sammenstærKere

fOLKeKirKens nøDhjæLp meD i stOr internatiOnaL aLLianCe2 10NR. 2 maj 2010 FolKEKirKEns nødhjælp

marie Carmen Koppelgospeldronningen griber livet 6

nødhjælp i æterenradiolyttere giver mad og penge i haiti 14

Cambodjansk make-overfire sæt tøj rigere på tolv år 18 maGasinet

Redaktion Marianne Lemvig [ansv.],

Linda Nordahl Jakobsen, Lene Ejg JarbølGRafisk desiGn

Kit Halding/Anne MoustenfoRsideGRafik

Kit Halding, Anne MoustentRyk

KLS Grafisk Hus A/SMiljøcertificeret: FSC- og Svanemærket

oplaG 81.850

issn 1903-8623

Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

adResseændRinGeR elleR afmeldinGmail@dca.dk

eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 12. august 2010

Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

folkekiRkens nødhjælpGeneralsekretær | Henrik Stubkjær

Formand | Kirsten Lund Larsen

Nørregade 151165 København K

Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023

Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk

www.noedhjaelp.dkfolkekiRkens nødhjælp i odense

Skt. Knuds Kirkestræde 115000 Odense CTlf 6250 2800

folkekiRkens nødhjælp i ÅRhusKlostertorv 6 3.sal

8000 Århus C Tlf 8739 1660

folkekiRkens nødhjælp i aalboRGØsterågade 4 3.tv

9000 ÅlborgTlf 9630 0272

folkekiRkens nødhjælp i esbjeRGKongensgade 53, 4 th.

6700 EsbjergTlf 2550 2116

Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.noedhjaelp.dk

2 10 ACT – hvad er nu det?

Folkekirkens Nødhjælp er for alvor gået global med sit medlemskab af den nye ACT Alliance – Action by Churches Together - der med sine over 100 medlemsorganisationer bliver blandt de største udviklings- og katastrofeak-tører på verdensplan. Hvad er nu det, vil nogle af Folkekirkens Nødhjælps bidragydere måske spørge.Målet med ACT Alliance er at kunne yde hurtigere og mere præcis hjælp til verdens fattige. Samtidig vil den hidtidige skarpe opdeling mellem katastro-fehjælp og udviklingshjælp blive udvisket. ”Før i tiden blev vi i et katastrofeområde i omkring 18 måneder f.eks. efter en over svømmelse, jordskælv eller borgerkrig, og så trak vi os ud igen. Nu kan vi i stedet fortsætte arbejdet. Vi tager bare katastrofe-tøjet af og udviklings-tøjet på og arbej der videre f.eks. med at opsætte vandpumper eller undervise i nye dyrkningsme toder,” fortæller katastrofechef Lisa Henry i Magasinets tema om ACT Alliance.ACT Alliance medlemskabet giver også udfordringer for Folkekirkens Nød-hjælp i forhold til f.eks. at sikre ensartet dokumentation og monitorering. Men Folkekirkens Nødhjælp forventer til trods for udfordringerne, at medlemska-bet af ACT Alliance vil give god synergi. Blandt andet fordi medlemsorgani-sationerne tilsammen arbejder i 125 lande, hvor der på forhånd vil være lokalt kendskab til kultur og de sociale, geografiske og politiske forhold. Velkommen til temanummer om ACT Alliance og til reportagen fra det jord-skælvsramte Haiti ”Nødhjælp i æteren: Mad efterlyses”. Her er radiostationen Radio Family et helt konkret eksempel på ACT-medlemsorganisationer, der ”handler sammen” med de lokale netværk og på den måde får hjælpen frem – hurtigt, effektivt og med lokal forankring.maRianne lemviG & linda noRdahl jakobsen RedaktøReR maGasinet@dca.dk

3 2/10

indhold

Folkekirkens Nødhjælp er nu medlem af den store interna tionale alliance – ACT Alliance, der består af flere end 100 kirkeligt ba-serede hjælpeorganisationer i nord og syd. Det kan give udfor-dringer på hjemmefronten i forhold til den folkelige forankring og dokumentation, når Folkekirkens Nødhjælp går global. Men medlemskabet af ACT Alliance betyder på længere sigt, at både katastrofe- og udviklingsarbejdet kan nå hurtigere og mere effektivt ud til langt flere fattige mennesker end tidligere.

side 10

side 4

side 6

side 14

side 18

Gospeldronning griber livetEfter nogle hårde år har sangerinden Marie Carmen Koppel be-sluttet at være positiv og følge sine drømme – senest lagde hun stemme til at hjælpe genopbygningsarbejdet i Haiti.

Radio FamilyI et skur ude på landet i Haiti holder lokalradioen Radio Family til. Hver dag opfodrer radioen til at hjælpe med mad og penge til jord-skælvsofrene. Læs reportagen om ACT i aktion.

Cambodjansk make-overI 1997 havde Tuon Soen kun det tøj, han gik og stod i. I dag har han hele fire sæt tøj.

seje seniorer søgesFolkekirkens Nødhjælp søsætter Operation Bedstehjælp og er på jagt efter energiske frivillige.

42/10

foto

Ru

ne h

an

senmagasinet/nyt

Vidste du at... Folkekirkens Nødhjælp har fået over 2.000 fans på facebook på mindre end to måneder? Bliv fan og følg med i nyhedsstrømmen på www.facebook.com/noedhjaelp

Folkekirkens Nødhjælps omsætning satte ny rekord i 2009, men stigningen har ikke været så kraftig som tidligere. Det viser årsregnskabet.Med indtægter på 498 millioner kroner i 2009 står Folkekirkens Nødhjælp fortsat stærkt rustet i kampen for verdens fattig-ste. Dette til trods for, at vi har kunnet kon-statere en afmatning i 2009 i forhold til den flotte stigning, som vi har haft årene forin-den. Men at omsætningen fortsat stiger i trange tider, opfattes som et klart udtryk for danskernes vilje til at hjælpe verdens fattig-ste på trods af den globale finanskrise. Vi har brugt 385 millioner kr. på aktiviteter

verden over, fra kampen mod sult i Afrika over hjælp til hjemløse i Kirgistan til støtte til ofrene for cyklonen i Burma. Vi har i 2009 brugt 169,1 mio.kr., som vi har samlet ind fra dansker-ne. De mange penge er samlet ind via forskellige indsamlingsinitia-tiver som for eksempel Nødstrøm, Danmarks Indsamling, Roskilde Fes tival, Sogneindsamlingen, genbrugsarbejdet og - ikke mindst - de mange bidrag, som vi får fra de danskere, der vælger at støtte vores arbejde med et fast månedligt bidrag. Vi introducerede i 2009 muligheden for at støtte vores arbejde inden for et tema, f.eks. sult eller klima, og en verdensdel, f.eks. Asien eller Afrika. Vi fik ikke så mange bidrag her, som vi havde forventet. Men vi håber, at danskerne for alvor tager den mulighed til sig i 2010. Vi er også meget stolte over de 27,5 mio.kr. i testamentariske gaver, som vi modtog i 2009. Det er det største beløb nogensinde og et stærkt udtryk for opbakningen til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Opbakning trods finanskrise

Folkekirkens Nødhjælp søger seniorer og ældre, som allerede nu vil gå i gang med at planlægge Operation Bedstehjælp. 1. oktober, på FNs interna-

tionale ældredag, gennemfører Folkekirkens Nødhjælp Operation Bedste-hjælp. Operation Bedstehjælp er en opfordring til seniorer og ældre over hele

landet om at gå i aktion og tilbyde deres tid og erfaring til højeste pris og lade indtjeningen støtte ældre i Kirgistan.

Operation Bedstehjælp går til at samle ældre i Kirgistan i selvhjælpsgrupper. Grupperne er et socialt fællesskab, hvor folk tager hånd om hinanden og arbejder

sammen om at forbedre livsvilkårene. Med et lille lån kan en gruppe skabe sig en indkomst, f.eks. etablere en lille bod ved vejsiden eller købe høns. Som seniorer eller ældre i Danmark kan du være med til at tjene penge til Operation Bedstehjælp på mange forskellige måder. Du kan holde foredrag, arrangere velgøren-hedsmiddag eller basar eller tilbyde praktisk arbejde for familiemedlemmer. Meld dig allerede i dag som frivillig eller få mere at vide på www.nødhjælp.dk/bedstehjaelp

seje seniorer søges

5 2/1017

årsberetning2009årsberetning Folkekirkens nødhjælp 2009

I marts besøgte jeg vores kontor i Juba – hoved-byen i det sydlige Sudan. Det blev et lærerigt og livsbekræftende besøg. Sudan er et kæmpe land – næsten et kontinent i sig selv. Kulturelt og religiøst spænder det vidt fra en særlig arabisk kultur i nord til en dybt afrikansk kultur mod syd. Landet er rig på ressourcer som olie og mine raler, hvilket på én gang er Sudans styrke og samtidig dets forbandelse. Den naturlige rigdom og de kulturelle forskelle har ført til utallige krige, stri-digheder, korruption og udnyttelse.Men Sudan gemmer også på en anden historie. I 2005 blev der indgået en fredsaftale mellem nord og syd. Takket være denne fredsaftale skal der nu afholdes det første demokratiske valg i 24 år. Og i begyndelsen af 2011 skal den sydlige del af Su-dan holde en folkeafstemning om, hvorvidt de vil løsrive sig fra nord Sudan. At befolkningen sådan bestemmer deres egen nationalitet er vel ikke set siden afstemningerne i Sønderjylland i 1920. Sudan har også utrolig frugtbar jord. Jeg besøgte nogle af vores landbrugsprogrammer, hvor bønderne i bjerglandsbyerne med stolthed viste fantastiske grønsager frem, selv midt i tørke-perioden. Eunice, lederen af en af vore kvinde-grupper meldte kraftigt ind i den kørende valg kamp og krævede, at politikerne skulle an-lægge den vej op i bjergene, de havde lovet, så bønderne kunne få deres grønsager på marke-det. Hun kæmpede med det klare slogan: ”No Road – No vote!”Jo, Sudan er også historien om, at demokratiet gror fra neden sammen med øget produktion i landbruget. Jeg så det selv, og jeg fyldes af håb! Hvor er det livsbekræftende at se, hvordan vores medarbejdere og samarbejdspartnere sammen med bønderne i landdistrikterne yder deres bidrag til en bedre fremtid for Sudan!

henRik stubkjæR GeneRalsekRetæR

NO ROAd - NO VOTe!

Vidste du at... Folkekirkens Nødhjælp har fået over 2.000 fans på facebook på mindre end to måneder? Bliv fan og følg med i nyhedsstrømmen på www.facebook.com/noedhjaelp

I 2009 var administrationsprocenten på 10%. Procenten beregnes ved at sætte de administrative udgifter, som Folkekirkens Nødhjælp bruger i hovedkvarteret i forhold til den samlede indtægt. Administrationen er en forud-sætning for, at Folkekirkens Nødhjælp kan sikre, at pengene når ud de rigtige steder, og at der arbejdes professionelt og effek-tivt både ude og hjemme. Konkret er der tale om lønudgifter til ledelse og admi-nistration såsom regnskab, personale-rekruttering, IT og service. Hertil kom-mer driftsudgifter til ejendommen, varme, IT- og telefonudstyr, uddan-nelse af medarbejdere, rejser m.m.

