Psykologernes fagmagasinNr. 01 | 2016 | 2. årgang

HjerneværkHver uge arbejder neuropsykologer og

neurokirurger tæt sammen om at operere patienter, der er vågne. Reportage fra vågenoperation på

Nordens største neurokirurgiske klinik.

12

Psykologernes fagmagsin

Nr. 01 | 2016 | 2. årgang

Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier

Dette nummer: 23. januar 2016Næste nummer: 20. februar 2016

RedaktionUlrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus WennermarkKontakt: p-magasin@dp.dk

Dette nummerForside: Sofie Amalie Klougart Trykoplag: 10.932ISSN 2445-6322: P (print)ISSN 2445-6330: P (online)DK ISSN: 0901-7089Design og layout: e-Types DailyTryk: Jørn Thomsen Elbo A/S

AnnoncerJob- og produktannoncer:DG MediaT: 3370 7694, epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt)

Rubrikannoncer:Heidi Strehmel, bladsekretærT: 3525 9706, p-magasin@dp.dk

Annoncedeadlines:Nr. 2: 20.1 (produktannoncer) & 5.2 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 20.2Nr. 3: 10.2 (produktannoncer) & 26.2 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 12.3Nr. 4: 16.3 (produktannoncer) & 1.4 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 16.4

Abonnement1.385 kr + moms p-magasin@dp.dk

UdgiverDansk Psykolog ForeningStockholmsgade 272100 København ØT: 3526 9955www.dp.dk

Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.

Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

Tilbageblik (1962)

“Når man skal gøre sig forståelig over for 'kunderne' eller 'klienterne', må man tale eller skrive et forståeligt sprog. Fremmedord og fagudtryk, der måske kan imponere 'de andre', skræmmer dem samtidig væk. Udtalelser som: “Ja, psykolog N.N. var sikkert en meget dygtig mand, men vi fik nu ikke noget ud af ham,” er ikke ualmindelige”.– Gunnar Hjelholt, cand.psych. og konsulent for virksomheder, i artiklen ”Psykolog i erhvervslivet”, Dansk Psykolog Nyt 1962.

2016 | nr. 01 | | 3

Indhold

Troende klienterEssay: Vi skal blive bedre til at spørge til tro, for livet med troen betyder

noget for religiøst orienterede menneskers psykiske trivsel

24

Aarhusmodellens faderVi kan forebygge fremtidige

terroraktioner med forskning

i risiko- og beskyttelsesfaktorer.

Interview med professor

Preben Bertelsen

6

Virkeligheden kalderPsykologiforskningen skal

ud på fortovet og fabriks-

gulvet, mener bogaktuelle

forskere

34

“Inde i selve hjernen findes ingen smertenerver, så det gør ikke umiddelbart

ondt, når kirurgen rydder op mellem de krøllede

hjernevindinger”16

4 | | nr. 01 | 2016

Psykologi i billeder

Foto

: Pat

ricia

Will

ocq

2016 | nr. 01 | | 5

Psykologi i billeder

Alle elsker EstherKrig, vold og seksuelle overgreb har i årevis hærget i DR Congo, hvor bevæbnede gruppers angreb på civilbefolkningen har kostet millioner af menneskeliv og skabt massive flygtningestrømme. Et yndet våben har været voldtægt.

Derfor arbejder et stigende antal lokale og inter-nationale initiativer med at hjælpe ofrene og deres børn og støtte dem i at genvinde kontrollen over deres liv. Et af dem er en billedserie af fotografen Patricia Willocq, der er født og opvokset i DR Congo.

Den prisbelønnede serie Look At Me, I Am Beautiful portrætterer Esther, en pige undfanget af voldtægt, og skildrer hendes liv fra fødsel til voksen kvinde – altid omgivet af mænd, der støt- ter og beskytter hende.

Esther er en fiktiv person, men alle børn på billederne er undfanget af voldtægt, og alle kvin-derne har været udsat for voldtægt. Serien vil vise, at de ikke længere er ofre, men smukke og stærke overlevende. www.patriciawillocq.com

6 | | nr. 01 | 2016

Radikalisering

Optimisme kan godt rime på terrorisme

Både videnskabeligt og praktisk er voldelig radikalisering en glat fisk, som er svær at få hånd om, men en af landets førende eksperter på området, professor Preben Bertelsen, mener alligevel, at fremtidige terroraktioner kan forebygges – bl.a. med forskning i risiko- og beskyttelsesfaktorer.

Af Henning Due, journalist

2016 | nr. 01 | | 7

Radikalisering

Preben Bertelsen sidder fordybet ved computer-

skærmen på sit kontor på femte sal i Psykologisk

Instituts bygning på Aarhus Universitet.

– Giv mig lige er par minutter, og så skal jeg

være der, siger han.

I kølvandet på det historiske terrorangreb i

november i Paris i 2015 har professoren, der er

en af landets førende forskere i forebyggelse af

radikalisering, sagt ja til at give sit bud på, hvor-

dan terrorangreb på dansk og udenlandsk jord

kan forebygges, og det viser sig, at han allerede

har løbet sig varm inden interviewstart.

Preben Bertelsen er i fuld gang med at skrive

et modsvar til den konservative udenrigs- og

integrationsordfører Naser Khaders kritik af

den såkaldte Aarhus-model; den verdensberømte

antiradikaliseringsindsats, som professoren har

været med til at udtænke. Dagen forinden har

Khader nemlig forklaret på TV 2 Østjylland,

at han opfatter modellen som ”kejserens nye

klæder”, fordi den i hans øjne ikke har været

den succes, den er blevet ophøjet til at være.

– Når folk kommer tilbage fra Syrien efter

at have kæmpet med Islamisk Stat, skal de ikke

tilbydes psykologsamtaler eller jobtilbud,

de skal retsforfølges, lød kritikken.

Det er de bemærkninger, der har sendt Preben

Bertelsen til tasterne.

– Det er jo ikke sådan, at vi bare tager imod

alle hjemvendte Syrien-krigere med åbne arme

og tilbyder dem psykologbehandling og et sted

at bo, selvom de har begået forbrydelser, siger

han og slår armene op i luften.

Med ”vi” mener Preben Bertelsen – ud over

sig selv – samarbejdspartnerne fra Østjyllands

Politi og Aarhus Kommune, der alle arbejder

med Aarhus-modellen.

’Aarhus-modellen for antiradikalisering’, som

den formelt kaldes, er forankret i Socialforvalt-

ningen og i forvaltningen for Børn & Unge i Aarhus

Kommune og har siden 2011 været ledet af SSP

Aarhus. Formålet med modellen er at forebygge

radikalisering og diskrimination i samfundet.

Modellen forsøger via tidlig opsporing, brug

af mentorer, workshops, forældrenetværk og ikke

mindst dialogens vej at hjælpe unge tilbage på

rette spor. Både de, der udviser faresignaler, som

peger på en bevægelse mod en militant og volde-

lig radikalisering af politisk eller religiøst tilsnit.

Men også de, der vender hjem fra en krigszone og

selv ønsker at finde vejen tilbage til et normalt liv.

Modellens videnskabelige fundament er

blandt andet Preben Bertelsens teori om

tilværelsespsykologien. Og emnet er højaktuelt.

Både på grund af angrebet i Paris, der slog 130

mennesker ihjel, og som bevægelsen Daesh (også

kendt som Islamisk Stat), har taget ansvaret for.

Og fordi en gruppe unge danskere også er rejst

til Syrien. I en pressemeddelelse fra 23. oktober

2015 lød vurderingen fra PET, at mindst 125 dan-

skere er rejst til Syrien eller Irak, og at cirka

halvdelen er vendt tilbage.

CTA, Center For Terroranalyse, vurderede

samtidig, at der blandt de hjemvendte er perso-

ner, der kan udgøre en terrortrussel.

Ifølge et notat fra Aarhus Kommune fra marts

måned 2015 modtog 16 personer rådgivning på

tidspunktet eller var involveret i andre indsatser

via modellens såkaldte exit-program, mens tre

personer, som var mistænkt for at planlægge at

tage til en konfliktzone, var i søgelyset hos kom-

munens medarbejdere, der arbejder med

modellens forebyggende indsats.

Østjyllands Politi oplyser, at cirka 35 unge

fra Aarhus i løbet af 2012 og 2013 tog afsted til

Syrien, og i løbet af 2014 er de 17 vendt tilbage,

seks er dræbt, og 12 er stadig dernede. I 2014

stopper trafikken ud af Danmark fra Aarhus.

Af de 17 hjemvendte er 15 enten i arbejde eller

under uddannelse.

Det er denne gruppe unge, Aarhus-modellen

blandt andet retter sig mod.

Preben Bertelsen bliver irriteret over det,

han ser som en udbredt misforståelse blandt

danske politikere: hvad Aarhus-modellen

egentlig handler om.

– Med modellen har man sådan set bare

fintunet to bestemte indsatser, altså den tidlige

indsats og exit-strategien, men de står jo ikke

alene. Fx køres der også workshops i skolerne,

og har et unikt dansk SSP-samarbejde, som

ikke kender sin mage uden for Skandinavien,

siger han.

Hjemvendte unge, der fx har deltaget i krigen

i Syrien, tilbydes heller ikke uden videre en plads

i exit-programmet, men skal igennem flere screen-

inger, før de overhovedet tilbydes en plads.

– Det første er en sikkerhedsscreening, hvor

det vurderes, om personen er til fare for Danmark,

og dernæst skal personen igennem en kriminali-

tetsscreening. Viser det sig, at personen har

begået forbrydelser, optages de ikke i program-

met, siger Preben Bertelsen.

De og andre elementer blev ikke bragt på

banen af Naser Khader i interviewet med TV 2

Østjylland, men det er netop dem, der ifølge

8 | | nr. 01 | 2016

psykologiprofessoren gør modellen unik, og som

har skabet en international politisk opmærksom-

hed om modellen. Blandt andet fra de parisiske

myndigheder, der ifølge Preben Bertelsen kontak-

tede Aarhus Kommune i foråret 2015 for at blive

klogere på, hvordan modellen kan bruges i en

fransk kontekst.

Han vil ikke gå så langt som til at sige, at

Frankrig kunne have undgået terrorangrebene,

hvis Aarhus-modellen allerede var implementeret

i landets hovedstad. Men det er ikke det samme

som at sige, at modellen ikke tjener sit formål,

mener han.

– Vi kan aldrig undgå den slags forbrydelser,

men vi kan minimere risikoen for, at en ny gene-

ration af unge i mindre grad bliver udsat for

eksklusion og radikaliseres. Det kræver en bred-

spektret satsning, hvor vi ikke bare vender blikket

mod fx Syrien, men også udruller psykosociale

og socioøkonomiske indsatser i de europæiske

storbyers forstæder, siger Preben Bertelsen.

Da han hørte om terrorangrebene, blev han

- som alle andre – chokeret, men de kom ikke

bag på ham.

– ‘Nu igen’, tænkte jeg. Min næste tanke var, at

angrebene bekræftede mig i, at min teori og vores

arbejde med modellen er og forbliver en vigtig vej

frem, når vi snakker langsigtet forebyggelse af

fremtidige terrorangreb af lignende karakter.

Af samme grund ser Preben Bertelsen grund

til at være optimistisk – uden at være naiv.

En god nok tilværelse

Han mener nemlig, at alle mennesker stræber

efter en “god nok” tilværelse og en meningsfuld

livsforankring (life embeddedness), og det princip

ligger til grund for hans teori om tilværelsespsy-

kologien og spiller en central rolle i uddannelsen

og supervisionen af Aarhus-modellens mentorer.

For mænd og kvinder, der ender med at begå

massedrab i Guds, Allahs eller en politisk ideolo-

gis navn, er princippet ingen undtagelse, og

Aarhus-modellen handler derfor om at identifi-

cere forandringspotentialet hos det enkelte

menneske og anspore personer med risiko for

at blive voldeligt radikaliserede til at handle

ikke-voldeligt som demokratiske medborgere.

Også selvom de oplever en følelse af eksklusion

og magtesløshed, og selvom de oplever et mis-

match mellem det “gode nok” liv og mulig-

hederne for at skabe et ”godt nok” liv.

– Efter terrorangrebet i Paris i begyndelsen

af 2015 gav de fleste politikere udtryk for i medi-

erne, at det her ikke er et spørgsmål om at forstå,

men et spørgsmål om at bure disse mennesker

inde. Det mener jeg er en fejlantagelse. Vi har

tabt på forhånd, hvis vi stopper med at forsøge

at forstå, hvad der driver disse mennesker. Det er

vi nødt til at få en videnskabelig og menneskelig

indsigt i. Det er ikke et udtryk for blødsødenhed,

men en pragmatisk, nøgtern og humanistisk

betragtning, siger Preben Bertelsen.

Forskning i radikalisering identificerer flere

fællesnævnere, som både gælder for den gruppe,

han kalder ”klassiske” terrorister – fx Osama

bin-Ladens håndlangere, der fløj to fly ind i World

Trade Center i New York – og for den nye gruppe

af terrorister med en “diffus modidentitet”.

Såkaldte cross-over-terrorister – Preben Bertelsen

nævner Omar el-Hussein (manden, der angreb

Krudttønden og den jødiske synagoge i Køben-

havn) – hvis profil ’krydser’ grænserne mellem

kriminalitet og psykosociale eksklusioner og

hverken har fodfæste i et ideologisk eller

religiøst fællesskab eller i et bandemiljø.

Begge grupper oplever en grundlæggende

utilfredshed med tilværelsen, et ønske om at

noget skal være anderledes, en historie af kræn-

kelser og ikke mindst en længsel efter at høre

til, som skaber et had mod dem, der udelukker.

– De føler sig ikke godt nok forankret i tilværel-

sen, de føler sig ekskluderet fra fællesskaberne og

oplever ikke, at den måde, de griber livet an på,

fører til noget meningsfuldt. Dermed ekskluderes

de fra at høre til og fra at kunne handle ordentligt

og anstændigt. En livslang eksklusion er en vigtig

forklaring på, hvorfor nogle mennesker ender

ikke blot som politisk eller religiøst radikalise-

rede, men som voldeligt radikaliserede, siger

Preben Bertelsen.

Men andre risikofaktorer spiller også ind.

– Voldsparathed er også en vigtig faktor.

Hvis man fx vokser op i et miljø, hvor man fra

barnsben har været vidne til, at tilværelsens

udfordringer håndteres med vold frem for på

en diskuterende måde.

Ifølge Preben Bertelsen er der også grund til

at tage notits, hvis et ungt menneske begynder

at søge sort-hvide forklaringer på livets spørgs-

mål og giver udtryk for ikke at bryde sig om

flertydigheder og uklare svar.

Radikalisering

2016 | nr. 01 | | 9

– Det kan skyldes, at personen har været udsat

for negativ flertydighed i opvæksten, fx uforud-

sigelige forældre. Det kan også skyldes en mere

kognitiv stil præget af flertydighedstolerance,

siger han.

Moralsk frakobling

Den ’socialkognitive grundstil’ og de ’socialkog-

nitive mønstre’ er vigtige brikker i det puslespil,

som Preben Bertelsen forsøger at lægge sammen

med forskerkolleger og medarbejdere fra Aarhus

Kommune og politiet.

En radikaliseret socialkognitiv grundstil kan

også komme til udtryk, hvis en person ikke bryder

sig om at skulle forholde sig til og indtage mod-

stridende holdninger eller værdier – et fænomen,

der med psykologisk fagterminologi kaldes

kognitiv dissonans.

– Når man på den ene side godt ved, at man

ikke må slå andre mennesker ihjel, men at man

samtidig ser “fjenden” – fx den oplevede eksklu-

derende samfundsgruppe – som ikke-mennesker,

der fortjener at dø. Her vil en radikaliseret person

ikke forsøge at rumme modsætningen og forstå

den, men i stedet se bort fra den ene faktor.

Ifølge Preben Bertelsen fører den type

reaktion let til en moralsk frakobling.

– De styrende billeder, vi bruger til at handle

fornuftigt, fravælges, og i stedet ser vi en dehuma-

nisering hos disse mennesker. Den stil kan

forværres ved social eksklusion, eller hvis en

person optages i en religiøs gruppe, og det er

denne type mekanismer, vi har brug for at få

mere viden om via forskningen, siger han.

Netop den slags viden og andre vigtige informa-

tioner arbejder det forebyggende led i Aarhus-

modellen med at indsamle om unge mennesker,

og det foregår i samarbejde med myndigheder,

forældre, skole, ungdomsklub, socialarbejdere

og politi. Endemålet er at kunne vurdere, om

en person er på vej til at blive voldeligt radika-

liseret og sætte ind med dialog-baserede,

forebyggende indsatser.

Her møder Aarhus-modellen, ligesom alle

andre tidligere indsatser, en af sine største ud-

fordringer. For hvordan afgør man, om et ungt

menneske fx pønser på at gå i hellig krig, eller

om der i stedet er tale om det, Preben Bertelsen

kalder ”en falsk positiv”? Altså et ungt menneske,

der ”i ekstremistisk grad” søger religiøse eller

politiske svar i forbindelse med sin identitets-

udvikling og eksistentielle søgen, men uden

at bevæge sig ned ad voldens vej?

Ifølge Preben Bertelsen sker der typisk det,

at folk i de unges miljø på skolerne og i ungdoms-

klubber i kølvandet på en terrorbegivenhed ser

spøgelser og fejlagtigt udpeger et ungt menneske

som værende i en radikaliseringsproces.

– Disse unge har muligvis et berettiget ubehag

ved tilværelsen og samfundet. Det ser vi allerede

i 6. klasse. Men hvor det unge menneskes ubehag

i stedet fører til, at personen melder sig ind i et

politisk parti og kæmper for at ændre samfundet

ad demokratisk vej, siger Preben Bertelsen.

Paradoksalt nok kan den stigmatisering,

som en ’falsk positiv’ medfører, føre en person

ud i en stærkere radikalisering.

Radikalisering

Problemet er, at alarmsignalerne – som fx i Omar El-Husseins tilfælde – drukner i administrativ forvirring om handleansvar og samarbejde. Det er lidt som at se et orkester med begavede musikere, som ikke spiller sammen

– Preben Bertelsen, professor i psykologi

10 | | nr. 01 | 2016

Radikalisering

– Det kan finde sted, hvis vi fx udpeger en

gruppe unge muslimer eller indvandrere, som

lever deres liv på en ordentlig måde – altså

inden for lovens og demokratiets rammer,

siger Preben Bertelsen.

Skillelinjen mellem radikaliseret adfærd

og psykosociale problemer er i praksis endnu

sværere at tegne, fordi en risikofaktor hos ét

menneske kan være en beskyttelsesfaktor

hos et andet.

