ARBEJ DERHISTORIE 38

MEDDELELSER OM FORSKNING I ARBEJDERBEVGELSENS HISTORIE OKTOBER 1991- udgivet af Selskabet til Forskning i ArbejderbevgelsensHistorie, Rejsbygade 1, 1759 Kben-havn V, tlf. 31 24 15 22 - Redaktion: Gerd Callesen, 'Ibglgrdsvej341 st.tv., 3050 Humlebk, 4219 15 94; Niels Ole Hjstrup Jensen, Maglehjen2, 4320 Lejre, 42 38 12 48; Anne-Lise Walsted,Arbejdermuseet, Rmersgade22, 1362 Kbenhavn K, 33 93 33 88. Kr. 100 for ikke-mdl., kr. 70for mdl. - Sats: Werks Fotosats A/S - 'Il'ykzWerks Offset - ISSN 0107-8461. Udgives med stttefra Statens Humanistiske Forskningsrd.Articles appearing in this journal are annotated andindexed in HISTORICAL ABSTRACTS

Indholdsfortegnelse

Artikler

Paul Rhrig: At hvlve en hjereHimmel- om Hjalmar Gammelgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Lars Olsson: Den gyldne flue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Dorte Salskov-Iversen: Det kollektive overenskomstsystemog lnfaststtelse i Storbritannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Thomas Kjr Jensen og Bo Sby Kristensen: Marx, overgangsteori . . 37

Michael Klos: De tyske arbejderkvinder og verdenskrigen 1914-18 . . . . 49

Debat

Flemming Hemmersam: Samlingen for arbejderminder, - traditionerog -kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Bogomtaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108Seminarer - tidsskrifter/rbger1990/91 - invitation til arbejder-kulturseminar 1992 - afhandlinger under udarbejdelse

Indeks for m: 1-15jindes 1'nr 16, form: 16-30 i nr 31.

Forsidebillede: Hjalmar Gammelgaard p talerstolen ved et DUI-stvne i Sve-rige. Paul artikel ... at hvlve en hjerehimmel over arbejdernes liv ogstrben fortllerom Hjalmar Gammelgaards betydningfor dansk arbejderop-lysning.Foto hos ABA.

Paul Rhn'g

... at hvlve en hjere himmel over arbejderensliv og strben - Om Hjalmar Gammelgaard,en betydelig skikkelse inden for dansk

arbejderoplysning, hans liv og virke

Hjalmar Gammelgaard (1880-1956) var fra 1930 til 1949Roskilde hjskolesfrsteforstander efter at skolen var blevetovertaget af arbejderbevgelsenHans indsats var benbartbetydelig,og han prgedesvel lrere som elever p skolen,det fremgrtydeligt,nr man mder elever fra den tid. I ar-tiklen ses han gennem udenlandske briller af en fagkollegamed en tilsvarende forankring i den socialdemokratiske ar-

bejderbevgelse.

Det var uundgeligt,at den danske uddannelseshistories og de strste dan-ske pdagogers mestervrk - folkehjskolen - efter anden verdenskrigkom ud i en alvorlig kn'se. Det klmne forudses, at landbefolkningen, derhidtil nsten som den eneste befolkningsgruppe havde stet bag komplek-set af frie skoler, d.v.s. folkehjskolen,friskolen og efterskolen, snart villeblive ftalligog have en forholdsvis ringe indflydelse. En tid lang havde mankunnet tage brodden af argumentet om, at Grundtvig havde nsket en skolefor hele folket ved at ppege,at bnder og husmnd til syvende og sidstudgjorde befolkningens flertal. Men en skole, der kun var for et mindretal i

befolkningen, kunne ikke lngere gre sig fortjent til navnet folkehjskole.1Det ligner nrmest et mirakel, at nsten hele den danske befolkning p

meget kort tid, ca. i lbet af 60'erne, tog folkehjskoleinstitutionentil sig. I70,erne kunne man p alle danske hjskoler f at vide, at eleverne udgjordeen meget broget forsamling, at de kom svel fra by som fra land, og at ungelandmnd nsten var blevet en sjldenhed.I stedet for den tilbagegang,man havde frygtet, var der en stt stigning i elev- og deltagertallet. En afg-rende faktor i denne udvikling var oprettelsen af Hjskolernessekretariatsom et centralt informations- og koordinationsorgan samt den reklamevirk-ning som de nyoprettede en- til fire-ugers kurser havde.2

I denne sammenhng er arbejdernes integration, eller mangel p samme,i folkehjskolevsenetoverordentligt kompliceret. P den ene side oprette-des i 1910 den frste danske arbejderhjskolei Esbjerg p den socialdemo-

2

kratiske redaktr I.P. Sundbos initiativ, og i 1929 kbte det nystartede Arbej-dernes Oplysningsforbund Roskilde Hjskole, hvorved den nste folkehj-skole for arbejdere kunne etableres, men p den anden side fremgik det afGnmdtvig-kongressen i Kln i 1988, at der stadig er en klft mellem den

grundtvigianske hjskolebevgelse og arbejderklassens organisationer. Enkvindelig forbundssekretr fortalte om, at to store danske forbund, der or-

ganiserer ufaglrte, gennem nogle r havde forsgt at samarbejde med fol-kehjskolernefor at give deres medlemmer adgang til nye uddannelsesmu-ligheder og skildrede de utrolige forstelsesvanskeligheder,der optrder idenne forbindelse.3

Hvis man betragter den danske folkehjskoles hovedkendetegn, nemligat der altid er tale om internatskoler, at der ikke gives erhvervsmssigun-dervisning, og at der aldrig er tale om blot og bar vidensformidling, s kanman med det samme indse, at der m opst en konflikt med arbejderbev-gelsens traditioner, der jo altid har satset p rationalisme, videnskabelighedog politisk eller faglig skoling. I folkehjskolebevgelsenstidlige r havdeder ogs med den Bjrnbak'ske linie (opkaldt efter bondelederen LarsBjrnbak) eksisteret en rationalistisk og pragmatisk retning, der allerede frWilhelm Liebknechts bermte foredrag Vian er magt - magt er videnhavde lanceret parolen: Kundskab er magt og uvidenhed trldom. Det,som Bjrnbak havde sat som ml for sine bondehjskoler,gav _Liebknechtet helt rhundredes arbejderoplysning med p vejen. Men i Danmark havdeden Bjrnbak'ske hjskoleretning ikke kunnet st distancen, og den afGrundtvig og Kold inspirerede retning, der viste sig at blive den sejrende,forkastede de rationalistisk-pragmatiske bondehjskolers ml som ren ogskr materialisme, mens Bjrnbak-tilhngernehnligtspurgte den ndeli-ge vkkelses folkehjskoler,hvad nd men i grunden var for noget.4

Set ud fra deres principielle holdninger havde det nppe vret muligt atfinde berringspunktermellem den materialistisk indstillede arbejderbev-gelse og den ndeligtforpligtede grundtvigianske folkehjskolebevgel-se, hvis ikke Bjrnbak, Brandes, Marx og den videnskabelige holdning somen understrm havde fundet vej ind i den sidstnvnte, og hvis ikke megenaf Grundtvigs og Kolds tankegang havde fundet en skyggetilvrelse i arbej-derbevgelsen.Det er jo forblffende, at Danmarks tre strste socialistiskeforfattere, Martin Andersen Nex, Hans Scherg og Jeppe Aakjr ogshavde et nrt forhold til grundtvigianismen.5 Det forklarer p den ene side,at folkehjskolebevgelsenog arbejderbevgelsenhavde - og vel stadighar - s store vanskeligheder med hinanden og p den anden side ofte komret godt ud af det med hinanden. Denne eventuelle delvise identitet mellemde to store folkebevgelserblev i hjere grad end hos nogen anden person-iceret ved n person: Hjalmar Gammelgaard.

Da Gammelgaard, som var kontorchef i et leksikon- og skolebogsforlagog udgiver af videnskabelige hndbger,skulle holde foredrag om folkehj-skolens rolle i uddannelsessystemet for en rvrdig forsamling af erfarnefolkeoplysere, indledte han beskedent, og mske lidt kkt: Jeg har aldrigvret elev p en hjskole.S

Hvis man i dag lser dette foredrag fra 1926, overraskes man af en besyn-derlig sammenstilling: Denne i statskundskab, nationalkonomi, sociologiog statistik s velbevandrede forsker udtrykker sig samtidig p basis af dendatidige hjskoleverdenstankegang og flelsesmssigeindstilling. Han hav-de studeret nationalkonomi og statsvidenskab, men havde s at sige fetGrundtvigs og Christen Kolds forestillinger ind med modermlken.

Hjalmar Gammelgaard, som er fdt i 1880, var sn af en friskolelrer, ogdet var dengang ensbetydende med at vokse op i et udelukkende grundt-vig-koldsk milj.Som friskolelrer mtte man have en bestemt indre over-bevisning og ptagesig en ny livsstil, som indebar, at man mtte affinde sigmed fattigdom og ijendth'ghed fra omgivelserne. I sin dejlige beretning omsin ungdom7fortller Gammelgaard, hvordan hans far blev ansat som l-rer p en lille friskole, som i 1872 var blevet oprettet af ca.12 bnder i Gislevnr Ryslinge, hvor ogs den frste frie valgmenighed dannedes, og hvorChristen Kold oprettede de frste friskoler. De andre bnder i omrdet an-s hans ansttelse for at vre et brud p skik og brug og dermed rent kt-teri. En af de lokale spidser fortalte dengang, 'at han ikke havde lukket et

je i tre ntter af bar rgrelse, og en anden skal have fortalt enhver, dergad hre p ham, at man burde brnde det mj af. Dette refererer i vrigttil den i 'lyskland udbredte, men fejlagtige, opfattelse, at forholdene for ud-bredelsen af folkehjskolerog friskoler var s gode, at Grundtvigs storarte-de ideer, i modstning til, hvad tilfldet var i Tyskland, meget let kunnegennemfres i Danmark. Har man denne opfattelse, kan det skyldes, atman glemmer, at ogsi Danmark var kirken, staten og konservative kredse isamfundet modstandere af folkeoplysningen. Men der blev her kmpet forden med en entusiasme og styrke, som ikke kendtes i Tyskland. Samtidig vardet nemlig en kamp for forget demokrati, og derfor hrte folkehjskolen isidste ende til blandt den demokratiske tidsalders moralske og politiskesejrherrer. Hjalmar Gammelgaard voksede alts op i et sdant radikalt mil-

j, som dog ogs,i gte grundtvigiansk nd, havde et bredt flelsesmssigtgrundlag, nemlig fllessang,samtale, krlighedog andre former for flles-skab, som er grundelementerne i det flles familieliv og i lokalsamfundet.

Den frste biografisk dokumenterede kontakt med den anden store fol-

kebevgelse,arbejdernes, k Gammelgaard i den socialistiske studenter-gruppe Catiljna, hvis mder han deltog i.8 Det fremgrikke af de offentlig-gjorte biografiske oplysninger, om han allerede fra det tidspunkt, eller frstsenere, identificerede sig med arbejderbevgelsen,og navnlig med hensyntil oplysninger om parti- og organisationsmedlemskab er man overordentligtilbageholdende. Det ligger i hvert fald fast, at Gammelgaard fra begyndel-sen af 20,erne var p arbejderbevgelsensside og arbejdede ud fra dens fo-restilljnger.

I vrigt var det ad omveje, at Gammelgaard kom i gang med et universi-tetsstudium. Efter at han i en meget ung alder var blevet malersvend, iikhans lselyst ham meget snart til at sge ind p et lrerseminarium, hvorhan i 1901 aflagde eksamen. I to r fulgte han i sin fars fodspor som friskole-lrer, hvilket gav ham en fornemmelse af ikke at vre srliggod til at un-

),i

4 '

dervise brn, hvorefter han gik p studenterkursus. Fra 1904 studerede hanfrst filosofi, dernst statsvidenskab, d.v.s. sociologi, konomi og statistik.Efter at have afsluttet sin eksamen blev han frst medarbejder p og senereleder af et forlag, der udgav hndbgeri konomi, sociologi og historisk sta-tistik - indtil han i 1930 blev forstander p Roskilde hjskole.

