Anmeldelse. Rummetfor samtale er be-grænset af magtfor-hold og politisk kor-rekthed. I stykket»Oleanna« går dethelt galt i det uligemøde mellem en stu-dent og en professor.Landestheater harhaft premiere påstykket - med en de-but.

RENDSBORG. Det begyn-der med en samtale, der ivirkeligheden ikke er no-gen samtale. To ulige per-soner taler ud fra dereseget, men mødes ikke no-get fælles sted i DavidMarnets stykke »Oleanna«,der i weekenden havdepremiere på Landesthea-ter.

Carol (Isabel Baumert),en ung studerende, erdumpet ind til professoren(Stefan Eichberg) uden forhans kontortid. Med sin li-lepigeattitude begræderhun sin nød: Hun fatter ik-ke en pind af forelæsnin-gerne, og da slet ikke afprofessorens lærebog.

Professoren forsøgeroprigtigt at møde hende,men hopper også i medbegge ben. Universitetsindlæring devaluerer hantil blot at være et tomt ri-tual, samtidig med at hanernærer sig ved det. Pro-fessoratet skal han havefor at kunne få villa, vovseog Volvo. Skinhellighed?

Magten tipperI anden akt tager det heleen drejning. Carol har ind-givet en klage til universi-tetskommissionen og be-skyldt professoren for sex-chikane. Hans udtalelser -der måske blev lidt for pri-vate - bliver fordrejet ogrevet ud af den sammen-hæng, de var sagt i. Magt-balancen er tippet.

I tredje akt dør dialogen- hvis der da har været no-

gen - endeligt, og professo-rens had til den triumfe-rende Carol bliver så stort,at han ender med at taledyrisk sprog. Hendes an-klage er nu godkendt afuniversitets ledelse. Trium-fen er helt på hendes side:Professoren er ikke længe-re professor, og uden titelingen fin villa og ingensikker indkomst.

Bag magtkampen er derogså en kamp mellem denpolitiske korrekthed ogden fri tænkning. DavidMarnets stykke blev urop-ført i USA i begyndelsen af1990erne, mens debattenom den tiltagende politiskekorrekthed var på sit høje-ste.

Derfor blev »Oleanna« afmange opfattet som et ind-læg i debatten - med Mar-net som kritiker af den po-litiske korrekthed. Lan-destheaters iscenesættelsekan også opfattes i denretning. Det er i virkelig-heden den nederdrægtigeluder, der her lader dengodtroende universitetslæ-

rer plumpe i. Hun angriberhans ret til at tænke frit idet offentlige rum og kro-ner værket med i tredje aktat præsentere en liste overalle de akademiske værker,der skal tages af læsepla-nen - til gengæld antyderhun at ville trække ankla-gerne tilbage. Meningsty-ranniet har raffinerede vå-ben.

Samtalens rumMen »Oleanna« er i lige såhøj grad den tragiske for-tælling om hverdagenskommunikation mellemmennesker.Vi bilder os ind,at vi er frie og ligeberetti-gede, men samtalen ogrummet for den har kun derammer, som deltagerne gi-ver den. Det kunne sagtensvises i Danmark, hvorfronterne mellem det be-drevidende og selvgodeparnas på den ene side ogdet traditionelle MortenKorch-Danmark på denanden side er trukkethårdt op.

Men der er mere end det.

Frirummet for samtaler erbegrænset af magtforholdmellem os: Chef-ansat, for-ældre-børn og lærer-elev.»Oleanna« gav en fremra-gende debut til den 26-åri-ge Isabel Baumert, der vari selskab med den vetera-nen Stefan Eichberg. Isa-bel Baumert er efter tostationer i Chemnitz ogPforzheim netop blevetfast tilknyttet Landesthea-ter. Hun stammer i øvrigtfra Egernførde og er ud-dannet på musik- og tea-terhøjskolen »Felix Men-delssohn Bartholdy« iLeipzig.

Iscenesættelsen er lige såenkel og effektiv som sce-nografien: De to ulige sam-talepartnere spiller - somto fanger - i et glasbur afden slags, vi finder i vissekontorlandskaber.

Schleswig-Holsteinis-ches Landestheater: Ole-anna - af David Marnet.Instruktion: PeterSchroth. Premiere iRendsborg Teater, lørdagaften. Kommer til Sles-vig og Flensborg senerepå efteråret.

Hans Christian Davidsen

FLENSBORG AVIS — Mandag 8. september 2008 — 8KULTUR

Anmeldelse. »Denhvide konge« er etgribende portræt afen barndom, der erbåde helt almindeligog dybt absurd medfaderens forsvindenog et modsætnings-fyldt samfund.

KØBENHAVN. Skolegår-den på Djatas skole er pry-det af et »fredshjørne«. Herer billeder af generaler ogkampvogne og krigshelte.Ikke særlig fredeligt, skul-le man synes, men nu er viogså langt hjemmefra - omikke i tid og sted, så i ånd.I geografitimerne skifterbjergkæderne jævnligtnavne til noget mere pa-triotisk - og Djatas far erblevet hentet af sikker-hedspolitiet.

