentede først et beløb, ingen bank i verden havde
hentet i 20 år. Derefter rejste Bank of China et beløb så stort,
at det gjorde begivenheden til verdens fjerdestørste rejsning
af kapital på en børs.
I oktober 2006 slog Industrial and Commercial Bank of
China så alle rekorder, da den hentede næsten 22 milliarder
US-dollar på børserne i Hongkong og Shanghai. Et beløb, der
endnu ikke er overgået.
Pengene fra den kinesiske stat, de stragetiske investorer
og midlerne hentet på børserne har gjort de kinesiske bankers
situation unik:
”Sammenlignet med næsten enhver anden institution på
”sAmmenlignet med næsten enhver Anden institution
på kloden svømmer de her institutioner i likviditet”.Keith Pogson, bankspecialist hos Ernst & Young
kloden svømmer de her institutioner i likviditet“, siger Keith
Pogson.
kan overtage usa’s positionDe kinesiske banker bader sig dog ikke kun i penge. De svøm-
mer også i kunder. For selvom Kina stadig er et udviklingsland
og har en ekstremt høj grad af økonomisk ulighed, har hver
kineser allerede i gennemsnit et godt stykke over halvanden
bankkoni hver. Allerede i 2008 var der over 2,2 milliarder
bankkonti i Kina.
Ud over mange kunder og mange penge er der også en
tredje faktor, der uundgåeligt spiller ind på de kinesiske
bankers hidtidige vækst og fremtidsperspektiver: Kinas kom-
munistparti.
”Med deres store hjemmemarkeder, enorme likviditet og
regeringens støttepolitik er de kinesiske banker den oplagte ➼
Finans oktober 2009 31
32 Finans oktober 2009
bankgiganter
arving til USA’s krone“, lyder det i årets analyse af den globale
bankverden fra The Banker, udgivet af avisen Financial Times.
I Kina sørger præsident Hu Jintao og kommunistpartiet nemlig
for med den ene hånd at polstre de kinesiske banker godt,
mens regeringen med den anden hånd giver rigeligt med
udfordringer for de udenlandske konkurrenter.
Godbidden til bankverdenen i Kina består i helt klare ret-
ningslinjer for ind- og udlånsrenter. Den almindelige indlåns-
rente ligger i øjeblikket på omkring én procent. Udlånsrenten
er omkring fem-seks procent. Samtidig går udlånene primært
til store statsejede virksomheder, hvor risikoen for reelle tab
i praksis er lav.
”Det er derfor, du ser, de her banker får nogle store profit-
ter”, siger Thomas Elkjær.
I samspil med verdens øvrige bankers problemer er det
lovgivne rentespænd nemlig en politik, der har bragt de kine-
siske banker fremad, når det gælder om at få store sorte tal
på bundlinjen.
For seks år siden var der ingen af de kinesiske banker i ver-
dens top 25, når det gjaldt indtjening. I 2008 stod kinesiske
banker for tre af de fire største overskud før skat, ifølge The
Bankers opgørelse.
matador uden faste reglerDenne kinesiske drivhusregel gælder også udenlandske ban-
ker. De må heller ikke bryde med de lovbestemte ind- og
udlånsrenter.
Så som et af de få steder i verden med fortsat høj økono-
misk vækst kunne Kina lyde som et slaraffenland for enhver
udenlandsk bank i en ellers vanskelig tid på andre markeder.
Det er Kina bare ikke.
Det er nemlig ualmindeligt svært at være international
bank i Kina. Faktisk er den kinesiske regeljungles bambus så
tykke, at de udpeges som den største barriere for vækst for
udenlandske banker. Det viser en rundspørge fra revisions-
huset PWC fra juni i år.
Nordea har kontor i Shanghai, og der beskriver Cor-
rado -Lillelund Forcellati, chef for erhvervs- og institutionelle
kunder, situationen i landet som en helt særlig slags spil, hvor
rammerne er faste, mens reglerne ikke er det:
”Hvis du tager matador som et billede, så har du et spillebræt.
Det kan du ikke ændre på“, siger han.
”Men hvordan du spiller spillet – det kan hurtigt ændres”,
tilføjer Corrado Lillelund Forcellati om det særegne kinesiske
forhold til regler.
Ud over den uforudsigelige regeljungle peger PWC-under-
søgelsen også på, at der heller ikke er helt fair konkurrence i
forhold til de lokale banker.
Et eksempel på både Kinas hurtigt skiftende spilleregler og et
tiltag med en klar slagside i retning mod de udenlandske ban-
ker kom i slutningen af november sidste år. Pludselig skulle de
udenlandske banker til at betale en meget større skat af penge
tjent på forretninger lavet via lån hentet i udlandet.
På spørgsmålet, om det var noget, der var blevet varslet
om i forvejen, svarer Handelsbankens chef for cash manage-
ment i Shanghai, Claus Frandsen: ”Næ“.
I stedet for som tidligere at betale skat af rentemarginen
skulle bankerne pludselig betale skat af hele den pålydende
rentesats. Vel at mærke med tilbagevirkende kraft for hele
2008.
”Det var ikke særligt spændende“, fortsætter Claus Frand-
sen på jysk facon:
”Det var jo et meget stort beløb, vi pludselig skulle betale i
skat”.
I alt menes beløbet, som de udenlandske banker tilsammen
pludselig skulle af med, at være over én milliard US-dollar.
Det var dog for meget for en række af dem. De gik sammen
og protesterede. De kinesiske myndigheder lyttede og trak
skatten tilbage igen.
Men så gik der omkring et kvartal. Så annoncerede kine-
serne, at skatten alligevel ville blive opkrævet. Denne gang
dog først fra 2009.
”Der var mange aftaler, der skulle genforhandles med
kunderne. Det var ikke sjovt“, siger Claus Frandsen.
en kinesisk abekonge-bankDe fordelagtige forhold for de store kinesiske banker har fået
røster i den kinesiske presse til at kritisere dem for at være
alt for ensidige og konservative. Eksempelvis findes der i dag
ikke nogle store finansielle supermarkeder i Kina.
Det er delvist på grund af den kinesiske lovgivning, men
også på grund af, at nogle af de kinesiske spillere simpelthen
ikke har opnået, hvad de har sagt de ville. Forsikringskæmpen
Ping Ans bestyrelsesformand, Ma Mingzhe, erklærede alle-
rede tilbage i 1998, at svaret på alle virksomhedens vigtige
udfordringer var at skabe en international finanskoncern. Men
efter mere end ti år er alt, det er blevet til, lidt opkøb på det
kinesiske bankmarked.
Selvom Kinas regering kraftigt opfordrer de kinesiske
virksomheder til at købe op i udlandet, er det langtfra nogen
selvfølge, at de kinesiske banker for alvor med stormskridt
skulle udvikle sig til internationale storspillere. Landets plan-
økonomiske fortid gør, at kun ganske få bankfolk i Kina har den
nødvendige erfaring. På topniveau i Kina ved man også godt
selv, at man stadig kan lære meget af de internationale kon-
kurrenter.
➼
Finans oktober 2009 33
Driver man bank i Kina, er man ikke bare til for kundernes skyld. Man er også til for den kinesiske stats skyld
Af: Thomas Skovgaard Pedersen
De kinesiske myndigheder er nogen, man er i tæt kontakt med, når man er
udenlandsk bank i Kina. Ikke bare bureaukratiet tager tid. De kinesiske myndig-
heder både forventer og kræver, at man hjælper dem med at kontrollere kun-
derne.
”Det tager lang tid at få licenser”, fortæller chef for cash management i Han-
delsbanken Claus Frandsen om besværet.
At starte bank i Kina er lig med først at gennemgå den ene procedure, så den
anden, så den tredje og så videre. Hver ny aktivitet kræver sin egen licens.
Men tror man, at man har overstået det kinesiske bureukrati, blot fordi man
har fået diverse tilladelser i hus, er der noget, man har misforstået. For med dem
i hus følger også forpligtelsen til at kontrollere kunderne:
”Vi oplever at være myndighedernes forlængede arm“, siger Claus Frandsen.
Konkret drejer det sig om at holde øje med, at kunderne har papirerne i orden,
dokumentationskrav, der sammenlignet med danske forhold er meget omfat-
tende og tidskrævende.
Nordeas chef for erhvervs- og institutionelle kunder i Kina, Corrado Lillelund
Forcellati, beskriver forholdet til myndighederne i samme vendinger:
”Som bank i Kina har du en dobbeltrolle: Du driver bankforretning – men du er
også en forlænget arm for myndighederne”.
Et eksempel er, når Nordea vil låne nogle penge ud til en kunde, der for
eksempel vil købe en maskine til en million US-dollar. Hvor Nordea i andre lande
blot kunne overføre pengene til kundens løbende konto, er det i Kina utænkeligt.
I Shanghai skal Nordea først se en faktura eller lignende med beløbet på en
million dollar. Først derefter må Nordea overføre pengene, men vel at mærke
direkte til kundes leverandør. Låneren ser aldrig selv de lånte penge.
”Med vores venstre hånd giver vi pengene ud i form af en låneaftale. Med
vores højre hånd både garanterer og sikrer vi os, at det, venstre hånd har lånt ud,
også bliver brugt til det, vi har aftalt”, beskriver Corrado Lillelund Forcellati ople-
velsen.
Et andet eksempel er de tilbagevendende møder med de kinesiske embeds-
mænd om Nordeas lånekvote. Egentlig hedder det sig, at møderne er forhand-
linger. Men i praksis er der ikke så meget at forhandle om. For mener den kinesi-
ske centralbank, at der skal mere skub i økonomien, får Nordea en lidt større
udlånskvote. Er temperaturen i økonomien ved at blive lige hed nok til kineser-
nes smag, får Nordea en mindre. Men får Nordea nogensinde så meget, de gerne
vil have?
”Det sker aldrig“, siger Corrado Lillelund Forcellati. n
Da China Construction Bank åbnede deres første egentlige
filial i New York i juni, gav bestyrelsesformand Guo Shuqing sin
egen vurdering af det pludselige skift i hierarkiet blandt ver-
dens banker i form af et kinesisk ordsprog: ”Aben bliver konge
– når der ingen tigre er“.
Det var hans vurdering af sin banks status som ledende i
verden. n
statens Forlængede arm
bankverdenens
top 10
1. ICBC (Kina)
2. China Construction Bank (Kina)
3. Bank of China (Kina)
4. HSBC (England)
5. JP Morgan Chase (USA)
6. Wells Fargo & Co (USA)
7. Bank of America (USA)
8. Santander (Spanien)
9. Mitsubishi (Japan)
10. BNP Paribas (Frankrig)
en listig liste Når Kinas banker er verdens største målt på markeds-værdi, er det kun én ud af mange måder at opgøre en banks størrelse på. Vender man blikket mod en række andre mål, såsom kernekapital eller værdien af bankernes aktiver, bliver billedet et andet. Dertil kommer, at den kinesiske stat stadig er majori-tetsaktionær i de store kinesiske banker, hvilket gør, at over halvdelen af bankaktierne slet ikke er i omløb på aktiemarkedet. Nogle mener, dette bidrager til at holde aktiernes værdi uforholdsmæssigt højt. DE FORSKELLIGE RANGLISTER OVER VERDENS BANKER
KAN SES På: WWW.THEBANKER.COM.
TeMa: deT konTanTløSe SaMfund
34 Finans oktober 2009
Finans oktober 2009 35
➼
Stærke kræfter arbejder på at lade mobiltelefonen og andre betalingskort overtage alle betalinger. Det vil kunne effektivisere en række forretningsgange og reducere kriminaliteten. Men spørgsmålet er, om vi oprigtigt er klar til at lægge pengesedler og mønter i graven?
Farvel til kontanterne
Foto: Territorium
36 Finans oktober 2009
temA: det kontantløse samfund
Forestil dig at stå i supermarkedet og klare betalingen på to
sekunder bare ved at holde din mobiltelefon op foran en
elektronisk scanner. ”Bip“ siger det, og så af sted. Teknologien
findes allerede, og den er godt på vej. Inden for tre år vil sær-
lige chips i mobiltelefonerne gøre det muligt at integrere
samtlige plastickort i din mobiltelefon. Du vil med andre ord
kunne skifte pungen med mønter, sedler og dankort ud og
have det hele på mobiltelefonen. Der er allerede nu kræfter
inden for it- og finansverdenen, som arbejder på at afskaffe
kontanter og indføre betaling med mobilen inden 2012, og
bankerne, forhandlerne og PBS er i øjeblikket ved at lægge
sidste hånd på et kolossalt projekt, der har været mange år
undervejs og vil revolutionere vores hverdag. Fænomenet er
allerede blevet forsøgt med succes i Frankrig og kaldes mobile
banking.
Betaling med mobiltelefonen er ikke ukendt herhjemme.
For eksempel er det i dag muligt at betale bus- og togbilletter
ved hjælp af mobiltelefonen, men Mobile banking er mere end
som så. Teknologien fungerer ved hjælp af en såkaldt NFC-
chip, som skal sidde i mobiltelefonen. NFC står for Near Field
Communication, som kort sagt gør mobilen i stand til at kom-
munikere trådløst med en elektronisk modtager, nøjagtig som
for eksempel et elektronisk adgangskort, der åbner en dør, når
det holdes op foran en laserscanner. NFC-chips vil om få år
være standard i alle mobiltelefoner og indvarsle det kontant-
løse samfund, hvor al betaling bliver digital.
hvorfor kontantløst samfund?Det er EU-landene, som i mange år har ønsket en harmonise-
ring af betalingsformer. Tanken er blandt andet at gøre EU
mere konkurrencedygtig i forhold til USA, og ideen er, at alle
transaktioner skal foregå digitalt. Argumentet herfor er, at
kontanter koster samfundet mange milliarder, fordi penge skal
trykkes, distribueres og tælles, og dertil kommer sikkerheden i
form af pengetransport og håndtering. Det er blandt andet
den omkostning, som vil blive overflødiggjort. I Danmark
arbejder CFIR-initiativet blandt andet for at få indført mobile
banking og kontantløst samfund. CFIR skal koordinere imple-
menteringen af den digitale infrastruktur i samarbejde med
bankerne, PBS, forhandlerne og mobilbranchen.
