1

Mangfoldige fællesskaber og mange muligheder

Rapport fra rejsehold om mangfoldige skoler.

I. Indledning og overblik Skolen er et af de vigtigste fællesskaber, vi har. Skolen giver os muligheder, og den former os som mennesker. I skolen lægger vi grundstenene til det samfund, vi skal leve sammen i, når vi er voksne. I skolen lærer vi hinanden at kende på kryds og tværs af sociale og kulturelle forskelle. Og derigennem lærer vi at genkende os selv i hinanden. Det er en kæmpe styrke ved Danmarks skoletradition. Den skal vi værne om. Når vi ser os omkring i det danske skolelandskab, kan vi se, at folkeskolen ikke alle steder er den ramme om fællesskab og muligheder, som den bør være. Der findes skoler, hvor elevsammensætningen er helt skæv i sammenligning med det omgivende samfund. Side om side ligger skoler, hvor der på den ene skole stort set kun går elever med anden etnisk baggrund og/eller socialt belastet baggrund, og hvor der på den anden skole stort set kun er elever fra etnisk danske og/eller ressourcestærke hjem. På disse skoler lærer man ikke hinanden at kende på kryds og tværs. Man lever og lærer i opdelte reservater. Man bor og leger tæt på hinanden, men ikke sammen. Dermed misser vi den store mulighed, som skolen er, for at skabe fællesskab og sammenhold i vores samfund på tværs af sociale og kulturelle skel. Vi fratager børnene muligheder, når vi tillader skoler at blive så opdelte. Vi fratager dem muligheden for at få en bredere horisont, for at møde forældre og hjem, der er anderledes end det, de kender hjemmefra. Vi fratager dem muligheden for selv at få erfaringer med ’de andre’ i stedet for at skulle forlade sig på andres fortællinger og fordomme. Og for nogle af børnene – dem fra de mest udsatte hjem – handler det også om muligheden for overhovedet at møde voksne, som er lykkedes i livet, som har job, som kan lære dem de sociale koder uden for det udsatte boligområde, de selv bor i. For dem handler det både om en adgangsbillet til fællesskabet, men også om at have ret til at blive mødt med de samme

2

høje forventninger, som alle andre børn. Vi skal ikke acceptere en virkelighed, hvor børn, der vokser op i bestemte boligområder, klarer sig markant dårligere end børn i Danmark i almindelighed. Der skal være balance i tingene. Ingen skal være pålagt at sende sit barn hen til en skole, hvor det alene skal udgøre mangfoldigheden. Det gælder begge veje. Forældre med etnisk dansk baggrund skal ikke skoses for, at de fravælger en skole, hvor det overvejende flertal af børnene helst taler et andet sprog end dansk. Og børn med anden etnisk baggrund skal ikke ’smøres tyndt ud’ på kommunens skoler, hvor de aldrig føler sig hjemme, og hvor de opleves som et problem, der må tåles. Men balancen kan let opnås i Danmark. For vi bor side om side, og afstandene er små. Så det er slet ikke så svært at gøre fællesskabet i skolen større og mere mangfoldig. Og gør vi det i skolen, tager vi samtidig skridt mod et større og mere mangfoldigt Danmark. For grundstenen til fremtidens samfund lægger vi i skolen. Der er alt mulig grund til at smøge ærmerne op og tage fat på at løse problemet, i stedet for at undslå sig og lade stå til. Rejseholdets besøg i en række kommuner og en række af de såkaldt udsatte skoler viser, at det kan lade sig gøre, hvis vi vil, og det vil vi.

3

Rejseholdet i overblik Om rejseholdet For at finde gode løsninger på problemet med de opdelte skoler nedsatte Radikale Venstre i september 2016 et rejsehold. Rejseholdet har bestået af politikere fra Radikale Venstre, som arbejder med skolepolitik i det daglige og et ekspertpanel, som har leveret sparring og inspiration til politikerne. Ekspertpanellet har været Mai-Britt Haugaard Jeppesen og Shazia Mughal fra Bydelsmødre, Daud Ahmed fra Ellebjerg Skole, Yasar Cakmak, mangeårig skoleleder, Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening og Charlotte Holm, hovedstyrelsesmedlem fra Danmarks Lærerforening. Fra Radikale Venstre har deltagerne været Anna Mee Allerslev, integrations- og beskæftigelsesborgmester i København, Rabih Azad-Ahmad, kulturrådmand i Aarhus, Susanne Crawley Larsen, børn og unge-rådmand i Odense, Torben Gudiksen, viceborgmester i Holstebro, Marianne Jelved, folketingsmedlem og skoleordfører, Morten Østergaard, folketingsmedlem og politisk leder. Rejseholdet har besøgt fire skoler, som har en uforholdsmæssig høj andel af tosprogede elever og elever med socialt belastet baggrund (se beskrivelse af skolerne i afsnit IV). Rejseholdet har på baggrund af deres besøg på skolerne, herunder med oplæg fra lærere, skoleledere, embedsmænd og forskere samt med afsæt i deres personlige viden og ekspertise drøftet, hvordan vi kan skabe skoler, der tilbyder faglig og social udvikling i et fællesskab, som er mangfoldigt og afspejler det omgivende samfund. Rejseholdet holdt sit sidste møde i april 2017. På baggrund af den viden der er blevet produceret og indsamlet i forbindelse med rejseholdets møder, har Radikale Venstre udarbejdet konkrete anbefalinger, der er fremstillet i dette papir.

