maritime danmark 11. 2012

14. ÅRGANG · NOVEMBER 2012 · NR. 10-11

Havne & SkibSfart / Maritim Industri

Lars Thrane LandstrømTvunget væk fra livsværk Danmark koblet af

TEMA: EsbjergEn havn i vækst

Maritime Danmark

Hotel fra

545,- På Rådhuspladsen

Bo cool, trendy og midt på Rådhuspladsen. The Square er et hotel i særklasse, der tilbyder et super tilbud, hvis du booker nu. Nu kun 545 kr. pr. person pr. nat i dobbelværelse.

Ring 3338 1200 eller book på www.thesquare.dk

Ryk frem til Rådhuspladsen

INDHOLD

Maritime DanmarkPostomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesse-organisationer og folketinget.

ISSN 1395-4466

Ansvarshavende redaktørMartin UhlenfeldtTelefon: +45 23 66 28 [email protected]

Annoncer og administrationRené WittendorffTelefon: +45 70 20 41 [email protected]

Udgiver Maritime Danmark ApSEsplanaden 30.41263 København KTelefon: +45 70 20 41 55

Layout: Michael Storm, DesignuniversTryk: PE Offset A/S, Varde

Næste nummer: 4. december 2012

Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

MARITIME DANMARKHAVNE & SKIBSFART / MARITIM INDUSTRI 10-11.2012

4 Tvunget til at opgive sit livsværk

9 Pon Power har indrettet egen testcelle

10 Danske havne langt bagefter i etablering af landstrøm

12 Esbjerg havn klar med første del af nyt område

14 Esbjerg Shipyard er en succes

16 Rambøll Olie & Gas: Ansætter 100 ingeniører i 2012

18 Ny direktør til Blue Water Shipping

20 27 års service ud af Esbjerg

21 Første last af polar-kul i 2012 ankommet

22 Offshore løsninger på stedet: Sparer på de dyre mobile kraner

24 Mestre i trådløs kommunikation

25 Thyborøn Havn udvikler sig på godssiden

26 Udvidelse af havnen og bedre trafikale vilkår – i Hirtshals

14. ÅRGANG · NOVEMBER 2012 · NR. 10-11

HAVNE & SKIBSFART / Maritim Industri

Lars Thrane

Maritime Danmark

LandstrømTvunget væk fra livsværk Danmark koblet af

TEMA: EsbjergEn havn i vækst

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

• HF-Søfart

• Kystskipper

• Styrmand

• Sætteskipper

• Skibsfører

• Efteruddannelse

Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1

Af Martin Uhlenfeldt

”Når du er udsat for en fjendtlig overtagelse, så har du alle mulig-heder for at forsvare dig mod det, så længe kursen ikke er for høj. Hvis kursen bliver rigtig højt så har du ikke længere noget forsvar - så er der ikke noget at gøre”, konstaterer Lars Thrane.

”Men jeg synes stadig det er noget underligt noget at gå hen og bemægtige sig kontrollen med et selskab mod hovedaktionæren, stifterens og andre aktionærers vilje. Det er et selskab jeg har brugt 30 år af mit liv på at udvikle til den størrelse det har i dag. At blive smidt ud af virksomheden som det sker her - det er en underlig fornemmelse”, siger Thrane.

Radio- og satellitkommunikationsvirksomheden Thrane & Thrane er en af kronjuvelerne i den danske maritime industri. Kendt i hele shippingverdenen for virksomhedens avancerede udstyr til satellit- og radiokommunikation. Selskabet, der har hovedsæde i Lundtofte nord for København, beskæftiger over 600 medarbej-dere, heraf de 200 i udviklingsafdelingen. ”At drive en virksomhed på det niveau som vi har drevet Thrane og Thrane, er ikke noget man bare gør. Det er en rigtig, rigtig vanske-lig opgave. Det er ikke tilfældigt at vi er den eneste virksomhed indenfor satellitkommunikationsbranchen som har tjent penge gennem alle årene. Det er der ikke andre der har. Og det er selv-følgelig fordi vi er bedre til at drive virksomhed end de er”, siger Lars Thrane.

Thrane & Thranes succes er da heller ikke gået ubemærket hen. Den store britiske producent af elektronisk udstyr til forsvars og luftfartsindustrien, Cobham, er en af de virksomheder der har fulgt nøje med i, hvad der foregår i Lundtofte.

COBHAM VISER INTERESSE”Jeg kendte godt Cobham i forvejen. De ejer en virksomhed, Chel-ton, der har opkøbt en masse virksomheder - bl.a. en virksomhed i Sydafrika som vi har arbejdet sammen med i mange år”, fortæller Lars Thrane.

”Jeg var engang til et møde i Chelton, det er flere år siden, jeg kan faktisk ikke huske hvornår det var. Hen over frokosten nævnte direktøren, at de også kunne være interesseret i at købe os på et tidspunkt”.

Hvordan reagerede du på det ?”Jeg sagde at virksomhed ikke var til salg”, konstaterer Lars Thra-ne.

Men det gjorde ikke Thrane & Thrane mindre interessant i Cob-hams øjne.

”I august 2011 får vores bestyrelsesformand Waldemar Schmidt en henvendelse fra Cobham hvor de siger, at de er interesseret i at købet os. Jeg bliver bedt om at finde ud af, om jeg vil være med til det eller ej. Det bruger jeg en to - tre uger på at overveje, og vender så tilbage og siger, at jeg ikke er interesseret i at sælge”, fortæller Lars Thrane.

”Det har ikke noget med penge at gøre - jeg mener simpelthen ikke at Cobham er kvalificerede til at drive virksomheden videre”.

”Problemet med Cobham er, set i min optik, at en helt domine-rende del af deres omsætning er militær produktion. Hvis du har en virksomhed der arbejder med militær produktion, så laver du kontraktudvikling. Så får du en kontrakt med nogle specifikatio-ner der skal opfyldes, og så udvikler du det produkt”, siger Lars Thrane.

”I modsætning hertil står civil produktion, som i Thrane & Thrane, hvor du går ud på et konkurrencepræget marked. Her udvikler du produkter til en kundegruppe som ikke på forhånd er defineret. I mange tilfælde ved hverken du eller kunderne helt nøjagtigt hvil-ke behov de har. Det er et spørgsmål om at have en mavefornem-melse for, hvad der bliver en sællert”, siger Thrane.

”Erfaringen viser da også, at de virksomheder der arbejder med militær produktion, og som prøver at lave civile produkter, fejler. Og omvendt. Her tror jeg at Cobham har et problem. Det er sådan set ikke deres skyld. Det opererer bare på et andet marked”.

At Lars Thrane ikke vil sælge, ændrer dog ikke Cobhams ønske om at overtage Thrane & Thrane.

UGLER I MOSENI løbet af efteråret 2011 begynder den engelske kapitalfond Jupi-ter Asset Management at købe op i Thrane & Thrane. Halvanden måned efter at Lars Thrane har sagt nej til at sælge, meddeler Jupi-ter, at de ejer 9,5 procent af aktierne i Thrane og Thrane. Fem dage senere er beholdningen oppe på 10,8 procent.

”Det får selvfølgelig alarmklokkerne til at ringe. Der kommer ikke bare en engelsk kapitalfond ind fra venstre og køber 10 procent af aktierne i Thrane & Thrane. Her blir jeg klar over, at der er ugler i mosen”, siger Lars Thrane.

Tvunget til at opgive sit livsværkLars Thrane blev i foråret tvunget væk fra sit livsværk, elektronikvirksomheden

Thrane & Thrane, da den engelske gigant Cobham gennemførte en fjendtlig

overtagelse af den danske virksomhed. I dette interview fortæller Lars Thrane

for første gang historien om, hvordan han oplevede hele det turbulente forløb.

4 M A R I T I M E D A N M A R K / 1 0 - 1 1 · 2 0 1 2 Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

5 M A R I T I M E D A N M A R K / 1 0 - 1 1 · 2 0 1 2Læs flere nyheder på www.maritimedanmark.dk

Hen over vinteren skærper Cobham gradvist retorikken overfor Thrane & Thrane. Fra at være interesseret i at købe - til at meddele bestyrelsen, at man ville komme med et bud, uansat hvilken hold-ning hovedaktionæren har.

Den 27. februar 2012 lander der så et bud på bestyrelsens bord. Det har form af et såkaldt ikke-bindende tilsagn om, at ville afgive et bud på virksomheden, forudsat visse betingelser er opfyldt. Herunder at bestyrelsen skal bakke salget op. Til gengæld er Cob-ham indstillet på, at betale en kurs der ligger betydeligt over den seneste børskurs for aktierne.

For bedst muligt at varetage selskabets og alle dets interessen-ters interesser, beslutter bestyrelsen i Thrane & Thrane at få et eksternt konsulentfirma til at udarbejde et strategisk review. En kortlægning af, hvilke muligheder der er for at udvikle virksom-heden.

Arbejdet med det strategiske review er knap nok kommet i gang, før Cobham den 12. marts trækker sit købstilbud tilbage. Det sker med henvisning til, at Thrane & Thranes bestyrelse ikke støtter buddet.

”Det at drive virksomhed er ikke kun et spørgsmål om at tilfreds-stille aktionærerne. Der er mange hensyn man skal tage. Du har dine medarbejdere, dine kunder, dine aktionærer og så har du samfundet. Tilsammen udgør de dine stakeholders. Du kan ikke bare tage hensyn til en enkelt gruppe. Du er nødt til at anlægge et mere holistisk syn”, siger Lars Thrane.

WALDEMAR SCHMIDT FORLADER BESTYRELSENMen ikke alle i bestyrelsen deler Lars Thranes holistiske syn på virksomheden. Thrane & Thranes daværende bestyrelsesformand Waldemar Schmidt ser det som sin opgave, at varetage aktionæ-rernes interesser. Interesser han som aktionær selv deler.

”Jeg tror at han var forhippet på, at virksomheden blev solgt mens han stadig havde mulighed for at afhænde sine aktier til en høj kurs. Så han forlod bestyrelsen og solgte umiddelbart derefter sine aktier til Cobham”, siger Lars Thrane.

Havde Waldemar Smith selvstændig kontakt til Cobham mens han var bestyrelsesformand?”Ja, det havde han”.

Skete det med eller uden bestyrelsens vidende ? ”Typisk skete det sådan, at vi fik det at vide efter at det var sket”.