”Hvis man indfører mobile banking og kontantløst samfund,
vil det give en effektiviseringsgrad, så danske virksomheder
ny teknologi kan udrydde kontanterBetaling med mobiltelefon er lige på trapperne. Mobile banking, som fænomenet kaldes, ventes at revolutionere forbrugernes hverdag og vil kunne effektivisere hele finanssektoren. Spørgsmålet er, om det helt vil overflødiggøre kontanter?
Af Kasper Herløv [email protected]
”hvis man indfører mobile banking og kontantløst samfund, vil det
give en effektiviseringsgrad, så danske virksoheder vil have konkur
rencefordel ved at slippe for omkostningen ved kontanthåndtering.
de vil således have nemmere ved at lave forretning i danmark“.
Mikkel Krogsholm, erhvervskonsulent i CFIR
Finans oktober 2009 37
vil have konkurrencefordel ved at slippe for omkostningen
ved kontanthåndtering. De vil således have nemmere ved at
lave forretning i Danmark“, siger Mikkel Krogsholm, erhvervs-
konsulent i CFIR.
Han tilføjer, at det vil være relativt nemt for de handlende
at tilpasse sig den mobile betaling. Det kræver blot et USB
stick til den eksisterende kortlæser. Mikkel Krogsholm peger
desuden på, at Danmark scorer højt på E-readiness. Det vil
sige, at vi er det land, der betaler mest med kort. Tal fra PBS
viser nemlig, at hver borger betaler med kort 179 gange om
året. Det er med andre ord et udtryk for, at danskerne er
trygge ved elektronisk betaling og derfor mere end parate til
at tage mobile banking til sig.
Hos PBS glæder man sig også over udsigten til mobil betaling.
”Økonomisk er det jo en fordel både for banker og forret-
ninger at der sker et skifte i retning af elektroniske betalinger
frem for fysiske penge. Kontanthåndtering er generelt en
tung og omstændelig proces, og nye betalingsformer som
kontantløs eller mobil betaling kan samtidig være med til at
give en hurtigere gennemstrømning ved koncerter og i butik-
ker, og dermed sikre en hurtigere betjening“, siger pressechef
i PBS Søren Winge.
Sikkerheden omkring mobile banking er ifølge Søren Winge
i top. Han understreger at PBS vil holde kunderne skadesfri i
tilfælde af tyveri og misbrug af mobilen.
godt for butikkerneMette Grimm Munck er business innovation manager i Danske
Bank og arbejder med at udvikle nye betalingsformer, her-
under mobile banking. Hun arbejder også for CFIR og er over-
bevist om, at mobilbetalinger vil være godt for forretningerne.
”Jeg tror, butikkerne vil synes, det er en god idé, for kun-
derne vil kunne blive ekspederet hurtigere, når transak-
tionerne speedes op. Det vil butikkerne gerne have“, siger
Mette Grimm Munck.
Hun tilføjer, at fordi man ved køb for mindre beløb, for
eksempel under 200 kroner, ikke skal indtaste en pinkode. I
stedet skal man blot scanne mobiltelefonen, så er det nok til,
at betalingen godkendes. Hun peger på erfaring fra udlandet,
der har bevist, at sådan en løsning giver hurtigere ekspedition.
Ifølge Mette Grimm Munck er der en anden bonus ved mobil-
betalingsteknologien. Det er nemlig også muligt at integrere
rabatkort i mobilen, sådan at rabatten fratrækkes, når man
betaler ved kassen. Det er sågar også muligt at scanne en vare
i butikken med sin mobiltelefon og se, om den indeholder
stoffer, som man er overfølsom over for.
Indtil videre går den finske mobilproducent Nokia foran ved
inden for et år at gøre NFC-chip til standard i alle deres mobil-
telefoner. Nokia har også som de første i verden lavet en beta-
lingsservice, det såkaldte Nokia Money, som gør kunderne i
stand til at overføre penge ved hjælp af telefonen og en
pinkode. Der foregår i øjeblikket forhandlinger for at få lavet
telefoner med billigere reservedele. Det skal bane vejen for, at
man inden for halvandet til to år vil se NFC-chips i samtlige
mobiltelefoner verden over.
Den digitale kabaleHvis mobilen helt skal erstatte dankortet, er der en stor
kabale, der først skal gå op. For det første skal alle mobiltele-
foner være udstyret med en såkaldt NFC-chip. Det kræver
også, at de aktører, der skal drive systemet, skal blive enige
om fælles retningslinjer for sikkerhed i samarbejde med ban-
kerne, PBS og de handlende samt mobilproducenterne og
mobiloperatørerne. Der skal først og fremmest træffes
beslutninger om, hvem der skal afholde udgifterne for driften
af den digitale betaling. Dernæst skal det besluttes, om mobi-
len skal fungere som det dankort, vi kender i dag – altså om
beløbet skal trækkes direkte fra kontoen, det såkaldte direct
debit – eller om der skal være tale om en pre paid-løsning,
hvor man sætter penge ind på kortet i stil med taletidskort
eller det gammelkendte Danmønt-kort. Desuden skal sikker-
heden være i orden. De digitale betalinger skal krypteres,
altså sikres med kode for at sikre dem mod misbrug. Herefter
bliver det mobiloperatørens opgave at sørge for, at mobilen
omgående kan spærres i tilfælde af tyveri. n
hvad er cFir? CFIR står for Copenhagen Finance IT Region og arbejder for at skabe vækst i København inden for finans og it. CFIR er en nonprofitorganisation med partnere fra or-ganisationer og institutioner fra finans- og it- sektoren, heriblandt Finansforbundet og Finansrådet.
38 Finans oktober 2009
temA: det kontantløse samfund
Digital valuta med mobiltelefonen som betalingsmiddel vil
åbne for nye forretningsområder, som er attraktive for ban-
kerne. Det mener eksperter fra it- og finanssektoren. Penge-
institutterne vil nemlig kunne nyde godt af de frie hænder,
kontanternes exit vil give, fordi der kan afsættes flere ressour-
cer til kundepleje og rådgivning.
En undersøgelse foretaget af Norges Nationalbank viste, at
omkostningerne ved kontantbetalinger i Norge svarede til ½
procent af BNP. Det svarer til 3 ½ milliard danske kroner. En
stor del af omkostningerne ved kontanter er de mandetimer,
der skal lægges i at producere, håndtere, transportere og tælle
kontanterne. Hvis de nye teknologiske landvindinger får fod-
fæste, vil en del manuelt arbejde forsvinde fra bankerne.
”Til gengæld tror jeg, at der vil komme en hel anden type
arbejdsopgaver. Der vil være mere fokus på rådgivning og
kundepleje, så det er nærmere et spørgsmål om, at arbejdsop-
gaverne vil skifte karakter“, siger underdirektør i Finansrådet
Tina Füssel, der ikke lægger skjul på, at banksektoren gerne så,
at man i stigende grad gik over til elektroniske betalingsmidler.
Business innovation manager i Danske Bank Mette Grimm
Munck peger på, at den nye mobilbetalingsteknologi vil effek-
tivisere bankerne og gøre dem mere konkurrencedygtige samt
give behov for flere hænder.
”Når teknologien kommer i drift og udbygges, vil det på
sigt reducere omfanget af arbejde med kontanthåndtering,
men samtidig vil der opstå nye typer arbejdspladser og nye
muligheder“, siger Mette Grimm Munck.
godt for de ansatteProfessor Jan Damsgaard, der er leder af Center for Applied
ICT ved Copenhagen Business School og med i CFIR-samara-
bejdet, er ekspert i mobile tjenester, herunder betaling med
mobil, og mener også, at afskaffelsen af kontanter til fordel
for digitale penge og mobilbetalinger vil styrke bankerne. Han
mener dog, at teknologien først og fremmest vil komme kun-
derne og de ansatte i bankerne til gode.
”Medarbejderne vil få mulighed for at varetage mere
spændende opgaver i form af mere rådgivning og kundekon-
takt. Der vil blive flere hænder til opgaver, som er sjovere end
at sidde og tælle penge“, siger Jan Damsgaard.
Han hæfter sig især ved, at bankansatte ikke længere
udsættes for risikoen ved pludselig at stirre ind i løbet på et
oversavet jagtgevær. For hvis kontanterne er væk, er der
nemlig ikke noget at komme efter for bankrøverne. Teknolo-
gien vil også give bankerne en utrolig attraktiv position, i og
med at de vil få mulighed for at udvide relationen til kunderne.
”Overgangen fra kontant valuta til digital valuta vil koste
arbejdsfunktioner, men samtidig give plads til, at bankerne kan
afsætte flere hænder til kundenærhed og kundebetjening. Det
vil også give mere arbejde til dem, der skal håndtere de elek-
troniske betalinger“, siger Jan Damsgaard.
andre kompetencerI forhold til beskæftigelsessituationen i bankerne er det ifølge
næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen ikke så
kassereren er på lånt tidHvis pengestrømmen i fremtiden erstattes af cifre på en mobiltelefon, er det slut med at have folk til at håndtere kontanterne. Det vil give nye arbejdsområder og styrke bankerne, mener flere eksperter
Af Sabina Furbo [email protected] og Kasper Herløv [email protected]
Foto Territorium
Finans oktober 2009 39
meget et spørgsmål om kontanter eller ikke kontanter, men
nærmere et spørgsmål om betjeningskoncepterne:
”Og der er ingen tvivl om, at vi også i fremtiden vil se, at
kunderne betjener sig selv meget mere. Og det vil alt andet
lige betyde, at meget af det manuelle arbejde forsvinder i
bankerne. Men vi har stadig behov for de hænder i sektoren,
så vi skal have dem videreuddannet og sendt dem videre i
nogle andre job“.
Han peger på, at selvom sektoren igennem de senere år har
efterspurgt folk med høje uddannelser, så er der også en del af
den slags, der i dag kan laves maskinelt; eksempelvis digital
tinglysning og lignende. De kompetencer, der bliver efter-
spurgt i fremtiden, vil i højere grad være relationskompe-
tencen.
”Den personlige kompetence, hvor du kan forstå og hjælpe
kunden. Og det er der mange af dem, der netop har siddet
i kasserefunktioner, der har de kompetencer. Så selvom de
måske mangler noget på den faglige side, vil man kunne
finde anvendelse for dem andre steder“, siger Michael Budolf-
sen. n
”der er ingen tvivl om, At vi også i fremtiden vil se, At kunderne
betjener sig selv meget mere. og det vil Alt Andet lige betyde,
At meget Af det mAnuelle Arbejde forsvinder i bAnkerne. men vi
hAr stAdig behov for de hænder i sektoren, så vi skAl hAve dem
videreuddAnnet og sendt dem videre i nogle Andre job“.
Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet
40 Finans oktober 2009
temA: det kontantløse samfund
”hvis vi går mAnge hundrede år ud i fremtiden, vil jeg ikke
komme med nogle forudsigelser, men på kortere sigt kAn
jeg ikke se nogen grund til, At kontAnter skulle forsvinde.
vi hAr hAft muligheden for At bruge Andre ting end kon-
tAnter i utrolig lAng tid, og de er ikke forsvundet“.
Henrik Johannsen Duus , filosof ved Copenhagen Business School
Finans oktober 2009 41
pengesedler er svære at slippe
Trods indførelsen af dankortet og andre betalingskort har seddelomløbet været konstant stigende i de seneste år. En række økonomer mener, det er urealistisk, at pengesedler vil forsvinde helt inden for de næste årtier
Af Sabina Furbo [email protected] og Kasper Herløv [email protected] Foto Territorium
Da computeren i sin tid blev opfundet, var der mange, der
mente, at det ville føre til det papirløse samfund. Men spå-
dommen viste sig ikke at holde stik. I dag producerer vi mere
papir end nogensinde. Nogenlunde samme historie har dan-
kortet. Da det kom frem i starten af 1980’erne, var det ifølge
flere eksperter den direkte vej til et kontantløst samfund. Her
godt 25 år senere kan vi konstatere, at den spådom heller
ikke holdt stik. Godt nok er elektroniske betalingstransaktio-
ner stigende med 796.393.601 transaktioner i 2008 mod
737.160.975 året forinden, men seddelomløbet i samfundet
er ikke blevet mindre af den grund, som mange eksperter
ellers mente ville ske. Ser man bort fra et lille fald i 2008, som
ifølge Nationalbanken sandsynligvis skyldtes opbremsningen i
den økonomiske aktivitet, har seddelomløbet været konstant
stigende fra godt 37 milliarder i 1998 til godt 55 milliarder i
2008.
Så umiddelbart er der intet i historien, der taler for, at de
nye mobile løsninger og andre elektroniske betalingsformer vil
få kontanterne til at forsvinde helt fra samfundet.
Danmarks Nationalbank konkluderede i en rapport i 2006,
at omkring halvdelen af de cirkulerende kontanter ligger i
beholdninger hos borgerne til registrerede transaktioner, i
finansielle selskaber og øvrige virksomheder og institutioner.
Den anden halvdel bliver populært sagt syet ind i madrasserne
eller brugt i den såkaldte sorte økonomi. Men ingen ved, hvor
mange penge vi gemmer, og hvor mange der bliver brugt i den
sorte økonomi, som indebærer alt fra håndværkere uden reg-
ning, udlejning af sommerhuse og sort rengøringshjælp til
handel uden moms, narkohandel og prostitution.
At seddelomløbet ikke er faldet, som eksperter især inden
for den finansielle verden forudsagde, da dankortet vandt
frem, kan således skyldes, at den sorte økonomi er i stadig
vækst, og/eller det faktum, at borgerne simpelthen ikke er
parate til at slippe kontanterne helt endnu.
kontanter og identitetIfølge den amerikanske professor Vivianne A. Zelizer fra Prin-
ceton University tyder meget på, at penge ikke er et neutralt
byttemiddel, som det ofte fremstilles i økonomien, men at
penge har en kulturel værdi. I hendes bog ”The social meaning
of money” fra 1994 giver hun således et eksempel på, at
euroens indtog i den europæiske økonomi netop understreger
dette forhold. På trods af at euroen skulle fungere som et
homogent betalingsmiddel, viste det sig hurtigt, at de forskel-
lige lande opstillede kriterier for, hvordan euroen skulle se ud i
deres land. Mange ville gerne have et bestemt design, som
symboliserede deres eget land. Senere blev det dog til, at
hvert medlemsland designede en side af euromønten, således
er alle pengesedler identiske, men mønterne varierer fra land
til land. Men eksempelet viser, at stater til enhver tid søger at
varetage og beskytte deres identitet, og at kontanterne er en
stor del af det. Og samme forhold til kontanterne, som staten ➼
42 Finans oktober 2009
har, har borgerne også, ifølge professoren. Herhjemme så vi jo
tydeligt borgernes tilknytning til kontanterne, da der blev
stemt nej til indførelsen af euroen.