Rejseholdets eksperter tages ikke til indtægt for anbefalingerne, men står frit til at støtte dem eller lade være. Eksperterne har imidlertid leveret uvurderlig inspiration og sparring til de politiske medlemmer af rejseholdet, og alle takkes de for deres gode input og med- og modspil i processen.

Anbefalinger i overblik I rapporten skitseres en håndfuld principper som fundamentet for tilgangen til arbejdet med at få skoler, som afspejler samfundet. Principperne er gengivet i afsnit II. Dernæst har rejseholdet formuleret en række anbefalinger, som er kort beskrevet nedenfor, og som udfoldes mere i afsnit III.

4

Folketinget

Princip om at undervisningsfællesskabet skal afspejle befolkningssammensætningen indføres i folkeskoleloven, hvor det samtidig slås fast, at det er kommunalbestyrelsens ansvar.

Folkeskolelovens eksisterende dispensationsbemyndigelse udvides, således at kommuner der vil løfte deres ansvar, kan få dispensation fra visse af folkeskolelovens regler, såfremt det skønnes nødvendigt for at nå målet.

Linjefag med specialisering i dansk som andetsprog genindføres på læreruddannelsen.

Kommunalbestyrelsen Kommunerne må vælge deres redskaber tilpasset de lokale forhold, men rejseholdet har fundet en række tiltag, som synes at have effekt, og som kan overvejes: Strukturer, som fremmer mangfoldighed:

Flere skoler i samme skoledistrikt og central fordeling af elever på dem.

Udskolingsskoler, som samler de store elever på en skole.

Dialog med lokale fri- og privatskoler om fx fripladser med kommunal ansvisning/bevilling.

Ressourcer:

Renover udsatte skoler.

Prioriter udsatte skoler ved efteruddannelse.

Søg midler til udsatte skoler. Ledelse

Find den rette leder til opgaven.

Giv plads til ledelse.

Turn-around: lidt af det hele:

Distrikter, ledelse, investeringer, profil, renovering mv. Skolerne Den enkelte skole kan i meget vid udstrækning påvirke, at forældre uanset baggrund tilvælger dem. Forældreinddragelse:

Se forældre som ressource – brug dem og udtryk klare forventninger til dem.

Hav skræddersyet indsats over for forældre, som ikke selv har gået i dansk skole.

Lav opsøgende arbejde for at få distriktets forældre til at vælge distriktets skole til deres børn.

5

Høje forventninger:

Lav værdigrundlag, som omfatter høje forventninger til alle børn – og brug det i hverdagen.

Brug omverdenen:

Træk på ressourcer i skolens lokalområde, fx bydelsmødre, idrætsforeninger, pensionistklubber, sociale indsatser i almene boligområder.

Til sidst – i afsnit IV – findes en kort beskrivelse af de skoler, som rejseholdet har besøgt.

6

II. Grundlæggende principper Efterhånden som arbejdet i rejseholdet er skredet frem, har det stået mere og mere klart, at nogle grundlæggende principper har båret diskussionerne, overvejelserne, ideerne – og til sidst anbefalingerne. Nogle af principperne har været med fra starten, andre er trådt frem undervejs. Det har værdi i sig selv, at vi går i skole med hinanden på kryds og tværs af sociale og kulturelle skel Skolens fællesskab er betydningsfuldt. Det er her vi lægger grundstenen til at leve sammen i vores fælles demokrati. Her kan vi møde forskellighed og få gjort vores verden større. Derfor er skoler, der afspejler det samfund, de er en del af, et mål i sig selv. Uanset om man fagligt ville kunne løfte de mest udsatte børn ad andre veje. Alle børn har ret til at blive mødt med høje forventninger og at udvikle sig i et fagligt og socialt fællesskab Det kan lyde banalt, at vi skal have positive forventninger til alle børn. Men alt for ofte ikke sker det bare ikke. Lave eller deciderede negative forventninger er ofte, hvad skolen møder de elever med, som har forældre, der er på kontanthjælp eller forældre, som taler meget dårligt dansk. Det er skolens ansvar, at også disse børn mødes fordomsfrit og med positive forventninger. Vi har et ansvar. Vi kan ikke lade stå til, mens problemerne vokser Når skoler ikke fungerer, når skoler bliver til reservater, der ikke ligner det omgivende samfund, når de børn med de fleste problemer ikke får en chance for at møde børn med en anden baggrund, så må vi gøre noget. Det er et politisk ansvar, som ofte ikke er blevet taget alvorligt nok. Det vil vi lave om på. Alle skoler skal være så gode, at vi ikke ville betænke os ved at lade vores egne børn gå i dem Som politikere må vi konsekvent spørge os selv, om vi har ansvar for skoler, som vi ikke ville sende vores egne børn i. Og er findes de, så er det her, vi skal sætte ind og skabe forandringer – og blive ved, indtil vi gerne vil have disse skoler som vores egen skole. Hvis vi selv ville fravælge skolen, kan vi ikke fortænke andre i at gøre det. Forældrene er en ressource – og skal bruges som sådan Forældrene kender deres børn bedre end nogen andre. Forældrene vil deres børn det bedste. Forældrene er en ressource – også når det kan kræve stort arbejde og meget tid at få et godt samspil i gang. Men det er værd at bruge kræfter på. Vi lykkes ikke med at vende udviklingen for de udsatte skoler uden forældrene. Folkeskolen og friskolerne skal løse udfordringerne sammen Principperne er lige så relevante for de danske fri- og privatskoler, som for folkeskolerne. Og i stedet for at vi ser skoleformerne hver for sig, skal