Er det en ordentlig måde at gøre det på ?”Nej, det er i hvert tilfælde ikke at varetage selskabets interes-ser”.

Sagde du det til ham ?”Nej, det tror jeg aldrig at vi drøftede i bestyrelsen. Men bestyrel-sen var opmærksom på det. Når man får det at vide, så løfter man lige øjenbrynene”.

Officielt var situationen nu den, at Cobham havde trukket sit tilbud tilbage. Men ingen i bestyrelsen troede på, at det var reelt.


”Det var rent spil for gaden. Det var simpelthen for primitivt. Ingen af os i bestyrelsen opfattede det på anden måde end ren og skær taktik”, siger Lars Thrane Det skulle snart vise sig, at de havde ret.

TO NØRDER STARTER FORRETNING Den nu 64-årige Lars Thrane startede Thrane & Thrane sammen med sin tvillingebror Per i 1981. Og det har altid ligget i kortene, at de to skulle lave noget sammen.

”Vi begyndte at rode med elektronik da vi var 12 år. Vi var fuldstæn-dig bidt af det. Hvor andre havde tøj liggende i klædeskabet havde vi komponenter. Vi ville være ingeniører, og allerede den gang havde vi en drøm om at starte for os selv”, fortæller Lars Thrane.

Ingeniører blev de, med et fælles eksamensprojekt - i øvrigt i sa-tellitkommunikation - som de fik 13 for. Det var i 1973. Derefter tog Lars Thrane en Licentiatgrad, som det hed dengang, på DTU. Efterfølgende blev han ansat som udviklingschef i BW Elektronik, et Bonde Nielsen selskab hvor tvillingebroderen allerede var tek-nisk chef.

”Men vi gik hele tiden og snakkede om, at vi skulle starte for os selv - så det var kun et spørgsmål om tid. Folk tror at man starter for sig selv fordi man får en god ide. Det gør man ikke. Man starter for sig selv, fordi det er det man gerne vil. Man vælger en ide man tror på, og så starter man op med den”.

I 1981 sprang de to Thrane-brødre ud som iværksættere. Faderen stiftede aktieselskabet og Udviklingsfonden ydede et lån på 1 mil-lion kroner til udvikling af det første produkt - et modem der gjorde det muligt at modtage telex om bord på skibe. Det tog kun seks måneder at udvikle det nye modem, og det blev en glimrende for-retning. Udviklingsfonden fik sine penge tilbage igen, og faderen købt ud af firmaet.

Derefter gik det slag i slag. De to brødre, og et voksende antal medarbejdere, udviklede en lang række ny produkter. Det gik rig-tig godt.

”Vi drev forretningen på den måde, at vi tjente pengene først, og brugte dem bagefter. Vi havde ingen banklån før vi gik på Børsen i 2001. Og vi havde overskud hvert evigt eneste år”, siger Lars Thrane.

Børsintroduktionen skete, fordi Per Thrane ønskede at trække sig ud af virksomheden

”Vi valgte børsen af to årsager. Min bror skulle have nogle aktier som han kunne sælge hvis det var det han ville, og så gav det os adgang til at skaffe ekstra arbejdskapital, hvis vi fik brug for det. Typisk i forbindelse med køb af andre selskaber”, fortæller Lars Thrane.

COBHAM VENDER TILBAGEBeslutningen om at gå på fondsbørsen, der var med til at sikre virksomhedens fortsatte ekspansion, viste sig 10 år senere at være et tveægget sværd.

Thrane & Thranes aktier var i 2012 spredt ud på mere end 4.000 private aktionærer samt en række institutionelle investorer. Og

det var de sidstnævnte Cobham gik til, efter at de officielt havde trukket deres købstilbud tilbage den 12. marts.

I løbet af påsken opkøbte Cobham 25,6 pct. af aktierne i Thrane & Thrane - en aktiepost der var større end Lars Tranes andel på godt 24 procent - hvorefter Cobham den 10. april genfremsatte det bud på 420 kroner pr. aktie, som de en måned tidligere havde trukket tilbage.

”Jeg synes at bestyrelsen optrådte både professionelt og korrekt. Der var ikke noget at komme efter. De sad ikke bare på kanten af stolen for at kasse ind. Det review vi havde sat i gang viste, at der var gode muligheder for at udvikle virksomheden, også fremad-rettet. Men - vi kunne ikke stille os op og sige, at vi kunne slå den kurs som Cobham bød”, fortæller Lars Thrane.

Den 3. maj hævede Cobham buddet endnu mere. Denne gang til kurs 435 - svarende til en samlet pris for Thrane & Thrane på 2,6 milliarder kroner. Fjendtlig overtagelse eller ej, så var prisen nu så høj, at det var meningsløst at gøre modstand. Derfor anbefalede bestyrelsen et salg, og Lars Thrane solgte sine aktier til Cobham.

Hvorfor solgte du ?”Jeg havde ikke noget valg. De regnede med at kunne samle et flertal ved en ekstraordinær generalforsamling for derefter at af-sætte bestyrelsen. Derefter ville de gøre livet vanskeligt for de til-bageværende aktionærer. At udsende den slags trusler, gør man jo for at tvinge folk til at sælge. Det var en fjendtlig overtagelse og de optrådte fjendtligt”, siger Lars Thrane.


Du kunne jo være blevet og ventet på hvad der ville ske ?”Ja, men problemet er, at så havde de ikke længere pligt til at købe mine aktier. Så ville jeg stå der med mine 24 procent af aktierne, jeg ville ikke få noget udbytte, jeg ville ikke få nogen løn, jeg ville ikke få noget som helst.”, konstaterer Lars Thrane.

”Samfundsmæssigt mener jeg det er helt forkert, at bytte en høj-teknologisk virksomhed ud med en pose kolde penge. Der sidder måske nogle glade aktionærer rundt omkring, men samfunds-mæssigt er det en katastrofe. Det er også typisk at se, at de der solgte til Cobham var pensionskasserne, det var der hvor der sad finansfolk og styrede det. Der var ikke nogen småaktionærerne der solgte før til sidst”, siger Lars Thrane.

PENGENE GØR INGEN FORSKELSalget af Lars Thranes 1.349.089 aktier i Thrane & Thrane ind-bragte ham 586.853.715 kroner. Et beløb der er så stort, at de

fleste har svært ved at forholde sig til det. Sådan har Lars Thrane det også.

”Når man starter en virksomhed op, så tænker man - hvis vi bliver 10 ansatte, så er det fint. Når man når 10 ansatte, så tænker man - hvis vi bliver 50 så er det rigtig godt. En dag var vi så flere hun-drede, gik på Børsen og fik frigivet nogle hundrede millioner. Ti år efter blir virksomheden så solgt for 2,6 milliarder. Det er sådan lidt un-real. Beløbet er så stort at det er svært at forholde sig til. Jeg bruger heller ikke så meget tid på det der med penge. Det har jeg aldrig gjort. Jeg bestræber mig bare på at drive min virksom-hed så godt som muligt”.

Hvad betyder penge for dig ?”Penge er vigtige. Penge er nødvendige for at overleve. Men man bliver ikke lykkelig af dem. Jeg har det sådan med penge, at når de kommer over en hvis tærskel, så mister resten deres betydning, for så kan jeg leve et liv sådan som jeg ønsker at leve. Og så er det ligegyldigt om jeg har flere eller færre penge”, siger Lars Thrane.

LARS THRANE VIL STARTE OP IGEN”Jeg har været nørd hele mit liv, og det bliver jeg ved med at være. Jeg vil blive ved med at beskæftige mig med kommunikation, og den maritime branche er mit hjertensbarn. Jeg mener det er et af de vigtigste erhverv vi har herhjemme”, siger Lars Thrane.

Hvordan vil det komme til udtryk. Vil du starte et Thrane II ?”Ja - det vil jeg nok. Men jeg vil ikke starte fra scratch igen. Det har jeg ikke tid til. Næste gang skal det være en mere flyvende start”, siger Lars Thrane.

”Jeg vil ind i noget hvor jeg kan gøre en forskel, hvor jeg kan se vækstmuligheder. Hvor der er mulighed for at lave en sund og fornuftig virksomhed”, siger Thrane, der ikke ønsker gå i detaljer med sine planer.

”Det skal være noget maritimt, men behøver ikke at have med kommunikation at gøre. Men - jeg er jo glad for kommunikation”.

Bliver det herhjemme eller i udlandet ?”Jeg vil helst drive virksomhed i Danmark. Jeg er lidt en hjemme-fødding. Det er her jeg bor. Her jeg har mine børn og børnebørn, familie og venner. Så jeg bliver her.

EVERY™

TIMECummins dieselmotorerGennemprøvet teknologi du

kan stole på!Fra 76 til 3500 HK

Motorer til søens folk!Q 50 Tier 2

Granly Diesel A/SHovedvejen 233 B, Osted - 4320 Lejre • Fiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg - Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

Tænk på miljøet - det gør vi!Cummins motorer overholder alle

Tier 2 emissionskrav!


”Vi har netop fået vores OH18001-certificering og den klæder vo-res i forvejen gode samling af certificeringer: ISO9001, ISO14001, Sellicha, Startbank og Achilles, for lige at nævne de, der er rele-vante for offshore-branchen”, siger Hans Jørgen Mouridsen, der er Project Manager i Esbjerg.

Senest har ConocoPhillips fået testet deres Cat3512C og Cat3516C generatorer til Ekofisk 2/4-L platformen i testcellen. Motorerne te-stes til 110% for at sikre den høje kvalitet og sikkerhed, inden installation på platformen.

Alle Cat 3512C nødgeneratorer til ConocoPhillips er monteret med titanium kølere og komplet selv-styrende system. De to 3516C generatorer har havvands køling og er tilknyttet platformens ek-sisterende system.

ConocoPhillips driver i alt fire felter i området: Ekofisk, Eldfisk, Embla og Tor. De nye mandskabsplatforme i området bliver nogle af Norges største og heliporten kommer til at være Norges 4. mest travle lufthavn.

Pon Power - det tidligere Enmaco Motorer - flyttede i 1997 fra hav-nen i Esbjerg til industrikvarteret Kjersing, nord for byen. Herfra sælges, tilpasses og serviceres Caterpillar motorer og generatorer til kraftvarmeværker, marine- og offshore-branchen.

