SØNDAG 9. NOVEMBER 2014 16

KULTURJydskeVestkysten

JV.DK/KULTUR . REDIGERET AF: BENTE PEDERSEN MAIL: JYDSKEVESTKYSTEN@JV.DK

Panikken løb ned gennemhele statsapparatet.Butikshylderne stodgabende tomme. Un-garn var tæt på ban-

kerot.Man havde brug for en skarp

økonomisk pære, og der blevpeget på den unge økonom oguniversitetslærer Miklós Németh.Han var medlem af kommunist-partiet og kendt som en frem-ragende økonomisk tænker.

Vi er i slutningen af 1980'erne,og ikke kun i Ungarn, men i heleden kommunistiske Østblok og iSovjetunionen, hvor MikhailGorbatjov er kommet til magten,er situationen højspændt. Samt-lige lande øst for det jerntæppe,der har delt Europa i to blokkesiden anden verdenskrigs af-slutning, er økonomisk og poli-tisk ved at falde fra hinanden.Befolkningerne rører på sig. Pres-ser på. De vil have frihed. Men degamle kommunistiske hardlineresom DDR's Eric Honecker ogRumæniens Nicolae Ceausescugiver sig ikke en tomme. Men pytmed dem. I virkeligheden er allemest interesseret i, hvad der skeri hovedet på Gorbatjov, for det erham, der bestemmer. Hvor stårhan? Hvor langt vil han tilladeungarerne at gå?

– Jeg kunne godt lide Gorba-tjov, som jeg kendte lidt i for-vejen. Han var civiliseret, velud-dannet og i stedet for de dertungekys, som de kommunisti-ske statsmænd plejede at givehinanden, gav han hånden. Detfortalte noget om hans person-lighed. Han repræsenterede enhelt ny type statsmand i voresdel af verden. Han var et friskpust, siger Miklós Németh ogtilføjer med et glimt i øjet:

– Men man skulle altid passepå, når man lavede forretningermed de folk, for ganske vist for-sikrede Gorbatjov mig om, at vinu var en selvstændig nation,som kunne lave reformer i dentakt, vi ønskede. Og så længe hansad i stolen, ville de ikke rykkeind med tanks, som de gjorde i1956. Udmærket! Men hvor længesad Gorbatjov? Det vidste vi ikke.

Den i dag 66-årige Miklós Né-meth er på besøg i København.

Sammen med sin hustru, somhan har fulgtes med siden ung-dommen, har han indlogeret sigpå Hotel Frederik tæt på Råd-huspladsen. Den hyggelige mand– med en statur lidt som voresegen Anker Jørgensen – er kom-met i vælten. Hidtil har han ståetsom en parentes i historien, for-mentlig fordi hans ministerpræ-sident-periode kun varede franovember 1988 til maj 1990. Mennu er han trådt ind på den ver-denspolitiske arena som intetmindre end manden, der somden første rev hul i jerntæppet.

På det seneste har Miklós Né-meth modtaget flere hæders-priser for sin indsats under denkolde krig. Der bliver skrevetbøger om ham, og han spillerhovedrollen i danske AndersØstergaard og ungarske ErzsébetRáczs dokumentarfilm »1989«,der netop har haft verdenspremi-ere i København med simultantransmission i en lang rækkeeuropæiske lande.

Her ser man, hvordan MiklósNémeth kort tid efter tiltrædelsensom ministerpræsident besluttersig for at spare de enorme ud-gifter til vedligeholdelsen af det200 kilometer lange jerntæppelangs den østrigske grænse iform af pigtråd, alarmer, hundeog mandskab.

– Vi var bankerot! Sovjetuni-onen var ikke længere i stand tilat hjælpe os økonomisk, så deneneste måde, vi kunne vedlige-holde jerntæppet på, var ved atkøbe reservedele i Vesten ogoptage dyre lån dér. Det var joabsurd.

Gorbatjovs velsignelseDet er ikke en helt ufarlig spareø-velse, den unge ministerpræsi-dent er ude i, for det vil give demere og mere frihedshungrendeborgere i Østtyskland en enestå-ende mulighed for at flygte tilVesten via Tjekkoslovakiet ind iUngarn og videre til Østrig. Detkommer de da også til at benyttesig så massivt af, at det sætter såstort et pres på styret i DDR, atman til sidst ikke ser anden mu-lighed end at vippe betonkom-munisten Eric Honecker af pin-den og åbne Berlinmuren.