7

løsningerne findes sammen. Friskolernes elevsammensætning bør også afspejle befolkningssammensætningen. Det gør de allerede samlet, men det bør også være en ambition, som kan findes på den enkelte skole. Et stærkere samarbejde mellem kommunerne og de frie skoler kan gøre dem til en del af løsningen, frem for den torn i øjet, som de alt for ofte fremstilles som i debatten.

8

III. Anbefalinger Skal vi opnå målet om at få skoler, som afspejler samfundet, og som giver vores børn de bedste muligheder for at møde hinanden i på kryds og tværs og få deres verden åbnet op, må vi handle på alle de niveauer, som har indflydelse på skolen. Rejseholdets anbefalinger er derfor inddelt i forslag, som retter mig mod Folketinget, mod kommunalbestyrelserne og mod skolerne.

Folketinget Skolernes elevsammensætning bør afspejle befolkningssammensætningen i det omkringliggende samfund. Forskellighed er en styrke og en mulighed for at få gjort sin verden større. Den mulighed skal vi give vores børn, når vi kan. Lige nu ser vi mange steder, at det modsatte sker. Det er først og fremmest kommunen, som har mulighederne for at handle, når der findes opdelte skoler. Men Folketinget sætter rammerne nationalt og skal bruge det til at spille en positiv rolle i at få mere mangfoldige skoler, som afspejler det omgivende samfund. Konkret foreslår vi følgende tiltag på nationalt niveau: 1. Giv kommunerne ansvar for, at skolerne afspejler samfundet Vi foreslår, at folkeskoleloven ændres, så kommunerne får ansvar for, at deres skoler i videst muligt omfang afspejler befolkningssammensætningen. Folkeskolen er en samfundsbærende institution, som skal give hver enkelt elev mulighed for at udvikle sig i fællesskab med andre, og som skal danne eleverne til demokratisk medborgerskab. Derfor har det stor betydning for den enkelte og for vores demokratiske fællesskab, at undervisningsfællesskabet på den enkelte skole i videst muligt omfang afspejler befolkningssammensætningen i det lokalsamfund, hvor det foregår. Lovændringen skal gøre det tydeligt, at vi som samfund sætter det mål for vores skoler, at de skal afspejle det samfund, de er en del af. Dernæst skal lovændringen placere ansvaret for dette hos kommunalbestyrelsen. Loven skal imidlertid ikke fastsætte krav til, hvilke initiativer der skal tages, og heller ikke sætte konkrete mål for elevsammensætningen eller fastlægge metoder til at opgøre dette. Dette skyldes respekt for de lokale forhold og de kommunale forskelle. 2. Dispensationsmulighed til at fremme alsidig elevsammensætning Det skal være muligt for kommunerne at få dispensation fra en række af folkeskolelovens bestemmelser, når målet er at fremme en alsidig elevsammensætning. Derfor foreslår vi at udvide den dispensationsbestemmelse, som allerede findes i folkeskoleloven i dag.