Pon PowerØresundsvej 9Esbjerg Nwww.pon-cat.com

Pon Power i Esbjerg har indrettet en hel testcelle til Factory Acceptance Tests af

bl.a. generatoranlæg. Her arbejder virksomhedens ingeniører lige nu på højtryk

med at tilpasse power-løsningerne til offshorebranchens strenge krav.

Pon Power har indrettet egen testcelle

profil


http://www.pon-cat.com

Af Tina Altenburg

Når skibe ligger ved kaj i danske havne, producerer de selv den strøm, de skal bruge ved hjælp af skibets egne hjælpemotorer. Det ville ellers spare byområderne, hvor havnene jo typisk ligger place-ret, for en del luftforurening, hvis de i stedet fik strøm fra landsiden. Teknisk set kan det også sagtens lade sig gøre, men ingen danske havne har givet sig i kast med den store investering, det ville kræve. Kigger vi på den anden side af Øresund har senest Ystad Havn etab-leret et anlæg, der kan servicere skibe med landstrøm, og blandt andet Göteborg Havn er også i gang med den slags investering.

DFDS meddelte for nylig, at rederiet vil gå i gang med at investere i landbaseret strøm til seks fragtskibe, og der vil blive etableret anlæg til forsyning af skibene med strøm i de tre havneterminaler i Gent, Belgien, Immingham, England og Göteborg, Sverige.

De to af terminalerne drives af DFDS selv, og havnen i Göteborg etablerer selv de nødvendige anlæg. Den samlede investering udgør 51,4 millioner kroner, hvoraf EU har støttet med 7,5 millioner kroner i form af støtte fra Motorways of the Sea-programmet. - Vi har valgt de her havne, fordi vi ved, at de samme skibe skal anløbe havnene i lang tid fremover, og vi driver selv havneanlæg-gene. Den type investering kræver enighed mellem havn og skibs-reder, og den enighed er der jo her, siger Gert Jakobsen, kommu-nikationschef i DFDS.

ET GODT INSTRUMENTFra dansk side er den generelle holdning, at landbaseret strøm i havne er en rigtig god idé. -Vi synes, det er et godt instrument til at mindske luftforurenin-gen. Der er en række gode tilgængelige løsninger for at reducere luftforureningen, blandt andet flydende naturgas (LNG) og land-strøm, og de udelukker ikke hinanden. Vi bakker op om begge løs-ninger, og jeg tror faktisk, at vi kommer til at se en række løsnin-ger i spil på én gang. Et naturgasdrevet skib kan jo også sagtens anvende landstrøm, når det ligger i havn, så får man også redu-ceret støjen, siger Jesper Stubkjær, fuldmægtig i Miljøstyrelsen. Men ingen danske havne er på nuværende tidspunkt kommet med på vognen. I Copenhagen Malmö Port overvejer man situationen, fortæller Gert Nørregaard. -Vi følger situationen løbende for at vurdere, om landstrøm er no-get, vi skal investere i, men der er vi ikke nået til endnu. Det kunne komme på tale i forbindelse med krydstogtskibene. Men det er store investeringer, og krydstogtrederierne har ikke ytret ønske om at benytte det, så vi risikerer at investere stort i noget, som ingen vil bruge. -Et af problemerne er elprisen her, som er for høj. Skibene kan selv producere strømmen billigere. Landstrøm er noget, man kan vælge af politiske grunde. I Stockholm får færgerne, der sejler mellem Stockholm og Finland for eksempel landstrøm, når de lig-ger i havn. Men de giver også statslig støtte til havnene i Sverige. I forvejen er elpriserne lavere i Sverige, men oveni det giver sven-skerne statsstøtte, forklarer Gert Nørregaard. Når det så er sagt, mener Gert Nørregaard desuden, at der er helt andre løsningsmodeller, der bedre bekæmper luftforureningen. -Vi har fået regler i Østersøen, der reducerer svovlindholdet i fuel-olien. Og i hele EU er man i gang med motorforbedringer, der også kan reducere udslippet. Og blandt andet den nye scrubbertekno-logi giver en stor forbedring på nogle typer emissioner. Disse tek-nologier bliver måske konkurrencedygtige i forhold til landstrøm. I øvrigt kan landstrøm kun anvendes, når skibene ligger til kaj, og

Mens flere svenske havne har etableret anlæg, der gør

dem i stand til at tilbyde selv store skibe landstrøm, når de

ligger ved kaj, har ingen danske havne taget den slags initiativer.


Danske havne langt bagefter i etablering af landstrøm

det gør de kun en lille del af tiden. Det meste af tiden er skibene trods alt ude at sejle. De andre teknologier virker også, mens ski-bene sejler, siger Gert Nørregaard, som dog skynder sig at tilføje, at landstrøm kan være et udmærket supplement.

NYE KAJER BLIVER FORBEREDT TIL LANDSTRØMCMP udelukker da heller ikke, at landstrøm kan komme på tale en dag, og når havnen bygger nye kajer, bliver de forberedt til land-strøm. -Vi gør det, at når vi etablerer en ny kaj, så laver vi nogle kanaler, som vi kan føre kabler igennem. Så på den måde forbereder vi os til landstrøm. Men de store investeringer går til omformning af strømmen. Vi bruger 50 hertz herhjemme, og man bruger 60 hertz i USA, det samme gør mange skibe. Mange krydstogtskibe kom-mer fra USA. Sådan en converter er måske halvdelen af investe-ringen, forklarer Gert Nørregaard om den tekniske side af sagen. Også i Danske Havne peger man på, at den største forhindring herhjemme er prisen for den landbaserede strøm.-Landstrøm kan for eksempel være relevant i forhold til krydstogt-skibe, men så skal man bygge nogle transformerstationer, der kræver rigtig meget energi, og man skal lægge kabler ned til hav-nen. Med transformerstation og kabler er det simpelt hen for dyrt, siger Tom Elmer Christensen, sekretariatschef i Danske Havne.

AFGIFTSFRITAGELSE PÅ VEJDen høje pris på landbaseret strøm til skibe kan ny EU-lovgivning lave om på. I EU arbejdes der for øjeblikket på en revision af Ener-gibeskatningsdirektivet, og EU Kommissionens forslag indebæ-rer blandt andet, at landstrøm til skibe i havn vil blive fritaget for energiafgifter.

- Danmarks Rederiforening vurderer, at flere af deres medlemmer, som sejler i fast rutefart, vil efterspørge landstrøm, hvis det bliver afgiftsfritaget, siger Jesper Stubkjær. Problemet er bare, at Energibeskatningsdirektivet er et yderst komplekst direktiv, som der hersker uenighed om. Det har dog ikke noget med landstrømmen at gøre. Den er der enighed om. Men der er andre centrale dele af direktivforslaget, som de 27 medlemslande ikke er nået til enighed om endnu. Kommissionen fremsatte forslaget i april 2011, og for øjeblikket forsøger det cy-priotiske formandskab at udarbejde en kompromistekst, som der kan opnås enighed om, fortæller Annette Høegh fra Skattemini-steriets afdeling for Jura og Samfundsøkonomi. Det er Skattemini-steriet, der forhandler på Danmarks vegne.

Afgiftsfritagelsen, som ville åbne op for landstrøm – også i dan-ske havne – er altså ikke noget, der ligger lige om hjørnet. I mel-lemtiden har de danske myndigheder mulighed for at søge EU om lov til at fritage landbaseret strøm for energiafgifter allerede på nuværende tidspunkt. Men det kommer ikke på tale lige nu, for-klarer Annette Høegh:-Vores holdning til elementet om landstrøm er positiv. Men så længe der foregår realistiske forhandlinger og fremskridt er det efter vores opfattelse for tidligt for Danmark at søge om lempelse af afgiften for landstrøm. Det ville signalere, at vi ikke tror på, at der kan opnås enighed om en kompromistekst. -Hvis der mod forventning ikke kan opnås kompromis om en re-vision af Energibeskatningsdirektivet, eller hvis forhandlingerne trækker for længe ud, vil der blive set positivt på muligheden for at sende en ansøgning til EU-Kommissionen om lempelse af afgif-ten, slutter hun.


Management and Technology Erhvervskonferencen Ajour 2012 sætter fokus på Management and Technology og maskinmestrenes bidrag til energioptimering, grøn teknologi og effektivitet på land og til søs.

Som deltager får du adgang til ny viden, kan styrke dit faglige netværk og opleve den nyeste teknologi i udstillingen med op mod 150 udstillere. Du kan lade dig inspi- rere af flere end 30 faglige foredrag inden for bl.a. det maritime område med fokus på ledelse og grønt miljø til søs - herunder energioptimering, scrubber-teknologi og gas som fremdrivningsmiddel.

Se hele konferenceprogrammet og tilmeld dig nu på www.ajour2012.dk

Mød blandt andre:

Anders Stouge, Vicedirektør Dansk Energi: 34.000 nye job i energihorisonten

Jenny N. Braat, Adm. Direktør, Danske Maritime: Vækst i den maritime industri - fra forskning og udvikling til produktion og service

Stine Bosse, erhvervs- kvinde: Hvorfor er det vigtigt med nytænkning i forhold til velfærden i vores samfund?

Ajour2012 Ajour 2012Odense Congress CenterTorsdag den 29. november &

Fredag den 30. november

Maskinmestrenes erhvervskonference

Arealet er de første 300.000 kvadratmeter af de nye sydlige hav-neafsnit, som er en del af Esbjerg havns masterplan fra 2004. I disse sydlige områder, hvor der ikke er boliger eller andre fakto-rer, som kan forstyrre havnedrift, etableres der i alt omkring én million kvadratmeter arealer og godt én kilometer nye kajer, hvor af første del altså er klar til januar 2013.

De første lejere på de nye arealer er vindmølle producenterne Vestas og Siemens, der hver især har sikret sig et område til op-lagring og montage af vindmøller til offshore mølleparkerne. -Det bliver rigtig interessant og vi er meget glade for at netop dis-se to aktører i vindmølle markedet har valgt at bruge Esbjerg havn som afsæt for de kommende års ekspansion i Nordsø-området, siger Ole Ingrisch, direktør for Esbjerg havn.

-Vestas og Siemens’ skaber i virkeligheden ret meget vækst på vore arealer. Det de to producenter skaber er ikke kun en plads for oplagring af mølledele til afskibning, men det bliver reelt en art formontage af møller. Det vil sige, at der bliver foretaget montage af lejdere og kabler i mølletårnene, nacellerne bliver klargjort, ligesom rotorerne (vingerne) i mange tilfælde bliver samlet på arealerne og først derefter afskibet. Det hænger sammen med, at montage til søs er mere usikker på grund af vejret og væsentlig dyrere end montage på land, fortæller Ole Ingrisch.

