magasinet hebe januar 2013
DESCRIPTION
Gratis Magasin om Have - bolig - indretning- livsstil - trends - mode- - opskrifter - kreative ideer - tips - shopping og meget mere.TRANSCRIPT
1
L I V S S T I L , H A V E , B O L I G , T I P S , T R E N D S , T E N D E N S E R , M O D E & M E G E T
Gratis E - Magasin
*Pasning og formering af Spiræa
*Vinterdækning
*Gør haven vinterklar
Oplev hyggen med Hübsch
Naturens farver mixet med pudder
I Haven
Tema:
N R . 1 - J A N U A R 2 0 1 3
2
Velkommen til Magasinet Hebe Velkommen til et nyt år. Vi håber i alle er kommet godt ind i det nye år og har nydt jul og nytår med familie
og venner. Vi har haft en skøn jul og et rigtig hyggeligt nytår.
Har du en skøn have, et dejligt hjem, en lille gårdbutik eller noget andet specielt, som du gerne viser frem?
Så kontakt redaktionen her
Hav det hele lige ved hånden. Der lagt links ind i bladet til butikker og forhandlere. Klik på links og henvisnin-
gerne åbner med det samme. Så behøves du ikke lede eller huske på det du lige skulle se bagefter...
Husk at kigge forbi vores helt nye facebook side. Vi trækker lod om en masse skønne ting, og du er med, bare
du har klikket ”Syntes Godt om” på hovedsiden. Så skynd dig og gå ikke glip af lodtrækningerne.
Januar er kendt for at være en meget kold måned, alligevel har vi toppet med over 10 grader og man skulle
tro at foråret er lige om hjørnet… Hvem ved : ) I denne udgave af Hebe, har vi indretning og hygge , som det
gennemgående tema. Find masser af lækker inspiration både til hjemmet og til haven. Tag med på besøg hos
Eventyrhaver og oplev helt unik havekunst og indretning.
Vi glæder os til at dele denne udgave af Hebe med dig og håber du bliver inspireret og deler linket
www.magasinet-hebe.dk med alle du kender. Hav en skøn Januar måned.
Mange Hilsner
Redaktionen på Hebe
God Fornøjelse
Forsidefoto:
Hübsch Home Interior & Design
3
Indhold Planteformering Spiræa Side 4
Nye Trendsættere - Hübsch Side 10
Guide til et skønt slumretæppe Side 18
Lær at hækle Side 20
Bøger der kan anbefales Side 24
Indret i haven Side 26
God Kaffe Side 32
Vind med Magasinet Hebe Side 35
Indretning & Hygge Side 36
Hvid Natur Side 38
Strik til de kolde aftener Side 42
Leg med farver Side 44
Dæk er Barok Bord Side 46
Shop til Barok Stil Side 48
Driv Løgene Side 50
På Besøg i Eventyrhaver Side 54
Solceller Side 58
Omsorg for dig selv Side 60
Månedens Opskrift Side 62
Shop Tøj & Accessories Side 64
Event kalender Side 66
Et Besøg værd Side 70
Næste Udgave Side 77
4
- SKA B MEG E T ME RE A F DE T DU E L SK ER
5
P L AN T E FOR MER IN G
I vores artikelserie omkring planteformering har vi i denne udgave valgt Spiræa. Spiraea, er det botaniske
navn. Der findes 80-100 arter i den familie af spiræa, der hedder Rosaceae. De stammer oprindeligt fra det
østlige Asien. Spiræa er en busk i størrelsen mellem 40-240 cm. De findes både i svagt voksende og stærkt
voksende arter. De danner en tæt og overhængende vækst og fungerer fint som en ”klippefri” hæk eller
busk.
Spiræa er kendt for de mange tusindvis af bittesmå blomster, der enten sidder i kugler, pompom eller driver.
Tæt på er det nemt at se de mange små blomster, men på afstand ligner det en stor samlet farve.
Spiræa fås også i flere farver. Men vær altid opmærksom på størrelsen til behovet. En spiræa kan blive meget
bred.
Skønne Snedriver Spiræa er skøn både som busk og som hæk.
Når vinteren er ovre og spiræaen blomstrer
fra forsommer og nogle sorter sent på som-
meren, mindes snedriverne fra vinteren.
De hurtigvoksende og store arter kan forme-
res som træagtige stiklinger i løbet af vinte-
ren.
Jorden skal dog være til at komme i, så lige
inden der kommer hård frost, eller når fro-
sten letter i en periode. Så længe jorden kan
graves, kan der laves disse træagtige stiklin-
ger. Ved at lave træagtige stiklinger uden-
dørs, er det muligt at lave mange stiklinger på
en gang. Skal du kun bruge til en enkelt busk,
kan stiklingerne fint laves i en potte, som sæt-
tes meget køligt, men frostfrit vinteren over.
6
Illustration af Spiræa fra Missouri Botanical Garden
7
Formering af Spiræa Klargøring af jorden er første skridt. Stiklingerne
skal ikke laves, før jorden er klar til dem. Vil du
lave mange stiklinger, er det bedst i en rende ude
i haven. Find et sted, hvor jorden er luftig og kun
let fugtig. Hvis der er for meget vand i jorden, bli-
ver rødderne kvalt før de udvikler sig. I en meget
tung jord, kan renden i jorden graves og der kan i
blandes sand og lægges sand nederst i renden.
Det giver et godt dræn og luftigheden fremmer
rod sætningen på stiklingen. Renden skal være et
beskyttet sted i haven, hvor der ikke er for meget
vind og hvor de ikke står i meget hård sol i forårs-
månederne. Let skygge og læ er det bedste for de
træagtige stiklinger. Renden skal være ca. 15 cm
dyb.
Klip træagtige stiklinger fra en ”voksen” busk. Det
er grene som er modnet helt og har fået bark på
grenene. De må ikke være bløde og grønne.
Den nemmeste måde at lave stiklingerne på er
ved at klippe en gren af helt nede ved basis. Start
nedefra og klip stiklingerne i ca. 20 cm. Den ne-
derste del af stiklingen klippes lige under en
knop. Den øverste del af stiklingen klippes skråt
væk fra en knop.