9

Dermed vil vi undgå, at stive regler står i vejen for, at kommunerne kan gennemføre initiativer, som bidrager til at løse udfordringen med opdelte skoler i dag. Det kan fx dreje sig om dispensation fra juridiske bestemmelser om, hvordan skoler og skoledistrikter skal være indrettet, så kommunalbestyrelsen har mulighed for mere fleksibelt at sikre samspil mellem og fordeling af elever på tværs af skoler i samme område. Undervisningsministeren kan allerede i dag dispensere fra en række af folkeskolelovens bestemmelser, hvis det sker som led i pædagogiske forsøgs- og udviklingsarbejde, samt for at bevare mindre skoler. Det er denne dispensationsbeføjelse, som vi foreslår at udvide, så sikring af alsidig elevsammensætning også kan være et formål, som berettiger til dispensation. 3. Linjefag på læreruddannelsen med specialisering i dansk som andetsprog Det skal være muligt for lærerstuderende at specialisere sig i at undervise i dansk som andetsprog. Derfor foreslår vi, at der igen skal indføres et linjefag på læreruddannelsen med denne specialisering. Vi skal give alle børn i den danske folkeskole mulighed for at lykkes i livet. For børn, der kommer fra hjem, hvor der ikke til daglig tales dansk, er det afgørende, at de i skolen møder lærere, som er fagligt klædt på til at løfte dem sprogligt, da det er en forudsætning for at kunne klare sig godt i alle andre aspekter af skolen – i fagene såvel som i det sociale liv. Alle lærerstuderende stifter i dag bekendtskab med dansk som andetsprog som led i faget ’lærerens grundfaglighed’. Men omfanget i dette fag er ikke nok til at uddanne egentlige eksperter i undervisning af børn med dansk som andetsprog. Og da det er afgørende vigtigt, at denne ekspertise ikke mangler på nogle skoler – navnlig ikke, når vi ikke ønsker, at elever med dansk som andetsprog skal koncentreres på få skoler – er der grund til at genindføre et linjefag i dansk som andetsprog.

Kommunalbestyrelserne

Vi vil sætte mål om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at skolerne i kommunen i videst muligt omfang skal afspejle befolkningssammensætningen i det omgivende samfund. Vi anerkender samtidig, at tilgang og løsning kan være forskellig fra kommune til kommune, og at det er vigtigt, at man lokalt tager bestik af, hvordan positive forandringer bedst kan skabes under de lokale forhold. Givet er det dog, at ét greb næppe gør det alene. Der skal en bred, helhjertet og velovervejet indsats til.

10

Det er i den ånd, at anbefalingerne nedenfor skal læses: det vil være forskelligt, hvilke greb der vil fungere bedst i forskellige kommuner. Men rejseholdet har set forskellige gode modeller, som kan tjene til inspiration. Forslagene falder inden for tre forskellige temaer: strukturer, ressourcer og ledelse. Det vil som regel være nødvendigt at sætte ind på alle tre områder. 4. Strukturer Skoledistrikter betyder meget for elevsammensætningen. Som regel kan man med relativt enkle greb skabe grobund for en alsidig elevsammensætning ved hjælp af skoledistrikternes indretning. Det er godt for børn at gå i skole i deres lokalområde, så de kan føle, at de er på hjemmebane, og så kammeraterne er tæt på. Og i Danmark, hvor afstandene er korte, og hvor villakvarterer og boligblokke ofte ligger tæt på hinanden, kan det som regel lade sig gøre at skabe en alsidig elevsammensætning, uden at man behøver at fragte nogle børn langt. Her nogle konkrete bud på, hvad kommunalbestyrelsen kan gøre: Nye skoledistrikter Læg skoledistrikterne om, så de skaber en mere alsidig elevsammensætning. Sørg altid for en ordentlig proces og god dialog med både nuværende og kommende forældre, så tryghed kan skabes og konkrete løsninger kan findes – fx når nye veje skal krydses på vej til skole. Det gælder også for de to næste forslag. Flere skoler i samme distrikt Læg flere skoler ind i samme skoledistrikt for at få de mest fleksible rammer til at sikre en alsidig elevsammensætning. Hver skole bør have sin egen ledelse og forældrebestyrelse, så en egen identitet fastholdes på hver enkelt skole. Forældrene skal så prioritere skolerne, når de søger optagelse til deres børn, og eleverne fordeles efter kriterier fastsat af kommunen. Hvis man samtidig giver de forskellige skoler en forskellig profil, kan man bryde vanetænkningen og få forældre til at vælge efter de forskellige tilbud, som skolerne har. Udskolingsskole En anden model for at ændre skoledistrikterne kan være at gøre en tidligere fravalgt skole til udskolingsskole, som fx samler alle 7.-9.klasserne på de omkringliggende skoler. Udskolingsskolen bør så gøres attraktiv for de ældste elever, og der skal arbejdes aktivt for at skabe et godt fællesskab blandt de elever, som ikke tidligere har gået på skole sammen. Men alle er stillet lige ved, at alle skal starte et nyt sted. Når den udsatte skole omdannes til udskolingsskole, vil det også betyde, at de øvrige skoler bliver mere mangfoldige, når de elever, som tidligere var tilbage på den fravalgte skole, nu kommer til at gå på de omkringliggende skoler. Samarbejde med fri- og privatskoler om fripladser Etabler et samarbejde med de lokale fri- og privatskoler, så de også kan blive en del af løsningen med at sikre mangfoldighed og møder i skolen på