– Monomani er et godt eksempel. Det er en

tilstand, der kan medføre, at man bliver opslugt

af en religiøs eller politisk idé, som i kombination

med andre risikofaktorer kan udarte sig i farlig

ekstremistisk retning. Men monomani kan også

føre til, at en person bliver til en dygtig kunstner

eller forsker, siger Preben Bertelsen.

Han understreger, at der hverken findes eller

kan opstilles simple profiler for voldelig ekstre-

misme eller simple radikaliseringsbaner, der

fører derhen.

Analytisk set er radikalisering med andre ord

en glat fisk at få hænderne omkring, og det forsø-

ger Aarhus-modellen at tage højde for ved at

trække på forskning og viden fra så forskellige

discipliner som psykologi, sociologi, politologi,

jura, kultur- og religionsvidenskab.

Ifølge Preben Bertelsen vil der altid være en

vis usikkerhed forbundet med at identificere

handlinger, adfærd eller sågar et boligområde

som enten risiko- eller beskyttelsesfaktorer,

men det bør ikke afholde andre fra at arbejde

med modellen.

I hans optik er der ikke noget, der hedder

“for tidlig indgriben”.

– Så længe man sørger for at holde distink-

tionen mellem voldelig radikalisering og ikke-

voldelig radikalisering for øje, når et ungt

menneske dukker op på myndighedernes,

skolens eller familiens radar.

Aldrig for sent

Omvendt er det heller aldrig for sent, mener

han. Det var Omar El-Hussein et klokkeklart

eksempel på.

– Efter min bedste vurdering var han ikke uden

for rækkevidde, men der var ingen, der rakte ud til

ham. Heller ikke da han selv kort tid før terroran-

grebet bad kommunen om hjælp til at finde et

job og et sted at bo, siger Preben Bertelsen.

– Problemet i den slags sager er hverken, at vi

mangler viden om personen eller dygtige fagfolk

hos kommunerne og myndighederne. Problemet

er, at alarmsignalerne – som fx i Omar El-Hus-

seins tilfælde – drukner i administrativ forvirring

om handleansvar og samarbejde. Det er lidt som

at se et orkester med begavede musikere, som

ikke spiller sammen, siger han.

Trods den slags systemfejl og adskillige ter-

rorangreb alene i Danmark og Frankrig i 2015

insisterer Preben Bertelsen på at holde fast

i et optimistisk syn på fremtiden.

– Historien er fyldt med personer, som har

begået forfærdelige ting, men som bagefter har

været i stand til at leve et anstændigt liv. Det siger

mig, at vi aldrig må opgive håbet om, at vi alle

principielt vil kunne leve i et fællesskab, siger

han.

– Vi må prøve at forstå, hvad det er, mennesker

stræber efter. At en terrorists udgave af ”en god

nok tilværelse” er forrykt, betyder ikke, at vi ikke

kan udskifte den idé. Deri ligger potentialet.

At disse menneskers måde at håndtere tilværel-

sen på kan forandres gennem udvikling, almen

dannelse, oplysning og terapi samt ordentlige

eksistensvilkår.

Radikalisering

SON-RSnijders-Oomen Nonverbal Intelligence Test

SON-R er en intelligenstest, der er udviklet til at kunne administre-

res uden verbale instruktioner. Dette gør testningen meget fl eksibel i

forhold til testpersoner med kommunikationsbesvær, et andet sprog end

testtager eller en anden kulturel baggrund.

SON-R måler g-faktoren med vægt på “fl ydende intelligens” og

visuel perception, men totalskalaen har omtrent lige høje korre-

lationer med skoleelevers præstationer i matematik og sprogfag.

SON-IQ er mindre påvirkelig af socio-økonomisk og kulturel bag-

grund end mange verbale intelligenstest.

Opgaverne er fordelt på delprøverne analogier, mosaikker, kate-

gorier og mønstre i begge test. Derudover omfatter SON-R 2½-7

yderligere to delprøver – puslespil og situationer. Det tager ca.

60 min. at gennemføre en testning med anvendelse af start- og

stop-reglerne. Testningen kan gennemføres udelukkende ved

hjælp af fagter og gestik.

SON-R 2½-7 er normeret på 1124 hollandske børn i alderen 2½

til 7 år. SON-R 6-40 er normeret på 935 hollandske og 995 tyske

børn og voksne i alderen 6 til 40 år. Begge test har gennemgået

en meget omfattende normerings- og valideringsproces og udvist

meget tilfredsstillende psykometriske egenskaber.

Begge test opgøres på delprøveniveau samt på en samlet skala

for intelligens (SON-IQ). Derudover opgøres SON-R 2½-7 også på

en handleskala (SON-HS) og en ræsonneringsskala (SON-RS). Re-

liabilitetskoeffi centen for SON-IQ er hhv. r = .90 og .95 i de to test.

SON-R 2½-7 foreligger dels på engelsk, dels på dansk – admi-

nistrations- og scoringsinstruktioner samt registreringsark er

oversat. SON 6-40 foreligger på engelsk.

P.J. Tellegen, M. Winkel, B.J. Wijnberg-Williams og J.A. Laros

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S

Kongevejen 155

2830 Virum

Tlf. +45 35 38 16 55

E-mail info@hogrefe.dk

www.hogrefe.dk

12 | | nr. 01 | 2016

På Rigshospitalets neurokirurgiske klinik udfører kirurgerne hver uge operationer med vågne patienter. Det er neuropsykologer, der følger patienten undervejs og hjælper kirurgen med at fjerne mest muligt af de tumorer, der ligger dybt filtret ind i hjernevævet. Helst uden tab af funktioner.

Af Berit Viuf, journalistFoto Sofie Amalie Klougart

Reportage

2016 | nr. 01 | | 13

Reportage

14 | | nr. 01 | 2016

Reportage

Morgen

Klokken er 7:30 en helt almindelig mandag

på Rigshospitalet. Over de høje grå bygninger

hænger en bleg, spids måne og minder om, at

natten kun lige er ved at vige. På niende sal er

neuropsykolog Christina Engelmann (foto) lige

mødt ind. Formiddagen er sat af til ugens første

vågenoperation. En hjerneoperation, hvor

patienten er vågen og kan kommunikere, imens

kirurgen arbejder i hjernevævet. Det er et ind-

greb, der kræver en neuropsykologs vejledning

undervejs. Og en psykologs kompetence til at

bringe patienten gennem hele forløbet så

nænsomt som muligt.

Dansen med patienten kalder Christina

Engelmann det selv:

– Det er en ny situation hver gang. Så vi skal

have afstemt så meget som muligt før operatio-

nen. Hvor meget vil patienten selv involveres,

og hvor meget skal lægen bestemme? Nogle synes,

det er befriende at have kontrol over deres eget

forløb, andre synes, det er for stort et ansvar.

Alt er en dans.

Christina Engelmann skifter til operations-

personalets uniform: grønne bukser og bluse,

trækker den hvide kittel hen over og hopper i

træskoene. Op ad trapperne og ind på stuen for

at møde patienten og gå igennem forløbet en

sidste gang med hende, inden hun bliver kørt

ned på operationsstuen og gjort klar.

Rigshospitalets neurokirurgiske klinik er

den største i Norden. Her udføres over 3.500

2016 | nr. 01 | | 15

Reportage

operationer om året. De 50 er vågenoperationer,

og ambitionen er at nå de 100 årligt. To neuroki-

rurger og to neuropsykologer står bag. Et lille

team, der mailer og taler sammen hele tiden.

Spørgsmål, tanker, teorier. Hvordan bliver forlø-

bet bedst for en patient, der i gennemsnit ikke

tilbringer mere end fire døgn på klinikken?

– Altså, vi er en operationsfabrik. Vi har nogle

mennesker, der skal igennem det her. Jeg skal

følges med nogle mennesker, som skal forholde

sig til noget, som kan være overvældende, fuld-

stændig mystisk og surrealistisk langt ude. Det

er mit job at gøre det så lidt mystisk og så hånd-

gribeligt som muligt, siger Christina Engelmann.

Ud over dansen og følgeskabet skal hun holde

sig opdateret på koblingen mellem psykologiske

processer og hjerneprocesser.

Hjernen har omkring 100 milliarder nerveceller.

Hver af dem har mellem 2.000 og 20.000 forbin-

delser. Der sendes konstant beskeder rundt

mellem hjerneceller, så hjernen er ustandseligt

på arbejde. Uanset om man ligger på sofaen eller

er til eksamen. Selv simple handlinger kræver et

kompliceret netværk af beskeder fra nervecelle

til nervecelle.

Et eksempel: At tegne et kryds på et stykke

papir. Man skal kunne se og mærke blyant og

papir. Man skal igangsætte og stoppe en bevæ-

gelse, så blyanten kan samles op og nå papiret.

Fingrene skal klemme fast om blyanten. Når der

tegnes, skal blyanten bevæges horisontalt, ikke

op og ned. Det skal være et kryds, og ikke en

cirkel, så det indre leksikon skal fungere. Hvis

der bliver råbt ildebrand ude på gangen, skal

opmærksomheden rettes derhen. Og for at

modstå impulsen til at sætte krydser over det hele,

skal man kunne styre og planlægge handlingen.

Så hvis et menneske ikke længere kan sætte

et kryds på et stykke papir, hvor i hjernen er han

så skadet?

Christina Engelmann er den, der skal kunne

hjernens topologi og dens hodologi (netværk)

til fingerspidserne. Så hun under operationerne

kan hjælpe neurokirurgen uden om væv, der har

forbindelse med vigtige og, under operationen,

målbare funktioner.

Overlægen

På et kontor længere nede ad gangen sidder

neurokirurg og klinikchef Jannick Brennum på

sit kontor. Jazzstandards flyder ud af højtalerne

og overdøver lyden af ventilationssystemet, som

dominerer lydbilledet overalt på Rigshospitalet.

Han kigger koncentreret på planen over dagens

operationer. Der er kommet en ekstra patient ind,

som måske kræver akut behandling. Det må han

se på, når morgenens operation er veloverstået.

Det er Jannick Brennum, der har insisteret

på at fastansætte neuropsykologer og øge antal-

let af vågenoperationer.

16 | | nr. 01 | 2016

Reportage

– Der er flere grunde til, at jeg ville have neuropsykologer

fast her. Vi falder mellem to stole her på afdelingen. Som

klinikere tænker vi i grove træk sådan, at hvis bare patien-

terne kan gå, stå og tale, så har de det nok meget godt. Vi vil

gerne nå et andet niveau, hvor der er en fornuftig balance

mellem livskvalitet og funktion.

Primum non nocere – lægeløftet. Gør først og fremmest

ingen skade. Men er det altid lægerne, der skal bestemme,

hvad der er skadeligt? Hvem har ejerskab over den beslut-

ning? Hvad nu, hvis en patient godt kan leve med et

taleudfald i bytte for at nå at se sine børn vokse op?

– Vi skal skræddersy behandlingen til patienten. Så vi har

brug for folk, der har et ben ovre i psykologien, siger han.

En anden grund er, at på en

afdeling, hvor operationer er

kerneopgaven, må plejepersona-

let have ekspertise i både

symptomer og emotionelle reak-

tioner. Christina Engelmann og

hendes kollega, neuropsykolog

Johanne Asperud ved, at når en

patient vågner med bestemte

symptomer eller har særlige

reaktionsmønstre, så er der

grund til at være ekstra opmærk-

som. Ved at undervise og være i

dialog med personalet, kan

faresignaler opfanges hurtigere.

Lægekonference

Klokken er blevet et par minut-

ter i otte. Turen går til den

yderste ende på niende sal til det

kvadratiske lokale med mørke

træpaneler, hvor det neurokirur-

giske team mødes hver morgen.

I midten står et stort bord. Bord-

pladen er af træ, og kigger man efter, vil man se små

navneplader med berømte kirurgers navne. Den ene ende

af lokalet er domineret af en stor skærm. Christina Engel-

mann sætter sig på en af stolene langs væggen, og lang-

somt indtages lokalet af hvide kitler. 30-40 bliver det til.

En klokke ringer. Lægekonferencen er i gang.

De næste 25 minutter går med at gennemgå de patienter,

der er kommet ind i løbet af natten. Patienter med kirurgis-

ke behov eller som kræver en neurologisk undersøgelse eller

overvågning. Den yngste patient, hvis hjerneskanning toner

frem på skærmen, er tre måneder. Den ældste 88 år. Der

tales hurtigt. Forskellige teorier med bud på årsagen til

symptomer og behandling diskuteres, der byttes rundt

på rækkefølgen af operationer, og det videre forløb aftales.

Afdelingen beskæftiger sig kun med hjernekirurgi. Blød-

ninger, cyster, tumorer. Den almindeligste form for tumorer

i hjernen er gliomer. Det er gliaceller – støtteceller – der er

løbet løbsk. Gliaceller kommer ud i alle hjernens kroge.

Men hos nogle mennesker begynder de at vokse så voldsomt,

at de danner svulster. Flettet ind i hjernevævet som et stykke

tyggegummi i en hårtot. Sidder de uheldigt placeret i de

såkaldte elokvente områder, kan kirurgi forvolde skader.

Sådanne patienter har traditionelt fået beskeden:

desværre, vi kan ikke operere dig.

Men så kom vågenoperationerne. Baseret på en række

forsøg gjort allerede i 1930’erne af lægen Wilder Penfield,

men som først for alvor blev taget

op igen langt senere. Med vågen-

operationer kan man operere og

samtidig følge med i patientens

funktionsniveau. På Rigshospitalet

har man udført vågenoperationer

i 20 år, men først for fire år siden så

systematisk, at en neuropsykolog

blev fast tilknyttet.

Oplevelsen

Patienten i dag er en sleep/awake/

awake patient. Hun er lagt i fuld

narkose, mens der åbnes op til

hjernen. Derefter bliver hun

vækket, så Christina Engelmann

kan udføre en række test, mens

hun er vågen. Hun forbliver også

ved bevidsthed, når såret lukkes.

Når en patient er vågen under

en operation, kan man gå mere

aggressivt til værks over for tumo-

rer og andet skadeligt væv. Huden

omkring kraniet og de tre hinder,

der er mellem kranium og hjernebark, kan registrere smerte

og skal lokalbedøves. Inde i selve hjernen findes ingen smer-

tenerver, så det gør ikke umiddelbart ondt, når kirurgen

rydder op mellem de krøllede hjernevindinger. Men i mange

tilfælde er det bedst, hvis patienten er vågen under hele

operationen. Så er vedkommende ikke sløvet af restbedøvel-

sen. For nogle er det for grænseoverskridende. For andre

giver det at være vågen en følelse af stadig at have en vis

kontrol over en ukontrollabel situation.

– Nogle synes, det er den værste oplevelse nogensinde.

Andre bliver helt høje af oplevelsen. Det er ikke til at forud-

sige, og det er heller ikke stationært. Måske er en patient

helt rolig og tilfreds med oplevelsen umiddelbart efter,

2016 | nr. 01 | | 17

Reportage

18 | | nr. 01 | 2016

Reportage

men efter et par uger kommer der en reaktion,

andre gange er det omvendt, forklarer Christina

Engelmann.

Ikke to patienter er ens. Ved hver eneste

operation må neuropsykologen indstille sig på,

at reaktionerne undervejs i forløbet er

uforudsigelige.

Operationsstuen

På operationsstuen er patienten ved at blive gjort

klar. Respiratorslangen placeres korrekt i halsen,

og alt det elektroniske udstyr, der holder øje med

patientens tilstand, rigges til.

Christina Engelmann gør sig også klar. Læg-

ger sin mappe med testmateriale på et metalrulle-

bord. Finder laminerede ark med ord frem og

starter computeren op.

En neuropsykolog bruger gerne timer med

sin patient for at teste alle kognitive funktioner.

Under en operation har man ikke tid til det. Det

skal være korte, simple test, der giver en indika-

tion på, at alt er, som det skal være. På Neuro-

kirurgisk Klinik har neuropsykologerne og

kirurgerne godt styr på at teste mange vigtige

funktioner undervejs. Motorik, syn, sprog og

regneegenskaber. Men hvordan de mere avance-

rede kognitive systemer kan testes i løbet af

minutter er tricky. Hvor sidder empatien? Og

humoren? På afdelingen er man bevidste om

at holde sig opdaterede på ny viden og udvikle

nye test, der kan bruges i operationsrummet.

– Det er ikke sjældent, at vi opdager, at der er

uoverensstemmelser mellem det, vi ser, og det,

der står i bøgerne, fortæller Christina Engelmann.

Da neurologien var ung, var man meget optaget

af at få inddelt hjernen i centre for de forskellige

funktioner. Siden er det blevet tydeligt, at netvær-

kene mellem de forskellige centre og områder er

afgørende for, hvilke funktioner, der kan trænes

op igen. Selvom kirurgen skærer en af hjernesig-

nalernes motorveje over, kan nye stier dannes, så

signalerne skal lære at finde en anden rute – eller

rettere: det er ikke nok, at der dannes nye stier;

eksisterende stier skal overtage tabte funktioner.

Derfor kan en person, der måske ikke kan tale

efter fjernelsen af en svulst, ofte få evnen igen

via genoptræning.

Kunsten er at balancere mellem det sikre og

forsigtige og at fjerne mest muligt af det syge væv.

Klargøring

Jannick Brennum, der skal udføre operationen,

har sat sig i en stol. En operation over flere timer

er anstrengende, så han sidder på en stol med

hjul. I loftet hænger et mikroskop fra en kæmpe-

mæssig metalarm, som kan vrides i alle vinkler.

Mikroskopet gør det både lettere for ham at

arbejde med de fine hjernevindinger og er ud-

styret med et kamera, der projekterer operations-

området op på to monitorer, så alle i rummet

kan følge med.

– Hvad siger du, Christina. Ser det rigtigt ud?

– Ja, det er fasciculus longitudinalis superior,

du har markeret der, ikke?

Christina Engelmann og Jannick Brennum

gennemgår skanningsbilleder af patienten. Et

område er markeret med grønt. Det afmærker

alt det, Jannick Brennum gerne vil fjerne. Et

rødt område afmærker, hvor han kan risikere at

ramme et bestemt netværk. Svulsten, som denne

patient deler hjerneskal med, sidder et sted,

2016 | nr. 01 | | 19

Reportage

hvor man kan skade evnen til at finde ord,

eller at der kommer en træghed i talen.

Patientens hår bliver klistret fast til hovedet

med papirsplastret englehud. Jannick Brennum

undgår helst at barbere håret af. Det betyder

noget for patienterne, at de ikke går rundt med

en skaldet plet i lang tid bagefter, men så hurtigt

som muligt ser ud, som de plejer. Så går han i

gang med at skrabe huden løs over kraniet og

sætter den i spænd med en tang. Kraniet ligger

nu frit.

Christina Engelmann står ved patientens

side og følger med. Var patienten vågen under

denne del, ville hun allerede nu være i fuld gang

med at tale med patienten.

