matrikulær sagsudarbejdelse
DESCRIPTION
Skelfastlæggelse. Matrikulær sagsudarbejdelse. Naboskel - formodningsregler. Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning. Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælles-hegn - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Matrikulær sagsudarbejdelse
• Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælles-hegn
• gælder også vandløb - skellet ligger i midtstrømslinjen
Skelfastlæggelse
Naboskel - formodningsregler
Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt
Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning.
• Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftnin-gen eller før 1794
• Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn)
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• kirkegårde (u-den for diget kan der være et ”fortorv” - der typisk fremstår som et grus- eller græsareal)
Skelfastlæggelse
Særlige hegnsforhold
I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• jernbanehegn sat med forsiden i skel
• hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet
• skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast
• skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis midtstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb
Skelfastlæggelse
Særlige hegnsforhold
I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser)
Skelfastlæggelse
Hvorfor fastlægge skellene?
Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel
Vi ønsker:
Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag.
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser, kan skelpunktsdata tilvejebringes på grundlag af måle-bladet- hvis transformationsgrundlaget er i orden- målebladet skal have den fornødne nøjagtighed
Matrikulær sagsudarbejdelse
• hvordan er målingens kvalitet?
• hvis afmærkning: er mærkerne uberørt?
• ingen synlig afmærkning: er grænserne i marken originale?
• kan målingen udnyttes– transformation mulig?
– genafsætning nødvendig?
Skelfastlæggelse
Markarbejdet
Der findes måloplysninger
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• Derfor må det undersøges, om skellene i marken er originale
• I så fald opsøges et transformationsgrundlag– bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede) fællespunkter
– som ligger passende spredt
• Fællespunkterne indmåles
• Og den foreliggende måling kan transformeres
Skelfastlæggelse
Transformation af måleblade
Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis målingen repræsenterer de gældende ejendomsgrænser
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• er bygningen genopført?
• eller der skalmuret?
• står skelrøret korrekt?
• er fikspunktet uberørt?
• er elmasten fornyet? (se på træmaster evt. årstallet på ibanket, lille, runde skilt, der angiver imrægneringsårstallet)
Skelfastlæggelse
Transformationspunkter
Det er væsentligt at sikre sig, at transformationspunkterne er originale/uberørte
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling
Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel fastholdes ved skelfastlæggelse
• idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988
• mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan
- 137
- 138
vejskel
sideskel
indmålt punkt
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• men på målebladet er sideskellet anført som et alm. skelpunkt
• i så fald kan koordinaterne kun fast-holdes som grundlag for fastlæggelse af vejskellet
• mens sideskellet må fastlægges i marken
• og sideskelpunktet fastlægges enten i marken eller beregningsmæssigt (efter indmåling af sideskellet)
Skelfastlæggelse
Sideskel til udskilte veje
Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev udskilt
Grænser i marken
Sideskelspunktet
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• Ved udskillelse fast-lægges vejskellet i dyrkningsgrænsen (NB! pløjegrænsen)
• Er vejen udskilt, er der ikke den aktuelle dyrkningsgrænse, men den registrerede, udskilte vejgrænse, der fastlægger skel-let.
Skelfastlæggelse
Vejskel
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Vejmåling
Kan vejmålingen ikke reta-bleres, kan matrikelkortets koordinater - efter kontrol - bruges til skelafsætning• disse koordinater forelig-ger
som systemkoordinater• som I ikke kan udnytte, fordi I
arbejder i lokale systemer
• derfor må I til brug for kortudarbejdelsen indmåle brugs-grænserne
• men bruge sytstemkoordinaterne i den matrikulære sag
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Vejmåling
Traditionelt måleblad for en vejudskillelse• Er der ingen faste gen-stande
indmålt, kan genafsætning være u-mulig
• Men matrikelkortets koordinater kan da bruges med omtanke
Matrikulær sagsudarbejdelse
• at skelafmærkning normalt ikke kan forventes
• om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres
• om målingen kan retableres
• at der kan være netspændinger
• om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold
• kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordina-ter lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overens-stemmelse)
Skelfastlæggelse
Problemer i forbindelse med vejmålinger
Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal fastholdes, når skellet fastlægges.
Men man må da være opmærksom på:
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• afmærkning kan ikke forventes (men er ikke udelukket, da der senere kan være foretaget afmærkning, uden at der er registreret mål - ikke mere muligt)
• er skellet skarpt?– brug formodningsregler
• er skellet uskarpt eller blindt?– matrikelkortet (analoge og digitale)
Skelfastlæggelse
Markarbejdet
NB! Parterne bør altid inddrages i disse tilfælde, hvor der er usikkerhed om skellets beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser mellem mål og de faktiske forhold.