Årsberetningen 2009 kan downloades påwww.noedhjaelp.dk

Administration i 2009

Lige nu rejser 10 fotografier af fattige mennesker rundt i Danmark. Billederne sætter fokus på klima-forandringer, som forårsager sult i et stort deltaom-råde i det sydlige Bangladesh. Fotografen bag portrætudstillingen, Rune Hansen,

har været i Bangladesh med Folkekirkens Nødhjælp. Her mødte han men-nesker, som kæmper fra dag til dag uden adgang til rent vand, uden elek-tricitet og uden mad nok. Disse vilkår har Rune Hansen samlet i et portræt af 10 personer, der trods fattige livsvilkår har bevaret den menneskelige værdighed. Derfor kalder fotografen sin udstilling: Respekt tak!

her kan du se udstillingen Høje Tåstrup Hovedbibliotek: 1. maj - 1. juni ı Københavns Domkirke 7. maj – 1. juni ı Viborg, Danske Kirkedage 13. - 16. maj ı Roskilde Hovedbibliotek 15. august – 7. september ı Køge Hovedbi bliotek 1. - 30. september ı Se flere udstillingssteder på www.noedhjaelp.dk

Fotos på landsturné

AFrikA

52%MelleM-

øsTeN

6%

AsieN

23%GlobAlT

6%MelleM-AMerikA

5%øsTeuropA/

CeNTrAlAsieN

8%

62/10

Carpe Diem Carmen

magasinet/portræt

tekst nikolaj søndeRGaaRd

foto stine laRsen/polfoto & caspeR chRistoffeRsen

”Når man beslutter, at tingene skal være gode, så sker der også nogle gode ting for én. Sådan har jeg oplevet det,” siger Marie Carmen Koppel.Den 38-årige sangerinde sidder ved spisebordet i sin lejlighed i Vanløse. En gang imellem falder hendes blik på vinduet og videre på verden udenfor.Kalenderen siger, at det er forår, men det skulle man ikke tro, når man ser den grå himmel derude. Den giver en fornemmelse af, at alle farver, fra græssets grønne til murstenenes røde, blot er forskellige nuancer af den samme grå.Det når dog ikke ind i Marie Carmen Koppels lejlighed. Alt det triste grå. Her er lyst. For det har hun bestemt, at der skal være.

nogle hårde årDe seneste par år har ellers langt fra været lyse og positive set med Marie Car-men Koppels øjne. Hun blev skilt fra sin mand i 2007. Årsagen til skilsmissen vil hun gerne holde for sig selv, da det er en privat ting. Hun fortæller dog gerne om, hvordan hun har haft det efter skilsmissen.”Det har været en hård tid. Det er ikke, fordi jeg ikke også har haft det godt og lavet sjove ting. Men jeg har måttet kæmpe. Kæmpe i stedet for at leve,” siger hun.Marie Carmen Koppel har kæmpet med at finde ud af at være alene med sin femårige datter Celeste, der bor fast hos sin mor, men også en gang imellem er hos faderen. Der er masser af spørgsmål, men ikke noget klart facit, når man skal finde ud af, hvad der er bedst for både mor og datter.”Hvor meget kontakt skal man så have? Skal jeg ringe og sige godnat, når hun er ved sin far, eller er det bedst, jeg lader være? Hvor meget kontakt skal faren og jeg have?” Hun sidder med den højre albue på bordet og hviler kinden i hånden. Hun snak-ker tydeligt og ser mig i øjnene, når hun da ikke kigger ud af vinduet, mens hun tænker sig om. Hun virker afklaret.”Man skal lære at blive skilt. Det er en proces. Så prøver man noget og finder ud af, at det fungerer nok ikke, og så prøver man noget andet. Man er hele tiden igennem faser,” siger hun.

sammen om at være aleneMarie Carmen Koppel har boet i lejligheden i tre år sammen med Celeste. De tilbringer det meste af deres tid sammen, når Marie Carmen Koppel ikke er ude at synge. De slapper af sammen, går på museer eller klarer praktiske ting i hjem-met som rengøring eller madlavning. De er fælles om alt og har også været det igennem den svære tid.”Skilsmissen har været et bjerg, vi har skullet gå op ad sammen mig og den lille. Vi var begge skuffede over det, der var sket. Jeg var på voksenmåden, og hun var på børnemåden,” siger hun.Det at være alene med datteren har været hårdt, men har også været med til at få Marie Carmen Koppel igennem den svære tid. Hun blev nødt til at komme videre efter skilsmissen og give Celeste et så stabilt liv som muligt.

”Jeg har gjort et kæmpe stykke arbejde og gør det stadigvæk hver dag. Jeg prøver virkelig at være der for hende og snakke med hende om det og sørge for, at der er orden på tingene.”

Gammeldags romantikerMarie Carmen Koppels forældre har været gift siden 1969, hvilket har været med til at give datteren et romantisk billede af ægteskabet.”Jeg er måske nok lidt gammeldags. Det sværeste ved at blive skilt er, at selv hvis du får en anden kæreste, så er det bare ikke faren til dit barn. Den der magiske familie, den kommer aldrig igen. Det var nok ikke lige det her, jeg havde drømt om,” siger hun med et skævt smil.”Jeg forstår mig ikke på den moderne fami-lie. Mine forældre har været sammen i over fyrre år, det kan jeg nok lidt bedre forstå.” Hun holder en lille pause og smiler så helt.”Det andet her er for moderne for mig.”

arbejdsnedtur Marie Carmen Koppel fortæller ivrigt, og det er ikke mange gange, der er tavshed i den hvide stue denne eftermiddag.Oven i krisen efter skilsmissen blev gospel-sangerinden heller ikke længere booket til så mange koncerter. Det hjalp ikke på humøret.”Mit arbejdsliv betyder rigtig meget, og det er en rigtig stor del af min identitet. Og sådan tror jeg, det er for mange mennesker. Hvis man har et arbejdsliv, der ikke fungerer, kan man nemt blive rigtig ked af det,” fortæller hun.Selv mener hun, at den mindre gode periode skyldtes finanskrisen, der går ud over stort set alle brancher.I dag går det bedre, og hun spiller mellem 80 og 100 koncerter om året, hvilket passer hende godt.”Jeg fungerer bedst som menneske, når jeg er ude at synge, for det er dét, jeg kan. Hvis der er for lange perioder, hvor jeg ikke har

Efter nogle hårde år med skilsmisse og svingende selvtillid har gospelsangerinden Marie Carmen Koppel besluttet at have et positivt syn på livet

foto

polfo

to

82/10

klassiske amerikanske julecarols, hvilket hun så er gået i gang med. Og så er det måske hel-digt nok, at vejret udenfor ikke siger forår.

har nået megetUd over at tænke positivt om fremtiden hjæl-per det også Marie Carmen Koppel at tænke positivt på fortiden og anerkende det, hun har opnået hidtil.Hun har i sin karriere sunget over 1000 koncert-er, indspillet fem egne albums og medvirket på et hav af andres. Når selvtilliden har svigtet, har hun dog godt kunne glemme, at det hun faktisk har opnået, er en hel del.”Når man så bliver gjort opmærksom på det, kan der godt gå nogle ting op for en. Hvor meget, man har lavet, hvad man har opnået, og hvad man kan,” hun har snakket sig varm, men stopper så op.”Gud, hvor jeg snakker meget, hva’?” griner hun.Det er en veltilpas kvinde, der sidder med armene foldet på det hvide spisebord. Jeg for-visser hende om, at det skam kun er dejligt, at hun snakker meget. Det er jo egentlig det, der var meningen.Efter at have grinet lidt over sin egen taleiver, fortsætter hun som før.”Når man er selvstændig, som jeg er, skal man selv skabe sin egen hverdag og indholdet af sit arbejdsliv. Selvfølgelig er der folk, der ringer og hører, om jeg kan synge til forskellige ting, men jeg skal selv skabe en udvikling. Og så er det vigtigt, at man husker sine drømme, og at man kigger tilbage en gang imellem og ser, at man faktisk også har nået meget.”

nok arbejde, så bliver jeg frustreret. Og så kan man hurtigt miste troen på sig selv,” siger hun. Hun piller ved den blomstrede kaffekop foran sig.”Selvtillid er jo ikke en konstant ting. Den er jo virkelig svingende.” Hun lægger tryk på ordet virkelig.”Så hvis der er for lange perioder, hvor jeg ikke er ude at optræde, så kan jeg godt miste troen på, at der er nogen, der gider at høre mig, og at jeg kan noget som helst,” siger hun.

I de perioder, hvor en kunstner ikke har så meget opmærksomhed, bør man ar-bejde endnu hårdere for at skabe opmærksomhed om sig selv, mener hun. Det er her, man for eksempel bør skrive nogle sange og indspille en plade.”Men hvis man er ked af det og mangler selvtillid, bliver det altså lidt hårdere. Jeg har jo ikke et arbejde, jeg skal på hver dag. Jeg skal selv skabe min hverdag. Det har i perioder været svært at finde energien. Specielt lige efter skilsmissen.”

nyt år – frisk pustEt knust hjerte, livet som enlig mor og den flygtige selvtillid bragte Marie Car-men Koppel i tvivl om, hvor hun var på vej hen både professionelt og personligt. Specielt dukkede tvivlen op i begyndelsen af hvert år.”Jeg tænkte, åh nej, nu starter det. Januar. Nyt år. Hvad skal man? Hvad skal jeg? Alle spørgsmålene. Om alt i livet. Det var sådan, jeg startede de to foregående år. Og så blev jeg lidt i den tilstand resten af året,” siger hun.Dette ændrede sig i januar 2010.”Jeg havde en kaffeaftale med en god ven, der sagde, hør nu her, Marie. Hvert år i januar sidder du sådan der og siger, hvad skal jeg leve af, og hvad skal jeg finde på? Og det går jo meget godt!”Det var gode råd, som Marie Carmen Koppel havde brug for, hun blev sparket videre.”Jeg tænkte ja, nu går jeg i gang med at lave nogle af de ting, som jeg har drømt om og tror på det. Det er rigtig fedt,” siger hun.”Så det kan jeg anbefale. At tænke positivt.” Et grin undslipper hendes læber.En af de ting, hun har drømt om længe, er at indspille et julealbum med alle de

Marie Carmen koppel er født i 1971, dat-ter af ulla og Anders koppel, der blandt andet er kendt for at have startet savage rose sammen med broderen Thomas koppel

broderen benjamin koppel er saxofonist og lever ligeledes af musikken, mens søsteren sara koppel laver tegnefilm og maler

Har tidligere lavet støttekoncerter for Folkekirkens Nødhjælp og flere andre or-ganisationer

i 1999 deltog hun på støttesinglen ”selv en Dråbe” til fordel for hjælpearbejdet i kosovo

Deltog for nylig på gospelsangen ”every little prayer Counts” til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde på Haiti

BLÅ BOG

stemmeR til hjælp Marie Carmen Koppel, James Sampson, Alberte Winding, Linda Andrews, Benjamin Koppel, Jalee-sa, Nellie Ettison og Laura Kjærgaard er nogle af de

sangere, der medvirker på gospel-støtte-singlen til fordel for jordskælvsofrene i Haiti.køb eller download singlen for 20 kroner på

www.tdcmusik.dk

9 2/10

magasinet/fc savanna

bold for en bedre verden

bold for en bedre verden

Hop med på moden sammen med 16 af dansk fodbolds største profiler, der spiller sammen på holdet FC Savanna. Støt deres kamp ved at købe en af de lækre sweatshirts til 399 kroner.Til dagligt spiller stjernerne i forskellige klubber, men i ånden spiller de også alle for FC Savanna og for rent vand og mad til verdens fattigste i Afrika. Og du kan komme med på holdet. Når du køber en FC Savanna-sweatshirt, støt-ter du samtidig spillernes kamp med 200 kroner.William Kvist fra FCK er anfører for FC Savanna. ”Vi har alle et ansvar. Også vi fodboldspillere, og selvom vi spiller på forskellige hold til dagligt, er vi gået sammen for at gøre noget,” siger han.Holdet har nu eksisteret over et år, hvilket foreløbigt har givet over 500.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Men FC Savanna hviler ikke på laurbærrene. Missionen for det næste år er at få mange flere bolde og penge i kassen. ”Og vi er jo nogle målfarlige herrer, så når vi sætter os et mål, når vi det også,” siger William Kvist.