-Derfor er det attraktivt at gøre det på landjorden og så tæt ved kajen som overhovedet muligt. Det er det som kunderne ønsker og det er vi helt med på. Vores rolle som havn er i virkeligheden ændret over de seneste årtier. Engang var vi en statshavn, der havde en række kajer, som kunder kunne leje nogenlunde som de var, men det har ændret sig betydeligt. Reelt er vi nu en aktiv medspiller i den værdikæde, som skabes fra et produkt bliver udtænkt på f.eks. en vindmøllefabrik til

den færdige mølle er monteret et eller andet sted i verden uanset om det er på havet eller på landjorden, siger Ole Ingrisch.-Hvis en kunde inddrager f.eks. Esbjerg havn på et tidligt tidspunkt i et forløb, er vi i stand til at komme med bedre løsninger, end hvis det sket i sidste øjeblik f.eks. når kunden står med produktet klar til afskibning, siger havnedirektøren.

Der er allerede eksempler på formontage af vindmøller til havvind-mølleparkerne på Horns Rev, mens der også en vis montage af møller, som er afskibet fra Esbjerg til parker på den engelske øst-kyst, som er blevet transporteret over Nordsøen fra Esbjerg. Netop den del af aktiviteterne på Esbjerg havn har høj prioritet i disse år.

Det sker med udsigten til et regulær boom i netop etablering af vind-mølleparker til søs. Det er officielt, at der frem til 2020 skal etableres op til 40 gigawatt havvindmøller i Nordsø-området, og indtil nu er der kun installeret omkring fire gigawatt i hele Nordsøen. Esbjerg havn og de tilhørende aktører har allerede besluttet sig for, at de to næste vindmølleparker, som bliver Horns Rev 3 og en park, der etableres i tysk område af svenske Vattenfall, skal klargøres og afskibes fra Es-bjerg.

Udvidelsen af havnen kommer faktisk efter en række andre tiltag, der har været med til at gøre Esbjerg attraktivt for brugerne. Sene-ste tiltag skete i forsommeren, da den sidste del af motorvejsnettet blev ført direkte til havnen. Som den eneste havn i Danmark har Es-bjerg havn direkte forbindelse til motorvejsnettet via motorvej E20.-Indrømmet, det er lidt af et scoop at det lykkedes os at få overtalt den tidligere trafikminister Flemming Hansen til dette projekt, fortæller Ole Ingrisch. Vi fik først bevilliget 20 millioner kr. fra EU’s Motorways of Seas puljen og dem brugte vi som argument overfor trafikministe-ren, der synes om ideen til glæde for Esbjerg havn, siger Ole Ingrisch.

Esbjerg havn klar med første del af nyt områdeNår året skifter fra 2012 til 2013 tager Esbjerg

havn officielt den første del af den nye havn i

brug. Det sker ved en officiel åbning kort efter

årsskiftet og dermed kan de første areallejere

flytte ind og gå i gang med arbejdet.

Af Bent Mikkelsen


Alt i alt har Esbjerg havn investeret omkring én milliard kroner over en periode på otte år for at sikre fremtiden. Selvom der er meget fokus på vindmøller og fremtidens energif-remstilling så har Esbjerg havn lært at arbejde med globaliserede og internationale virksomheder via offshore industrien, som har været en del af Esbjerg siden 1970, da de første boringer efter olie på dansk sektor tog fart. Det har betydet, at havnen har lært det ”håndværk” det er at arbejde med meget store virksomheder og kunder på internationalt plan. -Der er ingen tvivl om, at offshore industrien har været katalysator til at få Esbjerg havn frem til den status vi har i dag. Det har løftet os fra at være en almindelig provinshavn med alle de traditionelle faciliteter inklusive en meget stor fiskerihavn til at være den spe-cialiserede havn, som Esbjerg er i dag, siger Ole Ingrisch.

Esbjerg havn stod med en udfordring op gennem 1990’erne, da fiskeriet var i hastig afvikling og de tilhørende industrier, der den-gang fyldte omtrent halvdelen af havnens arealer, forsvandt i takt med fiskeflåden.

Det efterlod en række bassiner og arealer ubenyttede og krævede nytænkning for at skaffe nye aktiviteter til områder. Det er bl.a. sket ved at fylde det tidligere 4. bassin i fiskerihavnen og etab-lere et større område, som har vist sig interessant til reparation af borerigge. Foreløbig har der været fem rigge til reparation og opgradering på netop det areal i 4. bassin i indeværende år. For tiden er det jack-up riggen Maersk Resolute, der får en overhaling af Fayard. Det er første gang, at det fynske værft arbejder langs kaj i Esbjerg, hvor rig-opgaverne ellers har været styret af det lokale Semco Maritime. Maersk Resolute er den niende jack-up rig, som har været til reparation i 2012. Der forhandles om yderligere to rigge inden årets udgang.

Blue Water Shipping tilbyder skibsmægleri og havnerelaterede services i alle danske havne. Vores kompetente og erfarne medarbejdere er specialister inden for skibsanløb, lastning og losning af skibe, transport og logistik. Derudover er vi Danmarks mest alsidige transportfirma med integrerede løsninger tilpasset kundernes varer, markeder og behov.

Danmarks mest alsidige skibsagent

Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk

KontAKt oS

- og hør mere om,

hVorDAn Vi KAn

løSe opgAVen.

7913 4032


Af Bent Mikkelsen

-Det er gået over al forventning og helt specielt i 2011, der var vort første år som en del af Granly-gruppen, var helt forrygende, fortæl-ler Peter Carlsen, direktør i Esbjerg Shipyard. –Faktisk var det sådan, at vi kan se tilbage på en belægningsgrad, der var helt oppe på 98 %, når alle årets 365 dages tages med ind i beregningen.

-Det er i virkeligheden for meget for værftet og giver en række pro-blemer i det daglige arbejde. Når der er så høj belægning, er alle så optaget hele tiden med at servicere kunderne og derfor bliver der ikke tid til at tage hånd om vort eget anlæg, så i længden bliver det nedslidt og kræver ekstra opmærksomhed, siger Peter Carlsen.

I 2012 er billedet nogenlunde det samme, men med en vis afmat-ning over perioden efter sommeren. Faktisk når værftet i år op på en belægning på omkring 85 % og det er ifølge direktøren langt mere acceptabelt. Over de seneste måneder har det vist sig sværere at skaffe nye opgaver til dokken på den lange bane, hvorfor der kan blive huller senere på året.

-Det er ligesom om at alle i øjeblikket udskyder opgaver og/eller holder sig tilbage og det afspejler sig på de udbud, der trods alt er, siger Peter Carlsen. -Forleden var vi til besigtigelse af de to nyeste store opgaver, der er udbudt. Det var ombygning og opgradering af rednings- og kon-trolskibet Vestkysten og dokning af Færgen A/S’ Kanhave fra Sam-sø-overfarten. Vi så ved begge lejligheder, at samtlige kolleger fra danske værfter var tilstede og ligesom os selv, stærkt optaget af få opgaven til vort værft, siger Peter Carlsen.

Maritime Danmark besøgte værftet i Esbjerg på en dag, hvor der kun var et enkelt skib i dokken. Det var sandpumperen Trud R fra Rohde Nielsen A/S.

Men, siger dokmester Brian Mose, var du kommet dagen før så havde det set helt anderledes ud. Da var Esbjerg Shipyards med-arbejder stab og underleverandører i gang med ikke mindre end 11 skibe på en gang.

-Det var en blanding af dokning (der var faktisk tre skibe i dok i samme døgn), kaj reparationer ved de nærliggende kajer omkring værftet i 6. bassin samt flere af det, som er det tredje ben i virk-somheden: havneopgaver, siger Brian Mose.

-Havneopgaver er den form for reparation, der udføres på skibe, der anløber Esbjerg havn.

Der er ofte opgaver, hvor maskinchef og hans stab ønsker ekstern hjælp til smedeopgaver eller andre ting og beder mægleren om at finde passende assistance. Mægleren ringer så til os og så sender vi nogle af vore medarbejdere af sted, siger Brian Mose.

- Det kan være en coaster, der kommer for at laste vindmølledele eller en supplybåd, der lige skal have en eller anden ting ordnet før skibet igen sejler til oliefelterne, og disse opgaver fylder pænt i beskæftigelsen på værftet, siger Brian Mose.

Kunder hos Esbjerg Shipyard er en blanding af skibe, der anløber Esbjerg med jævne mellemrum og skibe, som bevist sejler mod værftet efter at der aftalt en dokning og reparation. Der er en del offshore-skibe blandt kunder og især det lokale Esvagt A/S har bakket godt om flydedokken i den årrække, den har været i Es-bjerg. Derudover er det bl.a. sandpumpere fra Rohde Nielsen A/S, der er kunder hos værftet. Sandpumperne har ofte brug for værf-tets servicetilbud i forbindelse med pumpeopgaver på langs hele vestkysten og som det været i en periode på næsten eet år, hvor Rohde Nielsen A/S har været i gang med den store udbygning af

Esbjerg Shipyard er en succesEsbjerg Shipyard har pæn succes efter, at selskabet for snart to år siden blev

overtaget af Granly-gruppen og blev en del af gruppen, som leverer en varieret

buket af serviceydelser til det maritime.


Esbjerg. Det har betydet, at der i perioder har været op til 15 Ro-hde Nielsen-skibe i Esbjerg på samme tid. Og da entreprenørar-bejde slider hårdt på materiellet bliver der ofte brug for Esbjerg Shipyards servicetilbud.

-Rohde Nielsen A/S er en rigtig god kunde hos os. De kommer her ofte og har gjort det i en længere periode. Det er naturligvis en kombination af, at skibene er i nærheden og at rederiet og ski-benes besætninger er tilfredse med det arbejde, som vi udfører for dem. Det har over de senere år ført til en række store opgaver, siger Peter Carlsen.

Det var bl.a. en større opgradering af sandpumperen Kronborg R, som i 2011 fik en generaloverhaling og ombygning i Esbjerg. Det skete som almindelig vedligehold af den 1965-byggede sand-pumper, men også for at kunne udføre en specialopgave med at fylde sand i sænkekasser til et havnebyggeri i Agadir i Marokko.

