maritime erhverv - marts 2011

maritime

ERHVERV03-2011 Magasinet om dansk fiskeri og den maritime sektor

Tem

a:

Hvide Sande – en aktiv havn

Læs også:

Offshore: Branchen tror på fremtiden

North Atlantic Fish Fair

Maritime Erhverv / 3 ·20112

Polaris Electronics A/S

Inmarsat-C/E-mails fra land til skib?

Kontakt

Specialisten

Vi er ALTID

billigere

Granly Diesel A/SHovedvejen 233 B, Osted - 4320 LejreFiskerihavnsgade 34 - 6700 Esbjerg

Tlf. 46 42 35 50 - Fax 46 42 30 50 - www.granlydiesel.com

EVERY™

TIME

Cummins dieselmotorerFra 76 til 3500 HK

Alle Cumminsmotorer

overholder gældende

emissionskrav

Miljørigtige dieselmotorer fra Cummins - Verdens førende producent!Cummins motorer overholder alle Tier 2 emissionskrav !

Få en snak med Granly Diesel om fremtidens

motorer!

QSK 19 Tier 2

Koreansk produceret V-SAT med ekstremt hurtigt tracking system.Få kvalitets internet og IP telefoni om bord.

Ring for et godt tilbud.Vi tilbyder markedets billigste totalløsning,

3 forskellige FLATRATE pakker fra.

Kr. 1.895 pr. Måned (512/64kbps)

Opkald til fastnet, frit forbrug kr. 50,- pr. mdr.

www.sea-master.dk

Sea MasterV-SAT i høj kvalitet til lav pris

KNS A9MK2 3akset 85 cm parabol1- 2 IP telefoner eller omstillings anlæg kan tilsluttes.

IndholdMaritime Erhverv 3.2011

MaritimeErhvervDen direkte vej til dansk fiskeri og den maritime branche

Maritime Erhverv fokuserer på fiskeri og de maritime erhverv i hele Danmark. Magasinets primære målgruppe er fartøjer, virksomheder og institutioner indenfor fiskeri og maritime erhverv i Danmark. Desuden dækkes Norden iøvrigt.

ISSN 196-4194

Udkommer hver måned undtagen januar og juli

Redaktion / redaktionelle medarbejdereEdmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) [email protected].: 22 10 86 99

Karen Sloth [email protected].: 76 10 93 00

Annoncer Heidi Benn [email protected] Tlf.: 76 10 11 64 Udgiver Maritime Erhverv ApS. Postboks 11 · 6701 EsbjergTlf.: 22 10 86 99

Grafisk produktion og tryk: Rosendahls

Næste nummer: Udkommer i martsEftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen

maritime

ERHVERV03-2011 Magasinet om dansk fiskeri og den maritime sektor

Tem

a: Hvide Sande – en aktiv havn

Læs også:

Offshore: Branchen tror på fremtiden

North Atlantic Fish Fair

4 Leder: Gamle fordomme står for fald

5 Færøsk fiskerimesse holder flyttedag 6 Nyheder 8 as:scan – en virksomhed i fuld udvikling 10 Hvide Sande-fiskere mangler ungt blod 12 Eksperter i fiskeskibe 14 En dag i Hvide Sande 16 Nyt supermateriale vinder frem i fiskeriet 17 Arctic Base Supply får ny direktør 18 Maritimt FOCUS 20 Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet 22 Offshore-branche skal have optimale forhold 24 Dansk offshore-fremstød i Angola 26 Kriegers Flak giver teknologisk forspring 28 Flot ShowHow arrangement fra Marel Salmon

Maritime Erhverv / 3 ·2011 3

Søfartsuddannelser

Marstal NavigationsskoleSkolen som ikke bare simulererTlf. 62 53 10 75 · www.marnav.dk

HF-Søfart

Kystskipper

Styrmand

Sætteskipper

Skibsfører

Efteruddannelse

Kære læser

Vi kender alle klichéen om, at arbejdet som fisker er hårdt, opslidende og ufor-udsigeligt. På mange områder holder den-ne kliché endnu. Der er vitterligt få er-hverv, der sætter så store krav til enkelt-personen – fysiske og psykiske – som fi-skeriet.

Men erhvervet har været – og er stadig-væk – under hastig forvandling i sådan en grad, at de fleste, som ikke har indsigt i forholdene i fiskeriet, står målløse, når de finder ud af, hvordan det er at være fisker anno 2011.

I Hvide Sande arbejder Hvide Sande Fi-skernes Fremtid A/S målrettet for at til-trække unge til erhvervet. Et arbejde, der bestemt ikke bliver lettere af, at der her-sker så utrolig mange fordomme om fiske-riet.

Advokat Mogens Jepsen, formand for Hvide Sande Fiskernes Fremtid A/S påpe-ger nemlig i en artikel inde i bladet, at fi-skeriet ikke er som i “de gode, gamle da-ge” – og heldigvis for det. Dem – siger han – er der vist ingen fiskere, der ønsker tilbage, med alt hvad det indebar af lange rejser, fiskelugt på tøj og krop, farligt og fysisk hårdt arbejde osv. I dag er det gan-ske anderledes forhold, der tilbydes er-hvervets udøvere: Eget privat lukaf – også når man har frirejse – vaskemaskine og tørretumbler om bord – fornuftig indtje-ning, maskiner til det hårde arbejde, et er-

hverv i god gænge og godt kammeratskab om bord.

Når de nye kuttere vises frem, er folk som regel målløse over de fine forhold om bord. Interessant er det også, at de fartøjer, der har de bedste forhold også er dem, der har den bedste indtjening.

I hele taget bidrager Hvide Sande i stor stil til moderniseringen af fiskerflåden. I denne udgave af Maritime Erhverv har vi tema om Hvide Sande, hvor moderniserin-gen af flåden illustreres godt af artiklen om Vestværftet. Et værft, der har fiskeski-be som speciale, og som hvert år bidrager med et par eller tre funklende nye kuttere til den danske flåde.

Her på Maritime Erhverv er vi også gået i kødet på fordommene. Nemlig med at skrive artikler om fiskeri ved siden af nyt om offshore og andre maritime emner.

Traditionelt har man ofte holdt nyheds-formidling om fiskeriet og de andre mari-time sektorer adskilt. Det mener vi er for-kert, da der jo i alle tilfælde er tale om maritime erhverv, hvis daglige aktiviteter er interessante at læse om for alle, der på en eller anden vis ernærer sig af havet.

Maritime Erhverv er et magasin for alle maritime brancher – og vi håber især, at offshore-branchen tager godt imod maga-sinet, da størstedelen af branchens virk-somheder fremover vil modtage magasi-net.

NÆSTE NUMMER AF MARITIME ERHVERVI næste nummer af Maritime Erhverv, som udkommer i uge 10 sætter vi fokus på Ny- & ombygning samt reparation Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf. 76 10 11 64 eller send en mail på [email protected] – vi har annoncedeadline 25. marts.

Maritime Erhverv redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf. 22 10 86 99 eller send en mail på [email protected]

På hjemmesiden www.maritime-erhverv.dk finder du desuden de seneste nyheder fra erhvervet samt informationer om Maritime Erhvervs gode annonceringsmuligheder.

Gamle fordomme står for fald

4 Maritime Erhverv /3·2011

LEDER

Maritime Erhverv /3·2011 5

Den færøske fiskerihovedstad Klaksvík lægger haller til dette års NAFF i april

Når den færøske fiskerimesse North At-lantic Fish Fair (NAFF) i april for femte gang slår dørene op til messehallerne, bli-ver det med Færøernes fiskerihovedstad Klaksvík som værtsby.

Det er femte gang messen holdes, og det sker hvert andet år. De to første gange med Runavík som værtsby, derpå de næste to år med base i Tórshavn og nu altså i Klaksvík.

– Man kunne jo frygte, at tidens spareiver også ramte messen, men det er der ikke noget, der tyder på

Det er der flere årsager til, men netop by-ens status som fiskerihovedstad har spillet en vigtig rolle ved valget.

– Derudover er der den fordel, at Klaks-vík har to store idrætshaller – en badmin-tonhal og KÌ-hallen – der ligger side om side og derfor kan forbindes med en over-dækket gang, så der bliver bedre plads og faciliteter til både udstillere og messegæ-ster, forklarer Dánjal Petur Hansen, der er direktør for NAFF.

Positiv kommuneKlaksvík Kommune har desuden taget positivt imod det nye værtsskab.

– Så Klaksvík er simpelthen det bedst eg-nede sted – også økonomisk set, og det hele skal jo hænge sammen. Der er mange, der lægger et rigtigt stort arbejde i arbejdet med messen, og så er det vigtigt med kom-munen som aktiv medspiller. Ellers kan det slet ikke lade sig gøre, mener han.

Dánjal Petur Hansen venter et sted mel-lem 100 og 200 udstillere til messen, der varer fra tirsdag den 5. april til torsdag den 7. april. Antallet har svinget lidt i årenes løb, og det ser det også ud til at gøre i år.