KLæDt pÅ tiL mÅL

FC savanna sweatshirten koster 399 kr.

og kan købes hos Folkekirkens Nødhjælp

Nørregade 15, 1165 København Keller på

www.fcsavanna.dkHer kan du også læse meget

mere om holdet og de 16 spillere

102/10

tekst anne mette futtRup

Da jordskælvet ramte Haiti den 12. januar, var Folkekirkens Nødhjælps nye netværk af samarbejdsorganisationer, ACT Alliance, på pletten med det samme. Flere af medlemmerne havde i forvejen base på øen og kendte de lokale forhold og vilkår. Straks kunne netværkets partnere fra den øvrige del af verden derfor sende mad, tæpper, telte, penge og mandskab til at hjælpe ofrene i sikker forvisning om, at kollegerne på Haiti ville koordinere nødhjælpen på bedste vis. ”Det er i bund og grund genialt. Vi skal ikke bruge dyrebar tid de første dage på at sætte os ind i lokale forhold, fordi vores kolleger allerede har styr på det. Vi tager bare katastrofe-tøjet på og går i gang med at bestille de varer og rekruttere det per-sonale, som kollegerne i felten efterspørger,” siger Lisa Henry, katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp.

samarbejde efter RwandaDet første ACT-samarbejde blev stiftet i 1995. Evalueringer efter den humanitære indsats i forbindelse med folkemordet i Rwanda i 1994 viste, at rwandaneserne kunne have fået hur-tigere hjælp, hvis de humanitære organisationer havde arbej-det bedre sammen. Den konklusion fik en række kirkelige organisationer, blandt an-dre Kirkernes Verdensråd (WCC) og Det lutherske Verdensfor-bund (LWF) til at stifte ACT International. ACT står for Action by Churches Together.

tema/sammen-stærkere

Storfamilie i udviklingsbr anchen

11 2/10

Evalueringer af udviklingshjælpen til verdens fattigste lande har sidenhen vist det samme behov for tættere samarbejde. Og i 2007 stiftede partnere fra ACT International endnu et net-værk: ACT Development.

samme partner til katastrofe og udviklingNu er de to netværk slået sammen til én stor alliance, ACT Al-liance, der består af 100 samarbejdspartnere, som tilsammen arbejder i 125 lande. Dermed forsvinder den hidtidige skarpe opdeling af katastrofehjælp og udviklingshjælp. ”Før i tiden blev vi i et katastrofeområde f.eks. efter en over-svømmelse, jordskælv eller borgerkrig i omkring 18 måneder og trak os så ud igen.” “Så overlod vi det videre arbejde til andre organisationer. Da ACT Alliance er så stærkt repræsenteret i de fleste fattige lande, kan vi nu i stedet fortsætte. Vi tager bare katastrofe-tøjet af og udviklings-tøjet på og arbejder videre,” siger Lisa Henry. Den kontinuitet vil give masser af synergi, påpeger hun. For når den store ACT-familie samlet set har lokalt kendskab til kul-turer og geografiske, klimatiske og politiske forhold i 125 lande i den fattigste del af verden, kan man allerede, når katastrofen sætter ind, tænke det videre udviklingsarbejde ind i den akutte hjælp.Når ACT uddeler vand under katastrofen, planlægger netvær-ket f.eks. samtidig, hvordan man kan sikre vandforsyningen til

befolkningen efter katastrofen ved at opsætte vandpumper og undervise lokale komiteer i at tage vare på pumperne. Og når ACT har delt mad ud til de nødlidende under katastrofen, tager de fat på at få gang i landbruget igen – ved at give såsæd og måske undervise i nye dyrkningsmetoder. Det ser Lisa Henry som en kæmpe fordel.

bekymret for gennemsigtighedenHenrik Secher Marcussen, professor i udviklingsstudier ved Roskilde Universitet, er ikke helt så begejstret. Han vurderer, at en så stor alliance med så forskellige samarbejdspartnere risikerer at blive grumset og uigennemsigtig. ”ACT er et broget samarbejde om både programmer, projek-ter og økonomi. Det kan blive meget kompliceret. Hvordan sikrer man f.eks. ensartet dokumentation og monitorering?” spørger han. Netop den slags bekymringer har Folkekirkens Nødhjælp da også gjort sig. Erfaringer fra mange års samarbejde med lokale partnere i u-lande har vist, at det netop er en ud-fordring.”Man kan sammenligne det med Danmarks medlemskab af EU. Vi ved, at vi må afgive noget suverænitet, og så må vi disku-tere, hvor meget vi er villige til at afgive. F.eks. plejer vi at rap-portere fire gange årligt fra vores projekter. Med ACT Alliance skærer vi ned til to,” siger Lisa Henry.

Folkekirkens Nødhjælp er blevet partner i et stort internationalt netværk af

hu manitære organisationer, ACT Alliance. Målet er at yde hurtigere og mere

præcis hjælp til verdens fattigste. Men alliancen by der også på udfordringerStorfamilie i udviklingsbr anchen

122/10

flere fordele end ulemperMen katastrofechefen mener alligevel, at alliancen har langt flere fordele end ulemper.”Vi bliver én stor familie, som alle arbejder ud fra de samme mini-mumsstandarder, så vi kan garantere en vis kvalitet i hvert eneste projekt. Jeg mener også, at alliancen vil effektivisere vores arbej-de, fordi vi kan bruge hinandens kompetencer. Folkekirkens Nød-hjælp er meget stærk på landbrugsudvikling og kan tilbyde viden på netop det felt til alle ACT-partnere,” siger hun og påpeger, at andre ACT-partnere har tilsvarende ekspertiser.Lisa Henry slår desuden fast, at alliancen blev stiftet blandt andet på grund af organisationernes egne selvkritiske evalueringer,

den folkelige forankring skal værnes omProfessoren fra RUC kan sagtens se fordelen ved den hurtige og koordinerede indsats i nødhjælpssituationer. Men når Folkekirkens Nødhjælp ’tager udviklings-tøjet på’, så råder han til også at lytte godt til stemmer fra den hjemlige arena, når organisationen nu er del af så stort et netværk. For den folkelige forankring, som Folkekirkens Nødhjælp har i sær-ligt det kirkelige bagland, risikerer at blive sat over styr, påpeger professoren, og dermed er der også en risiko for, at organisatio-nens egenfinansiering bliver sat under yderligere pres.”Det vil være sværere for mig som almindelig giver at identificere og solidarisere mig med ACT end med Folkekirkens Nødhjælp. Der-for kræver det en massiv markedsføring at få folk til at forstå, hvad det her er,” siger han og betoner, at givere især har brug for at vide, at deres penge bliver brugt på en fornuftig måde. Også på det punkt mener Lisa Henry, at der er styr på tingene. “Vi er ikke blevet overtaget, vi er gået sammen med andre i et netværk,” siger hun. ”Folkekirkens Nødhjælp bliver ved med at hedde Folkekirkens Nødhjælp i Danmark netop for at signalere, at vi stadig er den samme organisation. Dog er navnet ACT Alliance nu vævet ind i Folkekirkens Nødhjælps logo,” forklarer Lisa Henry. På samme måde hedder vi fortsat DanChurchAid ude i verden - nu med tilføjelsen ‘ACT Alliance Denmark’ i logoet.

Lisa Henry understreger, at der ikke er grund til at være bekymret for økonomien.”Folkekirkens Nødhjælp bidrager med en mil-lion kroner om året til ACT’s hovedkontor i Geneve. De penge går i en pulje med de andre partneres bidrag og bruges til kvalitetsarbej-de, til koordinering og til drift. Derudover ud-steder hovedkontoret så kaldte ACT-appeller. Det vil sige, at kontorets medarbejdere sam-

ler information om en katastrofe f.eks. jordskælvet på Haiti, vur-derer hvilken hjælp ACT kan bidrage med, hvor mange penge der er brug for og sender så appellen ud til alle os partnere, der selv vurderer, hvor meget vi kan støtte,” siger Lisa Henry.

tema/sammen-stærkere

DENMARK

FOLKEKIRKENS

Jeg mener også, at alliancen vil effektivisere vores arbejde, fordi vi kan bruge hinandens kompetencer.LisA HeNRy kATAsTROFeCHeF i FOLkekiRkeNs NødHJæLp

også visuelt skal Folkekirkens Nødhjælp brande sig som medlem af ACT Alliance. Det betyder at alliancens logo nu er indarbejdet i Folkekirkens Nødhjælps logo, som derudover har fået en ny typografi for at matche det mere bastante ACT Alliance logo.

forløbere for act alliance ACT International blev stiftet i 1995 i erken-delse af, at de humanitære indsatser under katastrofer kunne koordineres bedre ved fælles hjælp. ACT Development kom til i 2007, fordi evalu-eringer havde vist, at også udviklingsarbejdet i verdens fattigste lande kunne blive bedre gennem en fælles indsats. De to netværk ”indgik ægteskab” 1. januar 2010 og tog det fælles navn: ACT Alliance. Folkekirkens Nødhjælp blev fuldbårent medlem i april.

alliancen Er et samarbejde mellem flere end 100 kirkelige, protestantiske hjælpeorganisationer verden over. Ca. 75 af dem hører hjemme i u-lande og de resterende 25 i rigere lande, f.eks. Folkekirkens Nødhjælp, norske Kirkens Nødhjelp og Christian Aid i Storbritannien.

Arbejder i 125 lande

Har 30.000 ansatte

Har et samlet årligt budget på 1,5 milliar-der usD (knap 8,2 milliarder kroner)

Har hovedsæde i Geneve, schweiz

13 2/10

alliance [alli’angse] -n, -r (fra fransk alliance afl. af allier, se alliere) forbund

tema/3 skarpe

tekst anne mette futtRup

navnet act alliance vil blive brugt på organisatio nens kontorer i u-landene. hvilken betydning får det for folkekirkens nødhjælp?

ACT er faktisk et ret godt navn. Det har en global klang, og be-tydningen, handling, fungerer godt for en nødhjælpsorganisa-tion. Men der er også en tendens til, at de anglificerede navne kan miste deres betydning. ACT står for Action by Churches Together, men hvis man ikke ved det, kan det ligeså godt være navnet på en bar i det indre København.

i danmark beholder organisationen sit gammelkendte navn og logo, dog påført et ’act alliance’. hvad vil der ske, hvis folkekirkens nødhjælp ændrer navn i danmark til act denmark?

Der ville formodentlig ske to ting: Nogle givere vil blive skræmt væk, fordi de frygter, at deres penge ikke længere går til den

Smag på navnet ...’ACT Alliance’. Sådan vil Folkekirkens Nødhjælp på længere sigt præsentere sig selv i en række lande uden for Danmark. Navneforandringen skyldes, at Folkekirkens Nødhjælp er gået sammen med over 100 partnere i et netværk af samme navn. Magasinet har bedt Dannie Kjeldgaard, professor på Syddansk Universitet og ekspert i global branding, give et bud på Folkekirkens Nødhjælps nye image.

velkendte kirkelige hjælpeorganisation med stor historisk troværdighed, som de er trygge ved. Andre vil føle sig tiltruk-ket af det nye globale navn. Det er f.eks. mennesker, som ellers har holdt sig fra organisationer, der blander det kirkelige ind i hjælpearbejdet.