Det er som regel en fordel, at patienten er

vågen igennem hele operationen. Narkosen

kan risikere at påvirke reaktionerne, og det gør

det sværere at være sikker på, om patienten

reagerer normalt.

Metoden, Christina Engelmann og Jannick

Brennum gerne vil bruge, kaldes mapping. I sin

neuropsykologiske forundersøgelse tester neuro-

psykologen sine patienters baseline. Hvor hurtige

de er til at udføre ting, deres arbejdshukommelse

og opmærksomhed ved komplekse opgaver

og meget mere.

Under operationen stimulerer kirurgen hjerne-

vævet omkring svulsten med små elektriske stød,

som blokerer for en funktion kortvarigt. Hvis det

fx er i et område eller netværk relateret til tale,

vil patienten måske ikke kunne udtale et ord

eller tale meget langsomt. Så har kirurgen ramt

et område med en funktion. Området markeres

med små mærker. Efter kortlægningen ved

kirurgen, hvor han kan fjerne risikofrit.

Operation

Dagens patient har været opereret før, og der-

for kan Jannick Brennum bruge det samme

sted i kraniet til at få adgang til det bløde væv.

En kirurgs redskaber minder om små forfinede

versioner af en tømrers. Med en slags mejsel kan

han forsigtigt løsne et stykke hjerneskal på cirka

syv gange syv centimeter. Det lægges i en lille skål

og får et stykke fugtigt grønt klæde over sig. Han

baner sig forsigtigt vej mellem hjernehinder ind

til det område, hvor han skal fjerne det syge væv.

– Du må godt begynde at vække.

Imens Christina Engelmann stryger patientens

arm og kinder, lukkes der ned for bedøvelsen,

og hun får kontakt til patienten.

– Hej Lotte. Kan du prøve at åbne øjnene? Tak.

Hvor er det fint.

– Kan du se, hvad det her er?

– Kan du høre, at Jannick laver pivelyde?

Jannick Brennum har fået gang i en lille suger,

der suger overskydende blod væk, og den giver

lyd fra sig. I første omgang skal Christina Engel-

mann vurdere, hvornår patienten er klar nok til,

at operationen for alvor kan gå i gang. Alt, hvad

hun siger, er lige så meget henvendt til kirurgen

og narkosesygeplejersken, som til patienten.

– Kan du se herover på skærmen, Lotte? Kan

du se, hvad det er?

Christina Engelmann holder sin bærbare com-

puter foran patienten, hvor billeder af forskellige

20 | | nr. 01 | 2016

Reportage

objekter vises. Billedskiftene går hurtigere og

hurtigere. Patienten svarer med en lillebitte

stemme. Hendes tempo er langsomt. Det kan

være træthed, eller det kan være afasi – nedsat

evne til at anvende sprog.

– Prøv at åbne venstre øje.

– Tæl fra ti ned til nul.

– Sig ugedagene bagfra. Søndag, lørdag …

– Peg op mod loftet.

– Prøv at vise mig din lillefinger.

– Prøv at række tunge.

– Jeg kan se, du er træt, men du gør alt, hvad

jeg beder dig om. Det er meget fint, Lotte.

Patienten er ikke så frisk, som Christina Engel-

mann gerne vil have. Jannick Brennum er gået i

gang med at fjerne det syge hjernevæv. Med et

lillebitte spidst ultralydsinstrument – den funge-

rer nærmest som en miniature rystepudser

– sliber han forsigtigt vævet fra tumoren ud af

patientens hjerne. Instrumentet har sug, og blod

og væv suges direkte ind i en gennemsigtig pla-

stikslange, der snor sig som en rød tråd gennem

operationstuen og hen i hjørnet, hvor det samles

i en beholder.

– Har du kvalme? Nej? Heller ikke ondt?

– Prøv at klemme min hånd. Endnu hårdere.

– Sig ta-ta. Sig ka-ka. Sig pa-pa.

– Hvor er det fint. Du artikulerer rigtig fint. Du

er bare møgtræt, hva’? Du klarer det bare så flot.

– Jeg kan se, du er rigtig træt. Det er mig, der

styrer din arm nu.

Jannick Brennum har rejst sig op og følger med

i neuropsykologens test. Patienten reagerer moto-

risk ok, men langt fra så energisk som ønsket. Det

kræver mange ansigtsmuskler at udtale ord, så

det kan være tegn på lammelser, hvis artikulatio-

nen ikke er god. Nu følger test, der skal teste det

grammatiske.

– Prøv at sige efter mig: ’Hatten ligger på

bordet’.

– ’Den rødhårede pige kan løbe stærkt’.

– ’I går var der ildebrand ved siden af’.

Det er svært for patienten at gentage. Ikke for-

di ordene og rytmerne i sig selv volder problemer,

men fordi hun har fået et anfald af shivering.

Kæbe og krop ryster. Det er en helt almindelig

reaktion under en operation, og det er helt ufar-

ligt. Christina Engelmann har talt med patienten

om dette inden operationen, har fortalt, at det

kan ske, og hun husker hende på, at det er nor-

malt. Det er også normalt at få kvalme, kaste op

og få krampe. Eller pludselig at begynde at grine.

Stemningen er rolig, alle er fokuserede på

deres opgaver. Kirurgen filer, neuropsykologen

holder hånd og taler kontinuerligt, og sygeplejer-

sker holder øje med hjertelyd, temperatur og

blodprøver. Christina Engelmann giver en status:

– Lotte gør alt, hvad jeg beder hende om,

men hun har svært ved at holde sig vågen.

– Ok. Det kan godt være, at vi skal holde her,

for jeg er snart nede ved, hvor det bliver kritisk,

svarer Jannick Brennum.

Christina Engelmann nikker. Der er gået 35

minutter, siden hun vækkede patienten. De havde

håbet, at hun ville vågne mere op undervejs, men

netop denne patient er for påvirket af den indle-

dende narkose til, at der kan gøres brug af

mapping denne gang. Hun er ikke tæt nok på

sin vågne baseline.

Jannick Brennum tager fat i nål og tråd. Hin-

derne omkring hjernebarken sys fint sammen.

Christina Engelmann holder patienten

underrettet.

– Du er så sej, Lotte. Nu er operationen slut.

Jannick lukker nu.

2016 | nr. 01 | | 21

Reportage

Operationssygeplejersken rækker skålen frem,

der indeholder det lille stykke kranieplade, der

har ligget og ventet. Christina Engelmann er

lænet ind over patienten og holder hende i

hånden. Hun taler konstant til hende.

– Nu begynder det måske at larme lidt.

Men alt går fuldstændig normalt.

Jannick Brennum lægger kraniepladen på

plads som en puslespilsbrik. Nu skal den fæst-

nes med titaniumskruer, som skal klippes til.

– Nu kommer der nogle høje lyde. Og nu

kommer der nogle kliklyde.

Huden lægges ind over og sys. Christina Engel-

mann spørger ind til kvalme, svimmelhed, og om

det gør ondt. Patienten svarer med enstavelses-

ord. Pulsen er oppe på 94. Benene ryster stadig

lidt. Men alt er normalt. Det er nu halvanden

time siden, at operationen gik i gang. Patienten

har været vågen i en time. Hovedet løsnes fra

den skruestik, der har holdt det stille undervejs.

Slanger og drop fjernes. Hun lempes af operati-

onsbriksen og over i en hospitalsseng. Lidt efter

lidt forvandles hun til en helt almindelig træt

kvinde i en seng.

– Tak fordi du holdt dig vågen. Det var super-

godt gået, siger Christina Engelmann til

patienten, inden portørerne kører hende ud af

operationsstuen og hen på opvågningsstuen.

Efter

Nu venter journalskrivningen. Det er dagens

rolige øjeblik, hvor Christina Engelmann snupper

et sukker-cola-boost, inden hun skal ind på opvåg-

ningsstuen, hvor operationen gennemgås med

patienten og de pårørende. I morgen skal hun og

Jannick Brennum tage stilling til, hvornår hun

kan udskrives til eget hjem. Fjorten dage senere

bliver Lotte opereret igen, hvor hun er vågen hele

vejen igennem. Denne gang er mapping muligt,

og der fjernes det væv, som er planlagt.

Egentlig var det meningen, at eftermiddagen

skulle bruges på at forberede undervisning af

intensivsygeplejersker dagen efter, men der er

kommet en akut opgave ind. En yngre mand har

fået fjernet en cyste tæt på fornix, hvor man risike-

rer at miste evnen til at lære nyt. Kirurgen vil

gerne have Christina Engelmann til at lave en

neuropsykologisk test af ham.

Skæbner forsegles. Nogle patientforløb er

tunge og svære, andre ender som solstrålehisto-

rier. Og sådan er det på Neurokirurgisk Klinik.

Man ved aldrig helt, hvad dagen vil bringe.

Patienten Lottes navn er ændret i artiklen.

22 | | nr. 01 | 2016

Videnskab

Ny forskning Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet

Overvurdering af egne evner

Karriereambitioner

Hvad vil jeg gerne være, når jeg bliver stor?

Læge? Tænk, hvis jeg bliver det! I dag er det ret

sjældent, at børn følger i fars eller mors fodspor

og får samme uddannelse og job. Det vil sige, at

børn og unge på et tidspunkt begynder at tænke

over, hvad de kan og vil blive. Forældre ved sand-

synligvis en del om deres børns og unges drømme

om uddannelse og karriere. Og ikke mindst

(mere eller mindre diskret), hvad de forventer,

deres afkom bør blive.

Undersøgelsen: For at finde ud af større

børns karriereambitioner, spurgte man både

børn og deres forældre, om ’læge’ var en mulig

karriere. Men mange andre muligheder kunne

vælges: arkæolog, advokat, lærer, ekspedient,

musiker, sportsmand/kvinde, etc. 2.287 11-12-

årige og deres forældre blev besøgt tre gange.

Hver gang skulle de bl.a. svare på spørgsmålet:

”Hvilket job vil du gerne have, når du er voksen?”

Samtidig blev en række andre faktorer undersøgt.

Resultater: Når de børn, som svarede ’læge’,

skulle vælge de næstbedste karrierer, var det fx

oftest arkæolog og advokat. For dem var de

mindst attraktive fremtidige job at blive ekspedi-

ent. Der var en tydelig præference for høj prestige

i uddannelse og karriere, og de fravalgte usikre

job som sportsmand/kvinde og musiker. Familie-

baggrunden var tydelig for deres præferencer.

De kom fra hjem, hvor forældrene var højere

uddannede. Børnene herfra udviste også højere

selvbevidsthed. Det nok allervigtigste resultat

var, at disse børn ikke havde bedre karakterer

i skolen eller bedre kognitive evner. Konklu-

sionen er derfor: Social klasse betyder mere

for karrierevalg end evnerne.

Efter at have reviewet ’tillid-til-egne-evner’-

forskningen lægger Ehrlinger og kolleger ud

med denne advarsel: Se jer godt for, før I krydser

en trafikeret gade. Fordi langt de fleste bilister og

motorcyklister markant overvurderer deres evner

i trafikken. Overvurdering har en række negative

følgevirkninger. Den studerende, som er så selv-

sikker på egne evner, kan undervurdere

eksamenskravene. Men det kan også gå ud over

andre. Kirurgen, som ’bare kan sit håndelag’,

kan negligere fejl. Eller advokaten, som er så

selvsikker, at ”den sag vinder vi bare”, hvorefter

den tabes. Derfor er mekanismerne, som fører

til urealistisk overvurdering, vigtige at kende.

Det gjorde Ehrlinger og kolleger med 53

universitetsstuderende. Adskillige dage før

hovedeksperimentet skulle de vurdere deres

egen intelligens på en 6-point skala gående fra

”jeg er helt uenig” til ”jeg er helt enig”. Spørgsmå-

lene var: ”Du har en bestemt mængde intelligens,

og du kan ikke gøre noget for at forandre den”.

Og: ”Du kan altid substantielt ændre på, hvor

intelligent du er”. I hovedeksperimentet blev de

udsat for ret lette problemløsningstest. Efter det

skulle de rate hvor godt, de havde klaret testen

i forhold til de andre studerende. De andres

resultater kendte de ikke, så man kunne derfor

bedømme deres vurdering af egne evner.

Resultater: For det første var hovedparten af

deltagerne overdrevent selvsikre på egne evner.

Særlig interessant var: De forsøgspersoner, som

troede, at intelligens er fikseret, dvs. ikke noget,

man kunne ændre på, var de mest selvsikre og

overvurderende. Men dem, som mente, at de

kunne påvirke deres egen intelligens, var de

mindst overvurderende, når det gjaldt egne

evner. Da de er mere åbne i forhold til sig

selv, er de nok også mere realistiske.

Kilde McManus, I.C.M., m.fl. (2015). ”Doctor, Builder, Soldier, Teacher,

Dancer, Shopkeeper, Vet: Exploratory Study of which Eleven-Years Olds

would like to Become a Doctor”. BMC-Psychology, 3:38.

Kilde Ehrlinger, J. m.fl.(2015). ”Understanding overconfidence:

Theories of intelligence, preferential attention, and distorted self-assessment.

Journal of Experimental Social Psychology.” (Accepted manuscript)

2016 | nr. 01 | | 23

Spiseforstyrrelser og behandling

Robot-æraen er over os

Internettet er i stigende grad i brug i terapi med

børn og unge, men et relativt nyere fænomen

er brugen af robotter. Vi er trådt ind en ny æra

efter industrialismen – robotalderen. Udvikling

har muliggjort såkaldte transhumane væsener,

hvor biologisk væv smeltes sammen med tekniske

og elektroniske materialer. På få år er dette blevet

en milliardindustri. Få har endnu opdaget de

revolutionære konsekvenser af, at sociale robotter

nu træder ind og hjælper mennesket på mange

måder. En social robot er en maskine med

menneske- eller legetøjslignende udeende.

Karakteristisk er, at den sociale robot kan oplæ-

res, tager bestik af sin adfærd og korrigerer

den i samspillet med mennesket. Nu er robotten

trådt ind i det terapeutiske rum. Tidligere har

man påvist klare positive terapeutiske effekter af

at lade en social robot kommunikere med autis-

tiske børn. Men er en maskine acceptabel i det

terapeutiske rum? En undersøgelse ser på, hvor-

vidt forældre til børn med behandlingskrævende

skadelige adfærdsproblemer kan acceptere

en robot som terapeut.

100 forældre til børn med behandlingskræ-

vende psykiske problemer deltog i undersøgelsen.

De deltog i tre sessioner, som de bagefter skulle

evaluere på en positiv/negativ skala: 1. Robot-

assisteret terapi (dvs. sammen med en menneske-

terapeut.) 2. En internetbaseret behandling og

3. Ingen behandling, eller med andre ord, lad

tiden klare problemerne.

Resultaterne var klare: Forældrene accepterede

robotterapeuten frem for ingen behandling

og knap så acceptabel som internetbaseret

behandling. I tillæg skal nævnes, at sociale

robotter arbejder adskillige andre steder i

professionspraksis. Der hersker ingen tvivl om,

at næste generation af robotter bliver langt mere

avancerede og kan overtage endnu flere

specialiserede funktioner.

Spiseforstyrrelse er en alvorlig lidelse og vanske-

lig at behandle. Angst, depressive symptomer og

særlige personlighedstræk optræder ofte sammen

med spiseforstyrrelse. Vi ved, at en umiddelbar

behandlingseffekt ikke nødvendigvis holder sig

på længere sigt. Denne undersøgelse testede

derfor varigheden af effekten af såkaldt ’multi-

modal behandling’. Dvs. den spiseforstyrrede gik

til fast behandling hos et team, bestående af psy-

kiatere, og fik justeret medicinering, faste besøg

hos en diætist, samt individuel psykoterapi. Hele

otte år efter undersøgte man, om behandlings-

effekten var reel.

Metode: 107 kvinder med spiseforstyrrelse

blev rekrutteret fra en åben patientafdeling for

spiseforstyrrelser. De blev vurderet ud fra både

temperaments- og personlighedstest, spisefor-

styrrelses-spørgeskema, forskellige symptom-

checklister samt vurderet for depression.

Resultater: Multimodal behandling var så

effektiv, at den signifikant forbedrede både

depressive og angstsymptomer hos de spisefor-

styrrede kvinder. En vigtig pointe var, at ved otte

års opfølgningen var hovedparten medicinfri.

Ikke blot spiseforstyrrelsen var helbredt hos

hovedparten, men også selvfølelsen og sociale

relationer. I det hele taget så man en forbedring

af de personlighedstræk, som forbindes med

spiseforstyrrelse. I psykoterapien arbejdede man

bevidst med flere facetter af personligheden og

fokuserede ikke kun på spiseforstyrrelsen. Dét

så ud til at have en effekt på spiseforstyrrelsen.

Kilde Rabbit, S. M. m.fl. (2015). ”Acceptability of Robot-Assisted Therapy

for Disruptive Behavior Problems.” Archives of Scientific Psychology. No. 3.

Kilde Gilbert, P., m.fl. (2014): “Depressive and Anxiety Symptoms in the Outcome

of Eating Disorders: 8-Year Follow-Up.” Journal of Depression and Anxiety, S2:007.

Vi skal ikke udstede

Vorherres tilgivelse,

men spørge til tro

Tro må integreres psykologfagligt i terapien for at give endnu bedre behandlingstilbud til borgere med religiøs tilknytning.

Af Aida Hougaard Andersen, psykologIllustration af Tim Romanowsky

24 | | nr. 01 | 2016

2016 | nr. 01 | | 25

ForskningForskning

26 | | nr. 01 | 2016

Fagessay

Pia dukker op på mit kontor. Hun ser trist ud, skuldrene

hænger, og hun virker grådlabil. Hun vil gerne tale med mig

om sine frustrationer og følelsen af skyld. Pia kommer i en

folkekirke og beskriver sig selv som et dedikeret menneske.

Hun har været koordinator for menighedens arbejde blandt

socialt udsatte, siddet i menighedsrådet og har været med til

at starte et minikonfirmandforløb op med den lokale skole.

Men nu er energien der ikke mere. Hun har egentlig været

trist i nogle måneder, men det seneste stykke tid har hun

også grædt en del. Hun fortæller, det er fordi, hun ikke læn-

gere kan være så aktiv, som hun plejer. Derudover har hun i

en del år været irriteret på dem i menigheden, som ikke er

helt så engagerede som hun. For nyligt resulterede dette i,

at hun gav nogle af de andre frivillige et møgfald. Pia føler

skyld over, at hun var ubehøvlet og overskred deres grænse,

og samtidig skammer hun sig over, at hun ikke selv magter

kirken længere.

Den psykologiske undersøgelse viser, at Pia har en

depression. Vi aftaler derfor at se nærmere på, hvad der

kan hjælpe hende til, at de depressive symptomer letter.

Jeg spørger hende bl.a. om, hvad der plejer at give hende

energi eller gøre hende tilfreds, hvortil Pia svarer: kirken!