– En stor del af udstillerne – omkring halvdelen – er her fra Færøerne. Resten kommer fra andre steder i verden, selv om der naturligvis er overvægt af vores nær-meste samhandelspartnere fra Danmark, Island, Norge og Skotland, påpeger han.

Udstillerne er fortrinsvis virksomheder, der servicerer og leverer til fiskerierhver-vet og -industrien.

Det kan være fiskeudstyr som trawl og andet grej.

Godt besøgtBesøgstallet ved de foregående messer har svinget mellem 7000 og 10.000 gæ-ster – 2000-3000 om dagen – og det reg-ner man også med bliver tilfældet i år.

– Som noget nyt har vi i år desuden invi-teret alle skibs- og bådejere, der driver er-hvervsfiskeri på Færøerne til et gratis be-søg på messen. Det drejer sig om ca. 1400 personer. Det er jo dem, der i sidste ende skal godkende indkøb. Så vi venter faktisk alt udsolgt, siger Dánjal Petur Hansen.

Klaksvík er simpelthen det bedst egnede sted – også økonomisk set, og det hele skal jo hænge sammen

I betragtning af at fiskeriet lige har lagt et par hårde år bag sig, synes han, at messen får pæn opmærksomhed.

– Man kunne jo frygte, at tidens spa-reiver også ramte messen, men det er der ikke noget, der tyder på, siger han.

Får hotelskibSelve åbningen sker kl. 10 den 5. april med formanden for Færøernes landsstyre, lagmand Kaj Leo Holm Johannesen i spid-sen. Han er også protektor for messen. Desuden byder også Klaksvíks borgmester, Gunnvá vi! Keldu, velkommen til messen, der er åben hver dag fra kl. 10-17.

Overnatningsmulighederne i den lille by med omkring 5000 indbyggere er der også taget hånd om. Færgen ”MF Norröna”, der normalt sejler i rute mellem Hirtshals, Færøerne og Island, ankrer nemlig op lige midt i havnen og fungerer som hotelskib, og afhjælper dermed manglen på hotelvæ-relser i byen samtidig med, at gæsterne kan benytte restauranten og andre facilite-ter om bord.

Af Karen Sloth

I år er det Klaksvig – Færøernes næst-største by – der danner rammerne omkring North Atlantic Fish Fair.

Færøsk fiskerimesse holder flyttedag

NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Fiskeelskere der spiser mere end 300 gram fisk om ugen, bør vælge magre fisk eller opdrætsfisk. Sådan lyder anbefa-lingen fra Fødevarestyrelsen, der nu justerer de officielle kostråd om fisk. Årsagen til at forbrugere med appetit på lakselasagne, fiskefrikadeller og makrel i tomat skal vælge de magre fisk og opdrætsfisk, er at fiskene ikke indeholder så meget kviksølv og dioxin som fede fisk og fisk fra ek-sempelvis Østersøen. Fra fisk får man D-vitamin, jod, selen

og sunde fiskeolier – stoffer, du ikke får så meget af i anden mad. Ved at spise 200-300 gram fisk om ugen får man det fulde ernæringsmæssige udbytte af de gunstige stoffer i fi-sken – uden for mange kemiske forureninger. Spiser man mere end 300 gram fisk om ugen, opnår man ikke yderligere gevinster i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, men der kan være risiko for at få for mange kemiske forure-ninger. Fødevarestyrelsen

OK at spise mere fisk

Skagen får sømandspræstSkagen får 1. april igen, for en periode, en sømandspræst, op-lyser et af bestyrelsesmedlemmerne for den stiftelse under de svenske vestkystfiskere, som ved årsskiftet overtog Den sven-ske Sømandskirke.- Kirken åbner igen 1. april, og det bliver en sømandspræst, som tidligere har været i blandt andet San Francisco og Los Angeles, der bliver den første, som kommer til at stå for den daglige drift, fortæller fiske-skipper Daniel Axelsson, Fiske-bäck. Det er planen, at stiftel-sen vil overlade det til primært pensionerede svenske præster at stå for kirkens og forsam-lingshusets daglige drift i kor-tere eller længere periode alt efter præsternes eget ønske. Nordjyske

Sydvestjyske Fiskekuttere siden 1894Databasen Sydvestjyske fiskekuttere – som Esbjerg Byhistori-ske Arkiv nu har lanceret – indeholder oplysninger om fiske-kuttere registreret i Esbjerg, Fanø, Varde og Ribe siden 1894. Oplysningerne er hentet fra Fiskeriårbøgerne og en kutter som f. eks. har været med i årbøgerne fra 1910-1929 vil derfor op-træde 20 gange i databasen. Der er foreløbig indtastet oplys-ninger fra årbøgerne i perioden 1894-1952. De øvrige vil lø-bende blive tilføjet databasen. Se mere på www.eba.esbjerg-kommune.dk. Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Havbrug ved Bornholm uden fremtidDet er ikke særligt realistisk at oprette havbrug ved bornholm. Det siger formanden for Bornholms Fiskeriforening, Thomas Thomsen. Erhvervsbladet skrev forleden, at danske havbrug og dambrug kan fire-doble omsætningen, hvis branchen fik andre miljøregler end i dag: – Men det åbne hav rundt om Bornholm egner sig ikke til havbrug. Når der kommer en storm, så bliver det smadret, siger Thomas Thomsen. DR

Maritime Erhverv / 1 -2 ·20116

NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER NYHEDER

Norske forskere påpeger, at havtemperaturen ved Sval-bard er steget alarmerende med to grader på 30 år. Ha-vet rundt om den norske øgruppe Svalbard har aldrig været så varmt, som det er nu. Det viser et studie, som fire forskere fra Universite-

tet i Tromsø (UiT) i Nord-norge har offentliggjort i det ny nummer af det vi-denskabelige tidsskrift Science. Sedimenter på havbunden vest for Sval-bard viser, at temperaturen aldrig har været højere i de seneste 2000 år. JV

Havet i Arktis har aldrigværet varmere

Bæredygtige fiskerimetoder og afsætningsfremme Fødevareministeriet afsætter nu godt 40 mio. kr. til en målret-tet udviklingsindsats inden for fiskeri- og akvakultur i 2011, herunder støtte til bæredygtige fiskerimetoder samt afsæt-ningsfremme. Et af indsatsområderne i støtteordningen Fælles initiativer er, at der skal udvikles bæredygtige fiskerimetoder og en bæredygtig fiskeriforvaltning. Indsatsområdet er rettet mod udvikling og afprøvning af nye fangstredskaber, metoder og alternative forvaltningstiltag, der kan medvirke til et mere bæredygtigt fiskerierhverv. Der er også afsat midler til at fort-sætte og udvikle afsætningsfremmende aktiviteter samt til in-formationsaktiviteter, der har til formål at øge offentlighedens viden om fiskeri- og akvakulturen. Mere info på http://ferv.fvm.dk

Markedet for øko-fisk er voksendeDen hjemlige produktion af økologiske ørreder kan godt så småt begynde at gøre sig klar til at slå et ekstra slag med ha-len. Danforel i Grinsted har netop fået 1,8 mio. kr. i støtte til at etablere nogle mere strømlinede produktionsfaciliteter til forar-bejdning af røgede, økologiske ørredprodukter, og virksomhe-den forventer fremover, at behovet for råvarer vokser. Investe-ringen i det nye produktionsudstyr er resultatet af en positiv udvikling på eksportmarkedet, hvor Danforel i øjeblikket er ude af stand til at mætte efterspørgslen. Ifølge direktør for Danforel, Erik Hansen er det nødvendigt at øge produktions-flowet, hvis virksomheden skal matche kundernes behov. I øje-blikket forarbejder Danforel 30-40 t økologisk ørred om året, men i løbet af få år bliver produktionen formentlig tredoblet, så der skal mere gang i den økologiske dambrugsproduktion. Økologisk Landsforening

Kemi mistænkes for at misdanne danske fiskDet skal nu undersøges nærmere, hvorfor ålekvabberne ved blandt andet Roskilde og Frederiksværk lider af misdannelser. Baggrunden er en ny undersøgelse fra Naturstyrelsen (tidligere By- og Landskabsstyrelsen) og udarbejdet af Danmarks Miljø-undersøgelser. I undersøgelsen har man sammenlignet antallet af misdannelser i et rent område ved Agersø med mere forure-nede fjordområder ved Roskilde og Frederiksværk. De viser en overvægt af misdannede ålekvabber med for eksempel defor-me øjne og krum rygsøjle i de forurenede områder.Fyens.dk

Dræbergobler truer ikke torskenDen såkaldte dræbergoble er ikke en direkte trussel mod tor-sken i Østersøen, sådan som det har været frygtet, skriver Vi-denskab.dk ifølge Bornholm.nu. Ved at studere og filme gopler i beholdere med vandtemperaturer og saltindhold, som svarer til dem, som man finder på dybt vand i Bornholm Bassinet i Østersøen, hvor torsken gyder, har Cornelia Jaspers, der er ph.d. studerende ved DTU Aqua, klarlagt, at selvom dræber-goplerne spiser hele tiden, så er de tilsyneladende ikke glade for at få torskeæg på menuen. Bornholm.nu

Maritime Erhverv / 1 -2 ·2011 7


as:scan – en virksomhed i fuld udviklingEn gennemført strategi og deraf følgende flotte vækstrater præger dagligdagen hos as:scan, som i februar kunne invitere til reception hos den nye direktør, Michael Vejlgaard

Rigtig mange benyttede lejligheden til at komme forbi hos virksomheden, hvis markante, nye bygning præger havne- omådet i Hvide Sande.

