maj 2016

Tjener verdens forfulgte kristneDøreÅbne

Nr. 5 • Maj 2016

Dine breve - en hjælp til deres helbredelse side 10-11

Nyheder: Mindst fire kirker ødelagt på Cuba side 13

Fokus på Centralasienside 8-9

Forfulgt 2016side 15-16

Farerne ved at være kristen i Centralasien

EN TRUSSELMOD NATIONER

2 Nr. 5 • Maj 2016Åbne Døres blad •

Åbne Døre er en upolitisk, international organisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over.

Åbne Døres målsætning er:• Personligt at overlevere bibler og undervis-

ningsmateriale til kristne i lukkede lande, samt give dem oplæring.

• Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse.

• Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

UdgiverÅbne Døre DanmarkTomsagervej 3, 8230 ÅbyhøjTlf.: 9740 7781E-mail: [email protected]. 1551 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622

Åbne Døres bestyrelse:Niels A (Formand) Michael B (Næstformand), Herluf M, Ulla L, Susanne G H, Elsebeth T H

Åbne Døres BladAnsvh. redaktør: JBK Redaktør: SFLayout/Design: SHOplag: 9.000Eftertryk og citat er tilladt med tydelig kildeangivelse.Forsidefoto: Usbekisk drengNæste blad udkommer ca. 1.6.2016 www.forfulgt.dkwww.åbnedøresunge.dk facebook.com/AabneDoere youtube.com/opendoorsdk

3www.forfulgt.dk

Centralasien er et område, der ofte overses i medierne. Det skaber ingen overskrifter, heller ikke når det gælder forfølgelsen af områdets kristne. Disse tidligere sovjetstater har taget en ny national identiet til sig over de seneste årtier og har oplevet stor økonomisk fremgang, hjulpet af deres naturrig-domme.

Under mit besøg i et af disse lande blev jeg forundret over den umiddel-bare frihed i samfundet, som jeg var vidne til: Reklameskilte prægede vej-siderne, vestlige biler kørte på flerspo-rede veje, mennesker var i færd med almindelige gøremål, og der var adskil-lige kirkebygninger i de større byer. Kvinder gik endda i gaderne uden slør

– ikke et typisk syn i et muslimsk land.Bortset fra politiets store synlighed

lignede gadebilledet ethvert demokra-tisk, vestligt land. ’Hvor er forfølgel-sen?’ undrede jeg mig.

Svaret fik jeg, da jeg senere mødtes med 10 præster i al hemmelighed og hørte om en anden virkelighed: Raz-ziaer, bøder, konfiskering af kristne materialer, anholdelser, fængselsstraf-fe… Det er, hvad kristne i mange af de centralasiatiske lande må leve med.

En autoritær form for statsstyre sammenflettet med islam former den

nationale identitet i mange lande i Centralasien. Derfor ses kristne som en trussel mod den nationale identitet og som ”samfundsfjender”. Evange-lisation er forbudt, og kirker oplever mange begrænsninger af deres frihed.

Trods udfordringerne stiger antal-let af kristne langsomt. Præster sætter livet på spil og krydser landegrænser og minefelter for at nå andre kristne i nabostaterne. Mirakuløse helbredelser finder sted.

En af præsterne, jeg mødte, var net-op blevet løsladt fra fængsel, hvor han blev tortureret.

”Det var en ære at lide for Kristus. Det er naturligt, at vi som kristne oplever forføl-gelse i verden. At vide, at menne-sker bad for mig og min familie, hjalp mig til at overleve,” fortalte han mig – ord, som jeg aldrig glem-mer.

leder

Jørn Blohm Knudsen | Generalsekretær

En anden virkelighed

1996 - 2016

ÅBN

E DØ

RE

DA

NA

MA

RK

- TJENER VERDENS FO

RFUL

GT

E K

RIS

TN

E


Hvis man bor i en Centralasiatisk stat, er det naturligt at være

muslim, og at slutte sig til en anden religion er forræderi mod ens na-tionale identitet. Kombiner det med misforståelser om den kristne tro og en god portion paranoia, så begyn-der du at få et billede af, hvordan det er at være en kristen i Centralasien.

Kirkens lidelser og knapheden på bibler bag Jerntæppet spillede en stor rolle i Åbne Dø-res grundlægger, Broder Andreas’, liv. Det var disse ting, der motiverede ham til at begynde at smugle bibler ind i Østeuropa i 1955.

Situationen i Europa har ændret sig meget siden da, men der er stadig mange steder i ver-den, hvor kristne bliver forfulgt for deres tro.

Ét at disse steder er Centralasien, hvor kristne lider under paranoide regimer, islami-ske ekstremister og organiseret korruption.

I disse postkommunistiske lande ses prote-stanter som destabiliserende elementer i sam-fundet og anses for at være en demonstration af vestlig indflydelse. Meget ofte bliver med-lemmer i protestantiske kirker beskyldt for at sælge deres fædres religion for penge. Der har været episoder, hvor kirkeledere og -medlem-mer blev anholdt og fængslet for deres tro.

Åbne Døre står sammen med kristne i Cen-tralasien for at opmuntre og hjælpe dem med alt, hvad de behøver for at bevare troen og re-præsentere Kristi legeme.