– Sammen med mine to nærme-ste rådgivere fløj jeg i dybestehemmelighed til Vesttyskland i

en helikopter for at mødes medden tyske kansler Helmut Kohl.Jeg fortalte ham, at jeg agtede atåbne jerntæppet. Han blev tyde-ligvis rørt og sagde, at hvis jeghavde held med det forehavende,så ville det tyske folk aldrig glem-me mig.

Miklós Németh var knap nokude af døren, før Kohl bad om endirekte linje til Gorbatjov i Kreml.Han informerede ham om, hvad»vores unge ven fra Budapest«havde i sinde og spurgte, hvor-dan Gorbatjov forholdt sig til det.Efter en pause lød det: »Den un-garske ministerpræsident er engod mand«.

– Det var en stille velsignelsefra Gorbatjov, siger han

Miklós Németh er ud af enfattig familie. Hans forældre varsmåbønder, der arbejdede i etlandbrugskollektiv, som det varsædvanen i de kommunistiskelande med deres planøkonomi.

– Vi blev foregøglet, at vi levedei et paradis på Jord, men detvidste vi godt, at vi ikke gjorde.Der blev tændt et lille håb underbefolkningens oprør i 1956, menda Sovjetunionen brutalt knæk-kede oprøret og henrettede dendaværende ministerpræsidentImre Nagry, brast det håb. Vi faldtned i et sort hul og tænkte, at vialdrig ville slippe ud af det jern-greb, Sovjetunionen holdt os i.Tænk på, hvad vi har lidt i Østeu-ropa, fordi vi havnede på denforkerte side af jerntæppet efteranden verdenskrig.

Han hæver stemmen:– I var heldige, for I kom til at

ligge på den rigtige side. Vi andrekom til at leve i et fængsel, og vivar helt overladt til den skæbne.Ingen hjalp os. Ingen.

Miklós Németh blev mønster-bryder. Han ville egentlig haveværet katolsk præst, men endtemed at læse økonomi på univer-sitetet i Budapest:

– Jeg var i den lykkelige situa-tion, at vi på universitetet havdeen meget visionær og reformven-lig rektor. Han opmuntrede demest begavede studerende til atmelde sig ind i kommunistpari-tet. »Hvis I står udenfor, har Iingen indflydelse«, sagde han.

Det lød plausibelt, og den ungeøkonomistuderende meldte sigunder fanerne:

– Da jeg fortalte min far, at jeg

Fald: Sommeren 1989 fløj den ungarske ministerpræsident Miklós Németh i dybeste hemmelighed i helikopter til Vesttyskland for atinformere forbundskansler Helmut Kohl om, at han ville flå jerntæppetmod Østrig ned. Den beslutning førte kort tid efter til Berlinmurens faldog Østblokkens kollaps. Det er der også kommet en dokumentarfilm ud af.

Manden, der åbnede

jerntæppetOm Miklós Németh■ Han er født i 1948 i en fattig land-mandsfamilie i det nordøstlige Ungarn.Han er uddannet i statsøkonomi på henholdsvis Karl Marx Universitetet iBudapest og Harvard i USA.■ Han meldte sig ind i UngarnsSocialistiske Arbejderparti som ungmand, og da han var 40 år gammel, blevhan valgt som Ungarns minister-præsident.Det var hans kontroversielle beslutningom at tillade østtyskerne at undslippe tilVesten via Ungarn, der førte til Berlin-murens fald i november 1989.■ Miklós Németh tabte det første frievalg i marts 1990 til József Antall. Sidenhar han blandt andet arbejdet for EBRD(European Bank for Reconstruction andDevelopment), der blev etableret for athjælpe de central- og østeuropæiskelande med at omstille sig til markeds-økonomi. I dag er han gået på pension oglever i Ungarn sammen sin hustru. Parrethar to voksne sønner og tre børnebørn.■ Miklós Németh spiller hovedrollen idokumentarfilmen »1989«, der er skabtaf den danske filminstruktør AndersØstergaard og ungarske Erzsébet Rácz.

