matrikulær sagsudarbejdelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

• et matr.nr.– der for hovedparten har rod i 1844-matrikuleringen, mens– en mindre del er opstået senere (ved matrikulering)

• som ved udstykning beholder stamnummeret, men tilføjes et litra (efter det sidst benyttede):

Matrikulære forandringer

Matrikelbetegnelsen (VMA afsn. 16.1.)

består af

• en ejerlavsbetegnelse - eks. Sørup by, Søndersø (sammen-skrivning af tidligere ejerlavs- og sognebetegnelse)– med en ejerlavskode - eks. 038-09-52 (tidl. herreds-, sogne- og ejerlavsnummeret

inden for sognet >50. Købstæder betegnes 200)– som fastholdes, uanset om sognegrænsen ændres

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

a,b, … æ, ø, aa, ab, ac ..


• fra en matrikuleret ejendom– oprindelige stamnummer + litra


Tildeling af matrikelnumre (VMA afsn. 16.2.4.)

Til lodder (TML-projektet - forventes afsluttet 2004)

Til fraskilte dele

• nyt stamnummer– uden at der fordeles servitutter (hvilket forringer tingbogens informationsværdi)


• flere delarealer fra flere ejendomme med henblik på oprettelse af en ny ejendom: nyt stamnummer

5 cy

45

34

• fra en umatrikuleret ejendom (udskilt off. vej)– nyt stamnummer

63

Til brugsretsarealer: oprindelige stamnummer + litra 11 k


• entydighed


Tildeling af matr.nre - principper

- tildeles alle selvstændig matr.nr.

Hovedprincipper

• undtagelse


- nye ejendomme- flere særskilte dele under én ejendom- ikke tilgrænsende areal, der tillægges anden ejendom

- brugsretsarealer- arealer der adskiller administrative områder

2

1

2

1

3

4 e

21

11 a

x x x

2 1 2”m”


• bør inddrages til ét matr.nr.


Matrikulær identifikation

Ændringer kan ske

Tilgrænsende matr.nre under én ejendom

• systematisk

• i forbindelse med matrikulære sager

• efter ansøgning


6 g9 f

2

1


• Udstykning - og matrikulering

– eneste måde at skabe nye ejendomme


De matrikulære sagstyper

• Arealoverførsel– faktiske ændringer af ejendommes udstrækning


• Sammenlægning– formindsker ejendomsantallet (sammenlægning af matr.nre sker

ved inddragelse som en teknisk ændring)

• Ejendomsberigtigelse– registrering af gældende ejendomsgrænser

• som følge af hævd

• eller naturens kræfter


• at nye enheder (ejendomme eller matr.nre) opstår– udstykning– matrikulering– tildeling af matr.nr.

• forening af enheder– sammenlægning– inddragelse

• forandringer mellem enheder– arealoverførsel– ejendomsberigtigelse



kan give anledning til


Rettelse af fejl/unøjag-tigheder i matriklens registreringer (regi-sterdata og kort) sker ved teknisk ændring

Matrikulær sagsudarbejdelse Matrikulære forandringer

Oversigt over matrikulære sagstyper


Eksterne ændringer Interne ændringer TL

Arealersadskillelse

Udstykning (h)Opdeling af fælleslodder (u)Matrikulering (s)

Tildeling af matr.nr. (s) § 22

Arealersforening

Sammenlægning (a) Inddragelse (s) § 21

Arealersoverførsel

Arealoverførsel (h)Ejendomsberigtigelse (h)

Ændring afmatrikulære skel (u)

§ 23

(h) - hyppigt (a) - af og til (s) - sjældent (u) - unik


• bred: alle dispositioner, der medfører ændringer vedr. faste ejendomme

• smal: dispositioner, der medfører fraskillelse af areal som en selvstændig ejendom


Udstykning

Hvilke dispositioner udløser udstykning?

Begrebet

• afhændelse, pantsætning og bortleje (for mere end 30/10 år)

• men forudsætter ikke, at aftale er indgået

• udløses også af offentligretlige dispositioner



• matrikulerede arealer (samlede faste ejendomme)

• umatrikulerede arealer (udskilte offentlige veje)


Matriklens arealer

Der findes herudover uregistrerede arealer (særligt opgrøde-arealer og f.eks. enkelte havnearealer), der ifølge sagens natur også er umatrikulerede

omfatter


• de kan matrikuleres under tilgrænsende ejendomme eller

• som selvstændige ejendomme


• tidsbegrænset. forpligtede bundet max. 30/10 år

• gælder kun jorder, ikke husrum

• også begrænsede rettigheder, hvis ejers råden udelukkes


Brugsrettigheder

Undtagelser

Fortolkning

• tekniske indretninger < 5m2 (= 5.49 m2)– transformerstationer

– antenner og vindmøller

• master i strækningsanlæg



• eksplicit tidsubegrænset: udstykning nødvendig• ejer er bundet i mere end 10/ 30 år: udstykning nødvendig• ejer kan frigøre sig efter max. 10/30 år fra opsigelse: udstykning er

ikke nødvendig (U 1998.1011 ØLK)


Brugsrettigheder - varighed og opsigelse

Tidsbegrænset

Brugsperiodens varighed er ikke fastsat

• max 10/30 år: udstykning ikke nødvendig

• mere end 10/30 år, men ejer kan frigøre sig efter max. 30 år efter opsigelse: udstykning ikke nødvendig


• Ikke afgørende, hvordan lejer er bundet

• Genudlejning mulig


• hindre omgåelse af udstykningskravet for afhændelse

• varetage registreringshensyn

• sikre forholdet til anden lovgivning


Hvorfor registrering af langvarige brugsarealer?



• kan overvejes hvor udstykning/arealoverførsel ikke er mu-lig/gennemførlig (f.eks. p.g.a. lovgivning eller økonomi)– f.eks. ejerlejligheder– f.eks. relaksationsomkostninger

• giver ikke varig sikkerhed (som dog reelt kan blive 100 %, f.eks. hvis udlejer er en lejerforeningen)• giver ikke fuld dispositionsret (retligt og økonomisk)• forudsætter ikke relaksation, men• skal også overholde plan- og arealanvendelseslovgivningen• grænserne dårligere sikret

– ikke fastlagt som skel– hegnslovens gælder ikke


Brugsrettigheder - et alternativ til overdragelse?



• selvstændige ejerboliger (parcelhuse, sommerhuse) • andelsboliger• almennyttige boligselskaber• ejerlejlighedsejendomme• kolonihaver• fællesarealer• transformeranlæg• master og møller• private veje• oversigtsarealer


Brugsforhold vedr. grunden i f.t. udstykningskravet


u - udstykning nødv.

b - kan stiftes som brugsaftale

s - servitut

fed - det normale

u/b

b

u/b

u/bu/b

s

s

s

_

_

Matrikulær sagsudarbejdelse Ejendomsdannelsen

Overdragelse eller leje?