Bibelleverancer i ly af nattens mørkeKristen litteratur er som ilt for de protestanti-ske kirker i Centralasien. At få fat i en bibel el-ler anden kristen litteratur er ikke så let her, som man skulle tro. I ét af de centralasiatiske lande (af hensyn til sikkerheden kan vi ikke op-lyse hvilket) har kun 10 % af befolkningen ad-gang til en bibel. Religiøs litteratur er forbudt.

Mød Alisher* (45), præst for en hemmelig kirke, gift med Mariam* og far til tre børn. Gen-

Centralasien

Farerne ved at være kristen i Centralasien

EN TRUSSELMOD NATIONER

5www.forfulgt.dk

nem fem år har Alisher nu været aktivt involveret i distribution af bibler og anden litteratur i et cen-tralasiatisk land.

Én eller to gange om måne-den bringer han bibler og kristne bøger til hemmelige menigheder ud over landet – bøger om øko-nomisk administration, børneop-dragelse og teologi. Mest populær er dog Bibelen. Fordi han har op-bygget relationer til præster fra forskellige kirkesamfund, ved Alisher altid, hvem der behøver hvad.

”Alisher er en meget vig-tig person for os,” siger Rasoul*, præst for en hemmelig baptist-menighed. ”Uden den litteratur, Alisher skaffer os, ville det være ekstremt vanskeligt at lede kirken.”

Under et besøg hos Ra-soul sent på natten, læsser de sammen kasser med bø-ger ud af bagagerummet i Alishers firehjulstrækker og bærer dem ind i huset.

”Jeg kender kun til én kristen boghandel i vores land, men den ligger me-get langt væk herfra, og bø-gerne der er meget dyre! Desuden sælger de ikke altid rele-vante bøger. Alisher ved, hvad vi behøver og bringer os præcist det, vi er ude efter,” siger Rasoul med et taknemmeligt smil.

Kirken i Centralasien mang-ler hele tiden kristen litteratur, forklarer Alexey*, der koordine-rer Åbne Døres litteraturdistribu-tion i Centralasien:

”Kristen litteratur er nødven-dig for evangelisation. Vi behøver litteratur til discipelskab. Disse bøger hjælper os med at etablere et solidt fundament for troen.”

”Næste måned vil jeg bringe bibler og børnebibler ud til lands-byerne,” siger Alisher. ”Det er ikke alle, der har mulighed for at

få fat i en bibel. Vi må gøre en for-skel. Det er farligt at dele bibler og anden litteratur ud, men jeg har i sinde at fortsætte arbejdet. Troen kommer af at høre.”

Deler Jesu kærlighed med muslimerFor den 25-årige Anuar* var Bi-belen en stor del af årsagen til, at han kom til tro på Kristus. Han plejede at regne sig selv for mus-lim ligesom flertallet af menne-sker i Centralasien.

Hvis en person beslutter at give sit liv til Kristus, vil andre regne vedkommende for vantro eller en forræder af ”fædrenes religion”. Typisk bliver sådanne

mennesker chikaneret af slægt-ninge eller lokale islamiske ledere for deres beslutning. Samfun-det regner disse mennesker for ”sorte får”, der har forladt flok-ken. Det er meget udfordrende og undertiden også livsfarligt for mennesker i Centralasien med muslimsk baggrund at tage imod Kristus.

Også Anuar blev fra barn af fortalt, at kristendommen var fortabte menneskers vej. Så mødte han Zarif*, en præst i en stor protestantisk kirke, under ét af kirkens fremstød i forbindelse med julen.

Officielt tillader regeringen og de muslimske ledere i nogle

centralasiatiske stater ikke, at evangeliet deles med muslimer. Det bliver kaldt proselythverv-ning, og man risikerer at blive bragt i retten for det. Kristne må være meget forsigtige med, hvor-dan de deler evangeliet med mus-limer. Man har kun lov til at dele sine åndelige synspunkter uden at spørge eller presse en person til at acceptere kristendommen.

”Jeg var så overrasket, da pa-stor Zarif fortalte mig, at Jesus er nævnt i Koranen, muslimernes hellige bog. Jeg lærte, at muslimer ærer Kristus som en profet,” si-ger Anuar. ”Senere gav pastor Za-rif mig en bibel, så jeg kunne læse mere om Jesus. Selvom jeg havde

lært, at de kristne havde for-andret Bibelen, besluttede jeg at læse denne bog...”

Anuar blev enig med pastor Zarif om at mødes ugentligt, så de kunne tale mere om Kristus. Efter et af disse møder, hvor de sam-men havde læst en passage fra Johannesevangeliet, be-sluttede Anuar at tage imod Kristus.

Anuars beslutning fik snart konsekvenser. Da

hans far hørte om sin søns nye tro, smed han ham ud af huset. ”Han fortalte mig, jeg ikke skulle komme tilbage, før jeg havde glemt alt om Kristus,” fortæller Anuar.

I to måneder boede Anuar i et sikkert hus, et tilflugtssted, orga-niseret af Åbne Døre for dem, der søger et fristed fra forfølgelse.