Der findes ikke måloplysninger eller skellet er ændret
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
God hvis skellet er uoverskueligt
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
Situationsplan
levende hegn vandløb
længdeprofil:
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
1. Punktvalg
levende hegn vandløb
x x x xx
Punkterne vælges i hegnets fysiske midte med ”passende afstand”
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
2. Forskydning
levende hegn vandløb
x x x xx
o o oo o
l = f.eks. 5 m
Parallelforskydning så der opnås frit sigte (afhængigt af terrænet, bevoksning og bebyggelse)
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
2. Forskydning
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
3. Udjævning
levende hegn vandløb
o o oo o
Justering, så punkterne kommer på linje
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
3. Udjævning
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Billedet er taget i den udjæv-nede linje
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
4. Tilbageføring
levende hegn vandløb
Parallelforskydning med den valgte udflytningsafstand
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• rette skel• krumme forløb
Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
For opretningen gælder følgende principper:
kan anvendes både ved
• den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets fysiske grænse
• differencen d (mellem den fastlagte linje og hegnets midte): max. ca. 40 cm
• ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk (x)– hvis grænsen er uforandret = teknisk ændring
– hvis grænser er ændret = ejendomsberigtigelse
x
x x
o
o o
d
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Opretningsmetoden
Skellet er ret
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
• af enten midtpun-kter i skellet (in-gen skygge)
• eller af den udflyt-tede (og udjævne-de) linje (skygge)
I så fald kan man i stedet foretage ud-jævningen og bereg-ningen på grundlag af en GPS-opmåling
Matrikulær sagsudarbejdelse
• de matrikulære oplysninger og deres kvalitet
• skellets alder
• forholdene i marken (skelmærker, hegn, brugsgrænser m.v.)
• parternes oplysninger, hvis der er uoverensstemmelse/tvivl
Skelfastlæggelse
Tekniske problemer
Skellet fastlægges på grundlag af en samlet vurdering af:
• måloplysningernes kvalitet og anvendelighed
• usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser i marken
Formelle problemer• uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale, labile
grænser, fejl/unøjagtigheder eller manglende registrering
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• ad (a) - normalt ikke nødven-digt at fastlægge (skellet slettes i den matrikulære sag)• ad (b) - kan kun fastlægges på grundlag af de registre-rede oplysninger
Skelfastlæggelse
Blinde skel
Et skel er blindt, når det ikke fremtræder fysisk i marken - typisk fordi skellet afgrænser arealer under samme ejendom (a) eller arealer, som drives sammen (landbrug) (b)
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• hvordan er uoverensstemmelsen opstået?
• hvor længe har uoverensstemmelsen bestået?
• hvordan fremtræder grænsen i marken?
Skelfastlæggelse
Uoverensstemmelser
Vurdér uoverensstemmelsens karakter
Hvis der ikke er overensstemmelse mellem forholdene i marken og de registrerede oplysninger om skellet, må forholdene under-søges med henblik på at undersøge, om det hvilken grænse, der er ejendomsgrænsen
Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• at en afsætning kan synliggøre en uoverensstemmelse• om ønsker at fastholde den faktiske grænse• at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er erhvervet• at uenighed om skellets beliggenhed kan nødvendiggøre en skelforretning
Skelfastlæggelse
Uoverensstemmelser
Vær opmærksom på
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Forskellige situationer ved skelfastlæggelse (også andre for-hold kan spille ind)
1 2 3 4 5 6 7
Afmærkning? + o + + o + o
Mål? + + o + o o o
Skarpt hegn? + + + o + o o
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder• vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.)• vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder• eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande• vurdere hegnene i marken (originalitet og alder)• fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er
nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der savnes brugbare mål)
• etablere opmålingsnet og foretage opmåling• beregne koordinater skel, som er fastlagt
– ved transformation– efter afsætning/opmåling i marken
Skelfastlæggelse
Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet?
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
1. Der findes anvendelige måloplysninger: transformation hvis mulig (forudsætter et transformationsgrundlag og at grænserne er uforandrede).
2. Er transformation ikke mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud fra anvendelige data kombineret med forholdene i marken.
3. Er der ingen anvendelig mål, kan et uforandret (diffust) skel evt. fastlægges på grundlag af matrikelkortet, men er skellet forandret, må det fastlægges på grundlag af forholdene i marken og parternes oplysninger.
Skelfastlæggelse
Skelfastlæggelsen i marken
Der er i princippet kun tre muligheder:
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• afleverer præsentationsbrevet, præsenterer jer og redegør for jeres ærinde• afklarer, om I har adgang til hele ejendommen
Skelfastlæggelse
Lodsejerkontakt
Inden markarbejdet påbegyndes, skal der etableres kontakt til lodsejerne, hvor I
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Forholdsregler ved markarbejdet• optræd hensynsfuldt (parkering, ophold, færdsel)
• opmålingspunkter placeres, så de ikke volder gener, f.eks. i færdselsarealer
• opmåling i haver og tæt på boliger bør kun ske efter aftale, hvis beboerne er hjemme
Kan der ikke opnås kontakt, skal præsentationsbrevet afleveres
Matrikulær sagsudarbejdelse
• informationskildernes art, kvalitet og anvendelighed
• skelsituationen i marken - udseende, alder, afmærkning m.v.
• gerne understøttet af fotos, skitser og detailkort/kortudsnit
Skelfastlæggelse
Afrapportering I
Focuserer på det særlige, jeres overvejelser, valg og vurderinger
Hvad var formålet?
• både for jer selv om læseren er det vigtigt at vide, hvilket ærinde I er ude i
Generel karakteristik af situationen
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse
• hvordan var forholdene?
• uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret ved fotos, kort og skitser)
• hvordan mener I, at problemet er opstået?
• hvordan løses problemet?
• hvordan vurderer I resultatet?
Skelfastlæggelse
Afrapportering II
Uddybning af særlige situationer
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Eksempler
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Eksempler
Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse
Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj
Eksempler