Fra 1920 havde Gammelgaard som bibeskftigelseundervist p BorupsHjskole i Kbenhavn, der stadig er den eneste folkehjskolei Danmark,hvor lrere og elever ikke bor p skolen, fordi skolen oprindelig kun var til-tnkt kbenhavnske arbejdere, og derfor mtte tilpasse sig deres srligeomstndigheder.Da AOF blev oprettet, gik Gammelgaard ogs ind i dettearbejde og underviste fra 1925 p den socialdemokratiske arbejderskole forfaglige tlidsfolk og var i vinteren 1927-28 gstelrerp Roskilde hjskole.Han havde sledes en bred erfaring med arbejdet p en folkehjskoleogmed at omgsmennesker, noget der i forbindelse med hans rdder i detGrundtvig-Koldske milj var et ideelt udgangspunkt for at ptagesig opga-ven som forstander p Roskilde hjskole.

Borups Hjskole var det frste vellykkede forsg p at f storbyens arbej-dere til at komme p en folkehjskole. P den forholdsvis lille arbejderhj-skole i Esbjerg, der var oprettet p lokalt socialdemokratisk initiativ i 1910,blev der undervist i socialistiske ider ved hjlp af folkehjskolensmetoder,og grundtvigianismens almenmenneskelige synsvinkel blev i hj grad anlagt.Alligevel fik det af Thomas Bredsdorff oprindeligt gennemfrte og af hanssn Morten Bredsdorff viderefrte forsg p at bringe land og by sammen i

lrerstaben ved Roskilde Hjskoles start i 1930. Hjalmar Gammelgaard ses lngst til venstre.

(ABA).

Roskildes store, smukke hjskole ingen vedvarende gennemslagskraft. Dervar s mange vanskeligheder, at skolen i 1929 blev solgt til AOF, og der blevnu behov for at finde en forstander, der kunne gre denne vigtige folkehj-skole til en hjrnesten i arbejderoplysningen. Dette sikredes med valget afGammelgaard, og man havde nu for mange r ud i fremtiden sikret sig, atder virkelig blev tale om en folkehjskole,noget man fra 70'erne og fremef-ter ikke kan sige er tilfldet.

Fra begyndelsen insisterede Gammelgaard p, at navnet Roskilde Hj-skole ikke mtte laves om til arbejderhjskole,idet han nskede at under-strege samhrighedenmed de andre folkehjskolerog ikke forskellighedenfra dem, ja, han var endog overbevist om, at hans skole mere end de andrevar i overensstemmelse med Grundtvigs intentioner.

Den danske folkehjskolebevgelsehavde nemlig et - eller mske enddato - problemer, som man ikke var meget for at diskutere. I 1955 blev detene af disse problemer formuleret af en folkehjskolemandog kulturmini-ster i det i Danmark s hjt skattede billedsprog:

I Ryslinge p Fyn - Gammelgaards fde - ligger ved siden af det stateligeRyslinge Hjskole en lang, gul lnge, der udpeges som den bygning, hvoriKr. Kold for ca. 100 r siden begyndte sin hjskole.P denne bygning kunne man passende anbringe to mindetavler som va-

rigt udtryk for de afgrende begivenheder i dansk folkeoplysningshistorie,der er knyttet til dette sted. Den ene kunne have flgendeindskrift:Her grundlagde Kr. Kold i 1851 den danske bondehjskole,der fik sumdeligbetydning for den danske bondestands udvikling fra almue tilfolk og som derigennem tik afgrende virkning for hele det danske sam-fund.P den anden tavle kunne ordene formes omtrent sledes:Her blev den hjskoletraditiongrundlagt, der afsporede Grundtvigs

oprindelige tanke om hjskolensom borger-skolen for alle og som dervedskabte den klft mellem hjskolenog alle uden for bondestanden, som dersiden er gjort s mange ihrdige forsgp at sl bro over.9

Det kan ikke bestrides, at Grundtvigs id om en stor folkelig hjskole i Sorikke svarede til en lille bondehjskole,men man m i rimelighedens navnogssprge om, hvem der ville have siddet p skolebnken ved siden af dei vadmel og trskostvler kldte bnder: I hvert fald ikke borgerskabet, ogen egentlig arbejderklasse eksisterede nppe nok i Danmark, og det er i v-rigt slet ikke sikkert, at grdejemesbrn p deres side ville have siddet vedsiden af arbejderne. Men Gammelgaard stillede sprgsmletom, hvorforman ikke senere, under meget gunstigere betingelser, skabte Grundtvigsstatsborger-folkehjskole.Og her er det man navnlig bliver opmrksom pKolds srholdning.Han troede ikke nr s meget pGrundtvigs demokra-tiske oplysningsidog var mindre interesseret i de nationale sprgsml,somRdding kunne takke for sin oprettelse. Han var langt mere interesseret ien moralsk-histelig vkkelse af den enkelte og havde derfor styret bort fraGrundtvigs verdslige folkehjskoleidog i retning af en mere kristeligt ori-enteret bondeskole. Det ville ikke vre rigtigt at pst,at den danske hj-

6

skole var udprget kristelig - det var alene Indre Missions srskoler, derkan betegnes sdan - men Grundtvigs elever, der i hovedsagen var teologer,tog det for givet, at folkehjskolerneskulle have et kristent grundsyn og rea-liserede ikke Grundtvigs utvetydige krav om, at de skulle vre verdslige,fordi han mente, at trossprgsmlog skole og politik var to helt forskelligeting.

Hvis man havde fet inddraget byernes borgerskab i folkehjskolen,svar det, man dengang kaldte det nye gennembrud, d.v.s. ateisme, darwinis-me, naturalisme, alt det som mange hjskolefolk s som djvelens vrk,blevet inddraget. Og hvis det til ny selvbevidstth vakte proletariat havdefet en strre indflydelse, ville ogsfritnkerider og den materialistiske hi-storieopfattelse vre blevet draget ind i hjskolebevgelsen.

Det gik ikke Grundtvigs id om at oprette et fllesnordisk universitet i

Gteborg bedre end det gik den skaldte Sor-tanke: Det blev ikke opret-tet. Hjskolebevgelsen havde etableret sig p et kristeligt og nationaltgrundlag og ville sikkert have flt sig ilde berrt, hvis man s at sige som

modvgt mod religistog nationalt snversyn havde oprettet en universelttnkende videnskabelig institution i Gteborg.

Det var i hvert fald p nogenlunde denne mde, Gammelgaard havdekunnet forklare den besynderlige omstndighed,at den grundtvigianske be-vgelse ikke, da den selv var blevet stor og strk, havde omsat Grundtvigsforestillinger om en folkelig og videnskabelig hjskole til virkelighed. Og pden mde kan han, som jo nu vil fre arbejderklassen og folkehjskolernesammen, med stor ret hvde, at han stod for den gte grundtvigske tradi-tion.

Men hvis man nu vender sagen en ekstra gang og sprger om, hvad dervar flles for de forskellige varianter inden for den danske folkehjskole,hvad der er blevet stende, s mder man atter Christen Kold og dennegang som den person, der muligvis styrede folkehjskolen ind p den den-gang eneste rigtige kurs. Gammelgaard har brugt et srdeles karakteristiskKold-citat om hans og de andre skoler:

Paa Rdding kmper de for dansk nationalt Liv imod tysk Kultur, ognaar den frst har sejret, saa er den Skoles Opgave fuldfrt. Paa Hindholmkmper de for Bndernes Ret mod Herremndene, og naar Bnderne erkommet ovenpaa, vil der ikke mere vre Brug for Hindholm Hjskole.Men i min Skole kmper vi for Livet imod Dden, og den Kamp maa bliveved, saalngeVerden eksisterer; altsaa er min Skole den bedste.10

Det er betegnende, at Kold ikke ogs siger, at denne eller hin skole km-per for demokratiet, og nr det er opnet,har man ikke lngere brug forskolen. For det som hans skole kmper for, livet, er tildels identisk meddemokratiet. Dden, som er alle ddeligeslod, kan man jo ikke bekmpe,men det kan man derimod den dd der rammer nden, interessen, ansvar-ligheden, krligheden og troen p noget ud over det materielle. Kampenmod kirkens og statens autoritet i ndeligeanliggender, virken for at vkkemenneskenes ndelige liv og selvansvarlighed hrer sammen og er alle dedanske folkehjskolersflles fundament. I denne forbindelse kan man, som

7

Grundtvig, hfte sig mest ved folkets frihed, eller, som Kold, ved den en-kelte, men man grdog mere eller mindre ad den samme vej.

Der findes to betydningsfulde udtalelser af Kold og Grundtvig, som ogsGammelgaard hyppigt citerer, og som markerer de yderpunkter, som helehjskoleidensspektrum befinder sig inden for: Jakob Knudsen har fortalt,at Kold engang blev spurgt af en ung mand, hvad der for ham var at lre phans skole. Kold bad s om at f den unge mands ur, som denne med stolt-hed bar i sin vestelomme, han trak det op og sagde, at han (ndeligt)villetrkke ham op p samme mde, sdan at han ikke mere kunne g i st,hverken i dette liv eller i det nste.11 Denne anekdote fortlles i forskelligevariationer i litteraturen om folkehjskolen.Og Grundtvig giver som svar,at han nsker at give folket en dannelse og oplysning for livet, som vi kanf den tydeligste forestilling om, nr vi sprger om, hvad medlemmerne afdet folkelige statsrd (dvs. de rdgivendestnder) behver for at vre de-res stilling voksne og deres hverv mgtige.12Det at vkke disse ndeligekrfter i den enkelte og at spore disse krfter hen mod folket og fllesska-bets vel- det er netop de vsentligeelementer i en opdragelse til demokra-ti.

Hjalmar Gammelgaard var indirekte enig med Christen Kold og direkteenig med Grundtvig i, at folkehjskolensid var nje knyttet til den demo-kratiske id. Det bliver isr tydeligt, da han i oktober 1933 skal tale til enkreds af pdagoger og teologer om Skole og Samfund13,og han i lyset affascismens udvikling i Europa hvder, at de to udviklinglinjer, demokratiog diktatur, var i kamp p liv og dd, og i denne kamp kan heller ikke sko-len tjene to herrer, men m trffe en beslutning. Hvis demokratiet skal v-re andet end en illusion, m det hvile p et solidt kulturelt fundament, hvil-ket Grundtvig tidligt havde erkendt, og det indebrer, at skolen i stedet forat terpe paratviden m arbejde p at give indsigt og overblik, analyse ogsyntese, selvstndighedog dmmekraft, og den skal ogs forankre demo-kratiet flelsesmssigt.Diktaturets skoleideal kaldte han, og det var beteg-nende, at han brugte det tyske udtryk, for Gleichsehaltung,og han appel-lerer til alle lrere om at stille sig i spidsen for kampen og uddanne enslgt, der kan afvrge den truende fare for at hundrede rs oplysningsar-bejde skal blive delagt.P baggrund af en sdan tankegang var arbejderoplyseren Gammelgaardselvflgeligheller ikke indstillet p at give plads til nogen form for totalit-re tendenser p venstrefljen.Det var for grundtvigianeren Gammelgaardhelt utnkeligt,at tro p en historisk lovmssighed,som individet mttebje sig for, at tilsk'rive handlingens love den samlede kollektivvilje,eller atgive et politisk parti ret i, at det altid havde ret over for den enkelte. Menogs den tendens, der navnlig gjorde sig gldende inden for Socialdemo-kratiets og fagbevgelsensoplysningsarbejde til p den ene side at koncen-trere sig om klassebevidstheden og p den anden side tillidsmndenespraktiske funktioner, var for lidt for Gammelgaard. Der skal flere dyder tilend klassebevidsthed og solidaritet for at bygge en verden Op14skrev hanengang i Arbejderhjskolen.