Lige nu tjener Anuar som fri-villig ungdomsmedarbejder i kir-ken. Han er tilbage i sit hjem. Hans forældre valgte at accep-tere ham, selv om de ikke støt-ter ham i hans kristne tro. For nyligt kom Anuars far med føl-gende kommentar: ”Ja, vi er util-fredse med det faktum, at Anuar

Hvis en person beslutter at give sit liv til Kristus, vil andre regne vedkom-mende for vantro eller en forræder af ”fædre-

nes religion”.


er en kristen, men vi ser ham som en meget god og moralsk person i forhold til sine kammerater. Og måske er jeg et eller andet sted dybt i mit hjerte glad for, at han begyndte at læse sin bibel og be-søge kirken.”

Pastor Zarif udtrykker tak-nemmelighed til Åbne Døre for den uvurderlige hjælp til at be-tjene kristne med en muslimsk baggrund:

”Eftersom flertallet i Central-asien er muslimer, tror jeg, at den centralasiatiske kirkes fremtid er som kirke blandt troende med en muslimsk baggrund. Menne-skers, også muslimers, største be-hov er kærlighed. Tak for jeres hjælp til at sprede Jesu kærlig-hed.”

Trofast trods dødstruslerPastor Amin* tjener Herren flit-tigt. Han har plantet en kirke, han organiserer missionsskoler og sommerlejre for muslimske børn, og han har grundlagt et af-vænningscenter for narkomaner og alkoholikere.

Nu modtager han den samme slags dødstrusler som dem, der gik forud for drabet på en kollega for nogen tid siden.

Amin var tidligere ungdoms-leder i kirken. Han organiserede missionsture for unge til byer og landsbyer, hvor de forkyndte evangeliet for muslimer og distri-buerede bibler og anden kristen litteratur iblandt dem. Han arbej-dede også som menighedstjener i kirken i mange år, hvor han hjalp en præst ved navn Rashid.

For flere år siden sagde Ras-hid til Amin: ”Jeg føler, at døden for evangeliets skyld følger efter mig, og den vil snart nå mig. Men jeg vil ikke skjule mig. Jeg vil være præcis der, hvor Gud ønsker at have mig.”

En dag forlod Rashid ’bedehu-

set’ og steg ind i sin bil. Pludseligt kom en mand i camouflagetøj og med en sort maske hen mod kø-retøjet, trak en pistol og skød gen-nem vinduet. Projektilet ramte Rashid i hovedet, og han døde på stedet. Morderen blev aldrig fun-det.

Amin og andre kristne be-græd tabet af deres ven og ånde-lige mentor, men han fortsatte med at arbejde for Herren. Amin har en stor tjeneste nu: Han er præst for en stor menighed, der mest består af tidligere muslimer. Amin har også udviklet en afvæn-ningstjeneste, hvor dusinvis af narkomaner og drankere hvert år modtager helbredelse.

For et par måneder siden blev Amin kaldt ind til den føderale sikkerhedstjeneste.

”Betjentene fortalte mig, de havde tegn på, at ekstremister

planlagde at dræbe mig og min familie. De sagde, jeg måtte være forsigtig og stoppe med min tje-neste. De sagde, det ville være endnu bedre, hvis jeg forlod lan-det for bestandigt.”

Truslerne kom tættere på, da mennesker adskillige gange trop-pede op ved hans dør. ”Hver gang fortalte de mig, at jeg ville dø,” fortæller Amin.

En gang kom der to fyre, der så ud til at være meget aggressive, og bankede på hans dør. Da Amin åbnede, kaldte de ham udenfor. Én af dem sagde: ”Jeg er en trofast muslim, så jeg må deltage i ’jihad’ (den islamiske hellige krig, og med det mente han, at han måtte dræbe vantro og syndere) for at gøre min guds vilje.”

”Gør det, hvis du skal. Jeg er her,” svarede Amin stille.

Angriberne var overraskede over hans mod og ro. Efter flere minutters ordskifte indrømmede den muslimske mand: ”Jeg kom for at dræbe dig, fordi du prædi-ker om en fremmed Gud og ven-der trofaste muslimer om til at blive kristne, men der er noget, der forhindrer mig. Jeg forstår ikke, hvad der sker, men jeg kom-mer igen.”

Vil Amin give efter og flygte?”Nej,” siger han med et beslut-

somt ansigtsudtryk. ”Min plads er her, hvor jeg prædiker evan-geliet til muslimer. Hvis man el-sker Kristus, følger man Ham og gør Hans vilje. Hvis man elsker og følger Kristus, vil man ikke være bange.”

I Amins land er radikal is-lam i fremgang, hvilket gør situ-ationen værre for den lille gruppe kristne. Men Amin fortsætter sin tjeneste der. Han gentager sin af-døde mentors ord: ”Jeg vil aldrig gemme mig.”

*Navnene er ændret af sikker-hedsmæssige hensyn.

Centralasien

7www.forfulgt.dk

Hjælp os med at hjælpe kristne i CentralasienÅbne Døre yder øjeblikkelig hjælp til kristne i Centralasien, når de bliver fængslet, ekskluderet fra deres familie og samfund og frataget deres job og levebrød, fordi de tror på Jesus Kristus. Vi styrker den forfulgte kirke i Centralasien på bl.a. følgende måder:

Åbne Døre distribuerer litteraturLitteraturuddelingsprojekter hjælper kirken til at forblive stærk i troen trods konstant forfølgelse. I sam-arbejde med den lokale kirke og kristne medarbejdere er vi i stand til at gøre en forskel for tusinder af mennesker i Centralasien. Over det seneste år har vi distribueret 302.500 kristne bøger (herunder 35.966 bibler) i Centralasien.