Risikerer folkekirkens nødhjælp at komme i stormvejr på grund af den nye identitet som partner i en stor al-liance?

Forskellige giversegmenter vil opfatte det forskelligt. Men ofte giver det en større grad af troværdighed at være koblet sam-men med en global alliance, f.eks. fordi Folkekirkens Nødhjælps partnere har kendskab til lokale vilkår i de lande, hvor man ar-bejder. Jeg kender til en lille lokal fynsk it-virksomhed, der blev Microsofts partner. Det gav ekstra troværdighed til den lille virksomhed at blive koblet på en global aktør.

Folkekirkens Nødhjælp – nu med tilnavnDannie KjelDgaarD professor på syDDansK Universitet

142/10

tema/sammen-stærkere

tekst oG foto nils caRstensen oG chRis heRlinGeR

Radio Family’s lokaler er ikke imponerende. Et toeta gers skur bygget i en blanding af brædder, mursten og be-ton og holdt sammen af, hvad der nu var tilbage i nogle grønne, gule og blå malerdunke.Radio Family er en lokal FM-station i et af Haitis land-distrikter flere timers kørsel fra jordskælvszonen. Radio-stationen er en del af et lokalt netværk under ACT Alli-ance sam arbejdspartneren Service Chretien D’Haiti. Foran stationen myldrer unge og gamle rundt blandt gryder og tallerkener. De er kommet hertil fra Port-au-Prince i håbet om at finde mad.Stationsleder SonSon peger ud på mylderet: “Hver dag serverer vi et måltid mad til 500 mennesker – og det har vi gjort seks gange om ugen i tre uger nu.”Normalt bor der cirka 35.000 mennesker omkring byen Pe-tite Riviere, men siden jordskælvet i januar er cirka 8.000 flyttet hertil i håbet om en ny tilværelse på jagt efter mad, vand og husly. Det sidste får de fleste hos familie og venner. Resten huses i et lokalt aktivitetscenter lige rundt om hjørnet. Pengene til nødhjælpen kommer fra bidrag, som Radio Family skaffer ved at bede stationens lyttere om mad og penge.“Vi ved jo, at de har brug for maden,” siger SonSon og forklarer, hvordan selv fattige folk i Petit Riviere “virkelig har hjulpet hinanden her siden jordskælvet”.FN anslår, at flere end 600.000 mennesker har forladt jordskælvszonen. De opholder sig nu spredt ud over Hai-ti, hvor de får mad og husly fra andre haitianere. Nogen steder organiseret gennem initiativer som Radio Family. Andre steder blot fra familie og venner.Det er her – langt ude på landet i Haiti – at ACTs virkelige styrke viser sig i små lokale initiativer som Radio Family’s maduddeling.

act i aktionDa et kraftigt jordskælv i januar dræbte op mod 200.000 mennesker og gjorde over en million mennesker hjem-løse, var det åbenlyst, at katastrofen klart overgik Hai-tis egen evne til at hjælpe de nødstedte. Det lutherske Verdensforbund og ACTs tyske, engelske, amerikanske

Over en halv million mennesker er søgt væk

fra ruinerne og elendigheden i Port-au-Prince.

Nogle af dem er endt i landsbyen Petite Riviere

tre timer væk. Her driver én af ACT Alliance sam-

arbejdspartnere en lokalradio, der samler mad

og penge ind til jordskælvsofrene.

maD efterLyses

nøDhjæLp i æteren:

15 2/10

og norske medlemmer var allerede i Haiti før jordskælvet. Sammen med ACTs hovedkvarter i Geneve og med bidrag fra blandt andre Folkekirkens Nødhjælp gik de straks i gang med hjælpearbejdet.Den indsats nåede indenfor den første måned ud til flere end 150.000 haitianere med helt basale ting som vand, mad, telte og presenninger.Samtidig startede lokale haitianske grupper deres indsats. Sammen udgør alle disse lokale og de internationale ACT-medlemmer alliancens nødhjælpsoperation for Haiti. ACT håber at kunne skaffe cirka 170 millioner kroner til at hjælpe 200.000 mennesker det kommende år. I den sam-menhæng er det i øvrigt tankevækkende, at almindelige haitianere, der bor og arbejder i udlandet, forventes at sende mere end otte milliarder kroner hjem over det næste år.

lokal selvhjælpI Jacmel på Haitis sydkyst begyndte den lokale organisation KROSE og det tyske ACT-medlem Diakonia nødhjælpsarbej-det inden for de første døgn efter jordskælvet. En måned se-nere kunne de stolt vise filmstjernen og FN-ambassadøren Angelina Jolie rundt i en af Haitis bedst organiserede lejre.“ACT/Diakonia havde teltene og eksperterne, men vi har kontakten til lokalsamfundet som for eksempel spejderne, der leverer vand. Og så kender vi de lokale myndigheder – og vi har deres tillid,” forklarer KROSEs leder, Gerald Marthurin.KROSE støtter også op mod 400 selvhjælpsgrupper i Jac-mel. Det er folk, der er flyttet sammen i mindre grupper tæt på deres sammenstyrtede hjem. KROSE og ACT/Diakonia hjælper disse selvhjælpsgrupper med telte, mad og vand.En af grupperne har indrettet sig under store presenninger ved siden af en kirke. “Det er bedre og sikrere her end i de store lejre,” forklarer en af beboerne, Thifaut Jean. “Vi er tæt på resterne af vores hjem, vi kender hinanden, og vi kan organisere os selv.”KROSE og ACT/Diakonia er ikke i tvivl om værdien af det lokale samarbejde. “Hjælpearbejdet skal have en lokal forankring. Uden lokal deltagelse og respekt for folks vær-dighed vil situationen blive meget værre,” advarer Gerald Marthurin.

vand til folketI udkanten af Port-au-Prince fosser vandet ned i tankene på fem store lastbiler. Det er fra den slags vandstationer og ved hjælp af en flåde af tankbiler, at mange i Port-au-Prince får deres drikkevand.“Hvis jeg starter ved solopgang, kan jeg nå at køre syv ture på en dag,” forklarer Pierrette Joseph Wesner, der arbejder for en brasiliansk ACT-partner Viva Rio. Sammen med ACTs norske medlem, Kirkens Nødhjelp, får de rent drikkevand ud til cirka 70.000 mennesker i nogle af byens værste og far-ligste slumområder.Wesner har ikke haft en eneste fridag siden jordskælvet den 12. januar. “Men det gør ikke noget,” forklarer han: “Folk har jo desperat brug for vand. Nogen gange kommer de ilende til og tapper direkte fra lastbilen.”Viva Rio havde mere en 15 års erfaring fra organisationens arbejde i nogle af Rio de Janeiros værste slumområder, da de begyndte at arbejde i Port-au-Prince i 2005. Den erfaring og kontakt til befolkningen har været afgørende for Viva Rio’s arbejde efter jordskælvet. GrænseoverskridendePå grænsen mellem Haiti og Den Dominikanske Republik har en anden del af ACT Alliance også travlt. “Jeg kan sim-pelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har sovet mere end fire timer,” forklarer José Alberto Diaz fra organisationen Servicio Social de Iglesias Dominicanas (SSID), der arbejder sammen med det amerikanske ACT-medlem Church World Service.José sørger for at få nødhjælp fra Den Dominikanske Repu-blik sikkert over grænsen og videre til de rigtige steder i Haiti. En stor del af nødhjælpen, specielt i de første dage og uger, kom fra Den Dominikanske Republik, og her spillede SSID en afgørende rolle i at organisere hjælpen fra både re-geringen og lokale kirkelige netværk.“Vand, mad, medicin, lægehold og transport af sårede ud af Haiti og organisering af at få internationale nødhjælpsar-bejdere ind i Haiti. Der er næsten ikke den ting, vi ikke har haft igennem her,” forklarer en træt og stolt José Alberto Diaz, før han råber “Go’ tur” efter endnu en lastbil på vej ind i Haiti.

på www.nødhjælp.dk eller brug girokortet på bagsidenGiv et BiDraG tiL haiti

DANskerNe HAr i AlT GiveT 5.941.934 kroNer Til FolkekirkeNs NøDHjælps GeNopbyGNiNGsArbejDe i HAiTi

