masterplan 1 - skanderborg.dk · diagnoser – ofte også i svær grad, såsom autismespektrum...

26. januar 2015

Masterplan 1.0

Landsbyen Sølund

Skanderborg Kommune

Her er jeg i en farverig verden fuld af grøn vækst – Ester Sørine Pedersen, beboer i Landsbyen Sølund

Masterplan Landsbyen Sølund Side | 1

INDHOLD

1. FORORD ............................................................................................................................................. 2

2. RESUMÉ ............................................................................................................................................. 4

3. LANDSBYEN SØLUND .......................................................................................................................... 5

A. BEBOERE I LANDSBYEN SØLUND ....................................................................................................................... 6 B. ORGANISATION .................................................................................................................................................. 7 C. ØKONOMI OG NØGLETAL .................................................................................................................................. 8 D. MEDARBEJDERE I LANDSBYEN SØLUND .......................................................................................................... 10 E. BYGNINGER OG AREALER ................................................................................................................................ 12

4. VISION OG MISSION ......................................................................................................................... 16

5. UDFORDRINGER FOR LANDSBYEN SØLUND ....................................................................................... 18

6. UDVIKLING OG TENDENSER .............................................................................................................. 21

A. MÅLGRUPPE OG EFTERSPØRGSEL – UDVIKLING OG TENDENSER ................................................................... 22 B. BEBOERNES ALDER – UDVIKLING OG TENDENSER .......................................................................................... 23 C. KØBERKOMMUNER – UDVIKLING OG TENDENSER ......................................................................................... 25

7. DIALOG OG PROCES .......................................................................................................................... 28

8. INPUT TIL MASTERPLAN ................................................................................................................... 30

9. FREMTIDENS FOKUS ......................................................................................................................... 34

A. LANDSBYTANKEN - SKAL GENTÆNKES OG UDVIKLES ...................................................................................... 35 B. YDELSER UDVIKLES – MED FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN .................................................................................. 36 C. VIDENDELING, SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION – SOM FUNDAMENT FOR UDVIKLING ......................... 36 D. KOMPETENCEUDVIKLING, FLEKSIBILITET OG FORANKRING – EN ARBEJDSPLADS I FORANDRING ................. 37

10. SKILLEVEJE OG ANBEFALINGER ........................................................................................................ 39

A. KAPACITET OG STØRRELSE............................................................................................................................... 40 B. BYGNINGER OG AREALER ................................................................................................................................ 41 C. MÅLGRUPPE..................................................................................................................................................... 42 D. SAMORDNING AF TILBUD I SKANDERBORG KOMMUNE ................................................................................. 43

12. TIDSPLAN FOR DET VIDERE FORLØB ................................................................................................ 45

A. AFKLARING AF SKILLEVEJE ............................................................................................................................... 45 B. IMPLEMENTERING AF FOKUSOMRÅDER ......................................................................................................... 45

13. BILAG OG ARBEJDSGRUPPE ............................................................................................................. 46

A. BILAGSMATERIALE ........................................................................................................................................... 46 B. MEDLEMMER AF STYREGRUPPE OG PROCES-/ARBEJDSGRUPPE .................................................................... 46


Hvis man ikke ved hvilken vej man sejler er ingen vind favorabel… Lucius Annaeus Seneca (lærer for kejser Nero)

1. FORORD

x Med sine 234 beboere er Landsbyen Sølund det største tilbud af sin art i Danmark og samtidig er

landsbyen med cirka 700 medarbejdere den største kommunale arbejdsplads i Skanderborg

Kommune. Med lanceringen af en masterplan i året, hvor Sølund fejrer sit 80-års jubilæum som bo-

og aktivitetstilbud for mennesker med fysisk og psykisk udviklingshæmning, gør Landsbyen Sølund

sig klar til de næste 80 års omstillinger og forandringer.

Trods udsigt til ændringer i visitationsmønster og beboersammensætning er fokus i masterplanen

bevarelse og udvikling af en levedygtig landsby som botilbud for mennesker med særlige behov.

Fokus for de fremadrettede anbefalinger er rettet mod en udvikling af et højt specialiseret tilbud til

borgere med gennemgribende og komplekse problemstillinger – et tilbud som gerne skulle bevare

søgning af beboere fra hele landet.

Målgruppen for masterplanen er lokale politikere, beslutningstagere, samarbejdspartnere,

pårørende og landsbyens 700 medarbejdere.

Landsbyens medarbejdere er alle medskabere

og aktører i fremtidens Sølund, hvorfor en tæt

og tilrettelagt dialog med ledere og

medarbejdere i landsbyen om milepælene for

landsbyens udvikling, har været

omdrejningspunktet for masterplanen.

Dialogprocessen har givet mange værdifulde input – hovedparten er indarbejdet og har dannet

grundlag for masterplanen. Andre vil der blive arbejdet videre med sideløbende i den efterfølgende

implementering af masterplanen, og som en naturlig del af beboernes hverdag og den fortsatte drift

og udvikling af stedet.

Masterplanens grundlag har været et omfattende analysearbejde i bestræbelserne på at få belyst

de faktuelle og formodede udfordringer stedet vil blive stillet overfor de næste år. Udvikling og

tendenser i efterspørgsel, beboersammensætning, medarbejderskift/sammensætning har været

centrale markører i arbejdet med tilblivelsen af masterplanen, og begreberne SKILLEVEJE og

FOKUSOMRÅDER, fungerer som strategiske begreber i forhold til de valg, der skal træffes på kort og

længere sigt.


Skillevejene kalder i sig selv på overordnede ledelsesmæssige og politiske beslutninger, mens

fokusområderne er det oplagte faglige og interne organisatoriske fokus, der naturligt fordrer en

systematisk videre bearbejdning i organisationen indenfor den næste årrække.

Masterplanen skal ses som en version 1.0 af flere kommende handleplaner og skal tænkes og

koordineres ind i drøftelserne af Skanderborg Kommunes Udviklingsstrategi 2014-2017, der blandt

andet har fokus på udvikling af kommunens byer. Sideløbende med masterplanen er der pga.

tilbagevendende spørgsmål om takstniveau, udarbejdet en ekstern analyse af takster og

forretningsmodel. Denne analyses resultater og anbefalinger skal inddrages i det videre arbejde.

Masterplanen har Landsbyen Sølunds perspektiv - og dermed Sølunds anbefalinger til, hvad der bør

iværksættes af tiltag i forhold til de udfordringer, der ses.

Masterplanen skal således læses og forstås som Landsbyen Sølunds bedst kvalificerede bud på,

hvilke nødvendige overordnede beslutninger, der bør træffes, hvis landsbyen ønskes bevaret og

udviklet som en levedygtig og vidensekspanderende organisation. Og den skal læses og forstås som

et bud på hvilke komplicerede og dilemmafyldte faktorer, der spiller ind i de kommende års

beslutningsprocesser omkring Sølunds videre liv.

Endeligt skal masterplanen ses som et vidnesbyrd på de seneste 80 års arbejde og engagement i

udviklingen af tilbud til mennesker med særlige behov og som afsæt for at imødekomme fremtidens

udfordringer.

Tak til alle som undervejs har bidraget med hjælp, sparring, input og tankegods. Det har været

værdifuldt både i processen og i forhold til det nu færdige resultat.

Lone Bahnsen Rodt,

Kontraktholder for og leder af Landsbyen Sølund, Skanderborg Kommune


2. RESUMÉ

Med 80 års erfaring i udviklingen af det botilbud Landsbyen Sølund er i dag, har landsbyen kigget i

krystalkuglen og set på udviklingstendenser i visitation, målgruppe og medarbejdere, - alle forhold,

som tænkes at give en række udfordringer, der kræver et særligt sigte og fokus i udvikling og drift af

Sølund.

Masterplanens skilleveje og fokusområder er strategiske områder, hvor der enten skal ske en

afklaring (skilleveje) eller igangsættes en særlig indsats (fokusområder).

Det forventes, at der i 2015 vil ske en afklaring/beslutning om de skitserede skilleveje.

Sølunds anbefalinger i forhold til de strategiske skilleveje er (se afsnit 10):

Det anbefales, at fastholde den nuværende pladskapacitet

Det anbefales, at samle de fleste af Sølunds kerneaktiviteter på Sortesøvej (boliger,

aktivitetstilbud og integreret sundhedstilbud)

Det anbefales, at Sølund over de næste 10-15 år bevarer og opbygger tilbud og faglige

kompetencer efter beboere med komplekse og omfattende støttebehov

Det anbefales, at Sølund tænkes ind i en samordnings- og fusionsstrategi af nuværende

specialiserede tilbud i Skanderborg Kommune

Masterplanen behandles 3. februar 2015 i Skanderborg Kommunes Socialudvalg, derudover er der i

oktober 2015 planlagt § 17, stk. 4 drøftelse (plandrøftelser) af Skanderborg by inklusiv Sølund.

Sideløbende med drøftelse og beslutning af skilleveje vil der blive igangsat en organisatorisk

udvikling med følgende fokusområder (se afsnit 9):

landsbytanken – skal gentænkes og udvikles.

ydelser udvikles – med fokus på kerneopgaven

videndeling, samarbejde og kommunikation – som fundament for udvikling

kompetenceudvikling, fleksibilitet og forankring – en arbejdsplads i forandring

Implementering af fokusområderne er primært et internt arbejde på Sølund, som er begyndt i 2014

og fortsætter i 2015 – under løbende hensyntagen til de skilleveje, som afklares undervejs.


Udover antallet af døgnpladser er der på Sølund:

- 53 brugere i centrale dagtilbud (heraf 10 eksterne)

- 125 beboere får dagtilbud i boenheden - 7 beboere får dagtilbud uden for

Sølund

- 12 brugere i STU (heraf 3 eksterne)

3. LANDSBYEN SØLUND

Landsbyen Sølund er rammen om beboernes liv og arbejdsplads for cirka 700 medarbejdere

Landsbyen Sølund er et specialiseret bo- og aktivitetstilbud normeret til 2321 døgnpladser fordelt på

14 boenheder. Beboerne bor i enheder med 16, 20 eller 24 beboere eller i deciderede

enkeltmandsprojekter (15 beboere). For langt de fleste beboere udgør opholdet på Sølund et

ophold for livet. Landsbyen fungerer som en ramme om beboernes liv, hvor beboerne også har

mulighed for at gøre brug af aktivitets-, fritids-, sundheds- og velfærdstilbud.

Landsbyen Sølund drives som et

takstfinansieret tilbud, og indgår som en del af

rammeaftalerne for det specialiserede

socialområde for Region Midtjylland. I

rammeaftalerne aftales kapacitet og takster.

Alle beboere er voksne (over 18 år) med en

væsentlig og varigt nedsat fysisk og psykisk

funktionsnedsættelse. Mange beboere har

derudover flere yderligere handicaps og

diagnoser – ofte også i svær grad, såsom autismespektrum forstyrrelser, demens, epilepsi,

psykiatriske lidelser, tilknytningsforstyrrelser, spasticitet samt syns- og hørehandicaps.