8

Naturligvis kendte og forstod Gammelgaardarbejdernes og deres organi-sationers behov. Efter de fem-mneders vinterkurser holdt man p hanshjskolet- og to-ugers kurser for tlidsfolk, hvor de kunne forberede ellervidereuddanne sig med henblik p deres arbejde p virksomhederne. I ti rvar han formand for DUI, han var fra 1943 leder af det lokale frihedsrd, ogviede det sidste r af sit liv til at fungere for regeringen som konsulent for

oplysningsarbejdet i de danske fngsler.Det er klart, at Gammelgaard i sinegenskab af sociolog analyserede klasseforholdene, han skrev prcise tek-ster om de datidige fabriksarbejderes fremmedgrelse,han beskftigedesigmed arbejdslshedenog problemerne i forbindelse med den demografiskeudvikling, han skrev en bog om byerhvervenes situation og analyserede de

samfundsforandringer, der fandt sted p hans tid. Man skal alts ikke seGammelgaard som en svrmerisk pdagog eller bljet idealist. Men alli-gevel holdt han fast ved, at pdagogikkenhar en opgave, der ligger ud overdet at gre folk dygtige til denne eller hin frdighed - nemlig virkeligt atuddanne mennesker til at vre mennesker. Man skulle af og til skrlle det

tilfldige og ofte ogs det karikerede af folkehjskolen og se at n ind tildet vsentlige,det evige ved sagen, det man genfinder overalt, hvor en p-virkning af denne art sker overfor mennesker, i hvem der er spirekraft, hvadenten det er i Israels profetskoler, i buegangene ved foden af Akropolis, imiddelalderens klosterskoler eller i det lille husmandshus p Ryslinge mark(Kolds frste skole).'5 I sin karakteristik af folkehjskolensvsentlige ele-menter hfter Gammelgaard sig ved de to begreber en skole for livet ogden personlige skole.16

Videre i foredraget fra 1926, som senere frte til, at Ganmlelgaard blevhentet til Roskilde, giver han sin begrundelse for, at bourgeoisiet benbartikke har behov for folkehjskolernzDet er kun interesseret i egne ambitio-ner og succes og foretrkker at holde de arbejdende masser nede i uviden-hed. Bondestanden tilpasser sig i stigende grad til borgerskabets kultur ogforetrkker at sende sine egne snner og dtre p realskole eller i gymnasi-et.18 Men de unge arbejdere, som han har lrt at kende p sine arbejderkur-ser, er lige s bne og ubrugte, som de unge bnder var ved folkehjskoler-nes begyndelse, men der eksisterer derude helt forkerte forestillinger om ar-bejdernes ndeligehabitus. Arbejderne er skeptiske over for de herskendedoktriner, de vil se en sag belyst fra alle sider og har ingen sympati for dem,der taler dem efter munden.19

Gammelgaardved ogs,at arbejderne kun kan vinde deres kamp formedbestemmelse og bedre levevilkr ved hjlp af disciplin og solidaritet,men han afviser den holdning, man ogs kan f at hre, om at arbejderbe-vgelsen vil miste sin gennemslagskraft, nr dens medlemmer forvandlesfra blindttroende vsener til personligt tnkende og selvstndigt flendeog fantaserende mennesker.20 Tvrtimod opfatter arbejderne, og her hen-viser Gammelgaard ogs til Eduard Weitsch, instinktivt tanken om person-ligheden og friheden som helt forenelig med disciplin og solidaritet i denmaterielle kamp.Nsten alt arbejderbevgelsensoplysningsarbejde lber en risiko for kun

9

at blive et middel til at n de politiske og materielle ml. IG-Metalls be-tmt-berygtede teser for oplysningsarbejdet siger oven i kbet, at det drejersig om mlrettet uddannelse i organisationens og dens mls tjeneste.21Somregel vil enhver, der i denne sammenhngsnakker om mening med uddan-nelsen p nogen anden mde,blive beskyldt for pladderhumanisme.

Sandsynligvis skyldes Gammelgaards succes som arbejderoplysnings-mand, at arbejderne ikke havde grund til at tro, at han underviste med et aforganisationerne dikteret forml, og derfor var de heller ikke bange for atblive underkastet et sdant ml. Gammelgaards kollegaer og eleverne pskolen havde benbart en umdeligtillid til ham. Det er faktisk gribende atlse, hvad tidligere elever, tillidsfolk, kollegaer og politiske venner skriverom denne oprette, trofaste, men aldrig indoktrinerende eller snversynedearbejderoplyser, som tusindvis af mennesker husker til deres dages ende.22P den ene side gjorde hans store viden og hans levende mde at undervisep ham til en fngslende lrer, p den anden side var han s dybt foran-kret i den Grundtvig-Koldske tradition, at han ogs tillagde hjertet,sin-det, krligheden,og - med et nje kendskab til Freud - det underbevidstestor betydning og derfor lod det spille en rolle. Han var en af skaberne afden dejlige Arbejdersangbog og sang hver dag til egen klaverledsagelsemorgensang sammen med arbejderne - som det jo var og er almindeligt pandre hjskoler.For ham var det ndvendigt,at demokrati og solidaritetogshavde et flelsesmssigtgrundlag.

Fra Kold har vi fet overleveret flgende udsagn:Det ville vre en fattighjlp for folk og fdreland, hvis vi opdrog vore brn til tyskerhadere og

Medaljens bagside. Tilskuere og DUI-ere forsamlet foran Roskilde Hjskole ved indvielsenden 9. juni 1930. (ABA).

10

herremandsljender, nr de ikke fik noget andet og hjere at leve for.24 Psamme mde mente Gammelgaard, at det var for ringe at lade arbejderen,der i arbejdsprocessen er reduceret til kun at fungere, ogspolitisk og men-neskeligt at blive stende ved klassebevidsthed og klassesolidaritet. Idenom, at arbejderen kun skulle hvde sine konomiske interesser, s ville ensamfundsrevolution eller -reform og endelig en anden verden og ny menne-skehed komme af sig selv, var en fejltagelse med grufulde konsekvenser.Det var kun f arbejderoplysningsfolk som Hermann Heller, Gertrud Her-mes, Eduard Weitsch, Adolf Reichwein og Fritz Borinski, eller i Danmarkalts netop Hjalmar Gammelgaard, der inds, at kun ndeligtog sjleligtmodtagelige arbejdere med intellektuelt og kulturelt hjtudvikledemulighe-der kunne skabe en ny fremtid og ikke arbejdere, der ene og alene koncen-trerede sig om at fungere og forsvare deres materielle interesser. Der er in-gen, der klarere end Gustav Landauer har erkendt dette; fuld af retfrdigharme bebrejdede han det gamle tyske socialdemokrati dette, da han ca.1909 skrev:

En beskrivelse af virkeligheden skulle lyde sdan: Industri-, storby- oglandproletariatets masser har sat mere til end blot god ernring, ordent-ligt tj og bolig og tryghed; de har mistet deres sjl; de har intet mod, in-gen handlekraft og intet hb. Til masserne, som ville have haft gavn deraf,hvis man som modvgt mod deres destruktion havde bragt en til religisi-tet grnsende ndeliggrelse,bragte man i stedet, i grusom dumhed, ma-terialismen og lren om, at de - som de nu engang var og helt kollektivt -var de udvalgte, de frelsende; man orde deres ndeligemthed til deresfysiske sults sster; man fostrede arrogance og hovmod blandt dem, og re-sultatet er, at de ikke kender til andet end udvikling og klassekamp. Derfindes en historie ad usum delphini, d.v.s. en forljet historiefremstilling,lagt til rette s den kan bruges i opdragelsen af prinser; men den historie,som man ad usum plebis, til brug for proletariatet har fjet til, er ikke sporbedre: der skal ikke lngere vre noget stort og herligt og helligt i ver-den, ingen skabelse af det overordentlige, ingen stille, men uimodsteligndens vingesus, ingen profeternes skuen og forkyndelse, som ikke altsam-men kan fres tilbage til klassekampen og de konomiske forhold.25

Godt og vel 20 r senere siger Gammelgaard i et noget jvnere sprog detsamme: at arbejderen ikke blot har en konomisk men ogs en ndeligkampfront. Folkehskolen skal ikke blot vkke erkendelsestrangen og ska-be erkendelsesglde,s rig og vrdifuld den end er, men skal ogs,inden-for de beskedne grnser, den magter, sge at hvlve en hjere himmelover arbejderens liv og strben,25den skal hjlpe ham til at forst - og herkan digtningen tages til hjlp - at han her og nu kan leve en meningsfyldttilvrelse. Men hvis det lykkes at fylde proletariatet med den samme drmom komfort, erotisk, sportslig og materiel succes, som behersker vore dagesbourgeoisi, da er kapitalismens ndeligesejr vunden.Ogs de tre danske arbejderhjskoler har i de sidste to rtier nsten to-

talt indrettet sig p en formlsrettet tillidsmandsuddanelse. Da jeg for nogler siden sammen med en gruppe studerende var p besg p en af disse

11

skoler, blev forstanderen spurgt, hvilken forskel der var mellem arbejder-hjskolenog de grundtvigianske hjskoler.Det kortfattede svar ld: Vi haringen drmme. Det ville nok have fet Gammelgaard til med sorg eller

rgrelseat have tnkt pdenne hjerehimmel.

Litteraturliste

Kun de af Gammelgaards skrifter, der umiddelbart vedrrer emnet, er anfrt; hans vrigeko-nomiske og historiske bger og skrifter er udeladt.

Gammelgaard, Hjalmar: Radioens Knlturopgaver. Af et Foredrag i Arbejdernes Radio-Klub. I:Arbejderhjskolen1931,s.19-25.

Gammelgaard, Hjalmar: Oplysning fr og nu. I: Arbejderhjskolen1933, s.45-50.Gammelgaard, Hjalmar: Skolen og Samfundet. I: A.C Hberg-Christensen (udg): Skolen og

Livet. 1933. (Tilligegengivet i Taler og artikler, citeret efter Gammelgaard 1960.)Gammelgaard, Hjalmar: De Arbejdslseog Hjskolen.I: Arbejderhjskolen1936, s.3-8.Gammelgaard, Hjalmar: Brne- og Ungdomsarbejdet. I: Kulturen for folket 1938, s.181-205.

Gammelgaard, Hjalmar: Arbejderne - Fra Stndertid til Folketid. I: Arbejderhjskolen1940,s.40-49.

Gammelgaard, Hjalmar: Vi og Historien. I: Arbejderhjskolen1941s5-18 (a).Gammelgaard, Hjalmar: Dansk Industriliv. I: Dansk i tusind aar. Redigeret af C.P.O. Christian-

sen, 1941,s.172-197(b).Gammelgaard, Hjalmar: Den danske Folkehjskole100 Aar. I: Arbejderhjskolen1944, s.5-11.Gammelgaard, Hjalmar: I Anledning af - . I: Arbejderhjskolen1946, s.5-10.Gammelgaard, Hjalmar: Omkring Arbejdersangbogen. I: Arbejderhjskolen1947, s.10-14.Gammelgaard, Hjalmar: En Lyknslming.I: Arbejderhjskolen1948, s.5-8.Gammelgaard, Hjalmar: 'Ialer og artikler. I: Arbejderhjskolen,februar 1960.Hjalmar Gammelgaard tilegnet. Roskilde HjskolesElevforening 1955 (Festskrift i anledning af

Hjalmar Gammelgaards 75 rs-dag).

Grundtvig, N.F.S.: N.F.S. Grundtvigs Volkshochschule. Eingeleitet von Erich Weniger, andet

oplag, Weinheim: Beltz 1962.

Grundtvig, N.F.S.: Grundtvigs Skoleverden i tekster og udkast. Eyvin Bugge (udg.) 2 bind. K-benhavn: Gads 1968.

Koch-Olsen, Ib: Gammelgaard, Hjalmar. I: Dansk biografisk leksikon. 3.udg 1980, s.105-108.

Kold, Chresten: Udvalgte tekster. Johannes Hagemann og Harald Srensen (udg). Kben-havn: Gads 1967.

Landauer, Gustav: Einkehr. I: Der Sozialist, december 1909. Genoptrykt i: G. Landauer: Auchdie Vergangenheit ist Zukunft. Siegbert Wolf (udg). Frankfurt: Luchterhand 1989, s.90ff.

Rhrig, Paul: Lebendige Erwachsenenbildung - Reflexionen ber die Aktualitt von N.F.S.Grundtvig. Bederkesa: Ev. Heimvolkshochschule 1989 (Dialog 10).

Rhrig, Paul (udg.): Um des Menschen willen - Grundtvigs geistiges Erbe als Herausforderungfr Erwachsenenbildung, Schule, Kirche und Soziales Leben. Klner Grundtvig-Kongress1988. Weinheim: Deutscher Studienverlag 1991.

Rhrig, Paul: Einige pdagogischeund gesellschaftspolitische Gedanken zum Streit um die Ar-beiterbildung i: L. Koch og J. Oelkers (udg.): Bildung, Gesellschaft, Politik. AJ. Gail zum70. Geburtstag. Frankfurt: Haag & Herchen 1981, s.33-56. - Ogs optaget i: Adolf Brock etal. (udg.): Lernen und Verndern. Marburg: SP-VerlagSchren 1987,s.105-119.