En anden af de opgaver, som ligger direktøren på sinde er levering af en nybygning til Beira i Mozambique i Østafrika. Det var en sur-veybåd, som er en del af et stort Danida betalt projekt i Mozam-bique. Surveybåden blev leveret fra Esbjerg Shipyard, som den første nybygning i gennem flere år, og blev afleveret i Beira efter en forsejling på dækket af et større skib fra Antwerpen.

Surveybåden indgår i Danida pakken sammen med en sandpum-per, som bygges af Baltija Shipyard i Klaipeda med Rohde Nielsen A/S som konsulent og med en større opgradering af bugserbåden Pungue, som blev leveret fra Morsø Værft i 1989. Alle enhederne skal sikre en konstant oprensning af sejlrenden ind til Beira, der er den ene af to importhavne i Mozambique.

-Der leveres ikke mange nybygninger i Danmark, så vi er lidt stolte af vor lille nybygning, der er 17 meter lang og sejler under navnet Chiveve. Den skal bruges til opmåling af sejlrenden når sandpum-peren er leveret og kommer i gang, siger Peter Carlsen.

Esbjerg Shipyard er som nævnt en del af Granly-gruppen, der over-tog flydedokken og de tilhørende faciliteter i 2010. Oprindelig var dokken ejet af flere parter, som alle var involveret i opgaverne.

-Det viste sig ikke at være en god måde at drive værft på, fortæller Peter Carlsen.

-Det har vist sig bedre, at værftet har én ejer og dermed én an-svarlig, som i dette tilfælde er mig. Det giver en vis tryghed hos kunderne i det daglige arbejde, siger Peter Carlsen. Kunderne vil have det, der med et moderne og godt dansk ord hedder: One Stop Shopping. Altså de vil handle med én ansvarlig, siger Peter Carlsen.

Granly-gruppen består af en række virksomheder, som udover Esbjerg Shipyard, er Granly Diesel, som er leverandør til værftet og som holder ene-agenturet for Cummins dieselmotorer samt Kubota dieselmotorer.

Det er Granly Steel, som er leverandør af stålkonstruktioner til mange forskellige kunder inklusive værftet. Så er det virksomhe-der KVK Hydroklov, som leverer udstyr til klovbeskæring i landbru-get. Endelig er det virksomheden Ceropa, der har adresse i Svend-borg, og som er et aluminiumsstøberi, der kan leverer alle former for støbte emner inklusive til den maritime industri.

Tel +46 8 554 240 00. Södertälje, Sverige

www.transauto.se

I dag siger navneskiltetDANA SPICER DRIVETRAIN PRODUCTS.Tidligere var produktnavnet Clark, Hurth, Clark-Hurth, Sige, Kirkstall eller Spicer Off-Highway.

Uanset navnet, er det os eller maskin-fabrikanten du skal henvende dig til.

NYE OG BRUGTE ORIGINAL-RESERVEDELE, RENOVERINGER OG OMBYTNINGSENHEDERDistributør og autoriseret service center i Norden, Baltikum, Rusland.

Har du sat “uddannelseskursen” til din karriere?

Fiskeskipper af 3. grad & Fiskeskipper af 1. grad Kystskipper & Sætteskipper Styrmand Maritimt Forberedelse

Maritime Radiokurser GMDSS (ROC, LRC, GOC) § 16 kurser ECDIS kurser SSO/CSO kurser ARPA kurser

Studiestart 2 gange årligt - primo januar og ultimo juli.

Skagen Skipperskole tilbyder desuden kortere kurser indenfor:

Du er altid velkommen til at kontakte os.Vi udarbejder gerne særlige kurser i samarbejde med virksomheder.

Skagen Skipperskole tilbyder maritime uddannelser indenfor såvel fiskeri- som handelsflåden:

Skagen SkipperSkolekuttervej 13 - 9990 Skagen - Danmark

Tlf. (+45) 98 44 33 44e-mail: [email protected] - www.skipperskolen.dk

Har du viljen – kender vi vejen


Af Bent Mikkelsen

-Vi har stærkt behov for flere folk til vore opgaver og derfor sø-ger vi løbende efter ingeniører og andre akademiske medarbej-dergrupper for at have tilstrækkeligt med folk til opgaverne, siger Jens Gregersen.

-Det er dog ikke den nemmeste opgave at lokke ingeniører til pro-vinsen og måske især Esbjerg. Det er om muligt endnu sværere at skaffe ingeniører med erfaring til vort kontor og arbejdsområde, og derfor må virksomheden i virkeligheden videreuddanne en række ingeniører, når de bliver ansat i virksomheden. Det er jo den virkelighed, vi arbejder i, fortæller Jens Gregersen.

-Vi har en pæn tilgang af nyuddannede ingeniører, men som ikke har nogen videre joberfaring. Den tager vi bestemt i mod med glæde og de er såmænd også dygtige og uhyre ambitiøse, men det kræver en hel del af vore arbejdsteams. Vore arbejdsopgaver er lagt ud i forskellige teams på baggrund af de forskellige kompe-tencer, som der skal bruges, og der sluser vi så de nyuddannede ingeniører ind i en gruppe med mere erfarne kolleger. Derved får de mere erfaringen, men det kan være en tung opgave for de øv-rige i grupperne, som skal virke som mentorer og tillige som kon-trollanter for de nye folk, siger Jens Gregersen.

Det tager omkring et til to år at ”uddanne” nyuddannede ingeniø-rer til normal Rambøll-standard, og selvom der er et frafald arbej-der ingeniører i gennemsnit 10 år i selskabet.

-Vi har dog folk, som har arbejdet i virksomheden i op til 35 år og stadig er på medarbejderlisten, siger Jens Gregersen.

-Det er sådan set en sjov ting at sidde på en grøn ø, hvor der ikke er arbejdsløshed, men tvært om buldre det af sted for vor virksom-hed og vor faggruppe, når man lytter til medierne i den omgivende samfund, hvor der er megen krisesnak hver eneste dag.

At Rambøll Olie & Gas har ansat flere folk hænger sammen med at selskabet har fået flere opgaver fra kunderne, der efterspør-ger den kompetence, som er oparbejdet over en årrække. Det er især kompetencer, der relatere til opgaver på havet, og opgaverne kommer fra danske kunder, men også fra kunder i England, Norge og i Mellemøsten, hvor et kontor i Qatar har givet Rambøll Olie & Gas et godt fodfæste i området.

En af grundene til det stigende antal opgaver er bl.a. det stigende behov for ingeniør bistand i forbindelse med opbygning af vindkraft-værker til søs (vindmølleparker). Der har Rambøll Olie & Gas kompe-tencer omkring installationer på havet givet et nyt og større marked.

Jens Gregersen forklarer det således: -Der er ingen tvivl om, at vore erfaringer fra offshore industrien med olie og gas platforme har givet os et forspring i forhold til an-dre tilsvarende virksomheder. Der er mange forhold at tage højde for når der f.eks. skal etableres en transformer station på en plat-

Ansætter 100 ingeniører i 2012Der er ingen krise hos ingeniørfirmaet Rambøll Olie & Gas. Tværtimod. Selskabet

har allerede udvidet medarbejderstaben med 80 personer – fortrinsvis ingeniører

– i 2012, og ifølge regionsdirektør Jens Gregersen, vil selskabet formentlig

ansætte yderligere omkring 20 personer inden året slutter.


form i forbindelse med en vindmøllepark, og det kræver nogle af de kompetencer, som vi besidder fra offshore-projekter gennem tiden. I øjeblikket er vi netop i gang med et sådant anlæg i den bri-tiske del af Nordsøen, hvor en kunde har valgt at vi skulle rådgive og vejlede omkring installation af en transformer station på havet, siger Jens Gregersen. I den traditionelle offshore industri med udvinding af olie og gas er situationen også den, at der er mere og mere behov for utraditio-nelle løsninger, der kræver ingeniør-bistand. Faktisk er det sådan, at olieproduktionen falder og har gjort i det i flere år, men siger Jens Gregersen, den tilbageværende produktioner bliver mere og mere kompliceret at udvinde, og populært sagt kræver det flere og flere ingeniør-timer at få den resterende olie og gas op fra under-grunden.

-Den tendens vil formentlig fortsætte i endnu nogle år, hvor ope-ratørerne vil forsøge at udnytte de såkaldte marginale felter, mens den overordnede infrastruktur på f.eks. Nordsøen endnu er intakt. Hvis de store ”hovedveje” til at få produktionen af olie og gas (kulbrinter) væk fra Nordsøen først bliver lukket eller nedgraderet forsvinder den kommercielle mulighed for at udnytte de såkaldte marginale felter, siger Jens Gregersen.

I øjeblikket er Rambøll Olie & Gas involveret i et såkaldt EPCM-projekt omkring et oliefelt i Norge. Det betyder at selskabet står for den overordnede ansvar for etableringen af et platform til udnyt-telse af oliefeltet, men i praksis hyres andre til det fysiske arbejde. Vi i offshore og ingeniører branchen bruger ofte den slags bogstav forkortelser, siger Jens Gregersen.

-EPCM betyder: Engineering, Procurement, Construction og Ma-nagement. Altså udvikling, indkøb, konstruktion og administration af projektet. Sådan groft sagt hjælper vi kun med offshore projek-ter når de kommer over havbunden. Den under havbunden har vi ingen kompetencer til. Men over har vi god erfaringen med etable-ring af platform og design af konstruktion efter f.eks. hvor meget udstyr, der skal installeres og den slags, siger Jens Gregersen. Det norske felt er Volve, hvor Maersk Oil er operatør for det nationale norske olieselskab Statoil.

Rambøll Olie & Gas er ikke alene om at have brug for ingeniører i Esbjerg-området, det samme gælder for de en række virksomhe-

der i området, der har brug for ingeniører. Så der er en art kamp om de nye medarbejdere. -Der er da ingen tvivl om, at vi er meget fokuseret på at passe godt på vore medarbejdere, fortæller Jens Gregersen. I vort kontorhus i Esbjerg har medarbejderne samlet den bedste udsigt fra tredje etage, hvor der er kantine med udsigt over Fanø og Vesterhavet. Mange andre steder kunne det såmænd godt være direktionskon-torerne, der havde den udsigt, men ikke her, siger Jens Gregersen.

