Den akademiske opgave

Master i Digital kommunikation, fredag d.

11/5 2012

Plan

• Videnskabelighed• Problemformulering• Argumentation• Opbygning af en opgave• Formalia

2

Videnskabelighed

Undersøgelsen skal være

• Gennemskuelig• Kontrollerbar• Fyldestgørende• Klar

3

Videnskabelighed 1: gennemskuelig

• Det skal fremgå tydeligt, hvordan undersøgelsen er foretaget.

• Det skal fremgå, hvad der er grundantagelsen, og hvordan undersøgelsen er udført.

• Alle mellemregninger skal vises - ikke kun det endelige resultat.

4

Videnskabelighed 2: kontrollerbar

• Læseren skal kunne rekonstruere undersøgelsen.

• Alle argumenter skal kunne følges• Alle citater og kildehenvisninger skal

være korrekte.

5

Videnskabelighed 3: fyldestgørende

• Undersøgelsen skal behandle væsentlige indvendinger mod konklusionen.

• Det skal fremgå, hvorfor man på trods af indvendingerne må godtage undersøgelsens konklusion.

6

Videnskabelighed 4: klar

• Præcist sprog• Entydig anvendelse af udtryk og

begreber• Ikke unødigt knudret sprog

Kilde: www.studiemetro.au

7

Blooms taksonomi

8

Practical problem vs research problem

(efter Booth, Colomb & Williams: The Craft of Research)

Praktisk problem:

• Udspringer af omstændigheder i verden.

• Løsningen er en ændring af noget i verden.

Videnskabeligt problem:

• Udspringer af manglende viden eller forståelse.

• Løsningen er en bedre forståelse af verden.

9

Jeres bidrag til faget

”Små sten til videnskabens store hus”

10

3 typer af problemformuleringer

•Hvad – beskrivelse:Beskrivende, undersøgende, problemidentificerende, diagnosticerende, klassificerende.

•Hvorfor – forståelse:Forklarende, forstående, fortolkende.

•Hvordan – løsning (vurdering, diskussion):

Problemløsende, normativ, handlingsanvisende, vurderende. 11

Funktioner

• En hjælp i vejledningen• Hjælp til litteratursøgningen• Styrepind for dispositionen (afgør,

hvad der skal med i hvilken rækkefølge)

• Gør det nemmere at skrive en konklusion

• Gør det tydeligt for dig selv og læseren, hvad opgaven vil gøre og hvorfor og hvordan.

12

Gode råd til PF

• Formuler spørgsmålet åbent.• Lav PF så konkret, som muligt.• Problemformuler højt ift. Blooms

taksonomi.• Udfyld videnshul.• Skriv PF kort og tydeligt markeret i

teksten.

13

Argumentationens grundelementer

14

Du bør ikke ryge

Man skal ikke gøre noget,

man kan dø af

Toulmins argumentationsmodel

15

• Påstand: Det, du vil overbevise læseren om• Belæg: Den specifikke grund til, at påstanden

bør accepteres• Hjemmel: Den generelle regel, der forbinder

belæg og påstand

Belæg Påstand

Hjemmel

Eksempel

Som folkeskolelærer og viceskoleinspektør i snart 10 år har jeg stor erfaring i at samarbejde med lærere. Mange har i et presset arbejdsliv forståeligt nok ikke nogen reel interesse i andres undervisning. Initiativer i den retning bliver ofte ikke til noget pga. denne manglende interesse, og derfor vurderer jeg, at metoden kollegial supervision vil have ringe kår i folkeskolen.

Konstrueret eksempel16

Eksemplet i modellen

17

Lærere er for pressede og interesserer sig derfor ikke for hinandens undervisning

Metoden kollegial supervision vil have ringe kår i folkeskolen

Egne

erfaringer?

Belæg kan hentes i

• Faglige autoriteters udsagn, f.eks. i teorier, definitioner eller konklusioner

• Andres undersøgelser, f.eks. i analyser, forsøg, kvalitative eller kvantitative undersøgelser, statistik

• Egne undersøgelser, f.eks. analyser, forsøg, kvalitative eller kvantitative undersøgelser, statistik

• Kombinationer af disse belægtyper18

Brug af egne erfaringer

Efter 10 år som lærer i folkeskolen er det min oplevelse, at man som lærer meget sjældent overværer andres undervisning. Det undrer mig, for der synes at være bred enighed om at det kan forbedrede både undervisningen og arbejdsklimaet.I denne opgave vil jeg derfor undersøge, om der eksisterer barrierer for at overvære hinandens undervisning, og derefter komme med forslag til, hvordan kollegial supervision kan vinde udbredelse i folkeskolen.