Rrdam, Thomas: Die dnische Volkshochschule. Kbenhavn: Det danske selskab 1977.Vogel, Norbert og Scheile, Hermann (udg): Lernort Heimvolkshochschule. Paderborn: Sch-

ningh 1983.Yde, Henrik: Grundtvig og dansk socialisme. I: Hjsskolebadet109 (1984),hfte 12 og 13.

" Artiklen er oversat fra zu wlben einen hheren Himmel ber des Arbeiters Leben und Stre-ben - Zum Werk des grossen dnischen Arbeiterbildners Hjalmar Gammelgaard, i: MarthaFriedenthal-Haase et al. (udg.): Erwachsenenbildung im Kontext, Bad Heilbnmn/Obb. 1991.

12

Noter

1.

PpswwpHOm den danske folkehjskolesgenerelle udvikling og problemstilling, smlg. Rrdam 1977,Vogel/Scheile 1983, Rhrig 1989 og 1991. Se ogsdisse med henblik pyderligere litteratur-henvisninger. Der er uendelig mange dansksprogede titler, og en henvisning til disse ville

sprnge rammerne for nrvrende artikel.Se herom Arne Andersens mere detaljerede beskrivelse i Rhrig 1991 s. 90-97.Inken Meinertz i Rhrig 1991, s. 193-195.Smlg. Gammelgaard 1944.Se herom Henrik Yde 1984.

Gammelgaard 1960, s. 43.Idem, s. 23-31.

Smlg. Koch-Olsen 1980, Gammelgaard 1960 og Gammelgaard tilegnet 1955.

Gammelgaard tilegnet 1955, s. 87.

Gammelgaard 1944, s. 10. Her gengiver Gammelgaard i noget forkortet form et lngeremundtligt udsagn fra Kolds side. Smlg. ogsKold 1967, s. 118 f.Citeret i Gammelgaard 1960, s. 10.

Grundtvig 1968, bind II, 5. 116. Citeret i Gammelgaard 1960, s. 36.

Gammelgaard 1933 og 1960.Citeret efter Gammelgaard tilegnet 1955, s. 35.

Gammelgaard 1960, s. 46f.Idem s. 47 og 49.

Idem s. 52f.

Idem s. 53.

Idem s. 54.

Idem, s. 55.

Smlg. med Rhrig 1981.Gammelgaard tilegnet 1955.

Gammelgaard 1947 og Gammelgaard tilegnet.Kold 1967, s. 121).Landauer 1989, s. 93.

Gammelgaard 1960, s. 62.

Abstract. Rhrig, Paul: ... zu wlben einen hheren Himmel berdes Arbeiters Leben und Streben. Arbq'derhistorie 38 (1992).

Hjalmar Gammelgaard (1880-1956)versuchte eine Synthese zu fin-den zwischen der grundtvigianischen Volksbildung und der Arbei-terbildung, die ursprnglichgegenstzlicheAusgangspositionen ha-ben. Als Leiter der Heimvolkshochschule in Rosldlde, die der Ar-

beiterbewegung gehrte,setzte er seine offenbar bedeutenden p-dagogischen Fhigkeitenein, um dieses Ziel zu erreichen. Der Kl-ner Bildungswissenschaftler Paul Rhrig diskutiert hier Gammel-gaards theoretische Einschtzungen. Der Artikel erschien ur-sprnglich in Martha Friedenthal-Haase et al.(Hrsg.): Erwachse-nenbildung im Kontext, Bad Heilbrunn/Obb. 1991.

Lars Olson

Den gyldne flue

Lars Olson var opponent ved ThorleifrFridrikssons forsvaraf sin disputats om de skandinaviske socialdemola'atiers re-lationer til den islandske arbejderbevgelse1916-1956. Detstore sprgsmlvar; hvor grnsen mellem rdgivningog ind-blanding gik. Hvorledes skulle den islandske arbejderbev-gelsenavigere mellem internationalisme 0g islandsk selvstn-dighed.

Fluen er kommet fra sydst,og den har gyldne vingerhvdade man i denkonservativa islndska tidningen Visir 1918. Man anklagade den brckligais-lndska arbetarrrelsen fr att ha tagit emot mutor av de danska socialde-mokraterna fr att klmna ge ut en egen tidning och drvid givit avkall pden nationella kampen fr Islands sjlvstndighet.Det r denna anklagelse,som Thorleifur Fridriksson omformulerat till huvudfrgestllningi sin dok-torsavhandling om den islndska arbetarrrelsens relationer till de skandi-naviska socialdemokratiska partierna.

TF:s underskningomspnner tiden frn bildandet av AlthydusambandIslands (ASI, Islands Arbetarefrbund) 1916 till upprttandetav vnsterre-geringen 1956. Under denna tid splittrades och reorganiserades den islnd-ska arbetarrrelsen i flera omgngar.Redan frn brjan av 1920-ta1et torna-de politiska motsttningar upp sig efter internationth mnster, och 1930bildade vnstern en formel] sektion av Komintern. 1940 splittrades den dit-tillsvarande enhetliga arbetarrrelsen i en facklig och en politisk del. Dessa

motsttningarstr i centrum i TF:s stimulerande bok lika mycket som fr-gan om skandinavisk indblanding i ASI:s och socialdemokraternas verksam-het. Det r en angelgenunderskningbde som komplement till de veten-skapliga underskningar om Islands arbetarklass och arbetarrrelse somgenomfrts under senare r och som komplement till Kersti Blidbergs un-derskningav kontakter och samarbeta inom den nordiska socialdemokra-tin 1931-1945,dr hon utelmnat Island.1

TF har inga explicit formulerade teoretiska utgngspunkterfr sin under-skning men utgr frn tv, mer eller mindre teoretiskt orienterade, pro-blemomrden: radikalismen inom den norska arbetanrelsen under renkn'ng frsta vrldskrigetresp. samarbetet inom den tidiga skandinaviska ar-betarrrelsen. Han relaterar dock inte sin egen underskning till tidigare

14

forskning om dessa problem. En fylligare redovisning av exempelvis diskus-sionerna mellan Bernt Schiller och Martin Grass om karaktren p Kom-mittn fr skandinaviska arbetarrrelsens samarbete hade kunnat ge ett bttreutgngslgefr TF att diskutera sin huvudfrgestllning:internationalismeller inblandning? Markerade kommittns upplsningslutet p vergngenfrn internationalism till nationell orientering inom arbetarrrelsen, elleruttryckte den vergngentill nyare och effektivare former i samarbetetinom den skandinaviska arbetarrrelsen? I sjlvaverket diskuterar han a1-drig sin frgautan driver en genomgendetes om att de skandinaviska soci-aldemokraterna blandade sig i det islndska partiets verksarnhet.

Den islndska arbetarrrelsen inspirades frn Danmark. De tv viktigasteagitatorerna, Olafur Fridriksson och Hedinn Valdemarsson, vistades exem-

pelvis i Kpenhamn under Zahleregen'ngen och vendte hjem med socialis-men i kufferten (s. 25). ven om TF inte diskuterar det, r det rimligt atttro att ASI:s program inspirerades av det danska partiets p samma sttsom t ex sknska fackfreningarsgjort tidigare.2 En vergn'pandefrga blird: nr vergrinspiration och rdgivningtill inblanding i samarbetspart-nerns inre angelgenheter?Den frgan hade inte bara de inblandade par-terna svrighetatt hantera, utan det ocks TF.Frgor om internationalism och nationell orientering var synnerligen deli-

kata i svl den danska som den islndska arbetarrrelsen i slutet av och ef-ter frsta vrldskriget.Ledande socialdemokrater i Danmark frskte nnaen positiv lsningp frhllandet mellan Danmark och Island, ven om fr-gan inte engagerade dem lika mycket som frsken att tervinna Snderjyl-land. Samtidigt som man sympatiserade med principen om nationell sjlvbe-stmmandertt, var man angelgenom att frhindra att Island skulle under-ordnas en kapitalistisk imperialistisk Stormagt.Nationell sjlvstndighetunder borgerlig ledning fr Island var sledes en inte helt okomplicerad fr-ga fr de danska socialdemokraterna. S inte heller fr de islndska. Menfrgan r om man kan knyta en frndrad stndpunkti frbundsfrgantil]den danska hjlpen fr att starta en socialdemokratisk tidning p Island?TF accepterar okritiskt de konservativa beskyllningarna att den gyllne flu-gan frn sydostck den islndska arbetarrrelsen att ge upp sjlvstndjg-hetskraven. Aven om ledarna inom den islndska arbetarrrelsen frmd-des ndra stndpunkt- TF framhller sjlv att det saknas bevis fr detta -borde frhllandet ha problematiserats. Det var kanske mer angelget attha en egen dagstidning som motvikt till den borgerliga pressen n att ltaden borgerliga hegemonin befstas i ett helt sjlvstndigtIsland?

I brjan av 1920-talet drabbades islnningarnaav den splittring av den in-ternationella arbetarrrelsen, som manifesterats redan 1917 och befsts medKominterns bildande 1919. ASI kvarstod dock som samlingsorganisationmed svl socialdemokratiska som kominternorienterade underorganisatio-ner. Nr qujaviks socialzls'tfreningsnde en representant till Kominternsrde kongress 1922 - allts efter antagandet av Lenins beryktade 21 teser -splittrades freningen och den reformistiska minoriteten bildade Islands s0-czlistfrening.TF ser denna splittring som en del av de internationella

15

strmningar,som hade sina rtter i produktionsfrhllandenasutveckling(s. 33). Han utreder dock inte vad detta betyder, vilket han hade kunnat g-ra genom en utfrligareanknytning till den Bull-Galensonska tesen om densamtida radikalismen i Norge och till Magnus Magnussons forskning omden socio-ekonomiska utvecklingen i Island.

Direkt inblandning i islnningarnasverksamhet dokumenterar TF infralltingsvalet 1923. V1 frutstter, skrev man frn Kperhamn, att valkam-pen kommer att fras p absolut socialdemokratisk grundval bde i skriftoch tal (s. 34). Anledningen var att Olafur Fridriksson, som kandideradep Vstmannaarna, hade anslutit sig till Kominternsektionen. Det slutademed att ASI drog tillbaka OF:s kandidatur, vilket TF tolkar som fljsamhetmot danskarna. Samma tolkning gr han av det nra sambandet mellan bi-stnd frn den 1923 bildade Socialistiska arbetareinternationalen och ASI:sintrde i den 1926. Skerligenspelade danskarnas agerande en viss roll hr-vidlag, men det verkar rimligare att - som Stefan Hjartarsson gr - hvdaatt det ekonomiska stdet pskyndade,ja kanske rentav bestmde tidpunkt-en fr entrdet.3 En diskussion om frhllandet mellan interna och externadrivkrafter hade hr varit p sin plats. Vad var det i produktionsfrhllan-denas utvecklin , som skapade betingelser fr motsttningarnainom denislndska arbetarrrelsen, den starka radikalismen och vnsterns fortsatt-ningsvis starka stllningi islndsk arbetarrrelse? En djupare analys av des-sa frutsttningarhade skerligen kunnat bidra till frstelse af det spn-ningsflt inom den islndska arbetarrrelse, dr den skandinaviska ageradestttepelare fr reformisterna Och Komintern fr vnstern. Det senare per-spektivet nonchalerar TF helt. Han framhller dremot, att kommunisternafr frsta gngenframtrdde som organiserad opposition pASI:s kongressjust 1926.

Splittringen av den islndska arbetarrrelsen bekrftades och befstes

1930, d vnstern organiserade sig som en sektion av Komintern, brjade geut en egen tidning och uteslts - efter frebild frn brittiska Labouf - som

politisk orgnisation ur ASI (s. 39 Et). Fr ASI medfrde 1930-talets brjanfortsatt integrering i den nordiska reformismens gemenskap. Under intrkaav den tyska nazismens framvxt rekonstruerades 1932 Nordiska arbetarr-relsens samarbetskommitt, dock utan det stora norska partiet, DNA. Den-na kommitt utorde ett unikt regionalt samarbete inom den internationel-la arbetarrrelsen och innebar fr Islands del, att kontakterna vidgades frnatt tidigare nstan enbart rrt det danska partiet; danskaxna tycks f.. haftt nog av att ensamma bra huvudansvaret fr de islndska kamraternasverlevnad.