Af Sonja Sabinskymagasinet@jv.dk

Om Ungarn■ Efter at Sovjetunionen i 1956 brutalthavde slået oprøret i Ungarn ned, ogministerpræsidenten var blevet myrdet,blev János Kádár udnævnt til ny leder ilandet – en post, han beholdt de næste28 år.■ Kádár indførte mange reformer, ogpolitisk tillod han, at ungarerne ikkelængere behøvede at udvise loyalitet overfor kommunistpartiet, hvis de blotaccepterede det socialistiske styre. Hanudtalte ordene: »Dem, der ikke er imodos, de er med os«.■ Ungarn blev anset for at være et af demest frie østeuropæiske lande at bo iunder kommunismen.■ Op gennem 1980'erne raslede økonomien sammen i Sovjetunionen ogdermed også i Ungarn og de øvrige kommunistiske lande. Det var hårde tider,og i 1988 hentede man den 40-årigeMiklós Németh ind som landets nyeministerpræsident. Hans opgave var atredde landet fra bankerot. Han begyndteat pille jerntæppet til Østrig ned.■ Ved et historisk parlamentsmøde den16.-20. oktober vedtog parlamentet en nyforfatning med et flerpartisystem ogdirekte valg. Ungarn skiftede navn fraFolkets Republik til Republikken Ungarn.

JYDSKEVESTKYSTEN SØNDAG 9. NOVEMBER 2014 17Sallingfondene har doneret 100 millioner kroner til det aarhusianske kunstmuseum Aros.

Pengene skal bruges på at virkeliggøre projektet »The Next Level«, der består af to under-jordiske elementer. Det første er et 1.400 kvadratmeter stort galleri med tilhørende magasiner.Det andet element er et kunstværk, som er skabt af den verdensberømte James Turrell. Der ertale om en kugleformet, sfærisk lysinstallation på 25 meter i diameter.

Det samlede projekt løber op i 350 millioner kroner. bnb

SALLING-MILLIONER TIL AROS

var blevet medlem af partiet,talte han ikke til mig i et halvt år.Han så lige igennem mig. Senereskrev han et brev til mig, hvorhan bad mig om aldrig at glem-me, hvor jeg kom fra og aldrig atlyve over for befolkningen: »For-tæl dem sandheden, så din morog jeg ikke behøver at dukkehovedet, når vi går gennemlandsbyen«.

Højt spilFå dage efter Miklós Németh varblevet ministerpræsident, gik detop for ham, at russerne i løbet af1970’erne havde installeret atom-våbensprænghoveder på ungarskjord, og at disse pegede på denorditalienske byer Milano, Tori-no og Venedig:

– Det var chokerende. Tænk, atdet var sket i dybeste hemmelig-hed, uden at vi – den ungarskebefolkning – vidste noget om det.Jeg blev afkrævet tavshed, menjeg følte ikke, at jeg kunne bærerundt på den viden alene, så jeginformerede mine to nærmesterådgivere.

Det blev klart, at den nye mini-sterpræsident mente noget medsine reformer, som ikke alle ikommunistparitet billigede. Hanfik mange fjender både internt ipartiet og i landene omkringham. Østtysklands Honecker ogRumæniens Ceausescu bad lige-frem Gorbatjov om at bankeUngarn på plads med våbenmagt.

– Jeg vidste godt, at jeg spilledehøjt spil. At der var risiko for, atjeg ville blive myrdet, som det ersket for mange af mine forgæn-gere i embedet. Den pris var jegvillig til at betale.

I løbet af sommeren 1989 ryg-tedes det, at Ungarn havde planerom at åbne grænsen mod Østrig,og det begyndte at strømme indmed østtyskere, som ikke villehjem igen. På et tidspunkt havdeomkring 100.000 DDR-borgereslået sig ned på landets camping-pladser og i parkerne:

– Hvad skulle jeg gøre? Jeg villeikke sende dem tilbage til Øst-tyskland, hvor de ville lide enkrank skæbne, og det var umuligtfor os at huse så mange i Ungarnhen over vinteren. Jeg valgte atsende en prøveballon op ved atåbne et lille stykke af grænsenmod Østrig i nogle dage.

Det betød, at mellem 7.000 og

10.000 DDR-borgere slap ind iØstrig, men så blev Miklós Né-meth nervøs, fortæller han:

– Jeg frygtede, at Gorbatjovville blive udsat for et kup, fordihan undlod at gribe ind, og hvisdet skete, ville der komme til atflyde blod –masser af blod.

