Mandags Posten

Medlemsblad for Dansk/Svensk Venskabsforening

1.Mandag

Foreningen stiftet 6 december 1993

Nr.1 februar 2012 8.årgang

årgang

Fastelavn er mit navn, Boller op, boller ned

boller vil jeg have, boller i min mave,

hvis jeg ingen boller får, hvis jeg ingen boller får,

så laver jeg ballade. så laver jeg ballade

vi jo glæde os til foråret, det kommer med det næste blad, det tør jeg godt love, det

bliver til april. Indtil da vil jeg gerne udtrykke den glæde det er, at mødes i 1.Mandag

og gense jer alle, som de dejlige brødre i er.

Redaktørens side

Kære Brødre

Så blev det år 2012, og jeg håber, at i alle er

kommet godt ind i det nye år. 2011 var jo også året

hvor vi mistede 2 gode brødre, vor elskede

sekretær ridder af kundskaben Erik Kølner og også

vor bror Freddy Ståle ridder af vandbærerne, vi vil

altid huske dem som gode brødre der vil blive

savnet. Indtil skrivende stund, er vi jo blevet

forskånet for de store snemasser, men har i stedet

fået en del vand, men vinteren er jo ikke helt slut

endnu så vi kan jo nå at få lidt sne endnu. Ellers kan

Ridder af Vandbærerne

Bror Freddy Ståle

Ridder af kundskaben

Bror Erik Kølner

Redaktionen Redaktør Ansvarshavende

udgiver

Svend Jeske Foreningen 1.

Mandag Stagetornsvej 12 Formand Elo Fasen

3600 Frederikssund Ingstrup Allè 2 2770

Kastrup Mail: svend@jeske.dk Mail:

fasen@email.dk

2

mailto:svend@jeske.dkmailto:fasen@email.dk

3

Bordet blev dækket og de medbragte gaver stillet op

Og glade og forventningsfulde brødre med deres damer var mødt op

Jul i 1.Mandag

Der blev snakket, og hilst på gamle venner og alle var glade

Gode billeder

Der tages jo mange billeder i

1.Mandag, ikke alle er lige

gode, men jeg har fundet et

par jeg syntes er helt fine,

og med lidt manipulation

kan man jo altid forbedre

dem lidt.

Her ses Kim Løkkegaard

Ridder af flammen

ser han ikke stolt og flot ud

4

Dette af Lennart Blomgren

Er heller ikke så dårligt

Han er glad for igen at være

med i 1.Mandag

Gaverne blev

uddelt og de

blev modtaget

med glæde,

Redaktøren fik

2 gaver da der

var en i

overskud

Vore søde serverings piger,

blev kaldt frem og fik

overbragt en lille gave, samt

en stor tak fra brødrene

Jul i 1.Mandag

5

Så blev det tid til det første møde i

2012hvor formand Elo Fasen takkede

for det altid store fremmøde, og

specielt til de Svenske brødre der hver

gang skulle tage turen over broen,

Formanden beklagede desuden at det

ikke havde været muligt at deltage i

bisættelsen af vor bror Ridder af

vandbærerne Freddy Ståle,

men opringningen med beskeden var meget mærkelig, der blev kun sagt at Freddy

ikke kom mere for han var død den 9. november, og så blev røret lagt på.

Vi holdt en lille mindestund for vor afdøde bror.

januar mødet

å blev der igen dækket bord,

en stor tak til vor bror

Svenn, vor tidligere kok der

kom og hjalp til

6

Vor Nye kok Thomas, tager det

mere afslappet, og hygger sig

med serveringspigerne.

Der var dog på dette tidspunkt

lavet mad og serveret en dejlig

forloren hare, rigtig dejlig mad

Der blev gjort klar til spisning, og så kom maden (endelig)

7

januar mødet

Det var dejligt at gense brødre, der havde mistet

et par møder, igen har fået tid til 1.Mandag

Dejlig mad vor nye kok

havde kreeret, flere brødre

kunne ikke få armene ned,

og det store smil var fremme

Det var selvfølgelig også dejligt at se

den faste stok her i det nye år

indlæg fra Roland Boström

First Monday.

Varför är jag med i first Monday?

Vad kommer det sig att jag trivs så bra där?

Hur kommer det sig att besöksfrekvensen är så hög vid våra möten?

Ställs det några krav på oss bröder?

Kan vi bara komma dit och njuta?

