Medborgerskab og frivillighed i det boligsociale arbejde i Aarhus.

3. maj 2023 1

1. Nogle betragtninger over medborgerskab (som begreb) og medborgerskabspolitikken

- Jürgen Habermas som forståelsesramme

2. Frivillighed og medborgerskab i Aarhus- Forskelle i forståelser og opfattelser

3. Frivillighed i det boligsociale arbejde- Udfordringer- muligheder

3. maj 2023 2

”Borgernes deltagelse og reelle indflydelse er uundværlig i byplanlægningen og udviklingen af Aarhus. Derfor skal Aarhus Kommune gå fra høring til tidlig dialog.” (Medborgerskabspolitikken)

”Medborgerskabspolitikken lægger op til tidlig inddragelse, mere ansvar til borgerne, mere indflydelse på byplanlægningen og mere samskabelse.” (Medborgerskabspolitik 0,4)

3. maj 2023 3

Medborgerskabspolitikken

• Bygger på en demokratiforståelse inspireret fra Jürgen Habermas. – Mere borgerindflydelse– deltagelse i politiske beslutningsprocesser– Processen (dialogen) er central

• En af grundstenene er iflg. Habermas ’Den herredømmefri kommunikation’ (dialog)– Konsensusorienteret (baseret på et værdifællesskab)– Ligeværdighed i ’samtalen’– Baseret på kommunikativ rationalitet

3. maj 2023 4

En forståelsesramme:

Forudsætninger herfor er ifølge Habermas:

1) offentlig, åben og tilgængelig kommunikation – dvs. At alle, som den givne handling berører må være deltagere i samtalen frem mod en bestemmelse af en bestemt norm eller handling:

”I udviklingen af medborgerskabspolitikken har ambitionen været:En bred og åben fordomsfri involveringsproces, hvor alle involverede har haft mulighed for at drøfte medborgerskabstemaer, der betyder noget for dem, pege på emner og formuleringer, som skulle med i politikken.” (Medborgerskabspolitikken)

2) Deltagerne i samtalen må være stillet lige, både i retten til at give sig til kende og øve indflydelse (også kommunikativ kompetence), for at skabe grundlag for fælles forståelsesramme og konsensus:

”Kommunikationsvejene mellem kommunen og borgerne skal være korte og det skal være tydeligt, hvad der kommunikeres om, og hvorfor vi kommunikerer i den konkrete situation.” (Medborgerskabspolitikken)

”God kommunikation bygger på respektfuld og ligeværdig information og dialog.” (Medborgerskabspolitikken)

3. maj 2023 5

3) Oprigtighed er en forudsætning, dvs. At dialogen udspiller sig i et rum af sandhed, åbenhed og tillid (modsat det strategiske spil vi kender fra politik og andre strategiske forhandlinger, hvor det handler om at få sine synspunkter igennem):

”Kommunikationen skal derfor være tilgængelig og forståelig.” (Medborgerskabspolitikken)

4) Endelig må den den herredømmefri kommunikation have til hensigt at lytte og lade det gode argument (fornuften) øve indflydelse og således overbevise:

”Når vi engagerer os, skal vi tænke vores medborgeres synspunkter ind i voreshandlinger. Udvise velvilje overfor hinanden og hinandens idéer.” (Medborgerskabspolitikken) ”Borgere, politikere, ledere og medarbejdere i kommunen skal have mulighed for at blive klogere undervejs.” (Medborgerskabspolitikken)

3. maj 2023 6

Frivillighed og Medborgerskab i Aarhus

• ”Man kan sige, at meget af den måde vi arbejder med frivillige på, det afspejler rådmandens fokusområde, og han er meget fokuseret på inddragelse af borgere – den aktive borger… Det er medborgerskabstanken der er grundlag for den måde vi arbejder med frivillighed på.” (Kommunal medarbejder)

3. maj 2023 7

Frivillighedsbegreb under forandring?

• En bevægelse væk fra det traditionelle frivillighedsbegreb i det kommunale system.

• Større fokus på individuel (medborger) frivillighed.

• Ser ud til at være en generel tendens.– Lorentzen (2007),Hustinx (2010), Skov Henriksen

(2015), mfl…..