Hvis du har roddanner hormon (Se Hebe udgave
november 2012) er det fint at dyppe dem i det,
de kan også formeres uden roddanner hormon,
men der er ofte et lidt større spild.
Når alle stiklinger er klippet, sættes de i renden
med ca. 10-15 cm mellemrum. Sætter du i flere
rækker, skal der være ca. 30 cm i mellem rækker-
ne.
Der skal være ca. 15 cm af stiklingen under jorden
og kun 5 cm over jorden. Det hindrer at stiklingen
tørrer ud.
Tryk jorden godt til rundt om alle stiklingerne.
Spiraea japonica 'Little Princess'
Spiraea alba
8
Pasning af Spiræa Spiræa buske er meget taknemmelige.
Det første år kræver en god pasning og omhyggelighed i forhold til vanding og friholdelse af ukrudt. Den helt unge busk, skal holdes fri af ukrudt, så den kan bruge krudt på etablering af et rigtig godt rod-net.
Den skal vandes det første år i tørre perio-der.
De små stiklingebuske, som er lavet i lø-bet af vinteren kan godt springe ud til for-året uden at have udviklet et fuldt rodnet. Derfor er vanding meget vigtigt.
Når efteråret kommer første år, så er de små buske klar til udplantning på en bli-vende plads.
Et par af de hurtigvoksende arter, kan al-lerede det første efterår nå at udvikle et stort rodnet. Det betyder ikke noget for busken at der hakkes noget af rodnettet, når den skal flyttes.
I perioden lige efter flytning vandes bu-sken i tørre perioder.
I året efter klarer den sig fint. Det kan dog være nødvendigt at vande i meget varme somre, de første par år.
Spiræa kan klippes efter behov og busken
har godt af , at der hvert år eller hvert an-
det år fjernes en stor gren fra basis for at
holde busken ung og tilstræbe ny vækst
nedefra.
God Fornøjelse!
Spiraea prunifolia
Spiraea douglasii
Spørg Altid på planteskolen, hvilke
spiræa, der er fuldt vinterhårdføre
inden du køber dem. Det er ærger-
ligt at lave en lang hæk, hvis de ikke
holder til vores hårde vintre.
9
Nyd også Spiræa blomsterne i buketter. De holder ikke så længe, men er smukke så længe det varer..
10
Hübsch A/S
11
I vores artikelserie om danske virksomheder, sættes der
denne gang fokus på Hübsch Home Interior & Design.
Hübsch er en nystartet dansk grossist virksomhed, der
på ganske kort tid har fundet vejen til danskernes hjer-
ter.
Historien Hübsch blev startet i september 2010, og deres første kollektion blev præsenteret i januar 2011. Et ungt firma med masser af ambitioner om at være blandt de bedste og største leverandører til skønne hjem. Firmaet har ansatte med masser af erfaring fra branchen. På de kun to år har firmaet allerede
Tre personer ejer Hübsch... Flemming Hussak er direktør og indkøbschef, og Daniel Henriksen er marketingsansvarlig, samt IT-ansvarlig. Flemming og Daniel startede Hübsch og efter kort tid kom Jannie Krüger til. Hun er designer og hovedansvarlig for kollek-tionerne Derudover har Hübsch fem ansatte. Om dem siger Daniel Henriksen: ”Vi har fem rigtig dygtige medarbejdere i salgs- og lagerfunktioner, og vi ser dem som en enormt vigtig del af virksomhe-den. Vi er stadig små, så derfor er man meget afhængig af den enkelt medar-bejder.” Hübsch ligger stor vægt på en god og tæt personalepolitik. Derfor er Glæde en stor del af hverdagen på Hübsch. Flemming Hussak fortæller: ”I vores team er et af nøgleordene glæ-de. Vi ønsker, at vores medarbejdere, kunder og leverandører er tilfredse. Vi har medarbejdere, som er glade for at gå på arbejde, og det vil du kunne mær-ke som kunde. Vi mener, at glade med-arbejdere er med til at sikre, at du får den bedste og mest behagelige service.”
Nye Trendsættere
13
Hübsch lancerer to kollektioner om året. I starten af året lanceres Tenden-cies, hvor et væld af nyheder, vil inspi-rere gennem både forår og sommer. I august lanceres Occasions, hvor efterårets spændende nyheder og et væld af tilbehør præsenteres til den kommende højtid.
Tendencies & Occasions
Kollektionerne er et mix af lidt forskel-lige stilarter. Hübsch har meget fokus på skandinavisk hygge, som er et gen-nemgående element i begge kollektio-ner.
De bringer andre kulturer og indtryk fra rejser i hele verden ind i deres produk-ter. Der vil derfor også kunne findes enkelt asiatisk-inspirerede produkter. Naturens farver, materialer og udtryk går igennem en stor del af Occasions kollektionen og går derfor godt i spænd med tidens tendenser.
15
Hyggelig Indretning Med Hübsch’s produkter er der stor chance
for at skabe en skøn og hyggelig indretning.
Materialerne i træ, strik, knyttet, grå, brune
og beige nuancer skaber en skøn og hjemlig
hygge.
Nøgleordet i hygge er personlighed!
Jo mere personligt dit rum bliver, jo mere
hyggeligt bliver det. Kunsten er at skabe et
personligt rum.
Tilføj alt det du elsker, hold det i samme
nuancer, det giver en dejlig ro.
Opbevar i skønne små reoler, kasser, dåser og æsker. De er med til at hygge og du kan lidt bedre ”udstille”
sjove ting, der betyder noget for dig. Tilsammen bliver alle disse små ting til et lille kunstværk.
Se den grå reol på væggen, der er skrevet med kridt på kanten, som gør den endnu mere personlig. Farverne
på tråden kommer på afstand til at ligne et helt maleri. Hvis de grundlæggende møbler og interiør holdes i
neutrale og rolige nuancer, kan der fint tilføjes nogle flotte pangfarver som for eksempel Rød.
Hübsch har et kæmpe sortiment , der
dækker alt fra lysestager til mindre
møbler.