9 m

Lejeaftale?

proj. svømmepøl

9 n

Højtoft


- fordele?- heldig?- lovlig?


• påtegning fra vurderingsmyndigheden*)/matrikelmyndig-heden på dokumentet (om at det ikke berører en del af en samlet fast ejendom/umatrikuleret ejendom), eller


Kontrol af udstykningskravet (BUK § 1 og 3)

Hovedreglen vedr. skøder og brugskontrakter:


NB! Ingen krav om påtegning af pantebreve*) unødvendig da et evt. samvurderet areal under en landbrugs-ejendom ikke (mere) er en del af en landbrugsejendommen

• for førstegangsskøder registreringsmeddelsen fra KMS (om at arealet udgør en samlet fast ejendom)

… og da skal udstykningskort forevises• særregler hvis ekspropriation


• har pålagt landbrugspligt• hører sammen


Landbrugsejendomme - LBL § 2, stk. 2

Der kan imidlertid være jorder under ejendommen, som ikke er pålagt landbrugspligt f.eks.

En landsdækkende noteringsudvidelse har medført, at land-brugsejendomme afhænger af matriklen nemlig består af de arealer, der iflg. matriklen

• tilkøbte frijorder, som er vurderet under ejendommen• andre jorder, som drives under ejendommen, men hvor be-

tingelserne for noteringsudvidelse ikke var til stede (f.eks. adkomstdivergenser)


NB! Sådanne arealer er ikke en del af ejendommen


• en bygning, der ejes af grundens ejer kan– ikke afhændes særskilt (der skal følge et grundstykke med , mindst sokkelgrunden) - U 1983.449 VLK (afhændelse af en avlsbygning) – udlejes uden tidsbegrænsning

• lejeaftale vedr. grunden kan indgås for op til 30 (10) år ad gangen• lejer af grunden kan

– opføre bebyggelse– pantsætte bebyggelse– udleje bebyggelse– afhænde bebyggelse

• ved ejersammenfald mellem grund og bygning på lejet grund kan der ikke etableres særskilt ejendomsret til bygningen


Forholdet mellem grund og bygning



Bygning på lejet grund - lejeaftalen

Fællestræk: lejer ejer bygningen, men aftalen udformes forskel-ligt


• lejemålet vedrører en del af en samlet fast ejendom eller et umatrikuleret areal

– aftalen kan indgås tidsbegrænset

5 a

x

x

• lejemålet vedrører alene sokkel-grunden– aftalen kan indgås tidsbegrænset 5 a

x

xx

x x

x

xx

5 a• lejemålet vedrører en selvstændig ejendom

– aftale kan indgås tidsubegrænset


• ved tildeling• arealet udgør en del af ejendommen (samnoteres)• udvider ikke varighedsbegrænsningen• der skal svares gebyr, men ikke afgift• indmåling/afmærkning som andre skel• ingen formaliseret myndighedshøring• sikker identifikation af brugsretten (ved belåning m.v.)• særlig kode i matriklen


Brugsretsarealer (BMA § 23, VMA afsn. 16.2.4.2.)

Kan registreres med matr.nr.



Registreringsdokumenterne ved udstykning

• delnumre• skal omfatte alle arealer, der beregnes som ”k”• er ikke nødvendig, når hele matr.nre fraskilles (medfører ingen

ændringer)


Ændringskort

12

2 a

13 h


Matrikulering

Kan omfatte

Definition: registrering af et (helt eller en del af) et umatrikule-ret areal som en samlet fast ejendom i matriklen (med egen ma-trikelbetegnelse - nyt stamnummer)


”m” - 467

”c”1

• en del af en udskilt off vej– fordi en den af vejarealet af-

hændes særskilt (eller bortlejes for mere end 10 år)

• en hel udskilt off. vej (efter nedlægning)– sjælden da nedlagte off. veje ty-pisk

inddrages under tilgrænsen-de ejendom og sjældent registre-res om en selvstændig ejendom



Registrering af et umatrikuleret areal under en tilgrænsende ejendom sker ved

• arealoverførsel (f.eks. aflagte vejarealer)

”m” - 467

1

2

3

4

• ejendomsberigtigelse (f.eks. tilvækstarealer)5 a

7 f9 h

1

2



Matrikulære forandringer vedr. umatrikulerede arealer


Dele afSom skal

Registrerede,umatrikulerede arealer Ikke-registrerede arealer

Væreselvstændigeejendomme

Matrikulering af denpågældende del

Matrikulering

Inddrages underregistreretejendom

Arealoverførsel Arealoverførsel/Ejendomsberigtigelse

Hele Tildeling af matr.nr. Matrikulering

permanent stadeplads på udskilt off. vej

del af havneareal

aflagt vejarealaflagt ikke udskilt off vej/tilvækstareal

hele en udskilt off. vej inddæmmet areal


Matrikulering

Ændringskort


forenklet

2

1

”k”

5 o 7 p15 f 11 c

Limfjorden


• servitutter• brugsrettigheder• foreløbigt lyste rettigheder (f.eks. betingede skøder)• andre rettigheder (f.eks. vedr. ejerens dispositionsbeføjelse)• der hviler på hele ejendommen, men• som ikke nødvendigvis vedrører hele ejendommen


Tinglyste rettigheder

(Pante)hæftelser omfatter

I byrderubrikken anføres

• pantegæld

• andre rettigheder, der er lyst pantstiftende



• kræver servitutfordeling (stk. 1)– der i praksis sker på grundlag af en landinspektørservituterklæring– formålet er at fordele servitutter på de arealer, de geografisk vedrører

• mens forholdet til panthaverne ikke skal dokumenteres


Udstykning - dokumentation vedr. rettighederne i ejendommen

Lovgrundlaget er TL § 22, som

• skal foreligge, når skøde lyses (første gang)• kun relevant for det matr.nr., der udstykkes• skal omfatte alle parceller• ikke kun servitutter• fordeles på grundlag af (alene det geografiske) ?• entydig besvarelse• ajourført opremsning



• Udgangspunkt: kun servitutter, der vedrører arealet, overføres


Servituterklæringen

Hvad ligger der i ”vedrører” ?• vejrettigheder er stedfæstet hvis vejen

– faktisk ligger på det pågældende areal– ikke findes i marken, men iflg. deklaration eller rids ligger på arealet

• nødvendig betingelse er, at servitutten angår det areal, der udstykkes. I så fald skal arealbundne servitutter altid overfø-res (f.eks. lednings- og vejrettigheder)

• mens ejendomsbundne servitutter må formålsfortolkes så-ledes, at de kun overføres, hvis de har retlig relevans (jagt-rettigheder, fjernvarmeservitutter, forkøbsrettigheder, se også jf. U 1989.1029 VLD og U 1985.199 HD)