Han har også stået for udskrivning af et beløb til et Steinway-fly-gel, som står i kantinen på tredje etage, og som én gang om må-neden bruges af studerende fra Esbjerg Musik Konservatorium, der kommer og spiller klassisk musik for medarbejdere i middags-pausen. Flygelet bliver også brugt til andre typer musikaftener. Direktørens eget kontor ligger mere ydmygt på 1. etage.

Rambøll Olie & Gas har hovedkontor i Esbjerg, hvor den samlede medarbejderstab er på 300 personer. Det har betydet, at en del af medarbejder er flyttet over i et lejet kontor tæt ved hovedkontoret. Totalt i Rambøll Olie & Gas er der omkring 1.000 medarbejdere, når kontorerne i Norge, Qatar, Indien, Rusland og Abu Dhabi reg-nes med.

Den del fylder i virkeligheden ikke så meget i Rambøll-gruppen, der oprindelige var en privat ingeniør virksomhed, der blev stiftet af Børge Johannes Rambøll og Johan Georg Hannemann i oktober 1945. De overdrog siden aktiemajoriteten til en fond i 1991, der driver virksomheder, som med fondsejerskab ikke kan overtages af andre virksomheder. 5 % af aktiekapitalen kan og er udbud til medarbejderne, men med den klausul at hvis de forlader virk-somheden skal aktierne sælges tilbage efter en aftalt beregning af en aktiekurs. Totalt set er der 10.000 medarbejdere i Rambøll-gruppen.

Rambøll Olie & Gas har også egne ambitiøse mål for fremtiden. Jens Gregersen siger:-Vi har en klar målsætning om at vi skal være omkring 4.000 med-arbejdere i vor del af koncernen i 2020, og samtidig have konto-rer i 15-20 lande World Wide. Selvom det lyder stort og det er et faktum at vi er en pæn stor virksomhed i Esbjerg, så er vi kun en lille spiller i det globale marked og der vil vi gerne blive større og udvide vor internationale forretning, siger Jens Gregersen.


Ny direktør til Blue Water ShippingEn af Danmarks største transport-huse, Blue Water Shipping med adresse på

havnen i Esbjerg, skal have ny direktør fra begyndelsen af december i år. Den

nye mand på posten er den 44-årige Kim Hedegaard Sørensen.

Af Bent Mikkelsen

Maritime Danmark har haft en snak med Kim Hedegaard Sørensen om tanker og visioner for jobbet, fremtiden og for virksomheden Blue Water Shipping. Især i lyset, at han blot bliver den første di-rektør efter stifteren Kurt Skov, der stiftede virksomheden i 1972 og således har siddet i toppen af virksomheden i 40 år.

Hvad kan du bidrage med til Blue Water Shipping?KHS: Blue Water vokser kraftigt i disse år og skal også vokse i de kommende år. Der mener jeg at kunne bidrage med den erfaring, jeg har fra A. P. Møller-gruppen, som også voksede kraftigt i de 17

år, jeg virkede der. Der er mange faldgruber og bivirkninger, som viste sig i A. P. Møller, og disse ”fælder” kan jeg formentlig bi-drage med at undgå i Blue Water. Jeg har ligeledes et solidt kend-skab til de nye markeder i Asien og Rusland, hvor jeg har virket i omkring 10 år.

Hvilke mål har du for virksomheden?KHS: Det er nok lidt for tidligt at sige noget konkret om lige nu, hvor der er flere måneder til at jeg tiltræder. Men der er ingen tvivl om at virksomheden skal føres videre i Kurt Skov’s ånd og derfor


vil jeg bruge noget tid i starten til at sætte mig grundigt ind i virk-somhedens kultur og ånd og først derefter formulerer en strategi for de kommende år.

Hvordan bliver det at sætte sig i Kurt Skovs stol?KHS: Det bliver helt sikkert en udfordring og en stor opgave. I før-ste omgang bliver det sådan, at Kurt Skov og jeg kommer til at sidde ved siden af hinanden i en periode på nogle måneder for at jeg kan lære kunder at kende og få detaljeret kendskab til arbejds-gange og lignende. Samtidig kommer vi også til at prøve hinanden af på den rigtige måde. Vi har talt meget sammen i den indleden-de fase efter at jeg fik en henvendelse fra en headhunter. Jeg har talt meget med Kurt Skov, med hans hustru Gyrithe og hans datter Anne (der begge sidder i bestyrelsen, red) for ligesom at afdække om vore grundholdninger var nogenlunde sammenfaldende eller helt forskellige. Det synes jeg faldt heldigt ud, men jeg er da ikke tvivl om at Kurt Skov og jeg nok skal få nogle gevaldige diskussio-ner om konkrete ting eller opgaver hen ad vejen, men formentligt på den gode måde, der giver os indsigt i hinandens tankesæt. Så grundlæggende kan man sige, at vi har gjort meget ud af det der med et moderne ord hedder forventningsafstemning. Man kan også godt sige, at der fra os begge er en stor vilje til at få det til at virke, og så går vi begge ind for en sund dialog og er ikke bange for konflikter.

Hvordan har du med at skulle flytte til Esbjerg?KHS: Sådan set meget fint. Jeg er født i Silkeborg, så Esbjerg er ikke sådan en fjern provinsby i udkants Danmark. Tværtimod. Vi har jo været lidt af en nomade familie, men har været ret glade

for at bo syv år i Farum og troede egentlig også at vi skulle blive boende her i mange år. Faktisk er de syv år i Farum den længste sammenhængende periode, vi har boet noget sted. Heldigvis er børnene ikke så store, at det ikke er muligt at flytte. De er 14 og 12 år og var naturligvis ikke voldsomt interesserede i at bryde op fra kammerater og skole for at flytte til Esbjerg. Men min kone og jeg har konsulteret en række kyndige personer (lærere og psyko-loger), som samstemmende sagde, at lige præcis i den alder var det stadig muligt at flytte uden at skabe problemer for børnene. Havde det ikke været tilfælde, havde jeg nok sagt nej tak til job-bet, selv om tilbuddet om sådan et drømmejob er noget man for-mentligt kun får én gang i sit liv.

Svendborg Motorværksted ApSer et motorværksted,

der altid sætter kunden i højsæde, 24 timer i døgnet. Dette gøres ved hjælp af faguddannet mandskab,

samt års erfaring i reparation og installation af motorer.Vores folk arbejder overalt på kloden. De er kvalitetsbevidste,

Svendborg Motorværksted ApSHåndværkervej 1 · 5700 Svendborg

Tlf.: +45 62 21 37 88 · GSM: +45 21 64 81 85Fax.: +45 62 21 37 78 · Email: [email protected]

Svendborg motorv-q 01/11/05 9:12 Side 1

servicemindede og udfører altid arbejdet til den aftalte tid og pris.

blæsemidler • blæsemidler • b

læsemidler • blæsemidler • b


læsemidler

• blæsemidler • blæsemidler • b



læsemi-

dler • blæsemidler • b



læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-




læsemidler •




læsemidler




læsemi-



læsemidler •

...så kan DE være sikker på kvaliteten!

SILIKAT A/SAskelund 10 • 6200 Aabenraa74 33 72 00 • www.meldgaard.com

meldgaard SILIKATMarkedsførende på silikosefri blæsemidler i Danmark. meldgaard markedsfører 2 typer blæsemidler til brug ved industriel overfladebehandling:

Aluminiumsilikat - som hoved-sagelig anvendes ved fristråle-blæsning på værfter m.v.Garnet - som hovedsagelig an-vendes i lukkede anlæg, og som abrasiv ved vandstråleskæring.

Levering foregår fra vores ny-opførte silikat-anlæg i Aabenraa. Herfra leveres blæsemidlerne både løst i tankbiler, samt pakket i bigbags eller sække på paller. Stor lagerkapacitet sikrer at vi altid er leveringsdygtige.

Vi påtager os både levering af blæsemidlerne, og bortskaffelse af affaldet gennem vores unikke returtagningssystem. Affaldet fra blæsning / skæring genanvendes miljørigtigt i andre former for industri, og du får dokumentation til brug i forbindelse med f.eks. ”Grønne regnskaber”.

Kontakt os venligst hvis du ønsker henvendelse eller besøg af vores konsulent, som gerne fremkom-mer med løsningsforslag samt uforbindende tilbud på levering og returtagning.

AL

T I

BL

ÆS

EM

IDL

ER


At skibet har holdt så længe i en branche, der ellers normalt er om-givet af den nyeste teknologi om bord på de nyeste skibe, hænger sammen med at skibet i 1985 blev ombygget til et højt speciali-seret skib, et såkaldt well-stimulation vessel. Kort efter ombyg-ningen valgte det norske rederi DOF at placere Skandi Fjord, der dengang sejlede under norsk flag i Esbjerg. Kuriøst nok har netop det faktum, at Skandi Fjord og dets services har udgangspunkt i Esbjerg, ført til at andre norske operatører har stationeret yderli-gere to well-stimulation skibe i Esbjerg.

-Det er egentlig ret simpelt, at det er gået sådan, fortæller Ole Ing-risch, der er direktør for Esbjerg Havn.

-Det handler om at offshore baserne i Esbjerg (dem er der tre af) har etableret stationer for de ret skrappe kemikalier, som bruges til well-stimulation, på kajen i Esbjerg og det har så fået andre til at flytte hertil med deres skibe frem for at etablere tilsvarende stationer i andre havne, siger Ole Ingerisch. Vi er ret glade for at et langt bekendskab med et enkelt skib har ført til flere fast kunder i havnen, siger havnedirektøren.

De kemikalier, der skal lagres i land og som bruges til borehuller-ne offshore, er bl.a. metanol og saltsyre, som sammen med andre ingredienser pumpes ned i borehullet for at holde det stabilt og kalkfrit. De forskellige komponenter blandes om bord på Skandi Fjord og tilsvarende skibe og injekseres i borehullet via en lang slange, som sænkes ned fra agterdækket på skibet. Skibet selv holdes på plads tæt ved boreriggen via dynamic positionerings systemet om bord.

Totalt har Skandi Fjord 36 tanke, der kan bruges til alt fra de mere traditionelle godstyper, som cement, ferskvand og gasolie til de mere komplicerede typer flydende gods som metanol og saltsy-re. Blandingsudstyret og systemet til injektion til borehullet er typisk sat om bord af chartreren, der på Skandi Fjord er det ame-rikanske Halliburton. Skandi Fjord skiftede i 2000 til Bahamas flag. De øvrige well-stimulation skibe, som sejler ud af Esbjerg er blandt det dusin norske supply skibe, som anløber Esbjerg med mellemrum.