Hübsch har et bredt udvalg af forhand-
lere landet over. Forhandlerliste findes
på dette link - Klik her
16
Hübsch fortsætter stilen i 2013 I anledningen af artiklen om Hübsch
har Magasinet Hebe fået lov at smug-
kigge nyheder, der kommer her i 2013
med deres nye kollektion Tendencies.
17
18
19
D E T KRE AT I VE H JØR NE
- GL ÆD DIG SE LV O G AN DRE ME D
KR EAT IV E S YS LER , D ER H YG GE R
Guide til et skønt slumre tæppe Januar måneds kreative indslag er et hæklet tæppe i oldemors firkan-ter som grundopskrift
Farverne på garnet er bestemt ud fra en stribet sofapude( se billede) men selvfølgelig skal du bruge de farver der passer til dit hjem.
MATERIALER:
DROPS - garn i typen PARIS hvor 50 gram rækker 75 meter i den tred-je
Hæklenål nr. 5
MÅL:
Der går ca. et nøgle garn til hver firkant, som måler ca. 25 cm. gange 25 cm.
( afhænger også af hvor fast du hækler)
Antallet af firkanter afgør du --- skal det være et tæppe til bene-ne eller sofapuder?
Drops Paris Garn
fås i mange farver
blandt andet hos
Garnstudio.com
Fra 20 kr. pr. 50 gr.
20
Vejledning til hækling af firkanter til tæppe eller puder
Hækl 8 luftmasker og saml dem til en ring med en kædemaske
1.omgang: 3lm (=1 stm) , 2stm # 3lm, 3stm# gentag fra # til # i alt 3 gange og slut med 3lm,1km i 3.lm i be-gyndelsen af omgangen.
2.omgang: 3lm (=1 stm) 3lm. om hver af de følgende 3 lm- buer hækles tre stm, 3 lm og 3 stm om den sidste lm-bue hækles således: 3stm,3lm,3stm og en km i den 3. lm i begyndelsen af omgangen.
3.4.5.6.7.og 8. omgang hækles som 2.omgang men med en stm-gruppe yderligere på hver side af firkan-ten for hver omgang.
Har du aldrig hæklet før?
-Så er der hjælp at hente på Youtube.com
Klik her og se videoen om hvordan du hækler luftmasker
På Youtube kan du søge i søgefeltet på lige det, du mangler in-
struktion i. Der findes masser af fine instruktionsvideoer i, hvor-
dan du hækler de forskellige typer af masker.
Så fat hæklenålen og start med et nemt lækkert tæppe, eller en
sofapude, hvis det ikke skal være alt for stort.
21
God fornøjelse! Har du spørgsmål til de kreative sysler, er du velkommen til
at skrive til os. Klik her for at sende os en mail
MONTERING
Alle tråde hæftes på vrangsiden og in-den sammen- syning eller sammen-hækling kan arbejdet presses let på bag-siden.
Jeg har valgt at hækle mine firkanter i dette arbejde sammen med kædeman-ker. Firkanterne hækles sammen ret mod ret så tæt på kanten som muligt.
Som afslutning kan man kan man hæk-le 1 eller 2 rækker fast- masker.
22
23
24
Bøger der kan anbefales… Læs og find skøn inspiration til hus og have
Den Ultimative Guide til Skønhed
Dennis Knudsens ultimative guide til skønhed -
fyldt med hans personlige råd, tip, forslag, trin-for-
trin guides og inspiration til kvinder om pleje og
skønhed. Smuk, inspirerende og praktisk bog fra en
af Danmarks førende stylister, som er kendt af de
fleste kvinder i Danmark.
Bogen er rigt illustreret med trin-for-trin fotos og
tegninger, inspirationsbilleder m.m. og krydret med
fotos og fortællinger fra Dennis Knudsens professi-
onelle liv.
Bogen er på 217sider
Kan fås ved Saxo.com til ca. 250 kr.
-Hvorfor ikke kaste dig ud i lidt selvforkælelse ?
Blomster til hverdag og fest
En bog med masser af forslag til, hvordan du kan pynte dit bord "utraditionelt" med ting fra daglig-
dagen som æggebakker, genbrugsglas, kagedåser, sodavandsflasker og meget andet.... du behøver
ikke at bruge specielle blomster for at gøre din bordpynt unik - bare det, du laver den i eller måden,
du gør det på - er noget helt uventet.
Bogen er på 101 sider
Kan fås ved Saxo.com til 148 kr.
Bogen er 2 år gammel nu, men er stadig helt med i tidens trend og virkelig brugbar til at tænke an-
derledes og bruge materialer, der er lige i nærheden. En god bog, der virkelig kan anbefales for dig,
der gerne vil udfolde lidt kreative evener.
25
27
Vinteren er over os og gøremålene i haven er ganske begrænset. Derfor er det den per-fekte tid til planlægning og nytænkning i haven. Hvad skal årets projekter være? Skal der investeres i nye skønne ting til haven? Skal haven ændres? Eller have ny stil?
Om det er store eller små projekter, så er januar en fantastisk måned at påbegynde planlægning, så du er klar til foråret begyn-der og haven igen bliver tilgængelig.
Vi indretter os i hjemmet med masser af brugskunst, skulpturer og hyggelig ting, der får os til at føle os hjemme. Boligen er præ-get af vores personlige ting og personlige stil.
-Gør det samme i haven. Indret haven med alt det der gør den til din have.
Mulighederne er mange, bland stilarter og ting, så din have bliver din helt egen med gode oplevelser og overraskelser.
28
30
31
Marmor er et robust og stabilt materiale, der kan tåle at stå ude hele året rundt. Lahema marmor kunst giver en unikt mulighed for at tilføje oplevelser til haven. Om det er den romantiske stil, den stilfulde og klassiske stil eller en hyggelig og skøn stil…
Den danske producent Lahema leverer optil 850 produk-ter, så der er rig mulighed for at finde nogle skønne figu-rer, der passer lige ind i stilen i din have.