Åbne Døre sørger for sikkerhedÅbne Døres ’sikre huse’ i Centralasien giver forfulgte kristne beskyttelse i form af midlertidige boli-ger. Et ’sikkert hus’ er et sted, hvor forfulgte kristne kan søge tilflugt fra chikane i et par dage eller en længere periode.

Åbne Døre bringer opmuntring”Jeres tilstedeværelser her hos os er mere værd en dine 10 bedste prædikener,” sagde en polsk præst for næsten 60 år siden til en ung Broder Andreas, som i hemmelighed besøgte ham bag Jerntæppet. Hvad det angår, har intet forandret sig siden. Når vi mødes med brødre og søstre i Centralasien midt i deres lidelse, giver det dem styrke til at fortsætte.

Åbne Døre skaber jobsSocialøkonomiske udviklingsprojekter bliver fortsat vigtigere for vores arbejde i Central-asien, hvor arbejdsløshed er udbredt. Vi giver erhvervstræning og giver mikrolån, blandt andet til præster, så de kan forsørge deres familier. På den måde behøver kristne og kir-kens ledere ikke at forlade deres hjemland eller tjenester. Sikringen af kirkens økonomi-ske grundlag er vigtig for dens overlevelse og vækst.

Åbne Døre udruster kirkenHjulpet og støttet af Åbne Døre kan centralasiatiske præster - som fx Zarif tidligere i dette blad – stå i frontlinjen og række ud til dem, der engang kaldte sig muslimer. De kan fortælle dem de gode nyheder om en Jesus, der både frelser og elsker dem.

BedFørst af alt, formaner apostlen Paulus, skal vi bede og anråbe, gå i forbøn og sige tak for alle men-

nesker (1 Tim 2,1). I vores tjeneste hører vi gang på gang det samme: Overalt beder forfulgte kristne os om at bede for dem. Mere end noget andet. Der er ingen bedre måde, du kan hjælpe.

GivDen centralasiatiske præst Zarif takker Åbne Døres støtter: ”Med jeres hjælp har det været lettere

at række ud til muslimer for Kristus”. Om det er bibler, et sikkert tilflugtssted eller et opmuntrende besøg – den hjælp, vi er i stand til at give kristne i Centralasien, afhænger af din gavmildhed.

DeltagKom og bliv klogere på forfølgelsen i Centralasien. Åbne Døre inviterer dig hermed til dette års in-

spirationsdag, Forfulgt 2016, den 28. maj. Lær om den forfølgelse, kristne møder i deres liv og hverdag, og om hvordan Gud virker midt i det hele. Læs mere bagerst i bladet.

Kasakhstan

Fokus på

Turkmenistan

Usbekistan

Placering på Verdensranglisten: 42 (55 point)



Trods det faktum, at Kasakhstan arealmæssigt er det niendestørste land i verden, har det en relativ lille befolkning (kun omkring 18 millioner), da meget af landet er golde stepper. Af disse er ca. 4,7 millioner kristne. Præsident Nursultan Nazarbayev har regeret den olierige nation, siden den fik sin uafhængig-hed.

De restriktive religionslove blev opdateret i 2011 i kølvandet på det Arabiske Forår som et forsøg fra regeringen på at stramme grebet. Kirker blev tvunget til at genregistrere sig, hvilket førte til en mar-kant nedgang i antallet af registrerede kirker, da mange havde for få medlemmer til at møde regerin-gens krav.

Indtil et mødested er registreret som et officielt ”tilbedelsessted”, er al aktivitet forbudt og kan re-sultere i store bøder. Betales de ikke, kan modtagere blive noteret på en ”udgangs-sortliste”, der hindrer dem i at forlade landet.

Turkmenistan anses for at være et af de mest restriktive lande i verden og et af de sværeste steder i Cen-tralasien at være kristen. Turkmenistans forholdsvis lille befolkning på bare 5,4 millioner gør det lettere at udøve kontrol. Al kommunikation bliver overvåget, og afvigende røster bliver hurtigt bragt til tavshed vha. fængslinger, brutalitet og heftige bøder.

Ligesom sin forgænger Saparmurat Niyazov (som døde i 2006) har den nuværende præsident Gur-banguly Berdymhumedov skabt en personkult omkring sig selv. Befolkningen skal følge lederen, selvom de ikke ”tror” på ham.

Turkmenere forventes også at være muslimer. Muslimer, der konverterer til andre religioner, forrå-der deres identitet, familie, samfund og fædreland.

Åbne Døre anslår, at der er omkring 71.700 kristne i Turkmenistan, men kun omkring et dusin re-gistrerede kirker, hvoraf størstedelen er russisk-ortodokse. Publicering og distribuering af religiøs lit-teratur er forbudt, og import overvåges og censureres. Ikke-registreret religiøs aktivitet er ulovlig. Selv registrerede trossamfund oplever jævnligt kontrolbesøg.