En stor andel af beboerne har siden barndommen boet i Landsbyen Sølund. Nye beboere, som

kommer til, er både unge og ældre, der enten kommer direkte hjemmefra eller fra andre støtte-

/botilbud. Beboerne kommer fra hele landet, men 96 af de nuværende 234 beboere kommer fra

Århus Kommune.

De centrale opgaver i landsbyen har hjemmel i serviceloven, hvor kerneopgaverne er pædagogisk

støtte, træning og omsorg, derudover er der tilknyttet en række sundhedsfaglige ydelser. Alle

opgaver i Landsbyen Sølund understøtter direkte eller indirekte kerneopgaven, som er beboernes

hverdag og liv. Opgaverne forudsætter forskellige kompetencer, og mange daglige opgaver løses i

samarbejde med flere forskellige fagpersoner.

Indskrivning af beboere til Sølund foregår i tæt samarbejde med køberkommunen, og det aftalte

takstniveau afspejler beboerens støttebehov. I visitationen har der i de sidste cirka 20 år i

overvejende grad været lagt vægt på at matche beboeren til netop den boenhed, som har den rette

viden og praksis til at understøtte og udvikle beboerens potentiale og livskvalitet, og sikre den

rigtige pædagogiske og sundhedsfaglige støtte.

1 Pr. 1 marts 2014 var der 234 beboere i Landsbyen Sølund, hvilket er en midlertidig overbelægning.


Autisme 16%

Demens 11%

Døv/blind 4%

Multihandi-cappet

12%

Psykiatri 31%

Tillægs-handicap

9%

Udviklings-hæmning

8% Ældre 9%

Autisme

Demens

Døv/blind

Multihandicappet

Psykiatri

Tillægshandicap

Udviklingshæmning

Ældre

Denne praksis har ført til en såkaldt subspecialisering (boenhederne imellem), som på den ene side

tilgodeser beboerne i forhold til støttebehovet, men på den anden side giver udfordringer, når

pladserne skal fordeles. Der samarbejdes tæt og løbende med beboernes hjemkommuner, hvor de

årlige lovpligtige opfølgnings-/handleplansmøder sætter rammen for den faglige dialog omkring

beboernes liv og udvikling.

A. BEBOERE I LANDSBYEN SØLUND

Stort set alle beboere i Landsbyen Sølund har, udover deres udviklingshæmning, yderligere

tillægshandicap/diagnoser. Nedenstående figur viser Sølunds beboere kategoriseret efter

tillægshandicap (målgruppe).

Psykiatri er den største målgruppe på Sølund ultimo marts 2014

Udover døve/blinde (lidt mindre) og autismemålgruppen (lidt større) udgør de andre

målgrupper hver cirka 10% af den nuværende fordeling

Den nuværende fordeling kan hurtigt ændre sig jf. beboernes alder på Sølund (se afsnit 6b)

BEBOERE FORDELT PÅ MÅLGRUPPER Den største specialisering i landsbyen er det psykiatriske speciale. 31% af beboerne har psykiatri

som tillægshandicap til deres udviklingshæmning. De tre næststørste specialiseringer er

autisme, multihandicappede og beboere med demens. Kategorisering er foretaget på baggrund

af faglig vurdering af personens primære udfordring udover udviklingshæmningen.

31% PSYKIATRI

16% AUTISME 12% MULTI

HANDICAPPEDE 11% DEMENS


B. ORGANISATION

Landsbyen Sølund er organiseret om landsbyens 14 decentrale boenheder og et tværgående

aktivitetscenter og STU.

Boenhederne er omdrejningspunktet for dels en række tværgående aktivitets-, trænings-, og

fritidstilbud , dels en række tværgående indsatser og servicefunktioner, der understøtter det daglige

pædagogiske arbejde med beboerne.

Døgn- og dagtilbud finansieres ved takstbetaling, mens aktivitets- og fritidstilbuddene finansieres

via både takst- og brugerbetaling.

De tværgående funktioner er ligeledes hhv. takst- og brugerfinansierede (ViSS.dk er dog

indtægtsdækket virksomhed) og en del af ydelserne vedrørende sundhed finansieres af hhv. Region

Midtjylland (huslæge) og Skanderborg Kommune (hjemmesygeplejeydelser, vederlagsfri fysioterapi

og psykiater).

ORGANISERING Kerneopgaven er beboernes liv og hverdag. Kerneopgaverne løses primært i boenheder,

aktivitetscenter og STU. De tværgående funktioner (grå bokse) understøtter direkte eller

indirekte kerneopgaverne.

Ledelsen af Landsbyen Sølund varetages overordnet af et ledelsesteam på fire personer:

landsbyleder (kontraktholder), vicelandsbyleder, pædagogisk teamleder/arbejdsmiljøleder, samt

leder af TAP (teknik, administration og servicefunktioner).


Til de decentraliserede boenheder samt aktivitetscenter/tilbud og STU er der tilknyttet decentrale

ledere/ledelser, som indgår i en samlet ledelsesorganisering af landsbyen. Boenheder og

aktivitetstilbuddene varetager kerneopgaverne.

Landsbyen Sølunds tværgående sundhedsteam består af dagog aftendækket sygepleje,

fysioterapeuter, en konsulentansat psykiater, der yder konsulent- og supervisions- og visse

behandlingsopgaver samt en regionalt ansat.

TAP området er de tværgående servicefunktioner såsom Teknisk Afdeling, Administration,

Rengøring og Køkkendrift. Disse støtter ledelsen og boenhederne ved at løse opgaver, som på

forskellig vis understøtter kerneydelsen.

ViSS.dk - Videnscenter Skanderborg Sølund refererer direkte til det øverste ledelsesteam og består

af cirka 10 tilknyttede konsulenter. ViSS.dk udfører udredning, vejledning, rådgivning, supervision,

kurser og uddannelse. Landsbyen Sølunds kontrakt med VISO løses af medarbejderne, der er ansat i

ViSS.dk. De samme medarbejdere udfører opgaver internt i Landsbyen Sølund. Denne konstruktion

tilgodeser gensidig kompetenceudvikling og en samtidig udvikling af landsbyens opgaver, samt

ydelserne ved ViSS.dk.

C. ØKONOMI OG NØGLETAL

Sølunds samlede budget i 2014 var pr. 1. oktober 2014 kr. 232.641.000,-.

- kr. 208.900.000,- anvendes i de 14 boenheder, de understøttende aktivitetstilbud og STU

(særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) – svarende til 90% af det samlede budget.

- kr. 17.307.000,- anvendes til tværgående servicefunktioner (rengøring, administration,

køkken, bygninger mm) – svarende til 7% af det samlede budget

- kr. 1.504.000,- anvendes til tværgående aktiviteter (svømmesal, snoezelhus og dyrehold) –

svarende til 1% af det samlede budget

- kr. 4.930.0002,- anvendes til sundhedsydelser (inklusiv træning og hjemmesygepleje) –

svarende til 2% af det samlede budget

Landsbyens samlede takstindtægter baseres på visitation af beboere fordelt på 17 forskellige

takster på døgnområdet og 9 forskellige takster på dagområdet.

2 Samlede udgift til sundhedsydelser er fratrukket indtægter fra Skanderborg Kommune på hhv. kr. 1.800.000 til

hjemmesygeplejeydelser og kr. 300.000 til vederlagsfri fysioterapi. Derudover vil Skanderborg Kommune fra 2015 finansiere 40% af lønudgift til psykiater. Der vil ske en efterregulering for den periode, hvor Sølund har haft tilknyttet en psykiater.


Boenheder, STUog

Aktivitetscenter

Madservice,rengøring,bygninger,

administration(incl. overordnet

ledelse)

SundhedsydelserTværgåendeaktiviteter

(klubtilbud)

Samlet budget2014

Budget 2014 208.900.000 17.307.000 4.930.000 1.504.000 232.641.000

%-andel 90% 7% 2% 1% 100%

208.900.000

17.307.000 4.930.000 1.504.000

232.641.000

0

50.000.000

100.000.000

150.000.000

200.000.000

250.000.000

BUDGET FOR LANDSBYEN SØLUND 2014

Landsbyen Sølunds fordeling af det samlede budget på kr. 232.641.000,- for 2014.

I perioden 2005-2010 er der sket en omfattende modernisering, renovering og nybygning af

boligmassen (for i alt cirka kr. 380 mio.). Ved indflytning i de nye boliger, skete der en ændring i

gruppestørrelsen fra 12 til 8 beboere pr. hus. I den forbindelse blev det fastlagt, at den aktuelle

grundnormering skulle fastholdes, således at der skete en forhøjelse af det samlede rammebudget.

Normeringen blev fastlagt i det daværende Århus Amt, og rammebudgettet blev fastholdt, da

Sølund overgik til at være kontraktenhed i Skanderborg Kommune i 2007.

Landsbyen Sølund har i forbindelse med den seneste kommunalreform i 2007, og siden overgang til

Skanderborg Kommune, været organisatorisk præget af effektivisering, reduktioner og omlægning

af opgaver. Der er i perioden 2010-2014 gennemført takstreduktioner på samlet set 11% (svarende

til cirka kr. 25 mio.):

- 5% vedtaget i forbindelse med indgåelse af Rammeaftale for 2011. Besparelsen blev

besluttet som en generel takstreduktion for alle tilbud under rammeaftalen.

- 6% vedtaget i forbindelse med indgåelse af Rammeaftale for 2012-2014. Besparelsen blev

besluttet i rammeaftalen, som en 4% besparelse og efterfølgende udmøntet af

Skanderborg Kommune som en 6% besparelse på Sølund (således at de øvrige tilbud i

Skanderborg Kommune blev friholdt)


I forbindelse med gennemførelse af rammereduktionen er der sket en løbende effektivisering og

modernisering af driften, hvor fokus har været på at undgå direkte serviceforringelser på

kerneydelsen, der leveres med udgangspunkt i beboernes hjem (i boenhederne). De gennemførte

besparelser og effektiviseringer i forbindelse med rammereduktionen har derfor primært vedrørt de

tværgående aktiviteter (herunder aktivitetstilbud), transport, vaskeri, køkken, administration og det

tekniske område. I 2014 udgør boenhedernes andel af det samlede takstbudget således 90%.

BOENHEDERNES ANDEL AF SAMLEDE TAKSTBUDGET

Figuren viser opgavernes andel af det samlede budget i 2014. Boenheder, STU og Aktivitetscenter

udgør 90% af det samlede budget.

Derudover har der været mindre justeringer på organiseringen af boenhederne med henblik på en

bedre udnyttelse af personaleressourcerne. Det har været, og er, et fokusområde i processen, at

beboerens hverdag berøres mindst muligt i forbindelse med ændringerne.