3. maj 2023 8

Værdibaseret viden:

”Så jeg tænker at frivillige, det er civilsamfundet. Medborgerskab er også et andet ord. (…) som medborger har man også et ansvar. Til at være med til at samfundet kan fortsætte. Det tænker jeg er det frivillige.” (Kommunalchef)

”Så er der det med adskillelsen af frivillighed og medborgerskab. Den har vi diskuteret rigtig meget, fordi skal vi helt droppe ordet frivillig, når vi egentlig snakker medborgerskab, for der er stadig noget magtrelation i det at have frivillige. Omvendt er der også nogle gode ting ved det, i hvert fald når vi snakker på ydelsesdelen.” (kommunalchef)

3. maj 2023 9

Ny forståelse af det frivillige:

Praksisbaseret viden:

”…hvis man står med en dagsorden der hedder at man skal spare penge – så bliver det måske mere attraktivt med den enkelte borger – jeg ved det ikke. Måske er den enkelte borger også mere attraktiv hvis man gerne selv vil organisere noget frivillighed inde i kommunen. Så kan vi ligesom springe foreningsleddet over, kigge uden om det.” (Foreningsrepræsentant)

”nu er der to diskurser i frivilligheds-snakken. Der er medborgerskab, og så er der frivillighed … Så det er jo en konkret oplevet udfordring – hvordan navigerer man lige pludselig i det. Men de [kommunen] siger også, at det er det organiserede frivillige felt, vi er ved at bevæge os væk fra, og over i noget mere uformelt, mere uorganiseret.” (Foreningsrepræsentant)

En generel tendens: • Kommunaldirektør, Skanderborg Kommune:”Jeg tror vi står os bedst ved at sløjfe begrebet frivilligt

arbejde. Frivilligt arbejde ligger indenfor dem-og-os-traditionen og søger bare at klistre det frivillige uden på den management-organisation, der har været arketypen hidtil. Det vi har brug for er noget andet; nemlig et ansvar hvor alle føler ansvar.”

• Kommunaldirektør, Hedensted Kommune:”I Hedensted forsøger vi at tænke over, hvilke ord, vi

bruger, når vi kommunikerer. For eksempel undgår vi så vidt muligt at bruge ord som ’kommunen’ og ’borgere’, fordi det signalerer ’dem-og-os’.”

3. maj 2023 10

Nytænkning med rod i ’det gamle’?

• »Når man taler om innovation og at booste frivilligheden, glemmer man nogle gange, at den frivillighed vi har bygger på mange års organisatorisk arbejde. Og ikke mindst på en stabil, forudsigelig og kontinuerligt velfungerende offentlig sektor, som støtter op om det frivillige enten i form af tilskud eller ved at skabe en infrastruktur,(…) Så man må for guds skyld ikke ødelægge den infrastruktur, som findes, fordi det tager år at bygge op.« (Thomas P. Boje, Professor, RUC, KL 2012)

3. maj 2023 11

Den demokratiske effekt af samskabelse:

- Pestoff skelner mellem ’co-production light’ og ’co-production heavy’ Kun ’heavy’ har en demokratiudviklende funktion.

”Co-production heavy is only possible when citizens are engaged in organized collective groups where they can reasonably achieve some semblance of direct democratic control over the provision of the public financed services via democratic decision-making as a member of such service organizations.”

(’Co-production and third sector social services in Europe: Some concepts and evidence’. Victor Pestoff, 2012)

SAMSKABELSE 

Effektivitets-samskabelse Demokratisk-samskabelse

Styringsparadigme New Public Management New Public Governance

Fokus Produkt (output) Proces og outcome

Udbytte Effektivitet ’value for money’

Demokrati Empowerment Innovation

Hvem deltager? Individuelle borgere/brugere Borgere Civisamfund Lokalsamfund

Hvor i policy cycle? Output- siden: Velfærdsydelser Output og input: Ydelser, prioritering, politisk styring

(Forskningsreview om Samskabelse. 2015. Annika Agger, RUC)

“Samskabelse ses som en måde, hvorpå den offentlige sektor i krisetider kan udvikle den offentlige velfærd ved at trække ressourcer fra civilsamfundet ind i prioritering, planlægning og produktion af velfærd.”

Hvorfor skal vi have flere frivillige til at tage del i velfærdsopgaverne i Aarhus?

Værdibaserede og praksisbaserede opfattelser af værdier og visioner…

3. maj 2023 14

Konsensus og fælles forståelse af de politiske visioner?

