medborgerfØrstehjÆlp - medlemmer.folkehjaelp.dk · undervisningsplan ”medborgerførstehjælp”...

12
MEDBORGERFØRSTEHJÆLP

Upload: lydat

Post on 15-Mar-2019

227 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

MEDBORGERFØRSTEHJÆLP

Page 2: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 2 af 11

Formål:

Formålet med denne plan er at sikre en ensartet undervisning når førstehjælpsuddannelsen

”Medborgerførstehjælp” udbydes i regi af Dansk Folkehjælp samt ruste kommende frivillige i Danmark

Redder Liv til de udkald de vil kunne opleve.

Undervisning:

Du skal som instruktør tage udgangspunkt i denne plan når du forbereder og gennemfører din

undervisning. En hvis grad af pædagogisk frihed accepteres naturligvis, men ikke væsentlige afvigelser.

Generelt skal uddannelsen afvikles med et minimum af teori som angivet i planen og med brug af

PowerPoint, film og lignende på et absolut minimum.

Undervisningsplanen er opbygget så undervisningen er i overensstemmelse med Dansk Førstehjælpsråds

uddannelsesplaner og kompetencemålene gennemgås.

Page 3: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 3 af 11

Uddannelsesdel ”Førstehjælp ved hjertestop”, 3 timer og 45 minutter

Tids-

forbrug

Emne/aktivitet og gennemførelse Udstyr og

AV-midler

15 min.

Præsentation af dig som underviser.

Præsentation af deltagere. Spørg gerne ind til tidligere

førstehjælpserfaring.

Afklar kursisternes forventninger til kurset.

Gennemgå kursets indhold og rammer.

Bordryttere

Evt.

PowerPoint

45 min.

Overlevelseskæden gennemgås.

Formålet med overlevelseskæden er at motivere kursisterne og

synliggøre at de er de to eller tre (afhængig af om der er en

hjertestarter tilstede) led i kæden, og således en forudsætning for en

vellykket genoplivning.

Forklar symptomerne på hjertestop: Ingen bevidsthed og ikke-normal

vejrtrækning. Brug lidt tid på at forklare ikke-normal vejrtrækning. Vis

evt. video med agonal vejrtrækning, f.eks.:

https://www.youtube.com/watch?v=CBMxH4xtE8w

https://www.youtube.com/watch?v=N_LzoVVdlFk

HLR demonstreres med 4-trinsmetoden:

1. Vis hele forløbet i naturligt tempo uden at forklare

2. Vis herefter hele forløbet mens du forklarer hvert enkelt trin. Svar

på kursistspørgsmål efter dette trin

3. Lad kursisterne ”guide” dig igennem hele forløbet

4. Kursisterne færdighedstræner nu HLR

Kursisterne færdighedstræner HLR i grupper af 3 eller 4. Hver person

tildeles en rolle som enten boss, sekretær, revisor eller konsulent:

Bossen: Guider sekretæren igennem HLR trin for trin

Sekretæren: Udfører HLR efter bossens instruktioner

Revisoren: Følger med i bogens opslag og griber ind hvis der sker fejl

Konsulenten: Følger også med i bogen og svarer på spørgsmål fra boss

eller sekretær.

Er der kun 3 personer i gruppen er revisor og konsulent samme

person. Rollerne går på skift så alle prøver alle roller.

Bog s. 11,

evt.

PowerPoint

eller

planche.

Video

Page 4: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11

Herefter udfører på skift HLR på dukken. De øvrige deltagere i gruppen

følger med i bogen og siger ”STOP” hvis en fejl observeres. Stoppes

der i HLR pga. en fejl skal der startes forfra.

30 min. Telefon-HLR trænes ud fra skema som ligger på medlemsforum.

HLR trænes virkelighedsnært, dvs. at HLR’en udføres på gangarealer,

køkken eller lignende.

THLR-skema

30 min. Demonstration og brug af hjertestarter øves. Hvis, muligt placér en

hjertestartertræner ved siden af den nærmeste ”skarpe” hjertestarter.