Hos as:scan har man da også al mulig grund til at være tilfreds med udviklingen. Den 48-år gamle virksomhed har nemlig oplevet en flot udvikling, og tror fortsat på fremtiden:

– Stort tak til alle Jer som har gjort den-ne virksomhed til hvad den er – vi kan godt vækste herude vestpå – især hvis vi prikker til janteloven, sagde Michael Vejl-gaard i sin korte tale til gæsterne.

Ny strategiMichael Vejlgaard har allerede før sin til-trædelse som direktør været med til at ud-arbejde virksomhedens strategi. Og på mange fronter er as:scan et pænt stykke foran de resultater, som ellers først skulle nås i løbet af 2011.

– Strategien har hjulpet os meget. Her i virksomheden har vi altid arbejdet hårdt, men organisationen har mangler. Med den på plads er det muligt at udnytte virksom-hedens potentialer endnu bedre, siger Mi-chael Vejlggaard.

Han har oprindelig en uddannelse som skibsmontør og maskinmester, og har si-denhen uddannet sig inden for økonomi. I mange år arbejdede han med salg, og be-skæftigede sig i dette erhverv med kunder i 66 lande

– Mit gamle job har naturligvis rustet mig til stillingen som direktør. Jeg er rig-tig glad for mit nye job for en virksomhed, som jeg nu ejer en del af, lyder det fra Mi-chael Vejlgaard.

Af Edmund Jacobsen

Michael Vejlgaard – as:scan’s nye direk-tør, her til receptionen, som blev afholdt i februar for at markere hans tiltrædelse som ny direktør for virksomheden. Foto: Edmund Jacobsen

HVIDE SANDE


– en virksomhed i fuld udvikling

FiskeskipperVerner MøllerTlf. 9731 2891Mobil 3024 6414

AdvokatMogens JepsenTlf. 9732 [email protected]

Kontaktpersoner for generationsskifteselskabet og !skerilærlinge

Vi har pengene, men mangler unge !skere, der vil ha’ dem!

AS:SCAN – EN VIRKSOMHED MED MANGE BENas:scan er en højteknologisk maskinfabrik med 20 højt kvalificerede medarbejdere. Virksomheden har stor erfaring i stålkonstruktioner, motor- og hydraulikinstallatio-ner, samt leverancer til offshore og vindmølleindustrien. Virksomheden råder over en CNC maskinpark med CAD/CAM systemer.

Afdelingen Scan Winches er leveringsdygtig inden for alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri. 50 års erfaring i marineindustrien samt en stor, højeffektiv maskinpark er blandt de helt store fordele. Desuden råder virksomheden over el, smede, og svej-seafdeling med kompetente medarbejdere.

Afdelingen Scan-Steering er en af de ledende producenter af komplette styremaski-ne løsninger til mange typer fartøjer – specielt sammensat efter kundens ønsker og behov. Afdelingen er desuden leveringsdygtig inden for et stort udvalg i elektronisk og hydraulisk udstyr.

as : scan industries arbejder inden for kedel- og gasmotorinstallationer samt total-entrepriser, hvor idégenerering og udvikling er nøgleordene. Afdelingen forestår både fabrikation, montage samt idriftsættelse og serviceaftaler.

Unge m/k’ere med lyst til havet som ar-bejdsplads har fået alle tiders chance for at etablere sig som selvstændige fiskere – og det endda uden at løbe nogen økono-misk risiko.

“De skal gå efter den form for fiskeri, de har lyst til. Det er som bekendt lysten, der driver værket”

I Hvide Sande er fiskerne nemlig klar over, at de fleste er ved at have et problem med tallene på dåbsattesten, og de har der-for stiftet Hvide Sande Fiskernes Fremtid A/S – et selskab, der med lys og lygte le-der efter unge, der kan give erhvervet et

Hvide Sande-fiskere mangler ungt blodFiskerierhvervet tilbyder unge en god fremtid, en fornuftig indkomst og tid til familieliv

frisk pust og frem for alt sikre fiskeriets fremtid og dermed arbejdspladserne til vands og til lands i den vestjyske fiskerby.

Man lagde ud med at søsætte en stor kampagne i landsdækkende medier sidste efterår, og selv om der endnu ikke er kon-krete projekter på bordet, så er der dog kommet forhandlinger ud af anstrengelser-ne, og realiteter skulle helst følge i kølvan-det på disse.

Favorable vilkårLokkemaden fejler ikke noget. Tværti-mod vil de færreste kunne etablere sig som selvstændige i andre erhverv på så fordelagtige vilkår.

– Vi håber at kunne få fat i unge mænd, der kan gå ind som partnere eller kompag-noner med de fiskere, der allerede er etab-leret, så vi kan få gang i et glidende gene-rationsskifte, siger advokat Mogens Jepsen fra Advodan Midt/Vest, der er formand og med i selskabet på rådgiversiden.

Tilbuddet til de kommende, unge fiskere er favorabelt: finansiering med lån uden pant, bankrådgivning, advokatbistand og sidst, men ikke mindst, sparring og oplæ-ring hos dygtige og erfarne fiskeskippere.

– Der er heller ikke noget krav til bopæ-len. Vi er ligeglade med, hvor de bor. Det behøver ikke at være i Hvide Sande – det er bare her, de skal fiske fra, siger advokaten.


HVIDE SANDE

Hvide Sande-fiskere mangler ungt blodFiskerierhvervet tilbyder unge en god fremtid, en fornuftig indkomst og tid til familieliv

Om de unge fiskere ønsker partnerskab på en reje-, trawl- eller garnbåd er også underordnet.

“De færreste vil kunne etablere sig som selvstændige i andre erhverv på så fordelagtige vilkår”

– De skal gå efter den form for fiskeri, de har lyst til. Det er som bekendt lysten, der driver værket, så hvis vi kender deres øn-sker, skal vi nok finde den rette makker, siger Mogens Jepsen.

Han og de øvrige fiskere er klar over, at bestræbelserne bliver et langt, sejt træk, der nok aldrig stopper.

Gamle fordommeDertil kommer, at der skal gøres op med nogle gamle fordomme om arbejdsforholdene i erhvervet.

– Fiskeriet er ikke som i “de gode, gamle dage” – og heldigvis for det. Dem er der vist ingen fiskere, der ønsker tilbage, med alt hvad det indebar af lange rejser, fiskelugt på tøj og krop, farligt og fysisk hårdt arbejde osv., mener han.

I dag er det ganske anderledes forhold, der tilbydes erhvervets udøvere: Eget privat lukaf – også når man har frirejse – vaskema-skine og tørretumbler om bord – fornuftig indtjening, maskiner til det hårde arbejde, et erhverv i god gænge og godt kammeratskab om bord.

Fine forhold– Vi ser det hvert år, når vi holder åbent hus. Folk er målløse over de fine forhold om bord. Det sjove er, at de fiskerbåde, der har de fineste forhold også er dem, der har den bedste indtje-ning. Dertil skal man så lægge, at en fisker i dag måske kun har 120 eller lidt flere havdage om året. OK, så arbejdes der også igennem, men han har da også rigeligt tid ved siden af til at ple-je et godt familieliv og få kvalitetstid med kone og børn, mener Mogens Jepsen.

– Så som vi siger i Vestjylland: Det er ik’ så ring’ endda, slutter han. Af Karen Sloth

HVIDE SANDE FISKERNES FREMTID A/S det eneste generationsskifteselskab i Danmark, som skal sikre tilgangen af unge fiskere til faget og på individuelle, økonomiske vilkår hjælpe dem med at blive selvstændige fiskere og få foden på eget dæk. Selskabet tilbyder løsninger indrettet efter den enkeltes familieforhold.Der ses ikke på, om man har formue eller størrelsen af den, men mere på, om man kan forvalte sin økonomi.Man skal ikke risikere formue, hus eller bil, da selskabet går ind med bl.a. ansvarlig lånekapital uden pant.Rente- og afdragsfrie lån, så de unge kan komme på skipper-skole, er også en mulighed.Se mere på www.fiskernes-fremtid.dk

Der skal gøres op med nogle gamle fordomme om arbejdsforholdene i fiskeriet, hvis erhvervet skal kun-ne tiltrække unge. Foto: Edmund Jacobsen.