Alle Lahema Marmor produkter kan ses ved Galleri-Hebe.dk—Klik her
32
Hvem elsker ikke en skøn duftende kop kaffe? Hvis du er en af de mange, der elsker en skøn duftende kop
kaffe, så er den nye bog ”God Kaffe –Grundbog for kaffeelskere” lige noget for dig!
God Kaffe- Grundbog for kaffeelskere
Udgivet af forlaget People’s Press
Bogen er på ca. 200 sider
Vejl. Pris er 299,95 kr.
33
Grundbog for kaffeelskere er skre-
vet af ”The Coffee Collective”.
The Coffee Collective består af fire
kaffe idealister Klaus Thomsen,
Casper Engel Rasmussen, Linus
Castanhotörsäter og Peter Nør-
gaard Dupont. De startede the
coffee collective i 2007. Tilsam-
men har de over 30 års erfaring i
at arbejde med kaffe. De driver
det prisbelønnede mikroristeri
med tilhørende kaffebarer, samt
underviser rundt omkring i kaffe
og kaffedrikning. I 2008 fik de til-
delt den europæiske specialkaffe-
forenings pris for Coffeee Excel-
lence, som Årets unge entreprenø-
rer i Europa. I maj 2012 vandt barista Torfi Tofason fra kaffebaren og mikroristeriet Danmarksmestertitlen.
Viden om…
Tag med de fire drenge på besøg i kaffe verdenen. Bliv klog på alt
baggrundsviden omkring kaffen og dens oprindelse.
Vær med fra bondens arbejde med råkaffen over til risterens
forædling af bønnerne, til baristaens brygning i kaffebaren eller
hjemme i køkkenet. Find ud af hvad der gør en kaffe god og hvornår
er det fairtrade.
Hvad er en god kop kaffe? Og hvad skal der til for at kaffen virkelig er
god? Lær en god kop kaffe at kende i bogen her.
34
Umodne kaffebønner på kaffetræet
Plukkeklar kaffebønner
35
Råd og Tips
Bogen er fyldt med gode råd og tips til at få
den bedste kop kaffe.
Vi afslører et af rådene fra bogen her:
”Sådan opbevarer du din kaffe derhjemme
Lad bønnerne blive i posen, og opbevar gerne
posen i en ´lufttæt beholder. Ilt, lys, varme og
fugt er kaffens ”fjender”, så sørg for at opbe-
vare dem ved en stabil kølig temperatur og
væk fra direkte lys. Hver gang du tager af kaf-
fen, så prøv at klemme luften ud af posen
(eventuelt gennem ventilen), inden du lægger
den tilbage i beholderen.”
Blev du nysgerrig på mere? … Så gå endelig i
krig med bogen for kaffeelskere.
Hvis du har lyst til at smage The Coffee Collective Kaffe, så kan du besøge dem i kaffebaren her:
Jægersborggade 10, 2200 København eller i Torvehallerne Vendersgade 6D, Købenmhavn
VIND BOGEN!
Klik ind på magasinet Hebe s facebook side og
klik ”Syntes godt om” foroven på siden. Vi har
masser af lodtrækninger på vej, så vær med
fra start. Lige nu kan du vinde den skønne bog
om God kaffe!
Klik her for at komme til Facebook:
facebook.com/MagasinetHebe
36
Et loppefund er forvandlet til en skøn lysekrone.
Hvis du ikke er helt så modig med farverne, kan du vælge fire ens skærme.
37
I Denne måneds udgave af Hebe, var det oplagt
at vælge temaet ”Indretning og Hygge”. Det er
koldt udenfor, det blæser, sner, regner og meget
få dage er til at være ude og nyde den skønne na-
tur.
Vi kaster os derfor ofte over de indendørs projek-
ter i varmen. Julen er vel overstået og huset skal
hovedrengøres og renses for den sidste jule-
duft….–så kan du måske lige svinge penslen over
en lysekrone, et gulv, en væg eller et møbel.
Vi indledte magasinet med et kig på den danske
virksomhed Hübsch, som jo i den grad bidrager til
skøn hygge. Men er du lidt mere til gør det selv
projekter? - så find skøn inspiration her!
Natur, lyse farver og træ er meget in i tiden. Det
er højeste mode alle steder. Men hvad nu hvis du
elsker farver?? Så er der også hjælp at hente.
Dyrup.dk leverer skønne efterår / vinter serier
der passer ind i moden og tendenser.
Find farver i farvepaletten ”Delikat Dekadence”
Rose, iris og figen danner rammen i disse farver.
Her er det drømmende og romantiske røde og
lilla nuancer, der skaber associationer til fortidens
pompøse biogra-
fer.
Med tilbehør som
velour og blomstre-
de detaljer giver
denne tendens
mulighed for at
give boligen et
moderne boheme-
look.
38
Hvid Natur -Inspiration fra Dyrup.dk
39
I det nye år ligger farverne i boligen indenfor hvide nuancer og natur
farver. Materialerne er hør, træ, strik og rustikke ting.
Tip - find et spejlglas og lav en rustik ramme af gammelt tømmer.
Dyrup.dk inspirer os med nyt farvekort, der hedder Hvid Natur.
Hvid er ikke bare hvid
Hvid Natur tager udgangspunkt i de hvide og naturlige nuancer, som
mange for tiden sværger til. Med navne som ’lilje’, ’bark’ og ’frost’
ledes tankerne hen på den nordiske natur, hvor inspirationen til de rene, lyse og organiske farver er hentet.
De hvide nuancer strækker sig fra varm creme over i mere kølige blå og grønlige skær, som viser, at hvid ikke
bare er hvid.
Sammen med de hvide nuancer tilsæt-
tes en masse lækkert interiør i natu-
rens materialer. Træ i alle afskygnin-
ger er tidens trend indenfor interiør.
Her en ganske enkelt stige som anven-
des til tæppe holder.
Strik i store masker er med til at frem-
hæve den lidt rå natur. Det går rigtig
stærkt på et par pinde i str. 25 og en
eftermiddag. Strik to lige store stykker
og sy dem sammen med store sting fra
en stoppenål.