D. MEDARBEJDERE I LANDSBYEN SØLUND

Medarbejderne i Landsbyen Sølund er karakteriseret ved at være en medarbejdergruppe med høj

anciennitet. Næsten halvdelen af medarbejderne på Sølund er pædagogisk uddannet, men

derudover er der flere forskellige faggrupper repræsenteret blandt de i alt cirka 700 medarbejdere.

50 personer fordelt i hele Landsbyen Sølund har en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund.

Af de cirka 700 medarbejdere er 573 årsværk fastansatte medarbejdere. Det relativt store antal

vikarer (timelønnede) er udtryk for, at der i døgnbemandingen og generelt i boenhederne er et stort

90%

7%

2% 1%

Boenheder, STU ogAktivitetscenter

Madservice, rengøring,bygninger, administration (incl.overordnet ledelse)

Sundhedsydelser

Tværgående aktiviteter(klubtilbud)


behov for medarbejdere, som kan arbejde på skiftende tidspunkter af døgnet og træde til i særlige

perioder på dagen eller i forbindelse med særlige arrangementer.

UDDANNELSESBAGGRUND Nedenstående tabel viser medarbejderne fordelt på fag. Pædagogisk uddannet personale udgør

cirka halvdelen (49%) af de fastansatte medarbejdere i Landsbyen Sølund. Medarbejdere med

sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund udgør 50 medarbejdere svarende 9 % af alle

medarbejdere.

Aldersfordelingen på Sølund viser, at 47% af medarbejderne er over 50 år, hvilket er en relativ høj

aldersfordeling. At 47% af medarbejderne er over 50 år betyder, at denne gruppe kan forventes at

forlade Sølund i løbet af 10-15 år, når de går på pension.

Aldersfordelingen dækker i midlertidigt også over, at der er stor forskel i de forskellige afdelinger og

enheder. Nogle enheder vil stå i en situation, hvor udskiftningen sker over et par år, mens andre har

en udskiftning af medarbejdere, som fordeler sig over længere tid.

En høj aldersprofil betyder, at der kan forventes en stor udskiftning af medarbejdere. I 2013 sagde

vi farvel til 76 fastansatte medarbejdere og 67 timelønnede medarbejdere. Da vi i samme periode

fastholdt antallet af medarbejdere betød det, at vi i den periode bød velkommen til 150 nye

kolleger.

Pædagogiskuddannetpersonale

(pædagog mm)

Pædagogiskpersonale(diverse)

Sundhedsuddannet personale (iboenheder og

sundhedsteam)

Køkken, Teknik,rengøring

Kontor og IT-personale

Akademikere I alt

Årsværk 282 174 50 45 15 7 573

0

100

200

300

400

500

600

700


Med vores relativt høje aldersprofil kan vi forvente, at personaleomsætningen stiger. Hvis vi løser

samme mængde opgaver og dermed har samme antal medarbejdere vil vi fremover skulle byde

velkommen til mere end 150 medarbejdere om året.

MEDARBEJDERNES ALDER Ved opgørelse af medarbejdere pr. 31-12-13, viser aldersfordelingen på Sølund, at 47% af medarbejderne er over 50 år. At 47% af medarbejderne er over 50 år betyder, at denne gruppe kan forventes at forlade Sølund i løbet af 10-15 år, når de går på pension.

13% 60-69 ÅR

34% 50-59 år

E. BYGNINGER OG AREALER

Landsbyen Sølund er beliggende i udkanten af Skanderborg by på et areal, som grænser op til

Dyrehaven. Sølund har et sammenhængende areal på 33 hektar, hvilket svarer til cirka 45

fodboldbaner.

At landsbyen ligger på én stor og sammenhængende matrikel, og er åben for alle, har stor

betydning for beboerne i landsbyen. I dagligdagen har beboerne mulighed for at bevæge sig frit

omkring i kendte og trygge omgivelser, og i gåafstand til Skanderborgs bymidte. Landsbyen er åben

for alle og de borgere, som passerer igennem landsbyen, er i dagligdagen med til at give liv og

fungerer som et integrerende bagtæppe for landsbyens beboere.

Den nuværende bygningsmasse i Landsbyen Sølund er på 30.941 kvadratmeter og består i

hovedtræk af en oprindelig bygningsmasse fra 1930’erne og bygningsmasse på Sortesøvej fra

midten af 1970’erne.

< 20 år 0%

20-29 år 9%

30-39 år 20%

40-49 år 24%

50-59 år 34%

60-69 år 13%

70-79 år 0%

< 20 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år


I perioden 2005-2010 er der bygget nye og renoveret gamle boliger på Sortesøvej. Specielt den

oprindelige bygningsmasse giver store udfordringer, da der er store vedligeholdelses- og

driftsudgifter. Desuden giver afstanden

til Sortesøvej en ringere udnyttelse af

boligmassen.

Fra luften kan man se de

”hospitalslignende” bygninger (fra 1935)

med store fællesrum og stuer og de

nyere boenheder på Sortesøvej, hvor alle

beboere har egen bolig.

En udvikling indenfor de seneste år er et

voksende behov for særligt skærmede

enkeltboliger/enkeltmandsprojekter, der

placeres som satellitter til eksisterende

boenheder.

De oprindelige bygninger

De oprindelige bygninger, der udgjorde

det ”gamle” Sølund fra 1935, består i dag

af administrationsbygning og

pavillonerne.

Pavillonerne er alle 3 etages ejendomme og huser kursusvirksomhed, møde- og

undervisningslokaler, hotel, Sølund Festivals lokaler, sundhedsteam, specialtandlæge,

hjælpemiddeldepot, div. aktivitetslokaler, aktivitetscentre, 12 STU-pladser (normering) og én

tilbageværende boenhed med normering til 20 beboere.

Pavillonerne er delvist renoverede, men fremstår indretningsmæssigt (inddeling af rum og etager),

som de oprindelige bygninger. Pavillon 4 og 7 benyttes i dag ikke længere af Landsbyen Sølund, men

er udskilt til brug af andre kontraktenheder i Skanderborg Kommune.

De nyere bygninger De ”nyere” bygninger på Sortesøvej består hovedsaligt af boligerne (boenhederne), men også

køkken, kantine, fællessale, svømmesal, værkstedsbygninger og snoezelhus (Guldhornet) på

Sølundsvej.

Dertil kommer en række småhuse, garager og løsdriftsstald.


Boligerne er opdelt i boformspladser (58 pladser) efter servicelovens § 107 og 108 og almene

boliger (174 pladser) efter almenboligslovens § 105 og servicelovens § 83-85.

Grundlæggende er der ikke forskel på den hjælp og støtte beboerne modtager, om de bor i

boformsplads eller almen bolig, men der er tale om forskellige lovgrundlag for støtten. Beboere i de

almene boliger har egen lejekontrakt, og bor i boligen på almíndelige lejevilkår.

Sølund er administrator for den boligforening, der administrerer de 174 almene boliger.

BOENHEDERNE

Boenhederne består hovedsaligt af 16 private boliger og fælles arealer (enkelte boenheder er større/mindre). Alle beboere i landsbyen har egen bolig med adgang til fællesstue og -køkken. En lejlighed er på cirka 75 m2 (inklusiv fælles arealer). Der er dog stadig 20 beboere, som bor i den oprindelige bygningsmasse (Pavillon 5).

De fysiske rammer i boenhederne er – på trods af renovering i nyere tid – præget af større slitage på indretning. Endvidere opleves det ofte – ved indflytning af nye beboere – svært at matche beboerne med den fysiske indretning i boenhederne pga. den subspecialisering, der er i de nuværende boenheder.

AKTIVITETER I EN BOENHED

De fysiske rammer i en boenhed har flere formål:

- Som hjem og ramme for beboernes liv skal der tages højde for at indretningen understøtter beboernes behov for privatliv og behov for særlig indretning med plads til hjælpemidler, så man kan få tilbudt den fornødne pleje og omsorg i hjemmet.

- Til samvær og aktiviteter for beboere og pårørende. Afhængig af målgruppen er der stor forskel på omfanget af og behovet for de fælles aktiviteter, som for eksempel spisning, hygge og samvær.

- Som arbejdsplads skal boenheden indrettes, så der kan gennemføres eksempelvis møder, administrativt arbejde og kollegial sparring. Selve indretningen skal desuden understøtte et sikkert arbejdsmiljø.


ANVENDELSE AF BYGNINGERNE Den samlede bygningsmasse på 30.941 kvadratmeter. Alle kvadratmeter er i brug til forskellige formål, heraf udgør de 63% boliger for beboerne.

63% BOLIG FOR BEBOERNE

14% FÆLLES

AKTIVITETER

23% FÆLLES SERVICE-

FUNKTIONER

Sølunds beliggenhed tæt på Skanderborg by og Dyrehaven, og med store åbne naturskønne arealer,

skaber et naturligt samspil med omverdenen i dagligdagen, når motionister, dagplejere, børnehaver

og skoleklasser bruger Sølunds arealer.

En gang om året er Sølund vært for Sølundfestivalen og Smukfest. Sølundfestivalen er verdens

største musikfestival for udviklingshæmmede, og Sølunds beboere oplever ved denne lejlighed

glæden ved fest og samvær med andre ligesindede. Smukfest har festivalcamping og beboelses-

vogne på Sølund i forbindelse med festivalen3.

3 Smukfest betaler for brug af arealerne – en indtægt, som alene anvendes til beboerrettede aktiviteter, herunder

udgifter til ophold for beboere, som ikke kan opholde sig på Sølund under festivalen.

sundhedsteam 1%

bolig almen 49%

bolig boform 14%

fælles aktiviteter

14%

fælles service 21%

kursusvirksomhed 1%

sundhedsteam

bolig almen

bolig boform

fælles aktiviteter

fælles service

kursusvirksomhed


4. VISION OG MISSION

Vision og mission blev formuleret i 2014 og er nu rettesnor for forståelsen af opgaven og de mål, der arbejdes efter.

Sølunds ledere og medarbejdere kan betegnes som erfarne, og organiseringen i landsbyen har i en

lang årrække været stabil med et veletableret og gennemprøvet samspil med en klar

opgavefordeling mellem enhederne. Kvaliteterne har i en lang periode placeret organisationen i den

situation, at der igennem mange år ikke har været behov for at agere væsentligt på ydre

omstændigheder. Sølund har med tilbuddets baggrund kunnet bibeholde en tilgang i opgaver,

praksis og position uden at forandre fundamentalt ved organisationen og det økonomiske

fundament.

Ledergruppen tog i 2012 hul på udviklingen af de samlede lederkompetencer i lyset af stigende og

generelle krav om effektivisering og ændringer i ydelser og serviceniveau. Med

lederudviklingsforløbet ”Godt til bedre”, formulerede ledergruppen fremtidens ambition for ledelse

og samarbejde i landsbyen.