11

tværs af sociale og kulturelle skel. Samarbejdet kunne fx dreje sig om at finde plads på de frie skoler til elever, som kunne have gavn af at gå der, og som ikke er i den typiske målgruppe for skolen. En aftale kunne gå på, at kommunen dækker omkostninger ved et antal fripladser, som kommunen så er med til at anvise eleverne til. Samarbejdet skal ske inden for de rammer, som findes i dag: I respekt for de frie skolers ret til selvbestemmelse, men samtidig i forventning om, at også de vil være med til at sikre, at børn i den danske grundskole møder forskellighed, uanset hvor de går i skole. 5. Ressourcer Det kræver ressourcer at vende udviklingen på en udsat og fravalgt skole. Skal nye forældre vælge en skole til, er det nødvendigt, at skolen er et godt tilbud til deres børn. Hvis de møder en nedslidt skole, som er kendt for lærerflugt og problemer, så kan de ikke fortænkes i at ville vælge skolen fra. Og en skole, som i årevis har manglet elever, har ikke haft samme økonomiske muligheder, som en skole med fuldt elevtal. Oven i vil disse skoler ofte også har et ekstra ressourcetræk, fx pga. et højt sygefravær eller elever (og familier) med behov for en særlig indsats. Det er altså ikke nok at lægge skoledistrikterne om. Man må også være klar til at investere i de udsatte skoler, så de bliver attraktive og forældre – bredt – får lyst til at vælge dem til. Hvis en skole i årevis har haft et dårligt ry, kan det endda være nødvendigt, at den har mere at tilbyde – i profil, faciliteter eller andet – end de omkringliggende skoler. Renovering og nybyggeri Prioriter de udsatte skoler, når kommunens midler til at renovere og anlægge nyt fordeles. Det skal ses som en investering i mere end bygninger; det er en investering i et skolesystem, som fremmer mangfoldige fællesskaber og demokratisk medborgerskab. Dermed skal det også være i orden, at disse skoler i en årrække får særbehandling, når midler til renovering og anlæg fordeles. Efteruddannelse Prioriter de udsatte skoler, når der fordeles midler til efteruddannelse af ledere, lærere og pædagoger. Hvis udviklingen skal vendes på en udsat skole, er det vigtigt, at man kan tiltrække dygtigt personale til at bringe forandringen igennem – og her kan muligheden for faglig udvikling og efteruddannelse være væsentlig. Desuden vil det ofte kræve efteruddannelse, hvis skolen skal have en ny og særlig profil, fx inden for it eller bevægelse. Søg midler til udsatte skoler Vær klar til at søge fonde eller sponsorater for at gennemføre projekter, som skal vende udviklingen på udsatte skoler. Det kan skolen også gøre selv, men ofte vil det være en stor hjælp, hvis kommunen kan understøtte processen – navnlig når skolen samtidig har andre store opgaver at løse.

12

6. Ledelse En nærværende, tydelig og engageret ledelse er afgørende for en god skole. Og navnlig når opgaven er at få vendt en udvikling, så en fravalgt skole bliver valgt til, kan det ikke lade sig gøre uden en dygtig og engageret leder. Derfor må kommunalbestyrelsen også engagere sig i at sikre, at man har de ledere, som der er brug for, når en forandring skal bæres igennem. Det er ingen enkel opgave. Ikke alene skal lederen være den rette, hun skal også have albuerum til at skabe den nye skole. Find den rette leder til opgaven Det kræver noget særligt af lederen at vende udviklingen på udsatte skoler. Lederen skal være dygtig til og have appetit på lige netop den opgave. Over for lederen skal det være tydeligt, hvad der forventes. For mange skoler, hvor det er lykkedes at vende udviklingen, har vendepunktet været, at en ny leder kom til. Dels har man så rekrutteret en leder konkret med det udgangspunkt at vende udviklingen, dels kan der være brug for at markere en ny start – også selv om den tidligere leder i øvrigt kan være nok så dygtig. Plads til ledelse Man må også vise lederen tillid og opbakning. Hun skal have mandat til at lave om og rekruttere de kompetencer, der er brug for, og man skal være lydhør over for forslag og ønsker, som hun kommer med. Bindinger på lederens virke skal være så få som muligt. Fx skal lederen kunne disponere så frit over skolens økonomi som muligt, dvs. uden at penge kun tildeles til bestemte kasser. Der er brug for fleksibilitet og mulighed for at tænke på tværs. 7. Turn around: lidt af det hele Ser man på de virkelige eksempler, viser det sig, at de forskellige greb ovenfor ofte har været anvendt sammen, når det er lykkedes at lave en ’turn around’, hvor man har vendt udviklingen for en fravalgt skole fuldstændig.