• udarbejdes altid (jf. formuleringen på forespørgslen)• også selv om udstykningen ikke skyldes afhændelse• aktkopier fås uden retsafgift (U 1997.1293 ØLK)• servitutattest (ved dommer) afgives ikke


Servituterklæringen

• skal være entydig f.eks.. ”vedrører ikke/vedrører kun matr.nr. 4 f/delnummer 3 af matr.nr. 6 d ”*))

• kan også suppleres med oplysninger af betydning for ud-rensning (af dødt stof - sker på foranledning af dommeren i h.t. TL § 20)


*) Hvis servituterklæringen afgives før approbationen (areal-overførsel), må arealerne identificeres ved delnummer


• aftale (dokumentet kvitteres til aflysning af den påtaleberet-tigede)• lokalplaner - dog kun tilstandsservitutter *)

– implicit: tvivlsom (jf. U 1997.756 HD)– eksplicit

• ekspropriation (bortfalder endog implicit) *)• dom/kendelse *)• hævd som følge af modråden - passivitet er ikke nok (jf. U 1959.815 ØLD) - anerkendes ved aftale eller dom *)• tvangsauktion *)• omstændighederne (beslutning i h.t. TL § 20)


Servitutter

Kan bringes til ophør ved


*) Aflysnings-grundlaget er dokumentation for bortfald


Fælleslod (UL § 15)

Tidligere fælleslodder kan ikke retableres, nye kan ikke opret-tes, men fælleseje må etableres via en forening.


• der er registreret godt 500 fælleslodder, som udgør uudskif-tede, matrikulerede ejendomme i fælleseje• hvor det særlige er, at de ideelle andele er knyttet til et be-stemt matr.nr. (UL § 3)

– ofte vanskeligt at fastslå andelenes størrelse og tilhørsforhold

• ikke særskilt ejerskifte eller pantsætning• andele kan

– fraskilles som en selvstændig ejendom, men– på tillades trods af 2. pktm. også fraskilt til forening med anden ejen-dom (da andelen herved knytte til ejendommen - ikke til et matr.nr.)


• opdeles samlet i reelle andele uden fraskillelse (sker som ved udstykning jf. VMA afsn. 15.3. - hed tidligere udskift-ning) - forekommer næppe i praksis

• eller fraskilles enkeltvis som en selvstændig ejendom (den tidligere til matr.nr. 5 a tilhørende andel i matr.nr. 45, jf. VMA afsn. 15.2.) - overordentligt sjældne– enten som reelle andele eller– som ideelle

• kan ikke deles


Fælleslod


Andelene i fælleslodder kan


• udstykning af en del som en selvstændig ejendom

• eller ændring af grænsen mod naboejendom ved– ejendomsberigtigelse eller

– arealoverførsel

som dog i praksis næppe er gennemførlig, da det forudsæt-ter alle anpartshaveres accept

• ejendomsberigtigelse af fælleslodden i sin helhed under til-grænsende ejendom


Fælleslodder

Matrikulære dispositioner vedr. fælleslodder kan i øvrigt omfatte


*) Hvis der i en matrikulær sag fraskilles et matr.nr., hvortil der er knyttet en andel i en fælleslod, skal der tages stilling til andelens fremtidige tilknytning

*)


Fællesjorder (BMA fællesarealer jf. § 17, stk. 5)

Hvem tilkommer dispositionsretten hvis ingen har lyst adkomst?

udgør de uudskiftede jorder, som ved udskiftningen forblev i fælleseje

• bylav el.lign., hvis det faktisk fungerer (vedtægter)• godsejer/off. myndighed, hvis ejendomsretten er forbeholdt• kommunen, hvis ingen anden berettiget• andre, hvis hævd


• det omfatter gadejord, fælles vandinger, sand-, ler- og grus-grave

• som nu er matrikulerede, idet den oprindelige fællesjordsbe-tegnelse er bevaret


• hele fællesjorden:– ejendomsdom i h.t. RPL § 476, eller– eller på grundlag af kendelse i h.t. TL § 52 a (jf. UL § 46)

• f.eks. et eksisterende bylav

• dele af fællesjorden:– under tilgrænsende ejendom: ejendomsberigtigelse jf. BMA § 18, stk. 2– særskilt areal: ejendomsdom


Fællesjorder - dispositionsretten (VMA afsn. 13.2.3.)

Retlige dispositioner forudsætter fastslået adkomst, som kan ske således:



• Ingen tinglyst adkomsthaver og ingen matrikulært beføjet *)

– ejendomsberigtigelse mod tilgrænsende ejendomme


Fællesjorder - mulige matrikulære forandringer

*) matrikulær beføjelse vil foreligge, hvis den formelle berettigelse do-kumenteres (f.eks. i form af udskrifter eller vedtægter)


• Ejerlav eller andre uden tinglyst adkomst– udstykning og arealoverførsel m.v. kan gennemføres med fornøden

dokumentation for matrikulær beføjelse, men der kan ikke ske tinglysninger før dispositionsretten er fastslået

• Adkomst tinglyst– som alle andre ejendomme


• for indkaldelse til retsmøde af alle, hvis interesser berøres• mulighed for at fremsætte indsigelse• kendelse kan kun afsiges hvis der ikke fremsættes indsigelse eller

hvis der indgås forlig


Fællesjorder - adkomstproceduren i UL § 46/TL § 52 a

Dog også mulighed for adkomst for tilgrænsende ejendom på grundlag af ejendomsberigtigelse

Udstykningsloven indeholder kun en formodning for kommu-nal ejendomsret, som dog giver fornødent grundlag



Fællesjorder - adkomstproceduren

Rids skal udarbejdes for at


• identificere det areal, for hvilket der søges adkomst• af hensyn til rettighedshavere (naboer og evt. berettigede)• kopi af matrikelkortet eller• af (bearbejdede) tekniske kort fyldestgørende• skelkonstatering ikke påkrævet• opmåling af faktiske grænser ikke påkrævet• men kortet bør fremtræde på en måde, der gengiver de fak-tiske grænser i marken• men her er problemet, at uoverensstemmelser ikke nødven-digvis skyldes ændrede grænser


• Ingen indsigelse– adkomst anerkendes

• Indsigelse vedrørende adkomst– forlig: kendelse vedr. adkomst i overensstemmelse hermed

– ikke forlig: ingen kendelse, men adkomstspørgsmålet kan herefter forelægges de almindelige domstole (vidneførsel m.v.)