Forløbet har blandt andet haft fokus på:

at Sølund kan agere proaktivt på samfundsudviklingen

at Sølund skal agere i en markedsorienteret kontekst

at ledelsesstilen præges af at være åben, inddragende og dialogbaseret

at de mange kontrastfyldte opgaver og ansvarsområder er et ledelsesvilkår, hvilket betyder, at

man som leder har fokus på at lede i en paradoksal kontekst

at videreudvikle mødeformer og beslutningsprocesser, således at disse matcher fremtidens

behov for fleksibilitet og hurtig omstilling

I forlængelse af lederudviklingsforløbet og som et naturligt bidrag til masterplanen blev et arbejde

med vision og mission påbegyndt i 2014. Første udkast til vision og mission blev formuleret på to

temadage med deltagelse af ledergruppe og medarbejderrepræsentanter fra alle enheder – i alt 70

personer.

Ultimo 2014 blev vision og mission godkendt, og de er nu rettesnore for den grundlæggende

forståelse af, hvad Landsbyen Sølunds opgave er, og hvilken retning og mål Sølund, som samlet

organisation, ser for udviklingen af landsbyens opgaver og profil.


VISION FOR LANDSBYEN SØLUND

Med borgerne i centrum skaber Landsbyen Sølund, nationalt og internationalt, toneangivende viden baseret på unik specialpædagogisk og evidensbaseret praksis.

Med afsæt i et højt specialiseret og flerfagligt miljø fremmer Landsbyen Sølund individuelle og fælles udfoldelses- og udviklingsmuligheder for borgere med særlige behov.

Pårørende og nærmiljøet er stærke og aktive samarbejdspartnere i borgernes liv og i Landsbyen Sølund.

Åbenhed og transparens er en målsætning i udviklingen af alle faglige og organisatoriske aspekter i landsbyen.

Relevante aktører foretrækker Landsbyen Sølund i samarbejdet om udvikling af velfærds- og informationsteknologier.

MISSION FOR LANDSBYEN SØLUND

Landsbyen Sølund skaber rammer og muligheder for, at mennesker med særlige og individuelle behov oplever meningsgivende og betydningsfulde liv med fokus på indflydelse og mestring af egen hverdag.

Med mennesket i centrum faciliterer Landsbyen Sølund samarbejde med borgerens netværk.

Flerfaglige indsatser danner forudsætningen for, at landsbyen på et højt kvalificeret niveau, skaber viden og tilgodeser den enkeltes udviklingsmuligheder.

Landsbyen Sølund inkluderer nærmiljøet og samarbejder med relevante interessenter i det omgivende samfund.

Via kompetenceudvikling og formidling af viden skaber vi et højt kvalificeret niveau for opgaveløsning


5. UDFORDRINGER FOR LANDSBYEN SØLUND

x Store forandringer er i gang – ændret adfærd fra køberkommuner betyder nye målgrupper og dermed behov for nye kompetencer og tilpasning af fysiske rammer.

Udfordringer og forandringer har altid været en del af virkeligheden for Landsbyen Sølund. Der er

dog ingen tvivl om, at kommunalreformen i 2007 satte gang i en fundamental ændring af vilkår for

Sølund. Med nye regioner og kommuner blev der afgørende ændret på de grundlæggende

mekanismer i forhold til at drive et landsdækkende botilbud, herunder rammer og krav til

opgaveløsningen, og ikke mindst de ressourcer, som stilles til rådighed for at løse opgaven.

Udover ændrede rammer og ressourcer er et

ændret visitationsmønster den ene faktor som

har stor betydning for Sølund, da den ændrede

visitation vil have en lang række afledte

konsekvenser på målgrupper, ydelser,

organisering, kompetencer og ikke mindst de

fysiske rammer for Landsbyen Sølund.

Udfordringer i forhold til

MÅLGRUPPER

at der er stor andel af ældre beboere

at der forventes bortgang af en større andel af beboere inden for en relativ kort tidshorisont

at der er beboere på venteliste, der efterspørger anden specialisering end der, hvor pladsen er ledig

at nye målgrupper kalder på andre ydelser og strukturer


KØBERKOMMUNER

at køberkommuner udtrykker nye forventninger til serviceniveau og indhold end det vi ud/tilbyder.

at det forventes, at Århus Kommune i stigende grad vil benytte egne tilbud – og dermed ikke genbesætte pladser i samme omfang som i dag (bruger i dag 96 pladser af 234)



FYSISKE RAMMER

Udfordringer på Sortesøvej:

at enkelte boenheder – trods nybygning indenfor de seneste 6-7 år – allerede er utidssvarende fordi målgruppen er ændret

at flere af fællesbygningerne driftsmæssigt er afhængig af finansiering udefra (lejeindtægter) for at kunne holde finansieringen fra takstbudgettet nede på et acceptabelt niveau

Udfordringer i Dyrehaven:

(den oprindelige bygningsmasse, som huser 20 beboere, aktivitetstilbud, STU, Sundhedsteam, kursusenhed og ViSS.dk mm.)

at indretningen i den ældre bygningsmasse, som er indrettet efter datidens arkitektoniske idealer (lange gange og store rum) ikke er optimale i forhold til nutidens ønsker til indretning (muligheder for både fælles aktiviteter og skærmning)

at udnyttelsesgraden er lille og drifts- og vedligeholdelses-omkostningerne er store


KOMPETENCER

at der på grund af medarbejdernes aldersprofil kommer til at ske et stort generationsskifte indenfor en kortere årrække

at der skal ske en overlevering af tavs viden til de mange nye medarbejdere

at der er stor afgang af medarbejdere med pædagogisk erfaring

at der er behov for udvikling og nytænkning af pædagogiske kompetencer i forhold til nye målgrupper

at der er behov for intensiveret samarbejde mellem den daglige socialpædagogiske støtte og den sundhedsfaglige indsats


BOENHED 44 – INDRETNING MED UDFORDRINGER

Som bolig for 16 beboere og arbejdsplads for 48 medarbejdere er boenhed

44 ramme om en række aktiviteter for beboere, pårørende og

medarbejdere. Boenheden var klar til indflytning i 2010, men de fysiske

rammer har vist sig ikke at være optimale til opgaven. Den nuværende

beboergruppe består af beboere med svære udfordringer i forhold til

udadreagerende adfærd, hvor der er indbefattet stor kompleksitet i

opgavevaretagelsen.

Hvordan giver de fysiske rammer udfordringer ift. beboernes liv (mulighed

for privatliv, pleje etc.)?

Boligdelen i boenheden er relativt stor i forhold til hvor meget beboerne

opholder sig i boligen. Tilsvarende er fællesfaciliteterne (køkken, sofastue

og fællesrum) meget små, hvilket betyder, at det er svært at få plads til

spisning og fælles aktiviteter.

Hvordan giver de fysiske rammer udfordringer ift. de fælles aktiviteter i

boenheden?

Når vi færdes på fællesarealerne er det meget trangt, og det udløser ofte

konflikter. Desuden er køkkenfaciliteterne så små, at det er svært at skabe

en hjemlig ramme om f.eks. madlavning.

Hvordan giver de fysiske rammer udfordringer ift. at fungere som

arbejdsplads?

De lange gange og indretningen gør, at det som medarbejder, er svært at

have overblik over, hvad der foregår i huset, og hvem der kommer på

besøg.

Den trange plads gør, at det dels er svært for medarbejderen at adskille

beboere og hindre konflikter. Derudover kan det indebære en risiko for

medarbejderne, at der er ringe flugtmuligheder.


BAGGRUNDSMATERIALE

1. Målgruppeudvikling

2. Aldersudvikling

3. Udvikling i køberkommuner

4. Efterspørgsel

HOVEDTENDENSER

- At efterspørgslen er ændret, så der skal ske en tilpasning til nye målgrupper.

- At medarbejdernes alder er stigende. Sammen med de nye målgrupper accelererer behovet for kompetenceudvikling, tilpasning af fysiske rammer og intern organisering (specialisering).

6. UDVIKLING OG TENDENSER

Mange ældre beboere betyder en kommende stor udskiftning. Spørgsmålet for Landsbyen Sølund er om efterspørgslen vedbliver at være som hidtil, eller om køberkommunerne hjemtager opgaven eller finder andre løsninger. I forbindelse med masterplanarbejdet blev der

igangsat en dialogproces. Til grundlag for dialog

og drøftelser blandt medarbejdere og ledere i

enheder, ledergruppe, styregruppe,

arbejdsgrupper og samarbejdsudvalg er der

udarbejdet et omfattende datamateriale. I

denne masterplan præsenteres det mere

overordnede materiale og hovedtendenser.

Materialet har haft til formål at gøre alle mere vidende om virkeligheden og ikke mindst

sammenhænge, årsager og virkninger. Samtidigt har materialet vist, at der i mange spørgsmål ikke

er entydige forklaringer, men at sammenhængene ofte er et samspil mellem flere faktorer.

Derudover er baggrundsmaterialet anvendt i forbindelse med drøftelse af udfordringerne, og som

grundlag til formulering af fremtidige fokusområder og skilleveje i masterplanen.

Sideløbende med udarbejdelse af masterplanen har Deloitte gennemført en analyse af takster og

forretningsmodel på Sølund (og Skanderborg Kommune). Rapporten forventes godkendt ultimo

januar 2015, hvorfor analysens resultater og anbefalinger vil indgå i det videre arbejde.

På de følgende sider vil den overordnede udvikling og tendenser indenfor følgende temaer blive

gennemgået:

a) Målgrupper og efterspørgsel – udvikling og tendenser

b) Beboernes alder – udvikling og tendenser

c) Køberkommuner – udvikling og tendenser


A. MÅLGRUPPE OG EFTERSPØRGSEL – UDVIKLING OG

TENDENSER

At vide hvem der flytter ind på Sølund i fremtiden er svært at spå om. Dog viser den aktuelle

efterspørgsel fra kommuner og den historiske udvikling af visitationsmønstret, at der allerede er

sket ændringer i Sølunds målgrupper. Den aktuelle efterspørgsel og historikken viser samme

udvikling – en stigende efterspørgsel til borgere med omfattende og mere komplekse

problemstillinger.

Den aktuelle efterspørgsel (som er 41 noterede henvendelser på en plads til Landsbyen Sølund – pr.

1. marts 2014). Alle 41 personer vurderes til at have et langt mere komplekst støttebehov, end de

beboere som tidligere blev indskrevet på Sølund (i afsnit 3 ses – til sammenligning – de aktuelle

målgrupper).