162/10

annonce 173X253

A Abildgård ı Absalons ı Adsbøl ı Advents ı Agedrup ı Agerbæk ı Agerskov ı Agersted ı Agersø ı Agger ı Aggersborg ı Ajstrup ı Albæk ı Alderslyst ı Aldersro (Taksigelsesk.) ı Allehelgens ı Allerslev ı Allerup ı Allesø ı Alling ı Allinge-Sandvig ı Almind ı Alrø ı Alsted ı Alstrup ı Alsønderup ı Andst ı Anna ı Annisse ı Ansager ı Ansgar (Odense) ı Ansgar (Aalborg) ı Ansgarkirkens (København) ı Antvorskov ı Apostelkirkens ı Arden ı Arninge ı Asdal ı Askov ı Asmild ı Asminderød ı Asnæs ı Asp ı Asperup ı Assens ı Asserballe ı Assing ı Astrup ı Astrup (Delsogn) ı Augus-tenborg ı Auning ı Avedøre ı Avlum ı Avnsø B Bagsværd ı Balle ı Ballerup ı Bangsbostrand ı Barløse ı Bavelse ı Beder ı Bederslev ı Bedsted (Thisted) ı Bedsted (Tønder) ı Bejstrup ı Bellahøj ı Bellinge ı Benløse ı Besser ı Betlehems ı Biersted ı Birkerød ı Bispebjerg (Grundtvigsk.) ı Bistrup (Hjørring) ı Bistrup (Rudersdal) ı Bjernede ı Bjerning ı Bjerring ı Bjerringbro ı Bjolderup ı Bjæverskov ı Blistrup ı Blovstrød (Delsogn) ı Blågården ı Bodilsker ı Bogø ı Boholte ı Bolbro ı Borbjerg ı Bording ı Borum ı Borup ı Bov ı Brabrand ı Brahetrolleborg ı Bramming ı Branderslev ı Bredballe ı Bregnet ı Bregninge (Tåsinge) ı Bregninge (Ærø) ı Brejning ı Brenderup ı Broager ı Broholm ı Bromme ı Brovst ı Brylle ı Bryndum ı Bryrup ı Brædstrup ı Brændekilde ı Brændkjær ı Brøndby Strand ı Brøndbyvester ı Brønderslev ı Brønshøj ı Bråby ı Buddinge ı Buderup ı Budolfi (Domsogn) ı Byrum ı Bække ı Bælum ı Bøvling C Christians (Fredericia) ı Christians (Køben-havn) ı Christians (Lyngby-Tårbæk) ı Christians (Sønderborg) ı Christians (Århus) D Dalby ı Dall ı Dalum ı Dannemare ı Darum ı Davids ı Davinde ı Dollerup (Delsogn) ı Dommerby ı Domsogn (Roskilde) ı Dragør ı Drejø ı Drigstrup ı Dronningborg ı Dronninglund ı Dråby ı Dråby og Handrup ı Durup ı Dybbøl ı Dyrup ı Dyssegård ı Døllefjelde ı Døstrup (Delsogn Tønder) ı Døstrup (Mar-iagerfjord) E Ebeltoft ı Egebjerg ı Egebæksvang ı Egen ı Egense ı Egeris ı Egernsund ı Egtved ı Egå ı Ejlby ı Elev ı Eliaskirkens ı Ellebæk Kirkedistrikt, Måbjerg ı Ellevang ı Ellidshøj ı Elsted ı Emdrup ı Endelave ı Engesvang ı Enghave ı Engholm ı Enghøj ı Engum ı Ensted ı Erritsø ı Eskilstrup (Guldborgsund) ı Eskilstrup (Holbæk) ı Estvad F Falling ı Fanefjord ı Fangel ı Farstrup ı Farsø ı Farum ı Farup ı Faster ı Fejøv ı Feldballe ı Felsted (Delsogn) ı Fensmark ı Filips ı Filskov ı Fiskbæk ı Fjellerup ı Fjelsted ı Fjelstervang ı Fjenneslev ı Fjerritslev ı Flakkebjerg ı Flintholm ı Fløng ı Fodby ı Folby ı Fonnesbæk ı Framlev ı Fraugde ı Fredens (Herning) ı Fredens (København) ı Fredens (Odense) ı Fredens (Svendborg) ı Fredens (Århus) ı Frederiks (København) ı Frederiks (Viborg) ı Frederiksberg ı Frederiksberg Slotssogn ı Frederiksborg Slotssogn ı Frederiksholm ı Frederikssund ı Frederiksværk ı Frejlev ı Frihavns ı Fruering ı Frydendal ı Fuglsbølle ı Funder ı Fur ı Føllenslev ı Føvling ı Fåborg ı Faaborg G Gadbjerg ı Gadevang ı Gadstrup ı Galten ı Gamborg ı Gammel Holte ı Gammel Rye ı Gammelsogn ı Gangsted ı Ganløse ı Garnisons ı Gauerslund ı Gedesby ı Gedser ı Gellerup ı Gelsted ı Gentofte ı Gerlev ı Gershøj ı Gestelev ı Gesten ı Getsemane ı Gevninge ı Gilleleje ı Gimlinge ı Gimming ı Gimsing ı Gistrup ı Give ı Giver ı Givskud ı Gjellerup ı Gjern ı Gjerrild ı Gjesing ı Gjøl ı Gl. Haderslev ı Glamsbjerg ı Glesborg ı Glim ı Gloslunde ı Glostrup ı Glud ı Gludsted ı Glumsø ı Godsted ı Godthåbs ı Gram ı Grandløse ı Gravlev ı Grejs ı Grene ı Grenaa ı Greve ı Grevinge ı Grindløse ı Grindsted ı Grundfør ı Grundtvigs ı Grurup ı Græshave ı Grønbæk ı Grøndals ı Grønholt ı Grønnevang ı Gråsten-Adsbøl (Delsogn) ı Gudme ı Guldager ı Guldbjerg ı Gullestrup ı Gunderslev ı Gunderup ı Gundsømagle ı Gylling ı Gyrstinge ı Gødvad ı Gørslev ı Gøttrup ı Gårslev ı Gåser H Haderslev Vor Frue (Doms.) ı Haderup ı Hadsten ı Hadsund ı Hagested ı Haldum ı Hals (Læsø) ı Hals (Aalborg) ı Halsskov ı Hammer (Hedensted) ı Hammer (Aalborg) ı Hammershøj ı Hampen ı Handbjerg ı Hannerup ı Hanning ı Hans Egede (København) ı Hans Egedes (Aalborg) ı Hans Tausens ı Hansted ı Haralds ı Haraldsted ı Harboøre ı Hareskov Kirkedistrikt ı Harlev ı Harndrup ı Harridslev ı Harte ı Hasle ı Haslev ı Hasseris ı Havdrup ı Haverslev ı Havnbjerg ı Havnelev ı Havnstrup ı Hedeager ı Hedehusene ı Hedensted ı Hejls ı Hejnsvig ı Heldum ı Helgenæs ı Hellebæk ı Hellerup (Faaborg-Midtfyn) ı Hellerup (Gentofte) ı Helleruplund ı Hellevad ı Helligsø ı Helligånds (København) ı Helligånds (Århus) ı Helnæs ı Helsinge ı Herfølge ı Herlufmagle ı Herlufsholm ı Herning ı Herrested ı Her-ringe ı Herritslev ı Herrup ı Herslev (Fredericia) ı Herslev (Lejre) ı Herstedvester ı Herstedøster ı Hesselager ı Hillerød ı Hillested ı Himmelev ı Hirtshals ı Hjadstrup ı Hjallerup ı Hjallese ı Hjerm Vestre ı Hjerm Østre ı Hjermind ı Hjerndrup ı Hjerting (Esbjerg) ı Hjerting (Vejen) ı Hjortdal ı Hjortshøj ı Hobro ı Holbøl ı Holevad ı Holme ı Holme Olstrup ı Holmens ı Holstebro ı Holsted (Næstved) ı Holsted (Vejen) ı Holsteinborg ı Hornborg ı Hornbæk ı Horne ı Hornslet ı Horreby ı Horsens ı Hostrup ı Hou ı Houlkær ı Hove ı Hover ı Humlebæk ı Humlum ı Hunderup ı Hundstrup ı Hune ı Hurup ı Husum ı Husumvold ı Hvalsø ı Hvedstrup ı Hviding ı Hvidovre ı Hvilsted (Delsogn) ı Hvorup ı Hygum ı Hyllebjerg ı Hylleholt ı Hyllinge (Lejre) ı Hyllinge (Næstved) ı Hyltebjerg ı Højby (Odense) ı Højby (Odsherred) ı Højdevangs ı Høje Taastrup ı Højen ı Højer ı Højslev ı Høm ı Hørby (Holbæk) ı Hørby (Mariagerfjord) ı Hørdum ı Hørning ı Hørsholm ı Hørup ı Hørve ı Hårslev (Nordfyn) ı Hårslev (Næstved) ı Håstrup I Ibsker ı Idestrup ı Idom ı Ikast ı Ilskov (Delsogn) ı Indslev ı Isenvad ı Ishøj ı Islands Brygges (H.Tausen) ı Islebjerg ı Islev J Janderup ı Jelling ı Jels ı Jelstrup ı Jerlev ı Jerne ı Jernved ı Jetsmark ı Johannes ı Jordløse ı Juelsminde ı Junget ı Jyllinge ı Jystrup ı Jægersborg K Kallerup ı Kalundborg (Vor Frue) ı Kapernaums ı Kappel ı Karby Tæbring Rakkeby ı Karise ı Karlebo ı Karleby ı Karlslunde ı Karrebæk ı Kastbjerg ı Kastels ı Kastrup ı Kavslunde ı Kegnæs ı Kerteminde ı Ketting ı Kettrup ı Kildebrønde ı Kildevælds ı Kim-merslev ı Kingos ı Kirkerup ı Klakring ı Klinte ı Kliplev ı Klitmøller ı Klostersogn ı Knudsker ı Koed ı Kokkedal ı Kolby ı Kolind ı Kolt ı Komdrup ı Kongsted ı Kornerup ı Kornum ı Korsløkke ı Korup ı Kragelund ı Kregme ı Kristianshede ı Kristkirkens (Kolding) ı Kristkirkens (København) ı Kristrup ı Krummerup ı Kvaglund ı Kvissel ı Kvols ı Kværkeby ı Kværndrup ı Kærum ı Køge ı Kølkær ı Kølstrup ı Køng (Assens) ı Køng (Vordingborg) L Lading ı Langenæs ı Langskov ı Langø ı Langå ı Ledøje ı Lem ı Lemming ı Lemvig ı Lendum ı Levring ı Lille Lyngby ı Lillerød ı Lil-levorde ı Lindehøj ı Lindevang ı Lindholm ı Lintrup ı Linå ı Lisbjerg ı Ljørslev ı Longelse ı Lovns ı Lumby ı Lumsås ı Lundby ı Lunde (Nordfyn) ı Lunde (Svendborg) ı Lunde (Varde) ı Lundehus ı Lundtofte ı Lundø ı Lyndby ı Lyng (Erritsø) ı Lyngby (Lyngby-Taarbæk) ı Lyngby (Århus) ı Lynge (Allerød) ı Lynge (Sorø) ı Lysabild ı Lysgård (Delsogn) ı Lystrup ı Læborg ı Lødderup ı Løgsted ı Løgstør ı Løgumkloster ı Løsning ı Løvel ı Låsby M Magleby ı Maglegårds ı Malling ı Mammen ı Margrethe (København) ı Margrethe (Aalborg) ı Maria ı Mariager ı Maribo (Domsogn) ı Marie Magdalene ı Mariehøj ı Mariendals ı Marstal ı Marvede ı Mejdal ı Mejrup ı Melby ı Middelfart ı Mjolden ı Mogenstrup ı Mosbjerg ı Mosede ı Munke Bjergby ı Munkebjerg ı Munkebo ı Musse ı Mygdal ı Mølholm ı Møllevang ı Mørdrup ı Mørke ı Mørkhøj ı Mørkøv ı Måbjerg ı Måløv ı Mårslet ı Mårum N Nathanaels ı Nazaret ı Nebbelunde ı Nebel ı Nebsager ı Nexø ı Nibe ı Niløse ı Nimtofte ı Nollund ı Nordborg ı Nordby ı Nors ı Norup ı Notmark (Delsogn) ı Nr. Asmindrup ı Nr. Bjert ı Nr. Bramdrup ı Nr. Felding ı Nr. Herlev ı Nr. Højrup ı Nr. Jernløse ı Nr. Lyndelse ı Nr. Løgum ı vNr. Nebel ı Nr. Nissum ı Nr. Nærå ı Nr. Omme (Delsogn) ı Nr. Sandager ı Nr. Tranders ı Nyborg ı Nygårds ı Nyker ı Nykøbing F. ı Nykøbing M. ı Nykøbing S. ı Nylarsker ı Nysogn ı Nyvang ı Nærum ı Næsbjerg ı Næsborg ı Næsby (Næstved) ı Næsby (Odense) ı Næsbyhoved Broby ı Nødebo ı Nølev ı Nørlem ı Nørre Aaby ı Nørrelands ı Nørremarks ı Nørre sundby ı Nøvling (Herning) ı Nøvling (Aalborg) O Odby ı Odden ı Odder ı Oksbøl ı Ollerup ı Olsker ı Onsbjerg ı Opstandelseskirkens ı Ordrup ı Ore ı Ormslev ı Osted ı Otterup ı Oudrup ı Oure ı Ove ı Over Og Neder Hadsten P Pedersborg ı Pedersker ı Pederstrup (Ballerup) ı Pederstrup (Viborg) ı Povlsker ı Præstebro ı Præstevang ı Pårup R Raklev ı Ravnsbjerg ı Reerslev ı Resen (Skive) ı Resen (Struer) ı Ribe Domsogn ı Rimsø ı Rind ı Rindum ı Ringe ı Ringkøbing ı Ringsted ı Rinkenæs ı Risbjerg ı Rise (Delsogn) ı Risskov ı Roerslev ı Rold ı Rolfsted ı Rorup ı Rosenvængets (Lutherk.) ı Roslev ı Rostrup ı Rudkøbing ı Ruds Vedby ı Rungsted ı Ry ı Ryde ı Rye ı Rødby ı Rødding (Vejen) ı Rødding (Viborg) ı Rødovre ı Røjleskov ı Rønbjerg ı Rønne ı Rønnevang ı Rønninge ı Rørby ı Rørbæk ı Rørvig ı Råbjerg ı Råsted S Sabro ı Sahl ı Saksild ı Sakskøbing ı Saltum ı Samuels ı Sandager ı Sanderum ı Sct. Catharinæ ı Sdr. Alslev ı Sdr. Asmindrup ı Sdr. Bjergev ı Sdr. Bjert ı Sdr. Dalby ı Sdr. Felding ı Sdr. Kongerslev ı Sdr. Nærå ı Sdr. Omme ı Sdr. Rind ı Sdr. Starup ı Sdr. Stenderup ı Sdr. Tranders ı Sdr. Vinge ı Sdr. Årslevv ı Seden ı Seestv ı Sejlflod ı Sejling ı Sejs-Svejbæk ı Selde ı Sengeløse ı Serritslev ı Serup ı Sevel ı Siem ı Silkeborg ı Simeons ı Simmelkær ı Simon Peters (Kolding) ı Simon Peters (København) ı Sindal ı Sindbjerg ı Sinding (Herning) ı Sinding (Silkeborg) ı Sions ı Sjælør ı Sjørslev ı Skagen ı Skalborg ı Skals ı Skamby ı Skamstrup ı Skanderborg ı Skanderup ı Skarp Salling ı Skast ı Skeby ı Skejby ı Skelager ı Skelby (Guldborgsund) ı Skelby (Næstved) ı Skelgård ı Skellebjerg ı Skibet ı Skive ı Skjoldbjerg ı Skjoldborg ı Skjoldhøj ı Skodborg ı Skorup (Delsogn) ı Skovby ı Skoven ı Skovlund ı Skovlunde ı Skovshoved ı Skrave ı Skrydstrup ı Skræm ı Skrøbelev ı Skt. Andreas (København) ı Skt. Andreas (Randers) ı Skt. Ansgar Bramminge ı Skt. Catharinæ ı Skt. Clemens ı Skt. Hans (Hjørring) ı Skt. Hans (Odense) ı Skt. Jakobs ı Skt. Johannes (Herning) ı Skt. Johannes (København) ı Skt. Johannes (Vejle) ı Skt. Johannes (Århus) ı Skt. Jørgens ı Skt. Jørgensbjerg ı Skt. Knuds (Domsogn) ı Skt. Lukas (Fred-eriksberg) ı Skt. Lukas (Århus) ı Skt. Marie (Helsingør) ı Skt. Marie (Sønderborg) ı Skt. Markus (Frederiksberg) ı Skt. Markus (Aalborg) ı Skt. Markus (Århus) ı Skt. Mattæus ı Skt. Michaelis ı Skt. Mikkels ı Skt. Mortens (Næstved) ı Skt. Mortens (Randers) ı Skt. Nikolai (Holbæk) ı Skt. Nikolaj (Kolding) ı Skt. Nikolaj (Nakskov) ı Skt. Nikolaj (Svendborg) ı Skt. Nikolaj (Vejle) ı Skt. Olai (Domsogn) ı Skt. Olai (Hjørring) ı Skt. Pauls (København) ı Skt. Pauls (Århus) ı Skt. Peders (Holsted) ı Skt. Peders (Næstved) ı Skt. Peders (Randers) ı Skt. Peders (Slagelse) ı Skt. Povls (Slagelse) ı Skt. Stefans (København) ı Skt. Thomas ı Skydebjerg ı Skyum ı Skælskør ı Skæring ı Skærum ı Skærup (Delsogn) ı Skæve ı Skævinge ı Skødstrup ı Skørping ı Skørping-Nykirke ı Skørringe ı Skåde ı Skårup ı Slaglille ı Slagslunde ı Slangerup ı Smidstrup ı Smørum ı Snedsted ı Snejbjerg ı Snesere ı Snoldelev ı Snostrup ı Soderup ı Solbjerg (Frederiksberg) ı Solbjerg (Rebild) ı Solrød ı Solvang ı Sonnerup ı Sorgenfri ı Sorø ı Spentrup ı Stege ı Stenderup (Billund) ı Stenderup (Vejen) ı Stengård ı Stenlille ı Stenløse (Egedal) ı Stenløse (Odense) ı Stenstrup ı Sthens ı Stigs Bjergby ı Stilling ı Stjær ı Store Arden ı Store Brøndum ı Store Dalby ı Store Heddinge ı Store Magleby ı Stormarks ı Storring ı Storvorde ı Stouby ı Strandmarks ı Strib-Røjleskov ı Struer ı Strøby ı Stubbekøbing ı Studsgård ı Støvring ı Suldrup ı Sulsted ı Sundby ı Sundkirkens ı Sunds ı Svallerup ı Svaneke ı Svanninge ı Svenstrup (Sønderborg) ı Svenstrup (Aalborg) ı Svogerslev ı Syv ı Sæby (Frederikshavn) ı Sæby (Lejre) ı Sædding (Esbjerg) ı Sædinge (Lolland) ı Særløse ı Særslev ı Søborggård ı Søborgmagle ı Søby ı Søften ı Søllerød ı Søllinge ı Søndbjerg ı Sønderbro ı Sønderby ı Sønderho ı Sønderholm ı Søndermarks ı Søndersø ı Sønderup ı Søndre ı Sørig ı Sørup ı Søvind ı Såby T Tagensbo ı Tamdrup ı Tapdrup ı Taps ı Tarm ı Taulov ı Teestrup ı Terndrup ı Terslev ı Tersløse ı Them ı Thisted ı Thomas Kingo ı Thorsager ı Thorsø ı Thurø ı Thyborøn ı Thyregod ı Tibirke ı Tikøb ı Tillitse ı Tilst ı Tilsted ı Timoteus ı Timring ı Ting Jellinge ı Tingbjerg ı Tinglev (Delsogn) ı Tingsted ı Tirslund ı Tirsted ı Tiset ı Tjæreborg ı Tjæreby ı Tjørring ı Toftlund ı Toksværd ı Tolne ı Tommerup ı Toreby ı Tornbjerg ı Tornby ı Torslev ı Torslunde ı Torsted ı Torum ı Torup (Halsnæs) ı Torup (Randers) ı Torup (Rebild) ı Tranbjerg ı Trandum ı Tranebjerg ı Treenigheds ı Trige ı Trinitatis ı Troldhede ı Tulstrup ı Tune ı Tved (Svend-borg) ı Tved (Syddjurs) ı Tveje Merløse ı Tvilum ı Tvis ı Tyrsted ı Tyrstrup ı Tølløse ı Tømmerby ı Tømmerup ı Tønder ı Tørring (Hedensted) ı Tørring (Lemvig) ı Tøstrup ı Taarbæk ı Tårnborg ı Tårnby ı Tårs ı Tårup ı Taastrup Nykirke U Udby ı Udbyneder Havndal ı Uggeløse ı Uggerslev ı Ulbølle ı Uldum ı Ulkebøl ı Ullerød ı Ulsted ı Ulstrupbro ı Urlev ı Urup ı Uth ı Utterslev ı Uvelse V V. Bjerregrav ı V. Broby ı V. Bølle ı V. Hassing ı V. Marie ı V. Nebel (Esbjerg) ı V. Nebel (Kolding) ı V. Skerninge ı V. Ulslev ı V. Vedsted ı V. Velling ı V. Åby ı Vadum ı Valby (Jesuskirken) ı Valle-kilde ı Vallensbæk ı Vallensved ı Valløby ı Valsgård ı Valsølille ı Vamdrup ı Vangede ı Vanløse ı Varde ı Vebbestrup ı Vedbæk ı Vedslet ı Vedsted ı Veflinge ı Vejby (Gribskov) ı Vejby (Hjørring) ı Vejen ı Vejgaard ı Vejlby (Fredericia) ı Vejlby (Middelfart) ı Vejlby (Norddjurs) ı Vejlby (Århus) ı Vejleby ı Vejlø ı Vejrum ı Vejstrup ı Veksø ı Velling ı Vemmelev ı Venslev ı Venø ı Verninge ı Vestenskov ı Vester ı Vesterborg ı Vesterhede ı Vesterkær ı Vestervang (Helsingør) ı Vestervang (Viborg) ı Vesterø ı Vetterslev ı Viborg Domsogn ı Viby (Kerteminde) ı Viby (Århus) ı Vig ı Vigerslev (København) ı Vigerslev (Nordfyn) ı Vigersted ı Vildbjerg ı Vilsted ı Vilstrup ı Vind ı Vindblæs ı Vinderup Kirkedistrikt ı Vinderød ı Vinding (Herning) ı Vinding (vejle) ı Vinkel ı Virklund ı Virum ı Viskinge ı Viskum ı Vistoft ı Vitten ı Vitved (Delsogn) ı Vium ı Vive ı Vivild ı Vodskov ı Voel ı Voer ı Voerladegård (Delsogn) ı Voldby ı Voldum ı Vollerslev ı Volstrup ı Vonsbæk ı Vonsild ı Vor Frelsers (Esbjerg) ı Vor Frelsers (Horsens) ı Vor Frelsers (København) ı Vor Frelsers (Vejle) ı Vor Frelsers (Aalborg) ı Vor Frue (København) ı Vor Frue (Odense) ı Vor Frue (Aalborg) ı Vor Frue (Århus) ı Vorbasse ı Vordingborg ı Vorgod ı Vorup ı Vrads ı Vrå ı Væggerløse ı Vær ı Værløse ı Værslev Y Yding Z Zions Æ Ærøskøbing Ø Ø. Hassing ı Ø. Hæsinge ı Ø. Lindet ı Ø. Marie ı Ø. Skerninge ı Ø. Snede ı Ø. Starup ı Ø. Ulslev ı Ø.Hornum ı Ødsted ı Ølby ı Ølgod ı Øls ı Ølsted (Halsnæs) ı Ølsted (Hedensted) ı Ølstykke ı Ønslev ı Ørnhøj ı Ørre ı Ørridslev ı Ørslev ı Ørslevkloster ı Ørsted ı Ørting ı Ørum (Skive) ı Ørum (Hedensted) ı Ørum (Viborg) ı Ørum (Brønderslev-Dronninglund) ı Øsby ı Øse ı Østbirk ı Øster Hurup ı Østervold (Esajask.) ı Østrup Å Åbenrå ı Åby (Jammerbugt) ı Åby (Århus) ı Ågerup ı Ågerup ı Åker ı Ål ı Aalestrup ı Ålholm ı Århus Domsogn ı Årre ı Aars ı Årslev ı Åsted ı Åstrup ı Åsum