Maritime Erhverv / 3 ·2011 11 11

HVIDE SANDE SKIBSSMEDIE


Vestværftet i Hvide Sande er et af Danmarks førende når det handler om fiskeskibeFlot ser den ud – den splinternye Hirts-hals-kutter HG-95 “Kalima Luanda”.

Da Maritime Erhverv besøgte Hvide Sande i februar, lå kutteren ved værftets kaj, hvor den var ved at blive klargjort.

Den nye kutter – 24 meter lang og 7,7 meter bred – skal leveres til ejerne i maj,

Sans for fiskeskibe

HG-95 ”Kalima Luanda” skal leveres fra Vestværftet til ejerne

i Hirtshals i maj. Foto: Edmund Jacobsen

HVIDE SANDE


REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen!Reg. revisorKutterregnskaber

6960 Hvide SandeTelefon 97 31 10 22Telefax 97 31 13 19

chr. knudsen-juleann-q 13/11/03 14:12 Side 1

Stormgade 8. 1.sal

Sans for fiskeskibeog er et meget konkret symbol på, hvad der er Vestværftets kompetence.

– Vores speciale er fiskeskibe. Lige nu er der ikke så stor byggeaktivitet som vi kunne ønske, men vi mener at det dog ser fornuftigt ud, siger Ernst Kristensen, di-rektør for Vestværftet.

Vigtigt hjemmemarkedVærftet har alle år lagt sig efter at levere primært til det danske hjemmemarked, men går dog ikke af vejen for at levere til udlandet – fiskere i både Norge og Sveri-ge har således modtaget nye fartøjer fra Vestværftet.

Selv om det primært er fiskefartøjer, Vestværftet beskæftiger sig med, så byder de sig gerne til, når andre slags fartøjer skal renoveres.

I løbet af 2010 - som på alle måder var mærket af lavkonjuktur – var der på ingen måde stille på Vestværftet:

– Brændstofpakken – som gjorde det muligt for fiskere at energieffektivisere fartøjer – kastede en del opgaver af sig, påpeger Ernst Kristensen.

Fornuftig fremtidHan mener også, at fremtidsudsigterne er ganske fornuftige:

– Året i år tegner fornuftigt. Og vi kig-ger helst ikke længere frem end et år ad gangen, siger Ernst Kristensen.

HG-95 “Kalima Luanda” er snart parat til at blive prøvesejlet. Den er blevet byg-get i tæt samarbejde med de mange part-nere, som Vestværftet har. Efter planen skal kutteren fiske med både snurrevod og trawl. Af Edmund Jacobsen

Avance er på land for at få installeret ny sonar

En dag i Hvide SandeMaritime Erhverv Besøgte Hvide Sande i forbindelse med tema om havnen. Turen til byen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord gav naturligvis en masse fotos. Det er altid interessant at se en havn, der er levende og arbejder. Og det er noget, der kendetegner Hvide Sande Havn. Det er også noget der afspejles på de artikler, som også kan læses i herværende nummer af Maritime Erhverv.Det er muligt at se endnu flere billeder på vores hjemmeside – www.maritime-erhverv.dk.


HVIDE SANDE

15 Maritime Erhverv / 3 ·2011

Auktionshallen i Esbjerg anno 2011 – den sidste auktion blev holdt i maj 2002 i det, der engang var Danmarks travleste auktionshal. Foto: Edmund Jacobsen

HVIDE SANDE


vestjyskBANK Hvide Sande/Thyborøn · Tlf 97 31 13 22 / 96 63 24 00

Nyt supermateriale vinder frem i fiskerietPå Hvide Sande Skibssmedie forventer man sig meget af et nyt materiale til fiskeri, der oprindeligt blev udviklet af den amerikanske rumorganisation NASA. Lav vægt og stor styrke er fordelene

Vægt over vandlinien er altid skidt. Og på fiskekuttere, hvor spil og stålwirer bruges i overmål, kan vægten være et decideret problem. Både når det gælder skibets sta-bilitet og brændstoføkonomi.

Men nu er et helt nyt materiale ved at vinde indpas ombord på fiskeskibe. Mate-rialet hedder dyneema, og har nogle helt unikke egenskaber sammenlignet med al-ternativerne.

– Fordelene ved at have dyneema i ste-det for stålwirer til at trække trawl med, er store. For det første er det meget let, hvil-ket gavner stabiliteten og også økonomien, da der er mindre at trække på. Samtidig er dyneema 15 gange stærkere end kvalitets-stål, forklarer Toke Pedersen fra Hvide Sande Skibssmedie.

“Jeg er overbevist om, at dyneema har en stor fremtid inden for fiskeriet” Toke Pedersen

– Vi har installeret de første tromler med dyneema, og resultaterne har været gode. Jeg er overbevist om, at dyneema har en stor fremtid inden for fiskeriet, siger Toke Pedersen videre.

Teknologisk baggrundBaggrunden for dette supermateriale er højteknologiskt Dyneema blev oprindelig udviklet af NASA til brug i rummet, men benyttes i dag til mange forskellige ting – fra fiskeri til kirurgi.

Eksempler på styrke er slående. En dy-neema tråd på 1 millimeter kan bære en voksen mand.

En linie af stål kan for eksempel træk-kes omkring 25 meter før den knækker på grund af sin egen vægt.

Det hidtil bedst kendte supermateriale – Kevlar – kan på denne facon strækkes om-kring 235 kilometer. Dyneema derimod kan strækkes hele 400 kilometer før linien knækker.

Stor fremtidToke Pedersen forklarer, at Hvide Sande Skibssmedie producerer de spil, der er nødvendige, når fiskeskibe vil benytte

Dyneema er mange gange stærkere end både stål og

kevlar.

Et let materiale som dyneema gavner stabiliteten og økonomien, da der er mindre at trække på. Samtidig er dyneema 15 gange stærkere end kvalitetsstål, forklarer Toke Pedersen fra Hvide Sande Skibssmedie. Foto: Edmund Jacobsen

dyneema. – Der er helt klart en fremtid i dyneema – ikke kun når det gælder fiskeri, men også når det gælder slæbebåde og lig-nende, lyder det fra Toke Pedersen.

Af Edmund Jacobsen

Lige siden starten på det grønlandske olie- og gaseventyr har Arctic Base Sup-ply’s ejere, Danbor Service AS og Royal Arctic Line A/S, haft fokus på de operati-oner, som større olieselskaber har igang-sat i forbindelse med myndighedernes ud-videlse af koncessionerne i Grønland.

Steen O. Hansen, 54, er derfor blevet udnævnt til direktør i Arctic Base Supply A/S. Steen Hansen har 25 års ansættelse hos Danbor Service bag sig i diverse le-dende stillinger, senest som projektchef med ansvar for nye strategiske tiltag og projekter med henblik på vækst og forret-ningsudvikling. Tiltrædelsen sker pr. 1. marts 2011.

Store forventningerSteen O. Hansen afløser Taitsiannguaq Ol-sen, som har været direktør i Arctic Base Supply side-løbende med sit job som divi-sionschef for Royal Arctic Havneservice. Taitsiannguaq Olsen vil nu have fuld fokus på at få de relevante grønlandske havne ISO-certificeret, hvilket også vil komme Arctic Base Supply til gode. Samtidig ind-træder Taitsiannguaq Olsen i bestyrelsen for Arctic Base Supply A/S.

Arctic Base Supply får ny direktørArctic Base Supply, grønlandsk baseret shorebase i Nuuk, Grønland, har netop foretaget udnævnelse af ny direktør med henblik på at styrke forretningen og skabe mere vækst

Bestyrelsen forventer sig meget af den-ne organisatoriske forstærkning af Arctic Base Supply, der servicerer den grønland-ske olieefterforskning og dermed er et kraftfuldt fore- havende i forbindelse med de mange boreprogrammer, som større olie- og gasselskaber er gået i gang med i Grønland.

Nye i bestyrelsenSamtidig med Steen Hansens udnævnelse er bestyrelsen for Arctic Base Supply A/S blevet styrket og består nu af følgende medlemmer: Niels Clemensen, Royal Arctic Line (formand), Erik Th. Møller, Royal Arctic Line, Taitsiannguaq Olsen, Royal Arctic Line, samt Søren Fløe Knudsen, Danbor Service og Kim Thorøe, Danbor Service.

Den kraftige alliance, der ved forenin-gen af Danbor Service og Royal Arctic Li-ne blev dannet mellem de to velrenomme-rede firmaers kernekompetencer og res-sourcer i det nye joint venture, Arctic Base Supply, har dermed taget et stort skridt vi-dere mod de mål, der ligger til grund for Arctic Base Supply’s etablering i Grøn-land. Kilde: Danbor Service AS

Steen O. Hansen – ny direktør i Arctic Base Supply

ARCTIC BASE SUPPLYEtableret i begyndelsen af 2010 som serviceprovider og shorebase for de olie- og gasselskaber, som har licens til at bore i det grønlandske felt.Virksomhedens forretnings-setup og netværk gør det sammen med det bedste udstyr og optimale faciliteter muligt at operere fra et hvilket som helst sted påkrævet.Olie- og gasbo-ringer offshore Grønland:Grønland har besluttet at udbygge sine mine-ralresourcer, herunder olie og gas, til en bæredygtig industri og dermed yde et positivt bidrag til økonomisk udvikling og skabelsen af nye jobs.De grønlandske myndigheder udby-der borelicenser til et vist antal olieselskaber, som får tilladelse til at investere i udvikling af olie- og gas-ressourcerne.