Tidligere ville jeg have adskilt psykoterapi og tro for at

sikre, at jeg som psykolog ikke ”blandede mig” i anliggen-

der, der ikke vedrørte det psykologfaglige arbejde. Folk kan

have tro på mange ting, men det er traditionelt ikke noget,

vi psykologer beskæftiger os så meget med. Det er der

mange historiske grunde til og forklaringer på.

Men hvis vi som psykologer ikke spørger til tro/mening,

kan vi komme til at mangle viden og dermed få sværere ved

at forstå og hjælpe de af vores klienter, for hvem tro spiller

en rolle. Derfor må psykologer kunne tale om det, der giver

mening i klientens liv, herunder også en evt. tro.

Hvis Pia var kommet til mig for fem år siden, ville jeg have

lyttet til hendes kvaler med kirken, vist forståelse for, at hun

tog en længere pause fra ansvaret og opgaverne, og måske

overvejet om hun psykologisk set ville have bedst af at stoppe

i kirken. Jeg ville måske kunne hjælpe hende via generel

konflikthåndtering, men ikke inddrage tro yderligere i

behandlingen ud fra tanken om, at tro er præstens speciale

(eller imamens, hvis Pia havde været muslim).

Sådan ville jeg have forholdt mig, indtil jeg læste dele af

den religionspsykologiske litteratur og forskning. Her skel-

nes mellem oplevelsen af tro som en henholdsvis positiv

eller negativ ressource i mødet med en krise. Overordnet

set peger denne forskning på, at hvor troen opleves som en

negativ ressource, dvs. som en ekstra udfordring i krisen,

er der øget stress, nedsat selvværd og øget risiko for depres-

sion. Hvis klienten modsat har en positiv oplevelse af troen

– eller måder at forvalte troen på igennem krisen – ses en

sammenhæng med øget livskvalitet og psykisk stabilitet.

Som psykologer kan vi opleve og mene noget forskelligt,

når vi taler om tro og religioners psykologiske funktion.

Men hvis tro er en del af klientens liv, ser det altså ud til

at være ret væsentligt for den overordnede psykiske helse,

at psykologen både spørger til tro og kan inddrage det i

behandlingen, hvor det er relevant i forhold til helheden.

Dette er ikke blevet mindre aktuelt, når vi ved, at en stor del

af vores nye borgere har en tro. I den religionspsykologiske

viden og forskning gives et sprog og en psykologfaglig til-

gang, jeg oplever giver god mening i den kliniske praksis.

I mit daglige arbejde som psykolog med terapi med unge

og voksne selvhenvendere i den folkekirkelige forening

Agape spiller religiøsiteten en rolle i større eller mindre

grad for en stor del af mine klienter.

At spørge til, hvad troen betyder generelt, også når klien-

ten har det svært, giver mig et billede af, om troen/livet med

troen er med til at fremme eller hæmme den psykiske trivsel.

Når jeg spørger til tro som psykolog, er det altså (som med

alt andet i vores arbejde) med trivslen for øje. Det er gen-

nem den linse, jeg ser på tro og trosudtryk.

Jeg kan fx forstå troen som havende en livsbevarende

funktion, når den deprimerede, muslimske mand, Omar,

med selvmordstanker ikke ønsker at gøre alvor af tankerne,

både af hensyn til sin familie, men også fordi han er over-

bevist om, at Allah har givet ham livet. Jeg kan psykologisk

undersøge, om der ligger religiøse trusler under denne over-

bevisning og i givet fald være med til at vise ham, hvilken

betydning det kan få for hans trivsel.

Det betyder ikke, at der altid skal tales om tro. For religi-

øst orienterede mennesker fylder troen ikke altid i krisen.

Det afgørende for oplevelsen og udbyttet af terapien er,

“Hvis troen ikke kan være en respektfuld del af terapirummet, er risikoen, at medborgere med psykiske lidelser eller brug for terapi er underbehandlede eller ubehandlede.”

2016 | nr. 01 | | 27

Fagessay

at psykolog og klient får en alliance, hvor klienten får tillid

til behandleren og oplever at kunne være i terapirummet

som et helt menneske.

For Pia var trospraksis en central del af hendes udfor-

dring, og dermed blev det afgørende for behandlingen,

at vi sammen kunne se på den del også.

En stor udfordring er derfor, hvis Pia eller Omar forestiller

sig, at tro ikke kan have plads i den terapeutiske samtale

– eller værre: at psykologen automatisk vil sætte en negativ

forbindelse mellem deres symptomer, og så det, at de har

en tro og en religiøs tilknytning. Og at de måske derfor tøver

med at opsøge hjælp eller måske helt undlader det.

Det var bl.a. omdrejningspunktet for en artikel i Dagbla-

det Information i marts 2015, der under overskriften Svigter

psykologerne de religiøse patienter? handlede om, hvordan

religion i den vestlige tradition er noget, der helst skal parke-

res uden for terapirummet. Det mener norske psykologer,

der har sat gang i en debat blandt landets psykologer om

emnet i det norske psykologblad. De læner sig op ad under-

søgelser, der viser, at muslimer i vestlige lande benytter sig

mindre af psykologhjælp end ikke-muslimer, og at menne-

sker med minoritetsbaggrund samtidig er overrepræsen-

teret i gruppen med mentale lidelser.

Men det mener også formanden for den danske Psykiatri-

fonden, Anne Lindhardt, der siger, at muslimer som gruppe

svigtes i de psykiatriske sundhedstilbud i Danmark – og som

peger på, at der kan være religionsforskrækkelse blandt

psykologer.

Hvis troen ikke kan være en respektfuld del af terapirum-

met, er risikoen, at medborgere med psykiske lidelser eller

brug for terapi er underbehandlede eller ubehandlede.

Hvis religiøse borgere har en historie om, at psykologer

har modstand mod religiøsitet, har vi ansvar for at skabe

en realistisk modhistorie. Det kan vi bl.a. gøre ved at være

tydelige over for klienter med, hvad vi som psykologer kan

levere og ikke levere: At vi ikke har et projekt på klientens

vegne, men hjælper klienten til at finde vej ud fra vores psy-

kologfaglige viden og erfaring. At vi spørger om lov til at

spørge ind i det religiøse. At vores fokus er på trivslen.

At det er med åben nysgerrighed og respekt, at vi spørger

ind – også til troen.

Pia fortæller, at kirken og troen plejer at give mening i

hendes liv, men at tristheden og konflikten i stedet fylder

til stor frustration for hende. Jeg taler bl.a. med hende om,

hvad det vil betyde for hende, hvis hun kan acceptere en

pause fra aktiviteter i kirken, og hvad der i så fald skal til?

Eller om hun har andre måder, hun kan forvalte troen på,

som vil give mening for hende og opleves positivt?

For Pia blev det hjælpsomt at opdage, at hun havde brug

for en lang pause uden at lukke af for alt med tro og kirke.

Hun havde i stedet brug for en mere fleksibel tilgang, og

dette spillede positivt tilbage på accepten af behovet for at

trække sig. For hende blev det at høre kirkemusik samt at

mødes med to veninder fra kirken og blandt meget andet

også tale om tro, den måde hun, oplevede, troen blev en

positiv ressource. Dermed blev det både en del af behand-

lingen af depressionen og en positiv ressource fremadrettet.

Men hvordan går vi psykologfagligt til mennesker, der

har troen og religiøsiteten som en integreret del af deres

liv og måde at tænke på? Som noget nyt er min kollega, Ole

Rabjerg, og jeg begyndt at indsamle data i håb om at kunne

bidrage til mere viden om religiøse menneskers oplevelse

af tro og copingstrategier i krisen samt betydningen af imple-

menteringen af en mere religionspsykologisk tilgang i

behandlingen.

I samtalerne med Pia blev det tydeligt, at hun fortsat

havde det dårligt over for de mennesker, hun havde overfu-

set. Ud over behovet for almen hjælp til konflikthåndtering

og et psykologisk arbejde med skyld og skam, så der også ud

til at være en religiøs dimension. Pia oplevede et behov for

”Vorherres tilgivelse”. Jeg spurgte derfor, om der var en

præst eller en anden, hun havde tillid til, som hun kunne

tale med om dette åndelige aspekt af skyld.

Som psykologer er der en grænse for vores mandat. Vi

er forpligtet på dansk lovgivning og de etiske regler for

nordiske psykologer, men kan ikke udtale os om religiøse

subgruppers evt. normer. Jeg kan spørge til, hvordan Pia

oplever kirken eller hendes tro i forhold til skyld og tilgi-

velse, og jeg kan tale med hende om de psykologiske

dimensioner heraf, men jeg kan ikke udstede

”Vorherres tilgivelse”.

Der er i dag en generel større åbenhed over for de eksisten-

tielle og religiøse temaer i vores sundhedsvæsen. Også inden

for den psykologiske videnskab er der en noget mere nuan-

ceret tilgang til tro end tidligere, hvilket primært ses i

religionspsykologien.

Det er imidlertid ikke en aktuel del af vores uddannelse,

så hvis vi skal kunne møde mennesker, som hele menne-

sker, har vi brug for at få større viden og formidling heraf

på det religionspsykologiske område. Vi har fortsat brug

for at udvikle vores psykologfaglighed, så vi kan blive skar-

pere til at undersøge og hjælpe religiøse mennesker på en

respektfuld måde. Vi har også brug for flere undersøgelser

af danskeres oplevelse af tro i en krise, hvad det betyder for

den psykoterapeutiske behandling og på den baggrund

også udvikling af metoder.

Aida Hougaard Andersen er autoriseret psykolog og arbejder i Agape, en folkekirkelig forening,

der udøver og fremmer diakoni. Grundlaget for psykologernes arbejde er de etiske principper

for nordiske psykologer. Læs også Aida Hovgaard Andersen fagartikel om emnet på "Psykologi

& Viden": www.dp.dk

28 | | nr. 01 | 2016

Følelser ses i dag som et vigtigt indsatsområde

for ledelse. De rette følelser skaber nemlig gode

tal på bundlinjen. Men ledelse som følelses-

disciplin kalder også på nye kompetencer.

2016 | nr. 01 | | 29

Ledelse

B oghandlernes hylder bugner af det. TV bringer dokumentarer om det i bedste sen-detid. Og i kursuskatalogerne hos private og

offentlige udbydere er det også populært. Ledelse er det, alle snakker om, og det er forståeligt, for ledelse og lederen som type undergår store forandringer.

Claus Elmholdt, lektor i ledelsespsykologi på Aalborg Universitet og partner i konsulenthuset LEAD – enter next level, er optaget af det indtog, følelser har gjort i ledelsesrummet. Det gælder både, når han forsker, og i hans mere praksisnære konsulentarbejde i organisationer. Ifølge Elmholdt er der gode grunde til, at følelser har fået plads i ledelsesrummet. Følelser er nemlig blevet et strategisk indsatsområde:

– Som leder kan du gå ind og mediere og skabe positiv stemning, og du kan håndtere negative følel-ser og skabe positiv energi gennem den måde, du leder på. Hvis du omvendt ikke leder på en god måde, kan du skabe stress og dårlig trivsel. Så det store skift er, at man i stigende grad ser følelser som et indsatsområde for ledelse, siger han.

I dag ser vi derfor et stigende forskningsfelt, som beskæftiger sig med, hvordan følelser kan bruges aktivt i ledelsesrummet. Det er ifølge Claus Elmholdt en markant drejning, som er foregået gennem de seneste 20-30 år.

Den følelsesmæssige drejning i ledelse er en bevægelse væk fra tidligere tiders teorier om ledel-sesdisciplin, der var koblet op på den tyske økonom og sociolog Max Webers idealer om bureaukratiet.

Dengang var idealet hierarkisk opbyggede orga- nisationsstrukturer, som så sig fri for følelser og per-sonlige relationer. Ledere vidste godt, at irrationelle følelser var en del af det at være menneske, og at følelser derfor også fandtes på arbejdspladser. Men de var ikke velkomne blandt medarbejdere, og da slet ikke i ledelsesrummet:

– Hele ideen med bureaukratiet var at styre følel-ser, så det ikke var følelserne, som lå til grund for beslutninger. Ledelse var rationelt. Det er skiftet, så vi i dag er begyndt at lede meget mere på følelser.

Følelser med fokus på bundlinjeI dag higer stadig flere ledere efter at mestre ledelse som følelsesdisciplin. Men det skyldes ifølge Claus Elmholdt ikke, at virksomheder er gået hen og er blevet mere humanistiske. De er optaget af det, virk-somheder altid har været – nemlig kroner og øre:

– Man har fundet ud af, at positive følelser giver en bedre bundlinje, og god håndtering af negative følelser kan også give en bedre bundlinje, så det er bestemt ikke for at være sød ved medarbejderen.

I dag bruger ledere en række værktøjer, som er designet til at komme tæt på den enkelte medarbej-der. Det viser sig fx gennem den årlige medarbejder udviklingssamtale, populært kaldet MUS. Samtalen har ikke blot fokus på arbejdsopgaven, men også medarbejderens holdning til og følelser med opgaven.

Ved at få medarbejderen selv til at synliggøre personlige og faglige mål i overensstemmelse med virksomhedens overordnede målsætning, er lederen godt i gang med en proces, som skal føre til internali-sering af virksomhedens værdier. Tesen bag er, at hvis virksomhedens mål bliver medarbejderens mål, ja, så vil medarbejderen arbejde mere stræbsomt:

– MUS-samtalen er designet til at gå meget tæt på medarbejdernes motivation, følelser og personlig-hed. Vi ser det her med at udvikle personligheden som et indsatsområde (…). Ledelse som følelsesdisci-plin handler om at internalisere virksomhedens værdier i den enkelte medarbejder.

Udfordrende ledelseDisciplinen kan være udfordrende at praktisere for den enkelte leder. Elmholdt ser, at ledere i praksis kommer til at udføre en ledelsesstil, som i medar- bejderens optik til tider opfattes som ambivalent:

– Altså du siger et, men gør noget andet. Du siger værdibaseret ledelse og relationer, og vi skal internalisere målene, men på den anden side så kontrollerer og overvåger du mig med et Excelark.Når lederen den ene dag til en MUS-samtale lader medarbejderen definere egne mål og opgaver for

Af Monica Lorenzo Pugholm, antropolog og skribent

30 | | nr. 01 | 2016

Ledelse

så den næste dag at rive en opgave væk fra en med-arbejder skaber, det forvirring. Det kan som leder være svært at finde den rette balance. Ifølge Elm- holdt kommer man længst som leder, hvis man accepterer, at ledelse er et komplekst felt, hvor der sjældent findes enten-eller løsninger.

Det gør man bedst, hvis man som leder und- lader at anskue en problemstilling som et dilemma.

Et typisk eksempel er, når man som leder står foran at skulle iværksætte tiltag, som skal påvirke organisationens kultur. I en ledelsesoptik kan man hurtigt komme til at opstille dilemmaer af typen: Enten vil medarbejderen være motiveret for udvik-ling af organisationen, eller også vil han modsætte sig udviklingstiltag og søge at bevare stabilitet og status quo.

Et andet eksempel er, at man som leder på den ene side gerne vil sætte medarbejderen fri til at løse en given opgave. Men på den anden side står lede-ren over for deadlines og effektivitetskrav, som kan betyde, at en leder ser sig nødsaget til at tage en opgave væk fra en medarbejder for at løse den hur-tigst muligt. Dilemmatilgangen vil anskue problem- stillingen som enten frihed eller kontrol – men ifølge Elmholdt er det en fejlslutning:

– Hvis vi skal bedrive god ledelse, må vi holde op med hele tiden at stille ting op i de her dualismer med enten-eller. Tingene er meget mere komplekse og relaterede til hinanden. Du får et meget bedre handlingsgrundlag som leder, hvis du går til den kompleksitet, som er i organisationer ud fra en para-dokstænkning, der hedder: ’Det kan godt være, at det er svært at forene, men det handler om et både – og. Jeg skal både sætte medarbejderen fri og kontrollere ham’.

God ledelse handler om at kunne navigere i paradokser.

– Rigtig meget god ledelse handler i virkelighe-den om at kunne balancere og integrere modsæt- ninger, som også er hinandens forudsætninger.

Men det er ikke nemt at navigere i det paradok-sale, og det er der ifølge Claus Elmholdt en god forklaring på. Hele vores vestlige kultur og videnskab er nemlig bygget op omkring en dualistisk tanke-gang, som stammer tilbage til Descartes – grundlæggeren af vores moderne filosofi.

Når et historisk tilbageblik på ledelse som disci-plin viser, at ledelse engang blev betegnet som alene en rationel disciplin, er det netop en konse-kvens af Descartes dualistiske opstilling af fornuft på den ene side og følelsesliv på den anden side. Vores vestlige kultur og vores tilgang til problemer er fortsat i høj grad præget af en dualistisk tilgang til problemstillinger.

– Men i dag ser vi stadig flere forsøg på at bryde med dualismetilgangen. Når vi inden for forskningen har fokus på følelser i ledelse, er det netop et eksempel på, at vi er i en brydningstid.

Følelser stiller krav til fremtidens ledereHvad er det så, en leder skal have af ledelses- mæssige kompetencer i dag for at lykkes? Ifølge Claus Elmholdt er der en række faktorer, som er helt centrale:

– Som leder skal du frem for alt have en ekstrem høj refleksiv kapacitet. Du skal have evnen til at reflektere over den kontekst, du står i. Dvs. både din og de andres plads i organisationen. Du skal kunne aflæse andres følelser og regulere andres følelser. Og så skal du have dobbeltheden med også at være ekstrem god til at reflektere over dig selv, dit eget følelsesliv og dine egne reaktioner. Så du skal i virkeligheden kunne vende din reflek- sion både udad og indad.

2016 | nr. 01 | | 31

Ledelse

Den følelsesmæssige drejning i ledelse er en bevægelse væk fra tidligere tiders teorier om ledelses-disciplin, der var koblet op på den tyske økonom og sociolog Max Webers idealer om bureaukratiet.

Leder-medarbejderrelationen handler om, at leder- en skal gøre medarbejderen så god som mulig til at løse opgaven. Det er opgaven, lederen skal holde sig til, ikke medarbejderens livsduelighed i bred for-stand. Claus Elmholdt understreger, at det er enormt vigtigt, at man som leder er tydelig og bevidst om sin position og magt. Der er tale om en asymmetrisk relation, hvor det er lederen, som har magten i arbejdssammenhængen:

– Vi skal huske, at det ikke er for at være sød, at der er kommet følelser i ledelse. Det er for at skabe bedre bundlinje, for at lykkes bedre med opgaven.

Derfor er der også grund til at være kritisk over for tendensen, mener Claus Elmholdt.