Konstrueret eksempel19

Opgavens pentagon

Problemformulering

Fremgangs- Formål

måde

Teori/metode Empiri Analyse 20

Elementer i opgaven

• Indledning• Metode/teori• Undersøgelse• Diskussion• Konklusion• Perspektivering

21

Indledning

• Ramme (sammen med konklusionen)• Mikrokosmos af opgaven• Placerer opgaven i fagligt univers• Præsenterer evt. hypotese

22

Metodekritik

• Hvad kan man indvende mod din undersøgelse?

• Hvorfor er den alligevel gyldig?

• Hvor sikker er du (indvendingerne taget i betragtning) på din påstand

23

Konklusion

• Svar på problemformuleringens spørgsmål (med nuanceringer)

• Vurdering af undersøgelse• Perspektivering (evt. selvstændigt

afsnit)

24

Akademisk sprog

a) Et vigtigt begrebspar omhandler de to måder en bevidsthed kan vende. Den kan være enten introvert eller ekstrovert. Når den er introvert, er den rettet indad mod erindringen og hukommelsen. Når den er ekstrovert, er den rettet udad og sanser, handler og evaluerer det umiddelbart nære. Chafe benytter tre lingvistiske kategorier til at vise de to forskellige måders kendetegn: kontinuitet, detaljer og deiksis (Chafe, 1994, s. 228-230).

b) I det socialanalytiske vokabular interpreteres erfaring som erfaringen af den hændelse hvor der sker et brud med gemenheden (Hammershøj, 2003, s. 260). Erfaring er således tabserfaring idet man taber gemenheden i kraft af konflikt, men netop i artikulationen installerer en ny gemenhed artikuleret som almenhed eller fælleshed.

25

Godt sprog i opgaver

• Relevante kriterier

– Brug af fagterminologi

– Klart og korrekt– Præcist

• Ikke relevante kriterier

– Mange fremmedord– Lange sætninger– Kancellistil

26

Jeg eller passiv?

• Skriv jeg (vi), når der er tale om handlinger, som skriveren alene kan udføre. F.eks:– Vælger– Fremhæver– Konkluderer– Fortolker– Viser– Argumenterer for

• Brug passiv, når der er tale om handlinger, som læseren kan gentage. F.eks.:– Analyseres– Beskrives– Sammenlignes– Måles– iagttages

27

Metakommunikation

Tekst om teksten, f.eks.:

• Titel, overskrifter, underoverskrifter• Overgange mellem afsnit• Delkonklusioner og opsummeringer

Brug metatekst som procesredskab

28

Hvem taler?

• Brug referatverber (x analyserer, argumenterer for, viser, påpeger osv.)

• Pas på afsmitning

• Husk henvisningerSe desuden www.stopplagiat.nu

29

Fra www.stopplagiat.nu:Når du benytter andres tekster, hvad enten det er som citat, parafrase eller

referat, kan du lave en teksthenvisning til kilden på to måder:

1.Du kan anføre ophavet (en forfatter, en titel eller en publikation) integreret i teksten:

 Giddens (1991) beskriver en række forhold ved det senmoderne samfund.

I en artikel fra 1989 redegør Pao for metoden ...

2. Du kan lave en parentes med kildeangivelse efter citatet eller parafrasen:

"If you cannot ascertain either the author or publisher of the page you are trying to evaluate, you are looking at information that is as anonymous as a page torn out of a book. You cannot evaluate what you cannot verify. It is unwise to use information of this nature. Look for another source." (Harris, 2001, s.3)

30

www.studiemetro.au.dk

LitteraturBooth, Colomb & Williams. The Craft of Research, The University of

Chigago Press, 2008Hegelund, Signe. Akademisk argumentation – skriv overbevisende

opgaver på de videregående uddannelser, Samfundslitteratur, 2000

Jørgensen, Peter Stray. Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser, Samfundslitteratur, 2003

Rienecker, Lotte. Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur, 2005

Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray. Den gode opgave, Samfundslitteratur, 2005

www.studiemetro.au.dkwww.stopplagiat.nu

32