Hvid Natur & Hygge
fra venstre R27 Lilje, Y32 Dun & B28 Sukker
Leg med strukturer -Sjovt Tip fra Dyrup.dk Forskellige strukturer giver forskellige udtryk, selvom der bruges sam-me farve. Mal et område af væggen med sandmaling eller som her, hvor sandmalingen er malet på et lærred. Hvis det hænger, hvor sol-lyset falder ind, kommer der ekstra spil i strukturen.
41
43
Lækre strikkede puder og tæpper i 100% Uld fra Georg Jensen
Damask. Pris fra 550 kr. Se priser og størrelser på Damask.dk
Strikket pude i Uld og kashmir
til 599 kr. fra hallingstad.dk
Strikket pude til 295 kr. fra hill-street.dk
Karmameju strikket plaid til 899 kr. fra Hamiltons.dk
Strikket plaid fra Bloomingville fås til
899 kr. ved droemmeliv.dk
Strikket pude fra
hubsch-interior.com
45
Tendenserne her i det nye år tyder på at vi enten hol-
der os til de hvide farver og natur materialer, eller
også trænger vi til at skeje ud!
Finanskrisen har sat sit præg alle steder og alternati-
ve løsninger tænkes frem ikke kun i job markedet,
men også kreative løsninger til hjemmet, når det
trænger til fornyelse.
Foråret er om hjørnet, inden vi ser os om, banker de
første små vintergækker på døren og løg sættes til
forspiring. Så tager vi springet ud i farverne, så find
inspiration fra Ikea. Regolit Rispapir lampeskærme
fås til 19 kr. i Ikea. En super billig lampeskærm, der
kan gøres til din helt egen med lidt maling.
Brug rester af spray dåser og lav flotte abstrakte
mønstre i en eller flere farver. Har du ingen rester af
spray dåser, så brug akrylmaling i tuber, de fås i Sø-
strene Grene til 10,96 kr. Akrylmaling fortyndes godt
med vand inden det smøres meget tyndt lag på lam-
pen. Lampen må ikke blive for våd, så går den i styk-
ker. Skab dine helt egne kunstværker. Ikke nok med
at lampen bliver din helt egen, men hver lampe
skærm er håndlavet og er derfor i forvejen helt unik.
Så har du lyst til at skeje ud? - Så gør det med stil og
billige materialer og skønne farver, der kan få enhver
finanskrise til at komme lidt på afstand.
En ny tid er på vej
med nye og
lysende farver.
Akryl farver fra Søstrene Grene
46
December måned har været fyldt med gæster, jule frokoster, julemiddage og en masse hygge. Men fordi vi
kommer i januar måned, behøves hyggen bestemt ikke at høre op. Fortsæt den skønne hygge med flot bord-
dækning og forkælelse af dine gæster. Vi dækker op med Barokko.dk og laver et lidt mere ekstravagant bord
til forkælelse og hygge i januar måned.
Dæk et Barok Bord
Når du dækker op med stil, så overdriv lidt. Gør det hele
lidt mere end du ellers ville. Brug sølv, guld, sort, mørk rød,
mørk lilla—nogle stærke farver, som understreger en flot
barok stil.
Hav god plads mellem hver gæst. Et minimum er 60 cm.
Hvis du har et enkelt stel, så kan det nemt piftes op med
en sidetallerken eller en dæk tallerken og tilføj flotte servi-
etter, meget gerne i stof.
Masser af lys er et must i en god barok stil. Sørg for at ly-
sende er lave nok til at gæsterne ubesværet kan se hinan-
den. Sæt høje stager i enderne eller brug lys bakker eller
lave stager hen ad bordet.
Hav glas til det hele. Hvidvin til venstre, rødvin i midten og
vandglas til højre. Brug karafler til vin og kander til vand.
Se flere gode tips til borddækning på Barokko.dk
Fortsæt stilen på kaffebordet. Fyldte chokolader hører til
et fint kaffebord.
47
Fotograf Camilla Hey
48
Shop til Barok Stilen Hos Barokko.dk fås selvfølgelig et stort udvalg af alt hvad hjertet begærer til borddækning i barokstilen.
Glas fra 89,95 kr. 6 stk. Servietringe Snefnug 156 kr. Dæk Tallerken 99 kr.
Ib Laursen Lysestager fra
Butik-Hebe.dk til 25 kr. stk. Lombardo femarmet kandalaber
fra houseofelves.dk til 1885 kr.
Lysestage med Krystal fra
Lisbeth Dahl til 329 kr. stk.
Hübsch
Lysestager til 35 kr. stk.
Stelton Embrace Fyrfadsstager
fra koekkenmagasinet.dk
til 159 pr. sæt
Shop til Barok Stil
49
Bakke i forniklet messing fra Ilva til 699 kr
Vin Køler fra Ilva til 499 kr
Karaffel fra Butik Jes Pors til 499 kr Prestige Karaffel fra Peugeotforlivet.dk til 1099 kr
Lucano Lysekrone fra Bilka.dk til 999 kr.
Lysekrone fra Lisbeth Dahl til 1099 kr.
Lys fra Broste Copenhagen
50
Inden længe findes der løg blom-ster over det hele. Måske har du gemt nogle fra haven, eller find billige ned-satte løgposer i supermarkederne. De fleste løg planter kan drives frem inden-dørs i perioden fra oktober til januar.
En ganske nem måde at drive løgene frem er denne; Tag et højt glas uden drænhuller. Hæld cirka 10 cm småsten, der er blevet skyllet fri for støv, i bun-den.
Fyld op med vand, så vandet lige når toppen af stenene. Løgnene lægges ovenpå småstene med roden nedad. Der må gerne lægge flere løg i et glas, de skal helst ikke røre ved hinanden. Skift vandet en til to gange om ugen, så vandet ikke begynder at lugte. Fyld vand på hver gang en fjerdedel af van-det er forsvundet. Når blomsterne er færdige, kan løgene plantes ud i haven. Genbrug er godt.
De fleste forårsblomstrende løg,
kan drives på denne måde.