• Indsigelse vedrørende grænserne– forlig: kendelse kan også omfatte grænserne (UL § 38, der forlanger skelforretning inden retssag, gælder næppe forlig, der indgås når domstolene - som her - af andre grunde ”er på banen”)

– ikke forlig: kendelse kan afsiges vedr. adkomst, men ikke om grænsen

• Når adkomsten er fastslået, kan skelforretning gennemføres


Retsmødet kan resultere i:



Forskellen mellem fælleslod og fællesjord

• en fælleslod (UL § 3) er matrikuleret, men udgør ikke en samlet fast ejendom

– ejendomsretten er knyttet til en afgrænset kreds af ejendomme i et ideelt samejeforhold

• fællesjord er matrikuleret, men udgør en samlet fast ejendom– tilhører lodsejerne i ejerlavet medmindre andre har fået anerkendt adkomst


Drifter (jysk: ”drøwt”)• er oprindeligt kvægdrivningsveje, der tilhører ejerne af en

række angivne ejendomme (andele ikke fastsat)

NB! Det forhold, at en ejendom ejes i sameje medfører ikke, at arealet bliver hverken en fælleslod eller får status som fællesjord


• samme ejer

• ensartet behæftet (ubelånt eller belånt med samme hæftelser)


Sammenlægning (BMA § 16, VMA afsn. 12.)

Betingelser

Sammenlægning indebærer, at én eller flere ejendomme regi-streres som én samlet fast ejendom

• de pågældende matr.nre under de respektive ejendomme noteres som én samlet fast ejendom

• ingen ændringer på matrikelkortet


Matrikulære ændringer:

• kan ske på tværs af ejerlavs-, sogne- og kommunegrænser

• men næppe over store afstande


• kræver dokumentation for, at ejendommene er ensartet belånt

• hvilket kan nødvendiggøre et panthaveropgør - stillingtagen– til hvilke hæftelser i ejendommene, der skal hvile på den sammenlagte ejendom, og– til deres indbyrdes prioritetsstilling

• eller dokumentation for, at kun én ejendom er behæftet– thi da breder pantehæftelserne sig (jf. TL § 24)

• men ingen stillingtagen til de på ejendommene hvilende servitutter, hvis prioritetsstilling derfor er uafklaret (stk. 3)


Lovgrundlaget er TL § 21, som:


Sammenlægning - dokumentation vedr. rettighederne i ejen-dommen


Panthaveropgør

Uensartet behæftelse PA kan skyldes tilkøb af frijord

Formålet er at skabe entydig prioritetsstilling (UL og TL forby-der særskilt belåning)


E 1 E 2

P1 - P2 - P3

PA PB - PC

Opgøret kan f.eks. ende således:P1 - PB - P2 - P3 (PA og PC er indfriet)

Sammenlægning medfører, at pantet griber alle bestanddele af den sammenlagte ejendom


Tvangsauktion - alternativt opråb

Rettighederne er anført i prioritetsorden

Fordelingsprincippet i TL § 21, stk. 3


Ejendom 1 Ejendom 2hæftelse h1: 700.000 hæftelse h2: 1.400000servitut s1 servitut s2 og s3

Efter sammenlægning:hæftelse h1: 700.000

h2: 1.500000servitutter: s1, s2 og s3 har uafklaret prioritetsstilling

Før sammenlægning:


Tvangsauktion - alternativt opråb

Ved auktionen:


hæftelser h1: 700.000h2: 1.400000h3: 300.000

servitutter : s1, s2 og s3 - har prioritet forud for h3

Bud:• 1. opråb, hvor der bydes på vilkår, at byrder overtages: 1.800000, hvorfor h2, der ikke skal

respektere s1-3, forlanger

• alternativt opråb (dog med accept til et auktionsvilkår der indebærer, at s2 - en vejret - overtages med ejendommen). s1og s3 kapitaliseres til h.h.v. 50.000 og 400.000:

• der bydes herefter 2.000000


• E 1: 500.000

• E 2: 1.500000


Tvangsauktion - servitutbortfald

Budsummen dækker rettighederne som følger:

Værdi af I/II før sammenlægning: 300.000/900.000 eller 1/3

• h1 dækkes med 500.000 og bortfalder, s1 bortfalder uden vederlag

• h2 dækkes fuldt ud med 1.400000 og overtages, mens s3 bortfalder mod 100.000


som skal fordeles på det respektive rettigheder


• offentlige retshandlinger (f.eks. byggelinjer og fredninger)

• offentlige servitutter (pålagt på foranledning af off. myndig-heder, f.eks. vilkår)

• servitutter, der er lyst forud (med panthaveraccept, på grund-lag af uskadelighedsattest eller som konsekvens af relaks.)

• servitutter, der af fogeden med panthavernes accept, ved tvangsauktion placeres forud (typisk vejrettigheder)


Servitutters prioritetsstilling

B. I prioritetsrækken

A. Prioritet forud

• Servitutter stiftet i privatrettens former, som ikke er falder ind under A



Arealoverførsel (BMA kap. 5, VMA afsn. 11.)

Definition:


Aktuel overførsel af areal fra en samlet fast ejendom/umatriku-leret areal til en samlet fast ejendom eller offentlig vej (UL § 7)eller kortere: overførsel af areal mellem ejendomme

• Erhvervelsesmåden uden betydning (aftale eller eksprop.)

412 37 e 7 h7 f 7 g

• Reglerne anvendes analogt, hvis flere arealer fraskilles fra flere ejendomme med henblik på at oprette en ny ejendom - her benævnt ”samlet udstykning” (BMA: ”udstykning i særlige tilfælde”)


Arealoverførsel


kan foretages2 1

4 m7 d

• også af en hel ejendom eller særskilte dele

9 o

9 p

2 1

Byvej 7.53 m

matrikulær forandring faktisk forandring

• også fra ikke-udskilt off. vej (de matrikulære for-andringer afviger fra de faktiske, men man kan også udskille og herefter nedlægge)

1

2

11 a

Byvej 7.53 m

• også til ikke-udskilt off. vej (min. udskillelse af overført areal?)


• da der i en arealoverførsel indgår en overdragelse• som effektueres i sagen, er det nødvendigt,• at der også sker afklaring af adkomstforholdene• som derfor også skal indeholde adkomstdokumentation


Arealoverførsel - indebærer overdragelse

Sager om arealoverførsel indeholder ikke kun en fremstilling af de matrikulære forandringer og dokumentationen herfor, men



ArealoverførselVejdirektoratet har eksproprieret et areal fra en række ejendomme i det åbne land med henblik etablering af et vejinfoanlæg, benzinstation cafeteria m.v.

Den anførte matr.nre udgør hver for sig en samlet fast ejendom med undtagelse af matr.nr. 13 b.

Restejendommen af 11 e afhændes i den forbindelse til forening med matr.nr. 5 b. Denne afståelse er også indeholdt i eks-propriationsbeslutningen.

Angiv de matrikulære forandringer ved

- de arealer, der fragår de forskel-lige ejendomme og

- de ejendomme/arealer de tilgår- hvor mange arealoverførsler bliver

der tale om?