Gå i gang med HLR-proceduren. Når der er konstateret ikke-normal

vejrtrækning, så bed en kursist om at ringe 1-1-2, en anden om at

finde en hjertestarter (træneren) og komme med den, en tredje om at

gøre klar til at overtage HLR og en fjerde om vise vej for ambulancen.

Lav HLR mens hjertestarteren fremskaffes, bed evt. en anden om at

overtage brystkompressionerne.

Når hjertestarteren ankommer, bed kursisten der kommer med den om

at tænde den og montere elektroder mens der gives kompressioner.

Gennemgå herefter proceduren trin for trin. Kursister øver herefter i

grupper brug af hjertestarter. Det er vigtigt at der øves montering af

elektroder mens der gives kompressioner.

Opsamling bagefter hvor kursister reflekterer over

opmærksomhedspunkter inden brug af hjertestarter og evt. spørgsmål.

35 min.

Kryds- og bollestafet.

Der tegnes eller markeres et kryds- og bollefelt på jorden. Der skal til

hvert hold være tre ”brikker”, f.eks. kegler, håndklæder eller andet der

kan markeres med.

Ca. 10 meter fra feltet placeres to dukker.

Kursisterne deles op i to hold og står på række ud for hver dukke. En

person fra hvert hold udfører nu HLR mens en anden person er

dommer. Udføres HLR’en uden fejl er den godkendt og personen må

løbe ned til feltet og placere en brik – er den ikke godkendt starter

man forfra.

Vinderholdet er det hold der først får tre på stribe. Du må som

instruktør gerne skabe en konkurrencestemning.

”Brikker”

20 min. Stabilt sideleje demonstreres uden forklaring i naturligt tempo og med

forklaring hvor hvert trin forklares. Sørg for at skifte figurant mellem

demonstrationerne.

Page 5: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 5 af 11

15 min.

Fjernelse af fremmedlegemer i luftvejene demonstreres. Kursister øver

på hinanden. Understreg at der kun skal markeres!

Færdigheden demonstreres og indøves evt. på baby-dukke eller

lignende.

35 min. Situationsøvelser i relevant miljø i forhold til Danmark Redder Liv

(F.eks. i ”hjemlige” omgivelser, arbejdsplads, offentligt rum).

Kursisterne inddeles i hold med 3.

Holdene skiftes til at være førstehjælpere, figuranter og observatører.

Førstehjælperne iføres vest og tildeles før hver situation en rolle i

henhold til DRL-app’en:

Førstehjælper 1: Begiver sig direkte til stedet

Førstehjælper 2: Finder en hjertestarter og begiver sig til stedet

Førstehjælper 3: Begiver sig direkte til stedet

Marker gerne førstehjælpere med veste for at give klar og tydelig

identitet.

Der øves følgende situationer:

1. Bevidstløs person uden normal vejrtrækning – instruer figuranten i

at have ikke-normal vejrtrækning (der skiftes til dukke når der er

konstateret ikke-normal vejrtrækning).

2. Bevidstløs person med normal vejrtrækning

3. Person med brystsmerter mister bevidstheden og får ikke-normal

vejrtrækning (der skiftes til dukke når der er konstateret ikke-

normal vejrtrækning). Overvej evt. fejl på hjertestarteren.

4. Person har fremmedlegeme i luftvejen. Det kommer først op ved

Heimlich-manøvre (markeres kun)

5. En person er bevidstløs med ikke-normal vejrtrækning (der skiftes

til dukke når der er konstateret ikke-normal vejrtrækning). Efter

HLR (evt. efter stød fra AED) får personen normal vejrtrækning.

Efter hver situation samles der op. Det er vigtigt at opsamlingen

foregår struktureret så læringspunkter påpeges. Du skal som instruktør

huske at påpege hvad førstehjælperne havde succes med.