Principperne for den tidlige driv-
ning er:
Vand
Varme
Lys
Det er nemt at styre i vaser, glas-
skåle, glasvaser, hyacintvaser,
hvor man kan holde øje med van-
det.
Der skal ikke tilsættes nogle for-
mer for Gødning.
51
52
53
Find dine yndlingsvaser
til forårsløgene her!
Ib Laursen Hyacintvaser til 12 kr.
hos butik-hebe.dk
Bloomingville Hyacintvase
til 25 kr. hos stilia.dk
Lilla Hyacintvase til 35 kr.
hos dubuy.dk
Bormioli 1 liters glas til
29 kr. hos multikoeb.dk
Housedoctor vase til 50 kr.
hos designgodter.dk
Farvet glas skål til 79 kr. hos givingandliving.com
Fås i flere farver
Rektangel Vase til 99 kr.
hos ikea.com Holmegård Nordlysskål til 129,75 kr
fra bahne.dk
54
Eventyrhaver.dk drives af Annette Lund Andersen sammen med hendes mand Torsten. De sælger helt unikke og smukke ting til haven og er i flere artikler i pressen kaldt havens guldsmede.
Annette Lund Andersen er autodidakt lampede-signer. Hun sprang ud som selvstændig med web-butikken i 2007. Ambitionen er lykkedes med at satse på anderledes kunstværker og havedekora-tioner af høj kvalitet.
Hendes mand Torsten svejser plantestativer og blomsterpinde, som også forhandles i webbutik-ken.
Anette arbejder til daglig med eventyrhaver og Torsten er landinspektør.
Eventyrhaver er for dem, der har lyst til noget specielt og smukt i haven.
Samarbejde med Egeskov Slot
Det rindende kobbertræ er placeret
i den hvide have på Egeskov i 2011
Træet er døbt Titania og er 2,60
meter højt. Det er specielt fremstil-
let til Egeskov Slot, hvor chef gart-
neren altid har drømt om at få et
sådan træ til haven.
Egeskovs Slots butik forhandler i
dag de små kobber dyr til haven.
Alle tingene kan findes i Annette og
Torstens egen webbutik
Eventyrhaver.dk
55
Få hjælp til havedrømmene
Udover at have webbutikken
laver Annette også haveplaner.
Tilblivelsen af en haveplan star-ter med at Annette besøger dig og ser på din have eller grund. Ved besøget afdækkes behovet ønsker og forventninger til bl.a. funktioner, stil, planter mm. Derefter laves en detaljeret op-måling af hus og have. På tegne-stuen fremkommer Annette med en detaljeret haveplan der suppleres med en beskrivelse af stedet i tekst og fotos, tankerne bag design og plantevalg og en faglig argumentation for det valgte. Beskrivelsen indeholder også plantelister med tegninger over beplantning i de enkelte bede. Haveplaner fås i fra 4600 kr. og opefter afhængig af størrelsen og omfanget af ændringer i ha-ven.
56
Lysende kugler i haven Annette har designet disse eventyrlige havelamper til alle, som vil have unik havebelysning.
De lysende kugler og det diskrete spyd får lamperne Estella og Crystal til at se ud, som om de svæver og giver haven et fortryllende strejf af magi - såvel på en lys sommeraften som på en sneklædt vinterdag.
Lyskilden er en lyskæde med LED - i alt 80 dioder - og dette gør, at Crystal udendørslampen har et meget lavt strømforbrug på kun 4W incl. strømforsyning
Priserne ligger mellem 1.499 - 1.899 kr.
Se meget mere på eventyrhaver.dk
57
Plantestativer fås fra 1975 kr på eventyrhaver.dk
58
NY LOV OM SOLCELLER!
Hvis man senest den 19. november 2012 har indgået en bindende aftale om at købe et solcelleanlæg, er man på den gamle støtteordning, såfremt to supplerende kriterier er opfyldt. • Netselskabet skal modtage en anmeldelse af anlægget inden 30 dage efter lovforslaget er fremsat – det vil sige 20. december 2012 (indebærer at installatøren udfylder og fremsender Energinet.dk’s stamdatablanket med henblik på registrering i Stamdataregisteret). • Anlægget skal være nettilsluttet senest seks måneder efter lovforslaget er fremsat – det vil sige 20. maj 2013. Hvis man opfylder alle de ovennævnte betingelser, vil man være på den årsbaserede nettomålerordning i 20 år. Hvis man investerer i solcelleanlæg fra i dag, vil man være på en timebaseret nettomålerordning. Det bety-der, at man slipper for at betale afgifter, tariffer og PSO af den strøm, man bruger inden for den time, hvor den er produceret. For strøm, der bliver sendt ud på elnettet, vil solcelleejeren modtage 1,30 kr. pr. kWh, hvis anlægget bliver etableret inden udgangen af 2013. Junglen om solceller er ikke blevet nemmere. Med den nye time for time afregning af strømmen, kan det væ-re svært at gennemskue om det giver overskud på årsbasis. Derudover skal man nu afregne skat for det man tjener på strømmen. Dog er de første 7000 kr. om året skattefrie.
Du kan læse mere om solceller og afregningselseksempler på energitjenesten ved at klikke her
59
Solpaneler foran Westsächsische Hochschule Zwickau.
60
Find de fede olier og nærende cremer frem. Vichy har en exceptionel god pleje serie til tør og træt hud. Vælg
den udgave, der lige passer til dig. Vichy Nutriextra serien Forhandles på apoteket eller Ring til 80 20 06 07
eller se mere på www.vichyconsult.dk
O MS ORG FO R DIG SELV
Vichy NutriExtra Huile Extraordinaire. Nærende og forskønnende multi-olie til krop, an-
sigt og hår. Også til sensitive hudtyper. Let og ikke fedtende, trænger hurtigt ind i huden
uden at efterlade en fedtet hinde. Indeholder hele 9 planteolier fra macadamianød, risklid,
jojoba, hyben, koriander, solsikke og passionsblomst samt olie fra abrikos- og solbærker-
ner. 125 ml, Vejl. udsalgspris 149 kr.