Af Bent Mikkelsen

27 års service ud af EsbjergDet norsk-ejede supplyskib Skandi Fjord holder en rekord, som ikke er set før i

Esbjerg havn: I 27 år har skibet haft basehavn i den vestjyske havn og har derfra

serviceret en række kunder offshore i såvel Danmark, som Norge og England.

IMPONERENDE

REKORD27 ÅR


Dampskibsselskabet Norden er dermed i gang med den anden sæson med afskibninger af kul fra Svea Gruva på Svalbard for regning af Store Norske Spitsbergen Grubeselskab A/S, der står for udvindingen af kullene og efterfølgende afskibning fra Kaap Amsterdam i bunden af Van Mijenfjorden. Nordens kontrakt med Store Norske løber i fem år fra 2011.

Nord Aquila er kun godt eet år gammel, idet den blev leveret be-gyndelsen af september 2011 fra værft i Guangzhou i Kina. Siden har bulkcarrieren været jorden rundt og endte med den foregå-ende last i Hamburg og fortsatte derfra til Kaap Amsterdam for lastning godt 80.000 tons kul.

I 2011 blev omkring halvdelen af de 24 afskibninger af kul fra Svalbard losset i Esbjerg, hvor der fortsat fyres med kul i Vest-kraft-værket, mens de resterende laster blev sejlet til andre havne i Europa bl.a. Immingham i England.

Når D/S Nordens bulkcarriers anløber Kaap Amsterdam på Sval-bard og Australienkaj i Esbjerg betjenes skibene af bugserbåde fra Em. Z. Svitzer A/S.

Det danske bugserselskab har i en lang årrække haft flere bugser-både på station i Esbjerg (p.t. Skuld og Svitzer Helios). Ved Kaap Amsterdam på Svalbard har Em. Z. Svitzer haft to bugserbåde på en sæson kontrakt på nu 11. år. De senere år har det været Skuld’s søsterskib Sigyn, der sammen med den færøsk-flagede Bonden, der normalt hører hjemme i Svitzer svenske operationsområde.

De to bugserbåde blev i begyndelsen af juli forsejlet til Svalbard, hvor de skal arbejde indtil december, når kul-sæsonen slutter. De fleste år er bugserbådenes arbejde begyndt i midten af juli med at knække isen i Van Mijenfjorden og slutter lige inden jul, hvor isen lægger sig i fjorden, der så lukker for vinteren, mens kulbryd-ningen fortsætter i Svea Gruva, der ligger nogle kilometer fra kaj-kanten.

Kullene lægges på lager til den næste sæson for afskibninger. Bonden er en traditionel slæbebåd med isforstærkning, mens Sigyn er en ASD-tug (Azimuth Stern Drive).

Af Bent Mikkelsen

Første last af polar-kul i 2012 ankommetI begyndelsen af oktober kom den første last af de såkaldte polar kul fra Svalbard

til Vestkraft i Esbjerg. Det skete om bord på bulkcarrieren Nord Aquila, der er ejet

af Dampskibsselskabet Norden’s datterselskab Norden Shipping i Singapore.

We’re there for you.

Engine operators around the world can unreservedly depend onfast, efficient OEM support and original spare parts from ABB Turbocharging’s service network – now with more than 100 ser-vice stations worldwide, so we’re closer than ever. For furtherinformation please contact your nearest ABB Turbocharging service station. www.abb.com/ turbocharging

ABB ............Street, Locationphone: +00 0000 0000aft hrs: +00 0000 0000e-mail: [email protected]

ABB Turbocharging – local support, worldwide.Vores kunder i hele verden kan være sikre på en hurtig og effektiv service samt originale reserve-dele fra ABB Turbocharging servicenetværk. Vi har mere end 100 servicestationer world wide og nu også i Ålborg.Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail: [email protected] eller på telefon: 4450 4056 Læs mere om hvad vi kan tilbyde på www.abb.com/turbocharging

ABB Turbocharging - lokal support worldwideNu også i Ålborg.

ABB A/SMeterbuen 33, 2740 SkovlundeTlf.: +45 4450 4450E-mail: [email protected]


Den danske internationale maskin- og motorreparationsvirksom-hed Metalock A/S i Ishøj ved København har store forventninger til et nyt in-situ koncept, der effektiviserer og billiggør reparatio-ner på land- og offshore vindmøller. Der er tale om et specialud-viklet og bærbart værktøj, som i dag har stået sin prøve på repa-ration af omkring 30 vindmøller inden for det sidste år.

Adm. direktør Frank Hansen bygger sine forventninger til det nye tiltag dels på de virkelig betydelige besparelser, der kan opnås for kunderne og dels på bredden i det nye mobile værktøjs-kon-cept.

- Dette er kun starten, siger han og påpeger, at Metalock i dag er de eneste, som tilbyder et sådan mobilt koncept.

- Værktøjet er ikke kun velegnet til reparation på stedet af vind-mølle-aksler men kan anvendes til en bred vifte af land- og offs-hore operationer, nemlig stort set alle spåntagende opgaver, si-ger han.

I dag er der jo tale om store omkostninger, hver gang vindmølle-operatørerne skal have en Jack up kran ud offshore, for at løfte reparationskrævende dele ned og få dem sejlet ind.- Det bliver let et større menageri, og spørgsmålet er ofte, om man kan få fat på en Jack up kran overhovedet. De ligger jo ikke bare og venter, og der er jo ikke for mange af dem, påpeger Frank Hansen.

- Vi har jo i mange år arbejdet med krumtap-aksler – Metalock blev stiftet i 1952 - og metodikken er faktisk den samme. Her har vi tilføjet nogle applikationer og lavet nogle tilpasninger. Men det betyder, at vi kan udføre vindmølle-reparationerne on-site på en tre-fire dage med det værktøj vi selv medbringer. Det er adskilt og anbragt i kasser, som let kan hejses op i vindmøllen og samles omkring typisk en beskadiget generatoraksel, hvor vi så udfører en bearbejdning og påkrympning af bøsninger, fortæller han og fremhæver, at renovering af roterende elementer er Metalock’s speciale.

- Samtidig er vi meget mobile. Vi rejser meget og kan med kort var-sel komme af sted med alt vores værktøj. Så snart vi får indikation på et job, starter vi forberedelserne.

- I øjeblikket er det mest Nordeuropa, vi har i fokus. Men vi arbej-der worldwide og er klar til at tage så mange steder hen, som det er muligt, siger han.

Vi har investeret meget i dette projekt, og så længe der er en sti-gende interesse for øget effektivitet offshore, investerer vi tilsva-rende, siger han.

I dag beskæftiger Metalock – der er ejet af MAN Diesel & Turbo Group. – ca. 25 mand, og Frank Hansen kan sagtens se en øget beskæftigelse for sig.

Offshore løsninger på stedet:

Sparer på de dyre mobile kranerAlting er langt dyrere når man opererer offshore. Derfor har den danske

maskin-virksomhed Metalock vakt interesse med sit nyeste og unikke udspil:

Vigtige reparationer på stedet.


- I år har vi allerede allokeret en medarbejder til dette projekt, og flere kommer til, siger han.

- Vores kundekreds er bred. Det drejer sig om flere vindmølle-produ-center, som har brug for vores type service.

- Samtidig prøver vi at udvide vores portefølje til flere typer af land- og offshore vindmølle-opgaver. Det kunne være opgaver med linie-boring og Metalockning, som vi har ekspertise i, eller andre spån-tagende operationer, som allerede er med i vores portefølje, siger Frank Hansen.

- Vi har et tæt samarbejdsforhold til vores kunder og taler problem-stillingerne igennem med dem. Bl.a. diskuterer vi, hvor meget plads, der egentlig bør være inde i en vindmølle. Kan man udvide pladsen, så vi kan komme til med de effektive løsninger. Vi prøver at tænke anderledes og siger: Det drejer sig om, at klare disse op-gaver mobilt uanset, hvad der skal laves i vindmøllen. Så vi prøver at komme til at præge udviklingen i den retning netop fordi de andre løsninger er for omkostningsfulde.

Konceptet vakte stor interesse på fagmessen Husum WindEnergy 2012 i den nordtyske by Husum sidst i september, og Frank Hansen ser gode muligheder for at udbygge den niche, som Metalock al-lerede har skabt sig.

Af Finn Bruun

OK Gulve A/S - Marine Flooringudfører arbejder på nybygnin-ger og reparationer for hele landets værfter samt Lindø Værftet hvor vi udfører neden-stående opgaver:

• Dørk opbygninger med cementbaserede dæksbelægninger direkte på ståldækket

• Visco elastiske dæmpningsmasser mod maskinstøj og kondens

• Svømmende isolationsdæk med overflader af stål og betondæk

• Topbelægninger med fliser/klinker, tæpper, vinyl, gummi og epoxy• Skibsgulve af teak med rigtige gummifuger med direkte import• Speciel dobbeltgulve som anvendes til installationer af el, luft mv.• Gardiner og solafskærmning ude og inde• Rengøring dåb til aflevering af skibe

Firmaet er en selvstændig enhed i OK Gulve koncernen med 46 års arbejde og leverancer til skibsindustrien. Firmaet beskætiger i dag 25 special-uddannede gulvlæggere, smede og murere.

www.skibsgulve.dk

SCANIA & SISUMarinemotorer & Generatoranlæg

(86 HK - 550 HK) & (30 – 600 KVA)

Fordelagtige priserFast pris på servicekontrakter

God driftsøkonomi

Nikkelvej 17 • DK-8940 Randers SV • +45 7021 3400www.nordhavn.dk


Moderne sensorer kan i dag samle vigtig information om hvad der befinder sig under og omkring skibet og transmittere data tråd-løst gennem vandet til et fartøj. På skibet omsættes data til f.eks. en grafisk præsentation der kan give grundlag for vigtige beslut-ninger.

Hvis der er tale om et fiskefartøj vil beslutningerne sikkert fører til en række manøvre der kan øge fiskerieffektiviteten. I offshore industrien kan data være om forhold på havbunden der kan have betydning for efterforskning og vedligehold.