Overvej evt. at anvende ”sandwich”-metoden i feed-backen:

1. Nævn 3 konkrete ting der gik godt

2. Nævn 1 punkt (hvis nogen) der kunne forbedres

3. Nævn 1 generelt positivt punkt ved præstationen

Page 6: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 6 af 11

Uddannelsesdel ”Særtillæg: Førstehjælp ulykker, del 2”, 90 minutter

Tids-

forbrug

Emne/aktivitet og gennemførelse Udstyr og

AV-midler

30 min. Virkelighedsnært ulykkesscenarie sættes op for at gennemgå

førstehjælpens 3 hovedpunkter ved ulykker.

Eksempel: Bilulykke hvor en bil er kørt mod træ eller anden fast

genstand. Placer en HLR-dukke på førersædet.

Gennem samtale om scenarie udføres de tre punkter:

1. Skab sikkerhed

2. Giv førstehjælp

3. Tilkald hjælp

Lad den/de personer der foreslår løsninger udføre dem.

Alternative ulykker kan vælges såfremt der er relevant pga. geografi,

målgruppe eller kursussted.

Vælg ulykkesscenarier der er virkelighedsnære, realistiske og som

sikrer at kursisterne oplever algoritmen son nem og overskuelig.

Altså ingen kometnedslag, turistbus vs. gifttankbil eller scenarier med

for meget ”nu skal I forestille jer”!

Saml bagefter op på og repeter de tre punkter og bed deltagerne

reflektere over andre ulykkestyper hvor de tre hovedpunkter kan

anvendes. Brug evt. situationsøvelse i bog på side 72 i forhold til

samtale om trafikulykker.

Nødflytning demonstreres og øves indtil punktet hvor personen skal

løftes. Hvis du som instruktør vælger at foretage løftet er det på eget

ansvar. Det skal indskærpes overfor kursisterne, at det ligeledes er på

eget ansvar hvis de vælger at løfte en person under øvelse.

Relevante

remedier og

evt.

teaterblod/

sminke

Evt. bog

side 72

20 min Gennemgang af ABC-princippet. Forklar at ABC-princippet er et

prioriteringsværktøj i forhold til skader på den enkelte person.

A og B-problemer skal så vidt muligt løses før C-problemer.

Bevidstløshed med normal vejrtrækning er et A-problem.

Alle bevidstløse med normal vejrtrækning skal placeres i sideleje,

uanset mistanke om skader på nakke eller ryg.

Benyt evt. samtale om situationsøvelse på side 72 i bog til at

gennemgå forskellige former for ABC-skader.

Evt. tavle/

flipover eller

PowerPoint

Evt. bog

side 72

Page 7: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 7 af 11

Skader på personer på side 72:

1: A pga. bevidstløshed, evt. mindre C pga. snitsår og blødning fra øre

(symptom på hovedtraume)

2: C skader pga. pulsåreblødning og symptomer på kredsløbssvigt

3: Ingen umiddelbart, der kan dog være mindre C-skade pga. skade på

arm (muligvis brud eller ledskred)

4: ABC pga. symptomer på hjertestop

Vær opmærksom på at person 3 ikke er ved at gå i shock (livstruende

tilstand) men er chokeret (ubehagelig, men ikke livstruende tilstand)

20 min Små cases om psykisk førstehjælp. Holdet deles op i mindre grupper af

3 eller 4. En fra hvert hold vælges som figurant.

Figuranterne briefes uden at resten hører det, om at spille symptomer

på stærke mavesmerter efter en ulykke.

De fortælles, at casene handler om psykisk førstehjælp, så de skal

observere den psykiske førstehjælp de får, særligt hvad de mener ville

fungere godt i en virkelig situation.

Resten af holdene får at vide, at der er sket en ulykke og bliver bedt

om at tage sig af ”deres” figurant.

Efter ca. 5 minutter standses casen. Førstehjælperne får nu at vide, at

casen handlede om psykisk førstehjælp.

Der samles op ved at figuranterne fortæller om deres positive

oplevelser. Herefter kan resten af holdet supplere.

Saml evt. op på tavle eller flipover ved at notere ting der fungerede

godt.

Evt. tavle/

flipover

20 min Dialog om alarmering med inddragelse af kursisternes erfaringer. Pas

på ikke at hænge fast i historier om dårlige oplevelser med 1-1-2.

Kom gennem dialogen ind på de punkter der skal nævnes under

alarmering.

