8

MATEMATIK I HVERDAGEN

Når voksne undrer sig sammen med børn, og taler om det de undrer sig over, så stimuleres den mate-matiske tilgang. At lade børnene forklare, hvordan noget hænger sammen, eller hvad noget betyder, det er med til, at barnet får billeder og begreber på matematikken. Hvis børn (og voksne) møder noget, de oplever svært, er en naturlig reaktion at sige ”det kan jeg ikke”. Her bør den voksne undlade at sige: ”Jo, du kan”. Selvom man ved, at barnet kunne i går eller en anden dag. Derimod bør den voksne møde barnet med forståelse og hjælpe. Man kan for eksempel sige: ”Nej, det kan du ikke nu, men vi ser på det sammen” eller ”nej, det kan du ikke nu, men jeg tror, du kan lære det”. På den måde undgår man diskussioner og magtkampe med barnet om, hvad det kan og motiverer til succesoplevelser og små skridt på vejen.

Mange skoler arbejder i dag med regnehistorier, fordi de underbygger forståelsen af matematikken rigtig godt. Regnehistorier er med til at skabe bille-der på de ord og begreber, som børnene skal lære. Dette kan man også sagtens gøre hjemme. Lav historier til hinanden, hvor I handler, eller henter noget, eller tager på tur og oplever noget. Og så skal man gætte hinandens matematik i historien. Var det en historie om plus eller minus? Hvor man-ge dyr havde jeg så set? Hvor langt havde jeg kørt? Hvor lang tid gik der, før mor forelskede sig i mig? Disse historier vil mange børn finde motiverende, og de vil hjælpe dem til at huske, hvad vi bruger regningsarterne til.

Meget af det, vi har kigget på i projekterne i hæftet her, læner sig op ad begreber og tilgange, som man nemt kan understøtte i hjemmet. Her er ikke tale om, at man skal hjem og regne side op og side ned med sine børn, men mere tale om, at man i hjemmene udforsker de undersøgende og undrende tilgange i hverdagen.

AF JANET MAJLUND RING, TEAMLEDER PPR ROSKILDE

9

GODE SPIL I FORHOLD TIL MATEMATIKLÆRING ER FOR EKSEMPEL:

• Kortspil: 500, 98• Spil med tallinje• Matador • Tallotteri, med præmier selvfølgelig• ”Forklar ordet” spil• Skak og strategispil

Hvis dit barn kan lide at spille et spil er det en god idé at lave hjemmelavede spil.

Lad barnet lave spilleregler, som det for-klarer til hele familien, når der skal spilles. Det er selvfølgelig også en mulighed, at for-ældrene laver spil, der træner færdigheder inden for matematikken. Tabellerne, 2 op-2 ned ad tallinjen, læg 10 til etc.

10

Hvis dit barn har udfordringer i matematik, er det en god ide at finde plads til en tallinje i hjemmet eller lave en tællestok (en pind med alle tallene). Bed dit barns lærer om en tallinje, de har dem ofte i kopier, og hæng den et godt sted hjemme, hvor man kan lege med den og bruge den til matematikken. I kan bruge den til ”vi er 4 hjemme, og mormor kommer på besøg. Hvor mange skal vi dække bord til?” Netop denne evne til at gå op og ned ad tallinjen har vist sig særdeles vigtig i forhold til matematiklæring.

Køkkenet er et oplagt sted til understøttelse af matematisk opmærksomhed. En god digitalvægt og et decilitermål er fx gode værktøjer til forståelsen af vægt og omregning fra deciliter til liter. Det må endelig ikke blive til små matematiktimer i køkkenet. Tænk i læsning af opskrifter og rækkefølger og en mere undersøgende og eksperimenterende tilgang til aktiviteterne.

Gemmebamsen, eller tampen brænder, er en god leg til træning af forholdsord. Gem en bamse, og fortæl kun med forholdsord, hvor bamsen er. ”Den er under køkkenbordshøjde, bagved noget stort, i det mindste rum vi har.”

En fødselsdagskalender er en god støtte til træning af årets gang, års-tal, måneder etc. Hvis barnet synes, det er sjovt, kan man lade ham eller hende være fødselsdagsansvarlig, så man hver måned ser på: Hvem har fødselsdag i denne måned? Hvor mange år bliver de? Hvordan regner man egentlig det ud?

For mere inspiration se www.skole-foraeldre.dk/publikation/

forældreguide-matematik

Eksempel på regnehistorie: ’Fodgængere går over vejen’