Filosof ved Center for Markedsøkonomi ved Copenhagen
Business School Henrik Johannsen Duus, der til daglig arbejder
med blandt andet fremtidsforskning, ser heller ikke et kon-
tantløst samfund i krystalkuglen.
”Der vil stadig være kontanter i et vist omfang, vi vil bare
have flere forskellige betalingsmidler. Hvis vi går mange hun-
drede år ud i fremtiden, vil jeg ikke komme med nogle forudsi-
gelser, men på kortere sigt kan jeg ikke se nogen grund til, at
kontanter skulle forsvinde. Vi har haft muligheden for at bruge
andre ting end kontanter i utrolig lang tid, og de er ikke for-
svundet. Og derfor ser jeg heller ingen tegn til, at de skulle
forsvinde i fremtiden. Man har brug for nogle nemme beta-
lingsmidler til småting. Der var en snak om det for mange år
siden, da dankortet kom, men i dag tror jeg, at de fleste ser
det som urealistisk”.
En holdning, der deles af afdelingschef Karsten Biltoft fra
Nationalbanken.
”Der er ingen tegn på, at kontanterne helt forsvinder på
trods af indførelsen af elektroniske betalingsmidler. Kigger
man uden for Danmark, er der jo heller ikke et eneste land,
hvor kontanterne er ved at forsvinde. Så jeg tror ikke, det
kommer til at ske inden for en overskuelig årrække”.
Også underdirektør i Finansrådet, og fortaler for et kon-
tantløst samfund, mener, at et kontantløst samfund ligger
mange år ud i fremtiden, hvis det nogensinde kommer.
”Det her handler rigtig meget om kultur og vaner. Vi kan se,
at der går oftest 10-15 år, inden folk tager nye elektroniske
ting til sig. Og at der altid vil være nogen, der aldrig gør det.
Samtidig er der jo stadigvæk mange steder, hvor små butiks-
indehavere ikke vil tage imod kort eller andre betalingsmidler,
især i udkantsområderne”, siger Tina Füssel og peger også på,
at selvom det er naturligt for hende at gå uden kontanter, så
er det stadig ikke naturligt for mange ældre mennesker.
”Da dankortet blev introduceret i starten af 80’erne, var
forventningen, at der i takt med kortets udbredelse ville ske
en væsentlig reduktion i brugen af kontanter – en reduktion,
som vi fortsat har til gode at se realiseret. Når betaling via
mobiltelefonen for alvor bliver udbredt, er der måske håb om,
at de unge, som er vokset op med en mobiltelefon, vil være
mindre glade for kontanterne end deres forgængere”.
kriminelles fantasi overstiger voresMen det er blot en side af historien, for med argumenter som
en formindskelse af kriminaliteten burde vejen til et kontant-
løst samfund da være lige rundt om hjørnet. Men at kontanter
forsvinder, er ikke nødvendigvis lig med en formindskelse af
kriminaliteten, mener professor og institutleder ved Det Juri-
diske Institut ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted.
For selvom han vedkender, at narkokriminalitet, hvidvask
og sort arbejde vil få vanskeligere kår, hvis et kontantløst
samfund indføres, vil de, der har valgt en kriminel løbebane,
bare finde andre veje.
”Man skal aldrig undervurdere kriminelle. Jeg er slet ikke i
tvivl om, at de også kan finde på måder elektronisk at overføre
midler på, så det kunne skjule deres oprindelige forbrydelse,
som jo er det, der sker ved hvidvask. Historien viser, at deres
fantasi langt overstiger vores. Da bankerne opgraderede deres
sikkerhed ved overvågning og tidslåse, blev det vanskeligere
at være bankrøver, men så blev det tankstationerne, der stod
for skud. Og fordi de nu har skærpet sikkerheden, ser vi så
flere af de her hjemmerøverier. Kriminaliteten ville ikke blive
mindsket, bare forandret“, siger professoren.
Claus Larsen, forsker og cand. polit ved Rockwool Fondens
Forskningsenhed, mener, at sort arbejde derimod vil blive
påvirket, hvis kontanterne forsvinder. Men han mener ikke det
vil forsvinde. Rockwool Fondens Forskningsenheds seneste
temA: det kontantløse samfund
”der er ingen tegn på, At kon-
tAnterne helt forsvinder på
trods Af indførelsen Af elek-
troniske betAlingsmidler.
kigger mAn uden for dAnmArk,
er der jo heller ikke et eneste
lAnd, hvor kontAnterne er
ved At forsvinde”.
Karsten Biltoft, afdelingschef Danmarks Nationalbank
pengesedler er svære at slippe ➼
Finans oktober 2009 43
rapport om sort arbejde fra 2006 anslår, at værdien af sort
arbejde, hvis det i stedet blev lavet hvidt med regning ville
svare til tre procent af det samlede BNP i Danmark. Omregnet
i kroner og øre svarede det til 46 milliarder kroner.
”Og halvdelen af det sorte arbejde eller mere foregår som
en byttehandel, det vil sige, at jeg gør en tjeneste for dig, og
du gør en for mig. Det vil sige, at kontanter slet ikke er inde i
billedet. Men det er klart, at hvis kontanterne forsvinder, vil
den del af det sorte arbejde, der ikke foregår som byttehandel
blive vanskeliggjort”, siger han.
Overvågningssamfund
Et andet problem, der bliver påpeget af mange eksperter,
er graden af overvågning af borgerne. Elektroniske penge er
registrerbare i alle henseender, og selvom det er en god ting i
forhold til det kriminelle samfund, er det et emne, der er nødt
til at blive sat fokus på, mener blandt andre afdelingschef ved
Forbrugerrådet Vagn Jelsøe. For selvom han umiddelbart ser
nogle store fordele for almindelige mennesker ved et kontant-
løst samfund, såsom at lette borgernes hverdag, påpeger han,
at jo flere ting der foregår elektronisk, jo lettere bliver det
også at invadere folks privatliv.
”Der må være grænser for, hvor mange persondata vi
ønsker eksponeret. Jo sværere det bliver at agere uden for
cyberspace, jo sværere bliver det at opretholde privatsfæren.
Der er i hvert fald brug for en garanti for, at de persondata
ikke bliver brugt til andet end det, der er nødvendigt, for at
tingene fungerer”, siger han.
Han peger også på, at det er vigtigt, at man ikke taber en
restgruppe af ressourcesvage på gulvet i processen. I dag er
det for eksempel sådan, at alle har krav på at kunne få en
bankkonto, men man har ikke krav på at få et dankort eller en
mobiltelefon.
”Jo mere man indretter systemer ud fra bankstyrede syste-
mer, jo mere overlader man jo til bankerne. Og det er dem, der
er garanten for, at alle borger kan fungere i samfundet, og der
er det vigtigt, at bankerne ikke kan sige nej til bestemte typer
af kunder, som man fra en forretningsmæssig betragtning fin-
der uinteressante eller ser som en belastning. I så fald ville de
mennesker blive marginaliserede i de almindelige funktioner i
samfundet. Det kan man sikkert komme uden om gennem
lovgivning, men der ligger i hvert fald noget der, som man skal
være opmærksom på”, siger Vagn Jelsøe. n
svenske bankFolk vil aF med kontanter
En markant stigning i bankrøverier igennem de sidste otte år i Sverige har fået det svenske Finansforbund til at igangsætte en lands dækkende
kampagne for et kontantløst samfund.
Af Sabina Furbo [email protected]
Mere end en firedobling i antallet af røverier begået i Sve-
rige i de seneste otte år fik i april i år det svenske Finans-
forbund til at gå forrest i kampen for et kontantløst sam-
fund. Kampagnen ”Kontantfritt Nu” har i første omgang
som mål at eliminere kontanterne i bankerne for at komme
bankrøverier til livs.
Bankrøverier og angsten for at blive udsat for et bank-
røveri er et alvorligt arbejdsmiljøproblem for de svenske
bankansatte, således er antallet af bankrøverier begået i
Sverige gået fra blot 24 i 2000 til hele 110 i 2008. Med
en markant stor stigning fra 2007 til 2008 fra 40 til 110.
En tendens i stigningen, man også så i samme periode i
Danmark.
Projektet, der har samarbejdspartnere blandt andre
faglige organisationer inden for blandt andre handel og
restaurantbranchen, har i første omgang koncentreret sig
om at få budskabet om fordelene ved et kontantløst sam-
fund ud blandt medlemmerne via en hjemmeside og
arrangementer rundt om i landet. Til oktober holdes
eksempelvis en konkurrence, hvor det svenske Finansfor-
bund udfordrer medlemmerne til at få så mange så muligt
til at skrive under på at leve uden kontanter. Og de mange
events har ifølge projektleder Sofia Stenfeldt båret frugt.
”Vi kan endnu ikke se, om det har haft en effekt på pen-
geomløbet i Sverige, men vi kan mærke en forskel i for-
hold til, hvor meget og hvordan der bliver snakket om
kontanter, både blandt vores medlemmer og i mediede-
batten”, siger hun.
Nu hvor debatten er i gang, er kampagnens næste mål
at få rejst sagen ved Riksdagen. På den måde håber pro-
jektlederen på at få de svenske politikere på banen. n
44 Finans oktober 2009
globalt
hybris, deres majestæt”Hvorfor var der ingen, der så det komme”,
spurgte Storbritanniens 83 år gamle dronning
økonomerne på et besøg hos London School of
Economics i november sidste år. Det britiske
kongehus havde selv tabt 37 millioner pund på
London-børsen på aktiernes rutsjetur, men hun
spurgte nok lige så meget på sine undrende un-
dersåtters vegne.
Sidst i juli havde 33 af landets førende øko-
nomer et svar klar til dronningen. I deres brev til
regenten skrev de blandt andet:
”Madame. Mange forudså faktisk krisen.
Men ingen forudså dens præcise form, timin-
gen og vildskaben. Og helt centralt var det, at
ingen kunne overskue den samlede systemrisi-
ko”.
De giver som eksempel en af de nu delvist
nationaliserede britiske banker, der havde ikke
mindre end 4.000 risk managers ansat. Nogle
af de bedste matematiske hoveder ”tabte
jævnligt overblikket af syne”, og man nærede
alt for stor tiltro til ”finansielle troldmænd” og
deres strategier til at eliminere risici.
”Det er vanskeligt at genkalde sig et større
eksempel på ønsketænkning kombineret med
hybris”, fastslår økonomerne.
Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel
”indien har flere studerende med absolutte topkarakterer end hele det samlede antal af studerende i usa”. Præsentationsvideo fra Sony
island betaler milliarder tilbage
Sidst i august vedtog Islands parlament, Altin-
get, at ratificere aftalen om at betale over fem
milliarder dollar tilbage, som britiske og hol-
landske investorer har tabt i forbindelse med
Landsbankis internetbaserede højrenteindlåns-
produkt, Icesave.
Ifølge den islandske centralbank vil aftalen
koste 1,2 procent af bruttonationalproduktet
over de næste 15 år, eller 90.000 danske kro-
ner for hver eneste af de 300.000 indbyggere.
Følelserne gik højt under debatterne op til
vedtagelsen. Udgangspunktet var en aftale,
som den islandske regering havde indgået med
England og Holland i juni, som gik ud på, at Is-
land skulle låne 5,5 milliarder dollar af den briti-
ske og hollandske regering til en årlig rente på
5,5 procent, et beløb svarende til det, de re-
spektive regeringer har brugt til at holde en-
gelske og hollandske sparere skadesløse.
Modstanderne sammenlignede aftalen med
Versaillestraktatens ødelæggende erstatnings-
krav til Tyskland i 1919 og omdøbte Icesave til
Iceslave. Men der var for meget på spil til ikke
at gribe til lommen: Et muligt EU-medlemskab
og landets fremtidige kreditværdighed.
er de store blevet For store
”Ingen bank må blive så stor, at den er i stand til
at afpresse regeringer”, sagde Angela Merkel,
Tysklands forbundskansler op til G20-mødet.
Regeringer har verden over måttet bruge ko-
lossale summer på at redde banker ”too big to
fail”. Og derfor er nogle af liberalismens hoved-
dogmer om størrelse som vejen til effektivitet
og innovation kommet under angreb.
Vicepræsidenten for den schweiziske na-
tionalbank SNB, Philipp Hildebrandt, har løftet
sløret for, at man overvejer midler til at be-
grænse bankernes størrelse. Han vurderer, at
banker ikke bare er blevet ”too big to fail” men
også ”too big to manage”.
”Naturligvis er SNB klar over, at der er
fordele ved størrelse. Men hvad angår de store
internationale banker, synes de empiriske data
også at vise, at disse institutioner længst har
overskredet den størrelse, der skal til for fuldt
ud at udnytte disse fordele”.
Ingen tror, at SNB er ved at stykke UBS eller
Credit Suisse op i småbidder. Snarere åbner han
op for internationale regler og rammer, der kan
håndtere store tværnationale bankkrak.
globalt
Finans oktober 2009 45
Med den store amerikanske bank- og finanskoncerns fald holdt skrækslagne bankansatte
op med at låne penge ud, for når en så kendt bank som Lehman kunne gå konkurs, vurde-
rede de intet sikkert. Snart lå skibe tomme i havnene. Islændingene væltede regering
og centralbankchef. Kina rystede af skræk, i takt med at millioner af ansatte blev fyret fra
eksportvirksomheder, der lukkede portene. Og i USA har 6,7 millioner mistet arbejdet
siden december 2007.
Worst case-scenariet med en total finansiel og økonomisk nedsmeltning er undgået.
Men det er fortsat for tidligt at sige, om krisens kurve har form som et U, V, W eller L. IMF
forudsiger et fald i verdens økonomi på 1,4 procent i 2009, den ringeste præstation siden
2. Verdenskrig. Men små grønne skud springer ud. Japan, Tyskland og Frankrig er kommet
sig. Økonomerne revurderer deres forudsigelser for den amerikanske økonomi til at være
en smule mere positive, og efter en kortvarig lammelse er Kina igen tilbage på sporet.