Den historiske udvikling i indskrivninger viser (de seneste år) en stigende efterspørgsel på pladser til

borgere med svær gennemgribende psykisk/fysisk udviklingshæmning og med en række

tillægshandicaps – herunder bl.a. svære udviklingsforstyrrelser. I forhold til målgrupper viser

udviklingen, at alle målgrupper oplever markant ændring over tid – men mere specifikt:

- at autisme er den hastigt voksende målgruppe

- at psykiatri stadig er den mest talrige målgruppe

- at døve og blinde bliver meget sjældnere indskrevet nu end for 80 år siden

AKTUEL EFTERSPØRGSEL Den aktuelle efterspørgsel er de noterede 41 henvendelser på en plads til Landsbyen Sølund (pr. 1. marts 2014). Alle 41 personer er borgere, der vurderes til at have et langt mere komplekst støttebehov, end de beboere som tidligere blev indskrevet på Sølund.

29% MULTI-

HANDICAPPET

27% PSYKIATRI

27% AUTISME

Note: Kategorisering er sket ud fra en faglig vurdering af personens primære udfordring udover udviklingshæmningen.

Autisme 27%

Demens 2%

Døv/blind 5%

Multihandi-cappet

29%

Psykiatri 27%

Tillægs-handicap

5%

Udviklings-hæmmet

5% Autisme

Demens

Døv/blind

Multihandicappet

Psykiatri

Tillægshandicap

Udviklingshæmmet


B. BEBOERNES ALDER – UDVIKLING OG TENDENSER

De fleste beboere bor i Landsbyen Sølund hele deres liv. Ud af 234 beboere er der i dag 31 beboere,

som er over 73 år.

Alderen ved indskrivning siger en del om, hvor længe man kan regne med, at en beboer er på

Sølund. Men samtidigt fortæller alderen ved indskrivning også en historie om, hvilke opgaver

Sølund ”bruges” til i dag, og hvilke man før i tiden brugte Sølund til.

Tendensen i forhold til alder er klar – de indskrevne bliver ældre og ældre, og de fleste helt unge

blev indskrevet for mange år siden. Således er:

- 50% af beboerne over 51 år

- 10% af beboerne over 75 år (27 beboere)

ALDERSFORDELING FOR BEBOERE Figuren viser hvor mange procent af beboerne, der er under en given alder. Den stiplede blå linje viser, at 75% af beboerne er under 65 år, hvilket betyder, at 25% er 65 år eller derover. 90% af beboerne er under 75 år, hvilket betyder, at 10% af beboerne er 75 år eller derover. Udviklingen i talmaterialet viser, at gennemsnitsalderen ved indskrivning har været stigende.

25% OVER 65 ÅR

10% OVER 75 ÅR

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

19 22 25 28 31 34 37 40 43 47 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 85 93

Alder i procentandele


Samtidigt med en stigende gennemsnitsalder for beboerne har der også været en stigende alder

ved indflytning:

- i perioden 1935-1987 var gennemsnitsalderen ved indflytning 13,5 år4

- i perioden 1988-2004 var gennemsnitsalderen ved indflytning 31,5 år

- i perioden 2005-2014 var gennemsnitsalderen 34,3 år

Derudover viser den historiske udvikling i alder ved indskrivning:

- at indskrivningsalderen stiger over tid. De indskrevne er nu som hovedregel i alderen 18-30

år, når de ankommer. Fra 1935-1987 var det tal markant under 18 år

- at alder ved indskrivning er steget over tid for alle andre målgrupper end multihandicap og

psykiatri

- at alle målgrupper har en stigende gennemsnitsalder over tid. 50% af de nuværende

beboere er 51 år gamle eller derover. 10% er over 75 år

4 Frem til 1998 var en andel af pladserne på Sølund målrettet børn og unge. Herefter overgik børneafsnittet Hobitten

ledelsesmæssigt til Birkebakken (Århus Amt) og i maj 2003 flyttede Hobitten til Skovbo (Skanderborg Kommune).


C. KØBERKOMMUNER – UDVIKLING OG TENDENSER

Landsbyens 234 beboere kommer fra 32 forskellige kommuner. Dog kommer de fleste af beboerne

fra de omkringliggende kommuner i Region Midtjylland, men Landsbyen Sølund kan med sin

nuværende beboersammensætning betegnes som landsdækkende. Århus Kommune er med 96

beboere den største køberkommune i Landsbyen Sølund, og med 96 beboere fra Århus udgør de

41% af Sølunds pladser (ud af Århus Kommune 96 beboere er 26 beboere over 67 år).

BEBOERE FORDELT PÅ KØBERKOMMUNER Århus Kommune er med 96 beboere den største køberkommune i Landsbyen Sølund, hvilket udgør 41% af Sølunds pladser (af Århus Kommune 96 beboere er 26 beboere over 67 år). Dog er tendensen for indskrivning af beboere fra Århus Kommune faldende, mens den for Skanderborg Kommune er stigende.

96 ÅRHUS

33 SKANDERBORG

17 SILKEBORG

15 RANDERS

14 FAVRSKOV

11 ODDER

9 HORSENS


Det historiske indskrivningsmønster for køberkommuner viser:

- at Skanderborg benytter markant flere pladser og Århus og Randers en del færre over tid

- at Randers Kommunes forbrug af pladser er faldet hele perioden. For Århus begyndte faldet i

anvendelse af pladser først i den seneste tidsperiode 1988-2004

- at flere beboere over tid kommer fra øvrige Danmark (dvs. udenfor det geografiske

nærområde)

Figuren nedenfor viser fordelingen af antal beboere fra forskellige områder opdelt på tre

tidsperioder. Figuren, som afspejler Sølunds ”markedsandele” viser:

- at 67% af de beboere, som kommer fra Skanderborg Kommune, er indskrevet i perioden

2005-2014 – Skanderborg Kommune benytter altså Sølund i stigende grad

- at 24% af de beboere som kommer fra Århus Kommune er indskrevet i perioden 2005-2014

– Århus Kommunes brug af Sølund er altså aftagende

- 48% af de beboere som kommer fra øvrige Danmark (Kommuner uden for Østjylland og

Silkeborg) vedrører beboere indskrevet i perioden 2005 til 2014 – Sølund er altså i stigende

grad et landsdækkende tilbud

- 37% af de beboere, som kommer fra nabokommunerne (Silkeborg, Favrskov, Odder og

Horsens), vedrører beboere indskrevet i perioden 2005-2014 – der er en mindre stigning for

nabokommunernes anvendelse af Sølund

BEBOERE FORDELT PÅ KØBERKOMMUNER

Figuren viser fordelingen af beboere på geografi og tre tidsperioder. Pilene viser udviklingstendensen i antallet af beboere.


Som tidligere nævnt viser datamaterialet, at tendensen i antallet af indskrivninger fra Århus

Kommune er faldende. Aktuelt opvejes dette af en tilgang fra andre kommuner i Danmark. Den

aktuelle aldersprofil for beboere fra Århus Kommune (mange ældre beboere) gør dog, at der bør

stilles spørgsmålstegn ved om tilgangen fra andre kommuner på længere sigt vil opveje faldet i

antallet af beboere fra Århus.


7. DIALOG OG PROCES

Alle medarbejdere har drøftet og givet input til Sølunds fremtid. I juni 2014 blev der sat gang i en dialog med deltagelse af alle medarbejdere på Sølund og de

pårørende (via Pårørendeforeningen). Målet var, at alle medarbejdere skulle drøfte og komme med

input til Sølunds fremtid – og de udfordringer, som ligger forude.

Til brug i dialogerne blev der lavet fire små dialoghæfter, som belyste fakta og udfordringer for

Landsbyen Sølund:

- Introduktion til masterplan og dialog

- Dialog om beboere og ydelser

- Dialog om kompetencer, ledelse og innovation

- Dialog om fysiske rammer

Dialogen er henover sommeren 2014 gennemført i alle

enheder under ledelse af Sølunds ledergruppe – dialogen har

taget udgangspunkt i de lokale forhold, men alle enheder har

givet tilbagemelding med bud på fremtiden. Der er med

udgangen af august måned indkommet input med 334 forslag

til konkrete handlinger og 197 opmærksomhedspunkter for

fremtiden.


PROCES FOR MASTERPLAN 1.0 Figuren viser den proces, som fandt sted i 2014. Alle medarbejdere på Sølund har i dialogfasen

(juni – august) drøftet dialogmaterialet og givet input til masterplanen.


8. INPUT TIL MASTERPLAN

Det blev sagt i de 334 forslag og 197 opmærksomhedspunkter

Om landsbytanken Input om landsbytanken kredser om, hvordan landsbykonstruktionen bidrager til og understøtter et

godt liv for beboerne – herunder hvordan landsbykonstruktionen bidrager som et væsentligt

element til at løse den faglige opgave. I inputtene er der fokus på udnyttelse af arealerne,

beboernes bevægelsesfrihed og mulighederne for fællesskab på tværs i landsbyen.

Udvikling af ydelser Input om udvikling af ydelser kredser om, hvordan man i landsbyen og i boenhederne finder den

mest konstruktive sammensætning af beboere, så både beboeren profiterer af samværet med sine

bofæller, og opgaverne omkring beboerne kan løses fagligt forsvarligt. Der er stor forskel på, hvad

man i de enkelte enheder synes er den rigtige løsning – og dette afspejles i input.

Videndeling Input om videndeling kredser om, hvordan man bruger vidensdeling til at skabe mest mulig kvalitet

og udvikling for beboerne. Desuden er der fokus på at sikre og fastholde viden, selvom der er

udskiftning af medarbejdere.

Fleksibilitet Input om fleksibilitet kredser om, behovet for rotation af medarbejdere og fleksibilitet i

opgaveløsningen for at sikre det faglige niveau. Der er fokus på den nødvendige afvejning mellem

rotation/fleksibilitet og beboernes behov for kontinuitet og tryghed (opbygning af relationer).

Kompetenceudvikling Input om kompetenceudvikling spænder bredt og dækker over kompetenceudvikling generelt, men

også specifikt i forhold til udviklingen i målgruppe, samarbejde, arbejdsmiljø og rekruttering.

På de følgende sider er der eksempler på, hvad der blev sagt undervejs – inputs er samlet under

overskrifter. Alle input har i hele processen været tilgængelige på Sølunds intranet. Der vil blive

arbejdet videre med input i forbindelse med den konkrete udmøntning af masterplanens

fokusområder.


DET BLEV SAGT UNDERVEJS OM:

LANDSBYTANKEN Vi vil gerne arbejde med små fællesskaber i det store landsbyfællesskab. Da

borgere med komplicerede vanskeligheder sjældent magter store forsamlinger.

Det er trygt for beboerne at de kan

færdes rundt på egen hånd, og at

der eksempelvis startes telefonkæde

når en beboer bliver væk.

Borgere med komplicerede

vanskeligheder har brug for, at der

er ”højt til loftet”/ plads til, at turde,

at deltage i forskellige aktiviteter.

Skabe fællesskaber på tværs af husene som fx en strikkeklub, spillekub, ”vi kan godt lide

kæledyr” osv. Fællesskaber som kan dannes og som ikke i samme grad ville være mulig i

mindre bofællesskaber. Altså alternative fællesskaber til ridning, svømning mv.