Vichy håndcreme til alle kvinder, der elsker velduftende velvæ-
reprodukter, der både er effektive og velegnet til sensitiv hud.
Olie-i-vand-emulsion, der danner en beskyttende film. Føles rig
men smelter nemt og hurtigt ind i huden. Giver straks en mat
og tør hudoverflade, uden at føles fedtet eller klistret. 1 påfø-
ring = 24 timers beskyttelse. Indeholder nærende koncentrat af
karitésmør og glycerin samt fugtgivende og let eksfolierende HEPES. Med styrkende og
beroligende kildevand fra Vichy. Hypoallergen, testet på sensitiv hud under dermatolo-
gisk kontrol. Mildt parfumeret med en lækker, sensuel duft. Uden parabener. Tube 50
ml. Vejl. udsalgspris 79 kr.
Intensivt nærende bodycreme til tør/meget tør hud. En innovation til alle
hudtyper og perfekt til en travl hverdag. Hudens naturlige fugtbalance
boostes med intensivt nærende ingredienser, som sikrer en langtidsholdbar
effekt i op til 2 dage. Indeholder 23% fugtgivende og nærende ingredienser i
én formulering: Macadamia-Olie og Karitésmør (blødgør og beskytter), Gly-
cerin (giver fugt), HEPES (tilfører fugt og eksfolierer huden mildt) samt styr-
kende og beroligende termalsk kildevand fra Vichy. Tilfører huden en mild
og let duft af fersken. Uden parabener. Krukke 400 ml.
Intensivt nærende bodylotion til normal/tør hud. En innovation
til alle hudtyper og perfekt til en travl hverdag. Hudens naturlige
fugtbalance boostes med intensivt nærende ingredienser, som
sikrer en langtidsholdbar effekt i op til 2 dage. Indeholder 16%
fugtgivende og nærende ingredienser i én formulering: Macada-
mia-Olie og Karitésmør (blødgør og beskytter), Glycerin (giver
fugt), HEPES (tilfører fugt og eksfolierer huden mildt) samt styr-
kende og beroligende termalsk kildevand fra Vichy. Nutriextra
Bodylotion tilfører huden en mild og let duft af fersken. Uden
parabener. 400 ml. Vejl. udsalgspris 149 kr.
61
Passionsblomst bruges i Vichy serien
62
M ÅN EDE NS O PSK RI FT
Juleræset er ovre og de tunge måltider er også. Hvad finder man så på, når der skal laves en lækker vinter
ret? Coq au vin er helt klart svaret. Vi præsenterer her i samarbejde med Danpo en lækker og nem opskrift,
der er lige til at gå til. Imponér dine gæster med denne lækre ret. Krydret coq au vin 4 portioner
Tilberedning
Kyllingen parteres og lægges i et stort
fad.
Bland rødvin med kanel, stjerneris,
enebær og strimler af appelsinskal og
hæld det over kyllingen. Sæt fadet i
køleskabet til næste dag.
Tag kyllingen op af marinaden, dup den
tør, brun den godt i lidt olie og læg den
i et stort ovnfast fad. Brun løg og
champignon, krydr med timian og hæld
marinade samt hønsebouillion over.
Bring det hele i kog, skum af og hæld
det over kyllingen.
Steg kyllingen i ovnen ved 175° i ca. 45
min.
Rist bacontern sprøde og damp gule-
rødderne.
Læg gulerødderne i fadet sammen med
kyllingen, drys med bacon samt persil-
le.
Server med kartofler eller brød
Ingredienser
1 Danpo hel kylling 1-2 kanelstænger
½ flaske rødvin 1 tsk enebæer
1-2 stjerneanis 200g skalotteløg eller perleløg
Skallen fra en økologisk appelsin 250g hele små champignoner
Olie
1 tsk timian
1/4 liter hønsebouillon
Salt, peber
100g bacon i tern
250g carotter eller små gulerødder
Persille
Klik her og Find mere inspiration på danpo.dk
63
64
Shop tøj & Accessories!
Høje hæle, nitter og masser af pang farver –Trend i 2013 tyder på at vi skal slå os løs. Bolig trend og Tøj og
accessories trenden viser helt klart at vi får lyst til at sprænge rammer og glemme alt om kriser og kedeligt
tøj. Om du er til dyre mærker eller billigt smart—så er det nemt at finde skøn inspiration!
Blink Støvletter fra heppo.dk
til 699 kr.
Stiletter med flot rem og sløjfe
fra lightinthebox.com Billi Bi støvletter fra
carlaandme.dk til 980 kr.
Sisters Point Tørklæde fra
smartgirl.dk til 149,75
Ib Laursen Tørklæde fra
Butik-hebe.dk til 49,95
65
HUGOBOSS TREND 2013
TREND 2013
66
Bryllupsmessen! Find alt hvad du skal bruge
til årets bryllup
67
E V EN T KAL E ND ER
Følg med og se, hvad der sker og hvor. Udvalg af messer, teater, foredrag, markeder og meget mere.
Tango med Charles
”Vi har sprog, kunst og demokrati. Vi har evnerne til at splitte atomer, splejse gener og række ud efter stjer-nerne. Mennesket er kort sagt det klogeste væsen på jorden. Men når vores hjerner nu er evolutionens høj-depunkt, hvorfor kan vi så aldrig finde vores nøgler, og hvorfor kommer så mange af os til skade, når vi tager bukser på? Få svarene og mere til i Mads Keisers bidende morsomme tour de force gennem menneskets fan-tastiske udvikling fra abemand over b-menneske til X Factor. Oplev en af Danmarks morsomste begavelser, der skaber et underholdende og provokerende teaterforedrag efter devisen: Bare fordi det er sjovt, behøver det ikke at være dumt. ”
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37 7400 Herning
lørdag 19. januar 2013 kl. 19:30
Bryllupsmesse 2013
Få tips og idéer, inspiration og fantastiske messe-tilbud til den store dag på Bryllupsmessen 2013.
Billetter kan købes ved indgangen eller online på www.denstoredag.dk.