Men der er langtfra tale om en tilbagevenden til business as usual. Verden efter krisen
er ikke den samme som før. Først og fremmest, vurderer Time, er USA’s rolle i verdens-
økonomien ændret. Vi kan ikke længere satse på den amerikanske forbruger som verdens
førende økonomiske drivkraft. Kina, Indien og Indonesien er blevet vigtige spillere, ikke
mindst i kraft af indbyggernes forbrug. Kina har blandt andet subsidieret købet af nye biler
og husholdningsapparater og er startet på at udbygge et socialt sikkerhedsnet i forsøget
på at få kineserne til at spendere i stedet for at spare. Og Indien har på det seneste indgået
en række frihandelsaftaler med samme formål.
Vejen ud af recessionen anføres af Asien med hjælp af kinesernes, indernes og indone-
sernes tegnebøger, konkluderer magasinet.
Men der lurer stadig mange farer og fælder.
”Vi har stoppet blødningen, men det er fortsat ikke klart for mig, om vi har opnået
en signifikant forbedring af den globale økonomis helbred”, siger Stephen Roach, chef for
Morgan Stanley, Asia, til Time.
En af udfordringerne er at skrue på de forskellige økonomiske knapper i lige præcist det
rigtige omfang og den rette hastighed. Centralbankernes rentesænkninger og bank redninger
og regeringernes stimuluspakker og støtte til virksomheder gav nyt liv til økonomien,
men kunsten er nu at undgå, at patienten bliver så speedet, at det resulterer i nye bobler, og
vi ender med et W.
Men selvom de store stimuluspakkers æra får en ende, har synet på forholdet mellem
stat og kapital ændret sig fundamentalt. Verdensøkonomien har ikke oplevet en lignende
offentlig involvering siden 1970’erne, og krisen har genåbnet debatten om statens og mar-
kedets rolle i økonomien. Det får også konsekvenser for hele den finansielle sektors virke i
mange år fremover./ et
Ugemagasinet Time pryder midt i september en hel forside med en hånd med krydsede fingre. Det, mener bladet, er det bedste bud på den økonomiske situation lige nu. Et år efter Lehman Brothers fald den 15. september 2008 er det det bedste, verden kan gøre: at krydse fingrene
år 1 eFter krisen
globalt
46 Finans oktober 2009
Som det første land i verden har Danmark indført elektronisk tinglysning af boliglån. Ifølge Domstolsstyrelsen vil staten kunne spare 100 millioner kroner om året, når papirtinglysningen forsvinder, og i bankerne er der udsigt til nye jobfunktioner
verdenspremiere
Af Kasper Herløv [email protected]
endnu et skridt mod den digitale bank
Af Kasper Herløv [email protected]
Det, der før tog op til tre uger, kan nu klares på få
minutter ved hjælp af en digital signatur og en
computer med internetforbindelse. Tirsdag den 8.
september 2009 vil gå over i historien som dagen,
hvor der blev indført elektronisk tinglysning. Som
det første land i verden skrotter Danmark papir-
tinglysning af boliglån, og det er der god økonomisk
fornuft i. Digitaliseringen anslås at kunne spare sta-
ten for 100 millioner kroner om året, når sagsbe-
handlingstiden nedbringes.
Digital tinglysning har været seks år undervejs. I
2003 besluttede Folketinget og Justitsministeriet
sammen med Tinglysningsretten at flytte tinglys-
ningen ud af byretterne, og når det har taget så
lang tid at føre ud i livet, hænger det blandt andet
sammen med et stort antal medarbejderes oplæ-
ring i de nye programmer, og at en lang række sik-
kerhedsspørgsmål skulle afklares.
Den nye e-tinglysning skal styres fra den
ny oprettede elektroniske tinglysningsret i Hobro.
Alene i 2008 var der 2,5 millioner tinglysninger,
svarende til 10.000 om dagen, hvilket har betydet
en lang ekspeditionstid, og retspræsident Søren
Sørup Hansen mener, det er afgørende, at kun-
derne sikres en hurtig sagsbehandling:
”De kurser, der ligger til grund for lån, ændrer
sig minut for minut. Derfor kan det være proble-
matisk, hvis det tager tre uger at få gennemført
en tinglysning, fordi kunden derved risikerer at lide
tab eller gå glip af en gevinst“, siger Søren Sørup
Hansen til Finans.
Reglerne for tinglysning er i princippet stadig de
samme. Når en borger anmelder en tinglysning,
benyttes den digitale signatur til at logge ind i
systemet, hvorefter de nødvendige oplysninger
indtastes på en hjemmeside.
Herefter kan Tinglysningsretten hurtigt ekspe-
dere anmeldelsen ved hjælp af et edb-program,
som kaldes ”eTL-motor“. Programmet, som i vir-
keligheden er en elektronisk tingbog, behandler
sagen ud fra oplysninger om kundens ejendom og
andre data knyttet til kundens digitale signatur.
hårdt belastede medarbejdereTina Füssel, underdirektør i Finansrådet, er tilfreds
med forløbet på åbningsdagen og betegner det nye
system som velfungerende:
”Alle centraler har kunnet komme igennem på
åbningsdagen og fået lavet de ekspeditioner, der
skulle foretages. Så vi synes, det er gået nogen-
lunde, og det ser fornuftigt ud. Der har været nogle
få børnesygdomme, men dem retter vi op på. Det
er, hvad man må forvente i et it-projekt af den her
størrelse”, siger Tina Füssel, som dog ikke ønsker at
uddybe, hvilke børnesygdomme der er tale om.
Ifølge næstformand i Danske Kreds Carsten
Eilertsen forløb indførelsen af digital tinglysning i
Danske Bank ikke uden vanskeligheder.
”Den store udfordring var at få Domstolsstyrelsens
system til at virke sammen med bankens. Det har
ind imellem været svært for bankens systemer at
komme igennem til Domstolsstyrelsens tinglys-
ningssystem, og der har også været periodiske
problemer med at printe dokumenter ud“, siger
Carsten Eilertsen.
Det lykkedes for Danske Bank at finde midlertidige
løsninger, så man kunne gennemføre de digitale
tinglysninger, og nu kører systemet ifølge Carsten
Eilertsen, som det skal.
Han mener, at forberedelsen af den digitale
tinglysning har overbelastet en række Danske
Bank-ansatte på grund af den måde, man fra det
offentliges side har planlagt det på. Blandt andet
har man måttet rette til i det nødvendige under-
visningsmateriale i sidste øjeblik.
”Nogle har nærmest arbejdet i døgndrift. Så
nogle medarbejdere har måtte ”spænde buen
hårdt“, og jeg frygter, at nogle går ned med stress.
Det er bestemt noget, vi vil holde øje med. Men de
yder deres bedste og går langt for at få tingene til
at fungere”, siger Carsten Eilertsen.
nye arbejdsfunktionerNæstformanden for Danske Kreds mener, at den
elektroniske revolution i tinglysningen kan åbne op
for nye arbejdsfunktioner:
”Jeg kan sagtens forestille mig, at der bliver behov
Finans oktober 2009 47
for nye medarbejdere til supportfunktion, så på den
måde tror jeg, det er positivt for beskæf tigelsen,
men udviklingen giver nok også nogle muligheder
for besparelser på personalet. Primært i backup-
funktioner, hvor der vil forsvinde en del papirgang
og administrativt arbejde”, siger Carsten Eilertsen
og tilføjer, at Danske Kreds vil holde øje med, at man
ikke flytter eller fjerner ressourcer, før besparelserne
slår igennem.
For at sikre fuldstændige og korrekte oplysninger
i overgangen til det nye system vil alle indtastninger
i første omgang blive nøje krydstjekket med oplys-
ninger fra det tidligere system. Det giver sikkerhed
for, at de oplysninger, der indgår i det nye system, er
helt korrekte, fremgår det af Domstolsstyrelsen
hjemmeside.
Det er Tinglysningsretten, som har det juridiske
ansvar for sagsbehandlingen, mens Domstolsstyrel-
sen, der har bestilt programmerne, laver arbejdet.
Der er i første omgang tale om en indkøringsfase for
digital tinglysning frem til nytår, hvor ordningen til at
begynde med kun omfatter tinglysning af boliglån.
Herefter er det meningen, at andre tinglysninger, for
eksempel biler og andelsboliglån, også vil blive ord-
net elektronisk. n
du kan læse mere om digital tinglysning på
www.tinglysning.dk eller www.domstol.dk
48 Finans oktober 2009
Hvervet som tillidsmand er i dag mere anerkendt end nogensinde på arbejdspladserne, og derfor håber Finansforbundet på, at endnu flere end tidligere vil stille op til tillidsmandsvalget, der finder sted i november i alle finansielle virksomheder
Af Carsten Jørgensen [email protected]
tillidsmandsvalg
tillidsmænd er i høj kurs
1.175 af Finansforbundets cirka 55.000 medlem-
mer er tillidsmænd, og selv om det tal umiddelbart
kan lyde stort, er det langtfra nok til, at alle medar-
bejdere i finanssektoren har en tillidsmand tæt på
sig til at varetage deres interesser og til at involvere
sig i virksomhedens udvikling i tæt dialog med
ledelsen.
Når der til november er tillidsmandsvalg på
arbejdspladserne i finanssektoren, håber og tror
Finansforbundets næstformand, Michael Budolf-
sen, at endnu flere har lyst til at prøve kræfter med
tillidsmandshvervet.
”Tillidsmandshvervet er i dag mere anerkendt
end nogensinde både hos virksomhedernes ledelser
og blandt medarbejderne. Under krisen har tillids-
manden spillet en meget vigtig rolle som bindeled
mellem ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen.
Det er tydeligt, at tillidsmanden ikke længere bare
er den, der skal tage sig af fyringer, men også er
den person, der bliver lyttet til ved forhandlings-
bordet”, siger Michael Budolfsen.
Han vurderer, at tillidsmandshvervet vil blive
endnu mere attraktivt i de kommende år, fordi til-
lidsmændene får en mere strategisk rolle at spille i
virksomheden. Dette stiller naturligvis krav til, at
kompetencerne skal være i orden. Her er Finansfor-
bundets tillidsmandsuddannelse et godt fundament
at bygge videre på.
”Vi tilbyder måske den bedste tillidsmandsud-
dannelse i Danmark. Den giver dig nogle værktøjer,
En god egenskab for en tillidsmand er at kunne hive
sig op i helikopter-perspektiv og se en sag fra flere
sider, mener Annette Jessen, der de seneste fem år
har været tillidsmand for 27 kolleger i Spar Nords
filial i Skagen.
”Som tillidsmand skal man også turde sige noget
og gå i dialog med flere parter. Man skal være åben
og ærlig, men jeg mener ikke, det er min opgave at
opsøge problemstillinger ved at rende rundt og
spørge kollegerne, om de har noget at klage over.
En god tillidsmand er ikke problemfinder, men pro-
blemløser”, siger Annette Jessen.
Da hendes forgænger i 2004 spurgte, om ikke
det var noget for hende at blive tillidsmand, sva-
rede Annette i første omgang nej. Men efter at
have tænkt lidt nærmere over det og efter at have
undersøgt, hvordan tillidsmandskollegiet i Spar
Nord fungerede, sprang hun til som tillidsmand. Og
det har hun ikke siden fortrudt.
”Jeg synes, det er spændende at være med til at
påvirke udviklingen, i første omgang i filialen her i
Skagen i det daglige, men også via tillidsmandskol-
legiet at være med til at påvirke udviklingen i hele
banken. Det er en udfordring at hjælpe sine kolle-
ger, og jeg trives godt med det”, fortæller Annette,
der har været ansat i Spar Nord siden 1998.
Annettes portefølje som kunderådgiver er lidt
mindre end kollegernes på grund af tillidsmands-
hvervet. Alligevel er der rigeligt travlt, og det kan
indimellem give hende dårlig samvittighed.
”Nogle gange ærgrer jeg mig over ikke at kunne
bruge mere tid på tillidsmandsarbejdet. Problemet
er, at kollegerne også er pressede, og så har jeg ikke
altid lyst til at bede dem om at tage nogle af mine
kundeopgaver”, siger Annette, der fornemmer, at
hun har en god opbakning fra både kolleger og
leder.
Medmindre nogle af kollegerne ønsker at over-
tage hvervet i forbindelse med tillidsmandsvalget i
november, regner Annette således med at tage en
periode mere som tillidsmand. n
en god tillidsmand er problemløser
Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Tao Lytzen
Jeg synes, det er spændende at være med til at påvirke udviklingen i banken, siger Annette Jessen, tillidsmand i Spar Nords filial i Skagen
Finans oktober 2009 49
hvem kan blive tillidsmand?
For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser:› Du skal være medlem af Finansforbundet › Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din arbejdsplads › Du må ikke være afdelingsleder › Du må ikke være i en opsagt stilling › Du må ikke være elev.
Desuden kræver jobbet, at du er motiveret til at tage ansvar for dine kollegaers overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det er en stor udfordring, som samtidig giver dig noget tilbage i form af kompetenceudvikling, indflydelse og spændende arbejdsopgaver.
Finansforbundet sender materiale ud om tillidsmandsvalget til tillidsmanden eller kontaktperso-nen på arbejdspladsen og på hjemmesiden finansforbundet.dk/tillidsmandsvalg. Nedsæt et valg-udvalg på arbejdspladsen, som gennemgår det tilsendte valgmateriale og sætter sig ind i aftalen om fagligt arbejde i overenskomsten.
Fastsæt derefter en valgdato og offentliggør den. Derefter skal kandidatforslag indkaldes – sørg for, at der er mindst en uges frist. Når kandidatnavnene er meldt ind til jer, skal kandidaternes valgbarhed kontrolleres, og man bør for god ordens skyld også få kandidaternes bekræftelse på, at de er villige til at modtage valg. Fra kandidatlisten offentliggøres, bør der være en uges tid til selve valget, så medlemmerne har tid til at forholde sig til kandidaterne. Eventuelt kan der holdes et valgmøde, hvis der er flere kandidater, så medlemmerne får mulighed for at høre, hvad den enkelte står for.