Skolerne Det er først og fremmest den enkelte skole, der skaber rammerne om børnenes liv, læring og fællesskab i hverdagen. Og det har stor betydning, hvordan skolen forvalter sin opgave; hvilke værdier der bærer livet på skolen, og hvor målrettet og bevidst, man går til opgaven med at skabe et fællesskab, som engagerer alle børn og forældre, uanset deres baggrund. Skolerne sætter deres præg på børnene på mange måder. Her har vi koncentreret os om forslag, som kan fremme, at man lykkes med at skabe et mangfoldigt fællesskab, hvor skolen afspejler det samfund, den er en del af.

13

8. Forældreinddragelse Forældrene kender deres børn bedre end nogen andre, og forældrene vil deres børn det bedste. Tager man dette som udgangspunkt – og tager man det alvorligt – så tilsiger det også, at forældrene er vigtige og skal behandles som sådan. Forældrene som ressource Se forældrene som en ressource – også når det kan kræve stort arbejde og meget tid at få et godt samspil i gang. Det er værd at bruge kræfter på. Den enkelte skole bør beskrive, hvordan man konkret i dagligdagen samarbejder med forældrene, og hvordan man giver alle forældre de bedste muligheder for at bidrage til skolen. Folkeskoler har her meget at lære af fri- og privatskoler, som ofte har tydelige principper nedfældet om forældresamarbejde, forældreindflydelse og forventninger til forældre. Desuden giver de frie grundskoler forældrene mange muligheder for at bidrage og være værdifulde for skolen – på arbejdsdage, fællesskabsdage og i bestyrelsesarbejde. Alsidigheden i opgaver betyder, at alle kan være med, og det styrker opbakningen til skolen og følelsen af fællesskab. Forældre, som ikke selv har gået i dansk skole Hav skræddersyede tilbud til forældre, som ikke selv har gået i dansk skole. Disse forældre vil – som alle andre – det bedste for deres børn, men savner ofte hjælp til, hvordan de bedst understøtter deres børns skolegang. Blandt andet er det vigtigt, at kommunikationen til forældrene er utvetydig, så man ikke er nødt til at kende de uskrevne regler for at leve op til skolens forventninger. Desuden skal skolen være opmærksom på at byde disse forældre velkomne og gøre det klart for dem, hvor og hvordan de kan få opklaret spørgsmål. Her er det også en god idé, hvis forældrene har andre steder at gå hen og få svar end til skolens personale og ledelse – fx andre forældre, som tilbyder at være kontaktpersoner og netværk. Skolen bør tage ansvar for, at sådanne netværksmuligheder findes. Benarbejde over for nye forældre Gør en målrettet og håndholdt indsats for at få nye forældre til at vælge en fravalgt skole til. Skolevalg handler i høj grad om tryghed. Forældrene skal føle, at skolen er et godt og trygt sted at have deres børn. Her spiller det en stor rolle, om skolen har et godt ry, og om forældrene tror på, at deres barn vil passe godt ind på skolen. Forældre er, forståeligt nok, ikke interesserede i at tage chancer, når det gælder deres børn. Konkret har vi set eksempler på, at skolen har holdt møder i børnehaver for forældre til kommende skolebørn, har afleveret personlige invitationer til besøg på skolen til disse forældre og lovet plads i samme klasse til børn, som har gået i børnehave sammen. På den måde har man formået at skabe

14

tryghed og nedbryde myter om skolen. En anden mulighed er at samarbejde med frivillige organisationer som fx Brug Folkeskolen, som i flere byer gør en aktiv indsats for at få forældre til at vælge den folkeskole, de hører til. 9. Høje forventninger Lav et værdigrundlag for skolen, som bl.a. slår fast, at alle børn skal mødes med høje forventninger og have mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt i fællesskab med andre. Skolen bør have en klart beskrevet strategi for, hvordan man i praksis og til hverdag sikrer, at man har høje forventninger til alle børn. Lederen bør konsekvent være opmærksom på, om skolen lever op til strategien. Forskning viser, at børn fra hjem med ressourcesvag baggrund eller med forældre, hvis førstesprog ikke er dansk, meget ofte mødes med lave eller negative forventninger. Det er naturligvis ikke tilsigtet fra hverken skole eller lærere, men vi må tage alvorligt, at det ikke desto mindre sker. Børn bliver i høj grad formet af de forventninger, der er til dem, og lave forventninger er meget skadelige for børns muligheder for at opleve, at de kan blive dygtige og dermed få selvværd og glæde ved at gå i skole. 10. Brug omverdenen Vær opmærksom på, hvem i lokalområdet, der kan være med til at styrke skolen og dens projekt med at skabe en skole med alsidig elevsammensætning, som er god for alle skolens børn. Skolen er ikke og bør ikke være en ø. Skolen er en del af lokalsamfundet og kan med fordel bruge det aktivt til at blive en endnu bedre skole. Navnlig når det gælder arbejdet med at opbygge et stærkt fællesskab, som afspejler lokalsamfundet, kan aktører i lokalsamfundet spille en positiv rolle. Det kan fx være idrætsforeningen, som skolen kan gå sammen med for at få flere af lokalsamfundets børn til at mødes og være aktive sammen på tværs af de boligområder, de bor i. Eller det kan være bydelsmødre og det socialfaglige personale i almene boligområder, som kan være med til at finde tilbud og aktiviteter, som bygger bro mellem hjem og skole.