Maritimt Maritimt FOCUS Maritimt MaritimtHvide Sande Skibs- og Baadebyggeri har vundet licitationen på en ny færge til Feggesund-overfarten mellem Thy og Mors. Tre værfter havde givet tilbud på at levere en ny færge til Feggesund-overfarten, og de var meget lige. Men prisen blev afgørende, og der var Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri billigst. Opgaven kommer til at koste 33 millio-ner kroner. Hvide Sande SKibs- og Ba-adebyggeri leverede i august sidste år en lignende færge til Venø Færgefart. Fær-gen til Feggesund skal dog være otte meter længere end Venø-færgen. Så snart kontrakten er underskrevet i marts, går arbejdet i gang. Skroget bygges i Øst-Europa, resten laves på værftet i Hvide Sande. Færgen skal ifølge tilbud-det være klar til levering i sommeren 2012. TV MidtVest

Færgeordre til Hvide Sande-værft

Totalt rygeforbud for ansatte på Mols-LinienMols-Linien har har indført nogle af de mest vidtgående rygeregler i Danmark. Totalforbuddet nægter de ansatte at ryge i såvel rygekabiner som udendørs - selv i deres pauser. Mols-Linien har indført de skarpe regler på selskabets færger mel-lem Jylland og Sjælland. Regler, som rækker langt ud over kravene i rygeloven. På hurtigfærgerne mellem Odden og henholdsvis Århus og Ebeltoft må de ansatte overhovedet ikke ryge, heller ikke på kajen. På kombifærgerne mellem Kalund-borg og Århus er der også totalt forbud for blandt andet cateringpersonalet. Kun den mønstrede besætning, der sejler en uge ad gangen og bor på skibet, må ryge - dog med begrænsninger. Det må kun ske i rygerum og kun i deres fritid, når de ikke er på vagt. Ledelsen har i et brev til 3F svaret, at det virker forkert, hvis pas-sagererne ser ansatte stå og ryge. Passagerne selv må dog stadig ryge udendørs på land eller på færgernes åbne passagerdæk. 3f

Ny fragtrute mellem Esbjerg og NorgeRederiet Sea-Cargo åbner senere på måneden en roro-fragtrute mellem havnene i Es-bjerg og Egersund i Norge. Første afgang er fra Esbjerg 25. Februar, og skibene vil der-på ankomme til og sejle fra Esbjerg hveranden dag. Ankomst til Esbjerg er kl. 8 om morgenen, og skibet sejler igen mod Norge kl. 16. Den nye service er kommet i stand i forbindelse med, at Siemens Wind Power skal fragte op imod 32 vindmøller til Høg-Jæ-ren vindmølleparken, men Sea-Cargo har intentioner om at fortsætte med sejladsen ef-ter at vindmøllesejladsen er afsluttet. Ugeavisen.dk/esbjerg

Vestas i forsøg om flydende havvindmøllerDen danske vindmølleproducent Vestas kaster sig ind i kapløbet om at lave flydende havvindmøller – en idé som mange eksperter spår store muligheder. Vestas har således skrevet kontrakt med selskabet WindPlus, der udvikler flydende fundamenter til vind-møller. Vindmølleproducenten skal i 2011 levere en 2 MW vindmølle til et forsøg, hvor teknologien skal prøves af i praksis ud for den portugisiske kyst. Ingeniøren

Udbrændt færge hugges op i EstlandDen udbrændte DFDS-færge “Lisco Glo-ria” slæbes nu til Estland, hvor den skal hugges op. Færgen brød i brand i oktober ud for Langeland og blev efterfølgende slæbt ind til Fayard-værftet ved Odense. Men onsdag tager slæbebådene fat og trækket vraget til Tallinn, oplyser den ty-ske radiostation NDR. Alle de 236 perso-ner om bord blev reddet fra den brænden-de færge, der sejlede mellem Kiel og Klaipeda. Fyens.dk

Sverige bygger skib til atomaffaldSiden 1980’erne har et specialskibet M/S Sigyn transporteret svensk atomaffald fra kraftværkerne til depoter på østkysten. Nu bygger svenskerne et nyt skib, der kan laste endnu flere containere med atoms-krot. Det nye skib kommer til at bære samme navn. Det bliver en anelse større og kan fragte 12 containere mod 10 i det nuværende skib. Det nye Sigyn får isbry-derstævn og mere miljøvenlige dieselmo-torer med katalysatorer. Ingeniøren


Maritimt Maritimt FOCUS Maritimt Maritimt

Fremgang for krydstogterDer er lagt op til en rigtig fin sæson for krydstogts-turismen i Rønne Havn.

Her midt i februar har 30 krydstogtsskibe allerede meldt de-res ankomst – og det er tre flere end på samme tidspunkt sidste år: – Der er stor forskel i størrelsen. Nogle har 100 passagerer, og det største har omkring 3000 passagerer, siger maritim chef i Rønne Havn, Niels Lundberg. DR

Etableringen af et testcenter for bølgeenergi i Hanstholm kan være påbegyndt i løbet af 2011, hvis DanWEC, Da-nish Wave Energy Center, får en andel på 30 millioner kroner af den statslige pulje på 210 millioner, der er afsat til såkaldte “Green Labs”, testcentret for ny klimatekno-logi. Pengene er søgt. DanWEC er et samarbejde mellem Hanstholm Havn, Thisted Kommune, Aalborg Universitet og Hanstholm Havneforum etableret med det formål at gøre Hanstholm til dansk centrum for udvikling og af-prøvning af bølgeenergi. Nordjyske

Læs de seneste nyheder på www.maritime-erhverv.dk

Bølgekraft-anlæg måske en realitet i år

Thyferries inngår fragtavtale med Posten/Bring ThyFerries AS og Posten Norge AS v/Bring Cargo og Bring Fri-go har indgået en for rederiet strategisk viktig fragtavtale på lin-jen Hanstholm – Kristiansand: – Dette er stort og strategisk vik-tig for et nystartet selskab som Thy Ferries, siger bestyrelsesfor-mand Rasmus Haugaard.

Kategoriansvarlig Godstransport i Posten Norge AS, Tor-Inge Larsen Bauer, udtaler:

- Bring har testet Thy Ferries med hensyn til pris, regularitet og kvalitet og har fundet, at Thy Ferries opfylder vores krav. Ved at indgå en aftale har vi fået konkurrence i markedet som gør at vi får lavere omkostninger. Derudover vil afgangstiderne hos Thy Ferries betyde kortere leveringstid for en del af vores transporter, siger Tor-Inge Larsen Bauer.

Lodsbåd skal ligge i HonbækForsøgsordningen på de tre måneder er afsluttet med så stor suc-ces, at ordningen er blevet permanent fra december sidste år: – Hornbæk Havn og dens brugere har også taget særdeles positivt imod os, det har også været en medvirkende årsag til at vi tog beslutningen, oplyser Søren Westphal, teknisk assistent for Dan-pilot, som varetager den statslige lodsvirksomhed gennem dansk farvand. Udover færre udgifter til benzin og kortere udryknings-tid, som er de fordele ordningen giver ved at have båden liggen-de i Hornbæk Havn, har vi også fået en permanent indkvarte-ringsordning for de ansatte, der betjener lodsbåden, nemlig før-stesalen over ejendomsmægler Peter Leander på Havnevej.

19 Maritime Erhverv / 12 ·2010


Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet

KONKLUSIONEsbjerg forandrede sig fra 1965 til 2005 til en moderne by, hvor fiskeriet fik mindre og mindre betydning, efterhånden som fiskefartøjer forsvandt og mange fiskeindustrier lukkede. Et nyt Esbjerg voksede frem, hvor der blev satset på offshore, uddannelse, industri og handel.Der er mange forklaringer på, hvorfor Esbjergflåden faldt fra 600 kuttere til under en tiendedel i perioden fra 1970 til i dag. I det foregående er givet nogle af dem, herunder: • Efter 1970 tiltrak snurrevodsfiskeriet ikke længere de unge.

Hyre og arbejdsforhold var bedre i de store trawlere.• De andre fiskerihavne ved Jyllands vestkyst voksede og blev

fra 1970’erne mere attraktive end Esbjerg som hjemsteder for konsumfiskeri.

• De mange små Esbjerg-trawlere kunne ikke laste store mængder industrifisk af høj kvalitet. Trækutterne afløstes af store ståltrawlere i 1970’erne og 1980’erne.