UDVIKLING AF YDELSER Vi skal være åbne for rokering af beboere mellem de

forskellige boenheder, for at vi kan opretholde et

godt match med hensyn til beboerne.

At kunne flytte beboere, når

det ønskes af den enkelte og

livsvilkårene er ændret

Specialisering af

boenhederne.

Sammensætning af

beboerne omkring

alder, så beboerne

passer sammen

aldersmæssigt og

handicap.

De ældre skal tilbydes stille og rolige

miljøer ligesom de yngre skal være i en

sammenhæng som tager højde for

deres udviklingspotentiale. Beboerne

skal i videst muligt omfang være

sammen med nogle som de kan spejle

sig i, der skal være ligesindede.

Beboerne skal i højere

grad visiteres efter

udviklingsbeskrivelser, og

grupperes efter deres

specialiseringsbehov.

Visiteres efter deres

ressourcer – ikke alder

De fleste enheder, hvor beboerne har forskellige kompetencer og vanskeligheder.

Beboerne har mulighed for at hjælpe og præge hinanden. Beboerne skal ikke være i risiko

for at blive flyttet, fordi en anden beboer passer bedre ind. Styrken i at have sit eget hjem,

ikke blive flyttet.



VIDENDELING Vidensbank hvor

kompetencer i

landsbyen bliver synlige

og medarbejdere kan

udveksles til brug i

forskellige Bo-enheder

Få beskrivelser af beboerne og arbejdsgange (Tavs

viden) beskrevet fra de ældre og erfarende

medarbejder. Fastholdelse

at beboernes livshistorie.

Bevare og evt udvide

ViSS ift fremtidens kom-

petenceudvikling,

uddannelse samt

videreuddannelse–lokalt,

regionalt, nationalt samt

internationalt.

Hvis vi ønsker at bevare

kompetencer må vi skabe attraktive

faglige miljøer som rekrutterer viden

og fastholder den vi har, samt skabe

miljøer hvor viden kan deles.

Landsbyen skal bestå da den er med til at

sikre; vidensdeling, et trygt og accepterende

miljø for beboerne, flerfaglighed, stor drift,

fællesaktiviteter, køkken,


FLEKSIBILITET Hyppig udskiftning af personale skaber utryghed for

beboere og pårørende.

Med nye specialiserede

opgaver skal der være

mulighed for at trække på

personer/konsulenter

med relevant specialviden

– personer der arbejder på

Sølund.

Ansættelse generelt på

Sølund (øget fleksibilitet,

hvis personalet kan bruges

flere steder)

Kompetencer og

ressourcer flytter efter

beboernes behov – ikke

omvendt

En fremtidig kultur med

større smidighed i

medarbejder

tilknytningsforhold

Specialiserede medarbejdere flytter sig rundt til

beboerne i Landsbyen, ex. hvor man er ansat i 3

huse med sin ekspertviden

Opmærksomhed på at nogle boenheder måske rammes hårdere end andre af

generationsskiftet, og evt. benytte jobrotation.



KOMPTENCEUDVIKLING

Etablering af evalueringskultur – hvor

er vi, hvad skal vi blive bedre til, hvad

virkede, hvad virkede ikke etc.

De borgere som bor og visiteres til

Sølund er ressourcekrævende

borgere med komplicerede

vanskeligheder. Vi vil fortsat udvikle

vores viden, udredningsarbejde,

relations-arbejde, aktiviteter,

omgivelser, pædagogiske praksis,

tværfaglige arbejde, så vi kan

imødekomme borgernes mangfoldige

og nuancerede behov.

Tæt samarbejde med

ViSS om at udvikle de

kurser, som

boenhederne har

behov for i forhold til

nye beboergrupper.

Øget fokus på

tværfaglighed og

dermed

rekruttering af

forskellige

faggrupper.

Vi mener, det er en styrke og

en del af fremtidssikringen at

have blandede faggrupper. En

fordel at have

sundhedspersonale blandet

med pædagogisk personale.

Vi bevarer muligheden for sundhedsfaglige

ydelser på Sølund, da det giver stor tryghed for

beboere og personale og ikke mindst de

pårørende, at der er personale med

sundhedsfaglig viden ”lige ved hånden”

Fokus på faglighed – fordi vi skal være klædt på til

opgaven. I forhold til økonomi, vil man sandsynligvis

også få færre sygedage, hvis der arbejder

pædagoger, der ved hvad de har med at gøre.

Personale i forhold til målgruppen

(f.eks. SOSU-assistenter på

plejekrævende afsnit)

Medarbejdere skal efteruddannes specialiseres eksempelvis inden for demens, psykiatri og autisme. Det er muligt at det er medarbejderne der skal flytte rundt med deres viden og ikke beboerne, såfremt det er vanskeligt at flytte beboere.

Å de


9. FREMTIDENS FOKUS

Fokusområder er strategiske indsatsområder for Landsbyen Sølund. Fokusområder-ne understøtter den valgte skillevej og skal derfor tilpasses ved ændringer af skilleveje i årene frem.

Fokusområder er indsatser, som Sølund med den nuværende indsigt og erfaring skal arbejde videre

med og udvikle på. Fokusområderne tænkes dermed som grundpiller i landsbyens videre arbejde,

uanset hvilken skillevej Landsbyen Sølund kommer til at stå overfor.

YDELSER UDVIKLES - med fokus på kerneopgaven

Hvordan sikres tilpasning til nye målgrupper?

Hvordan sikres kvalitet og indhold?

Hvordan sammensættes boenhederne?

VIDENDELING, SAMARBEJDE & KOMMUNIKATION - som fundament for udvikling

Hvordan udvikles en model for videndeling?

Hvordan arbejdes der fremadrettet med formidling og dokumentation?

Hvordan udvikles samarbejde og kommunikation?

LANDSBYTANKEN - skal gentænkes og udvikles

Hvordan sikres, at landbykonceptet fortsat støtter beboerne i deres liv?

Hvordan sikres, at landsbyen som ramme vedbliver at være et bærende fundament for opgaveløsningen?

Hvilke positive synergier i landsbyen skal udvikles?

KOMPETENCEUDVIKING, FLEKSIBILITET & FORANKRING - en arbejdsplads i forandring

Hvordan sikres de nødvendige kompetencer?

Hvilket fokus skal sættes ift. kompetencer og opgaveløsning?

Hvordan sikres både fleksibilitet og forankring af såvel viden som medarbejdere?

Hvordan sikres et godt arbejdsmiljø i opgaveløsningen?


Fokusområderne forstås som understøttende til den valgte skillevej og skal derfor tilpasses ved

ændringer af skilleveje i årene frem. I 2015 vil der blive taget hul på en strategisk proces, hvor

fokusområderne vil blive konkretiseret og der vil blive formuleret konkrete indsatsområder.

A. LANDSBYTANKEN - SKAL GENTÆNKES OG UDVIKLES

Landsbykonstruktionen og den grundlæggende forståelse af Sølund som et landsbyfællesskab er i

dag en stærk faktor i Sølunds identitet og egenforståelse. Beboere og medarbejdere oplever hver

dag glæde ved og gavn af fællesskabet og landsbykonceptet, og landsbyen, som en stor og

sammenhængende enhed, er en af de væsentligste faktorer, når det gælder Søunds popularitet i

form af pårørendes forventninger og tilbagemeldinger.

Med fokus på udvikling af landsbykonceptet vil Sølund sikre værdifuldt organisatorisk ”tankegods”,

men også sikre et fundament som igennem årene har skabt sammenhængskraft og en solid ramme

til at kunne håndtere og udvikle opgaver som er vokset i sværhedsgrad og intensitet.

Men at sikre et landsbykoncept som peger ind

i fremtiden og giver synergi for nye beboere

og nye opgaver fordrer en retænkning af

konceptet.

Landsbyen fungerer som begrebsramme for

hele organisationen og dermed Sølunds

interne liv og samspil med omgivelserne. Med

andre ord er landsbykonstruktionen grundstammen i det organisatoriske samarbejde og i

beboernes dagligdag.

I Sølunds videre arbejde med landsbytanken skal der både arbejdes med at udvikle landsbyen som

ramme om beboernes liv og for organisering og opgaveløsning. Landsbykonceptet skal udvikles og

tænkes ind i Skanderborg Kommunes strategi omkring kommune 3.0 , hvor uafprøvede elementer

omkring bl.a. ”omvendt integration”, som en af landsbyens ledetråde, skal afprøves og udvikles.

I arbejdet med at videreføre landsbykonceptet, som en del af Sølunds identitet, skal der arbejdes

med at beskrive og, om muligt, måle på de forskellige synergieffekter herunder, hvordan man kan

forestille sig etablering af nye fællesskaber inden for landsbyen.

De fremtidige indsatser knyttet til landsbytanken bør understøtte fællesskabet og bidrage til at

udvikle nye fællesskaber og synergier.

En forudsætning for at kunne holde fast i selve landsbykonceptet er i udgangspunktet at bevare en

passende størrelse (antal pladser) af bo- og aktivitetstilbud inden for samme ramme, bevare et

rimeligt bevægelsesareal samt bevare den fysiske nærhed/sammenhæng af tilbud på samme

matrikel (sammenhængskraft). På denne måde kommer den videre beslutningsproces omkring

antal af pladser og udvikling af bygningsmasse til at spille direkte ind i det videre udviklingsarbejde

omkring selve landsbykonstruktionen.

De fremtidige indsatser knyttet til

landsbytanken bør understøtte fællesskabet

og bidrage til at udvikle nye fællesskaber og

synergier


B. YDELSER UDVIKLES – MED FOKUS PÅ KERNEOPGAVEN

Med en løbende ændring i målgruppen bliver Landsbyen Sølunds evne til at udvikle og tilpasse sig

afgørende for landsbyens fortsatte eksistens. Med ”grøde” i vandet – perioder med større

udskiftning af beboere end man igennem mange år har været vant til, vil hurtighed i visitation og

omstillingsevne til nye opgaver spille en stor og essentiel rolle i forhold til om Sølund kan fastholde

sin størrelse og sammenhængskraft.

Kvaliteten af ydelserne og ikke mindst evnen til at løse ”alle komplekse opgaver” vil være afgørende

for, at Sølund bevarer sin landsdækkende position.

Udvikling af ydelserne – herunder udvikling af

synlighed og effekt af ydelserne – bliver

afgørende for om Sølund kan fastholde sin

position som et landsdækkende bosted for

mennesker med komplekse problemstillinger.

Der skal i langt højere grad fokuseres på

vigtigheden og nødvendigheden af

dokumentation af indsatser, og der skal tages

fat på udvikling af egentlige dokumentations- og effektmålingsmodeller tilpasset landsbyens

målgruppe og virkelighed.

Landsbyen Sølunds videnscenter ViSS.dk vil få en essentiel rolle i udviklingen og dokumentationen

af ydelser, ligesom en høj grad af medarbejderinvolvering bør være drivkraften i en kultur, hvor

man som en integreret del af kerneopgaven omkring landsbyens beboere, udvikler på videns- og

dokumentationsværktøjer.