Genom att socialdemokraterna blev regeringsparti i alla de skandinaviskalnderna underlttades kontakterna genom att partimten kunde lggas ianslutning til ministermten. Jag delar frvisso inte TFzs uppfattning, att desocialdemokratiska partierna med regeringsinnehavet pltsligtfrvandladesfrn systemkritiker till frsvarare av den borgerligt-kapitalistiska ordningen;ambitionen till frndringfanns dr trots allt. TF berr emellertid kortfattatett intressant problemomrde,som Klaus Misgeld behandlat fr efterkrigs-

16

tiden, nmligenhur arbetarrrelsens internationalism pverkadesav rege-ringsinnehavetf Islnningarna fruktade frmst att den socialdemokratiskainternationalismen skulle ge vika fr kampen om marknader, frmst fiske-

grnser (s. 46), ett problem som ftt frnyad aktualitet fr islnningarnaisamband med tendenserna till europeisk integration i brjan av 1990-talet.TF har hr berrt ett vsentligtomrde fr fortsatt forskning om arbetarr-relsens internationalism.

De islndska socialdemokraterna bildade 1934 de arbetande klassernas

regeringtilsammans med det liberala Framstegspartiet. Detta ledde till ettsmrre bakslag i 1937 rs val. Frganr dock 0m socialdemokraternas tillba-kegngmed 2,7% och kommunisternas framgngmed 2,0% kan tolkas somen nskan frn arbetarnas sida om en fo]kfront? Hur som helst freslogkommunisterna bildandet av en folkfrontsregering, vilket mislyckades. TFvisar vertygande hur starka motstningarna mellan partiledningarna varoch hur en facklig opposition mot de politiska motsttningarnavxte fram.Som en ny politisk kraft bildades 1938 Socialistpartiet, ibland kallat Folketsenhetsparti, av den fackliga vnstern bland socialdemokraterna och av kom-munister. Drp fljde en kamp inte bara om arbetarnas std utan ocksom arbetarrrelsens egendom: Folkets Hus, Folkbageriet och Folktryckeri-et. Socialdemokraterna agerade snabbt och raff'merat fr att skra egendo-men medan man nnu kontrollerade ASI. Genom jmfrelse mellan fr-handsteckningen till aktieinnehav i FH 1934 och det faktiska aktieinnehavet1942 kan TF pvisahur ngraaktieinnehavare kpt mycket fler aktier n dehade tecknat sig fr; ngra av dem var unga slktingartill socialdemokrati-ska ledare. TF knyter dessa omstndigheter till det stora ln ASI fick avsvenska LO samma r. D ASI:s handlingar frn den hr tiden r frkom-na, kan TF endast spekulera i hur lnet anvnts som skkerhet fr manipu-lationarna. Hur det gick med bageriet och tryckeriet fr vi dock inte veta.Motsttningarna inom ASI i slutet av 1930-talet ledde till att socialdemo-

kraterna fick avst frn kontrollen ver den facklige huvudorganisationen.Arbetarrrelsens fackliga del avskiljdes frn den politiska p ett n tydligaresatt n vad som skett i den skandinaviska arbetarrrelsen lngt tidligare.Aven de borgerlige partierna hade ett visst inflytande i Arbetarfrbundet,och 1942 kunde socialisterna tillstta ordfrande med hjlp av det konserva-tiva Sjlvstndighetspartiet.TF framhller att socialdemokraterna i demon-stration lmnade frhandlingarna,men han anger ingen orsak (s. 95 ff). En-ligt Finnur Jonssons rapport till Nordiska arbetarrrelsens samarbets-kommitts mte i Stockholm 1945 berodde det p att kommunisterna villeutse ven de socialdemokratiska ledamterna i frbundsstyrelsenl

1940 hade Island besatts av brittiska trupper och frbindelserna medDanmark avskurits. Personalunionen med Danmark frn 1918 lpte ut 1943,och redan 1939 kte Stauning till Island fr att diskutera ett fortsatt fr-bund. Han frdes d, enligt TF, bakom ljuset av de islndska socialdemo-kraterna, som inte ville riskera det danska ekonomiska bistnd, som s vlbehvdes i kampen om den islndska arbetarrrelsen d. Det finns frvissoinga bevis fr ett samband mellan partiledningens vaga uttalanden i fr-

17

bundsfrganoch dess behov av std, understryker TF, men han hvdar n-d, att det er helt forsvarligt att drage en sdan konklusion. TF ser det t o111 som en kovendning,nr socialdemokraterna som enda parti i Islandhelt slt upp bakom Iegallsn'verne,som ville frhandla om sjlvstndighetens som frbundslagenfreskrev. Bde det konservativa Sjlvstndighetspar-tiet och Socialistpartiet anslt sig till lyn-lsn'veme,som ville utnyttja detutrikespolitiska lget fr ett ensidigt frigrande frn Danmark (5. 80 ft).Men r inte just fasthllandet vid de borgerligt-demolrratiska och parlamen-tariska spelreglerna det som vnstern generellt anklagat socialdemokrater-na fr? Frganom varfr socialdemokraterna var legalister och varfr soci-alisterna/kommunisterna slt upp bakom de konservativa i sjlvstndighets-frgankrver en djupare behandling i skmingspunkten legalism/nationa-lism/borgerlig hegemoni istllet fr en obelagd tes om bestickning.

Andra vrldskrigetsslut fljdes snart av det kalla kriget. I det sjlvstndi-ga Island styrde socialisterna ASI, som drfr uteslts ur Nordiska arbetar-rrelsens samarbetskommitt fram till 1948, d socialisterna isolerades ochfrbundet kom att styras av en koalition mellan socialdemokraterna, fram-

stegspartiet och sjlvstndighetspartiet.P vren lmnade ASI, sist av allanordiska fackliga centralorganisationer, World Federation of 'Hade Unions,som bildats 1945 i syfte att skapa en enhetlig, internationell fackfreningsr-relse. TF visar frtjnstfullthur det kalla kriget omjliggiordefortsatt fac-kligt internationth samarbete ver partigrnserna,prglademotsttningar-na inom den islndska arbetarrrelsen och hur den utvecklades p ett heltannat stt n i Skandinavien.

I december 1952, mitt under brinnande Koreakrig, gick de islndska arbe-tarna ut i den strsta strejk, som ngonsinfrekommit i Island. Det tycks havarit revoltstmningp gatorna i Reykjavik, och eftersom socialdemokrater-na hade radikaliserats p sin kongress tidligare p ret kan man kanske talaom en revolutionr situation. Bland ledande, avsatta reformister oroademan sig inte minst fr det ekonomiska stdet till de strejkande frn WFTUoch fr att dessa skulle kunna drabba samman med de 1946installeradeamerikanska militra trupperna i Keflaviksbasen (s. 129 ff). Aven om vi intefr ngon tilfredsstllande frklaring till den, ijmfrelse med vrigaVst-europa, unika revolutionra situationen i Island, r TFzs framstllninghgstintressant. Han vertygar ocks om de i minoritet fsatta reformisternasfrsk att hos de skandinaviska partierna misstnkliggraoch undergrvade nya radikala ledarnas stllning.Dremot vertygar han inte i sin tes attdessa helt och hllet slt upp kring de avsatta ledarna. Det var ju nd tillslut det danska partiet, som svarade fr det ekonomiska stdet till Folkbla-det 1953.

Kampen mellan hger och vnster inom socialdemokratin kuhninerade1954. TF visar hur motsttningarnakom i ppen dager infr kommunalvaleti brjan av ret och drefter ven under partikongressen, d den radikalapartiledningen frn 1952 avsattes. Uppenbarligen flldes den p frsvarsfr-gan, ngot som indikerar att de generella inrikespolitiska effekterna av detkalla kriget verkade ven i Island. TF pvisarvertygandeden energi, som

18

de danska socialdemokraterna utvecklade fr att ordna ekonomiskt std tillden nya partiledningen den hr gngen.Nu slog internationalismen ver isin motsats, hvdar TF. Der er ikke tale om sttte partierne imellem, menom at broderpartierne blander sig p groveste vis i interne stridigheter i detislandske Socialdemolcrati Hele det socialdemokratiske partiapparat blevsat i sving for at styrke partiledelsen i kampen om Den islandske Lands-organisation (s. 215). r det inte att verdriva? Det rrde sig ju bara om15 000 kr. De svenska och norska partierna var drtill inte lika energiska,och skillnaderna mellan de skandinaviska partierna hade frtjnat en dju-pare analys. Var det de nra personliga relationerna mellan islndska ochdanska socialdemokrater, en strre ideologisk nrhet mellan dem n mellanislnningarnaoch de andra skandinaverna eller de historiska banden, somgjorde att just de danska partivnnerna var mest engagerade den hr gn-gen ocks?

TF menar att kampen p 1954 rs partikongress inte var ett isolerat kalla-krigsfenomen. Frn 1920-talet hade debatten om organisationen intensifie-rats fra dag til dag(s. 217).Ngons rtlinjigutveckling har han dock intepvisati avhandlingen, utan relationerna mellan olika riktningar har varie-rat frn tid till annan, bl a beroende p de internationella relationerna ochp Socialistinternationalens resp Kominterns politik. TF visar sjlv hurkampen om arbetarrrelsen i Island hade en speciel] karaktr under detkalla kriget. Det r i sjlvaverket en av de stora frtjnsternamed avhand-lingen, och hrvid kan den frhoppningsvisinspirera till fortsatt forskning.TF visar t ex, hur amerikanska ambassaden i Reykjavik 1952 stationerade endansk dr i tv mnader fr att studera fackligt-politiskan frgor.Mannenvar antlld vid Mutual Security Agensy, en utlpare till Marshallplanen. TFkan ocks visa, att enskilda och fackfreningarmed kommunistiska ten-denser registrerades, ngot som inte speciellt utmrkte Island. Men drgjordes registreringen av den amerikanska ambassaden! TF frsker vidareetablera ett samband mellan Marshallplanen, Islands Industriproduktivitets-oenter, den danska ambassaden i Reykjavik, hgerflygelninom den islnd-ska socialdemokratin, den danska socialdemokratin och Fria fackfrenings-internationalen. Han kan inte minst visa hur amerikanska pengar anvndsfr att skola islndska arbetare ideologiskt ($206 ff, s. 254 ff). Detta r ettcentralt perspektiv hos TF, som borde prvas ytterligare inte bara fr Is-land.

Medan vnstern frlorade sin ledande stllninginom det socialdemokra-tiska partiet, kunde den bibehlla sitt fackliga inytande inom ASI. P 1954rs kongress etablerades en folkfront mellan den socialdemokratiska vn-stern, socialisterna och kommunisterna. De ledande socialdemokraternahnvisade till den olyckliga splittringen 1938, d mngadugliga fackfre-ningsmn och kta socialdemokrater tvingats ver till Socialistpartiet.Man nskade en mindre partipolitiserad facklig rrelse, men man krvdeocks att de amerikanska trupperna skulle lmna Island. De radikala social-demokraternas position strktes i brjan av 1955 av en lngstrejk mot denkonservativa regeringens sv1tremspo]itik.Kravet p en folkfrontsrege-

19

ring med svl den samlade arbetarrrelsen som den borgerliga vnsternawisades av den nya socialdemokratiska partiledningen. Ledaren fr densocialdemokratiska vnstern, Hannibal Valdimarsson, uteslts ur partiet pvren 1956. Fljden blev terigenatt en ny politisk konstellation, Folkallian-sen, bildades infr valet 1956. Det blev d alltingets nst strsta parti, ochsocialdemokraterna tvingadesin i en vnsterregering.

Radikaliseringen av valmanskren och arbetarklassen i Island i mitten av1950-talet r tmligenunik internationellt sett, och det r ett viktigt bidragtill den internationella arbetarrrelsens historia att lyfta fram den. TF serden som et rent islandskt fnomen (s. 233). Men riktigt s unik r denkanske nd inte? Splittringen av socialdemokratin och reorganiseringen avvnstern pminneri mycket om samma fretelse i Norge 1961. Ledarna frdet nybildade Socialistisk Folkeparti utgick ocks ur socialdemokrath cen-trala ledning, medan mngakommunister ute i landet anslt sig till partiet.7Det som srskiljerIsland r snarast tidpunkten och formerna. Dr reorgani-serades och frnyadesvnstern medan det kalla kriget nnu pgickoch motbakgrund av omfattande strejker. Var rentav islnningarnapionjrerfr ny-daningen av den nordiska vnstern? Frgan faller utanfr TFzs undersk-ningsperiod, men den reses utifrn hans underskning.