15 m13 b

5 b

11 e

13 c


Arealoverførsel -adkomstforhold (BMA § 14 og 15)

Særregler for veje, jernbaner og havne


Erklæring om

overdragelse

B Værdi </= 30.000 kr. - erklæringssager Tilstrækkeligt med– erklæring fra ejerne om, at overførslen alene er betinget af

registreringen– rådighedsdokumentation

OBS! ikke krav om tinglysning (men det kan være hensigtsmæssigt)

SkødeA Værdi > 30.000 kr. - skødesager

– krav om, at overtagelsen berigtiges ved skøde

– hvilket i sagen skal ske ved at endeligt skøde lyses foreløbigt på begge ejendomme


• aftale/afståelse (evt. foreløbigt skøde)• vurdering af sagen, fastlæggelse af skel, opmåling• myndighedshøringer og matrikulær sag• omprioritering, relaksationer og moderationer• dommerattest vedr.

– panthaverafklaring (påtegninger/uskadelighedsattest)– servituterklæring

• sag til KMS (incl. evt. skøde)• registrering

– dommerkontor (og endelig lysning af evt. skøde)– kommunen (ajourføring af ESR)


Sagsgangen ved arealoverførsel



• For at undgå, at der sker tinglysning til hinder for sagens gennemførelse (typisk pantsætning) er det væsentligt, at re-kvirenten ikke disponerer uafhængigt af landinspektøren (f.eks. gennem pengeinstitut eller en ejendomsmægler).

• Ved rekvisitionen er det derfor hensigtsmæssigt skriftligt at præcisere for rekvirenten, at rettighedsstiftelse vedrørende ejendommen kun kan foretages med landinspektørens ac-cept.

• I modsat fald kan det fordyre og forsinke sagen.


Arealoverførsel - sagskoordinering

Arealoverførsel gennemføres ofte på et tidspunkt, hvor der dis-poneres retligt over ejendommen på flere måder.



• ejendommens matrikulære betegnelse og adresse (TL § 9 og TB § 6, se også U 2001.1640 ØLK) • anmelder (TL § 9 og TB § 5)• parternes navne og adresser (TB § 7)• bekræftigelsesunderskrifter (TB § 23, stk. 1)• ejendomsværdipåtegning (Stpl.lov. § 38, stk. 1)• købesum (Stpl.lov § 34, stk. 1)


Arealoverførsel - adkomstdokumentation

Ved tinglysning skal der ud over tinglysningsafgift svares en afgift på 0.6% af købesummen dog min. vurderingsværdien

Kravene til skøders indhold er få og enkle



• beskrivelse af den del af ejendommen, skødet vedrører• en angivelse af den modtagende ejendom• hvordan købesummen berigtiges (kont./depon. tidspunkter)• delnummre• arealstørrelse og rids (anbefales LSP.med. 1991.37 B)• sælgererklæringer/forbehold (f.eks. bundforhold m.v.)• henvisning til tinglyste byrder• vilkårene for overdragelsen (se næste dias)• bemyndige til lsp. (til endelig tinglysning)


Arealoverførselsskøder

indeholder ofte følgende:



• aftale om hæftelser (f.eks. at køber tiltræder de fornødne relaksations- og moderationserklæringer)

• overtagelsestidspunktet• refusionsopgørelse


Arealoverførselsskøder

BMA krav til skødet

Typiske overdragelsesvilkår

• erklæring fra ejere om, at overførslen alene er betinget af registreringen

• bemyndigelse til matrikelmyndigheden til at anmode om endelig tinglysning



• betingede skøder lyses foreløbigt i byrderubrikken• kan gøres endelige ved endelighedspåtegning• skal påtegnes om endelig lysning (jf. TB § 18, se også LSP 1994. 35 B)• hvorfor der skal anføres anmelder (til hvem skødes tilbage-sendes - ikke KMS, der blot

ekspederer)• genpart af påtegning ikke nødvendig


Arealoverførsel - håndtering af overdragelsesdokumenter

Overdragelseserklæringer

Skøder

• skal ikke - men kan - tinglyses

• udløser i så fald ikke %-afgift


Skøder skal medsendes sagen til KMS


• endeligt skøde til køber skal lyses på de ejendomme, der afgiver areal• erklæring fra parterne om, at afståelse alene er betinget af registrering• bemyndigelse for matrikelmyndigheden• dommerattest om pantehæftelser og servitutter• samt udstykningskort over den nye ejendom


Samlet udstykning - er en hybrid

Skøde og udstykningskort sendes efter appbrob. til dommer,

I matrikulær henseende en udstykning, men dokumentationen for afståelsen og foreningen af de implicerede arealer sker efter reglerne om arealoverførsel, hvorfor


der lyser skødet endeligt og returnerer det til anmelder


• dommerattest i h.t. TL § 23 om– relaksation - frigørelse for pantegæld

• forudsætter samtykke ved påtegning• eller uskadelighedsattest

– servitutfordeling (som altså skal foreligge inden registreringen godkendes)

• skal foreligge ved– arealoverførsel og– samlet udstykning


Arealoverførsel - dokumentation vedr. rettighederne i ejendom-men

Hovedregel


Udstykningskravet medfører, at relaksationen må meddeles betinget af arealoverførslen


• hvis ejendommene er ensartet belånt? (fordi de har samme ejer)


Panthaverdokumentation ved araloverførsel

Men gælder det også:

Hovedreglen er relaksation

• hvis den afgivende ejendom er ubelånt?


JA - jf. BMA § 13, der kræver doku-mentation i h.t. TL § 23 *)

NEJ - der er intet at relaksere.Men tingbogsudskrift er nødvendig

*) § 23 kræver panthaversamtykke, altså relaksation, hvilket er ufornødent, da pantegrundlaget er uforandret - det burde væ-re tilstrækkeligt at dokumentere ensartet belåning. Dommer-attest kan måske opnås på dette grundlag (se efterfølgende).


Relaksation

Fra en behæftet ejendom A er fra-skilt to parceller B og C, som hver-ken er relakseret eller afhændet.

For at gøre disse to grunde større ønskes der foretaget arealoverførsel fra A til h.h.v. B og C.

Hvordan skal man i forbindelse med ovenstående matrikulære for-andringer forholde sig til pante-hæftelserne i A?