I et forsøg på at få en timeoutlukkede Neméth grænserne, hanturde ikke andet. Længere nede isystemet blev der - uden hansviden - givet ordre til at genop-tage skydningen på eventuelleflygtninge. En ung østtysker,Kurt-Werner Schultz, forsøgte atflygte med sin hustru og dereslille søn. Det gik galt. Kurt-WernerSchultz blev skudt i flugtfor-søget:

– Det er her, jeg beslutter migfor flå jerntæppet ned, så græn-serne bliver åbne mod Østrig. Jegvil ikke længere være med til detvanvid. Jeg vil ikke have fleredødsfald på samvittigheden.

Berlinmurens faldMed beslutningen om at rivejerntæppet ned i Ungarn skal detvise sig, at der ikke er nogen vejtilbage. En lavine er sat i gang.Østtyske borgere valfarter viaUngarn til Vesttyskland. Derudbryder panik i statsapparatet iØstberlin. Honecker bliver afsat,og i et forsøg på at standse flugt-strømmen beslutter man sig forat åbne Berlinmuren den 9. no-vember 1989. Rystelsen forplan-ter sig i de følgende måneder ogår til hele østblokken, der faldersammen som et korthus.

– Jeg kunne ikke i min vildestefantasi forestille mig, at det villegå så hurtigt, som det gjorde. Dajeg fløj hjem i helikopteren eftermødet med Kohl, hvor jeg for-talte ham, at jeg ville rive jern-tæppet ned, sagde den ene afmine rådgivere ganske vist, atdet her nok var en historisk dag.Men at den ville blive så markanthistorisk, forestillede jeg migbestemt ikke. Som økonom vid-ste jeg selvfølgelig godt, at viblev nødt til at reformere sy-stemet. Jeg fortalte Gorbatjov, atvi inden længe ville have frie valgi Ungarn, og at det formentligville betyde, at det kommunisti-ske parti ville komme i mindre-tal. Det brød han sig ikke om athøre. Han mente, at der var brugfor reformer, men at de skulle ske

inden for etpartisystemet.Det blev, som Miklós Németh

forudsagde. I foråret 1990 kunneman så endelig afholde frie valg iUngarn, og det blev et nederlagtil Németh og det kommunistiskeparti. Han gik tilbage til sit gamleerhverv og blev internationaløkonomisk rådgiver i forskelligeorganisationer. Siden har hanikke blandet sig i politik, og hanhar aldrig for alvor haft lyst til atvende tilbage til den politiskescene, fortæller han:

– Jeg overvejede det lidt om-kring 2000, da min kone og jegflyttede tilbage til Ungarn efter,at vi havde boet i London i ti år.Men jeg gik fra det igen, fordi jegikke brød mig om det politiskeklima i mit hjemland. Selvom vihar fået demokrati, er der stadigløgnagtige og korrupte politikere.og deres spil ville jeg ikke fedtesind i.

På et spørgsmål om, hvad magtgør ved mennesker, svarer hanuden betænkningstid:

– Magt korrumperer. Det ernæsten ikke til at undgå. Kun detmenneske, som har en høj gradaf personlig integritet og en højmoralsk standard, er i stand til athave magt uden at blive korrum-peret.

Om hans eget forhold til mag-ten, siger han:

– I mit barndomshjem blev derlagt vægt på, at vi først og frem-mest var ordentlige, sanddrumennesker. Jeg havde en megetklog far, som var god til at gen-nemskue løgnen og bedraget.Min far var meget kritisk over forSovjetunionen og kommunis-men, og da jeg gik ind i partietsom 20-årig, lovede jeg mig selv,at jeg ville gøre alt for at forbedrebefolkningens levevilkår. Ogsenere, da jeg blev landets mini-sterpræsident, var målet detsamme. Min moralske målestokvar at leve op til de idealer, jeghavde fået indpodet i mit barn-domshjem.

Og det løfte indfriede han til-syneladende:

– Jeg tog hjem til mine foræl-dre, da jeg var trådt af som mini-sterpræsident, og da der var gåetlidt tid, bankede min far mig påryggen og sagde: »Godt gået, søn.Din mor og jeg kan stadig gågennem landsbyen uden, at vibehøver at bøje nakken«.

En betænkelig 40-årigMiklós Németh vælges hersom Ungarns nye mini-sterpræsident i 1988 på ettidspunkt, hvor økonomienligger i ruiner.Foto: Szalay Zoltán

FARVEL TIL MURENMagasinet side 8-9