• ”Så det handler rigtig meget om at mobilisere lokalt og styrke demokratiet. Skabe engagement, og udvikle bedre løsninger i fællesskab.” (Kommunal leder)

• ”Fordi mennesket er jo ekspert i eget liv. Og det skal vi tage hensyn til. Så hvordan er det vi understøtter, at borgerne tager magten tilbage.” (kommunal leder)

3. maj 2023 15

Medaljens ’bagside’:

3. maj 2023 16

”Velfærdssamfundet kan ikke blive ved med at udvide opgaverne vel.” (Kommunal leder)

”Og der er jo egentlig den dagsorden, der på den ene måde siger, at vi får bedre kvalitet, hvis vi er flere om det. Men vi får også bedre ejerskab af forandringer i kommunen, hvis vi samskaber. Og så er der den mere grove, der siger, vi har ikke råd til at opretholde velfærdssamfundet, hvis vi bare kører videre som serviceleverandører (…) At vi, for at få enderne til at nå sammen også skal have civilsamfundet ind. Og de dagsordener – den pæne ideelle og den mere hårde økonomiske, de spiller jo sammen hele tiden.” (Kommunal leder)

”Jakob Bundsgaard ville jo sige meget klart, at med mindre vi fornyer og udvikler vores velfærdssamfund, og vi alle i Aarhus står sammen om at udvikle kommunen, så kan vi ikke opretholde velfærden. Det er et must. Der er ingen vej udenom. Det er ikke et valg. Så skal vi opretholde og udvikle velfærden. Så skal det være med alle borgerne. Vi skal samskabe. Og have et fælles ansvar for det. I den ideelle verden.” (Kommunal leder)

Skeptiske miner fra praktikere…• ”Hvis du snakker om det [frivillighed] i samfundsmæssig

forstand er det jo et spørgsmål om at gøre ting billige.” (Boligsocial medarbejder)

• ”I bund og grund er det her koldt kynisk markedsmekanisme, som handler om, at vi skal billiggøre ting.” (Boligsocial medarbejder)

_______

• ”…og det er idiotisk. Jeg tror man skyder sig selv i foden, hvis man ikke de steder, hvor der også er tale om, at vi har færre ressourcer og gerne vil udnytte det på en anden måde, siger det. Fordi så starter diskussionen der. Så kan man bruge sine samskabelsesressourcer på at snakke om det.” (kommunal leder)

3. maj 2023 17

(fag)Grænser for frivillig engagement i kommunale kerneopgaver?

3. maj 2023 18

”Det er jo altid en konkret vurdering. Sådan er det også inden for ældreområdet. Der har man jo hidtil sagt, at når vi gik ind i det man kunne kalde den direkte pleje, så brugte man ikke frivillige. Og der har man egentlig haft en rimelig skarp linje. Men det begynder jo at skride lige så stille. Der er hele tiden udvikling, hvor de grænser man har sat op på et tidspunkt, de ligesom flytter sig lidt.” (Kommunal leder)

”…noget af det vi snakker om her, det indebærer jo meget, at frivillige de kommer ind på vores arbejdspladser, hvor de før meget var udenfor. Der var sådan et skilt. Nu kommer de ind, og samarbejder direkte med nogen af vores fagpersonaler. Det balancerer lidt på en knivsæg.” (kommunal medarbejder)

• ”Men ulempen omkring frivillighed. Det er selvfølgelig at stabiliteten er meget, meget svingende. Og der gør man faktisk meget skade.” (Boligsocial medarb.)

• ”Jeg kan komme med et helt konkret eksempel – nu bliver jeg lidt fræk - men altså, vi har noget fodbold og det kører via vi har en pædagog ansat, og så har vi nogle frivillige til at køre det. For et par uger siden var der ballade dernede, der var én af dem, der spiller fodbold, som havde tævet en og så dukker der en hel flok op som vil tæve ham igen. Og så skete der det, at de frivillige de stak af (…) hvorimod ham der var ansat, han vidste jo godt at han ikke kunne stikke af. Og det er ikke for at sige noget skidt om frivillige, men det er bare for at illustrere at der er nogle forskelle, mellem folk, der er frivillige og folk der er ansat.” (Boligsocial medarb.)

3. maj 2023 19

Fortsat ……

’Interne’ og ’eksterne’ frivillige• Praksisbaseret erfaring med velmenende

projekter og interventioner som ikke tager lokale hensyn.