På valgdagen uddeles stemmeseddel og eventuel returkuvert til alle medlemmer i valgområdet (husk også de medlemmer, der er syge, på orlov eller fraværende af anden årsag). Valgudvalget optæller derefter stemmerne og offentliggør resultatet.
Østjydsk Bank A/S Saxo Bank A/S Møns Bank Carnegie Bank A/SSkandinaviska Enskilda Banken Lægernes Pensionsbank Finansbanken A/S Den Almennyttige Andelskasse BankInvest AT&T Global Network
EgnsInvest A/SØ. Brønderslev-Hallund SparekasseHals SparekasseRønde og Omegns SparekasseTved SparekasseSparekassen BallingSpartacus A/SBrøndum AndelskasseAndelskassen Midtthy
20 arbejdspladser uden tillidsmand
sådan vælger i en tillidsmand
som du kan bruge i mange sammenhænge efterføl-
gende. Der er talrige eksempler på, at tillidsmænd
senere bliver rekrutteret til ledere i sektoren, fordi
deres ledelsesmæssige kompetencer og evner til at
kommunikere bliver trænet og skærpet på vores
tillidsmandsuddannelse”, forklarer Michael Budolf-
sen. n
læs mere om tillidsmandsvalget på
finansforbundet.dk
Annette Jessen ærgrer sig nogle gange over, at hun ikke kan bruge mere
tid på tillidsmandsarbejdet.
50 Finans oktober 2009
Tillidsmandsuddannelsen er guld værd, fordi man blandt andet lærer at se tingene fra den anden side også, mener Martin Jensen, der er områdetillidsmand i JN Data
Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Martin Dam Kristensen
tillidsmandsvalg
jeg vil gøre en Forskel
Mange skal opfordres flere gange af kollegerne, før
de siger ja til at blive tillidsmænd, men der er også
nogle, som næsten ikke kunne forestille sig ikke at
være tillidsmænd.
Martin Jensen, der er områdetillidsmand på JN
Data i Silkeborg, brænder for at være tillidsmand.
”Jeg vil gerne gøre en forskel og har altid været
fagligt og politisk engageret. Personligt mener jeg,
det er vigtigt med ildsjæle i tillidsmandskorpset.
Det er bedre med tre tillidsmænd, som brænder for
det, end seks personer, som kører for halv kraft“,
siger han.
Martin har tre tillidsmandskolleger, og tilsam-
men repræsenterer de 240 medarbejdere på JN
Data, der drifter it for Jyske Bank og Nykredit.
Han er meget begejstret for Finansforbundets
tillidsmandsuddannelse og mener, at langt flere
medlemmer ville stille op som tillidsmænd, hvis de
først fik lejlighed til at snuse til uddannelsen.
”Grunduddannelsen er guld værd. Det er mit
indtryk, at mange, som er blevet presset til at blive
tillidsmænd af deres kolleger, begynder at brænde
for at være tillidsmænd, når de kommer på uddan-
nelsen. Her får man nogle rigtigt gode input til sin
personlige udvikling og lærer at se tingene fra den
anden side også“, siger Martin.
Evnen til at se tingene fra den modsatte side
bruger han selv til daglig på JN Data.
”Jeg har et kanongodt samarbejde med ledelsen.
Vi har mange uformelle snakke, som betyder, at de
fleste uenigheder håndteres i opløbet, inden det
bliver til konflikter. Det er sjældent, at vi krydser
klinger“, fortæller Martin.
Den løbende dialog med især personalechefen
betyder, at Martin ikke bruger voldsomt meget tid
på at være tillidsmand i hverdagen. Som kollegerne
har han rigeligt at se til med arbejdsopgaver.
Ud over at være områdetillidsmand får han også
afløb for sit faglige engagement ved at sidde i
bestyrelsen for IT-klubben (Finansforbundets bran-
cheklub for it-ansatte). n
Martin Jensen mener, det er vigtigt med ildsjæle i tillidsmandskorpset.
hvem skal redde dig ? Tillidsmanden er arbejdspladsens livredder.Bak op om din tillidsmand, og bliv selv bakket op! skal i vælge en ny tillidsmand, eller har i en god tillidsmand, du synes skal fortsætte? giv en redningskrans til den kollega, du gerne vil opfordre til at stille op som ny tillidsmand.
eller giv redningskransen som et klap på skulderen til den nuværende tillidsmand.
Finansforbundets medlemmer skal i november 2009 vælge tillidsmænd på landets finansarbejdspladser. læs mere om tillidsmandsvalget på www.finansforbundet.dk.
52 Finans oktober 2009
bankhistorie
ark
ivet
Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum
Haandværkerbanken var en københavnsk bank, der satsede stort
under byggeboomet i hovedstaden i begyndelsen af 1900-tallet. I
sommeren 1907 blev personalet i banken opmærksomme på, at
kassereren ved bankens hovedkasse havde en kassemangel på cirka
200.000 kroner. En uhyrlig sum dengang. Involveret i sagen var ikke
bare kassereren, men også kassererens bror, en murermester, samt
kassererens far, der var den ene af bankens to direktører.
Disse forhold vakte røre blandt medarbejderne i banken. I som-
meren 1908 besluttede kontorchef L. Mikkelsen sig for at kigge sin
bank efter i sømmene. Det var ikke noget rart syn, der ventede ham.
Bankens to direktører og fire af bankens bestyrelsesmedlemmer
havde selv lån i banken for i alt knap en million kroner. Flere af lånene
var stillet uden nogen form for sikkerhed, og desuden betaltes
der ikke renter på visse lån. Af lån til private kunder var der ufor-
holdsmæssigt store summer samlet på enkelte hænder, hvor det
tydeligt fremgik, at lånene var bevilget til direktørernes private
omgangskredse uden forretningsmæssige hensyn. Også her var
flere lån udstedt uden sikkerhedsstillelse.
L. Mikkelsens undersøgelse bekræftede personalets mistanker
om svindel og uhensigtsmæssige udlån, og de tog nu sagen i egen
hånd. En samlet henvendelse til bankens bestyrelse gav intet resul -
tat. Derfor formulerede de i fællesskab et opråb til bankens øverste
myndighed: Repræsentantskabet. I et brev til repræsentantskabet
lyder det blandt andet om bestyrelsens otte medlemmer (heriblandt
de to direktører), at de ”ere Bankens Skyldnere for meget betydelige
Beløb, og de staa ikke saa frit, uafhængigt og upartisk som de bør,
hverken til hinanden indbyrdes eller til Direktionen eller den samlede
Bestyrelse, der har Ansvaret. Hertil kommer, at Laan ofte ere ydede
paa en Maade og under en Form, der maa siges at ligge udenfor det
Sædvanlige i den Slags Forretningsforhold, og som for Direktørernes
Vedkommende er i ligefrem Strid med Bankens Statuter“.
Og så fremdeles udreder bankens personale de øvrige problemer i
banken for repræsentantskabet, såsom hemmeligholdelse af udlån,
manglende tabsafskrivninger i regnskaberne samt opskrivning af
kassebeholdningen for at dække over tab. Nyheden sivede ud i pres-
sen, og man frygtede et run på banken. Derfor blev sagen pludselig
livstruende for banken.
På et møde med repræsentantskabet og bestyrelsen lykkedes
det bestyrelsen og direktionen at mistænkeliggøre personalet i en
sådan grad, at det vedtoges blandt repræsentantskabet, at bankens
regnskab skulle godkendes uden bemærkninger – og at det skulle
meddeles den ventende presse straks.
Slutteligt blev der nedsat et udvalg, der fik til opgave at gennem-
granske bankens regnskaber. De fandt frem til, at der ikke var noget
at komme efter. Personalet fik ikke lov til selv at se indholdet af
denne undersøgelse. Uofficielt hed det sig, at personalet havde ret i
sin kritik.
Den 29. marts 1909 blev hele personalet opsagt. Senere måtte
de to direktører også trække sig. Sagen fik stor opmærksomhed i
offentligheden og blev kaldt ”Revolten i Haandværkerbanken”.
Er det personalets ansvar at tage affære? Haandværkerbankens
personale gav sin mening til kende i 1909: ”Vi mene: Jo! Og tror, at
den Offentlige Mening vil besvare Spørgsmaalet paa samme Maade“.
Spørgsmålet er stadig aktuelt. n
revolten i haandværkerbankenI 1908 gik en højtstående bankmedarbejder i København sin bank efter i sømmene. Det var ikke et rart syn, der ventede ham. Bankens personale tog så sagen i egen hånd. Det blev fatalt for dem
csr
nyt redskab til tillidsvalgte
CSR (Corporate Social Responsibility) handler om
virksomheders integration af etiske, sociale og mil-
jømæssige hensyn i deres måde at drive forretning
på. Googler man udtrykket, får man over 53 millio-
ner hits.
CSR er næsten alle vegne, og mange finansielle
virksomheder – blandt andre Danske Bank, Nordea
og Middelfart Sparekasse – arbejder med CSR-
aktiviteter. Nu er også Finansforbundet kommet på
banen med inspirationskataloget ”CSR i den finan-
sielle sektor”, som henvender sig til tillidsvalgte i
virksomhederne.
”Det traditionelle faglige arbejde med fokus på
overenskomster prioriterer vi stadig højt, men som
tillidsvalgt kan der være god grund til at beskæftige
sig med CSR også. Det handler om at arbejde for
social og samfundsmæssig udvikling og ansvarlig-
hed, og ansvarlig vækst er mere end nogensinde et
nøgleord for den finansielle sektor”, siger Finansfor-
bundets næstformand, Kent Petersen.
Tillidsvalgte kan ved at involvere sig i CSR-poli-
tikken i virksomheden være med til at forpligte
ledelsen til ansvarlig ageren. CSR handler også om at
skabe bedre forhold for medarbejderne og at udvikle
attraktive arbejdspladser, så for tillidsvalgte er det
et væsentligt område at kaste sig over.
fem centrale csr-områderInspirationskataloget sætter fokus på fem centrale
CSR-områder:
1. Medarbejderaktiviteter – som eksempelvis kan
arbejde med at skabe mangfoldighed på arbejds-
pladsen i forhold til etnisk baggrund, alder, køn
og handicap eller aftaler om, hvordan man ska-
ber en god balance mellem arbejde og fritid.
2. CSR i leverandørkæden – som handler om, at
virksomheder for at undgå negativ omtale må
sørge for, at underleverandører også overholder
lovgivning og opfører sig ansvarligt.
3. Samfundsaktiviteter – som er en betegnelse for
virksomhedens involvering i forskellige former
for partnerskaber, sponsorater og andre relatio-
ner med det omkringliggende samfund.
4. Miljø og klima i et CSR-perspektiv – som dels
handler om, hvordan finansielle virksomheder
påvirker miljøet direkte fra den daglige drift, og
dels indirekte gennem udlån og investeringer.
5. CSR i kerneforretningen – som dækker over
ansvarlighed i de udlån og investeringer, virk-
somheden foretager (SRI – Socially Responsible
Investment) og etik i rådgivningen.
csr på tværs af landegrænserFinansforbundet gør i kataloget opmærksom på, at
social ansvarlighed ikke er et isoleret nationalt anlig-
gende.
”Vi oplever til stadighed, at nationalt afgrænsede
aftaler om medarbejderforhold og social ansvarlig-
hed bliver sat under pres. Derfor vil vi gerne opfor-
dre vores tillidsvalgte til også at arbejde med CSR på
tværs af landegrænser inden for områder som
medarbejderforhold, miljø, klima og investeringer”,
siger Kent Petersen.
Finansforbundet har i lighed med flere finansielle
virksomheder tilsluttet sig FN’s principper for sam-
fundsansvar, Global Compact, som omhandler men-
neskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og
anti-korruption.
CSR’s voksende betydning understreges des-
uden af, at alle børsnoterede selskaber fremover er
blevet pålagt at rapportere om deres samfundsan-
svar i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet.
du kan læse mere om csr på
finansforbundet.dk/csr.
Finansforbundet vil med udgivelsen af inspirationskataloget ”CSR i den finansielle sektor” klæde tillidsvalgte bedre på til at arbejde med virksomhedens sociale ansvar. Ansvarlig vækst er mere end nogensinde et nøgleord for den finansielle sektor, mener næstformand Kent Petersen
Af Carsten Jørgensen [email protected]
Finans oktober 2009 53
medlemsmøder efterår 2009
Krise på hjernen
hjernemadsenmød hjerneforsKer og foredragsholder peter lund madsen, som vil disseKere Krisen
med foKus på den mennesKelige adfærd.
28. september 2009 aalborg aalborg Kongres & Kultur Centereuropa plads 4, 9100 aalborgfra formandskabet deltager michael budolfsen
1. oKtober 2009 herning østergaards hotelsilkeborgvej 94, 7400 herningfra formandskabet deltager Kent petersen
8. oKtober 2009 København den sorte diamantsøren Kierkegaards plads 1, 1016 København K.fra formandskabet deltager allan bang
19. oKtober 2009 odense radisson sas h.C. andersen hotelClaus bergs gade 7, 5000 odense C.fra formandskabet deltager michael budolfsen
21. oKtober 2009 allerød nordsjællands KonferenceCentergydevang 39-41, 3450 allerødfra formandskabet deltager Kent petersen
9. november 2009 nykøbing falster nykøbing falster teaterøstergågade 2, 4800 nykøbing ffra formandskabet deltager Kent petersen
12. november 2009 Kolding Comwell Koldingskovbrynet 1, 6000 Koldingfra formandskabet deltager allan bang
23. november 2009 aabenraa folkehjem KursuscenterKongesalenhaderslevvej 7, 6200 aabenraafra formandskabet deltager allan bang
26. november 2009 København den sorte diamantsøren Kierkegaards plads 1, 1016 København K.fra formandskabet deltager michael budolfsen
tilmeldingwww.finansforbundet.dksenest 14 dage før det møde, du vil deltage i.
Kriser kommer og går, og vi har en tendens til at glemme dem og gentage dem. hvorfor lærer vi ikke af dem?