15

IV. De besøgte skoler Rejseholdet har besøgt fire skoler, fire forskellige steder i landet. Nedenfor er en kort beskrivelse af skolerne, deres elevsammensætning og hvordan, de har arbejdet med at skabe en god skole med det udgangspunkt, de har. På alle skoler har rejseholdet mødt åbenhed og dygtige, velovervejede lærere og ledere med stor vilje til at give eleverne de bedste forudsætninger for at klare sig godt videre i livet. Lundehusskolen, København Lundehusskolen i København har cirka 500 elever indskrevet, hvoraf tosprogede elever udgør 45 pct. af det samlede elevtal. Ved sidste opskrivningsperiode i 2015/16 var det 46 pct. af skoledistriktsforældrene, der valgte skolen til deres børn. Skolen ligger i et område med stor diversitet i befolkningsgrundlaget. Skolen ser det som en særlig vigtig opgave at løfte de tosprogede elevers kompetencer. Derfor tilbyder skolen modersmålsundervisning. Ideen bag undervisningen er, at når først børn og unge er sikre i et sprog, vil det blive lettere at lære andre sprog og tilegne sig kompetencer i naturvidenskabelige fag og matematik. Det er Københavns Kommune, der faciliterer dette. Der er stor variation i elevernes faglige niveau, og skolen har derfor et stort fokus på at skabe chancelighed, hvor betydningen af social og etnisk baggrund mindskes. Det forsøger man blandt andet at imødekomme ved differentieret undervisning. For eleverne i 0.-klasserne gælder, at de tre gange om året deles i grupper efter deres faglige niveau. Derudover har skolen udskudt klassedannelsen, så den først finder sted, når børnehaveklasselærerne kender børnene og klassedannelse sker derved på baggrund af pædagogiske og faglige hensyn og børnenes interne relationer, hvilket har haft en positiv indflydelse på læringsmiljøet. På alle andre årgange arbejdes der med forskellige former for holddeling, friluftsliv og læringssamtaler for hver enkelt elev flere gange på et skoleår. Skolen er ved at planlægge et projekt om medborgerskab og lokalsamfundet, der skal fungere som et retningsgivende koncept for elever og medarbejdere. Konceptet skal inkorporeres i undervisningen på alle klassetrin ved blandt andet at samarbejde med erhvervs- og foreningslivet, kulturinstitutioner og en markering af FN’s modersmålsdag. Et andet formål er at sætte spot på lokalområdet, som er lidt forsømt med kulturinstitutioner, butikker, borgerservices mv. Projektet er stadig nyt og under udvikling, men skoleleder Lisbet Palm Olesen har oplevet en positiv tilbagemelding fra både medarbejdere og elever. Skoleleder Lisbet Palm Olsen har tidligere haft erfaring med at skabe en positiv udvikling på udsatte skoler og sætter på Lundehusskolen fokus på betydningen af et fagligt projekt, der samler medarbejdere samt vigtigheden af udviklingsmidler og støtte fra forvaltningen.