”Vi skal ikke have andre til at komme og løse tingene for os. Det er noget skidt. Det kommer der ikke noget godt ud af.” (Boligsocial medarbejder)

”Men det vi jo helst ville, det er frivillighed som kommer inde fra området selv. (…) Det synes jeg er en sundere form for frivillighed end den importerede frivillighed” (Boligsocial medarbejder)

3. maj 2023 20

• ”Altså mere involvering. For de snakker jo meget om samskabelse og alt det der. Men jeg synes bare ikke jeg har set noget til den samskabelse. Men at tage det lidt mere alvorligt det de siger om samskabelse og involvering af beboere ude i området. Og gøre det, ikke bare sige det…. Og lyt til os. Invitere os, foreningsformændene, når de skal i gang. Nu siger jeg ikke, at alt skal gå igennem os, men vi vil gerne høres en gang i mellem.” (Foreningsrepræsentant)

• ”…Og det har jo netop den der vinkel, der hedder ligeværd, på alle ledder og kanter, men ikke mindst i forhold til inddragelse og medborgerskab i forhold til de etniske minoriteter. Hvor vi har et hul. Og det vil du også kunne se i vores medborgerskabspolitik. Der står nogle pæne ord, men vi har ikke noget konkret.” (Kommunal chef)

3. maj 2023 21

Lige muligheder for at give sig til kende og øve indflydelse?

• ”Må de gøre lige præcis hvad de vil? Som udgangspunkt ja. Men så begyndte vi jo så at snakke eksempler. I forhold til, kunne det være en fiskedam, kunne det være en trampolin, kunne det være...? Og der kunne jeg sidde og sige nej, nej, det kunne det ikke.” (Kommunal medarbejder)

• ”Det er jo vores penge” (kommunalchef)

• ”Det er det vi ser lidt, at fordi politikernes fokus så ligger meget her [Medborgerskab], så gør pengene også” (Foreningsrepræsentant)

3. maj 2023 22

Fælles forståelser – områder med fælles konsensus og fælles værdier:

• Identificer hvad der giver mening i det lokale område:

•”Bydelene må gerne rykke i forskellige retninger.” (Medborgerskabspolitikken)

•”Ideerne er nødt til at komme nedefra. For at vi kan bevare engagementet. Der skal være nogle som bor i området som kan se hullerne i osten, og se nogle muligheder. Det er ikke os, der skal komme med det. For så dør det.” (Kommunal chef)

•”Hvorfor skal man ikke have adskilte hold i en forening, når det er det der giver mening i det her område. Hvis jeg nu laver blandede hold, ville jeg udelukke rigtig mange kvinder fra området….. De rammer som jeg syntes, jamen det her kan vi ikke bruge i vores område. Det kan godt være det kan bruges i Risskov, men ikke her. Så dem dropper vi…” (Foreningsrepræsentant)

• Identificere de positive kræfter i området og byg videre på eksisterende lokale strukturer:

•”Styrk lokalsamfundenes roller: Brug erfaringer fra de små nære samfund og byg videre på det, der allerede findes.” (Medborgerskabspolitikken)

•”Og det er derfor vi har samvirket, for at koordinere, hvad kommunen kommer med, om de ødelægger noget, om der er noget der i forvejen fungerer, og så understøtte det, i stedet for at lave noget lignende.” (Foreningsrepræsentant)

•”Derfor er en af vores opgaver, inde fra mit perspektiv. At få peget på de ressourcepersoner der er i området og dyrke dem. Der er altid nogle, der vil noget.” (Kommunal chef)

•”Hvis man virkelig vil gøre en indsats, og noget godt for området, så er det helst at man ikke kommer og ødelægge noget, som var der i forvejen. Store organisationer de søger om penge til et eller andet projekt, og det er det samme som med kommunen. Så helst at det er koordineret, hvis man vil gøre noget godt for området. Hvordan man bedst bidrager med de ressourcer man har.” (Foreningsrepræsentant)

3. maj 2023 23

• At være til stede lokalt (kommunen):

• ”Som ledere og medarbejdere i kommunen skal vi være parat til at gentænke måden, de kommunale opgaver løses på. Vi må være parate til at mødes uden for normal arbejdstid, når det forventes at borgerne deltager i medborgerskabsaktiviteter.” (Medborgerskabspolitikken)

• ”Og jeg synes de er enormt dårlige til at bruge de frivillige ude i områderne, som har erfaring med tingene. De tænker bare de ved det hele og så sidder de og signer et projekt, som ikke rigtigt kan bruges til noget. Det synes jeg er ærgerligt. Både spild af vores tid, og kommunens ressourcer.” (Foreningsrepræsentant)