tak til alle sogne,

indsamlere og givereSogneindSamling søndag d. 7. marts 2010

17 2/10

foto

kit h

ald

inG

magasinet/klummen

af jonas breDal jUUl13 år og skoleelev

Forfærdeligt og fantastisk i UgandaMit navn er Jonas. Jeg er 13 år, og jeg har lige haft en stor oplevelse sammen med min far og Folkekirkens Nødhjælp i Uganda. Min far støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde, og derfor kunne vi komme ud og se, hvordan pengene bliver brugt. Jeg vidste ikke rigtig, hvad der ventede mig. Jeg har selvfølgelig set billeder fra u-lande, men det er jo ikke helt det samme.Jeg kom som en turist, der hurtigt havde lyst til at fortælle alle om, hvor fantastisk det var med alt den sol og varme, men da jeg tog hjem, var jeg helt stille, fordi jeg ”bare” følte mig så overvældet.Efter to dage med Folkekirkens Nødhjælp tænkte jeg ikke over noget så ligegyldigt som vejret. Det jeg så var både forfærdeligt og fantastisk, det var så også min første tur til Afrika. Det er tydeligt, at både børn og voksne kæmper for, at børnene kan komme i skole, og at de kan overleve, og alligevel har de stadig et helt fantastisk overskud til at være venlige overfor alle. Når jeg ser, hvor meget vi kan hjælpe, bliver jeg megastolt af, at min far støtter Folkekirkens Nødhjælp.