Med mere end 30 millioner indbyggere er Usbekistan klart det tættest befolkede centralasiatiske land.Usbekistan anses generelt for at have de mest restriktive love i Centralasien. Særligt strenge er sankti-onerne pålagt religiøs litteratur, der kun må læses i dertil bestemte områder som fx registrerede kirke-bygninger. Bøderne ved overtrædelse er store og udstedes ofte.

Der findes cirka 357.000 kristne i Usbekistan, men gennem de seneste 10 år har kun en eneste kirke fået tilladelse.

I de senere år har situationen for landets kristne været den samme; myndigheder og familier lægger fortsat et stort pres på dem.

Centralasien

Kirgisistan

Tadsjikistan

Placering på Verdensranglisten: N/A (47 points)

Placering på Verdensranglisten: 31 (58 points)

Sammenlignet med andre centralasiatiske lande har kristne i Kirgisistan det relativt godt – hvilket dog langt fra betyder, at kristne og andre religiøse mindretal nyder trosfrihed.

Kristne i Kirgisistan er bekymrede for udkastet til en ny religionslov, der, hvis den indføres uden æn-dringer, vil begrænse religionsfriheden i landet drastisk.

Et af de største problemer vil være, at kirkerne for at få en officiel registrering fremover vil blive hæ-vet fra 200 til 500 medlemmer. Kun nogle få russisk-ortodokse kirker vil da kunne fortsætte, mens alle andre vil miste deres registrering.

Langt de fleste af landets anslåede 300.000 kristne tilhører den russisk-ortodokse kirke. De har ikke noget problem med at begrave deres afdøde, men det har etniske-kirgisiske kristne, særligt konvertit-ter fra islam. Hverken landets russiske befolkning (ortodokse) eller muslimer vil begrave dem på deres gravpladser.

Tadsjikistan er endnu et centralasiatisk land, der i lang tid er blevet regeret af én og samme mand – i Emomali Rahmons tilfælde over 20 år.

Placeret lige nord for Afghanistan er det lille, bjergrige og fattige Tadsjikistan unikt i forhold til re-sten af Centralasien for dets brug af det persiske sprog – selvom det russiske alfabet anvendes.

Tadsjikistan bliver fortsat mere muslimsk og har taget en konservativ gren af islam til sig. Det truer landets kristne mindretal, der udgør blot én procent af en befolkning på omkring 8,7 millioner.

Den 1. marts 2015 var der parlamentsvalg i Tadsjikistan. Kort efter valgene, der selvfølgelig blev vun-det af præsident Emomali Rahmons støtter, skete der et skifte i landet. En mere restriktiv lovgivning er blevet indført – også hvad angår praksis af religion.

Kasakhstan

Usbekistan

Turkmenistan

Kirgisistan

Tadsjikistan


- en hjælp til deres helbredelseDine breve

Brevene fra dig og andre kristne rundt om i verden gør stadig en forskel for Sharifa og hendes børn i dag, næsten to år (og adskillige brevleverancer) efter

mordet på hendes mand.

”Hvad stiller hun op med alle de kort?” Det var spørgsmålet, som rumsterede i hovedet på Åbne Dø-res medarbejder Amora*, da hun sammen med et team besøgte Sharifa Kesvere og hendes fami-lie for at aflevere en kasse fuld af opmuntrende breve fra hele ver-den.

Det var hverken første, andet eller tredje besøg hos Sharifa ef-ter den triste dag i juli 2014, hvor formodede Boko Haram-oprørere kidnappede og derefter henret-tede hendes mand, Jean Marcel Kesvere i Cameroun. Det vil hel-ler ikke blive vores sidste. Vi har forpligtet os til at stå sammen med denne enke og hendes fami-lie

Men i løbet af de godt tre ti-mer, det tog at komme til hendes hjem, spekulerede jeg alligevel på, om vore leverancer stadig betød noget for hende, eller om de blot var blevet ”det sædvanlige” for hende.

Da vi kom til huset, blev vi budt velkommen med knus af de ældste børn, Perside og Marie, der begge er ved at blive smukke kvinder. Charité og Ledoux var der også. Ledoux har det samme flotte udseende som sin far. De små afbrød deres ubekymrede leg for en kort bemærkning for at komme og sige et genert ”hej”.

Sharifa var ikke i nærheden. Hun havde travlt med en optæl-ling af mennesker i forbindelse med et regeringsprojekt om at distribuere myggenet. Et af bør-

nene løb for at hente hende. Da Sharifa kom ind, bød hun

os varmt velkommen og var tyde-ligvis glad for at se os. Hun und-skyldte mange gange, hun ikke havde været der, da vi kom, men vi var blot glade for at se hende engageret i sit lokalsamfund.

Da vi kom ind i huset, fangede

et kort på væggen mit blik: ”Hvis du tror, skal du se Guds herlighed (Johannesevangeliet 11,40)”. På bagsiden stod der: ”Her i Frank-rig… Vi elsker dig. Din himmelske Fader glemmer dig ikke. I vores kirke tænker vi på dig. Må Gud velsigne dig.”

Synet af kortet fik mig til at

11www.forfulgt.dk

skriv en hilsen

modstå trangen til at undskylde for at have slæbt endnu en stor kasse breve ind i hendes lille hjem. Og Sharifas reaktion, da hun så kassen, bekræftede, at der ikke var grund til at undskylde.