SeaMaster præsenterer netop nu en helt nyudviklet modtager (re-ceiver fra Marport) der kan modtage signaler fra 6 hydrofoner på en gang - man modtager parallelt på alle 6 kanaler - her skal altså ikke skiftes mellem kanalerne. Tidligere systemer har kun haft en receiver og man skulle derfor skifte mellem kanalerne fra mod-tagerne (hydrofonerne), hvilket kunne betyde at receiveren først begyndte at se på andre kanaler når den havde mistet signalet fra den aktuelle.

Med den nye receiver er der 6 processorer (computere) der styrer hver sin kanal, hvilket giver en meget større sikkerhed og over-blik. Receiveren kan sidde i forskibet og modtage de trådløse signaler sendt med ultralyd fra forskellige sensorer dybt i havet. Afstanden fra hydrofonerne i forskibet til sensorerne i dybet kan være over 2000 meter.

Teknologien er på vej ind i offshore industrien og SeaMaster er også inde over udviklingen af et ’undervandsmodem’, som sam-ler information fra flere sensorer. Data sendes derefter samlet til overfladen via ultralyd. Sådanne systemer vil f.eks. blive anvendt på ROV (fjernstyrede undervands fartøjer) som ikke er wire-styret, men opererer frit i vandet. Marport har allerede bygget en proto-type på et sådant anlæg sammen med en canadisk partner.

I dag har rigtig mange skibe internet ombord – og fra SeaMasters domicil i Esbjerg har man mulighed for at være elektronisk med på fartøjerne, altså uden at være fysisk ombord, og kan på den måde også yde service, rette fejl og trimme systemerne ombord.

Seamaster er også førende når det gælder internet og fjernsyn ombord. Gyroophængte parabolantenner med hurtige stepmo-torer sikrer at signaler modtages uanset vejrlig og skibets gang i søen. Hvis man både vil have internet og TV ombord er man nødt til at have to systemer for signalerne sendes/modtages fra to forskellige satellitter og man kan ikke, som på land, sætte to hoveder på parabolen. Systemerne bruger Astra-satellitterne og SeaMaster oplever stigende interesse for at få internet ombord på arbejdsfartøjer (online rapportering af informationer fra skibets opgaver) og fra f.eks. færger der ikke kan hente signal fra land. Disse systemer er prismæssigt meget konkurrencedygtige og Sea-Master leverer en pakke der er lige til at køre med – med det sam-me. De står for montering, og der følger telefon og router med, så er det blot at slutte computeren til.

SeaMaster har også en del salg af brugt renoveret udstyr. I takt med at flåderne moderniseres i f.eks. de Baltiske lande, Bangla-desh, Tyrkiet og Afrika stiger efterspørgslen på brugt udstyr – og det er så godt som nyt når vi har været over det. En brugt sonar kan f.eks. erhverves for omkring 250.000 kr., som jo er noget bil-ligere end en ny, der ligger på 1,2 – 1,4 millioner kroner.

SeaMasterVesterhavsgade 133Esbjergwww.sea-master.dk

Mestre i trådløs kommunikationSeaMaster i Esbjerg er specialister i trådløs kommunikation – hvad enten det er

gennem vand eller via satellitter.

profil


Thyborøn Havn er kendt som en førende fiskerihavn med alle her-til hørende faciliteter, ligesom Havnens enestående besejlingsfor-hold gør, at den er en skattet nødhavn. Samtidig udvikler Thybo-røn Havn sig med en stigende godsomsætning.

Godsomsætningen hidrører helt overvejende fra de store mæng-der søral og skærver, som håndteres over Havnen, men hertil kommer et stigende antal andre opgaver, som løses i Thyborøn Havn. Det er et særdeles positivt supplement for Havnens økono-mi, og giver samtidig helt nye muligheder for ikke fiskeriafhæn-gige aktiviteter.

Der er 3 helt fundamentale forudsætninger for, at denne udvikling er lykkedes, og at denne succes vil kunne fortsætte.

Den første er udviklingen af havnearealer og investeringer i kajer. Her har Thyborøn Havn udvidet sine arealer i Sydhavnen, så der er 360.000 m² eller 36 hektar havneareal til rådighed, ligesom der er etableret gode kajfaciliteter og fortsat investeres i denne udbygning.

Den anden er, at de basale havnevirksomheder, som udfører bunkering, stevedorevirksomhed, reparation og meget mere, er dygtige og fleksible – at virksomhederne gør deres yderste for at bevise, de kan løse enhver opgave både konkurrencedygtigt og til kundens fulde tilfredshed. Det er en stor del af grundlaget for fremgangen.

Den tredje forudsætning er gode og tilstrækkelige besejlingsfor-hold. Her har Thyborøn Havn en enestående beliggenhed, som gør at Havnen kan besejles i alt slags vejr. Samtidig pågår i Kyst-direktoratet en meget vigtig forundersøgelse af mulighederne for at uddybe til 10 meters vanddybde. Et projekt som har meget stor bevågenhed i Thyborøn Havns bestyrelse, og som vi snart håber, der kan fremlægges en løsning på.

Thyborøn Havn er i kraft af sin beliggenhed, ved Limfjordens ud-munding i Thyborøn Kanal, begunstiget fra naturens side af helt enestående forhold. Det gør også Thyborøn Havn til en særdeles god samfundsmæssig investering – også grundet sine begræn-sede omkostninger til oprensning og yderværker.

- en udvikling som også stiller krav

til fortsat udbygning.

Thyborøn Havn udvikler sig på godssiden

Skalmstrupvej 10DK - 7850 Stoholm J

Tel +45 97 54 22 77Fax +45 97 54 23 65

Mobil +45 40 57 94 [email protected]

BMJMaskinfabrik A/S

skibsfiltre.dk


Hirtshals har gennem de senere år vundet hævd som et skandi-navisk trafikalt knudepunkt. Med færgehavn, motorvej, jernbane og transportcenter tilbyder Hirtshals en meget effektiv forbindel-se mellem Centraleuropa og Skandinavien. Denne udvikling stiller naturligvis også krav til effektivitet i tra-fikafviklingen lokalt samt i håndtering af fisk og gods. Der er

nemlig sammenhæng mellem den succes, som den geografiske placering giver og så den effektivitet infrastrukturen skal kunne præstere.

FiskerBladet har tidligere omtalt de planer man har i Hirtshals med udvidelse af havnen og etablering af en ny omfartsvej pri-mært for færgetrafikken. I de kommende år vil færgetrafikken vokse og det ser også ud til at godsmængden er for opadgående. Hirtshals Havn har med disse udsigter udarbejdet et samlet pro-jekt, som skal skabe den infrastruktur, der kan håndtere trafik-mængden og den stigende aktivitet på og omkring havnen. Det er tanken at første fase skal omfatte tre elementer:En landudvidelse øst for havnen på 240.000 kvadratmeter til yderligere havnerelaterede erhvervsaktiviteter, da der på nuvæ-rende tidspunkt kun findes få mindre og spredte ledige arealer på havnen. Væksten i aktiviteterne på havnen kræver væsentligt større arealer med god beliggenhed i forhold til vejtransport.

Etablering af en tresporet omfartsvej mellem E39 ved Hirtshals Transport Center og den østligste del af Østhavnen. Vejen skal sikre en effektiv trafikafvikling mellem havnen og motorvej E39, samt forbedre rammebetingelserne for industrien på havnen.Etablering af en LNG-terminal, med lager og bunkerstation for brændstof til skibe.

Ud over infrastrukturprojektet, har havnen også gennem nogen tid arbejdet med realiseringen af planerne om etableringen af en godsbaneterminal ved havnen. MILJØKONSEKVENSER UNDERSØGESFør projekterne kan realiseres, skal der gennemføres en VVM-proces (vurdering af virkninger på miljøet), ligesom planerne skal indarbejdes i plangrundlaget for området omkring havnen. Hirtshals Havn har derfor indgået en kontrakt med rådgivnings-virksomheden Rambøll om udarbejdelse af VVM-godkendelse og gennemførelse af planprocessen omkring infrastrukturprojektet. Det samlede infrastrukturprojekt forventes at skulle gennemfø-res over de kommende 4 – 6 år. Den infrastruktur, der nu bliver skabt omkring Hirtshals Havn, vil sammen med den stigende aktivitet på havneområdet skabe udgangspunktet for at Hirtshals Havn på længere sigt kan reali-sere de planer, der allerede ligger for en udvidelse af havnen på 790.000 kvadratmeter. Udvidelsen omfatter foruden landarealer også større bassiner og en ny indsejling.

Udvidelse af havnen og bedre trafikale vilkår – i HirtshalsHirtshals Havn har over de seneste år oplevet en konstant vækst i trafikken over

havnen, ligesom positive tendenser i fiskeindustrien og serviceindustriens in-

dtræden på et nyt marked – offshore markedet – har betydet stigende aktivitet i

Hirtshals.


Hirtshals havn har, over det seneste år, været vært for to store olie-rigge, der var inde for renovering. Mon ikke man

med havneudvidelsen også håber på at kunne tiltrække tilsvarende opgaver fremover?

FORSPRING GENNEM INNOVATION • ENkElT • ØkONOMISk • FlEkSIbEl • EFFEkTIV

www.un-maskinservice.com

UN Maskinservice A/SCrane CareTernevej 4 • 8641 Sorring • Tlf. + 45 8695 7599Mail: [email protected]

Ternevej 4 - DK-8641 Sorring

T +45 8695 7599 - F +45 8695 7098

[email protected] - www.unmobilkraner.com


har aldrig været billigere.Flatrate fra 1895.00- pr måned.Op til 4Mbits download hastighed.Antenner i størrelser fra 60cm til 1.2mproduceret af koreanske KNS.Vi tilbyder pakkeløsninger med router,telefoner, indbygnings rammer, kabler mm.fra 79.900dkr.Vi har mange danske og svenske kunderblandt andet Dong Energy, rederiet Astrid fiskeri med 5 anlæg, KEM offshore mfl.

Vesterhavsgade 1336700 esbjergtlf 75120444 /40334411

vi henviser til nærmeste autoriserede forhandler

Internet og telefoni via satellit

Eksklusiv distributør www.sea-master.dk

For more details visit: www.maritime-network.dk and www.fhhavn.dk

Port of Frederikshavn - Service Towards New Horizons





Port of frederikshavn - service towards new horizons



maritime danmark 11. 2012

Documents