• ”Det handler jo også om, at når vi laver noget vejledning ude i Bispehaven. Så får vi folk til at være derude, i stedet for at være inde i deres kontor i Jægergården. Det er et spørgsmål om at få omorganiseret sådan at det faktisk er en ganske almindelig måde at være offentligt ansat på. (…) Men det tager jo lang tid. Det er jo, folks mindset skal ændres.” (Kommunal chef)

• Gøre frivilligt arbejde ’alment’ i boligområderne (væk fra ’hjælpe-kulturen’) / evt. ’undervise’ i frivilligt arbejde

• ”Man skal ikke redde nogen, men gøre det alment…. Så man skal prøve at lade være med at gøre det til en særlig indsats at være i et udsat boligområde. Man skal gøre det til en fuldstændig almindelig del af sin virksomhed…. Men redningskulturen tror jeg man skal lade være med at komme med. ” (Kommunal chef)

• ”Det kan godt være svært, i et udsat område, at sige til nogen, der kommer og spørger om de må have et lokale. Og så det første man siger det er, det må I godt, men så skal I danne en forening. Så ved man godt, så har man selv sagt ja til at få en masse arbejde, fordi hvordan søren skal de lære det.” (Boligsocial medarbejder)

3. maj 2023 24

• At gøre det nemmere at være frivillig.• ”Det skal være nemt at være frivillig…. Bureaukrati og regler, der står i vejen for det frivillige engagement, skal altid

kunne begrundes og forklares. Kan de ikke det, må de udfordres.” (Medborgerskabspolitikken)

• ”Altså alt det der bureaukrati. Alle de formler og ansøgninger der skal udfyldes. Vi bruger rigtig meget tid på det. Kan man ikke gøre det nemmere? …Og alt det bureaukrati, som er i det, det synes jeg er for dårligt. Så jeg synes det er rigtig mange ting, som frustrerer mig, og som kan gøres bedre. Men der er ikke nogen som lytter.” (Foreningsrepræsentant)

• ”Det er jo administration. Og det er også en af udfordringerne. Det kræver at man har et stort indblik, og det er ikke så nemt at finde ud af hvad retningslinjerne er, hvad kræver det, og hvis jeg skal søge aktivitetsstøtte” (Foreningsrepræsentant)

• Skabe et naturligt ’udeliv’ i området.

• ”Men der er alligevel også stor mangfoldighed, og stort, man kan mærke det også i gaden. Og folk bruger rigtig meget udearealer også. Hvor de også er sammen. Og jeg tænker også det med at folk vil så gerne have noget med hinanden at gøre. Det der gør, at foreningslivet det blomstrer.” (Foreningsrepræsentant)

• ”Og frivillighed er jo også det, overhovedet at befolke området og være til stede. Og skabe noget derude. Så det er sådan set hovedhjørnestenen, er at få skabt nogle kulturer der er almindelige i den forstand, at det ikke er ghettokultur.” (Kommunal chef)

3. maj 2023 25

• At kommunen er ’til stede’ lokalt.• ”Vi må være parate til at mødes uden for normal arbejdstid, når det forventes at borgerne deltager i

medborgerskabsaktiviteter.” (Medborgerskabspolitikken)

• ”Men det handler om tid og tilstedeværelse. ….Noget vi taler rigtig meget om i forhold til samarbejde med lokalbefolkningen er, at man bare skal være der. Og være der, når de er der. Så det er svært at have det som 8-16 job.” (Kommunal medarbejder)

• ”Det handler jo også om, at når vi laver noget vejledning ude i Bispehaven, så få vi folk til at være derude i stedet for at være inde i deres kontor i Jægergården. Det er et spørgsmål om at få omorganiseret sådan, at det faktisk er en ganske almindelig måde at være offentlig ansat på.” (Kommunal leder)

” … hvis man gav nogle resurser til de frivillige, uden samtidig at still 100 betingelser til, hvilke krav der skal være for at modtage de her resurser. Så tror jeg at der er et kæmpe potentiale. Men det ville være meget lidt kommunalt.” (Boligsocial medarbejder)

3. maj 2023 26

Opsumering

• Det deliberative demokrati er konsensussøgende og kræver åbenhed, oprigtighed og gennemsigtighed i dialogen, og forudsætter enighed om værdierne og visionerne.

• Der er områder hvor der er stor uenighed om de fælles værdier og visioner.

• Der er dog også områder hvor medborgerskabspolitikken åbner mulighed på baggrund af fælles værdisæt og visioner for den frivillige involvering i det boligsociale arbejde.

3. maj 2023 27

Tak for opmærksomheden!

3. maj 2023 28