Kom til medlemsmøde, og oplev finansforbun-dets formand allan bang og næstformænd, michael budolfsen og Kent petersen reflektere over det spørgsmål og byde ind med forslag til, hvordan vi bliver bedre til at være på forkant.
de vil udfordre dig med spørgsmål som:hvordan opstår kriser?
hvad kan vi gøre for at undgå kriser?
hvorfor er det nødvendigt at regulere sektoren?
hvad kan du gøre anderledes?
programKl. 17.30 serveres en sandwichKl. 18.00 oplæg og debatKl. 19.30 buffetKl. 20.30 underholdning ved peter lund madsen
medlemsmøderne slutter ca. kl. 21.30
tid & sted
AFHOLDT
AFHOLDT
54 Finans oktober 2009
Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.
Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.
spørge-hjørNet
Frihed ved ægtefælles lægebesøgMin mand faldt på badeværelsesgulvet om morge-
nen. Jeg var derfor nødt til at køre ham til læge. Jeg
gav min arbejdsplads besked på, at jeg kom senere.
Lægen vurderede, at han skulle på skadestuen, og jeg
var nødt til at køre ham derhen. Hospitalet indlagde
ham, og jeg meddelte derfor min arbejdsplads, at jeg
desværre ikke kom på arbejde den dag. Mit spørgsmål
er nu, om jeg selv skal betale for en sådan dag, eller
om jeg har ret til frihed med fuld løn?
Venlig hilsen
Dorte J
SvarDu har ret til at holde fri i en sådan situation. Det
fremgår af overenskomstens § 97.
Men du har ikke ret til løn, medmindre der findes
særlige aftaler/regler i din virksomhed, eller du kan
lave en individuel aftale. Du må derfor bruge en
omsorgsdag, feriedag, afspadsering eller fleks – eller
trækkes i løn for de timer, du havde fri.
Venlig hilsen
Karen Bay, konsulent
Kontanthjælp ved ledighedI forbindelse med en større afskedigelsesrunde på min
arbejdsplads er jeg desværre blevet sagt op. Det er
kommet som et chok for mig, da jeg har været der i
30 år, og hvad værre er, så er jeg ikke i a-kasse. Af
hensyn til min kones og min fremtidige situation må vi
lige se på vores økonomi, hvis jeg ikke finder et job
lige med det samme. Når jeg ikke er i a-kasse, får jeg
vel automatisk kontanthjælp fra kommunen?
Venlig hilsen
Morten Jensen
SvarDu kan godt henvende dig på kommunen i din situa-
tion og ansøge om kontanthjælp. Der er dog ikke
automatisk ret til kontanthjælp. Der kan være flere
forhold, der gør, at du ikke kan få kontanthjælp på
både kort og lang sigt. Du og din kone må ikke have
indtægter eller formue, der kan dække jeres behov
for forsørgelse. Det være sig din kones eventuelle
arbejdsindtægter, formue over 20.000 kroner, for-
mue i form af kapitalpension med videre, friværdi i
eget hus, hvis I har det. Der kan desværre være
mange grunde til, at du altså ikke kan få kontanthjælp.
Jeg håber, at I økonomisk kan klare det, og at du snart
finder dig et nyt job. Du kan læse mere om kontant-
hjælp på www.borger.dk.
Venlig hilsen
Bente Knudsbøl, socialrådgiver
Bente Knudsbøl,socialrådgiver
medlemsmøder efterår 2009
Krise på hjernen
hjernemadsenmød hjerneforsKer og foredragsholder peter lund madsen, som vil disseKere Krisen
med foKus på den mennesKelige adfærd.
28. september 2009 aalborg aalborg Kongres & Kultur Centereuropa plads 4, 9100 aalborgfra formandskabet deltager michael budolfsen
1. oKtober 2009 herning østergaards hotelsilkeborgvej 94, 7400 herningfra formandskabet deltager Kent petersen
8. oKtober 2009 København den sorte diamantsøren Kierkegaards plads 1, 1016 København K.fra formandskabet deltager allan bang
19. oKtober 2009 odense radisson sas h.C. andersen hotelClaus bergs gade 7, 5000 odense C.fra formandskabet deltager michael budolfsen
21. oKtober 2009 allerød nordsjællands KonferenceCentergydevang 39-41, 3450 allerødfra formandskabet deltager Kent petersen
9. november 2009 nykøbing falster nykøbing falster teaterøstergågade 2, 4800 nykøbing ffra formandskabet deltager Kent petersen
12. november 2009 Kolding Comwell Koldingskovbrynet 1, 6000 Koldingfra formandskabet deltager allan bang
23. november 2009 aabenraa folkehjem KursuscenterKongesalenhaderslevvej 7, 6200 aabenraafra formandskabet deltager allan bang
26. november 2009 København den sorte diamantsøren Kierkegaards plads 1, 1016 København K.fra formandskabet deltager michael budolfsen
tilmeldingwww.finansforbundet.dksenest 14 dage før det møde, du vil deltage i.
Kriser kommer og går, og vi har en tendens til at glemme dem og gentage dem. hvorfor lærer vi ikke af dem?
Kom til medlemsmøde, og oplev finansforbun-dets formand allan bang og næstformænd, michael budolfsen og Kent petersen reflektere over det spørgsmål og byde ind med forslag til, hvordan vi bliver bedre til at være på forkant.
de vil udfordre dig med spørgsmål som:hvordan opstår kriser?
hvad kan vi gøre for at undgå kriser?
hvorfor er det nødvendigt at regulere sektoren?
hvad kan du gøre anderledes?
programKl. 17.30 serveres en sandwichKl. 18.00 oplæg og debatKl. 19.30 buffetKl. 20.30 underholdning ved peter lund madsen
medlemsmøderne slutter ca. kl. 21.30
tid & sted
AFHOLDT
AFHOLDT
56 Finans oktober 2009
et opråb til dig og din kollega om mailadresserDa vi har rigtig mange forkerte mailadresser og telefonnumre i vores medlemssystem,
vil det lette vores arbejde meget, hvis alle vil have ulejlighed med at tjekke egne
stamoplysninger jævnfør nedenstående vejledning.
› Gå ind på Finansforbundets hjemmeside: www.finansforbundet.dk
› Klik ind på medlemskab og plus
› Gå i venstre spalte – klik på medlemskab
› Gå i venstre spalte – klik på ret dine stamoplysninger
› Skriv de først 5 bogstaver i dit efternavn efterfulgt af dit medlemsnummer
(dit medlemsnummer står på dit medlemskort), og tryk Enter
› Herefter kan du rette i dine stamoplysninger
› Husk at gemme.
a jour
Finansforbundets sekretariat går nu i Nykredits fodspor
ved at tilslutte sig ligestillingsministerens Charter for
flere kvinder i ledelse. Tiltrædelsen af charteret betyder,
at Finansforbundet som sekretariat forpligter sig til at
arbejde for at få flere kvinder i ledelse. Indsatsen inde-
bærer blandt andet, at forbundet skal udvikle og opstille
mål eller måltal for andelen af kvinder på udvalgte ledel-
sesniveauer inden for et fastsat tidsrum.
Derudover skal forbundet sikre en personalepolitik, der
fremmer lige karrieremuligheder for begge køn og tilste-
deværelsen af både kvindelige og mandlige kandidater til
intern og ekstern lederrekruttering. Indtil videre er
Nykredit det eneste pengeinstitut, som har tilsluttet sig
charteret, men Danske Bank har tidligere meldt ud, at
koncernen overvejer at tiltræde charteret. Læs mere om
charteret på www.kvinderiledelse.dk. /bv
MEDDELELSERNYHEDERSERVICETILBUD
flere kvindelige ledere
ledige pladser på styrk dig selv-kursus
Der er 10 ledige pladser på Styrk dig selv-kurset ”Livsstil, mad og motion”, som vi afholder lørdag
den 21. november på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland i samarbejde med Aarstiderne.
På kurset får du ny inspiration til den daglige madlavning, nye motionsinput, du kan arbejde videre
med selv, og en god dag i køkken og natur.
Send en mail til [email protected], hvis du vil have en af pladserne.
medlemsservice
Foto
: Ric
ky M
ollo
y
Finans oktober 2009 57
medlemstilbud
Karriererådgivning
Tænker du over din karriere? Og vil du gerne tættere på drømmejobbet? Som medlem af Finansforbundet kan du få karriererådgivning fra
forbundets konsulenter, gennemføre en personlighedstest og bruge it-værktøjet JobSpor til at finde vej til det helt rigtige job
læs mere om medlemsfordelene på finansforbundet.dk/plus.
udnyt dit medlemskab› Spare på forsikringer
› Få tilbud på ferierejser
› Komme på medlems-kurser
› Få personlig rådgivning
› Leje billige ferieboliger
› Få rabat på benzin
› Bruge finansjob.dk › Få bonus i 4.300
butikker
› og meget mere …
Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylden. Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan …
Tilbuddet om karriererådgivning er for dig,
der overvejer, hvor du vil hen. Måske har du
lyst til faglige udfordringer, måske drømmer
du om at blive leder, eller måske vil du noget
helt andet. Uanset din situation og ønsker
kan du som medlem af Finansforbundet
benytte dig af karriererådgivningen.
Det er nemlig vigtigt at blive bevidst om
egne kompetencer. Det styrker dig både i
forhold til dit nuværende job og den dag, du
skal videre. Derfor er der altid god grund til
at reflektere over din karriere og de valg og
muligheder, du har. Også mens du er i en stil-
ling, som du er glad for.
Som medlem af Finansforbundet har du
adgang til nogle konkrete tilbud, der kan
være med til at udvikle din karriere. JobSpor.
dk er et it-værktøj, som hjælper med at finde
frem til lige præcis det job, der passer bedst
til dig. Gå ind på jobspor.dk og opret dig som
”ny bruger”. Som medlem af Finansforbundet
kan du bruge licenskoden 2D3C78. JobSpors
guide hjælper dig frem til de job, der kunne
være relevante for dig i din jobsøgning.
Måske bliver du overrasket og får ny inspira-
tion, og måske får du bekræftet, at du er på
rette vej.
En personlighedstest kan også hjælpe dig til
at opdage nye veje og muligheder i forhold til
din karriere. I mange rekrutteringsforløb ind-
går en personlighedstest som et værktøj til
at sikre, at stillingen og ansøgeren har det
helt rigtige match, når det kommer til per-
sonlige egenskaber. Som medlem af Finans-
forbundet kan du teste din personlighed. Det
kan forberede dig til at tage en lignende test i
en ansøgningssituation, og det kan gøre dig
klogere på dig selv, dine personlige kompe-
tencer og karrieremuligheder. Personligheds-
testen giver dig overblik over dine adfærds-
mønstre, styrker og begrænsninger, adfærd
under pres og stress, motivationsfaktorer og
karrieremuligheder.
Har du brug for personlig sparring, er du altid
velkommen til at kontakte Finansforbundet.
Du kan både få gode råd over telefonen og
ved et personligt møde. Ring eller skriv til
Susanne Skov på 3266 1455 eller ss@
finansforbundet.dk for at booke en aftale
med en af vores konsulenter.
58 Finans oktober 2009
Når Finans Senior Rejser i samråd med Albatros Travel har valgt denne rejse som ét af tilbuddene for næste forår, er det hovedsageligt fordi, den med sit indhold af kunst i verdensklasse, placeret i sine oprindelige miljøer med russisk overdådighed og pragt, rummer grundlaget for store oplevelser - dels i Moskva (Kreml), dels i Skt. Petersborg (Eremitage-slottet).
Hertil skal lægges et herligt krydstogt ad Zarens Vand-veje, der går gennem både floder og kanaler igennem nogle af Ruslands smukkeste landskaber. Det giver mulighed for at opleve russiske landsbyer med fattige men maleriske ejendomme.
Undervejs vil vi gøre ophold og besøge nogle af Rus-lands smukke gamle byer, der alle har spillet en stor rolle i Ruslands farverige historie, og hvor vi bl.a.
besøger nogle af de smukkeste løgkuplede kirker, hvis indre er dækket med uvurderlige kalkmalerier og ikoner i alle størrelser. Dette er en rejse tilbage i tiden, hvor den tids herskere ikke blot sad på magten, men også gennem krige, plyndringstogter og brandbeskatnting af de menige borgere, skabte det gabende svælg mellem rig og fattig, der førte til Revolutionen i 1917 – og dermed til kommunisternes magtovertagelse. Men det er også en rejse ind i den nye russiske verden, der har åbnet sig mod den øvrige og med stormskridt nærmer sig den levestandard vi kender i dag. På ondt og godt.
Jens Rasmussen, Albatros Travel.
Bestilling af rejse og program:
Finans Senior RejserKaj Lund-Hansen
Tlf. [email protected]
Goritzy
Moskva
Uglitj
Skt. Petersborg
Mandrogi
Kizji
Svir
Volga
Ladoga-søen
Onegasøen
RUSLAND
Jaroslavl
Rejs med hjerte, hjerne og holdning
Rejs med Finans Senior Rejser
En vandvej mellem Moskva og Sankt Petersborg har været en russisk drøm, lige siden Peter den Store grundlagde sin hovedstad. Først i 1960’erne blev zarens ønsker en realitet. Det kan vi nu nyde godt af på dette krydstogt. Hver dag lægger vi til i en ny by, bl.a. i to af de histo-risk betydningsfulde byer i den såkaldte Gyldne Ring – en cirkel af fæstningsbyer opstået i middelalderen omkring Moskva til beskyttelse af hovedstaden.
Fra skibets restaurant eller udendørs dæk kan vi nyde livet, mens skove, landsbyer og flod-dale langsomt glider forbi. Vi sejler med det velrenommerede russiske krydstogtselskab Orthodox, hvis skibe ikke medtager flere passagerer, end at besætningen har god tid til at gøre vores ophold yderst komfortabelt.
Udover den Volga-Baltiske Kanal, skal vi sejle på Europas længste flod, Volga, på floderne Svir og Neva og gennem Europas to største floder, Onega og Ladoga. Vi skal gennem flere sluser,for at komme til det højere beliggende Moskva.
DagsprogramDag 1 København – Sankt Petersborg,
ombordstigning.Dag 2 Sankt Petersborg. Byrundtur og
Peter-Poul-fæstningen.Dag 3 Sankt Petersborg. Vinterpaladset/
Eremitagemuseet og afsejling.Dag 4 Mandrogi.Dag 5 Kizji.Dag 6 Goritsy.Dag 7 Jaroslavl.Dag 8 Uglitj.Dag 9 Moskva. Den Røde Plads, Novodjevitjij-
klostret, det russiske statscirkus.Dag 10 Moskva. Kreml.Dag 11 Moskva og hjemrejse.