– Vi skal være kritiske over for det, som er blevet kaldt positivitets-tyranniet, hvor man sanktionerer nogle bestemte følelser, og det bare handler om at få medarbejderne til at blive så fleksible som muligt, for så skyder du dig selv fuldstændig i foden. Jeg taler om en balanceret og bæredygtig måde at gå ind i ledelse, hvor du også som organisation tænker langsigtet. Det handler om at være sensitiv over for de følelser, som rent faktisk er der, og så prøve at udfordre dem derfra.

32 | | nr. 01 | 2016

Udgivelser

KulturblikAf redaktionen

RadioThomas Quick-sagen

Hjernekassen på P1/DR (2015)

Svenske Thomas Quick (tidl. Sture Bergwall) fik en behandlingsdom for røveri i 1990’erne med afsoning på Säters Sjukhus. Her tilstod han under terapi over 30 mord og blev dømt for otte på trods af, at politiet ingen beviser havde. Da en journalist gravede i sagen, kom det frem, at han havde løjet for at få terapeuternes opmærksomhed og for at få psykofar-maka. I dag er alle domme annulleret, Quick er blevet frikendt, og tilbage står en massiv kritik af den terapeutiske praksis på Säters Sjukhus. P1 ser på, hvordan det, der nu kaldes Sveriges største rets- og psykiatriskandale, kunne gå til, i interview med den svenske psykiater Karl Erik Sandsten, der er ekspert i sagen. www.dr.dk

VideoInside Alzheimer’s Disease

Day’s Edge Productions/the Howard Hughes Medical Institute (2015)

Hvordan opleves det at blive ramt af Alzheimers? Den undersøgende journalist, Greg O’Brien, har Alzheimers og fortæller sin historie i filmen her. Filmen giver indblik i både de neurovidenskabelige aspekter af sygdommen og i de personlige erfaringer med at med demens. Den er én af i alt fire små film i serien Think Like A Scientist, lavet for det digitale videnskabsmagasin Nautilus.www.vimeo.com

LongreadAutistic and Searching

for a Home

Genna Buck/Maisonneuve Magazine (2014)

Siden hun var ti år, har Savannah Shannon, en ung kvinde med autisme, flyttet fra sted til sted og institu-tion til institution i New Brunswick, Canada. Hun er blevet smidt ud alle steder, da hun er voldelig, og har også en lang række af voldsdomme bag sig. Hvem kan tage sig af hende?, spørger en domstol til sidst. Dette velskrevne og rørende longread fortæller Savannah Shannons historie fra Canada, hvis nye regering har psykisk sundhed og psykiatri højt på den politiske dagsorden. www.maisonneuve.org

RadioPharaos Cigarer

Radio24syv (2015)

Den danske forfatter Amalie Skram (1846-1905) var indlagt mod sin vilje på sindssygehospital. Det skrev hun to selvbiografiske romaner om, Professor Hiero-nimus og På Sct. Jørgens. Litteraturjournalist Karsten Pharao læser op fra bøgerne og kommenterer dem i en række programmer under overskriften ‘Godnat-højtlæsning for voksne’. www.radio24syv.dk

PodcastThe story of our brains

The Guardian/Science (2015)

Hvad har ekstremsport, retspolitik eller folkemord at gøre med neurovidenskab? Det britiske dagblad The Guardian dyrker videnskab som stofområde, og i denne podcast diskuterer den amerikanske neuroforsker David Eagleman, hvordan neuroviden-skab og teknologi er med til at omforme forståelsen af menneskets hjerne. www.soundcloud.com

Voksenmodulet

Voksenmodulet er et samlet obligatorisk kursusforløb, der med temaerne assesment, differential diagnostik, personlighedsforstyrrelser- & teori, psykologiske behandlingsmetoder samt, lovgivning & etik adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet.Voksenmodulet hos Mindwork er serveret praktisk, relevant og inspirerende af dygtige undervisere og formidlere som Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen. Kursusstart: 6. april 2016 21.500 kr. inkl. fuld forplejning. Bemærk prisen.

Mindful Compassion, Thailand med Dr Chris Irons

Vi gentager successen fra 2015 og udbyder en 7 dages retreat med fokus på medfølelse og mindfulness, faglig fordybelse og personlig udvikling. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i compassionfokuseret terapi (CFT) og integrationen af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse - i os selv, for os selv og hos vores klienter. “A lifechanging experience! I will contain all my memories from here, and I’m sure it will prevent any burnout”. John Lerche, 2015.

Kursusstart: 21. oktober 2016 24.500 kr.

Compassion Focus Therapy - 5 dage v/ Dr Chris Irons m.fl.

Introduktion til compassionfokuseret terapi (CFT) som er udviklet af Paul Gilbert. CFT er en integrativ tilgang, der har vist sig effektiv overfor klienter der pga. høj grad af skam og selvkritik, har mindre effekt af gængse behandlingsmetoder. Tilgangen er tværdiagnostisk og kan med fordel bruges som supplement til andre psykoterapeutiske retninger.

Kursusdage: 3. + 4 . oktober, 30. november samt 1. + 2. december 2016 11.000 kr.

Psykofarmakologi

Kurset med speciallæge i psykiatri Christian Frøkjær Thomsen tilbyder basal viden om de vigtigste psykofarmakagrupper, deres anvendelsesområde, ønskede virkning og bivirkninger.

Kursusdage: 17. og 18. marts 2016 4.000 kr. inkl. fuld forplejning

Klinisk Sexologi

Speciallæge i almen medicin og sexolog Jesper Bay-Hansen klæder psykologen på til samtalen om seksualitet og seksuelle problemer. Kurset giver den nødvendige grundlæggende viden om seksualitet og opdaterer psykologen med den nyeste viden på området.

Kursusdage: 9. og 10. juni 2016 4.000 kr. inkl. fuld forplejning

Graviditetens Neurobiologi

Gro Brean, specialist i klinisk psykologi, Nationalt Kompetencecenter for Spæd- og Småbørns Psykiske Helse, Oslo, vil sammen med overlæge i neurologi, Are Brean, introducere graviditetens neurobiologi og de unikke muligheder i at arbejde med gravide.

Kursusdag: 6. maj 2016 1.700 kr. inkl. fuld forplejning

Mindworks kurser i 2016

34 | | nr. 01 | 2016

Hverdagslivsforskning

Foto

: Dav

id R

yle

2016 | nr. 01 | | 35

Hverdagslivsforskning

Der er for meget kemi og for lidt virkelighed i den globale psykologiforskning, mener bogaktuelle forskere.

Af Thomas Møller Larsen, journalist

Ernst Schraube læner sig smilende ind over træbordet med sammenklemte øjne. Kinderne har taget en rødlig nuance. Foran ham ligger en bunke A4-ark med forklarende grafikker og en improviseret tidslinje over psykologiens verdenshisto-rie, som han løbende udbygger med grøn kuglepen.

– Det forfærdelige er, at du studerer psykologi i seks år for at få abstrakt viden, som er baseret på laboratorieeksperi- menter, siger han, mens de solbrændte hænder tager runde og udpegende former.

– Hvis du er terapeut, taler du med folk om deres hverdagsliv. Men i Nord-amerika og Europa bliver det meste psykologiske viden udviklet i laboratoriet og med eksperimenter og statistik. Og hvis du åbner psykologiske tidsskrifter, så handler det meget om eksperimenter og statistik, baseret på kunstige situationer. Hvordan kan du argumentere for, at du kan tage viden, som er udviklet der, og overføre den til folks hverdagsliv? spørger Ernst Schraube.

Han har kurateret den nye bog Psycho-logy and the Conduct of Everyday Life i samarbejde med Charlotte Højholt. Begge er lektorer i psykologi ved Roskilde Universitet. Missionen med bogen er at give hverdagslivet en større rolle i den globale psykologiforskning og at være med til at udvikle en fælles analyseramme for de forskellige psykologiske retninger, der på den ene eller anden måde beskæf-tiger sig med menneskers daglige livsførelse. Den er en af de første engelsk-sprogede bøger med dette sigte.

Bogen rummer både teoretiske tek-ster og kapitler om konkrete, langvarige hverdagslivsstudier rundt omkring i verden. I et af de indledende kapitler skriver psykologiprofessor emeritus ved Københavns Universitet, Ole Dreier:

”Psykologien bliver rigere og mere virkelighedsnær af en bred og grundig refleksion over, hvad det betyder, og hvad det indebærer at leve i verden. Vores forståelse af subjektivitet og verden bliver dermed udvidet sammen – som en sammenhæng. I kontrast til dette tende-rer mainstream-psykologien til at betragte

verden og psyken som separate enheder. Den er så ivrig for at få verden ind i hove-det – som en repræsentation af og som objekt af indre mekanismer – at den ten-derer til at tilsidesætte det faktum, at hovedet er en del af kroppen, sammen med andre, forankret i virkeligheden.”

Klemt af hjernens kemiMariane Hedegaard er professor i psyko-logi ved Københavns Universitet og optaget af børns dagligdag. Magasinet P spørger, om hun vil give Ernst Schraube ret i, at hverdagslivet spiller en minoritets-rolle i den globale psykologiforskning.

– I Danmark har vi haft en lang tradi-tion for hverdagslivsforskning, og jeg vil ikke sige, det er en minoritetsretning i Danmark, selvom det ikke er der, de store bevillinger ligger. Men i et globalt per-spektiv har han ret. Forskningen er generelt domineret af eksperimenter, og hverdagslivsforskningen er en lille minoritet, siger hun.

Hverdagslivet har dog ligget som en understrøm i den globale psykologiforsk-ning i omtrent 100 år. Når Ernst Schraube

36 | | nr. 01 | 2016

Hverdagslivsforskning

skal fortælle om metodernes historie, starter han ved William Stern: En verdens-berømt, jødisk psykologiprofessor, der gjorde sig gældende i Tyskland i tiden op til Adolf Hitler og vakte opsigt med blandt andet et årelangt observationsstudie af sine egne børns hverdagsaktiviteter.

I 70’erne peakede fokusset på hver-dagslivet med socialkonstruktivismens gennembrud, særligt i Danmark. Og siden dengang har Danmark haft en fører-trøje inden for hverdagslivsforskningen; men i det store, globale perspektiv fylder hverdagslivet uhyre lidt anno 2015, for-tæller Mariane Hedegaard.

– Vi er klemte; særligt af neuropsyko- logien og kognitionsforskningen. Og det hænger sammen med, at man vil have evigtgyldige sandheder, siger hun.

Hun understreger, at hun ikke ønsker at kritisere andre psykologiske strøm- ninger, men siger:

– Neuropsykologi er ikke noget

negativt, men den kan ikke være forkla-ringsmodel for, hvordan folk handler i hverdagen. Hvorfor handler folk, som de gør? Og hvorfor lever de, som de gør? Hvis man ikke ser det i livssammenhæng og kultursammenhæng, men begynder at forklare det med ting inde i hjernen, så er man ude i problemer.

Hjernen er objektet for neuropsykolo-gien, men hvad er helt præcis objektet for hverdaglivs-psykologien?

Ernst Schraube lægger tryk på ordene:– Daglig. Livs. Førelse.Forskerne er interesserede i, hvordan

folk navigerer i verden, fra de står op, til de går i seng. Og i bogen uddyber Dorte Kousholt, der forsker i psykologi ved Aarhus Universitet, dette:

”Fokus rettes mod den aktive, krea- tive proces, som det er at arrangere og organisere livet i relation til forskellige (nogle gange konfliktende) krav fra for-skellige kontekster, og – i relation til

dette – de personlige grunde, folk har til at deltage i og på tværs af kontekster på bestemte måder.”

Med børnene i sandkassenEn af de mest udbredte metoder er deltagerobservationer.

Hos Dorte Kousholt kan de strække sig op til 24 timer, når hun skal ind på livet af børn. Hun hjælper forældrene med at lave mad, tager med børnene ind og ud af taxaer og sidder med dem i sandkas-sen. På den måde har hun undersøgt udfordringer hos børn, der var sendt i specialskole: Hvordan taklede de situatio-nen, når de hver dag – efter specialskolen – skulle ind i en taxa og køres over til skolefritidsordningen, hvor alle de ’nor-male’ børn var? Fra politikernes side var der tale om ’inklusion’, men i virkelighe-den fik børnene ofte en følelse af isolation, viste det sig.

Foto

: Pia

Han

sen/

Scan

pix

2016 | nr. 01 | | 37

Hverdagslivsforskning

Mariane Hedegaard har også fokus på børn. Særligt de konflikter, der optræder på forskellige udviklingsstadier.

Hendes ideal er ikke, at forskeren skal være en usynlig flue på væggen, for det er alligevel umuligt i en børnehave. Hun er ikke bange for at intervenere på forskel-lige måder, når hun undersøger sociale dynamikker.

– Det kan være, at der er en pige, der har svært ved at være sammen med andre. Hun går for tæt på. Og de andre gider hende ikke, fordi hun hele tiden vil vinde og dominere. Så kan man spørge: Hvorfor vil de ikke være sammen med hende? Og hvis hun ændrer noget, vil de så være sammen med hende? Så går jeg for eksempel ind og spiller et spil med dem. Og så kan jeg prøve forskellige ting

og på den måde få en indsigt i, hvad der betyder noget i samspillet. Når pigen bliver for dominerende, og konflikten opstår, kan jeg sige: ’Kan vi ikke skiftes?’ På den måde kan jeg være en katalysator for forandringer og derigennem få indsigt i, hvordan samspil mellem børn kan udvikle sig, siger Mariane Hedegaard og fortæller om det overordnede sigte:

– Først og fremmest handler det om at gå ind i hverdagslivet og se, hvad folk orienterer sig mod. Hvad er vigtigt for dem? Hvad retter de opmærksomheden imod? Næste trin er tolkningen: Hvad er det, der betyder noget for ved- kommende?

Netop det med at undersøge, hvad der virkelig betyder noget for mennesker, var i fokus hos psykologiprofessor Darrin

Hodgetts med flere, da de arbejdede sig ind på livet af hjemløse maori-mænd i et længere deltagerobservations-studie i New Zealand. Studiet beskrives i Psycho- logy and the Conduct of Everyday Life. Forskerne fulgte uge efter uge maori- mændene, når de besøgte deres såkaldt marae: et helligt sted, på niveau med kirker og moskéer. De fandt ud af, at maeraen ikke blot er en fritidsaktivitet, men fungerer som et livsnødvendigt helle for de hjemløse i en hverdag, der ellers er præget af kaos. I maraen kom mændene i kontakt med deres wairua – deres sjæl eller menneskelig essens – noget, som mange ellers har haft svært ved at holde fast i siden briternes kolonisering af landet.

Ofte vil studier af denne art komme under huden på en eller anden form for konfliktualitet, forklarer Ernst Schraube. Og derfor vil forskerne typisk også fore-tage interview med aktører omkring den gruppe eller det individ, der er i centrum. Det kan være magthavere, lokale ledere, pædagoger, forældre eller andet.

Studierne kan delvist tage karakter af en art journalistik. Og de bedste af dem kan være med til at blotlægge væsentlige sociale problemstillinger og munde ud i konklusioner, der ikke er flatterende for eksempelvis politikere.

Facebooks påvirkningHverdagslivs-psykologien står i kontrast til naturvidenskaben. Et af problemerne ved fx deltagerobservationer er, at de ikke kan reproduceres; det er der for mange variable til. Men omvendt kan

Teknologiens indflydelse og konfliktualiteten i dagligdagen stiger, og arbejdspladserne forandrer sig som aldrig før. Det er betydeligt mere kompli- ceret at leve vores hverdagsliv, end det var for 30-40 år siden.

– Ernst Schraube, lektor i psykologi, Roskilde Universitet.

38 | | nr. 01 | 2016

naturvidenskabelige studier ikke fortælle os, hvordan dominerende faktorer i vores hverdag påvirker os, lyder det fra hver- dagslivsforskerne.

Mariane Hedegaard:– Jeg mener, at vi som psykologer

har et ansvar for de institutioner, der er i samfundet. Børnehaver, skoler, fritids- organisationer, hospitaler, PPR: Der har vi et ansvar for at finde ud af, hvordan vi skal tilrettelægge livet for børn og unge. Og der er vi nødt til at have en hverdags-livsforskning, der orienterer sig mod praksis. Det kan man ikke gøre ud fra neuropsykologi.

For eksempel synes hun, det kunne være en god idé, hvis nogen inden for psykologien ville undersøge, hvordan folkeskolereformen påvirker børns liv.

Og der er mange andre væsentlige aspekter af vores fælles virkelighed, der på besynderlig vis overses af psykologer, mener Ernst Schraube. Hans egen forsk-ning kredser om læring, særligt med fokus på teknologiske hjælpemidler. Og for nylig foretog han et simpelt ekspe-riment, der gav anledning til undren og bekymring. Han bad omtrent 200 stude-rende om at lægge alt computerudstyr til side i en forelæsning. I stedet forsy-nede han dem med papir og pen og bad dem til sidst om at skrive ned, hvordan de oplevede forskellen.

– Jeg blev meget overrasket. Jeg troede, de ville blive sure. Men de fleste af dem sagde: ’Wow, pludselig var der stilhed og en atmosfære af koncentra-tion’. Ingen klagede, udover dem, der havde svært ved at skrive i hånden, for-tæller han.

I pressen kan man for tiden læse, hvor-dan unge mennesker føler sig pressede af blandt andet sociale medier. Og meget tyder på, at nye teknologier forandrer os hurtigere, end vi bryder os om.

– En teknologi som smartphones for-andrer relationer fuldstændig. Når jeg taler med mine studerende om deres oplevelser med digital teknologi, så for-tæller de, hvordan de ikke kan finde fred mere, hvordan de hele tiden er på, og hvordan deres tænkning er blevet frag-menteret, siger Ernst Schraube, der undrer sig over, at der kun findes ganske få psykologiske studier om, hvad eksem-pelvis Facebook betyder for psyken hos børn og unge mennesker.

– Teknologiens indflydelse og konflik-tualiteten i dagligdagen stiger, og arbejds- pladserne forandrer sig som aldrig før. Det er betydeligt mere kompliceret at leve vores hverdagsliv, end det var for 30-40 år siden, vurderer han.

Ifølge fortalerne for hverdagslivets psykologi er der altså nok at tage fat på fremadrettet.

Vi er klemte; særligt af neuropsykologien og kognitionsforskningen. Og det hænger sammen med, at man vil have evigtgyldige sandheder.– Mariane Hedegaard, professor i psykologi, Københavns Universitet

Konference på Christiansborg, den 3. februar 2016 kl. 9.30-15.00

DANSK PSYKOLOG FORENING

Den tredje alder – hva’ nu?