C

B

AMen man kunne- sammenlægge og derefter- udstykkevel at mærke uden pant-haveraccept


• henvendelse til panthavere• aftale om vilkår (ingen formelle regler)

– blank accept (ingen ændringer i aftalen)– mod vederlag (ekstraordinært afdrag - nedskrivning)– indfrielse (aflysning)– mod pant i modtagende ejendom

• påtegning på pantebrev• samme kreditor kan meddele samlepåtegning vedr. flere hæftelser• dommerattest, når alle relaksationspåtegninger er på plads


Relaksation

på grundlag af panthaversamtykke (tinglyst påtegning)



• fordi man undgår panthaversamtykke (sparer tid og penge)


Uskadelighedsattest

Landinspektøren bør give følgende oplysninger:

Attraktiv

• ikke kun størrelsen af det fraskilte areal, men også• oplysninger om arealets værdi (vederlag eller grundværdi) og for hele ejendommen

(ændringer kan evt. anføres i %)• oplysninger om arealets beliggenhed og beskaffenhed og• andre forhold, der kan belyse de værdimæssige konsekvenser


Afgives af• dommer på grundlag af oplæg fra lsp. og vurderings(for)mand

OBS! Ved kære er lsp. ikke kæreberettiget


• arealet er ubetydeligt i f.t. størrelsen og værdien af den ejen-dom, arealet fragår (relativ ubetydelighed)• kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden• men i praksis

– er der også en absolut grænse– ligesom der ikke alene tage stilling på grundlag en vurdering af størrelses- og værdirelationer


Uskadelighedsattest

Betingelser



Uskadelighedsattest - anvendelsesområde


• kan benyttes ved• arealoverførsel (TL § 23, stk. 2), udstykning (TL § 22, stk. 8) og ved sammenlægning (TL § 21, stk. 2)• analogt

– ved ændringer vedr. ejerlejlighedsejendomme (f.eks. fraskillelse af en del af grunden vedr. de enkelte ejerlejligheder)– måske også analogt ved servitutter lysning forud for pantegæld (forsigtighed tilrådes)

• ved gensidige arealoverførsler kan der ikke anvendes et nettoprincip• kan ikke bruges, hvis ejendommen er overbelånt• praksis meget varierende (retskredsene afgør selv)• tendensen er klart mere restriktiv (kun bagateller)


• tingbogens byrderubrik• principielt tilstrækkeligt alene at forholde sig til de byrder, der

vedrører det matr.nr., der afstår areal• skal sortere byrderne på de arealer, de vedrører


Servituterklæring

TL § 23, stk, 1, nr. 2 fordrer servitutattest (afgivet af dommer)

Grundlaget for servituterklæringen er

• men i praksis foretages fordeling på grundlag af landin-spektørens servituterklæring, der afgives på grundlag af

• dommerens anmodning

• i så fald fås aktkopier uden retsafgift (U 1998.1293 ØLK)



Servituterklæring ved arealoverførsel

Registreringsmeddelelsen anfører også delnr. hvorfor man på dommerkontoret kan identificere servitutter, der skal overfø-res/slettes

Erklæring afgives på et tidspunkt, hvor det overførte areal er i-dentificeret ved et delnr., som erklæringen derfor må referere til.


Mulig formulering:Servituterklæring i anledning af arealoverførsel af delnr. 3 af matr.nr. 6 a.

Efter foretagen undersøgelse fordeles servitutterne således på restejendommen matr.nr. 6 a og på delnr. 3, der overføres til matr.nr. 11 c: Entydig besvarelse!


Servituterklæring ved arealoverførsel

Standarderklæring har følgende fortrykte tekst:


Servituterklæring:

I henhold til tinglysningslovens § 22 skal jeg efter foretagen undersøgelse i anledning af tinglysning af skøde på matr.nr.

om de på dette matr.nr. og på matr.nr.

hvilende servitutter erklære:

Men den passer ikke til areal-overførsel !

------------------------------------------ arealoverførsel af delnr. 3 af matr.nr. 6 a

-------------------------------------------- om de på matr.nr. 6 a

Vedrører kun delnr. 3 (overføres til matr.nr. 11 c)

Vedrører kun matr.nr. 6 a(overføres ikke til matr.nr. 11 c)


• uskadelighedsattest i h.t. TL § 23, stk. 3• lsp. erklæring om værdi < 6.000 kr. (jf. BAG § 4, stk. 2 - kun brugbar ved afståelse

til vej/jernbane - den lille uska-delighedsatttest• (dommerattest i analogi med TL § 21, hvis der følger pant med det overførte areal

(nødvendiggør andre påtegninger))


Arealoverførsel- alternativ dokumentation vedr. rettighederne i ejendommen

Undtagelser vedr. servitutter

Relaksation uden panthaversamtykke

• arealoverførsel til off. vej (bortset fra i Sønderjylland, hvor vejen er optaget i tingbogen)



• Ejerlavsgrænser: kan ske frit• Kommune- og sognegrænser, skal godkendes af:

– Kirke- og Indenrigsministeriet– KMS hvis < 3000 m2 (ubeboet - ”der må ikke flyttes sjæle”) eller skyldes vandløbsregulering– ændringer optages i særlig bekendtgørelse


Ændring af administrative grænser

Men ændres skellet, skal den administrative grænse følge med

Matrikulære forandringer er mulig hen over administrative græn-ser (ejerlavs-, sogne-, kommunegrænser)


Ændringer af:


• supplering op til et totalareal på 5000 m2 kan godkendes af KMS i f.t. landbrugsloven (gælder også byggegrunde, der udstykkes. Hvis flere parceller udstykkes i samme sag skal sagen forelægges for jordbrugskommissionen)

• arealoverførsel i sig selv kræver ikke godkendelse i h.t. planloven, men en ændret arealanvendelse kan forudsætte tilladelse (dog ikke, hvis landbrugsjord tillægges en byg-gegrund jf. PLV, kap. VII, afsn. D, pkt. 2)

• landzonearealet under en byggegrund kan ikke medregnes i b%


Arealoverførsel over zonegrænse



• som følge af hævd– typisk i form af grænsehævd

– men kan også omfatte en hel ejendom/et helt matr.nr., som inddra-ges under tilgrænsende ejendom

• eller skyldes naturens kræfter (grænsen i eller mod vand-arealer)– grænserne er labile, hvilket medfører, at grænsen i marken til enhver tid er ejendomsgrænse


Ejendomsberigtigelse (BMA kap. 7, VMA afsn. 13.)

Ejendomsberigtigelse adskiller sig fra andre matrikulære foran-dringer, der afspejler aktuelle ændringer

Ved ejendomsberigtigelse registreres eksisterende ejendoms-grænser, der er forandret



Ejendomsberigtigelse - eksempler

* labile grænser

* skel mellem naboejendomme

(grænsehævd)


3 e

5 b

* skel mod fællesjorder 87fl. lergrav

2 a

6 k

11 o

* ældre offentlig vej

Byvej 7.53 m

15 m7 b


Ikke ejendomsberigtigelse hvis

* grænsen ikke er ændret i marken

* ejendomme ikke er registreret


8 f

5 e

7.53 m

1 2

7 f9 m 11 a

* skellet afgrænser ejendomme i samme eje (man kan ikke vin-de hævd mod sig selv)


• ved dom

• ved erklæring fra ejeren

dokumentet lyses som adkomst


Adkomst som følge af hævdserhvervelse anerkendes

B. i h.t. UL kap. 5

A. i h.t. TL § 12, stk. 2

• ved skelforretning

• ved ejendomsberigtigelse


adkomst registreres p.g.a. registreringsmeddelelsen; der er intet intet formelt adkomstdokument på det pågældende areal