Nævn 112-app’en. Opfordr kursisterne til at downloade 112-app og

aktivere den.

Se http://www.112app.dk/ for information om app’en.

Saml op på tavle eller flipover med hvilke informationer alarmeringen

bør indeholde.

Evt. tavle/

flipover

Page 8: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 8 af 11

Uddannelsesdel ”Særtillæg: Førstehjælp ved akut opståede sygdomme”, 60

minutter

Tids-

forbrug

Emne/aktivitet og gennemførelse Udstyr og

AV-midler

Førstehjælpskursister skal ikke stille diagnoser og møder ikke personer

med akut opståede sygdomme. De møder personer med symptomer på

en række tilstande.

Fælles gælder at langt de fleste situationer skal håndteres med sund

fornuft og i dialog og samspil med den syge.

Førstehjælperne skal reagere på de symptomer de ser og hører.

Uddannelsesdelen afvikles derfor som en lang række af

virkelighedsnære scenarier udenfor klasselokale.

En figurant instrueres i at spille symptomer på en given tilstand og 3

kursister bedes om at være førstehjælpere. Førstehjælperne tildeles

roller som ved tidligere situationsøvelser.

Du kan som instruktør undervejs i scenarierne lave ”time-outs” hvor

førstehjælperne kan bede om hjælp hvis de er i tvivl, hvis du vil

instruere dem eller hvis du vil gøre opmærksom på særlige

symptomer.

Når scenariet er gennemspillet samles der op. Du gentager

symptomerne og den korrekte førstehjælp. Husk at der ikke skal stilles

diagnoser, så konklusionen er at ”Det kan være x-sygdom”.

Pas på at der ikke bruges for meget tid på anekdoter fra deltagere.

15 min. Lejring af syge.

Bevidste personer lejres efter eget ønske. Førstehjælperen kan

anbefale lejringsformer:

Til personer med kraftige smerter i bughulen anbefales aflastende

rygleje.

Til personer med f.eks. kraftige hovedsmerter, halvsidige lammelser,

tale-/forståelsesbesvær anbefales liggende stilling med hovedet

eleveret.

Til personer med vejrtrækningsbesvær anbefales en oprejst position,

evt. siddende.

Bevidstløse med normal vejrtrækning skal altid lejres i stabilt sideleje.

Page 9: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 9 af 11

45 min. Scenarie 1: En person rammes Hjerneblødning/blodprop i hjernen

(slagtilfælde).

Fokuser på AKUT-symptomerne:

A = Ansigt, halvsidige lammelser. Besvær med at smile eller grine.

K = Kropsdel, halvsidige lammelser. Besvær med at løfte eller holde

begge arme oppe.

U = Udtale, personen kan ikke gentage en enkelt sætning som f.eks.

”Det er dejligt vejr i dag”.

T = Tilkald hjælp. Er der blot ét af disse symptomer skal der tilkaldes

hjælp 1-1-2 – også selv om symptomerne er forbigående.

Kramper/epilepsi.

Vær opmærksom på, at kortvarige krampeanfald der ophører kan være

tegn på hjertestop. Hvis man ikke ved om personen har epilepsi skal

der tilkaldes hjælp 1-1-2 med det samme.

Diabetes/insulinshock (lavt blodsukker).

Vær opmærksom på at der gives letoptageligt sukker ved enhver

mistanke om at tilstanden skyldes diabetes. Der må kun indgives

personens egen medicin såfremt man er særligt instrueret i dette. Den

medicin personen har på sig vil sandsynligvis være insulin, og en

øgning af insulinniveauet i kroppen kan være meget kritisk.

Blodprop i hjertet.

Giv evt. acetylsalicylsyre, f.eks. Aspirin, Kodimagnyl, Hjertemagnyl,

Treo, svarende til mindst 150 – 300 mg og bed personen om at tygge

tabletterne hvis ikke det er en brusetablet. Dosen må gerne

overskrides i forhold til 150 – 300 mg.