Tid Indhold

09.30-10.00 Kaff e og croissant

10.00 Velkommen ved konferencier Mette Walsted Vestergaard10.05-10.25 Hvad lægger Dansk Psykolog Forening vægt på? Eva Secher Mathiasen , formand for Dansk Psykolog Forening10.25-10.45 Hvad lægger Ældresagen vægt på? Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen10.45-11.15 ”Livskvalitet - også i den sidste del af livet.” Vibeke Sjøgreen, HR-chef i Aarhus Kommune

11.15-11.30 Pause

11.30-12.00 “Selvmordsforebyggelse blandt ældre – opsporing og intervention” Jan-Henrik Winsløv, daglig leder, Aalborg Universitetshospital12.00-12.30 ”Erfaringer og minder – styrke trods skrøbelighed” Christine E. Swane, direktør for Ensomme Gamles Værn

12.30-13.10 Frokost

13.10-13.55 Paneldebat med korte oplæg

KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Dansk Psykolog Forening 13.55-14.10 Pause

14.10-15.00 ”Er alder noget at snakke om?” Karen Pallesgaard Munk, Center for Sundhed, Menneske og Kultur ved Aarhus Universitet

Den danske befolkning bliver ældre og ældre – og der bliver både flere ressourcestærke ældre og fl ere ældre

Forening og Ældresagen ønsker at sætte fokus på, hvordan vi som samfund imø-dekommer de udfordringer og mulig-heder som denne udvikling vil bringe.

Målgruppe: Konferencen henvender sig til perso-ner med professionel interesse i den

Pris: Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig da der er begrænset delta-gerantal. Du får hurtigst muligt besked om du har fået en plads på konferencen.

Du kan læse mere og tilmelde dig på www.dp.dk/psykologkampagnens-arrangementer

2016 | nr. 01 | | 39

40 | | nr. 01 | 2016

Leder

Farlig flygtningekursI december fremlagde regeringen et forslag til

en ny udlændingelov, der skærper betingelserne

for flygtninges og asylansøgeres rettigheder og

ophold i Danmark. Formålet med de nye stram-

ninger er at begrænse antallet af mennesker, der

søger til Danmark for at få asyl – på flugt fra krig,

væbnede konflikter, forfølgelse eller generelt

dårlige livs- og levevilkår i deres hjemlande.

Stramningerne kommer ikke som en overra-

skelse. Europa står i en situation, hvor strømmen

af flygtninge og migranter er den største siden

Anden Verdenskrig. Presset på de europæiske

landegrænser er stort; det samme er udfordringen

med at fordele de tusindvis af tilkomne i de

europæiske lande og med at håndtere situationen

internt i de europæiske lande, også i Danmark.

Lovforslaget er således blot seneste skud på stam-

men i en løbende række af tiltag, der på forskellig

vis har forsøgt at gøre det mindre attraktivt for

flygtninge og asylansøgere at sætte kursen mod

Danmark, og som har haft opbakning i Folketinget.

Regeringens forslag indeholder flere punkter.

Et af dem er, at flygtninge, der har fået en såkaldt

midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark – det

vil sige mennesker, der flygter fra krig fx i Syrien,

men ikke er individuelt forfulgte – først får ret til

at blive familiesammenført efter, at de har været

tre år i Danmark. Tidligere hed tidskravet ét år.

Et andet er, at flygtninges og asylansøgernes

muligheder for indkvartering uden for asylcen-

trene – som fx i egen bolig eller som gæst i

private hjem – afskaffes.

Der er ingen tvivl om, at den nuværende

situation i Europa kræver politisk handling og

nytænkning af løsningsmodeller, hvis vi skal

bevare samfundets sammenhængskraft. Men

politikerne skal være bekendte med de menne-

skelige konsekvenser, løsningsforslagene med-

fører, og de samfundsmæssige problemer,

der skabes på længere sigt.

Børn, der har oplevet krig, frygt og utryghed,

er sårbare og i stor risiko for at udvikle alvorlige

psykiske problemer, uanset om de befinder

sig på et asylcenter i Danmark, en flygtningelejr

i Libanon eller i en syrisk by under belejring.

Forældrene er den vigtigste beskyttelsesfaktor

for børnene. Så når man forlænger perioden,

hvor et barn må undvære sine forældre, før de

kan blive familiesammenført – med det formål

at reducere antallet af mennesker, der søger asyl

i Danmark – skaber man samtidig en højere

risiko for, at barnets helbred og udvikling lider

overlast. En overlast ud over den påvirkning,

som flugten og den alvorlige situation i hjem-

landet allerede har haft på barnet.

At være traumatiseret og samtidig adskilt i

længere tid fra sin nærmeste familie, når man

er barn, kan give alvorlige konsekvenser, der vil

præge en resten af livet i form af psykiske vanske-

ligheder og kognitive dysfunktioner. Når vi ved,

at menneskers evne til at danne relationer til

andre udvikles i den tidlige barndom i samspillet

i nære relationer – typisk via forældrene – kan det

have livslange konsekvenser, hvis denne evne

skades, for både det psykiske helbred, evnen til at

begå sig i samfundet, indlæringen og kompeten-

cerne til fx at kunne tage en uddannelse og være

på arbejdsmarkedet. Konsekvenser, der altså

rækker langt ud over de tre års ventetid.

Bekymrende er også forslaget om at afskaffe

flygtninges og asylansøgeres mulighed for at

bosætte sig uden for asylcentre i Danmark. Børn,

der er gået igennem traumatiske oplevelser med

krig, flugt og frygt, har brug for ro, stabilitet og

trygge rammer. Et asylcenter præget af uro,

mange mennesker og indimellem af konflikter

og voldelige sammenstød er ikke egnet som

ramme for et barns sunde udvikling.

Konsekvenserne vil derfor også kunne koste

samfundet dyrt, hvis vi undlader at skabe ram-

merne for, at børnene og deres familier kan trives.

Mange af disse børn har allerede et behandlings-

behov ved ankomsten til Danmark og flere år

frem, ligesom de vil have behov for ekstra

sociale- og skolemæssige ydelser i kommunerne.

Lovforslaget bidrager til, at behovene skærpes,

Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

2016 | nr. 01 | | 41

Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problem-stillinger på det psykologiske område, kan du begynde her.

Tegn abonnement på magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til p-magasin@ dp.dk eller se mere på www.dp.dk

3-4 feb3rd International Conference on Education and Psychological SciencesFlorence, Italienwww.iceps.org

3-6 feb44th Annual Meeting of the International Neuropsychology Association Boston, Massachusetts, USA www.the-ins.org

3-6 feb9. European Conference on Social and Behavioral SciencesParis, Frankrigwww.iassr2.org

15 febThe fourth annual Niels Bohr Lecture: The Road to Actualised Democracy: A Psychological ExplorationInstitut for Kommunikation, Aalborg Universitetwww.kommunikation.aau.dk

P – kalenderjan/feb 2016

og ud fra en købmandslogik kan man fremhæve,

at det på sigt vil blive dyrere for Danmark, hvis vi

ikke nu sørger for og investerer i, at børnene kan

vokse op som sunde og raske voksne, der trives

og bidrager til det samfund, som de er en del af.

Vi står i en alvorlig situation i Europa. Vi skal

handle, men vi skal også handle klogt, så de store

problemer, vi oplever lige nu med krig og menne-

skestrømme, ikke vil ramme os som boomerang

om fem, ti eller femten år, når generationen af de

børn, der kommer til Danmark som flygtninge og

asylansøgere, er blevet unge mennesker og nye

voksne. Danmark har i forvejen i årevis haft sine

udfordringer med integration integration og

med unge, hvis familier kom til landet fra flygt-

ningelejre rundt om i verden.

Det er muligt, at lovforslaget vil gøre det

mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Helt

sikkert er det, at lovforslaget vil bidrage til,

at flere sårbare og udsatte børn i risiko vokser

op og bliver udsatte voksne.

17-20 febSociety for Cross-Cultural Research Conference 2016Portland, Oregon, USAwww.sccr.vancouver.wsu.edu

18 febInternational Winter School on “The method of imagination”The Centre for Cultural psychology, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitetwww.kommunikation.aau.dk

22-23 feb5th Annual International Conference on Cognitive and Behavioral Psychology (CBP 2016) Singaporewww.cognitive-behavior.org

2015 | nr. 05 | | 55

Dansk Psykolog ForeningsGeneralforsamling 2016Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Dansk Psykolog Forening

LØRDAG-SØNDAG 12.-13. MARTS 2016Radisson Blu Scandinavia, Amager Boulevard 70, 2300 København S

Dagsorden, praktisk information mv. vil blive annonceret i de kommende numre af magasinet P. Hold også øje med nyt på www.dp.dk eller i vores elektroniske nyhedsbreve.

Dagsorden, lovændringer mv.Reglerne for generalforsamlingens afholdelse følger Dansk Psykolog Forenings vedtægter § 6, som kan læses på www.dp.dk–Pjecer–Regelsæt 2014-2016. Har du forslag til andre dagsordenspunkter, fx forslag til lov-ændringer, ud over de obligatoriske punkter, skal dit forslag sendes til formanden senest 8 uger før generalforsamlingen, senest 15. januar 2016.

KandidaterStiller du op til personvalg i 2016 (formand, bestyrelsesmedlem, til Etiknævn eller som kritisk revisor) er det et krav, at du kommer til generalforsamlingen og præsenterer dig selv. Din præsentation filmes og kan efterfølgende ses på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside.

ValgSelve valghandlingen foregår efter generalforsamlingen gennem urafstemning blandt alle foreningens medlemmer. Urafstemningen afsluttes 2 uger efter generalforsamlingen.

Formandspost og bestyrelseOpstilling til både formandspost og bestyrelse følger en 6-ugersregel. Er der opstillet én eller flere formandskandidater og 11 eller flere bestyrelseskan- didater 6 uger før generalforsamlingen – dvs. senest 29. januar 2016 – lukkes opstillingen. Hvis ingen formandskandidat/færre bestyrelseskandidater har meldt sig inden fristen, kan man stille op indtil på selve generalforsamlingen.

Ønsker du at stille op, anbefales det, at du meddeler din kandidatur i god tid inden generalforsamlingen. På den måde får medlemmerne et godt grund- lag at tage stilling på.

Præsentation af kandidaterHvis du har meldt dig som kandidat til formandspost, bestyrelse, Etiknævn og kritisk revisor inden fristen 29. januar 2016 vil dit navn blive trykt i det skriftlige materiale, der udsendes til alle medlemmer inden generalforsamlingen. Der-udover vil der være en samlet præsentation af kandidaterne på www.dp.dk.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forenings direktør, Marie Zelander: Tlf. 35 26 99 55, mail mz@dp.dk.

Hold godt øje med magasinet P 02, for med det nummer, får du et invitations-hæfte til GF2016 bl.a. med dagsordenen for generalforsamlingen den 12. -13. marts 2016. Hele generalforsamlingsmaterialet sendes automatisk til alle med-lemmer, der tilmelder sig GF2016, og det vil også være tilgængeligt på www.dp.dk fra den 20. februar 2016. Materialet, der kan bestilles via hjemmesiden fra den 20. februar, indeholder alt om de emner, der skal behandles på general- forsamlingen, herunder forslag til, hvilke faglige områder, vi skal arbejde med i de kommende år.

DSPP Seminar med Dr. Jonathan Shedler14-15 juni 2016

Vurdering af personlighedsdynamik via Shedler-Western Assessment Procedure: SWAP

– Caseformulering som en vej til effektiv psykoterapi

DSPP kan præsentere Jonathan Shedler for første gang i

Danmark, hvor han vil præsentere SWAP et empirisk vel-

funderet instrument til vurdering af personlighedsdynamik.

SWAP kombinerer det kliniske interview og vurdering med

en empirisk tilgang og skaber derved grundlag for en em-

pirisk underbygget vurdering uden brug af specialiserede

interviewguides. SWAP indeholder en diagnostisk profil,

en profil for personlighedssyndromer og en dimensionel

profil for personlighedstræk, som danner baggrund for

en dynamisk caseformulering.

Formålet med kurset er at give deltagerne en indføring

i denne metode til personlighedsvurdering og evne til at

fortolke disse profiler mht. caseformulering forud for psyko-

terapi. Deltagerne vil få mulighed for at afprøve SWAP

på egne klienter og bringe disse til live supervision.

Herved kobles personlighedsvurderingen til den kliniske

praksis og psykodynamiske interventioner i udfordrende

klientforløb demonstreres.

Jonathan Shedler er Klinisk associeret professor i psykiatri

ved University of Colorado og har i sin karriere beskæftiget

sig indgående med både vurdering af personlighedsforstyr-

relser og evidensbaseret psykoterapi med mere end 100

videnskabelige publikationer og bogkapitler til følge. Aktuelt

er Jonathan Shedler sammen med Nancy McWilliams

redaktør på kapitlet om personlighedsforstyrrelser i den

nye udgave af Psychodynamic Diagnostic Manual og

repræsenterer således den nyeste viden på området.

Læs mere om SWAP og J. Shedler på

www.swapassessment.org

Kurset holdes på Vartov, Farvergade 27, 1463 København

K. tirsdag d. 14 og onsdag d.15. juni.

Tilmelding sker ved mail til psykolog@hannelarsson.dk

med oplysning om navn, titel og mailadr.

Kurset koster 3.400 kr. for medlemmer af DSPP og

4.000 kr. for ikke medlemmer. Bindende tilmelding sker

ved betaling til konto 1551-0002496321 med angivelse

af navn og kursus 2016. Ønskes EAN eller anden faktu-

rering gives relevante oplysninger ved tilmelding.

Kurset søges godkendt af Dansk psykologforening som

10.2 Assessment 12 timer

For yderligere oplysninger besøg www.dspp.dk eller

kontakt kursusansvarlig Kasperpyndt@yahoo.com

» Workshop 1: Depression

Tidspunkt: fredag d. 15. januar 2016 kl. 9-16

Sted: Kristineberg 3, 2100 København Ø

Underviser: Irene Oestrich

» Workshop 2: Angst Tidspunkt: fredag d. 12. februar 2016 kl. 9-16

Sted: Kristineberg 3, 2100 København Ø

Underviser: Nicole Rosenberg

» Workshop 3: Sorg, krise og traumer Tidspunkt: fredag d. 26. august 2016 kl. 9-16

Sted: Kristineberg 3, 2100 København Ø

Underviser: Irene Oestrich

Det er muligt at deltage i alle tre workshops eller enkeltvist.

Pris per workshop:For ansatte i RHP: 600 kr.

For andre: 800 kr.

Tilmeldingsfrist: 7 dage inden workshop.

For ansatte i RHP sker tilmelding via kursusportalen. Øvrige

kan rette henvendelse til line.hammer.nonboe@regionh.dk

Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi,

PC Stolpegård: naja.vucina.pedersen@regionh.dk

Kompetencecenter for Psykoterapi og Skolen for

evidensbaseret psykoterapi afholder i 2016 tre tvær-

gående kurser inden for området kognitiv behandling.

Kurserne er en del af Specialistuddannelse i kognitiv

adfærdsterapi (KAT) for psykiatere og psykologer og

er udformet i henhold til Dansk Psykolog Forenings ret-

ningslinjer for det tværgående modul. Alle er velkomne.

Tværgående kurser i 2016

2016 | nr. 01 | | 43

Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) er en evidensbaseret struktureret metode, der anvendes i parterapi. Metoden er udviklet af dr. Susan M. Johnson, og baserer sig på mere end 20 års forskning og klinisk praksis.

får du en indsigt i EFT modellens enkelte faser og trin samt de interventioner, man anvender

Jette Simon

der er ICEEFT-god-kendt EFT instruktør og –supervisor. Jette har mere end 30 års erfaring i at arbejde med par over hele verden, og er direktør i Washington DC Training Institute for Integrative Couples Therapy og Adjunct Professor ved Palo Alto Universitetet.

Grundkursus/Externship i Sue Johnsons

Kursusdatoer:20.-23. April 2016, København (Forbeholdt psykologer)

27.-30. April 2016, København5.-8. Oktober 2016, København

Prisen er dkr. 8.200,- for kurset af 4 dages varighed.

Kurserne udbydes i samarbejde med Center for Familieudvikling

44 | | nr. 01 | 2016

ANVENDELSE AF EXNERS RORSCHACH SYSTEMNæste starter: Modul I (10/3). Modul II (7/4). Modul III (2/6). Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. WISC-III - WISC-IV 1 dag. Næste start den 29/4. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen.

TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST 3 dage. Næste start den 5/4. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen.

LIVSSAMTALEPRAKSIS4 dage. Start 20/4. Underviser: Cand.pæd.psyk., sygeplejerske Inge Kaldahl.

EFTERUDDANNELSER + KURSER I 2016

FOLKEUNIVERSITETET I AALBORGtlf. 9816 7500 . www.fuaalborg.dk

PERSONLIGHEDS-FORSTYRRELSER1 dag. Næste start den 14/6. Underviser: Cand.psych., ph.d. Claus Haugaard Jacobsen. WAIS-IV METODE-KURSUS2 dage. Næste start den 12/5. Underviser: Cand.psych., ph.d. Peter Jørgensen Kragh og cand.psych. Søren Hyttel Thuesen.

COMPASSION-FOKUSERET TERAPI1 dag. Start 31/3. Underviser: Cand.psych., lektor Christina Schlander.

ASPEKTER VED FOR-ÆLDREKOMPETENCER2 dage. Næste start den 8/3. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen.

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab afholder Årsmøde

med efterfølgende generalforsamling

Emnet for Årsmødet er "Den besværlige barnløshed" 09.30 – 10.00 Kaffe

10.00 – 10.05 Velkomst Introduktion af barnløshed og behandling (Yoon Frederiksen) Fertilitet og seksualitet (Rikke Pristed)

12.15 – 13.00 Frokost Hvordan opleves barnløshed og behandling? (Yoon Frederiksen) Det terapeutiske rum (Rikke Pristed) Paneldiskussion (Yoon Frederiksen & Rikke Pristed)

17.00 Kort pause, herefter Generalforsamling iht. vedtægterne.

Om underviserne: cand.psych., Ph.d.-studerende v/Enhed for Psykoonkologi og

Sundhedspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. cand.psych.aut. Specialist i sexologisk rådgivning, autoriseret af

NACS .(Nordic Association for Clinical Sexology), lektor ved Universitetet i Agder.

Tid: Mandag 29. februar 2016 klokken 10 til 17, generalforsamling kl. 17-ca. 18. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Pris: 200 kr. for medlemmer. 500 kr. for ikke-medlemmer. Beløbet inkluderer frokost, kaffe m.v. Tilmelding hos Eva Gall på eg@sundhedspsykologi.org senest 17. februar 2016. Kursusbeløbet indsættes på konto 0400 - 401 25 76 779 i Lån & Spar Bank. Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses med henblik på betaling. Kurset er tilrettelagt med henblik på godkendelse med 6 timer til specialistuddan-nelsen i Sundhedspsykologi under punktet 11.4.4.2.1 Generel klinisk viden inden for det sundhedspsykologiske område. Deltagerne har mulighed for at søge godkendelse med op til 6 timer under andre psykologiske specialer. Se hele opslaget på www.sundhedspsykologi.org.