”Når jeg ser brevene, kan jeg se, at brødre og søstre tænker på mig i min lidelse og svære tid.”.

Som alle de andre gange til-sluttede de yngste børn Victoire, Christine og Suzanne sig os, da kasserne blev åbnet. De tog kort efter kort, beundrede deres ud-smykning og viste dem til deres mor.

Den ældste, Perside, var travlt optaget i køkkenet. ”Hvorfor læ-ser du ikke dette kort på engelsk? Jeg er sikker på, du kan…” udfor-drede jeg hende drillende. Hun tog kortet og lo højt. ”Selvfølgelig kan jeg det: ’Gud elsker dig!’”

Efter et øjebliks latter sagde hun i en mere seriøs tone. ”Jeg læ-ser ofte kortene, selv de engelske, selvom jeg kun forstår lidt en-gelsk.”

Da Jean Marcel døde, var Per-side den, der virkede til at forstå omfanget af deres tab bedst. Hvor var det godt at se hende i godt hu-

mør igen. Kortene har tydeligvis også har hjulpet hende.

”Hvordan må jeg sige, I har det, når jeg taler med dem, der har sendt disse?” spurgte jeg Sha-rifa.

”Børnene klarer sig godt i sko-len, men Perside og Charité har ofte malaria, så de ikke har kun-net gå i skole. Jeg har også kæm-pet med malaria.”

Bag ved den måtte, Sharifa sad på, kunne jeg se den fry-ser, som Åbne Døre har doneret, så hun kan begynde at sælge is-blokke. ”Den sidste uge havde vi ingen elektricitet, så det er derfor, fryseren er slukket. Selvom op-starten af forretningen var sløv, så går det godt nu.”

Sharifa fortæller også, at hun stadig er del af en hjemmegruppe og også er blevet menighedstjener og næstformand i kvindegrup-pen.

”Det, at min mand ikke læn-gere er her, er stadig svært at håndtere, og jeg forstår ikke, hvorfor Gud tillod det. Ofte går tankerne tilbage til tiden, da vi var sammen, men så husker jeg, hvad der er sket, og det plager mig. Det får mig til at græde. I de situationer begynder jeg at synge stille og råbe til Gud om hjælp. Jeg beder: ’Far, hjælp mig!’ – og det gør Han. Da føler jeg en lettelse.”

Sharifa udtrykte sin taknem-lighed for al den hjælp, som hun har modtaget fra Åbne Døre og fra sin menighed.

”Tak fordi I ville komme og besøge mig og min familie trods den barske vej,” sagde hun, da det var tid til at tage afsked igen. ”Og mange tak for, at I bragte kor-

tene. Vær sød også at takke alle dem, der har skrevet. Ligesom de beder for mig, beder jeg for dem. Må Gud velsigne dem alle!”

At se Sharifa og hendes fa-milie igen gør det klart, at Gud er hos dem, våger over dem, sør-ger for dem, vejleder dem og op-muntrer dem. Og Han har brugt brevene til at hjælpe dem i deres helingsproces.

Selvom vores skrivekam-pagne for Sharifa nu er afsluttet, er det ikke enden på vores rela-tion. Vi vil fortsætte med at be-søge familien, og vi beder dig om fortsat at bede for Sharifa og bør-nene.

*Navnene er ændret af sikkerheds-mæssige årsager.

Ca

meroun

Find flere skrivekampagner på forfulgt.dk

OPMUNTRNOGEN I DAGSkriv et opmuntrende brev eller kort og bring håb og hel-bredelse til kristne, der li-der under forfølgelse eller har mistet deres kære. Find alle vores aktive skrivekam-pagner på www.forfulgt.dk/skrivhilsen


NYHEDERWORLDWATCH

EGYPTEN: Endnu en rekrut i mistænkeligt dødsfald

Michael Gamal (22) skulle netop afslutte sin toårige værnepligt nu til maj, da hans familie fik den chokerende nyhed om hans ”selv-mord”.

Sidst familien hørte fra ham var d. 15. februar. Som altid var Michael i godt humør. Han havde et par måneder tilbage, inden hans tjeneste var forbi. Næste dag modtog familien et opkald om, at Michael var blevet alvorligt såret.

Da de nåede frem til Shebeen el-Kom (76 km nord for Kairo), hvor Michael var udstationeret, meddelte militærpolitiet dem, at ”han havde begået selvmord”.

På hospitalet erklærede en in-tern ligsynsrapport dødsårsagen som et ”skud i øvre bryst fra tæt hold”. Liget havde traumemærker på pande og højre tinding, sagde de.

Mere mistænkeligt var, ifølge familien, officerernes gentagne forsøg på at modgå en obduktion.

”Tre medlemmer fra militær-politiet spurgte os, hvem der sidst havde ringet til Gamal. De hæv-dede, at vi skændtes med ham under telefonsamtalen. Det er ab-solut ikke rigtigt! De sagde, han skød sig selv efter at have afslut-tet diskussionen med os!” sagde Alaa Gamal, en bror til Michael.

”Militæret ville begrave Mi-chaels krop, før resten af familien ankom fra Asyut, seks timers kør-sel nord for Shebeen. De forsøgte at overtale mig til ikke at få fat i familien,” siger Osama, en anden bror.