• gradvise forskydninger– som følge af rådighedsudøvelse– som følge af naturens kræfter (kan også ske i ryk)

• uregistrerede overdragelser

• fejl– ved hegnsrejsning– i målingen/indlægningen/kortfremstillingen


Ejendomsberigtigelse

kun ejendomsberigtigelse hvis (der også er) hævd, ellers arealoverførsel

Hvordan opstår de ruoverensstemmelser mellem de registrerede grænser og forholdene i marken?


ingen ændring i ejendoms-forholdene, derfor sker ret-telsen som teknisk ændring

• unøjagtigheder i matrikelkortet


• ejendomsgrænsen er ændret i marken– som følge af hævd eller naturens kræfter

• hvis hævd: forskellige ejere• sammengrænsende• ejererklæring

– om hævd/naturlig ændring– om grænsen


Forudsætninger for ejendomsberigtigelse


Landinspektøren skal bekræfte, at der er vundet hævd

• faktisk grænse (evt. nærhedsprincippet)• ingen areal- eller værdibegrænsninger• rådighedsdokumentation (hvis mulig)


• erklæring fra ejere om hævd (adkomst) og grænser

• erklæring fra lsp. (ikke tvivl om hævd)


Ejendomsberigtigelse - dokumentation

Naturlige ændringer

Hævd:

• erklæring fra ejere om baggrunden for forandringen

• erklæring fra ejere om grænser (evt. excl. naboerklæring)


Samt• rådighedsdokumentation

• der kræves ingen dok. vedr. pantehæftelser og servitutter– men servitutafklaring er god lsp.skik (se senere dias)


• helt matr.nr.: dok. om pantehæftelser– samvurderede arealer kan være særskilt belånt

• hel ejendom: dommerattest om, at ejendommen er ubelånt– ellers opstår der tekniske problemer vedr. lyste hæftelser– evt. panthavere må derfor kvittere til aflysning

• hævd udelukket over– offentlige veje– jernbaner (DSB/private - i drift?)

• uenighed: skellet kan kun registreres efter skelforretning


Ejendomsberigtigelse - dokumentation (hæftelser)

Særtilfælde



• men servitutter fortrænges kun af hævd, hvis der er rådet i strid med den stiftede ret• hvorfor nedgravede ledninger og andre rettigheder, som ikke er i strid med den

udøvede råden, fortsat består


Ejendomsberigtigelse - servitutafklaring

Landinspektøren kan ikke afgøre disse spørgsmål, men bør i disse tilfælde

Ikke krav om servituterklæring ved ejendomsberigtigelse

• gøre parterne opmærksom på, at der kan tilbagestå et uafkla-ret forhold, og

• evt. tilbyde at søge det afklaret

• den tinglysningsmæssige side kan herefter ordnes på grund-lag af en servituterklæring, som altså bare ikke er krævet



Ejendomsberigtigelse - ændringskort


1

2

Kattegat

11 q

11 p7 b

markvej 3

.77 m

Erkl. fra ejer og nabo om grænser

Erkl. fra ejer og nabo om hævd og grænser

Erkl. fra ejer om fremkomst


• erklæring fra ejer om hævd og grænser

• lsp. skal underrette kommunen– enig: erklæring– uenig: kommunen skal begære adkomst fastslået (efter UL § 46)– passiv: efter 4 måneder kan sagen ekspederes på grundlag af dommererklæring (om at adkomst ikke er søgt)


Ejendomsberigtigelse mod fællesjorder (BMA § 18)

Særregler vedr. tilvækstarealer (BMA § 19)

- såfremt ingen har tinglyst adkomst

• ikke erklæring fra staten

• også erklæring fra naboejere (eller hvis denne ikke kan kon-taktes fra lsp. om, at grænsen følger nærhedsprincippet)



• hævd vindes, hvis der er udøvet fyldestgørende råden• lovgivningen forhindrer derfor ikke hævd i strid med bestem-melser, der er knyttet til

– ejendommen (f.eks. landbrugspligt) eller

– som har betydning for ejendomsgrænsernes beliggenhed (f.eks. bebyggelsesregulerende bestemmelser)

• men skal respekterer bestemmelser, der er knyttet til arealet


Hævd i strid med offentligretlige forskrifter

Er der vundet hævd, vil adgangen til at foretage håndhævelse f.s.v.a. åbenlyse forhold formentlig også afhænge af, om der foreligger passivitet (fra den retshåndhævende myndigheds side)



Offentlige forretninger

… men er afgørende for, hvilken dokumentation, forandring-erne kræver (rettighedshavere - arealanvendelseslovgivningen).

Aftalegrundlaget for de matrikulære forandringer har ingen betydning for, hvordan den matrikulære forandring sker ...

• Ved ekspropriation og jordfordeling

er forholdet til rettighedshaverne og arealanvendelseslov-givningen afklaret. Derfor blot erklæring fra den pågælden-de myndighed samt ”teknisk” sagsdokumentation.

• Ved dom

afhænger det af dommens ordlyd. Hævdserhvervelse har dog ekstinktiv virkning over for modstridende rettigheder.

Den offentlige side er normalt uafklaret.



• Myndigheden påser– vejadgang– ej smal jordstrimmel mod vandløb (UL § 19)– forholdet til plan- og arealanvendelseslovgivningen (UL § 20)– pante- og servitutforhold

• Landinspektøren udarbejder den matrikulære sag• Matrikelmyndigheden ”noterer” forandringerne, når myn-digheden erklærer, at sagen er i overensstemmelse med be-slutningen/kendelsen• Ikke andre matrikulære forandringer i ekspropriations- eller jordfordelingssager end dem, der er omfattet af be-slutningen/kendelsen


Ekspropriation og jordfordeling



• udarbejdes af KMS

• danner grundlag for tinglysning af adkomst på nye, sær-skilte arealer


Tinglysningsfortegnelse

Servituterklæring

• udfærdiges af lsp. snarest muligt efter registreringen i ma-triklen


Matrikulær sagsudarbejdelse Ejendomsdannelsen

Udstykningskravet

Holmskov kommune ejer havnen og en tidligere tidl. told-bygning. Bygningen ønskes solgt til en trævarefabrikant, der vil anvende den kontorformål. Firmaet har af kommu-nen fået tilladelse til, at en del af havnearealet kan bruges til udstillingsformål, og at der herpå kan opføres en udstil-lingshal. Det areal, aftalen omfatter, vil blive indhegnet. Firmaets dispositioner forudsætter realkreditbelåning.

Kommunen er ikke interesseret i at afhænde ubebyggede dele af havnen. Firmaets ejer ønsker, at der etableres en ordning, som giver maksimale muligheder for at sikre firmaets investeringer.