Fem frågor som jag ofta ställt mig och som jag kanske har svaren på efter de antal år jag varit

med. Jag gick med i ett tidigt skede då jag fått höra att man startat en förening som skulle

vara en ”inkörsport” för presumtiva bröder till Druidorden. Det lät spännande. Med andra

ord en förening, ingen loge i mening att man skulle följa en ritual slaviskt. En ordning i form

av att en ordförande skulle leda ett möte, på ett lättsammare sätt än att följa en ritual

”slaviskt” som dessutom skulle vara historisk. Detta koncept visade sig vara ett intressant

sätt att föra möten på, och kanske skulle det locka bröder vidare in till en loge i ett

ordenssamfund. Vad skulle krävas av en ordförande i en sådan förening?

Jo, ett brinnande intresse, och han skulle samla bröder med krafter av ungefär samma

kaliber som hans i sin ämbetsmannakår. Dessutom skulle dessa bröder ha god kännedom om

ordenssällskap eftersom man skulle komma så nära ett sådant som möjligt utan att avslöja

dess ”hemligheter”. Detta tycker jag att man har lyckats med i ”First Monday”.

Mycket tid och kraft krävs för att trivsel med mera skall fungera. Kunnighet och hjälpsamhet

är viktiga faktorer som gör att mötena blir lugna och andas harmoni. Denna harmoni skapar

ämbetsmännen, under ledning av ordföranden, genom ett lugnt och säkert arbete på sina

poster. Ett mönster i och på mötena krävs för att bröderna skall känna sig ”hemma”. Alltså

måste det finnas regler och, kalla det gärna ritual, eftersom jag inte finner ett bättre ord för

detta. Man skall föra mötena på ett värdigt sätt med andra ord. Dessutom skall tankarna

vara hos de bröder som ej har möjlighet att närvara antingen det gäller sjukdom, arbete eller

annat. Likadant skall man premiera, på ett eller annat sätt, de bröder som har visat

engagemang och/eller varit trogna bröder under längre tid. Där har vi våra olika s.k. regalier

eller utmärkelser för antal närvarobesök etc. En ”morot” måste finnas som vi strävar efter.

Kraven på oss bröder är att vi hjälps åt med praktiska ting när så fodras. Viktigt är också att

vi lyssnar på vad som händer med våra bröder. Är någon sjuk till exempel, ring eller hälsa på

honom, så att han får något positivt att tänka på under sin sjukdomstid. Med andra ord ta

vara på varandra och även andra. Hjälpsamhet är ett ord som stämmer in på vår förening.

8

9

En stor tak til bror Roland

For dette meget fine indlæg

Det er en stor hjælp, og tegn på interesse, at

nogen tager sig tid til at skrive til bladet.

redaktøren

Detta jag nu har skrivet om tycker många är självklara saker, men vi har så lätt att i vårt

stressade samhälle, inte tänka på vad vi kan utföra med en utsträckt hand. Vi kan komma

till ”First Monday” och njuta av stunden när vi utfört något positivt och ”dragit vårt strå till

stacken”.

Att besöksfrekvensen är så hög beror, tror jag, på att bröder i dagens stressade samhälle

värdesätter de kriterier som vi ”arbetar” efter i vår förening. Dessutom skall vi komma ihåg

att bröderna är utvalda och inkomna efter rekommendationer. Med andra ord så är vi

likasinnade.

Att komma och tro att vi bara skall sitta ner och njuta och ha det trevligt blir ingen

sammanhållande gemenskap. Nej, hjälpsamhet gäller för att allt skall fungera. En trevlig

”efterloge” med givande tal eller sånger gör att gemytet infinner sig och att vi får en

minnesrik kväll.

Till sist vill jag påpeka att ämbetsmannakåren med en entusiastisk ordförande är en absolut

förutsättning för att ”First Monday” skall fungera som den gjort i så många år.

Till sist vill jag förklara varför jag valde ”Bron” som riddarnamn. Vår ordförande Elo Fasen

sa i ett tidigt skede av vår verksamhet, att färjorna eller båtarna, var som en bro mellan

Danmark och Sverige. Sedan byggdes bron och då tyckte jag att skulle jag någon gång bli

riddare i ”First Monday” så skulle riddarnamnet bli ”Bron”.

Med dessa ord vill jag tacka för de år jag haft förmånen att vara med i ”First Monday” och

hoppas att jag får ytterligare många år tillsammans med gamla och nya bröder som sällar

sig till vår gemenskap.

Höllviken den 26.12.2011.