2016 | nr. 01 | | 45

Traumeheling ApSV. Jette Koch – Ursula FürstenwaldFrank Vestergaard Olsen - Ulrik Jørgensen

Kurser København og NaxosSE Uddannelsen 2016

Jette Koch tlf. 2255 2504 - Ursula Fürstenwald tlf. 3927 2524 og Frank V. Olsen tlf. 3020 8751Ulrik Jørgensen Tlf: 40469967

Tilmelding og yderligere informationwww.traumeheling.com - traumeheling@hotmail.com

Introduktion til SE Metodentil kropslig forløsning af traumer– med Ursula Fürstenwald

Introduktionskurset er en forudsætning for optagelse på uddannelsen.Introduktion samt uddannelsens første to moduler foregår på dansk.

Dato: 9.-11. marts og 28 - 30 september 2016Pris: kr. 3.800,- inkl. Kaffe, te og forfriskningerSted: Astrologihuset, Teglværksgade 37, 2100 Ø

Uddannelsen til SomaticExperiencing Practitioner®– med Ursula Fürstenwald

Ny uddannelse starter forår 2016.Forudsætning for optagelse på uddannelsen er gennemførelse af etintroduktionskursus til SE (se ovenfor), plus en grunduddannelseindenfor Social & Sundhed, samt terapeutisk træning og erfaring.

Ansøgning om optagelse, samt ønske om rekvirering af informationsyer sendes til traumeheling hotmail.com.

Dato: 6.-11. september 2016Pris: kr. 9.500,-Sted: Tisvilde Højskole, Tisvilde

Integral SomatiskPsykoterapi med Raja Selvam

Integral Somatisk Psykoterapi (ISP) er en avanceret professioneltræning rettet imod erfarne terapeuter som har lyst til at fordybe sigi kroppens, energiens og bevidsthedens 3 dimensioner. Forlæbetbestår i 3 moduler af dage og afsluttes med certi cering

Dato: 8.-11. september 2016Pris: kr. 5.600,-Sted: Hellerup Sognegård, Hellerup

ET WORKSHOP FORLØB MED RAJA SELVAM.Raja Selvam har PhD i Psykologi, hvor han i sin PhD samordnerog integreret vestlig dybdepsykologi med Hinduistisk psykologi og loso . Han er derudover lærer på Advanced Niveau på SEUddannelsen og er uddannet Bodynamic krops psykoterapeut

At nde Blue Pat– med Ale Duarte

Lær at arbejde med belastende oplevelse på en ny måde, ved at bruge ere vinduer med fokus på blue path i arbejde med det røde felt. At følge ekspansionens veje og genåbne for glæden i somatisk terapi.Workshoppen er åben for alle med interesse i personlig og professionel udvikling.Både erfarne og uerfarne samt SE og andre terapeuter er velkomne.

Dato: 14.-19. september 2016Pris: kr. 6.500,-Sted: Apolonos Naxos

At lytte til børn– med Ale Duarte

Organismens evne til harmoniske skift mellem forskelligebevidsthedstilstande er essentiel for evne til tilknytning og for denfundamentale fornemmelse af harmoni og Balance. I traumebehand-ling foregår disse skift imellem kamp ugt frys og orientering som et væsentligt led i tilbagevenden til selvregulering Ale er uddannet i Somatic Experiencing, Neuro-Linguistic Programming (NLP), Iyengar oga, Rol ng, og haft privat praksis siden 1995.Han bor i Rio de Janeiro, Brasilien. Han har boet i USA i 8 år og talerderfor fremragende engelsk.

Dato: 3.-6. Juni 2016 alle dage kl. 10.00 -17.30Pris: kr. 5.600,-Sted: Hellerup Sognegård, Hellerup

Bev gelse Touc og Embodiment– med Sonia Gomes

En workshop hvor alle sanser bliver aktiveret og integreret. Vedtraumer bliver netop sanseapparatet forstyrret, og oplevelsen af tyngdekraft og jordforbindelse formindskes. Formålet med workshoppen er at hjælpe den enkelte med atter at opnå integration og helhed i sanserne, og derved få løsnet fastlåste traumer

Dato: 1.-3. april 2016 · Alle dage 10 - 17.30Pris: Betaling før 01.03.2015 kr. 4.200,-Sted: Hellerup Sognegård. Hellerup

WORK-SHOP

WORK-SHOP

NAXOS

Find Ale på youtubesøg på “Somatic

Experiencing with Ale Duarte”

46 | | nr. 01 | 2016

- Hvad er ACT og hvordan kan det anvendes til funktionelle lidelser?

INTRODUKTIONSUDDANNELSE I TANCE AND COMMITMENT THERAPY

Med afsæt i mange års klinisk og forsknings-mæssig erfaring med ACT udbyder Forsknings-klinik ken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital nu en 5 dages workshop i to moduler á 2 dage samt en træningsdag, hvor teknikkerne yderligere trænes. Uddannelsen finder sted i Århus.Modulerne kan tages samlet eller hver for sig. Modul 2 forudsætter dog modul 1 eller tilsvar-ende.

1. modul: Introduktion til ACT (Den 08./10.-09./10. 2013)De første to dage vil give en bred indføring i ACT.

vendes overfor vedvarende smerter og fysiske symptomer samt helbredsangst (hypokondertilstand).

Træningsdag (Den 05./12. 2013)Formålet med træningsdagen er i mindre grupper at gå i dybden med de lærte teknikker ud fra deltagernes erfaringer med terapiretningen og konkrete cases.

MålgruppeLæger og psykologer (samt et antal pladser til andre faggrupper med interesse for feltet og relevant baggrund.) Max. 25 deltagere.

Med afsæt i mange års klinisk og forsknings-mæssig erfaring med ACT udbyder Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital nu for tredje gang en 5-dages uddannelse i ACT og arbejdet med personer med vedvarende fysiske symptomer, smerter samt helbredsangst (hypokondertilstand).

1. modul: Introduktion til ACT (Den 09.10.-10.10.2014)De første to dage vil give en bred indføring i

ACT samt terapiretningens nuværende empiriske

Træningsdag (Den 05.12.2014)Formålet med træningsdagen er i mindre grupper at gå i dybden med de lærte teknikker ud fra deltagernes erfaringer

MålgruppeLæger og psykologer (samt et antal pladser til andre faggrupper med interesse for feltet og relevant baggrund). Max. 25 deltagere.

UnderviserePsykolog Louise Kronstrand Nielsen, psykolog H idi B Ni l ki l

INTRODUKTIONSUDDANNELSE I ACCEPTANCEAND COMMITMENT THERAPY (ACT)– Hvad er ACT og hvordan kan det anvendes til funktionelle lidelser?

Introduktionsuddannelse i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) – Hvad er ACT, og hvordan kan det anvendes til funktionelle lidelser?

Med afsæt i mange års klinisk og forskningsmæssig erfa-ring med ACT udbyder afdelingen for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital nu for sjette gang en 5-dages uddannelse i ACT og arbejdet med personer med vedvarende fysiske symptomer, smerter samt helbredsangst (hypokondertilstand). Uddannelsen finder sted i Århus.

1. modul: Introduktion til ACT (Den 28.04.-29.04.2016)De første to dage vil give en bred indføring i ACT. Den teoretiske og filosofiske baggrund for ACT samt terapi-retningens nuværende empiriske status vil kort skitseres. Herefter eksemplificeres metoden igennem øvelser, rollespil og dialog.

2. modul: ACT og funktionelle lidelser (Den 19.05.-20.05.2016)Deltagerne introduceres gennem teori, øvelser og case-eksempler til, hvordan ACT kan anvendes overfor vedvarende smerter og fysiske symptomer samt helbredsangst (hypokondertilstand).

Træningsdag (Den 02.06.2016)Formålet med træningsdagen er i mindre grupper at gå i dybden med de lærte teknikker ud fra deltagernes erfaringer med terapiret- ningen og konkrete cases.

MålgruppeLæger og psykologer (samt et antal pladser til andre faggrupper med interesse for feltet og relevant baggrund). Max. 22 deltagere.

UndervisereTo eller tre af følgende: Psykolog og seniorforsker Lisbeth Frostholm, psykolog Heidi Berg Nielsen, psykolog Louise Lykke Kronstrand, psykiater og overlæge Emma Rehfeld.

PrisKr. 7.500 ekskl. moms.

For yderligere infoHjemmeside: www.funktionellelidelser.dk >> For Fagfolk & Forskere >> Kurser & undervisningKontakt vedrørende betaling og tilmelding: Kirsten Zacho: kirszach@rm.dk/78464346

BLIV TRYGGERE VED PARTERAPI

2016 | nr. 01 | | 47

Temadag om: RADIKALISERING Dansk Retspsykologisk Selskab holder temadag om radikaliseringsprocesser samt forebyggelse og håndtering af ekstremisme. Arrangementet vil blive afholdt i Århus, i Dansk Psykolog Forenings lokaler, Fiskergade 41, 4., 8000 Århus C.

Mandag den 7. marts 2016 kl. 9.45 – 15.30 Program Kl. 09.45-11.15: Professor Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus

Universitet:

Kl. 12.00-13.30: Ph.d., associative professor Lasse Lindekilde, Institut for

Statskundskab, Aarhus Universitet:

Kl. 14.00-15.30: Politikommissær Allan Aarslev, Den Kriminalpræventive

Sektion, Aarhus Politi:

Arrangementet er gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer er velkomne til en pris af 300 kr. under forudsætning af, at der er de fornødne pladser. Af hensyn til traktementet bedes du tilmelde dig senest mandag den 15. februar 2016, som er bindende herefter. Tilmelding kan ske til Lars Bjerggaard på larsbjerggaard@yahoo.dk.

48 | | nr. 01 | 2016

Temadag på

Holmstrupgård

MILJØTERAPI MED MENTALISERING SOM

HOLDNING OG HANDLING

Holmstrupgård inviterer til en spændende og

praksisnær temadag om miljøterapi med fokus

på mentaliseringsbegre-bet holding mind in mind.

Psykiater og professor Finn Skårderud og specialist

i klinisk psykologi Bente Sommerfeldt står for det

faglige indhold på dagen.

Gennem oplæg og øvelser vil vi gennem dagen

holde et spejl op foran vores behandlingsmiljøer,

så vi får mulighed for at se os selv og vores inter-

aktion. Kursusdagen henvender sig til psykologer,

psykiatere, socialrådgivere og andre faggrupper,

som arbejder i og med terapeutiske miljøer, og som

har interesse for mentaliseringsbaseret miljøterapi.

Dato:

15. marts 2016. Vi starter med kaffe kl. 8:30, fagligt

indhold starter kl. 9:00 og slutter kl. 15:30

Sted:

Holmstrupgård, Holmstrupgårdvej 39,

8220 Brabrand

Pris:

950 kr. inkl. forplejning

Max antal deltagere:

50 personer

Se det fulde program for dagen:

www.holmstrupgaard.rm.dk/om-os/arrangementer/

Tilmeldingsfrist: 23. februar 2016.

http://tilmeld.holmstrupgaard.dk/

Ny og anderledes 2-årig psykotera- peutisk uddannelse i klassisk CBT og nyeste udviklinger i kognitiv terapifor psykologer, læger og andre faggrupper

Uddannelsen giver dig personlig erfaring med den kognitive teori og metode. Du får en solid teoretisk forståelse, opbygget dine praktiske færdigheder og sikret din udvikling af psykote-rapeutisk kompetence. Gennem uddannelses-forløbet får du desuden mulighed for deltagelse i netværksgrupper og supplerende tilbud med

international konference, introduktionskursus

Uddannelsens undervisere og supervisorer består af et stærkt team af førende danske og udenlandske psykologer og forskere.

Uddannelsesudbyder: Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter beliggende i centrum af København - kendt for høj faglighed og kvalitet.

Uddannelsesledelse: Antonia Sumbundu, Finn Bo Rüscher og Ulla Wattar

Uddannelsesstart: Maj 2016

For spørgsmål, kontakt: info@wattar-gruppen.dk – tlf: +45 3311 2284

Læs mere om Wattar Gruppens uddannelser og kurser på www.wattar-gruppen.dk

2016 | nr. 01 | | 49

Åbent møde i DANSK CARL ROGERS FORUM Fredag den 12. februar 2016 kl. 13:30-17:00

PROGRAM: Vi vil praktisere den empatisk reflekterende samtaleform parvis og drøfte vores erfaringer i plenum. (Læsestof om emnet på www.carlrogers.dk). Den sidste time vil vi drøfte fremtidige aktiviteter i Dansk Carl Rogers Forum og der skulle også gerne blive tid til lidt snak om, hvad vi hver især er optaget af for tiden. Sted: Fyns Psykolog Praksis, Baumgartensvej 46, 5000 Odense C. Alle interesserede er velkomne og deltagelse er gratis, bortset fra, at et bidrag til kaffekassen er velkomment.

Allan Becker Larsen og Lisbeth Sommerbeck

Kl. 11.45 Frokostbuffet Kl. 12.30 Generalforsamling a) Valg af dirigent b) Fastsættelse af forretningsorden c) Beretning om kredsens virksomhed v/ formand Lisbeth Thuesen d) Godkendelse af regnskabet v/kasserer Tanja Langer Schou e) Valg af kredsstyrelse f) Eventuelt Kl. 13.00 Temadag om dissociation Kl. ca. 17 Afslutning Bodil Claesson er cand.psych., klinisk psykolog, specialist og supervisor i psyko-terapi, og SE-practitioner. Bodil har flere bogudgivelser bag sig og har senest udgivet ”Pigen der hoppede ud af sin krop”, om dissociation i 2014. Dissociation er en tilstand, man først lige er begyndt at forstå og forklare. Disso-ciation er en reaktion på et traume, altså en for voldsom påvirkning af personens nervesystem. Foredraget vil tage afsæt i en neurofysiologisk forklaring på, hvad der sker i kroppen, når man bliver traumatiseret, men der vil også være mange case-eksempler på forskellige former for dissociation, og en gennemgang af, hvilken form for behandling, der er mest hensigtsmæssig.

Onsdag den 30. marts 2016 kl. 11.45 – ca. 17.00. Bygningen, Ved Anlægget 14B, 7100 Vejle – P-hus ved Føtex i Vedels-

gade. Senest 14. marts 2016 til Anette Bering på anber@vejle.dk.

Tilmelding er gældende, når indbetaling på 280 kr. er modtaget på konto nr. 0400–401 26 12376 i Lån & Spar Bank.

ÅRSMØDE og KURSUS

for psykologer med arbejdsplads i Kreds Vestsjælland

TID: Tirsdag den 1.3.2016 kl. 9-13 STED: Biblioteket i Slagelse. Program:

Kl. 09-10: Generalforsamling med dagsorden iflg. vedtægterne.

Kl.10-13: Kursus med cand. psych. Bodil Claesson, som fortæller om DISSOCIATION - når kroppen splittes fra bevidstheden. ’Dissociation er en del af en posttraumatisk belastningsreaktion – og en reaktion mod sansningen og integrationen af overvældende, ekstremt ubehagelige ople-velser. Det beskriver et spilt mellem bevidstheden og hele eller dele af kroppen, eventuelt i form af hukommelsestab, identitetsproblemer, manglende kontakt til følelser eller manglende psykisk kontrol over kroppen, hvor nogle lige frem kan føle at de befinder sig uden for deres krop.’ Bodil Claesson, cand.psych. med egen praksis siden 1986. Hun har 10 års erfa-ring som klinisk psykolog i skolevæsenet. Hun har en psykodynamisk og kropte-rapeutisk uddannelsesbaggrund med efteruddannelse inden for chok og traume. Er uddannet SE-uddannet hos Peter Levine. Har skrevet en bog dissociation: Pigen der hoppede ud af sin krop. Send venligst tilmelding til birthejarlfeldt@gmail.com senest 1. februar 2016 - det er gratis at deltage i Årsmødet med morgenmad og kursus, og der vil blive mulig-hed for at spise frokost for egen betaling efterfølgende et sted i byen, og gerne med tilmelding samtidig med kurset.

50 | | nr. 01 | 2016

Inviterer til

2 dages workshop med Kate Bradshaw Tauvon

Psychosociodrama is an experiential method which facilitates change in a sponta-neous and creative way with a dual focus on a person and his or her role in society. Through sharing our own life experiences we will explore therapeutic effects of groups when applied as an instrument for social integration; inter-cultural effects on the personal and how we personally can constructively influ-ence the multicultural world around us. A workshop for anyone with an interest in using groups to facilitate personal and social change. Kate Bradshaw Tauvon TEP is from the UK and Sweden – a psychotherapist, supervisor and teacher of psychotherapy; psychodramatist, group analyst and certified EMDR therapist, integrating theories and methodologies in private prac-tice. She is the President of the International Association for Group Psychothera-py and Group Processes (IAGP), Co-founder of BPA and the Stockholm Institute for Psychodrama, Sociometry and Group Psychotherapy.

Torsdag den 7. og fredag den 8. april 2016, begge dage fra 9.30-16.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø.

sker ved at sende en mail til vores formand, Inge Østergaard: ih@margrethehaabs-psykologen.dk og indbetale til Dansk Psykodrama Selskab: 0400-4012612325 i Lån & Spar Bank senest 15. marts 2016.

1100,00 kr. for medlemmer, 1500,00 kr. for ikke-medlemmer.

150,00 kr.

Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet. Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer fra 3. generations kognitiv terapi: Mindfulness, ACT, Compassionate Mind. Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger

.

12/9 2016 – 8/6 2018.

Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi og supervisi-on, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby og speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil Andersen.

Sidste frist 1. maj 2016.

Alle kurser forventes godkendt af de Praktiserende Lægers Efteruddannelsesfond

2016 | nr. 01 | | 51

CSM-Øst søger behandlingskoordinator pr. 1. april eller snarest derefter

CSM-Øst er et af i alt tre regionalcentre, der varetager behand-ling og rådgivning af mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i opvæksten. CSM-Øst er et satspuljefinansieret projekt, der løber frem til udgangen af 2019. CSM Øst har 13 ansatte og består af en behandlingssektion og en rådgivningssektion. Derudover er der en frivilligdel, som er en central del af vores virksomhed. Den psykoterapeutiske behandling af voksne mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i opvæksten tager afsæt i en psykodynamisk grundforståelse med særligt fokus på traumer samt relationelle og tilknytningsforstyrrelser.