Alle burde prøve at være med på sådan en tur og så bagefter se, om de ikke også får overskud til at støtte. Et projekt, der handlede om rettigheder, gjorde stort indtryk på mig. Først for-stod jeg ikke helt, hvad det betød. Vi danskere råber straks op, hvis vi ikke får det, vi har ret til. Men fattige ugandere kender for det meste ikke deres rettigheder. Og selv hvis de ved, hvad de har ret til, ved de ikke, hvordan de skal få det. Projektet uddanner nogle lokale i landsbyerne til at holde øje med, at den lokale regering gør det, den skal. Og de lokale fortæller andre folk, at hvis alle står sammen og hjælper hin-anden, kan de få bedre skoler og sundheds-centre og veje. En anden dag var vi ude ved en skole med børn, der enten har mistet en eller to forældre på grund af aids. Folkekirkens Nød-hjælp har hjulpet med at finde plejefamilier til børnene. De, der tager et barn til sig, får til gengæld to geder og nogle afgrøder, de kan dyrke. Det betyder, at de kan få mad til både deres plejebarn og resten af familien. Jeg havde taget fire kasser Lego med fra Danmark, og dem gav jeg til en klasse, for at så mange som muligt kunne få glæde af gaven. Børnene blev meget glade, og det var en god følelse at kunne gøre en lille forskel. De forstår at sætte pris på de ting, de har. Det kunne man godt lære noget af i Danmark.Med alt det, jeg har skrevet her, vil jeg gerne fortælle, at det hjælper at give. Og alle, der gør det, kan godt være stolte. Så nu tænker jeg: Alle burde gøre det!

Da jeg tog hjem, var jeg helt stille

182/10

magasinet/cambodja

Toun Soen 1998

Toun Soen 1997

tekst lisbeth enGbo foto lisbeth enGbo, susanne hasman

”Vi har haft stor fremgang, men vi mangler stadig det sid-ste,” fastslår den 45-årige familiefar og landmand i landsbyen Chambak i Komping Speu-provinsen i det sydlige Cambodja. Han kigger op på det nye halvtag, som er den seneste forbed-ring på hans hus. Egentlig havde han regnet med, at han skulle have bygget et helt nyt hus. Materialerne havde han købt allerede for to år siden, da jeg sidst var på besøg.”Men sidste år skulle min søn giftes, og vi måtte sælge to køer og to grise for at få råd til bryllup, og så var der ikke penge til at få bygget hus,” siger Toun Soen.

filmen fortsætterDet er sjette gang, jeg besøger familien. Hver gang har Toun Soen mødt mig med et kladdehæfte under armen og en kugle-pen bag øret – et tegn på, at han som en af de få voksne i landsbyen kan læse og skrive. Men nu spørger han mig for første gang med et nysgerrigt smil: ”Hvorfor interesserer du dig egentlig så meget for os, så du bliver ved med at komme tilbage hertil?”Jamen det gør jeg jo, fordi vi for 12 år siden lavede filmen ”En flygtning vender tilbage,” som handlede om ham og hans fami-lie. Og samtidig repræsenterer familien de tusindvis af fattige familier i Cambodja, som kæmper en daglig kamp for at få

tilværelsen til at hænge sammen, og for at deres børn skal få et bedre liv, end de selv har haft.

forfra efter 17 år i eksilFørste gang jeg mødte Toun Soen og hans kone Sabon var i 1997, få måneder efter de var vendt hjem efter 17 år i en lejr for internt fordrevne under borgerkrigen. De havde mødt hinanden i lejren, hvor også deres fire børn var kommet til verden. I alle de år havde Toun Soen drømt om at vende tilbage til landsbyen, hvor han var vokset op. Endelig i 1996 stoppede krigshandlingerne, og Toun Soen kunne tage hjem med sin familie. Men det var en hård tid, der ventede dem. Alle huse var brændt ned. Rismarkerne var groet til med træer og buske, som først skulle ryddes, før de første risplanter kunne plantes ud. I starten boede de under en blå presenning, som de havde fået udleveret af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner, LWF. Så boede hele familien i en etværelses træhytte på otte kvadrat-meter. Vand måtte de hente i en nærliggende flod, malaria var en evig trussel, og det var sjældent, de kunne spise sig helt mætte.De to forældre så magre og udslidte ud. Men der var alligevel smil på Toun Soens læber. Han havde endelig fået sit hjem tilbage, og han turde nu begynde at have ambitioner for fremtiden.

For 12 år siden ejede Toun Soen kun det tøj, han gik og stod i. I dag har han fire sæt tøj, en grønsagsmark, et hus med spritnyt halvtag og tre børn i skole. Folkekirkens Nødhjælps journalist har siden 1997 fulgt familien i medgang og modgang.

En flygtning er vendt hjem

19 2/10

læs flere historier på nødhjælp.dk om, hvor dine donationer når frem og giver håb til verdens fattige.

Dit biDrag Nytter

”Jeg drømmer om, at alle mine børn skal gå i skole, og at jeg kan få en god høst og servere kokosnødder, som jeg selv har dyrket. Men jeg er ikke sikker på, vi kan få lov at leve i fred, sagde den bekymrede bonde, der som ganske ung havde oplevet, at mennesker, han kendte, blev stillet op på række og skudt af de Røde Khmerer.

død af malariaEt par år efter, da jeg for anden gang mødte familien, stod rismarkerne grønne og frodige, men der var ingen, der smilede. Deres yngste datter Saphon på bare fire år var død af malaria, ganske kort tid efter hun var blevet storesøster til den lille fyr, der nu havde taget pladsen på mors skød.Helt tilfældigt havde jeg et billede af den lille pige, taget under mit første besøg. Der blev dvælet længe med tårefyldte øjne og nænsomme fingre på det lille farvefoto.Materielt havde familien fået det bedre. Huset havde fået en lille tilbygning. Hele familien sov nu under myggenet, og de havde nu et ekstra sæt tøj, som de iførte sig, inden de stillede op til et familiebillede med en funklende ny paraply, hævet som et trofæ over deres hoveder.

tre børn i skoleI 2001 gjorde nye broer og en solid grusvej det mange gange hurtigere at køre ud til landsbyen Chambak. Toun Soen fortalte glad, at tre af hans børn nu gik i landsbyens skole. Han viste mig den simple træbarak med bliktag, som var sponseret med penge fra Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling.

På vej tilbage til huset passerede vi landsbyens nye vandpumpe. Det var slut med at hente drik-kevandet i den grumsede flod. Men Toun Soen var træt og udslidt.”Vi arbejder dagen lang for at skaffe mad nok til alle. Men vi har kun ris nok til otte måneder. Resten af tiden må vi spise mindre og supplere med bananer og kartofler.” For hver gang jeg har besøgt familien Soen, er der sket forbedringer i deres liv. Det på trods af, at de har måttet slås med både mangel på mad og nye anfald af malaria. Forbedringerne skyldes først og fremmest, at de selv har arbejdet ekstremt hårdt gennem alle årene. Og så har de været åbne over for nye ini-tiativer, som er dukket op. De er med i landsby-banken, hvor de har lånt penge til at købe høns, grise og køer. De har andel i risbanken, hvor de i de magre måneder kan låne ris, som de betaler tilbage igen efter høsten. Og Toun Soen har sammen med andre i landsbyen etableret en stor køkkenhave tæt ved floden, hvor de sam-men dyrker grønsager – til eget forbrug og til at sælge på markedet.

både fremgang og modgang”Vi har haft en masse fremgang, siden vi kom tilbage fra flygtningelejren. Men ind imellem har vi haft modgang,” siger Toun Soen.Lige nu slås han og de andre i landsbyen for at få de 100 hektarer jord tilbage, som en forret-ningsmand pludselig har gjort krav på. Noget der hyppigt sker i Cambodja, hvor kun de færreste småbønder har skøde på deres jord. Men han har aldrig overvejet at søge lykken i byen i stedet for det hårde liv på landet.”Der er ikke jord nok inde byen, og vi kan ikke klare os uden jord, for vi er jo bønder,” fastslår Toun Soen.Jeg vender mig om mod Sabon for at høre hendes mening. Men selvom hun både smiler og snak-ker mere, end hun har gjort under mine tidligere besøg, kigger hun nu bare tavst hen på sin mand. Han tjatter til hende med armen, og hun tjatter fnisende tilbage. ”Hun er for genert. Men hun ser bedre ud, end hun gjorde før i tiden,” siger han grinende, og så vender han sig om mod mig, ”og det gør du for resten også,” siger han.Så er der ikke tid til mere snak. Sabon skal i gang med aftensmaden, og Toun Soen skal over og hjælpe med at vande kål- og aubergineplanter.Før jeg rejser videre, viser han mig stakken af bræd-der og stolper, der i over to år har ligget byggeklar.”Næste gang du kommer, skal du se vores nye hus,” siger han forhåbningsfuld.

Toun Soen 2003

Toun Soen 2010

202/10

et personligt projekt Er medmenneskelighed en forudsætning for udviklings-bistand? Jørgen Harboes velskrevne, men lidt langtrukne biografi om missionæren og Danida-manden Kaj Baagø, bringer læseren ind under huden på ét af de mennesker, der har været med til at udforme centrale træk ved dansk bistandspolitik. Som ung teolog drager Baagø til Indien i 1960´erne for Det Danske Missionsselskab. Men han ender med at bry-de med både sin arbejdsgiver og kirken. Baagøs person-lige og professionelle opgør giver et interessant perspek-tiv på forholdet mellem missionsvirke og bistandspolitik.

Denne konflikt er bogens centrale ledemotiv. Baagø gør i stedet karriere i Danida, hvor han bliver kendt som ophavmand til fattigdoms-orienteringen. I bistandssystemet modtager Baagø den anerkendelse for sin flid, som han aldrig fik i sit missionsvirke. Harboe viser på nuanceret vis, at bistandspoli-tik er personbåret, men aldrig kan isoleres fra større udenrigs- og indenrigspolitiske sam-menhænge. Harboe giver en lødig fremstilling af Baagøs historie og leverer velfortjente stikpiller til den aktuelle bistandspolitik, når han begræder ta-

bet af det medmenneskelige engagement, der prægede området under Baagøs virke. I en tid, hvor bistanden ikke længere er fredet som tek-nisk støtte, men i højere grad afspejler den førte politiske dagsorden, er historien om Baagø et vigtig indlæg i debat-ten om fundamentet for dansk udviklingsbistand.

Ualmindeligt vellykket”Manden der ville frelse verden” er den første bog, der teg-ner dansk bistands nyere historie gennem en karismatisk person. Resultatet er ualmindeligt vellykket, bl.a. fordi forfatteren har brugt en stribe vigtige samtidsvidner, både fra Baagøs kirkerettede virke og hans tid i Danida.Han har valgt den levende fortællende tilgang og fået et meget mere inciterende, nuanceret - og derved retvisende - billede ud af det end tidligere forsøg. Hvorfor er Baagø så vigtig - også i dag? Fordi han med mod, konsekvens og nytænkning prægede Danida og der-med dansk u-landsbistand i en afgørende periode. Han turde også vise åbenhed, når det gjorde ondt. Det beviste han i prak-sis overfor os journalister, f.eks. da han åbent fremlagde konsekven-serne af en skandale om et både-værft i Bangladesh, hvor bådene ikke som tiltænkt kom de fattige fiskere til gode.Og han var til enhver tid fattig-domsorienteringens mand, så langt han nu kunne som embeds-mand. Det var de fattige bønder, fiskere, daglejere, slumboere og andre småkårsfolk, der var selve rationalet for at hjælpe derude.Som person var han et søgende menneske. Ét af dem, der rammes af anfægtelser, og dem kan man, heller ikke i dag, få for mange af. Os, der mødte Baagø vil aldrig glemme ham, og dem, der læser denne bog, vil ikke fortryde det. Uanset om de interesserer sig for u-landsbistand eller ej.