Ligeledes bliver en videreudvikling af en flerfaglig opgaveløsning, hvor et stærkt og grundfæstet

pædagogisk afsæt integreret med en specialiseret sundhedsfaglig tilgang afgørende for Sølunds

fortsatte evne til at løse fremtidens mere komplekse opgaver.

En videreudvikling af kvalitet i ydelserne – baseret på systematisk videnopsamling, bliver afgørende

for om kommuner fortsat ønsker at visitere borgere til Sølund med mere komplekse og

ressourcekrævende behov.

C. VIDENDELING, SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION

– SOM FUNDAMENT FOR UDVIKLING

Videndeling, samarbejde og kommunikation i en organisation af Sølunds størrelse skal danne

grundlaget for Sølunds fortsatte udvikling og omstilling til fremtidens udfordringer – ikke mindst

som led i bestræbelserne på at bevare Sølund som en højt eftertragtet specialenhed og

arbejdsplads.

Kvaliteten af ydelserne og ikke mindst

evnen til at løse ”alle komplekse opgaver”

vil være afgørende for, at Sølund bevarer

sin landsdækkende position


Med en kommende stor udskiftning af

medarbejdere med mangeårig erfaring bør

fokus på udvikling af kommunikation (deling af

tavs viden) og et åbent og tillidsfuldt

samarbejde rettes i minimum samme takt og

intensitet som selve ydelsernes udvikling, og

blive selve fundamentet for, at den fremtidige

omstilling sker i god gænge med målsætning

om at bevare kvaliteten (kontinuiteten) i

ydelserne.

Anvendelsen af IT spiller en vigtig rolle i forhold til at understøtte og skabe kommunikation mellem

beboere, pårørende og medarbejdere. Derudover skal IT inddrages i løsning af konkrete

dokumentationsopgaver og opgaver af mere administrativ karakter.

Den videndeling Landsbyen Sølund skaber, i form af både ViSS.dk´s arbejde og det

videndelingsarbejde, der i øvrigt foregår via besøg i landsbyen fra ind- og udland, bør udvikles og

målrettes behovene jfr. den gængse udvikling indenfor området. Der skal tænkes en regulær

langsigtet plan for udvikling af ViSS.dk´s undervisnings- og videnopsamlingsaktiviteter ind i den

samlede udviklingsstrategi inden for området.

D. KOMPETENCEUDVIKLING, FLEKSIBILITET OG FORANKRING

– EN ARBEJDSPLADS I FORANDRING

Med en kommende større udskiftning af den samlede medarbejderstab indenfor en forholdsvis

kortere årrække, parallelt med en fortsat ændring i kernemålgruppen til landsbyens tilbud, skal der i

langt højere grad end i dag arbejdes med en bevidst og målrettet afdækning og omstilling af

medarbejderressourcerne.

Medarbejdere og ledelse skal geares til at

indtænke rotation af medarbejdere/med-

arbejderressourcer og en højere grad af

fleksibilitet i valg af ressourcer og kompetencer

ind i opgaveløsningen.

Der skal både på det kulturelle plan arbejdes med italesættelse af en ny forståelsesramme for

vigtigheden og nødvendigheden af at kunne ”jonglere” med kompetence- og

medarbejderressourcerne på en ny måde, og på det operationelle niveau med reel planlægning af

hhv. langsigtede kompetenceudviklingsplaner for både nøglepersoner og basispersonale, og nye

måder at tilrettelægge arbejdet (arbejdsplaner) på.

Videndeling, samarbejde og

kommunikation i en organisation af

Sølunds størrelse skal danne grundlaget for

Sølunds fortsatte udvikling og omstilling til

fremtidens udfordringer

Med nye målgrupper og nye medarbejdere

bliver behovet for både at sikre og udvikle

kompetencer afgørende


Med nye målgrupper og nye medarbejdere bliver behovet for både at sikre og udvikle kompetencer

afgørende. Vi kender p.t. ikke fremtidens kompetencebehov i detaljer, men skal hurtigst muligt

have videreudviklet en læringskultur, hvor vi fastholder det, der virker, udvikler praksis og løser

opgaven samtidig med, at den nyeste viden på området afprøves og implementeres.

Et fortsat opmærksomhedspunkt i arbejdet med udvikling af nye kompetencer er en systematisk

daglig arbejdsmiljøindsats med fokus på forebyggelse.


10. SKILLEVEJE OG ANBEFALINGER

Skillevejene skal ses som oplæg til videre drøftelse og beslutning blandt relevante beslutningstagere med henblik på en nærmere afklaring af, hvilken vej der skal vælges.

Fremtidens skilleveje omhandler væsentlige og afgørende faktorer, som har betydning for Sølunds

videre liv, og hvor det er påkrævet, at der træffes overordnede valg. Hvilken retning skillevejene

skal gå har Sølund i udgangspunktet stor indflydelse på. Skillevejene rummer dog elementer, hvor

udefrakommende faktorer udenfor Sølunds indflydelse får betydning for, hvilken retning der skal

vælges. Derudover rummer skillevejene også emner, som afkræver andres beslutninger

(eksempelvis politiske og overordnede ledelsesmæssige beslutninger).

Fremtidens vigtigste skilleveje for Landsbyen Sølund anses at være:

KAPACITET OG STØRRELSE Hvor mange beboere skal der fortsat

bo på Sølund?

Hvor stor skal Sølund være – hvad skal vi fremadrettet rumme?

BYGNINGER OG AREALER Hvordan sikres, at bygninger og

arealer understøtter og passer til behovene og opgaven?

Hvordan sikres, at bygninger og arealer understøtter landsbykonceptet?

MÅLGRUPPER

Hvordan sikres fortsat specialisering i

forhold til komplekse behov?

Hvilken vej skal vælges mht. fortsat specialisering eller opblødning af specialisering ift. en mere blandet målgruppe?

SAMORDNING AF TILBUD I SKANDERBORG KOMMUNE Skal Skanderborg Kommune i stigende

grad bruge Sølund til egne borgere?

Skal Sølund indgå i en videre sammenlægning af tilbud i Skanderborg Kommune?


Skillevejene er udvalgt i Landsbyen Sølund som de mest nærliggende og væsentlige at få afklaret i

forhold til at sætte sikker kurs mod de næste 10-15 år. Skillevejene influerer på hinanden, og kan

ikke drøftes isoleret uden, at det får direkte/indirekte konsekvens for valg i forhold til de øvrige

skilleveje.

Skillevejene skal ses som oplæg til videre drøftelse og beslutning blandt relevante beslutningstagere

med henblik på en nærmere afklaring af hvilken vej, der skal vælges i lyset af fremtidens

udfordringer som: ændring i målgruppe, visitationsmønster og kompetencer. De fremtidige

drøftelser vil blive ledt på vej af Sølunds anbefalinger om hvilken retning (skillevej), der bør vælges.

A. KAPACITET OG STØRRELSE

Landsbyen Sølund er i dag den største specialinstitution af sin slags i Danmark, med en førende

position, når det gælder både viden om og erfaring med/udvikling af specialpædagogisk støtte til

beboere med varige og komplekse vidtgående fysiske og psykiske problemstillinger. Sølund

udmærker sig desuden ved, at udbyde en bred vifte af aktivitets- trænings- og fritidstilbud til

beboerne inden for landsbyrammen, som i vid udstrækning afhænger af den samlede

pladskapacitet.

I forhold til fremtidig kapacitet/størrelse af

Sølund er der i udgangspunktet to veje at

vælge med de ændrede tendenser for øje:

1. At nedjustere kapaciteten inden for landsbyrammen udfra forvetningen om nedgang i

visitationer og stor beboerfrafald. Dette vil medføre:

a) at der ikke er et presserende behov for modernisering af de nuværende boliger i den gamle

boligmasse

b) at den ældre del af den samlede bygningsmasse kan frigøres til andre formål

c) at der ikke umiddelbart kan imødekommes efterspørgsel på tilbud i landsbyen (aftræk fra

venteliste)

2. Søge at fastholde den nuværende kapacitet - subsidiært øge kapaciteten – inden for

landsbyrammen – via:

a) en fortsat målrettet kvalificering af ydelser mhb. på visitering af beboere fra hele landet

med svære og komplekse behov

b) en sammenlægning af tilbud indenfor Skanderborg Kommune, og dermed på sigt en

opblødning af målgruppen

Det anbefales, at fastholde den nuværende pladskapacitet


Det anbefales, som minimum og udgangspunkt, at fastholde den nuværende pladskapacitet indenfor landsbyrammen.

Anbefalingen bunder i en mangeårig erfaring med, at størrelsen af organisationen i høj grad er

”gørelsen”, og i sig selv er en afgørende faktor i forhold til at kunne tilbyde en høj grad af

specialisering og fleksibilitet i både løsning og udvikling af den tværfaglige opgave og fastholde

kompetente medarbejdere. Ligeledes er størrelsen en afgørende faktor for at kunne fastholde en

landsby, som et afinstitutionaliserende botilbud vel vidende, at denne tankegang ikke er i harmoni

med tidens strømning om nærhedsprincippet (hvor borgerne modtager støtte i nærmiljøet fremfor

på store centrale enheder) i løsning af social- og sundhedsfaglige opgaver.

Anbefalingen gives trods bekymringen om, at især frafaldet af borgere fra Århus kommune på

længere sigt i udgangspunktet kalder på nedjustering af pladskapaciteten, og skal ses i

sammenhæng med nedenstående øvrige anbefalinger om målgruppefokusering og samordning af

tilbud inden for Skanderborg Kommune.

Endelig er størrelsen en afgørende faktor for løbende at kunne effektivisere og profitere af

stordriftsfordele. Ovenstående anbefaling indbefatter en stillingtagen til, hvad der skal ske især med

den gamle bygningsmasse i landsbyen.

B. BYGNINGER OG AREALER

Med Sølunds beliggenhed på ét samlet areal strækkende sig fra Vestergade i nord til Gl. Horsens

Landevej i syd rådes der over et stort og sammenhængende areal.

Bygningsmassen består dels af de nyere boenheder på Sortesøvej, dels af de oprindelige

hospitalslignende pavillioner i Dyrehaven (”det gamle Sølund”). Generelt set forestår der et

omfattende renoveringsbehov af store dele af bygningsmassen i Dyrehaven – og specielt den

bygning, som i dag fortsat huser 20 beboere og et STU tilbud – Pavillion 5, Boenhed 22.

I forhold til modernisering af bygninger og

udnyttelse af arealer ses der på sigt to

mulige veje:

1. Samling af Sølunds kerneopgaver og

aktiviteter på, eller i forbindelse med den

nyere bygningsmasse på Sortesøvej.

Dette vil frigive de gamle pavillioner/dele af de gamle pavillioner til andre formål.