Sammanfattningsvis kan man sga att TF tagit upp mngahgst intres-santa problem om motsttningarnainom den islndska arbetarrrelsen ochdess frbindelser med de skandinaviska socialdemokratiska partierna. Un-

derskningcnbaserar sig p ett omfattande material i sldlda nordiska arkivoch p intervjuer av ledande politiker. TF har p ett framgngsriktstt fn-gat de politiska motstningarnainom den islndska arbetarrrelsen och depersonliga kontakter, som fanns mellan specith islndska och danska soci-aldemokrater. Det r dessas isolerade agerande, som str i fokus i den i mitt

tycke alltfr politiskt inriktade underskningen.V1 fr i sjlvaverket ingenfrstelse fr de ledande, reformistiska socialdemokraternas stllningstag-ande. Den sociala basen fr reformismen frbises helt och hllet, liksomdess dialektiska frhllande till den radikala vnstern. Man kan inte frst

socialdemokraternas agerande isolerat frn varken kommunisternas och

Kominterns verksamhet eller de borgerliga partiernas och kapitalets karak-

tr och verksamhet. Genom att bortse frn dessa frhllanden har TF inte

lyckats skapa trovrdighet t sin allfr starka xering vid tesen om dedanska socialdemokraternas inblandning i den islndska arbetarrrelsens

inre angelgenheter.Mitt intryck av de publicerade protokollen frn denNordiska arbetarrrelsens samarbetskommittns verksamhet 1932-1946 r

snarast att de skandinaviska partierna var tmligenointresserade fr den is-lndska - och den nska - arbetarrrelsens problem.8

Slutligen vill jag uttrycka min uppskattning ver att TF ltit illustrera sin

framstllningmed ett flertal intressanta bilder. Men tyvr har dessa inteplacerats dr de innhllsmssigtborde vara utan dr det fanns plats frdem. TF har heller inte utnyttjat dem i analysen. S hade t ex karikatyrenver en islndsk arbetarkvinnas uppvaktande av Frederik Borgbjerg 1918 (s.29) kunnat franleda en diskussion om reformismens sociala bas. Kvinnor-

20

na utorde 1910 38% av arbetarna i Reykjavik,och de bildade redan 1914 en

egen fackfreningdr.9 Detta sagt ocks fr att n en gngppekaavsakna-den av en social analys som komplement till den politiska.

Lars Olsson

Thorleifur Fridriksson: Den gyldne flue. De skandinaviske socialdemokratiers rela-

tioner til den islandske arbejderbevaegelse 1916-56. Internationalisme eller indblan-

ding? - SFAH skriftserie 21 - SFAH, Kbenhavn 1990, 368 s., kr. 200,-.

Noter

1.

5"??

99.

Magnus S Magnusson, Iceland in transition. Labour and socio-economic change before1940 (Lund 1985);Finnur Magnusson, The Hidden Class. Culture and Class in a Maritime

Setting. Iceland 1880-1942 (Aarhus 1990);Stefan F Hjartarsson, Kampen om fackfrenings-rrelsen.

Ideologi och politisk aktivitet p Island 1920-1938 (Uppsala 1989); Kersti Blidberg, Splittradgemenskap - kontakter och samarbete inom nordisk socialdemokratisk arbetarrrelse 1931-1945 (Stockholm 1984).Se t ex B0 Blomkvist, International i miniatyr. Studier i sknsk arbetarrrelse fre 1880 ochdess internationella kontakter (erd 1979).Hjartarsson, s. 116.

Hjartarsson, s. 114.Klaus Misgeld, Sozialdemokratie und Aussenpolitik in Schweden: Sozialistische Internatio-

nale, Europapolitik und die Deutschlandfrage 1945-1955. Frankfurt 1984.Samrd i krisetid. Protokoll frn den nordiska arbetarrrelsens samarbetskomitt 1932-1946

(utg av Krister Wahlbck och Kersti Blidberg. Stockholm 1986), s. 282.Arbetarrrelsen. En uppslagsbok (Stockholm 1978, 1974),s. 125.Se note 6.

Magnus Magnusson, s. 110,193.

Abstract: Lars Olsson: Criticism of The Golden Flyby ThorleifurFridriksson. Arbq'derhiston'e 37 (1991).

The author acted as a critic when Thorleifur Fridriksson defended

his doctoral thesis on the Scandinavian Social Democratic Parties'

relations to the Icelandic workers, movement in the time from 1916

to 1956. Throughout the doctoral thesis the view is held that theScandinavian Social Democratic Parties interfered with the wor-

kingsof the Icelandic Social Democratic Party. This partis engage-ment in the international workers' movement was made difficult byconsideration for the Icelandic independence. According to the aut-

hor, the candidate for the doctorate has as many difficulties as theinvolved parties in separating inspiration and advice from direct in-terference.

21

Dorte Salskov-Iversen

Det kollektive overenskomstsystem oglnfaststtelse i Storbritannien - nylige tiltag ogtendenser i et historisk og kulturelt perspektiv

I december 1991 afvisteden britiske regeringEF-indblandingiarbejdsmarkedsforhold. Flgendeanalyse af det britiske over-enskomstsystemgiver lseren en id om, hvorfor det lierStorbritannien s fjernt at underordne sig en centraliseret,lvlfstet,supra-national institution p (ogs)dette omrde.I artiklen fokuseresp det kollektive overenskomstsystem fri-villigenatur, dvs. de kollektive aftalers vejledendeog ikke ret-ligt forpligtende karakter, de centrale organisationers yderstbegrnsedeindflydelse samt statens historisk vel at mrketilbagetrukne rolle.

Den aktuelle anledning til denne artikel er den i 1990 genoptagne diskus-sion om en reform af lnfaststtelse i Storbritannien i lyset af landets pdet tidspunkt kroniske ln- og prisspiral samt forestende og i oktober 1990realiserede medlemskab af det Europiske Monetre System. Debattenvar bemrkelsesvrdigaf mindst to grunde. Dels blev den startet af fagbe-vgelsen,eller i hvert fald dele af den, som derved endelig tog et konstruk-tivt initiativ efter 10 matte og demoraliserende r; og dels afspejlede reaktio-nen p dette udspil til reform af lnforhandlingsstrukturenp forbilledligvis de traditioner og sregne trk, som har prget udviklingen af det briti-ske overenskomstsystem siden den frste spage manifestation af et sdantsystem i 1898.

Generelt om det britiske arbejdsmarkedDet private og offentlige arbejdsmarked omfattede i 1990 i alt 27,3 mio. per-soner, heraf var 6 mio. (22,1%) ansat i den offentlige sektor. Arbejdslshe-den var i oktober 1991 12,3%, (3,6 mio.) arbejdslse,mod 5,7% (1,3 mio.), i19792. Arbejdstagernes organisationer tabte i perioden 1979-1989 over 3 mio.medlemmer og organisationsprocenten var i 1991 ca. 44%3; denne procentindbefatter ogs de ca. 2 mio. arbejdstagere, hvis forbund ikke er medlem-mer af den britiske hovedorganisation "Itades Union Congress, (TUC).TUC har kun rdgivende,koordinerende og henstillende befjelserover for

22

sine 78 (ultimo 1989).medlemsorganisationer, hvoraf de 20 strste udgr86% af det samlede r'nedlemstal'i Medlemmerne af arbejdsgivernes centrale

organisation, Confederation of British Industry, (CBI), som kan vre bdevirksomheder og arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, beskftiger til-sammen ca. 12 mio. personer5. Det er vigtigt at fastholde, at CBI spiller en

meget anderledes rolle end f.eks. dens danske modstykke DA. CBI er pri-mrt en lobbygruppe, der i medier og over for regeringen varetager er-hvervslivets og isr industriens interesser. I forhold til sine medlemmer erCBI udelukkende et serviceorgan. Eksempelvis har CBI aldrig medvirketved de indkomstpolitiske aftaler, som blev indgetmellem Labour-regerin-ger og TUC i perioden mellem 2. verdenskrigs slutning og frem til 1979. For-melle mder mellem CBI og TUC er yderst sjldne.

Lnfaststtelse i dagens StorbritannienI 1988 viste en undersgelse foretaget af CBI, at bde i 1979 og i 1986 var

ca. 70% af alle industriarbejdspladser omfattet af kollektive overenskom-ster. I reelle tal var der dog tale om en tilbagegang grundet industriens fal-dende andel af den samlede konomi. I den private servicesektor, der vok-ser i disse r, var udbredelsen betragteligt lavere, idet kun ca. 30% af de an-satte var dkket af det kollektive overenskomstsystem, men med meget sto-re udsving inden for de enkelte omrder. Bag disse tal gemmer sig endvide-re en get decentralisering, hvorved stadig flere arbejdsgivere fra den priva-te sektor som helhed trkker sig ud af centrale, landsdkkende forhandlin-

ger p industriniveau, (multi-employer bargaining), for enkeltvis at forestforhandlingerne med de ansattes organisationer (single-employer bargai-ning)6.

Siden CBIs undersgelse fra 1988 er der yderligere tegn p, at kollektiveoverenskomstforhandlinger som metode til faststtelse af ln- og arbejds-vilkr er vigende; dette ses bl.a. af det markant voksende antal anerkendel-sessager (recognition), som indbringes for rdgivnings-,mglings- og for-ligsinstitutionen ACAS7. Et britisk fagforbund har i lighed med et dansk ik-ke en lovfstet ret til at forhandle ln- og arbejdsvilkrmed en given virk-somhed p vegne af de i virksomheden ansatte medlemmer. Delvis grundetden betragteligt lavere organisationsprocent har det imidlertid aldrig vreten ren ekspeditionssag for et britisk fagforbund at opn forhandlingsret.Den overvejende politiske konsensus i dette rhundrede og frem til 1970er-ne om det betimelige i at fremme udbredelsen af frie, kollektive overens-komstforhandlinger medfrte dog, at staten principielt anbefalede arbejds-giverne at anerkende fagforeninger, som nskede forhandlingsret. Sledesforefandtes fra 1971 og frem til ophvelsen i 1980 en rkke lovfstede reg-ler, som skulle lette anerkendelsesproceduren. I 1971 fremkom ligeledes en

vejledende kodeks vedrrende praksis i forbindelse med opnelseaf aner-kendelse; denne kodeks blev ophvetaf regeringen i maj 1991.

I Storbritannien findes ikke en egentlig mindsteln gldende for alle,men 2,5 mio. arbejdstagere inden for srligt udsatte og lavt organiseredelavtlnsomrder fr i dag en lovbestemt mindsteln, fastsat af 26 af staten

23

nedsatte rd (Wages Councils) med ligelig deltagelse af arbejdsgiver- og ar-bejdstagerside. Den oprindelige hensigt med rdene var at modne svagtorganiserede omrder, sledes at parterne efter en tid selv kunne stablekollektive overenskomstforhandlingerp benene - i de fleste tilflde harspecielt arbejdstagersiden vret for svag til, at dette har vret muligt. I1986 fjernede regeringen ordningen for 500.000 unge under 21, som tidligerefaldt ind under dens beskyttelse. Rdene er gentagne gange blevet truetmed nedlggelse af de konservative regeringer i 1980erne, som fandt, at r-dene ved undigt at fordyre arbejdskraften udorde en barriere for opret-telse af nye arbejdspladser. Indtil videre er det blevet ved at fyre 60% af deinspektrer,hvis ansvar det er at undersge,om virksomhederne rent fak-tisk betaler de lovbestemte mindstesatsers.

I den offentlige servicesektor, der traditionelt har vret karakteriseretved centrale lnforhandlinger,har de offentlige arbejdsgivere p forskengvis indskrnket omfanget af centrale forhandlinger samt kollektive overens-komster i det hele taget med henblik p at skabe et angiveligt mere fleksi-belt lnsystem.Udlicitering af diverse serviceydelser, som tidligere blev va-retaget af offentligt ansatte i stat og kommuner, har reduceret de kollektiveoverenskomsters rkkevidde, idet det ikke lngere er et lovkrav, at det ud-liciterede arbejde skal aflnnes og udfres i henhold til den p omrdetgldende overenskomst. For kommunalt ansatte har den stigende decentra-lisering af lnforhandlingernebetydet, at der rent lnmssigtnsten intethar vret at forhandle om grundet det af staten fastsatte udgiftsloft for deenkelte kommuner. I 1983 fik sygeplejersker, jordmdre og sundhedsplejer-sker helt frataget retten til at forhandle ln. I 1987 fik de selskab af 400.000folkeskole- og gymnasielrere.For disse omrder samt for lger, tandl-ger, topembedsmndsamt hren (i alt 1400.000) faststtes lnnen i stedetensidigt af staten p basis af en indstilling fra et i princippet neutralt or-gan, de skaldte pay review bodies (hvoraf der i dag er 5); medlemmerneer imidlertid udpeget af premierministeren og domineres ganske af arbejds-giversiden9.