JespeR søejoUrnalist og grUnDlægger af U-lanDsnyt.DK

siGNe mARie COLd-RAVNkiLdeph.D. stipenDiat veD DansK institUt for internationale stUDier, Diis

læsere, der gerne vil vide, hvordan Danmark i sin tid fik pondus som bistandsnation, kan med fordel begynde her.

Kirsten lUnD larsen

boGen kan købes i alle boGhandleRindbundet oG illustReRet 299 kRoneR

magasinet/smagsdommerne

En journalist, en u-landsekspert og en generalsekretær

anmelder ny portrætbog; ”Manden der ville frelse verden” -

om Kaj Baagø, pioneren inden for dansk u-landsarbejde.

21 2/10

verden rundt pånødhjælp.dk

19

2

8310

6

4 5 11 7

Fængende bistandskrønike Jeg slugte bogen om ”Manden der ville frelse verden”, og det skyldes ikke bare, at den handler om mennesker og begivenheder, jeg selv har oplevet som udviklings-journalist. Det er en spændende krønike om starten på den udviklingsbistand, som vi kender i dag – per-sonificeret i teologen og bistandsmanden Kaj Baagøs skæbne. Kaj Baagø startede som nyuddannet i missionens tje-neste. Men troen førte ham ud i et opgør med kirken, og i stedet blev han en af dem, der opbyggede den danske u-landsbistand i 1970’erne. Hans hjertebarn blev det hidtil største danske u-landsprojekt i Noakhali -regionen i Bangladesh. Selv endte han som ambassadør i Indien, det land han betragtede som sit andet hjem. Men i begge tilfælde gik det ikke helt, som han havde håbet.Mange års research ligger bag Jørgen Harboes bog, og det grundige kildemateriale giver undertiden en fornemmelse af, at ingen detalje er for lille til at blive nævnt. Men trods det er bogen velskrevet og levende, så historien fænger, understøttet af et i store træk vel-disponeret billedvalg. Det er en bog om en tid, hvor den danske u-landsbi-stand var i vækst og blev internationalt anerkendt. Hvor der var borgfred om bistanden mellem toneangi-vende politikere på tværs af de politiske blokke. Læsere, der gerne vil vide, hvordan Danmark i sin tid fik pondus som bistandsnation, kan med fordel begynde her. Inklusive udviklingsminister Søren Pind.

kiRsTeN LUNd LARseNgeneralseKretær i KfUM og KfUK og forManD for folKeKirKens nøDhjælp

siGNe mARie COLd-RAVNkiLdeph.D. stipenDiat veD DansK institUt for internationale stUDier, Diis

222/10

maj/10

danmarks hyggeligste indsamlingHyggen var i højsædet, da indsamlere over hele landet den før-ste søndag i marts gik på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp. For eksempel i Sydhavnen Sogn, hvor den lokale FDF-gruppe stod for indsamlingen. Her var hjemmebag, kaffe og saft med til at sikre den rette stemning for indsamlerne.”Det er vigtigt, at folk også hygger sig med det her. Det skal ikke blive en maskine, hvor man bare bliver smidt ud på en rute for at samle ind. Der skal være tid til, at man kan sætte sig ned, drikke en kop kaffe og snakke lidt om, hvordan det er gået,” siger ind-samlingsleder i Sydhavnen, Thomas Nielsen.Over 22.000 indsamlere var ude med raslebøsser i stort set alle afkroge af Danmark og fik samlet mere end 16 millioner kroner ind til bekæmpelse af sult i verdens fattigste lande.”Det var en rigtig flot indsamling, der igen i år slog rekord,” siger leder af indsamlingen, Ulrik Bjørn. Han er glad for, at folk husker at få en god oplevelse ud af indsamlingen, som han af flere grun-de synes er Danmarks hyggeligste.”Det her er sognenes indsamling, og mange steder gør de rigtigt meget ud af at hygge imens. Og så er der mange indsamlere, der vælger at deles om en rute og gå to sammen,” siger han.De mange delte ruter er dog ikke kun en fordel.”Hvis man ser kynisk på det, så ville der måske komme flere pen-ge i den samlede kasse, hvis alle folk tog en rute hver. Men det er også vigtigt, at folk har en rar oplevelse sammen, og vi værner meget om, at det skal være hyggeligt,” siger Ulrik Bjørn.

13-16/5kirkedage i viborg www.kirkedage.dk 14/5 - kl. 15.30 - 17.00 Kan kunst og menneskerettigheder skaffe mad til verdens fattige? Debatmøde med kunstner Jens Galschiøt og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær. 15/5 - kl. 13.30 - 15.00 Workshop om hiv, håb og helbredelse med bl.a. Elisabeth Knox-Seith fra Den Folkekirkelige AIDS-tjeneste og Signe Asbirk fra Folkekirkens Nødhjælp. 15/5 - kl. 13.30 - 15.00 Unge volontører fortæller om deres ople-velser på rejser ud i verden med sultkaravanen. Læs mere på www.slutsult.nu.dk 15/5 - kl. 19.30 Fire unge fra sultkaravanen fortæller om deres ople-velser i Afrika. Derefter en halv times guds tjeneste.

sidensidst

magasinet/kalender

22-24/5 pinsekollektKirker i Danmark opfordres til at samle ind til nødhjælpsar-bejdet i Zimbabwe.

28-29/5 bæredygtig festival på frue plads i københavn Fisk slår dørene op til modeshows og musiklounge den 28. maj kl. 15-20 og den 29. maj fra kl. 14-20.

foto

jaco

b ljøR

Rin

G

foto mikkel østeRGaaRd

Grøn politikFærre flyrejser, sparepærer, nyt printersystem og rengøringsmid-ler uden farlige kemikalier. Folkekirkens Nødhjælp forsøger at blive mere grøn. Et af målene er at reducere CO2-udslippet med 40 procent inden 2020 – i forhold til udledningen i 2008. Her udledte Folkekirkens Nødhjælp omkring 1.500 ton CO2 – det svarer til ca. 9,4 ton per medarbejder i Danmark. ”Det er et dilemma, at virksomheder som os bidrager så meget til CO2-udledningen. Men med vores nye klimapolitik tager vi også et ansvar”, siger klimakoordinator og politisk rådgiver i Folkekir-kens Nødhjælp, Kirsten Auken.

FdF’ere fik en dag i AfrikaI løbet af fire timer blev over 1.000 FDF’ere testet i deres viden og prøvet på deres kreativitet. Meningen var at give dem en idé om livet i Zambia. I hold på tre til syv børn og unge befandt de mange deltagere sig i februar spredt ud over hele landet. Her fik de skøre opgaver som at balancere med en spand vand på hovedet, lave en giraf i ler eller svare på spørgsmål om sygdomme i Afrika, mens den virtuelle guide Thorkild styrede slagets gang via Internettet.”Konceptet med internetbaserede opgaver er kendt i FDF, men det nye denne søndag var, at opgaverne handlede om Zambia og FDFs missionsprojekt,” siger Sara Fyhn, der er leder af projektet.

1 million underskrifter søgesEU svigter de fattigste. Det er budskabet i en underskrifts-indsamling fra den danske EU-NGO-platform. Et forum, som Folkekirkens Nødhjælp er stiftende medlem af. Målet er at få en million borgere i EU til at give verdens fattig-ste en stemme og på den måde råbe Europa-Kommissionen op. EU’s ledere lever nemlig ikke op til de bistandsløfter, de har givet. De 15 rigeste lande i EU har lovet at betale 0,51 procent af deres BNP til fattige lande, men kun fem af de 15 lande levede op til det løfte i 2008. skriv under på www.ipetitions.com/petition/promises

Magasinetnr. 4 Maj 2009 Folkekirkens nødhjælp

4 09

Karen Mukupaspersonlige historie 6

Burmaet år efter cyklonen 18

slumdog Millionairesmagsdommerne uddeler fisk 20

nr. 4 Maj 2009 Folkekirkens nødhjælp

nytter dine Penge?

tvivl og sKePsis

skrøbelige stater

Magasinetnr. 4 Maj 2009 Folkekirkens nødhjælp

5 09

Christian stadilbig business og god energi 6

Congokrig mod kvinderne 14

smagsdommerneuddeler fisk til klimakogebog 20

nr. 5 august 2009 Folkekirkens nødhjælp

vores ansvar den globale opvarmning2 C

desmond Tutude fattiges budbringer 6

sundarbanspå kanten af kollaps 14

Turen går til de varme landesmagsdommerne uddeler fisk 20

7 09nr. 7 Folkekirkens nødhjælp

sultFisken i Folkekirkens nødhjælps logo symboli serermad til verden. bekæmpelse aF sult har

været en kernesar For organisationen siden 1922

1 10nr. 1 marts 2010 Folkekirkens nødhjælp

isam blær ham bedre at kende 6

hjælp til haitigenopbygningen er i gang 18

smagsdommerne anmelder bladAfrika - sådan har du aldrig set det før 20 magasinet

SammenStærkere

FolkekirkenS nødhjælp med i Stor international alliance2 10nr. 2 maj 2010 Folkekirkens nødhjælp

marie carmen koppelgospeldronningen griber livet 6

nødhjælp i æterenradiolyttere giver mad og penge i haiti 14

cambodjansk make-overfire sæt tøj rigere på tolv år 18 magaSinet

Næste Nummer udkommer d. 12. august

Hjælp fra oven Den kan flyve ud over områder, hvor jorden er sprængfarlig og sende præcise billeder tilbage til en operatør, der i sikker af-stand kan danne sig et overblik over terrænet.Den 5. marts lancerede firmaet Sky-Watch i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp en ny fjernstyret minihelikopter, der skal hjælpe med minerydningen i lande som Angola og Sudan. Helikopteren er udstyret med avanceret styring og et kamera og kan derved give minerydderne detaljerede kort over svært tilgængelige områder.

kirgistan til debatFolkekirkens Nødhjælp lagde midt i april hus til et debatmø-de om Kirgistans fremtid efter opstanden i det centralasiske land, hvor præsidenten blev afsat, og adskillige blev dræbt. Centralasiatisk Selskab og Politiken var initiativtagere til mødet. Blandt talerne var Jørgen Thomsen, koordinator for Folkekirkens Nødhjælps indsats i Østeuropa og Centralasien og Pia Dyrhagen, tidligere udsendt i Kirgistan for Folkekir-kens Nødhjælp. Journalist på Politiken Vibeke Sperling var mødeleder.

1-4/7Roskilde festivalKom gratis med som pantsamler for Folkekirkens Nødhjælp. Meld dig på www.pantsamler.dk

3-9/8danmarks smukkeste festival i skanderborg Vær med til at indsamle pant. Pengene går til Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde. meld dig på www.nødhjælp.dk

21-22/8fair fælled festival Mellemfolkeligt Samvirke står for storby-festivalen i Fælled-parken i København med musik, film, mad, debat og Fair Trade.

juni-juli/10 august/10

2 10

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (04-10) DB 485-026979

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings­tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringepå 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

110905

Afsender540­0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800

Afsender540­0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 København KTlf. 3315 2800Modtager

Sorteret Magasinpost 41030

GIROINDBETALING

PP

bidrag

Haiti har stadig brug for hjælpHaitianerne kæmper desperat for at genopbygge deres land.

Støt hjælpearbejdet efter jordskælvet.

brUg giroKortet

afrives inden indbetaling

Gratis til Roskilde FestivalBliv pantsamler og få et gratis armbånd til festivalen

MelD Dig på pantsaMler.DK

FC savanna scorer for de fattigeFodboldholdet FC Savanna har et år på bagen og en halv million kroner i kassen til bekæmpelse af sult i verdens fattige lande.

spil MeD og støt KaMpen på fcsavanna.DK