Sådan er scenariet i Gy-örgy Dragománs roman»Den hvide konge«. Ogganske rigtigt: Vi befinderos bag jerntæppets mure.Ikke i en fjern fortid -trods det absurde scenarie,men i 1980’ernes Rumæni-en. Det kommunistiskediktatur er nu væsens-fremmed nok fra en kerne-demokratisk dansk nutidtil, at vi lige så godt kunnehave befundet os i et andetårhundrede.

Mistro og kontrolDjata kalder sin bedstefarfor »kammerat partisekre-tær«, for alt andet er for ri-sikabelt i det politiske kli-ma.

Hverdagen er bygget opaf mistro og kontrol og ik-ke mindst af det stigma,som faderen har sat på fa-milien. Hans forbrydelsebestår i, at han har skrevetunder på den forkerte un-

derskriftsindsamling, ogdet har reddet ham tvangs-arbejde på ubestemt tid.

Bogen er sat sammen afen række hverdagsbilleder,som nok er fuldstændigdagligdags - men det eraltså diktaturets daglig-dag, og det fører til bådeabsurde og gruopvækken-de kig ind i hverdagen un-der et af de værste kom-munistiske regimer (hvisterror mod egne lands-mænd ellers kan gradbø-jes). Her er alt fra sports-stævner, som skal vindes afde rigtige mennesker, til enfodboldkamp på en bane,som er gnistrende radioak-tiv efter Tjernobyls neds-meltning.

Hverdagsbilleder Men hverdagsbilleder erdet, for selv midt i et dik-tatur er børn nu engangbørn. Djata navigerer mel-lem alle absurditeterne idet, der måske ikke lige-frem er et normalt drenge-liv, men i hvert fald en til-nærmelse. Eller måske erpointen, at børn altid serdet velkendte som normalt- hvor vanvittigt det ender.

Dragomán lader absur-diteterne tale for sig selv,og hans hovedperson eruhyre overbevisende. For-fatteren lader Djata selvfortælle, og stemmen erbåde stærk og meget over-bevisende; vi er uomtviste-lig i et barns verden.

Den hvide konge er enkraftfuld og indsigtsrigfortælling om hverdagen iet diktatur, og det er fuldtforståeligt, at den er over-sat til mere end 25 sprog.

György Dragomán: »Denhvide konge«. Roman.Borgen, 236 sider, 275 kr.

Christiana Dahl

Barn i endiktaturstat

Bag magtkampen er der også en kamp mellem den politi-ske korrekthed og den fri tænkning.

Hvornår har man senest set en sådan scenografi: Skuespillerne Isabel Baumert og Stefan Eichberg er afskærmet frapublikum med en glasvæg. Der var debut til Isabel Baumert på Landestheater. (Fotos: Henrik Matzen)

Magtspillet der forhindrer samtalen

[ F a k t a ]Stykkets titel,»Oleanna«, er etcitat fra en gam-mel amerikanskfolk-sang. Olean-na er i sangen detfiktive navn på etsted, hvor slavernekan smide dereslænker. Sangenhar baggrund i detnorske indvan-drermiljø og blev iUSA for alvorkendt gennem enoversættelse affolk-sangeren PeteSeeger.

KØBENHAVN. På Volks-kunde Museum i Slesvigvises for tiden udstillingenQuadrofoni. Udstillerne erde fire medlemmer af dengrønlandske familie Silis-Høegh.

Journalist Anne MetteHolstein besøgte i sommerfamilien på Grønland oghar lavet et radioprogramom og med familien. Detkan høres på nettet påwww.den2.radio.dk. Pro-grammet er en del af en se-rie, som man kan finde un-der overskriften »Stemmerfra det sydlige Grønland«.

Udsendelsen gik i sidste

uge som en del af de aktu-elle udsendelser, men kanfortsat hentes i netradioensarkiv. Den2Radio (Den an-den radio) er en dansk net-baseret radiokanal, der fikpremiere 1. maj 2008.

Kanalens grundlæggereer primært tidligere ansat-te i DR, heriblandt EgonClausen og Georg Metz. Iførste omgang senderDen2Radio en tre timerlang streamet program-pakke, der fornyes hveruge. Programudbuddet de-fineres af kanalen selv sompublic service. (FlA)

Radio om kunstnerfamilie

Forfatterbesøg i FlensborgFLENSBORG. Den plattyske forfatter Reimer Bullhar netop udsendt en ny bog, »Dünnerstag, KlockAcht, Stammdisch«. Tirsdag den 28. september læ-ser den tidligere professor i tysk og plattysk op afbogen ved en forfatterlæsning i Flensborg. Den fo-regår i boghandlen Weiland på Holmen og begynderklokken 19.30.

Michael Jürgs - tidligere chefredaktør på magasi-net »Stern« - tager forskud på 20-året i 2009. De erdet nemlig 20 år siden, at muren mellem DDR ogForbundsrepublikken faldt. »Wie geht’s Deutsch-land« er titlen på Jürgs’ bog, der handler om »popu-lister, profitmagere og patrioter«. Mandag den 27.oktober kommer han til Weiland og fortæller ombogen. Den lokale forfatter Kari Köster-Lösche -der er bosat i Nordfrisland - er på programmet tors-dag den 4. december, og her er det hendes ny krim-nalroman »Die Pestheilerin«, det gælder. Der op-kræves entre til alle arrangementer. (FlA)