Stillingen som behandlingskoordinator ønskes besat pr. 1. april 2016 eller snarest herefter. Vi søger en kollega, der har lyst til at bidrage til udvikling af faglighed og metode i behandlingen af målgruppen, og som kan byde ind med:

seksuelle overgreb og traumetilstande

om psykopatologi og diagnosesystemer

på behandlingsindsatsen

Vi tilbyder mulighed for at blive en del af en tværfaglig arbejdsplads og stor indflydelse på udviklingen af CSM Øst. Vi prioriterer teamsamarbejde, længerevarende terapeutiske forløb både individuelt og i gruppe, faglig udvikling og supervision.Løn i henhold til gældende overenskomst.

dokumentation til centerchef Lisbeth Hau på lih@csm-ost.dk.

se www.csm-ost.dk eller kontakt centerchef Lisbeth Hau på telefon. 3326 0390/4033 3142.

Jim Gilkeson, B.A., C.M.T, C.S.T.

Tid:

Sted:

Pris:

Tilmelding til workshop:

Ledige psykologstillinger ved Center for AutismeEn fast psykologstilling 37 timer, samt en barselsvikar, foreløbig et år til besættelse fra 1. april.

Til den faste stilling søger vi en psykolog evt. med spe- cialistuddannelse inden for et for centret relevant område. Erfaring inden for autismeområdet eller andre beslægtede områder vil vægte højt. Ligeledes vil ansøgere med VISO erfaring foretrækkes.

Du indgår i centrets psykologteam, som i dag består af 10 personer, der sammen dækker et bredt felt af centrets hovedaktiviteter.

Du kan læse mere om begge stillinger på www.centerforautisme.dk under Om os/Ledige stillinger

Ansøgningsfrist 8. februar 2016

For mere information kontakt: Afd. leder og psykolog Susanne Henri Rasmussen: srs@centerforautisme.dk, Telefon: 26252856

Ansøgningen sendes til: Center for Autisme, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev.

52 | | nr. 01 | 2016

2016 | nr. 01 | | 53

Nu har du muligheden for at opleve dit livs eventyr, med nye faglige

udfordringer!

PPR-Nord er ansvarlig for den pædagogisk psykologiske rådgivning

i Qaasuitsup Kommunia, verdens største og nordligste kommune.

Vi er hjemmehørende i Ilulissat ved diskobugten og den verdens-

berømte isfjord.

PPR-Nord varetager opgaver inden for både skole- og småbørns-

området i hele Qaasuitsup kommune.

Ilulissat byder på en storslået natur med rige muligheder inden for

vandring, sejlads, hundehold, skisport, jagt, fiskeri mm., og er samtidig

en moderne by med forskellige kultur- og fritidstilbud.

Vi tilbyder et udfordrende, alsidigt og spændende job med gode

muligheder for personlig og faglig udvikling. PPR Nord er en velfun-

gerende arbejdsplads med et godt kontorfællesskab. Desuden

byder jobbet på tjenesterejser med skib, fly og helikopter til byer

og bygder i kommunen.

Vi søger en autoriseret psykolog som er uddannet cand. psych eller

cand.pæd.psych og har mod på at påtage sig lederrollen. Den rigtige

ansøger finder det spændende at arbejde i et system, som bygger på

grønlandsk sprog og kultur, og:

» har viden om nyere forskning og pædagogisk-psykologiske teorier

» har ledelsesmæssig erfaring

» er dynamisk og udviklingsorienteret

» har erfaring fra pædagogisk psykologisk arbejde med børn og unge

» er robust og kan arbejde selvstændigt og fleksibelt i forhold til

mangeartede opgaver

Ansættelse sker efter overenskomst af 27. august 2014 mellem

Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat,

IMAK for lærere i folkeskolen i Grønland m.fl.

For ansøgere, der i forvejen er tjenestemænd, kan denne ansæt-

telsesform videreføres.

Er du offentligt ansat i Danmark, er der mulighed for orlov ved

ansættelse i Grønland.

Ansættelse vil kunne ske efter ’Aftale om ansættelse på særlige

åremålsvilkår’.

Der anvises personalebolig, for hvilken der betales husleje, depo-

situm mv. efter de til enhver tid gældende regler.

Stillingen ønskes besat 1. marts 2016 eller efter aftale.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt fungerende leder

af PPR-Nord Vibe Nørgaard vibn@qaasuitsup.gl eller fagchef

Christian Jensen chje@qaasuitsup.gl

Ansøgningsfristen er 8. februar 2016, og ansøgning samt kopi af

relevante bilag sendes til HR-afdelingen, hr@qaasuitsup.gl med

kopi til Vibe Nørgaard vibn@qaasuitsup.gl

PPR-Nord i Ilulissat søger ledende psykolog

HVIDBORG søger en psykologEr du interesseret i forandringsprocesser, nytænkning, en

sprudlende hverdag med masser af plads til visioner, en

dejlig børnegruppe og kompetente kollegaer, så er du måske

vores nye psykolog.

HVIDBORG er pt. normeret til 12 behandlingskrævende børn. Der

er intern skole på stedet. De visiterede børn er normalt begavede i

alderen 6-16 år primært med tilknytningsforstyrrelser og personlig-

hedsmæssige vanskeligheder. Vi tilbyder intensiv dag-og døgnbe-

handling. HVIDBORG er ejet af landsforeningen LIVSVÆRK, der har

driftsoverenskomst med Hvidovre kommune. Udover skole og døgn-

tilbud har vi et børnehus med familiebehandling til 14 børn og familier

og er i gang med at åbne et opholdsstedslignende tilbud til 7 børn.

Psykologens primære arbejdsopgaver:

Psykologen har det daglige behandlingsansvar for døgnafdelin-

gens børn, i tæt samarbejde med afdelingsleder, socialrådgiver og

forstander. Ansvaret forvaltes ved at lede behandlingskonferencer,

udarbejde og justere individuelle behandlingsplaner for børnene,

bidrage med den psykologfaglige vinkel til statusrapporter, inspirere

og kontrollere afdelingens og skolens behandlingsarbejde, deltage

i forældrearbejdet, samtaleforløb/terapi med enkelte børn. Dertil

kommer supervisionsopgaver, opfølgende udredning og testning,

undersøgelse-og observationsforløb deltagelse i personaletræning,

udvikling og undervisning generelt på institutionen.

På Hvidborg arbejdes der ud fra en miljøterapeutisk tænkning som

sætter moderne udviklingspsykologi og psykodynamisk teori ind i et

systemorienteret perspektiv. Vi arbejder med FIT og dokumenteret

indsats og målsætninger i behandlingsarbejdet og i forældrearbej-

det. Vi er i gang med at uddanne pædagoger og lærer til Marte

Meo terapeuter og i systemisk/narrativtænkning. Yderligere er vi i

samarbejde med kommunen i gang med at udvikle et døgntilbud

til korttidsbehandling.

Kvalifikationskrav:

» Klinisk psykologisk ekspertise inden for det børne- og ungdoms-

psykiatriske område.

» På specialistniveau kendskab til og arbejdserfaring med tests i for-

bindelse med udredning af børn og unge.

» Erfaring og lyst til kortere og længerevarende terapeutiske samtaler

med unge og legeterapeutiske forløb med børn

» Er god til at strukturere, planlægge og organisere dit arbejde

» Interesseret i at arbejde i et udviklende tværfagligt samarbejde

» Har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang

» Er ansvarlig og loyal overfor fælles beslutninger og evner at om-

sætte beslutninger til handling

Vi tilbyder:

» Et spændende og udviklende tværfagligt miljø, hvor kompetence-

udvikling og læring har høj prioritet.

» Et fagligt arbejdsmiljø, som vægter en åben, anerkendende og dia-

logbaseret samarbejdsform

» Engagerede kollegaer, som brænder for at skabe de bedste op-

vækstbetingelser for udsatte børn og unge

» Supervision og sparring

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat senest 1. maj 2016. Løn

efter gældende overenskomst mellem KL og Dansk Psykolog

Forening. Lønkrav bedes medsendt. Ansøgningen sendes til: hvid-

borg@hvidovre.dk – mærkes ”psykolog”.

Ansøgningsfrist: Mandag den 22. februar 2016 inden kl. 12.00

– samtaler forventes afholdt den 7. marts 2016.

For nærmere oplysninger om stillingen, henvendelse til:

forstander, psykolog Mikala Frølich. I øvrigt henvises der til

Hvidborgs hjemmeside, www.hvidborg.dk.

Psykolog(er) med flair for analyser og sans

for politik søgesBrænder du for at bruge din faglighed til at styrke

psykologiens plads i samfundet?

I Dansk Psykolog Forening mener vi, at psyko-logernes kompetencer bør spille en langt mere væsentlig rolle i udviklingen af det danske samfund. For at styrke foreningens indsats med politisk interessevaretagelse søger vi derfor en fagligt stærk psykolog på fuld tid eller flere psykologer på deltid til vores afde-ling for Politisk rådgivning og analyse.

ArbejdsområderSom psykologfaglig konsulent i Dansk Psyko-log Forening skal du være med til at sikre den psykologfaglige tyngde i foreningens strate- giske og politiske arbejde. Vi har brug for dig til at bringe forskning samt medlemmernes faglige kompetencer og praktiske erfaringer i spil, når vi arbejder med politisk interesse- varetagelse. Du skal således med dine stærke psykologfaglige og kommunikative kompeten-cer bidrage til at præge den politiske dags- orden til gavn for psykologiens placering i samfundet i almindelighed og Dansk Psykolog Forenings medlemmer i særdeleshed.

Dine hovedarbejdsopgaver

understøtte foreningens daglige politiske ledelses arbejde med interessevaretagelse for psykologerne og for faget

-ningsområder af relevans for foreningens politiske og strategiske mærkesager

-dens møder med eksterne politiske interessenter og samarbejdsparter i samspil med afdelingens øvrige medarbejdere

og kompetencer inden for foreningens politiske mærkesager

processer af betydning for psykologien og psykologers virke

interne udvalg samt arbejds- og følgegrupper

Vi forudsætter, at du:

kendskab til faget, både teoretisk og praktisk

god viden om psykologers arbejdsfelter og professionsudøvelse

kvalitet af forskning og implikationer af forskningsresultater

gør dig i stand til at kommunikere fagligt tungt stof kort og klart til forskellige målgrupper, både fagfæller og politikere mv.

-gaer i sekretariatet og med medlemmer

rolle og opgave og din placering i denne

Som person er du både opsøgende og nysgerrig i forhold til eksterne samarbejds- parter og trives i samspil med både disse og foreningens engagerede medlemmer.

Omstillingen Stillingen/stillingerne er placeret i Dansk Psykolog Forenings afdeling for Politisk rådgiv-ning og analyse med pt. i alt 4 medarbejdere.Det forventes, at du er opsøgende i forhold til at holde dig fagligt opdateret, og der vil være mulighed for, at du løbende deltager i specialistkurser og anden relevant kompetenceudvikling.

Stillingen kan enten besættes som en fuld- tidsstilling (37 timer/uge) eller som en (eller flere) deltidsstilling(er) i kombination med anden relevant beskæftigelse som psykolog. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overens-komst mellem Dansk Psykolog Forening og AC-klubben i sekretariatet. Lønnen fastsættes efter individuel forhandling i forhold til dine kvalifikationer og din erfaring.

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning Angiv gerne i ansøgningen, hvor mange timer du har mulighed for at arbejde. Særligt for ansøgere til en deltidsstilling gælder, at vi samlet set søger at få dækket de omtalte arbejdsopgaver og kompetencer. Det er såle-des ikke en forventning, at hver enkelt ansøger kan imødekomme alle ønsker til kompetencer bortset fra uddannelsen som psykolog, som er en forudsætning for at komme i betragtning. Send din ansøgning mærket ”konsulent/ psykolog” samt CV til job@dp.dk så vi har den senest 2. februar 2016.

Yderligere oplysninger Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte chef for Politisk rådgivning og analyse Martin Kaag på telefon 61 44 00 67 eller mka@dp.dk.

Dansk Psykolog Forening er fagforening og faglig forening for psykologer. Medlemstallet er knap 10.000. I sekretariatet er ansat knap 50 medarbejdere. Læs mere på www.dp.dk.

54 | | nr. 01 | 2016

2016 | nr. 01 | | 55

RCT-Jylland er aktuelt i gang med en meget interessant udvikling

af vores specialiserede behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge

og tilbud til deres pårørende.

Vi er endvidere optaget af at kunne tilbyde konsulentydelser

til fagpersoner, som arbejder indenfor flygtningeområdet.

Vores primære fokusområder for de næste år er bl.a.:

Revidering og videreudvikling af vores behandlingskoncept.

Fokus på behandlingsmål og resultater – herunder effektmåling.

Udvikling og implementering af nye behandlingsmetoder

og terapiformer.

Optimering og forbedring af arbejdsgange og rutiner.

Implementering af behandlingsgaranti indenfor 8 uger.

Udvikling af det tværfaglige samarbejde.

Udvikling af nye tilbud til kommuner, uddannelsesinstitutioner og

private organisationer, bl.a. i form af konsulentydelser.

Vores behandlerteam består af psykologer, fysioterapeuter og

socialrådgivere. Dertil kommer en sygeplejerske, et sekretariat

og en centerleder. Vi er i alt 17 fastansatte.

Endvidere har vi fast tilknyttet to lægekonsulenter, en psykiater og en

ortopædkirurg samt en bandagist og en række tolke.

Du får mulighed for at bestride et bredt sammensat job med fokus på

vores kerneopgave:

Dine arbejdsopgaver tager udgangspunkt i ønsket om at skabe

de bedst mulige behandlingstilbud til vores målgruppe. I et tæt

samarbejde med centerlederen faciliterer du en løbende strategiproces

for vores fokusområde, og sammen med centerlederen definerer du

hvilke opgaver, der skal prioriteres.

Opgaverne er bl.a.:

Daglig ledelse af behandlingsarbejdet – sætte retning

for behandlingen.

Ledelse af behandlingsmøder.

Sikre at iværksatte initiativer på behandlingsområdet

bliver fulgt til dørs.

Sikre kvaliteten af udrednings- og behandlingsarbejdet.

Sikre at udredningsgaranti og behandlingsgaranti overholdes.

Sikre ensartethed i behandlingstilbuddene.

Formand for visitationen.

Medvirke til at RCT-Jylland er opdateret om international forskning

indenfor vores målgruppe.

Sammen med centerlederen sikre kompetenceudvikling

af behandlerne.

Udføre klinisk arbejde i et nærmere aftalt omfang.

Til vores nyoprettede fuldtidsstilling som behandlingsansvarlig leder søger vi en psykolog,

der meget gerne må være specialist eller specialpsykolog.

Behandlingsansvarlig leder v. RCT-Jylland (Rehabiliterings Center for Torturofre).

Vi er åbne overfor forskellige faglige profiler. Det vil være en fordel, hvis

du har erfaring med klinisk arbejde indenfor psykiatrien og / eller med

vores målgruppe. Du må gerne være supervisoruddannet. Vi lægger

vægt på, at du har ledelseskompetencer og med engagement er god

til at bringe dem i spil. Du skal også være god til vidensdeling og aktivt

kunne medvirke til at skabe et motiverende arbejdsmiljø. Du skal være

robust, god til at organisere og kunne stå i spændingsfeltet

mellem det kliniske arbejde og centerlederens / bestyrelsens visioner

og mål. Du er ikke bange for de svære samtaler og

hårde prioriteringer, når det er nødvendigt.

RCT-Jylland.

RCT-Jylland hører under Sundhedsloven og har driftsoverenskomst

med Region Syddanmark. RCT-Jylland er godkendt af

Sundhedsstyrelsen til at varetage specialiseret udredning og

behandling af:

Mennesker der i et andet land har været udsat for traumatiske

hændelser (eks. Krig, organiseret vold, etc.), som måtte have givet

senfølger i form af svære psykiske-, fysiske-, og sociale problemer.

Det vil sige en person med PTSD som hoveddiagnose og oftest

med en eller flere samtidige diagnoser.

Pårørende der lever sammen med en primært traumatiseret person,

så relationen i sig selv truer deres psykiske, fysiske

og sociale integritet.

Kontakt os.

Hvis du vil vide mere omstillingen og RCT-Jylland, er du velkommen til

at kontakte centerleder Leif Christensen på telefon 7453 2535 eller på

mobil 9189 0290.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest via

email: Leifcenterleder@rct-jylland.dk

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Ansøgningsfrist 15. februar 2016.

Ansættelsessamtaler vil blive holdt på RCT-Jylland, Gravene 16.1.,

6100 Haderslev.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

At gøre en stor forskel for en udsat gruppe af traumatiserede flygtninge.

PSYKOLOGI

PÆDAGOGIKORGANISATION

ÅRETS FØRSTE NYHEDER til dit arbejde med børn og unge

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

Hverdagens små mirakler – Mindfulnesskonference med Myla og Jon Kabat-Zinn m.fl.

CARS-2 er en klinisk vurderingsskala, der baseret på ob-servationer hurtigt og effektivt kan identificere børn fra 2 års alderen med autisme og bestemme sværhedsgraden heraf. CARS-2 er den reviderede udgave af CARS.

CARS-2 er særlig god til at skelne børn med autisme fra børn med svære kognitive deficits samt til at diskriminere mellem mild til moderat autisme og svær autisme.

Testen bidrager med værdifuld information til brug ved diagnosticering og udredning, den klarlægger funktionelle færdigheder og er brugbar som udgangspunkt for samtaler med forældre og som udgangspunkt for planlægning af intervention.

Det tager kun 5-10 minutter at foretage vurderingen, når de nødvendige informationer er indsamlet, hvilket gør CARS-2 til et oplagt alternativ til mere omfattende observationsba-serede metoder og vurderingsskalaer til autisme.

Den danske udgave af CARS-2 vurderingsskemaerne og forældrespørgeskemaet sælges sammen med en manual på engelsk. Vurderingsskemaerne og forældrespørgeske-maet er oversat og tilpasset danske forhold af chefpsyko-log Lenneart Petersen fra Center for Autisme.

Læs mere på DPF.DK.

CARS-2Childhood Autism Rating Scale™, 2. udgave Af Eric Schopler, Mary E. Van Bourgondien, Glenna Janette Wellmann og Steven R. Love

Et af de mest anvendte og bedst validerede autismeinstrumenter på markedet fås nu på dansk

Den 20. april 2016 inviterer Dansk Psykolo-gisk Forlag og Seminarer.dk til konference med Myla og Jon Kabat-Zinn som hovedtalere.

Jon Kabat-Zinn er en af hovedmændene bag mindfulness-bølgen i den vestlige verden. På konferencen sætter han og Myla fokus på, hvordan vi bruger mindfulness i arbejdet med børn og unge. I dagens andre oplæg fortæller nogle af Danmarks førende mindfulnesseks-

perter om, hvordan du kan bruge mindfulness til at styrke børn og unges udvikling, og hvor-dan du kan arbejde med dette som professio-nel eller forælder.

På dagen præsenteres Myla og Jon Kabat-Zinns nye bog rettet mod forældre, Hverdagens små mirakler.

Læs mere på DPF.DK eller Seminarier.dk

NYHED CARS-2 PÅ

DANSK