”Der fandtes ingen hospi-talsjournaler på trods af påstan-den om, at Michael stadig havde været i live, da han blev bragt til hospitalet. Senere forsøgte en løjtnant fra Michaels enhed at overtale os til straks at begrave liget. Han sagde, han selv ville sørge for at overflytte liget per helikopter og fremskynde alle de nødvendige formularer.”

Uden en undersøgelse, og endnu før liget havde forladt ho-spitalet, var de militære myn-digheder klar med en skriftlig rapport, der angav, at Michael ”havde skudt sig selv, med døden til følge.”

Men familien har stærke grunde til at betvivle denne på-stand.

”Michael fortalte os, at han

på sin sidste post – over de sene-ste par måneder – var ’støtteper-sonel’, så han bar hverken [våben] i tjenesten eller havde fået udleve-ret våben. Han kunne ikke have haft adgang til våben til angive-ligt at skyde sig selv med.”

”Hvordan kan han trykke på aftrækkeren på en lang riffel – vendt mod sig selv?”

Gamals mystiske død afspej-ler tilfældet med Bishoy Kamel, en anden koptisk værnepligtig, hvis mistænkelige død i novem-ber sidste år også blev rapporte-ret som ”selvmord”. Antallet af dødsfald blandt kristne værne-pligtige i den egyptiske hær eller i politiet er nu på fire siden juni 2015 og syv set over det seneste årti. Sagerne tilskrives overve-jende selvmord.

13www.forfulgt.dk

world watch nyheder

MEXICO: Kristne familier har igen elektricitet og vand

27 forfulgte kristne familier fra landsbyen Unión Juárez i den me-xicanske delstat Chiapas har igen adgang til el og vand. Dette rap-porterede Christian Solidarity Worldwide d. 23. februar.

Familierne har været nægtet adgang til disse grundlæggende sociale ydelser siden februar

2014, fordi de nægtede at bidrage til og deltage i stammefestivaler i samfundet.

De kristne var også blevet blo-keret fra at komme ind i landsby-ens hovedområde, tvunget til at overholde et udgangsforbud, blev vilkårligt tilbageholdt og har ofte været udsat for røverier. På grund

af den mang-lende adgang til rent drikkevand, udviklede nogle alvorlige sund-hedsproblemer.

Efter gen-tagne opfor-dringer fra en gruppe kristne advokater til del-statsregeringen om at gribe ind, blev der indgået

aftale med de lokale myndighe-der, som ophæver de uberettigede restriktioner for de kristne, der bor i landsbyen.

”Desværre er denne form for udelukkelse af kristne alminde-lig, især i områder i Mexico med store indfødte befolkningsgrup-per,” siger Dennis Petri, forfølgel-sesanalytiker ved World Watch Research.

”I nogle tilfælde omfatter disse diskriminerende foran-staltninger alvorlige menneske-rettighedskrænkelser, såsom tvangsflytninger af hele samfund. De statslige og føderale myndig-heder undlader konsekvent at opfylde deres pligt til at beskytte deres borgere, herunder kristne, mod enhver trussel der kan skade deres fysiske integritet.”

CUBA: Mindst fire kirker ødelagt

Den 5. februar 2016 blev kirken Emanuel i Santiago de Cuba øde-lagt af regeringens bulldozere.

Omkring 200 medlemmer af kirken blev tilbageholdt for at forebygge enhver hindring for bulldozernes nedrivning af kir-kebygningen. Mange blev banket under tilbageholdelsen. Nedriv-ningen skete, mens præsten i kir-ken, pastor Toledano, var i USA.

Ødelæggelsen af denne kirke er imidlertid ikke den eneste rap-port, vores researchere har mod-taget. I januar 2016 kom der

rapporter om mindst tre kirker, der er blevet revet ned, og mindst en huskirke, der er blevet beor-dret til at lukke.

Begrundelsen for disse drasti-ske foranstaltninger er, at lederne af disse kirker er blevet beskyldt for ”undergravende virksomhed”, dvs. de har kritiseret regeringen.

I Cuba er der religionsfrihed for kristne, så længe de afstår fra åbent at kritisere regeringen. Hvis de taler imod regimet eller om den usikre sociale situation, som landet gennemgår, kan de

forvente disse former for repres-salier.

Et eksempel på dette er anhol-delsen af pastor Mario Felix Lle-onart Barroso, en fremtrædende religiøs frihedsaktivist, der fandt sted kun få timer før præsident Obama ankom til Cuba den 20. marts for at forhindre Barroso i at deltage i de offentlige aktivite-ter under besøget. Hans kone blev sat i husarrest, og hans kirke om-ringet af politiet.

På grund af den manglende adgang til rent drikke-vand, udviklede nogle alvorlige sundhedsproblemer.”

Kristne familier fra Unión Juárez, Mexico


HVIDBERG ALUFACADER a/s

Lindholm AutoThistedvej 121 9400 Nørresundbyv. Morten Warncke Olesen

TLF. 98 17 04 00Salg og reparation af alle bilmærker

w w w. l h a u t o . d k

Værkstedet

”Det lille værksted med den store service”

v/ Max EriksenEngvej 8, Gludsted, 7361 Ejstrupholm

Tlf.: 7577 5670, Bil: 5050 1535

Rep. af alle bilmærker.