Roland Boström

indlæg fra Roland Boström ( fortsat)

januar mødet

10

Som det fremgår af ovenstående, ser man hvordan snakken går ved bordet

Lars Kastholm Adm. direktør

Jørgensmindevej 1 • DK - 4200 Slagelse

Tlf: +45 58 54 42 23 • Bil: +46 733 240 696 • Fax: +45 58 54 42 74

www.dvsvand.dk • lars.kastholm@telia.com

Støt vore annoncører de støtter os

Låsesmeden

Alt i tekniske låseundersøgelser

Valhøjs Allé 175, 2610 Rødovre,

Danmark VAT/SE:DK10440246

Telefon: 3888 2700 - Fax: 3888

2702

Butik/drive-in værksted åbent:

mandag - fredag kl. 08.00-16.00

Vores effektive døgnvagt

Tlf: 3964 6464

Salg - Reparation - Oplukning

11

Hvornår slutter julen og hvordan fejer man Hellig 3-konger? Nogle mener julen varer lige til

påske. Men børnesangen siger: "Nej det er ikke sandt, nej det er ikke sandt, for ind imellem kommer fasten". Julens sidste dag er Hellig 3-konger. Den er en selvstændig Helligdag. Det er

samtidig den dag de fleste smider juletræet ud. For hellig 3-kongers vedkommende er det især

den foregående aften som fejres, ligesom det er tilfældet med juleaften, hvor man tyvstarter

den 24. om aftenen.

5. januar: Hellig 3-kongers aften Hellig 3-kongers aften kan passende blive en god afslutning på julen og en god indgang for

familien til det nye år. Det er en gammel skik, at tænde et tredelt Hellig 3-kongerslys på trettendedagen efter jul. Af samme grund kaldes dagen også "trettendedag dag jul". Men

almindeligvis sker det den 5.1. om aftenen Nogle tænder også blot tre lys, en for hver af de hellige tre konger, som kom til Jesusbarnet med gaver. Her er der tale om Det nye

Testamentes beretning om "nogle vise mænd fra østerland". Disse tre får siden hen navnene Kasper, Melchior og Balthasar, som kommer med henholdsvis guld, røgelse og myrra som

gaver. Hellig 3-kongerstraditionen er, at man læser historien hos Lukas (2.kap) om de vise mænd, synger salmen "Dejlig er den Himmel Blå", og hygger sig med sig selv eller børnene,

indtil de tre lys er brændt ned. Når det sidste lys slukkes, er julen slut.

I dag kan man atter købe de særlige trearmede lys, som brænder med tre flammer. Tidligere indstøbte man i delingspunktet et stykke gåsefjer med krudt i. Når flammen brændte ned til

dette sted slukkedes lyset med et knald, og så var julen slut. Hellig- trekongers aften, dvs. den 5.jan. om aftenen kan være en kærkommen lejlighed til at påbegynde det nye år på en god

måde og samles med børn eller familie til en traditionsrig hyggestund. Hellig 3-kongers aften er traditionelt den sidste aften i julen, hvor man disker op med et særligt lækkert måltid og

hygger sig med slik og kager.

6. januar: Hellig 3-kongers dag Ofte klæder man børnene ud som konger med kongekroner, hvilket man kan gøre i børnehave

og i hjemmet. Balthazar males sort i ansigtet. Han var iflg. traditionen sort og kom fra Etiopien. Han skænkede ifølge traditionen Jesusbarnet myrra. Casper skænkede røgelse, medens

Melchior skænkede den nyfødte Frelser guld.

Hellig 3-kongers optogene møder vi I Danmark i dag desværre kun i børnehaver, skoler og kirker for eks. til familiegudstjenester. Dagen blev som officiel helligdag afskaffet af Struense i

1770, får han blev halshugget for forræderi. Men festen fortsatte uanfægtet. Indtil kort før 1900 drog der stadig gennem mange af landets landsbyer et optog. Forrest gik de hellige 3

konger, klædt i hvide klæder og med kroner på hovedet. Enten bar de selv hver en papirstjerne med lys i eller der gik forrest en stjernebærer. Bagefter kom et følge. En ung pige, der skulle

forstille Jomfru Marie til hest. I en sivvugge bar hun Jesusbarnet. Ved siden af gik Josef med stav. Herefter fulgte en grum person: den onde kong Herodes, der var ansvarlig for

barnemordet samt hans soldater med stænger eller sværd. Endvidere gik i optoget Marias forældre Simeon og Anna. I slutningen af optoget drog forræderen Judas med pengesækken

som illustration på at han elskede pengene mere end Gud. Optoget drog gennem landsbyen og overalt gav man dem smågaver eller de blev budt ind. Judas kunne også modtage småmønter i

sin pose. Sammen kunne de synge julesange og nytårssangen.

Optoget i dag sker typisk i skolen i børnehaven eller i en forretningsgade. Børnene ser hen til

denne dag. Typisk lader man et barn gå forrest som stjernebærer. Stjernebæreren har stjernen

på en lang stang. Kongerne følger syngende efter stjernen. Kongerne kan typisk kaste slik ud

til børnene, som deres gaver til alle som vil følge dem.

12

Hellig tre konger

Sct. Knuds dag

Sct. Knuds dag

af Rolf Slot-Henriksen

- afholdes altid d. 7. januar.