Forslaget til omstrukturering af britiske lnforhandlinger,A New Agen-da - Bargaining for Prosperity in the 1990s,blev fremsat i august 1990 af deto store fagforbund GMB (General, Municipal and Boilermakers) og UCW(Union of Communication Workers)1.Specielt GMB tegner en moderatudgave af den nye realisme i britisk fagbevgelseog er rent politisk pla-ceret lidt til hjre for midten. Udspillet i A New Agenda etc. tager ud-gangspunkt i Storbritanniens skrantende konomi og faren for at sakkeyderligere bagud ved overgangen til det indre markeds skrpedekonkur-rence. Der ansls korporative toner ved at fremhve behovet for en fllesog koordineret indsats i form af trepartsdrftelser som den eneste mde,hvorpdet britiske samfund sikres den konomiske, politiske og sociale ny-tnkning, der er ndvendigfor at kunne g 1990eme i mde. Som forkla-ring p, hvorfor udviklingen lb de sociale parter af hnde, anfres detbl.a., at den britiske fagbevgelsehar vret fastlst i en historisk betingetskepsis over for ethvert initiativ fra arbejdsgiverside i stedet for at stte de-

24

res egen dagsorden og navnlig skue fremad. Det pointeres ogs,at et egent-ligt samarbejde mellem regering, fagbevgelse og arbejdsgivere kun har v-ret muligt i krisesituationer, f.eks. under de to verdenskrigeu. GMB ogUCWs forslag anbefaler en centraliseret lnforhandlingsproces,som tids-mssigt skal koncentreres i rets tre frste mneder. De egentlige forhand-linger skal ske under hensyntagen til regeringens rligekonomiske redeg-relse i efterret og en efterflgendeoffentlig diskussion mellem TUC, CBIog regeringen om et makrokonomisk og socialt acceptabelt resultat for deforestende forhandlinger. Denne tidsplan betyder, at regeringen kan tagehjde for overenskomstresultaterne i finansloven, som i Storbritannien ved-tages omkring 1. maj, samt faststte en mindsteln for alle. Det understre-ges, at denne koordination ikke er indkomstpolitik ad bagvejen. Med denneplan placeres arbejdsmarkedet i centrum for samfundsudviklingen, og det eringen underdrivelse, nr det i forslaget konkluderes, at dette krver en ra-dikal ndring i parternes forestillinger om kollektive overenskomstforhand-linger, disses rkkevidde og potentiale. Dette for en dansker ikke srligtradikale udspil skal ses p baggrund af det britiske overenskomstsystemsindretning og historie, som skal udredes nedenfor.

Historisk perspektivEt egentligt kollektivt overenskomstsystem udvikledes, i modstningtil fag-lige organisationer, relativt sent i Storbritannien, nr man betnker den tid-lige industrialisering. I maskin-, vrfts- og trikotageindustrien ss lokale for-handlinger om ln- og arbejdsvilkrmellem fagforeninger og individuellearbejdsgivere tilbage fra ca. 1860; det var dog frst i slutningen af rhundre-det, at der p industriniveau blev knsat et regelst til regulering af for-handlinger mellem parterne. I 1896 sluttede arbejdsgivere inden for storedele af maskinindustrien sig sammen for at dmme op for fagforeningernesvoksende styrke. En effektiv lockout aktion som modtrk til de organisere-de arbejderes strejker for kravet om en 8-timers arbejdsdag tvang i 1898 fag-forbundene til forhandlingsbordet, hvor de underskrev forliget the Terms ofSettlement, 1898. Dette forlig fastsatte procedurer til afvrgelse af fagligstrid, sledes at en lokal uoverensstemmelse ikke kunne fre til faglig ak-tion, fr sagen var forsgt bilagt p centralt niveau. Derimod indeholdt for-liget ingen bestemmelser om ln- og arbejdsvilkr,eller hvad der i dansk ar-bejdsret betegnes som normative bestemmelser. Arbejdsgiverne havde sgtog opneten styrkelse af deres position, der hvor de var mest srbare, oghvor forbundenes lokale og meget autonome afdelinger stod strkest, nem-lig p regionalt niveau og virksomhedsniveau, uden dog at give afkald pden enkelte arbejdsgivers ret til direkte forhandlinger med egne ansatte, en-ten enkeltvis eller i grupper. Ydermere havde og har disse procedurer ka-rakter af frivillige aftaler, som til enhver tid kan fraviges: de (og ivrigtogseventuelle normative bestemmelser i de tilflde, hvor de mtte forekom-me) var og er at betragte som gentleman-aftalerog ikke retligt forpligten-de; rent juridisk har kollektive aftaler ogs i dag udelukkende en vejledendefunktion i forhold til individuelle aftaler. I 1910 var kun 110af alle industri-

25

arbejdere dkket af kollektive aftaler, men grundet maskinindustriens ud-bredelse havde ikke mindst 1898 forliget afsmittende virkning p de aftalesy-stemer, som parterne i andre brancher selv udviklede i de flgende rtier.

Den anden grundpille blev nedsttelsen i 1916 af det skaldte WhitleyUdvalg, som p regeringens opfordring fik til opgave at fremkomme medforslag til forbedringer af forholdet mellem arbejdsmarkedets parter. Meddette initiativ signaleredes et markant skridt vk fra 1800-tallets laissez-fai-re-liberalisme, som helt frem til frste verdenskrigs begyndelse havde afvr-get vsentligendringer i den meget tilbagelnederolle, som staten havdespillet i lnfaststtelsesprocessensamt ved udarbejdelse af regler til regule-ring af denne proces.Tre vsentlige forlbere for statens initiativ i 1916med konsekvenser for lnfaststtelsesprocessenskal dog nvnes:

- The Conciliation Act 1896 (Mglingsloven),i flge hvilken arbejdsmar-kedets parter opfordredes til at nedstte lokale mglingsinstitutioner,derkunne lse de faglige stridigheder, som parterne mtte forelgge dem -alts et tilbud, ikke et krav. Hermed bekrftedes fra statens side den

grundliggende frivillige regulering af britiske arbejdsmarkedsforhold, somstadigvkkarakteriserer systemet, selv efter ndringerne i 1980erne. Detskal bemrkes, at bde arbejdsgiver- og arbejdstagersiden var yderst skep-tiske over for selv denne milde form for statsindblanding og kun brugte lo-ven i begrnset omfang.

- The 'Bade Boards Act 1909 (Lov om brancherd)med befjelser til atfaststte mindstelnnen i visse industrier med srligt ringe ln- og ar-bejdsforhold, der frte til dannelsen af de stadig eksisterende WagesCouncils og Statutory Joint National Councils (en videreudvikling af Wa-

ges Council systemet, hvor oentraliserede forhandlinger mellem parterneinden for et bestemt omrde stadig foregri et lovfstet forum, men udendeltagelse af neutrale tredjemnd).- Samt dannelsen af the National Industrial Council (Det Nationale Ar-

bejdsmarkedsudvalg) i 1911, en institution til bilggelse af strre fagligestridigheder, nr lokale forhandlinger var brudt sammen. Institutionen varen fiasko og blev nedlagt i 1913, men havde principiel betydning, idet dencementerede frivillig forhandling og mgling snarere end fastere, retligtforpligtende regler og procedurer.

Whitley Udvalget var dog det til dato mest ambitise udspil og var et kon-tant udtryk for regeringens voksende bekymring for den sociale og politiskestabilitet samt et lidt naivt hb om at kunne sl mnt af/forlngeden freds-aftale, der var indgetmellem arbejdsmarkedets parter efter krigens ud-brud. Tiden op til og omkring frste verdenskrigs udbrud samt umiddelbartefter krigens afslutning var prget af uro p arbejdsmarkedet med en bety-delig stigning i antallet og omfanget af arbejdsnedlggelser,hvoraf mangevar uofficielle (dvs. ikke officielt bakket op af de strejkendes forbund) ogganske uden for de berrte faglige organisationers kontrol; endvidere vardet ideologiske klima i dele af arbejderbevgelsen prget af militantestrmninger inspireret af syndikalistiske bevgelser i USA og Frankrig.

26

Med den uvante indblanding til fremme af forlig og samarbejde i arbejds-markedsforhold hbede regeringen at inddmme den fagbevgelse, hvismagt mange gerne ville begrnse, men som praktisk talt ingen lngere an-s det for realistisk at fjerne. Denne udvikling fandt sted p baggrund af,hvad adskillige oplevede som begyndelsen til en drejning fra et forholdsvistindividualistisk orienteret og organiseret samfund over mod et mere kollek-tivt organiseret samfun

17- i retrospektiv er det tydeligt, at det britiske sam-

fund aldrig blev tilsvarende kollektivt orienteret, og at den i britisk og isr

engelsk kultur dybt rodfstede individualisme aldrig har sluppet sit tag.Whitley Udvalgets forslag var i frste omgang rettet mod en rkke af fr-krigstidens strre eksportindustrier, der var karakteriseret ved udbredt or-

ganisering men mangelfuldt mglings-og forhandlingsmaskineri, som f.eks.vrftindustrien, tekstilindustrien, kulmineindustrien, jern- og metalindustri-en samt masldnindustrien. Udvalget anbefalede, at der inden for hver indu-stri p frivillig basis oprettedes et flles landsudvalg (joint national council)med ligelig reprsentation af arbejdsgiver- og arbejdstagerinteresser, base-ret p en underliggende struktur af lokale rd og arbejdspladskomrnitteer.Modellen fik imidlertid kun varig indflydelse i den svagere organiserede of-

fentlige sektor, hvor den til gengldogskom til at udgre fundamentet forden forhandlingsstruktur, som kendetegnede sektoren frem til 1980erne. In-den for de fleste andre omrder blev de flles landsudvalg relativt hurtigtnedlagt. Generelt aldt det, at strke fagforbund ikke havde brug for, fak-tisk var meget skeptiske over for, Whitley Udvalgets procedurer til udbre-delse af samarbejde mellem parterne, mens de svagere forbund bd dennehjlp til selvhjlpvelkommen.Nste stort tnkte forsg p en omstrukturering af det britiske arbejds-

marked i almindelighed og det kollektive overenskomstsystem i srdeles-hed fandt ogs sted ved statens mellemkomst, nemlig i 1965 hvor den dav-rende Labour-regering ledet af Harold Wilson nedsatte det skaldte Dono-van Udvalg med det kommissorium af analysere britiske arbejdsmarkedsfor-hold samt fremkomme med reformforslag. I regeringskredse sknnedes enreform ndvendig, da Storbritanniens voksende konomiske problemer istigende grad blev tilskrevet netop arbejdsmarkedets indretning. Da udval-gets rapport forel i 1968, fremstod isr t forhold som centralt for det bri-tiske arbejdsmarkeds indretning og virke, nemlig tilstedevrelsen af to for-handlingsniveauer i det kollektive overenskomstsystem: et formelt, centraltniveau p industriniveau og s et uformelt niveau p virksomhedsniveau el-ler (isr) p arbejdspladsniveau.Det skal her indskydes, at rapportens un-dersgelser og anbefalinger i al vsentlighed omhandlede den private sek-tor og isr industrien; den offentlige sektor var i slutningen af 1960erneendnu ikke et problem.Relativt centrale og formaliserede overenskom-ster srgede tilsyneladende for en rimelig stabilitet, og dertil kom, at den of-fentlige sektor udvidedes og ikke var underlagt de samme udefrakommendekonomiske krfter som navnlig industrien. I flge Donovan Rapportenvar det formelle forhandlingsniveaus reelle funktion i mange tilflde blevetreduceret til at formulere en rkke hensigtserklringerog vage henstillin-