Efter en årrække nedlægges afdelingen, men hallen overtages af en restauratør med henblik på etablering af et råvaremarked. Den gamle toldbygning ønskes solgt til et eksportvarefirma

Hvilken betydning har UL for de påtænkte dispositioner?


hal

toldbygning


Servitutter og udstykning

Matr.nr. 14 l (3389 m2 - se skitsen) er købt af et ejendomsfirma, der agter at bebygge grunden med dobbelthuse.

Inden byggeprojektet udarbejdes, kontaktes landinspektørkontoret med henblik på at få afklaret byggemulighederne. Grunden ønskes bebygget maksimalt og med flest mulige ejerboliger.

På grunden hviler følgende servitutter:

1. 1923 - der tillader ”Udstykning med højst 3 Grunde”, og at der i hvert beboelseshus højst må være 2 boliger. Påtaleretten tilkommer ejeren af en ejendom, der er eksproprieret til udvidelse af Søndre Allé.

2. 1952 - adgangsbegrænsning til hovedlandevej nr. 12.

I marken fremgår det, at der ligger en trampet sti tværs over grunden fra Fjordvej til stranden.

Hvilke muligheder er der for at bebygge grunden som ønsket?

(fortsættes)



Servitutter og udstykning (fortsat)


Fjorden

Søndre Allé

6 af

6 k

14 l 36 e

11 b9 p

Fjordvej6 m

17 o

Sti

Med ejeren af matr. nr. 36 e er der indgået aftale om køb af et mindre areal i forbindelse med etablering af en vendeplads. På 36 e hviler en tinglyst forkøbs-ret.

Den private fællesvej Fjordvej ønskes anvendt som adgangsvej.

Af hensyn til sikring af den frie udsigt over fjorden ønskes der tinglyst bestemmelser om beplantning, som omfatter de fremtidige grunde, der udstykkes.

Hver bolig ønskes tillagt benyttelsesret til et udhus og et mindre haveareal i tilknytning til de terrasser, der anlægges.

Hvordan stiftes og sikres de fornødne rettigheder?

Hvordan skal servitutterne fordels på de grunde, der udstykkes?


ServitutfordelingEjeren af landbrugsejendommen matr.nr. 26 c, 11 f og 34 f har afhændet matr.nr. 26 c til oprettelse af et økologisk gartneri.

På ejendommen er lyst følgende byrder:1. 27.06.17 - dokument om skelgrøft2. 23.01.34 - dok. om rørledning vandboring m.m.3. 11.11.47 - dok. om vejret (for matr.nr. 11 b)4. 07.03.54 - fiskeret5. 26.09.88 - dok. om forkøbsret for matr.nr 23 b

Udarbejd servituterklæringen


34 f 23 b

26 c17 b

11 f

11 e

Østersøen

4.00 m. br. vej

Markvej 3.77 m.

11 b

+ vandboring

vej i marken


Sammenlægning

Kan kommunen forlange sammenlægning?Vil sammenlægning overhovedet kunne ske?

Bagermester Mehl ejer ejendommene matr.nr. 14 by og 31 b. Bageriudsalget ligger mod Storegade.


Bageriet på matr.nr. 31 b ønskes udvidet. I forbindelse med byggesagen stiller kom-munen som betingelse for at godkende byggeriet, at de to ejendomme sammenlægges til én ejendom.Det er Mehl ked af, han har nemlig tænkt sig at sælge Grønnegadeejendommen for at finansiere udvidelsen af bageriet.

x

x

x

x x

x

x = lokalplangrænse

31 b

14 by14 by

Sto

rega

de

Grø

nneg

a de


Hvordan sker de matrikulære forandringer?

Elise Skov ejer de to ubebyggede ejen-domme matr.nr. 90 k (190 m2) og matr.nr. 90 l (165 m2), beliggende i en mindre købstad. Med naboen Ole Bach, er der indgået aftale om køb af den nederste del af matr.nr. 90 c (322 m2). Det samlede areal agtes senere afhændet som en samlet byggegrund.

Kan ovennævnte forandringer gennem-føres?

Hvilke matrikulære forandringer giver de anledning til?

Hvilken dokumentation forudsætter de matrikulære forandringer?


90 c

90 g

90 k190 m2

90 l165 m2

322 m2

91 f

Ros

enga

de

-042

-047


Forandring af eksisterende ejendomsopdeling

Metalvarefirmaet Fihl&Staal ejer nogle funktionærboliger på matr.nr. 9 n, o, p, q og r. Boligerne agtes nedrevet og arealet afhændet som almindelige byggegrunde. Ejendommene er imidlertid kun 6-700 m2, hvorfor der ønskes foretaget sådanne matrikulære forandringer, at grundstørrelsen opfylder lokalplanens mindstekrav på 800 m2.

Der er med ejeren indgået aftale om køb af et mindre areal således, at der kan eta-bleres 4 grunde.

Hvilke matrikulære forandringer er nødvendige?Hvordan dokumenteres forholdet vedr. adkomst, og tinglyste rettigheder?


9 n 9 o 9 p 9 q 9 r

9 a


Ejendomsberigtigelse - dokumentationLandinspektørfirmaet er blevet anmodet om at afsætte en garage, der ønskes opført nord for den eksisterende bebyg-gelse på matr.nr. 12 m.

I den forbindelse konstateres det, at der ikke er plads til garagen, når matriklens oplysninger lægges til grund. Afstanden mellem den eksisterende bygning og den regi-strerede grænse er ca. 2 m. I marken er forholdet imidlertid anderledes: En vej der tidligere førte over matr.nr. 11 c med tinglyst vejret for matr.nr. 14 b findes ikke mere, og vejarealet benyttes nu som en del af havearealet på matr.nr. 12 m.

Den nuværende ejer af matr.nr. 12 m oplyser, at forholdene i marken så ud som beskrevet, da han købte ejendommen for 15 år siden. Skovbevoksningen på matr. nr. 14 b er plantet i 1960.

(fortsættes)Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

12 m

11 c

plankeværk

vejret lyst 1963elkabel lyst 1972

14 b

hæk i marken


Ejendomsberigtigelse - dokumentation

Af tingbogen fremgår i øvrigt, at kommunen ejer matr.nr. 11 c (tidligere sognerådet - adkomst lyst 1947), og at der på matr.nr. 11 c yderligere er tinglyst en servitut om et elkabel, der er nedlagt i vejen, da den endnu eksisterede i 1972.

Ved markundersøgelsen kan i øvrigt konstateres, at der under matr.nr. 12 m også er inddraget et areal, der på matrikelkortet er anført som ”gade”.

Hvilken betydning har de stiftede rettigheder for h.h.v. afsætningen af garagen og for de matrikulære forandringer?

På hvilket dokumentationsgrundlag kan de matrikulære forandringer gennemføres?


matrikulær sagsudarbejdelse

Documents