Afrejse 21. maj 2010
Pr. pers. i delt udvendig dobbeltkahyt, Main dæk kr. 13.990,-
Tillæg for Upper dæk kr. 490,-Tillæg for Boat dæk kr. 790,-Tillæg for enekahyt på Main dæk kr. 2.990,-
Flodkrydstogt i Zarens KølvandKlassisk krydstogtrejse ad de russiske floder fra Sankt Petersborg til Moskva - 11 dage m/dansk rejseleder
Mulighed for tilslutning fra Århus og Aalborg kr. 890,-
Fly København - Skt. Petersborg og ]Moskva - København med SAS.Alle skatter og afgifter. ]Dansk rejseleder. ]Transport, udflugter og entréer jf. ]dagsprogram.11 dages krydstogt på M/S Litvinov. ]Helpension på skibet. ]Visum til Rusland ]
Prisen inkluderer
Fra Sankt Petersborg til Moskva Hold øje med foredrag i din kreds!
medlemsservice
Finans oktober 2009 59
Luksus ved Mara-floden
Selv om det er mange år siden, vi var drenge, lever vor drengetids helte stadig i vor erindring. Hvem husker ikke, når Tarzan var på programmet? Vi sad med hjertet oppe i halsen og bad til, at Tarzan ville overleve, vi beundrede hans daglige omgang med Afrikas vilde dyr og ønskede, at vi kunne komme til at opleve det samme.
Tarzan er død, men Afrika og dyrene er der stadig. Scenen er sat for verdens måske største naturskuespil ”Afrikas dyr”, der op-føres året rundt. Scenen hedder Karen Blixen Camp og er af eksperter betegnet, som én af de smukkest beliggende i et område med stor forekomst af vilde dyr og fugle.
Området kaldes Masai Mara efter Mara floden, som hvert år lader tæppet gå for et fantastisk sceneri, når flere millioner gnuer vandrer tusindvis af kilometer i deres søgen efter frisk græs, altid ad næsten samme rute, der betyder, at de skal krydse Mara-flodens dybe vand, hvor sultne krokodiller gør et stort indhug i flokken.
Foruden dette skuespil er der, på de daglige safari-ture, rige muligheder for at opleve elefanter, løver, næsehorn, giraffer, geparder m.m. I savannens høje græs kommer man meget tæt på dyrenes verden med en afslappet og legende atmosfære. En virke-lig nydelse for enhver der oplever det.
Alt dette er rammen omkring Karen Blixen Camp, der består af 22 luksustelte, lavet af kanvas og alle med moderne faciliteter. Teltene er rejst på trægulve og udstyret med terrasser, hvorfra der er udsigt til floden og en del af dens faste beboere, dyrene.
Vi vil gerne opfordre samtlige medlemmer af Finans Senior til at lade drømmen om at opleve Afrika blive til virkelighed.
Jens Rasmussen, Albatros Travel.Bestilling af rejse og program:
Finans Senior RejserAlex Wagner
Tlf. 43 64 75 [email protected]
Tag med Finans Seniorrejser til Albatros’ Karen Blixen CampNyd livet på Albatros’ Karen Blixen Camp og oplev verdens bedste safari-område, den spektakulære vildtvandring, komfort og afslapning, hvor Afrika er bedst - 9 eller 14 dage
Fly København - Nairobi t/r. ]Fly Nairobi - Masai Mara t/r. ]Alle skatter og afgifter. ]6 nætter på Karen Blixen Camp ]med helpension, dog uden drikkevarer.1 nat på Mayfair Hotel inkl. ]morgenmad.Indkvartering i dobbeltværelse. ]Udflugter jf program. ]Al nødvendig lokal transport i ]forbindelse med programmet.Alle nationalparkafgifter under ]safarien.
Prisen inkluderer
Rejs med hjerte, hjerne og holdning
Rejs med Finans Senior Rejser
Albatros Travels safaricamp i Masai Mara er indbegrebet af den komfortable, luksusbetonede safari, hvor man kan kom-binere enestående naturoplevelser med besøg hos farvestrå-lende kvægnomader, lækker mad og pragtfulde værelser med privat terrasse ned til Mara-flodens flodheste og krokodiller.
Vi rejser direkte til verdens mest spændende og vildtrige sa-fariområde og indkvarteres på Albatros’ førsteklasses lodge, Karen Blixen Camp, for hele perioden.
Vi kan sidde med en bog eller en drink på vores private ter-rasse, mens vi lytter til flodhestenes grynten i floden eller iagttager drikkende giraffer ved vadestedet overfor. Vi kan stå sent op, nyde en varm brunch og slappe af ved poolen eller med en omgang massage. Vi har masser af tid til at opleve både de galopperende gnuer og jagende løver, og vi besøger naturligvis også Karen Blixens Farm og Museum.
DagsprogramDag 1 København - Kenya.Dag 2 Nairobi - Masai Mara / Karen Blixen Camp.Dag 3-7 Masai Mara og Koiyaki / Game Drives
(safarikørsler), landsbybesøg og skolebesøg.Dag 8 Karen Blixen Camp – Nairobi/Karen Blixen Museum
og Farm. Middag på Carnivore Restaurant.Dag 9 Hjemkomst.
Afrejse 27. marts 2010 Pr. pers. i delt dobbeltværelse kr. 20.990,-Juni 2010, kr. 19.990,- (dato følger)Tillæg for eneværelse/telt, kr. 3.590,-
Nairobi
Mombasa
Leopard Beach
Karen Blixen Camp
Det Indiske Ocean
Masai Mara KENYA
TANZANIA
Mulighed for badeferieforlængelse ved Det Indiske Ocean (Mombasa). Indlogering på et flot 4-stjernet resort lige ned til en hvid sand-strand. Læs mere i det fyldest-gørende program. Fem nætter m/halvpension, fra kr. 4.490,-.
BadEfErIE
Hold øje
med foredrag
i din kreds!
60 Finans oktober 2009
Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.
ledige og seniorer
netværk nordjyllandFind dine farver, 3. november
netværk hovedstadenCafemøde, 5. november
netværk hovedstadenJulefrokost, 3. december
seniorgruppen viborgJuletur til Aalborg, 18. november
seniorgruppen sønderjyllandBankospil, 27. oktober
seniorgruppen ringkøbingBowlingspil i Holstebro, 28. Oktober
seniorgruppen frederiksborgJulefrokost, 25. november
Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.
Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:
Jeg tilmelder mig arrangementet:
netværk nordJylland
find dine farverHar du nogensinde tænkt over farvernes betydning? Hvis du klæder dig rigtigt, får du en positiv udstråling. Dine farver skal harmonere og ikke dominere. Mød op og bliv inspireret af farvekonsulent Dorit Lundsgaard. Oplev virkningen af det rigtige farvevalg demonstreret på nog-le af deltagerne – og bliv klogere på, hvordan du fremhæver dit udseende, så du sender de rigtige signaler i en eventuel job-samtale. Det er de første tre sekunder, der er de vigtigste i mø-det med dine omgivelser. Arrangementet slutter ca. kl. 15.00.
Tid: Tirsdag 3. november kl. 10Sted: Hotel Scheelsminde, Scheelsmindevej 35,
Aalborg, (bybus nr. 16 holder 100 m derfra)Pris: gratisFrist: 19. oktober Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] eller
tlf. 3296 4600
Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland:Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610 – 5189 4544 eller mail [email protected] Birgit Davids, tlf. 9815 5804 – 2423 0269 eller mail [email protected] også at melde afbud hertil så tidligt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.
netværk hovedstaden
cafe-mødeHermed invitation til cafe-møde, hvor der vil være orientering om nyheder og regler på a-kasse området v/FTF-A, og en ar-bejdsmarkedskonsulent fra Finansforbundet vil orientere om aktuelle emner. Du vil endvidere have mulighed for at møde andre i samme situation. Arrangementet slutter ca. kl. 14.00.
Tid: Torsdag 5. november kl. 10Sted: Finansforbundet, Applebys Plads 5, KøbenhavnPris: gratisFrist: 27. oktober Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] eller
tlf. 3296 4600
netværk hovedstaden
JulefrokostHermed invitation til julefrokost.
Tid: Torsdag 3. december kl. 11.30Mødested: Vesterbrogade uden for HovedbanegårdenPris: gratisFrist: 20. oktober 2009Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] eller
tlf. 3296 4600
seniorgruppen viborg
Juletur til aalborgVi spiser brunch hos Føtex i Skive og kører derefter mod Aal-borg, hvor der er mulighed for at besøge Utzon Center (tæt på centrum) eller Kunsten eller tid på egen hånd. Der er frokost på Sohngaardsholm Slot.
Tid: Onsdag 18. november Sted: Afgang Thisted Havn 7.00 Nykøbing Rutbilst. 7.30 Skive Rutebilstation 8.00 Stadionhallen, Viborg 7.30 Alle retur senest 18.30Pris: Kr.150/250 (ledsager) ekskl. drikkevarer Kontonummer: 90900001709631Frist: 2. novemberTilmelding: Asger Høgholm, 9792 6480 – Carl Garder,
2010 9000E-mail: [email protected] el. [email protected]
seniorgruppen sønderJylland
bankospilVi prøver som noget nyt at invitere til bankospil med spisning (biksemad). Vi slutter af med kaffe. I prisen er inkluderet tre bankokort.
medlemsservice
Finans oktober 2009 61
Tid: Tirsdag 27. oktober kl. 13.00Sted: Holbøl Landbohjem. Arrangementet er et kør
selv-arrangementPris: Kr. 100,00 Kontonr. som sædvanligFrist: 17. oktober Tilmelding: Anita Filbert, Frøslevvej 76, 6330 Padborg E-mail: [email protected]
seniorgruppen ringkøbing
bowling i holstebroVi mødes kl. 15.30 og bowler fra kl. 16 til 18. Derefter er der buffet kl. 18.15.
Tid: Onsdag den 28. oktober Sted: Bowl’n’Fun, Holstebro Mads Bjerresvej 5, HolstebroPris: Gratis – dog drikkevarer for egen regningFrist: Mandag den 12. oktober Tilmelding: Else Marie Møller, Haydnsvej 94, 7500 Holste-
bro Tlf. 4047 2660 – bedst mellem 9 og 10 Bemærkninger: Næste arrangement: Julefrokost onsdag den 25. november.
seniorgruppen fyn
efterårsmødeVi starter med kaffe og kringle og får derefter besøg af Carl Holst, som blandt andet er regionsrådsformand i Region Syd-danmark og formand for Team Danmarks bestyrelse. Han vil tale om emnet ”Fremtidens sundhedsvæsen i Region Syddan-mark”. Et emne, som sikkert vil interessere mange af vore med-lemmer.Ca. kl. 12.30 serveres en dejlig middag med en øl eller vand.Herefter slutter dagens program.
Tid: Onsdag den 21. oktober Sted: Kl. 9.45 Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, OdensePris: Medlemmer kr. 50,00 – ledsager (fælles bopæl)
kr. 260,00Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376 –
5495887725 i NordeaFrist: Fredag den 16. oktoberTilmelding: Lis Larsen, 6616 1413 – Georg Juel, 2211
7825 – J.E. Jørgensen, 6616 4484 – H. Weber Jeppesen, 6597 4325 – Carl Ove Olsen, 6611 8158
seniorgruppen frederiksborg
JulefrokostJulefrokosten 09 foregår ombord på Scandlines færge Tycho Brahe, hvor vi nyder den store julefrokost med tilbehør, som vil være en buffet med 1 øl/vand + 1 snaps efterfulgt af kaffe, medens vi nyder udsigten på Øresunds blå til både Hälsingborg og Helsingør.
Tid: Onsdag den 25.november kl. 12.10 v/ Scanlines Billetkontor Helsingør Station, 1 sal
Pris: kr. 50.-/kr. 250Kontonr.: reg 2418 kto 6877 618879Frist: 20.oktober Tilmelding: Inge Seidenschnur Stokkevej 31 3220 Helsinge,
tlf. 4870 8012
Tilmelding er bindende og vil foregå efter "først til mølle" pri-cippet, medlemmer har fortrinsret. Husk navn + tlf.nr. ved til-melding som sker ved brev eller telefon. Afbud på dagen til Erik på tlf. 4086 5523.
Nyhedsbrevet FiNaNs
Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag – lige meget hvor du er.Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Nyheder
62 Finans oktober 2009
at springe ud som selvstændig
nyt fra
Som selvstændigt erhvervsdrivende kan du tegne
en a-kasseforsikring og opnå samme sikkerhedsnet
som lønmodtagere.
FTF-A forsikrer også selvstændigt erhvervsdri-
vende, hvilket betyder, at du ikke skal skifte a-kasse,
hvis du begynder at drive virksomhed – virksom-
hed, som er din hovedbeskæftigelse eller din bibe-
skæftigelse.
Efter a-kassereglerne er man selvstændig, hvis
man arbejder for egen regning og risiko med det
formål at opnå økonomisk udbytte.
Der er en række forhold, der indikerer, at du er
selvstændig, for eksempel hvis du har ansat
arbejdskraft, foretager nedskrivninger af varelager,
har fradrag for driftsudgifter eller afskriver drifts-
midler. Du kan også blive vurderet som selvstændig,
hvis du er momsregistreret, opgiver over-/under-
skud af virksomheden til SKAT, er omfattet af en
virksomhedsskatteordning eller deltager i et inte-
ressentskab.
dagpenge samtidig med driften af selv-stændig virksomhedSom udgangspunkt kan man ikke få dagpenge, hvis
man er selvstændig. Men har man en bibeskæfti-
gelse, kan man søge a-kassen om at få godkendt
virksomheden sideløbende med dagpenge. Det er
a-kassen, der foretager vurderingen.
For at få tilladelse er det en grundlæggende for-
udsætning, at man kan drive virksomheden ved
siden af fuldtidsarbejde som lønmodtager, og uden
at der sker ændringer i driften, hvis man får arbejde
som lønmodtager. Arbejdet i virksomheden skal
kunne udføres uden for normal arbejdstid. Det inde-
bærer også, at du skal kunne overtage lønmodta-
gerarbejde med en dags varsel.