2. Bevare Sølund/dele af Sølunds kerneopgaver i den gamle bygningsmasse i Dyrehaven. Dette vil

medføre omfattende behov for renovering af de gamle pavillioner – et behov, som på kort sigt

bør imødekommes, når det gælder modernisering af Boenhed 22. Boenheden skal føres op til

moderne boligstandard, med en ramme som i højere grad understøtter den faglige opgave, hvis

efterspørgsel på specialiserede pladser skal kunne imødekommes.

Det anbefales, at samle de fleste af Sølunds kerneaktiviteter på Sortesøvej (boliger, aktivitetstilbud og sundhedsteam)


På mellemlang/længere sigt bør der foretages en opbygning og modernisering af de pavillioner

som i dag huser aktivitetstilbud og sundhedsteam (specialtandlæge, læge og psykiater)

Uanset vil der skulle disponeres med en løbende modernisering og tilretning af den samlede

boligmasse på Sortesøvej i forhold til udviklingen i målgruppe og behov.

Det anbefales, at samle de fleste af Landsbyen Sølunds kerneaktiviter på Sortesøvej (boliger, aktivitetstilbud og sundhedsteam) – herunder at afsøge mulighederne for anvendelse af pavillionerne i Dyrehaven til formål/naboskaber, der kan indgå i et positivt og udviklende samspil med Sølund og dets beboere.

Anbefalingen indbefatter et akut behov for nybygning af boliger i tilknytning til eksisterende boliger

på Sortesøvej som direkte erstatning for de boliger, som i dag rummes i Dyrehaven. Anbefalingen

rummer ligeledes et behov for nybygning af nye mere egnede lokaliteter i tilknytning til Sortesøvej

som erstatning for aktivitetslokaler og lokaler til sundhedsteam.

I anbefalingen ligger implicit en forudsætning omkring beboernes fortsatte store bevægelsesfrihed

på hele det samlede areal, som i dag omkranser landsbyen.

Anbefalingen rummer dermed fortsat mulighed for at imødekomme en ikke umiddelbart faldende

efterspørgsel på specialiserede pladser, og rummer på længere sigt mulighed for bevarelse af et

landsbykoncept – evt. med en ændret målgruppe/sammensætning af beboere med en boligmasse,

der kan understøtte sammenhæng på tværs, fleksibilitet, stordriftsfordele og fortsatte

effektiviseringsmuligheder.

C. MÅLGRUPPE

Landsbyen Sølund har i dag en bred, men aldrende beboergruppe, som spænder fra bebeoere med

et forholdsvist lettere støttebehov til beboere med meget komplekse og omfattende støttebehov.

Alle landsbyens beboere har dog det til fælles, at de har et behov for hjælp/støtte om natten (vågen

nattevagt i alle boenheder). Den aktuelle venteliste, som den ser ud i 2014, peger på en tendens

henimod beboere med mere komplekse og omfattende hjælpebehov – og dermed en yderligere

specialisering.

I forhold til den fremtidige store udskiftning af

landsbyens beboere, er der som udgangspunkt

to mulige visitationsstrategier, når fremtidens

målgruppe for Landsbyen Sølund skal tegnes:

Det anbefales, at Sølund over de næste 10-15 år bevarer og opbygger tilbud og faglige kompetencer efter beboere med komplekse og omfattende støttebehov


1. Visitering af beboere indenfor den nuværende målgruppe af voksne med psykiske og fysiske

udviklingshæmning – men med et lettere støttebehov (lettere målgrupper og mindre grad af

specialisering)

2. Fortsat visitering af beboere med komplekse og omfattende støttebehov (ressourcetunge,

hvor der skal trækkes på specialviden/-erfaring) – hvor den nuværende målgruppe søges

udviddet til også at kunne omfatte komplekse støtte - og behandlingsbehov, der rækker ud

over målgruppen af voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser – eksempelvis

senhjerneskadede, ældre med svær demensproblematik, børn med svær fysisk-/psykisk

udviklingshæmning.

Det anbefales, at Landsbyen Sølund over de næste 10-15 år bevarer og opbygger tilbud og faglige kompetencer efter beboere med komplekse og omfattende støttebehov (landsdækkende specialtilbud).

Landsbyen Sølund har igennem de seneste år demonstreret både kapacitet og vilje til at ville udvikle

tilbud til beboere med enddog meget komplekse og ressourcekrævende problemstillinger. Der er

ligeledes oparbejdet en solid erfaring med håndtering af disse opgaver – herunder udvikling af en

kvalitet i opgaveløsningen, som efterspørges fra hele landet.

Trods udsigterne til en stor udskiftning af beboere pga. den forholdsvis store og hurtigt aldrende

beboergruppe fra kommuner, som i dag vælger selv at løse opgaven omkring den forholdsvis lettere

målgruppe, ses der i den nuværende efterspørgsel af pladser et voksende behov for bevarelse og

videreudvikling af specialenheder, der evner at håndtere opgaver, hvor kompleksitet, sværhedsgrad

og ikke mindst behov for en integreret sundhedsfaglig indsats er forudsætningen for en kvalitativ

løsning af opgaven.

D. SAMORDNING AF TILBUD I SKANDERBORG KOMMUNE

Trods Landsbyen Sølunds vidtrækkende og voksende radius som landsdækkende tilbud, udgør

Skanderborg Kommunes efterspørgsel på specialiserede pladser et stigende brug af pladser på

Sølund igennem de seneste år.

Man har set en anderledes målrettethed og faglig bevidsthed omkring kommunens brug af Sølund

til borgere med komplekse behov - borgere, som historisk set ikke er blevet visiteret til Sølund.

Ligeledes ses, på trods af en endnu ikke

udfærdiget kapacitetsanalyse på hele

handicapområdet i Skanderborg Kommune, en

generel vigende efterspørgsel af pladser på

nogle af kommunens øvrige tilbud.

Det anbefales, at Sølund tænkes ind i en samordnings- og fusionsstrategi af nuværende specialiserede tilbud i Skanderborg Kommune


Det anbefales, at Sølund på sigt tænkes ind i en samordnings- og fusionsstrategi af nuværende specialiserede tilbud i Skanderborg kommune med ovennævnte anbefalinger som direkte og vægtende faktorer

Anbefalingen retter sig mod et generelt behov for en politisk stillingtagen til arten, størrelsen og

antallet af specialiserede botilbud i kommunen.

Ligeledes opfordres der til i direkte forlængelse af ovenstående at ny-/retænke den nuværende

kontraktholderstruktur, og evt. søge at udvikle en ny kontraktholderorganisering i form af f.eks. et

kontraktholderteam.

Med ovennævnte anbefalinger søges Landsbyen Sølund bevaret som et landsdækkende stort

specialtilbud til borgere med svære og komplekse behov, og hvor landsbyrammen og

konstruktionen bevares, udvikles og tænkes ind i et fremtidigt perspektiv for samspil og samarbejde

med tilbud og aktiviteter, der i dag ligger udenfor den nuværende landsbyramme.


12. TIDSPLAN FOR DET VIDERE FORLØB

I forhold til udmøntning af masterplanen kan man tale om to hovedspor:

A. afklaring af skilleveje B. implementering af fokusområder

A. AFKLARING AF SKILLEVEJE Masterplanen er et oplæg til drøftelse og allerede nu er følgende drøftelser relevante i forhold til

afklaring af masterplanens skilleveje.

- februar 2015 – Socialudvalget drøfter masterplan version 1.0

- oktober 2015 – Byrådets plandrøftelse af Skanderborg by inkl. Sølund (§17, stk. 4 drøftelser)

Byrådet godkendte den 29. oktober 2014 Skanderborg Kommunes udviklingsstrategi for 2014-2017.

Plandrøftelser (§17, stk. 4 drøftelser) indeholder flere temaer, og Sølund og dens arealer indgår som

en del af drøftelserne om Skanderborg by, og er planlagt drøftet oktober 2015. Kommissoriet for

drøftelserne forventes godkendt af økonomiudvalg og byråd april 2015. Læs mere om Byrådets

udviklingsstrategi 2014-2017

B. IMPLEMENTERING AF FOKUSOMRÅDER Implementering af fokusområderne er – når skillevejene er besluttet – primært et internt

organisatorisk arbejde på Sølund. Implementeringsarbejdet vil blive igangsat i 2015 – under løbende

hensyntagen til de skilleveje, som undervejs forventes afklaret.

http://www.skanderborg.dk/Borger/Kommuneplan-og-Lokalplaner/Udviklingsstrategi.aspx

http://www.skanderborg.dk/Borger/Kommuneplan-og-Lokalplaner/Udviklingsstrategi.aspx


13. BILAG OG ARBEJDSGRUPPE

A. BILAGSMATERIALE

Materialet er tilgængelig på www.solund.dk (direkte link).

1) Kommissorium for masterplan, Landsbyen Sølund, 13. marts 2014

2) Dialogmateriale

I forbindelse med masterplanen er der udarbejdet et internt arbejdsdokument: ”Demografi for

Landsbyen Sølund – udvikling og tendenser” – Landsbyen Sølund, 5. december 2014.

Derudover er alle input tilgængelige på Sølunds intranet.

B. MEDLEMMER AF STYREGRUPPE OG PROCES-/ARBEJDSGRUPPE

Styregruppe Jan Møller Iversen, fagchef

Lone Bahnsen Rodt, leder af Landsbyen Sølund

Trine Schierff, viceleder af landsbyen Sølund

Thomas Kruuse-Andersen, leder af VISS.dk, Landsbyen Sølund

Carsten Johnsen, boenhedsleder Sølund

Lone Premate, boenhedsleder Sølund – Erstattet primo maj 2014 af Inger Erika Jensen,

Boenhedsleder

Leif Harboe Nielsen, teamleder Økonomi og Innovation

Gunner Dalgaard, forstander Skovbo

Lene Dannemann, forstander Bavnebjerg

Malene Blæsbjerg, myndighedschef Skanderborg

Jeanett Søborg, leder af aktivitet og træning

Proces-/arbejdsgruppe fra Landsbyen Sølund Lone Bahnsen Rodt, leder af Landsbyen Sølund - skribent på masterplanen

Carsten Johnsen, boenhedsleder

Lone Premate, boenhedsleder– Erstattet primo maj af Inger Erika Jensen, Boenhedsleder

Thomas Kruuse-Andersen, leder af VISS.dk, Landsbyen Sølund

Ann Minet Andersen, næstformand i LMU

Britt Bach Madsen, ledelsessekretær/projektleder - skribent på masterplanen

Joan Sindberg, budget og analysekonsulent - skribent på masterplanen

http://www.solund.dk/

http://www.solund.dk/Om_Landsbyen/Kontraktmål/Masterplan_1.0.aspx

masterplan 1 - skanderborg.dk · diagnoser – ofte også i svær grad, såsom autismespektrum...

Documents