Entréen er inkluderet ma-gasinerne BRUDEN og GOMMEN, så længe lager haves. Du kan læse mere om Bryl-lupsmessen 2013 her
68
Kender du et arrangement, som er interessant for mange? Skriv til os.
Stadium Arena Fyn Shows Lørdag den 16. februar: 11.00 – 13.00 15.00 – 17.00 19.00 – 21.00 Shows søndag den 17. februar: 11.00 – 13.00 15.00 – 17.00
”Så er der Fest!” er Disney, når det er allerbedst, og uanset om du er fan af Anders And eller Buzz Lightyear, kan du godt begynde at glæde dig – for i år har de samlet både nye og gamle figurer til en fest af et show.
Når Disney er i byen, har de altid sceneshow, kostumer og skøjte-løbere i verdensklasse med, og i år er ingen undtagelse. Der er et fortryllet prinsesseslot, dansende koste, en magisk Halloween-fest og meget, meget mere. Under hele showet er Mickey og Min-nie værter, og der er selvfølgelig dansk tale og sang, så alle kan følge med.
Genbrugs- og Loppemarked
Den 2. februar til næste år inviterer Fyns Stiftstidende og Lions Club Odense for 12. gang inden for til Gen-brugs- og Loppemarked i Odense Congress Center.
Genbrugs- og Loppemarkedet er for alle, der har noget godt at sælge. Så har du noget liggende, som du måske ikke længere har plads til, fejlkøb eller andet, som du gerne vil give videre til den næste, så er det nu, du skal slå til.
Arrangementet har årligt mere end 10.000 besøgende, så der er rig mulighed for at gøre en god handel. Der er kun det ene krav til de ting du sælger, at de skal være hele og umiddelbart brugbare.
Genbrugs- og Loppemarkedet er kun for private
Lørdag den 2. februar kl. 10.00 - 17.00 & Søndag den 3. februar kl. 10.00 - 16.00.
Roskilde Messen Roskilde Messen 2013, Nyt til Bolig og Familie, afholdes for 18. gang i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde, lørdag den 9. februar og søndag den 10. febru-ar 2013. Begge dage er der åbent for publikum fra kl. 10.00. Der er gode parkeringsforhold omkring hallerne, og parkering er gratis.
Entré: 50 kr., eller mod forevisning af gæstekort.
69
God Fornøjelse!
Oplev Kræmmere i hele landet 2 Festlige dage for hele familien
Nytårsmarked I Brøndby Hallerne den 12. & 13. januar
Nordjyllands Store Kræmmer & loppemarked i Gigantium den 16-17 Februar 2013.
Helsinge store kræmmer & Loppemarked i Helsinge Hallerne den 23-24 marts 2013.
Forårets store kræmmer & loppemarked i Ballerup Super Arena den 9-10 marts 2013.
Vestegnens største kræmmer & loppemarked i Brøndby Hallen den 13-14 april 2013.
Redaktionen Anbefaler!
Vi havde fornøjelsen af den før-
ste af disse film. Er du til dansk
humor når det er bedst? - Så må
du se denne film.
Filmen er spækket med masser af
pragtfulde skuespillere, det kan
slet ikke gå galt med en to’er her!
70
Et Besøg Værd… Klik på link, bliv inspireret, find gode
tilbud eller det du lige stod og manglede… God Shoppetur
Klik her og besøg www.Butik-Hebe.dk –Masser af gave idéer og outlet varer
71
Klik her og Besøg Galleri-Hebe
Et univers af Lahema Marmor til
alle formål inde og ude.
Fontæner
Krukker
Løver
Store Statuer
Havemøbler
Bordsokler
Pynte figurer
Have figurer
Springvandsfigurer
Dyre figurer
Søjler
Balustre
Sokler
Solurssokler
Parasolfødder
www.galleri-hebe.dk
72
Pakken indeholder:
Robotstøvsuger
Fjernbetjening
Ladestation
Adapter
Virtuel væg
Brugervejledning
Ramme til moppe
Moppeklud
Børste
Sidebørste 2 stk.
Filter
Batteri til robotstøvsuger
Indream ZX-820 PET Forbedret sugeevne på op til 2,5 gange end andre modeller
Område på 100 m2 pr. opladning
Specialiseret til hunde og katte
Fjernbetjening med optimal styring af ladestation og virtuel væg
Næsten lydløs (55dB)
Se mere information om din nye robot støvsuger her
74
Klik her og besøg Copenhagen Classic - Bliv inspireret i en verden af kunst, designmøbler og antikviteter.
Klassisk moderne luxury shop - www.cph-classic.dk
Poul Henningsen PH 3/2 pendel jubilæumsmodel
Poul Henningsen PH 3/2 væglampe 'Akademi'
Køb & Salg af kunst, antikviteter, design og home luxury.
Gratis vurdering og konsulent bistand på telefon 40 17 15 39
76
VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND VIND
Klik ind på Facebook her og deltag i Magasinet Hebes Konkurrencer!
Det eneste du skal gøre er at klikke syntes godt om på Magasinet Hebes
facebook side og så deltager du automatisk i konkurrencerne. Se meget
mere på Facebook.dk/magasinetHebe
77
Glæd dig til næste nummer af
Hebe - Gratis E-Magasin
Temaet for februar udgaven er:
Natur og Økologi
Vi kigger blandt andet på planlægning af
køkkenhaven, Valentins Dag, Nyheder inden-
for bog verdenen og kreative ideer!
Bliv inspireret og læs om opskrifter, have,
bolig, gave ideer og meget mere.
Vi ses i Februar
Glæd en ven og send linket til at få Magasinet Hebe ganske gratis!
Hübsch Home Interior & Design
78
Nr. 1
Januar 2013
Magasinet Hebe
Årupvej 41
5492 Vissenbjerg
Redaktion: [email protected]
Abonnement - Fås Gratis på www.magasinet-hebe.dk
Magasinet laves ikke i trykt udgave
Redaktionen påtager sig ikke ansvar for de i magasinet nævnte priser og beskrivelser.
Alt i bladet er vejledende. Magasinet Hebe har copyright på alle anvendte billeder og påtager sig
ikke ansvar for eventuel indsendt materiale.