27

ger; for s vidt angik faststtelse af lnsatser, havde disse nrmest karakteraf minimumssatser. Det var i stigende grad p det decentrale niveau, mel-lem den enkelte virksomhed eller produktionsenhed og de stedlige tillids-

mnd, at sprgsmlvedrrende ln- og arbejdsforhold blev forhandlet pplads. Der var tale om et komplekst og uigennemskueligt system, der i flgebrede politiske kredse i bde det Konservative Parti og Labour unddrog sigkontrol fra oven - og her tnktes navnlig p regeringen og dens forsg pat fre indkomstpolitik.P baggrund af denne analyse anbefalede Donovan Udvalget, at centraltindgedeaftaler skulle begrnses til sdanne sprgsml,som ogsi praksisblev reguleret af disse aftaler. I langt de fleste tilflde ville det mest hen-sigtsmssigeforhandlingsniveau i flge Donovan Udvalget vre virksom-hedsniveauet: herved sikredes aftaler, som tog direkte sigte p konkrete for-hold, og som derfor ogs havde en chance for at fungere i praksis. I forln-gelse heraf anbefaledes det ogs,at forhandlingsprocessen formaliseredes -forstet p den mde, at det fremover skulle st parterne og det omgivendesamfund anderledes klart, hvem der reelt forhandlede hvad, og p hvis veg-ne og i henhold til hvilke procedurer. Ivrksttelsen af denne procedure-centrerede reform skulle i princippet plggesarbejdsgiversiden, og Dono-van Rapporten understregede, at loven ikke var egnet som middel til at sik-re gennemfrelseaf de foreslede ndringer.Hermed lagde Donovan Rap-porten sig tt op ad 'ivillighedstraditionen.Rapporten erkendte, at der varalvorlige problemer p arbejdsmarkedet i form af bde strejker og ufor-holdsmssigelnstigninger,men at disse blot var symptomer p Storbritan-niens manglende evne til at justere og udvikle institutioner/strukturer i over-ensstemmelse med faktiske og aktuelle behov. P t punkt afveg Donovan

dog fra traditionen om en passiv stat, idet den foreslog forskellige mder,hvorpstaten kunne sttte gennemfrelsen af rapportens forslag samt ge-nerelt medvirke til udbredelsen af frie, kollektive forhandlinger, herunder

styrke de faglige organisationers rolle som ansvarlige, kompetente og mere

ligevrdigeparter i forbindelse med faststtelse af ln- og arbejdsvilkr.Donovan Rapporten fik en lunken modtagelse af Labour regeringen, der

nok var enig i mange af rapportens iagttagelser og analyser, men som ikkehavde tiltro til frivillighedsprincippet i rapportens reformsforslag. Dettekom til udtryk i regeringens hvidbog In Place of Strife (I stedet for strid)fra januar 1969, hvor isr forslag om ved lovindgreb at indsnvre rderum-met for faglig aktion tiltrak sig offentlighedens opmrksomhed.Fagbev-gelsen forkastede regeringens udspil, som i deres jne var noget nr hjfor-rdderi. I Labours egne rkker voksede modstanden mod de kontrover-sielle dele af lovforslaget, som da ogs blev taget af bordet til gengld foren officiel udtalelse fra TUC, i hvilken fagbevgelsenindgik et hjtideligtog bindende lfte om, at TUCs medlemmer fremover ville overholdeTUCs retningslinjer for regulering af faglig strid. Med denne indrmmelseundgik regeringen at tabe ansigt for bent tppe, men Donovan Rapportenog dnningerne fra regeringens kluntede og meget utaktiske forsg p atgennemfre en arbejdsmarkedsreform, der nok tog afst i rapportens ana-

28

Are pu amdm'mt"ordo You m'sisf' OnLjoim'ng-Pneankom.7 ,

Er De et individ, eller insisterer De p at blive medlem af fagforeningen?Ill. fra LabourResearch Department skrift.

lyser, men som undervurderede frivillighedstraditionens tag i den britiskefagbevgelse,efterlod et dybt kompromitteret og splittet Labour.

Ved parlamentsvalget i 1970 tabte Wilson-regeringen, og frem til 1974, ogspecielt fra 1970-1972, forsgte den nye konservative regering med EdwardHeath i spidsen sig med en ganske anderledes hndfast fremgangsmdetilreform af det omstridte arbejdsmarked. Med The Industrial Relations Act1971 (Lov om arbejdsmarkedet) forsgte Heath-regeringen at gennemtvin-ge en gennemgribende forandring af arbejdsmarkedet ad lovens vej. Lovenophvede nsten al eksisterende lovgivning p omrdet, herunder den vig-tige 1906-lov (se nedenfor). Der skal p dette sted ikke redegres nrmerefor lovens bestemmelser, som forrsagedeet ramaskrig fra fagbevgelsensside, og som ikke fik speciel opbakning fra arbejdsgiverside. Det vsentligeved 1971-loven er, at der s kort tid efter Wilson regeringens ydmygelse igenblev gjort forsg p et frontalt angreb mod frivillighedsprincippet. 1971-10-ven ophvedes i 1974 ved den nye Iabour-regerings tiltrden. Rent lovgiv-ningsmssigtgenindfrtesstatus quo. Styrkelsen af de faglige organisatio-ners retsstilling blev imidlertid hurtigt overskygget af regeringens videref-relse af den kompromitterede og netop afgedekonservative regerings me-get lidt vellykkede forsg p at fre indkomstpolitik i lyset af den eskaleren-de konomiske krise. Som Heath i 1972, prvedeWilson i 1974-76 at base-re en vsentlig del af sin konomiske redningsplan p en frivillig aftale medarbejdsmarkedets parter om lntilbageholdenhed.P papiret kom Wilsonlngere end Heath, for hvem det end ikke lykkedes at opn en aftale, idetLabour i valgkampen i starten af 1974 havde indgetthe Social Contract(Den sociale Kontrakt) med TUC. Med dette dokument lovede TUC at sik-re fagbevgelsens opbakning bag Labour-regeringens konomiske politik

29

til gengld for diverse indrmmelser. Allerede i lbet af 1975 viste det sigumuligt for regeringen at indfri fagbevgelsenskrav, og kontrakten smuld-rede. Som Heath, der i slutningen af 1972 havde set sig ndsaget til at fore-tage en fastfrysning af priser og lnninger,bevgedeogsLabour-regerin-gen sig mere og mere i retning af ensidig, statslig intervention i pris- og ln-faststtelsen. Med de omsiggribende indkomstpolitiske indgreb op igennem1970erne tabte arbejdsmarkedet for alvor sin politiske uskyld. Omfanget afden konomiske krise og den benlysemangel p formaliserede kanaler ogfora, hvor de sociale parter kunne forhandle sig frem til levedygtige kom-promisser og en samfundskonomisk ansvarlig politik, henviste de mangekonflikter og modsatrettede interesser til gaden, s at sige, iform af en eks-plosion af strejker 0g arbejdsnedlggelser.Der skal ikke gres nrmere re-de for britisk indkomstpolitiks relangeddskramper,men 1970erne er ikketil at komme uden om, nr man i dagens Storbritannien skal vurdere et for-slag til lnfaststtelse, der er baseret p et tillidsfuldt, ansvarsfuldt og kon-struktivt forhold mellem arbejdsmarkedets parter og staten.

Med Thatchers indtog i 1979 afvikledes enhver form for indkomstpolitiksvel som korporativt inspirerede relationer til arbejdsmarkedets parter.Thatcher-regeringernes arbejdsmarkedspolitik markerede sig navnlig p tofronter: som omtalt var staten i sin egenskab af arbejdsgiver i den offentligesektor strkt medvirkende til at nedtone det kollektive overenskomstsy-stems rolle i konomien som helhed; flagskibet i Thatcher-renes kono-misk og ideologisk begrundede reform af arbejdsmarkedet var imidlertid en

gradvis stkning af fagbevgelsensmagt ad lovgivningens vej med henblikp at beskytte individets rettigheder, sikre markedskrfterne frit spillerumog sledes berede vejen for et konomisk opsving. Indtil videre er det blevettil otte egentlige love samt diverse forordninger og kodeksndringer; i juli1991 offentliggjordes endnu en hvidbog med forslag til nye lovtiltag. Loveneer kommet i en jvn strm igennem rene, og har taget sigte p svel for-holdet mellem fagbevgelsenog dens medlemmer som fagbevgelsensfor-hold til omverdenen. Set ud fra fagbevgelsenssynspunkt, er der med rege-ringens skaldte demokratiseringaf fagforeningernetale om en utidigindblanding i interne faglige anliggender. Men alvorligst af alt er der taleom et hidtil uset anslag mod arbejdstagernes muligheder for bde at mobili-sere og udve kollektivt pres p arbejdsgiversiden inden for rammerne af etfrit (dvs. uden indblanding fra statens side) kollektivt overenskomstsystem.Ingen af lovene fra 1980 og fremefter indeholder en fuldstndigbehandlingaf et givet omrde, men er ivid udstrkning udformet som ndringer af ogtilfjelser til eksisterende lovgivning. P trods af fagbevgelsensofficielleog principielle afstandtagen fra de konservative regeringers lovgivningsiniti-ativer affdte dette vanskeligt gennemskuelige spind af stykvise indgreb pintet tidspunkt en samlet og effektiv modstand fra fagbevgelsensside. Fr-ste store konfrontation var den meget omtalte minearbejderstrejke i 1984,som mere end noget andet udviklede sig til et monument over den britiskefagbevgelses manglende indbyrdes solidaritet. Med undtagelse af et min-dre opsving i 1988, har antallet og omfanget af strejker vret stt faldende

30

lige siden. I efteret 1991 afviste TUCs rskongresmed et overvldendeflertal et forslag fra bevgelsensvenstreflj om ophvelse af al konservativarbejdsmarkedslovgivning i tilflde af en ny Labour-regering; dog krvedesen lempelse af reglerne vedrrende gennemfrelse af sympatiaktioner samtgenindfrelse af regler, der fremmer en fagforenings anerkendelse som for-handlingsberettiget. Det pointeredes, at loven ogs fremover br have enbetydelig rolle i reguleringen af britiske arbejdsmarkedsforhold, hvorvedder for frste gang fra fagbevgelsensside blev givet officielt kb p dettraditionelle frivillighedsprincip. I denne forbindelse blev der skelet kraftigttil det vrigeEuropa, og navnlig Tyskland og Frankrig. I modstningtil tid-ligere reformforsg har de konservative regeringers kur i 1980erne tilsynela-dende betydet varige ndringer ikke alene i overenskomstsystemets over-ordnede struktur men ogs i holdninger.Flles for Whitley og Donovan Udvalgenes nedsttelse og kommissorier

samt Heath, Wilson/Callaghan og Thatcher regeringernes initiativer er, atdisse tiltag blev motiveret som det mske vsentligste bidrag til lsning afen tilspidset makrokonomisk situation. Fra juridisk og i stigende grad frapolitisk side har man, i modstning til arbejdsmarkedets parter, aldrig heltaffundet sig med det frie kollektive overenskomstsystem. Systemet har ikkedesto mindre i bemrkelsesvrdiggrad overlevet diverse udvalgsarbejder,skiftende sympatier hos domstolene samt den lovgivende magt, og l i storetrk fast ved the Conciliation Act 1896 samt maskinindustriens forlig i 1898

- dog med n vsentlig tilfjelse,nemlig the 'Il'ade Disputes Act (Lov omfaglig strid) i 1906. Denne lov etablerede det moderne men ogsmeget om-stridte retsgrundlag for kollektiv aktion til fremme af en faglig strid, hvor-ved fagforeninger (og arbejdsgiverorganisationer) fik immunitet over forgrundstenen i engelsk lov, sdvaneretten (common law), der stadigvkbe-tragter kollektiv adfrd som en sammensvrgelse og en retsstridig hand-ling. Alligevel har arbejdsmarkedet i de sidste to hundrede r vret t afbrndpunkternefor det britiske samfunds langsomme og langt fra afslutte-de tillempning til en konomisk og samfundsmssigudvikling, der i stigen-de grad har vist sig svrt forenelig med de socio-kulturelle vrdier og sam-fundsstrukturer, som var s vsentlige for den opsigtsvkkendeudvikling i1700-tallet og det meste af 1800-tallet. Til forskel fra andre skuepladser forsamme sammenstd som f.eks. erhvervspolitik, udenrigspolitik 0g kono-misk politik, er arbejdsmarkedet en forholdsvis hndgribeligstrrelse formange befolkningsgrupper med synlige manifestationer af de modsatrettedekrfter og derfor velegnet som mediestof, valgtema og ideologisk slagrnark.Arbejdsmarkedets opsplittede strukturer og frivillighedstraditionen har i nforstand g'ort parterne, og mske isr arbejdstagersiden, srbare, men i enanden forstand ogs usrlige.I forholdet til staten har arbejdsmarkedet idette rhundrede vret en politisk kastebold udsat for stykvise