Bliver din virksomhed vurderet til at opfylde
betingelserne, udsteder a-kassen en tilladelse til
bibeskæftigelse med dagpengeret. Det er dog
sådan, at man kun kan få dagpenge sideløbende
med en bibeskæftigelse i op til 78 uger. Efter de 78
uger skal man enten ophøre med sin bibeskæfti-
gelse eller fravælge dagpengene.
dagpenge og drift af selvstændig hoved-beskæftigelse Så længe du har en selvstændig virksomhed, der er
din hovedbeskæftigelse, kan du som hovedregel
ikke få nogen ydelser fra a-kassen. Det gælder i før-
ste omgang dagpenge og efterløn, men man har for
eksempel heller ikke ret til feriedagpenge, selvom
man i princippet har optjent dem.
For at få ret til ydelser kræves det, at du endeligt
ophører med virksomheden. At ophøre med virk-
somheden betyder, at virksomheden skal lukkes,
sælges eller bortforpagtes/udlejes. Har virksomhe-
den været drevet som et anparts- eller aktiesel-
skab, skal anparterne eller aktierne være solgt, eller
selskabet skal være lukket. De første 3 uger efter
virksomhedens ophør kan man ikke få dagpenge.
Det kaldes karensperioden. Hvis virksomheden er
gået konkurs eller er i betalingsstandsning, er
karensperioden dog kun 1 uge.
medhjælpende ægtefælleHvis du arbejder i ægtefællens selvstændige virk-
somhed, er du som udgangspunkt selvstændig efter
a-kassereglerne. Det er uden betydning, om du har
en almindelig ansættelseskontrakt og får lønsedler,
eller om du slet ikke får løn fra firmaet.
Når du arbejder hos ægtefællen, vil du kun blive
vurderet som lønmodtager, hvis der er mere end 20
ansatte i virksomheden, og du ikke har en overord-
net stilling. I alle andre situationer vil du være selv-
stændig – også selvom det er ganske få arbejdsti-
mer.
Kravene er ret strenge, og derfor bør du konkret
undersøge, hvordan du står stillet.
I FTF-A har vi en specialafdeling, der rådgiver og
varetager sagsbehandling for de selvstændigt
erhvervsdrivende. Her kan du henvende dig, hvis du
som selvstændig skal have besvaret spørgsmål om
optagelse, dagpenge, efterløn og eventuelt virk-
somhedslukning.
Du kan kontakte FTF-A på telefonnummer
70 13 13 12. n
At starte selvstændig virksomhed er en stor beslutning, der kræver, at du grundigt undersøger en række forhold, der senere hen kan få betydning. Et af de forhold er a-kassemedlemskabet og muligheden for at få udbetalt dagpenge, i tilfælde af at driften af den selvstændige virksomhed ikke går som forventet
Finans oktober 2009 63 Finans oktober 2009 63
du kan mere end du tror læs side 63
64 Finans oktober 2009
Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Stig Stasig
Efter mange år i den samme stilling kan det være svært at få øje på sine egne kompetencer. Men hvis du får styr på dine stærke sider, kan du på en gang få et mere realistisk og optimistisk syn på dig selv og dine jobmuligheder
finansJob
du kan mereend du regner med
”Hvad indeholder den optimale arbejdsdag for dig?“
Det er et af de spørgsmål, erhvervspsykolog Klaus N. Jakobsen ple-
jer at stille, når han hjælper med at kredse kompetencer ind hos ansatte
i blandt andet større virksomheder.
”Nogle ved det ret præcist, andre går helt i stå, når de får sådan et
spørgsmål. Så går jeg videre med spørgsmål som: ’Hvad skal din dag
helst ikke indeholde?’ eller ’Hvad giver dig energi – og hvad dræner
dig?’ Når man på den måde går i gang med at finde sine kompetencer,
kan man opleve, at man flytter sig, at man får et skub og får en erken-
delse af, at man kan mere, end man lige regnede med“, forklarer
erhvervspsykologen.
Afklaring af kompetencer kobles i øjeblikket ofte sammen med ned-
skæring eller omlægninger, og derfor er ikke alle lige begejstrede for at
sætte sig til rette over for Klaus N. Jakobsen:
”Men det er altid en fordel at kende sine kompetencer. Desuden er
man, som situationen er i samfundet i øjeblikket, nødt til at gøre sig
beredt på, at ting kan ændre sig i den arbejdssituation, man er vant til.
Nogle er meget beskedne og kan ikke få sig selv til at sige, at de er
gode til noget som helst, andre har et urealistisk forhold til, at de kan
noget, de egentlig ikke er specielt gode til. Hvis man får det afklaret,
kan man få øjnene op for nye muligheder”.
nervøsitetMuligheder, som mange er interesseret i at få blik for i finansverdenen i
øjeblikket. Steen Jensen, der er arbejdsmarkedskonsulent i Finansfor-
bundet, får et stigende antal henvendelser om kompetenceafklaring:
”Med masser af afskedigelser og omplaceringer er kompetenceaf-
klaring blevet en nødvendighed mange steder. Det rumler i hele sekto-
ren, og mange sidder med en fornemmelse af ’det kan også blive mig’,
så vi får mange henvendelser om individuel afklaring af kompetencer“.
Han har netop hjulpet medarbejdere fra Jyske Bank med at afdække
deres kompetencer i forbindelse med forestående organisationsæn-
dringer. De involverede har først udfyldt en test og derefter haft per-
sonlige samtaler med Steen Jensen.
Tillidsrepræsentant i Jyske Banks Vordingborg-afdeling, bankrådgiver
Wendy Baltzer, siger, at hendes kolleger har været tilfredse med udbyt-
tet:
”De har været rigtig glade for det. Vi arbejder også selv med kom-
petenceafklaring i banken, men det her gav noget andet. Kollegerne er
glade for, at det er Steen, som kommer udefra, der står for det. Det
giver en større frihed til at sige, lige hvad man mener, når man ikke
behøver at være bange for, at det kan blive brugt imod en på et senere
tidspunkt“.
Wendy Baltzer tog selv imod forbundets tilbud om at finde kompe-
tencer sidste år.
”Jeg har siddet i jobbet i 25 år og kunne ikke lade være at spekulere
over, hvor jeg kunne søge, hvis jeg mistede mit job – jeg har jo altid
været bankrådgiver. Og det hjalp mig til at få lidt ro på at få gået mine
kompetencer igennem; det var meget konkret, der blev sat brancher
på. Blandt andet fandt jeg ud af, at jeg måske kunne undervise. Jeg har
aldrig undervist, men jeg har aldrig haft noget problem med at frem-
lægge ting for en forsamling, så det kunne være en mulighed – som jeg
måske også kan bruge internt i banken, hvis jeg for eksempel kan
undervise på interne kurser ved siden af at være bankrådgiver“. n
Wendy Baltzer fra Jyske Bank, fik lidt
ro på efter at have fået gennemgået
sine kompetencer.
en del aF overenskomsten Hvis du vil have hjælp til at afklare dine kompetencer, så grib fat i din tillidsmand, som ved, om der er aftalt retningslinjer for kompetenceaf-klaring i din virksomhed.
Af den seneste Standardoverenskomst mellem FA og Finansforbundet fremgår det, at kompetenceafklaring skal aftales mellem virksomheden og den faglige repræsentant, så det kan indgå i uddannelsesaftalen og blive en del af medarbejderens uddannelsesplan.
Du kan også få hjælp til at afklare kompetencer hos en af Finansforbun-dets arbejdskonsulenter.
Find selv dine kompetencer Du har kompetencer i massevis. Ved at afklare dem kan du få nye ideer til, hvor du kan bevæge dig hen fagligt. Her er ideer til, hvordan du kan afkla-re dine kompetencer ved egen hjælp:
Tag udgangspunkt i dit CV, og udbyg det med en detaljeret liste over op-gaver, du har løst, både på arbejde og i fritiden. Eksempelvis kan det være opgaver, du har haft ansvar for løbende – eller noget, du ved enkeltståen-de lejligheder har stået for. Det kan også for eksempel være et initiativ, du har taget, eller en opgave, du har udført på opfordring – måske har du æn-dret en arbejdsgang eller strammet den op.
Du kan eventuelt forestille dig, at du fortæller det til en person, der er meget interesseret i at kende såvel dit arbejdes som din fritids indhold.
Når listen er færdig, går du den igennem for kompetencer. Hvad skal der til, for at en person kan udføre de opgaver, du har stået for? It-viden? Kreativt talent? Målrettethed? Organisatorisk evne? Mange kompetencer kan bru-ges bredt, hvis du vil søge nyt job.
Sociale kompetencer kan være svære at udpege hos sig selv, men de skal også med – få eventuelt en kollegas hjælp. Tag udgangspunkt i konkrete si-tuationer, hvor du eksempelvis har hjulpet en kollega eller ven eller fået tingene til at glide med din indsats.
Til sidst sammenfatter du de sociale og faglige kompetencer – og er nået frem til dine nøglekompetencer.
Finans oktober 2009 65
66 Finans oktober 2009
finansJob
guleroden er bedre end piskenNår det gælder om at fremme de ansattes effektivitet på arbejdspladsen, er
belønning bedre end straf.
Det har en international forskergruppe efter omfattende studier fundet
frem til, skriver epn.dk med henvisning til den svenske avis Dagens Nyheter.
”Jeg er ikke overrasket over resultatet. Som chef kommer man meget læn-
gere med gulerødder end med pisken. Når man værdsætter og opmuntrer sine
medarbejdere, bliver de mere motiverede og samarbejder bedre”, siger Anki
Udd, som er lederkonsulent i den svenske lederorganisation Ledarna.
”I et negativt miljø bliver mennesker bange, hvilket får dem til kun at præ-
stere netop det, som kræves af dem. I et positivt miljø vil de yde lidt ekstra.
Det betyder ikke, at man ikke skal tage fat i eventuelle problemer, men det
gælder om at bruge konstruktiv kritik i stedet for straf”, siger hun.
Forskningsresultaterne er publiceret i tidsskriftet Science.
Erfaren kautionschef
Som statslig investeringsfond vil vi spille en synlig rolle i indsatsen for at skabe mere vækst og udvikling i danske virksomheder. Derfor har vi en bred vifte af nansieringstilbud over for iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder. Og nu søger vi en erfaren kautionschef til at styrke vores forretningsområde for Vækstkautioner.
Jobbet er krævende. På den ene side er sagerne ofte komplicerede og rum-mer stor risiko, fordi bankerne siger nej til at nansiere virksomheden, hvis vi ikke er med. På den anden side vil vi gerne give hurtigt svar og samtidig
styre risikoen, så vi kan holde en fornuftig økonomi.
Som Vækstfondens nye kautionschef skal du
besøge virksomheder, foretage • kreditvurdering og forhandle vil-kår for tilsagn om kautioner med banker og virksomhedervære med til at markedsføre • Vækstfonden og vores kautions-produkter bidrage til at udvikle forretnings-• området for kautionervære sparringspartner for virk-• somheder, pengeinstitutter, eksterne rådgivere og kolleger.
Vi forestiller os, at duer blandt de skarpeste til at • kreditvurdere virksomheder har kendskab til nansiering af • vækstvirksomheder og ejerskifter i mindre virksomheder har forretningsmæssig forståelse • og en konstruktiv tilganger aktiv og opsøgende • er holdspiller med evne og vilje • til at tage ansvar.
Vi tilbyder
et udfordrende og afveks-• lende job, hvor du er med til at sætte dagsordenen for vækst og udvikling i danske iværksætter-
virksomhederen dynamisk organisation, som • lægger vægt på resultaterløn efter kvali kationer.•
Du kan læse mere om Vækstfonden på www.vf.dk.
Hvis du er interesseret i at søge stil-lingen, kan du sende en ansøgning til vicedirektør Rolf Kjærgaard på [email protected] senest 14. oktober 2009
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er
du også velkommen til at ringe til Rolf
på 35 29 86 93.
VÆKSTFONDEN ER MED TIL AT SKABE FLERE NYE VÆKSTVIRKSOMHEDER. VI ER EN STATSLIG INVESTERINGSFOND, DER SIDEN 1992
HAR FINANSIERET VÆKST I OVER 3500 DANSKE VIRKSOMHEDER FOR ET SAMLET BELØB PÅ OVER 6,5 MIA. KR.
kautionschef finans.indd 1 22-09-2009 13:40:11
Frygt For Fyreseddel kan gøre dig sygKronisk bekymring for at miste sit job er værre for helbredet
end rygning eller forhøjet blodtryk, viser en omfattende under-
søgelse fra University of Michigan.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Social
Science and Medicine og er baseret på 1.700 personer, der
over en 10-årig periode løbende har fået tjekket deres fysiske
og psykiske helse.
Overraskende viser det sig, at de personer, der var evigt be-
kymrede for at miste jobbet, havde større helbredsproblemer
end dem, der faktisk var røget af sadlen.
”Undersøgelsen bekræfter desværre, hvad vi allerede godt
ved. Bekymring giver fysiologisk en mild stressreaktion. Er man
bange for at miste sit job, kommer kroppen ud af balance, og
står det på i tilstrækkelig lang tid, kan det ikke undgå at få føl-
gevirkninger”, siger Bjarne Toftegård, der er forfatter og eks-
pert i stress, til 24timer.
Den konstante angst kan på længere sigt føre til hjerte-kar-
sygdomme, depression og besvær med at fungere socialt blandt
familie og venner.
Det kan være godt at kende nogen, der kender nogen. Mød Carlos.
Nogle gange vader man i jobtilbud fra it-branchen. Andre gange er der virkelig langt imellem snapsene. Derfor skulle du overveje at sætte Carlos på sagen.
Mød ham på bec.dk/jobagent. Der kan du oprette en profil og oplyse dine jobønsker. Så snart der sker noget, ved Carlos det. Og så ved du det. At du ved det.
SÆT EN JOBAGENT PÅ SAGEN!
BECRoskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dkBEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.
97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.
Meddelelse fra BEC:
Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension
Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis du er medlem af Bankpension.
På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.
Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på 22,4 %, og vi er inde i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og se frem mod en sjovere pension.
Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen
Bankpension annonse_Pensionsar_2.indd 1 21/09/09 14:53:50
SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028
ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600