Videnskabelige undersøgelser har vist at acetylsalicylsyre har en

gavnlig effekt (blodfortyndende) ved blodpropper i hjertet

Vær opmærksom på, at smertestillende præparater der ikke indeholder

acetylsalicylsyre ikke har samme effekt. Panodil, Pinex, Ibuprofen osv.

skal altså ikke gives.

Let-

optageligt

sukker,

f.eks. brik-

juice

”Acetyl-

salicylsyre-

tabletter”,

f.eks.

TicTacs eller

lign.

Page 10: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 10 af 11

Uddannelsesdel ” Særtillæg: Akutte skader”, 30 minutter

Tids-

forbrug

Emne/aktivitet og gennemførelse Udstyr og

AV-midler

10 min. Livstruende blødninger:

På virkelighedsnært areal, f.eks. i køkken, værksted, i haveareal ell.

lign øves fingerpres og knebelpres (tourniquet)

Kursisterne skal øve praksisnært, dvs. den tilskadekomne skal ned at

ligge og det blødende sted hæves højt. Brug evt. teaterblod for at

markere blødning.

Knebelpres (touniquet) øves på virkelighedsnært areal som ovenfor.

Knebelpres er sidste udvej og må kun anvendes når alle andre forsøg

på at standse blødningen er slået fejl.

Knebelpres anlægges ca. 10 cm. over det blødende sted – meget gerne

over muskelvæv. Forsøg at lave presset så bredt som muligt for at

minimere risiko for skade på underliggende væv.

Drej indtil blødning standser. Vær opmærksom på at knebelpres

medfører meget kraftige smerter.

Når først knebelpres er anlagt løsnes det først af læge/ambulance.

Kursisterne øver dette ved hjælp af trekantet tørklæde og relevant

remedie (f.eks. pind, skruetrækker, lommekniv).

Kursister skal kun i øvelsessituation anlægge knebelpres til det

strammer på figuranten, ikke dreje til blodforsyning afskæres

Trekantet

tørklæde,

pind ell.

lign.

Evt. teater-

blod

20 min. Forstuvninger:

Førstehjælpen til forstuvninger er RICE.

Vær opmærksom på, at RICE kun er huskeord for elementerne i

behandlingen – ikke for rækkefølgen.

Den korrekte rækkefølge er:

Ro – indstil aktiviteten

Elevation – hæv det forstuvne sted højt for at nedsætte

blodtilstrømning og mindske hævelse

Compression – Anlæg komprimerende forbinding for at nedsætte

hævelse.

Is – anlæg is uden på forbindingen. Isens effekt er primært

smertelindrende.

Tavle til

huskeord

Elastikbind

og

isposer/kuld

epakninger

eller ting

der kan

illustrere

ispose

Page 11: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 11 af 11

Demonstrer anlæggelse af forbinding på ankel. Begynd ved tæerne og

arbejd opad mod og over ankel. Bind ikke hælen ind.

Vigtige huskeregler:

Hver omgang skal dække mindst 2/3 af den foregående.

Bindet skal ligge glat.

Spørg for at sikre at bindet ikke ligger for stramt.

En forbindingen skal fjernes hvis personen oplever at det begynder at

”sove” og om natten.

Kursisterne øver to og to forbinding på ankel.

Øv virkelighedsnært, dvs. at figuranten skal ned at ligge og foden

eleveres, samt at forbindingen lægges på huden og ikke på strømper

ell. lign.

Page 12: MEDBORGERFØRSTEHJÆLP - medlemmer.folkehjaelp.dk · Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 4 af 11 Herefter udfører på skift HLR på dukken

Undervisningsplan ”Medborgerførstehjælp” – Danmark Redder Liv Side 12 af 11

Uddannelsesdel ” Afslutning og evaluering”, 15 minutter

Tids-

forbrug

Emne/aktivitet og gennemførelse Udstyr og

AV-midler

15 min. Orienter om elektronisk kursusbevis og hvordan det hentes.

Understreg at flere personer ikke kan bruge samme e-mailadresse.

Udfyldelse af evalueringsskemaer og kursisternes tilbagemelding til

instruktøren.

Evaluerings-

skemaer