• Reguleringen af fiskeriet i EU-landene med kvoter, lukkede havområ- der etc. skabte frustration hos mange fiskere. Esbjerg-fiskerne søgte i 1980’erne og 1990’erne ud af fiske-riet via ophugningsstøtte. I Esbjerg var der god mulighed for at finde anden beskæftigelse.

• De mellemstore trawlere kombinerede industrifiskeri med konsumfiskeri. Med torskebestandens drastiske fald i 1991-1993 forsvandt deres indtægtsgrundlag.

• Esbjerg kommune arbejdede helt fra 1960’erne på at gøre sig mindre afhængig af fiskeriet. Det lykkedes, og samtidig med krisen i fiskeriet i 1980’erne og 1990’erne var der vækst og optimisme i byens øvrige erhvervsliv.

• I 2003 indførtes individuelt omsættelige kvoter (IOK) i sil-defiskeriet. Dermed kunne mange trawlere med ét sælges med tilhørendeAfiske- ret@ med stor fortjeneste. Samtidig svigtede tobisfiskeriet i både 2003 og 2004. Ved indgangen til 2005 spurgte mange sig selv: Har fiskeriet fraEsbjerg nogen fremtid?

6. og sidste del af en serie artikler om forandringer i fiskeriet fra Esbjerg i årene 1965-2005


Det anslås, at den samlede fiskerisektor i Esbjerg i begyndelsen af 1980’erne be-skæftigede mellem 2.800 og 2.900 perso-ner inden for fiskeri, fiskeindustri, aukti-ons- og lossefunktioner. Dette tal var i 1997 reduceret til ca. 1.200, hvoraf indu-strifiskeri og fiskemelsindustri beskæfti-gede halvdelen og konsumfiskeindustri baseret på importerede råvarer hovedpar-ten af den resterende del.

Statistikken over Danmarks mest fiske-riafhængige kommuner toppedes i 1995 af Hanstholm, Holmsland og Thyborøn-Har-boøre. De tre kommuner havde en fiskeri-afhængighed på mellem 22 og 27 procent , målt i andelen af arbejdspladser i fiskeri-sektoren i forhold til kommunernes samle-de arbejds- marked.

Mistede betydningEsbjerg, som i 1960’erne var Danmarks største og vigtigste fiskerby, var end ikke med blandt de 20 mest fiskeriafhængige kommuner i 1995, hvor mindre end 3 procent af kommunens økonomiske grundlag stammede fra fiskerisektoren. Baggrunden for, at Esbjerg ikke længere befandt sig på listen over fiskeriafhængi-ge kommuner, var naturligvis, at det øvri-ge erhvervsliv, herunder offshoresektoren, havde haft stor fremgang siden begyndel-sen af 1980’erne.

Således havde offshorebranchen i første halvdel af 1990’erne overhalet fiskeriet med hensyn til antallet af arbejdspladser, og i 1999 kunne man konstatere, at der var op mod halvanden gange flere offshore- relaterede fuldtidsbeskæftigede end der havde været erhvervsfiskere i Esbjerg i fi-skeriets storhedstid i slutningen af 1960’erne.

Kutterne forsvandtI perioden 1985 til 1995 var der ud over de mange kuttere også forsvundet mere end 50 procent af arbejdspladserne i fi-skeindustrien, hvoraf næsten alle havde været i konsumfiskindustrien. Til sam-menligning var der i de øvrige vestkyst-havne i samme periode sket en stigning på mellem 100 og 150 arbejdspladser i fi-skeindustrien, og selv om Esbjerg i mid-ten af 1990’erne fortsat var hjemsted for lige så mange jobs som Hanstholm, som

nu var blevet Danmarks største konsumfi-skerihavn, så afslørede sammensætningen af den esbjergensiske fiskeindustri, at havnen var anderledes end de øvrige hav-ne.

I 1997 var der således langt under 100 arbejdspladser tilbage i den traditionelle fiskeindustri, de resterende jobs fandtes i fiskemelsindustrien og ikke mindst i forar-bejdningsvirksomheder inden for røgning og saltning, hvor man udelukkende arbej-dede med importerede fisk, blandt andet laks og torsk fra landene omkring Nordat-lanten.

Lugten af pengeFiskeriet var sin historie til trods blevet et erhverv blandt mange andre i Esbjerg. Da industrifiskeriet skabte omsætning i Es-bjergs forretningsliv i 1950’erne og 60’erne, lugtede det af penge. Men i 1990’erne havde langt de fleste esbjer-gensere ikke længere tilknytning til fiske-riet, og lugten af penge var blevet til stank af fisk.

I tråd med tidens krav måtte fiskemels-fabrikken i 1990’erne bruge millionbeløb på at fjerne den værste lugt fra produktio-nen af fiskemel og fiskeolie. Borgmester Henning Rasmussens målsætning fra 1960’erne om at gøre Esbjerg mindre af-hængig af fiskeriet måtte siges at være nå-et til fulde.

De største trawlere i Esbjerg i 1990’erne kombinerede industrifiskeriet efter tobis med konsumfiskeri efter sild og makrel. Fisken blev ikke landet til fiskeauktionen, men direkte til fiskeindustrien. Både fi-skemelsfabrikken og fabrikken, som forar-bejdede sild og makrel, var ejet af fiske-skipperne selv. Dette gav trawlfiskerne en god grund til at samarbejde - også til havs - om at sørge for, at der blev fanget så mange fisk som muligt til de fælles fa-brikker.

Nye kvotaordningerI 2003 trådte en ny lov i kraft i Danmark, som gjorde det muligt at købe og sælge fiskerettigheder, idet man i sildefiskeriet indførte individuelt omsættelige kvoter (IOK). Fartøjer, som havde fanget sild og dermed haft andel i den samlede kvote før 2003, fik tildelt en fiskeret til en be-stemt mængde sild.

Fiskeretten, dvs. kvoteandelen, kunne herefter frit sælges til andre fartøjsejere. Det viste sig hurtigt, at købelysten til kvo-terne blandt andet lå i Nordjylland; mange store trawlere med fiskeret blev solgt ud af Es- bjerg og enkelte nye kom til, herunder fiskeskipper Gunnar Andreasens nye traw-ler E 177 Peter Marlene på 1.461 BT, det

hidtil største fartøj, som var hjemmehøren-de i Esbjerg. Den samlede pris for fartøjet, som var bygget i 1995, var på ca. 95 mill. kr., hvoraf mere end halvdelen gik til køb af individuelle kvoter.

I januar 2005 var der blandt de 55 tilba-geværende Esbjergfartøjer kun 32 trawlere tilbage i industrifiskeriet og konsumfiske-riet efter sild og makrel. Den resterende del af flåden udgjordes af bomtrawlere, muslingefartøjer samt enkelte konsumfar-tøjer i garn- eller snurrevodsfiskeriet.

Efter 1970 tiltrak snurrevodsfiskeriet ik-ke længere de unge. Hyre og arbejdsfor-hold var bedre i de store trawlere. De andre fiskerihavne ved Jyllands vest-kyst voksede og blev fra 1970’erne mere attraktive end Esbjerg som hjemsteder for konsumfiskeri.

De mange små Esbjerg-trawlere kunne ikke laste store mængder industrifisk af høj kvalitet. Trækutterne afløstes af store ståltrawlere i 1970’erne og 1980’erne. Reguleringen af fiskeriet i EU-landene med kvoter, lukkede havområ- der etc. skabte frustration hos mange fiskere. Es-bjerg-fiskerne søgte i 1980’erne og 1990’erne ud af fiskeriet via ophugnings-støtte. I Esbjerg var der god mulighed for at finde anden beskæftigelse.

De mellemstore trawlere kombinerede industrifiskeri med konsumfiskeri. Med torskebestandens drastiske fald i 1991-1993 forsvandt deres indtægtsgrundlag. Esbjerg kommune arbejdede helt fra 1960’erne på at gøre sig mindre afhængig af fiskeriet. Det lykkedes, og samtidig med krisen i fiskeriet i 1980’erne og 1990’erne var der vækst og optimisme i byens øvrige erhvervsliv.

I 2003 indførtes individuelt omsættelige kvoter (IOK) i sildefiskeriet. Dermed kun-ne mange trawlere med ét sælges med til-hørende Afiske- ret@ med stor fortjeneste. Samtidig svigtede tobisfiskeriet i både 2003 og 2004. Ved indgangen til 2005 spurgte mange sig selv: Har fiskeriet fra Esbjerg nogen fremtid?

Havnebassinet, hvor der før blev losset industrifisk foran TripleNine’s fabrik i Esbjerg, er nu næsten helt fyldt op. Det skal fremover danne bagland for blandt andet renovering af borerigge. Foto: Edmund Jacobsen

“Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet?” var titlen på en særudstilling, som kunne opleves på Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2005. Artiklen er en uddybning af de temaer, som blev behandlet i udstillingen. Artiklen blev oprindeligt bragt i Sjæk’len 2004. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg, Esbjerg. Artiklerne er skrevet af Søren Byskov, inspektør på Fiskeri- og Søfartsmu-seet i Esbjerg. Edmund Jacobsen har redigeret for Maritime Erhverv.