Sct. Knuds dag... det hedder om denne dag at: "Sct. Knud pisker julen ud". Hvis man

nemlig ikke til hellig 3-Konger har fået fjernet julepynten og juletræet, er Sct. Knuds

dag absolut den sidste chance.

Dagen er opkaldt efter Knud Lavard, som blev myrdet den 7. januar 1131 i

Haraldsted Skov af sin fætter Magnus. Skjalden, som skulle hente Knud, advarede

Knud med en sang, men da han intet ondt tænkte om sin fætter, førte det Kong

Knuds død med sig. Først da Knud satte sig ved siden af sin fætter så han, at denne

var bevæbnet med en dolk, og før han kunne nå at flygte blev han dolket, mens de

medsammensvorne gennemborede hans døde krop med spyd. Knud Lavard blev

erklæret for Helgen. Ved gerningsstedet brød en Helligkilde frem.

Knud Lavards store yndest betød, at man i befolkningen fejrede ham med to dage

både den 7. januar og den 25. juni.

Knud Lavard må ikke forveksles med Sct. Knud IV., som blev myrdet foran alteret i

Sct. Albani kirke i Odense af sine forfølgere. Hans dag er derimod den 10. juli

13

14

Hvorfor holder vi Fastelavn?

Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod.

Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.

Fastelavn

Oprindeligt var fastelavnen

optakt til den katolske faste Forberedelse til påske

Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens

mirakel. Fastelavn, på tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før

fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. Èn af

tolkningerne er at "Carne vale" kunne betyde "Farvel kød!".

Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før

fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i

lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede

spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men

fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

Fedt, hvidt og flæsket

Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til

"flæske-søndag" og tirsdagen kaldtes "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Det

"hvide" skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes

for "flæskedagene". Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige

mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede

fastelavnsmandag.

Fødselsdage siden sidst

Christian Frederiksson 01.12.65

Karin Tilberg 04.12.46

Siw Blomgren 11.12.45

Sten Jacobsson 12.12.44

katarina Mørk 13.12.49

Arvo Jääskeleinen 31.12.47

Aniella Johansson 04.01.54

Berit Koch 07.01.30

Barbro Vesterlund 07.01.46

Christer Permfors 07.01.46

Joan Jarslet 14.01.43

Torsten Svensson 19.01.40

Astrid Harneman 20.01.28

Henrik Dornø 23.01.67

Sven Larsson 25.01.40 Ovenstående brødre og hustruer har fejret deres fødselsdag siden sidste blad alle

brødrene ønsker tillykke, vi håber at i har haft en god dag og må få endnu flere gode

dage fremover.

Samtidig vil jeg benytte lejligheden til endnu engang at beklage at der har været

manglende fødselsdags hilsner siden vor forrige sekretær Erik Kølner`s bortgang, jeg

tror at det er ved at falde på plads , men hvis der er enkelte der ikke har modtaget

kort fra foreningen på dagen så undskylder jeg, postgangen i Sverige og Danmark er

en videnskab og jeg forsøger at sætte mig ind i tidsfristerne.

Jeg vil dog i lighed med de øvrige brødre i foreningen ønske jer alle

15

Fastelavn i oktober

I 1692 trak de fornemme herrer, frøkener og fruer i amagerdragter og kørte i kaner ud til Frederiksberg, hvor de spiste til middag. To år senere, på Hvidetirsdag i 1694, var det også udenlandske ministre, der blev udstyret med "nordhollandsk bondedragt" og drog til Amager, akkompagneret af sækkepiber og violiner. Efter at have moret sig med at spise "landsbykost" af træfade og med træskeer, var der om aftenen komedie og kostumebal, stadig i amagerdragt. Også tidligere havde man fra hoffets side været opmærksomme på hollændernes fastelavn. Da Frederik den Tredje i 1663 holdt bryllup for sin datter var en gruppe inviteret for at vise deres fastelavnsløjer - selvom brylluppet forgik i oktober.

Fra det eksotiske Amager

Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod.

I 1600-årens slutning klædte hoffet sig ud og drog med Christian den Femte til Amager for at se på de løjer, som udførtes af de lokale.

Fastelavn på Amager

Struense og Caroline Mathilde til tøndeslagning

l 1771, var det vist nok sidste gang, at amagerkanerne slog katten af tønden

under kongelig bevågenhed. Caroline Mathilde, Struense og Christian den

Syvende samt hele hoffet lå i halm og tæpper på Smedebakken ved Magleby, og

betragtede løjerne. En af tøndeslagerne faldt af hesten, og imponerede

majestæten ved at løbe hesten op, og springe på den bagfra. Dagen efter var

amagerkanerne oppe på slottet hvor de blev trakterede.

En amagerkaner river

"hovedet af hanen".

16