Hvorfor forfølger du mig?Tror vi virkeligt, og hvor langt tør vi gå for vores tro? spørger Jan Ver-meer (forfatter til bogen ’Tjener for den store general’) i sit seneste hæfte.

”Forfølgelse er noget dybt personligt mod din Frelser. Det er primært Ham, der bliver forfulgt. Han er sejrherren, selv om det ikke ser sådan ud. I vidnesbyrdene i dette hæfte kan Guds hånd hele ti-den skimtes. Det drejer sig om Ham. Det er grunden til, at hvert kapitel ender med lidt bibelundervisning ud fra de beskrevne personers liv. Vi ser Bibelen i funktion og bliver udfordret til selv at handle”. 40 sider.

Advarsel: Hæftet kan føre til en konfrontation med din tro!

25,-plus porto

KØB DEN I WEB-BUTIKKEN PÅ WWW.FORFULGT.DK

15www.forfulgt.dk

LØRDAG D. 28. MAJ I GRINDSTED

TEMAET PÅ DETTE ÅRS INSPIRATIONSDAG ER

FORFULGT 2016

CENTRALASIEN

Årets taler, Alexander Aksonov, ved fra sit eget liv og fra mødet med kristne i de centralasiatiske lande, hvad det vil sige at være forfulgt for sin tro. Men han kan også fortælle de mest utrolige vid-nesbyrd om, hvordan Gud griber ind.

Alexander Aksonov er 40 år gammel. Hans mor var missionær blandt muslimer. Han begyndte selv sin egen tjeneste i Centralasien i 2002, men blev deporteret og måtte flygte til Rusland på grund af sit engagement i den forfulgte kirke. Han er i dag

ansvarlig for Åbne Døres arbejde i regionen, hvor forfølgelsen i mange af landene er massiv, og de kristne lever under stort pres.

Kom og hør Alexander, som er en sprudlende og dygtig formidler, og du vil blive klogere på for-følgelsen i lande, som vi normalt ikke hører meget om, og blive beriget af hans beretninger om, hvor stor en Gud vi har!

Gå ikke glip af en spændende dag! Tilmeld dig allerede nu.

TID OG STEDTid: Lørdag d. 28. maj 2016 kl. 14.00 - 21.30 Sted: Vestermarkskirken, Nymarksvej 3, 7200 Grindsted

PRISERPris for hele dagen, inkl. forplejning:Voksne: 100 kr.Børn 5-13 år: 50 kr. Børn 0-4 år: gratis

TILMELDING OG BETALINGTilmeld dig senest d. 23. maj på www.forfulgt.dk/tilmeld el-ler på tlf. 9740 7781På vores hjemmeside kan du også betale med betalingskort, når du tilmelder dig. På den måde undgår du at stå i kø på selve dagen.

NU KAN DU TILMELDE DIG

14.00 - Hvordan er virkeligheden for kirken i Centralasien?15.30 - Kaffe16.30 - Hvad gør Åbne Døre for at hjælpe vore søskende og kirken?18.00 - Aftensmad19.00 - Hvordan kan vi hjælpe og støtte, og hvad kan vi lære af de kristne i Centralasien? 21.00 - Kaffe

Arrangementet finder sted i Vestermarkskirken, Nymarks-vej 3, 7200 Grindsted. Dagorden ifølge vedtægterne.Formiddagen har fokus på, hvad Åbne Døre gør i Danmark, hvordan foreningen drives mv. Der vil således ikke være fokus på de forfulgte kristne. Alle er velkomne, men kun medlemmer har stemmeret.Dagsorden vil være at finde på vores hjemmeside ca. 14 dage før.

Hvis du ikke er medlem af Åbne Døre, men gerne vil være det, kan du indbetale 100 kr. til 1551-3894622 og skrive

”Medlemskab af Åbne Døre”. Kontingentet gælder for re-sten af 2016.Efterfølgende er Åbne Døre vært ved en frokost, der koster 50 kr. Derfor er tilmelding nødvendig.Send en mail til [email protected] eller ring til 9740 7781 og oplys navn og antal deltagere.

ProgramFORFULGT 2016

Generalforsamling i Åbne DøreÅbne Døre afholder generalforsamling lørdag d. 28. maj kl. 11.00.

Åbne Døres

Vigtig info til forældrene: Jeres børn skal medbringe overtøj, som passer til vejret, og vide hvor det er, så de selv kan finde det.

Spændende dag for alle børn fra fem til ca. 13 år.Kl. 14.00: Vi mødes i KidzoneKl. 17.30: Vi spiser aftensmad sammen i KidzoneKl. 19.00: Hyggeaften med film, leg, kreativt og overraskelseKl. 21.00: Aftenen slutter med andagtVi skal høre om hvordan de forfulgte børn lever og snakke om hvordan vi kan hjælpe, men også hvad vi kan lære af disse børn. I løbet af dagen vil vi høre spændende fortællinger og bede sammen på mange sjove måder.Vi håber endnu engang at blive mange i Kidzone og glæder os til at møde dig!

1996 - 2016

ÅBN

E DØ

RE

DA

NA

MA

RK

- TJENER VERDENS FO

RFUL

GT

E K

RIS

TN

E

Tilmeld dig eller læs mere om dagen

maj 2016

Documents