16

H.C. Andersen Skolen, Odense H.C. Andersen skolen i Odense har 340 elever, hvoraf 70 pct. er tosprogede. Skolen har et særligt fokus på at skabe elever med gode læsekompetencer og har målrettede indsatser både for det enkelte barn og for læringsfællesskaberne. Skolen har et iPad 1:1-koncept, som betyder, at alle elever har en iPad, som de kan tage med hjem. Dette betyder, at digitale læremidler bruges som løftestang for både elevernes faglige resultater og samarbejdet mellem forældre og medarbejdere på skolen. Hertil var H.C. Andersen skolen pilotskole for Ny Nordisk Skole-initiativet, der havde til formål at skabe forandring i det lokalmiljø, skolen var en del af. Der er stor differentiering i elevernes faglige niveau og skolens største udfordring er at fungere som skole for alle elever. Derfor arbejder skolen med at gøre den undervisningsmæssige spilleplade så vid som overhovedet muligt, så børn med særlige forudsætninger kan være og lære der og føle, at de bidrager til læringsfællesskabet. H.C. Andersen skolen ser det som sin fornemste opgave at bevare børn og unges lyst til at lære i fællesskaber. Derfor er skolens mission også at få alle elever godt videre i en ungdomsuddannelse, så de kan blive bidragydende medborgere i vores demokratiske samfundsfællesskab. Nørre Boulevard Skolen, Holstebro Nørre Boulevard Skolen i Holstebro er en del af den nye skoleordning for Holstebro by. Der har tidligere været fem distriktsskoler, som nu er samlet under ét nyetableret skoledistrikt, Holstebro By, der har tre undervisningssteder; Rolf Krake Skolen, Sønderlandsskolen og Nørre Boulevard Skolen. De tre undervisningssteder har hver deres lokale ledelse. Nørre Boulevard Skolen er den tidligere Birkelundsskolen, der som en del af den nye skoleordning har skiftet navn og bliver renoveret. Nørre Boulevard Skolen er placeret, så den giver flest muligt elever den korteste vej til skole ved at optage elever fra hele distriktet, og renovering skal sikre plads til alle elever. Den nye skoleordning er stadig ved at blive implementeret, og arbejdet forventes at være færdigt til skoleåret 2018/19. Den nye skoleordning skal være med til at skabe en bedre balance og sikre mangfoldighed i alle klasser. Andelen af tosprogede elever på de fem nedlagte skoler har tidligere varieret mellem 0 pct. og 80 pct. på klasseniveau. Ved den nye skoleordning har man indført politiske målsætninger for, hvordan en ønsket fordeling på de tre undervisningssteder ser ud. Helt konkret bestræber man sig på, at andelen af tosprogede elever bliver mellem 5 pct. og 18 pct. i hver klasse. Det er en vigtig del af filosofien, at mangfoldighed er et gode, og at man derfor også tilstræber forskelligheden – det handler altså ikke bare om at fordele de tosprogede elever. Den nye skoleordning har også til formål, at tiltrække forældre og elever til distriktsskolen ved at give hvert undervisningssted en profil, og et profilråd,

17

der skal skabe engagement og en rød tråd gennem det pædagogiske og faglige arbejde for elever, forældre og medarbejdere. Ved skoleindskrivning og klassedannelse i 2015/16, før den nye skoleordning blev implementeret, valgte 156 af 318 kommende elever deres distriktsskole. På den nedlagte Birkelundskolen, der nu er en del af Nørre Boulevard Skolen, var der 43 opskrivningsparate børn i distriktet, hvoraf kun 10 valgte opskrivning på Birkelundskolen. Nørre Boulevard Skolen har en profil som idræts-, motions- og bevægelsesskole. Etableringen af undervisningsstedernes profiler er stadig under udvikling, og i efteråret 2016 blev der igangsat arbejde, der skal præcisere den enkelte profil. Erfaringen er, at eleverne får en øget trivsel og højnet fællesskabsfølelse af at bevæge sig sammen. Holstebro kommune har også tidligere erfaring med etablering af idrætsskoler. Søndervangskolen, Aarhus Skolen har cirka 330 elever, hvoraf 97 pct. har dansk som andetsprog. Skolen optager 34 pct. af distriktets elever, men forsøger at øge andelen af distriktselever ved at synliggøre skolen og skabe et større kendskab til, hvad Søndervangskolen kan tilbyde kommende elever. Skolens vision er at skabe en skole for alle børn bosiddende i det lokale distrikt og har som mål og grundsyn, at skolen skal passe til de elever, der går der og skabe de bedst mulige rammer for alle elever. Søndervangsskolen er en skole, som siden 2008 har gennemgået en stor forandring. Før var skolen stærkt udfordret af et faldende elevtal, højt fravær blandt elever og medarbejdere og et højt konfliktniveau. Derudover var der i lokalmiljøet en opfattelse af skolen som lukket og lav opbakning blandt forældrene, hvilket gjorde det svært at tiltrække nye elever. I 2008 blev Rani Bødstrup Hørlyck valgt som ny skoleleder. Søndervangskolen har med Rani som skoleleder siden arbejdet for at skabe en udvikling i arbejdskulturen, elevernes trivsel og faglighed, såvel som skolens fortælling om sig selv. Desuden har skolen fået midler til en gennemgribende renovering af skolens arealer og undervisningsfaciliteter, og man har dertil nytænkt undervisning og opbygget et stærkt tværfagligt samarbejde. Den samlede indsats har betydet, at skolen i dag har genoprettet tillid til og tilfredshed med skolen, hvilket har stabiliseret og forøget elevtallet og givet fremgang i elevernes karakterer. Hertil har der også været et fald i fravær blandt både elever og medarbejdere (herunder har der været en del udskiftning i medarbejderstaben). Skolen arbejder fortsat for at skabe yderligere forbedringer på områder som synlig læring og læringsmålet om at møde eleverne med passende udforinger, der skal ‘narrow the gap’ i forhold til socioøkonomisk baggrund. Det sker blandt andet ved, at højne elevernes faglige kompetencer ved sprogindsatser og læringsprogrammer, der inkorporerer teknologi i undervisningen.