Offshore-branche skal have optimale forholdMandag 31. januar besøgte klima- og energiminister Lykke Friis (V) offshore sektoren i Esbjerg. Formålet med besøget var at vise ministeren de forskellige energikilder, som udnyttes i det vestjyske område. Derfor drøftede politikerne også olieproduktionen fra Nordsøen

Klima- og Energiminster Lykke Friis besøgte i januar offshore-industrien i Esbjerg. Foto: Klima- og Energiministeriet.


MF Hans Christian Thoning (V) var vært for besøget, og der var på mødet enighed om, at energimængderne er gigantiske og har stor nationaløkonomisk betydning - og der er gode muligheder for udvikling af teknologier. Lykke Friis fik lejlighed til at møde repræsentanter fra offshore sek-toren, herunder Franz Willum Sørensen, Vice President, Mærsk Olie og Gas A/S, Peter Blach, Direktør, Offshore Center Danmark samt Jens Møller Jensen, Afde-lingsleder, ISC Rådgivende Ingeniører A/S.

Nye udfordringerDanmark har været olieproducerende na-tion siden 1972 og selvforsynende med energi siden midten af 1990erne. Produk-tionen er sandsynligvis toppet, men reser-verne er fortsat ganske betydelige. Udfor-dringen ligger i en mere effektiv udnyttel-se af olie- og gasforekomsterne, hvor det i dag er muligt at udnytte cirka 25 pro-cent. Med nye teknikker kan udnyttelses-graden øges, og parallelt med at satse på nye energiformer bør det offentlige un-derstøtte indsatsen for at øge udnyttelsen af olie- og gasfelterne.

“Både med hensyn til beskæfti-gelsen og samfundsøkonomisk er der udvikling i offshore indu-strien” Hans Christian Thoning

Brug af CO2En af de metoder, der kan være med til at øge udnyttelsen af de danske oliereserver i Nordsøen, er anvendelse af CO2, som pumpes ned i felterne for at øge udnyttel-sen af reserverne og samtidigt reducere CO2 udledningen. En teknik, som Mærsk Olie og Gas som nogle af de første arbej-der med at udvikle til anvendelse offsho-

re. Vice President i Mærsk Olie og Gas i Danmark, Franz Willum Sørensen, orien-terede ved mødet i Esbjerg ministeren om de hidtidige resultater og udfordringer samt om olieselskabets planer for konkre-te forsøgsprojekter.

Branche skal styrkesOrienteringen fra Mærsk Olie og Gas var med til at overbevise folketingsmedlem

Offshore-branche skal have optimale forholdMandag 31. januar besøgte klima- og energiminister Lykke Friis (V) offshore sektoren i Esbjerg. Formålet med besøget var at vise ministeren de forskellige energikilder, som udnyttes i det vestjyske område. Derfor drøftede politikerne også olieproduktionen fra Nordsøen


Reparationer og OmbygningerSpeciale: Komplette søpakningssystemer Fryse-laster Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 tonlængde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter

HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/SProfessor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm

Telefon: +45 97 96 27 47 (Døgnvagt) - Fax: +45 97 96 28 48E-mail: [email protected] - www.hanstholm-dock.dk

Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74Mobil 40 18 58 25 - E-mail: [email protected] - www.tormotrawl.dk

Hans Christian Thoning om offshore in-dustriens betydning – også i fremtiden. Han vil nu arbejde for at sikre optimale forhold for branchen i lokalområdet.

– Det har været en god oplevelse at del-tage ved mandagens arrangement og høre om væksten og mulighederne i offshore industrien. Både med hensyn til beskæfti-gelsen og samfundsøkonomisk er der ud-vikling i offshore industrien, og det er et

budskab, vi fra politisk side ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på. Så længe der er en beskæftigelsesmæssig og sam-fundsøkonomisk gevinst ved at udnytte de bestående olie- og gasreserver, skal vi na-turligvis gøre det. Det er en udvikling, der ikke er grund til at stille hindringer i vejen for, konstaterer Hans Christian Thoning.

Kilde: Danish Offshore Industry

MF Hans Christian Thoning (V) vil arbejde for at sikre optimale forhold for offshore-branchen i lokalom-rådet.

Dansk Industri og Offshore Center Danmark bag erhvervs-fremstød i VestafrikaRepræsentanter fra en række af de største danske leverandører inden for offshorein-dustrien besøger i april Angola for at drøfte fremtidigt samarbejde med den an-golanske olie- og gasindustri. Besøget finder sted 11.-13. april og skal bane ve-jen for danske virksomheder som Brüel & Kjær Vibro og Welltec.

Samarbejde frem for bistandErhvervsfremstødet i Angola er arrange-ret af Offshore Center Danmark i samar-bejde med Dansk Industri, og besøget er det foreløbige resultat af rundbordssamta-ler mellem de danske virksomhedsledere og en angolansk erhvervsdelegation, som besøgte Danmark i november sidste år. Med industriminister Kiala Ngone Gabri-el i spidsen var delegationen på charme-offensiv, og ministeren var på mødet me-get direkte i sin appel til dansk industri, som han opfordrede til at etablere sig i Angola.

– Vi ønsker ikke bistand – vi ønsker samarbejde, sagde Kiala Ngone Gabriel til de danske erhvervsledere, og opfordringen er blevet taget meget bogstaveligt. Flere virksomheder overvejer nu at følge Mærsk Olie og Gas ind på det angolanske mar-ked.

Betydelige aktiviteterMærsk Olie og Gas har allerede i dag be-tydelige aktiviteter offshore Angola, lige-som Welltec, som er ledende inden for udstyr til olie- gasindustrien.

– Welltec etablerede sig i Angola allere-de i 2002 og besøget til april er med til at styrke samarbejdet i den vestafrikanske re-gion. Angola udgør en strategisk position i

Danske erhvervsfolk ved mødet med den angolanske delegation i november.


Dansk offshore-fremstød i Angolavores aktiviteter i hele det sydlige Afrika, forklarer Area Manager Christian Krüger, Welltec.

Udover deltagelse ved flere officielle ar-rangementer og en konference besøger de danske erhvervsledere blandt andet det statsejede angolanske olieselskab Sonan-gol samt Mærsk Olie og Gas’ onshore fa-ciliteter.

Stigende vækstAngola var frem til 1975 portugisisk ko-loni, og landet er på vej på ret fode efter mange års borgerkrig. Erhvervsmagasinet The Economist har for nyligt udpeget An-gola som det land i verden med størst vækst i perioden 2000-2010 - gennem-snitligt 14% om året. De seneste års sti-gende produktion af olie og gas har bidra-get væsentligt til væksten.

Kiala Ngone Gabriel ønsker danske virksomheder skal bidrage til at skabe endnu mere vækst, og danske virksomhe-der har den nødvendige know how til at hjælpe, understreger direktør Peter Blach, Offshore Center Danmark.

– Angola har udpeget offshore olie/gas til det fremtidige vækstområde efter en række betydeligt fund – det er her mulig-hederne ligger. Angolas olieselskaber ef-terspørger de kompetencer inden for ud-nyttelse af offshore felter, som danske le-verandører tilbyder. Med en tiltagende po-litisk stabilitet i landet er det meget reali-

stisk, at vi ser flere danske virksomheder tager udfordringen op og etablerer sig i Angola, vurderer Peter Blach.

– Yderligere investeringer i energisekto-ren skal desuden sikre, at Angola ikke blot producerer råolie men også får mulighed for at opbygge en eksportindustri af egen-producerede produkter. Det kan danske virksomheder også hjælpe med.

Udvikling støttesEtablering i Angola kan være en vanske-lig proces, men for at hjælpe virksomhe-

derne i gang yder Industrialiseringsfon-den for Udviklingslandene (IFU) finan-siel støtte, og vurderingen er, at Angola er et af de mest oplagte lande i Afrika at etablere sig i for øjeblikket, vurderer De-partment Director Peter Schwabe, IFU.

Erhvervsfremstødet i Angola er udeluk-kende for inviterede virksomheder, udvalgt efter en række kriterier. Yderligere oplys-ninger om samarbejdet med Angola kan fås ved henvendelse til Offshore Center Danmark.

Kilde: Offshore Center Danmark

Direktør Torben Ekvall fra Brüel & Kjær Vibro deltog ved efterårets møde med den angolanske erhvervsdelegation med industriminister Kiala Ngone Gabriel i spidsen. Til april er det Brüel & Kjær Vibros tur til at besøge Angola.


NICON INDUSTRIES A/S

Kriegers Flak giver teknologisk forspringHavmølleparken Kriegers Flak vil styrke Danmarks position som absolut førende på området for havvind og derfor kommer parken på det helt rigtige tidspunkt. Sådan siger Vindmølleindustrien i en kommentar til, at klima- og energiministeren over for TV2 i går har slået fast, at Kriegers Flak er næste havmøllepark, der kommer i udbud


- pumper til alle formål

IMPORTØR I DANMARK:

REGATTA FISHERMAN

Moderne 2-delt beklædning med de bedsteegenskaber fra olie-tøjet, men med indbyggetopdriftsmidler i bukserne, som varetager sikkerheden.

Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02E-mail: [email protected] · www.hundestedpropeller.dk

Hundested Propeller 20/11/03 20:28 Side 1

200 møller på havet, strøm til ca. 600.000 husstande og 10.000 i beskæftigelse om året i opførelsesperioden. Det er nogle af nøgletallene i det, der af Vindmølleindu-strien bliver betegnet som det rigtige pro-jekt på det rigtige tidspunkt.

– De danske virksomheder har en mar-kedsandel på mere end 90 pct. indenfor havvind. Og med Kriegers Flak får vi vir-kelig mulighed for at udnytte og styrke de helt særlige danske kompetencer, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindu-strien og fortsætter,

– Der er vel ikke noget andet område i Danmark, hvor en dansk styrkeposition er så dominerende som på havmølleområdet. Med den skærpede globale konkurrence om at komme ind på markedet for havvind som vi især ser fra briterne, men også Ki-na og USA, så kommer beslutningen om Kriegers Flak på det helt rigtige tidspunkt.

Med Kriegers Flak får vi mulighed for at udnytte og styrke de helt særlige danske kompetencer inden for vindenergi, lyder det fra Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.


Dansk – Tysk samarbejde Kriegers Flak er især interessant da det er første gang nogensinde at flere lande går sammen om at bygge en møllepark, og dermed også et fælles elnet på havet, som styrker integration af det nord- og central-europæiske elmarked til fordel for forbru-gerne og forsyningssikkerheden.

– Kriegers Flak vil blive en milepæl i historien om havvind helt på linje med da vi installerede verdens første havvindmøl-lepark i Vindeby ud for Lolland i 1991. Med Kriegers Flak får vi endnu en gang flyttet vores teknologiske formåen så dan-ske virksomheder vil stå endnu bedre ru-stet i kampen om det interessante offshore marked, siger Jan Hylleberg.

Masser af ny kapacitetEn ny opgørelse viser, at der hvert år frem til 2020 i gennemsnit vil blive in-stalleret 3.750 MW vindmøller på havet i EU svarende til en årlig markedsværdi på 75 mia. kr.

– Det europæiske marked for havvind kan gå hen og blive en hjørnesten i den danske eksport og beskæftigelse, hvis vi fastholder fokus på, at det er i Danmark, at vi ved mest om havvind. Her er der alt mulig grund til at rose klima og energimi-nister Lykke Friis for nu at sætte Kriegers Flak processen i gang, siger Jan Hylle-berg.

Med offentliggørelsen af Kriegers Flak projektet, ser Vindmølleindustrien nu frem til at modtage regeringens samlede energi-politiske udspil, hvor vindkraft jo med Klimakommissionens anbefalinger i ryg-gen må forventes at fylde meget.

– Ingen anden VE-produceret el kan konkurrere med vindkraft, hvis vi skal omstille vores energisystem samfundsøko-nomiskt ansvarligt, slutter Jan Hylleberg.

Kilde: Vindmølleindustrien

Maritimt ForberedelseskursusStart: April 2011

Kystskipper / Fiskeskipper af 3. grad Start: Ultimo juli 2011

Sætteskipper / Fiskeskipper af 1. grad Start: Ultimo juli 2011

Alle former for maritime radiokurser GMDSS

SSO/CSO Kurser af 2 dages varighed

ECDIS Kurser af 4 dages varighed

RADAR/ARPA kurser af 3 hhv. 4 dages varighed

Skagen SkipperskoleHar du viljen – kender vi vejen

* Hold i Thyborøn – tilmelding kan ske ved henvendelse til Skagen Skipperskole.

Skagen SkipperskoleBankvej 1 - 9990 Skagen - Danmark

Tlf. (+45) 98 44 33 44 - Fax (+45) 96 79 15 15e-mail: [email protected] www.skipperskolen.dk

Nordisk Råd ind i nordatlantisk makrelkrig EU og Norge er i konflikt med Island og Færøerne om adkomst til fiskeri i Nordatlanten. Nordisk Råds Miljøudvalg opfordrer parterne til at komme til for-handlingsbordet og finde en løsning, som sikrer bæredygtig udnyttelse af makrelbestanden – et fiskeri, som omsætter for milliarder årligt.

Nordisk Råds Miljø- og Naturressource-udvalg opfordrer parterne i den nordat-lantiske makrelkrig til at respektere inter-nationale forpligtigelser og komme i gang med reelle forhandlinger om fremtidens fiskeri i Nordatlanten.

Parterne kæmper om kvoterne på ma-krel i Nordatlanten. Det internationale havforskningsråd (ICES) anbefaler en ma-krelkvote i de berørte farvande på 646.000 ton for 2011.

EU og Norge har indgået aftale om ale-ne at optage 580.000 ton. Herefter har Is-land meddelt, at de vil optage henholdsvis 147.000 ton. Færøerne har ikke meddelt om kvote i 2011, men kvoten i 2010 var 85.000 ton.

Det drejer sig om store beløb. Alene ma-krelfiskeriet omsætter for 10 milliarder danske kroner årligt.

– Vi må sikre naturressourcerne for fremtiden og også sikre, at internationale aftaler overholdes. Derfor vil vi som nor-diske politikere kraftigt opfordre parterne i makrelkonflikten til at komme til forhand-lingsbordet så hurtigt som muligt, udtaler Ann Kristine Johansson, formand for Nor-disk Råds Miljøudvalg.

Afsender – Maritime Erhverv ApS – Postboks 11 – 6701 Esbjerg

Magasinpost UMMID-nr.42188

Salmon ShowHowet havde i år 10 års ju-bilæum, hvilket blev fejret med en fin ud-stilling af maskiner, krydret med interes-sante gæstetalere, konkurrence om fiske-udstyr, Aalborg Garden samt middag og afslutning for de mange gæster på Nord-søen Oceanarium i Hirtshals.

Ikke mindre end 200 gæster fra næsten 100 virksomheder deltog i arrangementet.

Selve udstillingen bød på et bredt ud-valg af maskiner til lakseindustrien. Og si-den det første show i 2001 har ét-dags showet udviklet sig til at blive et af ver-dens førende forummer for beslutningsta-gere fra den globale lakseindustri.

– Deltagelse i dette arrangement er et must for lakseproducenter udtaler Kai Schlie, administrerende direktør for den danske producent Brdr. Schile, som svar på, hvorfor han har lukket produktionen for at give sit managementteam mulighed for at deltage i showet.

HøjdepunkterBlandt de præsenterede højdepunkterne i det 500 kvadratmeter store showroom var en eksklusiv forpremiere på Marels MS 2730 – den næste generation af fille- teringsmaskiner. Efter planen bliver MS 2730 sat til salg senere på året.

Af andet udstyr på udstillingen, kunne man blandt andet se slicing og portione-ringsmaskiner, to nye pakkelinjer til røget og fersk laks, et komplet lakseforarbejd-ningssystem, samt Marels eget produk- tionssoftware Innova.

Som indslag i løbet af dagen, havde Ma-rel Salmon indbudt to gæstetalere til at un-derholde gæsterne, med hver deres form for ekspertise inden for lakseindustrien.

Flot ShowHow arrangement fra Marel Salmon

Canadisk gæstetalerDen første gæstetaler i år var Norm Van Vactor, administrerende direktør ved Lea-der Creek Fisheries i Alaska, den største enkeltstående producent af rødlaks-fille-ter i Bristol Bay området. Han inspirerede lytterne med sin indsigt i fangsten og for-arbejdningen af vilde laks.

Han blev efterfulgt af Lars Liabø fra det internationale analysebureau Kontali, hvis udbredte rapport ”The World Salmon In-dustry, history, status and future challen-ges” dækker emner fra produktionsfor-øgelse i Chile og udfordringer for Norge til markedtendenser og merværdi i forar-bejdningen.

Marel Salmon havde stablet et fint ar-rangement på benene, der blev afsluttet på festligste manér på lokationen, da Aalborg Garden kom forbi og underholdte. Afslut-

MAREL SALMONMarel Salmon beskæftiger sig ude-lukkende med udstyr og procesløs-ninger til lakseindustrien. Divisionen har mange års erfaring med at udvikle og designe kvalitetsudstyr til de forskellige processer inden for lakseforarbejdning. Marel Salmon tilbyder både standardmaskiner og komplette skræddersyede løsninger, som omfatter et bredt sortiment af maskiner til forarbejdning af ferske laks samt videreforædling og slicing af røget laks.

ningsvis blev alle gæster fragtet til Hirts-hals, for at slutte dagen af med middag og underholdning på Nordsøen Oceanarium.

Marel Salmon, laksedivisionen der hører ind under Marel koncernen, holdt i februar deresårlige Salmon ShowHow i Nørresundby

maritime erhverv - marts 2011

Documents